Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord (Skærpelse af strafniveauer for overtrædelse af regler i lov om miljøbeskyttelse, bortset fra regler om miljøzoner og nulemissionszoner, og af regler i lov om forurenet jord)

§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 110, stk. 5, 1. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025 (herefter benævnt miljøbeskyttelsesloven), at der ved udmåling af bødestraf skal lægges vægt på de hensyn, der er nævnt i lovens formålsbestemmelse i § 1. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 5, 2. pkt., at det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.

Miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 5, blev indsat ved lov nr. 173 af 12. marts 2008. I bemærkningerne til lovforslaget er der angivet nærmere retningslinjer for straffastsættelsen, herunder for bødeniveauer, ved overtrædelse af de bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der er strafbelagt i henhold til § 110, stk. 1, nr. 1-19, eller regler fastsat i medfør af lovens § 110, stk. 3, bortset fra regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 8, eller § 15 g, stk. 3, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 28-37 og 42.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 110, stk. 5, 1. pkt., at der efter »bødestraf« indsættes »efter stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 3«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at skærpe de gældende retningslinjer for straffastsættelsen, herunder af de vejledende minimumsbødeniveauer, ved overtrædelse af bestemmelser omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 1-19, eller regler fastsat i medfør af lovens § 110, stk. 3, bortset fra regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 8, eller § 15 g, stk. 3.

Det forudsættes med lovforslaget, at politianmeldelse og strafforfølgelse i almindelighed først kommer på tale, hvis administrativ håndhævelse ved tilsynsmyndigheden viser sig ikke at være tilstrækkelig eller egnet til at standse et ulovligt forhold. For nærmere herom, se pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger samt Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven.

Det bemærkes, at de vejledende minimumsbødeniveauer og øvrige retningslinjer for straffastsættelsen, herunder om forhøjelse af bødeniveauet ved skærpende omstændigheder, som forudsættes med lovforslaget, skal anvendes med forbehold for eventuelle EU-retlige forpligtelser, herunder krav om et højere strafniveau ved overtrædelse af dele af miljøbeskyttelseslovgivningen eller jordforureningslovgivningen.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i de enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i de pågældende sager, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Den skærpelse af bødeniveauer og andre retningslinjer for straffastsættelsen, der forudsættes med lovforslaget, vedrører ikke de vejledende retningslinjer for straffastsættelse ved overtrædelse af § 15 b og regler udstedt i medfør af § 15 b, stk. 8, vedrørende miljøzoner og af § 15 g og regler udstedt i medfør af § 15 g, stk. 3 vedrørende nulemissionszoner, der blev indsat i forarbejderne til miljøbeskyttelsesloven ved henholdsvis lov nr. 808 af 9. juni 2020, lov nr. 373 af 28. marts 2022 og lov nr. 1468 af 10. december 2024.

Vejledende retningslinjer for minimumsbødeniveauer

Alle de nedenfor angivne bødeniveauer skal betragtes som vejledende minimumsbødeniveauer for overtrædelser omfattet af miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 1, nr. 1-19, og regler udstedt i medfør af § 110, stk. 3, bortset fra overtrædelse af regler og forskrifter udstedt i medfør af § 15 b, stk. 8, eller § 15 g, stk. 3, vedrørende henholdsvis miljøzoner og nulemissionszoner.

At der er tale om vejledende minimumsniveauer for bødefastsættelsen betyder, at der er tale om det niveau, som bøden med dette lovforslag i almindelighed forudsættes at ville skulle være på for den rene førstegangsovertrædelse af en bestemmelse, og når der ikke er sket nævneværdig skade på miljøet. Det er ligeledes det niveau, som bøden forudsættes at være på, når der ikke i øvrigt foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, og hvor der herunder ikke er opnået eller tilsigtet en økonomisk fortjeneste eller besparelse. Der er med de forudsatte minimumsbødeniveauer ikke taget højde for, om der samtidig sker overtrædelse af også andre bestemmelser i lovgivningen.

Er der ved overtrædelsen tilsigtet eller opnået en økonomisk fordel, foreligger der andre skærpende omstændigheder eller sker der samtidig overtrædelse af flere bestemmelser forudsættes det, at det minimumsbødeniveau, der er angivet for den pågældende overtrædelse, i almindelighed vil forhøjes. Endvidere forudsættes med lovforslaget, at der ved bødens størrelse vil blive lagt vægt på virksomhedens størrelse, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med erhverv. For nærmere herom, se nedenfor.

Det forudsættes med lovforslaget således, at overtrædelsens eller overtrædelsernes antal og grovhed samt antal og karakter af den eller de skærpende omstændigheder, der foreligger, i det konkrete tilfælde vil få betydning for udmålingen af bødens størrelse. Jo grovere karakteren af overtrædelsen er, og jo flere skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, der foreligger, jo større forudsættes forhøjelsen af bøden i forhold til det vejledende minimumsbødeniveau således også at være.

Om betydningen af den skærpelse af de vejledende retningslinjer for straffastsættelse, der med dette lovforslag forudsættes for strafudmålingen efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, og regler udstedt i medfør af § 110, stk. 3, 2, pkt., se nedenfor.

Er en økonomisk fordel opnået ved overtrædelsen, men kan denne ikke konfiskeres efter bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 6, 1. pkt., forudsættes det med lovforslaget, at bøden vil forhøjes yderligere, jf. § 110, stk. 6, 2. pkt., med et beløb svarende til den skønnede opnåede fortjeneste eller besparelse. For nærmere herom, se lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Foreligger der formildende omstændigheder, vil dette kunne indebære en nedsættelse af den bøde, der under hensyntagen til overtrædelsens karakter, herunder eventuel tilstedeværelse af skærpende omstændigheder, ellers ville være udmålt. For nærmere herom, se nedenfor.

Det almindelige minimumsbødeniveau ved overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf

Det forudsættes, at bødeniveauet for overtrædelser af bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf, som er omfattet af straffebestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 1-19, eller i regler udstedt i medfør af § 110, stk. 3, bortset fra regler udstedt i medfør af § 15 b, stk. 8, eller § 15 g, stk. 3, som udgangspunkt i almindelighed vil være på minimum 10.000 kr. i førstegangstilfælde.

Er der tale om overtrædelser begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, eller foreligger der andre skærpende omstændigheder, forudsættes det, at bøden i almindelighed er på minimum 20.000 kr. i førstegangstilfælde.

Disse bødeniveauer vil medføre en fordobling af de gældende vejledende minimumsbødeniveauer.

Ovenstående bødeniveauer vil ikke omfatte overtrædelser, der er omfattet af de særlige bødeniveauer, som er anført nedenfor for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 27, for manglende godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 71, for manglende overholdelse af regler om anmeldelse, miljøscreening og miljøkortlægning af bygge- og anlægsaffald, for manglende efterlevelse af vilkår og for overtrædelse af regler om håndtering af affald.

Omfattet af de almindelige bødeniveauer på henholdsvis 10.000 kr. og 20.000 kr. vil bl.a. være overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningens regler om pant- og rabatordninger og om udvidet producentansvar, der ikke udgør håndtering af affald, regler om rottebekæmpelse og regler om at den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller ministeren skal give alle oplysninger, som har betydning for vurderingen af en forurening og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.

Omfattet af de almindelige bødeniveauer vil endvidere bl.a. være manglende overholdelse af regler om selektiv nedrivning og standardiseret nedrivningsplan, der ikke direkte udgør håndtering af affald, jf. § 10, stk. 1, § 11 og § 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde, samt manglende overholdelse af de øvrige aktørers pligter, herunder transportørens pligt til at fremvise løbenummer og de oplysninger, der angiver hvortil affaldet er anvist, jf. § 17 i bekendtgørelsen. De almindelige bødeniveauer vil også gælde for overtrædelse af pligten til at lade sig registrere korrekt i Affaldsregistret i overensstemmelse med regler fastsat i affaldsregisterbekendtgørelsen.

Særlige minimumsbødeniveauer ved udvalgte overtrædelser af miljøbeskyttelseslovgivningen

I det følgende angives de særlige minimumsbødeniveauer, der med lovforslaget forudsættes for visse overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf.

Overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 27

Det forudsættes, at bødeniveauerne for overtrædelse af henholdsvis miljøbeskyttelseslovens § 19 om forbud mod nedgravning, udledning, oplægning på jord eller afledning til undergrund af stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, og § 27 om forbud mod at tilføre stoffer, der kan forurene vandet, til vandløb, søer eller havet, i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 40.000 kr. for såvel private som erhvervsdrivende.

Ved de mindst alvorlige overtrædelser af miljøbeskyttelseslovens § 19 forudsættes det dog, at bødeniveauet i almindelighed i førstegangstilfælde kun vil være på minimum 10.000 kr.

Disse bødeniveauer vil medføre en fordobling af de gældende vejledende minimumsbødeniveauer.

Manglende godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 - godkendelsespligtig virksomhed

Det forudsættes med lovforslaget, at bødeniveauet for overtrædelse af § 33 om godkendelsespligtig virksomhed (listevirksomhed) i almindelighed som minimum vil skulle være på 100.000 kr. i førstegangstilfælde.

Dette bødeniveau forudsættes også, hvor der med overtrædelsen af § 33 er tale om en autoophugningsvirksomhed, der har mere end 5 skrotbiler stående påbegyndt til ophugning eller årligt modtager mere end 10 biler til ophugning. En bil betragtes som »påbegyndt til ophugning«, hvis bilen ikke længere er komplet, og hvis det ikke senest 2 måneder efter en inspektion på stedet kan dokumenteres, at en bil, der ved inspektionen ikke var indregistreret, nu igen er blevet indregistreret.

Dette bødeniveau vil medføre en fordobling af det gældende vejledende minimumsbødeniveau.

Overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 71

Med lovforslaget forudsættes det, at bødeniveauet for den, der er ansvarlig for en virksomheds overtrædelse af underretningspligten i tilfælde af driftsuheld m.v., der medfører væsentlig forurening eller fare herfor, jf. miljøbeskyttelseslovens § 71, stk. 1, i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 40.000 kr.

Dette bødeniveau vil medføre en fordobling af det gældende vejledende minimumsbødeniveau.

De situationer, der er omfattet af underretningspligten efter miljøbeskyttelseslovens § 71, vil ofte have baggrund i en lovovertrædelse, der i hvert fald objektivt set er strafbar. Retssikkerhedslovens § 10 om forbud mod selvinkriminering vil normalt ikke finde anvendelse i forbindelse med underretningspligten, da denne lovs § 10 kun finder anvendelse, når myndigheden har en konkret mistanke om strafbart forhold, og det har myndigheden normalt ikke, når underretningspligten indtræder.

Manglende overholdelse af regler om anmeldelse, miljøscreening og miljøkortlægning af bygge- og anlægsaffald

Med forslaget forudsættes endvidere, at overtrædelse af krav om anmeldelse i §§ 3 og 8 i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer for bygge- og nedrivningsarbejde og overtrædelse af bekendtgørelsens § 4 om miljøscreening og eventuel miljøkortlægning i almindelighed i førstegangstilfælde vil føre til en bøde på minimum 20.000 kr.

