Forslag til Lov om ændring af lov om solarier, lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og forskellige andre love (18-års aldersgrænse for solariebrug samt styrket alderskontrol og indsats mod nikotin m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Der fremgår af § 2 i lov om solarier en række definitioner for begreber, der indgår i loven. Det følger af § 2, nr. 2, at der ved solcenter skal forestås en lokalitet, hvor der stilles et eller flere solarier til rådighed for offentligheden.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i gældende ret, jf. Folketingstidende 2023-2024, tillæg A, L 120 som fremsat, side 15, at der ved et solcenter forstås enhver lokalitet, hvor der stilles solarier til rådighed for offentligheden med henblik på kosmetisk brug af UV-lys. Begrebet solcenter skal således forstås i bredeste forstand. Et rum i f.eks. en idrætshal, et hotel eller et motionscenter, hvor der stilles solarier til rådighed for brugerne af idrætshallen eller hotellets og motionscentrets kunder, vil således være omfattet.

Det foreslås, at overalt i loven ændres »solcenter« til »solariecenter«, »solcentre« ændres til »solariecentre«, »solcenteret« ændres til »solariecenteret«, og »Solcenter« ændres til »Solariecenter«.

De foreslåede ændringer indeholder udelukkende en sproglig ændring der har til formål at ændre begreberne og ændrer ikke på definitionen, som fremgår i lov om solarier og er uddybet i bemærkningerne til bestemmelsen jf. ovenstående afsnit.

Hensigten med ændringen er, at kunstigt frembragt ultraviolet stråling fra solarier ikke skal forbindes med naturlig sol, da solarier udsender uv-stråling med højere intensitet end sommersolen i Danmark, og man på kort tid får store uv-doser overalt på kroppen.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i lov om solarier, er Sikkerhedsstyrelsen kontrolmyndighed. Sikkerhedsstyrelsen har ansvaret for, at føre et register over solcentre samt at føre kontrol med overholdelsen af loven og de i medfør af loven udstedte regler.

I forbindelse med det flerårige statslige arbejdsprogram har Erhvervsministeriet besluttet, at Sikkerhedsstyrelsen fusioneres med Erhvervsstyrelsen med virkning fra 1. januar 2026. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen fra 1. januar 2026 vil varetage de opgaver, som Sikkerhedsstyrelsen hidtil har varetaget.

Det foreslås, at ’Sikkerhedsstyrelsen’ ændres til ’Erhvervsstyrelsen’ overalt i loven.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Sikkerhedsstyrelsen pr. 1. januar 2026 fusionerede med Erhvervsstyrelsen.

Til nr. 3

Der fremgår af § 2 i lov om solarier, hvad der skal forstås ved en række begreber i loven.

Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nr. 9, hvorefter alderskontrolsystem defineres som et kontrolsystem, der entydigt bekræfter, at solariebrugerens alder er i overensstemmelse med aldersgrænsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der tilføjes en definition af alderskontrolsystem til loven. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at der med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås at indføre en aldersgrænse for solariebrug.

Alderskontrolsystemet skal bekræfte, at forbrugerens alder er i overensstemmelse med den fastsatte aldersgrænse, dvs. at brugeren har den relevante minimumsalder. Systemet skal ikke nødvendigvis bekræfte brugerens eksakte alder. Et alderskontrolsystem kan f.eks. være et IT-system. Ved IT-system kan eksempelvis forstås brug af den nationale identitetstegnebog eller brugeroprettelse med pas eller anden gyldig legitimation.

Til nr. 4

Der er efter gældende ret i lov om solarier ikke fastsat en aldersgrænse for solariebrug i Danmark. Dermed kan solarier benyttes af alle uanset alder. I bemærkningerne til lovforslaget om lov om solarier fra 2014 fremgår det, at lovforslaget ikke lægger op til at indføre en aldersgrænse for brug af solarier, som ellers var foreslået af den tværministerielle arbejdsgruppe for solarier, jf. Folketingstidende 2013-2014, tillæg A, L 163 som fremsat, side 8.

Begrundelsen var dengang, at børn og unges solarievaner gik i den rigtige retning. Dengang viste udviklingen, at andelen af 15-25-årige, der gik i solarium, var faldet fra 41 pct. i 2008 til 15 pct. i 2012. Samtidig viste tallene at andelen af de 15-25-årige, der aldrig havde brugt solarium, var steget fra 34 pct. i 2008 til 57 pct. i 2012.

Det foreslås, at der efter § 2 indsættes § 2 a.

Det foreslås i § 2 a, stk. 1, at et solarium ikke må stilles til rådighed for personer under 18 år.

Den foreslåede ændring vil medføre, at personer under 18 år fremover ikke må gøre brug af offentligt tilgængelige solarier.

Offentligt tilgængelige solarier forstås i overensstemmelse med lovens anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 2013-2014, tillæg A, L 163 som fremsat, side 11. Det henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere beskrivelse heraf.

Aldersgrænsen træder, jf. lovforslagets § 8, i kraft fra den 1. januar 2027.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 2, at en indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller drive et alderskontrolsystem, hvormed det sikres, at kun personer, som er fyldt 18 år, har adgang til at bruge solariet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller drive et alderskontrolsystem, hvormed det forud for salgstidspunktet kontrolleres, at solariebrugeren er fyldt 18 år.

Gyldigt billedlegitimation kan f.eks. være et pas, et fysisk eller digitalt kørekort, et legitimationsbevis eller aldersbevis med foto fra den nationale digitale identitetstegnebog eller et legitimationskort med foto udstedt af kommunen til personer over 15 år, jf. bekendtgørelse nr. 1220 af 21. november 2017 om udstedelse af legitimationskort.

Der stilles ikke krav om, at solariecentre skal have et elektronisk alderskontrolsystem. Det vil således være op til det enkelte solariecenter at beslutte, hvordan man konkret vil sikre, at gældende lovgivning overholdes. Ibrugtagen af et alderskontrolsystem udelukker ikke muligheden for at kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation. Det vil sige, at der i forskellige situationer kan gøres brug af forskellige metoder til alderskontrol.

Der vil ikke blive udviklet et centralt elektronisk alderskontrolsystem, som solariecentre kan benytte til elektronisk at verificere en kundes alder. Det vil være op til den enkelte indehaver eller forpagter at anskaffe et alderskontrolsystem. Der vil ligeledes ikke være krav om brug af én central aldersverifikationsløsning, som kan benyttes i samspil med et alderskontrolsystem, og som brugere dermed kan vælge af benytte til elektronisk at verificere deres alder.

Digitaliseringsstyrelsen stiller fra foråret 2026 en national digital identitetstegnebog til rådighed, jf. L 48 Forslag om den nationale digitale identitetstegnbog, som vil være en løsning, brugere blandt andet vil kunne benytte til at verificere deres alder overfor et elektronisk alderskontrolsystem. For at sikre metodefrihed kan der også gøres brug af andre aldersverifikationsløsninger end den nationale digitale identitetstegnebog til at verificere en alder i et elektroniske alderskontrolsystem. Disse verifikationsløsninger skal leve op til en række krav, som fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. stk. 3. Det vil være den enkelte indehaver eller forpagters ansvar at sikre og være i stand til at dokumentere over for myndighederne, at det pågældende elektroniske alderskontrolsystem lever op til gældende lovgivning.

Ved mistanke om, at det effektive alderskontrolsystem forsøges omgået ved eksempelvis identitetsmisbrug eller dokumentfalsk, kan der indgives anmeldelse til politiet.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om fremvisning af gyldig billedlegitimation og alderskontrolsystemer efter stk. 2, herunder om de nærmere krav til systemerne, aldersverifikationsløsninger, og om indehaverens pligt til at give Erhvervsstyrelsen oplysninger om systemernes indhold og anvendelse.

Hensigten med reguleringen er blandt andet at sikre høj data- og privatlivsbeskyttelse ved de elektroniske alderskontrolsystemer og aldersverifikationsløsninger, der måtte blive anvendt, samt at sikre systemets og løsningers effektivitet i forhold til alderskontrol og dermed mindske eventuelle omgåelsesmuligheder.

Bemyndigelsen giver mulighed for fastsættelse af krav for at sikre beskyttelse af solariebrugernes data, f.eks. i form af at systemerne ikke må opbevare andre oplysninger om brugerne, end hvad der er nødvendigt for understøttelse af aldersverifikation. Ligeledes kan der fastsættes krav om overførsel af og deling af data, således det blandt andet sikres, at der alene opbevares information om, hvorvidt borgeren er gammel nok, og at udbyderne ikke får kendskab til, hvor og hvornår borgere benytter løsningen.

Alderskontrolsystemet skal bekræfte, at forbrugeren lever op til den fastsætte aldersgrænse. Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan der fastsættes regler om, at i forbindelse med aldersverifikation må der blandt andet ikke opbevares data om borgerens præcise alder, fødselsdag eller andre personoplysninger om borgeren, der ikke er nødvendige for at bekræfte, at borgeren lever op til en given aldersgrænse.

Yderligere kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte krav om, at aldersverifikationsløsningerne skal indeholde misbrugsbegrænsninger, hvilket f.eks. kan være i form af krav om anvendelse af biometri eller pinkode, som skal ske umiddelbart forud for verificeringen.

Endelig giver bemyndigelsen mulighed for fastsættelse af krav der skal sikre, at et pågældende alderskontrolsystem lever op til gængse sikkerheds- og kvalitetspraksisser, f.eks. inden for cybersikkerhed og webtilgængelighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 5

Der fremgår af § 3 i lov om solarier en række bestemmelser for hvilke typer solarier, en indehaver eller forpagter må anvende. I gældende ret fastsætter § 3 stk. 1, at det er tilladt at anvende solarier af uv-type 3 i bemandede og ubemandede solcentre, mens lovens § 3, stk. 2, fastsætter, at det kun er tilladt at anvende uv-type 1 og uv-type 2 i bemandede solariecentre. Lovens § 3 stk. 3, fastsætter et forbud mod solarier med uv-type 4. Lovens § 4 stk. 1, fastsætter krav til uddannelse og træning af ansatte i bemandede solcentre med uv-type 1 og uv-type 2 og til ansattes rådgivning af solariebrugere. For en beskrivelse af uv-typer henvises til lovens § 2, nr. 5-8.

Reguleringen i § 3, stk. 1-3, i lov om solarier vedrørende anvendelsen af uv-typerne er udtømmende. Det er således ikke tilladt at anvende solarier, der falder uden for de nævnte solarietyper, eller som består af en kombination af disse, medmindre der er givet dispensation efter § 3, stk. 4, hvoraf det fremgår, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med erhvervsministeren kan dispensere fra kravene i § 3, stk. 1-3, § 5, stk. 1, nr. 1-4, og § 5, stk. 2, når solariet på anden måde sikrer en forbedret beskyttelse af solariebrugerne, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 163 som fremsat, side 16.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at solarier af UV-type 1 og UV-type 2 har en mindre grad af UV-B stråling end UV-type 3 solarier. UV-B stråling har ca.1000 gange større evne til at fremkalde rødme og forbrænding end samme mængde UV-A stråling, hvorfor det vurderes, at der er en forøget risiko for, at solariebrugeren vil udsætte sig for en samlet større stråling ved ophold i UV-type 1 og UV-type 2 solarier som følge af, at der fremkommer rødme på et senere tidspunkt.

Det foreslås, at i § 3, stk. 1, ændres »uv-type 1, uv-type 2 eller uv-type 3, jf. dog stk. 2« til »uv-type 3«.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det fremadrettet ikke er tilladt for en indehaver eller forpagter af et solariecenter at anvende solarier med uv-type 1 og uv-type 2 uanset om solariecenteret er bemandet eller ej. For både bemandede og ubemandede solariecentre vil det således kun være tilladt at anvende solarier af uv-type 3.

Med den foreslåede ændring forbedres strålebeskyttelsen af solariebrugerne.

Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter det foreslås, at forbuddet mod solarier af uv-type 1 og uv-type 2, ikke gælder ikke for solarier, der stilles til rådighed for offentligheden i bemandede solcentre, og som blev anskaffet før 1. maj 2026. Indehaveren eller forpagteren, der stiller solariet til rådighed, har pligt til at informere brugeren af solariet om, at det ikke er tilrådeligt at bruge et solarie af uv-type 1 og uv-type 2 uden forinden at have rådført sig med en læge herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 6

Der fremgår af lov om solarier en række bestemmelser om, hvilke typer af solarier, der må anvendes og hvilke typer, der ikke må anvendes. Af § 3, stk. 2 i gældende ret fremgår det, at solarier af uv-type 1 og uv-type 2 kun må anvendes i bemandede solcentre.

Det foreslås, at § 3, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det fremadrettet ikke er tilladt for en indehaver eller forpagter af et solariecenter at anvende solarier med uv-type 1 og uv-type 2 uanset om solariecenteret er bemandet eller ej. For både bemandede og ubemandede solcentre vil det således kun være tilladt at anvende solarier af uv-type 3.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 7

Der fremgår af lov om solarier en række bestemmelser om, hvilke typer af solarier, der må anvendes og hvilke typer, der ikke må anvendes. Af § 3, stk. 3 i gældende ret fremgår det, at solarier af uv-type 4 må ikke anvendes.

Det foreslås at der i § 3, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter »Solarier af« »uv-type 1, uv-type 2 og«.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det fremadrettet ikke er tilladt for en indehaver eller forpagter af et solariecenter at anvende solarier med uv-type 1 og uv-type 2 uanset om solariecenteret er bemandet eller ej. For både bemandede og ubemandede solcentre vil det således kun være tilladt at anvende solarier af uv-type 3.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ændringen til § 3, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Til nr. 8

Der fremgår af § 3 i lov om solarier en række bestemmelser om, hvilke typer af solarier, der må anvendes og hvilke typer, der ikke må anvendes.

Det foreslås, at der i lovens § 3 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 2, som nyt stk. 3, hvorefter forbuddet mod solarier af uv-type 1 og uv-type 2, jf. stk. 2, ikke gælder for solarier, der stilles til rådighed for offentligheden i bemandede solcentre, og som blev anskaffet før 1. maj 2026. Indehaveren eller forpagteren, der stiller solariet til rådighed, har pligt til at informere brugeren af solariet om, at det ikke er tilrådeligt at bruge et solarie af uv-type 1 og uv-type 2 uden forinden at have rådført sig med en læge herom.

Den foreslåede ændring vil medføre, at forbuddet mod solarier af uv-type 1 og uv-type 2, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5-7, ikke gælder for solarier, der stilles til rådighed for offentligheden i bemandede solcentre, og som blev anskaffet før 1. maj 2026.

Indehaveren eller forpagteren, der stiller et solarie af uv-type 1 eller uv-type 2 til rådighed, har dog pligt til at informere brugeren af solariet om, at det ikke er tilrådeligt at bruge et solarie af uv-type 1 og uv-type 2 uden forinden at have rådført sig med en læge herom.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5-7.

Til nr. 9

Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov om solarier, at ministeren for sundhed og forebyggelse efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren kan undtage et solarium fra de i § 3, stk. 1-3, § 5, stk. 1, nr. 1-4, og § 5, stk. 2, nævnte krav til apparaturet, når solariet på anden måde sikrer en forbedret beskyttelse af solariebrugerne.

Det foreslås, at i § 3, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 1-3, § 5, stk. 1, nr. 1-4« til »§ 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1, nr. 1-5«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6 og 11, hvor henholdsvis § 3, stk. 2, foreslås ophævet, hvorefter stk. 3 bliver stk. 2, samt der foreslås indsat et nyt nr. 2 i § 5, stk. 1.

Til nr. 10

I § 4, stk. 1, i lov om solarier, fastsættes, at en eller flere ansatte i bemandede solariecentre skal have gennemgået uddannelse og træning. Efter lovens § 4, stk. 2, bemyndiges ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte regler om krav til uddannelse og træning af ansatte i bemandede solcentre, der anvender solarier af uv-type 1 eller uv-type 2 og krav til ansattes rådgivning af solariebrugerne. For en beskrivelse af uv-typer henvises til lovens til § 2, nr. 5-8.

Hensigten med bestemmelsen i gældende ret har været i bekendtgørelsesform at stille krav i forhold til de ansattes kompetencer til at kunne rådgive den enkelte bruger om korrekt brug, helbredsrisiko og mulige skader, ligesom det er hensigten at fastlægge en rådgivningspligt overfor solariebrugerne for ansatte i bemandende solcentre med solarier af uv-type 1 og uv-type 2, herunder nærmere krav til de ansattes rådgivning i form af få væsentlige anbefalinger vedrørende korrekt brug, helbredsrisiko og mulige skader ved brug af solariet.

Det foreslås, at § 4 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved lov fremover ikke fastsættes krav om, at en eller flere ansatte i bemandede solcentre ikke skal have gennemgået uddannelse og træning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås at det fremadrettet ikke vil tilladt for en indehaver eller forpagter af et solariecenter at anvende solarier med uv-type 1 og uv-type 2 uanset om solariecenteret er bemandet eller ej. Som følge heraf vil der ikke være behov for uddannet personale i de bemandede solariecentre til at vejlede om solarier med uv-type 1 og uv-type 2.

Der henvises dog til lovforslagets § 1, nr. 8, hvormed det foreslås, at forbuddet mod solarier af uv-type 1 og uv-type 2, ikke gælder for solarier, der stilles til rådighed for offentligheden i bemandede solcentre, og som blev anskaffet før 1. maj 2026, men at indehavere eller forpagtere, der måtte stille sådanne solariet til rådighed, har pligt til at informere brugeren af solariet om, at det ikke er tilrådeligt at bruge et solarie af uv-type 1 og uv-type 2 uden forinden at have rådført sig med en læge herom.

Bestemmelsen i gældende rets § 4, stk. 2, hvor ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte regler om krav til uddannelse og træning af ansatte i bemandede solcentre, der anvender solarier af UV-type 1 eller UV-type 2 og krav til ansattes rådgivning af solariebrugerne, er aldrig blevet implementeret.

Til nr. 11

Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om solarier, at en indehaver eller forpagter, der stiller et solarie til rådighed, skal sikre, at solariets effektive udstråling ikke overstiger 0,3 W/m2 vægtet efter det spektrum for rødmepåvirkninger, der fremgår af tabellen i lovens bilag 1.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 1 et nr. 2, hvorefter udstrålingen i bølgelængdeintervallerne 250-320 nm og 320-400 nm skal hver for sig være mindre end 0,15 W/m2.

Med den foreslåede ændring stilles krav om, at indehaveren eller forpagteren af et solarie samtidig skal sikre, at fordelingen mellem UVA- og UVB- stråling for den enkelte solarietype ikke overskrides.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovens § 5, stk. 1, nr. 1, hvorefter der kun stilles krav til den samlede effektive udstråling, som ikke må overskrides, men at i praksis kan et solarie overskride enten grænseværdierne for UVA- eller UVB-stråling uden at den samlede grænseværdi overskrides. Erhvervsstyrelsen har som tilsynsmyndighed erfaret, at dette jævnligt sker i praksis, hvilket kan give anledning til uklarhed om, hvornår der er tale om en overtrædelse i forbindelse med kontrollen. Ændringen skal samtidig forbedre brugernes sikkerhed for, at strålegrænserne bliver overholdt.

I lovbemærkningerne til gældende lov fremgår grænseværdierne for hhv. UVA og UVB-stråling i de forskellige typer af solarier jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 163 som fremsat, side 15. Det foreslås at anvende samme værdier i den forslåede bestemmelse, som fremgår vedrørende uv-type 3 i lovbemærkningerne til gældende ret.

Til nr. 12

Det fremgår af § 5 stk. 2, i lov om solarier, at en indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, skal sikre, at brugeren af solariet har adgang til beskyttelsesbriller, der yder tilstrækkelig beskyttelse af øjnene. I lovbemærkningerne til gældende lov fremgår det, at kravet betragtes som opfyldt, hvis solariecentret enten stiller de lovpligtige beskyttelsesbriller gratis til rådighed eller mod betaling sælger dem til solariecentrets brugere.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, efter »skal sikre, at brugeren af solariet har adgang til« indsættes »eller nemt kan få adgang til«.

Det foreslåede indebærer, at det tydeliggøres, at en indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed har metodefrihed til at stille beskyttelsesbriller til rådighed for solariebrugeren.

Med nem adgang forestås, at solariebrugeren har mulighed for at anskaffe sig beskyttelsesbriller i solariecenteret, f.eks. ved at leje eller købe dem i en automat.

Efter den foreslåede ændring præciseres det således i loven, hvornår kravet om beskyttelsesbriller ikke er opfyldt, hvilket også tydeliggøre det for de tilsynsførende på solarieområdet, hvornår det er tale om en overtrædelse.

Til nr. 13

Det fremgår af § 5 stk. 4, i lov om solarier, at en indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, skal sikre, at en let forståelig betjeningsvejledning er ophængt på eller ved solariet. Af bemærkningerne til gældende lov fremgår desuden, at betjeningsvejledningen skal omfatte producenternes instruktion i brugen af apparatet.

Det foreslås, at i § 5, stk. 4, indsættes efter »skal sikre, at en let forståelig« »skriftlig«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at betjeningsvejledning skal være skriftligt. Formålet med bestemmelsen er at stille krav til formen af betjeningsvejledningen og dermed præcisere, at kravet f.eks. ikke er opfyldt hvis vejledningen er indtalt og afspilles for forbrugeren.

Til nr. 14

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om solarier, at et solcenter skal registreres hos Sikkerhedsstyrelsen og at såfremt, der sker ændringer i forhold til de registrerede oplysninger, har den indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, pligt til at opdatere de registrerede oplysninger inden for rimelig tid.

