Gasforsyningsloven § 28b

§ 28 indeholder generelle bestemmelser om bevillinger. Det fremgår af stk. 1, at bevillinger i medfør af loven kun vil kunne meddeles ansøgere, der skønnes at have den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund for at kunne udøve virksomheden på en for samfundet effektiv og økonomisk måde. Bevilling vil blive meddelt på baggrund af offentliggjorte objektive og ikkediskriminerende kriterier. Begrundelsen for et eventuelt afslag på bevilling vil blive meddelt ansøgeren, og den skal endvidere meddeles Kommissionen til orientering med henblik på at opfylde kravet herom i gasdirektivets artikel 4, stk. 3. Afslag påklages til Energiklagenævnet, jf. § 51.

Bestemmelsen i stk. 2 giver miljø- og energiministeren mulighed for at fastsætte objektive og ikkediskriminerende vilkår i bevillingen, som ikke er nævnt i loven. Det præciseres i bestemmelsen, at det er muligt inden for de i øvrigt fastsatte rammer herfor, at fastsætte nye vilkår i bevillingerne, herunder vilkår som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-retten på området, f.eks. EU-direktiver, -henstillinger eller -beslutninger.

Til § 29

I tilfælde af inddragelse af en bevilling efter § 33 er det fundet hensigtsmæssigt, at ministeren, i perioden indtil en ny bevilling kan meddeles, kan udpege naturgasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter. Bestemmelsen skal således sikre, at naturgasforsyningen kan opretholdes i tilfælde af inddragelse af bevillinger.

Bestemmelsen i stk. 2 har til hensigt at forhindre en situation, hvor opretholdelse af naturgasforsyningen bringes i fare, hvis bevillingshaver ikke ønsker at bevare sin bevilling, men samtidig fastholder ejerskabet af de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingsmæssige aktiviteter. Det er et vilkår i bevillinger, at bevillingshaver skal eje anlæggene, jf. § 30, stk. 4. I den omtalte situation vil det dog af hensyn til opretholdelsen af naturgasforsyningen være nødvendigt at udpege et naturgasselskab, som ikke ejer de pågældende anlæg, til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter. Der vil i sådanne tilfælde blive dispenseret fra kravet om ejerskab, jf. § 30, stk. 4 og 5.

I stk. 3 fastsættes, at eventuelle driftstab hos naturgasselskaber, udpeget i medfør af stk. 1 og 2 til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter, kan indregnes i priserne. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at de pågældende naturgasselskaber har sikkerhed for at få dækket eventuelle driftstab.

Til § 30

Det følger af § 30, stk. 1, at miljø- og energiministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne. Udgifterne forbundet med ministerens tilsyn med bevillingshaverne skal betales af de bevillingspligtige virksomheder efter nærmere regler fastsat af ministeren, jf. stk. 2. Betalingsforpligtelsen omfatter de aktiviteter, som er en nødvendig forudsætning for bevillingstilsynet.

I henhold til stk. 3 skal bevillingshaverne også bidrage til miljø- og energiministerens opgaver i forbindelse med selskabernes planlægnings- og forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Lovforslaget indebærer blandt andet, at de regionale naturgasselskaber i modsætning til i dag vil blive bevillingspligtige. Endvidere vil DONG Naturgas nuværende bevilling til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas blive ophævet samtidig med, at selskabets nuværende naturgasaktiviteter bliver underlagt nye bevillinger efter loven. Miljø- og energiministerens tilsynsopgaver med de bevillingspligtige virksomheder vil især i en overgangsperiode i forbindelse med udstedelsen af bevillingerne være betydelig større end i dag, hvor der alene føres tilsyn med DONG Naturgas' bevilling.

Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter krav om, at bevillingshaverne skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelse af deres bevillingspligtige aktiviteter. Det er af væsentlig betydning, at bevillingshaverne har den fulde ejendomsret over naturgasforsyningsnet og naturgaslagre med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af de opbyggede værdier i naturgassektoren. Bestemmelsen tilsigter derfor at udelukke konstruktioner, hvor bevillingshaveren eksempelvis frasælger nettet, men fortsætter med aktiviteten, f.eks. på grundlag af en leasingaftale med køberen.

