Gasforsyningsloven § 1

Lovens formål er at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Samtidig skal loven inden for disse målsætninger sikre forbrugerne adgang til den billigst mulige naturgas.

Målsætningen afspejler hensynet til en balance mellem på den ene side overordnede samfundsmæssige forhold som forsyningssikkerhed og opfyldelse af miljømæssige forpligtelser og på den anden side hensynet til forbrugerne gennem forbrugerbeskyttelse og en sikker og billig naturgasforsyning.

Med effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer sigtes til, at der lægges øget vægt på opnåelse af rationaliseringer, dels gennem en effektivitetsfremmende prisregulering dels gennem en gradvis indførelse af konkurrence for naturgashandel. Med samfundsøkonomiske hensyn sigtes dels til samfundsøkonomiske gevinster ved effektiviseringerne dels til de samfundsøkonomiske afvejninger, der ligger til grund for den måde, hvorpå målsætningerne om miljø og forsyningssikkerhed gennemføres.

Til § 2

Loven finder anvendelse på transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas. Naturgas i flydende form (LNG) er omfattet af lovforslaget, uanset der ikke findes LNG-faciliteter i Danmark. Det er imidlertid nødvendigt at fastsætte regler om LNG med henblik på at opfylde gasdirektivet.

Distribution, forsyning og oplagring af andre gasarter, f.eks. biogas og bygas, herunder i form af naturgas-luft-blandinger, er ikke omfattet af loven.

Loven gælder både på land, søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkel. Sidstnævnte område er medtaget, da der på nuværende tidspunkt ikke er indgået aftale om afgrænsningen mellem Danmark og Polen, og da Tyskland ikke anerkender den danske eksklusive zone afgrænsning.

Lovforslaget omfatter ikke efterforskning og indvinding af olie og gas og sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse hermed. Disse forhold reguleres i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 552 af 29. juni 1995, og lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg (havanlægsloven). Det bemærkes, at både undergrundsloven, havanlægsloven og dette lovforslag indeholder bestemmelser vedrørende opstrømsrørledninger og naturgaslagre. Etablering af opstrømsrørledninger er reguleret i undergrundsloven og havanlægsloven.

Priser for naturgas har hidtil været reguleret i den eksisterende lov om varmeforsyning, jf. lov nr. 382 af 13. juni 1990, som senest ændret ved lov nr. 379 af 2. juni 1999. Reguleringen af naturgaspriser indgår nu i nærværende lovforslag, og det foreslås derfor, at varmeforsyningslovens bestemmelser om naturgaspriser ophæves. Der henvises i denne forbindelse til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, L 240, der fremsættes samtidig med nærværende lovforslag. På grund af den nære sammenhæng med planlægningsbestemmelserne i varmeforsyningslovens kapitel 2 er det fundet mest hensigtsmæssigt fortsat at lade etablering af distributionsanlæg være omfattet af varmeforsyningslovens planlægningsbestemmelser og i naturlig forlængelse heraf af varmeforsyningslovens ekspropriationsbestemmelser. Med undtagelse af varmeforsyningslovens kapitel 2 (Varmeforsyningsplanlægning) og kapitel 3 (Ekspropriation) vil naturgasforsyning herefter ikke længere være omfattet af reglerne i varmeforsyningsloven. Anlæg til produktion eller fremføring af andre gasarter end naturgas, f.eks. biogas og bygas, bliver ikke reguleret i naturgasforsyningsloven og vil derfor fortsat være omfattet af varmeforsyningsloven.

Lovforslaget indeholder i § 2, stk. 3, en generel hjemmel for miljø- og energiministeren til at bestemme, at mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvist skal undtages fra lovens bestemmelser. Der kan f.eks. blive tale om at undtage mindre eller atypiske anlæg fra bestemmelser i loven.

Vattenfall Naturgas transmissionsledning fra Dragør til Sverige vil med hjemmel i § 2, stk. 3, blive fritaget fra de forpligtelser, der i henhold til § 12, stk. 1, nr. 1-3 og 6, og § 23, stk. 1, påhviler transmissionsselskaber, så længe ledningen alene anvendes til leverancer af naturgas til det svenske marked og derfor ikke har direkte indflydelse på det danske naturgassystem i øvrigt. Med hensyn til tredjeparts adgang til ledningen henvises til bemærkningerne til § 19.

