Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte)

Til nr. 1

Efter § 14 a, stk. 1, i lov om social pension yder kommunalbestyrelsen helbredstillæg til betaling af folkepensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.1.5.

Det foreslås, at der i § 14 a, stk. 1, 1. pkt., efter »jf. dog stk. 2« indsættes », § 45, stk. 3, og § 46, stk. 4«, og at der i stk. 4, 1. pkt., efter »nødvendig« indsættes », jf. dog § 45, stk. 3, og § 46, stk. 4«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 45, stk. 3, og forslaget til et nyt stk. 4 i § 46, hvorefter kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om, at folkepensionister, der indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus eller anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling, på Sikringsafdelingen m.v. som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom, kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgifter, som er nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4. Efter forslaget vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse herom på baggrund af en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Forslaget betyder, at pensionister, som indsættes til strafafsoning eller anbringes eller indlægges som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom ikke vil kunne søge om helbredstillæg efter de gældende regler i § 14 a, stk. 1 og 4, men i stedet skal søge om dækning af helbredsudgifterne efter forslaget til § 45, stk. 3, og § 46, stk. 4.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Den gældende § 34, stk. 1, i lov om social pension, indeholder regler om, hvornår pensionen genoptages, hvis en pension ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. § 46, for personer, der får forudbetalt pensionen, og for personer, der får bagudbetalt pensionen.

Den gældende § 34, stk. 2, i loven indeholder regler om genoptagelse af pension, når pensionen ikke har været udbetalt under en strafunddragelse, jf. § 46 a.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.1.1.

De gældende bestemmelser omfatter ikke anbringelse eller indlæggelse på psykiatriske afdelinger eller på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Det foreslås derfor i § 34, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 46« til »§§ 45 og 46«.

Forslaget betyder, at i de tilfælde, hvor pensionen ophører for personer, som idømmes en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, jf. forslaget til § 1, nr. 3, vil udbetalingen af pensionen blive genoptaget med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, vil pensionen dog blive genoptaget med virkning fra opholdets ophør. Formålet er at sikre et forsørgelsesgrundlag ved udskrivelsen.

Desuden foreslås det i § 34, stk. 2, 2. pkt., efter »arresthus« at indsætte », hvis pensionisten af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., eller hvis pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78«.

Forslaget betyder, at såfremt en bevidst unddragelse fra straffuldbyrdelse, som har resulteret i, at pensionsudbetalingen stoppes, efterfølges af en anbringelse eller indlæggelse på en psykiatrisk afdeling eller på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, vil udbetalingen af pensionen ikke blive genudbetalt. Tilsvarende vil gælde, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Forslagene vil medføre, at reglerne for genoptagelse efter ophør af udbetaling af pension for personer, som er indsat til strafafsoning i fængsel eller arresthus, jf. § 46, stk. 1, sidestilles med reglerne for personer, som har fået stoppet pensionsudbetalingen som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter den foreslåede § 45, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslagene vil omfatte alle former for pension, som kan tilkendes efter lov om social pension, dvs. folkepension, seniorpension, tidlig pension og førtidspension tilkendt efter 2003.

Til nr. 3

Den gældende § 46, stk. 1, i lov om social pension, indeholder regler om, hvornår pensionen genoptages, hvis en pension ikke har været udbetalt under ophold ved strafafsoning i fængsel eller arresthus. Reglen finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsling.

§ 45, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1207 af 22. november 2024 om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension), indeholder regler om, hvornår en pension inddrages, hvis en person, der er omfattet af en foranstaltning som nævnt i § 46, stk. 1, i lov om social pension, tilkendes pension efter loven under opholdet.

Derudover er der regler om, hvornår pensionen igen skal genoptages, og at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign, hvis pensionisten løslades inden for et tidsrum på omkring 6 måneder. Det er Udbetaling Danmark, der overfører beløbet til kommunen af den stoppede pensionsudbetaling.

Personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt. (psykisk syge), § 16, stk. 1, 3. pkt. (abnorm rus), eller § 69 (mangelfuldt udviklede m.v.), idømmes en dom til behandling, og som placeres på en psykiatrisk afdeling i medfør af straffelovens § 68, 2. pkt., eller § 69, jf. § 68, 2. pkt., kan idømmes tre overordnede typer af domme til behandling i retspsykiatrien: en anbringelsesdom, en behandlingsdom eller en dom til ambulant behandling evt. med mulighed for indlæggelse.

Endvidere kan den dømte, der afsoner sin dom i fængsel eller arresthus, midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på et hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når 1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v., 2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus, og 3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus. Dette følger af straffuldbyrdelseslovens § 78.

Der er ikke fastsat regler i lov om social pension om stop af udbetalingen af folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension til personer, der bliver dømt til anbringelse eller behandling, og som indlægges i retspsykiatrien, eller til personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Folkepensionister, som er indsat til strafafsoning i fængsel eller arresthus, og folkepensionister, som indlægges eller anbringes i retspsykiatrien som følge af en behandlingsdom, har efter gældende regler mulighed for at søge om helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1 og 4, under indsættelsen eller indlæggelsen.

Efter § 14 a, stk. 1, i lov om social pension yder kommunalbestyrelsen helbredstillæg til betaling af folkepensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Efter § 14 a, stk. 4, i lov om social pension ydes der desuden helbredstillæg til betaling af folkepensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Folkepensionister, der ikke har mulighed for selv at dække den resterende andel af egenbetalingen på 15 pct., har mulighed for at søge kommunen om personligt tillæg hertil, jf. § 14, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.5.

Det foreslås, at der i lov om social pension efter § 44 indsættes en ny § 45 .

Det foreslås som § 45, stk. 1, at anvendes en foranstaltning efter straffelovens § 68, 2. pkt., over for en person, der ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. Fik pensionisten inden anbringelsen eller indlæggelsen udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 1, vil udbetalingen af folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension, blive stoppet, når en person idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom og som følge deraf anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling. Pensionen vil blive udbetalt indtil udgangen af den måned, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. Tilsvarende vil gøre sig gældende, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Hvis pensionisten inden indlæggelsen fik udbetalt sin pension forud, vil pensionen blive udbetalt, indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor indlæggelsen påbegyndes.

Pensionen vil blive udbetalt igen med virkning fra 1 måned før indlæggelsen ophører, hvis pensionen udbetales bagud. Hvis pensionen udbetales forud, vil udbetalingen blive genoptaget med virkning fra opholdets ophør.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at pensionen alene vil skulle stoppes i de perioder, hvor en folkepensionist, førtidspensionist, seniorpensionist og modtager af tidlig pension, der idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom, er indlagt eller anbragt på en psykiatrisk afdeling. Pensionisten vil bevare sin status som pensionist i perioden, hvor pension er inddraget under indlæggelsen eller anbringelsen. Den dag pensionisten udskrives til ambulant behandling, tilsyn eller udskrives efter endt behandling, vil Udbetaling Danmark skulle genoptage udbetalingen af pensionen til den pågældende.

Dømte, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 78 kan være anbragt i psykiatrien midlertidigt eller for hele eller dele af straftiden. Hvis en dømt efter § 78 tilbageføres eller overføres til fængsel eller arresthus fra psykiatrien, kan der således være tilfælde, hvor vedkommende skal genoptage sin afsoning i kriminalforsorgens institutioner. Vedkommende vil således igen blive omfattet af de pensionsregler, der gælder for udbetaling og stop af pension under afsoning i kriminalforsorgens institutioner.

Efter den foreslåede bestemmelse vil personer, som af retten findes omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt., og derfor ikke straffes, samt personer, som af retten findes omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, 3. pkt., og der ikke findes særlige omstændigheder for at pålægge straf, være omfattet af bestemmelsen.

Retten kan, hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, træffe bestemmelse om at idømme en foranstaltning efter straffelovens § 68, hvis det findes formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Personer, der af retten findes omfattet af personkredsen i § 69, men hvor det af retten findes formålstjenligt i stedet for at idømme straf at træffe bestemmelse om en foranstaltning, som nævnt i § 68, 2. pkt., vil ligeledes være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Tilsvarende gælder, når en person anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Endeligt vil personer, der har begået en strafbar handling som efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69 nævnte art, være omfattet, såfremt retten finder det formålstjenligt, at foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 eller 69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.

For personer omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. og 3. pkt., er det et krav, at de af retten idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom i medfør af straffelovens § 68, 2. pkt., for, at de omfattes af den foreslåede bestemmelse.

Ligeledes vil det for personer omfattet af straffelovens § 69 være et krav, at de af retten idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom i medfør af straffelovens § 69, jf. § 68, 2. pkt., for, at de omfattes af den foreslåede bestemmelse.

Personer, der idømmes dom til ambulant behandling, herunder med mulighed for indlæggelse, vil derfor ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås som § 45, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, får udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende i en periode på op til 6 måneder fra anbringelses- eller indlæggelsestidspunktet. I perioden nævnt i 1. pkt. indregnes den periode, hvor en person, der anbringes efter straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget beløb efter § 46, stk. 2. Perioden kan herefter forlænges efter en konkret vurdering.

Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om, at personer, der er idømt en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, og som får stoppet pensionen, jf. forslaget til § 45, stk. 1, vil kunne få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende i en periode op til 6 måneder efter indlæggelse til behandlingen efter dom.

Forslaget betyder endvidere, at i 6 måneders perioden vil den periode, hvor en person, der anbringes efter straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende efter § 46, stk. 2, mens personen var indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, blive indregnet. Dermed vil den samlede periode som udgangspunkt kunne vare op til 6 måneder. Perioden kan dog efter en konkret vurdering forlænges.

Ved beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende henvises der til, at der, efter en konkret vurdering, vil kunne ydes økonomisk hjælp til f.eks. dækning af udgifter til husleje, udgifter til andels- og ejerbolig, herunder ejendomsskatter og ejendomsforsikringer. Derudover vil der efter omstændighederne kunne ydes beløb til dækning af andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, eksempelvis udgifter til varme, indboforsikringer samt gas og elektricitet. Der vil i almindelighed ikke kunne ydes beløb til betaling af afdrag på indbo.

Forslaget betyder, at den retspsykiatriske patient vil få mulighed for at bevare sin bolig i en periode op til 6 måneder. Man kan ofte på forhånd ikke forudse, hvor lang tid en retspsykiatrisk patient skal være indlagt, da denne ikke modtager en afsoningsperiode på samme måde som ved almindelig afsoning i fængsel eller arresthus.

Forslaget betyder, at det er kommunen, der vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt der skal udbetales et beløb til dækning af huslejeudgifter m.v., og det er kommunen, der vil skulle udbetale beløbet. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der vil være brug for at opretholde den retspsykiatriske patients bolig i en periode op til 6 måneder. Et hensyn kan bl.a. være, at en eventuel samlever eller ægtefælle har brug for en tilpasningsperiode, før personen står alene med boligudgiften eller kan skaffe en anden, billigere bolig.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at kommunen under den pågældendes indlæggelse på baggrund af en konkret vurdering vil kunne træffe afgørelse om at udvide perioden udover de angivne 6 måneder, hvori der kan udbetales et beløb til dækning af husleje og lignende.

Hvis en retspsykiatrisk patient udskrives under sit behandlingsforløb til ambulant behandling for derefter at blive genindlagt til behandling på en retspsykiatrisk afdeling, vil der på ny være mulighed for at få økonomisk hjælp til udgifter til husleje eller lignende, hvis pensionen efter de foreslåede regler inddrages. Kommunen vil skulle foretage en ny vurdering af, hvorvidt den pågældende på ny har brug for at få dækket huslejeudgifter eller lignende til at opretholde sin bolig.

Det foreslås i § 45, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at folkepensionister, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgifter som nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold efter § 14, stk. 1, 2. pkt.,

Forslaget betyder, at en folkepensionist, som anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller Sikringsafdelingen som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom, ikke vil kunne søge om almindeligt og udvidet helbredstillæg efter de gældende regler i § 14 a, stk. 1 og 4, i lov om social pension.

I stedet vil disse pensionister, som indlægges eller anbringes til behandling i retspsykiatrien, kunne søge om hjælp til behandlingsudgifter svarende til de behandlingsudgifter, som er omfattet af § 14 a, stk. 1 og 4, men på grundlag af en konkret vurdering af pensionistens økonomiske situation under indlæggelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at folkepensionister, der anbringes eller indlægges til behandling, kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egne udgifter til de ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven, og som er omfattet af reglerne om helbredstillæg i § 14 a, stk. 1. Desuden kan de fortsat få hjælp til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig, og at personen ikke har penge til at afholde udgiften selv.

