Forslag til Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod parallelsamfund og negativ social kontrol)

§ 1

Til nr. 1

Straffelovens § 81 indeholder i nr. 1-15 en oplistning af, hvad der ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændigheder.

Det foreslås i § 81, nr. 15, at ændre »karakter.« til »karakter,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås at indsætte et nr. 16 i straffelovens § 81.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Straffelovens § 81 indeholder i nr. 1-15 en oplistning af, hvad der ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændigheder.

Straffeloven indeholder ikke i dag en bestemmelse, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen har et æresrelateret motiv. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der tilføjes et nyt § 81, nr. 16, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen helt eller delvis har et æresrelateret motiv.

Bestemmelsen vil indebære, at det ved straffastsættelsen i almindelighed skal anses for en skærpende omstændighed, at gerningen helt eller delvis udspringer af, at en gruppes eller et kollektivs ære af gerningspersonen opfattes som krænket eller i fare for at blive krænket.

At gerningen helt eller delvis udspringer af et sådant motiv vil indebære, at det ikke er et krav for anvendelse af bestemmelsen, at gerningen kun har et æresrelateret motiv. Bestemmelsen vil således også kunne finde anvendelse, hvor det æresrelaterede motiv alene er ét blandt flere motiver.

En gruppe eller et kollektiv vil f.eks. omfatte familien, slægten, stammen, klanen eller trossamfundet.

At æren er blevet krænket eller i fare for at blive krænket vil indebære, at værdigheden eller omdømmet efter gerningspersonens opfattelse er blevet tilsmudset eller har lidt skade, eller at der er fare herfor. Det afgørende ved denne vurdering vil være gerningspersonens opfattelse, som den kommer til udtryk ved en række objektive forhold, f.eks. gennem ord eller handlinger, der understøtter et æresrelateret motiv. Det æresrelaterede motiv vil således først og fremmest skulle bevises ud fra sagens objektive forhold.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i det tilfælde, hvor gerningspersonen begår en forbrydelse, fordi forurettede forlader en bestemt religion, hvorved en gruppe eller et kollektivs ære efter gerningspersonens opfattelse krænkes eller er i fare for at blive krænket. Bestemmelsen vil endvidere eksempelvis finde anvendelse, hvor forurettede, i strid med gerningspersonens opfattelse af gruppens eller kollektivets normer for korrekt adfærd, har fået en kæreste, har en bestemt seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller omgås personer, der efter gerningspersonens opfattelse er af lavere socialklasse. Det samme gælder, hvor gerningspersonen begår en forbrydelsen, fordi forurettede efter gerningspersonens opfattelse eksempelvis har krænket dennes religion ved at afbrænde hellige skrifter fra gerningspersonens religion.

Bestemmelsen vil som udgangspunkt ikke finde anvendelse i eksempelvis det tilfælde, hvor en gerningsperson begår en forbrydelse mod forurettede på grund af dennes tilknytning til en bestemt religiøs gruppe. Straffen for et sådant forhold vil efter omstændighederne i stedet kunne skærpes efter straffelovens § 81, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Straffeloven indeholder ikke i dag en bestemmelse, hvorefter det i sig selv er strafbart at indgå i et mæglingsråd. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven som § 123 a, hvorefter den, som indgår i et mæglingsråd med forsæt til at unddrage en strafbar gerning omfattet af denne lov fra offentlig retsforfølgning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Ved »mæglingsråd« forstås et råd, en instans eller et organ bestående af én eller flere personer, som står for at mægle mellem eller træffe afgørelse vedrørende to eller flere parter.