Til § 3

Det foreslås, at miljø- og energiministeren inden for lovens område bemyndiges til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten. Det kan blive aktuelt at anvende bemyndigelsen i § 3, hvis der vedtages nye EU-retsakter på naturgasområdet eller ændringer i eksisterende retsakter som f.eks. gasdirektivet eller gastransitdirektivet. Folketingets Europaudvalg og Folketingets Energipolitiske Udvalg vil blive forelagt de eventuelle ændringer af EU-retten i overensstemmelse med procedurerne herfor. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4.

Til § 4

Med bestemmelsen videreføres den eksisterende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov nr. 294 af 7. juni 1972 om naturgasforsyning om, at miljø- og energiministeren skal holde et af Folketinget nedsat udvalg i praksis Folketingets Energipolitiske Udvalg orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende landets naturgasforsyning.

§ 2, stk. 2, i den gældende naturgasforsyningslov videreføres derimod ikke. Det følger af denne bestemmelse, at miljø- og energiministeren skal forelægge sagen for Folketingets Energipolitiske Udvalg, før der meddeles tilladelse eller bevilling efter til lovens § 1, stk. 1. I henhold til § 1, stk. 1, må naturgas kun indføres, forhandles, transporteres eller oplagres i henhold til en af ministeren meddelt tilladelse eller bevilling, der kan udfærdiges som eneretsbevilling for et bestemt tidsrum.

Da DONG Naturgas med hjemmel i lovens § 1, stk. 1, er blevet meddelt eneretsbevilling til forhandling, transport og oplagring af naturgas og tidligere også til indførsel af naturgas er der ikke i øvrigt meddelt tilladelse eller bevilling til de nævnte aktiviteter efter lovens § 1, stk. 1. Folketingets Energipolitiske Udvalg er derfor ikke inden for DONG Naturgas bevillingsområde blevet forelagt sager efter lovens § 2, stk. 2.

Den gældende naturgasforsyningslovs § 2, stk. 2, har derfor i realiteten kun haft betydning i forbindelse med sager vedrørende tilladelser til transport og oplagring af naturgas inden for sikkerhedszonen på olie- og gasfelter. Tilladelse i forbindelse med disse aktiviteter er givet med hjemmel i undergrundsloven og havanlægsloven. Efter vedtagelsen af disse to love i 1981 er der således ikke noget selvstændigt hensyn at varetage i forbindelse med tilladelser efter den gældende naturgasforsyningslov for så vidt angår de nævnte aktiviteter.

Bevillinger og tilladelser med hjemmel i den nye naturgasforsyningslov skal gives på grundlag af offentliggjorte objektive og ikkediskriminerende kriterier til de ansøgere, som opfylder kriterierne. På denne baggrund findes der ikke behov for at opretholde bestemmelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2.

Til § 5

Bestemmelsen regulerer kommunernes adgang til at drive virksomhed på naturgasområdet. Udgangspunktet for bestemmelsen er, at den kommunale naturgasvirksomhed fremover vil være begrænset til den, som hidtil har været varetaget af de fælleskommunale, regionale distributionsselskaber. Der lægges således ikke op til, at kommunerne skal have adgang til at varetage naturgasforsyningsvirksomhed på kommercielle vilkår. Det bemærkes, at kommunerne på elforsyningsområdet siden 1993 har haft mulighed for at engagere sig i kommercielle aktiviteter, jf. lov nr. 445 af 30. juni 1993 om ændring af lov om elforsyning og lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning som ændret ved lov nr. 1110 af 29. december 1999.

Bestemmelsen i lovforslagets § 5 skal ses i lyset af det betydelige samfundsøkonomiske engagement, som staten i form af blandt andet afgiftsfritagelse har i de nuværende regionale naturgasselskaber. Bestemmelsen skal således sikre, at det ikke uden videre vil være muligt for kommunerne at kanalisere det samfundsøkonomiske engagement over i eller på anden måde lade det komme andre kommunale aktiviteter til gode, herunder f.eks. andre kommunale forsyningsaktiviteter. Bestemmelsen skal også sikre, at aftalen af 23. juni 1999 mellem staten, Hovedstadsregionens Naturgas og Naturgas Midt-Nord om struktur og støtteforhold i gassektoren (i det følgende Skt. Hans-aftalen) kan udmøntes.

Det foreslås i stk. 1, at kommuner direkte eller indirekte kan deltage i et eller flere kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, som udelukkende driver distributionsvirksomhed eller forsyningsvirksomhed efter § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Herved sikres det, at Hovedstadsregionens Naturgas, Naturgas Midt-Nord, Naturgas Fyn og Naturgas Sjælland kan videreføre deres net- og forsyningsaktiviteter på distributionsområdet.

