FVU-bekendtgørelsen

Stk. 4. Et voksenuddannelsescenter kan vælge at indgå eller fastholde en driftsoverenskomst ved en lavere aktivitet end 5 årsdeltagere. Ved opsigelse forudsættes et skriftligt varsel på 6 måneder.

Stk. 5. Et voksenuddannelsescenter kan uanset omfanget af FVU-aktivitet opsige driftsoverenskomsten, såfremt betingelserne i stk. 1 for at indgå driftsoverenskomsten ikke længere er opfyldt.

Stk. 6. Ved ansøgning om og indgåelse af driftsoverenskomst anvendes de af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udarbejdede skemaer, som er offentliggjorte på Børne- og Undervisninsgsministeriets hjemmeside (uvm.dk). Ydelse af statstilskud for FVU-aktivitet hos en uddannelsesinstitution med driftsoverenskomst med et voksenuddannelsescenter er betinget af, at indholdet af driftsoverenskomsten er i overensstemmelse med det offentliggjorte skema herfor gældende på tidpunktet for den pågældende FVU-aktivitet.

Stk. 7. Forinden voksenuddannelsescentret indgår eller giver afslag på indgåelse af driftsoverenskomst, indhentes en udtalelse fra Uddannelsesudvalget, og regionsrådet høres.

Stk. 8. I driftsoverenskomster, der indgås med folkeoplysende foreninger tages stilling til, hvem der forestår ledelsen af undervisningen.

Stk. 9. En institution med driftsoverenskomst kan ikke videregive retten til at udbyde FVU til tredje part.

Stk. 10. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan godkende, at et voksenuddannelsescenter, der har indsendt en ansøgning herom til styrelsen, indgår driftsoverenskomst med andre uddannelsesinstitutioner end de i stk. 1 nævnte.

Værd at vide før samtalen

Samtaleguiden konkretiserer og operationaliserer den europæiske referencerammes sprogkrav for niveauerne A1 og A2 og anvendes til at afdække, om ansøgerne har de krævede danskfærdigheder som forudsættes til optagelse på FVU-start.

En forudsætning for en god og konstruktiv samtale er, at de fysiske rammer er trygge, og at samtalen kan foregå uforstyrret og i en rolig stemning. Samtidig er tillid mellem ansøger og interviewer afgørende for udbyttet af samtalen.

Under samtalen vurderer intervieweren både deltagerens lytteforståelse, bl.a. forståelse af komplekse spørgsmål, og deltagerens mundtlige kommunikative færdigheder, bl.a. om deltageren kan besvare åbne spørgsmål, dvs. spørgsmål som fx indledes med formuleringen ”Fortæl om…. ”. Intervieweren kan udbygge testningen ved at stille uddybende hv-spørgsmål.

I helhedsvurderingen skal ansøgers skrive- og læsefærdigheder testes eksplicit for at vurdere, om niveauet er svarende til A1. Dette kan fx gøres ved, at ansøgeren læser en kort tekst eller enkelte ord højt, som efterfølges af forståelsesspørgsmål. Teksten kan omhandle en let genkendelig hverdagssituation formuleret med almindeligt forekommende ord i hovedsætninger.

Endvidere skal ansøger demonstrere sin skrivefærdighed. Her skal interviewer både have opmærksomhed på ansøgers finmotorik i forhold til at skrive samt færdighed i at skrive enkelte lydrette og/eller frekvente ord. Det kan fx være en indkøbsliste med almindelige dagligvarer, skrive sin families navne og adresse, ugedage eller andet.

Ansøgers lytte- tale-, læse- og skrivefærdigheder vurderes på en skala fra 1-5, hvor 1 er udtryk for, at ansøgers færdigheder på dette område er under niveau, og 5 er udtryk for, at ansøgers færdigheder på dette område er over niveau.

Nedenstående er det skema, som skal danne udgangspunkt for samtalen. Det anbefales, at interviewer har erfaring med målgruppen og derved er opmærksom på ordvalg, sætningslængde, tempo, kropssprog og omfang for derved at sikre en præcis og klar kommunikation.

Der vil i målgruppen være deltagere, for hvem skolegang og undervisningssituationer ligger mange år tilbage, og da koncentrationsevne og hukommelse kan være mærket af deres livssituation, bør helhedsvurderingen afvikles på maks. 30 minutter.

Ved samtalens afslutning skal interviewer sikre sig, at ansøger er informeret om og har forstået det videre forløb. Det vil sige informationer om, hvornår og hvordan deltageren får svar på, om vedkommende er i målgruppen for FVU-start, samt hvordan tilmeldingsproceduren i givet fald er.

De ansøgere som ikke er i målgruppen til FVU-start, bør ligeledes få en anbefaling af, hvilket undervisningstilbud eller anden aktivitet, som kan understøtte deres videre dansksproglige udvikling.

Dokumentation indeholdende dette skema, en kortfattet forløbsbeskrivelse af samtalen og skrive- og læsetesten, samt interviewers anbefaling af relevant undervisningstilbud arkiveres på institutionen.

1 Interviewer bør være opmærksom på uddybende spørgsmål om nære relationer, hvis der er tale om en flygtning, som kan have mistet familie pga. krig

Samlet helhedvurdering på baggrund af samtale:

Begrundelse for anbefaling af relevant uddannelsestilbud:

Kortfattet foløbskrivelse af samtalen og skrive- og læsetesten:

Ansøger optages på FVU-start □ Ansøger henvises til andet tilbud □

Bilag 3

Læreplan for FVU-start

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Undervisningen er et tilbud til voksne med dansk som andetsprog, der har behov for at styrke deres dansk-sproglige færdigheder forud for deltagelse i øvrige FVU-fag eller i en arbejdsmarkedsuddannelse.

Faget er et færdighedsfag, som beskæftiger sig med deltagernes dansksproglige udvikling, herunder primært ordkendskab. Centralt i faget står mundtlig kommunikation, som et grundlag for deltagelse i FVU eller i en arbejdsmarkedsuddannelse.

1.2 Formål

Formålet med FVU-start er at give voksne mulighed for at udvikle deres mundtlige kommunikative færdigheder, herunder ordkenskab og ordforråd samt styrke deres forudsætninger for læsning og skrivning gennem læse- og skriveforberedelse med henblik på deltagelse i øvrige FVU-fag eller arbejdsmarkedsuddannelser.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningen har tre delmål:

1. Deltageren styrker sine mundtlige kommunikative færdigheder og kan:

a) kommunikere om relevante emner på et basalt og overvejende situationstilpasset og forståeligt mundtligt dansk og

b) anvende forskellige kommunikationsstrategier.

1. Deltageren styrker og øger sit ordkendskab på dansk og kan:

a) forstå og anvende hyppigt forekommende ord,

b) forstå mindre hyppigt forekommende ord,

c) forstå faste fraser, førfaglige ord samt hyppige ordsammensætninger og idiomer og

d) anvende forskellige ordforrådsstrategier.

1. Deltageren styrker sine forudsætninger for læseaktiviteter gennem læse- og skriveforberedelse ved at deltageren:

a) har opmærksomhed på sammenhængen mellem teksttyper, læseformål og -strategier og

b) kan anvende strategier til forståelse og afkodning.

2.2 Kernestof

Delmål 1: Mundtlige kommunikative færdigheder

Undervisningen omfatter produktive og receptive mundtlige kommunikative færdigheder. Der arbejdes med:

a) sproghandlinger i forhold til en FVU-undervisningskontekst,

b) kommunikationsstrategier,

c) metakognition og læringsstrategier og

d) sprogets form og fluency.

Delmål 2: Ordkendskab

Undervisningen omfatter kvantitet, kvalitet og automatisering af ordforrådet, herunder det førfaglige ordforråd, der indgår i FVU-matematik. Der arbejdes med:

a) det receptive ordforråd,

b) det produktive ordforråd,

c) dybdeviden om det enkelte ord,

d) ordkendskabsstrategier og

e) metakognition og læringsstrategier.

Delmål 3: Læse- og skriveforberedelse

Undervisningen omfatter læse- og skriveforberedende aktiviteter. Der arbejdes med:

a) læseformål og strategier,

b) læsestrategier og teksttyper,

c) strategier til forståelse,

d) strategier til afkodning og

e) metakognition og læsning.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide deltagerens faglige horisont.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i et inkluderende læringssyn, som bygger på, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab, og at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages højde for deltageres særlige forudsætninger og potentialer.

Undervisningen tilrettelægges med opmærksom på deltagernes ressourcer og erfaringer fra fx hverdagsliv, job eller skolegang.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer, som deltagerfremlæggelser, gruppe- og pararbejde.

De faglige mål er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse.

Udadvendte aktiviteter med fokus på kommunikation og talehandlinger indgår som en del af undervisningen.