Er der tale om overtrædelse begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, forudsættes det, at bøden i almindelig vil være på minimum 40.000 kr. i førstegangstilfælde.

Disse bødeniveauer vil medføre en firdobling af minimumsbødeniveauet i forhold til det gældende vejledende bødeniveau.

Manglende efterlevelse af vilkår

Med lovforslaget forudsættes, at bødeniveauet for overtrædelse af vilkår i en godkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven eller i andre godkendelser, tilladelser eller dispensationer efter miljøbeskyttelsesloven, herunder i påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 1, i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 20.000 kr. for både private og i forbindelse med erhverv.

Afhængig af vilkårets karakter og formål vil bøden kunne reguleres i opadgående eller nedadgående retning. Det forudsættes, at overtrædelse af vilkår, der i deres indhold og karakter kan sammenlignes med det, der reguleres i lovens øvrige bestemmelser, f.eks. §§ 19, 27 eller 71, også sanktioneres på linje med overtrædelse af disse, hvilket derfor i forhold til de nævnte eksempler i almindelighed vil medføre en bøde på minimum 40.000 kr., jf. herom ovenfor.

Som ved andre overtrædelser, forudsættes det også, at det i forbindelse med overtrædelse af vilkår anses som skærpende omstændigheder, hvis der ved overtrædelse af vilkåret eksempelvis er sket skade på miljøet, hvis overtrædelsen har indebåret en risiko herfor, hvis overtrædelsen er sket med økonomisk vinding for øje, eller hvis overtrædelsen er sket med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Eksempelvis forudsættes det, at manglende indberetning af egenkontrolresultater også vil anses som en skærpende omstændighed, da tilsynsmyndigheden ikke får et korrekt grundlag at reagere på. For nærmere om betydningen af skærpende og formildende omstændigheder for strafudmålingen, se nedenfor.

Det almindelige minimumsbødeniveau for overtrædelse af regler om håndtering af affald

Med lovforslaget forudsættes, at bødeniveauet for overtrædelse af regler om håndtering af affald i miljøbeskyttelseslovens § 43 eller bestemmelser om håndtering af affald fastsat ved bekendtgørelse, i almindelighed vil være på minimum 40.000 kr. i førstegangstilfælde for såvel private som erhvervsdrivende.

Dette vejledende minimumsbødeniveau på 40.000 kr. vil ikke omfatte overtrædelser, der er omfattet af de særlige bødeniveauer, som er anført nedenfor for ulovlig afbrænding af affald, herunder biler, for ulovlig opbevaring af henstillede biler (skrotbiler), for ulovlig import og eksport af affald og for henkastning eller anbringelse af affald på fremmed ejendom.

Omfattet af det vejledende minimumsbødeniveau på 40.000 kr. vil bl.a. være private og erhvervsdrivendes overtrædelse af § 56 i affaldsbekendtgørelsen om forbud mod fortynding eller blanding af affald med det formål at opfylde betingelserne for aflevering af affald til deponering i henhold til bekendtgørelse om deponeringsanlæg.

Omfattet af minimumsbødeniveauet på 40.000 kr. vil endvidere bl.a. være virksomheders overtrædelse af krav i affaldsbekendtgørelsens kapitel 10 om affaldsproducerende virksomheders affaldshåndtering og kapitel 11 med særlige regler om farligt affald fra virksomheder, eksempelvis overtrædelse af affaldsbekendtgørelsens §§ 63 og 66 om affaldsproducerende virksomheders pligt til at sortere affald, og herunder til at udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald, asbestholdigt affald og termoruder fra deres bygge- og anlægsaffald og deres pligt til på stedet at kildesortere bygge- og anlægsaffald, der overstiger 1 ton.

Ligeledes omfattet af det vejledende minimumsbødeniveau på 40.000 kr. vil være erhvervsdrivendes overtrædelse af forpligtelsen efter § 12, stk. 1, i affaldsaktørbekendtgørelsen til at benytte sig af kommunale ordninger som foreskrevet i bl.a. regulativet for erhvervsaffald, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, og til at følge kommunalbestyrelsens konkrete anvisninger, jf. § 8, stk. 7. Dette medmindre den pågældende overtrædelse er omfattet af et af de særlige bødeniveauer angivet nedenfor.

Det forudsættes endvidere, at det vejledende minimumsbødeniveau på 40.000 kr. bl.a. vil finde anvendelse ved overtrædelse af affaldsaktørbekendtgørelsens § 27 om pligten for affaldsproducerende virksomheder til, jf. affaldsbekendtgørelsen, at sikre behandling af det af deres sorterede erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, ved enten selv løbende at forberede affaldet til genbrug, genanvende affaldet eller anvende det til anden endelig materialenyttiggørelse, eller ved at overdrage affaldet til én af de aktører, der er nævnt i bestemmelsen.

Omfattet af det vejledende minimumsbødeniveau på 40.000 kr. vil endvidere bl.a. være private husholdningers overtrædelse af forpligtelsen efter § 11, stk. 1, i affaldsaktørbekendtgørelsen til at benytte sig af kommunale ordninger som foreskrevet i regulativet for husholdningsaffald, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, og til at følge kommunalbestyrelsens konkrete anvisninger, jf. § 8, stk. 7. Dette medmindre den pågældende overtrædelse er omfattet af et af de særlige bødeniveauer angivet nedenfor.

Privates overtrædelse af regler om korrekt sortering af husholdningsaffald, jf. § 11 i affaldsaktørbekendtgørelsen og regulativet for husholdningsaffald, men hvor det ukorrekt sorterede affald fortsat afleveres til en kommunal indsamlingsordning, forudsættes med lovforslaget som hidtil at skulle håndteres via administrative midler, herunder indskærpelse, og ikke ved strafforfølgelse.

Efter omstændighederne vil ulovlig håndtering af affald endvidere kunne udgøre en overtrædelse af § 19 eller § 33 i miljøbeskyttelsesloven. I disse tilfælde vil bødeniveauet som minimum skulle svare til højeste af de minimumsbødeniveauer, der gælder for de implicerede bestemmelser. For nærmere om straffastsættelsen, når flere bestemmelser overtrædes, se nedenfor.

Særlige minimumsbødeniveauer for udvalgte overtrædelser af regler om håndtering af affald

I det følgende angives de særlige minimumsbødeniveauer, der med lovforslaget forudsættes for visse overtrædelser af regler om håndtering af affald i miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf.

Ulovlig afbrænding af affald, herunder biler

Ulovlig afbrænding af affald sker ofte for at spare udgifterne til miljømæssig korrekt bortskaffelse. Afbrænding kan have en stor miljømæssig effekt, bl.a. på grund af nedsivning af forurenende stoffer til jorden og grundvandet. Ved afbrænding af forurenende stoffer kan der dannes dioxin, hvilket er til fare for omgivelserne.

De følgende minimumsbødeniveauer tager udgangspunkt i hvilken affaldstype, der er tale om.

Kategori 1-affald er haveaffald, pap, papir, rent træ og lign. Det forudsættes med lovforslaget, at bødeniveauet for privates og erhvervsdrivendes afbrænding af mindre end 500 kg af dette affald i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 4.000 kr. For afbrænding af 500-1.000 kg forudsættes det, at bødeniveauet i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 10.000 kr. Bødeniveauet for afbrænding af 1-2 tons forudsættes i almindelighed i førstegangstilfælde at ville være på minimum 16.000 kr.

Kategori 2-affald er husholdningsaffald, plastic, dæk, flamingo, bygningsaffald, glasfiber, tøj, jern, metal og lign., i det omfang affaldet er klassificeret som ikkefarligt affald. Det forudsættes, at bødeniveauet for privatpersoners afbrænding af mindre end 100 kg af dette affald i almindelighed vil være på minimum 10.000 kr. i førstegangstilfælde, mens bødeniveauet for afbrænding af denne type affald i erhvervsforhold i almindelighed forudsættes at være på minimum 16.000 kr. i førstegangstilfælde. Bødeniveauet for privates afbrænding af 100-500 kg forudsættes i almindelighed i førstegangstilfælde at ville være på minimum 20.000 kr., mens bødeniveauet for erhvervsdrivende i almindelighed i førstegangstilfælde forudsættes at være på minimum 40.000 kr. Bødeniveauet for privates afbrænding af 500-1.000 kg forudsættes i almindelighed i førstegangstilfælde at ville være på minimum 30.000 kr., mens bødeniveauet for erhvervsdrivende i almindelighed forudsættes at være på minimum 80.000 kr. i førstegangstilfælde.

Kategori 3-affald er maling, batterier, olieaffald, bremsevæsker og andet farligt affald. Det forudsættes, at bødeniveauet for afbrænding af mindre end 10 kg af denne type affald i almindelighed vil være på minimum 20.000 kr. i førstegangstilfælde for både private og erhvervsdrivende. Ved afbrænding af mere end 10 kg af denne type affald vil der som udgangspunkt ikke være tale om en mindre væsentlig skade på miljøet, og det forudsættes derfor med lovforslaget, at der her vil skulle fastsættes højere straf efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2.

Privates og erhvervsdrivendes afbrænding af PCB-holdigt affald og lignende ekstremt forurenende kategori 3-affald anses som særligt skærpende omstændigheder, og det forudsættes derfor, at bødeniveauet herfor i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 40.000 kr. Ved afbrænding af store mængder af denne type affald vil der som udgangspunkt ikke være tale om en mindre væsentlig skade på miljøet, og det forudsættes derfor, at der her vil skulle fastsættes højere straf efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2.

Er forskelligt affald omfattet af de 3 kategorier blandet sammen, betragtes det som kategori 3-affald. Findes der PCB og lignende ekstremt forurenede affald i det afbrændte affald, behandles alt affaldet som ekstremt forurenende affald. Affald, som ikke umiddelbart falder ind under kategori 1-3, behandles som ekstremt forurenende affald.

Har afbrændingen af affald medført fare for brand i omgivelserne, betragtes dette som en skærpende omstændighed.

Bødeniveauerne omfattet af dette punkt vil medføre en fordobling af de gældende vejledende minimumsbødeniveauer.

Ulovlig opbevaring af henstillede biler (skrotbiler)

Med lovforslaget forudsættes, at bødeniveauet for privates ulovlige opbevaring af henstillede biler (skrotbiler) i almindelighed vil være på minimum på 6.000 kr. pr. bil i førstegangstilfælde.

For erhvervsdrivendes ulovlige opbevaring af op til og med fem skrotbiler forudsættes, at bødeniveauet i almindelighed at være på minimum 40.0000 kr. i førstegangstilfælde. Har den erhvervsdrivende kun op til to skrotbiler opbevaret, forudsættes det, minimumsbødeniveauet vil være på minimum 10.000 kr. pr. bil. Har den pågældende mere end 5 skrotbiler opbevaret, vil der typisk være tale om drift af autoophugningsvirksomhed, som er godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, og overtrædelsen straffes med udgangspunkt i det minimumsbødeniveau, der med dette lovforslag forudsættes for overtrædelse af § 33, jf. herom ovenfor.

