Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v. og udlændingeloven (Initiativer vedrørende visse udenlandske studerende, adgang til ph.d.-uddannelse, specialpædagogisk støtte til studerende på erhvervskandidatuddannelser m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Universitetsloven indeholder ikke bestemmelser om verifikation af dokumenter m.v. ved optagelsen af studerende. For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 8, stk. 1, 2. pkt., efter »adgangsprøver og karakterkrav« indsættes », og ministeren kan herudover fastsætte regler om, at universitetet kan beslutte kun at træffe afgørelse for visse udenlandske ansøgere på baggrund af eksternt verificerede dokumenter«.

Det vil således følge af bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om, at universitetet kan beslutte kun at træffe afgørelse for visse udenlandske ansøgere på baggrund af eksternt verificerede dokumenter.

Ved visse udenlandske ansøgere forstås udenlandske ansøgere fra tredjelande, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske ansøgere.

Det er hensigten, at initiativet vil skulle omfatte ansøgere, der selv skal betale for uddannelsen, og som vil have behov for en studieopholdstilladelse efter udlændingeloven for at kunne gennemføre en universitetsuddannelse i Danmark.

Det er endvidere hensigten med det foreslåede at fastsætte regler, der vil indebære, at universiteterne kan beslutte, at der først træffes endelig afgørelse om tildeling af studieplads for de nævnte ansøgere, når de dokumenter, der har til formål at dokumentere ansøgerens adgangsgrundlag, er eksternt verificeret.

Med det foreslåede vil der således kunne fastsættes regler om, at universitetet kan beslutte kun at træffe afgørelse for visse udenlandske ansøgere på baggrund af eksternt verificerede dokumenter. Universitetet vil f.eks. kunne træffe sin beslutning om verifikation på baggrund af erfaringer med ansøgninger fra personer med en uddannelsesbaggrund fra lande, hvor eksamensbeviser m.v. har en uensartet karakter og et indhold, der adskiller sig fra lande inden for Bologna-samarbejdet. Der kan også være tale om andre forhold, der gør det sværere for danske universiteter at vurdere validiteten af eksamensbeviser og andre dokumenter fra ansøgere fra tredjelande.

Universitetet vil kunne beslutte, om og i hvilket omfang initiativet skal finde anvendelse. Det indebærer, at universitetet vil kunne beslutte, om initiativet kun skal finde anvendelse for en afgrænset del af de omhandlede ansøgere. Det forudsættes i denne forbindelse, at universitetets beslutninger træffes på baggrund af en saglig vurdering.

Det foreslåede initiativ vil dermed supplere det almindelige forvaltningsretlige undersøgelsesprincip (officialmaksimen) og således udvide den øvre grænse for universitetets ret til at søge sagen, dvs. ansøgningen om optagelse, oplyst.

Ekstern verifikation vil indebære en bekræftelse af dokumenternes ægthed fra en relevant tredjepart. Det kan f.eks. være en bekræftelse fra den bevisudstedende uddannelsesinstitution, en national myndighed eller en verifikationstjeneste. En verifikationstjeneste kan i denne forbindelse være både en privat virksomhed eller en offentlig instans fra Danmark eller fra udlandet.

Det foreslåede vil dermed kunne indebære, at for de ansøgere, som vil være omfattet af universitets beslutning om verifikation, vil universitet alene give et betinget tilbud om en studieplads, inden der foreligger en bekræftelse af dokumenternes ægthed fra en relevant tredjepart.

Det forudsættes, at universitetet i god tid informerer ansøgere, så de kan indstille sig på et krav om verifikation.

Det forventes, at der fastsættes regler om initiativet i adgangsbekendtgørelserne og evt. andre bekendtgørelser.

Til nr. 2

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om bl.a. prøver, eksaminer og censur, om adgang til og optagelse på uddannelse. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om særlig anvendelse af adgangsprøver og karakterkrav.

Der er fastsat regler om studiestartsprøve for bacheloruddannelser og erhvervskandidatuddannelser i bekendtgørelse nr. 1121 af 19. september 2025 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (betegnet eksamensbekendtgørelsen). Efter eksamensbekendtgørelsens § 28, stk. 1, har studiestartsprøven til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Der er ikke fastsat regler om studiestartsprøve på kandidatuddannelser. For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter 2. pkt. i § 8, stk. 1, som et nyt punktum indsættes, at ministeren fastsætter regler om særlig studiestartsprøve for visse udenlandske studerende.

Ved visse udenlandske studerende forstås udenlandske studerende fra tredjelande, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske studerende.

Det er hensigten, at det foreslåede initiativ skal omfatte selvbetalende studerende, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingeloven, men den nærmere afgrænsning heraf vil kunne blive justeret på baggrund af erfaringerne hermed.

Selvbetalende studerende er studerende fra tredjelande, der efter gældende ret opkræves fuld deltagerbetaling.

Med det foreslåede vil der således kunne fastsættes regler om særlig studiestartsprøve for visse udenlandske studerende. Det er hensigten, at der med den foreslåede ændring vil blive fastsat regler om, at universitet vil kunne stille krav om, at selvbetalende studerende, der er meddelt studieopholdstilladelse efter udlændingeloven, skal gennemføre og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på den kandidatuddannelse, de er optaget på.

Udover at prøven har til formål at dokumentere, at den studerende faktisk har påbegyndt uddannelsen, lægges der op til, at prøven også skal kunne indeholde elementer, der har til formål at dokumentere, at den studerende reelt har de sprogkundskaber, som blev lagt til grund i forbindelse med optagelsen.

