Fødevareloven § 50

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende fødevarelovs § 62.

Der kan efter bestemmelsen fastsættes regler om kontroludøvelse såvel for virksomheder og fødevarer generelt som for bestemte dele af fødevareområdet. Det giver mulighed for at fastlægge de overordnede rammer for kontroludøvelsen i en horisontal regulering og supplere med de nødvendige specifikke regler om kontroludøvelse for bestemte typer fødevarer. Sådanne regler er især aktuelle på områder, hvor der f.eks. i kraft af fællesskabsregulering er indført særlige krav til den offentlige kontrol. Desuden kan hensynet til eksporten til visse tredjelande, hvor der stilles særlige krav f.eks. om kontinuerlig offentlig kontrol på kødvirksomheder, tilgodeses.

Som nævnt i de generelle bemærkninger til lovforslagets kapitel 8, følger det af art. 17, stk. 2, i fødevareforordningen, at hovedformålet med fødevarekontrollen er at kontrollere virksomhedernes overholdelse af fødevarelovgivningen. Valg af metode og kontrollens intensitet vil afhænge af de problemer, som er knyttet til de enkelte produktområder, og i overensstemmelse med princippet om behovsorienteret kontrol også være afpasset i forhold til den enkelte virksomhed. Det centrale element for fødevarekontrollen vil være at sikre, at fødevarerne ikke udgør en sundhedsrisiko, men også opfyldelsen af krav om korrekt mærkning og forbrugerinformation er af stor betydning. For en række fødevarer, herunder ikke mindst kød, er det tillige en væsentlig opgave for den offentlige kontrol at sikre overholdelsen af de krav, som udgør grundlaget for fødevareeksporten.

I art. 3 i kontrolforordningen fastsættes desuden krav til medlemsstaternes kontrol. Udmøntningen af bestemmelsen vil derfor skulle foregå i overensstemmelse med denne forordning. Der er efter denne bestemmelse krav om, at kontrollen skal foretages regelmæssigt, på baggrund af en risikovurdering og med passende hyppighed. Af kontrolforordningen fremgår desuden, at kontrollen med enkelte undtagelser skal foregå uden forudgående varsel.

Bestemmelsen vil også kunne danne grundlag for kontrol med transport af fødevarer, eksempelvis ved inspektion af køretøjer og lignende på offentlig vej.

Der lægges vægt på at bevare en behovsorienteret kontrol ikke alene i forhold til risikoen ved de enkelte fødevarer, men også i forhold til fødevarevirksomhederne. Veldrevne virksomheder med udbygget egenkontrol vil efter omstændighederne f.eks. kunne kontrolleres mindre hyppigt end andre.

Som hidtil er det hensigten at lægge hovedvægten på kontrol i form af tilsyn, mens laboratoriekontrol iværksættes som støtte for tilsynet samt på områder, hvor tilsynet ikke er en egnet metode. Det kan f.eks. gælde kontrol med tilsætningsstofanvendelse, hvor man kan kontrollere recepter og dosering ved tilsynet på fødevarevirksomheder i Danmark, men hvor man for importvarer må basere kontrollen på laboratorieanalyser. Bestemmelsen åbner også mulighed for etablering af kontrolprogrammer og kontrolkampagner, eksempelvis programmer for kontrol med forekomst af salmonella eller lægemiddelrester i animalske produkter, og kampagner mod vildledning.