Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Anvendelse af beskyttelseshandsker på inhabile patienter ved somatisk behandling m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Efter sundhedslovens § 15, stk. 1, må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af lovens §§ 17-19. Bestemmelsen fastsætter den grundlæggende hovedregel om, at al behandling i sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede samtykke.

Ved informeret samtykke forstås efter § 15, stk. 3, et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. sundhedslovens § 16. Et informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende, jf. stk. 4.

Efter sundhedslovens § 16, stk. 1, har patienten ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1, jf. sundhedslovens § 16, stk. 2.

Efter sundhedslovens § 16, stk. 3, skal informationens gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i § 16, stk. 3, 2. pkt., efter »med hensyn til alder, modenhed, erfaring« at indsætte: »og behandlingens karakter m.v.«

Formålet med ændringen vil være at kunne lempe på kravet om mundtlig information til visse behandlinger, så der ikke altid vil skulle stilles krav om mundtlig information forud for patientens afgivelse af samtykke og iværksættelse af behandlingen. Kravet om forudgående mundtlig information vil dog forblive det klare udgangspunkt, og lempelsen vil derfor alene være mulig for visse ukomplicerede behandlinger, hvor det vurderes patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

En ændring af kravet om mundtlig information vil betyde, at sundhedspersoner efter omstændighederne kan undlade at give forudgående mundtlig information til patienten eller patientens legale repræsentant, når det ikke er nødvendigt for patientens eller de legale repræsentanters stillingtagen til behandlingen, afgivelse af samtykke eller behandlingens iværksættelse. Det vil fortsat være en betingelse for et informeret samtykke, at den behandlingsansvarlige sundhedsperson sikrer, at patienten har de nødvendige forudsætninger og kompetencer til at kunne forstå den skriftlige information og gennemføre den pågældende behandling. Hvis det digitale forløb f.eks. vil forudsætte, at behandlingen sker i patientens hjem, skal sundhedspersonen sikre, at patienten har forståelsen og kompetencerne til at kunne gennemføre behandlingen derhjemme. Det vil betyde, at nogle behandlinger kan iværksættes tidligere, fordi påbegyndelsen af behandlingen ikke skal vente på, at patienten kan komme til en fysisk konsultation. Det vil være en forudsætning, at det er patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt, at behandlingen iværksættes uden forudgående mundtlig information. Det vil derfor skulle være muligt forsvarligt at kunne tilbyde og iværksætte det relevante behandlingstilbud uden først at skulle tilse og undersøge patienten fysisk.

I praksis vil den foreslåede ændring bl.a. medføre, at visse behandlinger vil kunne foregå som digitale forløb, hvor hele den sundhedsfaglige behandling foregår digitalt mellem patient og sundhedsperson, og hvor direkte mundtlig kontakt mellem patient og sundhedsperson i form af fysisk fremmøde af patienten på behandlingsstedet eller telefonisk eller virtuel konsultation ikke er en forudsætning for, at behandlingen kan iværksættes. Dette betyder, at behandling vil kunne iværksættes sådan, at sygehuset tilsender patienten skriftlig vejledning, som patienten handler på og begynder at efterleve uden for sygehuset. Det vil bl.a. kunne indebære et træningsprogram til behandling for fodlidelser såsom nedsunken forfod, hælspore eller fleksibel platfod, eller en digital forløbsguide til behandling af hæmoridesygdomme, som er blevet konstateret i almen praksis, hvorefter patienten er blevet henvist til et behandlingsforløb på sygehuset.

Det vil skulle fastsættes nærmere ved bekendtgørelse, jf. sundhedslovens § 16, stk. 6, hvornår mundtlig information ikke er nødvendigt. Det er afgørende for, hvornår udgangspunktet om mundtlig information kan fraviges, at det er patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt alene at give skriftlig information inden behandlingens iværksættelse. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på behandlingens karakter og patientens personlige forudsætninger for at forstå informationen. F.eks. skal sundhedspersonen have mulighed for at sikre sig, at patienten har forstået informationen, når der er tale om behandling med alvorlige bivirkninger, og det vil i sådanne tilfælde ikke være hensigtsmæssigt at fravige kravet om mundtlig information. Det vil hermed ikke være muligt at fravige kravet om forudgående mundtlig information, hvis en korrekt og sikker behandling forudsætter, at patienten undersøges fysisk eller på anden måde vil skulle modtage mundtlig vejledning og information.

Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 16, stk. 3, har ikke til hensigt at gøre det muligt at afskære patientens adgang til at få mundtlig vejledning om planlagt behandling med henvisning til, at det ikke er et krav efter bestemmelsen. Retten til mundtlig information vil forblive det klare udgangspunkt, og det vil derfor være en forudsætning, at patienten oplyses om muligheden for mundtlig information, og hvem de i givet fald skal kontakte. Hvis f.eks. patienten ikke forstår den modtagne skriftlige information og efterspørger mundtlig vejledning som supplement til det skriftlige informationsmateriale, som patienten har fået tilsendt, har sundhedspersonen pligt til at sikre, at patienten får dette, lige som det også er tilfældet i dag. Dette vil gælde, uanset om patienten på egen foranledning tager kontakt til sundhedspersonen, eller om det er sundhedspersonen, der tager kontakt til patienten, herunder telefonisk. I sådanne tilfælde vil information kunne gives telefonisk eller om nødvendigt ved en videokonsultation, idet bestemmelsen ikke stiller krav om, at information gives ved fysisk fremmøde på behandlingsstedet. Den foreslåede ændring vil endvidere ikke have til hensigt at flytte et ansvar for at forstå den korrekte udførelse af behandlingen eller de tilsigtede resultater fra sundhedspersonen til patienten. Det vil derfor være en forudsætning for at sikre, at behandlingen er gennemført korrekt og med det ønskede resultat, at den behandlingsansvarlige sundhedsperson følger op med patienten efter endt digitalt forløb. Det vil kunne fastsættes nærmere ved bekendtgørelse, hvornår og hvordan informationen gives, jf. bemyndigelsen i sundhedslovens § 16, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter sundhedslovens kapitel 6 a har sundhedspersoner mulighed for at foretage indgreb i patienters selvbestemmelsesret med henblik på at kunne yde den bedst mulige omsorg og beskyttelse af patienten inden for en nærmere fastsat retlig ramme, jf. lovens § 27 a. Det følger af lovens § 27 b, at ethvert indgreb efter kapitlet skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt og stå i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Det mindst indgribende indgreb skal anvendes, hvis det er tilstrækkeligt til at opnå formålet. Alle indgreb skal udføres med størst mulig hensyntagen til den pågældende patient for at undgå unødige krænkelser og ulempe. Indgrebene må endvidere ikke erstatte pleje og omsorg, jf. stk. 2.

Der findes ikke regler i sundhedsloven, udover lovens kapitel 6 a, der giver mulighed for at anvende indgreb i patientens selvbestemmelsesret i forbindelse med behandling på midlertidigt og varigt inhabile patienter, hvis de i ord eller handlinger tilkendegiver, at de ikke vil behandles. Der må alene anvendes de tvangsindgreb, over for varigt inhabile patienter, der udtømmende er oplistet i tvangsbehandlingsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås at indsætte § 27 g, der skal fastsætte en retlig ramme for anvendelse af beskyttelseshandsker på inhabile patienter ved somatisk behandling.

Det vil med den foreslåede § 27 g blive muligt at anvende beskyttelseshandsker på inhabile patienter efter en nærmere række betingelser. Bestemmelsen vil blive omfattet af beskyttelsesrammen i sundhedslovens § 27 a, b og f, hvilket bl.a. indebærer, at anvendelsen skal være proportional og skal indberettes.

Med den foreslåede stk. 1 fastsættes det, at ved anvendelsen af beskyttelseshandsker forstås anvendelse af særlige handsker, der, efter en sundhedsfaglig helhedsvurdering, påsættes patienten for at hindre, at patienten utilsigtet udsætter sig selv for skade eller påvirker behandlingens resultat, herunder ved at forsøge at fjerne anlagte sonder.

Det vil betyde, at beskyttelseshandskerne kan anvendes til at beskytte patienten mod utilsigtet at udsætte sig selv for skade eller påvirke behandlingens resultat. Det vil for eksempel kunne være tilfældet, når patienten forsøger at hive vigtige apparater ud, såsom en sonde. Anvendelsen vil forudsætte, at der er foretaget en sundhedsfaglig helhedsvurdering.

Det er vigtigt at understrege, at formålet med anvendelsen ikke vil være at pålægge patienten unødige indgreb, men derimod at sikre, at patienten trods sin mentale svækkelse kan opretholde sin værdighed og helbredstilstand under sikre og trygge forhold.

Bestemmelsen vil ikke omfatte en anvendelse af handskerne, der indebærer, at patientens håndled bliver bundet fast til f.eks. sengen eller lignende.

