Fødevareloven § 9

Den foreslåede bestemmelse viderefører reglen i § 16 i den gældende fødevarelov.

Ikke alle tilsætningsstofkategorier og aromaer er lige velegnede til at indpasses i et positivlistesystem. Derfor har der også efter den gældende fødevarelov været hjemmel til at etablere anmeldelsesordninger for nærmere angivne grupper af stoffer. Denne bestemmelse er benyttet for enzymer, bakteriekulturer, skimmel- og gærsvampe og anvendelse af næringsstoffer.

De grundlæggende principper for administration af anmeldelsesordningerne er de samme som for andre tilsætningsstofgrupper, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 8.

Næringsstoffer er tilsætningsstoffer, som har til formål at påvirke fødevarernes næringsstofsammensætning. Accept af tilsætning af et næringsstof gives efter en konkret ernæringsmæssig og toksikologisk vurdering i hvert enkelt tilfælde. I vurderingen indgår den samlede virkning af tilstedeværelsen på markedet af flere naturlige eller kunstige kilder til et bestemt næringsstof samt muligheden for yderligere kilder, der med rimelighed kan forventes. Afgørelse træffes på baggrund af en samlet sikkerheds- og sundhedsmæssig vurdering af tilsætningen af det givne næringsstof til den givne fødevare. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 15 for en nærmere uddybning af praksis på området.

Tilsætning af næringsstoffer er ikke uproblematisk, og indtag af store mængder vitaminer er ikke nødvendigvis sundhedsbefordrende. Disse stoffer adskiller sig alene fra andre tilsætningsstoffer ved at være essentielle for mennesker i visse mængder. Adskillige af stofferne (f.eks. jern, jod, selen, A og D vitamin) kan have toksiske virkninger, og nogle stoffer kan hæmme indtagelse af andre. Det gælder således indtag af kalk, der hæmmer jernoptagelsen. Der er tale om meget komplekse sammenhænge, som ikke på samme måde, som det er tilfældet for andre tilsætningsstoffer, er tilstrækkeligt videnskabeligt undersøgt.

Fællesskabsregler om tilsætning af næringsstoffer til fødevarer er under udarbejdelse.

Tidsfristen for myndighedernes behandling af sagerne er etableret for at sikre virksomhederne rimelige sagsbehandlingstider. Tidsfristen løber først, når ansøgerne har leveret det materiale, der er nødvendigt for at myndighederne kan foretage en relevant bedømmelse af stoffernes sundhedsmæssige egenskaber og deres funktion i fødevarerne. For bakteriekulturers og skimmel- og gærsvampes vedkommende omfatter anmeldelsesordningen både teknologiske tilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 giver mulighed for at anvende andre reguleringsformer end nævnt i lovforslagets § 7 og § 8, stk. 1. Der er for aromaer ved en EU-regulering fastlagt en negativliste for visse naturligt forekommende sundhedsskadelige stoffer. Bestemmelsen kan også bruges som hjemmel til at regulere tekniske hjælpestoffer. Dette er indtil videre sket for ekstraktionsmidler.

Bestemmelsen om anvendelse af røbestoffer viderefører reglen i den gældende fødevarelovs § 16, stk. 2. Tilsætning af røbestoffer er kun tænkt anvendt i meget begrænsede tilfælde, f.eks. hvor det er nødvendigt for at undgå forfalskninger. Røbestof kan også anvendes, hvis der ikke er mulighed for på anden vis at gennemføre en analytisk kontrol, og denne kontrolmulighed må anses for at være af meget væsentlig betydning.

Til kapitel 4

Kost og Ernæring

Reglerne i kapitel 4 er uændrede i forhold til reglerne om kost og ernæring i kapitel 14 i den gældende fødevarelov. Reglerne sigter mod opfyldelse af lovforslagets formål om at fremme sunde kostvaner. Kostens sammensætning - især det høje fedtindhold og det lave kulhydratindhold i den danske kost - har en væsentlig indflydelse på befolkningens sundhedstilstand. Ernæringen er en vigtig faktor for risikoen for de store folkesygdomme i Danmark - blodprop i hjertet, kræft og fedme. Bestemmelserne i kapitel 4 giver ministeren for familie- og forbrugeranliggender mulighed for at anvende den faglige viden, som Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders institutioner har samlet om de teknologiske, sundhedsmæssige, kvalitetsmæssige og ernæringsmæssige forhold vedrørende fødevarer. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan desuden trække på den ernæringsvidenskabelige ekspertise i det omgivende samfund.