Opbevaring af skrotbiler vil efter omstændighederne ligeledes kunne betragtes som ulovligt oplag efter miljøbeskyttelseslovens § 19, og udmålingen af sanktioner vil derfor i disse tilfælde tillige tage udgangspunkt i det minimumsbødeniveau, der er angivet herfor ovenfor.

Bødeniveauerne omfattet af dette punkt vil medføre en fordobling af de gældende vejledende minimumsbødeniveauer.

Ulovlig import og eksport af affald

Med lovforslaget forudsættes, at bødeniveauet i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 20.000 kr. ved overtrædelser, hvor transporten af ikke-anmeldepligtigt affald ikke ledsages af de oplysninger, der er krævet i artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006/EF af 14. juni 2006 om overførsel af affald, for så vidt angår ikke-anmeldepligtigt affald.

For det anmeldepligtige affald, hvor der ikke en foreligger en tilladelse, forudsættes det, at bødeniveauet i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 40.000 kr. plus et tillæg på 6.000 kr. pr. påbegyndt ton.

Foreligger der en tilladelse, men er kopi af denne eller transportdokumentet ikke medbragt ved transporten, forudsættes det, at bødeniveauet i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 20.000 kr.

Disse bødeniveauer indebærer i forhold til gældende retningslinjer en fordobling af de vejledende minimumsbødeniveauer.

Henkastning eller anbringelse af affald på fremmed ejendom

Henkastning eller anbringelse af affald på fremmed ejendom er strafsanktioneret efter såvel miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf som lov om naturbeskyttelse. For nærmere herom, se pkt. 2.1.1.2.7.4 i de almindelige bemærkninger.

Med lovforslaget forudsættes, at bødeniveauet for privates henkastning af affald uden for genbrugsstationer, i byer og på parkeringspladser m.v., i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 6.000 kr. Bødeniveauet for privates henkastning af affald i naturen forudsættes i almindelighed i førstegangstilfælde at være på minimum 10.000 kr. Er der tale om privates henkastning af små mængder skovtursaffald eller lignende, forudsættes bødeniveauet dog i almindelighed at være på minimum 2.000 kr.

For erhvervsdrivende forudsættes det, at bødeniveauet for henkastning af affald i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 10.000 kr., f.eks. ved henkastning af byggeaffald uden for en genbrugsstation, og som minimum på 16.000 kr., hvis henkastningen af affald er foretaget i naturen.

Den forudsatte forhøjelse af bødeniveauerne for henkastning af affald svarer til den fordobling af bødestraf ved naturkriminalitet, der er forudsat med lov nr. 263 af 11. februar 2026 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love om gennemførelse af dele af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030 m.v.

Har den ulovlige affaldshåndtering medført en forurening eller risiko for forurening, kan overtrædelsen ligeledes straffes efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 110, jf. §§ 19, 27 eller 43. Eksempelvis vil byggeaffald ofte være forurenet med problematiske stoffer. I disse tilfælde forudsættes det, at de højere minimumsbødeniveauer for overtrædelse af §§ 19, 27 og 43 vil finde anvendelse, jf. herom ovenfor.

Dette indebærer, at har den ulovlige affaldsbortskaffelse omvendt ikke medført en forurening eller risiko for forurening, vil overtrædelsen som udgangspunkt alene straffes som en overtrædelse af den forpligtelse, der i henhold til § 11 henholdsvis § 12 i affaldsaktørbekendtgørelsen påhviler private og erhvervsdrivende til at anvende de kommunale indsamlings- og anvisningsordninger.

Vejledende retningslinjer for straffastsættelse ved skærpende og særligt skærpende omstændigheder

I forbindelse med overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen vil der ofte kunne foreligge omstændigheder, som det, med lovforslaget, forudsættes vil medføre, at der som udgangspunkt straffes hårdere og i visse tilfælde væsentligt hårdere end det, der følger af de vejledende minimumsbødeniveauer, som med dette lovforslag er forudsat for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, jf. ovenfor.

Sker der samtidig overtrædelse af flere bestemmelser, forudsættes dels at der ved bødeudmålingen vil tages udgangspunkt i det højeste af de minimumsbødeniveauer, der gælder for de implicerede bestemmelser. Dels forudsættes, at det forhold, at der sker samtidig overtrædelse af flere krav, i sig selv vil medføre en forhøjelse af bøden.

Det forudsættes endvidere, at overtrædelsens eller overtrædelsernes antal og grovhed samt antal og karakter af den eller de skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, der foreligger, vil få betydning for udmålingen af bødens størrelse. Jo grovere karakteren af overtrædelsen er og jo flere skærpende omstændigheder, der foreligger, jo større forudsættes forhøjelsen af den vejledende minimumsbøde således også at blive.

Er der tale om overtrædelser, hvor der foreligger skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, forudsættes det således, at der med henblik på at sikre, at bøden får den nødvendige præventive effekt, i almindelighed vil blive udmålt væsentligt højere bøder end tilfældet er efter gældende ret.

Nedenfor redegøres for de skærpende og særligt skærpende omstændigheder, der er af særlig relevans for straffastsættelsen ved overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen, og som det med lovforslaget således forudsættes vil medføre forhøjelse og i visse tilfælde en væsentlig forhøjelse af de vejledende minimumsbødeniveauer.

Under de enkelte kategorier af overtrædelser og minimumsbødeniveauer anført ovenfor er i et vist omfang endvidere anført eksempler på skærpende omstændigheder.

Der er nedenfor ikke tale om en udtømmende opregning af skærpende omstændigheder, og der skal derfor ligeledes henvises til straffelovens § 80, hvorefter der ved straffens fastsættelse og under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden, og til straffelovens § 81, der indeholder en opregning af de skærpende omstændigheder, der i almindelighed skal indgå ved straffens fastsættelse.

Foreligger der formildende omstændigheder, vil dette kunne indebære en nedsættelse af den bøde, der under hensyntagen til overtrædelsens karakter, herunder eventuel tilstedeværelse af skærpende omstændigheder, ellers ville være udmålt. For nærmere herom, se nedenfor.

Skade på miljøet eller fare herfor

Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis der ved en overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen er sket skade på miljøet eller er fremkaldt fare herfor.

Herunder falder eksempelvis privates eller virksomheders ulovlige håndtering af betydelige mængder af bygge- og anlægsaffald eller af affald af særlig farlig eller skæmmende karakter.

Herunder falder eksempelvis privates eller virksomheders ulovlige håndtering af betydelige mængder af jord eller bygge- og anlægsaffald eller af affald af særlig farlig eller skæmmende karakter, eller hvor jord er anbragt andre steder end det, der er anmeldt til kommunen. Der er i pressen set eksempler, hvor forurenet jord er endt på legepladsen i en børnehave, eller at jord med byggeaffald er kørt ud på landbrugsarealer.

Ved udmåling af sanktioner skal omstændigheder som disse derfor tillægges betydelig vægt.

Er overtrædelsen begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, er forholdet omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, og straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år.

Udover mængde og farlighed m.v. af det ulovligt udledte forurenende stof eller af den ulovligt flyttede jord, forudsættes det tillige med lovforslaget at eventuelle oplysninger om det offentliges udgifter til genopretning efter udledning eller anden forurening, tillige vil have betydning ved bødefastsættelsen.

Fare for omgivelserne

Det forudsættes med den foreslåede ændring, at det vil skulle betragtes som en særlig skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen har forårsaget fare for omgivelserne. Det forudsættes endvidere, at dette vil medføre en forhøjelse af den bøde, der i almindelighed ellers vil gives for den pågældende overtrædelse. Eksempelvis kan der ved afbrænding af forurenende stoffer dannes dioxin, hvilket er til fare for omgivelserne.

Manglende efterkommelse af indskærpelser eller påbud

Er en indskærpelse eller et påbud om at bringe et ulovligt forhold i orden ikke efterkommet ved udløbet af en tidsfrist fastsat af tilsynsmyndigheden, betragtes dette som udgangspunkt som en skærpende omstændighed.

Det forudsættes derfor med den foreslåede ændring, at dette vil medføre en forhøjelse af den bøde, der i almindelighed ellers vil gives for den pågældende overtrædelse.

Tilsigtet eller opnået økonomisk fordel

Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, hvis der ved en overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for én selv eller for andre.

Det følger bl.a. af straffelovens § 51, stk. 3, at der ved fastsættelsen af bøder skal tages hensyn til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse ved en lovovertrædelse.

Er overtrædelsen begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, er forholdet omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, og straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år.

Med den foreslåede ændring af § 110, stk. 5, 1. pkt., forudsættes det, at bødeniveauet i de tilfælde, hvor manglende overholdelse af miljøbeskyttelseslovgivningen indebærer en enten tilsigtet eller opnået økonomisk fordel for den pågældende selv eller for andre, i almindelighed vil skulle forhøjes med som minimum to gange den skønnede økonomiske fortjeneste eller besparelse.

Størrelsen af den tilsigtede vinding forudsættes tillagt samme vægt ved udmålingen af bødens størrelse, som hvis den tilsigtede vinding var opnået.

Overtrædelser af de strafbelagte bestemmelser i miljøbeskyttelseslovgivningen vil for hovedpartens vedkommende indebære, at der er opnået en økonomisk fordel. Hvis der eksempelvis ikke er indhentet den fornødne godkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven, inden der modtages jord eller bygge- og anlægsaffald, vil der være opnået en ulovlig indtjening eller besparelse i perioden, indtil de fornødne godkendelser eller tilladelser foreligger, hvis de overhovedet indhentes, herunder eventuelt sparede udgifter til sagkyndig bistand, der har måttet være nødvendig i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller tilladelse. Hvis der er modtaget mere jord, eller jord med en anden sammensætning end den, der fremgår af de vilkår, der er knyttet til tilladelsen, vil der her være opnået en ulovlig fortjeneste, svarende til fortjenesten på det bygge- og anlægsaffald eller den jord, der er modtaget ud over det tilladte. Der vil således også foreligge en økonomisk fordel i situationer, hvor tilladelse efterfølgende ville være givet.

Den forudsatte forhøjelse af bøden i disse tilfælde, der som udgangspunkt vil skulle gælde for såvel private som for erhvervsdrivende, vil medføre en markant forhøjelse i forhold til det gældende vejledende bødeniveau for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf, hvorefter bøden forudsættes fastsat til en fjerdedel af den skønnede opnåede eller tilsigtede økonomiske fortjeneste eller besparelse, dog som minimum svarende til det gældende vejledende minimumsbødeniveau for den pågældende overtrædelse, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 29, og pkt. 2.1.3.7 i de almindelige bemærkninger.