Det vil være et krav efter bestemmelsen, at mæglingsrådet helt eller delvis har en domstolslignende karakter eller fremtræder som sådan, uden at mæglingsrådet er accepteret inden for rammerne af retssamfundet. Det vil kunne være tilfældet, hvis de personer, som mæglingsrådet består af, nyder en særlig status. Sådanne personer vil kunne have den særlige status i kraft af en bestemt stilling eller autoritet, f.eks. en religiøs leder. Det afgørende vil imidlertid ikke være den formelle stilling eller autoritet, men om den pågældende reelt har en særlig status blandt parterne, der mægles imellem eller træffes afgørelse vedrørende. Det vil således eksempelvis også kunne være et familieoverhoved, et respekteret medlem af lokalsamfundet eller et højtstående medlem af en rocker- eller bandegruppering. Det vil ikke være et krav, at mæglingsrådet består af flere personer. Et mæglingsråd, der udgøres af én person, vil således også kunne være omfattet af bestemmelsen.

At et mæglingsråd ikke er accepteret inden for rammerne af retssamfundet, indebærer, at eksempelvis mæglinger, der har hjemmel i lov eller på anden vis er accepteret af retssystemet, vil falde uden for bestemmelsen. Det gælder eksempelvis konfliktråd etableret hos politiet med hjemmel i lov nr. 467 af 12. juni 2009 om konfliktråd i anledning af en strafbar handling.

Straf efter den foreslåede bestemmelse vil kunne pålægges den, der indgår i mæglingsrådet, det vil sige er en del af og dermed udgør eller er med til at udgøre et mæglingsråd.

Derimod forudsættes det, at den, der som part deltager i et mæglingsråd, ikke straffes efter bestemmelsen, herunder heller ikke i form af medvirken efter straffelovens § 23.

Andre end parterne vil derimod kunne straffes for medvirken til overtrædelse af bestemmelsen, f.eks. en person, der stiller lokaler til rådighed for mæglingsrådet, hvis der foreligger det fornødne forsæt.

Ved formuleringen »med forsæt til at unddrage en strafbar gerning omfattet af denne lov fra offentlig retsforfølgning« forstås, at gerningspersonen indgår i et mæglingsråd med forsæt til at forhindre de retshåndhævende myndigheder i at retsforfølge en gerning, der er strafbar efter straffeloven, og som er undergivet offentlig påtale.

Det vil ikke være et krav efter bestemmelsen, at unddragelse af den strafbare gerning fra offentlig retsforfølgning er det eneste formål med mæglingsrådet, men tilstedeværelsen af et sådant formål, evt. blandt flere formål, vil være en betingelse for straf. At unddrage gerningen fra offentlig retsforfølgning vil bl.a. omfatte politiets efterforskning, anklagemyndighedens tiltalerejsning samt behandling af sagen ved domstolene. Eksempelvis vil der være tale om en unddragelse, hvis det direkte indgår som en del af mæglingen, at en strafbar gerning ikke anmeldes til politiet, at en allerede indgivet anmeldelse skal trækkes tilbage, at parterne skal forholde sig tavse over for myndighederne under en evt. efterforskning, eller at parterne skal fragå en tidligere afgivet anmeldelse. Det vil også kunne være tilfældet, hvis det indirekte indgår som en del af mæglingen, at gerningen skal unddrages fra offentlig retsforfølgning, f.eks. hvis det betones, at en politianmeldelse vil kunne få negative sociale, familiemæssige, kulturelle eller religiøse konsekvenser.

Det vil være et krav for straf efter bestemmelsen, at gerningen, der søges unddraget fra offentlig retsforfølgning, er strafbar efter straffeloven, men det vil ikke være et krav, at en person er anmeldt eller dømt for overtrædelsen.

Bestemmelsen vil ikke omfatte overtrædelser af straffebestemmelser i særlovgivningen, medmindre den pågældende overtrædelse er omfattet af en overbygningsbestemmelse i straffeloven. Det vil eksempelvis være tilfældet ved overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, der kan straffes efter straffelovens § 191 om grov narkokriminalitet.

Det vil herudover være en betingelse, at den strafbare gerning er undergivet offentlig påtale. Således vil strafbare gerninger, der alene er undergivet privat påtale eller betinget offentlig påtale, ikke være omfattet. Det gælder, uanset om offentlig påtale måtte kunne ske under henvisning til, at almene hensyn kræver det, jf. herved bl.a. retsplejelovens § 727, stk. 2, 1. pkt.

