Fødevareloven § 34

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentligste til den gældende fødevarelovs § 41, stk. 1.

Det skal bemærkes, at ministeren i medfør af § 4, stk. 1 kan fastsætte regler, som foreskriver, at primærproducenten har pligt til at sikre sig, at kødet ikke er sundhedsskadeligt eller på anden måde uegnet til menneskeføde. Dette indebærer bl.a., at det ikke vil være tilstrækkeligt, at den pågældende er ejer af dyrene, men denne skal også i en periode før slagtningen af et dyr have forestået den daglige pasning af dyret, idet det vil være en forudsætning for at kunne foretage den vurdering af egnetheden til slagtning. Som eksempel kan nævnes, at primærproducenten skal have en dokumenteret førstehåndsviden om, at eventuelle tilbageholdstider efter medicinsk behandling af dyret er overholdt, og at dyret ikke lider af sygdomme, som gør det uegnet til konsum.

Det er hensigten at videreføre den gældende praksis, hvorefter såvel slagtning som slagtemæssig behandling m.v. skal ske på ejendommen. I det omfang dette sker med fremmed assistance, vil mobile anlæg og lignende, som denne medbringer, være reguleret som hidtil, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 28.

Bestemmelsen i stk. 2 viderefører den i den gældende fødevarelovs § 41, stk. 2, indeholdte mulighed for at tillade primærproducenters salg af kød. Den påtænkes alene anvendt til at videreføre de eksisterende muligheder for fjerkræproducenters salg af fjerkræ og jægeres salg i mindre omfang af det af vedkommende nedlagte vildt direkte til forbrugerne.