Search for a command to run...
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 3. november 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, og § 1 i lov nr. 1594 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »der gennemfører dele af«: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 af 13. juni 2024 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af direktiv (EU) 2023/1791 og om ophævelse af direktiv 2009/73/EF (omarbejdning), EU-Tidende, L af 15. juli, 2024,«.
2. I § 2, stk. 1, ændres »§ 6, nr. 29, herunder« til: »§ 6, nr. 49«, og efter »på gas« indsættes: », herunder brint,«.
3. I § 2, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »gas«: », herunder brint,«.
4. I § 2, stk. 4 og 7, to steder i § 13, stk. 1, 1. pkt., og i § 55, stk. 1, ændres »transmissionssystemer«: til »metangastransmissionssystemer og brinttransmissionsnet«.
5. I § 2 a, stk. 1, ændres »transmissionssystemer, der« til: »metangastransmissionssystemer og brinttransmissionsnet, der«, og »øvrige transmissionssystemer« ændres til: »øvrige metangastransmissionssystemer, brinttransmissionsnet«.
6. I § 2 a, stk. 3, ændres »gasinfrastruktur« til: »metangasinfrastruktur«.
7. Efter § 3 indsættes:
»§ 4. Forsyningstilsynet kan efter ansøgning dispensere fra bestemmelserne i §§ 10 b, 10 c, 11 b, 11 c og 28 b for brintnet, der transporterer brint inden for et geografisk afgrænset industri- eller handelsområde, hvis en undtagelse ikke vil indebære risiko for, at konkurrencen hæmmes, eller den effektive ibrugtagning af brintinfrastruktur eller udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller Danmark påvirkes negativt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En dispensation efter stk. 1 kan meddeles, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Det geografisk afgrænsede brintnet omfatter ikke brintsammenkoblingslinjer.
Det geografisk afgrænsede brintnet har ikke direkte tilslutninger til brintlagerfaciliteter eller brintterminaler, medmindre sådanne lagerfaciliteter eller terminaler også er tilsluttet et brintnet, som ikke er omfattet af en dispensation meddelt efter stk. 1.
Det geografisk afgrænsede brintnet har primært til formål at levere brint til kunder, der er direkte tilsluttet det pågældende geografisk afgrænsede brintnet.
Det geografisk afgrænsede brintnet er ikke tilsluttet et andet brintnet, undtagen net, der også er omfattet af en undtagelse, som er meddelt efter stk. 1, og som drives af det samme gasselskab.
Stk. 3. Forsyningstilsynet skal træffe afgørelse om tilbagekaldelse af dispensationen efter stk. 1, hvis Forsyningstilsynet konkluderer, at betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt, eller at en dispensation vil indebære risiko for, at konkurrencen hæmmes, eller den effektive ibrugtagning af brintinfrastruktur eller udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller Danmark påvirkes negativt.
Stk. 4. Forsyningstilsynet skal hvert syvende år regnet fra tidspunktet for meddelelse af en dispensation efter stk. 1 offentliggøre en vurdering af, hvilken indvirkning dispensationen har på konkurrencen, brintinfrastrukturen og udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller i Danmark.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at brintproducenters anmodninger om adgang, samt industrielle kunders anmodninger om tilslutning, meddeles Forsyningstilsynet, offentliggøres og behandles efter § 40, stk. 1, nr. 5. Offentliggørelse af anmodninger om tilslutning og adgang er underlagt tavshedspligt for så vidt angår forretningsmæssigt følsomme oplysninger.«
8. I § 6 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) Aktiv kunde: En forbruger på gasområdet eller en gruppe af forbrugere, der handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer vedvarende gas i form af biometan, der er produceret på kundens eget område, der befinder sig inden for afgrænsede skel, og som enten sælger egenproduceret biometan via metangassystemet, eller deltager i fleksibilitets- eller energieffektivitetsordninger. Det er en forudsætning, at aktiviteterne i 1. pkt. ikke udgør kundens primære erhvervs- eller forretningsmæssige virksomhed og overholder gældende ret for produktion af vedvarende gas, navnlig i forbindelse med drivhusgasemissioner.«
Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
9. I § 6, nr. 1, 2. pkt., der bliver nr. 2, 2. pkt., ændres »dog gas« til: »gasformige brændsler«.
10. I § 6 indsættes efter nr. 2, der bliver nr. 3, som nyt nummer:
»4) Biometan: Opgraderet biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i metangassystemet«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 5.
11. § 6, nr. 3, der bliver nr. 5, ophæves og i stedet indsættes:
»5) Brint: Gasformig brint af behørig brintkvalitet, som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i brintsystemet eller i klynger.
Brintdistributionsnet: Et rørledningsnet til lokal eller regional transport af brint, som primært har til formål at forsyne kunder, der er direkte tilsluttet, og ikke omfatter brintsammenkoblingslinjer, og som ikke er direkte tilsluttet brintlagerfaciliteter eller brintterminaler, medmindre det pågældende net var et metangasdistributionssystem den 4. august 2024 og helt eller delvist er blevet omlagt til brinttransport, eller to eller flere brintsammenkoblingslinjer.
Brintkvalitet: Udtryk for gassens egenskaber, herunder brændværdi, densitet, brintrenhed og forurenende stoffer i overensstemmelse med gældende brintkvalitetsstandarder for brintsystemet.
Brintlagerfacilitet: En facilitet, der anvendes til lagring af brint, herunder
a) den del af en brintterminal, der benyttes til lagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissions- og distributionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv, og
b) store, navnlig underjordiske, brintlagre, bortset fra små, let reproducerbare brintlageranlæg.
Brintnet: Et net af onshore- og offshorerørledninger, der benyttes til at transportere brint med henblik på levering af brint til kunder, bortset fra forsyning.
Brintsammenkoblingslinje: Brintnet, som krydser Danmarks grænse til en medlemsstat med henblik på at forbinde de nationale brintnet, eller brintnet mellem Danmark og et tredjeland op til medlemsstaternes område eller Danmarks søterritorium.
Brintsystem: Et system af infrastrukturer, herunder brintnet, brintlagre og brintterminaler, som indeholder brint af en høj renhedsgrad.
Brintterminal: Et anlæg, der anvendes til losning og omdannelse af flydende brint eller flydende ammoniak til gasformig brint med henblik på tilførsel til brintnettet eller metangassystemet eller flydendegørelse af gasformig brint og lastning heraf, herunder hjælpefunktioner og midlertidig lagring, der er nødvendig for omdannelsesprocessen og den efterfølgende tilførsel til brintnettet, men bortset fra de dele af brintterminalen, som anvendes til lagring.
Brinttransmissionsnet: Et rørledningsnet til transport af brint, navnlig et net, som omfatter brintsammenkoblingslinjer, eller som er direkte tilsluttet brintlagre, brintterminaler eller to eller flere brintsammenkoblingslinjer, eller som primært har til formål at transportere brint til andre brintnet, brintlagre eller brintterminaler, uden at dette udelukker muligheden for, at sådanne net har til formål at forsyne kunder, som er direkte tilsluttet.«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 14-16.
12. I § 6, nr. 5, 2. pkt., der bliver nr. 15, 2. pkt., ændres: »med behørig gaskvalitet i distributionssystemer« til: »i metangasdistributionssystemer«, og efter »tryk« indsættes: »eller brintdistributionsnet, med henblik på levering af gas til kunder, bortset fra forsyning«.
13. I § 6, nr. 6, 2. pkt., der bliver nr. 16, 2. pkt., indsættes efter »varetager distribution«: »af gas«, efter »infrastruktur« indsættes: », samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre metangas- eller brintsystemer,« og »distributionssystem« ændres til: »metangasdistributionssystemet og brintdistributionsnettet«.
14. § 6, nr. 7, der bliver nr. 17, affattes således:
»17) Faktureringsoplysninger: Oplysningerne på en slutkundes regning, bortset fra en betalingsanmodning.«
Nr. 8-9 bliver herefter nr. 18-19.
15. I § 6, nr. 9, 2. pkt., der bliver nr. 19, 2. pkt., ændres »gas, herunder af flydende gas (LNG)« til: »metangas og brint, såsom LNG, brint i form af flydende organiske brintbærere eller flydende brint, og brintderivater, herunder ammoniak eller metanol«.
16. § 6, nr. 10, der bliver nr. 20, affattes således:
»20) Gas: Metangas af behørig kvalitet eller brint af behørig kvalitet, eller en kombination af disse, som i overensstemmelse med gældende gaskvalitetsstandarder og -krav rent teknisk og på sikker vis kan injiceres og transporteres i et metangas- eller brintsystem.«
Nr. 11 bliver herefter nr. 21.
17. I § 6, nr. 11, 2. pkt., der bliver nr. 21, 2. pkt., ændres »gassystemet« til: »metangassystemet og brintsystemet«.
18. I § 6 indsættes efter nr. 11, der bliver nr. 21, som nyt nummer:
»22) Gaslagersystemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring af gas, og som er ansvarlig for driften af et gaslager.«
Nr. 12-14 bliver herefter nr. 23-25.
19. I § 6, nr. 13, 3. pkt., der bliver nr. 24, 3. pkt. indsættes efter »LNG«: », flydende brint og flydende ammoniak«.
20. I § 6, nr. 14, 2. pkt., der bliver nr. 25, 2. pkt. ændres »transmissions- eller distributionssystem, LNG-faciliteter eller lagre« til: »metangastransmissions- eller distributionssystem, brinttransmissionsnet og brintdistributionsnet, eller lagre, eller LNG- eller brintterminaler«.
21. I § 6 indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 25, som nyt nummer:
»26) Horisontalt integreret virksomhed: En virksomhed, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning eller oplagring af metangas samt en aktivitet, som ikke vedrører metangas.«
Nr. 15 og 16 bliver herefter nr. 27 og 28.
22. I § 6, nr. 16, 2. pkt., der bliver nr. 28, 2. pkt., ændres »gasforbrug« til: »metangasforbrug«.
23. I § 6 indsættes efter nr. 16, der bliver nr. 28, som nyt nummer:
»29) Intelligent målersystem: Et elektronisk system, som kan måle den metangas eller brint, der leveres til systemet, eller den metangas eller brint, der forbruges fra systemet, og give flere oplysninger end en konventionel måler, og som kan sende og modtage data til informations-, overvågnings- og kontrolformål ved hjælp af en form for elektronisk kommunikation.«
Nr. 17 bliver herefter nr. 30.
24. I § 6, nr. 17, 2. pkt., der bliver nr. 30, 2. pkt., ændres »Transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter« til: »Metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brintnet, LNG- eller brintterminaler«.
25. I § 6 indsættes efter nr. 17, der bliver nr. 30, som nye numre:
»31) Konventionel måler: En analog eller elektronisk måler, der ikke både kan sende og modtage data.
Kulstoffattig brint: Brint, hvis energiindhold stammer fra ikkevedvarende energikilder, og som opfylder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner på 70 pct. i forhold til det fossile brændstof, der sammenlignes med, for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som er omhandlet i metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendt kulstofbrændsel og vedtaget efter artikel 29a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
Kulstoffattig gas: Den del af gasformige brændsler, der indgår i genanvendt kulstofbrændsel som defineret i artikel 2, nr. 35), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, samt kulstoffattig brint og syntetiske gasformige brændsler, hvis energiindhold stammer fra kulstoffattig brint, og som opfylder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner på 70 pct. i forhold til det fossile brændstof, der sammenlignes med, for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som er omhandlet i metoden vedtaget efter artikel 29a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
Kulstoffattige brændsler: Genanvendt kulstofbrændsel som defineret i artikel 2, nr. 35), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, samt kulstoffattig brint og syntetiske gasformige og flydende brændsler, hvis energiindhold stammer fra kulstoffattig brint, og som opfylder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner på 70 pct. i forhold til det fossile brændstof, der sammenlignes med, for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som er omhandlet i metoden vedtaget efter artikel 29a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.«
Nr. 18 bliver herefter nr. 35.
26. § 6, nr. 19, ophæves.
Nr. 20 bliver herefter nr. 36.
27. § 6, nr. 21, ophæves.
Nr. 22-24 bliver herefter nr. 37-39.
28. I § 6, nr. 22, 2. pkt., der bliver nr. 37, 2. pkt., ændres »gastransmissions-« til: »metangastransmissions-«, og efter »distributionssystemer« indsættes: »eller brintnet«.
29. § 6, nr. 23, der bliver nr. 38, affattes således:
»38) LNG-terminal: Et anlæg, som anvendes til flydendegørelse af metangas eller import, losning og forgasning af flydendegjort metangas, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til metangastransmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.«
30. I § 6, nr. 24, 2. pkt., der bliver nr. 39, 2. pkt., ændres »gas« til: »metangas«.
31. I § 6 indsættes efter nr. 24, der bliver nr. 39, som nye numre:
»40) Metangas: Gas, af behørig kvalitet, der primært består af metan, herunder biometan, eller andre gastyper, som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i metangassystemet.
Metangasdistributionssystem: Lavtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af metangas, men ikke bygasnet.
Metangaslagerfacilitet: Et anlæg, der anvendes til oplagring af metangas, og som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.
Metangassammenkoblingslinje: Transmissionslinje, som krydser Danmarks grænse til en anden medlemsstat med det formål at forbinde de nationale transmissionssystemer, eller en transmissionslinje mellem Danmark og et tredjeland op til medlemsstaternes område eller Danmarks søterritorium.
Metangassystem: Et system af infrastrukturer, herunder rørledninger, LNG-terminaler og lagre for metangas, som benyttes til transport eller lagring af metangas.
Metangastransmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af metangas med behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.«
Nr. 25 bliver herefter nr. 46.
32. § 6, nr. 25, ophæves.
Nr. 26-31 bliver herefter nr. 46-51.
33. I § 6, nr. 27, 2. pkt., der bliver nr. 47, 2. pkt., ændres »gas« til: »metangas«.
34. I § 6, nr. 29, 2. pkt., der bliver nr. 49, 2. pkt., ændres »transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter« til: »metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brintnet, brint- eller metangaslagerfaciliter, eller LNG- og brintterminaler«.
35. I § 6, nr. 31, 2. pkt., der bliver nr. 51, 2. pkt., ændres »system« til: »metangassystem eller brintsystem«.
36. I § 6 indsættes efter nr. 31, der bliver nr. 51, som nyt nummer:
»52) Terminaloperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der foretager mindst én af følgende funktioner:
a) Flydendegørelse af metangas eller import, losning og forgasning af LNG og er ansvarlig for driften af en LNG-terminal.
b) Losning og omdannelse af flydende brint eller flydende ammoniak til gasformig brint med henblik på tilførsel til brintnettet eller til metangassystemet eller flydendegørelse og lastning af gasformig brint, og som er ansvarlig for driften af en brintterminal.«
Nr. 32-34 bliver herefter nr. 53-55.
37. I § 6, nr. 33, 2. pkt., der bliver nr. 54, 2. pkt., ændres »transmissionssystemer« til: »metangastransmissionssystemer«, »opstrømsanlæg« ændres til: »opstrømsledningsnet«, og efter »distribution af gas« indsættes: »eller transport af gas gennem brinttransmissionsnet«.
38. I § 6, nr. 34, 2. pkt., der bliver nr. 55, 2. pkt., indsættes efter »infrastruktur«: »samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre metangassystemer eller brintnet«.
39. § 6, nr. 35, ophæves.
Nr. 36 bliver herefter nr. 56.
40. I § 6, nr. 36, 2. pkt., der bliver nr. 56, 2. pkt., ændres »transmissionssystem« til: »metangas- eller brinttransmissionssystem«.
41. I § 6 indsættes efter nr. 36, der bliver nr. 56, som nye numre:
»57) Vedvarende gas: Biogas, herunder biogas, som er blevet opgraderet til biometan og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse.
Nr. 37 bliver herefter nr. 59.
42. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En forbruger kan for hvert etableret og tilsluttet målepunkt frit indgå aftale med en gasleverandør om levering af gas.«
43. I § 7 a, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »betalingsmetoder,«: »fælles terminologi i kontrakter og resumé af de vigtigste kontraktbetingelser, oplysninger om leverandørskift i brugervenligt format, kollektive skifteordninger,«.
44. I § 7 b indsættes før stk. 1 som stk. 1-3:
»Stk. 1. Forbrugere skal modtage oplysninger om anvendelsen af energikilder i den leverede gas i det seneste år. Når det kan påvises, at oplysninger, der er givet i medfør af 1. pkt., og regler, der er fastsat efter stk. 2, er urigtige eller vildledende, kan klima-, energi- og forsyningsministeren påbyde den, der har udarbejdet oplysningerne, at berigtige forholdene.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om stk. 1, 1. pkt., herunder at forbrugere skal modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og at forbrugere skal have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved henvisning til eksisterende, offentligt tilgængelige kilder.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om andelen af gas fra vedvarende gas og kulstoffattig gas som nævnt i stk. 2 skal meddeles af gasleverandøren for den enkelte levering eller på anden måde.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 4.
45. Efter § 7 d indsættes:
»§ 7 e. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fastsættelsen af priser for gaslevering af metangas i tilfælde af gaspriskrise.
§ 7 f. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om hvem, der skal anses som sårbare gaskunder, samt aktiviteter og tiltag, hvorved sårbare gaskunder prioriteres.
§ 7 g. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indførelsen og udbredelsen af intelligente målersystemer fordelt på metangassystemet og brintsystemet, herunder om at indførelsen og udbredelsen af intelligente målersystemer skal ske på baggrund af en cost-benefit-analyse, som foretages for forskellige kategorier af kunder.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om funktionskrav og tekniske krav til intelligente målersystemer.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om retten til at få installeret en intelligent måler, hvis intelligente målere ikke indføres systematisk.
§ 7 h. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om aktive kunder, herunder om individuelle aktive kunder, om grupper af forbrugere, der handler i fællesskab, om hvad der anses for den aktive kundes eget område i forbindelse med egenproduceret biometan, om aktive kunders balanceansvar, og om aktive kunders deltagelse i metangasmarkeder og i fleksibilitets- eller energieffektivitetsordninger.
§ 7 i. Langtidskontrakter om levering af vedvarende gas og kulstoffattig gas kan indgås, såfremt de bidrager til dekarbonisering.
Stk. 2. Langtidskontrakter om levering af fossil metangas med uformindsket kulstofudledning må ikke indgås med en varighed, der strækker sig ud over udgangen af den 31. december 2049.
Stk. 3. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at langtidskontrakter som nævnt i stk. 2 ikke indgås med en længere varighed end tilladt.«
46. I § 9, stk. 2, ændres »lager- og forsyningsselskabers« til: »lager-, terminal- og forsyningsselskabers«.
47. I § 10, stk. 1, § 30, stk. 2, og § 49, stk. 1, nr. 1, ændres »lager- og LNG-virksomhed« til: »lager-, LNG- og brintterminalvirksomhed«.
48. I § 10 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilladelsesprocessen for etablering og drift af metangaslagerfaciliteter, LNG-terminaler, brinttransmissionsnet, brintdistributionsnet, brintlagerfaciliteter og brintterminaler, herunder regler om tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling og udpegning af et kontaktpunkt, der vejleder ansøgere om processen.«
49. I § 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, to steder i § 45 a, stk. 1, i § 45 a, stk. 2, § 45 b, stk. 1, og § 46, stk. 1, og 3, 1. pkt., ændres »lager- og LNG-selskaber« til: »lager-, LNG- og brintterminalselskaber«.
50. I § 10 a, 1. pkt., indsættes efter »omfang«: », jf. dog § 18, stk. 6«.
51. I § 10 a indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»I brintsystemet skal opgaver efter 1. pkt. udføres i tæt samarbejde med tilkoblede og tilstødende transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og distributionsselskaber med henblik på at optimere samplaceringen af produktionen og anvendelsen af brint på grundlag af en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7.«
52. I § 10 a, 2. pkt., der bliver til 3. pkt., ændres »herom« til: »om vedligeholdelses-, om- og udbygningspligten efter 1. pkt. og samarbejdspligten efter 2. pkt«.
53. I § 10 c, stk. 5, 1. pkt., ændres »4 måneder« til: »100 arbejdsdage«.
54. I § 10 c, stk. 6, 2. pkt., ændres »artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet« til: »artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint«.
55. Overskriften før § 10 d affattes således:
56. I § 10 d, stk. 1 og 2, ændres »lagersystemoperatører« til: »gaslagersystemoperatører i metangassystemet«.
57. Efter § 10 d indsættes før overskriften før § 11:
§ 10 e. Transmissionsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører i brintsystemet, der er en del af en virksomhed, som varetager transmission eller distribution af metangas eller elektricitet, skal udøve brintaktiviteter i et selvstændigt datterselskab.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning meddele dispensation til transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører i brintsystemet fra kravet i stk. 1, jf. dog stk. 5. En dispensation kan kun meddeles, hvis
ansøger har udarbejdet en positiv cost-benefit-analyse, som er offentligt tilgængelig, og
Forsyningstilsynet vurderer, at en dispensation ikke vil have en negativ indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, tariffer og grænseoverskridende handel.
Stk. 3. Forsyningstilsynets vurdering efter stk. 2, nr. 2, skal som minimum inkludere tidsplanen for forventede overførsler af aktiver fra metangassektoren til brintsektoren, herunder konvertering af metangasinfrastruktur til brintinfrastruktur.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør dispensation meddelt efter stk. 2 og underretter Europa-Kommissionen om en sådan dispensation. Dispensationen skal være ledsaget af Forsyningstilsynets vurdering, jf. stk. 2, nr. 2, samtidig med, at fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger bevares.
Stk. 5. Forsyningstilsynet offentliggør sin vurdering af dispensationens indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, nettariffer og grænseoverskridende handel.
Stk. 6. Forsyningstilsynet skal efterfølgende, mindst hvert syvende år eller efter begrundet anmodning fra Europa-Kommissionen, offentliggøre en vurdering af dispensationens indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, nettariffer og grænseoverskridende handel.
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tilbagekalde en dispensation meddelt efter stk. 2, hvis
Forsyningstilsynet på grundlag af en vurdering efter stk. 6 konkluderer, at fortsat anvendelse af dispensationen vil have en negativ indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, tariffer og grænseoverskridende handel, eller
klima-, energi- og forsyningsministeren vurderer, at overførslen af aktiver fra gassektoren til brintsektoren er afsluttet.«
58. I § 11 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Distributions- og lagerselskaber« til: »Distributionsselskaber, som er en del af en vertikal integreret virksomhed, og lagerselskaber«.