Det foreslås, at i § 6, stk. 1, 3. pkt., ændres »rimelig tid« til »30 dage«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at sker der ændringer i forhold til de registrerede oplysninger, har den indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, pligt til at opdatere de registrerede oplysninger inden for 30 dage.

Til nr. 15

Det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om solarier, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i denne lov og regler fastsat i medfør af loven.

Det foreslås, at i § 7 indsættes efter stk. 2 som nytstk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsens repræsentanter som led i kontrolforpligtigelserne efter stk. 1, kan kræve, at ejeren eller en stedfortræder af solariecenteret møder op ved solariecenteret med henblik på at give Erhvervsstyrelsens repræsentanter adgang til solariecenteret.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen fremover kan kræve, at indehaveren af en et solariecenter eller en stedfortræder møder fysisk op i forbindelse med, at Erhvervsstyrelsen foretager kontrol i solariecenteret.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvormed det foreslås, at en indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, skal drive et alderskontrolsystem, hvormed det forud sikres, at kun personer, som er fyldt 18 år, har adgang til at bruge solariet.

Som følge af den foreslåede bestemmelse bliver stk. 3-5 herefter stk. 4-6. Den foreslåede ændring har ikke betydning for bemyndigelsesbestemmelsen, jf. stk. 5, som bliver stk. 6, og regler udstedt i medfør heraf.

Til nr. 16

Det fremgår af § 7, i lov om solarier, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i denne lov og regler fastsat i medfør af loven.

Det foreslås, at indsætte § 7 a som ny bestemmelse, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan påbyde en indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, som ikke opfylder kravene i § 5, stk. 1, nr. 3-6 og § 5, stk. 2-5, at bringe forholdene i orden inden for en nærmere angivet frist.

Med den foreslåede ændring indføres en dedikeret påbudshjemmel i lov om solarier, således at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med styrelsens kontrol på solarieområdet har mulighed for at følge op på mangler i solariecenteret med et påbud om at bringe forholdene i orden inden for en given frist. Påbudshjemlen kan eksempelvis anvendes i tilfælde hvor styrelsens kontrol finder, at der ikke er adgang til beskyttelsesbriller, eller hvor generelle sundhedsråd om brug af solarier ikke er hængt op, jf. lovens § 5, stk. 2 og 5.

I tilfælde af overskridelse af strålegrænserne eller manglende registrering vil forholdet fortsat skulle politianmeldes uden forudgående påbud.

Dette er i overensstemmelse med den gældende praksis for anvendelse af påbud, og der er ikke tilsigtet en udvidelse af anvendelsen af påbud i sager på solarieområdet.

Til nr. 17

Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om solarier, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde overtrædelser af § 3, stk. 1-3, § 5, stk. 1, nr. 1, § 6, stk. 1, og § 10, stk. 4, 2. pkt.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 3, stk. 1-3, er i udgangspunkt 15.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde af overtrædelse af bestemmelserne forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 25.000 kr., jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 163 som fremsat, side 49.

Det foreslås, at i § 9, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1-3, § 5, stk. 1, nr. 1, § 6, stk. 1, og § 10, stk. 4, 2. pkt.« til »§ 2 a, stk. 1 og 2, § 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1, nr. 1, § 6, stk. 1, § 7, stk. 3 og § 10, stk. 4, 2. pkt.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelser af § 2 a, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 3, som foreslås indført med lovforslagets § 1, nr. 4 og 15, straffes med bøde.

For så vidt angår § 2 a, stk. 1 og 2, om aldersgrænser for brug af solarier, samt manglende overholdelse af kravet om at drive et alderskontrolsystem, som foreslås indført med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås bødeniveauet fastsat til 15.000 kr. i førstegangstilfælde, 25.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde.

Fastsættelsen af straffen for overtrædelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau kan fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 7, stk. 3, som foreslås indført med lovforslagets § 1, nr. 15, medfører den foreslåede ændring, at møder ejeren eller en stedfortræder af solariecenteret ikke op ved solariecenteret med henblik på at give Erhvervsstyrelsens repræsentanter adgang til solariecenteret, da straffes det med bøde. Bødeniveauet foreslås fastsat til 5.000 kr.

Fastsættelse af straffen for overtrædelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau kan fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Tillige skal den foreslåede ændring ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5-7, hvor dele af lovens § 3 foreslås ændret.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at lovens nugældende § 3, stk. 2, som foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 6, ikke længere er strafbelagt. Samtidig giver den foreslåede ændring mulighed for at angive nærmere retningslinjer for forventningerne til strafniveauet efter lovens § 3, stk. 3, som bliver stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 7, hvor der indføres et forbud mod anvendelse af solarier med uv-type 1 og uv-type 2.

For så vidt angår § 3, stk. 2, om forbud mod anvendelse af solarier med uv-type 1 og uv-type 2, foreslås det, at forventningen til bødeniveauet er, at overtrædelse i udgangspunkt straffes med bøde på 15.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde af overtrædelse af bestemmelserne forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 25.000 kr. Det foreslåede bødeniveau følger således bødeniveauet for overtrædelse af det allerede gældende forbud mod uv-type 4. Den foreslåede ændring har ikke til hensigt, at ændre på det forventede bødeniveau for overtrædelse af forbuddet mod uv-type 4.

Fastsættelse af straffen for overtrædelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau kan fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 18

Det fremgår af § 9 i lov om solarier, hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at i forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 4, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

I lovens § 4, stk. 2, bemyndiges ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte regler om krav til uddannelse og træning af ansatte i bemandede solcentre, der anvender solarier af uv-type 1 eller uv-type 2 og krav til ansattes rådgivning af solariebrugerne.

Det foreslås, at § 9, stk. 2, affattes på ny, hvorefter at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der overtræder eller undlader at efterkomme et påbud fra Erhvervsstyrelsen meddelt i henhold til § 7 a.

Den forslåede ændring vil medføre, at der ikke længere kan udstedes bøder til personale i bemandede solcentre, som ikke har gennemgået uddannelse.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvor § 4 foreslås ophævet.

Den foreslåede ændring vil tillige medføre, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der overtræder eller undlader at efterkomme et påbud fra Erhvervsstyrelsen meddelt i henhold til § 7 a.

Den foreslåede ændring skal således ligeledes ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 16, hvor § 7 a foreslås indført.

Straffen for ikke at efterkomme Erhvervsstyrelsens afgørelser skal være med til at sikre en høj regelefterlevelse og sikre effektiviteten i kontrollen med solariecentre.

Det forudsættes, at straffen for overtrædelse eller manglende efterlevelse af påbud straffes med en bøde på 5.000 kr.

Fastsættelse af straffen for overtrædelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau kan fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 19

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om solarier, at loven træder i kraft den 1. august 2014, jf. dog stk. 2.

Det foreslås, at i § 10, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20, hvor § 10, stk. 2, foreslås ophævet.

Til nr. 20

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om solarier, at ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4.

I § 4, stk. 1, i lov om solarier, fastsættes, at en eller flere ansatte i bemandede solariecentre skal have gennemgået uddannelse og træning. Efter lovens § 4, stk. 2, bemyndiges ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte regler om krav til uddannelse og træning af ansatte i bemandede solcentre, der anvender solarier af uv-type 1 eller uv-type 2 og krav til ansattes rådgivning af solariebrugerne.

Det foreslås, at § 10, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ministeren for sundhed og forebyggelse ikke kan fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af § 4.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det foreslås at § 4 ophæves.

Til nr. 21

Det fremgår af § 10, stk. 3, at for solcentre, hvor der drives solcentervirksomhed ved lovens ikrafttræden, finder § 6, stk. 2, først anvendelse pr. 1. november 2014.

Det foreslås, at i § 10, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »solcentrevirksomhed« til »solarievirksomhed«.

Den foreslåede ændring indeholder udelukkende en sproglig ændring der har til formål at ændre begrebet og ændrer ikke på definitionen, som fremgår i lov om solarier.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ændringerne foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 om denne lovs ikrafttrædelse.

§ 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol med en række af kravene i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

I forbindelse med det flerårige statslige arbejdsprogram har Erhvervsministeriet besluttet, at Sikkerhedsstyrelsen fusioneres med Erhvervsstyrelsen med virkning fra 1. januar 2026. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen fra 1. januar 2026 vil varetage de opgaver, som Sikkerhedsstyrelsen hidtil har varetaget.

Det foreslås, at overalt i loven ændres »Sikkerhedsstyrelsen« til: »Erhvervsstyrelsen«, og »Sikkerhedsstyrelsens« ændres til: »Erhvervsstyrelsens«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Sikkerhedsstyrelsen pr. 1. januar 2026 fusionerede med Erhvervsstyrelsen.

Til nr. 2

Der fremgår af § 1, stk. 2-4, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år en række definitioner som fastsætter centrale begreber i loven.

Det fremgår af lovens § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, at ved tobaksvarer forstås varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes, tygges eller på anden måde indtages, hvis de helt eller delvis er fremstillet af tobak, og varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med varer omfattet af nr. 1.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at ved tobakssurrogat forstås i denne lov et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, og udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med produktet.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at ved urtebaseret rygeprodukt forstås i denne lov et produkt baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Det foreslås, at § 1, stk. 2-4, ophæves.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvor der foreslås tilføjet et nyt § 1 a i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, hvormed definitionsbestemmelserne foreslås placeret i et selvstændigt § 1 a.

Den foreslåede ændring har således ikke til hensigt at ændre på de nuværende definitioner i loven, men at præcisere allerede nugældende definitioner, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Det fremgår af § 1, stk. 2-4, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år en række definitioner som fastsætter centrale begreber i loven.

Det foreslås, at der efter § 1 indsættes § 1 a, hvorefter tobaksvarer, tobakssurrogat og urtebaseret rygeprodukt defineres i loven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven fremover indeholder et selvstændigt afsnit med definitionsbestemmelser. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvor lovens nuværende definitioner af henholdsvis tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter foreslås ophævet.

Det foreslås i § 1 a, nr. 1, at ved tobaksvarer forstås produkter, som kan anvendes, og som helt eller delvis består af tobak, uanset om tobakken er genetisk modificeret, samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter.

Definitionen af tobaksvarer vil efter den foreslåede ændring i højere grad afspejle definitionen af tobaksvarer jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v.

Ændringen foretages med henblik på ensretning på tværs af lovgivning, og har ikke til hensigt at ændre på den nugældende forståelse af tobaksvarer i denne lov.

Det foreslås i § 1 a, nr. 2, at ved tobakssurrogat forstås et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, og udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med produktet.

Definitionen af et tobakssurrogat i den foreslåede § 1 a, nr. 2, afspejler lovens nuværende § 1, stk. 3.

Den foreslåede ændring har således ikke til hensigt at ændre på den gældende definition af tobakssurrogat.

Det foreslås i § 1 a, nr. 3, at ved urtebaseret rygeprodukt forstås et produkt baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Definitionen af et urtebaseret rygeprodukt i den foreslåede § 1 a, nr. 3, afspejler lovens nuværende § 1, stk. 4.

Den foreslåede ændring har således ikke til hensigt at ændre på den gældende definition af urtebaseret rygeprodukt.

Til nr. 4

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ikke må sælges til personer under 18 år.

Det fremgår af lovens § 2 a, stk. 1, at den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. Forbuddet omfatter også proxysalg.

Det foreslås, at § 2 a, stk. 1, affattes på ny, hvorefter at til brug for håndhævelse af aldersgrænsen, der er fastsat i § 1, kan den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på fysiske salgssteder, kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller gøre brug af et alderskontrolsystem.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på fysiske salgssteder, kan kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller gøre brug af et alderskontrolsystem for at sikre, at der ikke sælges tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter til personer under 18 år, jf. lovens § 1, stk. 1.

Den der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter, det vil blandt andet sige butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. og ansat personale, skal sikre, at der ikke sælges tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter til personer under 18 år, jf. lovens § 1, stk. 1.

Ved ansat personale forstås ekspedienter, medhjælpere m.v. Det er uden betydning, om der er tale om lønnet eller ulønnet beskæftigelse.

Med den foreslåede ændring understøttes det, at butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. og butikspersonalet, kan føre den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke sælges tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter til personer under 18 år. Det er op til den enkelte, der erhvervsmæssigt sælger, at beslutte, hvordan dette sikres inden for loven, f.eks. ved brug af elektronisk alderskontrol, hvor alle kunder må formodes at skulle verificere deres alder, eller ved at efterspørge gyldig billedlegitimation fra nogen eller alle kunder.

I tilfælde hvor kunden, efter forespørgsel fra sælger, ikke kan fremvise billedlegitimation, fremviser mangelfuld legitimation eller ikke kan verificere sin alder elektronisk m.v., skal sælgeren undlade at gennemføre salget.

Gyldigt billedlegitimation kan f.eks. være et pas, et fysisk eller digitalt kørekort, et legitimationsbevis eller aldersbevis med foto fra den nationale digitale identitetstegnebog eller et legitimationskort med foto udstedt af kommunen til personer over 15 år, jf. bekendtgørelse nr. 1220 af 21. november 2017 om udstedelse af legitimationskort.

Der stilles ikke krav om, at den der erhvervsmæssigt på fysiske salgssteder sælger tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter skal have et elektronisk alderskontrolsystem. Det vil således være op til den enkelte detailforhandler at beslutte, hvordan man konkret vil sikre, at gældende lovgivning overholdes. Alderskontrol i forbindelse med fysisk salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter kan således også fortsat ske ved at spørge om gyldig billedlegitimation. Ibrugtagen af et alderskontrolsystem udelukker ikke muligheden for at kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation. Det vil sige, at der i forskellige salgssituationer kan gøres brug af forskellige metoder til alderskontrol.

Der vil ikke blive udviklet et centralt alderskontrolsystem, som fysiske salgssteder kan benytte til elektronisk at verificere en kundes alder ved salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Det vil derfor være op til den enkelte detailforhandler at anskaffe et alderskontrolsystem. Der vil ikke være krav om brug af én central aldersverifikationsløsning, som kan benyttes i samspil med et alderskontrolsystem, og som brugere dermed kan vælge af benytte til elektronisk at verificere deres alder.

Digitaliseringsstyrelsen stiller fra foråret 2026 den nationale digitale identitetstegnebog til rådighed, jf. L 48 Forslag om den nationale digitale identitetstegnbog, som vil være en aldersverifikationsløsning, som brugere blandt andet vil kunne benytte til at verificere deres alder overfor et alderskontrolsystem. For at sikre metodefrihed kan der altså også gøres brug af andre aldersverifikationsløsninger end den nationale digitale identitetstegnebog til at verificere en alder i et alderskontrolsystem. Disse verifikationsløsninger skal leve op til en række krav, som, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Såfremt den enkelte detailforhandler ønsker at anvende et alderskontrolsystem, vil det således være den enkelte detailforhandlers ansvar at sikre, at det pågældende alderskontrolsystem lever op til gældende lovgivning, samt at de aldersverifikationsløsninger, der kan anvendes i forbindelse med det pågældende alderskontrolsystem, er effektive og lever op til kravene, som fastsættes i medfør af § 2 a, stk. 7, som foreslås med lovforslagets § 2, nr. 8. Detailforhandleren vil i forbindelse med myndighedernes kontrol skulle kunne redegøre for og dokumentere, hvordan det valgte alderskontrolsystem effektivt verificerer køberens alder.

Det påhviler den, der erhvervsmæssigt sælger at sikre, at der ikke sælges tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter til personer under 18 år i strid med lovens § 1, stk. 1. Der henvises til lovens strafbestemmelse § 5 samt bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 13. Ved mistanke om, at det effektive alderskontrolsystem forsøges omgået ved eksempelvis identitetsmisbrug eller dokumentfalsk, kan der indgives anmeldelse til politiet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 5

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover må ikke sælges til personer under 16 år. Forbuddet omfatter også proxysalg.

Det fremgår af lovens § 2 a, stk. 2, at den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 16 år.

Det foreslås, at § 2 a, stk. 2, affattes på ny, hvorefter at til brug for håndhævelse af aldersgrænsen, der er fastsat i § 2, stk. 1, kan den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover på fysiske salgssteder, kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller gøre brug af et alderskontrolsystem.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover på fysiske salgssteder, kan kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller gøre brug af et alderskontrolsystem for at sikre, at der ikke sælges alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 16 år, jf. § 2, stk. 1.

Den der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover på fysiske salgssteder, det vil blandt andet sige butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v., og ansat personale, skal sikre, at der ikke sælges alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 16 år, jf. lovens § 2, stk. 1.

Ved ansat personale forstås ekspedienter, medhjælpere m.v. Det er uden betydning, om der er tale om lønnet eller ulønnet beskæftigelse.

Med den foreslåede ændring understøttes det, at butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. og butikspersonalet, kan føre den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke sælges alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 16 år. Det er op til den enkelte, der erhvervsmæssigt sælger, at beslutte, hvordan dette sikres inden for loven, f.eks. ved brug af elektronisk alderskontrol, hvor alle kunder må formodes at skulle verificere deres alder, eller ved at efterspørge gyldig billedlegitimation fra nogen eller alle kunder.

I tilfælde hvor kunden, efter forespørgsel fra sælger, ikke kan fremvise billedlegitimation, fremviser mangelfuld legitimation eller ikke kan verificere sin alder elektronisk m.v., skal sælgeren undlade at gennemføre salget.

Gyldigt billedlegitimation kan f.eks. være et pas, et fysisk eller digitalt kørekort, et legitimationsbevis eller aldersbevis med foto fra den nationale digitale identitetstegnebog eller et legitimationskort med foto udstedt af kommunen til personer over 15 år, jf. bekendtgørelse nr. 1220 af 21. november 2017 om udstedelse af legitimationskort.

Der stilles ikke krav om, at den der erhvervsmæssigt på fysiske salgssteder sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover skal have et elektronisk alderskontrolsystem. Det vil således være op til den enkelte detailforhandler at beslutte, hvordan man konkret vil sikre, at gældende lovgivning overholdes. Alderskontrol i forbindelse med fysisk salg af alkoholholdige drikkevarer kan således også fortsat ske ved at spørge om gyldig billedlegitimation. Ibrugtagen af et alderskontrolsystem udelukker ikke muligheden for at kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation. Det vil sige, at der i forskellige salgssituationer kan gøres brug af forskellige metoder til alderskontrol.

Der vil ikke blive udviklet et centralt alderskontrolsystem, som fysiske salgssteder kan benytte til elektronisk at verificere en kundes alder ved salg af alkoholholdige drikkevarer. Det vil derfor være op til den enkelte detailforhandler at anskaffe et alderskontrolsystem. Der vil ikke være krav om brug af én central aldersverifikationsløsning, som kan benyttes i samspil med et alderskontrolsystem, og som brugere dermed kan vælge af benytte til elektronisk at verificere deres alder.

Digitaliseringsstyrelsen stiller fra foråret 2026 den nationale digitale identitetstegnebog til rådighed, jf. L 48 Forslag om den nationale digitale identitetstegnbog, som vil være en aldersverifikationsløsning, som brugere blandt andet vil kunne benytte til at verificere deres alder overfor et alderskontrolsystem. For at sikre metodefrihed kan der også gøres brug af andre aldersverifikationsløsninger end den nationale digitale identitetstegnebog til at verificere en alder i et alderskontrolsystem. Disse verifikationsløsninger skal leve op til en række krav, som jf. lovforslagets § 2, nr. 8, fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Såfremt den enkelte detailforhandler ønsker at anvende et alderskontrolsystem, vil det således være den enkelte detailforhandlers ansvar at sikre, at det pågældende alderskontrolsystemlever op til gældende lovgivning, samt at de aldersverifikationsløsninger, der kan anvendes i forbindelse med det pågældende alderskontrolsystem, er effektive og lever op til kravene, som fastsættes i medfør af § 2 a, stk. 7, som foreslås med lovforslagets § 2, nr. 8. Detailforhandleren vil i forbindelse med myndighedernes kontrol skulle kunne redegøre for og dokumentere, hvordan det valgte alderskontrolsystem effektivt verificerer køberens alder.

Det påhviler den, der erhvervsmæssigt sælger at sikre, at der ikke sælges alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 16 år i strid med lovens § 2, stk. 1. Der henvises til lovens strafbestemmelse § 5 samt bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 13. Ved mistanke om, at det effektive alderskontrolsystem forsøges omgået ved eksempelvis identitetsmisbrug eller dokumentfalsk, kan der indgives anmeldelse til politiet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 6

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 må ikke sælges til personer under 18 år. Forbuddet omfatter også proxysalg.

Det fremgår af lovens § 2 a, stk. 4, at den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år.

Det foreslås at § 2 a, stk. 4, affattes på ny, hvorefter at til brug for håndhævelse af aldersgrænsen, der er fastsat i § 2, stk. 2, kan den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 på fysiske salgssteder, kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller gøre brug af et alderskontrolsystem.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 på fysiske salgssteder, kan kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller gøre brug af et elektronisk alderskontrolsystem for at sikre, at der ikke sælges alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 til personer under 18 år, jf. § 2, stk. 2.

Den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 på fysiske salgssteder, det vil blandt andet sige butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. og ansat personale, skal sikre, at der ikke sælges alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 til personer under 18 år, jf. lovens § 2, stk. 2.

Ved ansat personale forstås ekspedienter, medhjælpere m.v. Det er uden betydning, om der er tale om lønnet eller ulønnet beskæftigelse.

Med den foreslåede ændring understøttes det, at butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. og butikspersonalet, kan føre den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke sælges alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 til personer under 18 år. Det er op til den enkelte, der erhvervsmæssigt sælger, at beslutte, hvordan dette sikres inden for loven, f.eks. ved brug af elektronisk alderskontrol, hvor alle kunder må formodes at skulle verificere deres alder, eller ved at efterspørge gyldig billedlegitimation fra nogen eller alle kunder.