Er der tale om en opnået økonomisk fordel, som det ikke er muligt at konfiskere i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 6, 1. pkt., forudsættes det, at bøden i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 6, 2. pkt., forhøjes yderligere med et beløb, der svarer til den skønnede fortjeneste eller besparelse. Er der tale om en tillægsbøde, forudsættes det, at denne fastsættes til et beløb svarende til den skønnede fortjeneste eller fordel. For nærmere herom, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Et eksempel kan være en virksomhed, der modtager affald uden at være godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33 til at drive anlæg for deponering af affald eller til at modtage jord. Dette sker med en tilsigtet eller opnået fortjeneste eller besparelse på eksempelvis 300.000 kr. Efter de gældende retningslinjer vil bøden som udgangspunkt være en fjerdedel af den tilsigtede eller opnåede fortjeneste, dvs. 75.000 kr. Med de vejledende retningslinjer der forudsættes med dette lovforslag vil den pågældende virksomhed som udgangspunkt stå til en bøde på minimum 100.000 kr. for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 33 forhøjet med to gange den tilsigtede eller opnåede fortjeneste eller besparelse, dvs. 700.000 kr. i alt. Er den økonomiske fordel opnået, men kan ikke konfiskeres, vil der skulle ske en yderligere forhøjelse af bøden på 300.000 kr., svarende til den opnåede økonomiske fordel. I så fald vil bøden som minimum samlet set skulle være på 1.000.000 kr. Der kan være yderligere skærpende eller formildende omstændigheder, der ændrer på niveauet for den endelige bødestørrelse, ligesom den pågældende virksomheds størrelse kan få indflydelse på bødeudmålingen.

Forsætlige forhold og grov uagtsomhed

Det forudsættes med den foreslåede ændring, at er en overtrædelse begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, vil der være tale om skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

Det forudsættes endvidere, at påstand om bøde sker efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, eller regler udstedt i medfør af lovens § 110, stk. 3, 2. pkt., hvis betingelserne herfor er tilstede, og ikke efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 110, stk. 3, 1. pkt.

Gentagelsestilfælde

Det følger af straffelovens § 81, nr. 1, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen.

Det er ikke en forudsætning for gentagelsesvirkningen, at der er tale om overtrædelse af de samme bestemmelser.

Det forudsættes med lovforslaget herved eksempelvis, at en overtrædelse af en bestemmelse i jordforureningsloven eller regler udstedt i medfør heraf vil skulle vurderes som førstegangs- eller gentagelsestilfælde i forhold til en overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33, eller regler eller forskrifter udstedt herom vedrørende tilladelse givet til jordflytningsaktiviteter.

Det forudsættes med lovforslaget, at der i almindelighed vil ske en fordobling af det vejledende minimumsbødeniveau anden gang, der sker en overtrædelse af den samme bestemmelse. Er der anden gang tale om en overtrædelse af en anden bestemmelse end første gang, og er førstegangsovertrædelsen af betydning for den nye sag, forudsættes det, at der vil ske en tilsvarende eller mærkbar forhøjelse af det minimumsbødeniveau, der er forudsat for overtrædelse af den bestemmelse, der overtrædes anden gang.

Overtrædelser begået i forbindelse med erhverv

Det følger af § 110, stk. 5, 2. pkt., at en overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med udøvelse af erhverv skal betragtes som en skærpende omstændighed.

Med den foreslåede ændring af § 110, stk. 5, 1. pkt., forudsættes det, at en overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen i almindelighed vil udløse en væsentligt højere bøde for erhvervsdrivende end for private. Som det fremgår ovenfor, forudsættes det med dette lovforslag derfor, at minimumsbødeniveauerne for de fleste overtrædelser begået i forbindelse med udøvelse af erhverv er højere, end tilfældet er for private borgere.

Med den foreslåede ændring forudsættes det endvidere, at der i forbindelse med den konkrete forhøjelse af bøden for en overtrædelse begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, tillige vil blive lagt vægt på bl.a. den pågældende virksomheds karakter, herunder om det, overtrædelsen vedrører, er en central opgave for virksomheden i almindelighed eller en mindre bibeskæftigelse. Er der tale om en central opgave for virksomheden, forudsættes det, at dette vil anses som en særlig skærpende omstændighed, der i sig selv vil medføre en markant forhøjelse af bøden.

Herudover forudsættes det med lovforslaget, at der for virksomheder vil ske en differentiering af bøderne på grundlag af antallet af ansatte. For nærmere herom, se nedenfor.

Differentiering af bøder ved overtrædelser begået i forbindelse med erhverv

Med den foreslåede ændring forudsættes det, at der ved straffens udmåling vil blive lagt vægt på virksomhedens størrelse, nærmere bestemt på antallet af ansatte. Det er hensigten, at bødestraffen stiger for mellemstore, store og meget store virksomheder.

Ved virksomheder forstås enkeltmandsvirksomheder og juridiske personer.

Når en overtrædelse begås i forbindelse med udøvelse af erhverv, forudsættes der således dels en differentiering på grundlag af den pågældende virksomheds antal ansatte af den bøde, som der med udgangspunkt i de vejledende minimumsbødeniveauer, jf. ovenfor, i almindelighed vil blive fastsat i førstegangstilfælde. Dels forudsættes som udgangspunkt endvidere en differentiering af den eller de forhøjelser, der sker af bøden, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Disse bøder omtales i det følgende som »normalbøden ved erhvervsvirksomhed«.

Med lovforslaget forudsættes dog, at der ikke vil foretages en differentiering af den del af en forhøjelse af en bøde, der skyldes, at der ved virksomhedens overtrædelse er tilsigtet eller opnået en økonomisk fortjeneste eller besparelse. Det tilsigtes heller ikke at differentiere den del af en forhøjelse en bøde, som måtte skyldes manglende mulighed for konfiskation af en opnået økonomisk fordel.

Med den foreslåede ændring forudsættes det, at bøderne differentieres på følgende måde: For virksomheder med 0-9 ansatte fastholdes bøderne på det eksisterende niveau (»normalbøden ved erhvervsvirksomhed«). For virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes »normalbøden ved erhvervsvirksomhed« med 50 procent. For virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes »normalbøden ved erhvervsvirksomhed« med 75 procent. For virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes »normalbøden ved erhvervsvirksomhed« med 100 procent.

Med forslaget forudsættes det alene, at der vil foretages en differentiering af bøden, når der er tale om en virksomheds overtrædelse af materielle regler, dvs. overtrædelser, der direkte modvirker eller indebærer en risiko for at modvirke miljøbeskyttelseslovgivningens formål, som for eksempel ved at forårsage yderligere forurening eller skade på miljøet eller risiko herfor i forbindelse med eksempelvis håndtering af bygge- anlægsaffald.

Det forudsættes således ikke med forslaget, at der vil skulle ske en differentiering af bøden i forbindelse med virksomheders overtrædelse af formelle regler, dvs. hvor der ikke er en direkte risiko for eksempelvis forurening eller skade på miljøet. Disse regler vedrører typisk rammer og procedurer for virksomhedernes arbejde. Dette kunne eksempelvis være regler, der forpligter affaldsmodtageren til at indberette løbenummer, affaldsmængder og dato digitalt til kommunalbestyrelsen efter modtagelse af det sidste affald fra bygge- eller nedrivningsarbejdet, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde.

Det forudsættes med forslaget, at der lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet. Ved opgørelsen af antallet af ansatte i virksomheder forudsættes det, at den praksis, der anvendes ved bødefastsættelse efter arbejdsmiljøloven og markedsføringsloven, hvor en virksomheds størrelse vurderes ud fra antallet af ansatte i hele virksomheden uanset ansættelsesform, herunder fastansatte, midlertidigt ansatte og timelønnede, følges. For virksomheder, der indgår i koncernstrukturer, vil koncernens samlede struktur, herunder datter-, søster- og moderselskaber samt filialer, kunne indgå i vurderingen.

Det betyder, at selv om en overtrædelse konstateres på f.eks. en byggeplads, hvor kun enkelte af virksomhedens ansatte arbejder, så vil det være antallet af ansatte i hele virksomheden, der lægges vægt på, når bøden skal fastsættes. Endvidere vil en overtrædelse konstateret uden for sæsonen for eksempelvis nedrivning af bygninger, hvor færre er ansatte i virksomheden, ikke medføre en højere bøde, uanset at der på et andet tidspunkt af året er mange ansatte.

Overtrædelser omfattet af § 110, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven m.v.

Med lovforslaget forudsættes, at den skærpelse af de vejledende minimumsbødeniveauer og andre retningslinjer for straffastsættelse, herunder for hvornår der foreligger skærpende eller særlig skærpende omstændigheder, der forudsættes med dette lovforslag, jf. pkt. 2.3.1 og pkt. 2.3.3 ovenfor, vil få en afsmittende virkning på udmålingen af straf for overtrædelser omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, og regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, 2. pkt.

Det forudsættes endvidere, at påstand om bøde sker efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, eller regler udstedt i medfør af lovens § 110, stk. 3, 2. pkt., hvis betingelserne herfor er tilstede, og ikke efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 110, stk. 3, 1. pkt.

Det forudsættes endvidere, at der i de allergroveste tilfælde idømmes fængselsstraf efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af lovens § 110, stk. 3, hvis overtrædelsen er begået groft uagtsomt eller forsætligt. Det forudsættes således, at der bl.a. vil blive lagt vægt på, om overtrædelsen har medført betydelig eller uoprettelig skade og på skadens størrelsesmæssige omfang.

Efter omstændighederne kan der i forbindelse med overtrædelse af bestemmelser omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 110, stk. 3, 2. pkt., tillige være tale om overtrædelse af bestemmelser i straffeloven, herunder af § 196 om særlig grov miljøkriminalitet, § 279 om bedrageri og § 291, stk. 2, om hærværk, jf. herved bl.a. Østre Landsrets dom af 20. november 2017, som er optrykt i MAD2017. 525.

Samtidig tilstedeværelse af formildende omstændigheder

Ved straffens fastsættelse vil der ligeledes skulle lægges vægt på, om der foreligger formildende omstændigheder, jf. straffelovens § 82, der angiver en ikkeudtømmende opremsning af formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse.

Med lovforslaget forudsættes, at der ved straffastsættelsen i sager, hvor en gerningsmand har aflagt tilståelse eller anmeldt sig selv, tages udgangspunkt i de retningslinjer for i hvilket omfang, der i medfør af straffelovens § 82, stk.1, nr. 9, kan gives såkaldt tilståelsesrabat ud fra procesøkonomiske hensyn, som Højesteret har anvist i dom af 15. naj 2025, jf. UfR. 2025.3022

Et andet eksempel på en formildende omstændighed er, hvor vedkommende har genoprettet eller søgt at genoprette den skade, som han eller hun har forvoldt ved sin overtrædelse, jf. § 82, stk. 1, nr. 11. Her forudsættes det med lovforslaget det, at tidspunktet for genoprettelsen eller forsøget herpå vil indgå som en faktor ved strafudmålingen. Genoprettelse eller forsøg herpå, der først foretages efter politianmeldelse, forudsættes således kun i begrænset omfang at ville skulle indgå som en formildende omstændighed.