Med sprogkundskaber forstås som udgangspunkt færdigheder inden for det engelske sprog, men efter omstændighederne vil der også kunne indgå elementer i prøven med andre sprog, hvis dette vurderes at være fagligt relevant.

Det er således hensigten, at der med den foreslåede ændring af universitetslovens § 8, stk. 1, vil blive fastsat regler om, at der i en studiestartsprøve på kandidatuddannelser vil kunne indgå elementer, der har til formål at teste og efterprøve, om selvbetalende studerende, der er meddelt studieopholdstilladelse efter udlændingeloven, i relevant omfang har de nødvendige sprogkundskaber, som blev lagt til grund i forbindelse med optagelsen.

Hvis den studerende ikke består studiestartsprøven, vil det være op til universitets interne regler, hvorvidt vedkommende får mulighed for en omprøve.

Hvis de interne regler ikke giver mulighed for omprøve, eller hvis omprøven heller ikke bliver bestået, vil det foreslåede indebære, at den studerende efter de gældende regler udskrives. De nærmere konsekvenser heraf vil følge af udlændingeloven.

Det forventes, at der fastsættes regler om initiativet i eksamensbekendtgørelsen og evt. andre bekendtgørelser, og at reglerne vil finde anvendelse fra sommeroptaget 2026.

Til nr. 3

Efter universitetslovens § 8, stk. 3, fastsætter ministeren regler om universitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 4 b, herunder eventuelle krav til studieaktivitet.

Der er fastsat nærmere regler om krav til studieaktivitet i bekendtgørelse nr. 1119 af 19. september 2025 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 1, kan universitetet fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 51 kan universitetet fastsætte i studieordningen, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år.

Der kan efter udlændingelovens § 9 i meddeles opholdstilladelse til en udlænding bl.a. med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter »eventuelle krav til studieaktivitet« i § 8, stk. 1, indsættes », og om særlige krav til studieaktivitet for visse udenlandske studerende«.

Ved visse udenlandske studerende forstås udenlandske studerende fra tredjelande, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske studerende.

Det er hensigten, at initiativet vil skulle finde anvendelse for selvbetalende studerende, der er meddelt studieopholdstilladelse efter udlændingeloven.

Selvbetalende studerende er studerende fra tredjelande, der efter gældende ret opkræves fuld deltagerbetaling.

Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler, der indebærer, at studieaktivitetskravet vil blive fastsat som et krav om at bestå et nærmere fastsat antal ECTS-point, der skal gennemføres inden for en nærmere angivet periode.

Samlet vil det foreslåede således indebære, at ministeren vil kunne fastsætte et særligt studieaktivitetskrav om, at selvbetalende studerende, der er meddelt studieopholdstilladelse efter udlændingeloven, skal bestå prøver svarende til et nærmere fastsat antal ECTS-point inden for en nærmere fastsat periode.

Det forventes, at det som udgangspunkt vil blive fastsat, at de omfattede studerende skal bestå prøver svarende til mindst 40 ECTS-point pr. studieår, dog mindst 15 ECTS-point på første semester af uddannelsen, men andre større eller mindre antal ECTS-point vil også kunne fastsættes, herunder på baggrund af erfaringerne med ordningen. Det er hensigten, at studieaktiviteten opgøres efter hvert semester for de to foregående semestre.

Det foreslåede vil indebære, at manglende opfyldelse af det særlige studieaktivitetskrav vil kunne føre til, at den studerende efter de gældende regler bliver udskrevet af uddannelsen og mister sin studieopholdstilladelse, uanset hvor mange prøveforsøg den studerende har brugt.

Det bemærkes, at det forventes, at der ved fastsættelse af regler i medfør af det foreslåede vil blive taget højde for, at erhvervskandidatuddannelser er tilrettelagt på deltid. Det er derfor hensigten, at det vil følge af regler fastsat i medfør af det foreslåede, at der kan være andre krav til studieaktivitet for studerende på erhvervskandidatuddannelser end for studerende på uddannelser tilrettelagt på heltid.

Det vil afhænge af universiteternes tilrettelæggelse af uddannelse og eksamener, om selvbetalende studerende, der er meddelt studieopholdstilladelse efter udlændingeloven, har mulighed for flere prøveforsøg.

Det bemærkes, at det er forventningen, at der med hjemmel i den foreslåede ændring vil blive fastsat regler om, at universitetet vil kunne dispensere fra de foreslåede krav om studieaktivitet på samme måde som efter de gældende regler om studieaktivitet.

Det forventes, at der fastsættes regler i henhold til den foreslåede ændring i bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser, evt. med justeringer i andre bekendtgørelser, og at reglerne vil finde anvendelse fra og med studieåret 2026/2027.

Der vil herunder kunne fastsættes regler om, at det omhandlede studieaktivitetskrav også – fra og med studieåret 2026/2027 – vil kunne finde anvendelse for allerede optagne studerende, således at de fremadrettet vil skulle leve op til det særlige studieaktivitetskrav.

Til nr. 4

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., beslutter universiteterne, hvilke forskningsbaserede uddannelser de vil udbyde i Danmark inden for deres fagområder.

Universiteterne kan efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, udbyde kandidatuddannelse på 75 eller 120 ECTS-point og ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

Ministeren fastsætter efter bemyndigelsesbestemmelsen i universitetslovens § 8, stk. 1, generelle regler om uddannelse.

Der er med hjemmel i bl.a. denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 1124 af 19. september 2025 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (herefter ph.d.-bekendtgørelsen).

Det fremgår af ph.d.-bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der på internationalt niveau kvalificerer den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning.

Det er fastsat i ph.d.-bekendtgørelsens § 5, at adgang til ph.d.-uddannelsen niveaumæssigt skal baseres på en kandidatuddannelse.