3.3 It

It inddrages, hvor det kan kvalificere deltagerens læring og styrke deltagerens faglige niveau.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Undervejs i undervisningsforløbet foregår en løbende evaluering af deltagernes faglige progression mod opfyldelse af de tre delmål. Det sker ved, at der løbende arbejdes med progression i forbindelse med fastlæggelse af konkrete læringsmål inden for de tre delmål, FVU-start består af.

4.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse

Undervisningen fører frem til en intern afsluttende standpunktsbedømmelse. Formålet med standpunktsbedømmelsen er at teste deltagernes færdigheder i de tre delmål, mundtlig kommunikative færdigheder, ordkendskab og læse- og skriveforberedelse.

4.2.1 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget for deltagerens mundtlige færdigheder kan fx være et kort mundtligt oplæg om et for deltageren relevant emne, beskrivelse og forklaring af billedmateriale eller beskrivelse af et kronologisk handlingsforløb.

Bedømmelsesgrundlaget for deltagerens læse- og skrivefærdigheder kan fx være en tekst med et enkelt handlingsforløb eller en kort tekst skrevet af deltageren.

4.2.2 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang deltageren er i stand til at formulere sig sammenhængende og i et situationstilpasset og forståeligt sprog.

Ved bedømmelsen af deltagerens læse- og skrivefærdigheder lægges der vægt på, i hvilket omfang deltageren er i stand til at anvende læsestrategier og demonstrere læseforståelse. Endvidere lægges der vægt på, om deltageren skriftligt kan formulere en kort forståelig meddelelse.

Deltagerens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Bilag 4

FVU-dansk, trin 1

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Forberedende voksenundervisning i dansk (FVU-dansk) er et færdighedsfag, som skal styrke deltagerens muligheder for at afklare, forbedre og supplere sine funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

Undervisningen skal give deltageren øgede muligheder for at forstå, relatere og anvende deres færdigheder i uddannelse, job og privat- og samfundsliv.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen i FVUd-dansk trin 1 er, at deltageren tilegner sig nødvendige basale funktionelle færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

Formålet er endvidere, at deltageren opnår indsigt i teksters karakteristika i forhold til de læse-, stave- og skrivekrav, der stilles til deltageren i uddannelse, job, privat- og samfundsliv.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningens mål er, at deltageren inden for:

1. Ordlæsning og stavning

a) kan benytte læse- og staveteknikker, der er baseret på lydlige enheder,

b) kan benytte læse- og staveteknikker, der er baseret på betydningsmønstre og

c) kan genkende og stave frekvente ikke-lydrette ord.

1. Orddannelse

a) kan finde rodmorfemet i velkendt og nyt ordmateriale.

1. Læseforståelse og metakognitive strategier

a) kan søge enkle oplysninger i hverdagstekster,

b) kan læse enkle sammenhængende tekster og

c) kan bruge strategier til udvikling af ordforråd.

1. Skriftlig fremstilling

a) kan skrive korte tekster med et kommunikativt formål.

1. Brug af tekster i hverdagen

a) er bevidst om oplevede og faktiske behov for læsning og skrivning.

2.2 Kernestof

Kernestoffet omfatter læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Deltageren arbejder med:

1. Ordlæsning og stavning

a) lydfølgeregler og regler for stavelsesdeling,

a) læsning og stavning af lydrette ord og

b) læsning og stavning af frekvente ikke-lydrette ord.

1. Orddannelse

a) rodmorfemer, bøjningsmorfemer samt sammensatte ords betydningsstruktur som strategi i læsning, stavning og skrivning.

1. Læseforståelse og metakognitive strategier

a) enkle sammenhængende tekster såvel analoge som digitale,

b) læseformål og førfagligt ordforråd og

c) læsning som informationssøgning.

1. Skriftlig fremstilling

a) kommunikationssituationen,

b) varierede skriveaktiviteter og

c) enkle redskaber til fastholdelse af tanker og ideer.

1. Brug af tekster i uddannelse, job og hverdag

a) deltagerens oplevede og faktiske behov for læsning og skrivning og

b) deltagerens læsevaner, herunder brug af digitale hjælpemidler.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltageren skal udvikle funktionelle færdigheder i forhold til skriftlig interaktion i forskellige sociale og faglige kontekster. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof afhænger af kravene til skrivning og læsning i uddannelse, job, privat- og samfundsliv for den enkelte deltager.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Læringsfællesskab: Undervisningen tager udgangspunkt i, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab.

Differentiering: Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum. Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og potentialer og formål med at følge faget, herunder deltagerens brug af kompenserende værktøjer. Underviseren tilrettelægger undervisningen med opmærksomhed på deltagerens ressourcer og erfaringer fra uddannelse, job, privat- og samfundsliv og tager hensyn til deltagerens begrebsmæssige og sproglige forudsætninger.

Sproglig opmærksomhed: Undervisningen skal sikre sproglig udvikling og fremme deltagerens metasproglige opmærksomhed gennem udvikling af strategier for at læse, forstå og kommunikere skriftligt. Der skal være opmærksomhed på at bygge bro mellem deltagerens hverdagssprog og skriftsprog.

Praksisrelateret læring: Indholdet i undervisningen tager primært udgangspunkt i forskellige hverdagskontekster fx i form af autentiske opgaver, og deltageren undervises i at anvende det lærte i relevante sammenhænge.

Transfer: Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen.

Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle, og underviseren evaluerer løbende med feedback og feedforward for at fremme deltagerens motivation for og metakognitive tilgang til egen læring.

Tydelig struktur **: **Undervisning og læreprocesser tilrettelægges med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Underviseren tilrettelægger undervisningen med varierende arbejdsformer og tydelig progression, så deltageren gradvist opnår selvstændighed i arbejdet. Arbejdet struktureres med udgangspunkt i fagets kernestof og supplerende stof og er tilrettelagt ud fra deltagerens behov i forhold til uddannelse, job, privat- og samfundsliv.

Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler og styrker deltagerens kommunikative skriftsproglige færdigheder i uddannelse, job, privat- og samfundsliv. Der anvendes forskellige samarbejdsformer i undervisningen, og der tages højde for deltagernes forskellige måder at lære på.

3.3 It

It integreres som et naturligt og nødvendigt redskab i deltagerens arbejde med fagets elementer.

It anvendes i relevante sammenhænge som læringsressource, kommunikationsmiddel, til informationssøgning og som kompensatorisk værktøj.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Underviseren og deltageren evaluerer løbende undervisningens form og indhold.

Underviseren skal sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse i og udbytte af undervisningen samt være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvilke tiltag der kan fremme den ønskede læring.

4.2 Afsluttende prøve

Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve.

Prøvesættet består af opgaver i læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

Prøvens varighed er 1 time og 45 minutter fordelt med:

– 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 1,

– En pause mellem opgavesæt 1 og 2 på højst 15 minutter og

– 60 minutter til besvarelse af opgavesæt 2.

Eksaminanden besvarer opgavesæt 1 uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan eksaminanden anvende grammatik- og stavekontrol samt de ordbøger, der har været brugt i undervisningen.

4.2.1 Eksaminationsgrundlag

Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet prøvesæt.

4.2.2 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens besvarelse af prøvesættet.

4.2.3 Bedømmelseskriterier

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt eksaminanden:

- kan benytte en staveteknik baseret på lydlige enheder,

- kan stave frekvente ikke-lydrette ord,

- kan benytte en basal morfologisk viden som læse- og stavestrategi,

- kan identificere faktuelle oplysninger i enkle hverdagstekster,

- kan udforme en relevant kortfattet tekst i punktform og

- kan skrive korte tekster med et kommunikativt formål.

Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Bilag 5

FVU-dansk, trin 2

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Forberedende voksenundervisning i dansk (FVU-dansk) er et færdighedsfag, som skal styrke deltagerens muligheder for at afklare, forbedre og supplere sine funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

Undervisningen skal give deltageren øgede muligheder for at forstå, relatere og anvende deres færdigheder i uddannelse, job og privat- og samfundsliv.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen i FVU-Dansk på trin 2 er, at deltageren automatiserer og udvikler sine færdigheder og strategier gennem en aktiv tilgang til læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

Formålet er endvidere, at deltageren bruger sin viden om teksttyper i forhold til de læse-, stave- og skrivekrav, der stilles til deltageren i uddannelse, job, privat- og samfundsliv.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningens mål er, at deltageren inden for:

1. Ordlæsning og stavning

a) kan udnytte kontekstafhængige lydfølgeregler,

b) kan benytte viden om morfemer som afkodningsstrategi og

c) har kendskab til hyppigt forekommende låneord samt udtalen af disse.

1. Orddannelse

a) har kendskab til ordklasser, deres betydning, brug og bøjning.

1. Læseforståelse og metakognitive strategier

a) har udviklet sit kendskab til låneord, der forekommer i hverdagstekster,

b) kan læse tekster med rimelig hastighed og forståelse og

c) kan bruge strategier til udvikling af ordforråd.

