Fødevareloven § 28

I den gældende fødevarelovs §§ 44-46 er der fastsat krav om, at fødevarevirksomheder med enkelte undtagelser skal autoriseres, godkendes, registreres eller anmeldes, inden virksomheden må påbegynde sine aktiviteter.

Inden for den gældende fællesskabsregulering findes der tilsvarende krav om autorisation på det animalske produktområde, medens der i de horisontale direktiver om fødevarer ikke er krav om autorisation af virksomheder. Disse EU-regler bliver i alt væsentligt videreført i forordningerne vedrørende fødevarehygiejne, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.3. om hygiejnepakken, som forventes at træde i kraft 1. januar 2006.

Som nævnt vil den fællesskabsretlige reguleringsform i de kommende år også på dette område blive ændret fra direktiver til forordninger. For at tage højde for denne udvikling foreslås det derfor, at der i stedet for de udtrykkelige krav om autorisation, godkendelse eller registrering i den gældende fødevarelov gives ministeren hjemmel til at fastsætte regler på området.

Det er ikke hermed tilsigtet nogen reel ændring i retstilstanden, idet det er hensigten at videreføre den nuværende regulering i bekendtgørelsesform.

I den gældende bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødevarer (autorisationsbekendtgørelsen) anvendes termerne »autorisation«, »godkendelse«, »registrering« og »anmeldelse«. Primærbedrifter og virksomheder skal således forud for produktion, behandling eller markedsføring af fødevarer indhente en tilladelse i form af en autorisation eller godkendelse. Virksomheder, som opbevarer, transporterer eller sælger fødevarer, og hvis aktiviteter ikke er forbundet med hygiejniske problemer, og virksomheder, som indfører fødevarer eller fremstiller eller sælger materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer skal foretage anmeldelse eller registrering af aktiviteterne før påbegyndelse.

Tilladelsen knytter sig lokaliteten, således at forretningsstedet eller lokalet først må tages i brug, eller en given aktivitet først må påbegyndes, når de i fødevarelovgivningen stillede krav til indretning, hygiejniske og produktionsmæssige forhold er opfyldt. Med hensyn til produktionsmæssige forhold vil dette dreje sig om produktionsart og –omfang.

Som en rent sproglig forenkling foreslås det, at udtrykket »godkendelse« udgår, således at »autorisation« i fremtiden også anvendes for engrosvirksomheder uden tilvirkning og for detailforretninger. Som det allerede fremgik af bemærkninger til den gældende fødevarelov, er der ikke nogen grundlæggende forskel mellem autorisation og godkendelse. Der er for begge udtryks vedkommende tale om en tilladelse, som skal foreligge, inden den pågældende aktivitet påbegyndes, og der kan knyttes vilkår til såvel autorisation som godkendelse.

Endvidere foreslås, at udtrykket »anmeldelse« udgår, og således at »registrering« også omfatter handelsnormer for friske frugt og grønt, indførsel af fødevarer og virksomheder, som indfører, fremstiller eller foretager engrossalg af visse materialer og genstande bestemt til at komme i kontakt med fødevarer.

I de ovenfor nævnte forordninger om fødevarehygiejne anvendes ligeledes termerne »autorisation« og »registrering«. Som det er også er nævnt ovenfor træder disse forordninger i kraft i 2006, hvorfor det findes hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget søges en ensartet anvendelse af terminologien.

I overensstemmelse med hidtidig praksis vil der ikke med hjemmel i bestemmelsen kunne indføres mulighed for bindende forhåndstilsagn fra fødevaremyndighederne ved autorisation af virksomheder. Det udelukker ikke, at der inden for rammerne af den i de generelle bemærkninger til lovforslagets kapitel 8 nævnte rådgivning, kan være en dialog mellem virksomheder og fødevaremyndighed såvel ved etablering som ved ændring af virksomheder.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 opretholdes muligheden for at fastsætte vilkår til den enkelte virksomheds autorisation eller registrering. Bestemmelsen svarer til § 49, stk. 1, i den gældende fødevarelov. Der kan både være tale om mere generelle vilkår, som vil gælde for bestemte typer af virksomheder, og vilkår, som er specifikke for en enkelt virksomhed.

Som konkrete eksempler kan nævnes, at en autorisation kan meddeles på vilkår af, at der inden for en bestemt frist bliver foretaget forbedringer af virksomhedens indretning, eller at der for virksomheder, som ønsker autorisation til eksport af kød til f.eks. USA og Japan, vil blive fastsat vilkår om oprindelsen af slagtedyr og kød.

Bestemmelsen vil desuden være det hjemmelsmæssige grundlag for at videreføre § 49, stk. 2 – 4, i den gældende fødevarelov. Som led i iværksættelsen af loven vil de nævnte regler blive videreført i bekendtgørelsesform.

Det er således hensigten, at de i den gældende fødevarelovs § 49, stk. 2, nævnte ændringer også i fremtiden kun må foretages med myndighedernes tilladelse.

Også bestemmelsen i den gældende fødevarelovs § 49, stk. 3, om, at der ikke ved en virksomhedsoverdragelse skal ske fornyet autorisation eller registrering, men at den nye ejer eller bruger er forpligtet til at meddele ejer- eller brugerskiftet til tilsynsmyndigheden, vil blive videreført. Manglende meddelelse vil som hidtil indebære, at den nye ejer eller bruger skal anses for at drive fødevarevirksomhed uden den nødvendige autorisation henholdsvis registrering.

