LBK nr 1162 af 26/10/2017
Social- og Boligministeriet
Friplejeboligloven § 65
Transport-, bygnings- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om udamortisation, herunder om udamortisation for andre tilsvarende boliger målrettet personer med behov for en plejebolig end de i § 64 nævnte.
Forarbejder til Friplejeboligloven § 65
RetsinformationDet foreslås, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de i §§ 63 og 64 nævnte forhold, herunder om anvendelsen af likvide midler, der fremkommer, når realkreditlån i friplejeboliger finansieret med offentlig støtte er tilbagebetalt, fordi huslejen ikke nedsættes, når realkreditlånene er tilbagebetalt.
Med den foreslåede bestemmelse vil der være mulighed for at fastsætte regler om udamortisation, for andre tilsvarende boliger målrettet personer med behov for en plejebolig end de i § 11 nævnte, som efter en konkret vurdering findes at kunne godkendes omdannet til friplejeboliger, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 2, nr. 6. Baggrunden for bemyndigelsesbestemmelsen er, at socialministeren for disse boliger kan fastsætte regler om udamortisation i tilfælde svarende til § 64.
Til kapitel 9
Udbud og afhændelse m.v. af friplejeboliger
Et væsentligt element i den foreslåede ordning om den nye boligtype er, at plejen og omsorgen skal konkurrenceudsættes med jævne mellemrum. Dette skal ske ved udbud. Hvis friplejeboligleverandøren ikke vinder retten til fortsat at levere pleje og omsorg, er konsekvensen, at friplejeboligleverandøren må afhænde ejendommen til den nye friplejeboligleverandør.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger under pkt. 2.17., bygger friplejeboligordningen på det princip, at der som altovervejende hovedregel ikke kan opnås fortjeneste ved den del af virksomheden, som vedrører boligerne. Udgangspunktet er således, at det ikke skal være muligt at opnå fortjeneste hverken ved at sælge ejendommen, inkl. servicearealerne, eller at tage den i brug til anden anvendelse. Der er således behov for regler, som regulerer prisen for ejendommen i disse situationer. Også behovet for at sikre, at der i forbindelse med udbud ikke opstår en fastlåst situation, gør det nødvendigt, at der fastsættes regler om prisen ved afhændelse efter udbud. Hvis der ikke var sådanne regler, kunne salget trække i langdrag, hvis sælgeren forlangte en højere pris, end vinderen af udbuddet var villig til at betale.
De foreslåede regler i §§ 67 – 70 regulerer salg efter udbud. De priser, som foreslås at skulle gælde i denne situation, er i øvrigt bestemmende for, hvilke priser der foreslås at skulle gælde i de andre situationer, idet en friplejeboligleverandør ikke skal kunne blive økonomisk bedre stillet ved at gå ud af ordningen i forhold til at forblive friplejeboligleverandør.
Kapitlet indeholder endvidere forslag til regler, som regulerer frivillig afhændelse til fortsat anvendelse som friplejeboliger (§ 71), afhændelse til anden anvendelse end friplejeboliger (§§ 72 – 82) og ibrugtagelse til anden anvendelse (§ 84).
Friplejeboliger kan etableres på forskellige måder, og ovennævnte regler lægger op til at behandle bebyggelserne forskelligt alt efter, hvordan de er etableret. Det bemærkes i denne forbindelse, at reglerne for de omdannede ejendomme foreslås udformet med det udgangspunkt, at ejeren ikke skal blive bedre stillet med hensyn til afhændelsespris m.v. i forhold til retstilstanden før omdannelsen.
Endelig indeholder kapitlet forslag til, hvordan der skal forholdes dels med de tilhørende servicearealer i de enkelte situationer dels med ejendommens henlæggelser til vedligeholdelse m.v.
I øvrigt gælder det, at hvis en garantiforpligtelse ikke foreslås at bortfalde eller at blive overført til en anden, forbliver den, hvor den er, og den opretholdes på uændrede vilkår.
Konsekvensen af, at ejendommen afhændes til anden anvendelse end friplejeboligejendom eller tages i brug til anden anvendelse er, at beliggenhedskommunen må overtage plejen og omsorgen for lejerne.
Det forudsættes, at der i afhændelsessituationen udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse omfattende det økonomiske mellemværende mellem køber og sælger bortset fra selve afhændelsesprisen på ejendommen. Opgørelsen kan f.eks. omfatte oliebeholdningen og allerede betalt ejendomsskat, ligesom den kan omfatte evt. krav på efterbetaling fra lejerne (varmebetaling og lign.). Hvis opgørelsen viser, at sælgeren har et tilgodehavende, må køberen således udover selve prisen på ejendommen betale det omhandlede beløb til sælgeren.
Udbud