Fødevareloven § 13

Det fremgår af Regeringsgrundlaget »Nye mål« (februar 2005), at der skal oprettes et slagkraftigt, uafhængigt Motions- og Ernæringsråd, som skal erstatte det eksisterende Ernæringsråd, som samtidig foreslås nedlagt.

Motions- og Ernæringsrådet får som sin primære opgave gennem faglig rådgivning at medvirke til at fremme bedre sundhed for alle danskere og derved sætte endnu mere fokus på vigtigheden af sund kost og motion.

Motions- og Ernæringsrådet vil få til opgave at fremme den videnskabelige diskussion om ernæring og motion og sætte fokus på væsentlige problemstillinger. Det nye råd vil være uafhængig af såvel kommercielle og politiske interesser som af centraladministrationen. Der vil være tale om et råd med en videnskabelig eller tilsvarende faglig baggrund.

Til kapitel 5

Markedsføring og mærkning af fødevarer

Et overordnet mål i fødevareloven og ligeledes i fødevareforordningen er at beskytte forbrugerne mod vildledning i forbindelse med fødevarer. Dette kapitel indeholder bemyndigelser for ministeren for familie- og forbrugeranliggender til at opnå dette mål. Reglerne i kapitel 5 har det fælles formål at skabe grundlag til at sikre forbrugerne korrekte og klare oplysninger om de varer, der udbydes til markedsføring, og at sikre forbrugerne mod vildledning, således at der er mulighed for den enkelte til at foretage et reelt valg. Kapitlet skal ligeledes ses som udtryk for et ønske om at sikre producenter og handlende ensartede og rimelige vilkår i handelen med fødevarer.

Den grundlæggende bestemmelse om beskyttelse af forbrugerne mod vildledning i forbindelse med fødevarer er fastsat i fødevareforordningens art. 16, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 14.

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (EF-Tidende nr. L 109 2000, s. 29) er fastsat regler for vildledning, anprisning og mærkning af fødevarer. Direktivet omfatter såvel færdigpakkede fødevarer som varer, der uemballeret sælges til forbrugerne.

Direktivet åbner mulighed for medlemsstaterne til at bestemme, at fødevarer, som uemballeret sælges til forbrugerne, ikke skal omfattes af direktivets mærkningskrav, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 16, når blot forbrugeroplysningen tilgodeses. Denne mulighed er udnyttet i Danmark, idet de generelle mærkningsregler som hovedregel kun gælder for færdigpakkede fødevarer.

Mærkning af fødevarer er i vid udstrækning fællesskabsreguleret, hvilket kun i ganske særlige tilfælde og efter notifikation i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler giver mulighed for at fastsætte nationale regler.

Der findes supplerende mærkningskrav til en lang række fødevaregrupper i forskellige direktiver og forordninger.

Som nævnt i de almindelige bemærkningers afsnit 2 er tendensen i EU, at retsgrundlaget for reguleringen af fødevareområdet på fællesskabsplan ændres fra direktiver til forordninger. I konsekvens heraf foreslås en række af den gældende lovs materielle bestemmelser erstattet af bemyndigelser til ministeren. I forbindelse hermed er det hensigten at implementere direktiver i bekendtgørelser i stedet for på lovniveau. § 19, stk. 2 og 4, og § 20, stk. 1, i den gældende fødevarelov medtages derfor ikke i forslaget. I det omfang der er tale om bestemmelser, som er en gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler, vil de blive gennemført på bekendtgørelsesniveau.