1. Skriftlig fremstilling

a) kan skrive sammenhængende tekster med et kommunikativt formål.

1. Brug af tekster i hverdagen

a) kan opfylde grundlæggende skriftsproglige krav i uddannelse, job, privat- og samfundsliv.

2.2 Kernestof

Kernestoffet omfatter læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Deltageren arbejder med:

1. Ordlæsning og stavning

a) lydfølgeregler, herunder kontekstafhængige lydfølgeregler.

1. Orddannelse

a) morfologisk viden om ordklasser og bøjningsmorfemer til at udlede betydning og funktion i en kontekst som strategi i læsning, stavning og skrivning.

1. Læseforståelse og metakognitive strategier

a) længere sammenhængende tekster, såvel analoge som digitale,

b) førfagligt ordforråd samt før-, under- og efterlæsningsaktiviteter,

c) læsehastighed som støtte for forståelsen og

d) ordforrådet med henblik på at variere og nuancere sprogbrugen.

1. Skriftlig fremstilling

a) korte instruktioner og arbejdsgange,

b) sammenhængende beretninger om hverdagsbegivenheder med en enkel struktur og

c) processer fra mundtlighed til skriftlighed.

1. Brug af tekster i uddannelse, job og hverdag

a) strategier og færdigheder til at mestre de skriftsproglige krav i uddannelse, job og hverdag og

b) brug af digitale hjælpemidler og it som platform for læsning og skrivning.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene.

Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltageren skal udvikle funktionelle færdigheder i forhold til skriftlig interaktion i forskellige sociale og faglige kontekster. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof afhænger af kravene til skrivning og læsning i uddannelse, job og hverdag for den enkelte deltager.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Læringsfællesskab: Undervisningen tager udgangspunkt i, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab.

Differentiering: Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum. Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og potentialer og formål med at følge faget, herunder deltagerens brug af kompenserende værktøjer. Underviseren tilrettelægger undervisningen med opmærksomhed på deltagerens ressourcer og erfaringer fra uddannelse, job, privat- og samfundsliv og tager hensyn til deltagerens begrebsmæssige og sproglige forudsætninger.

Sproglig opmærksomhed: Undervisningen skal sikre sproglig udvikling og fremme deltagerens metasproglige opmærksomhed gennem udvikling af strategier for at læse, forstå og kommunikere skriftligt. Der skal være opmærksomhed på at bygge bro mellem deltagerens hverdagssprog og skriftsprog.

Praksisrelateret læring: Indholdet i undervisningen tager primært udgangspunkt i forskellige hverdagskontekster fx i form af autentiske opgaver, og deltageren undervises i at anvende det lærte i relevante sammenhænge.

Transfer: Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen.

Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle, og underviseren evaluerer løbende med feedback og feedforward for at fremme deltagerens motivation for og metakognitive tilgang til egen læring.

Tydelig struktur: Undervisning og læreprocesser tilrettelægges med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Underviseren tilrettelægger undervisningen med varierende arbejdsformer og tydelig progression, så deltageren gradvist opnår selvstændighed i arbejdet. Arbejdet struktureres med udgangspunkt i fagets kernestof og supplerende stof og er tilrettelagt ud fra deltagerens behov i forhold til uddannelse, job, privat- og samfundsliv.

Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler og styrker deltagerens kommunikative skriftsproglige færdigheder i uddannelse, job, privat- og samfundsliv. Der anvendes forskellige samarbejdsformer i undervisningen, og der tages højde for deltagernes forskellige måder at lære på.

3.3 It

It integreres som et naturligt og nødvendigt redskab i deltagerens arbejde med fagets elementer.

It anvendes i relevante sammenhænge som læringsressource, kommunikationsmiddel, til informationssøgning og som kompensatorisk værktøj.

4. Evaluering

4.1 Løbende evalueringer

Underviseren og deltageren evaluerer løbende undervisningens form og indhold.

Underviseren skal sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse i og udbytte af undervisningen samt være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvilke tiltag der kan fremme den ønskede læring.

4.2 Afsluttende prøve

Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve.

Prøvesættet består af opgaver i læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

Prøvens varighed er 2 timer og 15 minutter fordelt med:

– 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 1,

– En pause mellem opgavesæt 1 og 2 er på højst 15 minutter og

– 1 time og 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 2.

Eksaminanden besvarer opgavesæt 1 uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan eksaminanden anvende grammatik- og stavekontrol samt de ordbøger, der har været brugt i undervisningen.

4.2.1 Eksaminationsgrundlag

Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet prøvesæt.

4.2.2 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens besvarelse af prøvesættet.

4.2.3 Bedømmelseskriterier

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt eksaminanden:

- kan udnytte kontekstafhængige lydfølgeregler,

- kan stave hyppigt forekommende låneord,

- kan anvende viden om ordklasser, deres betydning, brug og bøjning,

- kan læse forskellige teksttyper med forståelse,

- kan udfærdige relevante personlige noter i en enkel struktur og

- kan skrive sammenhængende tekster med et kommunikativt formål.

Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Bilag 6

FVU-dansk, trin 3

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Forberedende voksenundervisning i dansk (FVU-dansk) er et færdighedsfag, som skal styrke deltagerens muligheder for at afklare, forbedre og supplere sine funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

Undervisningen skal give deltageren øgede muligheder for at forstå, relatere og anvende deres færdigheder i uddannelse, job og privat- og samfundsliv.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen i FVU-dansk trin 3 er, at deltageren udbygger og bruger sin viden om ords grammatiske sammenhæng, teksttypers karakteristika og bevidstgøres om, hvordan denne viden kan støtte læsning, skrivning og stavning af forskellige tekster, som deltageren møder i uddannelse, job, privat- og samfundsliv.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningens mål er, at deltageren inden for:

1. Ordlæsning og stavning

a) har kendskab til avancerede lydfølgeregler og morfologisk betingede stavemønstre og

b) har kendskab til betydning og stavemåde af låneord.

1. Orddannelse

a) kan bruge kontekst og grammatisk viden i forhold til orddannelse.

1. Læseforståelse og metakognitive strategier

a) har kendskab til forskellige teksttyper og deres karakteristika,

b) kan bruge strategier til udvikling af ordforrådet og

c) har kendskab til sætningsbygning og ords grammatiske sammenhæng.

1. Skriftlig fremstilling

a) kan udforme tekster til specifikke formål og målgrupper.

1. Brug af tekster i hverdagen

a) kan udnytte viden om teksttyper og kommunikationssituationen i læsning og skrivning.

2.2 Kernestof

Kernestoffet omfatter læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Deltageren arbejder med:

1. Ordlæsning og stavning

a) lydfølgeregler, herunder avancerede lydfølgeregler og låneord og

b) morfologiens indflydelse på stavemønstre, herunder det morfematiske princip.

1. Orddannelse

a) det morfematiske princip og betydning af let gennemskuelige forstavelser og afledningsendelser og

b) ordforråd, der knytter sig til forskellige teksttyper.

1. Læseforståelse og metakognitive strategier

a) analoge og digitale teksttyper og deres karakteristika og

b) førfagligt ordforråd og læseteknikker i forhold til læseformål c) strategier og redskaber til at strukturere og huske det læste.

1. Skriftlig fremstilling

a) teksttyper i forhold til modtager og kommunikativt mål,

b) skriveprocessen fra idé til produkt og

c) grammatik.

1. Brug af tekster i uddannelse, job og hverdag

a) fleksible strategier i forhold til bestemte teksttyper og læseformål,

b) brug af it til informationssøgning,

c) bevidsthed om forskelle på teksters form og indhold i forhold til modtager, genre og kommunikativt mål og

d) forskelle på tekster til privat brug og tekster, der skal offentliggøres.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltageren skal udvikle funktionelle færdigheder i forhold til skriftlig interaktion i forskellige sociale og faglige kontekster. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof afhænger af kravene til skrivning og læsning i uddannelse, job og hverdag for den enkelte deltager.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Læringsfællesskab: Undervisningen tager udgangspunkt i, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab.

Differentiering: Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum. Der tages udgangspunkt i de enkelte deltagers forudsætninger og potentialer og formål med at følge faget, herunder deltagerens brug af kompenserende værktøjer. Underviseren tilrettelægger undervisningen med opmærksomhed på deltagerens ressourcer og erfaringer fra uddannelse, job, privat- og samfundsliv og tager hensyn til deltagerens begrebsmæssige og sproglige forudsætninger.

Sproglig opmærksomhed: Undervisningen skal sikre sproglig udvikling og fremme deltagerens metasproglige opmærksomhed gennem udvikling af strategier for at læse, forstå og kommunikere skriftligt. Der skal være opmærksomhed på at bygge bro mellem deltagerens hverdagssprog og skriftsprog.

Praksisrelateret læring: Indholdet i undervisningen tager primært udgangspunkt i forskellige hverdagskontekster fx i form af autentiske opgaver, og deltageren undervises i at anvende det lærte i relevante sammenhænge.