I stk. 5 bemyndiges miljø- og energiministeren til i særlige tilfælde at dispensere fra kravet. En sådan dispensation kan eksempelvis blive aktuel, hvis en bevillingshaver opgiver eller mister sin bevilling, men ikke ønsker at afhænde sine net, jf. § 29, stk. 1 og 2.

Til § 31

Bevillinger gives for mindst 20 år til virksomhed med fysiske anlæg, jf. § 10, stk. 2. Bevillingsperioden for forsyningspligtselskaber er mindst fem år fra lovens ikrafttræden, jf. § 24, stk. 2. § 31 giver mulighed for, at der fem år efter udstedelsen af en bevilling og med et varsel på et år kan fastsættes nye krav i en bevilling. Varslet skal i givet fald fremsættes fire år efter udstedelsen. Der kan kun stilles sådanne nye vilkår, som har hjemmel i loven.

Til § 32

Bestemmelsen om, at bevillinger er undtaget fra retsforfølgning og kun kan overdrages til andre efter godkendelse fra ministeren, er en videreførelse af en eksisterende bestemmelse i lov nr. 294 af 7. juni 1972 om naturgasforsyning. Bestemmelsen anses for at være nødvendig med henblik på sikring af, at det er den bevillingshaver, som staten har truffet aftale med, der står som part i aftalen. Det forhold, at bevillinger er undtaget for retsforfølgning, indebærer, at der ikke kan gøres udlæg i en bevilling, og at den ikke kan inddrages under konkursbehandling. Konkurs kan i øvrigt medføre tilbagekaldelse af bevillingen, jf. § 33.

Til § 33

Bestemmelsen indeholder regler om, at retten kan inddrage en bevilling eller tilladelse i tilfælde af gentagne overtrædelser af loven eller ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger ved ansøgningen om bevilling eller tilladelse. Dette vil i givet fald ske som led i en straffesag. Miljø- og energiministeren kan i tilfælde af konkurs eller betalingsstandsning inddrage en bevilling eller tilladelse. Der skal således være tale om tungtvejende grunde til at inddrage en bevilling eller tilladelse.

Ministeren kan dog efter stk. 2 vælge i stedet at give bevillingshaveren et påbud om at overholde forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen inden for en fastsat frist. Retten kan beslutte, at overtrædelse af et sådant påbud kan medføre inddragelse af bevillingen eller tilladelsen.

Til kapitel 6

Overdragelse

Som noget nyt foreslås der indsat regler i naturgasforsyningsloven om forkøbsret for staten ved salg af distributionsnet og om reduktion af en kommunes generelle statstilskud ved salg af kommunalt ejede naturgasforsyningsselskaber, jf. lovforslagets § 34 og § 35.

De eksisterende distributionsnet ejes af kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Såvel § 34 om statens forkøbsret som § 35 om reduktion af en kommunes generelle statstilskud skal derfor iagttages, hvis et kommunalt fællesskab ønsker at sælge distributionsnettet til tredjemand.

Det bemærkes, at forslaget til § 34 og § 35 ikke har konsekvenser for lov nr. 345 af 2. juni 1999 om overdragelse af naturgasdistributions- og forsyningsvirksomhed til Dansk Naturgas A/S (nu DONG Naturgas A/S). Denne lov vedrører den særlige situation, hvor staten af samfundsmæssige årsager ønsker at omstrukturere gassektoren. Loven fandt anvendelse, da Naturgas Syd i 1999, på baggrund af et tilbud fra staten til de regionale naturgasselskaber, ønskede at overdrage sin virksomhed til DONG Naturgas. Loven bemyndiger blandt andet finansministeren til med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg at yde et særligt tilskud til de kommuner, der deltager i det regionale naturgasselskab, som overdrager sin virksomhed til DONG Naturgas. Loven sikrer, at et sådant tilskud endeligt tilkommer de pågældende interessentkommuner. Det vil således ikke kunne modregnes efter § 10 i lov om udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Til § 34

Det foreslås, at der indføres en forkøbsret for staten til distributionsnet og ejerandele i selskaber, der ejer sådanne net. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at staten, såfremt de eksisterende ejere måtte ønske at sælge, får mulighed for at varetage de offentlige interesser, som er knyttet til driften af distributionsnettet. Staten har en særlig interesse i distributionsnettene, fordi etableringen af nettet i vid udstrækning er støttet af staten, herunder ved den afgiftsmæssige favorisering af naturgas og en række energipolitiske initiativer, som er nærmere beskrevet i afsnit 1.7. i de almindelige bemærkninger.