Det foreslås med stk. 2 at fastsætte, at en læge kan beslutte at anvende beskyttelseshandsker på en patient, der på tidspunktet for påføring af handskerne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at give informeret samtykke til behandling, selvom patienten i ord eller handling modsætter sig anvendelsen af handskerne, hvis det efter en sundhedsfaglig helhedsvurdering anses for nødvendigt af hensyn til patienten i den aktuelle somatiske sygdomssituation og, hvis patienten, i det aktuelle sygdomsforløb, mens denne var i stand til at give informeret samtykke, har givet forudgående samtykke til påføring af beskyttelseshandskerne, eller hvis patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig giver samtykke til påføring af handskerne.

Hvornår anvendelsen vil være nødvendig af hensyn til patienten i den aktuelle sygdomssituation vil bero på en konkret sundhedsfaglig helhedsvurdering. Det vil kunne indgå i vurderingen, om anvendelsen er nødvendig for patientens velvære og sikkerhed, fordi patienten for eksempel udsætter sig selv for skade og smerte ved at hive slanger, sonder og andre vigtige apparater ud. Det vil endvidere kunne indgå i vurderingen, om en undladelse af at anvende beskyttelseshandskerne ud fra en sundhedsfaglig vurdering, vil føre til en væsentlig forringelse af patientens helbreds- og sundhedstilstand eller af resultatet af behandlingen.

Efter den foreslåede stk. 2, nr. 1, vil beskyttelseshandskerne hermed kunne anvendes med forudgående samtykke fra patienten. Det vil betyde, at en patient, der kan give et informeret samtykke, efter at have modtaget den nødvendige information efter sundhedslovens § 16, frivilligt kan give samtykke til, at lægen, i forbindelse med en aktuel behandling, vil kunne anvende beskyttelseshandskerne på patienten, hvis patienten i forbindelse med behandlingen for eksempel skulle forsøge at hive slanger, sonder og andre vigtige apparater ud.

Det forudsættes, at patienten på tidspunktet for indgrebet vil skulle have mistet evnen til at give informeret samtykke og i ord eller handling modsætter sig anvendelsen af beskyttelseshandskerne. Muligheden for at give forudgående samtykke skal ses i sammenhæng med, at for eksempel tilstanden intensiv delirium er en kendt bivirkning ved at være alvorligt syg og ligge på en intensiv afdeling. Såfremt inhabiliteten ophører, vil indgrebene straks skulle bringes til ophør, hvis patienten fortsat i ord eller handling modsætter sig anvendelsen.

Patienten vil i forbindelse med det forudgående samtykke kunne give tilladelse til, at beskyttelseshandskerne anvendes i forbindelse med opvågningen, sådan at patienten påføres handskerne før vedkommende vågner. Samtykket kan f.eks. gives i forbindelse med, at lægen før en operation taler med patienten om anvendelsen. En sådan anvendelse vil alene kunne finde sted, hvis patienten selv giver forudgående samtykke hertil, og hvis der er en konkret sundhedsfaglig mistanke om, at patienten allerede i opvågningsfasen vil kunne udgøre en fare for sig selv, hvis ikke beskyttelseshandskerne er påført.

Det er afgørende, at indgreb vil skulle ske af hensyn til patientens sikkerhed og sundheds- og helbredstilstand og ikke af administrative hensyn. Det vil eksempelvis ikke være lovligt at begrunde et indgreb med henvisning til de personalemæssige ressourcer.

Efter den forslåede stk. 2, nr. 2, vil beskyttelseshandskerne kunne anvendes uden informeret samtykke fra patienten selv, hvor patienten grundet sin inhabilitet ikke selv er i stand til at give samtykke. I stedet forudsættes som udgangspunkt samtykke fra patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig.

Det vil betyde, at en læge vil kunne anvende beskyttelseshandskerne på en patient, selvom patienten modsætter sig anvendelsen, såfremt der er givet samtykke hertil fra enten patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig. For at værgen kan give samtykke er det en forudsætning, at værgemålet omfatter personlige forhold, jf. værgemålslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 3. For at den fremtidsfuldmægtige kan give samtykke, er det en forudsætning, at det er en ikraftsat fremtidsfuldmagt, jf. § 1 i lov om fremtidsfuldmagter. Det forudsættes endvidere, at fremtidsfuldmagten omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, og at fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen til at tage beslutninger herom.

Det foreslås med stk. 3 at fastsætte, at har patienten ingen nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig efter stk. 2, nr. 2, kan lægen beslutte at foretage indgreb efter stk. 2, hvis en anden sundhedsperson, der har faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning dertil.