59. I § 11 b ændres »Distributionsselskaber« til: »Distributionsselskaber, som er en del af en vertikal integreret virksomhed,«.
60. Efter § 11 d indsættes:
»§ 11 e. I brintsystemet skal transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og brintterminalselskaber træffe rimelige foranstaltninger, der er til rådighed, for at forebygge og minimere brintudslip i forbindelse med deres drift og regelmæssigt foretage en undersøgelse med henblik på brintlækagedetektion og -reparation af alle relevante komponenter under selskabets ansvar.
Stk. 2. Selskaber omfattet af stk. 1, skal årligt forelægge en rapport om brintlækagedetektion og om nødvendigt et reparations- eller udskiftningsprogram for klima-, energi- og forsyningsministeren og offentliggøre statistiske oplysninger om brintlækagedetektion og -reparation.
Stk. 3. Klima-, energi- forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om foranstaltninger og undersøgelser efter stk. 1, samt om afrapportering, reparationsprogram, udskiftningsprogram, statistiske oplysninger og offentliggørelse efter stk. 2.«
61. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »jf. § 18, stk. 1-3, og« til: »jf. § 18, stk. 1-9, og tilkoble«.
62. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) give adgang til sit brinttransmissionsnet, hvis det er nødvendigt for, at andre gasselskaber kan udøve deres hverv, herunder i forbindelse med grænseoverskridende transport af brint,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
63. I § 12, stk. 1, nr. 2, der bliver nr. 3, § 13, stk. 1, 4. pkt., § 35 g, stk. 6, stk. 7, nr. 1, og stk. 9, § 38, stk. 3, og to steder i § 55, stk. 4, og i stk. 6, 2. pkt., ændres »transmissionssystemet« til: »metangastransmissionssystemet og brinttransmissionsnettet«.
64. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 5, som nyt nummer:
»6) i brintsystemet tilstræbe at sikre tilstrækkelig grænseoverskridende kapacitet til at integrere den europæiske brintinfrastruktur under hensyntagen til enhver økonomisk rimelig og teknisk mulig efterspørgsel efter kapacitet, som er identificeret i en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 5, og den tiårige EU-dækkende netudviklingsplan for brint, der er omhandlet i artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint, og til forsyningssikkerheden for brint.«
Nr. 5-8 bliver herefter nr. 7-10.
65. I § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, der bliver nr. 8 og 9, ændres »transmissionssystem« til: »metangastransmissionssystem og brinttransmissionsnet«.
66. I § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 9, ændres »nr. 6, jf. §§ 20 og« til: »nr. 8, jf. §«.
67. I § 12, stk. 2, og § 12 b, stk. 1, ændres »nr. 4« til: »nr. 5«.
68. I § 12, stk. 3, 1. pkt., udgår », jf. dog § 23 a«.
69. I § 12, stk. 4, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
70. I § 12 a, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 3« til: »nr. 4«.
71. I § 12 a, stk. 3, ændres »stk. 1-3, § 20, stk. 1« til: »stk. 1-9«.
72. I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-9«.
73. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) give adgang til sit brintdistributionsnet, hvis det er nødvendigt for, at andre gasselskaber kan udøve deres hverv, herunder i forbindelse med grænseoverskridende transport af brint,«.
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.
74. I § 14, stk. 1, nr. 2, der bliver nr. 3, § 14 a, stk. 1, 3. pkt., § 39 b, stk. 1, og § 55, stk. 4, og stk. 6, 1. pkt., ændres »distributionssystemet« til: »metangasdistributionssystemet og brintdistributionsnettet«.
75. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 5, der bliver nr. 6, som nyt nummer:
»7) udarbejde en tilpasningsplan over de dele af metangassystemet, hvor nedlukning er nødvendiggjort af et svindende kundegrundlag. Tilpasningsplaner efter 1. pkt. indsendes til klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse,«.
Nr. 6-9 bliver herefter nr. 8-11.
76. I § 14, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 9, ændres »§§ 20 og 36 a« til: »§ 36 a«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 8«.
77. I § 14, stk. 1, nr. 6 og 7, der bliver nr. 8 og 9, § 34, stk. 1, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., ændres »distributionssystem« til: »metangasdistributionssystem og brintdistributionsnet«.
78. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »nr. 9« til: »nr. 11«.
79. I § 14, stk. 4, ændres »nr. 15« til: »nr. 26«.
80. I § 14, stk. 5, og 6, ændres »nr. 9« til: »nr. 11«.
81. I § 14, stk. 10, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
82. I § 14 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse af tilpasningsplaner efter stk. 1, nr. 7, herunder regler om tilpasningsplanernes indhold, regler om distributionsselskabernes identificering af nødvendige infrastrukturtilpasninger, regler om tilpasningernes overensstemmelse med varmeplanlægning og biogasproduktion, regler om høring og offentliggørelse, herunder af høringsresultat, samt regler om ajourføring af tilpasningsplanerne.«
83. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 36 a, stk. 4, og § 55, stk. 3, ændres »distributionssystemer« til: »metangasdistributionssystemer og brintdistributionsnet«.
84. Efter § 14 a indsættes:
»§ 14 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan forbrugeres måler- og forbrugsdata og data, som er nødvendige for leverandørskifte, udveksles og forvaltes, herunder om hvordan data stilles til rådighed for berettigede parter mod et gebyr, samt fastsættelse af gebyrets størrelse.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om EU-interoperabilitet, datatilgængelighed og dataforvaltning for de data, der er nævnt i stk. 1, herunder om formater, standarder, digitale grænseflader og betingelser for adgang samt certificering og udpegning af overvågningsansvarlige.«
85. I § 15, stk. 1, nr. 3, ændres »nr. 3, nævnte opgaver« til: »nr. 4, nævnte opgaver, og for distributionsselskabers varetagelse af de i § 14, stk. 1, nr. 4, nævnte opgaver og i overensstemmelse med en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7«.
86. Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16:
»§ 15 a. Et terminalselskab skal stille nødvendig kapacitet til rådighed for transmissionsselskabers eller systemoperatørers varetagelse af opgaver, der er nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4, og for distributionsselskabers varetagelse af opgaver, der er nævnt i § 14, stk. 1, nr. 4, og i overensstemmelse med en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder om den nødvendige kapacitet og samarbejdet mellem selskaberne.«
87. Overskriften før § 16 affattes således:
88. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »LNG-faciliteter« til: »LNG-terminaler«, og i 2. og 3. pkt., ændres »LNG-faciliteten« til: »LNG-terminalen«.
89. I § 17, stk. 2, ændres »anmodning om adgang til systemet« til: »anmodning om adgang til metangas- eller brintsystemet«.
90. I § 18, stk. 1, ændres »adgang til systemet« til: »tilslutning og adgang til metangas- eller brintsystemet«, og »jf. dog stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 6« ændres til: » jf. dog stk. 3-8 og regler udstedt i medfør af stk. 11«.
91. I § 18, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »anmodning om«: »tilslutning og«, i 2. pkt., indsættes efter »skal give«: »tilslutning og«, og »20,« udgår.
92. I § 18, stk. 2, indsættes som 3. pkt:
»Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber skal give ansøgere om benyttelse af metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brinttransmissionsnet og brintdistributionsnet samt LNG-terminaler, og brintlagerfaciliter, linepack og andre hjælpefunktioner til brintsystemet, adgang til benyttelse af disse hurtigst muligt.«
93. I § 18 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. I forbindelse med anmodning om adgang for vedvarende gas og kulstoffattig gas til markedet og infrastrukturen, tager transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber hensyn til antagelser om udviklingen i produktionen, forsyningen og forbruget af metangas i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
94. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »nægte adgang« til: »meddele afslag på anmodning om tilslutning eller adgang«.
95. I § 18, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 4, nr. 1, indsættes efter »kapacitet,«: »eller der mangler sammenkobling, jf. dog nr. 3, og § 10 a, stk. 2,«.
96. I § 18, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres »nr. 2, 3 og 6« til: »nr. 3, 4 og 8«.
97. § 18, stk. 3, nr. 3, ophæves.
98. I § 18 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nye stykker:
»Stk. 5. Uanset stk. 4, nr. 1 og 2, har transmissionsselskaber ikke ret til at nægte anmodninger om økonomisk rimelig og teknisk mulig tilslutning af nye eller af eksisterende, men endnu ikke tilsluttede, produktionsanlæg for vedvarende gas og kulstoffattig gas, medmindre det sker på grund af nedlukning af dele af systemet, som er fastsat i den langsigtede udviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7.
Stk. 6. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber kan nægte tilsluttede produktionsanlæg til vedvarende gas og kulstoffattig gas adgang til metangassystemet, såfremt selskaberne ikke kan opfylde et krav om uafbrydelig kapacitet på grund af driftsmæssige begrænsninger, således at infrastruktursikkerheden og den økonomiske effektivitet sikres, eller hvis det på grund af en godkendt tilpasningplan er besluttet, at dele af metangassystemet skal nedlukkes.
Stk. 7. Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer, en systemoperatør eller et distributionsselskab, som giver afslag på anmodning om adgang eller tilslutning til metangassystemet eller brintsystemet, jf. stk. 4, nr. 1, og stk. 6, skal foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er rentabelt, eller en potentiel kunde er villig til at betale for dem, jf. dog § 19, vedrørende nedlukning for så vidt angår metangassystemet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 8.
99. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 8, ændres »adgang« til: »tilslutning eller adgang«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4-7«.
100. I § 18 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 8, som nyt stykke:
»Stk. 9. Distributionsselskaber kan give afslag på anmodninger om tilslutning eller adgang efter stk. 2 for så vidt angår de dele af metangassystemet, som er udpeget til nedlukning i en godkendt tilpasningsplan, jf. § 14, stk. 1, nr. 7.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 10 og 11.
101. I § 18, stk. 5, der bliver stk. 10, ændres »adgang« til: »tilslutning eller adgang«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
102. I § 18, stk. 6, der bliver stk. 11, indsættes efter »nærmere regler om«: »tilslutning og adgang til systemet, herunder regler vedrørende rentabilitet, regler vedrørende«, »samt forhold omfattet af stk. 1-5« ændres til: », regler vedrørende forhold omfattet af stk. 1-10«, »nægtelse af adgang« ændres til: »afslag på anmodning om tilslutning eller adgang«, og efter »anmodninger« indsættes: », herunder frister herfor,«.
103. Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber skal have adgang til andre transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres, systemoperatørers og distributionsselskabers brintnet, hvis det er nødvendigt for, at de kan udøve deres hverv, herunder i forbindelse med grænseoverskridende transport af brint.
§ 19. Uanset § 18, stk. 1-7, kan distributionsselskaber afbryde forsyningen til systembrugere i dele af metangassystemet, forudsat at betingelserne i stk. 2 og regler udstedt i medfør af stk. 3 er opfyldt.
Stk. 2. Den planlagte afbrydelse af forsyningen skal vedrøre dele af metangassystemet, som er omfattet af en godkendt tilpasningsplan efter § 14, stk. 1, nr. 7.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om distributionsselskabernes afbrydelse af forsyningen til systembrugere, jf. stk. 1 og 2, herunder regler om myndighedsgodkendelse, regler om krav til distributionsselskabers afbrydelse af forsyningen, herunder krav om en rentabilitetsredegørelse, regler om beskyttelse af berørte systembrugere, regler om varsling, regler om høring og oplysning om alternative varmekilder, regler om tiltag målrettet sårbare gaskunder, regler om omstilling af aktiver og regler om klageadgang.«
104. § 20 ophæves.
105. I § 20 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Adgang til lagerfaciliteter« til: »Adgang til brintterminaler, metangaslagerfaciliteter«, og efter »udbydes af« indsættes: »terminaloperatører og«.
106. I § 20 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »lagerfaciliteter« til: »brintterminaler og metangaslagerfaciliteter«, og »i transmissionssystemet« ændres til: »til metangassystemet«.
107. I § 20 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »Lager-« til: »Terminaloperatører og lager-«, »adgang til lagerfaciliteter« ændres til: »tilslutning og adgang til brintterminaler, metangaslagerfaciliteter«, og efter »hjælpefunktioner« indsættes: »til metangassystemet«.
108. I § 20 a, stk. 3, ændres »adgang til lagerfaciliteter« til: »tilslutning og adgang til brintterminaler, metangaslagerfaciliteter«, og efter »hjælpefunktioner« indsættes: »til metangassystemet«.
109. I § 20 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Forsyningstilsynet skal ved udøvelsen af sine beføjelser efter stk. 3 tage hensyn til resultaterne af de fælles og nationale risikovurderinger, der er foretaget i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden.«
110. § 22 ophæves.
111. I § 23, stk. 1, ændres »For at få adgang til systemet« til: »For at få tilslutning og adgang til systemet«.
112. I § 28 a, 1. pkt., ændres »lagervirksomhed og LNG-virksomhed« til: »lager-, LNG- og brintterminalvirksomhed«.
113. I § 30 a, stk. 1, ændres »LNG- eller lagervirksomhed« til: »lager-, LNG- eller brintterminalvirksomhed«.
114. I § 30 a, stk. 2, udgår »Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributionsvirksomhed, samt«, og »selskaber,« ændres til: »Selskaber«.
115. § 30 a, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om størrelsen på beløb efter stk. 1 og 2.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
116. I § 30 a, stk. 5, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 1 og 2«: », herunder regler om beløbenes fordeling mellem selskaberne«.
117. § 36 a, stk. 1, affattes således:
»Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, brintlager- og LNG-selskaber, udarbejder metoder til at fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for tilslutning og adgang til metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brinttransmissionsnet og brintdistributionsnet samt LNG-terminaler, og brintlagerfaciliter, linepack og andre hjælpefunktioner til brintsystemet, efter § 18. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber i metangassystemet og brintsystemet udarbejder metoder til at fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for balanceringsydelser. Selskaberne nævnt i 1. og 2. pkt. skal offentliggøre godkendte metoder og procedurer, samt tariffer, priser, betingelser og vilkår fastsat på baggrund heraf, jf. § 40, stk. 1, nr. 1-5.«
118. I § 37 a, stk. 4, nr. 2, ændres »nr. 5« til: »nr. 6 og 7«.
119. I § 37 a indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Forsyningstilsynet udarbejder retningslinjer for en strukturel tilgang til afskrivning af aktiver, som tages ud af brug, inden aktivets oprindelige livscyklus i forbindelse med planlagt nedlukning af dele af metangassystemet, jf. stk. 4, nr. 2, og § 14, stk. 1, nr. 7.«
120. I § 40, stk. 1, indsættes efter »LNG-selskaber«: »samt lagerselskaber i brintsystemet«, og »eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed,« udgår.
121. I § 40, stk. 1, nr. 1, ændres »beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang« til: »fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for tilslutning og adgang«, og »transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter, herunder tariffer« ændres til: »metangastransmissions- og distributionssystemer og LNG-terminaler samt brinttransmissions- og distributionsnet, brintlagerfaciliteter, og når det er teknisk og økonomisk nødvendigt for at sikre effektiv adgang til brintsystemet for forsyning af kunder, adgang til linepack og hjælpefunktoner til brintsystemet, med henblik på godkendelse,«.
122. I § 40, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) de metoder, der anvendes til at fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for transmissions- og distributionsselskabernes balanceringsydelser i metangas- og brintsystemet, med henblik på godkendelse,«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
123. I § 40, stk. 1, nr. 2, der bliver nr. 3, ændres »tariffer og betingelser« til: »tariffer, betingelser og vilkår«, og »distributions- og« ændres til: »og distributionsydelserne samt«.
124. I § 40, stk. 1, indsættes efter nr. 2, der bliver nr. 3, som nye numre:
»4) procedurer, herunder betingelser og vilkår, for ikkediskriminerende tilslutning af produktionsanlæg for vedvarende gas og kulstoffattig gas til metangastransmissions- og distributionssystemet i overensstemmelse med de kapaciteter, der er identificeret i en udviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7, med henblik på godkendelse,
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 6-8.
125. I § 40, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 7, ændres »indskudskapital,« til: »indskudskapital og«.
126. I § 41 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. I tilfælde af forsinkelser ved fastsættelse af tariffer kan Forsyningstilsynet træffe en midlertidig afgørelse om godkendelse af metode til brug for tariffastsættelse. Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse om passende kompensationsforanstaltninger, hvis de endelige metoder og tariffer afviger fra de midlertidige metoder og tariffer.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan ændre en afgørelse truffet efter stk. 3, når de bevillingspligtige selskaber eller Energinet efterfølgende fremlægger de krævede oplysninger. Ved ændring efter 1. pkt. kan der for perioden fra den midlertidige afgørelse blev truffet til tidspunktet for den nye afgørelse alene ske efterregulering af priser og betingelser, hvis efterreguleringen er til gunst for tredjemand.«
127. I § 41 a, stk. 2, ændres »efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet« til: »efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint eller netregler og retningslinjer udstedt i medfør af denne forordning«.
128. § 42 b, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Forsyningstilsynet offentliggør på sin hjemmeside de afgørelser, som tilsynet træffer i medfør af denne lov eller bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, samt de afgørelser, som tilsynet træffer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint eller netregler og retningslinjer udstedt i medfør af denne forordning.«
129. I § 42 d, stk. 4, indsættes efter »stk. 2«: », samt regler for certificeringskriterier og tilsyn vedrørende prisportalen i tilfælde af salg, jf. stk. 3«.
130. To steder i § 44, stk. 1, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint«.
131. § 45 b, affattes således:
»§ 45 b. Gasleverandører skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder, transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og lager- og LNG-selskaber om levering af gas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ligeledes for gasleverandørers transaktioner vedrørende metangas- og brintderivater med engroskunder og transmissionsselskaber såvel som lager- og terminalselskaber. Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom varighed, regler om levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse og transaktionspriser samt midler til at identificere den pågældende engroskunde såvel som nærmere detaljer om alle uafregnede metangas- og brintforsyningskontrakter og metangas- og brintderivater.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, stilles til rådighed for andre markedsdeltagere. Forsyningstilsynet skal sikre, at der i den forbindelse ikke sker videregivelse af kommercielt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner.
Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af værdipapirhandelsloven.«
132. I § 47, stk. 2, nr. 3, ændres »transmissionssystemer og distributionssystemer« til: »metangastransmissionssystemer, brinttransmissionsnet, metangasdistributionssystemer og brintdistributionsnet«.
133. § 47 b affattes således:
»§ 47 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler udstedt i medfør af denne lov eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, eller afgørelser truffet i henhold til de nævnte regler, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.«
134. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »distributions-, transmissions-,« til: »metangastransmissionssystemer, brinttransmissionsnet, metangasdistributionssystemer, brintdistributionsnet,«, »LNG-faciliteter« ændres til: »LNG- og brintterminaler«, og »14 a« ændres til: »14 a, 15 a«.
135. I § 49, stk. 2, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint«.
136. § 51, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller Forsyningstilsynet efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.«
137. § 51, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf. §§ 10 c og 10 d, kan alene indbringes for Energiklagenævnet, hvis Forsyningstilsynet afslår certificeringen.«
138. I § 55 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Til gennemførelse af en planlagt nedlukning af dele af metangassystemet i henhold til § 19 kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom og den beskyttede rettighed, som knytter sig til retten til systemadgang i henhold til § 18, stk. 1.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
139. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »distributionssystemerne eller transmissionssystemet« til: »metangas- eller brintsystemet«.
140. I § 55, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1, 2 og 3« til: »stk. 1, 2, 3 og 4«.
141. I § 55, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 7, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
I lov nr. 466 af 18. maj 2011 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi (Gennemførelse af el og gasdirektiverne mv.), foretages følgende ændring:
1. I § 7, stk. 2, udgår », og § 45 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 26«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 5. august 2026, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 115 og 116, træder i kraft den 1. januar 2027.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 45 b, stk. 2, i lov om gasforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 131.
Stk. 4. Regler udstedt i medfør af § 7 b, stk. 1, § 12, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2, § 14 a, stk. 3, § 18, stk. 6, § 30 a, stk. 5, § 36 a, stk. 4, § 37 a, stk. 4, nr. 2, § 41 a, stk. 2, og § 42 d, stk. 4, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 3. november 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, og § 1 i lov nr. 1594 af 28. december 2022 forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 7 b, stk. 4, § 12, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2, § 14 a, stk. 3, § 18, stk. 11, § 30 a, stk. 4, § 36 a, stk. 4, § 37 a, stk. 4, nr. 2, § 41 a, stk. 2, og § 42 d, stk. 4, i lov om gasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, 68, 69, 78, 83, 102, 116, 118, 127 og 129.
Til nr. 1
Den gældende fodnote i gasforsyningsloven indeholder en udtømmende oplistning af de direktiver og forordninger, som gasforsyningsloven gennemfører.
Gasforsyningsloven gennemfører blandt andet dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, som ændret ved (EU) direktiv 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas, (herefter benævnt gasdirektivet).
Det foreslås, at der i fodnoten til lovens titel efter »der gennemfører dele af« indsættes »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 af 13. juni 2024 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af direktiv (EU) 2023/1791 og om ophævelse af direktiv 2009/73/EF (omarbejdning), EU-Tidende, L af 15. juli, 2024,«.
Den foreslåede ændring af fodnoten vil medføre, at fodnoten vil afspejle, at gasforsyningsloven gennemfører dele af ændringsdirektivet til gasdirektivet.
Til nr. 2
Gasforsyningsloven fastlægger rammen for reguleringen af den danske gasinfrastruktur og finder anvendelse på aktiviteter som transmission, distribution og oplagring af gas i det regulerede gassystem. Loven er ligeledes anvendelig på gas, der stammer fra vedvarende energikilder, forudsat at denne gas kan tilføres og transporteres sikkert i systemet.
Gasforsyningslovens § 2, stk. 1, fastslår lovens anvendelsesområde og indeholder specifikt en henvisning til håndtering af flydende gas (LNG). Denne henvisning er formuleret som ”herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet”. Den juridiske anvendelse af udtrykket ”herunder” i en opregning indikerer, at LNG-håndtering kan fortolkes som en eksemplificerende underkategori af de aktiviteter (transmission, distribution, oplagring), der er nævnt umiddelbart før. Dette betyder, at LNG-håndtering er omfattet af loven, men dens placering i lovteksten kan potentielt give anledning til fortolkningstvivl om, hvorvidt den juridiske status er fuldt ud ligestillet med de primære systemfunktioner.
