LBK nr 1162 af 26/10/2017
Social- og Boligministeriet
Friplejeboligloven § 69
(Ophævet)
Forarbejder til Friplejeboligloven § 69
RetsinformationTil stk. 1
Bestemmelsen omhandler friplejeboliger etableret ved nybyggeri eller ombygning uden offentlig støtte og friplejeboliger etableret ved omdannelse, og hvortil der ikke ydes eller ikke har været ydet offentlig støtte. Til trods for, at der er tale om ustøttede boliger, er det nødvendigt at fastsætte regler om prisen ved afhændelse efter udbud. I modsat fald ville der være risiko for, at den nuværende friplejeboligleverandør, som har tabt udbuddet og derfor er tvunget til at sælge ejendommen, ville forlange en ekstraordinær høj pris, som vinderen af udbuddet ikke var villig til at betale. Derved ville der opstå en fastlåst situation, som ville hindre en hurtig overdragelse af driften af friplejeboligerne til den nye friplejeboligleverandør.
Det foreslås herefter, at prisen fastsættes til ejendomsværdien ved den seneste vurdering, der vil være kendt for de involverede parter.
Servicearealerne skal sælges sammen med boligerne, jf. det forhold, at der hører servicearealer til friplejeboliger, jf. forslagets § 1, og salget vil skulle ske til samme pris som boligerne – det vil sige til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis servicearealerne ligger i samme ejendom som friplejeboligerne, er de således omfattet af ejendomsværdien for den samlede ejendom. Hvis servicearealerne derimod ligger i en ejendom for sig, har de en særskilt vurdering, og den samlede pris for boligerne og servicearealerne bliver således summen af de to ejendomsværdier.
Til stk. 2
Der kan meddeles påbud om at bringe bestemte forhold i orden, jf. forslagets § 89, stk. 2 og 3, § 90 og § 91, stk. 3. I det omfang, der er tale om udgiftskrævende påbud, f.eks. påbud vedrørende selve ejendommen, som ikke er bragt i orden på det tidspunkt, hvor ejendommen skal overtages af den nye friplejeboligleverandør, ville det være urimeligt, hvis den nye ejer skulle betale den lovbestemte pris for ejendommen. Derfor foreslås, at det skal være muligt at fravige denne pris.