I de tilfælde, hvor den inhabile patient ikke har en nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, vil lægen kunne beslutte at anvende beskyttelseshandskerne, hvis en anden sundhedsperson med faglig indsigt på området, som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning hertil. Det vil være en forudsætning, at den anden sundhedsperson er uafhængig af lægen, og der må derfor ikke eksistere et over-/underordnelsesforhold mellem de to sundhedspersoner.

Efter bestemmelsen er det en anden uvildig sundhedsperson, der vil kunne give tilslutning til indgrebet i selvbestemmelsesretten. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf. § 6 i sundhedsloven.

Patienten vil, på tidspunktet for indgrebet, skulle have mistet evnen til at give informeret samtykke og det forudsættes, at anvendelsen efter en sundhedsfaglig helhedsvurdering anses for nødvendigt af hensyn til patienten i den aktuelle sygdomssituation. Anvendelsen vil derefter kunne gennemføres selvom patienten i ord eller handling modsætter sig.

Med det foreslåede stk. 4 fastsættes det, at beslutninger om anvendelsen af beskyttelseshandsker efter stk. 2, skal vedrøre en konkret og aktuel somatisk behandling. Beslutninger er gyldige i den periode, der er nødvendig for gennemførelse af behandlingen.

Sundhedspersonen vil således, efter den foreslåede stk. 4, 1. pkt., kunne træffe beslutning om anvendelse af beskyttelseshandskerne, hvis det i den konkrete situation vurderes at være aktuelt nødvendigt for at kunne behandle patienten. Der vil derimod ikke på forhånd kunne træffes beslutning om en fremtidig hypotetisk anvendelse, for eksempel, at sundhedspersonen ønsker at anvende beskyttelseshandskerne i forbindelse med behandling af en lidelse, som patienten ikke aktuelt skal behandles for. Den foreslåede stk. 4 vil imidlertid ikke være til hinder for, at der træffes beslutning om konkret aktuel anvendelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede stk. 2.

Efter den foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil en beslutning om anvendelse af beskyttelseshandskerne alene være gyldig i den periode, der er nødvendig for gennemførelse af behandlingen. Ved gennemførelse af behandlingen skal der derfor forstås gennemførelse af den aktuelle behandling, og ikke perioden for hele behandlings- eller sygdomsforløbet. Det forudsættes endvidere efter sundhedslovens § 27 b, at indgreb i selvbestemmelsesretten ikke gennemføres og opretholdes i længere tid, end hvad der er nødvendigt for at afværge den risiko, der udgør baggrunden for indgrebet. Beskyttelseshandskerne vil således skulle fjernes og aftages, når det vurderes, at der ikke længere foreligger de risici, der begrunder indgrebet.

Det forudsættes derfor efter den foreslåede stk. 4, 2. pkt., at lægen løbende og med jævne mellemrum vil skulle tage stilling til, om anvendelsen fortsat er nødvendig. Hvor ofte lægen skal tage stilling til anvendelsen vil bero på en konkret vurdering af patienten og behandlingssituationen. I vurderingen vil bl.a. baggrunden for anvendelsen, patientens forudsætninger og den aktuelle fare for patienten skulle indgå. I vurderingen vil det endvidere skulle indgå, at en anvendelse af handskerne potentielt kan besværliggøre patientens mulighed for at tilkalde hjælp, når patienten ikke har fuld funktion i sine hænder. Det vil skærpe kravene til lægens stillingtagen. Såfremt patientens inhabilitet ophører, vil indgrebene straks skulle bringes til ophør, hvis patienten i ord eller handling tilkendegiver det.

Med det foreslåede stk. 5 fastsættes det, at patienten i forbindelse med indgrebet skal inddrages i beslutningen om anvendelsen af beskyttelseshandsker efter stk. 2, og underrettes om dets nærmere indhold, baggrund og formål. I de tilfælde, hvor der indhentes samtykke efter stk. 2, nr. 2, skal patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig tillige inddrages i og underrettes om beslutningen.

Den foreslåede stk. 5, 1. pkt., vil betyde, at patienten uanset manglende evne til at give samtykke, stadig vil skulle inddrages i beslutningen om anvendelsen og de nærmere omstændigheder herom. Det er et almindeligt princip i forbindelse med den sundhedsfaglige behandling, at patienten informeres og inddrages i beslutningerne i det omfang, det er muligt, og at der forinden indgrebet iværksættes mod patientens vilje, skal være forsøgt tillidsskabende tiltag. Det samme forudsættes i sundhedslovens § 27 b. Den foreslåede stk. 5, vil derfor også skulle ses i lyset af, at indgrebet ikke må erstatte personlig pleje og omsorg, jf. sundhedslovens § 27 b, stk. 2.