Gasforsyningsloven omfatter principielt allerede brint. Med lov nr. 1594 af 28. december 2022 er det fastlagt, at begrebet "gas" i loven skal forstås som omfattende både metangas og brint. For eksempel for så vidt angår oprindelsesgarantier for brint fra vedvarende energikilder, der ikke injiceres i systemet, jf. § 2, stk. 2. Imidlertid regulerer § 2, stk. 1, specifikt injektion og transport af gas fra vedvarende energikilder i systemet. Manglen på en eksplicit nævnelse af ”brint” i denne forbindelse giver sproglig uoverensstemmelse sammenholdt med den øvrige lovtekst i § 2, hvor brint er eksplicit fremhævet som en del af det regulerede gasbegreb.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at ændre »§ 6, nr. 29, herunder« til »§ 6, nr. 48«, samt at der efter »på gas« indsættes », herunder brint,«.
De foreslåede ændringer har til formål at sikre en sproglig harmonisering af reguleringen ved eksplicit at nævne brint i relation til gas fra vedvarende energikilder.
De foreslåede ændringer vil øge bestemmelsens entydighed og sikre sproglig harmonisering i lyset af den udvikling, gassystemet undergår, herunder øget fokus på flydende gas (LNG) og brint.
Dette vil bidrage til større klarhed i reguleringen af overgangen mellem det nuværende metanbaserede system og det eventuelt kommende brintbaserede system.
Den er tale om en konsekvensændring.
Ændringen medfører ingen materiel udvidelse eller indskrænkning af ministerens bemyndigelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Gasforsyningslovens § 2, stk. 2, fastlægger lovens anvendelsesområde for de dele af gasforsyningen, der vedrører markedet og kunden snarere end den fysiske infrastruktur.
Det fremgår af stk. 2, 1. pkt., at loven også finder anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og visse kundeforhold.
Derudover finder loven eksplicit anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet, men som omfattes af reglerne om oprindelsesgarantier efter § 36, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt.
Den sproglige formulering i § 2, stk. 2, er således i dag mindre konsekvent end i § 2, stk. 1, hvor brint er eksplicit nævnt i relation til systemaktiviteter.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 2, 1. pkt., efter »gas« indsættes », herunder brint,«.
Den foreslåede ordlyd for § 2, stk. 2, 1. pkt., vil herefter være: ”Loven finder også anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas, herunder brint, og visse kundeforhold. ”
Den foreslåede ændring har til formål at præcisere og harmonisere lovteksten. Ændringen udvider ikke lovens anvendelsesområde materielt, idet brint allerede er inkluderet i det overordnede gasbegreb, men ved at indsætte den eksplicitte henvisning ”herunder brint” i sætningen om handel med gas og kundeforhold, opnås fuld sproglig konsistens og klarhed med den øvrige ordlyd i § 2. Dette eliminerer enhver potentiel fortolkningstvivl om, hvorvidt reguleringen af handelsvilkår og kundebeskyttelsesforhold gælder for både metan og brint. Den foreslåede bestemmelse medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 2, samt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter gasforsyningslovens § 2, stk. 4, finder loven ikke anvendelse på transmissionssystemer på søterritoriet. Efter § 2, stk. 7, kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem, helt eller delvis kan undtages fra lovens bestemmelser, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande. Efter § 13, 1. pkt., kan etablering af nye transmissionssystemer og væsentlige ændringer i bestående transmissionssystemer kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Efter § 55, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom til etablering og drift af de nødvendige transmissionssystemer, herunder klynger.
Det foreslås i § 2, stk. 4 og7, to steder i § 13, stk. 1, 1. pkt., og i § 55, stk. 1, at ændre »transmissionssystemer« til »metangastransmissionssystemer og brinttransmissionsnet«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises således til § 1, nr. 31, vedrørende definitionen af begrebet »metangastransmissionssystem« og § 1, nr. 11, vedrørende definitionen af begrebet »brinttransmissionsnet«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter gasforsyningslovens § 2 a, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens bestemmelser for klynger, transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande, og øvrige transmissionssystemer, distributionssystemer, lager- og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsyningen.
Det foreslås i § 2 a, stk. 1, at ændre »transmissionssystemer, der« til »metangastransmissionssystemer og brinttransmissionsnet, der«, og at ændre »øvrige transmissionssystemer« ændres til »øvrige metangastransmissionssystemer, brinttransmissionsnet«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises således til § 1, nr. 31, vedrørende definitionen af begrebet »metangastransmissionssystem« og § 1, nr. 11, vedrørende definitionen af begrebet »brinttransmissionsnet«.
Til nr. 6
Gasforsyningslovens § 2 a, stk. 3, giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om etablering og udbygning af brintforsyningen, herunder konvertering af eksisterende gasinfrastruktur til brintforsyning.
Med lov nr. 1594 af 28. december 2022 er det fastlagt, at begrebet "gas" i loven skal forstås som omfattende både metangas og brint. Den generelle brug af termen ”gasinfrastruktur” kan dog skabe en risiko for sproglig uklarhed, hvor der specifikt tænkes på metangas.
Det foreslås i § 2 a, stk. 3, at ændre »gasinfrastruktur« til »metangasinfrastruktur«.
Den foreslåede ordlyd for § 2 a, stk. 3, vil herefter være: ”Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om etablering og udbygning af brintforsyningen, herunder konvertering af eksisterende metangasinfrastruktur til brintforsyning. ”
Det foreslåede har til formål at præcisere lovteksten og fjerne enhver sproglig tvivl om, hvilken infrastruktur der er genstand for ministerens bemyndigelse til at fastsætte konverteringsregler.
Ved at indsætte ordet »metan« tydeliggøres det, at bemyndigelsen specifikt vedrører regler for omstilling af den eksisterende metangasinfrastruktur, som i dag transporterer metanbaseret gas, til brintforsyning. Dette er en nødvendig lovteknisk justering i lyset af, at lovens overordnede gasbegreb nu dækker både metan og brint, og det vil bidrage til større klarhed i reguleringen af overgangen mellem det nuværende metanbaserede system og det eventuelt kommende brintbaserede system.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Ændringen medfører ingen materiel udvidelse eller indskrænkning af ministerens bemyndigelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Gasforsyningslovens § 2 fastsætter lovens anvendelsesområde. Det følger af stk.1, at gasforsyningsloven som udgangspunkt finder anvendelse på transmission og distribution af gas, herunder brint, i systemet. Gasforsyningslovens bestemmelser finder således som udgangspunkt anvendelse på transmission og distribution af brint, herunder brintnet. Gasforsyningsloven indeholder ingen bestemmelser, der undtager geografisk afgrænsede brintnet fra lovens bestemmelser. Efter gasforsyningslovens § 2, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministeren dog bestemme, at klynger, mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 om geografisk afgrænsede brintnet.
Det foreslås i stk. 1, at Forsyningstilsynet efter ansøgning kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 10 b, 10 c, 11 b, 11 c og 28 b for brintnet, der transporterer brint inden for et geografisk afgrænset industri- eller handelsområde, hvis en undtagelse ikke vil indebære risiko for, at konkurrencen hæmmes, eller den effektive ibrugtagning af brintinfrastruktur eller udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller Danmark påvirkes negativt, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen vil give Forsyningstilsynet hjemmel til at meddele dispensation fra regler i gasforsyningslovens §§ 10 b, 10 c, 11 b, 11c, og 28 b. Den foreslåede bestemmelse vil således muliggøre lempeligere krav for virksomheder, som etablerer og driver geografisk afgrænsede brintnet. Den foreslåede bestemmelse vil supplere gasforsyningslovens eksisterende mulighed for at undtage klynger generelt. Bestemmelsen udgør dog ikke en generel mulighed for undtagelser fra lovens bestemmelser, men en begrænset mulighed for at undtage geografisk afgrænsede brint fra bestemmelserne i §§ 10 b, 10 c, 11 b, 11c, og 28 b. Ved geografisk afgrænsede brintnet forstås brintnet, der transporterer brint inden for et geografisk afgrænset industri- eller handelsområde.
Derudover vil bestemmelsen pålægge en forpligtelse for Forsyningstilsynet til i forbindelse med behandling af en anmodning om dispensation for geografisk afgrænsede brintnet at foretage en vurdering af, hvilken indvirkning en potentiel meddelelse af dispensation vil have på konkurrencen, brintinfrastrukturen og udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller Danmark. Det er en betingelse for meddelelse af dispensation, at dispensationen ikke vil indebære risiko for, at konkurrencen hæmmes, eller den effektive ibrugtagning af brintinfrastruktur eller udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller Danmark påvirkes negativt.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 52, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2 , at en dispensation efter stk. 1 kan meddeles, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Det geografisk afgrænsede brintnet omfatter ikke brintsammenkoblingslinjer.
Det geografisk afgrænsede brintnet ikke har direkte tilslutninger til brintlagerfaciliteter eller brintterminaler, medmindre sådanne lager-faciliteter eller terminaler også er tilsluttet et brintnet, som ikke er omfattet af en dispensation meddelt efter stk. 1.
Det geografisk afgrænsede brintnet primært har til formål at levere brint til kunder, der er direkte tilsluttet det pågældende geografisk afgrænsede brintnet.
Det geografisk afgrænsede brintnet er ikke tilsluttet et andet brintnet, undtagen net, der også er omfattet af en undtagelse, som er meddelt efter stk. 1, og som drives af det samme gasselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge betingelser for at opnå en dispensation. Betingelserne vil være kumulative og vil skulle være opfyldt under hele perioden, hvor dispensationen er givet. Den virksomhed, der meddeles dispensation, vil således være forpligtet til at sikre, at dens geografisk afgrænsede brintnet, løbende overholder alle betingelserne.
Forsyningstilsynet vil skulle foretage en konkret vurdering af, hvorvidt alle betingelser er opfyldt, før en dispensation kan meddeles. Derudover vil Forsyningstilsynet løbende skulle sikre, at betingelserne fortsat overholdes, så længe den meddelte undtagelse er gældende.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 52, stk. 1.
Det foreslås i stk. 3 , at Forsyningstilsynet skal træffe afgørelse om tilbagekaldelse af dispensationen efter stk. 1, hvis Forsyningstilsynet konkluderer, at betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt, eller at en dispensation vil indebære risiko for, at konkurrencen hæmmes, eller den effektive ibrugtagning af brintinfrastruktur eller udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller Danmark påvirkes negativt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en forpligtelse for Forsyningstilsynet til løbende at sikre, at tidligere givne dispensationer fortsat overholder betingelserne i stk. 2, herunder at Forsyningstilsynet fortsat kan konkludere, at en dispensation i henhold til stk. 1 ikke vil indebære risiko for, at konkurrencen hæmmes, eller den effektive ibrugtagning af brintinfrastruktur eller udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller Danmark påvirkes negativt.
Bestemmelsen vil give Forsyningstilsynet hjemmel til at tilbagekalde en meddelt dispensation. Dette kan ske, hvis de faktiske eller retlige forhold, som lå til grund for den oprindelige afgørelse, har ændret sig, herunder at betingelserne i stk. 2, ikke længere er opfyldt. En sådan tilbagekaldelse vil for eksempel kunne ske på baggrund af en fornyet vurdering i henhold til stk. 4, hvori det vurderes, at en fortsat dispensation vil indebære risiko for, at konkurrencen hæmmes, eller den effektive ibrugtagning af brintinfrastruktur eller udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller Danmark påvirkes negativt.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 52, stk. 2.
Det foreslås i stk. 4 , at Forsyningstilsynet hvert syvende år regnet fra tidspunktet for meddelelse af en dispensation efter stk. 1, skal offentliggøre en vurdering af, hvilken indvirkning dispensationen har på konkurrencen, brintinfrastrukturen og udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller i Danmark.
Bestemmelsen vil pålægge Forsyningstilsynet at foretage en vurdering af alle gældende meddelte dispensationer for geografisk afgrænsede brintnet. Vurderingen vil skulle foretages hvert syvende år efter dispensationen er meddelt.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 52, stk. 2.
Det foreslås i stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at brintproducenters anmodninger om adgang, samt industrielle kunders anmodninger om tilslutning, meddeles Forsyningstilsynet, offentliggøres og behandles efter § 40, stk. 1, nr. 5. Offentliggørelse af anmodninger om tilslutning og adgang er underlagt tavshedspligt for så vidt angår forretningsmæssigt følsomme oplysninger.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 52, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter gældende ret indeholder gasforsyningsloven ikke en definition af begrebet "aktiv kunde«.
Lovens definitioner i § 6 omfatter grundlæggende aktører som forbrugere, gasleverandører og systemoperatører, men omfatter ikke en hybridrolle, hvor en forbruger samtidig kan være producent og markedsdeltager.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6 nr. 1. Efter den foreslåede bestemmelse defineres »aktiv kunde«, som »en forbruger på gasområdet eller en gruppe af forbrugere, der handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer vedvarende gas i form af biometan, der er produceret på kundens eget område, der befinder sig inden for afgrænsede skel, og som enten sælger egenproduceret biometan via metangassystemet eller deltager i fleksibilitets- eller energieffektivitetsordninger. Det er en forudsætning, at aktiviteterne i 1. pkt. ikke udgør kundens primære erhvervs- eller forretningsmæssige virksomhed og overholder gældende ret for produktion af vedvarende gas navnlig i forbindelse med drivhusgasemissioner.«
Indførelsen af definitionen er en forudsætning for at kunne fastsætte de rettigheder og pligter for aktive kunder, som følger af direktivets artikel 15.
Det skal bemærkes, at biogasaktiviteter i Danmark i praksis typisk organiseres i særskilte selskaber, hvor biogasproduktion og opgradering til biometan udgør selskabets primære aktivitet. I sådanne tilfælde vil selskabet ikke kunne anses for en aktiv kunde. Dette gælder, selvom selskabet måtte være ejet af landmænd eller andre aktører, for hvem biogas blot er et supplement til deres primære erhvervsaktivitet.
Ved biometan forstås opgraderet biogas, jf. § 6, nr. 4.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 75.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 1, defineres begrebet »biogas« som gasformige brændsler produceret af biomasse. Ved biogas i §§ 35 g og 35 h forstås dog gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold.
Det foreslås i § 6, nr. 1, 2. pkt., at ændre »dog gas« til »gasformige brændsler«.
Det foreslåede vil medføre, at »biogas« defineres som »Gasformige brændsler produceret af biomasse. Ved biogas i §§ 35 g og 35 h forstås gasformige brændsler, der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 25, defineres begrebet »opgraderet biogas«, som »Biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem systemet, jf. § 2, stk. 1.«
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6 , nr. 4 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »biometan« som »opgraderet biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i metangassystemet«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »biometan« defineres som »opgraderet biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i metangassystemet«.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 3, defineres begrebet »Brint af behørig kvalitet:« som »Brint af behørig kvalitet, som injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system eller i klynger.«
Brint er omfattet af lovens generelle anvendelsesområde, jf. § 2, stk. 1. Det vil sige brint, der i ren form transporteres gennem et system eller i klynger.
Med begrebet behørig kvalitet menes den gaskvalitet, der er fastsat ved national regulering. Den behørige kvalitet vil således på tilsvarende vis, som ved spørgsmålet om behørig kvalitet af metanbaserede brændbare gasarter, være reguleret af lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven), og følge af anvisninger og regler fastsat af Erhvervsstyrelsen (tidligere Sikkerhedsstyrelsen), som er kompetent myndighed på forhold vedrørende gaskvaliteter.
For metan og brint, som er omfattet af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, findes kravene i bekendtgørelse om gaskvalitet.
Det foreslås, at § 6, nr. 3, nyaffattes. Efter den foreslåede bestemmelse defineres »brint» som »gasformig brint af behørig brintkvalitet, som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i brintsystemet eller i klynger.«
Der er tale om et sprogligt begrebsskift og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »brint af behørig kvalitet« erstattes af begrebet »brint«.
Det foreslåede vil samtidig medføre, at begrebet »brint« defineres som »gasformig brint af behørig brintkvalitet, som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i brintsystemet«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gasforsyningslovens § 2, finder loven anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas, herunder brint. Det betyder, at gasforsyningslovens definitioner i § 6 skal forstås som at omfatte både metangas og brint. Således gælder begrebet »distributionssystem« jf. § 6, nr. 7, for både metangasdistributionssystemet og brintdistributionssystemet. Samme systematik gør sig gældende for begreberne »lager«, jf. § 6, nr. 19, »system«, jf. § 6, nr. 29, og »transmissionssystem«, jf. § 6, nr. 35.
Gasforsyningsloven indeholder imidlertid ikke en definition af »brintkvalitet«, »brintnet«, »brintsammenkoblingslinje«, og »brintterminal«.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 6 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »brintdistributionsnet«, som »et rørledningsnet til lokal eller regional transport af brint, som primært har til formål at forsyne kunder, der er direkte tilsluttet og ikke omfatter brintsammenkoblingslinjer, og som ikke er direkte tilsluttet brintlagerfaciliteter eller brintterminaler, medmindre det pågældende net var et metangasdistributionssystem den 4. august 2024 og helt eller delvist er blevet omlagt til brinttransport, eller to eller flere brintsammenkoblingslinjer.«
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 24.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 7 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »brintkvalitet«, som »udtryk for gassens egenskaber, herunder brændværdi, densitet, brintrenhed og forurenende stoffer i overensstemmelse med gældende brintkvalitetsstandarder for brintsystemet«.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 10.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 8 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »brintlagerfacilitet«, som »en facilitet, der anvendes til lagring af brint, herunder a) den del af en brintterminal, der benyttes til lagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål og faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissions- og distributionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv, og b) store, navnlig underjordiske, brintlagre, bortset fra små, let reproducerbare brintlageranlæg.«
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 5.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 9 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »brintnet«, som »et net af onshore- og offshorerørledninger, der benyttes til at transportere brint med henblik på levering af brint til kunder bortset fra forsyning.«
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 21.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 10 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »brintsammenkoblingslinje«, som »brintnet, som krydser Danmarks grænse til en medlemsstat med henblik på at forbinde de nationale brintnet eller brintnet mellem Danmark og et tredjeland op til medlemsstaternes område eller Danmarks søterritorium.«
Gasdirektivets præambelbetragtning 79, præciserer endvidere, at brintsammenkoblingslinjer, som er brintnet, der tjener det vigtige formål at forbinde medlemsstaternes nationale brintnet, bør drives af brinttransmissionsnetoperatører. I særlige og begrænsede tilfælde, når der er fastsat et brintdistributionsnet i den relevante netudviklingsplan, kan brintdistributionsnettet tilsluttes et brinttransmissionsnet i en anden medlemsstat. Såfremt et sådant brintdistributionsnet ikke tillige er tilsluttet et brinttransmissions- eller brintdistributionsnet i den medlemsstat, hvor nettet er beliggende, skal det fortsat drives som et brintdistributionsnet.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 40.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 11 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »brintsystem«, som »et system af infrastrukturer, herunder brintnet, brintlagre og brintterminaler, som indeholder brint af en høj renhedsgrad.«
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 4.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 12 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »brintterminal«, som »et anlæg, der anvendes til losning og omdannelse af flydende brint eller flydende ammoniak til gasformig brint med henblik på tilførsel til brintnettet eller metangassystemet eller flydendegørelse af gasformig brint og lastning heraf, herunder hjælpefunktioner og midlertidig lagring, der er nødvendig for omdannelsesprocessen og den efterfølgende tilførsel til brintnettet, men bortset fra de dele af brintterminalen, som anvendes til lagring.«
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 8.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 13 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »brinttransmissionsnet «, som »et rørledningsnet til transport af brint, navnlig et net, som omfatter brintsammenkoblingslinjer, eller som er direkte tilsluttet brintlagre, brintterminaler eller to eller flere brintsammenkoblingslinjer, eller som primært har til formål at transportere brint til andre brintnet, brintlagre eller brintterminaler, uden at dette udelukker muligheden for, at sådanne net har til formål at forsyne kunder, som er direkte tilsluttet.«
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 23.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 5, defineres begrebet »distribution« som transport af gas med behørig gaskvalitet i distributionssystemer med lavt tryk.
Det foreslås i § 6, nr. 5, 2. pkt., at ændre »med behørig gaskvalitet i distributionssystemer« til »i metangasdistributionssystemer«, og at der efter »tryk« indsættes »eller brintdistributionsnet, med henblik på levering af gas til kunder, bortset fra forsyning«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »distribution« defineres som transport af gas i metangasdistributionssystemer med lavt tryk, eller brintdistributionsnet, med henblik på levering af gas til kunder, bortset fra forsyning.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 6, defineres begrebet »distributionsselskab« som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distribution og er ansvarlig for driften og vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at distributionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas.
Det foreslås, at der i § 6, nr. 6, 2. pkt., efter »varetager distribution« indsættes »af gas« og at der efter »infrastruktur« indsættes », samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre metangas- eller brintsystemer,« og at »distributionssystem« ændres til »metangasdistributionssystemet og brintdistributionsnettet«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »distributionsselskab« defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distribution af gas og er ansvarlig for driften og vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre metangas- eller brintsystemer for at sikre, at distributionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 20 og 27.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Gasforsyningsloven indeholder ikke en definition af »faktureringsoplysninger«.
Det foreslås, at § 6, nr. 7, nyaffattes. Efter den foreslåede bestemmelse defineres »faktureringsoplysninger«, som »oplysningerne på en slutkundes regning, bortset fra en betalingsanmodning.«
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 68.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 9, defineres begrebet »forsyning« som salg, herunder videresalg, af gas, herunder af flydende gas (LNG), til kunder.
Det foreslås i § 6, nr. 9, 2. pkt., at ændre »gas, herunder af flydende gas (LNG)« til »metangas og brint, såsom LNG, brint i form af flydende organiske brintbærere eller flydende brint og brintderivater, herunder ammoniak eller metanol«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »forsyning« defineres som salg, herunder videresalg, af metangas og brint, såsom LNG, brint i form af flydende organiske brintbærere eller flydende brint, og brintderivater, herunder ammoniak eller metanol, til kunder.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 28.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Gasforsyningsloven indeholder ikke en definition af »gas«.
Det foreslås, at § 6, nr. 10, nyffattes. Efter den foreslåede bestemmelse defineres »gas«, som »metangas af behørig kvalitet eller brint af behørig kvalitet eller en kombination af disse, som i overensstemmelse med gældende gaskvalitetsstandarder og -krav rent teknisk og på sikker vis kan injiceres og transporteres i et metangas- eller brintsystem«.
