Gasforsyningsloven § 10

Det foreslås i § 10, stk. 1, at selskaber, der driver transmissionsnet, distributionsnet og lagre, skal have bevilling for at kunne udøve deres virksomhed.

Efter forslagets stk. 2 gives bevillingen af miljø- og energiministeren for mindst 20 år og for et nærmere afgrænset område. Bevillingshaveren vil således kunne påregne at have bevilling for en periode, der er tilstrækkelig lang til, at i det mindste investeringer afholdt i begyndelsen af bevillingsperioden kan afskrives.

Udgangspunktet for tildeling af bevillinger er, at DONG Naturgas, HNG, Naturgas Sjælland, Naturgas Fyn, Naturgas Midt-Nord og Vattenfall Naturgas skal have mulighed for at få bevilling til den transmissions-, distributions- og lagervirksomhed, de driver i dag. Dette er muliggjort med bestemmelsen i § 59 under forudsætning af, at selskaberne skønnes at have den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund herfor, jf. § 28.

Den geografiske afgrænsning af de regionale selskabers naturgasdistributionsvirksomhed følger i dag amtskommunale grænser. Da ikke alle områder i amtskommunerne forsynes med naturgas, omfatter selskabernes virksomhed også geografiske områder, hvor der ikke er etableret naturgasforsyning. De regionale selskabers eksisterende forsyningsområder har således en geografisk mindre udstrækning end det område, som naturgasvirksomheden omfatter. Det samme forhold gør sig gældende for DONG Naturgas naturgasdistributionsvirksomhed i Syd- og Sønderjylland. I forbindelse med den kommende udstedelse af bevillinger for distributionsvirksomhed er det hensigten, at bevillingsområdet skal følge kommunegrænser som en naturlig geografisk afgrænsning af eksisterende distributionsnet. I det omfang andre selskaber har distributionsledninger i de samme kommuner, kan de få bevilling til disse. DONG Naturgas ejer og driver f.eks. ledningsstrækninger i henholdsvis Naturgas Fyns og HNG s forsyningsområde, som efter lovforslaget vil have karakter af distributionsledninger. Det drejer sig om ledninger til forsyning af Fynsværket og Kyndbyværket samt til forsyning af Dragør. DONG Naturgas forudsættes således tildelt distributionsbevilling omfattende de pågældende ledningsstrækninger.

DONG Naturgas eneret til transport (hvorved forstås transmission i nærværende lovforslags forstand) og oplagring af naturgas, som er meddelt ved bevilling til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas, ophæves. DONG Naturgas vil efter dette lovforslag i stedet få bevillinger til transmissions- og lagervirksomhed omfattende de transmissions- og lageranlæg, de ejer og driver. Herved vil der ske en indskrænkning i DONG Naturgas bevillingsområde. Dette udelukker ikke, at DONG Naturgas vil kunne opnå bevilling til nye transmissions- og lageranlæg, men sikrer, at også andre selskaber vil kunne ansøge om bevilling til at drive transmissions- og lagervirksomhed i Danmark.

Det svenske naturgasselskab Vattenfall Naturgas AB ejer transmissionsledningen, der forsyner Sverige fra M/R-stationen i Dragør. Det betyder, at ledningsstrækningen fra Dragør til grænsen mellem dansk og svensk område i Øresund er omfattet af lovforslaget og den deraf følgende bevillingspligt. Vattenfall Naturgas vil med hjemmel i § 2, stk. 3, blive fritaget fra nogle af de forpligtelser, der i henhold til bl.a. § 12 påhviler transmissionsselskaber.

Med hjemmel i stk. 3 kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om betaling til dækning af de omkostninger, der er ved behandling af ansøgninger om bevilling.

Til § 11

Denne bestemmelse fastlægger en række fælles forpligtelser for både transmissions- og distributionsselskaber. De særlige forpligtelser for henholdsvis transmissions- og distributionsselskaber følger af §§ 12, 13 og 14.

Transmissions- og distributionsselskaber er forpligtede til at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas gennem nettet og opretholde en forsvarlig og effektiv drift gennem vedligeholdelse samt udbygning af naturgasforsyningsnettet inden for forsyningsområdet.

Ifølge stk. 1, nr. 2, skal bevillingshaverne sikre opretholdelsen af den fysiske balance i egne net. Herved forstås, at det er bevillingshaverens ansvar at sikre et tilstrækkeligt driftstryk i nettet til opretholdelse af den effektive drift. Transmissionsselskaberne er forpligtede til at sikre, at der er tilstrækkelige mængder til rådighed herfor, jf. § 12, stk. 1, nr. 6.