Transfer: Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen.

Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle, og underviseren evaluerer løbende med feedback og feedforward for at fremme deltagerens motivation for og metakognitive tilgang til egen læring.

Tydelig struktur: Undervisning og læreprocesser tilrettelægges med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Underviseren tilrettelægger undervisningen med varierende arbejdsformer og tydelig progression, så deltageren gradvist opnår selvstændighed i arbejdet. Arbejdet struktureres med udgangspunkt i fagets kernestof og supplerende stof og er tilrettelagt ud fra deltagerens behov i forhold til uddannelse, job, privat- og samfundsliv.

Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler og styrker deltagerens kommunikative skriftsproglige færdigheder i uddannelse, job, privat- og samfundsliv. Der anvendes forskellige samarbejdsformer i undervisningen, og der tages højde for deltagernes forskellige måder at lære på.

3.3 It

It integreres som et naturligt og nødvendigt redskab i deltagerens arbejde med fagets elementer. It anvendes i relevante sammenhænge som læringsressource, kommunikationsmiddel, til informationssøgning og som kompensatorisk værktøj.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Underviseren og deltageren evaluerer løbende undervisningens form og indhold. Underviseren skal sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse i og udbytte af undervisningen samt være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvilke tiltag der kan fremme den ønskede læring.

4.2 Afsluttende prøve

Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve. Prøvesættet består af opgaver i læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

Prøvens varighed er 2 timer og 15 minutter fordelt med:

– 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 1,

– En pause mellem opgavesæt 1 og 2 er på højst 15 minutter og

– 1 time og 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 2.

Eksaminanden besvarer opgavesæt 1 uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan eksaminanden anvende grammatik- og stavekontrol samt de ordbøger, der har været brugt i undervisningen.

4.2.1 Eksaminationsgrundlag

Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet prøvesæt.

4.2.2 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens besvarelse af prøvesættet.

4.2.3 Bedømmelseskriterier

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt eksaminanden:

- kan stave ord med morfologisk betingede stavemønstre,

- kan bruge kontekst og grammatisk viden i forhold til orddannelse,

- kan tilpasse ordforråd til teksttype og kommunikationssituation,

- kan læse forskellige teksttyper med forståelse,

- kan udforme tekster med et kommunikativt formål og

- kan argumentere for forskellige synspunkter.

Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Bilag 7

FVU-dansk, trin 4

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Forberedende voksenundervisning i dansk (FVU-Dansk) er et færdighedsfag, som skal styrke deltagerens muligheder for at afklare, forbedre og supplere sine funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

Undervisningen skal give deltageren øgede muligheder for at forstå, relatere og anvende deres færdigheder i uddannelse, job og privat- og samfundsliv.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen i FVU-dansk trin 4 er, at deltageren videreudvikler skriftsproglige færdigheder i forhold til forskellige kommunikationssituationer. Formålet er endvidere, at deltageren ved hjælp af forskellige målrettede strategier selvstændigt kan tilegne sig og formidle viden i relation til uddannelse, job, privat- og samfundsliv.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningens mål er, at deltageren inden for:

1. Ordlæsning og stavning

a) behersker morfologisk betingede stavemønstre,

b) har kendskab til udenlandske stavemønstre og

c) har kendskab til betydningen af relevante fagord.

1. Orddannelse

a) har automatiseret brugen af kontekst og grammatisk viden i forhold til orddannelse,

b) kan identificere, stave og anvende relevante fremmedord,

c) har kendskab til, at ord i forskellige kontekster får nye betydninger (leksikaliseret orddannelse) og

d) kan variere ordforråd i forhold til teksttype, herunder anvende fagspecifikt ordmateriale.

1. Læseforståelse og metakognitive strategier

a) har kendskab til struktur og opbrydning af tekster med fagligt indhold,

b) kan søge og udvælge faglige tekster til et givet formål og

c) kan uddrage væsentlige elementer i en faglig beskrivelse.

1. Skriftlig fremstilling

a) kan formidle et fagligt indhold til en defineret målgruppe,

b) kan argumentere for forskellige synspunkter og

c) kan anvende hjælpemidler, metoder og aktiviteter til at fremme det faglige udbytte.

1. Brug af tekster med fagligt indhold

a) kan anvende hjælpemidler, metoder og aktiviteter til at fremme det faglige udbytte.

2.2 Kernestof

Kernestoffet omfatter læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Deltageren arbejder med:

1. Ordlæsning og stavning

a) lydfølgeregler, herunder relevante udenlandske lydfølgeregler i ord inden for deltagerens fag-/interesseområde,

b) det morfematiske princip og

c) identificering, beskrivelse og stavning af relevante ord med udenlandske stavemønstre.

1. Orddannelse

a) grammatik og kontekst som strategi i læsning, stavning og skrivning,

b) relevante fremmedords morfologi og

c) ords betydning i forskellige kontekster (leksikaliseret orddannelse).

1. Læseforståelse og metakognitive strategier

a) førfagligt ordforråd og fagspecifikt ordmateriale i forskellige teksttyper,

b) faglig læsning, analogt og digitalt,

b) læseteknik, studieteknik og læseevaluerende aktiviteter,

c) hensigtsmæssig og kritisk informationssøgning,

d) udvælgelse og bearbejdning af relevant information i fagtekster med henblik på videreformidling og

e) metoder og aktiviteter i forbindelse med informationssøgning.

1. Skriftlig fremstilling

a) formidling af et fagligt indhold,

b) modtagerrettet kommunikation og

c) argumentation for synspunkter i en fagsproglig eller populærvidenskabelig kontekst.

1. Brug af tekster med fagligt indhold

a) udvælgelse og bearbejdning af relevant information i fagtekster med henblik på videreformidling og

b) metoder og aktiviteter i forbindelse med informationssøgning.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltageren skal udvikle funktionelle færdigheder i forhold til skriftlig interaktion i forskellige sociale og faglige kontekster. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof afhænger af kravene til skrivning og læsning i uddannelse, job og privat- og samfundsliv for den enkelte deltager.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Læringsfællesskab: Undervisningen tager udgangspunkt i, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab.

Differentiering: Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum. Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og potentialer og formål med at følge faget, herunder deltagerens brug af kompenserende værktøjer. Underviseren tilrettelægger undervisningen med opmærksomhed på deltagerens ressourcer og erfaringer fra uddannelse, job, privat- og samfundsliv og tager hensyn til deltagerens begrebsmæssige og sproglige forudsætninger.

Sproglig opmærksomhed: Undervisningen skal sikre sproglig udvikling og fremme deltagerens metasproglige opmærksomhed gennem udvikling af strategier for at læse, forstå og kommunikere skriftligt. Der skal være opmærksomhed på at bygge bro mellem deltagerens hverdagssprog og skriftsprog.

Praksisrelateret læring: Indholdet i undervisningen tager primært udgangspunkt i forskellige hverdagskontekster fx i form af autentiske opgaver, og deltageren undervises i at anvende det lærte i relevante sammenhænge.

Transfer: Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen.

Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle, og underviseren evaluerer løbende med feedback og feedforward for at fremme deltagerens motivation for og metakognitive tilgang til egen læring.

Tydelig struktur: Undervisning og læreprocesser tilrettelægges med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Underviseren tilrettelægger undervisningen med varierende arbejdsformer og tydelig progression, så deltageren gradvist opnår selvstændighed i arbejdet. Arbejdet struktureres med udgangspunkt i fagets kernestof og supplerende stof og er tilrettelagt ud fra deltagerens behov i forhold til uddannelse, job, privat- og samfundsliv.

Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler og styrker deltagerens kommunikative skriftsproglige færdigheder i uddannelse, job, privat- og samfundsliv. Der anvendes forskellige samarbejdsformer i undervisningen, og der tages højde for deltagernes forskellige måder at lære på.

3.3 It

It integreres som et naturligt og nødvendigt redskab i deltagerens arbejde med fagets elementer.

It anvendes i relevante sammenhænge som læringsressource, kommunikationsmiddel, til informationssøgning og som kompensatorisk værktøj.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Underviseren og deltageren evaluerer løbende undervisningens form og indhold.

Underviseren skal sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse i og udbytte af undervisningen samt være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvilke tiltag der kan fremme den ønskede læring.

4.2 Afsluttende prøve

Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve.

Prøvesættet består af opgaver i læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

Prøvens varighed er 2 timer og 15 minutter fordelt med:

– 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 1,

– En pause mellem opgavesæt 1 og 2 er på højst 15 minutter og

– 1 time og 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 2.

Eksaminanden besvarer opgavesæt 1 uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan eksaminanden anvende grammatik- og stavekontrol samt de ordbøger, der har været brugt i undervisningen.

4.2.1 Eksaminationsgrundlag

Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet prøvesæt.

4.2.2 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens besvarelse af prøvesættet.