I tilfælde hvor kunden, efter forespørgsel fra sælger, ikke kan fremvise billedlegitimation, fremviser mangelfuld legitimation eller ikke kan verificere sin alder elektronisk m.v., skal sælgeren undlade at gennemføre salget.

Gyldigt billedlegitimation kan f.eks. være et pas, et fysisk eller digitalt kørekort, et legitimationsbevis eller aldersbevis med foto fra den nationale digitale identitetstegnebog eller et legitimationskort med foto udstedt af kommunen til personer over 1 år, jf. bekendtgørelse nr. 1220 af 21. november 2017 om udstedelse af legitimationskort.

Der stilles ikke krav om, at den der erhvervsmæssigt på fysiske salgssteder sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6, skal have et elektronisk alderskontrolsystem. Det vil således være op til den enkelte detailforhandler at beslutte, hvordan man konkret vil sikre, at gældende lovgivning overholdes. Alderskontrol i forbindelse med fysisk salg af alkoholholdige drikkevarer kan således også fortsat ske ved at spørge om gyldig billedlegitimation. Ibrugtagen af et alderskontrolsystem udelukker ikke muligheden for at kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation. Det vil sige, at der i forskellige salgssituationer kan gøres brug af forskellige metoder til alderskontrol.

Der vil ikke blive udviklet et centralt alderskontrolsystem, som fysiske salgssteder kan benytte til elektronisk at verificere en kundes alder ved salg af alkoholholdige drikkevarer. Det vil derfor være op til den enkelte detailforhandler at anskaffe et alderskontrolsystem. Der vil ikke være krav om brug af én central aldersverifikationsløsning, som kan benyttes i samspil med et alderskontrolsystem, og som brugere dermed kan vælge af benytte til elektronisk at verificere deres alder.

Digitaliseringsstyrelsen stiller fra foråret 2026 den nationale digitale identitetstegnebog til rådighed, jf. L 48 Forslag om den nationale digitale identitetstegnbog, som vil være en aldersverifikationsløsning, som brugere blandt andet vil kunne benytte til at verificere deres alder overfor et alderskontrolsystem. For at sikre metodefrihed kan der også gøres brug af andre aldersverifikationsløsninger end den nationale digitale identitetstegnebog til at verificere en alder i et alderskontrolsystem. Disse verifikationsløsninger skal leve op til en række krav, som, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Såfremt den enkelte detailforhandler ønsker at anvende et alderskontrolsystem, vil det således være den enkelte detailforhandlers ansvar at sikre, at det pågældende alderskontrolsystem lever op til gældende lovgivning, samt at de aldersverifikationsløsninger, der kan anvendes i forbindelse med det pågældende alderskontrolsystem, er effektive og lever op til kravene, som fastsættes i medfør af § 2 a, stk. 7, som foreslås med lovforslagets § 2, nr. 8. Detailforhandleren vil i forbindelse med myndighedernes kontrol skulle kunne redegøre for og dokumentere, hvordan det valgte alderskontrolsystem effektivt verificerer køberens alder.

Det påhviler den der erhvervsmæssigt sælger at sikre, at der ikke sælges alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 til personer under 18 år i strid med den foreslåede bestemmelse § 2, stk. 2. Der henvises til lovens strafbestemmelse § 5 samt bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 13. Ved mistanke om, at det effektive alderskontrolsystem forsøges omgået ved eksempelvis identitetsmisbrug eller dokumentfalsk, kan der indgives anmeldelse til politiet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 7

Det fremgår af § 2 a, stk. 6, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at butikker, hvor der foregår detailsalg af alkoholholdige drikkevarer, skal ved synlig skiltning, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, informere om aldersgrænsekravene for salg af alkoholholdige drikkevarer, jf. stk. 2-5 og § 2.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 113 som fremsat, side 7, at ved butikker forstås også salg på internettet.

Det foreslås, at i § 2 a, stk. 6, ændres »Butikker« til »Fysiske butikker«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet om synlig skiltning med aldersgrænsekravene for alkoholholdige drikkevarer fjernes ved salg af alkoholholdige drikkevarer på internettet og i ubemandede butikker.

Det skal ved det foreslåede forstås, at fysiske butikker ikke omfatter ubemandede butikker i bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil samtidig tydeliggøre, at det fortsat vil være et krav, at der ved detailsalg af alkoholholdige drikkevarer i fysiske butikker synligt skal skiltes med aldersgrænsekravene for salg af alkoholholdige drikkevarer. Skiltene med aldersgrænsekravene i fysiske butikker vil som i dag skulle være udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen vil fortsat stille skilte med de gældende aldersgrænser for salg af alkoholholdige drikkevarer til rådighed, som erhvervsdrivende, der erhvervsmæssigt markedsfører alkoholholdige drikkevarer ved fjernsalg og i ubemandede butikker, skal benytte, hvis den enkelte erhvervsdrivende finder, at skiltene positivt understøtter håndhævelsen af reglerne for salg af alkoholholdige drikkevarer jf. lovens § 2.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 8

Det fremgår af § 2 a, stk. 7, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at skilte med information om, at salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter kun kan finde sted ved overholdelse af aldersgrænsekravene for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, jf. stk. 1 og § 1, udarbejdes af Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 61, som fremsat, side 58-59, at bestemmelsen om synlig skiltning fremadrettet alene vil gælde i forbindelse med salg af alkoholholdige drikkevarer, og at såfremt et salgssted gerne vil have mulighed for at kunne vise et skilt med aldersgrænsen for køb af tobaksvarer, er det muligt i de tilfælde, hvor en køber har anmodet om køb, samt at der i givet fald skal være tale om aldersskilte udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Det foreslås, at § 2 a, stk. 7, affattes på ny, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om alderskontrolsystemerne efter stk. 1-5, herunder nærmere krav til systemerne, aldersverifikationsløsninger, og om sælgers pligt til at give Erhvervsstyrelsen oplysninger om indhold og anvendelse.

Med den foreslåede ændring ophæves lovens nuværende § 2 a, stk. 7, hvilket medfører, at reglerne vedr. skiltning med aldersgrænser for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter forenkles, og i den forbindelse at tydeliggøre, at der ikke er krav om at vise et skilt med aldersgrænsen for køb af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i tilknytning til at produktvalget foretages. Såfremt en erhvervsdrivende vælger at benytte sig af muligheden for at vise et skilt med aldersgrænse for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, skal det være i overensstemmelse med anden lovgivning på området, herunder reklameforbuddet, jf. § 3 i lov om forbud mod tobaksreklame.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 4, og § 5, nr. 1, hvori det blandt andet foreslås at tydeliggøre, at det er en mulighed at vise et skilt med aldersgrænsen for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter og elektroniske cigaretter m.v., i tilknytning til at produktvalget foretages, og at skiltene i så fald skal være udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om krav til de alderskontrolsystemer, der stilles krav om jf. lovens § 2 a, stk. 3 og 5, samt de alderskontrolsystemer som kan anvendes jf. § 2 a, stk. 1, 2 og 4, som foreslås indført med lovforslagets § 2, nr. 4-6.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil således fremover kunne fastsætte regler om det i stk. 3 og 5 nævnte alderskontrolsystem, som de, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer ved fjernsalg eller i ubemandede butikker, skal drive, samt om hvilke oplysninger om indhold og anvendelse, sælger vil være forpligtet til at oplyse Erhvervsstyrelsen ved kontrol.

Den foreslåede bemyndigelse for så vidt angår krav til alderskontrolsystemer ved fjernsalg er tilsvarende nugældende bemyndigelsesbestemmelser i lov om tobaksvarer m.v., jf. § 24, stk. 2, og lov om elektroniske cigaretter m.v., jf. § 15, stk. 4.

Endvidere vil den foreslåede ændring medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om det i stk. 1, 2, og 4 nævnte alderskontrolsystem, der foreslås indført med lovforslagets § 2, nr. 4-6, som de, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller alkoholholdige drikkevarer på fysiske salgssteder, kan vælge at gøre brug af. Indenrigs- og sundhedsministeren vil ligeledes kunne fastsætte nærmere regler om aldersverifikationsløsninger, der stilles til rådighed for borgerne, samt om hvilke oplysninger om indhold og anvendelse, sælger vil være forpligtet til at oplyse Erhvervsstyrelsen ved kontrol.

Hensigten med reguleringen er at sikre høj data- og privatlivsbeskyttelse ved de elektroniske alderskontrolsystemer og aldersverifikationsløsninger, der måtte blive anvendt på fysiske salgssteder, samt at sikre systemers og løsningers effektivitet i forhold til alderskontrol og dermed mindske eventuelle omgåelsesmuligheder.

Bemyndigelsen giver mulighed for fastsættelse af krav for at sikre beskyttelse af borgernes data, f.eks. i form af at systemerne ikke må opbevare andre oplysninger om borgere, end hvad der er nødvendigt for understøttelse af aldersverifikation. Ligeledes kan der fastsættes krav om overførsel af og deling af data, således det blandet andet sikres, at der alene opbevares information om, hvorvidt borgeren er gammel nok, og at udbyderne ikke får kendskab til, hvor og hvornår borgere benytter løsningen.

Alderskontrolsystemet skal bekræfte, at forbrugeren lever op til den fastsætte aldersgrænse for det pågældende produkt. Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan der fastsættes regler om, at i forbindelse med aldersverifikation må der blandet andet ikke opbevares data om borgerens præcise alder, fødselsdag eller andre personoplysninger om borgeren, der ikke er nødvendige for at bekræfte, at borgeren lever op til en given aldersgrænse.

Bemyndigelsen giver ligeledes mulighed for fastsættelse af krav for at sikre effektivitet og mindske omgåelsesmuligheder. Yderligere kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte krav om, at aldersverifikationsløsningerne skal indeholde misbrugsbegrænsninger, hvilket f.eks. kan være i form af krav om anvendelse af biometri eller pinkode, som skal ske umiddelbart forud for verificeringen.

Endelig giver bemyndigelsen f.eks. også mulighed for fastsættelse af krav der skal sikre, at et pågældende alderskontrolsystem lever op til gængse sikkerheds- og kvalitetspraksisser, f.eks. inden for cybersikkerhed og webtilgængelighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 9

Det fremgår af § 2 b, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at kravene i §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, overholdes. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter til enhver tid uden forevisning af legitimation har adgang til forhandleres butikslokaler med henblik på at kontrollere overholdelsen af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter mod behørig legitimation og uden retskendelse af enhver kan kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for kontrollen efter stk. 1.

Det foreslås, at i § 2 b, stk. 1 og2, ændres »§§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8« til »§§ 1, 2 og § 2 a, stk. 1-5, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 7«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Erhvervsstyrelsens forpligtelse til at føre kontrol med reglerne om synlig skiltning med information om aldersgrænserne for salg af alkoholholdige drikkevarer fjernes. Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at Erhvervsstyrelsens ret til adgang til forhandleres butikslokaler, med henblik på at kontrollere kravene om reglerne for synlig skiltning med information om aldersgrænserne for salg af alkoholholdige drikkevarer, fjernes.

Der er ikke tiltænkt en ændring af Erhvervsstyrelsens forpligtelse til at føre kontrol med reglerne salg af tobak, nikotin og alkohol til personer under de fastsatte aldersgrænser, jf. § 1 og 2 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 7, hvori det foreslås at kravet om synlig skiltning med aldersgrænsekravene for alkoholholdige drikkevarer fjernes ved salg af alkoholholdige drikkevarer på internettet og i ubemandede butikker, og hvori det foreslås at tydeliggøre, at det fortsat vil være et krav, at der ved detailsalg af alkoholholdige drikkevarer i fysiske butikker synligt skal skiltes med aldersgrænsekravene for salg af alkoholholdige drikkevarer. Ligeledes skal ændringen ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 8, hvorved § 2 a, stk. 7, affattes på ny, hvilket blandt andet indebærer en ophævelse af lovens nuværende § 2 a, stk. 7.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Erhvervsstyrelsen skal føre kontrol med reglerne udstedt i medfør af § 2 a, stk. 7, som foreslås indsat med lovforslagets § 2, nr. 8. Erhvervsstyrelsen vil således fremover føre kontrol med de regler indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter om alderskontrolsystemerne, jf. § 2 a, stk. 1-5.

Ændringen skal således også ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 4-6, hvorved det foreslås, at til brug for håndhævelse af lovens fastsætte aldersgrænser, kan der i fysiske butikker gøres brug af et alderskontrolsystem.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 2 b, stk. 4, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at Sikkerhedsstyrelsen i perioden fra den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2026 som led i kontrollen med overholdelse af kravene i § 1, stk. 1, § 2 og § 2 a, stk. 1, 2 og 4, samt regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, kan gøre brug af unge kontrolkøbere med skjult identitet, når der forinden ikke med rimelig grund er mistanke om, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, sker salg til personer under aldersgrænsen.

I bemærkningerne til § 2 b, stk. 4, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 173 som fremsat, side 35-36, er det anført, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne anvende unge kontrolkøbere i en periode på to år. Inden udløb af perioden vil der blive foretaget en evaluering med henblik på en drøftelse af, om ordningen skal forlænges, gøres permanent eller ophøre.

Det foreslås, at i § 2 b, stk. 4, ændres »30. juni 2026« til: »30. juni 2028«, og »samt regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8,« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at forsøgsordningen, hvor Erhvervsstyrelsen kan anvende unge kontrolkøbere med skjult identitet i deres kontrol med aldersgrænserne for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og alkoholholdige produkter i fysiske butikker, forlænges med to år frem til 30. juni 2028.

Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre på formålet eller rammerne for ordningen, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 173 som fremsat, side 10-11 og 35-36.

Den foreslåede ændring for så vidt angår, at »samt regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8,« udgår, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 9, hvormed det foreslås, at fjerne Erhvervsstyrelsens tilsynsforpligtelse med kravet om synlig skiltning ved salg af alkoholholdige drikkevarer i butikker, jf. § 2 a, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 11

Det fremgår af § 2 a, stk. 3, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at den, der erhvervsmæssigt markedsfører alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ved fjernsalg og i ubemandede butikker, skal drive et alderskontrolsystem, hvormed det på salgstidspunktet kontrolleres, at kunden er fyldt 16 år. Ligeledes fremgår af § 2 a, stk. 5, at den, der erhvervsmæssigt markedsfører alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 ved fjernsalg og i ubemandede butikker, skal drive et alderskontrolsystem, hvormed det på salgstidspunktet kontrolleres, at kunden er fyldt 18 år.

Det fremgår af § 2 b, stk. 1, som ændres med lovforslagets § 2, nr. 9, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at kravene i §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, overholdes.

Det foreslås, at i lovens § 2 b indsættes som nyt stk. 6, at Erhvervsstyrelsens repræsentanter som led i kontrollen med overholdelse af kravene i § 2 a, stk. 3 og 5, i ubemandede butikker, mod behørig legitimation kan kræve, at ejeren eller en stedfortræder af den ubemandede butik møder op ved butikken med henblik på at give Erhvervsstyrelsens repræsentanter adgang til butikkens butikslokaler m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen fremover kan kræve, at ejeren eller en stedfortræder af en ubemandet butik møder fysisk op med henblik på at give Erhvervsstyrelsens repræsentanter adgang til butikslokaler m.v. i kontroløjemed.

En ubemandet butik defineres som en fysisk selvbetjeningsbutik, hvor der i udgangspunktet ikke er fysisk tilstedeværelse af en medarbejder, og hvor kunden handler uden at være i kontakt med butikspersonale, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg B, L 53, side 6. Såfremt der er en medarbejder til stede i butikken, er det ikke med henblik på ekspedition, men f.eks. vareopfyldning.

Efter gældende retstilstand kan Erhvervsstyrelsen risikere, at kontrol med en ubemandet butiks alderskontrolsystem ikke er muligt, da Erhvervsstyrelsen potentielt ikke har adgang til selve butikken. Det betyder ligeledes, at Erhvervsstyrelsen ikke har mulighed for at konstatere, hvorvidt en ubemandet butik sælger alkoholholdige drikkevarer og dermed er omfattet af kravet om at drive et alderskontrolsystem.

Efter det foreslåede vil Erhvervsstyrelsens kontrol med ubemandede butikker skulle varsles inden kontrollen foretages som foreskrevet i § 5, stk. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Kravet om varsling kan ifølge lovens § 5, stk. 4, fraviges, hvis øjemedet med indgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives.

Det er vurderingen, at øjemedet som udgangspunkt ikke forspildes ved at varsle forud for kontrol med overholdelse af kravene fastsat i lovens § 2 a, stk. 3 og 5, hvorefter den, der erhvervsmæssigt markedsfører alkoholholdige drikkevarer i ubemandede butikker, skal drive et alderskontrolsystem, hvormed det på salgstidspunktet kontrolleres, at kunden er over de gældende aldersgrænser for salg af alkoholholdige drikkevarer.

Uvarslet kontrol i en ubemandet butik vil kunne komme på tale i tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen efter en konkret vurdering finder, at kravet om en forudgående underretning helt eller delvist kan fraviges i medfør af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4.

Underretning om varslet kontrol vil ske efter § 5 i retssikkerhedsloven. Det indebærer blandt andet, at Erhvervsstyrelsen senest 14 dage inden skal foretage en skriftlig underretning med oplysninger om tid og sted for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. forvaltningslovens § 24.

Der henvises i øvrigt til, at Erhvervsstyrelsens repræsentanter efter gældende § 2 b, stk. 2 og 3, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, til enhver tid uden forevisning af legitimation har adgang til forhandleres butikslokaler med henblik på at kontrollere overholdelsen af blandt andet reglerne efter § 2 a, stk. 3 og 5, samt mod behørig legitimation og uden retskendelse af enhver kan kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for kontrollen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelser bag det foreslåede.

Til nr. 12

Det fremgår af § 5 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 5, stk. 1, at for overtrædelse af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren, den, der erhvervsmæssigt markedsfører ved fjernsalg, m.v. med bøde. Det skal ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, er af grov eller gentagen karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse.

I bemærkningerne til § 5, stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 65 som fremsat, side 12, er det anført, at der med forslaget lægges op til, at strafniveauet i lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skærpes, således at bødestørrelserne fremover vil være henholdsvis 10.000 kr. for førstegangstilfælde, 20.000 kr. for andengangstilfælde og 40.000 kr. for tredjegangstilfælde. Ved efterfølgende overtrædelser vil bødestørrelsen bero på en konkret vurdering, som vil være afhængig af forsætlighed m.v.

I bemærkningerne til § 5, stk. 1, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53 som fremsat, side 78, er det anført, at for at sætte hårdere ind med salg af tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer til mindreårige angives højere bødeniveauer ved ulovlig markedsføring af tobak, nikotin og alkohol til mindreårige. Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af §§ 1-2 a, stk. 1-5, er i udgangspunktet 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 78-79.

Af bemærkningerne § 5, stk. 1, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53 som fremsat, side 78, fremgår det, at for så vidt angår § 2 a, stk. 6 og 7, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet.

Ved overtrædelse af §§ 1 og 2, som ligeledes omfatter et forbud mod proxysalg af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og alkoholholdige drikkevarer, er det i lovbemærkningerne angivet, at ved privatpersoners overtrædelse af forbuddet mod proxysalg er forventningen til bødeniveauet, at i førstegangstilfælde straffes det med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr., jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 78.

Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. og2. pkt., ændres »§§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8,« til »§§ 1, 2 og § 2 a, stk. 1-5 og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i bemærkningerne kan angives justerede forventninger til et bødeniveau for overtrædelse af §§ 1, 2 og § 2 a, stk. 1-5.

For §§ 1 og 2 og § 2 a, stk. 1-5, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 25.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 40.000 kr. I tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Det bemærkes, at formuleringen i forbindelse med opkrævning vil der – i lighed med politiets opkrævningspraksis – blive taget højde for eventuel lav omsætning, som fremgår af Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 78, ikke finder anvendelse. Ligeledes vil bødefastsættelse ved overtrædelse af § 2 a, stk. 1-5, fremover ikke påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning, som ellers beskrevet jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 78. Som beskrevet skal straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 finde anvendelse for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender ved politianmeldelser til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

For så vidt angår privatpersoners overtrædelse af forbuddet mod proxysalg, jf. §§ 1 og 2, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet. Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

For så vidt angår § 2 a, stk. 6-7, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 78. Det bemærkes dog, at formuleringen i forbindelse med opkrævning vil der – i lighed med politiets opkrævningspraksis – blive taget højde for eventuel lav omsætning, som fremgår af Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 78, ikke finder anvendelse. Som beskrevet skal straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 finde anvendelse for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom af 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning bag det foreslåede.

Til nr. 13

Det fremgår af § 5 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 5, stk. 1, at for overtrædelse af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren, den, der erhvervsmæssigt markedsfører ved fjernsalg, m.v. med bøde. Det skal ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, er af grov eller gentagen karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse.

I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3005, fremgår det, at ansvaret for, at forbuddet mod salg af tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer til personer under 16 år overholdes, påhviler alene nævnte personkreds. Er butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. en juridisk person, kan den juridiske person efter stk. 2 (nugældende stk. 4) pålægges bødeansvar. Det er en betingelse for at straffe butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v., at denne har handlet forsætligt eller uagtsomt, jf. straffelovens § 19. Butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. vil således kunne straffes for overtrædelse af bestemmelsen, hvis butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. selv har solgt tobak eller alkohol til barnet. Butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. vil endvidere efter omstændighederne kunne straffes, hvis vedkommende har undladt at instruere personalet om ikke at sælge tobak og alkoholholdige drikkevarer til personer under 16 år eller har undladt at føre fornødent tilsyn og kontrol med overholdelsen af bestemmelsen. Ansat personale vil derimod ikke kunne straffes for overtrædelse af forbuddet, hverken for eget salg eller for medvirken til butiksindehaverens, restauratørens, hotelværtens, kantineindehaverens m.v. overtrædelse. Det samme gælder en eventuel bestyrer eller lignende i en butik, der har det daglige ansvar for butikken uden at være ejer eller forpagter. Derimod vil en forpagter af f.eks. en butik, restaurant eller en kantine kunne straffes. Ligeledes vil en bestyrer af en restaurant, et hotel, en kantine m.v. kunne straffes, fordi vedkommende har samme strafferetlige ansvar for virksomhedens drift som indehaveren af det næringsbrev, der er knyttet til virksomheden.