Efter bekendtgørelsens § 6 afgør institutionen, hvem der kan optages som ph.d.-studerende. Det skal fremgå af institutionens regler, hvilke kriterier institutionen lægger til grund for optagelsen.

Ph.d.-studerende, som får bevilget stipendium til gennemførelse af ph.d.-uddannelsen ved et universitet, ansættes som ph.d.-stipendiater i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Der henvises til protokollat om ph.d.-stipendiater i bilag 5 til cirkulære nr. 9333 af 11. april 2025 om overenskomst for akademikere i staten.

Det foreslås, at der i indsættes et nyt § 8, stk. 8, i universitetsloven, hvorefter ministeren fastsætter nærmere regler om adgang til ph.d.-uddannelse, herunder at universitetet kan udbyde et forskningsforberedende forløb på op til 45 ECTS-point for personer, der har gennemført en kandidatuddannelse på mindre end 120 ECTS-point.

Det er bl.a. hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler i ph.d.-bekendtgørelsen om, at kandidatuddannelser på 75 ECTS-point eller derover vil være direkte adgangsgivende til ph.d.-uddannelsen.

Det vil indebære, at personer, der har gennemført en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point eller derover, vil få adgang til ph.d.-uddannelsen på lige fod med personer, der har gennemført en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Det vil som hidtil være op til det enkelte universitet at afgøre, hvilke ansøgere der optages på ph.d.-uddannelsen på grundlag af de kriterier, som universitetet lægger til grund for optagelsen.

Det er endvidere hensigten med det foreslåede, at der vil blive fastsat nærmere regler i ph.d.-bekendtgørelsen om, at universiteterne kan udbyde et forskningsforberedende forløb på op til 45 ECTS-point for personer, der optages på en ph.d.-uddannelse på grundlag af en kandidatuddannelse på mindre end 120 ECTS-point.

Der vil være tale om en mulighed, som det enkelte universitet kan vælge at gøre brug af som en indgang til ph.d.-uddannelse, hvis det vurderes, at der er behov for at udbygge de forskningsrelevante kompetencer hos dimittender fra kandidatuddannelser på f.eks. 75 ECTS-point.

Det forskningsforberedende forløb forventes fortrinsvist at være relevant for personer, der har gennemført en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det foreslåede vil indebære, at der vil blive fastsat regler om, at der skal være fleksibilitet i forhold til personer, der har gennemført en kandidatuddannelse med en anden normering. Det vil eksempelvis kunne være relevant, hvis der i særlige tilfælde bliver udviklet erhvervskandidatuddannelser med en anden normering, f.eks. 90 ECTS-point, efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2.

Forberedelsesforløbet vil ikke udgøre et selvstændigt uddannelsesforløb, men forventes at skulle bestå af kurser med læringsmål, der har fokus på forskningsrelevante kompetencer.

Det er som udgangspunkt hensigten, at kvalificerede studerende vil blive optaget på et sammenhængende ph.d.-forløb, der består af det forberedende forløb på op til 45 ECTS-point og selve ph.d.-uddannelsen på 180 ECTS-point, og at de under det samlede forløb ansættes på universitetet som ph.d.-stipendiater. Det vil dog også være muligt at gennemføre et forskningsforberedende forløb med ansættelse uden for universitetet.

Løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med det forberedende forløb vil skulle aftales mellem arbejdsmarkedets parter.

Når de studerende har gennemgået forberedelsesforløbet, og forløbet er godkendt af universitetet, vil de kunne påbegynde ph.d.-uddannelsen.

Det forventes fastsat i ph.d.-bekendtgørelsen, at universitetet vil skulle udfærdige et bevis til den studerende for gennemført forskningsforberedende forløb, men at det forberedende forløb ikke vil skulle fremgå af den studerendes ph.d.-bevis.

Det forventes desuden fastsat, at universiteter, der ønsker at tilbyde forskningsforberedende forløb, vil skulle fastsætte interne regler om det samlede ph.d.-forløb, herunder bl.a. om det nærmere indhold af det forskningsforberedende forløb og om optagelse på og tilrettelæggelse af forløbet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af universitetslovens § 26, stk. 7, at universitetet kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at den kun omfatter visse udenlandske ansøgere fra tredjelande, dvs. udenlandske ansøgere, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske ansøgere for så vidt angår gratis ansøgning om optagelse til en uddannelse., jf. Folketingstidende 2006-7, tillæg A, L 140 som fremsat, side 4642.

Det følger af § 4, stk. 1, jf. stk. 2, i bekendtgørelse nr. 912 af 25. juni 2025 om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne, hvilke udenlandske studerende, der er ligestillet med danske ansøgere.

Det foreslås i § 26, stk. 7, 1. pkt., at ændre »kan opkræve et depositum« til »opkræver gebyr«, og at 2. pkt. ophæves.

Med den foreslåede ændring vil universiteterne ikke længere have mulighed for opkræve et depositum fra visse udenlandske ansøgere, men vil i stedet være forpligtet til at opkræve et gebyr for at behandle ansøgninger om optagelse fra visse udenlandske ansøgere, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er dansk.

Da der med den foreslåede ændring ikke længere vil være tale om opkrævning af et depositum, men om et gebyr, foreslås det som en konsekvens heraf at ophæve 2. pkt. i § 26, stk. 7, der vedrører tilbagebetaling af depositum, hvis ansøgeren bliver optaget.