4.2.3 Bedømmelseskriterier

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt eksaminanden:

- kan stave ord med morfologisk betingede stavemønstre,

- kan stave ord med udenlandske stavemønstre,

- kan udnytte kontekst og grammatisk viden i forhold til orddannelse,

- kan læse tekster med fagligt indhold og udlede centrale dele,

- kan formidle et fagligt indhold med et kommunikativt formål,

- kan argumentere for forskellige synspunkter og

- kan variere ordforråd i forhold til teksttype og kommunikationssituation.

Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Bilag 8

FVU-matematik, trin 1

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Faget FVU-matematik tager afsæt i funktionelle matematikfærdigheder og forståelser, som voksne principielt har brug for i alle sider af samfundslivet i et demokrati.

FVU-matematiks genstandsfelt er hverdagsmatematik, som den udfoldes i relevante private, arbejds- og uddannelsesmæssige sammenhænge.

Med deltagerens baggrund, situation og fremtidsperspektiver i centrum fortolkes og konkretiseres indholdet i FVU-matematik i kontekster, som er genkendelige, så erfaringer fra undervisningen kan relateres til deltagerens øvrige liv.

FVU-matematik inddrager deltagerens forudsætninger og erfaringer med henblik på at fremme deltagerens lyst til og motivation for læring.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen i FVU-matematik trin 1 er, at deltageren afklarer, forbedrer og supplerer talforståelser og funktionelle regnefærdigheder i forhold til den matematik, man møder i hverdagen. Undervisningen skal give deltageren mulighed for at udvikle matematisk opmærksomhed i forhold til at kunne overskue, behandle, vurdere og producere matematikholdige informationer og materialer samt at kunne kommunikere herom.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningens mål er, at deltageren i enkle sammenhænge kan:

a) aflæse, vurdere og sammenligne numeriske data, numre, koder og tabeller,

b) sammenligne, ordne og afrunde tal og størrelser,

c) anslå antal, afstande, arealer, rumfang, vægt og tid ud fra en fornemmelse for måleenhederne,

d) addere, subtrahere, multiplicere og dividere hele tal og decimaltal med benævnelser samt vurdere/kontrollere resultatet,

e) tælle og måle præcist samt ved overslag,

f) omsætte hverdagens måleenheder og

g) opstille regneudtryk med udgangspunkt i hverdagslivet.

2.2 Kernestof

Undervisningens indhold beskrives ved et dynamisk samspil mellem en række aktiviteter, hverdagens matematikholdige informationer samt udvalgte matematiske begreber og operationer.

Der arbejdes med:

1. Aktiviteter:

a) tælle,

b) måle,

c) lokalisere,

d) spille,

e) forklare og

f) regne.

1. Matematikholdige informationer:

Informationerne kan være knyttet til konkrete, skriftlige, mundtlige og digitale materialer og omhandle alle sider af hverdagslivet.

1. Matematiske operationer og begreber:

a) mængdetal, ordenstal samt koder og numre,

b) større, mindre, lig med, ens og forskellig fra,

c) positionssystemet,

d) enheder og omsætning mellem hverdagens enheder,

e) addition, subtraktion, multiplikation, division af hele tal og decimaltal,

f) strategier til brug ved hovedregning og overslag,

g) ofte anvendte brøker og procenter hentet fra hverdagen og

h) længde, højde, bredde.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltagerens funktionelle matematikfærdigheder skal udvikles i forskellige sociale og faglige kontekster. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof afhænger af de krav til funktionelle matematikfærdigheder den enkelte deltager møder i uddannelse, job eller privatliv.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Læringsfællesskab: Undervisningen tager udgangspunkt i, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab.

Differentiering: Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum og skal give deltageren mulighed for at afklare og præcisere opfattelser og holdninger i forhold til matematik. Dialogen benyttes til at afklare deltagerens forudsætninger og perspektiver.

Sproglig opmærksomhed: Undervisningen tilrettelægges med opmærksomhed på deltagerens ressourcer og erfaringer fra fx uddannelse, job og privatliv og under hensyntagen til deltagerens begrebsmæssige og sproglige forudsætninger.

Praksisrelateret læring: Indholdet i undervisningen tager primært udgangspunkt i forskellige hverdagskontekster.

Der arbejdes med problemstillinger og metoder, der så vidt muligt er autentiske i forhold til den valgte kontekst.

Transfer: Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen.

Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle, og underviseren evaluerer løbende med feedback og feedforward for at fremme deltagerens motivation for og metakognitive tilgang til egen læring.

Tydelig struktur: Undervisning og læreprocesser tilrettelægges med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Der anvendes forskellige samarbejdsformer og matematikholdige informationer i undervisningen, således at der ved etablering og brug af begrebsforståelse bliver taget højde for deltagernes forskellige måder at lære på.

Deltagerens egne korrekte metoder til beregning og løsning af konkrete opgaver anvendes og synliggøres i undervisningen.

Der benyttes hyppigt arbejdsformer, så deltageren aktivt er med til at undersøge og arbejde med hverdagsmatematik. Arbejdsformer hvor deltagerne kommunikerer om matematikholdige informationer og materialer anvendes, så sproget og forskellige løsningsstrategier trænes.

3.3 It

Undervisningen tilrettelægges, så it integreres som et naturligt og nødvendigt hjælpemiddel i deltagerens arbejde med hverdagsmatematikken.

It anvendes i relevante sammenhænge som kompenserende værktøj.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Underviseren og deltageren evaluerer løbende undervisningens form og indhold.

Underviseren skal sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse i og udbytte af undervisningen samt være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvilke tiltag der kan fremme den ønskede læring.

4.2 Afsluttende prøve

Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve.

Der anvendes i alle opgaver autentisk materiale. De tilhørende prøvespørgsmål skal tage deres afsæt i sammenhænge, der vedrører hverdagens begivenheder.

Prøvens varighed er 1,5 timer.

4.2.1 Eksaminationsgrundlag

Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet prøvesæt.

4.2.2 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens besvarelse af prøven.

4.2.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt eksaminanden i enkle sammenhænge kan:

a) aflæse, sammenligne og vurdere numeriske data, numre, koder og tabeller,

b) sammenligne, ordne og afrunde tal og størrelser,

c) anslå antal, afstande, arealer, rumfang, vægt og tid ud fra en fornemmelse for måleenhederne,

d) addere, subtrahere, multiplicere og dividere hele tal og decimaltal med benævnelser samt vurdere/kontrollere resultatet,

e) tælle og måle præcist samt ved overslag,

f) omsætte hverdagens måleenheder og

g) opstille enkle regneudtryk med udgangspunkt i hverdagslivet.

Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Bedømmelsen bestået opnås ved mere end 50 pct. korrekt besvarelse. Alle opgaver i et prøvesæt vægter det samme, og inden for hver opgave vægter hvert delspørgsmål det samme.

Bilag 9

FVU-matematik, trin 2

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Faget FVU-matematik tager afsæt i funktionelle matematikfærdigheder og forståelser, som voksne principielt har brug for i alle sider af samfundslivet i et demokrati.

FVU-matematiks genstandsfelt er hverdagsmatematik, som den udfoldes i relevante private, arbejds- og uddannelsesmæssige sammenhænge.

Med deltagerens baggrund, situation og fremtidsperspektiver i centrum fortolkes og konkretiseres indholdet i FVU-matematik i kontekster, som er genkendelige, så erfaringer fra undervisningen kan relateres til deltagerens øvrige liv.

FVU-matematik inddrager deltagerens forudsætninger og erfaringer med henblik på at fremme deltagerens lyst til og motivation for læring.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen i FVU-matematik trin 2 er, at deltageren videreudvikler matematisk opmærksomhed, funktionelle matematikfærdigheder og -forståelser i forhold til at kunne fortolke, producere og reflektere over talmæssige, statistiske og grafiske informationer, man møder i hverdagen, samt evnen til at kunne kommunikere herom. Formålet er endvidere, at deltageren videreudvikler sine matematikfærdigheder med henblik på eventuel videre uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningens mål er, at deltageren kan:

a) addere, subtrahere, multiplicere og dividere hele tal og decimaltal med benævnelser samt vurdere/kontrollere resultatet,

b) Vurdere og arbejde med forholdstal, brøk og procent i relevante sammenhænge,

c) aflæse, sammenligne og vurdere angivelser af længde, areal og rumfang,

d) læse, forstå og anvende information i tabeller og grafer,

e) omsætte måleenheder i relevante sammenhænge,

f) genkende og skitsere enkle geometriske figurer samt måle og beregne længder, arealer og rumfang,

g) indsamle, bearbejde og forholde sig til data,

h) forstå angivelser af chance og risiko,

i) beskrive og skitsere sammenhænge og geometriske mønstre og

j) opstille regneudtryk med udgangspunkt i hverdagslivet.

2.2 Kernestof

Undervisningens indhold beskrives ved et dynamisk samspil mellem en række aktiviteter, hverdagens matematikholdige informationer samt udvalgte matematiske begreber og operationer.