Det foreslåede vil medføre, at det bliver tydeliggjort, at det overordnede begreb »gas« både kan være metangas af behørig kvalitet eller brint af behørig kvalitet eller en kombination af disse, som i overensstemmelse med gældende gaskvalitetsstandarder rent teknisk og på sikker vis kan injiceres og transporteres i et metangas- eller brintsystem. Dette understøtter lovforslagets formål med at introducere en selvstændig terminologi for henholdsvis brint og metangas, hvor der er behov for det, men samtidig bevarer et samlet begreb, som kan anvendes ved forpligtelser og rettigheder, som både dækker metangas og brint.
Med begrebet behørig kvalitet menes den gaskvalitet, der er fastsat ved national regulering. For metan og brint, som er omfattet af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, fastsættes kravene i bekendtgørelsen om gaskvalitet.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 11, defineres begrebet »gasforsyningssikkerhed« som sandsynlighed for, at der er den tilstrækkelige mængde gas til rådighed, tilstrækkelig kapacitet og den nødvendige operationelle funktionalitet i gassystemet til at sikre fuld forsyning af alle danske gasforbrugere.
Det foreslås i § 6, nr. 11, 2. pkt., at ændre »gassystemet« til »metangassystemet og brintsystemet«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »gasforsyningssikkerhed« defineres som sandsynlighed for, at der er den tilstrækkelige mængde gas til rådighed, tilstrækkelig kapacitet og den nødvendige operationelle funktionalitet i de danske gassystemer til at sikre fuld forsyning af alle danske gasforbrugere.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Efter gasforsyningslovens § 2, finder loven anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas, herunder brint. Det betyder, at gasforsyningslovens definitioner i § 6 skal forstås som at omfatte både metangas og brint.
En »lagersystemoperatør« i metangassystemet er defineret i gasforsyningslovens § 6, nr. 21, som enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring af metanbaseret gas, og som er ansvarlig for driften af en metanbaseret gaslagerfacilitet. Gasforsyningsloven indeholder imidlertid ikke en definition af en brintlageroperatør.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 22 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »gaslagersystemoperatør«, som »enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring af gas og som er ansvarlig for driften af et gaslager.«
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »gaslagersystemoperatør« vil kunne rumme funktionen i metangassystemet såvel som brintsystemet i tråd med gasforsyningslovens generelle systematik og formålet om at fremtidssikre reguleringen.
Endelig vil det foreslåede medføre, at begrebet »lagersystemoperatør« ophæves, jf. § 1, nr. 27, samt at gasforsyningslovens § 10 d, ændres, således at det vil fremgå, at Forsyningstilsynet er den certificerende myndighed for gaslagersystemoperatører i metangassystemet i Danmark, jf. § 1, nr. 55 og 56.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 6 og 32.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 13, defineres begrebet »gasselskab« som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: Produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.
Det foreslås, at der i § 6, nr. 13, 3. pkt., efter »LNG« indsættes », flydende brint og flydende ammoniak,«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet » gasselskab« defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: Produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG og flydende brint og flydende ammoniak og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 14, defineres begrebet »hjælpefunktioner« som alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af et transmissions- eller distributionssystem, LNG-faciliteter eller lagre, herunder mængdebalancerings- og blandingsanlæg og anlæg til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.
Det foreslås i § 6, nr. 14, 2. pkt., at ændre »transmissions- eller distributionssystem, LNG-faciliteter eller lagre« til »metangastransmissions- eller distributionssystem, brinttransmissionsnet og brintdistributionsnet, eller lagre, eller LNG- eller brintterminaler«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »hjælpefunktioner« defineres som alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af et metangastransmissions- eller distributionssystem eller brintnet, eller lagre, eller LNG- eller brintterminaler, herunder mængdebalancerings- og blandingsanlæg og anlæg til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 36.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Gasforsyningsloven indeholder ikke en definition af »horisontalt integreret virksomhed«.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6 , nr. 26 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »horisontalt integreret virksomhed«, som »en virksomhed, der driver mindst én af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning eller oplagring af metangas samt en aktivitet, som ikke vedrører metangas.«
Det foreslåede vil medføre en tydeliggørelse af, hvilke virksomheder der er omfattet begrebet »horisontalt integreret virksomhed« og dermed de krav til adskillelse af brintaktiviteter fra transmission eller distribution af metangas eller elektricitet, der foreslås gennemført med § 10 e.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 44.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 27, defineres begrebet »ikkebeskyttet gaskunde«, som en gasforbruger, som har et gasforbrug over en årligt fastsat tærskelværdi.
Det foreslås i § 6, nr. 16, 2. pkt., at ændre »gasforbrug« til »metangasforbrug«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »ikkebeskyttet gaskunde« defineres som en forbruger, som har et metangasforbrug over en årligt fastsat tærskelværdi.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Gasforsyningsloven indeholder ikke en definition af »intelligent målersystem«.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 29 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »intelligent målersystem« som »et elektronisk system, som kan måle den metangas eller brint, der leveres til systemet, eller den metangas eller brint, der forbruges fra systemet, og give flere oplysninger end en konventionel måler, og som kan sende og modtage data til informations-, overvågnings- og kontrolformål ved hjælp af en form for elektronisk kommunikation.«
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 44.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 17, defineres begrebet »klynger« som transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af denne lov, men som ikke er en sammenkoblet del af et system. Derudover systemer koblet sammen i ikke væsentlig grad.
Det foreslås i § 6, nr. 17, 2. pkt., at ændre »Transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter« til »Metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brintnet, LNG- eller brintterminaler«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »klynger« defineres som metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brinttransmissionsnet, brintdistributionsnet, LNG- eller brintterminaler eller lagerfaciliteter omfattet af denne lov, men som ikke er en sammenkoblet del af et system. Derudover systemer koblet sammen i ikke væsentlig grad.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Gasforsyningsloven indeholder ikke en definition af »konventionel måler«, »kulstoffattig brint«, »kulstoffattig gas« eller »kulstoffattige brændsler«.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6 , nr. 31 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »konventionel måler«, som »en analog eller elektronisk måler, der ikke både kan sende og modtage data.«
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 69.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6 , nr. 32 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »kulstoffattig brint«, som »brint, hvis energiindhold stammer fra ikkevedvarende energikilder, og som opfylder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner på 70 pct. i forhold til det fossile brændstof, der sammenlignes med for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som er omhandlet i metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse og fra genanvendt kulstofbrændsel og vedtaget efter artikel 29 a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.«
Kulstoffattig brint defineres som brint produceret fra ikke-vedvarende energikilder (f.eks. metangas med CCS, 'blå brint'). Det centrale krav er, at den skal opfylde en drivhusgasemissionsbesparelse på 70 pct. sammenlignet med det fossile brændsel, den erstatter.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 11, og sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 9.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6 , nr. 33 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »kulstoffattig gas« som »den del af gasformige brændsler, der indgår i genanvendt kulstofbrændsel som defineret i artikel 2, nr. 35), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, samt kulstoffattig brint og syntetiske gasformige brændsler, hvis energiindhold stammer fra kulstoffattig brint, og som opfylder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner på 70 pct. i forhold til det fossile brændstof, der sammenlignes med, for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som er omhandlet i metoden vedtaget efter artikel 29a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.«
Kulstoffattig gas defineres som den gasformige del af genanvendte kulstofbrændsler og syntetiske gasformige brændsler, hvis energiindhold stammer fra kulstoffattig brint. Ligesom kulstoffattig brint skal den opfylde en tærskel på 70 pct. i drivhusgasemissionsbesparelse.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 12, og sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 9.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6 , nr. 34 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »kulstoffattige brændsler«, som »genanvendt kulstofbrændsel som defineret i artikel 2, nr. 35), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder samt kulstoffattig brint og syntetiske gasformige og flydende brændsler, hvis energiindhold stammer fra kulstoffattig brint, og som opfylder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner på 70 pct. i forhold til det fossile brændstof, der sammenlignes med for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som er omhandlet i metoden vedtaget efter artikel 29a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.«
Kulstoffattige brændsler defineres som en overordnet kategori, som omfatter genanvendt kulstofbrændsel, kulstoffattig brint samt syntetiske gasformige og flydende brændsler, hvis energiindhold stammer fra kulstoffattig brint. Også denne kategori er betinget af en 70 pct. reduktionstærskel.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 13, og sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 9.
Definitionerne af hhv. kulstoffattige brændsler, kulstoffattig brint og kulstoffattig gas er centrale for at skabe et fælles sprog for dekarboniserede brændsler på tværs af EU-lovgivningen.
Gennemførelsen af gasdirektivets definitioner af hhv. kulstoffattige brændsler, kulstoffattig brint og kulstoffattig gas i gasforsyningsloven vil medføre, at gasforsyningsloven også vil finde anvendelse på nye kulstoffattige brændsler og deres derivater. På den baggrund vil der kunne fastsætte nærmere regler om certificering af kulstoffattige brændsler ved bekendtgørelse med hjemmel i gasforsyningslovens § 3, hvorefter ministeren inden for lovens område fastsætter regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 19, defineres begrebet »lager«, som et anlæg, der anvendes til oplagring af gas, og som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.
Det foreslås, at § 6, nr. 19, ophæves.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises således til § 1, nr. 31, vedrørende definitionen af begrebet »metangaslagerfacilitet«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 21, defineres begrebet »lagersystemoperatør« som enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring af metanbaseret gas, og som er ansvarlig for driften af en metanbaseret gaslagerfacilitet.
Det foreslås, at § 6, nr. 21, ophæves.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises til § 1, nr. 21, vedrørende definitionen af begrebet »gaslagersystemoperatør«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 22, defineres begrebet »linepack« som oplagring af gas ved kompression i gastransmissions- og distributionssystemer, men ikke faciliteter, der er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.
Det foreslås i § 6, nr. 22, 2. pkt., at ændre »gastransmissions-« til »metangastransmissions-«, og at der efter »distributionssystemer« indsættes »eller brintnet«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »linepack« defineres som oplagring af gas ved kompression i metangastransmissions- og distributionssystemer, men ikke faciliteter, der er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.
Det foreslåede vil medføre, at det tydeliggøres, at begrebet »linepack« omfatter oplagring af gas ved kompression i både metangas- og brintsystemet.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 7 og 37.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 29
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 23, defineres begrebet »LNG-facilitet« som en terminal, som anvendes til flydendegørelse af gas eller import, losning og forgasning af LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.
Det foreslås, at § 6, nr. 38, nyaffattes. Efter den foreslåede affattelse defineres en »LNG-terminal«, som »et anlæg, som anvendes til flydendegørelse af metangas eller import, losning og forgasning af flydendegjort metangas, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til metangastransmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.«
Det foreslåede vil for det første medføre, at begrebet »LNG-facilitet« erstattes af begrebet »LNG-terminal«. Der er tale om et sprogligt begrebsskift, der sker for at tydeliggøre sondringen mellem metangas og brint og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil for det andet medføre, at begrebet »LNG-terminal« defineres som et anlæg, som anvendes til flydendegørelse af metangas eller import, losning og forgasning af LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til metangastransmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 33.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 30
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 1, defineres begrebet »LNG-selskab« som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager funktionen med at gøre gas flydende eller med at importere, losse og forgasse LNG.
Det foreslås i § 6, nr. 24, 2. pkt., at ændre »gas« til »metangas«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »LNG-selskab« defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager funktionen med at gøre metangas flydende eller med at importere, losse og forgasse LNG.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
Gasforsyningsloven indeholder ikke en definition af »metangas«.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 40. Efter den foreslåede bestemmelse defineres »metangas« som »gas, af behørig kvalitet, der primært består af metan, herunder biometan, eller andre gastyper, som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i metangassystemet.«
Med begrebet behørig kvalitet menes den gaskvalitet, der er fastsat ved national regulering. For metan og brint, som er omfattet af gassikkerheds-lovens anvendelsesområde, fastsættes kravene i bekendtgørelse om gaskvalitet.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 1.
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 7, defineres et »distributionssystem« som »lavtryksledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.«
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 41. Efter den foreslåede bestemmelse defineres »metangasdistributionssystem« som »Lavtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af metangas, men ikke bygasnet.«
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 19, defineres et »lager« som »et anlæg, der anvendes til oplagring af gas, og som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.«
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 42. Efter den foreslåede bestemmelse defineres »metangaslagerfacilitet« som »et anlæg, der anvendes til oplagring af metangas, og som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.«
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 31.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 43 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »metangassammenkoblingslinje« som »transmissionslinje, som krydser Danmarks grænse til en anden medlemsstat med det formål at forbinde de nationale transmissionssystemer, eller en transmissionslinje mellem Danmark og et tredjeland op til medlemsstaternes område eller Danmarks søterritorium.«
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 39.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 44 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »metangassystem« som »et system af infrastrukturer, herunder rørledninger, LNG-terminaler og lagre for metangas, som benyttes til transport eller lagring af metangas.«
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 3.
Efter gasforsyningsloven § 6, nr. 35, defineres et »transmissionssystem« som »højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.«
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 45 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »metangastransmissionssystem« som »højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af metangas med behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.«
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 32
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 25, defineres begrebet »opgraderet biogas« som biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem systemet, jf. § 2, stk. 1.
Det foreslås, at § 6, nr. 25, ophæves.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises således til § 1, nr. 10, vedrørende definitionen af begrebet »biometan«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 33
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 27, defineres begrebet »opstrømsrørledningsnet« som enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt, som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede gas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal.
Det foreslås i § 6, nr. 27, 2. pkt., at ændre »gas« til »metangas«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »opstrømsrørledningsnet« defineres som opstrømsrørledningsnet og tilknyttet behandlingsanlæg på land, der drives samlet.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 16.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 34
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 29, defineres begrebet »system« som alle transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et gasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG. De enkelte dele af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.
Det foreslås i § 6, nr. 29, 2. pkt., at ændre »transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter« til »metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brintnet, brint- eller metangaslagerfaciliter, eller LNG- og brintterminaler«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »system« defineres som alle metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brintnet, gaslagerfaciliter, eller LNG- eller brintterminaler, som ejes eller drives af et gasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution, LNG, flydende brint eller flydende ammoniak. De enkelte dele af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 35.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 35
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 31, defineres begrebet »systembruger« som enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system.
Det foreslås i § 6, nr. 31, 2. pkt., at ændre »system« til »metangassystem eller brintsystem«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »systembruger« defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et metangassystem eller et brintsystem.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 31.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 36
Gasforsyningsloven indeholder ikke en definition af »terminaloperatør«.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 6, nr. 52 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »terminaloperatør« som »enhver fysisk eller juridisk person, der foretager mindst én af følgende funktioner: a) Flydendegørelse af metangas eller import, losning og forgasning af LNG og er ansvarlig for driften af en LNG-terminal, b) losning og omdannelse af flydende brint eller flydende ammoniak til gasformig brint med henblik på tilførsel til brintnettet eller til metangassystemet eller flydendegørelse og lastning af gasformig brint, og som er ansvarlig for driften af en brintterminal.«
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 9 (brintterminaloperatør) og nr. 34 (LNG-systemoperatør).
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 37
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 33, defineres begrebet »transmission« som transport af gas gennem transmissionssystemer, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsanlæg og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af gas, med henblik på levering af gas til kunder, men ikke forsyning.
Det foreslås i § 6, nr. 33, 2. pkt., at ændre »transmissionssystemer« til »metangastransmissionssystemer«, »opstrømsanlæg« ændres til »opstrømsledningsnet«, og at der efter »distribution af gas« indsættes »eller transport af gas gennem brinttransmissionsnet«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »transmission« defineres som »transport af gas gennem metangastransmissionssystemer, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsledningsnet, og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af gas, eller transport af gas gennem brinttransmissionsnet, med henblik på levering af gas til kunder, men ikke forsyning.«
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 17.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 38
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 34, defineres begrebet »transmissionsselskab« som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas.
Det foreslås, at der i § 6, nr. 34, 2. pkt., efter »infrastruktur« indsættes »samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre metangassystemer eller brintnet«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »transmissionsselskab« defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur samt i givet fald sammenkoblinger med andre metangassystemer eller brintnet for at sikre, at transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 39
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 35, defineres begrebet »transmissionssystem« som højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.
Det foreslås, at § 6, nr. 35, ophæves.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises således til § 1, nr. 31, vedrørende definitionen af begrebet »metangastransmissionssystem«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 40
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 36, defineres begrebet »transmissionssystemejer« som enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem.
Det foreslås i § 6, nr. 36, 2. pkt., at ændre »transmissionssystem« til »metangas- eller brinttransmissionssystem«.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet »transmissionssystemejer« defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et metangas- eller brinttransmissionssystem.«
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 41
Gasforsyningsloven indeholder ikke en definition af »vedvarende gas« eller »vertikalt integreret virksomhed«.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 57 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »vedvarende gas« som »biogas, herunder biogas, som er blevet opgraderet til biometan og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse.«
Der henvises i øvrig til definitionen af »vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse« i § 2, nr. 29, i drivhusgasfortrængningsbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse er flydende og gasformige brændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse.
Der er tale om et sprogligt begrebsskift, som har til formål at tydeliggøre gasforsyningslovens begrebsanvendelse, herunder sammenhæng mellembiogas, biometan og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. Det foreslåede medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 16 (vedrørende forslag om at nyaffatte definitionen af begrebet gas fra vedvarende energikilder i § 6, nr. 10).
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 2.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 6, nr. 58 . Efter den foreslåede bestemmelse defineres »vertikalt integreret virksomhed« som »et gasselskab eller en gruppe af gasselskaber, som den samme person eller de samme personer har ret til direkte eller indirekte at udøve kontrol over og som driver mindst en af følgende former for virksomhed: Transmission, distribution, LNG- eller brintterminaldrift eller metangas- eller brintoplagring og mindst en af følgende former for virksomhed: Produktion af eller forsyning med metangas eller brint.«
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 2, nr. 43.
Der henvises endvidere til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 42
Efter gasforsyningslovens § 7, stk. 1, kan en forbruger frit vælge gasleverandør og gasprodukt. Forbrugeren må ikke opkræves gebyr, når forbrugeren skifter gasleverandør. Levering af gas til en forbruger forudsætter, at forbrugeren og gasleverandøren har indgået en aftale om levering af gas.
Gasdirektivets artikel 3, stk. 1, fastsætter, at den enkelte gas- eller brintkunde ud over frit leverandørvalg også skal kunne have flere leverandører på samme tid og kan have mere end én forsyningskontrakt for naturgas eller brint på samme tid, forudsat at den krævede tilslutning og de nødvendige målepunkter er etableret.
Gasdirektivets mulighed er ikke dækket af den gældende § 7, stk. 1, som implementerede en bestemmelse om frit leverandørvalg i gasdirektivet fra 2009.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 7, stk. 2 . Efter den foreslåede bestemmelse kan en forbruger for hvert etableret og tilsluttet målepunkt frit kan indgå aftale med en gasleverandør om levering af gas.
Det foreslåede vil give mulighed for udvidet kundefleksibilitet og konkurrence ved at gøre det muligt for kunder at vælge forskellige gas- eller brintprodukter til forskellige formål. En industrikunde kan eksempelvis vælge at købe metangas til basisdrift via én leverandør, mens grøn brint til dekarboniserede processer købes fra en anden leverandør.
Retten til flere kontrakter vil være betinget af, at forbrugeren har etableret de nødvendige tilslutninger og målepunkter til særskilt afregning.
Det bemærkes, at gasdirektivets artikel 3, stk. 1, omfatter både metanbaseret gas og brint. Begrebet ”gas” i det foreslåede stk. 2 omfatter derfor både metanbaseret gas og brint, i overensstemmelse med lovforslagets definitioner og begrebsanvendelse.
Det bemærkes endvidere, at direktivets artikel 3, stk. 1, anvender begrebet kunde. Da der er tale om en situation, hvor kunden får leveret gas til eget forbrug, er forbruger den korrekte term efter gasforsyningsloven.
En forbruger, som fysisk eller juridisk person vil kunne indgå flere forsyningsaftaler, hvis forbrugeren f.eks. ejer eller bruger flere ejendomme med individuelle målepunkter, hvor hvert enkelt målepunkt kan have sin egen leverandør. Dette er i overensstemmelse med gældende praksis, hvor leverandørskift sker for det enkelte målepunkt med udgangspunkt i målepunktets individuelle nummer.
Det foreslåede vil således ikke ændre ved udgangspunktet om, at et forbrugssted som udgangspunkt består af alle de målepunkter, som er placeret på ét matrikelnummer, men hvor kunden kan vælge, at samtlige målepunkter på flere matrikelnumre, som udgør et skelfællesskab, skal udgøre ét forbrugssted. Hvis der på ét matrikelnummer er flere selvstændige lejemål med hvert sit målepunkt, udgør hvert lejemål med tilhørende målepunkt ét forbrugssted. Dette fremgår af Evidas gældende regler for gasdistribution, som er godkendt af Forsyningstilsynet. Evida anvender begrebet målersted.
Ansvaret for etablering og drift af målepunkter, der muliggør udnyttelse af retten efter det foreslåede stk. 2, påhviler forbrugeren eller dennes operatør.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 3, stk. 1
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 43
Efter den gældende § 7 a, stk. 1, i gasforsyningsloven, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler for at sikre grundlæggende forbrugerrettigheder i aftaler med gasleverandører og distributionsselskaber. Bemyndigelsen er uddybet i stk. 2, nr. 1, som specificerer, at reglerne kan omfatte blandt andet krav til kontrakters indhold, varsling af ændringer, opsigelse, betalingsmetoder og gebyrer for leverandørskift.
Det foreslås, at der i § 7 a, stk. 2, nr. 1, efter »betalingsmetoder,« indsættes »fælles terminologi i kontrakter og resumé af de vigtigste kontraktbetingelser, oplysninger om leverandørskift i brugervenligt format, kollektive skifteordninger,«.
Med den foreslåede ændring udvides bemyndigelsen i § 7 a, stk. 2, nr. 1, til også at omfatte fastsættelse af regler om fælles terminologi i kontrakter og resumé af de vigtigste kontraktbetingelser, oplysninger om leverandørskift i brugervenligt format, kollektive skifteordninger.