Statens forkøbsret vil vige for eventuelle forkøbsrettigheder, der måtte eksistere på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.Da formålet med § 34 er at sikre muligheden for at bevare naturgasdistributionsnettet i offentligt eje, vil statens forkøbsret ikke blive udøvet i tilfælde af f.eks. indtræden eller udtræden af en interessent i et fælleskommunalt, regionalt naturgasselskab, eller hvis to eller flere af disse selskaber ønsker at fusionere.

Statens forkøbsret til distributionsnet bliver kun aktuel, hvis ejerne ønsker at afhænde nettet. Såfremt staten ikke inden for den fastsatte frist på tre måneder erklærer at ville gøre brug af forkøbsretten, bortfalder denne, jf. stk. 2. Forkøbsretten indebærer, at staten får fortrinsret til at overtage distributionsnet og ejerandele i virksomheder, der ejer sådanne net, til disses markedsværdi. Kan der ikke opnås enighed om værdien af det pågældende aktiv, vil denne efter bestemmelsen i stk. 2 blive fastsat af Energitilsynet, idet tilsynet i forvejen besidder den nødvendige sagkundskab til vurdering af disse spørgsmål.

Hvis en aftale indgås uden iagttagelse af bestemmelserne om statens forkøbsret, er aftalen ugyldig, jf. stk. 3. Retsvirkningerne af ugyldighed følger af dansk rets almindelige regler.

Til § 35

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse svarende til elforsyningslovens § 37 om reduktion af det generelle statstilskud ved salg af en kommunalt eller amtskommunalt ejet elforsyningsvirksomhed. Da de regionale naturgasselskaber, som anført i bemærkninger til § 34, har opbygget deres naturgasforsyningsvirksomhed med støtte fra staten, findes det rimeligt, at kommunerne ikke kan beholde fortjenesten ved et eventuelt salg af selskabet.

Kommunerne overvejer så vidt vides ikke i dag at sælge de regionale naturgasselskaber, men i forbindelse med den kommende gradvise åbning af naturgasmarkedet kan visse investorer være interesserede i muligheden for at erhverve et eller flere regionale naturgasselskaber og derigennem en strategisk fordel på det nordeuropæiske naturgasmarked.

Efter den foreslåede bestemmelse til § 35, stk. 1, skal kommunen ved salg af et naturgasselskab eller andele eller aktier heri foretage en opgørelse over indskudskapitalen. I henhold til stk. 9 forstås et naturgasselskab i denne bestemmelse som ethvert selskab, der udøver aktiviteter, som er omfattet af lovforslagets § 2.

Den del af kapitalen, som eventuelt er indskudt af kommunen, skal i overensstemmelse med »hvile-i-sig-selv«-tankegangen i naturgasforsyningsloven holdes ude ved beregningen af den reduktion af statstilskuddet, som efter forslaget skal finde sted efter § 35, stk. 7.

Efter bestemmelsen i lovforslagets § 37 kan der med Energitilsynets tiltræden beregnes en forrentning af indskudskapitalen. Hvis en kommune, i stedet for løbende at trække den godkendte forrentning ud af selskabet, har ladet denne indestå i selskabet, vil en sådan indestående kapital skulle medregnes til indskudskapitalen. Indskudskapitalen omfatter således al kapital, som er investeret i selskabet.

Kommunen skal herudover efter forslaget til § 35, stk. 1, opgøre nettoprovenuet ved salget. Nettoprovenuet opgøres som salgsprisen fratrukket indskudskapitalen samt beløb, som ved salget ikke tilfalder kommunen.

Kommunen foretager opgørelsen og indsender denne til Energitilsynet, jf. forslagets stk. 3. Energitilsynet får med forslaget til stk. 3 mulighed for at fastsætte regler for anmeldelsen, herunder procedure- og fristbestemmelser.

Hensigten med bestemmelserne i stk. 2 og stk. 4 er at forhindre, at kommuner ved forskellige selskabskonstruktioner m.v. kan omgå lovens formål.