Der arbejdes med:

1. Aktiviteter:

a) tælle,

b) måle,

c) designe,

d) lokalisere,

e) spille,

f) forklare og

g) regne.

1. Matematikholdige informationer:

Informationerne kan være knyttet til konkrete, skriftlige, mundtlige og digitale materialer og omhandle alle sider af hverdagslivet.

1. Matematiske operationer og begreber:

a) mængdetal, forholdstal, brøk, procent og proportionalitet,

b) formler fra arbejds- og hverdagssammenhænge,

c) enheder og omregning mellem enheder samt målestoksforhold,

d) geometriske figurer fx trekant, firkant, cirkel, kasse og cylinder,

e) symmetri i sammenhænge og mønstre,

f) omkreds, areal og rumfang af figurer fra hverdagen,

g) kurve- søjle- og cirkeldiagram samt koordinatsystem og

h) antal og gennemsnit.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltagerens funktionelle matematikfærdigheder skal udvikles i forskellige sociale og faglige kontekster. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof afhænger af de krav til funktionelle matematikfærdigheder den enkelte deltager møder i uddannelse, job eller privatliv.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Læringsfællesskab: Undervisningen tager udgangspunkt i, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab.

Differentiering: Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum. Dialogen benyttes til at afklare deltagernes forudsætninger og perspektiver.

Undervisningen tilrettelægges således, at den udvikler deltagerens selvstændighed i arbejdet med aktiviteter, matematikholdige informationer samt matematiske operationer og begreber.

Sproglig opmærksomhed: Undervisningen tilrettelægges med opmærksomhed på deltagerens ressourcer og erfaringer fra fx uddannelse, job og privatliv og under hensyntagen til deltagerens begrebsmæssige og sproglige forudsætninger.

Praksisrelateret læring: Indholdet i undervisningen tager primært udgangspunkt i forskellige hverdags-, samfundsmæssige og uddannelsesmæssige kontekster og skal give deltageren mulighed for at afklare og præcisere opfattelser og holdninger i forhold til matematik. Der arbejdes med problemstillinger og metoder, der så vidt muligt er autentiske i forhold til den valgte kontekst.

Transfer: Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen.

Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle, og underviseren evaluerer løbende med feedback og feedforward for at fremme deltagerens motivation for og metakognitive tilgang til egen læring.

Tydelig struktur: Undervisning og læreprocesser tilrettelægges med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Der anvendes forskellige samarbejdsformer og matematikholdige informationer i undervisningen, således at der ved etablering og brug af begrebsforståelse bliver taget højde for deltagernes forskellige måder at lære på.

Deltagerens egne korrekte metoder til beregning og løsning af konkrete opgaver anvendes og synliggøres i undervisningen.

Der benyttes hyppigt arbejdsformer, hvor deltageren aktivt er med til at undersøge og arbejde med hverdagsmatematik. Arbejdsformer hvor deltagerne kommunikerer om matematikholdige informationer og materialer anvendes, så sproget og forskellige løsningsstrategier trænes.

I tilrettelæggelsen bør underviseren medtænke en progression i arbejdsformer, hvor lærerstyringen gradvist bevæger sig i en retning, der fordrer en mere selvstændig arbejdsform hos deltageren.

3.3 It

Undervisningen tilrettelægges, så it integreres som et naturligt og nødvendigt hjælpemiddel i deltagerens arbejde med hverdagsmatematikken.

Deltageren skal kende opbygningen af regneark.

It anvendes i relevante sammenhænge som kompenserende værktøj.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Underviseren og deltageren evaluerer løbende undervisningens form og indhold.

Underviseren skal sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse i og udbytte af undervisningen samt være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression og hvilke tiltag, der kan fremme den ønskede læring.

4.2 Afsluttende prøve

Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve.

Der anvendes i alle opgaver autentisk materiale. De tilhørende prøvespørgsmål skal tage deres afsæt i sammenhænge, der vedrører hverdagens begivenheder.

Prøvens varighed er 2 timer.

4.2.1 Eksaminationsgrundlag

Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet prøvesæt.

4.2.2 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens besvarelse af prøven.

4.2.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt eksaminanden kan:

a) addere, subtrahere, multiplicere og dividere hele tal og decimaltal med benævnelser samt vurdere/kontrollere resultatet,

b) vurdere og arbejde med forholdstal, brøk og procent i relevante sammenhænge,

c) aflæse, sammenligne og vurdere angivelser af længde, areal og rumfang,

d) læse, forstå og anvende information i tabeller og grafer,

e) omsætte måleenheder i relevante sammenhænge,

f) genkende og skitsere enkle geometriske figurer samt måle og beregne længder, arealer og rumfang i disse,

g) finde, bearbejde og forholde sig til data,

h) forstå angivelser af chance og risiko,

i) beskrive og skitsere sammenhænge og geometriske mønstre og

j) opstille regneudtryk med udgangspunkt i hverdagslivet.

Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Bedømmelsen bestået opnås ved mere end 50 pct. korrekt besvarelse. Alle opgaver i et prøvesæt vægter det samme, og inden for hver opgave vægter hvert delspørgsmål det samme.

Bilag 10

Samtale guide for FVU-digital

Helhedsvurdering

Ved optagelse til FVU-digital anlægges en helhedsvurdering af ansøgerens faglige og personlige forudsætninger for at deltage i faget. Der skal således blandt andet tages stilling til, om ansøgerens færdigheder inden for digital opgaveløsning ligger over fagets færdighedsniveau, og om ansøger er motiveret for at deltage i undervisningen.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet en guide til brug for den samtale, der ligger til grund for helhedsvurderingen. Samtaleguiden er obligatorisk at anvende.

Afdækning af faglige og personlige forudsætninger

Ved afdækning af ansøgers faglige og personlige forudsætninger er det vigtigt, at intervieweren er fortrolig med faget og dets faglige mål.

Undervisningssproget er dansk, og intervieweren skal derfor sikre sig, at ansøgere med andet modersmål end dansk har tilstrækkelige dansksproglige færdigheder til at kunne få udbytte af undervisningen. De dansksproglige færdigheder skal minimum svare til niveau B1 i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Samtalen gennemføres på dansk, og det bør derfor hurtigt vise sig, om ansøger har et tilstrækkeligt højt niveau af dansk til at kunne deltage i undervisningen med udbytte.

Ansøgers digitale færdigheder vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er udtryk for, at ansøgeren har meget begrænsede eller ingen færdigheder på området, og 5 er udtryk for, at ansøgers færdigheder på dette område ligger over det højeste niveau af FVU-digital. Ligger ansøgers gennemsnitlige score tæt på 5, tilbydes ansøger ikke optagelse.

Der er ikke krav om digitale forkundskaber for at deltage i undervisningen, og hvis det hurtigt står klart, at ansøger er i målgruppen for tilbuddet, men kun har meget begrænsede digitale færdigheder, vil det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at begrænse samtalen til alene at omhandle ansøgers motivation for at deltage i tilbuddet (jf. afsnittet ”Præsentation af ansøger”).

Ved samtalens afslutning orienteres ansøger om, hvorvidt ansøger kan tilbydes optagelse og om det videre forløb. Vurderingen af, om ansøger hører til målgruppen, er ikke en trinplacering. Såfremt ansøger tilbydes optagelse, kan samtaleguiden indgå i det efterfølgende arbejde med en trinplacering af ansøgeren. Trinplacering er nærmere beskrevet i undervisningsvejledningen til FVU-digital og finder typisk sted i forbindelse med første undervisningsgang.

Ansøgere, som ikke har de rette forudsætninger for at deltage i FVU-digital, informeres om andre relevante undervisningstilbud eller aktiviteter, som kan understøtte deres videre udvikling af digitale færdigheder.

Et fuldt gennemført interview forventes at have en varighed af 20-30 minutter. Ofte vil der være basis for et kortere interview, jf. ovenstående.

Den udfyldte samtaleguide arkiveres på institutionen som dokumentation for optagelsesgrundlaget.

Konklusion/interviewers anbefaling af relevant undervisningstilbud.

Ansøger har de rette faglige og personlige forudsætninger for at deltage i FVU-digital, fordi:

Ansøger har ikke de rette faglige og personlige forudsætninger for at deltage i FVU-digital, fordi:

Evt. uddybende bemærkninger til forløbet af samtalen.

Bilag 11

FVU-digital

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

FVU digital er et færdighedsfag og et vidensfag. Faget beskæftiger sig med grundlæggende forståelse for digitale løsninger. Faget omfatter anvendelsen af digitale redskaber og programmer med transferværdi til job, uddannelse, privat- og samfundsliv.

Det moderne samfund er i stigende grad baseret på anvendelse af digitale løsninger i job, uddannelse, privat- og samfundsliv. Det stiller krav til den enkelte om at besidde de nødvendige færdigheder i digital opgaveløsning.