Det foreslås, at hjælpen til helbredsudgifter ydes ved, at kommunen træffer afgørelse om hjælpen, ud fra en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Denne vurdering vil efter forslaget skulle følge den praksis, som gælder i dag ved vurdering af personligt tillæg efter § 14, stk. 1. Kommunen vil således skulle træffe afgørelse efter en nærmere konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold, hvilket findes ved at udregne pensionistens rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet beregnes ved at trække pensionistens og en eventuel ægtefælles månedlige rimelige, faste udgifter fra nettoindtægten. Hvis kommunen har fastsat et vejledende rådighedsbeløb, kan dette danne udgangspunkt for vurderingen af, om pensionisten er berettiget til personligt tillæg.

Har pensionisten udgifter, som relaterer sig til en fælles husstand med en samlever eller ægtefælle i form af husleje, el, vand og varme, skal disse indgå i vurderingen, hvormed pensionisten får medregnet sin andel af de fælles udgifter ved beregningen af pensionistens rådighedsbeløb.

Der vil ved beregning af rådighedsbeløbet skulle ses på pensionistens formue og indtægtsforhold i øvrigt under indlæggelsen, f.eks. om pensionisten har indtægter fra kapitalindkomst eller aktieindkomst. En evt. ægtefælle eller samleverens formue og indtægter indgår ikke i opgørelsen, da pensionisten under anbringelsen eller indlæggelsen vil skulle anses for at være enlig.

De helbredsudgifter, som vil kunne dækkes, vil efter forslaget være de samme som efter gældende regler og praksis for tilkendelse af helbredstillæg efter §§ 14 a, stk. 1 og 4.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at tillægget til medicinudgifter fortsat beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Pensionisten skal fortsat kunne vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes hjælpen i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Pensionisten vil ikke kunne få dækket samme helbredsudgifter flere steder. Hjælp til helbredsudgifter vil således være subsidiær i forhold til anden lovgivning. Dermed vil pensionisten ikke kunne få hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede bestemmelse i tilfælde, hvor pensionisten kan få dækket hjælpen efter anden lovgivning, f.eks. sundhedsloven eller andre kendte tilskud på behandlingstidspunktet.

Udbetalingen af beløbet til dækning af helbredsudgifter skal efter forslaget følge kommunernes praksis for udbetaling af helbredstillæg. Har kommunen praksis for at udbetale beløbet til pensionisten selv, fortsætter kommunen hermed. Har kommunen praksis for at udbetale beløbet til det sted, som yder hjælpen, f.eks. apotek eller behandlingssted, udbetales beløbet hertil.

Overgår en person til folkepension under indlæggelsen, vil personen kunne få ydet hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås som § 45, stk. 4. 1. pkt., at den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, skal give kommunen underretning om tidspunktet for anbringelsen eller indlæggelsen, og underrette kommunen inden udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., jf. stk. 1, og som modtager pension efter denne lov.

Forslaget skal sikre, at behandlingsstederne har pligt til at udlevere oplysninger om tidspunktet for indlæggelse og udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., til kommunen med henblik på et eventuelt stop for eller genoptagelse af udbetalingen en ydelse, som er omfattet af lovforslaget.

Der vil være tale om udveksling af oplysninger om personnummer og andre oplysninger, som er nødvendige for, at myndighederne kan træffe afgørelse om inddragelse af relevante ydelser, og kommunen vil således ikke modtage oplysninger om personens helbredsforhold i øvrigt.

Det foreslås som § 45, stk. 4, 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når personen anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Det foreslås som § 45, stk. 4, 3. pkt., at kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når kommunen har en formodning om, at personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark.

Forslaget betyder, at kommunen vil blive kontaktpunkt for behandlingsstederne, også i de tilfælde, hvor det er Udbetaling Danmark, som udbetaler den ydelse, som skal stoppes, f.eks. folkepension og førtidspension. Efter forslaget skal kommunen således give meddelelsen videre til Udbetaling Danmark, som skal sørge for at stoppe pensionen i forbindelse med indlæggelsen og starte pensionen igen i forbindelse med udskrivningen.

Det forudsættes, at kommunen gør brug af sin terminaladgang, jf. § 8 i lov om Udbetaling Danmark, til et register med nødvendige oplysninger om, hvilke typer af kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste 3 måneder, til vurdering af, om oplysningen skal videregives til Udbetaling Danmark.

Kommunen vil i disse tilfælde skulle videregive de oplysninger, som kommunen har modtaget fra behandlingsstederne, og som er relevante for Udbetaling Danmarks afgørelse om inddragelse af pensionen.

Det foreslås som § 45, stk. 5, at den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for underretning efter stk. 4 og til brug for vurdering af, om der skal udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven til den indlagte eller anbragte person.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 45, stk. 4, 1. pkt., hvorefter behandlingsstedet foreslås at få en underretningspligt til kommunen. Efter forslaget vil den psykiatriske afdeling kunne slå op i indkomstregistret for at undersøge, om de personer, der er omfattet af målgruppen for lovforslaget, modtager f.eks. social pension.

Derudover foreslås det, at der også gives adgang til indkomstregistret med henblik på at vurdere, om en person skal have udbetalt et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven.

Det forudsættes i den forbindelse, at den psykiatriske afdeling alene kan anvende adgangen til indkomstregisteret i tilfælde, hvor dette er nødvendigt og relevant. Der skal således foretages en konkret vurdering ud fra de foreliggende oplysninger i kriminalforsorgens sag af, om der er grundlag for at foretage opslag i indkomstregisteret. Det vil f.eks. ikke være tilfældet, hvis personen ikke er idømt en behandlingsdom eller anbringelsesdom, eller der foreligger oplysninger om, at den dømte er selvforsørgende. Det forudsættes endvidere, at adgangen til indkomstregisteret begrænses til de relevante medarbejdere.

Det foreslås som § 45, stk. 6, at Udbetaling Danmark skal underrette den psykiatriske afdeling, som har givet underretning efter stk. 4, på det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark stopper pensionen i forbindelse med en anbringelse eller indlæggelse, jf. stk. 1, og når Udbetaling Danmark igangsætter pensionen i forbindelse med udskrivning.

Forslaget om underretning skal sikre, at de psykiatriske afdelinger får oplysning om, at den indlagte pensionists ydelse stopper således, at behandlingsstedet kan udbetale et beløb til fornødenheder efter sundhedslovens § 91. Tilsvarende skal bestemmelsen sikre, at kommunen får besked fra Udbetaling Danmark, når en pension genudbetales, således at kommunen dels får viden om, at personen er sikret det nødvendige forsørgelsesgrundlag i forbindelse med udskrivningen og dels kan tage stilling til om de ydelser, der er eventuelt er udbetalt til den anbragte eller indlagte pensionist under anbringelsen eller indlæggelsen, skal stoppes og om pensionisten skal vejledes om at søge om andre tillæg til pensionen mv.

Til nr. 4

Det fremgår af § 46, stk. 2, i lov om social pension, at hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen af den stoppede pensionsudbetaling.

Endvidere fremgår af det af § 47 i bekendtgørelse nr. 1207 af 22. november 2024 om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension), at beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende efter § 46, stk. 2, i lov om social pension og andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering kan udbetales af pensionen.

Det foreslås i § 46, stk. 2, 1. pkt., at »af pensionen« udgår.

Efter det foreslåede vil personer, der er omfattet af § 46, stk. 1, ligesom efter de gældende regler efter en konkret vurdering kunne få dækning til betaling af huslejeudgifter m.v. udbetalt af kommunen, såfremt der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for en periode på op til 6 måneder efter indsættelsen.

Forslaget vil betyde, at beløbet fremover vil blive udbetalt af kommunen og ikke som en del af den pension, som er blevet stoppet på grund af indsættelsen.

Det er ikke hensigten med forslaget at ændre de udgifter, som kan dækkes efter bestemmelsen. Beløbet kan således efter en konkret vurdering ydes til f.eks. dækning af udgifter til husleje, udgifter til andels- og ejerbolig, herunder ejendomsskatter og ejendomsforsikringer samt andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, eksempelvis udgifter til varme, indboforsikringer samt gas og elektricitet.

Til nr. 5

Det fremgår af pensionsloven § 46, stk. 2, at hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen af den stoppede pensionsudbetaling.

Med forslaget til § 1, nr. 4, foreslås det at kommunen udbetaler dækning til en række udgifter til husleje mv. og at beløbet ikke udbetales som en del af pensionen.

Det foreslås som konsekvens heraf at affatte § 46, stk. 2, 2. pkt., således at »Beløbet kan ikke overstige pensionen«.

Ændringen i § 46, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at Udbetaling Danmark ikke skal overføre en del af pensionen til kommunen. Det beløb, som kommunen i stedet vil skulle udbetale vil ikke kunne overstige den pension, som personen ville have fået udbetalt, såfremt udbetalingen ikke var ophørt. Beløbet til dækning af huslejeudgifter og lignende vil således fortsat ikke kunne overstige pensionen, uagtet at beløbet ikke længere afholdes af pensionen.

Er kommunen ikke oplyst om den pension, der ville kunne udbetales, såfremt udbetalingen ikke var ophørt, skal kommunen lægge den seneste pensionsudbetaling til grund.

Til nr. 6 og 7

Det fremgår af den gældende § 46, stk. 3, at hvis en varetægtsfængsling ikke efterfølges af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er blevet udbetalt under varetægtsfængslingen.

Det foreslås i § 46, stk. 3, at ændre »efterbetales den del af« til »efterbetaler Udbetaling Danmark den del«.

Videre foreslås det i stk. 3 som 2.-4. pkt. at indsætte »Efter anmodning fra kommunen fradrager Udbetaling Danmark beløb udbetalt efter stk. 2 i pensionen, der efterbetales efter 1. pkt. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2, ikke kan fradrages fuldt ud i den efterbetalte pension, jf. 2. pkt., skal personen tilbagebetale det resterende beløb udbetalt efter stk. 2, til kommunen.«

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark efter anmodning fra kommunen fradrager beløb, som en person har fået udbetalt til dækning af udgifter til husleje og lignende under en varetægtsfængsling, hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse, i den fulde pension, som personen skal have efterbetalt. Beløbet fradrages i pensionen efter fradrag for skat m.v.

Forslaget indebærer endvidere, at hvis beløbet udbetalt til dækning af udgifter til husleje og lignende ikke kan fradrages fuldt ud i den efterbetalte pension, skal personen tilbagebetale det resterende beløb udbetalt til dækning af husleje og lignende direkte til kommunen. Dette skyldes, at beløbet til dækning af husleje ikke skal kunne overstige pensionen, jf. forslaget til ændringen i pensionslovens § 46, stk. 2, 2. pkt.

Da kommunen ikke beregner og udbetaler pensionen, vil kommunen ikke nødvendigvis være oplyst om den pension, der vil kunne udbetales i en måned, hvor pensionen er ophørt, og hvor kommunen udbetaler et beløb til dækning af husleje. Der vil derfor kunne opstå situationer, hvor den faktiske efterbetalte pension viser sig at være mindre end beløbet udbetalt til dækning af husleje. I dette tilfælde vil personen skulle tilbagebetale beløbet udbetalt til dækning af husleje, som Udbetaling Danmark ikke har kunne fradrage i den efterbetalte pension, direkte til kommunen.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at der sker dobbeltforsørgelse under varetægtsfængslingen. Fradragsbeløbet vil blive overført til den kommune, der har udbetalt beløbet til dækning af huslejeudgifter og lignende, og som dermed har ret til at indtræde i kravet på efterbetalt pension.

Da beløbet udbetalt til dækning af husleje og lignende kun kan dække den periode, hvor udbetalingen af pensionen er ophørt, vil Udbetaling Danmark alene kunne foretage fradrag i den fulde efterbetalte pension for den samme periode, som beløbene til dækning af huslejeudgifter og lignende er udbetalt for.

Forslagene skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 4, om, at hjælp til dækning af udgifter til husleje m.v., som udbetales af kommunen, ikke længere udbetales af pensionen gennem Udbetaling Danmark.

Til nr. 8

Folkepensionister, som indsættes til strafafsoning i fængsler og arresthuse, bevarer deres status som pensionister under indsættelsen og har mulighed for at søge om helbredstillæg efter §§ 14 a, stk. 1 og 4, i lov om social pension.

Efter § 14 a, stk. 1, i lov om social pension yder kommunalbestyrelsen helbredstillæg til betaling af folkepensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Efter § 14 a, stk. 4, i lov om social pension ydes der desuden helbredstillæg til betaling af folkepensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Folkepensionister, der ikke har mulighed for selv at dække den resterende andel af egenbetalingen på 15 pct., har mulighed for at søge kommunen om personligt tillæg hertil, jf. § 14, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.5.

Det foreslås i § 46, at der efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4, hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at folkepensionister, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgifter som nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold efter § 14, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget betyder, at en folkepensionist, som er indsat til strafafsoning i fængsel eller arresthus, og som har fået stoppet pensionen efter § 46, stk. 1, ikke længere vil kunne søge om almindeligt og udvidet helbredstillæg efter de gældende regler i § 14 a, stk. 1 og 4, i lov om social pension.