I bemærkningerne til § 5, stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 65 som fremsat, side 12, er det anført, at der med forslaget lægges op til, at strafniveauet i lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skærpes, således at bødestørrelserne fremover vil være henholdsvis 10.000 kr. for førstegangstilfælde, 20.000 kr. for andengangstilfælde og 40.000 kr. for tredjegangstilfælde. Ved efterfølgende overtrædelser vil bødestørrelsen bero på en konkret vurdering, som vil være afhængig af forsætlighed m.v.

I bemærkningerne til § 5, stk. 1, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53 som fremsat, side 78, er det anført, at for at sætte hårdere ind med salg af tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer til mindreårige angives højere bødeniveauer ved ulovlig markedsføring af tobak, nikotin og alkohol til mindreårige. Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af §§ 1-2 a, stk. 1-5, er i udgangspunktet 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 78-79.

Af bemærkningerne § 5, stk. 1, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53 som fremsat, side 78, fremgår det, at for så vidt angår § 2 a, stk. 6 og 7, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet.

Ved overtrædelse af §§ 1 og 2, som ligeledes omfatter et forbud mod proxysalg af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og alkoholholdige drikkevarer, er det i lovbemærkningerne angivet, at ved privatpersoners overtrædelse af forbuddet mod proxysalg er forventningen til bødeniveauet, at i førstegangstilfælde straffes det med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr., jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 78.

Det foreslås, at § 5, stk. 1, affattes på ny, hvorefter, for overtrædelse af §§ 1, 2 og § 2 a, stk. 1-5, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 7, straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren, den, der erhvervsmæssigt markedsfører ved fjernsalg, m.v. med bøde. Det skal ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af §§ 1, 2 og § 2 a, stk. 1-5, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 7, er af grov eller gentagen karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse.

Forslaget vil indebære, at butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren, den, der erhvervsmæssigt markedsfører ved fjernsalg, m.v. straffes med bøde for overtrædelse af §§ 1 og 2 og § 2 a, stk. 1-5, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 7.

Der er med lovforslagets § 2, nr. 12, foreslået en ændring af § 5, stk. 1, med ikrafttrædelse den 1. maj 2026, og i den forbindelse en justeret forventning til bødestørrelse ved overtrædelse af § 1, § 2 og § 2 a, stk. 1-5.

Denne angivelse af forventningerne til bødestørrelserne af § 1, § 2 og § 2 a, stk. 1-5, videreføres med den foreslåede ændring. Det vil sige, at overtrædelse af §§ 1 og 2 og § 2 a, stk. 1-5, forventes i førstegangstilfælde straffes med bøde på 25.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 40.000 kr. I tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr.

Ansvaret for, at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter og alkoholholdige drikkevarer ikke sælges til personer under de gældende aldersgrænser, jf. lovens §§ 1 og 2, påhviler således alene den nævnte personkreds. Er butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v., en juridisk person, kan den juridiske person efter stk. 4 pålægges bødeansvar, jf. lovens § 5, stk. 4.

Det er en betingelse for at straffe butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. efter § 5, at denne har handlet forsætligt eller uagtsomt, jf. straffelovens § 19, jf. dog nedenstående vedrørende straffeansvar for juridiske personer. Butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. vil således kunne straffes for overtrædelse af bestemmelsen, hvis butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. selv har solgt tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter eller alkoholholdige drikkevarer til en person under de gældende aldersgrænser, jf. lovens §§ 1 og 2. Butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. vil endvidere – hvis denne har handlet forsætligt eller uagtsomt, jf. straffelovens § 19 – kunne straffes, hvis ansat personale har solgt tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter eller alkoholholdige drikkevarer til en person under de gældende aldersgrænser, jf. lovens §§ 1 og 2. Juridiske personer vil endvidere kunne straffes for ansattes handlinger, jf. lovens § 5, stk. 4, og straffelovens § 27.

Ansat personale vil derimod ikke kunne straffes for overtrædelse af forbuddet, hverken for eget salg eller for medvirken til butiksindehaverens, restauratørens, hotelværtens, kantineindehaverens m.v. overtrædelse. Det samme gælder en eventuel bestyrer eller lignende i en butik, der har det daglige ansvar for butikken uden at være ejer eller forpagter. Derimod vil en forpagter af f.eks. en butik, restaurant eller en kantine kunne straffes. Ligeledes vil en bestyrer af en restaurant, et hotel, en kantine m.v. kunne straffes, fordi vedkommende har samme strafferetlige ansvar for virksomhedens drift som indehaveren af det næringsbrev, der er knyttet til virksomheden.

Personer, der medvirker til overtrædelse af forbuddene fastsat i medfør af §§ 1 og 2 ved at tilskynde butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. til at sælge tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter eller alkoholholdige drikkevarer til en person under de gældende aldersgrænser, vil efter lovforslaget ikke kunne straffes, jf. den foreslåede § 5, stk. 1, sidste punktum. Ansvaret er således placeret hos den, der vil have en økonomisk gevinst ved, at aldersgrænserne for salg ikke håndhæves.

Den foreslåede ændring har således ikke til hensigt at ændre på ansvaret for overholdelse af lovens bestemmelser om salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter eller alkoholholdige drikkevarer til personer under de fastsatte aldersgrænser. Det præciseres dog, at butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. vil – hvis denne har handlet forsætligt eller uagtsomt, jf. straffelovens § 19 – kunne straffes, hvis ansat personale sælger tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter eller alkoholholdige drikkevarer til en person under de gældende aldersgrænser, jf. lovens §§ 1 og 2. Juridiske personer vil endvidere kunne straffes for ansattes handlinger, jf. lovens § 5, stk. 4, og straffelovens § 27.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren, den, der erhvervsmæssigt markedsfører ved fjernsalg, mv., fremover ikke straffes med bøde for at overtræde reglerne om, at butikker, hvor der foregår detailsalg af alkoholholdige drikkevarer, ved synlig skiltning skal informere om aldersgrænsekravene for salg af alkoholholdige drikkevarer, jf. § 2 a, stk. 6.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 9, og hvori det foreslås at Erhvervsstyrelsens forpligtelse til at føre kontrol med reglerne om, at butikker, hvor der foregår detailsalg af alkoholholdige drikkevarer, ved synlig skiltning, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, skal informere om aldersgrænsekravene for salg af alkoholholdige drikkevarer, fjernes.

Den foreslåede ændring giver endvidere mulighed for i bemærkningerne at fastsætte forventning til bødeniveau for overtrædelse af reglerne udstedt i medfør af § 2 a, stk. 7, som foreslås indført med lovforslagets § 2, nr. 8.

For overtrædelse af regler, som er fastsat i medfør af § 2 a, stk. 7, foreslås det, at forventningen til bødeniveauet er, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 25.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 40.000 kr. I tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af § 5 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 5, stk. 3, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der 1) undlader at give Sikkerhedsstyrelsen adgang efter § 2 b, stk. 2, 2) undlader at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger efter § 2 b, stk. 3, 3) overtræder eller undlader at efterkomme et påbud fra Sikkerhedsstyrelsen meddelt i henhold til § 4 a eller 4) overtræder fratagelsen meddelt efter § 5, stk. 2.

I bemærkningerne til § 5, stk. 3, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53 som fremsat, side 81, er det anført, at ved overtrædelse af § 2 b, stk. 2 og 3, er forventningen til bødeniveauet, at det i førstegangstilfælde straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. I forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse bør det tilsigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.

For så vidt angår overtrædelse af § 4 a er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunkt starter på 50.000 kr. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr., jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53 som fremsat, side 81.

Ved overtrædelse af § 5, stk. 2, er forventningen til bødeniveauet, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøden udmålt til 65.000 kr., jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53 som fremsat, side 82.

Det foreslås, at i § 5, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »§ 2 b, stk. 2« »og 6«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at undlader en ejer eller en repræsentant af en ubemandet butik at møde op med henblik på kontrol, jf. § 2 b, stk. 6, straffes ejeren med bøde.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt med henblik på at give incitament til at imødekomme Erhvervsstyrelsens forespørgsel. At bestemmelsen strafbelægges skal blandt andet ses i forlængelse af lov nr. 1669 af 30. december 2024, som medfører at der i § 2 a, stk. 3 og 5, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, stilles krav om, at den, der erhvervsmæssigt markedsfører alkoholholdige drikkevarer i ubemandede butikker skal drive et alderskontrolsystem. Når § 2 b, stk. 6, strafbelægges vil det være med til at understøtte, at Erhvervsstyrelsen kan føre en effektiv kontrol med det nye krav. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 11, hvor det foreslås, at Erhvervsstyrelsens kontrol med ubemandede butikker skal varsles inden kontrollen foretages som foreskrevet i § 5, stk. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

Ved overtrædelse af § 2 b, stk. 6, er forventningen til bødeniveauet, at det i førstegangstilfælde straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Forventningen til bødeniveauet er således den samme, som ved overtrædelse af § 2 b, stk. 2. I forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse bør det tilsigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Den foreslåede ændring giver ligeledes mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om forventningerne til strafniveauet efter § 2 b, stk. 2 og 3, § 4 a og § 5, stk. 2. Der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet – at bødeniveauet i udgangspunktet er på 10.000 kr. i førstegangstilfælde ved overtrædelse af § 2 b, stk. 2 og 3, og at bødeniveauet i udgangspunktet er 50.000 kr. i førstegangstilfælde ved overtrædelse af § 4 a og § 5, stk. 2. Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Det bemærkes, at formuleringen i forbindelse med opkrævning vil der – i lighed med politiets opkrævningspraksis – blive taget højde for eventuel lav omsætning, som fremgår af Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 81 og 82, ikke finder anvendelse. Ligeledes vil bødefastsættelse ved overtrædelse af § 4 a, fremover ikke påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning, som ellers beskrevet jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 81. Som beskrevet skal straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 finde anvendelse for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender ved politianmeldelser til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

§ 3

Til nr. 1

Efter de gældende regler fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol med, at kravene i lov om tobaksvarer m.v. og regler fastsat i medfør heraf overholdes.

I forbindelse med det flerårige statslige arbejdsprogram har Erhvervsministeriet besluttet, at Sikkerhedsstyrelsen fusioneres med Erhvervsstyrelsen med virkning fra 1. januar 2026. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen fra 1. januar 2026 vil varetage de opgaver, som Sikkerhedsstyrelsen hidtil har varetaget.

Det foreslås, at overalt i loven ændres »Sikkerhedsstyrelsen« til: »Erhvervsstyrelsen«, og »Sikkerhedsstyrelsens« ændres til: »Erhvervsstyrelsens«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Sikkerhedsstyrelsen pr. 1. januar 2026 fusionerede med Erhvervsstyrelsen.

Til nr. 2

Det følger af § 2, nr. 26, i lov om tobaksvarer m.v., at et tobakssurrogat er et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. nr. 2, eller en elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, og udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med produktet.

Det følger af § 3 a, stk. 1, at fabrikanter og importører af tobakssurrogater, der markedsføres her i landet, skal for hvert tobakssurrogat opdelt efter handelsnavn indberette oplysninger om produktet, herunder om ingredienser.

Et tobakssurrogat må således kun markedsføres i Danmark, hvis produktet er indberettet til Sikkerhedsstyrelsen (herefter Erhvervsstyrelsen). På baggrund af de indberettede oplysninger har Erhvervsstyrelsen bl.a. kunne planlægge markedsovervågningen, udtage til test og følge udviklingen af tobakssurrogater.

Efter gældende regler følger et krav om anmeldelse 6 måneder før markedsføring af nye kategorier af tobaksvarer samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, jf. § 26 i lov om tobaksvarer m.v. og § 5 i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Der er i dag ikke regler om anmeldelse af tobakssurrogater til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås, at § 3 a affattes på ny, hvorefter det vil følge af stk. 1, at tobakssurrogater kun må markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen bortfalder, hvis anmelderen undlader at opretholde anmeldelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tobakssurrogater kun må markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, samt at anmeldelsen bortfalder, hvis anmelder ikke opretholder anmeldelsen.

Den foreslåede anmeldelsespligt for tobakssurrogater skal ses i sammenhæng med definitionen af et tobakssurrogat, jf. lovens § 2, nr. 25. F.eks. er nikotinposer et tobakssurrogat, som i dag markedsføres på det danske marked, men et tobakssurrogat kan således også forekomme som en anden produkttype, men i overensstemmelse med definitionen af et tobakssurrogat og som ikke markedsføres i Danmark i dag.

For de tobakssurrogater, der allerede markedsføres på det danske marked i dag, og som er indberettet til Erhvervsstyrelsen jf. lovens nuværende § 3 a, vil den foreslåede ændring ikke have betydning. Det er således ikke hensigten, at der skal foretages en ny anmeldelse af allerede indberettede tobakssurrogater.

Under opretholdelse af en anmeldelse hører også en evt. afregistrering af produkter. Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at afregistrere produkter, f.eks. som følge af en konkurs, vil anmeldelsen bortfalde, hvilket vil medføre, at anmelderen vil få sit produkt fjernet fra det offentlige register med den konsekvens, at produktet ikke længere kan markedsføres lovligt i Danmark.

Det foreslås i § 3 a, stk. 2, at anmeldelsen af et tobakssurrogat skal indgives af enhver fabrikant og importør, der ønsker at markedsføre et tobakssurrogat, senest 6 måneder før den påtænkte markedsføring.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at anmeldelsen af et tobakssurrogat skal indgives af enhver fabrikant og importør, der ønsker at markedsføre et tobakssurrogat, senest 6 måneder før den påtænkte markedsføring.

Med den foreslåede bestemmelse har Erhvervsstyrelsen blandt andet tid til at gennemgå materialet og i den forbindelse vurdere, om der kan være behov for at anmode anmelderen om supplerende oplysninger om produktet, inden det bringes på markedet.

Fristen på de 6 måneder er udtryk for den maksimale sagsbehandlingstid hos Erhvervsstyrelsen fra modtagelse af en anmeldelse med de oplysninger m.v., som fastsættes jf. stk. 3.

Sagsbehandlingstiden kan være kortere end 6 måneder, og markedsføringen kan ske, når der foreligger en bekræftelse fra Erhvervsstyrelsen på, at der er foretaget korrekt anmeldelse.

Er sagsbehandlingstiden længere end 6 måneder, vil markedsføring af det pågældende produkt kunne påbegyndes. Der kan dog, med henvisning til anmeldelsespligtens formål, være situationer, hvor 6 måneder ikke har været tilstrækkeligt i forhold til udstedelse af nye bekendtgørelsesændringer med fastsættelse af nye produktkrav, f.eks. nikotingrænse. Der kan således opstå situationer hvor, Erhvervsstyrelsen bekræfter, at der er sket korrekt anmeldelse af et produkt, men hvorefter der ved lov fastsætte nærmere krav til f.eks. produktets nikotinindhold, udseende og bestanddel, hvilket kan betyde tilpasninger af produktet for at sikre, at det fortsat lever op til enhver tid gældende lovgivning. I sådanne tilfælde vil bekendtgørelserne blive udstedt med en ikrafttrædelse der tager højde for omstilling af produktionsapparat.

Det foreslås i § 3 a, stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter regler om 1) de oplysninger og erklæringer m.v., der skal ledsage en anmeldelse efter stk. 1, 2) Erhvervsstyrelsens behandling af anmeldelsen, og 3) hvilke produktændringer der kræver, at der indgives en ny anmeldelse.

I de regler, der forventes at blive fastsat i medfør af det foreslåede nr. 1, kan der således eksempelvis stilles krav om, at anmeldelsen skal ledsages af oplysninger om blandt andet navn og kontaktoplysninger på anmelderen, en detaljeret beskrivelse af det pågældende tobakssurrogat, produktets nikotinindhold og indholdsstoffer, optaget af nikotin ved forbrug af produktet og beskrivelse af tiltænkt anvendelse af produktet. I de nærmere fastsatte regler vil Erhvervsministeren ligeledes kunne tage højde for eventuel differentiering i krav til oplysninger, som skal ledsage anmeldelsen. Det kan være relevant i forhold til, om der er tale om et tobakssurrogat som kendes og markedsføres på markedet i dag, eller om der er tale om en ny type af tobakssurrogat.

Det foreslås i nr. 2, at erhvervsministeren også bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Erhvervsstyrelsens behandling af anmeldelsen.

Det foreslås i nr. 3, at erhvervsministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastlægger kriterier for produktændringer til allerede anmeldte produkter, der kan medføre en så væsentlig ændring af produktet, at produktet skal anmeldes på ny. Produktændringer, der kræver, at der indgives en ny anmeldelse, skal anmeldes efter det foreslåede stk. 1, hvilket blandt andet indebærer, at det ændrede produkt først må bringes på markedet 6 måneder efter, at anmeldelsen er indgivet. Med en væsentlig ændring forstås en ændring af mængden eller sammensætningen af tobakssurrogatets indhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 3

Det fremgår at § 6 i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen offentliggør og opdaterer løbende på sin hjemmeside de oplysninger, erklæringer og rapporter, der modtages efter § 3, stk. 1, nr. 1, litra a, og nr. 2, § 3 a, stk. 1, § 5, stk. 1, og regler fastsat efter § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, litra a, og nr. 2, § 3 a, stk. 2, og § 5, stk. 3. Det gælder dog ikke oplysninger om drifts- eller forretningsforhold, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke offentliggøres.

Det foreslås, at der i § 6 indsættes som stk. 2, hvoraf Erhvervsstyrelsen kan fjerne oplysninger, erklæringer og rapporter, som modtaget efter § 3 a, stk. 1 og 2, og regler fastsat i medhør af stk. 3, fra sin hjemmeside, hvis anmeldelsen ikke opretholdes, eller hvis produktet som helhed på baggrund af en kontrol vurderes ikke at overholde kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan fjerne oplysninger, erklæringer og rapporter, om et tobakssurrogat fra styrelsens hjemmeside, hvis anmeldelsen efter § 3 a ikke opretholdes, eller hvis produktet som helhed på baggrund af en kontrol af produktet vurderes ikke at overholde gældende lovgivning.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2, hvorefter en ny anmeldelsespligt for tobakssurrogater foreslås indført. Den foreslåede ændring har til hensigt at sikre, at styrelsens hjemmeside så vidt muligt er opdateret med oplysninger, erklæringer og rapporter m.v., som Erhvervsstyrelsen er forpligtet til at offentliggøre, jf. § 6 i lov om tobaksvarer.

Det kan eksempelvis være relevant for Erhvervsstyrelsen at kunne fjerne et tobakssurrogat fra styrelsens hjemmeside i tilfælde, hvor der er indført nye produktkrav for et specifikt tobakssurrogat, hvorefter Erhvervsstyrelsen i forbindelse med kontrol konstaterer, at det pågældende tobakssurrogat ikke længere overholder gældende lov.

Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse, at Erhvervsstyrelsen i alle tilfælde, hvor et tobakssurrogat på baggrund af en kontrol vurderes ikke at overholde gældende lovgivning, vil fjerne oplysninger m.v. om et tobakssurrogat.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 19 a, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at fabrikanter og importører af tobakssurrogater skal sikre, at tobakssurrogater, som de markedsfører, er forsynet med en sundhedsadvarsel, jf. stk. 2. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om affattelse, form og placering af sundhedsadvarslen.

Bemyndigelsen er anvendt i bekendtgørelse nr. 484 af 13. maj 2025 om mærkning og sundhedsadvarsler på tobakssurrogater.

Det fremgår af § 6 i bekendtgørelsen, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage af tobakssurrogater skal være forsynet med følgende sundhedsadvarsel på dansk: »Dette produkt indeholder nikotin, som er et yderst afhængighedsskabende stof«.

Det foreslås, at i § 19 a, stk. 1, ændres »en sundhedsadvarsel« til »en eller flere sundhedsadvarsler på dansk«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at fabrikanter og importører af tobakssurrogater fremover skal sikre, at tobakssurrogater, som de markedsfører, er forsynet med en eller flere sundhedsadvarsler, jf. bestemmelsens stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 5, hvormed det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at fastsætter regler om affattelse, form og placering af sundhedsadvarslen på tobakssurrogater udvides blandt andet med henblik på, at indenrigs- og sundhedsministeren også kan fastsætte nærmere regler om antallet og typer af sundhedsadvarsler på tobakssurrogater.

Fabrikanter og importører af tobakssurrogater vil således fremover skulle sikre, at tobakssurrogater, som de markedsfører, er forsynet med en eller flere sundhedsadvarsler, jf. reglerne fastsat i medfør af § 19 a, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 5

Det fremgår af § 19 a, stk.1, i lov om tobaksvarer m.v., at fabrikanter og importører af tobakssurrogater skal sikre, at tobakssurrogater, som de markedsfører, er forsynet med en sundhedsadvarsel, jf. stk. 2. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om affattelse, form og placering af sundhedsadvarslen.

Bemyndigelsen er anvendt i bekendtgørelse 484 af 13. maj 2025 om mærkning og sundhedsadvarsler på tobakssurrogater.