Undervisningen i FVU-digital skal bidrage med kendskab til og erfaring med at anvende digitale løsninger og hermed skabe en forståelse for digitale løsningers indflydelse på job, uddannelse, privat- og samfundsliv. Faget har et praksisnært fokus.

1.2 Formål

FVU-digital har til formål at styrke deltagerens muligheder for at udvikle og opnå rutine og sikker brug af sine basale digitale færdigheder med henblik på at betjene sig af digitale løsninger som nyttige værktøjer i job, uddannelse, privat- og samfundsliv samt at få mod på at tilegne sig nye færdigheder.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

FVU-digital udbydes i fire trin:

Trin 1 skal introducere deltageren til brugen af digitale værktøjer på basalt niveau.

Trin 2 skal udvikle deltagerens færdigheder i digital opgaveløsning.

Trin 3 skal videreudvikle tillærte færdigheder i digital opgaveløsning.

Trin 4 skal automatisere deltagerens færdigheder i digital opgaveløsning.

2.2 Kernestof

Kernestoffet skal behandles med udgangspunkt i konkrete problemstillinger, som deltageren kender fra job, uddannelse privat- og samfundsliv. Kernestoffet omfatter:

2.3 Supplerende stof

Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Det supplerende stof bidrager til, at kernestofområderne indlæres og belyses på varierende og praksisbaseret vis. Dette er gældende for alle fire trin. Hvad, der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof, må være afhængigt af den enkelte deltagers behov i forhold til job-, uddannelse-, privat og samfundsliv.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i deltagerens behov i forhold til digital opgaveløsning i job, uddannelse, privat- og samfundsliv. I undervisningens tilrettelæggelse bør underviseren indtænke:

Praksisbaseret læring: Der arbejdes med indhold og digitale værktøjer fra deltagerens job, uddannelse, og/eller privat- og samfundsliv fx i form af autentiske opgaver, og deltageren undervises i at anvende det lærte i relevante sammenhænge.

Modellering: Underviseren beskriver og demonstrerer digitale opgaveløsninger, hvorefter deltageren selv eller sammen med andredeltagere løser relevante opgaver.

Differentiering: Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og formål med at følge faget.

Sproglig opmærksomhed: Der skal være opmærksomhed på, at der skal bygges bro fra deltagerens hverdagssprog til et fagligt sprog.

Kompensation: Der tages højde for den enkelte deltagers behov for kompenserende værktøjer.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

En væsentlig del af FVU-undervisningen er individualiseret, og deltagerens selvstændige arbejde med de relevante digitale værktøjer under guidning af underviseren er en central del af undervisningen. Dette arbejde kan i forbindelse med det fælles kernestof igangsættes af lærer-/deltageroplæg, der sætter det konkrete arbejde ind i en relevant kontekst i forhold til daglige arbejdsopgaver.

Desuden er et vigtigt element af undervisningen, at der skabes rum for, at deltagerne kan samarbejde og erfaringsudveksle om den digitale opgaveløsning.

Det tilstræbes, at deltageren får en eksperimenterende arbejdsform, hvor afprøvning af de digitale værktøjers muligheder bliver fremherskende.

3.3 It

Digital opgaveløsning i relation til deltagerens liv fagets kerne. Derfor er inddragelse af it og relevante digitale værktøjer uomgængelig for alle fagets faglige mål.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Deltagerens færdigheder evalueres løbende. Evalueringen skal give viden til deltageren om dennes standpunkt i forhold til de faglige mål og give overblik over egen læring samt bidrage til planlægning af deltagerens fortsatte progression på det enkelte trin. Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål og undervisningens konkrete indhold.

Undervisningens planlægning, form og indhold evalueres løbende og tilpasses den enkelte deltagers uddannelsesbehov. Den løbende evaluering kan være mundtlig, skriftlig, digital eller kombinationer heraf.

4.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse

Trin 1, 2 og 3 afsluttes med en standpunktsbedømmelse.

I forbindelse med standpunktsbedømmelsen løser deltageren i uddannelsestiden en digital opgave. Opgaveløsningen skal dokumentere, at deltageren har opnået relevante faglige mål. Opgaven kan omhandle håndtering af data og digitale værktøjer, organisering og strukturering af data, informationssøgning, digital kommunikation, kompensatorisk it samt digital sikkerhed og privatliv. Svarene sendes digitalt til underviseren.

Indholdet af opgaven kan variere afhængigt af branche og deltagerforudsætninger. Underviseren vælger en opgaveform, som vurderes bedst egnede til formålet og til den enkelte deltager.

Ved bedømmelsen lægges vægt på, om deltageren kan demonstrere en hensigtsmæssig fremgangsmåde ved løsning af den stillede opgave, og hvordan de valgte digitale værktøjer anvendes.

Ved standpunktsbedømmelsen anvendes bedømmelsen bestået/ ikke bestået.

4.3 Afsluttende prøve

Trin 4 afsluttes med en lokalt stillet prøve.

Prøven er kombineret praktisk/mundtlig.

Underviseren udarbejder forud for prøven et prøveoplæg, der afspejler de digitale opgaveløsninger, som eksaminanden er undervist i. Dette prøveoplæg udgør prøvegrundlaget og sendes til censor forud for prøven.

Prøveoplægget skal give eksaminanden mulighed for at demonstrere opnåelse af de faglige mål.

Prøven aflægges individuelt og tilrettelægges, så 3-4 eksaminander arbejder samtidigt og gennemfører prøven i løbet af 1 time. Mens eksaminanderne arbejder, taler eksaminator og censor med den enkelte. Samtalerne tager udgangspunkt i de valgte løsninger af den stillede digitale opgave og varer sammenlagt 15 min. pr. eksaminand. Mellem samtalerne arbejder prøvedeltageren skriftligt/digitalt med opgaven.

Alle relevante hjælpemidler, der er anvendt i undervisningen er tilladt, dog ikke kunstig intelligens.

Eksaminationstiden er 60 minutter.

Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

4.3.1 Eksaminationsgrundlag

Eksaminationsgrundlaget er det af underviseren udarbejdede oplæg.

4.3.2 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens praktiske løsning af den stillede opgave samt de mundtligt præsenterede refleksioner herover.

4.3.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelse af den praktisk/mundtlige prøve lægges der vægt på, at

- eksaminanden kan demonstrere en hensigtsmæssig fremgangsmåde ved løsning af den stillede opgave,

- eksaminanden kan håndtere de valgte digitale værktøjer hensigtsmæssigt,

- eksaminanden kan redegøre for sit valg af digitale redskaber og

- såfremt eksaminanden anvender digitale hjælpemidler, skal afviklingen af prøven ske under forhold, der medvirker til, at der er tale om eksaminandens egen og selvstændige besvarelse.

Bilag 12

Samtaleguide for FVU-engelsk

Helhedsvurdering

Ved optagelse til FVU-engelsk anlægges en helhedsvurdering af ansøgers faglige og personlige forudsætninger for at deltage i faget. Der skal således blandt andet tages stilling til, om ansøgerens færdigheder inden for engelsk ligger over fagets færdighedsniveau, og om ansøger er motiveret for at deltage i undervisningen.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet en guide til brug for den samtale, der ligger til grund for helhedsvurderingen. Samtaleguiden er obligatorisk at anvende.

Afdækning af faglige og personlige forudsætninger

Ved afdækning af ansøgers faglige og personlige forudsætninger er det vigtigt, at intervieweren er fortrolig med faget og dets faglige mål.

Selv om faget er engelsk, er undervisningssproget dansk, hvorfor ansøgere med andet modersmål end dansk skal have dansksproglige færdigheder svarende minimum til niveau B1 i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog for at kunne få udbytte af undervisningen. Den indledende del og afslutningen af samtalen gennemføres på dansk, og det bør derfor hurtigt vise sig, om ansøger har et tilstrækkeligt højt niveau af dansk til at kunne deltage i undervisningen med udbytte.

Der er derimod ingen engelskfaglig nedre grænse for at deltage i faget. Den faglige vurdering skal derfor primært klarlægge, at ansøgeren ikke er overkvalificeret, dvs. at ansøgers engelskfærdigheder ligger på eller over niveau B1, som svarer til det engelsksproglige niveau, som deltageren opnår ved afslutning af fagets sluttrin (trin 4), jf. Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Er det tilfældet, tilbydes ansøger ikke optagelse.

Ansøgerens lytte-, tale-, læse- og skrivefærdigheder vurderes på en skala fra 1-5, hvor 1 er udtryk for, at ansøgeren har meget begrænsede eller ingen færdigheder på området, og 5 er udtryk for, at ansøgerens færdigheder på dette område ligger over det højeste niveau af FVU-engelsk. Ligger ansøgers gennemsnitlige score tæt på 5, tilbydes ansøger ikke optagelse.

Hvis det hurtigt står klart, at ansøger er i målgruppen for tilbuddet, men kun har meget begrænsede engelskfærdigheder, kan samtalen begrænses til alene at omhandle ansøgers motivation for at deltage i tilbuddet (jf. afsnittet ”Præsentation af ansøger”).