Hvor der ved straffens fastsættelse indgår såvel skærpende som formildende omstændigheder, forudsættes det med lovforslaget, at den herefter udmålte straf som udgangspunkt fortsat vil have en præventiv og pønal effekt, der inden for rammerne af straffelovens bestemmelser i §§ 80-82 afspejler overtrædelsens karakter og alvor. Dette vil ikke mindst have betydning, hvor den pågældende ved overtrædelsen har tilsigtet eller opnået en økonomisk fordel eller forårsaget skade på miljøet eller risiko herfor, eller hvor der er tale om overtrædelse begået i forbindelse med erhverv, gentagne og konsekvente overtrædelser, gentagelse, forsæt eller grov uagtsomhed.

Til nr. 2

Det fremgår af § 110, stk. 6, 1, pkt., i miljøbeskyttelsesloven, at er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Af § 110, stk. 6, 2. pkt., fremgår, at kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Der er ikke fastsat nærmere vejledende retningslinjer for udmåling af bøde efter § 110, stk. 6, 2. pkt., for de tilfælde, hvor der ikke kan ske konfiskation.

For nærmere om gældende ret, se pkt. 2.1.3.8 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede ændring af § 110, stk. 6, 2. pkt., at »skal der« udgår.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for bødeniveauet efter bestemmelsen.

Det følger af den foreslåede ændring, at der ved bødens udmåling, herunder af en eventuel tillægsbøde, fortsat vil skulle tages særskilt hensyn til den opnåede økonomiske fordel ved overtrædelsen, hvis der ikke i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 6, 1. pkt., kan ske konfiskation efter straffelovens 9. kapitel af en opnået økonomisk fordel.

I de tilfælde, hvor der ikke kan dokumenteres en tilstrækkelig nøjagtig økonomisk fordel, og det således vurderes, at der ikke vil kunne ske konfiskation efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 6, 1. pkt., vil der i henhold til lovens § 110, stk. 6, 2. pkt., skulle fastsattes en bøde under hensyntagen til en skønnet økonomisk fordel.

Det forudsættes med den foreslåede ændring, at bøden i disse tilfælde forhøjes med et beløb svarende til den skønnede fortjeneste eller besparelse. Hvor der er tale om en tillægsbøde, forudsættes det, at denne fastsættes til et beløb svarende til den skønnede fortjeneste eller fordel.

Bøden vil – som hvis der var tale om konfiskation – skulle svare til summen af de dokumenterede eller skønnede økonomiske fordele ved lovovertrædelsen.

Overtrædelser af de strafbelagte bestemmelser i miljøbeskyttelseslovgivningen vil for hovedpartens vedkommende indebære, at der er opnået en økonomisk fordel. Hvis der eksempelvis ikke er indhentet den fornødne godkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven, inden der modtages jord eller bygge- og anlægsaffald, vil der være opnået en ulovlig indtjening eller besparelse i perioden, indtil de fornødne godkendelser eller tilladelser foreligger, hvis de overhovedet indhentes, herunder eventuelt sparede udgifter til sagkyndig bistand, der har måttet være nødvendig i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller tilladelse. Hvis der er modtaget mere eller anden bygge- og anlægsaffald end det, der fremgår af de vilkår, der er knyttet til tilladelsen, vil der her være opnået en ulovlig fortjeneste, svarende til fortjenesten på det bygge- og anlægsaffald, der er modtaget ud over det tilladte. Der vil således også foreligge en økonomisk fordel i situationer, hvor tilladelse efterfølgende ville være givet.

Med lovforslaget forudsættes, at principperne for opgørelse af konfiskation og bøde også vil gælde, når der alene er tale om en formel overtrædelse, dvs. en overtrædelse, der ikke indebærer en skade eller fare for miljøet.

Det vil medføre, at det eksempelvis vil være uden betydning for bødestørrelse eller konfiskation, om tilladelse til eksempelvis udvidelse af et modtageanlæg efterfølgende er givet eller vil blive givet. Dette forudsættes også at skulle gælde i situationer, hvor miljømyndigheden har givet udtryk for, at tilladelse kan forventes, eller hvor godkendelsesbehandlingen har været langvarig.

I disse tilfælde, hvor der er opnået en økonomisk fordel, vil bøden skulle forhøjes yderligere i overensstemmelse med reglerne i straffelovens § 51, stk. 3, og forudsætningerne i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, nr. 2. For nærmere herom, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, om bødeniveau ved opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Forslaget forventes at indebære en markant forhøjelse af bødeniveauet i forhold til praksis.

Fastsættelsen af bøden, herunder en eventuel tillægsbøde, vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

§ 2

Til nr. 1

Det fremgår af det gældende § 88, stk. 1, nr. 6, i jordforureningsloven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i strid med § 8, stk. 1 eller 2, eller § 50, stk. 5, ændrer anvendelse eller påbegynder arbejder, der er henholdsvis ansøgt om tilladelse til og anmeldt.

Det fremgår af det gældende § 88, stk. 1, nr. 10, i jordforureningsloven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med en anmodning efter § 29 og § 33 eller en anmeldelse efter § 50, stk. 2.

Det fremgår af det gældende § 88, stk. 1, nr. 13, i jordforureningsloven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der overtræder § 70, stk. 4, og § 72 a, stk. 2 og 3, i loven.

Det foreslås i § 88, stk. 1, nr. 6, og10, og to steder i stk. 1, nr. 13 , at ændre »og« til »eller«.

De foreslåede ændringer er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og der er med de foreslåede ændringer ikke tilsigtet materielle ændringer af bestemmelserne.

Den foreslåede ændring af § 88, stk. 1, nr. 6, vil indebære, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er, at der kan straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de angivne elementer i bestemmelsen.

Den foreslåede ændring af § 88, stk. 1, nr. 10, vil indebære, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er, at der kan straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de to elementer i bestemmelsen, der vedrører afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med en anmodning, dvs. uanset om overtrædelsen vedrører en anmodning efter lovens § 29 om oprydning i henhold til værditabsordningen eller en anmodning efter lovens § 33 om lån til egenbetaling til ejere i forbindelse med oprydning efter værditabsordningen eller begge dele.

Den foreslåede ændring af § 88, stk. 1, nr. 13, vil indebære, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er, at der kan straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de angivne elementer i bestemmelsen, dvs. uanset om overtrædelsen vedrører overtrædelse af § 70, stk. 4, eller § 72 a, stk. 2 eller 3, eller to af disse eller alle tre bestemmelser.

Til nr. 2

Det følger af § 1, stk. 1, i jordforureningsloven, at loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på natur, miljø og menneskers sundhed. Det følger af § 1, stk. 2, at det med loven særligt tilsigtes at beskytte drikkevandsressourcer, at forebygge sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer, at tilvejebringe grundlag for en koordineret og målrettet offentlig indsats med henblik på at undgå skadelig virkning fra jordforurening, at forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord og at fastholde forureneren som den, der først og fremmest skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at afværge følgerne af en jordforurening og genoprette den hidtidige tilstand.

Det følger af jordforureningslovens § 88, stk. 1, at med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder en eller flere af en række nærmere angivne bestemmelser i jordforureningsloven med bøde. Det følger af § 88, stk. 2, at straffen efter § 88, stk. 1, kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Det fremgår af § 88, stk. 3, at i regler og forskrifter, der udstedes i medfør af jordforureningsloven, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 88, stk. 2.

Forarbejderne til jordforureningsloven indeholder ikke nærmere retningslinjer for straffastsættelsen, herunder bødeniveauer, for overtrædelse af bestemmelser i jordforureningsloven eller regler fastsat i medfør af loven.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 88, stk. 5, 1. pkt., i jordforureningsloven, hvorefter der ved udmåling af bødestraf efter stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 3 skal lægges vægt på de hensyn, der er nævnt i lovens § 1.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 5, 2. pkt., hvorefter det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.

Formålet med indsættelsen af de foreslåede bestemmelser er dels at fastslå, at der ved bødeudmålingen vil skulle lægges vægt på lovens hensyn, dels at fastslå, at det skal anses som en skærpende omstændighed, hvis en overtrædelse af jordforureningsloven eller regler udstedt i medfør af loven er sket som led i udøvelse af erhverv. Endvidere er formålet med de foreslåede ændringer at indsætte vejledende minimumsbødeniveauer og andre retningslinjer for straffastsættelse for overtrædelse af jordforureningsloven og regler udstedt i medfør heraf i bemærkningerne til loven.

Den foreslåede indsættelse af nyt § 88, stk. 5, 1. pkt., indebærer, at der ved udmåling af bødestraf efter § 88, stk. 1, vil skulle lægges vægt på, at bøden skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på natur, miljø og menneskers sundhed, jf. lovens § 1, stk. 1. Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at der i overensstemmelse med de hensyn, der er anført i lovens § 1, stk. 2, ved udmålingen af bødestraffen særligt skal lægges vægt på at denne skal medvirke til at beskytte drikkevandsressourcer, at forebygge sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer, at forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord og at fastholde forureneren som den, der først og fremmest skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at afværge følgerne af en jordforurening og genoprette den hidtidige tilstand.

Den foreslåede indsættelse af nyt § 88, stk. 5, 2. pkt., indebærer, at udmålingen af bødestraf i henhold til § 88, stk. 1 eller 2, eller regler fastsat i medfør af § 88, stk. 3, hvor overtrædelse er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv vil skulle afspejle, at der stilles særlige krav til agtpågivenhed hos personer, der udøver erhvervsvirksomhed og professionelt arbejder med jordflytning, og som derfor kan have et særligt økonomisk incitament til at overtræde jordforureningsloven.

Indsættelsen af de foreslåede bestemmelser i nyt § 88, stk. 5, forudsættes at medføre en generel skærpelse af bødeniveauet i sager om overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf. Er der tale om overtrædelser, hvor der foreligger skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, herunder at overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, forudsættes det, at der med henblik på at sikre, at bøden får den nødvendige præventive effekt, i almindelighed vil blive udmålt væsentligt højere bøder end tilfældet er efter gældende ret.

Nedenfor angives vejledende minimumsbødeniveauer og andre vejledende retningslinjer for straffastsættelsen ved overtrædelse af jordforureningsloven og regler udstedt i medfør af loven.

Det forudsættes med lovforslaget, at politianmeldelse og strafforfølgelse i almindelighed først kommer på tale, hvis administrativ håndhævelse ved tilsynsmyndigheden viser sig ikke at være tilstrækkelig eller egnet til at standse et ulovligt forhold. For nærmere herom, se pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger samt de principper og retningslinjer, der er fastlagt i Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, og som forudsættes at finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med håndhævelse af jordforureningsloven og regler udstedt i medfør heraf.

Det bemærkes, at de vejledende minimumsbødeniveauer og øvrige retningslinjer for straffastsættelsen, herunder om forhøjelse af bødeniveauet ved skærpende omstændigheder, som forudsættes med lovforslaget, skal anvendes med forbehold for eventuelle EU-retlige forpligtelser, herunder krav om et højere strafniveau ved overtrædelse af dele af miljøbeskyttelseslovgivningen eller jordforureningslovgivningen.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i de enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i de pågældende sager, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Vejledende retningslinjer for minimumsbødeniveauer

Alle de nedenfor angivne bødeniveauer skal betragtes som vejledende minimumsbødeniveauer for overtrædelser omfattet af jordforureningslovens § 88, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 88, stk. 3.