Den foreslåede ændring vil medføre en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen på gasmarkedet ved at implementere nye krav fra gasdirektivet. Indførelsen af fælles terminologi og et resumé af de vigtigste kontraktbetingelser har til formål at gøre aftaler mere gennemskuelige og lette for forbrugerne at sammenligne tilbud fra forskellige leverandører. Kravet om brugervenlig formatering af oplysninger om leverandørskifte skal gøre processen mere overskuelig og tilgængelig. Endelig vil bemyndigelsen skabe rammerne for at kunne fastsætte regler for kollektive skifteordningers grundlag for, at forbrugere kan gå sammen om at opnå bedre vilkår, hvilket fremmer konkurrencen på markedet. Ændringen giver ministeren den nødvendige bemyndigelse til at sikre, at disse nye forbrugerrettigheder bliver gennemført.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 11 og 12.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 44
Efter den gældende § 7 b i gasforsyningsloven kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler, der forpligter gasleverandører til at give forbrugerne faktureringsoplysninger og adgang til forbrugsdata. Det følger ligeledes af gasforsyningslovens § 42 a, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om oplysninger ved fakturering. De gældende krav er uddybet i bekendtgørelse nr. 209 af 7. marts 2023 om gasselskabernes fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser, som fastsætter regler for bl.a. fakturaens indhold, frekvens og adgang til data.
Ifølge gasforsyningslovens § 49, stk. 1, nr. 6, kan den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, straffes med bøde.
Loven indeholder ikke specifikke krav om, at forbrugerne skal oplyses om sammensætningen af energikilder i den leverede gas. Den nuværende regulering fokuserer primært på forbrugerens ret til at modtage oplysninger om eget forbrug og fakturering, men stiller ikke krav om gennemsigtighed i forhold til gassens oprindelse og miljøpåvirkning.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 7 b, stk. 1. Efter den foreslåede bestemmelse skal forbrugere modtage oplysninger om anvendelsen af energikilder i den leverede gas i det seneste år. Når det kan påvises, at oplysninger, der er givet i medfør af 1. pkt. og regler, der er fastsat efter stk. 2, er urigtige eller vildledende, kan klima-, energi- og forsyningsministeren påbyde den, der har udarbejdet oplysningerne, at berigtige forholdene.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der har udarbejdet oplysningerne, kan påbydes at berigtige oplysninger, hvis det påvises, at oplysninger, som skal gives efter regler fastsat i medfør af stk. 2, er urigtige eller vildledende. Bestemmelsen skal sikre, at mærkningsordningens oplysninger er korrekte og troværdige for forbrugerne.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil manglende efterlevelse af påbud efter loven straffes med bøde, jf. gasforsyningslovens § 49, stk. 6.
Efter det foreslåede stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om stk. 1, 1. pkt., herunder at forbrugere skal modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og at forbrugere skal have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved henvisning til eksisterende, offentligt tilgængelige kilder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at forbrugere skal modtage oplysninger om anvendelsen af energikilder i den leverede gas i det seneste år. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at forbrugere skal modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og at forbrugere skal have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved henvisning til eksisterende, offentligt tilgængelige kilder.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne medføre øgede krav om gennemsigtighed for at styrke forbrugernes bevidsthed om deres energiforbrug og dets miljømæssige konsekvenser.
Efter det foreslåede stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at oplysninger om andelen af gas fra vedvarende gas og kulstoffattig gas som nævnt i stk. 2 skal meddeles af gasleverandøren for den enkelte levering eller på anden måde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre at, ministeren vil kunne fastsætte regler om, at gasforbrugere skal modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne i den gas, leverandøren har leveret det seneste år. Opgørelsen vil typisk skulle indeholde oplysninger om andelen af vedvarende gas (f.eks. biogas) og kulstoffattig gas i den samlede gasblanding.
Efter det foreslåede vil ministeren endvidere kunne fastsætte regler om, at forbrugere skal have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af de anvendte energikilder. Gasdirektivet kræver, at der som minimum oplyses om CO2-emissioner. For at undgå unødige administrative byrder for gasleverandørerne, lægger bestemmelsen op til, at oplysningerne kan stilles til rådighed ved at henvise til eksisterende, offentligt tilgængelige kilder, f.eks. på en hjemmeside eller i en offentliggjort rapport.
Bemyndigelsen forventes udnyttet til at fastsætte regler ved bekendtgørelse, der nærmere fastlægger kravene til oplysningernes format, indhold og den måde, hvorpå de skal stilles til rådighed for gasforbrugerne. Som led i dette foreslås det, at opgørelsen struktureres på samme måde, som det kendes fra elområdet, om en generel deklaration, hvor Energinet redegør enten i tekst eller ved grafik, for restenergimikset, og en individuel deklaration, hvor gasleverandøren gør rede for indholdet af gasleverancen på produktniveau.
Med den foreslåede bestemmelse, kan klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere fastsætte regler om, at oplysninger om andelen af gas fra vedvarende gas og kulstoffattig gas som nævnt i stk. 2 skal meddeles af gasleverandøren for den enkelte levering eller på anden måde.
Den foreslåede bemyndigelse vil give en fleksibel ramme, der gør det muligt at tilpasse oplysningspligten til den teknologiske udvikling og markedets behov.
Den foreslåede bemyndigelse vil f.eks. kunne anvendes til at fastsætte regler om, at en gasleverandør, der tilbyder et specifikt grønt gasprodukt, skal kunne oplyse om dette ved den enkelte levering eller på forbrugerens løbende regninger, frem for blot i en årlig opgørelse. Dette giver mulighed for mere dynamisk og målrettet kommunikation, som kan understøtte forbrugernes incitament til at vælge mere klimavenlige gasprodukter.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 16 og Bilag I.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 45
(Til § 7 e)
Danmark har et fuldt liberaliseret detailmarked for gas. Gasleverandørerne kan således selv fastsætte den pris, til hvilken de leverer gas til kunderne.
Gasforsyningsloven følger dermed udgangspunktet i gasdirektivets artikel 4, stk. 1, om markedsbaserede forsyningspriser. Der findes ganske få undtagelser til dette udgangspunkt, bl.a. det såkaldte leveringspligtprodukt i gasforsyningslovens § 39 c og d. Der findes ikke i den gældende gasforsyningslov bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om fastsættelsen af priser for gaslevering.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 e . Efter den foreslåede bestemmelse, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om fastsættelsen af priser for gaslevering af metangas i tilfælde af gaspriskrise.
Bestemmelsen skal give mulighed for at sikre danske gaskunder i tilfælde af ekstreme prisudsving ved fastsættelse af priser for levering af metangas.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan fastsættes regler om fastsættelsen af priser for gaslevering til husholdningsforbrugere, små- og mellemstore virksomheder og væsentlige sociale tjenester som defineret i artikel 2, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden i tilfælde af at Rådet har erklæret en naturgaspriskrise i overensstemmelse med gasdirektivets artikel 5.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministerens hjemmel til at fastsætte regler om fastsættelsen af priser for gaslevering afgrænses af markedsdirektivets bestemmelser i artikel 5, og derfor kun i helt særlige situationer.
Det er fortsat hensigten, at gasmarkedets grundlæggende prismekanismer bør opretholdes, også i tilfælde af kraftige stigninger i detailpriserne på gas. I tilfælde af at en gaspriskrise erklæres, bør der som udgangspunkt gøres brug af støtteordninger til erhvervslivet og husholdninger i stedet for offentlige indgreb i prisfastsættelsen som følge af regulerede prise i andre EU-lande.
Erklæring af en regional eller EU-dækkende gaspriskrise vil kunne få betydning for dansk konkurrenceevne, da regulerede priser i andre EU-lande kan virke konkurrenceforvridende for danske virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil således give mulighed for hurtigt at kunne reagere i tilfælde af, at det viser sig nødvendigt.
Den foreslåede bestemmelse forventes at medføre, at en eventuel støtteudmøntning vil kunne administreres af Evida i forbindelse med fakturering af transportydelsen, og at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler herom.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 7 f)
Der findes ikke en definition af sårbare gaskunder i gasforsyningsloven. Det skyldes, at Danmark historisk set har holdt energipolitik og socialpolitik adskilt.
Den gældende gasforsyningslov indeholder ikke en definition af sårbare gaskunder eller en hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om denne kundegruppe. Loven indeholder generelle forbrugerbeskyttelsesregler, herunder bestemmelser om forbrugeres ret til en kontrakt, faktureringsoplysninger og regler for afbrydelse af gasforsyningen for husholdningsforbrugere. Disse regler gælder for alle forbrugere og tager ikke specifikt højde for de særlige udfordringer, som sårbare kunder kan stå over for. Der eksisterer således ikke i dag et særskilt retsgrundlag for at målrette beskyttelsesforanstaltninger mod en specifikt defineret gruppe af sårbare gaskunder.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 f . Efter den foreslåede bestemmelse kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om hvem, der skal anses som sårbare gaskunder, samt aktiviteter og tiltag, hvorved sårbare gaskunder prioriteres.
Gasdirektivet stiller krav om, at hver medlemsstat fastsætter en definition af sårbare kunder. Definitionen vil skulle anvendes i forbindelse med gennemførelsen af en række valgfri og obligatoriske beskyttende foranstaltninger, som er målrettet denne gruppe, såsom foranstaltninger der skal forhindre afbrydelse af forsyningen til sårbare kunder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en definition af sårbare kunder og regler om en række beskyttende foranstaltninger, som er målrettet denne gruppe.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gruppen af sårbare kunder kan håndteres administrativt hensigtsmæssigt.
Sårbare kunder skal i denne sammenhæng forstås som en delmængde af husholdningsforbrugere og kun denne kundetype, dvs. kunder eller forbrugere, som køber metangas til eget forbrug og hovedsageligt husholdningsforbrug, jf. gasforsyningslovens § 6, stk. 1, nr. 8 og 15.
Hermed forstås husholdningsforbrugere, som anvender gas til opvarmningsformål, såsom rumvarme og varmt brugsvand, og ikke husholdningsforbrugere, som alene anvender gas fra metangassystemet til et gaskomfur eller andre anvendelsesformål.
Bemyndigelsen vil for det første blive anvendt til at udstede regler, der fastlægger en klar definition af, hvem der skal betragtes som en sårbar gaskunde. Definitionen vil kunne baseres på forskellige kriterier, såsom økonomiske forhold, helbredstilstand, alder eller andre faktorer, der kan medføre en forhøjet risiko for energifattigdom eller alvorlige konsekvenser ved afbrydelse af forsyningen.
For det andet vil bemyndigelsen give ministeren mulighed for at fastsætte regler om konkrete aktiviteter og tiltag til beskyttelse af sårbare kunder. Dette kan eksempelvis omfatte indførelse af skærpede procedurer forud for en eventuel afbrydelse af gasforsyningen, krav til gasleverandører om at tilbyde særlige betalingsordninger eller et midlertidigt forbud mod afbrydelse i kritiske perioder, f.eks. i vinterhalvåret. Ved at udforme reglerne i en bekendtgørelse opnås den nødvendige fleksibilitet til løbende at kunne tilpasse definitionen og beskyttelsesforanstaltningerne til samfundsudviklingen og udviklingen på energimarkederne. Med forslaget skabes der således et klart og målrettet retsgrundlag for at beskytte de mest udsatte gaskunder.
Aktiviteter og tiltag skal forstås bredt, og klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om teknisk bistand, såsom telefon- eller internet-hotlines, rådgiverbesøg, kontaktpunkter og lignende. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om forbruger- og informationsaktiviteter, herunder f.eks. informationskampagner via tv og internet, fysisk materiale, der oplyser om fordelene ved energieffektivitet, offentliggørelse af data om energiforbrug, energikilder og energieffektivitet eller krav til detaljeret information om energiregninger. Ministeren kan også fastsætte aktiviteter om støttefinansiering og andre finansielle redskaber, herunder offentligt tilskud til husholdninger til gennemførelse af energieffektiviseringsforanstaltninger, offentlige garantiordninger, der reducerer risikoen for finansielle institutioner ved at yde lån til energieffektivitetsprojekter, samt støtte til pilotprojekter, der tester og demonstrerer nye løsninger inden for energieffektivitet.
Bestemmelsen vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 26 og 28.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 7 g)
Gasforsyningsloven indeholder ikke en bestemmelse om intelligente målersystemer. Udbredelsen af såkaldte intelligente målersystemer, dvs. målersystemer, som er i stand til at sende og modtage information for såvel det metanbaserede system og brintsystemet, er ikke reguleret i dansk ret.
Der eksisterer time-aflæste målersystemer for det metanbaserede system for kunder, som har et årligt forbrug på 300.000 kubikmeter eller derover. Udbredelsen af denne målertype er ikke reguleret ved lov, men følger af Evidas distributionsbetingelser.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 g . Efter det foreslåedestk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om indførelsen og udbredelsen af intelligente målersystemer fordelt på metangassystemet og brintsystemet, herunder om at indførelsen og udbredelsen af intelligente målersystemer skal ske på baggrund af en cost-benefit-analyse, som foretages for forskellige kategorier af kunder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en eventuel beslutning om en systematisk udrulning af intelligente målersystemer skal træffes på baggrund af en samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse. Analysen skal vurdere de langsigtede omkostninger og fordele for markedet og de enkelte forbrugere ved en udrulning.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at ministeren kan udstede en bekendtgørelse, der fastsætter rammerne for det videre arbejde med resultaterne af cost-benefit-analysen, og derigennem træffe beslutning om, hvilke kundekategorier skal omfattes af udrulningen.
Det forventes endvidere, at indførelsen af intelligente målersystemer alene omfatter fremtidige installationer, og at der tages højde for ældre intelligente målersystemer, som allerede er installeret eller for projekter påbegyndt forud for 4. august 2024.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om overgangstilfælde.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 17 og 18.
Efter det foreslåede stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om funktionskrav og tekniske krav til intelligente målersystemer.
Direktivet opstiller en række minimumskrav til målersystemernes funktionalitet.
Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til at fastsætte specifikke krav til målerne for metangassystemet. Det kan f.eks. omfatte krav om, at målerne skal kunne levere data om faktisk forbrug i næsten realtid, understøtte fjernaflæsning, sikre databeskyttelse og sammenhæng på tværs af systemer samt give forbrugerne let adgang til egne data. Udmøntningen af bemyndigelsen skal sikre, at forbrugerne får et reelt redskab til at overvåge og styre deres energiforbrug og at målerne understøtter et effektivt og velfungerende energimarked.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 17, stk. 3 og 19.
Efter det foreslåede stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om retten til at få installeret en intelligent måler, hvis intelligente målere ikke indføres systematisk.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvordan individuelle forbrugere, der ønsker fordelene ved en intelligent måler, kan få adgang til teknologien, selvom en bred udrulning ikke vurderes at være samfundsøkonomisk rentabel. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler for denne rettighed, herunder vilkår for installation og eventuel fordeling af omkostninger, således at betingelserne er rimelige og gennemskuelige for forbrugeren.
Der er ikke tiltænkt en overførelse af beføjelser fra erhvervsministeren til klima-, energi- og forsyningsministeren i forhold til at fastsætte regler om anvendelse og tilgængeliggørelsen af målersystemer, herunder disse systemers nøjagtighed og overensstemmelse med øvrige mærkningsordninger.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 20.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 7 h)
Efter gældende ret er klima-, energi- og forsyningsministeren ikke bemyndiget til at fastsætte detaljerede regler for den nye aktørtype "aktive kunder".
Der kendes ligeledes i dag ikke eksempler på aktive kunder i Danmark, der sælger deres egenproduceret biometan via metangassystemet, da kunden primært skal være forbruger, jf. den foreslåede definition af ”aktiv kunde”.
Da det er en betingelse i direktivets artikel 15, at den aktive kunde skal sælge sin egenproducerede vedvarende metangas via metangassystemet, vil der være tale om biometan, dvs. biogas, der er opgraderet, så det opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i metangassystemet.
De virksomheder, der i dag producerer biometan, er energiproducenter, og har biometan som deres primære aktivitet, og falder derfor uden for definitionen af en ”aktiv kunde”. De landmænd, der f.eks. har biogasproduktion som en sideaktivitet, vil normalvis have udskilt biometanproduktionen i særskilt selskab, hvorfor det også i de tilfælde som udgangspunkt vil udgøre selskabets primære aktivitet, og ellers vil der være tale om egetforbrug af rå biogas.
Det foreslås at der indsættes en ny § 7 h . Efter den foreslåede bestemmelse kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om aktive kunder, herunder om individuelle aktive kunder, om grupper af forbrugere, der handler i fællesskab, om hvad der anses for den aktive kundes eget område i forbindelse med egenproduceret biometan, om aktive kunders balanceansvar, og om aktive kunders deltagelse i metangasmarkeder og i fleksibilitets- eller energieffektivitetsordninger.
Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren kunne udmønte en nærmere ramme for aktive kunder og bl.a. fastsætte regler, der præciserer, hvad der udgør en aktiv kundes eget område, herunder regler, der regulerer individuelle aktive kunder og aktive kunder, der handler i fællesskab forskelligt, regler for aktive kunders balanceansvar, og aktive kunders deltagelse i markeder for metangas samt i fleksibilitets- og energieffektivitetsordninger, samt regler for de aktive kunder, der ejer lagerfaciliteter, hvori der lagres biometan.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 15.
Det henvises i øvrigt til bemærkningerne vedr. definitionen af en aktiv kunde, jf. § 1, nr. 8, samt pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 7 i)
Det fremgår af gasforsyningslovens § 18, at der gælder tredjepartsgang til systemet på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår, således at systembrugere mod betaling som det klare udgangspunkt har ret til at få adgang til systemet. Imidlertid er der ikke fastsat begrænsninger for aftalefriheden med hensyn til kontrakters løbetid. Dansk ret indeholder således ingen bestemmelser, der regulerer den maksimale varighed af forsyningskontrakter for metangas.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 i. Efter det foreslåede stk. 1, kan langtidskontrakter om levering af vedvarende gas og kulstoffattig gas indgås, såfremt de bidrager til dekarbonisering.
Dokumentation af dekarbonisering kan f.eks. ske ved oprindelsesgrantier, som dokumenterer, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder.
Med langtidskontrakter forstås gasforsyningskontrakter på mere end ét år.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbuddet i stk. 2 ikke utilsigtet hæmmer markedet for vedvarende og kulstoffattiggas, der bidrager til dekarboniseringen, hvorfor bestemmelsen skaber klarhed over at disse typer af kontakter gerne må indgås.
Efter det foreslåede stk. 2 , må langtidskontrakter om levering af fossil metangas med uformindsket kulstofudledning ikke indgås med en varighed, der strækker sig ud over udgangen af den 31. december 2049.
Formålet med bestemmelsen er at understøtte dekarbonisering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kan indgås langtidskontrakter om levering af fossil metangas med uformindsket kulstofudledning, hvis kontraktens løbetid strække sig ud over den 31. december 2049.
Forbuddet omfatter alene kontraktens løbetid og indebærer ikke et krav om opsigelse af eksisterende kontrakter, der er indgået før bestemmelsens ikrafttræden.
Bestemmelsen retter sig mod langtidskontrakter om levering af fossil metangas. Dette betyder, at bestemmelsen omfatter kontrakter vedrørende køb af gas, men ikke kontrakter vedrørende transport af gas, idet køb af gas og transport af gas er to forskellige ydelser. Forbuddet mod langtidskontrakter efter 2049 vil således gælde levering af gas og LNG, men ikke transport af gas. Det vil eksempelvis betyde, at kontrakter om transport af metangas i Baltic Pipe fra Norge til Polen ikke er omfattet af forbuddet.
Det foreslåede vil medføre, at indgåelse af forsyningskontrakter for metan, herunder deres maksimale varighed, reguleres.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 31, stk. 3.
Efter det foreslåedestk. 3, fører Forsyningstilsynet tilsyn med, at langtidskontrakter som nævnt i stk. 2 ikke indgås med en længere varighed end tilladt.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 78, stk. 1, litra s.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 46
Det fremgår af § 9, stk. 2, at transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres, systemoperatørers og distributions-, lager- og forsyningsselskabers øvrige omkostninger påhviler de systembrugere, der modtager selskabets ydelser, og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at ændre »lager- og forsyningsselskabers« til »lager-, terminal- og forsyningsselskabers«.
Den foreslåede ændring medfører en tydeliggørelse af sondringen mellem metangas og brint, og medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 47
Det følger af gasforsyningslovens § 10, stk. 1, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevilling. Bestemmelsen indeholder således en udtømmende oplistning af de gasinfrastrukturaktiviteter, der kræver en forudgående tilladelse fra myndighederne for at kunne blive udført lovligt, dog med undtagelse af virksomhed, der varetages af Energinet eller Energinets helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der udøves uden bevilling, jf. gasforsyningslovens § 10, stk. 3. Efter gasforsyningsloven § 49, stk. 1, nr. 1, straffes den, der driver distributions-, transmissions-, lager- og LNG-virksomhed efter § 10 uden bevilling med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
Det foreslås i § 10, stk. 1, § 30, stk. 2, og§ 49, stk. 1, nr. 1, at ændre »lager- og LNG-virksomhed« til »lager-, LNG- og brintterminalvirksomhed«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at brintterminalvirksomhed tilføjes til oplistningen af bevillingspligtig virksomhed i gasforsyningslovens § 10, stk. 1. Ændringen vil medføre, at etablering og drift af brintterminalvirksomhed fremover vil kræve en bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren på lige fod med de øvrige typer af gassystemer, der er oplistet i bestemmelsen.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 73.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 48
Efter gasforsyningslovens § 10, stk. 1 og 2, kan transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed, herunder virksomhed i klynger, kun udøves efter bevilling, som meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren. Virksomhed, der varetages af Energinet eller Energinets helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, udøves dog uden bevilling, jf. gasforsyningslovens § 10, stk. 3. Gasforsyningslovens § 10, stk. 4, giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om betaling for myndighedsbehandling.
Loven indeholder dog ikke i dag en specifik bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om selve tilladelsesprocessen for de bevillingspligtige aktiviteter, herunder om tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling eller udpegning af et specifikt kontaktpunkt for ansøgere vedrørende gasinfrastruktur.