I stedet vil den indsatte folkepensionist kunne søge om hjælp til behandlingsudgifter svarende til de behandlingsudgifter, som er omfattet af § 14 a, stk. 1 og 4, efter en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold under indsættelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at folkepensionister, der er indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, fortsat kan få hjælp til betaling af deres egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven svarende til reglerne om helbredstillæg i § 14 a, stk. 1. Desuden kan de fortsat få hjælp til betaling af deres egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig, svarende til reglerne om helbredstillæg i § 14 a, stk. 4.

Det foreslås, at hjælpen til helbredsudgifter ydes ved, at kommunen træffer afgørelse om hjælpen på baggrund af en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Denne vurdering skal efter forslagets indhold følge den praksis, som kommunen har i dag ved vurdering af personligt tillæg efter § 14, stk. 1, 2. pkt.

Kommunen vil skulle træffe afgørelse efter en nærmere konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold, hvilket findes ved at udregne pensionistens rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet beregnes ved at trække pensionistens og en eventuel ægtefælles månedlige rimelige, faste udgifter fra nettoindtægten. Hvis kommunen har fastsat et vejledende rådighedsbeløb, kan dette danne udgangspunkt for vurderingen af, om pensionisten er berettiget til personligt tillæg.

Har pensionisten udgifter, som relaterer sig til en fælles husstand med en samlever eller ægtefælle i form af husleje, el, vand og varme, skal disse indgå i vurderingen, hvormed pensionisten får medregnet sin andel af de fælles udgifter ved beregningen af pensionistens rådighedsbeløb.

Der vil ved beregning af rådighedsbeløbet skulle ses på pensionistens formue og indtægtsforhold i øvrigt under indlæggelsen, f.eks. om pensionisten har indtægter fra kapitalindkomst eller aktieindkomst. En evt. ægtefælle eller samleverens formue og indtægter indgår ikke i opgørelsen, da pensionisten under anbringelsen eller indlæggelsen vil skulle anses for at være enlig.

Grundlaget for vurdering af hjælp til helbredsudgifter efter forslaget til § 45, stk. 4, og personligt tillæg efter de gældende regler i § 14, stk. 1, vil efter forslaget skulle følge samme praksis i forhold til den økonomiske vurdering af behovet for hjælp.

De helbredsudgifter, som kan dækkes, følger efter forslaget de gældende regler og praksis for tilkendelse af helbredstillæg efter §§ 14 a, stk. 1 og 4.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at tillægget til medicinudgifter fortsat beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Pensionisten skal fortsat kunne vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes hjælpen i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Pensionisten vil ikke kunne få dækket sine helbredsudgifter flere steder fra. Hjælp til helbredsudgifter vil således være subsidiær til anden lovgivning. Dermed vil pensionisten ikke kunne få hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede bestemmelse i tilfælde, hvor pensionisten kan få dækket hjælpen efter anden lovgivning, f.eks. sundhedsloven eller fra andre kendte tilskud på betalingstidspunktet.

Udbetalingen af beløbet til dækning af helbredsudgifter skal efter forslaget følge kommunernes praksis for udbetaling af helbredstillæg. Har kommunen praksis for at udbetale beløbet til pensionisten selv, fortsætter kommunen hermed. Har kommunen praksis for at udbetale beløbet til det sted, som yder hjælpen, f.eks. apotek eller behandlingssted, udbetales beløbet hertil.

Overgår en person til folkepension under indlæggelsen, vil personen kunne få ydet hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 9

Efter den gældende § 46, stk. 4, giver fængslet eller arresthuset Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om indsættelse og om tidspunktet for løsladelsen fra fængslet eller arresthuset, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, som der udbetales pension for, jf. stk. 1 og 2.

Det foreslås i § 46, stk. 4, der bliver stk. 5, at »og 2« udgår.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til nyaffattelsen af § 46, stk. 2, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, såfremt der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades i en periode op til 6 måneder efter strafafsoningen er påbegyndt.

Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at hjælp til dækning af husleje efter § 46, stk. 2, ikke længere skal udbetales af den stoppede pension. Henvisningen til stk. 2 bliver dermed overflødig.

Til nr. 10

Efter § 46, stk. 5, i lov om social pension, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om blandt andet udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 1207 af 22. november 2024 om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension).

Det foreslås i § 46, stk. 5, nr. 1, der bliver stk. 6, nr. 1, at ændre »stk. 1« til »stk. 1, og § 45, stk. 1«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren fremover kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension til personer, der idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom, og dermed bliver omfattet af forslaget til § 45 i lov om social pension, som svarer til de regler, der gælder for indsatte pensionister, jf. § 46, stk. 5, nr. 1, i lov om social pension.

Det forventes således, at personer, der anbringes eller indlægges i retspsykiatrien, og som efter forslaget får stoppet pensionen, vil blive omfattet af de gældende regler om udbetaling af pension under afsoning, der fremgår af kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1207 af 22. november 2024 om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension), som skal tilpasses som følge af nærværende lovforslags ændringer til lov om social pension.

Til nr. 11

Det fremgår af § 48 f i lov om social pension, at bestemmelserne i §§ 40, 41 a, 46-46c, 46 e, 47 og 48 finder tilsvarende anvendelse for en modtager af tidlig pension.

En modtager af tidlig pension vil således også få stoppet pensionen ved udgangen af den måned, hvor en eventuel strafafsoning påbegyndes efter § 46, stk. 1, og personen vil i øvrigt være omfattet af de regler, der efter § 46 gælder ved indsættelse i fængsel eller arresthus.

Det foreslås i § 48 f at ændre »40, 41 a« til »34, 40, 41 a, 45«.

Forslaget vil betyde, at en modtager af tidlig pension, som anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., hvor retten har fundet personen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, ligeledes vil få stoppet pensionen ved udgangen af den måned, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes, og at personen i øvrigt vil være omfattet af de regler, der efter forslaget til § 45 vil gælde ved anbringelsen eller indlæggelsen.

Forslaget betyder således, at en modtager af tidlig pension, som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom, vil kunne få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje eller lignende i op til 6 måneder og til personlige fornødenheder under anbringelsen eller indlæggelsen.

Til nr. 12

Det fremgår af § 52, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, at kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a afholdes af staten med 50 pct.

Det foreslås i 52, stk. 2, 1. pkt., at ændre »og helbredstillæg efter § 14 a« til »helbredstillæg efter § 14 a, husleje efter § 45, stk. 2, og § 46, stk. 2, og helbredsudgifter efter § 45, stk. 3, og § 46, stk. 4,«.

Forslaget betyder, at udgifterne til hjælp til boligudgifter m.v. efter forslaget til § 45, stk. 2, for så vidt angår indsatte i fængsler og § 46, stk. 2, for så vidt angår anbragte eller indlagte på retspsykiatriske afdelinger, som får stoppet deres pension, vil skulle afholdes af staten med 50 pct. og kommunen med 50 pct.

Desuden betyder forslaget, at helbredsudgifter efter forslaget til § 45, stk. 3, for så vidt angår indsatte i fængsler og § 46, stk. 3, for så vidt angår anbragte eller indlagte på retspsykiatriske afdelinger, som ikke længere skal søge om helbredstillæg efter de gældende regler i § 14 a, ligeledes vil skulle afholdes af staten med 50 pct., som det gælder for helbredstillæg efter § 14 a.

Til nr. 1

Efter § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. yder kommunalbestyrelsen helbredstillæg til betaling af førtidspensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.1.5.

Det foreslås, at der i § 18, stk. 1, 1. pkt., efter »jf. dog stk. 2« indsættes », § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4«, og at der i stk. 4, 1. pkt., efter »nødvendig« indsættes », jf. dog § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 44 b, stk. 3, og forslaget til et nyt stk. 4 i § 45, hvorefter kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om, at pensionister, der indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus eller anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling, på Sikringsafdelingen m.v. som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom, kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgifter, som er nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4. Efter forslaget vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse herom på baggrund af en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Forslaget vil betyde, at pensionister, som indsættes til afsoning eller anbringes eller indlægges som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom ikke vil kunne søge om helbredstillæg efter de gældende regler i § 18, stk. 1 og 4, men i stedet skal søge om dækning af helbredsudgifterne efter forslaget til § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 og nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Den gældende § 34, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indeholder regler om, hvornår pensionen genoptages, hvis en pension ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. § 45, for personer, der får forudbetalt pensionen og for personer, der får bagudbetalt pensionen.

Den gældende § 34, stk. 2, i loven indeholder regler om genoptagelse af pension, når pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 45 a.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.1.1.

Bestemmelsen omfatter ikke anbringelse eller indlæggelse på psykiatriske afdeling, eller på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Det foreslås, at i § 34, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 45« til »§§ 44 b og 45«.

Forslaget betyder, at i de tilfælde, hvor førtidspension tilkendt efter reglerne fra før 2003 ophører for personer, som idømmes en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, jf. forslaget til § 2, nr. 3, vil udbetalingen af pensionen blive genoptaget med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, vil pensionen blive genoptaget med virkning fra opholdets ophør.

Desuden foreslås det i § 34, stk. 2, 2. pkt., efter »arresthus« at indsætte », hvis pensionisten af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., eller hvis pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78«.

Forslaget betyder, at såfremt en bevidst unddragelse fra straffuldbyrdelse, som har resulteret i, at pensionsudbetalingen stoppes, efterfølges af en anbringelse eller indlæggelse på en psykiatrisk afdeling eller på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, vil udbetalingen af pensionen ikke blive genudbetalt. Tilsvarende vil skulle gælde, hvis pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Forslagene vil medføre, at reglerne for genoptagelse efter ophør af udbetaling af førtidspension tilkendt efter reglerne fra før 2003 for personer, som er indsat til strafafsoning i fængsel eller arresthus, jf. § 45, stk. 1, sidestilles med reglerne for personer, som har fået stoppet pensionsudbetalingen som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter den foreslåede § 44 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Den gældende § 45, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indeholder regler om, hvornår pensionen genoptages, hvis en pension ikke har været udbetalt under ophold ved strafafsoning i fængsel eller arresthus. Reglen finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsling.

Efter § 47, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1195 af 21. november 2024 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indeholder regler om, hvornår en pension inddrages, hvis en person, der er er omfattet af en foranstaltning som nævnt i § 46, stk. 1, i § 45, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., tilkendes pension efter loven under opholdet.

Derudover er der regler om, hvornår pensionen igen skal genoptages og at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, hvis pensionisten løslades inden for et tidsrum på omkring 6 måneder. Det er Udbetaling Danmark, der overfører beløbet til kommunen af den stoppede pensionsudbetaling.

Personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt. (psykisk syge), § 16, stk. 1, 3. pkt. (abnorm rus), eller § 69 (mangelfuldt udviklede m.v.), idømmes en dom til behandling, og som placeres på en psykiatrisk afdeling i medfør af straffelovens § 68, 2. pkt., eller § 69, jf. § 68, 2. pkt., kan idømmes tre overordnede typer af domme til behandling i retspsykiatrien; en anbringelsesdom, en behandlingsdom eller en dom til ambulant behandling evt. med mulighed for indlæggelse.

Endvidere kan den dømte, der afsoner sin dom i fængsel eller arresthus, midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på et hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når 1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v., 2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus, og 3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus. Dette følger af straffuldbyrdelseslovens § 78.

Der er ikke fastsat regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om stop af udbetalingen af førtidspension til personer, der bliver dømt til anbringelse eller behandling, og som indlægges i retspsykiatrien, eller til personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Førtidspensionister, som er indsat til strafafsoning i fængsel eller arresthus, og folkepensionister, som indlægges eller anbringes i retspsykiatrien som følge af en behandlingsdom, har efter gældende regler mulighed for at søge om helbredstillæg efter § 18, stk. 1 og 4, under indsættelsen eller indlæggelsen.

Efter § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. yder kommunalbestyrelsen helbredstillæg til betaling af førtidspensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Efter § 18, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ydes der desuden helbredstillæg til betaling af førtidspensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

Helbredstillæg efter § 18, stk. 1 og 4, beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Førtidspensionister, der ikke har mulighed for selv at dække den resterende andel af egenbetalingen på 15 pct., har mulighed for at søge kommunen om personligt tillæg hertil, jf. § 17, stk. 2, i loven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.5.

Der er ikke fastsat regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om stop af udbetalingen af førtidspension til personer, der bliver dømt til behandling, og som indlægges i på en psykiatrisk afdeling.

Det foreslås efter § 44 a at indsætte en ny § 44 b.