Forslaget vil alene omfatte visse udenlandske ansøgere. Der vil fortsat ikke skulle opkræves betaling for behandlingen af ansøgninger om optagelse fra udenlandske ansøgere, herunder borgere fra EU-EØS-lande, der har krav på ligestilling med danske ansøgere, jf. § 4, stk. 1, jf. stk. 2, i bekendtgørelse nr. 912 af 25. juni 2025 om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.

Det gebyr, som universiteterne med forslaget vil blive forpligtet til at opkræve, vil skulle dække de fulde omkostninger ved behandlingen af ansøgninger fra de udenlandske ansøgere, der selv skal betale for deres uddannelse.

Gebyret vil skulle fastsættes i henhold til budgetvejledningen. Efter pkt. 2.3.1 i Budgetvejledningen (2021) vil taksten for gebyret skulle fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område. Mindst én gang årligt vurderes det, bl.a. på baggrund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år fra og med det år, hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance.

Gebyret vil desuden skulle fastsættes i overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning om prisfastsættelse, der indeholder nærmere regler om, hvilke typer af omkostninger der skal medregnes samt rammer for gebyrjusteringer m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Universitetslovens § 26 regulerer deltagerbetaling for uddannelse. Det følger af § 26, stk. 2, at universitetet skal opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse og erhvervskandidatuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten efter lovens § 19, stk. 1, 7 og 9, og § 20, stk. 1.

Det følger af § 26, stk. 6, at deltagerbetalingen efter § 26, stk. 2, mindst skal svare til omkostningerne.

Efter § 26, stk. 9, fastsætter ministeren nærmere regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag, jf. § 26, stk. 6.

Det er fastsat i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 912 af 25. juni 2025 om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne, hvilke udenlandske studerende som udløser tilskud, og som dermed ikke skal opkræves deltagerbetaling, jf. § 4, stk. 2.

Det gælder bl.a. udlændinge, som er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold eller tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, og udlændinge, som efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, herunder kulturaftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1 og 4.

De gældende regler regulerer, hvilke udenlandske studerende universiteterne har pligt til at opkræve deltagerbetaling af, men ikke på hvilken måde deltagerbetalingen skal opkræves, herunder hvor stor en del af deltagerbetalingen, den studerende skal betale i forbindelse med studiestart.

Det foreslås at indsætte en ny bemyndigelsesbestemmelse i universitetslovens § 26, stk. 9 , hvorefter ministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om universitetets opkrævning af deltagerbetaling, jf. lovens § 26, stk. 2.

Det er hensigten, at det på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat, at universiteterne i forbindelse med studiestart som minimum skal opkræve en del af den samlede deltagerbetaling for uddannelsen, der svarer til to semestre eller første studieår, og at der herefter vil kunne opkræves betaling pr. semester. Universiteterne vil imidlertid også kunne vælge at opkræve en større andel af den samlede deltagerbetaling ved studiestart.

Forslaget vil således indebære, at der vil blive fastsat regler om, at universiteterne vil få pligt til at opkræve deltagerbetaling, der mindst dækker de to første semestre eller det første studieår fra udenlandske, selvbetalende studerende ved studiestart.

Forslaget vil ikke ændre ved, hvilke udenlandske studerende der skal opkræves deltagerbetaling. Der henvises til gennemgangen af gældende ret under pkt. 2.6.1.

Som hidtil vil deltagerbetaling for uddannelsen skulle fastsættes, så den mindst dækker omkostningerne, jf. universitetslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 6.

Det er hensigten, at initiativet skal have virkning for personer, der søger om optagelse på en bachelor- eller kandidatuddannelse, herunder erhvervskandidatuddannelse, efter den 1. september 2026.

Det vil indebære, at ansøgere, der søger om optagelse på en bachelor- eller kandidatuddannelse, herunder erhvervskandidatuddannelse, i forbindelse med sommeroptaget 2026, ikke vil være omfattet af de regler om opkrævning af en vis del af deltagerbetalingen ved studiestart, der vil blive fastsat med henblik på at udmønte det foreslåede.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 2

Til nr. 1

Der er ikke særskilt hjemmel i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser eller i andre love om videregående uddannelser til at begrænse ansøgeres adgang til at søge optagelse på institutioner med videregående uddannelse i tilfælde af snyd. For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 1 indsættes et nyt stk. 6 , hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om afvisning af ansøgning om optagelse på institutioner med videregående uddannelse i tilfælde af snyd.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat regler om, at en videregående uddannelsesinstitution vil kunne træffe afgørelse om, at en ansøger ikke vil kunne søge optagelse på institutionen i en nærmere angivet periode i tilfælde af snyd.

Snyd kan f.eks. være uautoriserede ændringer i eksamensbeviser og andre dokumenter m.v., ligesom det kan være snyd ved en adgangs- eller optagelsesprøve.

Snyd ved en adgangs- eller optagelsesprøve kan f.eks. være at medbringe hjælpemidler, herunder f.eks. internetopslag, hvis dette ikke er tilladt eller kommunikation med f.eks. andre studerende under prøven.

En afgørelse om afvisning af ansøgning om optagelse i tilfælde af snyd vil således indebære, at den pågældende ansøger ikke vil kunne optages på den pågældende institution i en nærmere angivet periode. Hvis den pågældende alligevel søger optagelse på institutionen inden for perioden, vil ansøgningen kunne afvises alene med henvisning til afgørelsen om begrænsning.

Det er forventningen, at det vil blive fastsat, at institutionen – på baggrund af en konkret vurdering over forholdets karakter og grovhed m.v. – fastsætter længden af afvisningsperioden fra 1 til 5 år.

Det bemærkes, at det foreslåede også vil kunne finde anvendelse, hvor snyderiet ikke i første omgang er blevet opdaget, herunder hvor vedkommende er blevet tilbudt en studieplads.