I stk. 2 foreslås det, at miljø- og energiministeren kan tillade, at en eller flere kommuner selv varetager den i stk. 1 nævnte virksomhed, eller at en eller flere kommuner direkte eller indirekte deltager i varetagelsen af den i stk. 1 nævnte virksomhed i en anden organisationsform end i et kommunalt fællesskab. Det indebærer, at virksomheden ikke uden miljø- og energiministerens tilladelse vil kunne varetages af andre end de regionale naturgasselskaber selv eller kunne udskilles af de regionale naturgasselskaber i et aktieselskab eller lignende.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at ministeren kan tillade, at de i stk. 1 nævnte fællesskaber direkte eller indirekte udøver anden virksomhed end distributionsvirksomhed og forsyningsvirksomhed efter § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Der er således mulighed for, at miljø- og energiministeren kan tillade, at de regionale naturgasselskaber f.eks. kan indgå i et samarbejde om andre kommunale forsyningsaktiviteter. Det er ikke hensigten at benytte bestemmelsen til at forhindre gennemførelsen af et fornuftigt samarbejde mellem f.eks. et fælleskommunalt, regionalt naturgasselskab og et andet energiselskab. Som nævnt ovenfor er det dog vigtigt at sikre, at værdierne i gassektoren ikke herved føres over i andre energiselskaber, og det kan f.eks. blive nødvendigt at stille krav om, at nye aktiviteter skal foregå i selskaber med begrænset ansvar.

I henhold til stk. 3 kan miljø- og energiministeren godkende et samarbejde mellem to eller flere kommunale fællesskaber, som udøver naturgasforsyningsvirksomhed efter stk. 1, om en fælles og samtidig afvikling af den gæld, som ved lovens ikrafttræden påhvilede fællesskaberne, herunder at de kommunale fællesskaber bidrager til hinandens gældsafvikling. Bestemmelsen skal ses i lyset af Skt. Hans-aftalen, hvoraf det blandt andet fremgår, at de regionale selskaber, som tilslutter sig aftalen, skal etablere et samarbejdsselskab, som er det juridiske og økonomiske grundlag for en samlet, fælles afvikling af gælden, således at selskaberne afvikler deres gæld i samme takt og bliver gældfri på samme tidspunkt.

Bemyndigelsen til miljø- og energiministeren tænkes anvendt med henblik på at sikre, at Skt. Hans-aftalens målsætning om, at selskabernes nuværende gæld skal være afviklet senest i 2014, vil kunne nås i et samarbejde mellem selskaberne gennem deltagelse i det omtalte samarbejdsselskab, herunder at de regionale selskaber om nødvendigt vil kunne bidrage til hinandens gældsafvikling. Det bemærkes, at de regionale selskabers etablering af samarbejdsselskabet vil skulle godkendes af Indenrigsministeriet og eventuelt også af Europa-Kommissionen efter EF-traktatens statsstøtteregler. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 3.5.3. om forholdet til statsstøttereglerne.

De eksisterende fire fælleskommunale, regionale naturgasselskaber, Hovedstadsregionens Naturgas, Naturgas Fyn, Naturgas Midt-Nord og Naturgas Sjælland, vil efter lovens vedtagelse kunne fortsætte deres nuværende aktiviteter. En række af aktiviteterne er tæt knyttet til den i stk. 1 nævnte distributions- eller forsyningsvirksomhed og vil således ikke kræve tilladelse efter stk. 2. Det drejer sig f.eks. om projektering af naturgasinstallationer i forbindelse med omstilling til naturgas samt anskaffelse og udskiftning af gasforbrugende installationer, finansiering af kundernes udgifter i forbindelse med omstilling til naturgas eller anskaffelse af nye naturgasforbrugende installationer og udførelse af service på kundernes installationer. Med hensyn til sideordnede aktiviteter, som ikke har samme tætte tilknytning til forsynings- eller distributionsvirksomheden, vil der blive udstedt tilladelse i medfør af stk. 2 til de nuværende aktiviteter. Det drejer sig f.eks. om salg af kortdatabaser, salg af administrative ydelser til kraftvarmeværker og systemeksport.

Til § 6

Bestemmelsen indeholder definitioner af forskellige begreber, som anvendes i lovforslaget.

Til kapitel 2

Naturgasforbrugernes stilling