Det foreslås som § 44 b, stk. 1, at anvendes en foranstaltning efter straffelovens § 68, 2. pkt., over for en person, der ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. Fik pensionisten inden anbringelsen eller indlæggelsen udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 b, stk. 1, vil udbetalingen af førtidspension blive stoppet, når en person idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom og anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling. Pensionen vil blive udbetalt indtil udgangen af den måned, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. Tilsvarende vil skulle gælde, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Hvis pensionisten inden indlæggelsen fik udbetalt sin pension forud, vil pensionen blive udbetalt indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor indlæggelsen påbegyndes.

Pensionen vil blive udbetalt igen med virkning fra 1 måned før indlæggelsen ophører, hvis pensionen udbetales bagud. Hvis pensionen udbetales forud, vil udbetalingen blive genoptaget med virkning fra opholdets ophør.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at pensionen alene vil skulle stoppes i de perioder, hvor en førtidspensionist, der idømmes en anbringelses-eller behandlingsdom er indlagt eller anbragt på en psykiatrisk afdeling. Pensionisten vil bevare sin status som pensionist i perioden, hvor pension er inddraget under indlæggelse eller anbringelsen. Den dag, hvor pensionisten udskrives til ambulant behandling, tilsyn eller udskrives efter endt behandling, vil Udbetaling Danmark skulle genoptage udbetalingen af pensionen til den pågældende.

Dømte, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 78, kan være anbragt i psykiatrien midlertidigt eller for hele eller dele af straftiden. Hvis en dømt efter § 78 tilbageføres eller overføres til fængsel eller arresthus fra psykiatrien, kan der således være tilfælde, hvor vedkommende skal genoptage sin afsoning i kriminalforsorgens institutioner. Vedkommende vil således igen blive omfattet af de pensionsregler, der gælder for udbetaling og stop af pension under afsoning i kriminalforsorgens institutioner.

Efter den foreslåede bestemmelse vil personer, som af retten findes omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt., og derfor ikke straffes samt personer, som af retten findes omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, 3. pkt., og der ikke findes særlige omstændigheder for at pålægge straf, være omfattet.

Retten kan, hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, træffe bestemmelse om at idømme en foranstaltning efter straffelovens § 68, hvis det findes formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Personer, der af retten findes omfattet af personkredsen i § 69, men det af retten findes formålstjenligt i stedet for at idømme straf, at træffe bestemmelse om en foranstaltning som nævnt i § 68, 2. pkt., vil ligeledes være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Tilsvarende vil skulle gælde, når personen anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Endeligt vil personer, der har begået en strafbar handling, og efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69 nævnte art være omfattet, såfremt retten finder det formålstjenligt, at foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 eller 69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.

For både personer omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. og 3. pkt., kræves det, at de af retten idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom i medfør af straffelovens § 68, 2. pkt., for, at de omfattes af den foreslåede bestemmelse.

Ligeledes vil det for personer omfattet af straffelovens § 69 kræves, at de af retten idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom i medfør af straffelovens § 69, jf. § 68, 2. pkt., for, at de omfattes af den foreslåede bestemmelse.

Personer, der idømmes dom til ambulant behandling, herunder med mulighed for indlæggelse, vil således ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås som§ 44 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, får udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende i en periode på op til 6 måneder fra anbringelses- eller indlæggelsestidspunktet. I perioden nævnt i 1. pkt. indregnes den periode, hvor en person, der anbringes efter straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget beløb efter § 45 stk. 2. Perioden kan herefter forlænges efter en konkret vurdering.

Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om, at personer, der er idømt en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, og som får stoppet pensionen, jf. forslaget til § 44 b, stk. 1, vil kunne få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende i en periode op til 6 måneder efter indlæggelse til behandlingen efter dom.

Forslaget betyder endvidere, at i 6 måneders perioden vil den periode, hvor en person, der anbringes efter straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende efter § 45, stk. 2, mens personen var indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, blive indregnet. Dermed vil den samlede periode som udgangspunkt kunne vare op til 6 måneder. Perioden kan dog efter en konkret vurdering forlænges.

Med beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende henvises der til, at der efter en konkret vurdering vil kunne ydes hjælp til f.eks. dækning af udgifter til husleje, udgifter til andels- og ejerbolig, herunder ejendomsskatter og ejendomsforsikringer. Derudover vil der efter omstændighederne kunne ydes beløb til dækning af andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, eksempelvis udgifter til varme, indboforsikringer samt gas og elektricitet. Der vil i almindelighed ikke kunne ydes beløb til betaling af afdrag på indbo.

Forslaget vil betyde, at den retspsykiatriske patient vil få mulighed for at bevare sin bolig i en periode op til 6 måneder. Man kan ofte på forhånd ikke forudse, hvor lang tid en retspsykiatrisk patient skal være indlagt, da denne ikke modtager en afsoningsperiode på samme måde som ved almindelig afsoning i fængsel eller arresthus.

Forslaget vil betyde, at det er kommunen, der vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt der skal udbetales et beløb til dækning af huslejeudgifter m.v., og det er kommunen, der vil skulle udbetale beløbet. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der vil være brug for at opretholde den retspsykiatriske patients bolig i en periode op til 6 måneder. Et hensyn kan bl.a. være, at en eventuel samlever eller ægtefælle har brug for en tilpasningsperiode, før personen står alene med boligudgiften, eller skal finde en billigere bolig.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at kommunen under den pågældendes indlæggelse på baggrund af en konkret vurdering vil kunne træffe afgørelse om at udvide perioden udover de angivne 6 måneder, hvori der kan udbetales et beløb til dækning af husleje og lignende.

Hvis en retspsykiatrisk patient under sit behandlingsforløb udskrives til ambulant behandling for derefter at blive genindlagt til behandling på en retspsykiatrisk afdeling, vil der på ny være mulighed for at få dækket udgifter til husleje eller lignende, hvis pensionen efter de foreslåede regler inddrages. Kommunen vil skulle foretage en ny, konkret vurdering af, hvorvidt den pågældende på ny har brug for at få dækket huslejeudgifter eller lignende til at opretholde sin bolig.

Det foreslås derfor i§ 44 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af personens egen andel af helbredsudgifter, som nævnt i § 18, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af personens økonomiske forhold efter § 17, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget betyder, at en person, der har fået tilkendt førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller Sikringsafdelingen som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom, ikke vil kunne søge om almindeligt og udvidet helbredstillæg efter de gældende regler i § 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

I stedet vil førtidspensionister, som anbringes eller indlægges til behandling i retspsykiatrien, kunne søge om hjælp til behandlingsudgifter svarende til de behandlingsudgifter, som er omfattet af § 18, stk. 1 og 4, men efter en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold under indlæggelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at førtidspensionister, der anbringes eller indlægges, kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egne udgifter til de ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven, og som er omfattet af reglerne om helbredstillæg i § 18, stk. 1. Desuden kan de fortsat få hjælp til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

Det foreslås, at hjælpen til helbredsudgifter ydes ved, at kommunen træffer afgørelse om hjælpen ud fra en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Denne vurdering skal efter forslaget følge den praksis, som kommunen har ved vurdering af personligt tillæg efter § 17, stk. 2, 2. pkt.

Kommunen vil således skulle træffe afgørelse efter en nærmere konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold, hvilket findes ved at udregne pensionistens rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet beregnes ved at trække pensionistens og en eventuel ægtefælles månedlige rimelige, faste udgifter fra nettoindtægten. Hvis kommunen har fastsat et vejledende rådighedsbeløb, kan dette danne udgangspunkt for vurderingen af, om pensionisten er berettiget til personligt tillæg.

Har pensionisten udgifter, som relaterer sig til en fælles husstand med en samlever eller ægtefælle i form af husleje, el, vand og varme, skal disse indgå i vurderingen, hvormed pensionisten får medregnet sin andel af de fælles udgifter ved beregningen af pensionistens rådighedsbeløb.

Der vil ved beregning af rådighedsbeløbet skulle ses på pensionistens formue og indtægtsforhold i øvrigt under indlæggelsen, f.eks. om pensionisten har indtægter fra kapitalindkomst eller aktieindkomst. En evt. ægtefælle eller samleverens formue og indtægter indgår ikke i opgørelsen, da pensionisten under anbringelsen eller indlæggelsen vil skulle anses for at være enlig.

Det foreslås i bestemmelsen, at førtidspensionisten kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgiften. Herved undgås det, at kommunen skal tage stilling til en anmodning om et personligt tillæg efter § 17, stk. 2, til en eventuel egenbetaling efter samme konkrete vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

De helbredsudgifter, som vil kunne dækkes, vil efter forslaget være de samme som efter gældende regler og praksis for tilkendelse af helbredstillæg efter §§ 18, stk. 1 og 4.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at tillægget til medicinudgifter fortsat beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Pensionisten skal fortsat kunne vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes hjælpen i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Pensionisten vil ikke kunne få dækket sine helbredsudgifter flere steder. Hjælp til helbredsudgifter vil således være subsidiær i forhold til anden lovgivning. Dermed vil pensionisten ikke kunne få hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede bestemmelse i tilfælde, hvor pensionisten kan få dækket hjælpen efter anden lovgivning, f.eks. sundhedsloven, eller fra andre kendte tilskud på betalingstidspunktet.

Udbetalingen af beløbet til dækning af helbredsudgifter skal efter forslaget følge kommunernes praksis for udbetaling af helbredstillæg. Har kommunen praksis for at udbetale beløbet til pensionisten selv, fortsætter kommunen hermed. Har kommunen praksis for at udbetale beløbet til det sted, som yder hjælpen, f.eks. apotek eller behandlingssted, udbetales beløbet hertil.

Overgår en person til folkepension under indlæggelsen, vil personen kunne få ydet hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås som § 44 b, stk. 4, 1. pkt., at den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, skal give kommunen underretning om tidspunktet for anbringelsen eller indlæggelsen, og underrette kommunen inden udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., og som modtager pension efter denne lov.

Forslaget skal sikre, at behandlingsstederne har pligt til at udlevere oplysninger om tidspunktet for indlæggelse og udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., jf. stk. 1, til kommunen med henblik på et eventuelt stop af en ydelse, som er omfattet af lovforslaget.

Der vil være tale om udveksling af oplysninger om personnummer og andre oplysninger, som er nødvendige for, at myndighederne kan træffe afgørelse om inddragelse af de relevante ydelser, og kommunen vil således ikke modtage oplysninger om personens helbredsforhold i øvrigt.

Det foreslås som § 44 b, stk. 4, 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når personen anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Det foreslås som § 44 b, stk. 4, 3. pkt., at kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark.

Forslaget vil betyde, at kommunen vil blive kontaktpunkt for behandlingsstederne, også i de tilfælde, hvor det er Udbetaling Danmark, som udbetaler den ydelse, som skal stoppes, f.eks. folkepension og førtidspension. Efter forslaget skal kommunen således give meddelelsen videre til Udbetaling Danmark, som skal sørge for at stoppe pensionen i forbindelse med indlæggelsen og starte pensionen igen i forbindelse med udskrivelsen.

Det forudsættes, at kommunen gør brug af sin terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger om, hvilke typer af kontante ydelser og økonomiske tilskud, borgeren har modtaget de seneste 3 måneder, til vurdering af, om oplysningen skal videregives til Udbetaling Danmark, jf. § 8 i lov om Udbetaling Danmark.

Kommunen vil i disse tilfælde skulle videregive de oplysninger, som kommunen har modtaget fra behandlingsstederne, og som er relevante for Udbetaling Danmarks afgørelse om inddragelse af pensionen.

Det foreslås som § 44 b, stk. 5 , at den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for underretning efter stk. 4 og til brug for vurdering af, om der skal udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven til den anbragte eller indlagte person.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 44 b, stk. 4, hvorefter behandlingsstedet foreslås at få en underretningspligt til kommunen. Med forslaget til § 44 b, stk. 5, foreslås det, at den psykiatriske afdeling skal kunne slå op i indkomstregistret for at se, om de personer, der foreslås at få stoppet deres ydelse, modtager f.eks. social pension.

Derudover foreslås det, at der også gives adgang til indkomstregistret med henblik på at vurdere, om personen skal have udbetalt et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven.

Det forudsættes i den forbindelse, at den psykiatriske afdeling alene kan anvende adgangen til indkomstregisteret i tilfælde, hvor dette er nødvendigt og relevant. Der skal således foretages en konkret vurdering ud fra de foreliggende oplysninger i kriminalforsorgens sag af, om der er grundlag for at foretage opslag i indkomstregisteret. Det vil f.eks. ikke være tilfældet, hvis personen ikke er idømt en behandlingsdom eller anbringelsesdom, eller der foreligger oplysninger om, at den dømte er selvforsørgende. Det forudsættes endvidere, at adgangen til indkomstregisteret begrænses til de relevante medarbejdere.

Det foreslås som § 44 b, stk. 6, at Udbetaling Danmark skal underrette den psykiatriske afdeling, som har givet underretning efter stk. 4, på det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark stopper pensionen i forbindelse med en anbringelse eller indlæggelse, jf. stk. 1, og når Udbetaling Danmark igangsætter pensionen i forbindelse med udskrivning.