Det er hensigten, at det foreslåede initiativ vil finde anvendelse for alle ansøgere uanset ansøgerens nationalitet og fra og med ansøgning om optagelse på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område sommeren 2026.

§ 3

Til nr. 1

SPS-lovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, indeholder en opregning af de uddannelser, hvortil der kan ydes SPS til studerende, som er indskrevet på og gennemgår uddannelserne.

Det foreslås, at i § 4, stk. 1, nr. 4 , udgår »og«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte et nyt nr. 6 i § 4, stk. 1, således at specialpædagogisk støtte vil kunne ydes til uddannelsessøgende, som er indskrevet på og gennemgår en erhvervskandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 1 og 2.

Med indsættelsen af det foreslåede nye nr. 6 i opregningen i § 4, stk. 1, vil »og« ikke længere skulle stå mellem nr. 4 og 5, men i stedet placeres mellem nr. 5 og 6. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

SPS-lovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, indeholder en opregning af de uddannelser, hvortil der kan ydes SPS til studerende, som er indskrevet på og gennemgår uddannelserne.

Det foreslås, at § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »stk. 3.« til stk. 3, og«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, hvor der foreslås indsat et nyt nr. 6 i § 4, stk. 1, således at specialpædagogisk støtte vil kunne ydes til uddannelsessøgende, som er indskrevet på og gennemgår en erhvervskandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 1.

Med indsættelsen af det foreslåede nye nr. 6 i opregningen i § 4, stk. 1, vil »og« skulle placeres mellem nr. 5 og 6, og ikke som nu mellem nr. 4 og 5. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter SPS-lovens § 4, stk. 1 kan specialpædagogisk støtte ydes til uddannelsessøgende, som er indskrevet på eller gennemgår 1) offentligt anerkendt videregående uddannelse indtil kandidatgrad, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Børne- og Undervisningsministeriet, og som berettiger til statens uddannelsesstøtte, herunder obligatoriske praktikperioder i disse uddannelser, selv om de ikke berettiger til statens uddannelsesstøtte, 2) teoretisk og praktisk pædagogikum, 3) uddannelse i udlandet, som af en dansk uddannelsesinstitution er godkendt som led i en uddannelse, der er omfattet af nr. 1, og som den uddannelsessøgende er i gang med, 4) uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men som kan ydes statens uddannelsesstøtte til, og 5) adgangskurser til visse videregående uddannelser.

Det følger af universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 1 og 2, at universitet som erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse kan udbyde en kandidatuddannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 2, og en erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med en anden normering.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.10.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 4, stk. 1 , nr. 6, hvorefter specialpædagogisk støtte vil kunne ydes til uddannelsessøgende, som er indskrevet på og gennemgår erhvervskandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 1.

Med forslaget vil studerende, som er indskrevet på og gennemgår en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, dvs. tilrettelagt på deltid med sideløbende beskæftigelse og uden ret til SU, kunne modtage SPS i forbindelse med deres uddannelse.

Forslaget vil således indebære, at studerende, der opfylder de øvrige relevante betingelser i SPS-loven, jf. bl.a. lovens § 2, stk. 1, nr. 1-3, herunder har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, vil kunne modtage SPS til erhvervskandidatuddannelse, men kun til uddannelsen. Der vil således ikke efter reglerne i SPS-loven være adgang til at modtage SPS til sideløbende beskæftigelse i forbindelse med en erhvervskandidatuddannelse.

Der vil kunne søges om kompensation til den sideløbende beskæftigelse i henhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det foreslåede vil derudover bl.a. indebære, at studerende på erhvervskandidatuddannelser vil kunne ydes SPS inden for en eller flere af de støtteformer, der følger af SPS-bekendtgørelsens § 5, herunder f.eks. rådgivning og vejledning om funktionsnedsættelsens betydning for gennemførelse af uddannelsen og hjælpemidler og instruktion i brugen heraf.

Uddannelsessøgende, som er indskrevet på og gennemgår erhvervskandidatuddannelse, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, hvor første del af uddannelsen gennemføres på heltid med SU og den resterende del på deltid uden SU (1+2-erhvervskandidatuddannelser m.v.), vil være berettiget til SPS efter SPS-lovens § 4, stk. 1, nr. 1, da disse uddannelsesforløb vil være SU-berettigende efter reglerne i SU-loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter SPS-lovens § 12, stk. 1, indgiver den uddannelsessøgende ansøgning henholdsvis til den uddannelsesinstitution, hvor den uddannelsessøgende er optaget, og til ansættelsesinstitutionen, når den uddannelsessøgende er optaget på pædagogikum, om specialpædagogisk støtte til uddannelse omfattet af lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3 og 5.

I § 12, stk. 1, foreslås det at ændre »og 5« til », 5 og 6«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, hvor der foreslås indsat et nyt nr. 6 i § 4, stk. 1, således at specialpædagogisk støtte vil kunne ydes til uddannelsessøgende, som er indskrevet på og gennemgår en erhvervskandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 1.

Med forslaget vil der blive indsat en henvisning til det foreslåede nye § 4, stk. 1, nr. 6, hvilket vil indebære, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse vil skulle indgive deres ansøgning om SPS til det universitet, hvor den studerende er optaget.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3, og pkt. 2.10.2 i de almindelige bemærkninger.

§ 4

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 18, at der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, med henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1-3 (studerende, ph.d.-studerende og erhvervskandidatstuderende), stk. 6 (uddannelsestilknytningsordning) eller stk. 7 (uddannelsesskift), samt efter opnåelse af dansk autorisation, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4 (autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske) eller stk. 5 (autorisation for særligt efterspurgte sundhedspersoner).