At der er tale om vejledende minimumsniveauer for bødefastsættelsen betyder, at der er tale om det niveau, som bøden med dette lovforslag i almindelighed forudsættes at ville skulle være på for den rene førstegangsovertrædelse af en bestemmelse, og når der ikke er sket nævneværdig skade på miljøet. Det er ligeledes det niveau, som bøden forudsættes at skulle være på, når der ikke i øvrigt foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, og hvor der herunder ikke er opnået eller tilsigtet en økonomisk fortjeneste eller besparelse. Der er med de forudsatte minimumsbødeniveauer ikke taget højde for, om der samtidig sker overtrædelse af også andre bestemmelser i lovgivningen.

Er der ved overtrædelsen tilsigtet eller opnået en økonomisk fordel, foreligger der andre skærpende omstændigheder eller sker der samtidig overtrædelse af flere bestemmelser forudsættes det, at det minimumsbødeniveau, der er angivet for den pågældende overtrædelse, i almindelighed vil forhøjes. Endvidere forudsættes med lovforslaget, at der ved bødens størrelse vil blive lagt vægt på virksomhedens størrelse, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med erhverv. For nærmere herom, se nedenfor.

Det forudsættes med lovforslaget således, at overtrædelsens eller overtrædelsernes antal og grovhed samt antal og karakter af den eller de skærpende omstændigheder, der foreligger, i det konkrete tilfælde vil få betydning for udmålingen af bødens størrelse. Jo grovere karakteren af overtrædelsen er, og jo flere skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, der foreligger, jo større forudsættes forhøjelsen af bøden i forhold til det vejledende minimumsbødeniveau således også at være.

Om betydningen af den skærpelse af de vejledende retningslinjer for straffastsættelse, der med dette lovforslag forudsættes for strafudmålingen efter jordforureningslovens § 88, stk. 2, regler udstedt i medfør af § 88, stk. 3, 2, pkt., se nedenfor.

Er en økonomisk fordel opnået ved overtrædelsen, men kan denne ikke konfiskeres efter bestemmelsen i jordforureningslovens § 88, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 3, forudsættes det med lovforslaget, at bøden vil forhøjes yderligere, jf. § 88, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., med et beløb svarende til den skønnede opnåede fortjeneste eller besparelse. For nærmere herom, se bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Foreligger der formildende omstændigheder, vil dette kunne indebære en nedsættelse af den bøde, der under hensyntagen til overtrædelsens karakter, herunder eventuel tilstedeværelse af skærpende omstændigheder, ellers ville være udmålt. For nærmere herom, se nedenfor.

Det almindelige bødeniveau ved overtrædelse af jordforureningsloven og regler udstedt i medfør heraf

Det forudsættes med den foreslåede ændring, at bødeniveauet for overtrædelser af bestemmelser i jordforureningsloven omfattet af straffebestemmelserne i jordforureningslovens § 88, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør jordforureningsloven og omfattet af regler udstedt i medfør af § 88, stk. 3, som udgangspunkt i almindelighed vil være på minimum 50.000 kr. for erhvervsdrivende og 25.000 kr. for private i førstegangstilfælde.

Disse bødeniveauer omfatter ikke overtrædelser, som er omfattet af de særlige bødeniveauer anført nedenfor for manglende efterkommelse af påbud, for manglende ansøgning og tilladelse til bygge- og anlægsarbejde samt overtrædelse af vilkår m.v., for privates afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelse af jordflytning eller anmodning om at være omfattet af værditabsordningen, for overtrædelse af fire ugers-reglen for påbegyndelse af opgravning og håndtering af jord, for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til myndighederne i forbindelse med myndighedernes udførelse af opgaver efter jordforureningsloven, for overtrædelse af underretningspligt og for modvirkning af myndighedernes adgang til en ejendom.

Omfattet af det almindelige bødeniveau på minimum 50.000 kr. i førstegangstilfælde er eksempelvis, hvor en erhvervsdrivende påbegynder opgravning, flytning eller anvendelse uden anmeldelse efter jordforureningslovens § 50, stk. 2, og regler fastsat i jordflytningsbekendtgørelsen eller har afgivet urigtige, unøjagtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelse af flytning af jord efter jordforureningslovens § 50, stk. 2, og jordflytningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 7.

Private, der påbegynder opgravning, flytning eller anvendelse uden anmeldelse, vil være omfattet af det almindelige bødeniveau på 25.000 kr. i førstegangstilfælde.

For det vejledende minimumsbødeniveau ved privates afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelse af flytning af jord, se nedenfor.

Ligeledes omfattet af de almindelige bødeniveauer er overtrædelse af jordforureningslovens § 50, stk. 1, hvorefter der ikke må ske skader på natur, miljø eller menneskers sundhed, når jord flyttes væk fra den ejendom, hvor den er opgravet.

For håndtering og modtagelse af jord uden nødvendige tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens regler i §§ 19 og 33, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Særlige bødeniveauer ved udvalgte overtrædelser af jordforureningslovgivningen

I det følgende angives de særlige minimumsbødeniveauer, der med den foreslåede ændring forudsættes for visse overtrædelser af jordforureningsloven og regler udstedt i medfør heraf.

Manglende efterkommelse af påbud

Med lovforslaget forudsættes, at bødeniveauet for manglende efterkommelse af undersøgelsespåbud meddelt efter § 40 eller påbud om genopretning meddelt efter § 41 i jordforureningsloven i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 25.000 kr. for erhvervsdrivende og på 12.500 kr. for private.

Er der tale om påbud om mindre omkostningskrævende tiltag på offentligt tilgængelige arealer, som enten er kortlagt eller områdeklassificeret, jf. jordforureningslovens § 9, stk. 2, eller § 72 a, forudsættes der dog, at bødeniveauet i almindelighed vil være på minimum 10.000 kr. i førstegangstilfælde. Grænsen for, hvad der falder ind under mindre omkostningskrævende tiltag, forudsættes at være på 150.000 kr. til eksempelvis fliselægning eller indhegning af et bestemt areal.

Manglende ansøgning og tilladelse til bygge- og anlægsarbejde samt overtrædelse af vilkår m.v.

Med den foreslåede ændring forudsættes, at bødeniveauet for manglende ansøgning om eller tilladelse efter § 8, stk. 1 eller 2, i jordforureningsloven, i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 100.000 kr. Der vil her være tale om byggeri, der indebærer en ændret anvendelse af et areal, der er kortlagt som forurenet, herunder et kortlagt areal, som er en del af regionernes indsatsområde, jf. § 6, stk. 1.

Det forudsættes endvidere, at dette minimumsbødeniveau på 100.000 kr. i almindelighed vil finde anvendelse ved manglende ansøgning eller ved påbegyndelse af bygge- og anlægsaktiviteter, inden der er meddelt tilladelse efter lovens § 8, stk. 2. Der gives tilladelse efter § 8, stk. 2, for arealer omfattet af regionernes indsatsområder og arealer, som anvendes til et følsomt formål i øvrigt, jf. § 6, stk. 1 og 2.

Samme minimumsbøde på 100.000 kr. i førstegangstilfælde forudsættes for overtrædelse af vilkår, som kommunalbestyrelsen i henhold til § 8, stk. 4, stiller i tilladelser efter § 8, stk. 1 eller 2.

Privates afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelse af jordflytning eller anmodning om at være omfattet af værditabsordningen

Med lovforslaget forudsættes, at bødeniveauet i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 15.000 kr., for private, der har afgivet urigtige, unøjagtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelse af jordflytning efter jordforureningslovens § 50, stk. 2, , og jordflytningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 7, i forbindelse med anmodning om oprydning i henhold til værditabsordningen, jf. jordforureningslovens § 29, eller i forbindelse med anmodning om lån til egenbetaling i henhold til værditabsordningen, jf. § 33 i loven og reglerne i bekendtgørelse nr. 1174 af 22. september 2016 om behandling af sager efter kapitel 4 om værditabsordningen for boligejere m.v. i lov om forurenet jord.

Overtrædelse af fire ugers-reglen for påbegyndelse af opgravning og håndtering af jord

Med lovforslaget forudsættes, at bødeniveauet for i strid med jordforureningslovens § 52, stk. 4 og 5, at iværksætte opgravning og håndtering af jord, inden der er gået 4 uger efter anmeldelsen af arbejdet til kommunalbestyrelsen, og hvor kommunen endnu ikke har anvist eller accepteret anmeldelsen, i almindelighed vil være på minimum 25.000 kr. for erhvervsdrivende og 12.500 kr. for private i førstegangstilfælde.

Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til myndighederne i forbindelse med myndighedernes udførelse af opgaver efter jordforureningsloven

Med lovforslaget forudsættes, at bødeniveauet for at give vildledende eller urigtige oplysninger til myndighederne, når myndighederne anmoder ejer eller bruger af en ejendom om oplysninger til brug for myndighedernes udførelse af opgaver, og som har betydning for vurderingen af en forurening og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger, jf. jordforureningslovens § 72, i almindelighed vil være på minimum 25.000 kr. for erhvervsdrivende og 12.500 kr. for private i førstegangstilfælde.

Overtrædelse af underretningspligt

En grundejer kan i medfør af jordforureningslovens § 88, stk. 1, nr. 13, idømmes en bøde, hvis vedkommende ikke i overensstemmelse med § 70, stk. 4, i jordforureningsloven skriftligt og inden for fire uger har underrettet lejere om oplysninger, som grundejeren har modtaget skriftligt fra miljømyndighederne, jf. § 70, stk. 3, om, at der på arealet er lettere forurenet jord, og hvis lejerne ikke har modtaget tilsvarende underretning fra miljømyndighederne. Med lovforslaget forudsættes, at bødeniveauet i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 15.000 kr., når der er tale om erhvervsdrivende, og 7.500 kr. for private.

Modvirkning af myndighedernes adgang til en ejendom

Med lovforslaget forudsættes, at bødeniveauet i almindelighed i førstegangstilfælde vil være på minimum 15.000 kr. for erhvervsdrivende og 7.500 kr. for private, der modvirker miljømyndighedernes adgang til privat eller offentlig ejendom i strid med jordforureningslovens § 57.

Vejledende retningslinjer for straffastsættelse ved skærpende og særligt skærpende omstændigheder

I forbindelse med overtrædelse af jordforureningslovgivningen vil der ofte kunne foreligge omstændigheder, som det, med lovforslaget, forudsættes vil medføre, at der som udgangspunkt straffes hårdere og i visse tilfælde væsentligt hårdere end det, der følger af de vejledende minimumsbødeniveauer, som med dette lovforslag er forudsat for overtrædelse af jordforureningsloven og regler udstedt i medfør af jordforureningsloven, jf. ovenfor.