Forslaget om underretning skal sikre, at de psykiatriske afdelinger får oplysning om, at den indlagte pensionists ydelse stopper, således at behandlingsstedet kan udbetale et beløb til fornødenheder efter sundhedslovens § 91. Tilsvarende skal bestemmelsen sikre, at kommunen får besked fra Udbetaling Danmark, når en pension genudbetales, således at kommunen dels får viden om, at personen er sikret det nødvendige forsørgelsesgrundlag i forbindelse med udskrivningen og dels kan tage stilling til, om de ydelser, der er eventuelt er udbetalt til den anbragte eller indlagte pensionist under anbringelsen eller indlæggelsen, skal stoppes, og om pensionisten skal vejledes om at søge om andre tillæg til pensionen m.v.

Til nr. 4

Det fremgår af § 45, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende. Det er Udbetaling Danmark, der overfører beløbet til kommunen af den stoppede pensionsudbetaling.

Endvidere fremgår af det af § 49 i bekendtgørelse nr. 1195 af 21. november 2024 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende efter § 45, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering kan udbetales af pensionen.

Det foreslås i § 45, stk. 2, 1. pkt., at »af pensionen« udgår.

Efter det foreslåede kan personer, der er omfattet af det foreslåede § 45, stk. 1, ligesom efter gældende regler efter en konkret vurdering få dækning til betaling af huslejeudgifter m.v. udbetalt af kommunen, såfremt der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for en periode på op til 6 måneder efter indsættelsen.

Forslaget vil betyde, at beløbet fremover blive udbetalt af kommunen og ikke som en del af den pension, som er blevet stoppet på grund af indsættelsen. Det er ikke hensigten med forslaget at ændre de udgifter, som kan dækkes efter bestemmelsen. Beløbet kan således efter en konkret vurdering ydes til f.eks. dækning af udgifter til husleje, udgifter til andels- og ejerbolig, herunder ejendomsskatter og ejendomsforsikringer samt andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, eksempelvis udgifter til varme, indboforsikringer samt gas og elektricitet.

Til nr. 5

Det fremgår af § 46, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen af den stoppede pensionsudbetaling. Med forslaget til § 2, nr. 4, foreslås det, at kommunen udbetaler dækning til en række udgifter til husleje m.v., og at beløbet ikke udbetales som en del af pensionen.

Det foreslås som konsekvens heraf at affatte § 45, stk. 2, 2. pkt., således at »Beløbet kan ikke overstige pensionen«.

Ændringen i § 45, stk. 2., 2. pkt., vil medføre, at Udbetaling Danmark ikke skal overføre en del af pensionen til kommunen. Det beløb, som kommunen i stedet vil skulle udbetale, vil ikke kunne overstige den pension, som personen ville have fået udbetalt, såfremt udbetalingen ikke var ophørt. Beløbet til dækning af huslejeudgifter og lignende vil således fortsat ikke kunne overstige pensionen, uagtet at beløbet ikke længere afholdes af pensionen.

Er kommunen ikke oplyst om den pension, der ville kunne udbetales, såfremt udbetalingen ikke var ophørt, skal kommunen lægge den seneste pensionsudbetaling til grund.

Til nr. 6 og 7

Det fremgår af den gældende § 45, stk. 3, at hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Det foreslås i § 45, stk. 3, at ændre »efterbetales den del af« til »efterbetaler Udbetaling Danmark den del«.

Den ændrede formulering indebærer en præcisering af, at det er Udbetaling Danmark, som efterbetaler pensionen, hvis en varetægtsfængsling ikke efterfølges af en domfældelse, og at der ikke vil være udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje. Det vil således være den fulde pension, Udbetaling Danmark skal udbetale.

Videre foreslås det i stk. 3 som 2.-4. pkt. at indsætte »Efter anmodning fra kommunen fradrager Udbetaling Danmark beløb udbetalt efter stk. 2, i pensionen, der efterbetales efter 1. pkt. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2, ikke kan fradrages fuldt ud i den efterbetalte pension, jf. 2. pkt., skal personen tilbagebetale det resterende beløb udbetalt efter stk. 2, til kommunen.«.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark efter anmodning fra kommunen fradrager beløb, som en person har fået udbetalt til dækning af udgifter til husleje og lignende under en varetægtsfængsling, hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse, i den fulde pension, som personen skal have efterbetalt. Beløbet fradrages i pensionen efter fradrag for skat m.v.

Forslaget indebærer endvidere, at hvis beløbet udbetalt til dækning af udgifter til husleje og lignende ikke kan fradrages fuldt ud i den efterbetalte pension, skal personen tilbagebetale det resterende beløb udbetalt til dækning af husleje og lignende direkte til kommunen. Dette skyldes, at beløbet til dækning af husleje ikke skal kunne overstige pensionen, jf. forslaget til ændringen til § 45, stk. 2, 2. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Da kommunen ikke beregner og udbetaler pensionen, vil kommunen ikke nødvendigvis være oplyst om den pension, der vil kunne udbetales i en måned, hvor pensionen er ophørt, og hvor kommunen udbetaler et beløb til dækning af husleje. Der vil derfor kunne opstå situationer, hvor den faktiske efterbetalte pension viser sig at være mindre end beløbet udbetalt til dækning af husleje. I dette tilfælde vil personen skulle tilbagebetale beløbet udbetalt til dækning af husleje, som Udbetaling Danmark ikke har kunne fradrage i den efterbetalte pension, direkte til kommunen.

Da beløbet udbetalt til dækning af husleje og lignende kun kan dække den periode, hvor udbetalingen af pensionen er ophørt, vil Udbetaling Danmark alene kunne foretage fradrag i den fulde efterbetalte pension for den samme periode, som beløbene til dækning af huslejeudgifter og lignende er udbetalt for.

Forslagene skal ses i sammenhæng med forslaget til § 2, nr. 4, om, at hjælp til dækning af udgifter til husleje m.v., som udbetales af kommunen, ikke længere udbetales af pensionen gennem Udbetaling Danmark.

Til nr. 8

Førtidspensionister, som indsættes til strafafsoning i fængsler og arresthuse, bevarer deres status som pensionister under indsættelsen og har således mulighed for at søge om helbredstillæg efter § 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. yder kommunalbestyrelsen helbredstillæg til betaling af folkepensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Efter § 18, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ydes der desuden helbredstillæg til betaling af folkepensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

Førtidspensionister, der er omfattet af reglerne fra før 2003, og som ikke har mulighed for selv at dække den resterende andel af egenbetalingen på 15 pct., har mulighed for at søge kommunen om personligt tillæg hertil, jf. § 17, stk. 2.

Førtidspensionister, der er omfattet af reglerne fra før 2003, og som anbringes eller indlægges som følge af en behandlingsdom, har således mulighed for at søge om helbredstillæg efter § 18, stk. 1 og 4, under indlæggelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.5.

Det foreslås i § 45, at der efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4 , hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af personens egen andel af helbredsudgifter, som nævnt i § 18, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af personens økonomiske forhold efter § 17, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget betyder, at førtidspensionister, som er indsat til strafafsoning i fængsel eller arresthus, og som får stoppet pensionen efter § 45, stk. 1, ikke længere vil kunne søge om almindeligt og udvidet helbredstillæg efter de gældende regler i § 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

I stedet vil en indsat førtidspensionist kunne søge om hjælp til behandlingsudgifter svarende til de behandlingsudgifter, som er omfattet af § 18, stk. 1 og 4, men efter en konkret vurdering af personens økonomiske situation under indlæggelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at pensionister, der er indsat i fængsel eller arresthus, fortsat kan få hjælp til betaling af deres egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Desuden kan de fortsat få hjælp til betaling af deres egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

Det foreslås, at hjælpen til helbredsudgifter ydes ved, at kommunen træffer afgørelse om hjælpen ud fra en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Denne vurdering skal efter forslaget følge den praksis, som kommunen har ved vurdering af personligt tillæg efter § 17, stk. 2.

Kommunen vil skulle træffe afgørelse efter en nærmere konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold, hvilket findes ved at udregne pensionistens rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet beregnes ved at trække pensionistens og en eventuel ægtefælles månedlige rimelige, faste udgifter fra nettoindtægten. Hvis kommunen har fastsat et vejledende rådighedsbeløb, kan dette danne udgangspunkt for vurderingen af, om pensionisten er berettiget til personligt tillæg.

Har pensionisten udgifter, som relaterer sig til en fælles husstand med en samlever eller ægtefælle i form af husleje, el, vand og varme, skal disse indgå i vurderingen, hvormed pensionisten får medregnet sin andel af de fælles udgifter ved beregningen af pensionistens rådighedsbeløb.

Der vil ved beregning af rådighedsbeløbet skulle ses på pensionistens formue og indtægtsforhold i øvrigt under indlæggelsen, f.eks. om pensionisten har indtægter fra kapitalindkomst eller aktieindkomst. En evt. ægtefælle eller samleverens formue og indtægter indgår ikke i opgørelsen, da pensionisten under anbringelsen eller indlæggelsen vil skulle anses for at være enlig.

Det foreslås i bestemmelsen, at pensionisten kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgiften.

Grundlaget for vurdering af hjælp til helbredsudgifter efter forslaget til § 45, stk. 4, og personligt tillæg efter de gældende regler i § 18, stk. 1, vil efter forslaget skulle følge samme praksis i forhold til den økonomiske vurdering af behovet for hjælp.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at tillægget til medicinudgifter fortsat beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Pensionisten skal fortsat kunne vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes hjælpen i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Pensionisten vil ikke kunne få dækket samme helbredsudgifter flere steder. Hjælp til helbredsudgifter vil således være subsidiær til anden lovgivning. Dermed vil pensionisten ikke kunne få hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede bestemmelse i tilfælde, hvor pensionisten kan få dækket hjælpen efter anden lovgivning f.eks. sundhedsloven eller fra andre kendte tilskud på behandlingstidspunktet.

Udbetalingen af beløbet til dækning af helbredsudgifter skal efter forslaget følge kommunernes praksis for udbetaling af helbredstillæg. Har kommunen praksis for at udbetale beløbet til pensionisten selv, fortsætter kommunen hermed. Har kommunen praksis for at udbetale beløbet til det sted, som yder hjælpen, f.eks. apotek eller behandlingssted, udbetales beløbet hertil.

Overgår en person til folkepension under indlæggelsen, vil personen kunne få ydet hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 9

Efter den gældende § 45, stk. 4, giver fængslet eller arresthuset Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om indsættelse og om tidspunktet for løsladelsen fra fængslet eller arresthuset, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, hvor hvilken der udbetales pension, jf. stk. 1 og 2.

Det foreslås i § 45, stk. 4, der bliver stk. 5, at »og 2« udgår.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til nyaffattelsen af § 45, stk. 2, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, såfremt der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades i en periode op til 6 måneder, efter strafafsoningen er påbegyndt.

Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at hjælp til dækning af husleje efter § 46, stk. 2, ikke længere skal udbetales af den stoppede pension. Henvisningen til stk. 2 bliver dermed overflødig.

Til nr. 10

Efter § 45, stk. 6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om blandt andet udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 5.

Der henvises til pkt. 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af reglerne i bekendtgørelsen.

Det foreslås i § 45 stk. 6, nr. 1, der bliver stk. 7, nr. 1, ændres »stk. 1 og 5« til »§ 44 b, stk. 1, og § 45, stk. 1 og 5«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren fremover kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension til personer, der idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom og dermed bliver omfattet af forslaget til § 44 b i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som svarer til de regler, der gælder for indsatte pensionister, jf. § 45, stk. 5, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det forventes således, at personer, der anbringes eller indlægges i retspsykiatrien, og som efter forslaget får stoppet pensionen, vil blive omfattet af de gældende regler om udbetaling af pension under afsoning i kapitel 9 i bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om udbetaling af pension under strafafsoning med de fornødne tilpasninger som følge af de foreslåede ændringer i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v..

Til nr. 11

Det fremgår af § 50, stk. 3, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. at udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 18 afholdes af staten med 50 pct. og af kommunen med 50 pct.

Det foreslås i 50, stk. 3, 1. pkt., at ændre »og helbredstillæg efter § 18« til: »helbredstillæg efter § 18, husleje efter § 44 b, stk. 2, og § 45, stk. 2, og helbredsudgifter efter § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4,«.

Forslaget betyder, at udgifterne til hjælp til boligudgifter efter forslaget til § 44 b, stk. 2, for så vidt angår anbragte eller indlagte på retspsykiatriske afdelinger og § 45, stk. 2, for så vidt angår indsatte i fængsler, som får stoppet deres pension, afholdes af staten med 50 pct. og kommunen med 50 pct.