Det fremgår af § 6 i bekendtgørelsen, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage af tobakssurrogater skal være forsynet med følgende sundhedsadvarsel på dansk: »Dette produkt indeholder nikotin, som er et yderst afhængighedsskabende stof«.

Det foreslås, at i § 19 a, stk. 2, indsættes efter »regler om« »antallet og typen af sundhedsadvarsler samt om«, og »sundhedsadvarslen« ændres til »sundhedsadvarslerne«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren fremover også kan fasttætte nærmere regler om antallet og typen af sundhedsadvarsler på tobakssurrogater.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 4, hvormed det foreslås, at tobakssurrogater fremover skal være forsynet med en eller flere sundhedsadvarsler.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter den foreslåede ændring blandt andet kunne fastsætte regler om antallet af sundhedsadvarsler, som også kan differentiere afhængig af den konkrete type af tobakssurrogat. Således kan der tages højde for fremtidige typer af tobakssurrogater.

Yderligere vil indenrigs- og sundhedsministeren, efter den foreslåede ændring, kunne fastsætte nærmere regler om typen af de pågældende sundhedsadvarsler. For en række tobaksvarer gælder i dag en specifikke krav om forskellige typer af sundhedsadvarsler, jf. kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 780 af 13. juni 2023 om grænseværdier, sundhedsadvarsler og alderskontrolsystem m.v. af tobaksvarer m.v. Den foreslåede ændring er tiltænkt med henblik på at kunne fastsætte lignende krav for forskellige typer af sundhedsadvarsler for tobakssurrogater. Forskellige typer af sundhedsadvarsler for tobakssurrogater vil tage højde for, at tobaksvarer og tobakssurrogater ikke er den samme produkttype.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 6

Det fremgår af § 43, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen opkræver gebyrer til dækning af Sikkerhedsstyrelsens omkostninger ved modtagelse af indberetninger efter § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, eller § 3 a, stk. 2, evalueringer efter § 5, stk. 2, godkendelse og kontrol af laboratorier, jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, og registreringer, jf. § 23, stk. 1, samt Sikkerhedsstyrelsens kontrol efter §§ 32-39.

Det foreslås, at i § 43, stk. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 1, og« »anmeldelser efter«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2, hvor den nuværende indberetningspligt for tobakssurrogater ændres til en anmeldelsespligt, hvorefter et tobakssurrogat kun må markedsføres på det danske marked, hvis produktet senest 6 måneder før er anmeldt til Erhvervsstyrelsen.

Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre på den eksisterende gebyrordning.

Til nr. 7

Det fremgår af § 43, stk. 2, i lov om tobaksvarer m.v., at gebyret opkræves hos fabrikanter og importører af tobaksvarer og tobakssurrogater, der er omfattet af indberetningspligten i § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1. Gebyret fordeles på baggrund af den enkelte fabrikants eller importørs markedsandel på det danske marked. For så vidt angår produkter omfattet af denne lov, foretages vurderingen af den enkelte fabrikants eller importørs markedsandel på baggrund af punktafgiften indberettet til Told- og Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at i § 43, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1, og « »anmeldelsespligten efter«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2, hvor den nuværende indberetningspligt for tobakssurrogater ændres til en anmeldelsespligt, hvorefter et tobakssurrogat kun må markedsføres på det danske marked, hvis produktet senest 6 måneder før er anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Der henvises i øvrigt også til lovforslaget § 3, nr. 6.

Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre på eksisterende gebyrordning.

Til nr. 8

Det fremgår af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, eller § 28, stk. 2, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 166, som fremsat, side 54, Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 108, som fremsat, side 15, Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44 og Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 42.

Forventningerne til bødeniveauet for overtrædelse af § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1 og § 30 a, stk. 1, er i udgangspunktet på 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 41-43.

Forventningerne til bødeniveauet for overtrædelse af § 22 a, stk. 1, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 41.

Det fremgår af § 1, nr. 27, i lov nr. 1669 af 30. december 2024, at § 45, stk. 1, nr. affattes på ny, hvorefter medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Ændringen i § 1, nr. 27, i lov nr. 1669 af 30. december 2024, vil medføre, at overtrædelse af § 18 a, stk. 1, vil kunne straffes med bøde. Forventningen til bødeniveauet for overtrædelse af § 18 a, stk. 1, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde. Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 12, stk. 4, i lov nr. 1669 af 30. december 2024, træder ændringen i kraft den 1. april 2026.

Det foreslås, at § 45, stk. 1, nr. 1, affattes på ny, hvorefter at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, §§ 10 og 13, § 14, stk. 1, §§ 15, 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, §§ 16, 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændring i hvilke bestemmelser i lov om tobaksvarer m.v., der kan straffes med bøde. Den foreslåede ændring er foranlediget af et ønske for at angive justeret forventning til et bødeniveau for overtrædelse af § 24, stk. 1.

Det foreslås at ændre forventningen til bødeniveauet for overtrædelse af § 24, stk. 1, således overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 25.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 40.000 kr. I tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

For så vidt angår § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, eller § 28, stk. 2, er der ikke tiltænkt nogen ændringer.

For så vidt angår § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 d, stk. 1, § 30, stk. 1 og § 30 a, stk. 1, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet – altså at bødeniveauet i udgangspunktet er på 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde. Ligeledes er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventninger til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet ved overtrædelse af § 18 a, stk. 1, og § 22 a, stk. 1 – altså at bødeniveauet i udgangspunktet er på 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde. Der henvises til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at § 19 a, stk. 1, foreslås ændret med lovforslaget § 3, nr. 4, hvormed fabrikanter og importører af tobakssurrogater fremover skal sikre, at tobakssurrogater, som de markedsfører, er forsynet med en eller flere sundhedsadvarsel. Den foreslåede ændring jf. lovforslagets § 3, nr. 4, er ikke tiltænkt at have betydning for det forventede bødeniveau.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 9

Det fremgår af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, eller § 28, stk. 2, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 42.

Forventningerne til bødeniveauet for overtrædelse af § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1 og § 30 a, stk. 1, er i udgangspunktet på 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 41-43.

Forventningerne til bødeniveauet for overtrædelse af § 22 a, stk. 1, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 41.

Det fremgår af § 1, nr. 27, i lov nr. 1669 af 30. december 2024, at § 45, stk. 1, nr. affattes på ny, hvorefter medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Ændringen i § 1, nr. 27, i lov nr. 1669 af 30. december 2024, vil medføre, at overtrædelse af § 18 a, stk. 1, vil kunne straffes med bøde. Forventningen til bødeniveauet for overtrædelse af § 18 a, stk. 1, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde. Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 12, stk. 4, i lov nr. 1669 af 30. december 2024, træder ændringen i kraft den 1. april 2026.

Det fremgår af § 2, nr. 21, i lov nr. 2071 af 21. december 2020, at i § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v. ændres »§ 14, stk. 1,« til: »§ 14, stk. 1 og 3,«. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 2, nr. 21. Bestemmelsen vil blive sat i kraft når og såfremt det EU-retlige grundlag er på plads, dog således at producenter gives en frist på 6 måneder til at omstille deres produktionsapparat. Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 14, stk. 3, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Med § 1, nr. 28, i lov nr. 1669 af 30. december 2024, som indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttrædelse af, jf. lovens § 12, nr. 5, foreslås § 45, stk. 1, nr. 1, affattet på ny, hvorefter at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1 og 3, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1. Med den foreslåede ændring foreslås det, at forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 14, stk. 3, ændres således bødestørrelserne fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 45.

Det foreslås, at § 45, stk. 1, nr. 1, affattes på ny, hvorefter at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med den bøde, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, §§ 10 og 13, § 14, stk. 1 og 3, §§ 15, 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, §§ 16, 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den vedtagne § 2, nr. 21, fra lov 2071 af 21. december 2020 af lovtekniske årsager affattes på ny, samt at der i bemærkningerne kan angives forventninger til et højere bødeniveau ved overtrædelse.

Der er med lovforslagets § 3, nr. 9, foreslået at nyaffatte § 45, stk. 1, nr. 1, med ikrafttrædelse den 1. maj 2026, og i den forbindelse er forventningen til bødestørrelserne ved overtrædelse af § 24, stk. 1, justeret.

Denne angivelse af forventningerne til bødestørrelserne af § 24, stk. 1, videreføres med denne foreslåede ændring, hvorefter overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 25.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøden udmålt til 40.000 kr. I tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, hvormed § 1, nr. 28, i lov nr. 1669 af 30. december 2024 ophæves.

For § 14, stk. 3, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således bødestørrelserne fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8, stk. 4, hvorefter det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 3, nr. 9.

Til nr. 10

Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v. at nye kategorier af tobaksvarer kun må markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen. Anmeldelsen bortfalder, hvis anmelderen undlader at opretholde anmeldelsen og ikke betaler gebyr, jf. § 44, stk. 1.

Det fremgår af § 3 a, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at fabrikanter og importører af tobakssurrogater, der markedsføres her i landet, skal for hvert tobakssurrogat opdelt efter handelsnavn indberette oplysninger om produktet, herunder om ingredienser.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder undlader at efterkomme anmeldelsespligten der har hjemmel i § 26, stk. 1.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 26, stk. 1, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 46.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 5, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har hjemmel i § 3, stk. 1, § 3 a, stk. 1, § 5, stk. 2, § 7, § 28, stk. 1, § 32, stk. 3-5, § 38 eller § 38 c.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 3 a, stk. 1, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 47.

Det foreslås at ændre § 45, stk. 1, nr. 2, således at efter »hjemmel i« indsættes »§ 3 a, stk. 1, eller«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2, hvor det foreslås at indføre en anmeldelsespligt, fremfor en indberetningspligt, for tobakssurrogater som markedsføres her i landet.

Der er således tale om en justering som følge af lovforslagets § 3, nr. 2. Samtidig gives der mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om forventningerne til strafniveauet efter § 3 a, stk. 1 og § 26, stk. 1.

Forventningerne til bødestørrelserne ved overtrædelse af § 3 a, stk. 1 og § 26, stk. 1, jf. gældende ret, videreføres med den foreslåede ændring. Det indebærer, at for overtrædelse af § 3 a, stk. 1 og § 26, stk. 1, er forventningen til bødeniveauet i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde. Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Det bemærkes, at formuleringen i forbindelse med opkrævning vil der – i lighed med politiets opkrævningspraksis – blive taget højde for eventuel lav omsætning, som fremgår af Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 46 og 47, ikke finder anvendelse. Som beskrevet skal straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 finde anvendelse for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

Til nr. 11

Det fremgår af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 5, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har hjemmel i § 3, stk. 1, § 3 a, stk. 1, § 5, stk. 2, § 7, § 28, stk. 1, § 32, stk. 3-5, § 38 eller § 38 c.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 32, stk. 5, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 166, som fremsat, side 55, som senere ændret jf. Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 108, som fremsat.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 3, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 28, stk. 1, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 47.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 38 og § 38 c, er i udgangspunktet 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 48.

Det foreslås, at i § 45, stk. 1, nr. 5, udgår »§ 3 a, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2 og 10, hvor der henholdsvis foreslås indført en anmeldelsespligt, fremfor en indberetningspligt, for tobakssurrogater som markedsføres her i landet, samt overtrædelse af § 3 a, stk. 1, fremover straffes med bøde efter lovens § 45, stk. 1, nr. 2. Der er således tale om en justering som følge af lovforslagets § 3, nr. 2 og 10, og den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre på muligheden for straf ved overtrædelse af § 3 a, stk. 1. Samtidig gives der mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om forventningerne til strafniveauet efter § 3, stk. 1, § 28, stk. 1, § 32, stk. 5, § 38 og § 38 c.

Forventningerne til bødestørrelserne ved overtrædelse af § 3, stk. 1, og § 28, stk. 1, jf. gældende ret, videreføres med den foreslåede ændring. Det indebærer, at for overtrædelse af § 3, stk. 1 og § 28, stk. 1, er forventningen til bødeniveauet i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde. Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Det bemærkes, at formuleringen i forbindelse med opkrævning vil der – i lighed med politiets opkrævningspraksis – blive taget højde for eventuel lav omsætning, som fremgår af Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 47, ikke finder anvendelse. Som beskrevet skal straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 finde anvendelse for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse.

Forventningerne til bødestørrelserne ved overtrædelse af § 38 og § 38 c, jf. gældende ret, videreføres med den foreslåede ændring. Det indebærer, at for overtrædelse af § 38 og § 38 c, er forventningen til bødeniveauet i udgangspunktet 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde. Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Det bemærkes, at formuleringen i forbindelse med opkrævning vil der – i lighed med politiets opkrævningspraksis – blive taget højde for eventuel lav omsætning, som fremgår af Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 48, ikke finder anvendelse. Som beskrevet skal straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 finde anvendelse for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

For § 32, stk. 5, foreslås det, at forventningen til bødeniveauet er, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. I forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse bør det tilsigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.

Forventning til bødeniveau for overtrædelse af § 32, stk. 5, som vedrører, at Erhvervsstyrelsen af enhver kan kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for udførslen af styrelsens kontrol jf. lovens § 32, stk. 1, foreslås angivet for at ensrette sanktionen med det, der gælder ved overtrædelse af tilsvarende bestemmelse jf. § 2 b, stk. 3, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 81. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 7, hvor bødeniveau for tilsvarende bestemmelse i lov om elektroniske cigaretter m.v. foreslås angivet.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

Til nr. 12

Det fremgår af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 45, stk. 2, at i regler, der fastsættes i medfør af § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1 og 2, § 10 a, stk. 2, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 3, § 22 c, § 22 d, stk. 2, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, er i udgangspunktet på 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 49-52.

Det foreslås, at § 45, stk. 2, affattes på ny, hvorefter der i regler, der fastsættes i medfør af § 8, § 9, stk. 1 og 2, § 10 a, stk. 2, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 3, § 22 c, § 22 d, stk. 2, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændring i hvilke bestemmelser i lov om tobaksvarer m.v., der kan straffes med bøde. Den foreslåede ændring er foranlediget af et ønske for at angive justeret forventning til et bødeniveau for overtrædelse af § 24, stk. 2.

For så vidt angår § 8, § 9, stk. 1 og 2, § 10 a, stk. 2, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 3, § 22 c, § 22 d, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet – altså at bødeniveauet i udgangspunktet er udgangspunktet på 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde. Der henvises til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

For så vidt angår overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 24, stk. 2, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 25.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 40.000 kr. I tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 4

Til nr. 1

Efter de gældende regler fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol med overholdelse af en række af reglerne i lov om elektroniske cigaretter m.v.

I forbindelse med det flerårige statslige arbejdsprogram har Erhvervsministeriet besluttet, at Sikkerhedsstyrelsen fusioneres med Erhvervsstyrelsen med virkning fra 1. januar 2026. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen fra 1. januar 2026 vil varetage de opgaver, som Sikkerhedsstyrelsen hidtil har varetaget.

Det foreslås, at overalt i loven ændres »Sikkerhedsstyrelsen« til »Erhvervsstyrelsen«, og »Sikkerhedsstyrelsens« ændres til »Erhvervsstyrelsens«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Sikkerhedsstyrelsen pr. 1. januar 2026 fusionerede med Erhvervsstyrelsen.

Til nr. 2

Det fremgår af § 15, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin over for personer under 18 år. Forbuddet omfatter også proxysalg.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at den, der erhvervsmæssigt sælger elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år.

I affattelsen af § 15, stk. 2, foreslås det, at til brug for håndhævelse af den i stk. 1 fastsatte aldersgrænse, kan den, der erhvervsmæssigt sælger elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin på fysiske salgssteder, kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller gøre brug af et alderskontrolsystem.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der erhvervsmæssigt sælger elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin på fysiske salgssteder, kan kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller gøre brug af et alderskontrolsystem for at sikre, at der ikke sælges elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin til personer under 18 år, jf. § 15, stk. 1.

Bestemmelsen er tilsvarende til § 2 a, stk. 1, 2 og 4, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år med de ændringer, der foreslås i § 2, nr. 4-6, i nærværende lovforslag. Det er således tiltænkt sammen krav på tværs af lovgivning.

Den der erhvervsmæssigt sælger elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, det vil blandt andet sige butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. og ansat personale, skal sikre, at der ikke sælges elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin til personer under 18 år, jf. lovens § 15, stk.1.

Ved ansat personale forstås ekspedienter, medhjælpere m.v. Det er uden betydning, om der er tale om lønnet eller ulønnet beskæftigelse.

Med den foreslåede ændring understøttes det, at butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. og butikspersonalet, kan føre den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke sælges elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin til personer under 18 år. Det er op til den enkelte, der erhvervsmæssigt sælger, at beslutte, hvordan dette sikres inden for loven, f.eks. ved brug af elektronisk alderskontrol, hvor alle kunder må formodes at skulle verificere deres alder, eller ved at efterspørge gyldig billedlegitimation fra nogen eller alle kunder.

I tilfælde hvor kunden ikke kan fremvise billedlegitimation, efter forespørgsel fra sælger, fremviser mangelfuld legitimation eller ikke kan verificere sin alder elektronisk m.v., skal sælgeren undlade at gennemføre salget.

Gyldigt billedlegitimations kan f.eks. være et pas, et fysisk eller digitalt kørekort, et legitimationsbevis eller aldersbevis med foto fra den nationale digitale identitetstegnebog eller et legitimationskort med foto udstedt af kommunen til personer over 15 år, jf. bekendtgørelse nr. 1220 af 21. november 2017 om udstedelse af legitimationskort.

Der stilles ikke krav om, at den, der erhvervsmæssigt på fysiske salgssteder sælger elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, skal have et elektronisk alderskontrolsystem. Det vil således være op til den enkelte detailforhandler at beslutte, hvordan man konkret vil sikre, at gældende lovgivning overholdes. Alderskontrol i forbindelse med fysisk salg af elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin kan således også fortsat ske ved at spørge om gyldig billedlegitimation. Ibrugtagen af et alderskontrolsystem udelukker ikke muligheden for at kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation. Det vil sige, at der i forskellige salgssituationer kan gøres brug af forskellige metoder til alderskontrol.

Der vil ikke blive udviklet et centralt alderskontrolsystem, som fysiske salgssteder kan benytte til elektronisk at verificere en kundes alder ved salg af elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. Det vil derfor være op til den enkelte detailforhandler at anskaffe et alderskontrolsystem. Der vil ikke være krav om brug af én central aldersverifikationsløsning, som kan benyttes i samspil med et alderskontrolsystem, og som brugere dermed kan vælge af benytte til elektronisk at verificere deres alder.

Digitaliseringsstyrelsen stiller fra foråret 2026 den nationale digitale identitetstegnebog til rådighed, jf. L 48 Forslag om den nationale digitale identitetstegnbog, som vil være en aldersverifikationsløsning, som brugere blandt andet vil kunne benytte til at verificere deres alder overfor et alderskontrolsystem. For at sikre metodefrihed kan der også gøres brug af andre aldersverifikationsløsninger end den nationale digitale identitetstegnebog til at verificere en alder i et alderskontrolsystem. Disse verifikationsløsninger skal leve op til en række krav, som, jf. lovforslagets § 4, nr. 3, fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Såfremt den enkelte detailforhandler ønsker at anvende et alderskontrolsystem, vil det således være den enkelte detailforhandlers ansvar at sikre, at det pågældende alderskontrolsystem lever op til gældende lovgivning, samt de aldersverifikationsløsninger, der kan anvendes i forbindelse med det pågældende alderskontrolsystem, er effektive og lever op til kravene, som fastsættes i medfør af § 15, stk. 4, som foreslås ændret med lovforslagets § 4 nr. 3. Detailforhandleren vil i forbindelse med myndighedernes kontrol skulle kunne redegøre for og dokumentere, hvordan det valgte alderskontrolsystem effektivt verificerer køberens alder.

Det påhviler den der erhvervsmæssigt sælger at sikre, at der ikke sælges elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin til personer under 18 år i strid med lovens § 15, stk. 1. Der henvises til lovens strafbestemmelse § 33. Ved mistanke om, at det effektive alderskontrolsystem forsøges omgået ved eksempelvis identitetsmisbrug eller dokumentfalsk, kan der indgives anmeldelse til politiet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 3

Det fremgår af § 15, stk. 3, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at detailforhandlere af elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, ved fjernsalg skal drive et alderskontrolsystem, hvormed det på salgstidspunktet kontrolleres, at kunden er fyldt 18 år, jf. stk. 4. Det følger af bestemmelsens stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om alderskontrolsystemet, herunder om krav til systemet og om detailforhandlerens pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger om systemets indhold og anvendelse.

Det foreslås, at i § 15, stk. 4, ændres »fastsætter regler om alderskontrolsystemet« til »kan fastsætte regler om alderskontrolsystemer, jf. stk. 2 og 3«, og »og om detailforhandlerens pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger om systemets indhold og anvendelse« ændres til », aldersverifikationsløsninger, og om detailforhandlerens pligt til at give Erhvervsstyrelsen oplysninger om indhold og anvendelse«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til også at fastsætte nærmere regler om krav til de alderskontrolsystemer, de, der erhvervsmæssigt sælger elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på fysiske salgssteder, kan vælge at gøre brug af, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, samt om aldersverifikationsløsninger og hvilke oplysninger om indhold og anvendelse, sælger vil være forpligtet til at oplyse Erhvervsstyrelsen ved kontrol.

Den foreslåede ændring har således ikke til hensigt at ændre på indenrigs- og sundhedsministerens nuværende bemyndigelse til at fastsætter regler om alderskontrolsystemer, der, jf. lovens § 15, stk. 3, er krav om ved fjernsalg af elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Indenrigs- og sundhedsministeren vil således fremover have bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmer regler for både alderskontrolsystemer og verifikationsløsninger til brug i fysiske butikker og for alderskontrolsystemer til brug ved fjernsalg.