Den foreslåede stk. 5, 2. pkt., vil betyde, at patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig på lige fod med patienten vil skulle inddrages i og underrettes om beslutningen, såfremt der indhentes et stedfortrædende samtykke fra vedkommende. En inddragelse og underretning af patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig vil være nødvendig for, at de på forsvarlig vis kan varetage patientens interesser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 148 i sundhedsloven bevilger Lægemiddelstyrelsen 100 pct. tilskud til lægeordinerede lægemidler til personer, der er døende, når en læge har fastslået, at prognosen er kort levetid, og at hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses som udsigtsløs. Tilskuddet ydes til den af Lægemiddelstyrelsen i henhold til lægemiddellovens § 81 udmeldte forbrugerpris for lægemidlet, uanset om denne pris overstiger tilskudsprisen efter § 150 (terminaltilskud).

Det foreslås i § 148, 1. pkt. , at ændre »lægeordinerede lægemidler« til: »lægemidler, som er ordineret på recept«.

Dette indebærer, at patienter, der har fået bevilget terminaltilskud, vil få 100 pct. tilskud til alle lægemidler på recept, uanset om lægemidlet er ordineret af en læge eller en anden sundhedsperson med ordinationsret.

Med forslaget vil Lægemiddelstyrelsen fortsat kun bevilge terminaltilskud til personer, der er døende, når en læge har fastslået, at prognosen er kort levetid, og at hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses som udsigtsløs.

Til nr. 4

Efter § 153, stk. 1, i sundhedsloven træffer Lægemiddelstyrelsen afgørelse om meddelelse af tilskud efter lovens §§ 145 (enkelttilskud), 148 (terminaltilskud) og 151 (forhøjet tilskud) efter ansøgning fra den behandlende læge. Afgørelse om meddelelse af tilskud efter § 145 kan endvidere træffes efter ansøgning fra den behandlende tandlæge.

Det foreslås i § 153, stk. 1, 2. pkt. , at ændre »den behandlende tandlæge« til: »øvrige behandlende sundhedspersoner med ordinationsret«.

Dette indebærer, at Lægemiddelstyrelsen vil kunne træffe afgørelse om meddelelse af enkelttilskud efter ansøgning fra alle behandlende sundhedspersoner med ordinationsret, herunder sygeplejersker og jordemødre, i det omfang behandling med lægemidlerne ligger inden for sundhedspersonernes respektive forbeholdte virksomhedsområder.

Til nr. 5

Efter § 153, stk. 2, i sundhedsloven er den læge eller tandlæge, der ansøger om tilskud til en patient efter §§ 145, 148 eller 151 i samme lov, part i de pågældende ansøgningssager.

Det foreslås i § 153, stk. 2 , at ændre »læge eller tandlæge« til: »sundhedsperson«.

Dette indebærer, at alle sundhedspersoner med ret til at ansøge om tilskud efter §§ 145, 148 og 151, herunder sygeplejersker og jordemødre, vil være parter i de pågældende ansøgningssager.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås, at § 153, stk. 1, 2. pkt. ændres, hvorefter alle sundhedspersoner med ordinationsret vil få mulighed for at ansøge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud efter § 145, i det omfang behandling med lægemidlet ligger inden for sundhedspersonernes respektive forbeholdte virksomhedsområder.

Til nr. 6

Efter § 154, stk. 1, i sundhedsloven fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om meddelelse og tilbagekaldelse af meddelt tilskud samt regler om, hvilke oplysninger en ansøgning om tilskud til et lægemiddel efter reglerne i afsnit X skal indeholde. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om formkrav til ansøgningen, herunder at ansøgning og efterfølgende korrespondance skal ske digitalt. Reglerne om meddelelse, tilbagekaldelse og ansøgning om tilskud er udmøntet i bekendtgørelse nr. 618 af 2. juni 2025 om medicintilskud.

Det følger af forarbejderne til § 154, stk. 1, i sundhedsloven, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling tillæg A side 3237, at bestemmelsen udgør en videreførelse af den tidligere § 7 i lov om offentlig sygesikring. Det følger af den tidligere § 7 i lov om offentlig sygesikring, at amtskommunen afholder 74,7 pct. af udgiften til lægemidler, som er ordineret af lægen (eller af tandlægen i det omfang, denne har ret til ved recept at ordinere lægemidler). Der fremgår ikke tydeligt af forarbejderne til § 154, stk. 1, i sundhedsloven, at sundhedspersoner, som ordinationsretten efterfølgende er blevet udvidet til, herunder sygeplejersker og jordemødre, skal have mulighed for at ordinere medicin med klausuleret tilskud i medfør af sundhedslovens § 154, stk. 1.