Desuden betyder forslaget, at helbredsudgifter efter forslaget til § 44 b, stk. 3, for så vidt anbragte eller indlagte på retspsykiatriske afdelinger og § 45, stk. 4, for så vidt angår indsatte i fængsler, som ikke længere skal søge om helbredstillæg efter de gældende regler i § 18, ligeledes vil skulle afholdes af staten med 50 pct. og kommunen med 50 pct., som det gælder for helbredstillæg efter § 18.

Til nr. 1

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i loven. Det fremgår videre af stk. 2, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når de får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i loven, hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, personen er eftersøgt med henblik på varetægtsfængsling eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller personen bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Det foreslås, at i § 10 a, stk. 1, ændres »hvis« til: »når«. Med forslaget bliver »hvis« i bestemmelsens stk. 1 ændret, så den svarer til det korrekte »når«, som fremgår af stk. 2.

Ændringen er uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Efter den gældende § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal kriminalforsorgen underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i loven. Det fremgår af stk. 2, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når de får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i loven, hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, personen er eftersøgt med henblik på varetægtsfængsling eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller personen bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Det foreslås, at der i § 10 a indsættes tre nye stykker.

Det foreslås som § 10 a,stk. 3 , at en psykiatrisk afdeling skal give kommunen underretning om tidspunktet for anbringelse eller indlæggelse og underrette kommunen inden udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og som anbringes eller indlægges på den psykiatriske afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., og som modtager ydelser efter loven. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en person anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78. Kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark, således at der f.eks. også kan tages højde for boligstøtteberegningen, når personen anbringes eller indlægges.

Forslaget skal sikre, at de psykiatriske afdelinger har pligt til at udlevere oplysninger om tidspunktet for indlæggelse og udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., og for personer, som anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, til kommunen med henblik på en eventuel standsning af udbetaling af kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og eventuel ansøgning om engangshjælp efter § 25 a, i lov om aktiv socialpolitik, i forbindelse med udskrivelsen.

Der vil være tale om udveksling af oplysninger om personnummer, og kommunen vil således ikke modtage oplysninger om personens helbredsforhold i øvrigt.

Det foreslås som § 10 a, stk. 3, 2. pkt ., at kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark. Der kan være tale om pension eller ydelser efter lov om individuel boligstøtte.

Forslaget vil betyde, at kommunen bliver kontaktpunkt for behandlingsstederne, også i de tilfælde, hvor det er Udbetaling Danmark, som udbetaler en ydelse, som skal stoppes eller omberegnes, som f.eks. boligstøtte, der eventuelt skal stoppes eller omberegnes, når borgeren ikke længere har fast ophold i boligen. Efter forslaget skal kommunen således give meddelelsen videre til Udbetaling Danmark, som foretager en vurdering af, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for at indgå i beregningen af og/eller modtage boligstøtte i forbindelse med indlæggelsen.

Behandlingsstederne har ikke mulighed for at foretage opslag om boligstøtten i indkomstregisteret, da boligstøtten er en skattefri ydelse, der ikke indberettes til indkomstregistreret. Oplysninger om boligstøtten, som behandlingsstederne videregiver til kommunen, vil således bero på borgerens egne oplysninger om borgerens økonomiske forhold.

Det forudsættes således, at kommunen gør brug af sin terminaladgang, jf. § 8 i lov om Udbetaling Danmark, til et register med nødvendige oplysninger om, hvilke typer af kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste 3 måneder, til vurdering af, om oplysningen skal videregives til Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 10 a,stk. 4, at den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 3, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for underretning efter stk. 3 og til brug for vurdering af, om der skal udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven. Det vil være nødvendigt, at det i indkomstregistret bliver adgang til at se oplysninger om CVR/SE på den myndighed, som udbetaler ydelsen samt størrelsen på det udbetalte beløb, således at det kan udledes ud fra beløbets størrelse, om der kan være tale om kontanthjælp eller pension.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 10 a, stk. 3, hvorefter behandlingsstedet foreslås at få en underretningspligt til kommunen. Forslaget til § 10 a, stk. 4, vil betyde, at den psykiatriske afdeling vil kunne slå op i indkomstregistret for at se, om de personer, der med lovforslaget foreslås at få stoppet deres ydelse, modtager hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet.

Derudover foreslås det, at der også gives adgang til indkomstregistret med henblik på at vurdere, om en person skal have udbetalt et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven.

Det forudsættes i den forbindelse, at den psykiatriske afdeling alene skal anvende adgangen til indkomstregisteret i tilfælde, hvor dette er nødvendigt og relevant. Der skal således foretages en konkret vurdering ud fra de foreliggende oplysninger i kriminalforsorgens sag af, om der er grundlag for at foretage opslag i indkomstregisteret. Det vil f.eks. ikke være tilfældet, hvis personen ikke er dømt efter de bestemmelser i straffeloven, der medfører, at en ydelse efter forslaget vil skulle stoppes, eller at der foreligger oplysninger om, at den dømte er selvforsørgende. Det forudsættes endvidere, at adgangen til indkomstregisteret begrænses til de relevante medarbejdere.

Det foreslås som § 10 a,stk. 5, at kommunen skal underrette den psykiatriske afdeling, som har givet underretning efter stk. 3, på det tidspunkt, hvor kommunen stopper kontanthjælpen i forbindelse med en anbringelse eller indlæggelse, og når kommunen igangsætter en ydelse efter loven i forbindelse med udskrivning.

Det vil betyde, at behandlingsstedet får oplysning om, at den indlagte persons kontanthjælp stopper. Dermed sikrer forslaget, at behandlingsstedet bliver opmærksom på, at personen ikke længere modtager hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet, og behandlingsstedet kan udbetale et beløb til fornødenheder efter sundhedslovens § 91.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For en beskrivelse af, hvordan den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 29, nr. 3 og den foreslåede nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, vil blive anvendt til at fastsætte regler om hjælp til personer omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 78 eller personer, som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution, henvises til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og nr. 4

Det fremgår af den gældende § 25 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der skal løslades fra fængsel, og som står uden et forsørgelsesgrundlag ved løsladelsen, kan anmode kommunen om at træffe afgørelse om ret til engangshjælp ved løsladelsen senest 14 dage før løsladelsen. Engangshjælpen skal kunne udbetales til personen på dagen for løsladelsen. Dermed sikres det, at personen ikke står uden forsørgelse i den første tid efter løsladelsen. Personen skal anmode kommunen om at se på sagen i så god tid, at kommunen kan nå at træffe afgørelse om evt. engangshjælp senest 14 dage fra løsladelsestidspunktet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 25 a, stk. 4 ,1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik efter »fængsel« indsættes » eller en anbringelse på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, eller udskrives efter en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt.«.

Det foreslås endvidere, at der ændres to steder i § 25 a, stk. 4 ,1. pkt. , et sted i 3. pkt., og et sted i 4. pkt. fra »løsladelsen« til » løsladelsen eller udskrivelsen«.

Efter forslagets indhold vil retspsykiatriske patienter, der er indlagt som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom, få ret til at ansøge om engangshjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik forud for udskrivelsen.

Forslaget vil betyde, at en person, der skal udskrives efter en anbringelse- eller behandlingsdom, og som står uden et forsørgelsesgrundlag på tidspunktet for udskrivelsen, kan anmode kommunen om at træffe afgørelse om ret til engangshjælp senest 14 dage før udskrivelsen. Engangshjælpen skal kunne udbetales til personen på dagen for udskrivelsen.

Tilsvarende vil efter forslagets indhold gælde for personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Forslaget vil indebære, at retspsykiatriske patienter, der bliver udskrevet og ikke kan forsørge sig selv, ikke vil stå uden forsørgelse i den første tid efter udskrivelsen, fordi de ellers først vil skulle henvende sig til kommunen på udskrivelsesdagen, og behandlingen af ansøgningen om engangshjælp først startes på dette tidspunkt. Personen skal anmode kommunen om at se på sagen i så god tid, at kommunen kan nå at træffe afgørelse om evt. engangshjælp senest 14 dage forud for tidspunktet for udskrivelsen. Kommunen og behandlingsinstitutionen skal samarbejde om bl.a. udveksling af oplysninger om udskrivelsesdato, muligheden for forsørgelse i form af engangshjælp og kontanthjælp m.v.

Det vil endvidere betyde, at hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for udskrivelsen, kan kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt efter de gældende regler, hvis betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, jf. kapitel 12. Tilbagebetalingen vil tilsvarende ske efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 5-7

Det fremgår af den gældende § 29 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren uanset reglerne i §§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87 kan fastsætte regler om hjælp til 1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, 2) personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, og 3) personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution.

Personer, der er idømt forvaring, opholder sig ikke på hospital eller anden institution, men afsoner efter dommen i fængsel eller arresthus og er derfor omfattet af lovens § 29, nr. 2.

Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 759 af 18. juni 2025 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, at fastsætte regler om indsattes ret til hjælp.

Personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, er ikke omfattet af personkredsen, som er omfattet af den gældende § 29, nr. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 29, nr. 2, udgår »og«.

Ændringen er en konsekvens af, at der med forslaget i § 1, nr. 7, indsættes et yderligere nummer i § 29.

Det foreslås endvidere, at der i § 29, nr. 3, indsættes », og« efter »institution.«.

Ændringen er ligeledes en konsekvens af, at der med forslaget i § 1, nr. 7, indsættes et yderligere nummer i § 29.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt § 29. nr. 4 .

Efter den foreslåede bestemmelse vil beskæftigelsesministeren kunne fastsætte regler om hjælp til personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hjemlen til at fastsætte regler til disse personer indføres med et særskilt nummer.

For en beskrivelse af den forventede anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 29 i lov om aktiv socialpolitik henvises der til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Retten til boligstøtte er efter § 5, nr. 2, i lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) betinget af, at ansøgeren benytter en bolig her i landet til helårsbeboelse.

Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende, jf. boligstøttelovens § 7, stk. 1.

Det fremgår af pkt. 15 i vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002 om individuel boligstøtte (boligstøttevejledningen), at hvor der afsiges en dom, der vil medføre frihedsberøvelse i mere end 6 måneder, vil den domfældte som udgangspunkt ikke kunne få boligstøtte, da brugen af boligen ikke opfylder betingelsen om anvendelse til helårsbeboelse.

Det fremgår videre af pkt. 17 i boligstøttevejledningen, at ved enkelte husstandsmedlemmers kortere ophold normalt ikke over 6 måneder uden for hjemmet, eksempelvis i forbindelse med strafafsoning, rekreationsophold eller kortere fravær i uddannelsesøjemed, vil formodningen være for fast ophold.

Det foreslås, at der i § 5 i boligstøtteloven indsættes som stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår ansøgeren anses for at benytte en bolig her i landet til helårsbeboelse, jf. boligstøttelovens § 5, stk. 1, nr. 2, og et medlem af husstanden, jf. boligstøttelovens § 7, stk. 1, anses for at have fast ophold i boligen, når personen af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller institution efter straffelovens § 68, 2. pkt., når personen anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, eller personen er idømt forvaring, er varetægtsfængslet eller er indsat til afsoning.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at boligstøtteansøgeren anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, jf. boligstøttelovens § 5, nr. 2, og husstandsmedlemmer anses for at have fast ophold i boligen, jf. boligstøttelovens § 7, stk. 1, i op til 6 måneder i de tilfælde, hvor ansøgeren og husstandsmedlemmer af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller 69, og anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller institution efter straffelovens § 68, 2. pkt., anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, varetægtsfængsles, anbringes i varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens § 765, eller indsættes til strafafsoning. Baggrunden herfor er, at det vurderes, at der i disse tilfælde vil være en teoretisk mulighed for, at indlæggelsen eller anbringelse vil kunne vare mindre end 6 måneder, og at det derfor ikke på forhånd vides, at opholdet varer mere end 6 måneder.

Der vil også blive fastsat regler om, at hvis ansøgeren og husstandsmedlemmer idømmes en dom, der på forhånd vides at medføre frihedsberøvelse i mere end 6 måneder, vil ansøgeren som udgangspunkt ikke længere anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, og husstandsmedlemmer vil som udgangspunkt ikke længere anses for at have fast ophold i boligen fra det tidspunkt, hvor pågældende indsættes til strafafsoning. Idømmes ansøgeren og husstandsmedlemmer forvaring, jf. straffelovens § 70, vil pågældende ligeledes blive anset for at være frihedsberøvet i mere end 6 måneder. Baggrunden herfor er, at det er en forudsætning for prøveudskrivning af forvaringsdømte, at kriminalforsorgen, efter forudgående drøftelse med Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal anmode anklagemyndigheden om at indbringe spørgsmålet om prøveudskrivning for retten, når det må antages, at betingelserne for prøveudskrivning er opfyldt, og at det påhviler kriminalforsorgsområdet årligt at vurdere dette spørgsmål, når den forvaringsdømte har været anbragt 3 år i forvaring, jf. §§ 1-2 i bekendtgørelse nr. 1018 af 28. juni 2022 om behandling af sager om prøveudskrivning af forvaringsdømte.