Hensigten med den foreslåede ændring er således, at indenrigs- og sundhedsministeren også bemyndiges til også at kunne fastsætte nærmere regler om krav til de alderskontrolsystemer, de, der erhvervsmæssigt sælger elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på fysiske salgssteder, kan vælge at gøre brug af, og for om aldersverifikationsløsninger, der stilles til rådighed for borgerne, samt om hvilke oplysninger om indhold og anvendelse, sælger vil være forpligtet til at oplyse Erhvervsstyrelsen ved kontrol.

Hensigten med reguleringen er at sikre høj data- og privatlivsbeskyttelse ved de elektroniske verificeringsløsninger samt at sikre systemers og løsningers effektivitet i forhold til alderskontrol og dermed mindske eventuelle omgåelsesmuligheder.

Bemyndigelsen, til også at fastsætte krav om alderskontrolsystemer anvendt på fysiske salgssteder, giver mulighed for fastsættelse af krav for at sikre beskyttelse af borgernes data, f.eks. i form af at systemerne ikke må opbevare andre oplysninger om borgere, end hvad der er nødvendigt for understøttelse af aldersverifikation. Ligeledes kan der fastsættes krav om overførsel af og deling af data, således det blandet andet sikres, at der alene opbevares information om, hvorvidt borgeren er gammel nok, og at udbyderne ikke får kendskab til, hvor og hvornår borgere benytter løsningen, og som følger heraf, at denne information ikke må opsamles og deles med tredjeparter.

Alderskontrolsystemer, anvendt på fysiske salgssteder, skal bekræfte, at forbrugeren lever op til den fastsætte aldersgrænse for det pågældende produkt. Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan der fastsættes regler om, at i forbindelse med aldersverifikation må der blandt andet ikke opbevares data om borgerens præcise alder, fødselsdag eller andre personoplysninger om borgeren, der ikke er nødvendige for at bekræfte, at borgeren lever op til en given aldersgrænse.

Bemyndigelsen til at fastsætte krav for alderskontrolsystemer og verifikationsløsninger anvendt på fysiske salgssteder giver ligeledes mulighed for fastsættelse af krav for at sikre effektivitet og mindske omgåelsesmuligheder. Yderligere kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte krav om, at løsningerne skal indeholde misbrugsbegrænsninger, hvilket f.eks. kan være i form af krav biometri eller pinkode, som skal ske umiddelbart forud for verificeringen.

Endelig giver bemyndigelsen f.eks. også mulighed for fastsættelse af krav der skal sikre, at et pågældende alderskontrolsystem lever op til gængse sikkerheds- og kvalitetspraksisser, f.eks. inden for cybersikkerhed og webtilgængelighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 4

Det fremgår af § 18 a, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at synliganbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på salgssteder, herunder på internettet, er forbudt.

Det fremgår af § 18 a, stk. 3, 1. pkt. at salgssteder, herunder på internettet, efter anmodning fra køberen kan give køberen en liste med neutrale oplysninger om, hvilke elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin der sælges på salgsstedet, og varernes pris.

Krav til oplysningerne på listen efter § 18 a, stk. 3, 1. pkt. er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 65 af 15. januar 2021 om forbud mod reklame, synlig anbringelse og fremvisning m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Af bekendtgørelsens § 5, stk. 5, 1. pkt. fremgår det, at oplysningerne på listen ikke må være angivet med eller ledsaget af illustrationer, billeder, farver, logoer, symboler eller anden tekst.

Af bekendtgørelsens § 5, stk. 8, fremgår det desuden, at salgssteder omfattet af stk. 1 skal sikre, at kunden, inden produktvalget kan foretages, bliver mødt af en grafik udarbejdet af Sundhedsstyrelsen om aldersgrænsen for salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere, jf. § 15, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Der henvises til pkt. 2.6.1.3 for en nærmere gennemgang af gældende ret.

Det foreslås, at der i § 18 a indsættes efter stk. 3 som nyt stk. 4 , hvoraf det følger, at salgssteder, herunder på internettet, i tilknytning til at produktvalget foretages, kan vise køberen et skilt med aldersgrænsekravene for salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, jf. § 15, stk. 1. Skiltet efter 1. pkt. skal være udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke er et krav men en mulighed for salgssteder, både på internettet, herunder via app-funktion, og i fysiske butikker, at vise et skilt med aldersgrænsekravene for salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin efter anmodning om køb fra en køber. Skiltet skal være udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Med det foreslåede bliver det tydeligt, at der ikke er krav om skiltning med aldersgrænsen for salg elektroniske cigaretter m.v. i fysiske butikker, samtidig med, at det bliver en mulighed, og ikke et krav, at skilte med aldersgrænsen for salg af elektroniske cigaretter m.v. ved salg online og via digitale løsninger.

Med det foreslåede forudsættes således, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer at opdatere bekendtgørelse nr. 65 af 15. januar 2021 om forbud mod reklame, synlig anbringelse og fremvisning m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, blandt andet med henblik på at fjerne kravet vedrørende aldersgrænseskilte ved salg af elektroniske cigaretter m.v. online og via digitale løsninger.

Den foreslåede bestemmelse er relevant i de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende finder, at skiltning med aldersgrænsekravene for salg af elektroniske cigaretter m.v. positivt understøtter håndhævelsen af reglerne for salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, jf. § 15, stk. 1 i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Såfremt en erhvervsdrivende vælger at benytte sig af muligheden for at vise et skilt med aldersgrænse for salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, skal det ske i forbindelse med at produktvalget foretages, og skiltene skal være udarbejdet af Sundhedsstyrelsen Dette skal ses i lyset af reklameforbuddet og forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på salgssteder, herunder på internettet, jf. § 16 og § 18 a i lov elektroniske cigaretter m.v.

I fysiske butikker betyder det, at skiltene – såfremt de benyttes - som udgangspunkt skal være skjult, og at de f.eks. kan placeres sammen med produkterne og dermed kommer til syne det øjeblik, hvor en tildækning fjernes i tilknytning til, at en køber efterspørger et produkt. Ved salg på internettet betyder det, at skiltene – såfremt de benyttes – først må blive synlige i tilknytning til og umiddelbart inden produktvalget foretages, f.eks. når en køber har anmodet om køb af varerne, hvorfor det ikke må placeres på hjemmesidens forside. Skiltene skal være udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, og vil være tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det foreslås endvidere, at der i § 18 a indsættes som stk. 5 , at ved salg på internettet må ét enkelt neutralt billede af én elektronisk cigaret eller genopfyldningsbeholder med eller uden nikotin efter anmodning fra køber vises ad gangen.

Ændringen vil indebære, at erhvervsdrivende og handlende ved online salg og via digitale løsninger kan leve op til produktsikkerhedsforordningens krav om, at der ved udbud af produkter ved fjernsalg og på onlinemarkedspladser skal være oplysninger tilgængelige for forbrugerne, der gør det muligt at identificere produktet, herunder et billede af det, dets type og enhver anden produktidentifikator.

Med den foreslåede ændring opretholdes forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning ved salg af elektronisk cigaret eller genopfyldningsbeholder med eller uden på internettet i videst muligt omfang, samtidig sikres at erhvervsdrivende og handlende der markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin ved online salg og via digitale løsninger, kan leve op til forpligtelserne, som følger af produktsikkerhedsforordningens artikel 19, stk. 1, litra c, og artikel 22, stk. 9, litra c.

Med ændringen må ét enkelt neutralt billede af produktet efter anmodning fra køber vises ad gangen.

Billedet vil alene kunne vises efter en anmodning fra køberen f.eks. efter, at køberen med en markør eller ved tryk på trykfølsom skærm aktivt har anmodet om visning af produktet. Produktet må således ikke vises automatisk, f.eks. når en markør passerer forbi produktet, eller når en finger bevæger sig hen over en trykfølsom skærm. Produktet må heller ikke vises automatisk, når en køber klikker på produktet for yderligere information om produktet.

Der må efter anmodning fra køber vises et billede af ét produkt ad gangen, således giver undtagelsen ikke mulighed for samtidig visning af alle produkter på f.eks. en online salgsside eller oversigtssiden, der angiver hvilke elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin et salgssted markedsfører. Undtagelsen giver heller ikke mulighed for skiftende billeder af det produkt, som køber har anmodet at se.

Ved et billede af produktet forstås et billede af produktet, dets type eller enhver anden produktidentifikator, jf. produktsikkerhedsforordningens artikel 19, stk. 1, litra c og artikel 22, stk. 9, litra c.

Ved et neutralt billede forstås et fotografi, en illustration eller et andet billedligt symbolelement, der gør det nemt at identificere et produkt eller et potentielt produkt, jf. produktsikkerhedsforordningen præambelbetragtning nr. 42.

Tilpasningen ændrer ikke ved det eksisterende reklameforbud efter kapitel 7 i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Som følge af de foreslåede bestemmelser bliver stk. 4 herefter stk. 6. Den foreslåede ændring har ikke betydning for bemyndigelsesbestemmelsen, jf. stk. 4, som bliver stk. 6, og regler udstedt i medfør heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 5

Det fremgår af § 19, stk. 3, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Sikkerhedsstyrelsen i perioden fra den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2026 som led i kontrollen med kravene i § 15, stk. 1 og 2, kan gøre brug af unge kontrolkøbere med skjult identitet, når der forinden ikke med rimelig grund er mistanke om, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, sker salg til personer under aldersgrænsen.

I bemærkningerne til § 19, stk. 3, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 173 som fremsat, side 25-26, er det anført, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne anvende unge kontrolkøbere i en periode på to år. Inden udløb af perioden vil der blive foretaget en evaluering med henblik på en drøftelse af, om ordningen skal forlænges, gøres permanent eller ophøre.

Det foreslås, at i § 19, stk. 3, ændres »30. juni 2026« til »30. juni 2028«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at forsøgsordningen, hvor Erhvervsstyrelsen kan anvende unge kontrolkøbere med skjult identitet i deres kontrol med aldersgrænserne for salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i fysiske butikker, forlænges med to år frem til 30. juni 2028.

Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre på formålet eller rammerne for ordningen, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 173 som fremsat, side 10-11 og 25-26.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 6

Det fremgår af § 33 i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 33, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der overtræder § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 1, § 17, § 18 a, stk. 1, § 18 b, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1 og 2.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 10, stk. 1, § 16, stk. 1, og § 17, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144, som fremsat, side 56, Folketingstidende 2022-2023, tillæg A, L 123, som fremsat, side 19 og 20, Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 50-51.

Forventningerne til bødeniveauet for overtrædelse af § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 18 b, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1 og 2, er i udgangspunktet på 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 60-63.

Ved overtrædelse af § 15, stk. 1, som ligeledes omfatter et forbud mod proxysalg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, er det i lovbemærkningerne angivet, at ved privatpersoners overtrædelse af forbuddet mod proxysalg er forventningen til bødeniveauet, at i førstegangstilfælde straffes det med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr., jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 78.

Ved overtrædelse af § 18 a, stk. 1, tager Forbrugerombudsmanden ved bødeudmåling udgangspunkt i den erhvervsdrivende omsætning. Samtidig sigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventivt og sender et kraftigt signal om, at forbuddet skal iagttages. En udmålt bødestraf skal desuden stå i et passende forhold til den situation, som overtrædelsen har medført eller potentielt kunne have medført, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 62-63.

Ved førstegangstilfælde for overtrædelse af udstillingsforbuddet, jf. § 18 a, stk. 1 lov om elektroniske cigaretter m.v. i fysiske salgssteder, ligger følgende bødemodel til grund, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 63. Har den erhvervsdrivende en omsætning for 1.499.999,99 kr. eller derunder straffes overtrædelse med bøde på 10.000 kr. Med en omsætning mellem 1.500.000,00 kr. og 2.999.999,99 kr. straffes overtrædelse med bøde på 20.000 kr. Med en omsætning mellem 3.000.000,00 kr. og 4.999.999,99 kr. straffes overtrædelse med bøde på 30.000 kr. Med en omsætning på 5.000.000,00 kr. og derover straffes overtrædelse med bøde på 50.000 kr. Ved andengangstilfælde og efterfølgende tilfælde forhøjes bødetaksterne med 50 pct. ed førstegangstilfælde for overtrædelse af udstillingsforbuddet jf. lov om elektroniske cigaretter m.v. i fysiske salgssteder, vil følgende bødemodel lægge til grund. Har den erhvervsdrivende en omsætning for 1.499.999,99 kr. eller derunder straffes overtrædelse med bøde på 10.000 kr. Med en omsætning mellem 1.500.000,00 kr. og 2.999.999,99 kr. straffes overtrædelse med bøde på 20.000 kr. Med en omsætning mellem 3.000.000,00 kr. og 4.999.999,99 kr. straffes overtrædelse med bøde på 30.000 kr. Med en omsætning på 5.000.000,00 kr. og derover straffes overtrædelse med bøde på 50.000 kr. Ved andengangstilfælde og efterfølgende tilfælde forhøjes bødetaksterne med 50 pct.

Ved førstegangstilfælde for overtrædelse af udstillingsforbuddet på online salgssteder ligger følgende bødemodel til grund, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 63. Har elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin været synlige i en gerningsperiode på op til 6 måneder, straffes overtrædelsen med en bødetakst å 50.000 kr. Har elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin været synlige i en gerningsperiode på over 6 måneder, straffes overtrædelsen med en bødetakst på 75.000 kr. og derudover 50 pct. pr. påbegyndt 6. måned. Ved andengangstilfælde og efterfølgende tilfælde forhøjes bødetaksten med 50 pct.

Det foreslås, at § 33, stk. 1, nr. 1, affattes på ny, hvorefter at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der overtræder § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 2 og 3, § 16, stk. 1, § 17, § 18 a, stk. 1, § 18 b, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændring i hvilke bestemmelser i lov om elektroniske cigaretter m.v. der kan straffes med bøde. Den foreslåede ændring er foranlediget af et ønske for at angive justeret forventning til et bødeniveau for overtrædelse af § 15, stk. 1, 2 og 3.

For så vidt angår § 15, stk. 1, 2 og 3, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 25.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 40.000 kr. I tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

For så vidt angår privatpersoners overtrædelse af forbuddet mod proxysalg, jf. § 15, stk. 1, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, § 18 b, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1 og 2, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet – altså at bødeniveauet i udgangspunktet er udgangspunktet på 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde. For så vidt angår § 10, stk. 1, § 16, stk. 1, og § 17, er der ikke tiltænkt nogen ændringer. Der henvises til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

For så vidt angår § 18 a, stk. 1, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet.

Forbrugerombudsmanden vil ved bødeudmåling tage udgangspunkt i den erhvervsdrivende omsætning. Samtidig sigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventivt og sender et kraftigt signal om, at forbuddet skal iagttages. En udmålt bødestraf skal desuden stå i et passende forhold til den situation, som overtrædelsen har medført eller potentielt kunne have medført.

Ved udmåling af en bøde vil der lægges vægt på overtrædelsens omfang, den erhvervsdrivendes omsætning, og om der er tale om et førstegangstilfælde eller et gentagelsestilfælde.

Ved valg af omsætningskategori lægges den erhvervsdrivendes samlede omsætning til grund.

I forhold til placering af den erhvervsdrivende indenfor de fire omsætningskategorier vil der ved omsætning forstås den erhvervsdrivendes nettoomsætning, der i årsregnskabsloven er defineret som salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet, jf. Bilag 1, C, nr. 13, i lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019 om årsregnskabsloven.

For så vidt angår omsætning fra de erhvervsdrivende, der ikke skal aflægge årsregnskab efter årsregnskabsloven, vil indplaceringen i de fire omsætningskategorier afhænge af den erhvervsdrivendes angivelse af den udgående afgift til told- og skatteforvaltningen i henhold til momsloven, lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024 om merværdiafgift (momsloven).

Omsætningen vil opgøres for det år, hvor overtrædelsen foreligger, hvis denne oplysning er tilgængelig. Hvis denne oplysning ikke er tilgængelig, vil omsætningen opgøres på baggrund af året, der ligger forud for det år, hvor overtrædelsen forelå.

Forbrugerombudsmanden vil i medfør af forvaltningslovens § 31 have adgang til oplysning om den erhvervsdrivendes omsætning via andre offentlige myndigheder.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at virksomheden tidligere har vedtaget en bøde for en lignende overtrædelse, eller at Forbrugerombudsmanden tidligere har orienteret virksomheden om forbuddet og konsekvenserne ved en eventuel overtrædelse.

For fysiske salgssteder vil bødeudmåling tage udgangspunkt i antal forhold. Ved opgørelsen af antal forhold vil det i forhold til fysiske salgssteder have betydning, hvor mange dage Forbrugerombudsmanden kan føre bevis for, at der har været elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin synligt for kunderne enten ved billeddokumentation, vidneudsagn el.lign., hvorfor én dag udgør ét forhold/én overtrædelse. Antallet af synlige produkter har ikke betydning for bødens størrelse.

Ved førstegangstilfælde for overtrædelse af udstillingsforbuddet jf. lov om elektroniske cigaretter m.v. i fysiske salgssteder, vil følgende bødemodel lægge til grund. Har den erhvervsdrivende en omsætning for 1.499.999,99 kr. eller derunder straffes overtrædelse med bøde på 10.000 kr. Med en omsætning mellem 1.500.000,00 kr. og 2.999.999,99 kr. straffes overtrædelse med bøde på 20.000 kr. Med en omsætning mellem 3.000.000,00 kr. og 4.999.999,99 kr. straffes overtrædelse med bøde på 30.000 kr. Med en omsætning på 5.000.000,00 kr. og derover straffes overtrædelse med bøde på 50.000 kr. Ved andengangstilfælde og efterfølgende tilfælde forhøjes bødetaksterne med 50 pct.

Således vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et salgssted, med en årlig omsætning på 1 mio. kr., har haft elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin stående synligt fremme for kunderne på salgsstedet i én dag, blive udmålt til 10.000 kr. Ligeledes vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor der i fem forskellige salgssteder i en dagligvarekæde med samme ejer, der hver én dag har haft elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin stående synligt fremme for kunderne, og der har en omsætning på 25.000.000 mio. kr., blive udmålt til 250.000 kr. Ligeledes vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et salgssted, med en årlig omsætning på 1 mio. kr., der har haft elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin stående synligt fremme for kunderne på salgsstedet i én dag, men hvor der tidligere er udstedt bøde for lignende overtrædelse, blive udmålt til 15.000 kr.

For online salgssteder vil bødeudmåling ikke følge samme model som for fysiske butikker, idet der ved online salg generelt set er langt flere kunder, der eksponeres for synlige produkter, hvis udstillingsforbuddet ikke iagttages. Online salgssteder er ikke geografisk afgrænset, som det er tilfældet for fysiske butikker. Hertil kommer, at der i forhold til online salgssteder vil være nemmere at dokumentere overtrædelsens tidsmæssige længde, modsat de fysiske butikker, hvor der typisk vil være tale om et øjebliksbillede.

Ved førstegangstilfælde for overtrædelse af udstillingsforbuddet jf. lov om elektroniske cigaretter m.v. på online salgssteder, vil følgende bødemodel lægge til grund. Har elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin været synlige i en gerningsperiode på op til 6 måneder, straffes overtrædelsen med en bødetakst på 50.000 kr. Har elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin været synlige i en gerningsperiode på over 6 måneder, straffes overtrædelsen med en bødetakst på 75.000 kr. og derudover 50 pct. pr. påbegyndt 6. måned. Ved andengangstilfælde og efterfølgende tilfælde forhøjes bødetaksten med 50 pct.

Således vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et online salgssted i en periode på 3 måneder har haft elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremvist, blive udmålt til 50.000 kr. Ligeledes vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et online salgssted i en periode på 8 måneder har haft elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremvist, blive udmålt til 75.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10

En skærpende omstændighed kan f.eks. være, hvis den erhvervsdrivende bevidst overtræder forbuddet, f.eks. ved at den erhvervsdrivende fortsætter med at vise elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin på trods af, at Forbrugerombudsmanden forinden har orienteret den erhvervsdrivende bag hjemmesiden om lovgivningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

Til nr. 7

Det fremgår af § 33 i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 33, stk. 1, nr. 5, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har hjemmel i § 11, stk. 2 eller 3, § 12, stk. 1, § 19, stk. 2, § 26 eller § 27 c.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 12, stk. 1, og § 19, stk. 2, og § 26, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 66-67.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 11, stk. 2 eller 3, § 26 og § 27 c, er i 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 66.

Det foreslås i § 33, stk. 1, nr. 5, at ændre »der« til »som«.

Der er tale om en sproglig ændring af lovteksten, som samtidig giver mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet for overtrædelse af § 11, stk. 2 og 3, § 19, stk. 2, § 26 og § 27 c.

For § 19, stk. 2, foreslås det, at forventningen til bødeniveauet er, at overtrædelse i første overtrædelse i førstegangstilfælde straffes det med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. I forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse bør det tilsigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.

Forventning til bødeniveau for overtrædelse af § 19, stk. 2, som vedrører, at Erhvervsstyrelsen af enhver kan kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for udførslen af styrelsens kontrol jf. lovens § 19, stk. 1, foreslås angivet for at ensrette sanktionen med det, der gælder ved overtrædelse af tilsvarende bestemmelse jf. § 2 b, stk. 3, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 81. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 11, hvor bødeniveau for tilsvarende bestemmelse i lov om tobaksvarer m.v. foreslås angivet.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

Forventningerne til bødestørrelserne ved overtrædelse af § 11, stk. 2 og 3, § 26 og § 27 c, jf. gældende ret, videreføres med den foreslåede ændring. Det indebærer, at ved overtrædelse af § 11, stk. 2 eller 3, § 26 og § 27 c, er forventningen til bødeniveauet i udgangspunkt 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 66. Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 80, 81, 82 og 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Det bemærkes, at der ved overtrædelse af § 11, stk. 2 eller 3, § 26 og § 27 c, vil bødefastsættelse fremover ikke påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning, som ellers beskrevet jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 66.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

Til nr. 8

Det fremgår af § 33 i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 33, stk. 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v. at i regler, der fastsættes i medfør af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 3, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 4, § 18 og § 18 a, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, og § 18, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne til § 33, stk. 2, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144, som fremsat, side 57 og Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 67.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 3, og § 15, stk. 4, er i udgangspunktet på 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, L 53, som fremsat, side 68.