Det foreslås i § 154, stk. 1, 2. pkt. at indsætte efter »tilbagekaldelse af meddelt tilskud«: », forudsætninger for ydelse af tilskud«.

Forslaget vil indebære, at det præciseres, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om forudsætningerne for ydelse af generelt klausuleret tilskud i form af, hvilke sundhedspersoner der skal have angivet »tilskud« på recepten.

Det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i sundhedslovens § 154, stk. 1, vil fastsætte regler om, at det for lægemidler med generelt klausuleret tilskud er en forudsætning for ydelse af tilskuddet, at den ordinerende sundhedsperson har angivet »tilskud« på recepten. Dette indebærer, at retten til at ordinere med generelt klausuleret tilskud vil følge ordinationsretten.

§ 2

Til nr. 1

Efter autorisationslovens § 21, stk. 1, skal læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere, optometrister og behandlerfarmaceuter føre patientjournaler over deres virksomhed.

Det fremgår af autorisationslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., at patientjournalen skal føres, når der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse og behandling m.v. af patienter. Det fremgår af stk. 1, 2. pkt., at patientjournalen endvidere skal føres ved indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 27 d og 27 e i sundhedsloven.

Det fremgår af autorisationslovens § 22, stk. 3, at patientjournalen skal indeholde oplysninger om ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 27 d og 27 e i sundhedsloven med angivelse af indgrebets omfang, begrundelse for indgrebet, og om der er givet samtykke.

Det foreslås at ændre autorisationslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, sådan at »§§ 27 d og 27 e« ændres til »§§ 27 d, 27 e og 27 g«.

Lovforslaget vil indebære, at personalet skal notere indgreb i selvbestemmelsesretten efter den foreslåede § 27 g, herunder hvilke indgreb, der er foretaget, omfanget deraf, herunder den tidsmæssige udstrækning og dens karakter, samt en begrundelse for, hvorfor personalet har foretaget indgrebet. Derudover skal samtykke journalføres, herunder hvem der er givet samtykke.

Forslaget er en konsekvens af lovforslaget § 1, nr. 2, om anvendelse af beskyttelseshandsker på midlertidigt og varigt inhabile patienter. Ethvert indgreb efter lovforslagets § 1, nr. 2, skal journaliseres.

Med journalføringspligten sikres bl.a. dokumentation for de indgreb i selvbestemmelsesretten, der er foretages efter den foreslåede § 27 g, til brug for klage- og tilsynsmyndigheders efterprøvelse af indgreb i selvbestemmelsesretten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

Til nr. 2

Det følger af autorisationslovens § 64, stk. 1, at autorisation som klinisk tandtekniker meddeles den, der har bestået dansk eksamen som klinisk tandtekniker eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, og har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker.

I medfør af § 64, stk. 2, har kun den, der har autorisation som klinisk tandtekniker, ret til at betegne sig som klinisk tandtekniker.

Efter § 64, stk. 3, har kun den, der har autorisation som klinisk tandtekniker, ret til at udøve virksomhed som klinisk tandtekniker. Tandlægers og lægers virksomhed berøres dog ikke af bestemmelsen.

Autorisationslovens § 64, stk. 1-3, er ifølge bemærkningerne til § 64, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3227, en videreførelse af § 2, stk. 1, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, med undtagelse af et alderskrav på 22 år, som ikke blev videreført, da det fandtes patientsikkerhedsmæssigt unødvendigt.

Det foreslås med § 1, nr. 3, at »og har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker,« udgår af autorisationslovens § 64, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil betyde, at kliniske tandteknikere vil opnå autorisation efter bestået dansk eksamen som klinisk tandtekniker eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed.

I praksis vil lovændringen medføre, at en klinisk tandtekniker, der efter endt uddannelse ansøger Styrelsen for Patientsikkerhed om autorisation, efter betaling af ansøgningsgebyr og indstilling om færdig professionsbacheloruddannelse fra uddannelsesinstitutionen af Styrelsen for Patientsikkerhed, vil kunne meddeles autorisation og vil kunne virke som klinisk tandtekniker.