Der vil herefter eksempelvis kunne foreligge en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en imam indgår i et mæglingsråd om tvangsægteskab eller vold begået mod en ægtefælle, f.eks. i form af en shariadomstol, og træffer afgørelse mellem parterne med forsæt til at forhindre forholdet i at nå de retshåndhævende myndigheder til kendskab. Det samme vil gælde eksempelvis en præst, der indgår i et mæglingsråd om en voldtægt af en partner, og som mægler mellem parterne med forsæt til at unddrage forholdet fra offentlig retsforfølgning. Det vil også eksempelvis gælde, hvis et højtstående medlem af en bande- eller rockergruppering indgår i et mæglingsråd og faciliterer, at det aftales, hvordan et drab begået i en bandekonflikt skal håndteres, med henblik på, at forholdet ikke når til politiets kendskab. Endvidere vil det eksempelvis gælde, hvis et respekteret medlem af lokalsamfundet indgår i et mæglingsråd, hvor det aftales, at et voldsforhold mellem to grupper af unge i lokalsamfundet skal håndteres ved, at den ene parts familier betaler et beløb til den anden parts familier i stedet for, at politiet involveres.

Forbrydelsen vil være fuldbyrdet allerede på det tidspunkt, hvor gerningspersonen indgår i et mæglingsråd med forsæt til at unddrage gerningen fra offentlig retsforfølgning. Der vil dermed kunne straffes for en fuldbyrdet forbrydelse, selv om det ikke lykkes at unddrage gerningen fra offentlig retsforfølgning, hvis blot gerningspersonen f.eks. direkte eller indirekte har rådgivet parterne til ikke at kontakte politiet om den strafbare gerning.

Der vil efter omstændighederne kunne straffes efter den foreslåede bestemmelse om mæglingsråd i sammenstød med øvrige bestemmelser i straffeloven, herunder § 123 (vidnetrusler), § 125 (tilintetgørelse af bevismateriale m.v.), § 158 (falsk forklaring for retten), § 178 (bortskaffelse af tjenligt bevismiddel) og § 260, stk. 1 (tvang).

Det foreslås, at bestemmelsen skal have en strafferamme på fængsel indtil 4 år. Det forudsættes, at der i førstegangstilfælde som udgangspunkt udmåles en straf på 60 dages fængsel.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af straffelovens § 134 c, stk. 1, at den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde. Det i stk. 1 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål, jf. stk. 2.

Tildækningsforbuddet efter straffelovens § 134 c, stk. 1, finder anvendelse på »offentligt sted«, der skal forstås som svarende til det område, der er omfattet af ordensbekendtgørelsens § 2 (jf. bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 med senere ændringer). Forbuddet gælder således på veje eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang. Det gælder f.eks. fortove og stier, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, samt offentligt tilgængelige parker, jernbanestationer, offentlige befordringsmidler og i åbningstiden butikker, butikscentre og offentlige kontorer.

Bestemmelsen finder derfor som udgangspunkt ikke anvendelse på uddannelsessteder, idet disse normalt ikke er frit tilgængelige for offentligheden.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i straffelovens § 134 c, stk. 1, efter »sted« at indsætte »eller et uddannelsessted«.

Det vil indebære, at det stedlige anvendelsesområde for tildækningsforbuddet efter straffelovens § 134 c, stk. 1, udvides til også at gælde på uddannelsessteder.

Ved »uddannelsessted« forstås steder, hvor der foregår undervisning. Det vil bl.a. omfatte folkeskoler, friskoler og private grundskoler (frie grundskoler), kommunale internationale skoler, efterskoler, frie fagskoler, ungdomsskoler og højskoler. Derudover vil det omfatte eksempelvis behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Det vil endvidere bl.a. omfatte institutioner for forberedende grunduddannelse med tilhørende skole, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for gymnasiale uddannelser, private institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Ligeledes vil uddannelsessteder for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse være omfattet. Derudover vil det bl.a. omfatte maritime uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier, professionshøjskoler, kunstneriske uddannelsesinstitutioner og universiteter. Desuden vil det bl.a. omfatte politiskolen og de militære uddannelsesinstitutioner som eksempelvis Forsvarsakademiet.