Bødeniveauet for overtrædelse af § 18 tager udgangspunkt i principperne i markedsføringsloven, som det også er tilfældet ved overtrædelse af forbuddet mod tobaksreklamer efter lov om forbud mod tobaksreklame m.v. Bøder for overtrædelse af markedsføringsloven fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædelser, der enten er grove, bevidste eller gentagne, bør desuden straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 55.

Det foreslås, at § 33, stk. 2, affattes på ny, hvorefter regler, der fastsættes i medfør af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 3, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 4, § 18 og § 18 a, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændring i hvilke bestemmelser i lov om elektroniske cigaretter m.v., der kan straffes med bøde. Den foreslåede ændring er foranlediget af et behov for at angive justeret forventning til et bødeniveau for overtrædelse af § 15, stk. 4.

For så vidt angår § 15, stk. 4, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 25.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 40.000 kr. I tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

For så vidt angår § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 3, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, og § 18, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet. Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 3, og § 15, stk. 4, er således i udgangspunktet fortsat at bødeniveauet i udgangspunktet er udgangspunktet på 50.000 kr. i førstegangstilfælde og 65.000 kr. i andengangstilfælde. Der henvises til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, blandt andet jf. Københavns Byrets dom afsagt den 17. maj 2024 (SS 4-18469/2023) og Retten i Horsens dom afsagt den 13. juni 2025 (341/2024), og som Erhvervsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at bøden pålægges den juridiske person (CVR-nummeret). I tilfælde hvor der er konstateret overtrædelser på forskellige salgssteder, og hvor bødeudmåling sker efter princippet om modereret kumulation, pålægges den samlede bødestraf ligeledes den juridiske person (CVR-nummeret) og ikke de enkelte salgssteder.

For så vidt angår § 18 a, stk. 4, bemærkes det, at forarbejderne til lov om elektroniske cigaretter m.v. ikke forholder sig specifikt til bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelsen, hvorfor bødeudmåling for overtrædelse af § 18 a, stk. 4, foreslås præciseret. Hensigten er at understøtte et mere effektivt tilsyn og understøtte, at der går kortere tid fra overtrædelse til konsekvens, samt at sikre overensstemmelse med forventning til bødeudmåling for § 18 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.

Forbrugerombudsmanden vil ved bødeudmåling tage udgangspunkt i den erhvervsdrivende omsætning. Samtidig sigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventivt og sender et kraftigt signal om, at forbuddet skal iagttages. En udmålt bødestraf skal desuden stå i et passende forhold til den situation, som overtrædelsen har medført eller potentielt kunne have medført.

Ved udmåling af en bøde vil der lægges vægt på overtrædelsens omfang, den erhvervsdrivendes omsætning, og om der er tale om et førstegangstilfælde eller et gentagelsestilfælde.

Ved valg af omsætningskategori lægges den erhvervsdrivendes samlede omsætning til grund.

I forhold til placering af den erhvervsdrivende indenfor de fire omsætningskategorier vil der ved omsætning forstås den erhvervsdrivendes nettoomsætning, der i årsregnskabsloven er defineret som salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet, jf. Bilag 1, C, nr. 13, i lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019 om årsregnskabsloven.

Omsætningen vil opgøres for det år, hvor overtrædelsen foreligger, hvis denne oplysning er tilgængelig. Hvis denne oplysning ikke er tilgængelig, vil omsætningen opgøres på baggrund af året, der ligger forud for det år, hvor overtrædelsen forelå.

Forbrugerombudsmanden vil i medfør af forvaltningslovens § 31 have adgang til oplysning om den erhvervsdrivendes omsætning via andre offentlige myndigheder.

Såfremt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, vil fastsættelse af straffen som altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og de angivne bødeniveauer vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at virksomheden tidligere har vedtaget en bøde for en lignende overtrædelse, eller at Forbrugerombudsmanden tidligere har orienteret virksomheden om forbuddet og konsekvenserne ved en eventuel overtrædelse.

For fysiske salgssteder vil bødeudmåling tage udgangspunkt i antal forhold. Ved opgørelsen af antal forhold vil det i forhold til fysiske salgssteder have betydning, hvor mange dage Forbrugerombudsmanden kan føre bevis for, at der har været elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin synligt for kunderne enten ved billeddokumentation, vidneudsagn el.lign., hvorfor én dag udgør ét forhold/én overtrædelse. Antallet af synlige produkter har ikke betydning for bødens størrelse.

Ved førstegangstilfælde for overtrædelse af udstillingsforbuddet jf. lov om elektroniske cigaretter m.v. i fysiske salgssteder, vil følgende bødemodel lægge til grund. Har den erhvervsdrivende en omsætning for 1.499.999,99 kr. eller derunder straffes overtrædelse med bøde på 10.000 kr. Med en omsætning mellem 1.500.000,00 kr. og 2.999.999,99 kr. straffes overtrædelse med bøde på 20.000 kr. Med en omsætning mellem 3.000.000,00 kr. og 4.999.999,99 kr. straffes overtrædelse med bøde på 30.000 kr. Med en omsætning på 5.000.000,00 kr. og derover straffes overtrædelse med bøde på 50.000 kr. Ved andengangstilfælde og efterfølgende tilfælde forhøjes bødetaksterne med 50 pct.

Således vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et salgssted, med en årlig omsætning på 1 mio. kr., har haft elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin stående synligt fremme for kunderne på salgsstedet i én dag, blive udmålt til 10.000 kr. Ligeledes vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor der i fem forskellige salgssteder i en dagligvarekæde med samme ejer, der hver én dag har haft elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin stående synligt fremme for kunderne, og der har en omsætning på 25.000.000 mio. kr., blive udmålt til 250.000 kr. Ligeledes vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et salgssted, med en årlig omsætning på 1 mio. kr., der har haft elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin stående synligt fremme for kunderne på salgsstedet i én dag, men hvor der tidligere er udstedt bøde for lignende overtrædelse, blive udmålt til 15.000 kr.

For online salgssteder vil bødeudmåling ikke følge samme model som for fysiske butikker, idet der ved online salg generelt set er langt flere kunder, der eksponeres for synlige produkter, hvis udstillingsforbuddet ikke iagttages. Online salgssteder er ikke geografisk afgrænset, som det er tilfældet for fysiske butikker. Hertil kommer, at der i forhold til online salgssteder vil være nemmere at dokumentere overtrædelsens tidsmæssige længde, modsat de fysiske butikker, hvor der typisk vil være tale om et øjebliksbillede.

Ved førstegangstilfælde for overtrædelse af udstillingsforbuddet jf. lov om elektroniske cigaretter m.v. på online salgssteder, vil følgende bødemodel lægge til grund. Har elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin været synlige i en gerningsperiode på op til 6 måneder, straffes overtrædelsen med en bødetakst på 50.000 kr. Har elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin været synlige i en gerningsperiode på over 6 måneder, straffes overtrædelsen med en bødetakst på 75.000 kr. og derudover 50 pct. pr. påbegyndt 6. måned. Ved andengangstilfælde og efterfølgende tilfælde forhøjes bødetaksten med 50 pct.

Således vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et online salgssted i en periode på 3 måneder har haft elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremvist, blive udmålt til 50.000 kr. Ligeledes vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et online salgssted i en periode på 8 måneder har haft elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremvist, blive udmålt til 75.000 kr.

Såfremt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, vil fastsættelse af straffen som altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og de angivne bødeniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

En skærpende omstændighed kan f.eks. være, hvis den erhvervsdrivende bevidst overtræder forbuddet, f.eks. ved at den erhvervsdrivende fortsætter med at vise elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin på trods af, at Forbrugerombudsmanden forinden har orienteret den erhvervsdrivende bag hjemmesiden om lovgivningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 5

Til nr. 1

Det fremgår af § 5 a, stk. 1, i lov om tobaksreklame m.v., at synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på salgssteder, herunder på internettet, er forbudt.

Det fremgår af § 5 a, stk. 3, 1. pkt., at salgssteder, herunder på internettet, efter anmodning fra køberen kan give køberen en liste med neutrale oplysninger om, hvilke tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter der sælges på salgsstedet, og varernes pris.

Krav til oplysningerne på listen efter § 5 a, stk. 3, 1. pkt. er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 570 af 11. februar 2021 om forbud mod reklame, synlig anbringelse og fremvisning m.v. af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Af bekendtgørelsens § 4, stk. 6, 1. pkt. fremgår det, at oplysningerne på listen ikke må være angivet med eller ledsaget af illustrationer, billeder, farver, logoer, symboler eller anden tekst.

Af bekendtgørelsens § 4, stk. 9 fremgår det, at salgssteder omfattet af stk. 1 skal sikre at kunden, inden produktvalget kan foretages, bliver mødt af en grafik udarbejdet af Sundhedsstyrelsen om aldersgrænsen for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, jf. § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

Der henvises til lovforslagets. 2.6.1.2 for en nærmere gennemgang af gældende ret.

Det foreslås, at der i § 5 a indsættes efter stk. 3 som nyt stk. 4 , hvoraf det følger, at salgssteder, herunder på internettet, i tilknytning til at produktvalget foretages, kan vise køberen et skilt med aldersgrænsekravene for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, jf. § 1 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år. Skiltene efter 1. pkt. skal være udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke er et krav men en mulighed for salgssteder, både på internettet, herunder via app-funktion, og i fysiske butikker, at vise et skilt med aldersgrænsekravene for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter efter anmodning om køb fra en køber. Skiltet skal være udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Med det foreslåede bliver det tydeligt, at der ikke er krav om skiltning med aldersgrænsen for salg tobaksvarer m.v. i fysiske butikker, samtidig med, at det bliver en mulighed, og ikke et krav, at skilte med aldersgrænsen for salg af tobaksvarer m.v. ved salg online og via digitale løsninger.

Med det foreslåede forudsættes således, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer at opdatere bekendtgørelse nr. 570 af 11. februar 2021 om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning m.v. af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, blandt andet med henblik på at fjerne kravet vedrørende aldersgrænseskilte ved salg af elektroniske cigaretter m.v. online og via digitale løsninger.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 8, hvori det foreslås at ophæve den nuværende § 2 a, stk. 7, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, hvilket medfører, at reglerne vedr. skiltning med aldersgrænser for tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter forenkles.

Den foreslåede bestemmelse er relevant i de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende finder, at skiltning med aldersgrænsekravene for salg af tobaksvarer m.v. positivt understøtter håndhævelsen af reglerne for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, jf. § 1 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

Såfremt en erhvervsdrivende vælger at benytte sig af muligheden for at vise et skilt med aldersgrænse for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, skal det ske i forbindelse med, at produktvalget foretages, og skiltene skal være udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Dette skal ses i lyset af reklameforbuddet og forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på salgssteder, herunder på internettet, jf. § 3 og § 5 a i lov om forbud mod tobaksreklame.

I fysiske butikker betyder det, at skiltene – såfremt de benyttes – som udgangspunkt skal være skjult, og at de f.eks. kan placeres sammen med produkterne og dermed kommer til syne det øjeblik, hvor en tildækning fjernes i tilknytning til, at en køber efterspørger et produkt. Ved salg på internettet betyder det, at skiltene – såfremt de benyttes - først må blive synlige i tilknytning til og umiddelbart inden produktvalget foretages, f.eks. når en køber har anmodet om køb af varerne, hvorfor det ikke må placeres på hjemmesidens forside. Skiltene skal være udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, og vil være tilgængelige via Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det foreslås endvidere, at der i § 5 a indsættes stk. 5 , hvorefter at ved salg på internettet må ét enkelt neutralt billede af én tobaksvare, ét tobakssurrogat eller ét urtebaseret rygeprodukt efter anmodning fra køber vises ad gangen.

Ændringen vil indebære, at erhvervsdrivende og handlende ved online salg og via digitale løsninger kan leve op til produktsikkerhedsforordningens krav om, at der ved udbud af produkter ved fjernsalg og på onlinemarkedspladser skal være oplysninger tilgængelige for forbrugerne, der gør det muligt at identificere produktet, herunder et billede af det, dets type og enhver anden produktidentifikator.

Med den foreslåede ændring opretholdes forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning ved salg af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på internettet i videst muligt omfang, samtidig sikres at erhvervsdrivende og handlende der markedsfører tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ved online salg og via digitale løsninger, kan leve op til forpligtelserne, som følger af produktsikkerhedsforordningens artikel 19, stk. 1, litra c, og artikel 22, stk. 9, litra c.

Med ændringen må ét enkelt neutralt billede af produktet efter anmodning fra køber vises ad gangen.

Billedet vil alene kunne vises efter en anmodning fra køberen f.eks. efter, at køberen med en markør eller ved tryk på trykfølsom skærm aktivt har anmodet om visning af produktet. Produktet må således ikke vises automatisk, f.eks. når en markør passerer forbi produktet, eller når en finger bevæger sig hen over en trykfølsom skærm. Produktet må heller ikke vises automatisk, når en køber klikker på produktet for yderligere information om produktet.

Der må efter anmodning fra køber vises et billede af ét produkt ad gangen, således giver undtagelsen ikke mulighed for samtidig visning af alle produkter på f.eks. en online salgsside eller på en oversigtsside, der angiver hvilke tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaseret rygeprodukter et salgssted markedsfører. Undtagelsen giver heller ikke mulighed for skiftende billeder af det produkt, som køber har anmodet at se.

Ved et billede af produktet forstås et billede af det, dets type eller enhver anden produktidentifikator, jf. produktsikkerhedsforordningens artikel 19, stk. 1, litra c, og artikel 22, stk. 9, litra c.

Ved et neutralt billede forstås et fotografi, en illustration eller et andet billedligt symbolelement, der gør det nemt at identificere et produkt eller et potentielt produkt, jf. Produktsikkerhedsforordningen præambelbetragtning nr. 42.

Tilpasningen ændrer ikke ved det eksisterende reklameforbud efter lov om forbud mod tobaksreklame m.v.

Som følge af de foreslåede bestemmelser bliver stk. 4 herefter stk. 6. Den foreslåede ændring har ikke betydning for bemyndigelsesbestemmelsen, jf. stk. 4, som bliver stk. 6, og regler udstedt i medfør heraf.

Der henvises i den forbindelse til punkt 2.6.2 for en uddybning af overvejelserne bag det foreslåede.

§ 6

Til nr. 1

Det følger af sundhedslovens § 88, stk. 2, 1. pkt., at bopælsregionsrådet senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, skal meddele patienten, om regionsrådet kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid, og i bekræftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.8.

Det foreslås, at i § 88, stk. 2, 1. pkt., ændres »8 hverdage« til »10 kalenderdage«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bopælsregionsrådet senest 10 kalenderdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, skal meddele patienten om regionsrådet kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid, og i bekræftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at patienter vil få meddelelse om mulige behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider inden for samme tidshorisont, uanset om tidsfristen falder på hverdage, weekender eller helligdage.

Patienter vil således med den nye tidsfrist på 10 kalenderdage blive stillet minimum tilsvarende den gældende frist i sundhedsloven, da 10 kalenderdage ikke vil ligge senere end 8 hverdage, og samtidig vil fristen på 10 kalenderdage harmonere med de af Sundhedsstyrelsen fastsatte maksimale ventetider, der også er angivet i kalenderdage. Den foreslåede ændrede tidsfrist på 10 kalenderdage vil således ikke ligge senere end for eksempel fristen for de maksimale ventetider på udredning for mistanke om kræft, der er 14 kalenderdage.

Den nye tidsfrist på 10 kalenderdage vil endvidere medføre, at patienter vil blive stillet bedre end med den gældende frist, da 10 kalenderdage kan ligge tidligere end 8 hverdage i perioder med for eksempel helligdage. Patienternes retsstilling kan i de tilfælde forbedres med den foreslåede ændring.

Forslaget vil også medføre, at bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme vil skulle ændres i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger for så vidt angår ministeriets overvejelser om den forslåede ændring af fristen for oplysningspligten.

§ 7

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, nr. 28, i lov nr. 1669 af 30. december 2024 om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love (Tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol), at § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v. affattes således:

»1) overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1 og 3, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1,«.«

Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 12, stk. 5, i lov nr. 1669 af 30. december 2024, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 28.

Ændringerne er ikke sat i kraft endnu. De sættes i kraft, når og såfremt det EU-retlige grundlag er på plads, dog således at producenter gives en frist på 6 måneder til at omstille deres produktionsapparat.

Det foreslås, at § 1, nr. 28, ophæves.

For at kunne affatte § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v. på ny, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, er det af lovtekniske årsager nødvendigt at ophæve den vedtagne – men endnu ikke ikrafttrådte – § 1, nr. 28.

Den en ophævede bestemmelse foreslås genindsat med lovforslagets § 3, nr. 9. Det vil fortsat være indenrigs- og sundhedsministeren, der fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen.

Bestemmelsen vil blive sat i kraft, når og såfremt det EU-retlige grundlag er på plads.

Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår af forebyggelsesplanen fra november 2023, at Danmark vil indgå aktivt i revisionen af tobaksvaredirektivet, herunder blandt andet arbejde for at udbrede Danmarks regulering af smage i elektroniske cigaretter og tobakssurrogater.

Til nr. 2

Det fremgår af § 12, nr. 5, i lov nr. 1669 af 30. december 2024, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 28.

Bestemmelsen indebærer, at et forbud mod at markedsføre tobaksvarer, som ikke er cigaretter, rulletobak, pibetobak og cigarer, samt urtebaserede rygeprodukter med en anden kendetegnende aroma end tobak og mentol her i landet, træder i kraft, når indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter det. Indenrigs-og sundhedsministeren vil sætte bestemmelsen i kraft, når og såfremt det EU-retlige grundlag er på plads.

Det foreslås, at § 12, stk. 5, ophæves.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 1. Den ophævede bestemmelse foreslås genindsat med lovforslagets § 8, stk. 4. Det vil fortsat være indenrigs- og sundhedsministeren, der fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen.

§ 8

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2026, jf. dog stk. 2-4.

Det vil betyde, at bestemmelser med præciserende krav til solariecentre og Erhvervsstyrelsens mulighed for at føre varslede tilsyn med solariecentre, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 5-16, 18-21, vil træde i kraft den 1. maj 2026.

Yderligere vil det betyde, at bødeniveauet for overtrædelse af salg af tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer til mindreårige pr. 1. maj 2026, jf. lovforslagets § 2, nr. 12, § 3, nr. 8 og 12, og § 4, nr. 6 og 8, nedsættes.

Det vil også betyde, at pr. 1. maj 2026 skal regionsrådet give meddelelse til patienter med livstruende sygdomme om, hvorvidt regionen kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid, senest 10 kalenderdage efter sygehuset har modtaget henvisning af en patient, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 2, nr. 4-10 og 13, § 4, nr. 2-5, og § 5, nr. 1, træder i kraft 1. juli 2026.

Det vil betyde, at fra 1. juli 2026 kan detailforhandlere, jf. lovforslagets § 2, nr. 4-6, og § 4, nr. 2, vælge at gøre brug af et elektronisk alderskontrolsystem ved salg af tobaks- og nikotinprodukter og alkoholholdige drikkevarer i fysiske butikker.

Yderligere vil det også betyde, at lovforslagets justeringer om krav til skiltning med aldersgrænser ved salg af tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer træder i kraft 1. juli 2026. Ligeledes vil tilpasning af forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og § 5, nr. 1, træde i kraft 1. juli 2026.

Det vil også betyde, at forlængelsen af forsøgsordningen med unge kontrolkøbere, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, og § 4, nr. 5, vil træde i kraft 1. juli 2026.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 17, og § 3, nr. 2, 3, 6, 7, 10 og 11, træder i kraft 1. januar 2027.

Det betyder, at kravet om alderskontrol i solariecentre og mulighed for straf ved manglende overholdelse af den foreslåede aldersgrænse og kravet om alderskontrol i solariecentre, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 17, vil træde i kraft 1. januar 2027.

Hensigten er at give rimelig tid til, at forpagtere og indehavere af solariecentre kan implementere et alderskontrolsystem, hvormed det sikres, at kun personer, som er fyldt 18 år, har adgang til at bruge solariet.

Tillige vil det betyde, at mulighed for straf ved overtrædelse af det indførte forbud mod uv-type 1 og uv-type 2, som træder i kraft 1. maj 2026, jf. stk. 1, vil kunne straffes fra 1. januar 2027.

Det vil også betyde, at kravet om, at tobakssurrogater, senest 6 måneder før påtænkt markedsføring, skal være anmeldt til Erhvervsstyrelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, vil træde i kraft 1. januar 2027.

Det foreslås i stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3, nr. 9.

Det vil betyde, at et forbud mod at markedsføre tobaksvarer, som ikke er cigaretter, rulletobak, pibetobak og cigarer, samt urtebaserede rygeprodukter med en anden kendetegnende aroma end tobak og mentol her i landet, træder i kraft, når indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter det. Indenrigs- og sundhedsministeren vil sætte bestemmelsen i kraft, når og såfremt det EU-retlige grundlag er på plads. Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår af forebyggelsesplanen fra november 2023, at Danmark vil indgå aktivt i revisionen af tobaksvaredirektivet, herunder blandt andet arbejde for at udbrede Danmarks regulering af smage i elektroniske cigaretter og tobakssurrogater.