Sker der samtidig overtrædelse af flere bestemmelser, forudsættes dels at der ved bødeudmålingen vil tages udgangspunkt i det højeste af de minimumsbødeniveauer, der gælder for de implicerede bestemmelser. Dels forudsættes, at det forhold, at der sker samtidig overtrædelse af flere krav, i sig selv vil medføre en forhøjelse af bøden.

Det forudsættes endvidere, at overtrædelsens eller overtrædelsernes antal og grovhed samt antal og karakter af den eller de skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, der foreligger, vil få betydning for udmålingen af bødens størrelse. Jo grovere karakteren af overtrædelsen er og jo flere skærpende omstændigheder, der foreligger, jo større forudsættes forhøjelsen af den vejledende minimumsbøde således også at blive.

Nedenfor redegøres for de skærpende og særligt skærpende omstændigheder, der er af særlig relevans for straffastsættelsen ved overtrædelse af jordforureningslovgivningen, og som det med lovforslaget således forudsættes vil medføre forhøjelse og i visse tilfælde en væsentlig forhøjelse af de vejledende minimumsbødeniveauer.

Under de enkelte kategorier af overtrædelser og minimumsbødeniveauer anført ovenfor er i et vist omfang endvidere anført eksempler på skærpende omstændigheder.

Der er ikke tale om en udtømmende opregning af skærpende omstændigheder, og der skal derfor ligeledes henvises til straffelovens § 80, hvorefter der ved straffens fastsættelse og under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden, og til straffelovens § 81, der indeholder en opregning af de skærpende omstændigheder, der i almindelighed skal indgå ved straffens fastsættelse.

Foreligger der formildende omstændigheder, vil dette kunne indebære en nedsættelse af den bøde, der under hensyntagen til overtrædelsens karakter, herunder eventuel tilstedeværelse af skærpende omstændigheder, ellers ville være udmålt. For nærmere herom, se nedenfor.

Skade på miljøet eller fare herfor

Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis der ved en overtrædelse af jordforureningslovgivningen er sket skade på miljøet eller er fremkaldt fare herfor.

Herunder falder eksempelvis privates eller virksomheders ulovlige håndtering af betydelige mængder af jord, eller hvor jord er anbragt andre steder end det, der er anmeldt til kommunen. Der er i pressen set eksempler, hvor forurenet jord er endt på legepladsen i en børnehave, eller at jord med byggeaffald er kørt ud på landbrugsarealer.

Ved udmåling af sanktioner skal omstændigheder som disse derfor tillægges betydelig vægt.

Er overtrædelsen begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, er forholdet omfattet af jordforureningslovens § 88, stk. 2 og 3, og straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år.

Fare for omgivelserne

Med den foreslåede ændring forudsættes det, at det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen har forårsaget fare for omgivelserne. Det forudsættes endvidere, at dette vil medføre en forhøjelse af den bøde, der i almindelighed ellers vil gives for den pågældende overtrædelse.

Manglende efterkommelse af indskærpelser eller påbud

Er en indskærpelse eller et påbud om at bringe et ulovligt forhold i orden ikke efterkommet ved udløbet af en tidsfrist fastsat af tilsynsmyndigheden, betragtes dette som udgangspunkt som en skærpende omstændighed.

Det forudsættes derfor, at dette vil medføre en forhøjelse af den bøde, der i almindelighed ellers vil gives for den pågældende overtrædelse.

Tilsigtet eller opnået økonomisk fordel

Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, hvis der ved en overtrædelse af jordforureningslovgivningen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for én selv eller for andre.

Det følger bl.a. af straffelovens § 51, stk. 3, at der ved fastsættelsen af bøder skal tages hensyn til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse ved en lovovertrædelse.

Er overtrædelsen begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, er forholdet omfattet af jordforureningslovens § 88, stk. 2, og regler udstedt i medfør af stk. 3, 2. pkt., og straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år.

Med lovforslaget forudsættes det, at bødeniveauet i de tilfælde, hvor manglende overholdelse af jordforureningslovgivningen indebærer en enten tilsigtet eller opnået økonomisk fordel for den pågældende selv eller for andre, i almindelighed vil skulle forhøjes med som minimum to gange den skønnede økonomiske fortjeneste eller besparelse.

Størrelsen af den tilsigtede vinding forudsættes tillagt samme vægt ved udmålingen af bødens størrelse, som hvis den tilsigtede vinding var opnået.

Den forudsatte forhøjelse af bøden, der som udgangspunkt vil skulle gælde for såvel private som for erhvervsdrivende, vil medføre en markant forhøjelse i forhold til praksis.

Overtrædelser af de strafbelagte bestemmelser i loven vil for hovedpartens vedkommende indebære, at der er opnået en økonomisk fordel. Hvis der eksempelvis er modtaget mere jord end der er givet tilladelse til, eller jord med en anden forureningssammensætning end den, der fremgår af de vilkår, der er knyttet til tilladelsen, vil der her være opnået en ulovlig fortjeneste, svarende til fortjenesten på den jord, der er modtaget ud over det tilladte. Ligeledes er der set eksempler, hvor jorden er blevet anbragt andre steder end det, der fremgik af anmeldelsen til kommunen.

Er der tale om en opnået økonomisk fordel, som det ikke er muligt at konfiskere i henhold til jordforureningslovens § 88, stk. 5, 1. pkt., der med lovforslagets § 2, nr. 3, bliver stk. 6, 1. pkt., skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af bøden for den eller de pågældende overtrædelser, herunder en eventuel tillægsbøde, jf. § 88, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt. Det forudsættes, at der i dette i disse tilfælde vil ske en yderligere forhøjelse af bøden med et beløb, der svarer til den skønnede fortjeneste eller besparelse. Er der tale om en tillægsbøde, forudsættes det, at denne fastsættes til et beløb svarende til den skønnede fortjeneste eller fordel. For nærmere herom, se bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Et eksempel kan være en virksomhed, der modtager jord uden at være godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33 til at drive anlæg for deponering af affald eller til at modtage jord. Dette sker med en tilsigtet eller opnået fortjeneste eller besparelse på eksempelvis 300.000 kr. Efter de gældende retningslinjer vil bøden som udgangspunkt være en fjerdedel af den tilsigtede eller opnåede fortjeneste, dvs. 75.000 kr. Med de vejledende retningslinjer der forudsættes med dette lovforslag vil den pågældende virksomhed som udgangspunkt stå til en bøde på minimum 100.000 kr. for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 33 forhøjet med to gange den tilsigtede eller opnåede fortjeneste eller besparelse, dvs. 700.000 kr. i alt. Er den økonomiske fordel opnået, men kan ikke konfiskeres, vil der skulle ske en yderligere forhøjelse af bøden på 300.000 kr., svarende til den opnåede økonomiske fordel. I så fald vil bøden som minimum samlet set skulle være på 1.000.000 kr. Der kan være yderligere skærpende eller formildende omstændigheder, der ændrer på niveauet for den endelige bødestørrelse, ligesom den pågældende virksomheds størrelse kan få indflydelse på bødeudmålingen.

Forsætlige forhold og grov uagtsomhed

Det forudsættes med lovforslaget, at er en overtrædelse begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, vil der være tale om skærpende eller særlig skærpende omstændigheder.

Det forudsættes endvidere, at påstand om bøde sker efter jordforureningslovens § 88, stk. 2, eller regler udstedt i medfør af lovens § 88, stk. 3, 2. pkt., hvis betingelserne herfor er tilstede, og ikke efter jordforeningslovens § 88, stk. 1, eller § 88, stk. 3, 1. pkt.

Gentagelsestilfælde

Det følger af straffelovens § 81, nr. 1, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen.

Det er ikke en forudsætning for gentagelsesvirkningen, at der er tale om overtrædelse af de samme bestemmelser.

Det forudsættes med lovforslaget herved eksempelvis, at en overtrædelse af en bestemmelse i jordforureningsloven eller regler udstedt i medfør heraf vil skulle vurderes som førstegangs- eller gentagelsestilfælde i forhold til en overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33, eller regler eller forskrifter udstedt herom vedrørende tilladelse givet til jordflytningsaktiviteter.

Det forudsættes med lovforslaget, at der i almindelighed vil ske en fordobling af det vejledende minimumsbødeniveau anden gang, der sker en overtrædelse af den samme bestemmelse. Er der anden gang tale om en overtrædelse af en anden bestemmelse end første gang, og er førstegangsovertrædelsen af betydning for den nye sag, forudsættes det, at der vil ske en tilsvarende eller mærkbar forhøjelse af det minimumsbødeniveau, der er forudsat for overtrædelse af den bestemmelse, der overtrædes anden gang.

Overtrædelser begået i forbindelse med erhverv

Det følger af den foreslåede indsættelse af nyt § 88, stk. 5, 2. pkt., i jordforureningsloven, at det skal anses som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.

Med lovforslaget forudsættes, at en overtrædelse af jordforureningslovgivningen i almindelighed vil udløse en væsentligt højere bøde for erhvervsdrivende end for private. Som det fremgår ovenfor, forudsættes det med dette lovforslag derfor, at minimumsbødeniveauerne for de fleste overtrædelser begået i forbindelse med erhverv er højere, end tilfældet er for private borgere.

Med lovforslaget forudsættes det endvidere, at der i forbindelse med den konkrete forhøjelse af bøden for en overtrædelse begået som led i erhverv, tillige vil blive lagt vægt på bl.a. den pågældende virksomheds karakter, herunder om det, overtrædelsen vedrører, er en central opgave for virksomheden i almindelighed eller en mindre bibeskæftigelse. Er der tale om en central opgave for virksomheden, forudsættes det, at dette anses som en særlig skærpende omstændighed, der i sig selv vil medføre en markant forhøjelse af bøden.

Herudover forudsættes det med lovforslaget, at der for virksomheder vil ske en differentiering af bøderne på grundlag af antallet af ansatte. For nærmere herom, se nedenfor.

Differentiering af bøder ved overtrædelser begået i forbindelse med erhverv

Med dette lovforslag forudsættes det, at der ved straffens udmåling vil blive lagt vægt på virksomhedens størrelse, nærmere bestemt på antallet af ansatte. Det er hensigten, at bødestraffen stiger for mellemstore, store og meget store virksomheder.

Ved virksomheder forstås enkeltmandsvirksomheder og juridiske personer.

Når en overtrædelse begås i forbindelse med udøvelse af erhverv, forudsættes der således dels en differentiering på grundlag af den pågældende virksomheds antal ansatte af den bøde, som der med udgangspunkt i de vejledende minimumsbødeniveauer, jf. ovenfor, i almindelighed vil blive fastsat i førstegangstilfælde. Dels forudsættes som udgangspunkt endvidere en differentiering af den eller de forhøjelser, der sker af bøden, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Disse bøder omtales i det følgende som »normalbøden ved erhvervsvirksomhed«.

Med lovforslaget forudsættes dog, at der ikke vil blive foretaget en differentiering af den del af en forhøjelse af en bøde, der skyldes, at der ved virksomhedens overtrædelse er tilsigtet eller opnået en økonomisk fortjeneste eller besparelse. Det tilsigtes heller ikke at differentiere den del af en forhøjelse en bøde, som måtte skyldes manglende mulighed for konfiskation af en opnået økonomisk fordel.