Etablering af den type anlæg og infrastruktur, der er omfattet af § 10, stk. 1, kræver ud over selve bevillingen typisk godkendelser efter anden lovgivning, såsom planloven, miljøvurderingsloven, naturbeskyttelsesloven og byggeloven, og involverer ofte flere forskellige myndigheder. Energistyrelsen er udpeget som et kontaktpunkt for VE-projekter, der vejleder om godkendelsesprocesser for bl.a. biogas- og brintproduktion, og forvaltningslovens almindelige vejledningspligt gælder for ansøgninger efter gasforsyningsloven.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 10, stk. 5. Efter den foreslåede bestemmelse kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om tilladelsesprocessen for etablering og drift af metangaslagerfaciliteter, LNG-terminaler, brinttransmissionsnet, brintdistributionsnet, brintlagerfaciliteter og brintterminaler, herunder regler om tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling og udpegning af et kontaktpunkt, der vejleder ansøgere om processen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne udstede regler, der strømliner og effektiviserer processerne, herunder ved at fastsætte bindende tidsfrister for myndighedernes samlede sagsbehandling i overensstemmelse med direktivets krav om en maksimal sagsbehandlingstid på to år med mulighed for ét års forlængelse under særlige omstændigheder og under hensyntagen til de i direktivet nævnte muligheder for at sætte fristen i bero.
Den foreslåede bemyndigelse vil give ministeren mulighed for formelt at kunne udpege et kontaktpunkt, der kan vejlede ansøgere om hele tilladelsesprocessen på tværs af relevant lovgivning og involverede myndigheder i tråd med direktivets formål om at mindske kompleksitet og øge gennemsigtighed og effektivitet.
Den foreslåede bemyndigelse vil give fleksibilitet til, at reglerne administrativt kan tilpasses den strukturelle udvikling og praktiske erfaringer samt koordineres med relevant ressortlovgivning, navnlig på miljøområdet.
Anvendelsesområdet for regler udstedt i medfør af bemyndigelsen er afgrænset i overensstemmelse med direktivets artikel 8, således at det omfatter metangaslagerfaciliteter og LNG-terminaler samt brinttransmissionsnet, brintdistributionsnet, brintlagerfaciliteter og brintterminaler, der kræver bevilling efter § 10, stk. 1, men undtager aktiviteter varetaget af Energinet (som ikke kræver bevilling) og anlæg omfattet af VE III-direktivets regler om tilladelser, såsom biogasanlæg, herunder opgraderingsanlæg til biometan.
Det bemærkes endvidere, at brintproduktionsanlæg (elektrolyseanlæg) ikke er omfattet af bevillingskravet i § 10, stk. 1, og derfor falder uden for anvendelsesområdet for den foreslåede bemyndigelse, selvom de nævnes i direktivets artikel 8. Den nye bemyndigelse ændrer ikke på den eksisterende bemyndigelse i § 10, stk. 4, til at fastsætte regler om betaling for myndighedsbehandlingen.
Med den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 5, vil klima-, energi-, og forsyningsministeren endvidere kunne fastsætte regler om en række generelle myndighedsforpligtelser i overensstemmelse med gasdirektivets krav. Der er tale om forpligtelser, som ikke kræver hjemmel i lov for at kunne gennemføres. Således stiller gasdirektivet f.eks. krav om offentliggørelse af kriterier og procedurer for bevillinger, hvilket kan udmøntes som led i god forvaltningsskik, herunder at der tages højde for projektets betydning for de indre markeder for metangas og brint, hvilket er et generelt hensyn i forhold til behovsvurderingen ved godkendelse af ny infrastruktur. At godkendelser skal gives på objektive og ikkediskriminerende kriterier følger desuden af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Princippet om energieffektivitet først er indført generelt for gasforsyningen. Ligeledes er myndighedsforpligtelsen om afrapportering til Europa-Kommissionen om begrundelsen for afslag på bevillinger ikke noget, der kræver hjemmel i lov.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 8.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 49
Det følger af gasforsyningslovens § 10 a, 1. pkt., at bl.a. lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsyningsområdet i fornødent omfang. Efter § 18, stk. 3, kan bl.a. lager- og LNG-selskaber nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1. Efter § § 45 a, stk. 1, skal bl.a. lager- og LNG-selskaber meddele andre transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og oplagring af gas kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system. Efter § 45 a, stk. 2, skal bl.a. lager- og LNG-selskaber give systembrugerne de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet. Efter § 45 b, stk. 1, skal gasleverandører sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med bl.a. lager- og LNG-selskaber om levering af gas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver. Efter § 46, stk. 1, skal bl.a. lager- og LNG-selskaber behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager under udøvelsen af deres virksomhed, fortroligt og forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde. Efter § 46, stk. 3, 1. pkt., må bl.a. lager- og LNG-selskaber ikke i forbindelse med det pågældende selskabs eller tilknyttede eller associerede selskabers køb og salg af gas misbruge oplysninger, som de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.
Det foreslås i § 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, to steder i§ 45 a, stk. 1, i§ 45 a, stk. 2, § 45 b, stk. 1, og§ 46, stk. 1 og3, 1. pkt., at ændre »lager- og LNG-selskaber« til »lager-, LNG- og brintterminalselskaber«.
Den foreslåede ændring medfører, at brintterminalselskaber omfattes af den række af selskaber, der er omfattet af forpligtelserne efter gasforsyningslovens i § 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, to steder i § 45 a, stk. 1, i § 45 a, stk. 2, § 45 b, stk. 1, og § 46, stk. 1 og 3, 1. pkt.
Det foreslåede vil endvidere medføre en tydeliggørelse af sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet, dels en gennemførelse af gasdirektivets definitioner.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 50, stk. 1, litra a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 50
Det følger af gasforsyningslovens § 10 a, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber skal vedligeholde og om- og udbygge systemet i forsyningsområdet i fornødent omfang. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Det foreslås, at der i § 10 a, 1. pkt., efter »omfang« indsættes », jf. dog § 18, stk. 7«.
Det foreslåede vil medføre, at selskabernes forpligtelse efter § 10 a modificeres således, at nødvendige udbygninger skal foretages, såfremt dette er rentabelt eller en potentiel kunde er villig til at betale for dem, jf. dog § 19, vedrørende nedlukning for så vidt angår metangassystemet.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 38, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 51
Efter gasforsyningslovens § 10 a, 1. pkt., skal transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholde og om- og udbygge systemet i forsyningsområdet i fornødent omfang. 2. pkt. bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler herom.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 10 a, 2. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse skal opgaver i brintsystemet efter 1. pkt., udføres i tæt samarbejde med tilkoblede og tilstødende transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og distributionsselskaber med henblik på at optimere samplaceringen af produktionen og anvendelsen af brint på grundlag af en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7.
Den foreslåede ordning vil medføre, at opgaver inden for brintsystemet vil skulle udføres i tæt samarbejde med tilkoblede og tilstødende transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og distributionsselskaber med henblik på at optimere samplaceringen af produktionen og anvendelsen af brint på grundlag af en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 5. Formålet er at gennemføre artikel 50, stk. 1, litra a, i gasdirektivet.
Det foreslåede vil helt eller delvist gennemføre gasdirektivets artikel 50, stk. 1, litra.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 52
Efter gasforsyningslovens § 10 a, 2. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om forpligtelsen i 1. pkt., hvorefter transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsyningsområdet i fornødent omfang.
Det foreslås i § 10 a, 2. pkt., der bliver til 3. pkt., at ændre »herom« til »om vedligeholdelses-, om- og udbygningspligten efter 1. pkt. og samarbejdspligten efter 2. pkt«.
Den foreslåede ordning vil medføre, at ministeren efter 2. pkt., der bliver 3. pkt., vil kunne fastsætte nærmere regler om både den eksisterende og nye indsættelse i § 10 a. For den foreslåede 2. pkt. vil det bl.a. medføre, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om samarbejdet med tilkoblede og tilstødende transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og distributionsselskaber.
Det foreslåede vil helt eller delvist gennemføre gasdirektivets artikel 50, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 53
Efter gasforsyningslovens § 10 c, stk. 5, træffer Forsyningstilsynet afgørelse om certificering senest fire måneder efter modtagelse af en ansøgning eller en underretning eller efter datoen for Europa-Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt, hvis Forsyningstilsynet ikke har truffet udtrykkelig afgørelse herom. Forsyningstilsynets udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får dog først virkning efter, at Forsyningstilsynet har underrettet Europa-Kommissionen, jf. § 10 c, stk. 6.
Det foreslås i § 10 c, stk. 5, 1. pkt., at ændre »4 måneder« til »100 arbejdsdage«.
Det foreslåede vil medføre, at fristen for rettidig afgørelse om certificering bliver senest efter 100 arbejdsdage, enten efter modtagelse af en ansøgning eller en underretning eller efter datoen for Europa-Kommissionens anmodning.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 71, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 54
Efter gasforsyningslovens § 10, stk. 1, skal Forsyningstilsynet efter forudgående ansøgning certificere transmissionsselskaber, hvis de opfylder kravene om ejermæssig adskillelse i § 10 b.
Efter gasforsyningslovens § 10 c, stk. 6, 2. pkt., skal Forsyningstilsynet straks tilsende Europa-Kommissionen en underretning om sin afgørelse om certificering sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen, hvorefter Europa-Kommissionen handler i overensstemmelse med den relevante procedure fastsat i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordningen om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.
I Danmark er Energinet certificeret som transmissionssystemoperatør.
Det foreslås i § 10 c, stk. 6, 2. pkt., at ændre »artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet« til »artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.
Der er tale om en konsekvensændring. Gasforordningen (forordning nr. 2024/1789) indeholder et kapitel om certificering af transmissionssystemoperatører, hvor artikel 14 viderefører de procedurer for certificering af transmissionssystemoperatører, som var fastsat i artikel 3 i den tidligere, nu ophævede gasforordning (forordning nr. 715/2009).
Ændringen har ingen materiel indflydelse på de krav til ejermæssig adskillelse, som transmissionsselskaberne skal opfylde for at opnå certificering i henhold til gasforsyningslovens §10 b, eller på Forsyningstilsynets beføjelser og pligter til at træffe selve certificeringsafgørelsen, jf. §10 c, stk. 1-5.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 14.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 55
Før § 10 d anvendes overskriften »Certificering af gaslagersystemoperatører«.
Det foreslås, at overskriften før § 10 d nyaffattes. Efter det foreslåede anvendes overskriften »Certificering af gaslagersystemoperatører«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises således til § 1, nr. 18, vedrørende definitionen af begrebet »gaslagersystemoperatør«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 56
Efter gasforsyningslovens § 6, nr. 21, er en lagersystemoperatør defineret som enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring af metanbaseret gas, og som er ansvarlig for driften af en metanbaseret gaslagerfacilitet.
Efter gasforsyningslovens § 10 d, stk. 1 og 2, er Forsyningstilsynet den certificerende myndighed for lagersystemoperatører i Danmark. Forsyningstilsynet certificerer lagersystemoperatører i henhold til artikel 15 i gasforordningen.
Det foreslås i § 10 d, stk. 1 og2, at ændre »lagersystemoperatører« til »gaslagersystemoperatører i metangassystemet«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer vedr. definitioner i lovforslagets § 1, nr. 27, hvorefter § 6, nr. 21 ophæves, jf. samtidig lovforslagets § 1, nr. 18 vedrørende »gaslagersystemoperatør«, der defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring af gas, og som er ansvarlig for driften af et gaslager.
Der alene tale om en sproglig omformulering som følge af de foreslåede ændringer af definitionerne vedrørende lagervirksomhed.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet en ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 57
De nuværende danske regler om selskabsstruktur i gassektoren fremgår primært af gasforsyningsloven og lov om Energinet. Det danske gastransmissionssystem er ejet af den danske stat ved Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed, der er oprettet ved lov om Energinet.
Lov om Energinet fastlægger de selskabsretlige rammer for Energinet. Energinet ejer og varetager driften af både el- og gastransmissionssystemet i Danmark. Loven afspejler et politisk valg om at samle ansvaret for den kritiske energiinfrastruktur i én virksomhed med henblik på at udnytte synergier. For at sikre transparens og undgå krydssubsidiering mellem el- og gassektoren stiller loven krav om fuld regnskabsmæssig adskillelse af de to aktivitetsområder. Energinets nuværende ejerskabsmæssig organisering er baseret på en ejerskabsmæssig adskillelse af monopolaktiviteter fra konkurrenceudsatte aktiviteter i form af produktion og handel. Monopolaktiviteter vedrørende transmission af gas varetages af selskaber inden for Energinets koncern. Produktion og handel med gas varetages af kommercielle selskaber, og ikke af Energinet. Energinets aktiviteter på el og på gas er placeret hos tre koncerninterne datterselskaber: Energinet Eltransmission A/S, Energinet Gastransmission A/S og Energinet Systemansvar A/S. Disse selskaber ejer, driver og vedligeholder infrastrukturen, men det overordnende ejerskab af aktiverne (el- og gasinfrastrukturen) er hos moderselskabet Energinet SOV.
Energinet er ansvarlig for at drive og vedligeholde transmissionssystemet. Energinet er oprettet ved lov og har derfor ikke en bevilling. Efter § 2 stk. 5, i lov om Energinet skal Energinets aktiviteter, som ligger uden for de i stk. 2 angivne, udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Efter § 10 b, § 28 a og § 28 b i gasforsyningsloven gælder der et krav om ejermæssig og ledelsesmæssig adskillelse. Disse regler har historisk haft til formål at sikre en vertikal adskillelse, dvs. en adskillelse af monopol-aktiviteterne (transmission og distribution) fra de konkurrenceudsatte aktiviteter (produktion og handel). Gasforsyningslovens bestemmelser fastsætter, at den, der direkte eller indirekte udøver kontrol over transmissionssystemet ikke samtidig må udøve kontrol over et gasproduktions-, gasforsynings, elproduktions- eller elhandelsselskab.
Ud over de nævnte krav gælder et krav om regnskabsmæssig adskillelse, hvilket indebærer, at gasselskaber i deres interne regnskabsføring skal føre separate regnskaber for hver af deres bevillingspligtige aktiviteter. Samme krav gælder for Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber, jf. § 12 i lov om Energinet. Formålet er at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning.
Loven indeholder dog ikke specifikke regler om horisontal adskillelse, dvs. adskillelse mellem driften af forskellige energisystemer (gassystemet, elsystemet og brintnettet) inden for samme koncern.
Det foreslås, at der efter § 10 d, før overskriften før § 11, indsættes overskriften »Horisontal adskillelse af brintaktiviteter«, og en ny § 10 e .
Efter det foreslåede stk. 1, skal transmissionsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører i brintsystemet, der er en del af en virksomhed, som varetager transmission eller distribution af metangas eller elektricitet, udøve brintaktiviteter i et selvstændigt datterselskab.
Formålet med bestemmelsen er, at sikre gennemsigtighed med hensyn til finansiering og anvendelse af tariffer for adgang for at beskytte gasforbrugere imod krydssubsidiering mellem gas- og brintbrugere. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energinets datterselskab, Energinet Brint A/S (Brint-TSO), vil skulle varetage transmissionsoperatørens opgaver på brintområdet. Det vil således betyde, at alle opgaver angående brinttransmissionssystem skal være placeret i dette selskab.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 69, stk. 1.
Efter det foreslåede stk. 2, kan Klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning meddele dispensation til transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører i brintsystemet fra kravet i stk. 1, jf. dog stk. 5. En dispensation kan kun meddeles, hvis 1) ansøger har udarbejdet en positiv cost-benefit-analyse, som er offentlig tilgængelig, og 2) Forsyningstilsynet vurderer, at en dispensation ikke vil have en negativ indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, tariffer og grænseoverskridende handel.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsmisteren kun vil kunne meddele dispensation, hvis den regulerende myndigheds vurdering er positiv.
Det bemærkes, at gasdirektivets ikke udpeger en bestemt aktør til at udarbejde cost-benefit-analysen. Spørgsmålet er dog afklaret med Europa-Kommissionen, som bekræfter, at artikel 69, når den læses sammen med præambelbetragtning 82, overlader det til medlemsstaterne at beslutte, hvem der skal udarbejde cost-benefit-analysen. På den baggrund vurderes det, at analysen ikke bør udarbejdes af den samme myndighed, som efterfølgende skal vurdere, om undtagelsens indvirkning vil være positiv eller negativ.
Det foreslåede vil medføre, at undtagelsesbestemmelserne i gasdirektivets artikel 69 gennemføres, så der gives den nødvendige fleksibilitet til at vælge den selskabsstruktur, der er mest omkostningseffektiv og fremmende for en hurtig og koordineret udbygning af brintinfrastrukturen i Danmark.
Det foreslåede vil desuden medføre, at det er Energinet, som skal udarbejde cost-benefit-analysen, idet det er Energinet, som kan redegøre for synergier ved fælles opgavevaretagelse på brint-, el- og gasområdet. Energinet vil i cost-benefit-analysen eksempelvis kunne redegøre for omkostningsmæssige fordele, samt at undtagelsen ikke vil påføre risiko for krydssubsidiering, manglende gennemsigtighed, nettariffer og grænseoverskridende handel.
Forsyningstilsynet vil skulle foretage en vurdering af Energinets cost-benefit-analyse, herunder om analysen er objektiv og saglig, samt foretage en selvstændig vurdering af undtagelsens indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, nettariffer og grænseoverskridende handel.
Det bemærkes, at kravet alene gælder for brinttransmissionsnetoperatører og det er derfor alene brinttransmissionsnetoperatører og ikke andre koncerninterne søsterselskaber, som kan anmode om undtagelse fra kravet om horisontal adskillelse, herunder fremsender listen om overførsel af aktiver. Det kan derfor være et moderselskab eller et brintselskab, som anmoder om undtagelse fra kravet i § 10 e, stk. 1.
Det bemærkes endvidere, at hvis Forsyningstilsynet, efter en dispensation er meddelt, foretager en ny vurdering - hvilket skal finde sted mindst hvert syvende år eller efter begrundet anmodning fra Europa-Kommissionen - og på grundlag heraf konkluderer, at fortsat anvendelse af dispensationen vil have en negativ indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, nettariffer og grænseoverskridende handel, vil klima-, energi-, og forsyningsministeren skulle tilbagekalde dispensationen.
Bestemmelsen skal give mulighed for at Energinet vil kunne ansøge om en midlertidig undtagelse fra kravet om horisontal adskillelse. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energinet vil kunne placere visse opgaver på brintområdet sammen med el- og gasopgaver. Det betyder, at Energinet Systemansvar A/S, som beskæftiger sig med visse gas- og elrelaterede TSO-opgaver også vil kunne varetage brintrelaterede TSO-opgaver.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 69, stk. 2.
Efter det foreslåede stk. 3 , skal Forsyningstilsynets vurdering efter stk. 2, nr. 2, som minimum inkludere tidsplanen for forventede overførsler af aktiver fra metangassektoren til brintsektoren, herunder konvertering af metangasinfrastruktur til brintinfrastruktur.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 69, stk. 3.
Efter den foreslåede stk. 4 , offentliggør klima-, energi- og forsyningsministeren dispensation meddelt efter stk. 2 og underretter Europa-Kommissionen om en sådan dispensation. Dispensationen skal være ledsaget af Forsyningstilsynets vurdering, jf. stk. 2, nr. 2, samtidig med, at fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger bevares.
Formålet med den foreslåede § 10 e, stk. 4, er at sikre fortroligheden ved offentliggørelse. Kravet om horisontal adskillelse er med til at sikre, at der ikke vil opstå risiko for krydssubsidiering og at metangasforbrugerne ikke vil blive opkrævet tariffer, som vil dække omkostninger knyttet til udvikling af brintinfrastruktur.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 69, stk. 4, 1. afsnit.
Efter det foreslåede stk. 5, offentliggør Forsyningstilsynet sin vurdering af dispensationens indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, nettariffer og grænseoverskridende handel.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 69, stk. 4, 1. afsnit.
Efter det foreslåede stk. 6, skal Forsyningstilsynet efterfølgende, mindst hvert syvende år eller efter begrundet anmodning fra Europa-Kommissionen, offentliggøre en vurdering af dispensationens indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, nettariffer og grænseoverskridende handel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet som tilsynsmyndighed vil skulle sikre, at dispensationens anvendelse ikke vil have en negativ indvirkning på gennemsigtighed og gastariffer. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der regelmæssigt føres tilsyn med dispensationens potentielle indvirkninger på bl.a. gennemsigtighed og krydssubsidiering. Bestemmelsen vil forpligte Forsyningstilsynet, som den nationale regulerende myndighed, til at føre tilsyn med dette. Bestemmelsen har til formål at tilgodese brintvirksomhedernes behov for synergier ved fælles drift af brint, gas og el i den fase, hvor brintinfrastrukturen er under udvikling samt ikke at gå på kompromis med risiko for manglende gennemsigtighed og krydssubsidiering, som kan betyde, at metangasforbrugerne skal betale højere tariffer, som henfører fra udvikling af brintinfrastrukturen.
Efter det foreslåede stk. 7, skal klima-, energi- og forsyningsministeren tilbagekalde en dispensation meddelt efter stk. 2, hvis 1) Forsyningstilsynet på grundlag af en vurdering efter stk. 6 konkluderer, at fortsat anvendelse af dispensationen vil have en negativ indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, tariffer og grænseoverskridende handel, eller 2) klima-, energi- og forsyningsministeren vurderer, at overførslen af aktiver fra gassektoren til brintsektoren er afsluttet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at dispensation vil kunne meddeles midlertidigt og vil skulle trækkes tilbage, når et af kriterierne er opfyldt.
Det bemærkes, at Europa-Kommissionen har bekræftet, at overførsel af aktiver som udgangspunkt ikke omfatter overførsel af finansielle aktiver, men kun overførsel af fysiske aktiver, såsom konvertering af infrastruktur. Der er tale om en påbegyndt konvertering af gasinfrastruktur til brintinfrastruktur. Når konverteringen er afsluttet, vil overførsel af aktiver være afsluttet og ministeren vil skulle trække dispensation tilbage.
Såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at der er negativ indvirkning, vil tilsynet skulle orientere klima-, energi og forsyningsministeren om dette, som derefter vil skulle trække dispensation tilbage. Kravet om at udarbejde en tidsplan for forventet overførsel af aktiver fra gassektoren til brintsektoren skal ophæves, når overførslen af aktiver er afsluttet.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 69, stk. 4, 2. afsnit.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 58
I § 11 a, stk. 1, anvendes begrebet »Distributions- og lagerselskaber«.