Stk. 2 nævner en række situationer, som sidestilles med salg. Bestemmelsen omfatter således enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse m.v. af direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over naturgasselskabet. De rettigheder, der her sigtes til, kan eksempelvis være fordringer, herunder konvertible obligationer m.m., forkøbsrettigheder, stemmerettigheder, aktionæroverenskomster eller adgang til at udnytte ledelsesret eller udpege bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget til bestemmelsen i stk. 4 tager sigte på at hindre, at en kommune kan foretage det reelle frasalg af værdierne gennem et selskab eller lignende med det formål at omgå bestemmelsen om opgørelse og senere reduktion i statstilskud.

Den opgørelse, som i en salgssituation indsendes til Energitilsynet, skal efter forslagets stk. 5 godkendes af tilsynet. Tilsynet må således vurdere, om opgørelsen er i overensstemmelse med naturgasforsyningsloven. Finder tilsynet, at dette ikke er tilfældet, kan tilsynet foretage ændringer i opgørelsen, før denne godkendes.

Energitilsynets afgørelse kan i lighed med tilsynets øvrige afgørelser påklages til Energiklagenævnet, jf. forslaget til § 51. Fører en klage til en ændret afgørelse, skal Energitilsynet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 35, stk. 6, indberette dette til Indenrigsministeriet.

Indenrigsministeriet vil herefter ved tilskudsberegningen tage højde for den ændrede afgørelse. Forslaget til bestemmelsen i stk. 7 indebærer, at en kommunes statstilskud reduceres svarende til det nettoprovenu, kommunen har opnået på salget af virksomheden m.v. Det er forudsat, at et eventuelt nettotab ikke medfører en regulering af statstilskud. Der reduceres endvidere for den rentefordel, som salget giver kommunen mulighed for.

Der sker således ingen reduktion for den del af salgssummen, som udgør den indskudte eller opsparede kapital, eller for midler, som måtte tilfalde forbrugerne. Reduktionen vil efter lovforslaget ikke kunne finde sted i statstilskud, hvortil der allerede er givet tilsagn af Indenrigsministeriet.

Indenrigsministeriet skal således af hensyn til tilskuds- og udligningsberegningen have modtaget meddelelse om, at der skal ske en reduktion inden 1. juni i et år, for at reduktionen vil kunne finde sted i det følgende år. I praksis vil forrentningen kunne beregnes, når den samlede størrelse og tidsfølgen af den eller de statstilskudsreduktioner, der skal foregå, foreligger. Forrentningen skal beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har haft rådighed over beløbet. Den periode, for hvilken renten skal beregnes, vil afhænge af, hvornår reduktionen eller reduktionerne finder sted. I det omfang tilskudsreduktionen overstiger kommunens samlede statstilskud for et år, vil der ske en reduktion for det beregnede rentebeløb. Der vil her skulle beregnes en rente af det nettoprovenu, som statstilskuddet skal reduceres med, dog med fradrag af de reduktioner, der allerede har fundet sted. For det beløb, som indgår i den første reduktion af statstilskuddet, skal der således beregnes en forrentning fra det tidspunkt, hvor kommunen har rådighed over beløbet til 1. juli det år, hvor reduktionen finder sted. Kommunens rådighed over beløbet anses således for - som en gennemsnitsbetragtning - at være ophørt pr. 1. juli i året. Hvis det fulde beløb ikke kan reduceres i statstilskuddet det første år, skal der endvidere af det resterende beløb beregnes en forrentning i endnu et år osv. Der beregnes ikke »rentes-rente«. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det år, hvor tilskudsreduktionen udmeldes. Samme fremgangsmåde gælder også for renteberegningen ved eventuelle tilskudsreduktioner efter § 37 i lov om elforsyning.

Der er ikke fastsat regler om salg af naturgasselskaber i den gældende lovgivning, fordi de begrænsede indtjeningsmuligheder ikke gjorde det tillokkende at foretage kommercielle investeringer i naturgasforsyningen.

Som anført ovenfor i de indledende bemærkninger til § 34 og 35 vil § 35 ikke finde anvendelse, hvis et regionalt naturgasselskab overdrager sin virksomhed til DONG Naturgas i medfør af lov nr. 345 af 2. juni 1999 om overdragelse af naturgasdistributions- og forsyningsvirksomhed til Dansk Naturgas A/S.

Til kapitel 7

Priser og betingelser for naturgas

Naturgasselskabernes priser og betingelser