Da det ikke er usædvanligt, at der som led i en overdragelse af en virksomhed ønskes fornyet autorisation, vil den nye ejer eller bruger fortsat få mulighed for at anmode om dette. Er dette tilfældet, vil det skulle fremgå af anmeldelsen om ejer- eller brugerskifte, og der vil skulle betales gebyr efter sædvanlige satser. Det skal i den forbindelse understreges, at fornyet autorisation ikke fritager den nye ejer eller bruger for den i lovforslagets § 45, stk. 5, fastsatte hæftelse for afgifter og gebyrer, som vedrører tiden før overtagelsen.

Endvidere vil bestemmelsen i den gældende fødevarelovs § 49, stk. 4, om, at tilsynsmyndigheden kan tage en autorisation op til fornyet behandling, når der er gået 5 år siden seneste autorisation, blive videreført. Efter udløbet af 5 års-perioden er udgangspunktet, at myndigheden er stillet, som om virksomheden søger autorisation for første gang. Som hidtil vil der dog være mulighed for ved autorisation af en virksomhed at fastsætte en kortere frist for revurdering af autorisationen.

Der er i medfør af den gældende fødevarelovs § 44, stk. 4, fastsat regler om, at virksomheder med mobile anlæg og lignende, som anvendes til slagtning og slagtemæssig behandling i forbindelse med hjælp til primærproducenters hjemmeslagtninger, jf. lovforslagets § 34, skal registreres hos tilsynsmyndigheden. Disse regler vil blive videreført med hjemmel i den foreslåede bestemmelse. De gældende bestemmelser om hygiejnekrav og om kontrollen hermed vil blive videreført med hjemmel i blandt andet lovforslagets § 36, stk. 1, og § 52.

Bestemmelsen i stk. 3 viderefører bestemmelserne § 44, stk. 3, § 45, stk. 2, og § 46, stk. 2 og 3, i den gældende fødevarelov. Hovedreglen i den gældende fødevarelovgivning om, at primærproduktion ikke kræver autorisation eller registrering som fødevarevirksomhed, vil så vidt muligt blive fastholdt. Som eksempler på tilfælde, hvor dette hovedprincip som hidtil vil blive fraveget, er registreringskravet for mælkeleverende besætninger, autorisationsordningerne for frøspirerier og for aquakulturbrug, hvor der sker en behandling af fisk og fiskevarer samt godkendelsesordningen for ægproducenter, som vil producere produktionsmetodeæg (skrabeæg, æg fra fritgående høns m.v.) eller æg, som skal mærkes med læggedato. Det skal dog bemærkes, at der i kontrolforordningen, som træder i kraft 1. januar 2006, er krav om registrering af alle fødevarevirksomheder, herunder primærproducenter. Denne forpligtelse kan dog i henhold til forordningen opfyldes ved at anvende eksisterende registreringer, og det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at det kun i meget begrænset omfang vil være nødvendigt at pålægge primærproducenter yderligere registreringskrav.

Det er endvidere hensigten at videreføre de eksisterende undtagelser vedrørende jægeres salg henholdsvis til private og til detailforretninger (vildt- og fiskehandlere).

Det vil også fortsat være muligt at undtage f.eks. en bager med to forretninger fra at skulle søge autorisation til engrostilvirkning, hvis der i den ene bagerforretning fremstilles brød til forhandling i begge forretninger. Bestemmelsen vil desuden videreføre den nuværende mulighed, som visse detailforretninger har for at engrosforhandle fødevarer.

Det er med forslaget hensigten at fortsætte den hidtidige praksis, hvorefter engrosvirksomheder, der kun foretager en egentlig opbevaring af fødevarer og tilsætningsstoffer, f.eks. kolonialvarelagre og depoter for emballeret øl og mineralvand, kan undtages fra kravet om autorisation og alene skal være registreret hos tilsynsmyndigheden. Bestemmelsen vil desuden også kunne anvendes for handelsvirksomheder uden egne lagerfaciliteter.

Muligheden for at fritage for autorisationskravet vil inden for detailområdet være relevant i relation til eksempelvis købmænd, tobaksforretninger, kiosker, discountvareforretninger og tankstationer, hvor der ikke bliver foretaget en egentlig tilvirkning af fødevarer.

Det er desuden hensigten, at bestemmelsen skal anvendes til at fastsætte en nedre grænse for autorisation af pensionater og kantiner og til at opretholde den gældende regulering vedrørende torvehandel og salg fra andre, ikke faste udsalgssteder samt midlertidig eller lejlighedsvis fødevarevirksomhed.

Virksomheder, som håndterer uemballerede, letfordærvelige fødevarer, vil som hidtil ikke kunne undtages fra kravet om autorisation. Dette omfatter bl.a. slagterforretninger, bagerforretninger og restaurationer samt institutioner som plejehjem og hospitalskøkkener.

Det skal bemærkes, at der med ikrafttræden 1. januar 2006 af den i afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger nævnte hygiejnepakke kan vise sig behov for at foretage justeringer i de nævnte undtagelser fra autorisation eller registrering. Dette er f.eks. tilfældet for den ovennævnte undtagelse vedrørende detailforretningers engrossalg.