Det foreslås i § 11 a, stk. 1, 1. pkt., at ændre »Distributions- og lagerselskaber« til »Distributionsselskaber, som er en del af en vertikal integreret virksomhed, og lagerselskaber«.
Den foreslåede ændring sker for at tydeliggøre gældende ret, idet forpligtelsen alene omfatter de gasdistributionsselskaber, som er en del af vertikal integreret virksomhed. Den foreslåede ændring er alene en konsekvensændring medfører ingen ændring af retstilstanden på området. Der henvises således til § 1, nr. 41, vedrørende definitionen af begrebet »vertikal integreret virksomhed«.
Kravet gælder for distributionsselskaber i metangassystemet og brintnettet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 59
I § 11 b, anvendes begrebet »distributionsselskaber«.
Det foreslås i § 11 b, at ændre »Distributionsselskaber« til »Distributionsselskaber, som er en del af en vertikal integreret virksomhed«.
Den foreslåede ændring sker af hensyn til tydeliggørelse af gældende ret og medfører ingen ændring af retstilstanden på området. Der henvises således til § 1, nr. 41, vedrørende definitionen af begrebet »vertikal integreret virksomhed«.
Kravet gælder for distributionsselskaber i metangassystemet og brintnettet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 60
Gasforsyningsloven indeholder ingen bestemmelser om transmissions-, distributions-, lager-, eller brintnet-, brintlagre- eller brintterminaloperatørers ansvar for at undgå brintudslip eller disse selskabers afrapporteringskrav i forbindelse med brintlækager.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 11 e. Efter det foreslåede stk. 1 , skal transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og brintterminalselskaber i brintsystemet træffe rimelige foranstaltninger, der er til rådighed for at forebygge og minimere brintudslip i forbindelse med deres drift og regelmæssigt foretage en undersøgelse med henblik på brintlækagedetektion og -reparation af alle relevante komponenter under selskabets ansvar.
Det foreslåede vil medføre en pligt for brintinfrastrukturselskaber til at træffe foranstaltninger for at forebygge og minimere brintudslip i rimeligt omfang. Det skal ske i forbindelse med selskabernes drift af brintinfrastruktur. Derudover vil det foreslåede forpligte brintinfrastrukturselskaberne til regelmæssigt at skulle foretage en undersøgelse med henblik på brintlækagedetektion og -reparation af alle relevante komponenter under selskabets ansvar. Undersøgelsen skal foretages i forbindelse med brintinfrastrukturselskabernes drift af deres system, herunder net, og undersøgelsen skal foretages regelmæssigt.
Det foreslåede vil delvist gennemføre artikel 50, stk. 1, litra g.
Efter det foreslåede stk. 2, skal selskaber omfattet af stk. 1, årligt forelægge en rapport om brintlækagedetektion og om nødvendigt et reparations- eller udskiftningsprogram for klima-, energi- og forsyningsministeren og offentliggøre statistiske oplysninger om brintlækagedetektion og -reparation.
Det foreslåede vil medføre, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og brintterminalselskaber i brintsystemet årligt forpligtes til at forelægge en rapport om brintlækagedetektion og om nødvendigt et reparations- eller udskiftningsprogram for klima-, energi- og forsyningsministeren og derved offentliggøre statistiske oplysninger om brintlækagedetektion og -reparation. Formålet er, at lækage fra brintsystemet bør undgås i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først og for at minimere klimapåvirkningen fra brintlækage fra brintsystemet.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 50, stk. 1, litra h.
Efter det foreslåede stk. 3, kan klima-, energi- forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om foranstaltninger og undersøgelser efter stk. 1, samt om afrapportering, reparationsprogram, udskiftningsprogram, statistiske oplysninger, og offentliggørelse efter stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om foranstaltninger og undersøgelser omfattet af stk. 1, herunder for eksempel nærmere regler om de relevante komponenter, der vil være under et selskabs ansvar, således at det i de nærmere regler kan præciseres, hvilke komponenter under et selskabets ansvar, der er omfattet af undersøgelsespligten samt for eksempel nærmere regler, der præciserer de rimelige foranstaltninger selskaberne skal træffe. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om afrapportering, reparationsprogram, udskiftningsprogram, statistiske oplysninger, og offentliggørelse omfattet af stk. 2., herunder for eksempel nærmere regler om hvorledes selskaberne skal afrapportere, de nærmere indhold af rapporten, det nærmere indhold af materialet, der skal offentliggøres, data omfattet af statistiske oplysninger efter stk. 2, kommunikationsmetode, samt nærmere regler om, hvordan offentliggørelse skal ske. Med bemyndigelsen sikres den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse de nærmere regler i takt med teknologiske udviklinger, markedsudvikling og driftsmæssige erfaringer på området eller andre forhold, der giver anledning til justeringer, herunder behov for tilpasning af national regulering ved Europa-Kommissionens udstedelse af retsakter på området.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 50, stk. 1, litra g og h.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 61
Det fremgår af § 12, stk. 1, nr. 1, i gasforsyningsloven, at et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte systembrugere, jf. § 18, stk. 1-3, og andre gasselskaber. Bestemmelsen anvender således verbet »tilslutte« om tilslutning af både systembrugere og andre gasselskaber.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 1, at ændre »jf. § 18, stk. 1-3, og« til »jf. § 18, stk. 1-9, og tilkoble«.
Den foreslåede ændring har til formål at præcisere terminologien, så den stemmer overens med gasdirektivet. Ændringen medfører, at transmissionsselskabet m.v. fortsat skal »tilslutte« systembrugere, mens det fremover skal »tilkoble« andre gasselskaber.
Dette afspejler direktivets terminologi, hvor begrebet »tilkobling« anvendes i forbindelse med transmissionssystemoperatørens forpligtelser vedrørende tilslutning af bl.a. produktionsanlæg for vedvarende gas og kulstoffattig gas i henhold til gasdirektivets artikel 41, samt lagerfaciliteter, LNG-faciliteter, brintterminaler og industrielle kunder i henhold til gasdirektivets artikel 42.
Ved at indføre begrebet »tilkoble« for »andre gasselskaber«, herunder operatører af produktions- eller lageranlæg, opnås en mere præcis og sproglig konsekvent implementering af direktivets forpligtelser i gasforsyningslovens § 12.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 62
Det fremgår af gasforsyningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, at et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte systembrugere og andre gasselskaber. Endvidere fremgår det af § 12, stk. 1, nr. 4, at de skal samarbejde med andre transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører i Danmark og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af gas. Gasforsyningslovens § 12, stk. 1 fastsætter således en række forpligtelser for et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 12, stk. 1, nr. 2 . Efter den foreslåede bestemmelse skal et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør »give adgang til sit brinttransmissionsnet, hvis det er nødvendigt for, at andre gasselskaber kan udøve deres hverv, herunder i forbindelse med grænseoverskridende transport af brint«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal give andre gasselskaber adgang til selskabets brinttransmissionsnet, hvis det er nødvendigt for, at disse selskaber kan udøve deres hverv. Dette vil bl.a. omfatte situationer vedrørende grænseoverskridende transport af brint.
Med den foreslåede bestemmelse vil det sikres, at gasselskaber, i nødvendigt omfang, får adgang til andre selskabers brinttransmissionsnet, hvilket er en forudsætning for at etablere et velfungerende og integreret indre marked for brint. Ved at sikre sådan adgang, herunder til grænseoverskridende transport, understøttes udviklingen af et konkurrencedygtigt brintmarked i EU.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 73, hvori der foreslås en tilsvarende forpligtigelse for distributionsselskaber.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 35, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 63
Efter gasforsyningslovens § 12, stk. 1, nr. 2, skal et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør sikre og måle kvaliteten af den gas, der leveres fra eller til transmissionssystemet. Efter § 13, stk. 1, 4. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse til etablering af nye transmissionssystemer og væsentlige ændringer i bestående transmissionssystemer betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af transmissionssystemet. Efter § 35 g, stk. 6, dispenseres der fra skæringsdatoen den 1. januar 2020, jf. stk. 5, forudsat der senest den 1. april 2019 er indgået aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg og tilslutningen til distributionssystemerne eller transmissionssystemet forsinkes til efter den 1. januar 2020 på grund af hændelser, som skyldes forhold, som ejeren af anlægget ikke med rimelighed kunne påvirke eller forudse. Efter § 35 g, stk. 7, nr. 1, kan klima, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i anlægget til opgradering af biogas i form af investering i etablering af opgraderingsanlægget eller indgåelse af aftale om tilslutning af opgraderingsanlægget til distributionssystemerne eller transmissionssystemet med distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren. Efter § 35 g, stk. 9, meddeles tilsagn efter stk. 5-7, for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget leverer opgraderet biogas til distributionssystemerne eller transmissionssystemet. Efter § 38, stk. 3, omfatter krav i stk. 1 og 2, om at der ikke må diskrimineres mellem systembrugere, ikke adgang til linepack og andre hjælpefunktioner i transmissionssystemet. Efter § 55, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren for tilslutning til transmissionssystemet eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til distributionssystemet, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom, til etablering og drift af de nødvendige tilslutninger af systembrugere til distributionssystemerne eller transmissionssystemet. Efter § 55, stk. 6, 2. pkt., finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom anvendelse ved ekspropriation for tilslutninger til transmissionssystemet efter stk. 4.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 1, 4. pkt., og § 35 g, stk. 6, stk. 7, nr. 1, og stk. 9, § 38, stk. 3, og to steder i § 55, stk. 4, og istk. 6, 2. pkt., at ændre »transmissionssystemet« til »metangastransmissionssystemet og brinttransmissionsnettet«.
Der er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises til § 1, nr. 31, vedrørende definitionen af begrebet »metangastransmissionssystem« og § 1, nr. 11, vedrørende definitionen af begrebet »brinttransmissionsnet«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 64
Efter § 12, stk. 1, nr. 4, i gasforsyningsloven, skal et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør samarbejde med andre operatører i Danmark og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af gas.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 12, stk. 1, nr. 6 . Efter den foreslåede bestemmelse skal et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør »i brintsystemet tilstræbe at sikre tilstrækkelig grænseoverskridende kapacitet til at integrere den europæiske brintinfrastruktur under hensyntagen til enhver økonomisk rimelig og teknisk mulig efterspørgsel efter kapacitet, som er identificeret i en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 5, og den tiårige EU-dækkende netudviklingsplan for brint, der er omhandlet i artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint, og til forsyningssikkerheden for brint.«
Den foreslåede ordning vil forpligte transmissionsselskaber mv. i brintsystemet at tilstræbe at sikre tilstrækkelig grænseoverskridende kapacitet til at integrere den europæiske brintinfrastruktur under hensyntagen til enhver økonomisk rimelig og teknisk mulig efterspørgsel efter kapacitet, som er konstateret i den nationale netudviklingsplan og den 10-årige EU-dækkende netudviklingsplan for brint, og til forsyningssikkerheden for brint.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 50, stk. 2, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 65
Efter gasforsyningslovens § 12, stk. 1, nr. 6, skal et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selskabets transmissionssystem. Efter § 12, stk. 1, nr. 7, skal et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 6 og7, at ændre »transmissionssystem« til »metangastransmissionssystem og brinttransmissionsnet«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises til § 1, nr. 31, vedrørende definitionen af begrebet »metangastransmissionssystem« og § 1, nr. 11, vedrørende definitionen af begrebet »brinttransmissionsnet«
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 66
Efter gasforsyningslovens § 12, stk. 1, nr. 7, skal et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 7, at ændre »nr. 6, jf. §§ 20 og« til »nr. 8, jf. §«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises til § 1, nr. 104, vedrørende ophævelse af § 20.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 67
Efter gasforsyningslovens § 12, stk. 2, skal aftaler i medfør af stk. 1, nr. 4, der vedrører drift af transmissionsforbindelser mellem Danmark og et land uden for Den Europæiske Union, anmeldes til Forsyningstilsynet. Efter § 12 b, stk. 1, kan Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber, som led i samarbejdet med andre landes transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører, efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse, indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at medvirke til en effektiv udveksling af gas mellem landene som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås i § 12, stk. 2, og § 12 b, stk. 1, at ændre »nr. 4« til »nr. 5«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 68
I gasforsyningslovens § 12, stk. 3, jævnføres til § 23 a. § 23 er ophævet, jf. lov nr. 341 af 3. april 2025 om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
Det foreslås, at i § 12, stk. 3, 1. pkt., udgår », jf. dog § 23 a«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 69
Efter gasforsyningslovens § 12, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal videregive målinger efter stk. 1, nr. 2, til en EU-database og verificere indberettede målinger fra økonomiske aktører.
Det foreslås i § 12, stk. 4, at ændre »nr. 2« til »nr. 3«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 70
Efter gasforsyningslovens § 12 a, stk. 1, nr. 2, skal den, der varetager systemansvarlig virksomhed, bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås i § 12 a, stk. 1, nr. 2, at ændre »nr. 3« til »nr. 4«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 71
Efter gasforsyningslovens § 12 a, stk. 3, kan den, der varetager systemansvarlig virksomhed, ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis det er nødvendigt og rimeligt, varetage den overordnede sammenhængende og helhedsorienterede koordinering for systemet, herunder opgaver på vegne af en eller flere juridiske personer efter § 10 a, § 18, stk. 1-3, § 20, stk. 1 og § 36 a, stk. 1.
Det foreslås i § 12 a, stk. 3, at ændre »stk. 1-3, § 20, stk. 1« til »stk. 1-9«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises endvidere til § 1, nr. 104, ophævelse af § 20.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 72
Efter gasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, skal et distributionsselskab i fornødent omfang tilslutte systembrugere, jf. § 18, stk. 1-3,
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 1, at ændre »stk. 1-3« til »stk. 1-9«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 73
Det fremgår af gasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, at et distributionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte systembrugere. Endvidere fremgår det af nr. 4, at et distributionsselskab skal samarbejde med transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører, herunder andre infrastrukturselskaber i Danmark, med henblik på en effektiv udveksling af gas. Gasforsyningslovens § 14, stk. 1, fastsætter således en række forpligtelser for et distributionsselskab.
Det foreslås, at der indsættes et ny § 14, stk. 1, nr. 2 . Efter den foreslåede bestemmelse skal distributionsselskaber »give adgang til sit brintdistributionsnet, hvis det er nødvendigt for, at andre gasselskaber kan udøve deres hverv, herunder i forbindelse med grænseoverskridende transport af brint,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et distributionsselskab forpligtes til at give andre gasselskaber adgang til sit brintdistributionsnet, hvis det er nødvendigt for, at disse selskaber kan udøve deres hverv. Dette omfatter også situationer i forbindelse med grænseoverskridende transport af brint.
Med den foreslåede bestemmelse vil det sikres, at gasselskaber, i det omfang det er nødvendigt, vil have adgang til andre selskabers brintdistributionsnet, hvilket er en forudsætning for et velfungerende og integreret indre marked for brint. Ved at sikre adgang, herunder for grænseoverskridende transport, understøttes udviklingen af et konkurrencedygtigt brintmarked i EU. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 62, hvori der foreslås en tilsvarende forpligtigelse for transmissionsselskaber, transmissionssystemejere og systemoperatører.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 35, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 74
Efter gasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 3, skal distributionsselskaber bistå transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden. Efter § 14 a, stk. 1, kan etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for etableringen eller ændringen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af distributionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg. Det fremgår af § 39 b, stk. 1, at hvis distributionsselskabet, transmissionsselskabet, transmissionssystemejeren eller systemoperatøren afbryder sin ydelse til en gasleverandør på grund af manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c.
Efter § 55, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren for tilslutning til transmissionssystemet eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til distributionssystemet, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom, til etablering og drift af de nødvendige tilslutninger af systembrugere til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, jf. § 18, stk. 1. Det fremgår af § 55, stk. 6, 1. pkt., at ved ekspropriation for tilslutninger til distributionssystemet efter stk. 4 finder reglerne i kapitel 3 i lov om varmeforsyning anvendelse.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 2, § 14 a, stk. 1, 3. pkt., § 39 b, stk. 1, og § 55, stk. 4, ogstk. 6, 1. pkt., at ændre »distributionssystemet« til »metangasdistributionssystemet og brintdistributionsnettet«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises således til § 1, nr. 31, vedrørende definitionen af begrebet »metangasdistributionssystem« og § 1, nr. 11, vedrørende definitionen af begrebet »brintdistributionsnet«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 75
Det fremgår af gasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 5, at et distributionsselskab skal udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling. Bestemmelsen fokuserer således på planlægning af udbygning og udvikling af distributionsnettet baseret på en forventning om et stigende fremtidigt kapacitetsbehov. Den gældende regulering af distributionsselskabers planlægning tager ikke højde for behov for tilpasning og nedlukning af dele af distributionssystemet som følge af faldende kundegrundlag.
Planerne skal indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren til udtalelse. En udtalelse er ikke en bindende afgørelse, og ministeren har således ikke en formel beføjelse til at godkende eller afvise planerne.
Det foreslås, at der indsættes et nyt I § 14, stk., nr. 7. Efter den foreslåede bestemmelse skal distributionsselskaber »udarbejde en tilpasningsplan over de dele af metangassystemet, hvor nedlukning er nødvendiggjort af et svindende kundegrundlag. Tilpasningsplaner efter 1. pkt. indsendes til klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionsselskabernes planlægningsforpligtelse udvides til også at omfatte systemtilpasning. Der er ikke hermed tiltænkt nogen ændring af den hidtidige planlægningsforpligtelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der sikres en klar hjemmel til, at selskabernes planer dækker den forventede udvikling i den grønne omstilling, hvor der ikke kun vil være tale om systemudvikling, men også om en bevidst og planlagt tilpasning af metangassystemet som følge af ændret efterspørgsel på lokalt plan. Den faldende efterspørgsel vil ofte, men ikke altid, ske som følge af udrulningen af fjernvarme.
Planer om systemtilpasning afvejer hensynet til Evidas selskabsøkonomiske rentabilitet mod hensynet til de berørte systembrugere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionsselskaber i sammenhæng med den eksisterende udviklingsplan vil skulle udarbejde en tilpasningsplan, som identificerer behov for nedlukning af dele af distributionssystemet, hvor driften forventes at blive urentabel.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil fremadrettet, vil skulle godkende distributionsselskabernes tilpasningsplaner.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 57, stk. 1 og 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 76
Efter gasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 7, skal et distributionsselskab sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets distributionssystem uden indgreb efter nr. 6.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 7, at ændre »§§ 20 og 36 a« til »§ 36 a«, og at ændre »nr. 6« til »nr. 8«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises til § 1, nr. 104, vedrørende ophævelse af § 20.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 77
Efter gasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 6, skal et distributionsselskab, i samarbejde med transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører, herunder den, der varetager systemansvarlig virksomhed, sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selskabets distributionssystem. Efter § 14, stk. 1, nr. 7, skal et distributionsselskab sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets distributionssystem uden indgreb efter nr. 6. Efter § 34, stk. 1, 1. pkt. kan et distributionssystem, som ejes af en bevillingshaver, og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne systemer (distributionsandele), udelukkende afstås til staten. Det fremgår af § 34, stk. 8, 1. pkt., at ved mangel af enighed, fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til et distributionssystem efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 6 og7, § 34, stk. 1, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., at ændre »distributionssystem« til »metangasdistributionssystem og brintdistributionsnet«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises til § 1, nr. 31, vedrørende definitionen af begrebet »metangasdistributionssystem« og § 1, nr. 11, vedrørende definitionen af begrebet »brintdistributionsnet«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 78
Efter gasforsyningslovens § 14, stk. 2, 2. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 9, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse og for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.
Det foreslås i § 14, stk. 2, 2. pkt., at ændre »nr. 9« til »nr. 11«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 79
Efter gasforsyningslovens § 14, stk. 4, skal distributionsselskaber, netvirksomheder, jf. § 5, nr. 15, i lov om elforsyning, og varmedistributionsvirksomheder samlet sikre samkøringen efter stk. 3.
Det foreslås i § 14, stk. 4, at ændre »nr. 15« til »nr. 26«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 80
Efter gasforsyningslovens § 14, stk. 5, skal realiseringen af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 9, ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra distributionsselskabet. Efter § 14, stk. 6 skal distributionsselskaberne betale klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger til opgaver forbundet med distributionsselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser, jf. stk. 1, nr. 9.
Det foreslås i § 14, stk. 5, og 6, ændres »nr. 9« til »nr. 11«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 81
Efter gasforsyningslovens § 14, stk. 10, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at et distributionsselskab skal videregive målinger efter stk. 1, nr. 2, til en EU-database og verificere indberettede målinger fra økonomiske aktører.
Det foreslås i § 14, stk. 10, at ændre »nr. 2« til »nr. 3«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 82
Klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse i gasforsyningslovens § 14, stk. 2, giver ministeren kompetence til at fastsætte regler om gennemførelsen af distributionsselskabets opgaver i henhold § 14, stk. 1.
Den eksisterende bemyndigelse omfatter imidlertid ikke specifikt fastsættelse af nærmere regler om gennemførelse af de indholdsmæssige krav til distributionsselskabets tilpasningsplaner i overensstemmelse med gasdirektivet, herunder bl.a. regler om planernes indhold og hyppighed.
Det foreslås, er der indsættes et § 14, stk. 11. Efter den foreslåede bestemmelse kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om udarbejdelse af tilpasningsplaner efter stk. 1, nr. 7, herunder regler om tilpasningsplanernes indhold, regler om distributionsselskabernes identificering af nødvendige infrastrukturtilpasninger, regler om tilpasningernes overensstemmelse med varmeplanlægning og biogasproduktion, regler om høring og offentliggørelse, herunder af høringsresultat, samt regler om ajourføring af tilpasningsplanerne.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at ministeren kan fastsætte regler om de nærmere indholdsmæssige krav til distributionsselskabers tilpasningsplaner i henhold til den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 7. Tilpasningsplanerne skal overholde en række indholdsmæssige krav, som er fastsat i gasdirektivets artikel 57, stk. 2, ligesom der stilles krav om godkendelse af tilpasningsplanerne af den relevante nationale myndighed. Distributionsselskabers tilpasningsplaner udgør en væsentlig del af den nødvendige kortlægning, som skal sikre at behovet for tilpasning af distributionskapaciteten sker som følge af faldende kundegrundlag.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 57, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 83
Efter gasforsyningslovens § 14 a, stk. 1, 1. pkt., kan etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Efter § 14 a, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder hvilke distributionssystemer der er omfattet af kravet om tilladelse efter stk. 1, og samspillet med forhold omfattet af § 13 i gasforsyningsloven eller § 4 i lov om Energinet. Efter § 36 a, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser ved overdragelse af distributionssystemer til et statsligt selskab. Efter § 55, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom, til etablering og drift af de nødvendige distributionssystemer, herunder klynger, i henhold til § 14 a.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 1. pkt., ogstk. 3, § 36 a, stk. 4, og § 55, stk. 3, at ændre »distributionssystemer« til »metangasdistributionssystemer og brintdistributionsnet«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises således til § 1, nr. 31, vedrørende definitionen af begrebet »metangasdistributionssystem« og § 1, nr. 11, vedrørende definitionen af begrebet »brintdistributionsnet«
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 84
Efter gasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 8, skal distributionsselskaber sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for gasbesparelser, give den enkelte forbrugerinformationer om forbrugerens faktiske gasforbrug og faktiske aktuelle priser, og mindst en gang årligt kortlægge det samlede gasforbrug i forsyningsområdet, samt offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed.