Ændringen vil gælde for kliniske tandteknikere med professionsuddannelse i klinisk tandteknik og ikke for personer med erhvervsakademiuddannelse som klinisk tandtekniker. Den foreslåede ændring vil derfor, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, træde i kraft den 1. januar 2027, hvor de første professionsuddannede kliniske tandteknikere dimitterer fra aktuelt IOOS, Aarhus Universitet.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 for Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser bag den foreslåede ændring af autorisationslovens § 64, stk. 1.

Den foreslåede ændring af autorisationslovens § 64, stk. 1, skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede overgangsordning i § 2, stk. 3, hvorefter personer med erhvervsakademiuddannelse som klinisk tandtekniker indtil den 31. december 2029 kan opnå autorisation som klinisk tandtekniker efter de hidtidige regler.

§ 3

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026, jf. dog stk. 2.

Forslaget vil betyde, at de foreslåede ændringer af sundhedsloven, der vedrører lempelse af krav om forudgående information til visse behandlinger og sundhedspersoners ordination af medicin med tilskud, træder i kraft den 1. juli 2026.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 2 og § 2, træder i kraft den 1. januar 2027.

Forslaget vil betyde, at de foreslåede ændringer i sundhedsloven, der vedrører anvendelse af beskyttelseshandsker på inhabile patienter, træder i kraft den 1. januar 2027.

Forslaget vil endvidere betyde, at den foreslåede ændring af autorisationsloven, der vedrører autorisation af kliniske tandteknikere, træder i kraft den 1. januar 2027.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at § 2, nr. 2, ikke finder anvendelse for personer, der har færdiggjort uddannelsen i klinisk tandteknik efter bekendtgørelse nr. 773 af 22. august 1996 om uddannelse af tandplejere og kliniske tandteknikere, og som senest den 31. december 2029 har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker.

For disse personer foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at de hidtil gældende regler finder anvendelse.

Med bestemmelsen foreslås fastsat en overgangsordning for personer med erhvervsakademiuddannelse som klinisk tandtekniker efter bekendtgørelse nr. 773 af 22. august 1996 om uddannelse af tandplejere og kliniske tandteknikere, som ikke ved lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, stk. 1, har opnået autorisation som klinisk tandtekniker.

Overgangsbestemmelsen har til formål at sikre, at personer, der har gennemført erhvervsakademiuddannelsen som klinisk tandtekniker, får en rimelig mulighed for at blive autoriseret på baggrund af den gennemførte uddannelse.

Bestemmelsen vil medføre, at personer med erhvervsakademiuddannelse som klinisk tandtekniker efter dette lovforslags ikrafttrædelse fortsat vil skulle have virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker for at opnå autorisation.

Den foreslåede frist den 31. december 2029 medfører, at for at opnå autorisation som klinisk tandtekniker, vil en person med erhvervsakademiuddannelse som klinisk tandtekniker have fem år og fem måneder fra personen senest skal have gennemført erhvervsakademiuddannelsen den 1. august 2024, jf. § 12, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 130 af 3. februar 2023 om uddannelsen til professionsbachelor i klinisk tandteknik, til at personen skal have virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år. Det vil samtidig indebære en frist på to år fra ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen af autorisationslovens § 64, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, til personen senest vil skulle have virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år for at kunne opnå autorisation som klinisk tandtekniker på baggrund af erhvervsakademiuddannelsen.

I forlængelse heraf vil den foreslåede bestemmelse medføre, at personer med erhvervsakademiuddannelse som klinisk tandtekniker, som ikke pr. 1. januar 2030 har opfyldt betingelsen om at have virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år, vil skulle gennemføre uddannelsen til professionsbachelor i klinisk tandteknik for at opnå autorisation som klinisk tandtekniker.