Det fremgår af § 11 i lov om solarier, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 7 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 49 i lov om tobaksvarer m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 42 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 9 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 278, stk. 1, i sundhedsloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede ændring af sundhedsloven i lovforslagets § 6 vedrører en bestemmelse, der ikke er omfattet af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, og dermed ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, hvorfor lovforslagets ændringer af sundhedsloven ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Det betyder, at loven i overensstemmelse med territorialbestemmelserne i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v., lov om forbud mod tobaksreklame m.v., ikke gælder for Færøerne og Grønland og ej heller vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | I lov om solarier jf. lov nr. 718 af 25. juni 2024, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | 1. Overalt i loven ændres »solcenter« til: »solariecenter«, »solcentre« ændres til: »solariecentre«, »solcenteret« ændres til: »solariecenteret«, og »Solcenter« ændres til: »Solariecenter«. | | | | | | | | 2. Overalt i loven ændres »Sikkerhedsstyrelsen« til: »Erhvervsstyrelsen«. | | | | | | § 2. I denne lov forstås ved: Nr. 1-8) --- | | | | | | 3. I § 2 indsættes efter nr. 9 som nyt nummer: »9) Alderskontrolsystem: Et kontrolsystem der entydigt bekræfter, at solariebrugerens alder er i overensstemmelse med aldersgrænsen.« | | | | | | | | 4. Efter § 2 indsættes: »§ 2 a. Et solarium må ikke stilles til rådighed for personer under 18 år. Stk. 2. En indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller drive et alderskontrolsystem, hvormed det sikres, at kun personer, som er fyldt 18 år, har adgang til at bruge solariet. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om fremvisning af gyldig billedlegitimation og alderskontrolsystemer efter stk. 2, herunder om de nærmere krav til systemerne, aldersverifikationsløsninger, og om indehaverens pligt til at give Erhvervsstyrelsen oplysninger om systemernes indhold og anvendelse.« | | | | | | § 3. En indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, må kun anvende solarier af uv-type 1, uv-type 2 eller uv-type 3, jf. dog stk. 2. | | 5. I § 3, stk. 1, ændres »uv-type 1, uv-type 2 eller uv-type 3, jf. dog stk. 2« til: » uv-type 3«. | | | | | | Stk. 2. Solarier af uv-type 1 og uv-type 2 må kun anvendes i bemandede solcentre. | | 6. § 3, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. | | | | | | Stk. 3. Solarier af uv-type 4 må ikke anvendes. | | 7. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter »Solarier af«: »uv-type 1, uv-type 2 og«. | | | | 8. I § 3 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 2, som nyt stykke: »Stk. 3. Forbuddet mod solarier af uv-type 1 og uv-type 2, jf. stk. 2, gælder ikke for solarier, der stilles til rådighed for offentligheden i bemandede solcentre, og som blev anskaffet før 1. maj 2026. Indehaveren eller forpagteren, der stiller solariet til rådighed, har pligt til at informere brugeren af solariet om, at det ikke er tilrådeligt at bruge et solarie af uv-type 1 og uv-type 2 uden forinden at have rådført sig med en læge herom.« | | | | | | Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren undtage et solarium fra de i § 3, stk. 1-3, § 5, stk. 1, nr. 1-4, og § 5, stk. 2, nævnte krav til apparaturet, når solariet på anden måde sikrer en forbedret beskyttelse af solariebrugerne. | | 9. I § 3, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 1-3, § 5, stk. 1, nr. 1-4« til: »§ 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1, nr. 1-5«. | | | | | | § 4. En eller flere ansatte i bemandede solcentre skal have gennemgået uddannelse og træning. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om krav til uddannelse og træning af ansatte i bemandede solcentre, der anvender solarier af uv-type 1 og uv-type 2, og til ansattes rådgivning af brugeren af solariet. | | 10. § 4 ophæves. | | | | | | § 5. 2) Solariet skal være mærket med uv-type. Solarier, der anvender lysrør, skal være mærket med et ækvivalenskodeområde, der angiver, hvilke typer lysrør der skal anvendes i det enkelte solarium. Solarier, der anvender andre uv-lyskilder end lysrør, skal være mærket med en typeangivelse af lyskilder, der anbefales anvendt. Nr. 3-5) --- | | 11. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: »2) Udstrålingen i bølgelængdeintervallerne 250-320 nm og 320-400 nm skal hver for sig være mindre end 0,15 W/m2«. Nr. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. | | | | | | Stk. 2. En indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, skal sikre, at brugeren af solariet har adgang til beskyttelsesbriller, der yder tilstrækkelig beskyttelse af øjnene forfra og fra siden, samtidig med at beskyttelsesbrillerne tillader tilstrækkeligt lys at trænge igennem, så brugerne kan se igennem dem. Stk. 3 --- | | 12. I § 5, stk. 2, indsættes efter »skal sikre, at brugeren af solariet har adgang til«: »eller nemt kan få adgang til«. | | | | | | Stk. 4. En indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, skal sikre, at en let forståelig betjeningsvejledning er ophængt på eller ved solariet. | | 13. I § 5, stk. 4, indsættes efter »skal sikre, at en let forståelig«: »skriftlig«. | | | | | | § 6. Et solcenter skal registreres hos Sikkerhedsstyrelsen. Registreringspligten påhviler den indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed. Registrering sker ved indsendelse af oplysninger om navn, adresse og et eventuelt cvr-nummer på solcenteret og på den indehaver eller forpagter, der stiller solarier til rådighed i solcenteret. Sker der ændringer i forhold til de registrerede oplysninger, har den indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, pligt til at opdatere de registrerede oplysninger inden for rimelig tid. Stk. 2. og 3. --- | | 14. I § 6, stk. 1, 3. pkt., ændres »rimelig tid« til: »30 dage«. | | | | | | § 7. | | 15. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Erhvervsstyrelsens repræsentanter kan som led i kontrolforpligtelserne efter stk. 1 kræve, at ejeren eller en stedfortræder af solariecenteret møder op ved solariecenteret med henblik på at give Erhvervsstyrelsens repræsentanter adgang til solariecenteret.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. | | | | | | | | 16. Efter § 7 indsættes: »§ 7 a. Erhvervsstyrelsen kan påbyde en indehaver eller forpagter, der stiller et solarium til rådighed, som ikke opfylder kravene i § 5, stk. 1, nr. 3-6 og § 5, stk. 2-5, at bringe forholdene i orden inden for en nærmere angivet frist.« | | | | | | | | | | § 9. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde overtrædelser af § 3, stk. 1-3, § 5, stk. 1, nr. 1, § 6, stk. 1, og § 10, stk. 4, 2. pkt. | | 17. I § 9, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1-3, § 5, stk. 1, nr. 1, § 6, stk. 1, og § 10, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 2 a, stk. 1 og 2, § 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1, nr. 1, § 6, stk. 1, § 7, stk. 3 og § 10, stk. 4, 2. pkt.« | | | | | | Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 4, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne | | 18. § 9, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der overtræder eller undlader at efterkomme et påbud fra Erhvervsstyrelsen meddelt i henhold til § 7 a.« | | | | | | § 10. Loven træder i kraft den 1. august 2014, jf. dog stk. 2. | | 19. I § 10, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«. | | | | | | Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4. | | 20. § 10, stk. 2, ophæves. | | | | | | Stk. 3. For solcentre, hvor der drives solcentervirksomhed ved lovens ikrafttræden, finder § 6, stk. 2, først anvendelse pr. 1. november 2014. | | 21. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »solcentrevirksomhed« til: »solarievirksomhed«. | | | | | | | | § 2 | | | | | | | | I lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 10. oktober 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 1669 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | 1. Overalt i loven ændres »Sikkerhedsstyrelsen« til: »Erhvervsstyrelsen«, og »Sikkerhedsstyrelsens« ændres til: »Erhvervsstyrelsens«. | | | | | | § 1. --- Stk. 2. Ved tobaksvarer forstås: 1) Varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes, tygges eller på anden måde indtages, hvis de helt eller delvis er fremstillet af tobak. 2) Varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med varer omfattet af nr. 1. Stk. 3. Ved tobakssurrogat forstås i denne lov et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, og udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med produktet. Stk. 4. Ved urtebaseret rygeprodukt forstås i denne lov et produkt baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces. | | 2. § 1, stk. 2-4, ophæves. | | | | | | | | 3. Efter § 1 indsættes: »§ 1 a. I denne lov forstås ved: 1) Tobaksvarer: Produkter, som kan anvendes, og som helt eller delvis består af tobak, uanset om tobakken er genetisk modificeret, samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. 2) Tobakssurrogat: Produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, og udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med produktet. 3) Urtebaseret rygeprodukt: Et produkt baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.« | | | | | | § 2 a. Den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. | | 4. § 2 a, stk. 1, affattes således: »Stk. 1. Til brug for håndhævelse af aldersgrænsen, der er fastsat i § 1, kan den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på fysiske salgssteder, kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller gøre brug af et alderskontrolsystem.« | | | | | | Stk. 2. Den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 16 år. | | 5. § 2 a, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Til brug for håndhævelse af aldersgrænsen, der er fastsat i § 2, stk. 1, kan den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover på fysiske salgssteder, kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller gøre brug af et alderskontrolsystem.« | | | | | | Stk. 4. Den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 eller derover på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. | | 6. § 2 a, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Til brug for håndhævelse af aldersgrænsen, der er fastsat i § 2, stk. 2, kan den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 på fysiske salgssteder, kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller gøre brug af et alderskontrolsystem.« | | Stk. 5. --- | | | | | | | | Stk. 6. Butikker, hvor der foregår detailsalg af alkoholholdige drikkevarer, skal ved synlig skiltning, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, informere om aldersgrænsekravene for salg af alkoholholdige drikkevarer, jf. stk. 2-5 og § 2. | | 7. I § 2 a, stk. 6, ændres »Butikker« til: »Fysiske butikker«. | | | | | | Stk. 7. Skilte med information om, at salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter kun kan finde sted ved overholdelse af aldersgrænsekravene for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, jf. stk. 1 og § 1, udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. | | 8. § 2 a, stk. 7, affattes således: »Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om alderskontrolsystemerne efter stk. 1-5, herunder om de nærmere krav til systemerne, aldersverifikationsløsninger, og om sælgers pligt til at give Erhvervsstyrelsen oplysninger om indhold og anvendelse.« | | | | | | § 2 b. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at kravene i §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, overholdes. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter har til enhver tid uden forevisning af legitimation adgang til forhandleres butikslokaler med henblik på at kontrollere overholdelsen af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8. | | 9. I § 2 b, stk. 1 og 2 ændres »§§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8« til: »§§ 1, 2 og § 2 a, stk. 1-5, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 7«. | | | | | | Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen kan i perioden fra den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2026 som led i kontrollen med overholdelse af kravene i § 1, stk. 1, § 2 og § 2 a, stk. 1, 2 og 4, samt regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, gøre brug af unge kontrolkøbere med skjult identitet, når der forinden ikke med rimelig grund er mistanke om, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, sker salg til personer under aldersgrænsen. | | 10. I § 2 b, stk. 4, ændres »30. juni 2026« til: »30. juni 2028«, og »samt regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8,« udgår. | | Stk. 5. --- | | | | | | 11. I § 2 b indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Erhvervsstyrelsens repræsentanter kan som led i kontrollen med overholdelse af kravene i § 2 a, stk. 3 og 5, i ubemandede butikker, mod behørig legitimation kræve, at ejeren eller en stedfortræder af den ubemandede butik møder op ved butikken med henblik på at give Erhvervsstyrelsens repræsentanter adgang til butikkens butikslokaler m.v.« | | | | | | § 5. For overtrædelse af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren, den, der erhvervsmæssigt markedsfører ved fjernsalg, m.v. med bøde. Det skal ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af lovens §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, er af grov eller gentagen karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse. | | 12. I § 5, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8,« til: »§ 1, § 2 og § 2 a, stk. 1-5 og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8,«. 13. § 5, stk. 1, affattes således: »For overtrædelse af §§ 1, 2 og § 2 a, stk. 1-5, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 7, straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren, den, der erhvervsmæssigt markedsfører ved fjernsalg, m.v. med bøde. Det skal ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af §§ 1, 2 og § 2 a, stk. 1-5, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 7, er af grov eller gentagen karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse.« | | Stk. 2. --- | | | | | | | | Stk. 3. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den der, 1) underlader at give Sikkerhedsstyrelsen adgang efter § 2 b, stk. 2, Nr. 2-4) --- | | 14. I § 5, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »§ 2 b, stk. 2«: »og 6«. | | | | | | | | § 3 | | | | | | | | I lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 4. november 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 2071 af 21. december 2021 og § 1 i lov nr. 1669 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | 1. Overalt i loven ændres »Sikkerhedsstyrelsen« til: »Erhvervsstyrelsen«, og »Sikkerhedsstyrelsens« ændres til: »Erhvervsstyrelsens«. | | | | | | § 3 a. Fabrikanter og importører af tobakssurrogater, der markedsføres her i landet, skal for hvert tobakssurrogat opdelt efter handelsnavn indberette oplysninger om produktet, herunder om ingredienser. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indberetninger efter stk. 1, herunder om de oplysninger, der skal indberettes, og hvornår og i hvilken form der skal ske indberetning, og om oplysninger ved ændring af tobakssurrogaters sammensætning og indhold. | | 2. § 3 a affattes således: »§ 3 a. Tobakssurrogater må kun markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen bortfalder, hvis anmelderen undlader at opretholde anmeldelsen. Stk. 2. Anmeldelse nævnt i stk. 1 skal indgives af enhver fabrikant og importør, der ønsker at markedsføre et tobakssurrogat, senest 6 måneder før den påtænkte markedsføring. Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om 1) de oplysninger og erklæringer m.v., der skal ledsage en anmeldelse efter stk. 1, 2) Erhvervsstyrelsens behandling af anmeldelsen, og 3) hvilke produktændringer der kræver, at der indgives en ny anmeldelse.« | | | | | | § 6. --- | | 3. I § 6 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fjerne oplysninger, erklæringer og rapporter, som modtaget efter § 3 a, stk. 1 og 2, og i medfør af regler fastsat efter stk. 3, fra sin hjemmeside, hvis anmeldelsen ikke opretholdes, eller hvis produktet som helhed på baggrund af en kontrol vurderes ikke at overholde kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.« | | | | | | § 19 a. Fabrikanter og importører af tobakssurrogater skal sikre, at tobakssurrogater, som de markedsfører, er forsynet med en sundhedsadvarsel, jf. stk. 2. | | 4. I § 19 a, stk. 1, ændres »en sundhedsadvarsel« til: »en eller flere sundhedsadvarsler på dansk«. | | | | | | Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om affattelse, form og placering af sundhedsadvarslen. | | 5. I § 19 a, stk. 2, indsættes efter »regler om«: »antallet og typen af sundhedsadvarsler samt om«, og »sundhedsadvarslen« ændres til: »sundhedsadvarslerne«. | | | | | | § 43. Sikkerhedsstyrelsen opkræver gebyrer til dækning af Sikkerhedsstyrelsens omkostninger ved modtagelse af indberetninger efter § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, eller § 3 a, stk. 2, evalueringer efter § 5, stk. 2, godkendelse og kontrol af laboratorier, jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, og registreringer, jf. § 23, stk. 1, samt Sikkerhedsstyrelsens kontrol efter §§ 32-39. | | 6. I § 43, stk. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 1, og«: »anmeldelser efter«. | | | | | | Stk. 2. Gebyret opkræves hos fabrikanter og importører af tobaksvarer og tobakssurrogater, der er omfattet af indberetningspligten i § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1. Gebyret fordeles på baggrund af den enkelte fabrikants eller importørs markedsandel på det danske marked. For så vidt angår produkter omfattet af denne lov, foretages vurderingen af den enkelte fabrikants eller importørs markedsandel på baggrund af punktafgiften indberettet til Told- og Skatteforvaltningen. | | 7. I § 43, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1, og«: »anmeldelsespligten efter«. | | | | | | § 45. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1. | | 8. § 45, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, §§ 10 og 13, § 14, stk. 1, §§ 15, 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, §§ 16, 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1,«. | | | | | | | | 9. § 45, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, §§ 10 og 13, § 14, stk. 1 og 3, §§ 15, 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, §§ 16, 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1,«. | | | | | | 2) undlader at efterkomme anmeldelsespligten der har hjemmel i § 26, stk. 1. | | 10. I § 45, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »hjemmel i«: »§ 3 a, stk. 1, eller«. | | Nr. 3-4) --- | | | | 5) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har hjemmel i § 3, stk. 1, § 3 a, stk. 1, § 5, stk. 2, § 7, § 28, stk. 1, § 32, stk. 3-5, eller § 38 eller § 38 c, | | 11. I § 45, stk. 1, nr. 5, udgår »§ 3 a, stk. 1,«. | | Nr. 6-12) --- | | | | | | | | Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. | | 12. § 45, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af § 8, § 9, stk. 1 og 2, § 10 a, stk. 2, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 3, § 22 c, § 22 d, stk. 2, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.« | | | | | | | | § 4 | | | | | | | | I lov om elektroniske cigaretter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 4. november 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1669 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | 1. Overalt i loven ændres »Sikkerhedsstyrelsen« til: »Erhvervsstyrelsen«, og »Sikkerhedsstyrelsens« ændres til: »Erhvervsstyrelsens«. | | | | | | § 15. --- Stk. 2. Den, der erhvervsmæssigt sælger elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. | | 2. § 15, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Til brug for håndhævelse af aldersgrænsen, der er fastsat i stk. 1, kan den, der erhvervsmæssigt sælger elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin på fysiske salgssteder, kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation eller gøre brug af et alderskontrolsystem.« | | Stk. 3. --- | | | | Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om alderskontrolsystemet, herunder om krav til systemet og om detailforhandlerens pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger om systemets indhold og anvendelse. | | 3. I § 15, stk. 4, ændres »fastsætter regler om alderskontrolsystemet« til: »kan fastsætte regler om alderskontrolsystemer, jf. stk. 2 og 3«, og »og om detailforhandlerens pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger om systemets indhold og anvendelse« ændres til: », aldersverifikationsløsninger, og om detailforhandlerens pligt til at give Erhvervsstyrelsen oplysninger om indhold og anvendelse«. | | | | | | § 18 a. --- | | 4. I § 18 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4. Salgssteder, herunder på internettet, kan, i tilknytning til at produktvalget foretages, vise køberen et skilt med aldersgrænsekravet for salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, jf. § 15, stk. 1. Skiltet efter 1. pkt. skal være udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Stk. 5. Ved salg på internettet må ét enkelt neutralt billede af én elektronisk cigaret eller genopfyldningsbeholder med eller uden nikotin efter anmodning fra køber vises ad gangen.« Stk. 4 bliver herefter stk. 6. | | | | | | § 19. --- Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan i perioden fra den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2026 som led i kontrollen med kravene i § 15, stk. 1 og 2, gøre brug af unge kontrolkøbere med skjult identitet, når der forinden ikke med rimelig grund er mistanke om, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, sker salg til personer under aldersgrænsen. | | 5. I § 19, stk. 3, ændres »30. juni 2026« til: »30. juni 2028«. | | | | | | § 33. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der 1) der overtræder § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 1, § 17, § 18 a, stk. 1, § 18 b, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1 og 2, | | 6. § 33, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) overtræder § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 2 og 3, § 16, stk. 1, § 17, § 18 a, stk. 1, § 18 b, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1 og 2,«. | | Nr. 2-4) - - - | | | | 5) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har hjemmel i § 11, stk. 2 eller 3, § 12, stk. 1, § 19, stk. 2, § 26 eller § 27 c, | | 7. I § 33, stk. 1, nr. 5, ændres »der« til: »som«. | | | | | | Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 3, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 4, § 18 og § 18 a, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. | | 8. § 33, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 3, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 4, § 18 og § 18 a, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.« | | | | | | | | § 5 | | | | | | | | I lov om forbud mod tobaksreklame m.v., jf. lov nr. 586 af 26. marts 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 1669 af 30. december 2024, foretages følgende ændring: | | | | | | § 5 a. --- | | 1. I § 5 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4. Salgssteder, herunder på internettet, kan, i tilknytning til at produktvalget foretages, vise køberen et skilt med aldersgrænsekravene for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, jf. § 1 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år. Skiltene efter 1. pkt. skal være udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Stk. 5. Ved salg på internettet må ét enkelt neutralt billede af én tobaksvare, ét tobakssurrogat eller ét urtebaseret rygeprodukt efter anmodning fra køber vises ad gangen.« Stk. 4 bliver herefter stk. 6. | | | | | | | | § 6 | | | | | | | | I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret senest ved lov nr. 1764 af 29. december 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | § 88. --- Stk. 2. Bopælsregionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, meddele patienten, om regionsrådet kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid, og i bekræftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen. Såfremt regionsrådet i bopælsregionen ikke er i stand til at tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal patienten om muligt tilbydes behandling på et sygehus i en anden region, på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid. | | 1. I § 88, stk. 2, 1. pkt., ændres »8 hverdage« til: »10 kalenderdage«. | | | | | | | | § 7 | | | | | | | | I lov nr. 1669 af 30. december 2024 om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love (Tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol), foretages følgende ændringer: | | § 1. --- | | | | | | | | 28. § 45, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1 og 3, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1,«. | | 1. § 1, nr. 28, ophæves. | | | | | | § 12 --- Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 28. | | § 12, stk. 5, ophæves. Stk. 6-10 bliver herefter stk. 5-9. | | | | |

Officielle noter

EU Noter

1. Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).