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, 1. pkt., at en udlænding, der meddeles eller er meddelt og fortsat har opholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 eller 3, med henblik på at deltage i og afslutte en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, kan meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 3 år efter udlændingelovens § 9 i, stk. 18, jf. § 9 i, stk. 1 eller 2, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af uddannelsen.

Det følger endvidere af studieopholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, 2. pkt., at studieopholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, 1. pkt., tilsvarende finder anvendelse for en udlænding, der meddeles eller er meddelt og fortsat har opholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1 med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som afslutter deres uddannelse med en dansk uddannelsesgrad.

Det foreslås, at der i § 9 i, stk. 18 , efter »opholds- og arbejdstilladelse« indsættes »af en afgrænset varighed«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om længden af jobsøgningsophold for visse udenlandske studerende.

Med ændringen forudsættes det, at det 3-årige jobsøgningsophold efter udlændingelovens § 9 i, stk. 18, jf. § 9 i, stk. 1 eller 3, forkortes til 1 år. Dette vil indebære, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en dansk bachelor-, professionsbachelor- eller kandidatuddannelse, samt udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, der i dag meddeles et 3-årigt jobsøgningsophold efter udlændingelovens § 9 i, stk. 18, jf. herved studieopholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, fremover vil blive meddelt et jobsøgningsophold på 1 år. Udlændinge- og integrationsministeren vil fortsat kunne ændre gruppen af udlændinge, der kan meddeles et jobsøgningsophold, ligesom ministeren vil kunne ændre på jobsøgningsopholdets længde.

Studieopholdsbekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Der lægges ikke med forslaget op til at ændre på adgangen til et 3-årigt jobsøgningsophold for udlændinge, som deltager i en ph.d.-uddannelse. En udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, som ph.d.-studerende, vil således fortsat få et jobsøgningsophold på 3 år med henblik på at kunne søge beskæftigelse efter afsluttet uddannelse.

Det bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor EU-reglerne tilsiger, at udlændinge der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en dansk bachelor-, professionsbachelor- eller kandidatuddannelse her i landet, samt udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, fortsat skal kunne opnå et jobsøgningsophold på 3 år.

Det gælder for tyrkiske statsborgere, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, eller der allerede i Danmark er økonomisk aktive, og som derfor er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Disse udlændinge vil således uanset den foreslåede stramning i overensstemmelse med de gældende regler fortsat kunne få et jobsøgningsophold på 3 år.

Det vil bero på en konkret og individuel vurdering, om en tyrkisk statsborger er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. I så fald vil det 1-årige jobsøgningsophold skulle forlænges til 3 år. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i forbindelse med udstedelse af studieopholdstilladelser og det 1-årige jobsøgningsophold vejlede tyrkiske statsborgere herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1-5 (studerende, ph.d.-studerende, erhvervskandidatstuderende, og udlændinge med autorisationsopholdstilladelse, herunder som særligt efterspurgte sundhedspersoner) eller stk. 18 (udlændinge på jobsøgningsophold), eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt. (praktikanter), når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

Det foreslås i § 9 n, stk. 1 , 1. pkt., at ændre »§ 9 i, stk. 1-5« til »§ 9 i, stk. 2, 4, 5«.

Forslaget indebærer, at hjemlen til at meddele opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 3, som studerende, udgår af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 n, stk. 1.

Det vil medføre, at en udlænding, der søger eller er meddelt en studieopholdstilladelse, jf. studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 (statsligt godkendte uddannelser), og § 2 (adgangsgivende kurser), jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og udlændinge, der meddeles studieopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., hvis ganske særlige uddannelsesmæssige hensyn tilsiger det, fremadrettet ikke vil kunne få medfølgende familiemedlemmer til Danmark.

Det vil også medføre, at en udlænding, der søger eller er meddelt en studieopholdstilladelse, jf. studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 4 (erhvervskandidatuddannelser), jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 3, fremadrettet ikke vil kunne få medfølgende familiemedlemmer til Danmark.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger eller er meddelt en studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 2 (ikke statsligt godkendte uddannelser), § 3 (folkehøjskole eller lignende) og § 4 (ungdoms- og grundskoleuddannelser), jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1.

Forslaget indebærer også, at en udenlandsk studerende, der er i jobsøgningsperioden, jf. herved udlændingelovens § 9 i, stk. 18, jf. § 9 i, stk. 1 eller 3, fremadrettet ikke vil kunne få medfølgende familiemedlemmer til Danmark.

Der ændres ikke med forslaget på ph.d.-studerendes mulighed for at medbringe medfølgende familiemedlemmer. Der vil således som i dag efter ansøgning kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, som ph.d.-studerende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1-5 (studerende, ph.d.-studerende, erhvervskandidatstuderende, udlændinge med autorisationsopholdstilladelse som læge, tandlæge eller sygeplejerske og udlændinge med autorisationsopholdstilladelse som særligt efterspurgte sundhedspersoner) eller stk. 18 (udlændinge på jobsøgningsophold), eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt. (praktikanter), når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

Det foreslås i § 9 n, stk. 1, 2. pkt., at der endvidere efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, når EU-reglerne tilsiger det.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der kan være tilfælde, hvor EU-reglerne tilsiger, at medfølgende familiemedlemmer til udenlandske studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 3, fortsat skal kunne opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1.