Med lovforslaget forudsættes det, at bøderne differentieres på følgende måde: For virksomheder med 0-9 ansatte fastholdes bøderne på det eksisterende niveau (»normalbøden ved erhvervsvirksomhed«). For virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes »normalbøden ved erhvervsvirksomhed« med 50 procent. For virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes »normalbøden ved erhvervsvirksomhed« med 75 procent. For virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes »normalbøden ved erhvervsvirksomhed« med 100 procent.

Med lovforslaget forudsættes det alene, at der vil foretages en differentiering af bøden, når der er tale om en virksomheds overtrædelse af materielle regler, dvs. overtrædelser, der direkte modvirker eller indebærer en risiko for at modvirke jordforureningslovgivningens formål, som for eksempel ved at forårsage yderligere forurening eller skade på miljøet eller risiko herfor i forbindelse med eksempelvis anvendelse og håndtering af jord.

Det forudsættes således ikke med forslaget, at der vil skulle ske en differentiering af bøden i forbindelse med virksomheders overtrædelse af formelle regler, dvs. hvor der ikke er en direkte risiko for eksempelvis forurening eller skade på miljøet. Disse regler vedrører typisk rammer og procedurer for virksomhedernes arbejde.

Det forudsættes med forslaget, at der lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet. Ved opgørelsen af antallet af ansatte i virksomheder forudsættes det, at den praksis, der anvendes ved bødefastsættelse efter arbejdsmiljøloven og markedsføringsloven, hvor en virksomheds størrelse vurderes ud fra antallet af ansatte i hele virksomheden uanset ansættelsesform, herunder fastansatte, midlertidigt ansatte og timelønnede, følges. For virksomheder, der indgår i koncernstrukturer, vil koncernens samlede struktur, herunder datter-, søster- og moderselskaber samt filialer, kunne indgå i vurderingen.

Det betyder, at selv om en overtrædelse konstateres i en filial af en virksomhed, hvor kun enkelte af virksomhedens ansatte arbejder, så vil det være antallet af ansatte i hele virksomheden, der lægges vægt på, når bøden skal fastsættes. Endvidere vil en overtrædelse konstateret uden for sæsonen for eksempelvis jordflytninger, hvor færre er ansatte i virksomheden, ikke medføre en højere bøde, uanset at der på et andet tidspunkt af året er mange ansatte.

Overtrædelser omfattet af § 88, stk. 2, i jordforureningsloven m.v.

Med lovforslaget forudsættes, at den skærpelse af de vejledende minimumsbødeniveauer og andre retningslinjer for straffastsættelse, herunder for hvornår der foreligger skærpende eller særlig skærpende omstændigheder, der forudsættes med dette lovforslag, jf. pkt. 2.3.2 og pkt. 2.3.3 ovenfor, vil få en afsmittende virkning på udmålingen af straf for overtrædelser omfattet af jordforureningslovens § 88, stk. 2, og regler udstedt i medfør af denne lovs § 88, stk. 3, 2. pkt.

Det forudsættes endvidere, at påstand om bøde sker efter jordforureningslovens § 88, stk. 2, eller regler udstedt i medfør af lovens § 88, stk. 3, 2. pkt., hvis betingelserne herfor er tilstede, og ikke efter jordforeningslovens § 88, stk. 1, regler udstedt i medfør af § 88, stk. 3, 1. pkt.

Det forudsættes endvidere, at der i de allergroveste tilfælde idømmes fængselsstraf efter jordforureningslovens § 88, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af lovens § 88, stk. 3, hvis overtrædelsen er begået groft uagtsomt eller forsætligt. Det forudsættes således, at der bl.a. vil blive lagt vægt på, om overtrædelsen har medført betydelig eller uoprettelig skade og på skadens størrelsesmæssige omfang.

Efter omstændighederne kan der i forbindelse med overtrædelse af bestemmelser omfattet af jordforureningslovens § 88, stk. 2, og regler udstedt i medfør af § 88, stk. 3. 2. pkt., tillige være tale om overtrædelse af bestemmelser i straffeloven, herunder af § 196 om særlig grov miljøkriminalitet, § 279 om bedrageri og § 291, stk. 2, om hærværk, jf. herved bl.a. Østre Landsrets dom af 20. november 2017, som er optrykt i MAD2017. 525.

Samtidig tilstedeværelse af formildende omstændigheder

Ved straffens fastsættelse vil der ligeledes skulle lægges vægt på, om der foreligger formildende omstændigheder, jf. straffelovens § 82, der angiver en ikkeudtømmende opremsning af formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse.

Med lovforslaget forudsættes, at der ved straffastsættelsen i sager, hvor en gerningsmand har aflagt tilståelse eller anmeldt sig selv, tages udgangspunkt i de retningslinjer for i hvilket omfang, der i medfør af straffelovens § 82, stk.1, nr. 9, kan gives såkaldt tilståelsesrabat ud fra procesøkonomiske hensyn, som Højesteret har anvist i dom af 15. naj 2025, jf. UfR. 2025.3022.

Et andet eksempel på en formildende omstændighed er, hvor vedkommende har genoprettet eller søgt at genoprette den skade, som han eller hun har forvoldt ved sin overtrædelse, jf. § 82, stk. 1, nr. 11. Her forudsættes det med lovforslaget det, at tidspunktet for genoprettelsen eller forsøget herpå vil indgå som en faktor ved strafudmålingen. Genoprettelse eller forsøg herpå, der først foretages efter politianmeldelse, forudsættes således kun i begrænset omfang at ville skulle indgå som en formildende omstændighed.

Hvor der ved straffens fastsættelse indgår såvel skærpende som formildende omstændigheder, forudsættes det med lovforslaget, at den herefter udmålte straf som udgangspunkt fortsat vil have en præventiv og pønal effekt, der inden for rammerne af straffelovens bestemmelser i §§ 80-82 afspejler overtrædelsens karakter og alvor. Dette vil ikke mindst have betydning, hvor den pågældende ved overtrædelsen har tilsigtet eller opnået en økonomisk fordel eller forårsaget skade på miljøet eller risiko herfor, eller hvor der er tale om overtrædelse begået i forbindelse med erhverv, gentagne og konsekvente overtrædelser, gentagelse, forsæt eller grov uagtsomhed.

Til nr. 3

Det fremgår af § 88, stk. 5, 1, pkt., i jordforureningsloven, at er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Af § 88, stk. 5, 2. pkt., fremgår, at kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Der er ikke fastsat nærmere vejledende retningslinjer i forarbejderne for udmåling af bøde efter § 88, stk. 5, 2. pkt., i de tilfælde, hvor der ikke kan ske konfiskation.

Det følger af den foreslåede ændring af § 88, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., at »skal der« udgår.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for bødeniveauet efter bestemmelsen.

Det følger af den foreslåede ændring, at i de tilfælde, hvor der ikke kan dokumenteres en tilstrækkelig nøjagtig økonomisk fordel, og det således vurderes, at der ikke kan ske konfiskation efter jordforureningslovens § 88, stk. 6, 1. pkt., vil der i henhold til jordforureningslovens § 88, stk. 6, 2. pkt., som ændret, skulle fastsattes en bøde under hensyntagen til en skønnet økonomisk fordel.

Det forudsættes med den foreslåede ændring, at bøden i disse tilfælde forhøjes med et beløb svarende til den skønnede fortjeneste eller besparelse. Hvor der er tale om en tillægsbøde, forudsættes det, at denne fastsættes til et beløb svarende til den skønnede fortjeneste eller fordel.

Bøden vil – som hvis der var tale om konfiskation – skulle svare til summen af de dokumenterede eller skønnede økonomiske fordele ved lovovertrædelsen.

Overtrædelser af de strafbelagte bestemmelser i loven vil for hovedpartens vedkommende indebære, at der er opnået en økonomisk fordel. Hvis der eksempelvis er modtaget mere jord end der er givet tilladelse til, eller jord med en anden forureningssammensætning end den, der fremgår af de vilkår, der er knyttet til tilladelsen, vil der her være opnået en ulovlig fortjeneste, svarende til fortjenesten på den jord, der er modtaget ud over det tilladte. Ligeledes er der set eksempler, hvor jorden er blevet anbragt andre steder end det, der fremgik af anmeldelsen til kommunen.

Med lovforslaget forudsættes, at principperne for opgørelse af konfiskation og bøde således også vil gælde, når der alene er tale om en formel overtrædelse, dvs. en overtrædelse, der ikke indebærer en skade eller fare for miljøet.

I de tilfælde, hvor der er opnået en økonomisk fordel, men hvor det ikke er muligt at foretage konfiskation af en opnået økonomisk fordel i henhold til § 88, stk. 5. 1. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., forudsættes det således, at bøden for de overtrædelser, der ligger grund for den opnåede økonomiske fordel, vil skulle forhøjes med et beløb, der svarer til den skønnede fortjeneste eller besparelse. Der vil her være tale om en yderligere forhøjelse i forhold til den forhøjelse af bøden, der forudsættes, hvis der med overtrædelsen er tilsigtet eller opnået en økonomisk fordel, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, ovenfor.

Fastsættelsen af bøden, herunder en eventuel tillægsbøde, vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

§ 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026.

De foreslåede ændringer af jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da hovedlovene ikke gælder for Færøerne eller Grønland.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | | | § 1 | | | | I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025, som ændret ved lov nr. 45 af 23. januar 2018, lov nr. 898 af 21. juni 2022, § 1 i lov nr. 1683 af 30. december 2024 og § 5 i lov nr. 1761 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer: | | § 110. --- | | | | Stk. 2-4. --- | | | | Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf skal der lægges vægt på de hensyn, der er nævnt i § 1. Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv. | | 1. I § 110, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »bødestraf«: »efter stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 3«. | | | | | | Stk. 6. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde. | | 2. I § 110, stk. 6, 2. pkt., udgår »skal der«. | | Stk. 7-12. --- | | | | | | § 2 | | | | I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017, som ændret ved § 16 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, § 12 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, § 36 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 3 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende ændringer | | § 88. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der | | | | 1)-5) --- | | | | 6) i strid med § 8, stk. 1 eller 2, eller § 50, stk. 5, ændrer anvendelse eller påbegynder arbejder, der er henholdsvis ansøgt om tilladelse til og anmeldt, | | 1. I § 88, stk. 1, nr. 6 og 10, og to steder i stk. 1, nr. 13, ændres »og« til: »eller«. | | 7)-9) --- | | | | 10) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med en anmodning efter § 29 og § 33 eller en anmeldelse efter § 50, stk. 2, | | | | 11) og 12) --- | | | | 13) overtræder § 70, stk. 4, og § 72 a, stk. 2 og 3, | | | | 14)-17) | | | | Stk. 2-4. --- | | | | | | | | | | 2. I § 88 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf efter stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 3 skal der lægges vægt på de hensyn, der er nævnt i § 1. Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.« Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. | | | | | | Stk. 5. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde. | | 3. I § 88, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., udgår »skal der«. | | Stk. 6. --- | | |