Transmissions- og distributionsselskaber er, som anført i stk. 1, nr. 3, forpligtede til at stille den fornødne transportkapacitet til rådighed med henblik på forsyning af naturgasforbrugerne. Hvis der ikke er tilstrækkelig ledig transportkapacitet, vil bevillingshaverne, jf. stk. 1, nr. 1, være forpligtede til snarest muligt at foretage de nødvendige udbygninger af nettet i det omfang, det er økonomisk rentabelt, eller en potentiel bruger af nettet er villig til betale for dem.

Selskaberne har pligt til at sikre, at der foretages målinger af levering og aftag af naturgas i eget net og formidle relevante oplysninger om målinger m.v. til brugere af infrastrukturen, f.eks. med henblik på forsyningsselskabernes tilrettelæggelse af forsyningen af deres kunder. Målingerne skal i rimeligt omfang tilgodese brugernes behov, jf. i øvrigt § 45, stk. 3.

For at sikre at opgaverne løftes effektivt, kan miljø- og energiministeren efter stk. 2 fastsætte regler om, hvorledes opgaverne skal udføres, herunder fastsætte mindstekrav til, hvad selskaberne skal kunne tilbyde.

Miljø- og energiministeren kan efter stk. 3 beslutte, at transmissions- og distributionsselskaber i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling, der er nødvendig med henblik på en effektiv energianvendelse, miljøforbedringer og øget sikkerhed ved naturgasanvendelse, herunder sikre vedligeholdelsen af den nødvendige teknologiske viden. I den gældende lovgivning er der ingen krav om naturgasselskabernes deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter, men selskaberne har, bl.a. via deres medlemsbidrag til Dansk Gasteknisk Center, bidraget til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for forsknings- og udviklingsaktiviteterne og om godkendelse af disse. Det er hensigten, at de af ministeren fastsatte regler eller bestemmelser kun skal angå ikke-kommercielle forsknings- og udviklingsaktiviteter, og at de økonomiske midler, der afsættes hertil, fastsættes i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling m.v. Det er hensigten, at selskaberne skal udarbejde handlingsplaner, som skal godkendes af miljø- og energiministeren inden iværksættelsen. Det skal herunder sikres, at der sker en koordinering mellem de aktiviteter, der iværksættes af bevillingshaverne, og aktiviteter, der varetages af andre instanser, som f.eks. DGP s initiativer vedrørende sikkerheden ved naturgasanvendelse.

I modsætning til på elområdet vurderes der ikke umiddelbart at være behov for, at det samlede systemansvar overdrages til én overordnet systemoperatør. Ifølge bestemmelsen i stk. 4 kan miljø- og energiministeren imidlertid beslutte, at balanceansvaret kan overføres til en af ministeren udpeget systemoperatør. Hermed sikres mulighed for at udpege en systemoperatør, der bl.a. kan overtage balanceansvaret, hvis det viser sig, at der alligevel skulle være behov for en mere overordnet styring, end der umiddelbart er lagt op til i loven. Overdragelsen af systemansvaret skal ske med mindst et års varsel. Varslets længde fastsættes under behørig hensyntagen til den tid, der er nødvendig, for at overdragelsen kan ske på en forsvarlig måde.

Til § 12

I forslagets § 12 fastlægges de opgaver, der gælder specifikt for transmissionsselskaber. Transmissionsselskabet skal, ifølge stk. 1, nr. 1, i fornødent omfang tilslutte distributionsnet samt forbrugere. Som udgangspunkt skal forbrugere dog tilsluttes distributionsnet. Der kan imidlertid afviges herfra, hvis tekniske eller samfundsøkonomiske forhold taler herfor.

Idet det forudsættes, at der ikke sker betydende ændringer i gaskvaliteten ved transport af naturgas gennem distributionsnettet til forbrugerne, sikres gaskvaliteten ved, at transmissionsselskabet får ansvaret for, at gaskvaliteten, når naturgassen forlader transmissionsnettet, lever op til de krav, der er fastsat i regler i medfør af By- og Boligministeriets lovgivning (gasreglementet). Transmissionsselskabet kan kræve, at leverandører, der leverer naturgas af en anden kvalitet end den i gasreglementet og regler for gastransport, jf. § 23, fastsatte, skal dække de omkostninger til sikring af gaskvaliteten, der er forbundet hermed.

Transmissionsselskabet pålægges at varetage forsyningssikkerheden i bevillingsområdet. Bevillingshaveren fastlægger en forsyningssikkerhedsstrategi, som anmeldes til miljø- og energiministeren. Med bestemmelsen videreføres den hidtidige praksis, hvor DONG Naturgas fastlægger forsyningssikkerhedsstrategien.