Det gælder for medfølgende familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, eller der allerede i Danmark er økonomisk aktive, og som derfor er omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Medfølgende familiemedlemmer til sådanne udlændinge vil således uanset den foreslåede stramning i udlændingelovens § 9 n, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 4, nr. 2, i overensstemmelse med de gældende regler kunne få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 n, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Udlændingelovens § 9 n, stk. 4, regulerer, hvornår der kan ske forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

Det foreslås to steder i § 9 n, stk. 4 , at ændre »§ 9 i, stk. 1-5« til »§ 9 i, stk. 2, 4, 5«.

Med forslaget vil henvisningen til § 9 i, stk. 1 (studerende) og stk. 3 (erhvervskandidatstuderende) udgå af § 9 n, stk. 4.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ændre bestemmelsen i udlændingelovens § 9 n, stk. 1, hvorefter der fremadrettet ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 3, jf. herved lovforslagets § 4, nr. 2.

Den foreslåede ændring er således en konsekvens af, at medfølgende familiemedlemmer til udenlandske studerende med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 eller 3, fremadrettet ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark og dermed heller ikke vil kunne komme i en situation, hvor de skal søge forlængelse af deres opholdstilladelse, når den udenlandske studerende eventuelt måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret. Det bemærkes, at en udenlandsk studerende, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret på lige fod med andre udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret vil kunne søge om familiesammenføring efter de almindelige regler herom, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

§ 5

Til nr. 1

Ved lov nr. 754 af 20. juni 2025 er der i universitetslovens § 4 b, stk. 2, som noget nyt fastsat hjemmel til, at universiteterne kan udbyde erhvervskandidatuddannelse efter lovens § 4 b, stk. 1, sådan, at den studerende gennemfører op til 60 ECTS-point af uddannelsen på heltid og derefter gennemfører den resterende del af uddannelsen på deltid med sideløbende beskæftigelse, jf. lovens § 1, nr. 8.

I sammenhæng med denne bestemmelse er der i ændringslovens § 5 foretaget ændringer af SU-loven, herunder af SU-lovens § 5, stk. 2, hvorefter der vil kunne gives SU til den del af en erhvervskandidatuddannelse efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, der gennemføres som heltidsuddannelse.

Derudover er SU-lovens § 24, stk. 3, blevet ændret, således at det højeste fribeløb, vil skulle gælde i måneder med deltidsstudier og med sideløbende lønnet beskæftigelse. Efter SU-lovens § 24, stk. 3, udgør det højeste fribeløb 43.340 kr. i 2025-niveau.

Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelserne i lov nr. 754 af 20. juni 2025, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. § 6, stk. 1, mens lovens § 5 dog først skal træde i kraft den 1. juli 2028, jf. § 6, stk. 2.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at ændre »2028« til »2026«.

Det foreslåede vil indebære, at studerende efter de almindelige regler i SU-loven efter ansøgning vil kunne få SU til den del af en erhvervskandidatuddannelse efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, der gennemføres som heltidsuddannelse allerede fra den 1. juli 2026 i stedet for den 1. juli 2028.

Det foreslåede vil desuden indebære, at det fra den 1. juli 2026 vil være det højeste fribeløb på 43.340 kr. (2025-niveau), jf. SU-lovens § 24, stk. 3, der skal gælde i de måneder, hvor den uddannelsessøgende som led i en erhvervskandidatuddannelse udbudt efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, gennemfører uddannelsen med deltidsstudier og sideløbende lønnet beskæftigelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i de almindelige bemærkninger.

§ 6

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2026.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 5, ikke skal finde anvendelse for ansøgninger om optagelse på en bachelor- eller kandidatuddannelse, herunder erhvervskandidatuddannelse, der er indgivet inden den 1. september 2026. For disse ansøgninger vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at personer, der søger om optagelse på en bachelor- eller kandidatuddannelse, herunder erhvervskandidatuddannelse, i forbindelse med sommeroptaget 2026, ikke vil blive omfattet af de foreslåede nye regler om betaling af et ansøgningsgebyr, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Det foreslås i stk. 3, at § 4, nr. 1, ikke skal finde anvendelse for udlændinge, der inden den 1. maj 2026 har indgivet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, når disse har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, eller med henblik på at afslutte en dansk bachelor-, professionsbachelor- eller kandidatuddannelse. For disse udlændinge skal de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Det betyder, at forslaget om at forkorte jobsøgningsopholdet fra 3 år til 1 år for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, når disse har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, og for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at afslutte en dansk bachelor-, professionsbachelor- eller kandidatuddannelse, ikke vil finde anvendelse for udlændinge, der har indgivet ansøgning om førstegangsopholdstilladelse inden den 1. maj 2026. Disse udlændinge vil således fortsat kunne meddeles et jobsøgningsophold på op til 3 år, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 950 af 25. juni 2025, jf. § 9 i, stk. 18, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025.

Det foreslås i stk. 4, at § 4, nr. 2, ikke skal finde anvendelse for udlændinge, der inden den 1. maj 2026 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1. For disse udlændinge skal de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Det betyder, at forslaget om at afskære adgangen til at kunne søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 3, som studerende, jf. herved studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 4, ikke vil finde anvendelse for udlændinge, der har indgivet ansøgning om førstegangsopholdstilladelse inden den 1. maj 2026. Disse udlændinge vil således også efter lovens ikrafttræden kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem og efterfølgende forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025.

