Search for a command to run...
2025/1 SF.L L 135
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
(Skriftlig fremsættelse (26. februar 2026) - L 135)
I lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne, foretages følgende ændring:
1. § 2 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2026.
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne, at personer, der har bopæl inden for Rigsfællesskabet, har adgang til at modtage ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2.
Efter § 1, stk. 2, omfatter sundhedsvæsenets opgaver og ydelser i henhold til stk. 1, sygehusvæsnet, kommunelægeordningen, sundhedsplejeordningen, hjemmesygeplejeordningen, skolelægeordningen, tandplejeordningen og sygeforsikring.
Bestemmelserne betyder, at personer med fast bopæl inden for Rigsfællesskabet har adgang til at modtage ydelser inden for de områder, som det færøske sundhedsvæsen omfatter.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om sundhedsvæsenet på Færøerne, at personer, der har bopæl andetsteds end i lande inden for Rigsfællesskabet, men som opholder sig midlertidigt på Færøerne, har adgang til at modtage ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, såfremt hensigten med opholdet ikke har været at opnå sygehusbehandling, og patienten ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i bopælsamtskommunen eller i øvrigt trænger til øjeblikkelig hjælp.
Efter § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om sundhedsvæsenet på Færøerne har personer, der flytter til Færøerne fra andre lande end Danmark og Grønland, først ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1 stk. 2, 6 uger efter tilflytningen. I henhold til § 2, stk. 3, 2. pkt., har personer, der flytter til Færøerne fra de øvrige lande i Rigsfællesskabet, ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, straks efter tilflytningen. Efter § 2, stk. 3, 3. pkt., kan Landsstyret fastsætte nærmere regler om at grupper af personer, som tilflytter til Færøerne, skal gives adgang til ydelser på de områder, der er nævnt i lovens § 1, stk. 2, umiddelbart efter tilflytningen eller efter kortere tids bopæl end 6 uger.
Det foreslås, at § 2 ophæves.
Forslaget vil betyde, at de nærmere regler om retten til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne vil blive ophævet.
Færøernes hjemmestyre vil herefter selv – uafhængigt af danske myndigheder – kunne fastsætte regler om adgangen til bl.a. sygehusvæsen, kommunelægeordning, forebyggende sundhedsordninger for børn og unge m.m. efter lovens § 1, stk. 1.
Herved fastsættes en mere generel ramme for, at Færøernes hjemmestyre kan fastsætte regler om adgangen til ydelser i det færøske sundhedsvæsen.
Forslaget medfører dermed også, at Færøernes hjemmestyre opnår større selvbestemme i forhold til at fastsætte egne regler om hvilke persongrupper, der skal have adgang til ydelser i det færøske sundhedsvæsen.
Det forudsættes, at der sikres gensidighed i adgangen til sundhedsvæsnet på tværs af rigsfællesskabet, således at der en gensidig og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser landene imellem. Herved skal det sikres, at borgere med bopæl i Danmark eller i Grønland har lige adgang til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne, som personer med bopæl på Færøerne har, når de opholder sig i Danmark eller i Grønland.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
| | | | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ------------------------------------------------------------------------------------------ | | Gældende formulering | | Lovforslaget | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | I lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne, foretages følgende ændring: | | | | | | § 2. Personer, der har bopæl på Færøerne, har ret til at modtage ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2. Stk. 2. Personer, som har bopæl andetsteds i Kongeriget Danmark, men som opholder sig midlertidigt på Færøerne, har ret til at modtage ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, såfremt hensigten med opholdet ikke har været at opnå sygehusbehandling og patienten ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i bopælsamtskommunen eller i øvrigt trænger til øjeblikkelig hjælp. Stk. 3. Personer, der flytter til Færøerne fra udlandet, har først ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, 6 uger efter tilflytningen. Personer, der tilflytter fra den øvrige del af Kongeriget Danmark, har dog ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, straks efter tilflytningen. Landsstyret kan fastsætte regler om, at nærmere angivne persongrupper har adgang til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, umiddelbart efter tilflytningen eller efter kortere tids bopæl end 6 uger. Stk. 4. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om gensidig ydelse af sygehjælp efter denne lov. | | 1. § 2 ophæves. |