Der vil herudover blive fastsat regler om, at hvis ansøgeren og husstandsmedlemmer af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller institution efter straffelovens § 68, 2. pkt., anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, eller er varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat uden for egen bopæl i mere end 6 måneder, uden at der på forhånd er viden om længden på den tidsmæssige udstrækning, vil ansøgeren og husstandsmedlemmer som udgangspunkt ikke længere anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, og anses for at have fast ophold i boligen fra det tidspunkt, hvor anbringelsen, indlæggelsen eller varetægtsfængslingen varer længere tid end 6 måneder.

Da det er en betingelse for retten til boligstøtte, at ansøgeren benytter boligen til helårsbeboelse, vil reglerne betyde, at boligstøtteansøgeren beholder retten til boligstøtten i en periode på op til 6 måneder i ovennævnte tilfælde. Ansøgeren vil dog fortsat miste retten til boligstøtte til boligen, såfremt pågældende fraflytter boligen.

Da det endvidere er en betingelse for at blive medregnet ved beregningen af boligstøtte, at personen har fast ophold i boligen, vil reglerne tillige betyde, at husstandsmedlemmer medregnes ved beregningen af boligstøtten i en periode på op til 6 måneder i ovennævnte tilfælde. Hvis et husstandsmedlem fraflytter boligen, vil pågældende ikke længere blive medregnet ved beregningen af boligstøtten.

For boligstøtteansøgeren og husstandsmedlemmer vil der være tale om 6 sammenhængende måneder.

Som eksempel vil et husstandsmedlem fortsat anses for at have fast ophold i boligen i en samlet periode på 12 måneder i det tilfælde, at husstandsmedlemmet idømmes en foranstaltning og derefter er indlagt på en psykiatrisk afdeling i 5 måneder, hvorefter pågældende udskrives og på ny opholder sig i boligen i 2 måneder for herefter at blive genindlagt på en psykiatrisk afdeling i 5 måneder.

I de tilfælde, hvor en boligstøtteansøger og et eller flere husstandsmedlemmer har været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat, eller er idømt en foranstaltning og har været anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling eller institution i mere end 6 måneder, vil Udbetaling Danmark først kunne træffe afgørelse om, at opholdet i boligen skal anses for ophørt fra den dato, hvor den pågældende har opholdt sig væk fra boligen i længere tid end 6 sammenhængende måneder.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at i de tilfælde, hvor pensionisten bevarer boligydelsen, jf. § 52, stk. 2, i boligstøtteloven, vil pensionisten anses for at benytte boligen som helårsbolig efter § 5, nr. 2.

Dette vil indebære, at Udbetaling Danmarks gældende praksis bibeholdes, hvorefter Udbetaling Danmark ikke foretager en selvstændig vurdering af, om pensionisten anvender boligen til helårsbeboelse, så længe pensionisten efter pensionsloven får udbetalt et beløb til dækning af husleje.

De fastsatte regler vil alene vedrøre de nævnte målgrupper. Der er således ikke i øvrigt tilsigtet en ændring af gældende praksis af fortolkning af boligstøttelovens §§ 5 og 7, stk. 1, for andre målgrupper.

Ansøgeren vil som hidtil være forpligtet til efter anmodning at fremkomme med enhver oplysning, herunder fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte, samt oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, jf. boligstøttelovens §§ 41, stk. 3, og 43, stk. 3. Dette omfatter også oplysninger om forhold, der vedrører ansøgeren og husstandsmedlemmers faste ophold i boligen, og som har betydning for beregningen af boligstøtten.

Udbetaling Danmark vil fra den 1. juli 2026 skulle træffe afgørelse i sager om fast ophold i boligen efter de regler, der fastsættes om, hvornår ansøgeren anses for at benytte en bolig her i landet til helårsbeboelse, jf. boligstøttelovens § 5, stk. 1, nr. 2, og et medlem af husstanden, jf. boligstøttelovens § 7, stk. 1, anses for at have fast ophold i boligen, når personen af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller institution efter straffelovens § 68, 2. pkt., anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, eller personen er idømt forvaring, er varetægtsfængslet eller er indsat til afsoning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag yder Udbetaling Danmark ordinært børnetilskud for hvert barn under 18 år, når den ene ægtefælle er indsat i institutioner under kriminalforsorgen ud over 3 måneder, og den anden ægtefælle er enlig.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at indsætte et nyt nummer efter nr. 3:

»4) når den ene ægtefælle er anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling i mere end 3 måneder som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller en anbringelse på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, og den anden ægtefælle er enlig,«.

Forslaget betyder, at der også ydes ordinært børnetilskud for hvert barn, når den ene ægtefælle er anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., såfremt vedkommende af retten er fundet omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller anbragt på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Dette vil ligeledes være tilfældet, såfremt en person, der har begået en strafbar handling, og efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af en i § 16 eller § 69 nævnte art, anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som følge af en behandlings- eller anbringelsesdom. Det bemærkes, at retten her kan bestemme, at foranstaltningen skal anvendes, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes, jf. straffelovens § 73.

Med forslaget får børn af personer, som er indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, eller anbragt på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, ret til ordinært børnetilskud i den periode, hvor der ikke udbetales pension til en forælder på grund af indlæggelsen. Børnene får dermed samme retsstilling som børn af personer, som er indsatte under kriminalforsorgen.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag yder Udbetaling Danmark ordinært børnetilskud for hvert barn under 18 år, når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse.

Efter § 4, stk. 3, nr. 5, kan der endvidere ydes et særligt børnetilskud, når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse.

Efter § 4, stk. 5, ydes der et tillæg til det særlige børnetilskud, når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, jf. stk. 3, nr. 5.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 6, § 4, stk. 3, nr. 5, og§ 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag at ændre »§ 46« til »§§ 45 og 46«.

Med forslaget får børn af personer, som er indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, eller anbragt på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, ret til ordinært børnetilskud, særligt børnetilskud og tillæg til særligt børnetilskud i den periode, hvor der ikke udbetales pension til en forælder på grund af indlæggelsen. Børnene får dermed samme retsstilling som børn af personer, som er indsatte under kriminalforsorgen.

Med forslaget sidestilles reglerne for børnetilskud til børn af personer, som er anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, eller er anbragt på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, med udbetalingsreglerne til børn af personer, som er indsatte under kriminalforsorgen.

Til nr. 3

Af § 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag fremgår, at der ydes et ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1, nr. 2, eller nr. 3, og indehaveren af forældremyndigheden har barnet hos sig.

Det foreslås i § 3, 1. pkt., at ændre »§ 2, nr. 1, nr. 2, eller nr. 3« til »§ 2, stk. 1, nr. 1-3«.

Med forslaget rettes der op på en fejlagtig henvisning til § 2, nr. 1, nr. 2, eller nr. 3, som er § 2, stk. 1, nr. 1, nr. 2 eller nr. 3. Ligeledes forenkles henvisningen til § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Ændringen er uden indholdsmæssig betydning. Denne upræcise henvisning har således ikke haft retlig betydning.

Til nr. 4

Af gældende regler i § 8, stk. 7, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag fremgår, at når den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under kriminalforsorgen, jf. § 2, nr. 3, kan børnetilskud efter Udbetaling Danmarks bestemmelse udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne.

Det foreslås i § 8, stk. 7, at ændre »Kriminalforsorgen, jf. § 2, nr. 3« til »kriminalforsorgen eller er anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller er anbragt på en psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, jf. denne lovs § 2, stk. 1, nr. 3«.

Desuden foreslås det to steder at ændre »den indsattes« til »den indsattes, anbragtes eller indlagtes«.

Forslaget betyder, at når den, der har forældremyndigheden over barnet anbringes eller indlægges til behandling i retspsykiatrien, eller bliver anbragt på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, kan Udbetaling Danmark bestemme, at det ordinære børnetilskud, der udbetales efter § 2, stk. 1, nr. 3, kan udbetales til den indlagtes ægtefælle, såfremt den indlagtes særbarn opholder sig hos ægtefællen.

Med forslaget sidestilles udbetalingsreglerne for børnetilskud til børn af personer, som er indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, eller er anbragt på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, med udbetalingsreglerne til børn af personer, som er indsatte under kriminalforsorgen.

Desuden rettes der med forslaget op på en fejlagtig henvisning til § 2, nr. 3, som er § 2, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås i stk. 1, at for en person, der ved lovens ikrafttrædelse er anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller er anbragt på en psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, og som modtager pension efter gældende regler i lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v. eller ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, finder loven først anvendelse, når personen fra den relevante myndighed har fået et varsel på 3 måneder om, at pensionen eller en eller flere ydelser stoppes.

Forslaget betyder, at for personer, som på ikrafttrædelsestidspunktet allerede er anbragt eller indlagt og på dette tidspunkt modtager pension eller kontanthjælp under anbringelsen eller indlæggelsen, kan den udbetalende myndighed først stoppe ydelsen efter et varsel på 3 måneder om, at ydelsen stoppes.

Det foreslås i stk. 2, at den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, inden den 1. marts 2026 skal give oplysninger til kommunen om personnummer på personer, der ved lovens ikrafttrædelse er anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller er anbragte på en psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, og som modtager pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark.

Forslaget betyder, at de psykiatriske afdelinger, hvor personer er anbragt eller indlagt som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom, eller er anbragt efter straffuldbyrdelseslovens § 78, skal underrette kommunerne om personer, som ved lovens ikrafttrædelse er anbragt eller indlagt, hvis personen modtager pension eller ydelser efter lov om aktiv socialpolitik under anbringelsen eller indlæggelsen.

Efter forslaget skal kommunen give meddelelse videre til Udbetaling Danmark, som skal sørge for at stoppe ydelsen i de tilfælde, hvor ydelsen udbetales af Udbetaling Danmark.

Det forudsættes, at kommunen gør brug af sin terminaladgang, jf. § 8 i lov om Udbetaling Danmark, til et register med nødvendige oplysninger om, hvilke typer af kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste 3 måneder, til vurdering af, om oplysningen skal videregives til Udbetaling Danmark.

De psykiatriske afdelingers underretning af kommunen skal ske inden den 1. marts 2026 således, at kommunen kan nå at give personen et varsel på 3 måneder, jf. stk. 2, inden ydelsen stoppes med virkning fra den 1. juli 2026. Desuden skal kommunen kunne nå at give Udbetaling Danmark besked, når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark. Ydelserne for personer, som er indlagt på ikrafttrædelsestidspunkt, skal så vidt muligt stoppes inden den 1. juli 2026.

Hvis en psykiatrisk afdeling først efter den 1. marts 2026 underretter kommunen om en person, som var anbragt eller indlagt ved lovens ikrafttrædelse, og som modtager pension eller kontanthjælp, kan ydelsen først stoppes senere end 1. juli 2026, idet personen ud fra et indrettelseshensyn skal have et varsel på 3 måneder, jf. stk. 2, før ydelsen kan stoppes.

Det foreslås i stk. 3, at den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for underretning efter stk. 2. Det vil være nødvendigt, at der i indkomstregistret bliver adgang til at se oplysninger om CVR/SE på den myndighed, som udbetaler ydelsen samt størrelsen på det udbetalte beløb, således at det kan udledes ud fra beløbets størrelse, om der kan være tale om kontanthjælp eller pension.