§ 4

Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det følger endvidere af § 278, stk. 2 og 3, at bl.a. §§ 5 og 6, kapitel 4-9, kapitel 12, kapitel 54-57, kapitel 61 og 66-68 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Det følger også af § 278, stk. 3, at kapitel 12 og kapitel 54-57 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Det følger af autorisationslovens § 97, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men § 1, nr. 1 og 2, og § 2, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det vil betyde, at de foreslåede ændringer ikke vil kunne sættes i kraft for Grønland, fordi lovens §§ 1 og 2 ikke gælder for Grønland og ikke kan sættes i kraft for Grønland.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | | | | | | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 719 af 20 juni 2025, foretages følgende ændringer: | | § 16. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Stk. 4-6. --- | | 1. I § 16, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med hensyn til alder, modenhed, erfaring«: »og behandlingens karakter m.v.« | | § 27 f. --- | | 2. Efter § 27 f indsættes i kapitel 6 a: »Anvendelse af beskyttelseshandsker § 27 g. Ved anvendelse af beskyttelseshandsker forstås anvendelse af særlige handsker, der, efter en sundhedsfaglig helhedsvurdering, påsættes patienten for at forhindre, at patienten utilsigtet udsætter sig selv for skade eller påvirker behandlingens resultat, herunder ved at forsøge at fjerne anlagte sonder. Stk. 2. En læge kan beslutte at anvende beskyttelseshandsker på en patient, der på tidspunktet for påføring af handskerne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at give informeret samtykke til behandling, selvom patienten i ord eller handling modsætter sig anvendelsen af handskerne, hvis det efter en sundhedsfaglig helhedsvurdering anses for nødvendigt af hensyn til patienten i den aktuelle somatiske sygdomssituation og 1) patienten i det aktuelle sygdomsforløb, mens denne var i stand til at give informeret samtykke, har givet forudgående samtykke til påføring af beskyttelseshandskerne, eller 2) patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig giver samtykke til påføring af handskerne. Stk. 3. Har patienten ingen nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, kan lægen beslutte at foretage indgreb efter stk. 2, hvis en anden sundhedsperson, der har faglig indsigt på området, og som 2 ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning dertil. Stk. 4. Beslutninger om anvendelsen af beskyttelseshandsker efter stk. 2, skal vedrøre en konkret og aktuel somatisk behandling. Beslutninger er gyldige i den periode, der er nødvendig for gennemførelse af behandlingen. Stk. 5. Patienten skal i forbindelse med indgrebet inddrages i beslutningen om anvendelsen af beskyttelseshandsker efter stk. 2, og underrettes om dets nærmere indhold, baggrund og formål. I de tilfælde, hvor der indhentes samtykke efter stk. 2, nr. 2, skal patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig tillige inddrages i og underrettes om beslutningen.« | | § 148. Lægemiddelstyrelsen bevilger 100 pct. tilskud til lægeordinerede lægemidler til personer, der er døende, når en læge har fastslået, at prognosen er kort levetid, og at hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. Tilskuddet ydes til den af Lægemiddelstyrelsen i henhold til lægemiddellovens § 81 udmeldte forbrugerpris for lægemidlet, uanset om denne pris overstiger tilskudsprisen efter § 150 (terminaltilskud). | | 3. I § 148, 1. pkt., ændres »lægeordinerede lægemidler« til: »lægemidler ordineret på recept«. | | § 153. Lægemiddelstyrelsens afgørelse om meddelelse af tilskud efter §§ 145, 148 og 151 træffes efter ansøgning fra den behandlende læge. Afgørelse om meddelelse af tilskud efter § 145 kan endvidere træffes efter ansøgning fra den behandlende tandlæge. Stk. 2. Den ansøgende læge eller tandlæge er part i de i stk. 1 nævnte ansøgningssager. Stk. 3-5. --- | | 4. I § 153, stk. 1, 2. pkt., ændres »den behandlende tandlæge« til: »øvrige behandlede sundhedspersoner med ordinationsret«. 5. I § 153, stk. 2, ændres »læge eller tandlæge« til: »sundhedsperson«. | | § 154. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for meddelelse og tilbagekaldelse af meddelt tilskud samt regler om, hvilke oplysninger en ansøgning om tilskud til et lægemiddel efter reglerne i afsnit X skal indeholde. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om formkrav til ansøgningen, herunder at ansøgning og efterfølgende korrespondance skal ske digitalt. Stk. 2-3. --- | | 6. I § 154, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »fastsætte regler om «: » betingelser for meddelte tilskud og «. | | | | | | | | § 2 | | | | | | | | I autorisationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 716 af 20. juni 2025, § 11 i lov nr. 719 af 20. juni 2025 og lov nr. 1180 af 6. oktober 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 22. Patientjournalen skal føres, når der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse og behandling m.v. af patienter. Patientjournalen skal endvidere føres ved indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 27 d og 27 e i sundhedsloven. Der skal føres en journal for hver patient. Stk. 2. --- Stk. 3. Patientjournalen skal indeholde oplysninger om ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 27 d og 27 e i sundhedsloven med angivelse af indgrebets omfang, begrundelse for indgrebet, og om der er givet samtykke. Stk. 4. --- | | 1. I § 22, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, ændres »§§ 27 d og 27 e« til: »§§ 27 d, 27 e og 27 g«. | | § 64. Autorisation som klinisk tandtekniker meddeles den, der har bestået dansk eksamen som klinisk tandtekniker eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, og har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2-6. --- | | 2. I § 64, stk. 1, udgår »og har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker,«. |