Forbuddet vil gælde på fællesarealer, herunder skolegårde, klasselokaler, gangarealer, kantiner og omklædningsrum, og på f.eks. lærerværelser og kontorer, men ikke på private værelser og beboelsesrum, der tjener som hjem under ophold på institutionen.

Der er ikke med forslaget tilsigtet øvrige ændringer af gældende ret. Tildækningsforbuddet på uddannelsessteder vil således heller ikke gælde for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål, jf. straffelovens § 134 c, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 2

Til nr. 1

Det følger af retsplejelovens § 781, stk. 1, at indgreb i meddelelseshemmeligheden kun må foretages, såfremt 1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt, 2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og 3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.) eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2 (hindring af straffuldbyrdelse m.v.), 125 (bortskaffelse af beviser), 127, stk. 1 (unddragelse af værnepligten), 233, stk. 1 (rufferi), 235 (udbredelse og besiddelse af seksuelt materiale med personer under 18 år), 266 (trusler), 281 (afpresning) eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5 (bistand til ulovlig indrejse og ophold m.v. af en udlænding), jf. dog § 781 a.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, at ændre »§§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 233, stk. 1, 235, 266, 281« til »§ 123 a, § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 233, stk. 1, eller §§ 235, 266 eller 281«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at indsætte en ny § 123 a om kriminalisering af mæglingsråd i straffeloven, og vil indebære, at der i forbindelse med efterforskning af sager om overtrædelse af bestemmelsen om mæglingsråd kan foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden, uanset at det almindelige krav om mindst 6 års fængsel i strafferammen ikke er opfyldt.

Der er derudover tale om en lovteknisk ændring, der indebærer, at opregningen af bestemmelser angives korrekt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026.

Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgsmålet om straf for handlinger, som er foretaget før lovens ikrafttræden, efter lovens ikrafttræden skal afgøres efter de nye regler, men at afgørelsen dog ikke må blive strengere end efter de tidligere regler.

Det vil medføre, at den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81, nr. 16, om æresrelateret motiv, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, den foreslåede § 123 a om kriminalisering af mæglingsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og den foreslåede udvidelse af tildækningsforbuddet i § 134 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, først får virkning for forhold begået efter lovens ikrafttræden.

Færøerne overtog den 1. marts 2010 lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, og for Grønland gælder en særlig kriminallov. Loven vil derfor ikke gælde for Færøerne og Grønland. Der foreslås derfor ingen territorialbestemmelse.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| | | | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | Gældende formulering | | Lovforslaget | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 7. november 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, 1)-14) --- 15) at gerningen har ydmygende karakter. | | 1. I § 81, nr. 15, ændres »karakter.« til: »karakter,«. | | | | | | | | 2. I § 81 indsættes som nr. 16: »16) at gerningen helt eller delvis har et æresrelateret motiv.« | | | | | | | | 3. Efter § 123 indsættes: »§ 123 a. Den, som indgår i et mæglingsråd med forsæt til at unddrage en strafbar gerning omfattet af denne lov fra offentlig retsforfølgning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.« | | | | | | § 134 c. Den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde. | | 4. I § 134 c, stk. 1, indsættes efter »sted«: »eller et uddannelsessted«. | | | | | | | | § 2 | | | | | | | | I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 1765 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 781. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foretages, såfremt 1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt, 2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og | | | | 3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 233, stk. 1, 235, 266, 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, jf. dog § 781 a. | | 1. I § 781, stk. 1, nr. 3, ændres: »§§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 233, stk. 1, 235, 266, 281« til: »§ 123 a, § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 233, stk. 1, eller §§ 235, 266 eller 281«. |