Bestemmelsen i nr. 4 pålægger transmissionsselskabet at samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark og udlandet om en effektiv udveksling af naturgas. Formålet er at kunne udnytte de fordele, der ligger i at kunne udveksle naturgas mellem nabosystemer, og sikre ensartede ligeværdige betingelser for transport af naturgas mellem landene. Sammenkoblingen med udlandet indebærer store fordele med hensyn til forsyningssikkerheden, ikke mindst på længere sigt, hvor der kan blive behov for at supplere den danske naturgasproduktion med leverancer udefra for at dække den danske efterspørgsel på naturgas.

Samarbejdet kan omfatte balancehåndtering, gaskvalitet m.v. Det er væsentligt, at de aftaler, der indgås mellem transmissionsselskaberne, medvirker til en optimal udnyttelse af mulighederne for udveksling af naturgas over landegrænserne.

Transmissionsselskabet skal, jf. nr. 5, udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenkoblede system. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen.

Transmissionsselskaberne pålægges i nr. 6 at sikre, at tilstrækkelige naturgasmængder er til rådighed til at opretholde den fysiske balance.

Rådets direktiv om transit af naturgas (gastransitdirektivet), som omtales i nr. 7, gælder for de overordnede højtryksnet til naturgastransport i medlemsstaterne samt for de selskaber, der er ansvarlige herfor, og som er opført på listen i bilaget til direktivet. Når det er nødvendigt, ajourfører Europa-Kommissionen listen. Ved transit af naturgas forstås blandt andet, at der ved transport af gas overskrides mindst én landegrænse inden for EU.

Gastransitdirektivet er implementeret ved et pålæg til DONG Naturgas, som er det eneste selskab, der ejer og driver det overordnede net i Danmark, og derfor er opført på listen i direktivets bilag om at overholde direktivets bestemmelser. Med bestemmelsen i nr. 7 bliver pligten til at overholde direktivet fastsat generelt for transmissionsselskaber. Andre transmissionsselskaber end DONG Naturgas, som måtte drive transmissionsvirksomhed i Danmark og opføres på listen i gastransitdirektivets bilag, forpligtes hermed til at overholde gastransitdirektivets bestemmelser.

Med hjemmel i stk. 2 kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder stille krav til og give pålæg om ændringer i forsyningssikkerheden.

I lighed med bestemmelsen i § 11, stk. 4, åbner bestemmelsen i stk. 3 mulighed for, at visse af transmissionsselskabernes opgaver efter miljø- og energiministerens beslutning kan overdrages til en systemoperatør med mindst et års varsel. Det drejer sig om sikring af gaskvaliteten, varetagelse af forsyningssikkerheden, samarbejde med henblik på en effektiv udveksling af naturgas, udarbejdelse af planer for det fremtidige behov for udvidelser af transmissionskapacitet samt sikring af, at de nødvendige naturgasmængder er til rådighed for opretholdelsen af systembalancen.

Til § 13

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at etablering af nye transmissionsledninger og væsentlige ændringer i bestående net kræver forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren. Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelserne i DONG Naturgas bevilling til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas, hvorefter etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i eksisterende transmissionsnet kræver miljø- og energiministerens godkendelse.Bestemmelsen indebærer dog ikke, at DONG Naturgas hidtidige eneret til anlæg af transmissionsnet videreføres.

Tilladelse til anlæg af transmissionsnet kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen. Formålet med bestemmelsen er således at sikre, at de overordnede samfundsøkonomiske hensyn tilgodeses i forbindelse med overvejelser om etablering af nye transmissionsledninger og væsentlige ændringer i bestående transmissionsledninger. Nye transmissionsledninger bør sædvanligvis ikke kunne give anledning til dobbeltføringer i forhold til eksisterende naturgasforsyningsnet.

I en tilladelse til anlæg af transmissionsnet kan der stilles krav om anvendelse af specifikke teknologier. Tilladelsen kan ledsages af vilkår vedrørende indretningen og driften af nettet, herunder at der stilles sikkerhed for bortskaffelse af anlæg. Hermed sigtes dels til sløjfning eller bortskaffelse af det pågældende anlæg, når det er udtjent, dels til sløjfning eller bortskaffelse af andre, nærmere angivne ældre anlæg, som erstattes af det anlæg, som ansøgningen vedrører.

Det skal bemærkes, at transmissionsbevillingshavernes pligt til at om- og udbygge nettet i nødvendigt omfang, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, ikke indebærer en fortrinsstilling for transmissionsbevillingshaverne til at anlægge nye ledninger. Såfremt der er flere parter, der ønsker at anlægge ledninger, der løser et givet kapacitetsproblem, må det komme an på en konkret vurdering af de enkelte projekter, hvem som vil blive meddelt tilladelse til anlægget.

Med hjemmel i stk. 2 kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om betaling til dækning af de omkostninger, der er ved behandling af ansøgninger om anlæg af transmissionsnet. Der har ikke tidligere været opkrævet betaling for behandling af ansøgninger om transmissionsnet.