Forslaget skal sikre, at den psykiatriske afdeling, som skal underrette kommunen inden den 1. marts 2026, jf. stk. 2, kan skaffe sig viden om, hvorvidt personer, der ved lovens ikrafttrædelse er anbragt eller indlagt på afdelingen som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom, eller i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i stk. 4 , at regler udstedt i medfør af § 46, stk. 5, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 46, stk. 6, i lov om social pension, jf. denne lovs § 1, nr. 8 og 10.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesministeren efter lovens § 46, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, kan fastsætte regler om bl.a. udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i § 45, stk. 1, og § 46, stk. 1. Det vil sige personer, der anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom, og personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, samt personer, der er indsatte til strafafsoning i fængsel eller arresthus. I medfør af § 46, stk. 5, der bliver stk. 6, er der udstedt bekendtgørelse nr. 1207 af 22. november 2024 om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension)

Det foreslås derfor af ordenshensyn, at regler fastsat i medfør af § 46, stk. 5, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Det foreslås i stk. 5 , at regler udstedt i medfør af § 45, stk. 6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelige førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 45, stk. 7, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelige førtidspension, jf. denne lovs § 2, nr. 8 og 10.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesministeren efter lovens § 45, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, kan fastsætte regler om bl.a. udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i § 44 b, stk. 1, og § 45, stk. 1. Det vil sige personer, der anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom, og personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, samt personer, der er indsatte til strafafsoning i fængsel eller arresthus. I medfør af § 45, stk. 6, der bliver stk. 7, er der udstedt bekendtgørelse nr. 1195 af 21. november 2024 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås derfor af ordenshensyn, at regler fastsat i medfør af § 45, stk. 6, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og den kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, da de love, der ændres ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | § 1 | | | | | | | | I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 704 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 14 a. Kommunalbestyrelsen yder helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. | | 1. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2«: », § 45, stk. 3, og § 46, stk. 4«, og i stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »nødvendig«: », jf. dog § 45, stk. 3, og § 46, stk. 4«. | | Stk. 2-6. - - - | | | | | | | | § 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. § 46, genoptages udbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør. | | 2. I § 34, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 46« til: »§§ 45 og 46«, og i stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »arresthus«: », hvis pensionisten af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., eller hvis pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78«. | | Stk. 2-4. - - - | | | | | | | | § 44. - - - | | 3. Efter § 44 indsættes: »§ 45. Anvendes en foranstaltning efter straffelovens § 68, 2. pkt., over for en person, der ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. Fik pensionisten inden anbringelsen eller indlæggelsen udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, får udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende i en periode på op til 6 måneder fra anbringelses- eller indlæggelsestidspunktet. I perioden nævnt i 1. pkt. indregnes den periode, hvor en person, der anbringes efter straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget beløb efter § 46, stk. 2. Perioden kan herefter forlænges efter en konkret vurdering. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at folkepensionister, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgifter som nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold efter § 14, stk. 1, 2. pkt. Stk. 4. Den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, skal give kommunen underretning om tidspunktet for anbringelsen eller indlæggelsen og underrette kommunen inden udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., og som modtager pension efter denne lov. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når personen anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78. Kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark. Stk. 5. Den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for underretning efter stk. 4 og til brug for vurdering af, om der skal udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven til den anbragte eller indlagte person. Stk. 6. Udbetaling Danmark skal underrette den psykiatriske afdeling, som har givet underretning efter stk. 4, på det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark stopper pensionen i forbindelse med en anbringelse eller indlæggelse, jf. stk. 1, og når Udbetaling Danmark igangsætter pensionen i forbindelse med udskrivning.« | | Stk. 2-6. - - - | | | | | | | | § 46. - - - | | 4. I § 46, stk. 2, 1. pkt., udgår »af pensionen«. 5. I § 46, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Beløbet kan ikke overstige pensionen.« 6. I § 46, stk. 3, ændres »efterbetales den del af« til: »efterbetaler Udbetaling Danmark den del af«. 7. I § 46, stk. 3, indsættes som 2. –4. pkt.: »Efter anmodning fra kommunen fradrager Udbetaling Danmark beløb udbetalt efter stk. 2 i pensionen, der efterbetales efter 1. pkt. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2, ikke kan fradrages fuldt ud i den efterbetalte pension, jf. 2. pkt., skal personen tilbagebetale det resterende beløb udbetalt efter stk. 2, til kommunen.« 8. I § 46 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at folkepensionister, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgifter som nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold efter § 14, stk. 1, 2. pkt.« Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6. 9. I § 46, stk. 4, der bliver stk. 5, udgår »og 2«. 10. I § 46, stk. 5, nr. 1, der bliver stk. 6, nr. 1, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og § 45, stk. 1«. | | Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges. Stk. 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen. Stk. 4. Fængslet eller arresthuset giver Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. stk. 1 og 2. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om 1) udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1, 2-4) - - - | | | | | | | | § 48 f. Bestemmelserne i §§ 40, 41 a, 46-46 c, 46 e, 47 og 48 finder tilsvarende anvendelse for en modtager af tidlig pension. | | 11. I § 48 f ændres »40, 41 a« til: »34, 40, 41 a, 45«. | | | | | | § 52. - - - | | 12. I § 52, stk. 2, 1. pkt., ændres »og helbredstillæg efter § 14 a« til: »helbredstillæg efter § 14 a, husleje efter § 45, stk. 2, og § 46, stk. 2, og helbredsudgifter efter § 45, stk. 3, og § 46, stk. 4,«. | | Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a afholdes af staten med 50 pct. Kommunerne afholder 25 pct. af udgifterne til varmetillæg og petroleumstillæg efter § 14, stk. 2 og 3. Staten afholder de resterende 75 pct. af udgifterne. Stk. 3-4. - - - | | | | | | | | | | § 2 | | | | I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 704 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 18. Kommunalbestyrelsen yder helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. | | 1. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2«: », § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4«, og i stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »nødvendig«: », jf. dog § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4«. | | Stk. 2-6. - - - | | | | | | | | § 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. § 45, genoptages udbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør. | | 2. I § 34, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 45« til: »§§ 44 b og 45«, og i stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »arresthus«: », hvis pensionisten af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., eller hvis pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78«. | | Stk. 2-4. - - - | | | | | | | | § 44 a. - - - | | 3. Efter § 44 a indsættes: »§ 44 b. Anvendes en foranstaltning efter straffelovens § 68, 2. pkt., over for en person, der ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. Fik pensionisten inden anbringelsen eller indlæggelsen udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, får udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende i en periode på op til 6 måneder fra anbringelses- eller indlæggelsestidspunktet. I perioden nævnt i 1. pkt. indregnes den periode, hvor en person, der anbringes efter straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget beløb efter § 45, stk. 2. Perioden kan herefter forlænges efter en konkret vurdering. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af personens egen andel af helbredsudgifter som nævnt i § 18, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af personens økonomiske forhold efter § 17, stk. 2, 2. pkt. Stk. 4. Den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, skal give kommunen underretning om tidspunktet for anbringelsen eller indlæggelsen og underrette kommunen inden udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., og som modtager pension efter denne lov. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når personen anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78. Kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark. Stk. 5. Den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for underretning efter stk. 4 og til brug for vurdering af, om der skal udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven til den anbragte eller indlagte person. Stk. 6. Udbetaling Danmark skal underrette den psykiatriske afdeling, som har givet underretning efter stk. 4, på det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark stopper pensionen i forbindelse med en anbringelse eller indlæggelse, jf. stk. 1, og når Udbetaling Danmark igangsætter pensionen i forbindelse med udskrivning.« | | Stk. 2-4. - - - | | | | | | | | § 45. - - - | | 4. I § 45, stk. 2, 1. pkt., udgår »af pensionen«. 5. I § 45, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Beløbet kan ikke overstige pensionen«. 6. I § 45, stk. 3, ændres »efterbetales den del af« til: »efterbetaler Udbetaling Danmark den del af«. 7. I § 45, stk. 3, indsættes som 2.-4. pkt.: »Efter anmodning fra kommunen fradrager Udbetaling Danmark beløb udbetalt efter stk. 2 i pensionen, der efterbetales efter 1. pkt. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2, ikke kan fradrages fuldt ud i den efterbetalte pension, jf. 2. pkt., skal personen tilbagebetale det resterende beløb udbetalt efter stk. 2, til kommunen.« 8. I § 45 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af personens egen andel af helbredsudgifter, som nævnt i § 18, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af personens økonomiske forhold efter § 17, stk. 2, 2. pkt.« Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7. 9. I § 45, stk. 4, der bliver stk. 5, udgår »og 2«. 10. I § 45, stk. 6, nr. 1, der bliver stk. 7, nr. 1, ændres »stk. 1 og 5« til: »stk. 1 og 5, og § 44 b, stk. 1«. | | Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges. Stk. 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen. Stk. 4. Fængslet eller arresthuset giver Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. § 45, stk. 1 og 2. Stk. 5. Får en person varigt ophold i boformer m.v. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om 1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 5, 2-4) - - - | | | | | | | | § 50. - - - | | 11. I § 50, stk. 3, 1. pkt., ændres »og helbredstillæg efter § 18« til: »helbredstillæg efter § 18, husleje efter § 44 b, stk. 2, og § 45, stk. 2, og helbredsudgifter efter § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4,«. | | Stk. 2. - - - Stk. 3. Udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 18 afholdes af staten med 50 pct. og af kommunen med 50 pct. Udgifter til varmetillæg efter § 17, stk. 1, og petroleumstillæg efter § 17, stk. 3, afholdes af staten med 75 pct. og af kommunen med 25 pct. Stk. 4. - - - | | | | | | | | | | § 3 | | | | | | | | I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 10 a. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i denne lov. | | 1. I § 10 a, stk. 1, ændres »hvis« til: »når«. 2. I § 10 a indsættes som stk. 3-5: »Stk. 3. En psykiatrisk afdeling skal give kommunen underretning om tidspunktet for anbringelse eller indlæggelse og underrette kommunen inden udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, som anbringes eller indlægges på den psykiatriske afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., og som modtager ydelser efter denne lov. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en person anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78. Kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark. Stk. 4. Den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 3, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for underretning efter stk. 3 og til brug for vurdering af, om der skal udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven til den anbragte eller indlagte person. Stk. 5. Kommunen skal underrette den psykiatriske afdeling, som har givet underretning efter stk. 3, på det tidspunkt, hvor kommunen stopper en ydelse efter denne lov i forbindelse med en anbringelse eller indlæggelse, og når kommunen igangsætter en ydelse efter denne lov i forbindelse med udskrivning.« | | Stk. 2. - - - | | | | | | | | § 25 a. - - - | | 3. I § 25 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »fængsel«: »eller en anbringelse på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens 78, eller udskrives efter en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt.« 4. I § 25 a, stk. 4, ændres to steder i 1. pkt., et sted i 3. pkt., og et sted i 4. pkt.: »løsladelsen« til: »løsladelsen eller udskrivelsen«. | | Stk. 2-3. - - - Stk. 4. En person, der skal løslades fra fængsel, kan anmode om, at kommunen senest 14 dage forud for løsladelsen træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan modtage engangshjælp ved løsladelsen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen forventes at ville kunne opfylde betingelserne for at modtage engangshjælp. Engangshjælpen skal udbetales til pågældende på dagen for løsladelsen. Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, skal kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt. Tilbagebetalingen sker efter § 95. | | | | | | | | § 29. Beskæftigelsesministeren kan uanset reglerne i §§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87 fastsætte regler om hjælp til 1) - - - 2) personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, og 3) personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution. | | 5. I § 29, nr. 2, udgår »og«. 6. I § 29, nr. 3, indsættes efter »institution.«: », og«. 7. I § 29 indsættes som nr. 4: »4) personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.« | | | | | | | | § 4 | | | | | | | | I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 1. juli 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | § 5. Retten til boligstøtte er betinget af, 1) at ansøgeren har fast bopæl her i landet, og 2) at ansøgeren benytter en bolig her i landet til helårsbeboelse. | | 1. I § 5 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår ansøgeren anses for at benytte en bolig her i landet til helårsbeboelse, og hvornår et medlem af husstanden, jf. § 7, stk. 1, anses for at have fast ophold i boligen, når personen af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller institution m.v. som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., når personen anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, eller personen er idømt forvaring, er varetægtsfængslet eller er indsat til afsoning.« | | | | | | | | § 5 | | | | | | | | I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 546 af 3. maj 2022, § 11 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 7 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 2. Ordinært børnetilskud udgør 3.692 kr. årlig for hvert barn. Det ydes: 1-2) - - - 3) når den ene ægtefælle er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder og den anden ægtefælle er enlig, 4) når begge et barns forældre modtager folkepension efter lov om social pension, eller 5) når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse. | | 1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: »4) når den ene ægtefælle er anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling i mere end 3 måneder som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller en anbringelse på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, og den anden ægtefælle er enlig,«. Nr. 4-5 bliver herefter nr. 5-6. 2. I § 2, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 6, § 4, stk. 3, nr. 5, og § 4, stk. 5, ændres »§ 46« til: »§§ 45 og 46«. | | Stk. 2. - - - | | | | | | | | § 3. Der ydes endvidere et ekstra børnetilskud, som udgør 3.360 kr. årlig, hvis der ydes ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1, nr. 2, eller nr. 3, og indehaveren af forældremyndigheden har barnet hos sig. Der ydes kun et ekstra børnetilskud uanset antallet af børn. | | 3. I § 3, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 1, nr. 2, eller nr. 3« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-3«. | | | | | | § 8. - - - | | 4. I § 8, stk. 7, ændres »Kriminalforsorgen, jf. § 2, nr. 3« til: »kriminalforsorgen eller er anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller er anbragt på en psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, jf. denne lovs § 2, stk. 1, nr. 3«, og to steder ændres »den indsattes« til: »den indsattes, anbragtes eller indlagtes«. | | Stk. 2-6. - - - Stk. 7. Når den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen, jf. § 2, nr. 3, kan børnetilskud efter Udbetaling Danmarks bestemmelse udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne. | | | | | | | | | | |