Ved samtalens afslutning orienteres ansøger om, hvorvidt ansøger kan tilbydes optagelse og om det videre forløb. Vurderingen af, om ansøger hører til målgruppen, er ikke en trinplacering. Såfremt ansøger tilbydes optagelse, kan samtaleguiden indgå i det efterfølgende arbejde med en trinplacering af ansøgeren. Trinplacering er nærmere beskrevet i undervisningsvejledningen til FVU-engelsk og finder typisk sted i forbindelse med første undervisningsgang.

Ansøgere, som ikke har de rette forudsætninger for at deltage i FVU-engelsk, informeres om andre relevante undervisningstilbud eller aktiviteter, som kan understøtte deres videre udvikling af færdigheder i engelsk.

Et fuldt gennemført interview forventes at have en varighed af 20-30 minutter. Ofte vil der være basis for et kortere interview, jf. ovenstående.

Den udfyldte samtaleguide arkiveres på institutionen som dokumentation for optagelsesgrundlaget.

◊

| Ansøgers lytte- og talefærdigheder | | | | | ------------------------------------------------------------------- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | Emne | Interviewerens talepunkter | Vurdering | | | Mundtlige færdigheder ift. job, uddannelse, privat- og samfundsliv. | When do you speak English? Why would you like to learn more English? Do you communicate in English with English-speaking persons, online, colleagues etc.? (Why/Why not? ) Tell me about… – your family – your spare time – your job/studies or the a job/education you would like – your future plans – etc. (Interviewer stiller uddybende spørgsmål: why, how, when, where, what etc.) | Ansøgren kan deltage i kommunikation om centrale emner. Ansøger kan beskrive og udtrykke sin mening om job-, uddannelses-, privat- og samfundsrelaterede situationer, processer, problemer osv. | |

◊

Konklusion/interviewers anbefaling af relevant undervisningstilbud.

Ansøger har de rette faglige og personlige forudsætninger for at deltage i FVU-engelsk, fordi:

Ansøger har ikke de rette faglige og personlige forudsætninger for at deltage i FVU-engelsk, fordi:

Evt. uddybende bemærkninger til forløbet af samtalen.

Bilag 13

FVU-engelsk

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Engelsk er et færdighedsfag, vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog i en globaliseret verden. Faget omfatter anvendelsen af engelsk sprog som alment kommunikationsmiddel i tale og skrift med transferværdi til job, uddannelse, privat- og samfundsliv.

Faget er målrettet deltagere, som har behov for at styrke deres basale færdigheder i engelsk i forhold til job, uddannelse, privat- eller samfundsliv. Faget har et praksisnært fokus.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen i FVU-engelsk er, at deltageren tilegner sig basale funktionelle strategier, der styrker deltagerens kommunikative færdigheder, således at deltageren kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i forhold til job, uddannelse, privat- og samfundsliv. Undervisningen skal desuden give mod på læring og tage udgangspunkt i deltagerens behov.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

De faglige mål tager udgangspunkt i følgende fire læringsområder:

– lytteforståelse,

– læseforståelse,

– mundtlig kommunikationsfærdighed og

– skriftlig kommunikationsfærdighed.

2.2 Kernestof

Kernestoffet omfatter:

2.3 Supplerende stof

Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltagerens horisont skal udvikles i forhold til interaktion i forskellige job- og uddannelsesmæssige, og sociale kontekster og undervisningen skal udvide deltagerens grundlæggende viden om forskellige kulturer og levevilkår i en globaliseret verden. Dette er gældende for alle fire trin. Hvad, der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof, må være afhængigt af den enkelte deltagers behov i forhold til job-, uddannelse-, privat og samfundsliv.

Supplerende stof for alle fire trin kan eksempelvis omfatte:

– omgangsformer i forskellige sociale situationer og

– grundlæggende viden om forskellige kulturer og levevilkår i en globaliseret verden.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Praksisbaseret læring: Der arbejdes med indhold fra job, uddannelse, privat- og samfundsliv fx i form af autentiske opgaver, og deltagerne undervises i at anvende det, de lærer, i relevante sammenhænge.

Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne i forhold til specifikke opgaver og undervisningens organisering, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle.

Tydelig struktur: Undervisningen og læreprocesser tilrettelægges struktureret med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv.

Differentiering: Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og formål med at følge faget.

Modellering: Underviseren beskriver og demonstrerer opgaveløsninger, hvorefter deltageren selv eller sammen med andre deltagere løser relevante opgaver. Underviseren stilladserer undervejs.

Sproglig opmærksomhed: Der skal være opmærksomhed på, at der skal bygges bro mellem deltagernes hverdagssprog og fagsproget.

Kompensation: Der tages højde for den enkelte deltagers behov for kompenserende værktøjer.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem et antal emner med udgangspunkt i fagets kernestof, supplerende stof og er særligt tilrettelagt ud fra deltagerens behov i forhold til job, uddannelse, privat- og samfundsliv. Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valg af arbejdsformer, så deltageren opnår en vis selvstændighed i arbejdet. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler deltagerens kommunikative kompetencer – både mundtligt og skriftligt og styrker dennes formidlings- og forståelsesevne i forhold til job, uddannelse, privat- og samfundsliv.

3.3 It

Deltageren introduceres fra starten til it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i arbejdet med engelsk og anvendes i undervisningen som kommunikationsmiddel. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter lytte-, tale-, læse- og skrivetræningen. Deltageren skal introduceres til, hvordan it og digitale teknologier kan bruges som hjælpemiddel i forbindelse med job, uddannelse, privat- og samfundsliv.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Der skal foretages en løbende evaluering af deltagerens faglige progression, herunder deltagerens motivation for undervisningen, deltagelse i de faglige processer samt refleksioner over egen læring. Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål og undervisningens konkrete indhold.

Undervisningen, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, skal evalueres løbende og tilpasses den enkelte deltagers job- og uddannelsesmæssige samt personlige læringsbehov. Evalueringen kan gennemføres mundtligt eller skriftligt eller i en kombination heraf.

4.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse

Den afsluttende standpunktsbedømmelse på trin 1, 2 og 3 er en vurdering af deltagerens opfyldelse af de faglige mål for trinnet på det tidspunkt, hvor trinnet afsluttes.

Deltageren udarbejder dokumentation for arbejdet med faget. Udarbejdelsen af dokumentationen har til formål at give deltageren mulighed for at forholde sig til sin læring og progression. Denne dokumentation udarbejdes i slutningen af forløbet og indgår i forbindelse med den afsluttende standpunktsbedømmelse.

Dokumentationen kan indholdsmæssigt variere afhængigt af emne og deltagerforudsætninger.

Dokumentationen tager udgangspunkt i et billedmateriale med tilhørende gloseliste. Deltageren vælger selv et område/emne, som deltageren gerne vil tage udgangspunkt i. Dette godkendes af underviseren.

På baggrund af billedmateriale og gloseliste holder deltageren et kort mundtligt oplæg om sit emne. Herefter samtaler deltageren og underviseren på engelsk med udgangspunkt i deltagerens emne.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på deltagerens evne til at

– præsentere dokumentationen,

– anvende et relevant ordforråd,

– udtrykke sig med forståelig udtale og

– lytte aktivt og indgå i samtalen.

Standpunktsbedømmelsen gives på baggrund af dokumentationen og samtalen mellem deltageren og underviseren.

Ved standpunktsbedømmelsen anvendes bedømmelsen bestået/ ikke bestået.

4.3 Afsluttende prøve

Trin 4 afsluttes med en lokalt stillet prøve.

I undervisningstiden forbereder eksaminanden et kort mundtligt oplæg med udgangspunkt i et selvvalgt emne inden for ét af undervisningens emner. Som grundlag for oplægget producerer eksaminanden et billedmateriale med et skriftligt element i form af en kort tekst til hvert billede. Oplægget afleveres til underviseren og sendes til censor inden prøven. Eksaminationen indledes med, at eksaminanden kort præsenterer sit oplæg. Med udgangspunkt i præsentationen samt det skriftlige element indledes en samtale mellem eksaminand og eksaminator.

Eksaminationstiden er 15 minutter.

Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

4.3.1 Eksaminationsgrundlag

Eksaminationsgrundlaget er det korte mundtlige oplæg ud fra det selvvalgte emne samt det skriftlige element.

4.3.2 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens mundtlige oplæg om det selvvalgte emne samt det skriftlige element.

4.3.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelse af prøven lægges der vægt på, at

– eksaminanden kan præsentere et forberedt emne og samtale om det, uddybe og begrunde synspunkter,

– eksaminanden kan samtale på et tydeligt og forståeligt sprog samt anvende kommunikationsstrategier for at kunne indgå naturligt i samtalen.

– eksaminanden kan skrive en enkelt sammenhængende tekst om det selvvalgte emne.