Til § 14

I forslagets § 14 fastlægges de opgaver, der gælder for distributionsselskaber.

Et distributionsselskab skal, jf. stk.1, nr. 1, i fornødent omfang tilslutte forbrugere i forsyningsområdet. Herved forstås, at bevillingshaverne skal tilslutte de forbrugere, som de forsyningspligtige selskaber har forsyningspligt over for.

Distributionsselskaberne forpligtes i stk. 1, nr. 2 og 3, til henholdsvis at markedsføre naturgas med henblik på at fortrænge mere forurenende brændsler og at tilbyde rådgivning om energibesparelser. Bestemmelserne er identiske med bestemmelserne i henholdsvis § 26, stk. 2, nr. 2 og § 27, stk. 1, der forpligter forsyningsselskaber til at varetage de samme opgaver.

Ministeren fastsætter, jf. stk. 2, regler om indholdet af markedsførings- og energirådgivningsforpligtelserne. Reglerne vil medvirke til at skabe klarhed om opgavedelingen mellem distributions- og forsyningsselskaberne.

Miljø- og energiministeren får herudover, jf. stk. 3, bl.a. hjemmel til at fastsætte regler om forpligtelsen til at tilslutte forbrugere, jf. stk. 1, nr. 1, samt om samarbejde med andre bevillingshavere, herunder forsyningspligtige selskaber, om udførelse af pligterne om markedsføring og energirådgivning.

Det er tanken, at distributionsselskabernes markedsføringsforpligtelse alene skal omfatte generel markedsføring som f.eks. kampagner for konvertering fra olie eller elvarme til naturgas eller kampagner for at få eksisterende kunder til også at anvende naturgas i husholdningen, mens den individuelle markedsføring ligger hos forsyningsselskaberne, der i den sidste ende vil være den part, der skal tegne kontrakt med den enkelte kunde.

Distributionsselskabernes forpligtelse til rådgivning om energibesparelser tænkes at omfatte de mindre kunder med et årsforbrug op til 300.000 m3, der typisk har en standardinstallation. Der vil alene være tale om rådgivning på ikke-kommerciel basis. Distributionsselskaberne er i forvejen pålagt at foretage nysyn og sikkerhedssyn på forbrugernes installationer i medfør af By- og Boligministeriets lovgivning og har derfor den fornødne indsigt i forbrugernes installationer til at yde denne rådgivning. Større kunder har oftest behov for individuelt tilpassede installationer. Den individuelle installation indgår derfor ofte som en del af en samlet pakke i forbindelse med indgåelsen af en leveringskontrakt. Det er derfor hensigtsmæssigt at lægge rådgivningspligten over for de større kunder hos forsyningsselskabet.

Gennemførelsen af energibesparelser vil kunne ske ved rådgivning til forbrugerne om energibesparende adfærd, anvendelse af mere energieffektive gasinstallationer samt mulighed for anvendelse af naturgas i husholdningen som erstatning for elektricitet. Endvidere kan selskaberne rådgive forbrugerne om, hvorvidt naturgasforbruget står i et rimeligt forhold til det gennemsnitlige naturgasforbrug til rumopvarmning, når der tages hensyn til ejendommens anvendelsesformål, størrelse og opførelsestidspunkt, med henblik på at skærpe forbrugernes opmærksomhed på mulighederne for energibesparende foranstaltninger. Rådgivningen bør omfatte de samlede økonomiske forhold i forbindelse med nyinstallation eller udskiftning af opvarmningsanlæg, herunder muligheden for at reducere behovet for varmekapacitet gennem energibesparende foranstaltninger.

Såvel markedsføringsforpligtelsen som forpligtelsen til at rådgive om energibesparelser skal ses som et led i den overordnede miljøstrategi, der blandt andet skal sikre en nedbringelse af Danmarks udledning af drivhusgasser.

Til § 15

I forslagets § 15 fastlægges de opgaver, der gælder for lagerselskaber.

Lagerselskaber har pligt til at sikre, at der foretages målinger af levering til og udtræk af naturgas fra lageret.

Med henblik på forsyningsselskabernes tilrettelæggelse af forsyningen af deres kunder forpligtes lagerselskaberne til at formidle de relevante oplysninger om målinger m.v. til brugere af lageret, jf. stk. 1, nr. 2. Målingerne skal tilgodese brugernes rimelige behov.

Lagerselskaberne skal ifølge stk. 1, nr. 3, stille den nødvendige lagerkapacitet til rådighed til transmissionsselskabernes varetagelse af forsyningssikkerheden, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.

Med hjemmel i stk. 2 kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder om afgrænsningen af opgaverne. Bestemmelsen giver også mulighed for at stille krav om, hvor meget lagerkapacitet der skal stilles til rådighed for nødforsyningen.

LNG-faciliteter