Det betyder også, at udlændinge, der har indgivet ansøgning om førstegangsopholdstilladelse som medfølgende familiemedlem inden den 1. maj 2026, kan få forlænget opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 n, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, hvis udlændingen med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 3, som studerende, jf. herved studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 4, opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

Endvidere foreslås det i stk. 5, at § 4, nr. 2, heller ikke skal finde anvendelse på børn af en person, der er omfattet af 1. pkt., eller af en person, der inden den 1. maj 2026 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 3, som studerende, jf. herved studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 4. For disse børn finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det betyder, at forslaget om at afskære adgangen til at kunne søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 3, som studerende, jf. herved studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 4, ikke vil finde anvendelse på børn af en person, der inden den 1. maj 2026 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende eller af en person, der inden den 1. maj 2026 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 3, som studerende, jf. herved studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 4. For disse børn finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås i stk. 6, at regler fastsat i medfør af universitetslovens § 26, stk. 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af universitetslovens § 26, stk. 10, jf. denne lovs § 1, nr. 6.

§ 7

Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt., der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelses 2. og 3. pkt. betyder, at lovens § 4 om forslag til ændringer af udlændingeloven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Endvidere vil det betyde, at de enkelte lovelementer i § 4 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Universitetsloven, lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, SPS-loven og SU-loven, der foreslås ændret med den foreslåede lovs §§ 1-3 og 5, gælder ikke for Færøerne og Grønland.

De foreslåede ændringer i lovens §§ 1-3 og 5 vil derfor ikke gælde for Færøerne og Grønland og kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | § 1 I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1697 af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 754 af 20. juni 2025 og § 4 i lov nr. 1648 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer: | | § 8. Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder prøver, eksaminer og censur, jf. §§ 4, 4 b og 5, om titler, som er knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til og optagelse på uddannelse, herunder supplerende uddannelsesaktivitet, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, og ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser herfor. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om særlig anvendelse af adgangsprøver og karakterkrav. Ministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunder om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Stk. 2. --- Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om universitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4 b, herunder eventuelle krav til studieaktivitet. Ministeren fastsætter desuden regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på kandidatuddannelse. Stk. 4-7. --- | | 1. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »adgangsprøver og karakterkrav«: », og ministeren kan herudover fastsætte regler om, at universitetet kan beslutte kun at træffe afgørelse på baggrund af eksternt verificerede dokumenter for visse udenlandske ansøgere«. 2. I § 8, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: »Ministeren fastsætter regler om særlig studiestartsprøve for visse udenlandske studerende.« 3. I § 8, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »eventuelle krav til studieaktivitet«: »og om særlige krav til studieaktivitet for visse udenlandske studerende«. 4. I § 8 indsættes som stk. 8: »Stk. 8. Ministeren fastsætter nærmere regler om adgang til ph.d.-uddannelse, herunder at universitetet kan udbyde et forskningsforberedende forløb på op til 45 ECTS-point for personer, der har gennemført en kandidatuddannelse på mindre end 120 ECTS-point.« | | § 26. --- Stk. 2-6. --- Stk. 7. Universitetet kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen. Stk. 8-9. --- | | 5. I § 26, stk. 7, 1. pkt., ændres »kan opkræve et depositum« til: »opkræver gebyr«, og 2. pkt. ophæves. 6. I § 26 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke: »Stk. 9. Ministeren fastsætter nærmere regler om universitetets opkrævning af deltagerbetaling, jf. stk. 2.« Stk. 9 bliver herefter stk. 10. | | | | | | | | § 2 I lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1689 af 13. august 2021 foretages følgende ændring: | | § 1. --- Stk. 2-5. --- | | 1. I § 1 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om afvisning af ansøgning om optagelse på institutioner med videregående uddannelse i tilfælde af snyd.« | | | | § 3 I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 7. december 2022, foretages følgende ændringer: | | § 4. Specialpædagogisk støtte kan ydes til uddannelsessøgende, som er indskrevet på og gennemgår 1-3) --- 4) uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men som der kan ydes statens uddannelsesstøtte til, og 5) adgangskurser til visse videregående uddannelser, jf. stk. 3. Stk. 2-3. --- | | 1. I § 4, stk. 1, nr. 4, udgår »og«. 2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »stk. 3.« til: stk. 3, og«. 3. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 6: »6) erhvervskandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 1.« | | | | | | § 12. Den uddannelsessøgende indgiver ansøgning henholdsvis til den uddannelsesinstitution, hvor den uddannelsessøgende er optaget, og til ansættelsesinstitutionen, når den uddannelsessøgende er optaget på pædagogikum, om specialpædagogisk støtte til uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-3 og 5. Stk. 2-7. --- | | 4. I § 12, stk. 1, ændres »og 5« til: », 5 og 6«. | | | | § 4 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, som ændret senest ved § 16 i lov nr. 1750 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer: | | § 9 i. --- Stk. 2-17. --- Stk. 18. Der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, med henblik på at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 1-3, 6 eller 7, samt efter opnåelse af dansk autorisation, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 4 eller 5. | | 1. I § 9 i, stk. 18, indsættes efter »opholds- og arbejdstilladelse«: »af en afgrænset varighed«. | | | | | | § 9 n. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-5 eller 18, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det. Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, bor på fælles bopæl. Stk. 2-3. --- Stk. 4. En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-5 eller 18 eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-5 eller18, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 18, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det. | | 2. I § 9 n, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9 i, stk. 1-5« til: »§ 9 i, stk. 2, 4, 5«. 3. I § 9 n, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Der kan endvidere efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, når EU-reglerne tilsiger det.« 4. To steder i § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 i, stk. 1-5« til: »§ 9 i, stk. 2, 4, 5«. | | | | | | | | § 5 I lov nr. 754 af 20. juni 2025 om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, nye erhvervskandidatuddannelser og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.) foretages følgende ændring: | | § 6 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 5 træder i kraft den 1. juli 2028. Stk. 3-6. --- | | 1. I § 6, stk. 2, ændres »2028« til: »2026«. |