Gældende ret indeholder ikke specifikke regler om EU-interoperabilitet for data på gasområdet, dvs. systemernes evne til at tale sammen. Der er således ingen eksplicit hjemmel til at fastsætte krav, der sikrer, at danske dataudvekslingsløsninger er kompatible med systemer i andre EU-lande.
Den nuværende regulering fokuserer primært på forbrugerens egen adgang til data og den dataudveksling, der er nødvendig for gasmarkedets drift.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 b . Efter det foreslåede stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, hvordan forbrugeres måler- og forbrugsdata og data, som er nødvendige for leverandørskifte, udveksles og forvaltes, herunder om hvordan data stilles til rådighed for berettigede parter mod et gebyr, samt fastsættelse af gebyrets størrelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler, som sikrer, at berettigede parter, med forbrugerens samtykke, kan få adgang til data på en ikkediskriminerende og gennemsigtig måde. Bemyndigelsen vil således gøre det muligt at fastsætte klare rammer for, hvordan tredjeparter, såsom udbydere af energitjenester eller prissammenligningsportaler, kan få adgang til en forbrugers data.
Der vil som led i bemyndigelsen kunne fastsættes relevante gebyrer i forbindelse med berettigede parters adgang til data. Sådanne gebyrer vil skulle fastsættes, så der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med den administration, som knytter sig til at stille de nævnte data til rådighed. Gebyrfastsættelsen vil i overensstemmelse med budgetvejledningen skulle justeres på baggrund af seneste års regnskab og væsentlige ubalancer mellem omkostninger og takster skal udlignes over en periode på maksimalt 4 år, fra og med det det år, hvori ubalancen opstår. Dette omfatter dog ikke over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance.
Den foreslåede bestemmelse vil generelt skabe rammen for en styrket konkurrence og fremme udviklingen af nye, innovative tjenester til gavn for forbrugerne ved at gøre det lettere for dem at udnytte deres egne data aktivt.
Efter det foreslåede stk. 2, vil klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kunne fastsætte regler om EU-interoperabilitet, datatilgængelighed og dataforvaltning for de data, der er nævnt i stk. 1, herunder om formater, standarder, digitale grænseflader og betingelser for adgang samt certificering og udpegning af overvågningsansvarlige.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere vil kunne fastsætte regler om systemernes evne til at tale sammen på tværs af EU, datatilgængelighed og dataforvaltning for de data, der er omfattet af stk. 1. Bemyndigelsen vil desuden omfatte adgang til at fastsætte regler om tekniske specifikationer såsom formater, standarder, digitale grænseflader og betingelser for dataadgang samt om certificering af dataansvaret og eventuel udpegning af overvågningsansvarlige som skal føre tilsyn med gennemførelsen af de foranstaltninger, der træffes for at sikre ikkediskriminerende adgang til data.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren kan fastsætte regler som sikrer, at de danske systemer for datahåndtering er i overensstemmelse med fælles europæiske standarder. Dette skal lette adgangen til det danske marked for udenlandske tjenesteudbydere og omvendt, hvilket understøtter et velfungerende indre marked for energi. Bemyndigelsen vil give den nødvendige fleksibilitet til at kunne tilpasse de danske regler i takt med den teknologiske udvikling og eventuelle fremtidige gennemførelsesretsakter fra Kommissionen på området.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 22 og 23.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 85
Efter § 15, stk. 1, nr. 3, skal et lagerselskab stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for transmissionsselskabers eller systemoperatørers varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver.
Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 3, at ændre »nr. 3, nævnte opgaver« til »nr. 4, nævnte opgaver, og for distributionsselskabers varetagelse af de i § 14, stk. 1, nr. 4, nævnte opgaver og i overensstemmelse med en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et lagerselskab skal stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for både transmissionsselskabers og distributionsselskabers varetagelse af deres opgaver vedrørende forsyningssikkerheden, som fremgår af henholdsvis gasforsyningslovens § 12, stk. 1, nr. 3 og § 14, stk. 1, nr. 3. Endvidere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at det skal være i overensstemmelse en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 5.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 50, stk. 1, litra b.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 86
Gasforsyningsloven indeholder ikke bestemmelser om brintterminalselskabers og et LNG-terminalselskabers pligt til at stille nødvendig kapacitet til rådighed for transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 15 a . Efter det foreslåede stk. 1 , skal et terminalselskab stille nødvendig kapacitet til rådighed for transmissionsselskabers eller systemoperatørers varetagelse af opgaver, der er nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4, og for distributionsselskabers varetagelse af opgaver, der er nævnt i § 14, stk. 1, nr. 4, og i overensstemmelse med en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et brintterminalselskab og et LNG-terminalselskab skal stille nødvendig kapacitet til rådighed for både transmissionsselskabers og distributionsselskabers varetagelse af deres opgaver vedrørende forsyningssikkerheden, som fremgår af henholdsvis gasforsyningslovens § 12, stk. 1, nr. 3 og § 14, stk. 1, nr. 3. Endvidere at det skal være i overensstemmelse med en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 5.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 50, stk. 1, litra b.
Efter det foreslåede stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder om den nødvendige kapacitet og samarbejdet mellem selskaberne.
Den i stk. 2 foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler, der sikrer passende måder for terminalselskaber at opfylde sine forpligtelser på.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 50, stk. 1, litra b og litra c.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 87
Overskriften efter § 15 b (ophævet) har følgende ordlyd: »LNG-faciliteter«.
Det foreslås, at overskriften før § 16 nyaffattes. Efter den foreslåede bestemmelse anvendes overskriften »LNG-terminaler«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises således til § 1, nr. 29, vedrørende definitionen af begrebet »LNG-terminal«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 88
I § 16, stk. 1, anvendes begrebet »LNG-faciliteter«. Det fremgår således, at etablering af LNG-faciliteter kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for LNG-faciliteten. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af LNG-faciliteten, herunder sikkerhedsstillelse for bortskaffelse.
Det foreslås i § 16, stk. 1, 1. pkt., at ændre »LNG-faciliteter« til »LNG-terminaler«, og i2. og 3. pkt., at ændre »LNG-faciliteten« til »LNG-terminalen«.
Der er tale om en konsekvensændring og den foreslåede ændring medfører ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises således til § 1, nr. 29, vedrørende definitionen af begrebet »LNG-terminal«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 89
Efter § 17, stk. 2, i gasforsyningsloven kan tilladelsen til anlæggelse af direkte ledninger kun gives, hvis ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om adgang til systemet, jf. § 18, og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse for Forsyningstilsynet.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at ændre »anmodning om adgang til systemet« til »anmodning om adgang til metangas- eller brintsystemet«.
Det foreslås at konsekvensrette § 17, stk. 2, således at der tilføjes, at ansøgeren har fået afslag på en anmodning om tilslutning til systemet og adgang til systemet.
Ændring af § 17, stk. 2, medfører en konsekvensændring af alle steder i loven, hvor adgang til systemet omtales. Det vil indebære, at direktivet vil være implementeret korrekt.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 57, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 90
Det fremgår af § 18, stk. 1, i gasforsyningsloven, at systembrugere som udgangspunkt har ret til mod betaling at få adgang til systemet. Bestemmelsen indebærer således en generel ret til tredjepartsadgang til både det metangasbaserede og brintbaserede gassystem.
Det foreslås i § 18, stk. 1 , at ændre »adgang til systemet« til »tilslutning og adgang til metangas- eller brintsystemet«, og at ændre »jf. dog stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 6« til » jf. dog stk. 3-8 og regler udstedt i medfør af stk. 11«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det tydeliggøres, at tredjepartsadgangen gælder både det metangasbaserede og brintbaserede gassystem.
Den foreslåede ændring vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 36, stk. 1, samt tydeliggøre at artikel 35, stk. 1, og artikel 37, stk. 1, delvist er gennemført.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 91
Det fremgår af gasforsyningslovens § 18, stk. 2, at anmodning om adgang til systemet rettes til det relevante selskab inden for systemet, hvis infrastruktur ønskes benyttet. Adgang forudsætter, at systembrugere skal være tilsluttet systemet for at få adgang til systemet.
Selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a.
Det foreslås, at der i § 18, stk. 2, 1. pkt., efter »anmodning om« indsættes »tilslutning og«, at der i 2. pkt., efter »skal give« indsættes »tilslutning og«, og at »20,« udgår.
Ændringen har til formål at tydeliggøre sondringen mellem tilslutning og adgang i overensstemmelse med gasdirektivets sondring mellem tilslutning og adgang.
Ændringen vil medføre, at selskaberne Energinet og Evida vil skulle tilslutte systembrugere til systemet samt give systembrugere adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår, jf. §§ 20 a, 23 og 36 a. Henvisningen til disse bestemmelser vil indebære, at Energinet og Evida ved vurderingen af anmodning om tilslutning og adgang til systemet vil skulle foretage en samlet vurdering i overensstemmelse med de relevante regler, herunder om tekniske krav for tilslutning til systemet og om vilkår og betingelser om benyttelse af systemet er opfyldt. Henvisningen til § 20 a vil indebære, at adgang til systemet også vil omfatte adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner, som udbydes af lager- og transmissionsselskaber.
Den foreslåede ændring vil medføre, at systembrugere fortsat vil skulle udarbejde en anmodning om adgang til systemet, som vil indebære, at der også anmodes om tilslutning. Selskaberne vil ved vurdering af, om anmodning vil kunne imødekommes, skulle forholde sig til begrundelser for afslag og hvornår der kan nægtes tilslutning og hvornår der kan nægtes adgang til systemet (dvs. til den fysisk kapacitet, aka teknisk kapacitet).
Den foreslåede ændring vil delvist gennemføre artikel 38, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 92
Det følger af § 20, stk. 2, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber skal give ansøgere om benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18 adgang til benyttelse af disse hurtigst muligt.
Det foreslås , at der i § 18, stk. 2, indsættes et 3. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse skal transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber give ansøgere om benyttelse af metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brinttransmissionsnet og brintdistributionsnet samt LNG-terminaler, og brintlagerfaciliter, linepack og andre hjælpefunktioner til brintsystemet, adgang til benyttelse af disse hurtigst muligt.
Det bemærkes at lovforslaget samtidig foreslår at ophæve § 20, stk. 2, jf. § 1, nr. 104.
Gasdirektivets artikel 41, stk. 3, og artikel 45 fastsætter, at medlemsstaterne skal bestræbe sig på at sikre, at transmissions- og distributionssystemoperatører under de regulerende myndigheders tilsyn skal opfylde rimelige frister for at vurdere anmodninger om tilførsel af biometan, afgive tilbud og gennemføre tilslutningen.
Dette er med henblik på en hurtig gennemførelse af nettilslutning af biometananlæg til det metangastransmissions- og distributionssystem. Gasdirektivets krav omfatter alene frister for anmodninger fra biometananlæg, men det gældende krav i § 20, stk. 2, og § 36 a i gasforsyningsloven omfatter alle anmodninger om adgang til systemet, jf. § 18, og ikke kun biogasanlæg.
For brint vil den foreslåede ordning i § 18, stk. 2, 2. pkt., medføre, at brintlagerselskaber pålægges samme forpligtelse til at give adgang til benyttelse hurtigst muligt, som gælder for øvrige infrastrukturselskaber omfattet af ordningen for reguleret tredjepartsadgang efter gasforsyningsloven. For brintlagerselskaber vil det medføre, at de skal give hurtigt adgang til brintlagerfaciliter, linepack og hjælpefunktioner til brintsystemet. Derudover vil den medføre en tydeliggørelse af, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere og systemoperatører skal give adgang til benyttelse af brinttransmissionssystemer hurtigst muligt samt at distributionsselskaber skal give adgang til brintdistributionsnet hurtigst muligt. Kravet omfatter ansøgere, som anmoder om adgang efter § 18.
Det bemærkes endvidere, at det foreslås, at klima-, energi og forsyningsministerens bemyndigelse i § 18, stk. 6, også vil omfatte mulighed for at fastsætte faste frister for behandling af anmodninger, jf. § 1, nr. 102.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 41, stk. 3, og 45.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 93
Efter § 18, stk. 1, har systembrugere ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner. Imidlertid findes der ikke regler i gældende ret, som fastsætter, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber, ved vurderingen af anmodning om adgang til systemet, kan tage hensyn til antagelser om udviklingen i produktion, forsyning og forbrug af metangas.
Det foreslås at indsætte et nyt § 18, stk. 3. Efter den foreslåede bestemmelse tager transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber, i forbindelse med anmodning om adgang for vedvarende gas og kulstoffattig gas til markedet og infrastrukturen, hensyn til antagelser om udviklingen i produktionen, forsyningen og forbruget af metangas i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.
Det foreslåede vil medføre, at selskaberne, i deres vurdering af en anmodning fra tilsluttede produktionsfaciliteter for vedvarende gas og kulstoffattig gas om adgang til metangassystemet, f.eks. vil kunne inddrage hensyn til de antagelser om udvikling i produktion, forsyning og forbrug af metangas, i overensstemmelse med gasdirektivets artikel 55, stk. 2, litra f, herunder forventede biogaslommer.
Biogaslommer opstår især i sommerperioder, hvor forbruget af gas er lavt, mens produktionen er uforandret. Der opstår derfor en dissonans i systemet, idet systemet ikke kan tage imod de mængder biogas, som bliver produceret, men ikke aftaget.
Imidlertid kan der være tale om manglende plads kun i den del af systemet, hvor biogasanlægget er tilsluttet distributionssystemet, men ikke i de andre dele af systemet. De mængder af biogas, der ikke er plads til, kan indføres andre steder i distributionssystemet, hvor der er plads, eller i transmissionssystemet i stedet for. Dette kan ske ved hjælp af tilbageførelsesanlæg, som kan transportere gas fra transmissionssystem til distributionssystem og omvendt.
Det vil medføre, at en afgørelse om adgang til systemet fortsat vil skulle træffes på baggrund af objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, jf. stk. 2, 2. pkt., mens vurderingen af objektive kriterier vil kunne omfatte vurdering af hensyn til udvikling i produktion, forsyning og forbrug af metangas, herunder udfordringer med biogaslommer.
Bestemmelsen vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 30.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 94
Det følger af gasforsyningslovens § 18, stk. 3, at selskaber kan give afslag på adgang til systemet, Imidlertid fremgår selskabers mulighed for at give afslag på tilslutning ikke, da tilslutning hidtil har været omfattet af begrebet ”adgang”
Det foreslås i § 18, stk. 3, at ændre »nægte adgang« til »meddele afslag på anmodning om tilslutning eller adgang«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at selskaber vil kunne meddele afslag på anmodning om tilslutning eller adgang til systemet (dvs. adgang til at benytte den fysiske kapacitet), jf. § 18, stk. 3, nr. 1-3. Det foreslåede vil betyde, at Energinet og Evida ved vurdering af anmodninger om tilslutning og anmodninger om adgang til systemet, vil kunne meddele tilslutning til systemet, men afslag på f.eks. adgang til uafbrydelig kapacitet, hvis betingelserne for et sådan afslag er til stede. Det betyder således, at ret til tilslutning til systemet ikke nødvendigvis giver ret til ubegrænset adgang til systemet.
Bestemmelsen vil delvis gennemføre gasdirektivets artikel 38, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 95
Det følger af gasforsyningslovens § 18, stk. 3, nr. 1, at selskaber kan give afslag på adgang til systemet, hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet. Bestemmelsen giver således infrastrukturselskaberne en klar hjemmel til at afvise en anmodning om tredjepartsadgang, når der foreligger kapacitetsmangel. Gasforordningens artikel 20 og 36 stiller et yderligere krav om, at hhv. transmissions- og distributionsselskaber i metangassystemet skal sørge for uafbrydelig kapacitet med henblik på at sikre adgang for produktionsfaciliteter for vedvarende gas og kulstoffattig gas, der er tilsluttet deres net. Af forordningen fremgår det endvidere, at tilsluttede produktionsfaciliteter til vedvarende gas og kulstoffattig gas kun kan nægtes adgang til metangassystemet, dvs. den fysiske kapacitet, aka teknisk kapacitet, med forbehold for driftsmæssige begrænsninger, således at infrastruktursikkerheden og den økonomiske effektivitet sikres.
Det foreslås, at der i § 18, stk. 3, nr. 1, efter »kapacitet,« indsættes »eller der mangler sammenkobling, jf. dog nr. 3, og § 10 a, stk. 2,«.
Den foreslåede indsættelse vil medføre, at manglende sammenkobling bliver en eksplicit grund til at give afslag på adgang eller tilslutning. Desuden indsættes en henvisning til et nyt stykke 4, for at tydeliggøre, at der ikke kan gives afslag på hverken adgang eller tilslutning på grund af manglende kapacitet eller sammenkobling, hvis en systembruger er villig til at betale for de nødvendige udbygninger, der sikrer den fornødne kapacitet eller manglende sammenkoblinger.
Det bemærkes dog, at uanset den foreslåede ændring vil der altid kunne gives afslag på både adgang og tilslutning efter reglerne vedrørende nedlukning, jf. § 18, stk. 5.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 38, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 96
Efter gasforsyningslovens § 18, stk. 3, nr. 2, kan transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de forpligtelser, som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, og § 14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6.
Det foreslås i § 18, stk. 3, nr. 2, at ændre »nr. 2, 3 og 6« til »nr. 3, 4 og 8«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 97
Det følger af gasforsyningslovens § 18, stk. 3, nr. 3, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med kontrakter, der indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take-or-pay-vilkår), jf. § 22.
Det foreslås, at § 18, stk. 3, nr. 3, ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at den gældende § 18, stk. 3, nr. 3, vedrørende take-or-pay-forpligtelser ophæves. Dette er i overensstemmelse med, at gasdirketivets krav om take-or-pay-forpligtelser ligeledes er ophævet, hvorfor bestemmelse vurderes ikke længere at have praktisk relevans.
Der henvises i øvrig til § 1, nr. 110 vedrørende forslag om ophævelse af gasforsyningslovens § 22 (gasselskabers take-or-pay-forpligtelser).
Til nr. 98
(Til § 18, stk. 5)
Efter § 18, stk. 3, i gasforsyningsloven kan transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber meddele afslag på anmodning om adgang til systemet, såfremt de ikke råder over den fornødne kapacitet eller hvis adgang til systemet vil hindre dem i at opfylde forpligtelser i loven.
Der fastsættes lige vilkår om adgang for alle samt lige grundlag for afslag for alle, idet der i § 18, stk. 3, ikke sondres mellem producenter af grønne gasser og andre former for gas. Bestemmelsen sondrer heller ikke mellem anmodninger om adgang eller anmodninger om tilslutning efter systematikken benyttet i gasdirektivets artikel 38, stk. 1, og stk. 3, og artikel 41, stk. 2.
Det foreslås, at indsætte et nyt § 18, stk. 5. Efter den foreslåede bestemmelse har transmissionsselskaber, uanset stk. 4, nr. 1 og 2, ikke ret til at nægte anmodninger om økonomisk rimelig og teknisk mulig tilslutning af nye eller af eksisterende, men endnu ikke tilsluttede, produktionsanlæg for vedvarende gas og kulstoffattig gas, medmindre det sker på grund af nedlukning af dele af systemet, som er fastsat i den langsigtede udviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil alene gælde for anmodninger om tilslutning af produktionsanlæg til vedvarende gas og kulstoffattig gas til metangastransmissionssystemet. Modsætningsvist vil Energinet kunne give afslag på anmodning om tilslutning af nye eller eksisterende produktionsanlæg for vedvarende gas eller kulstoffattige gas, hvis anmodningen ikke er økonomisk rimelig eller teknisk mulig. Energinet vil således skulle foretage en skønsmæssig vurdering af, om anmodning om tilslutning kan imødekommes.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at Energinet vil kunne give alle systembrugere, herunder biogasproducenter, afslag om tilslutning til systemet på grund af planlagt nedlukning.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 41, stk. 2.
Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.6.
(Til § 18, stk. 6)
Det følger af gasforsyningslovens § 18, stk. 3, nr. 1, at infrastrukturselskaber har en generel ret til at give afslag på anmodning om adgang til systemet ved kapacitetsmangel. Der gælder således ingen særlig beskyttet adgangsret for vedvarende gas og kulstoffattig gas.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 18, stk. 6 . Efter den foreslåede bestemmelse kan transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber nægte tilsluttede produktionsanlæg til vedvarende gas og kulstoffattig gas, adgang til metangassystemet, såfremt selskaberne ikke kan opfylde et krav om uafbrydelig kapacitet på grund af driftsmæssige begrænsninger, således at infrastruktursikkerheden og den økonomiske effektivitet sikres, eller hvis det på baggrund af en godkendt tilpasningsplan er besluttet, at dele af metangassystemet skal nedlukkes.
Der er tale om to muligheder for afslag på anmodning om adgang til metangassystemet, dvs. den fysiske infrastruktur.
Gasforordningen pålægger transmissions- og distributionsselskaber en pligt til at sørge for uafbrydelig kapacitet til producenter af vedvarende gas og kulstoffattig gas, således at der er plads i den fysiske infrastruktur, så producenter kan injicere deres gas i metangassystemet. Samtidig giver artikel 20 og 36 i gasforordningen for det første mulighed for at give afslag på anmodning om adgang til uafbrydelig kapacitet. For eksempel kan uafbrydelig kapacitet begrænses ved at tilbyde kapacitet med forbehold for driftsmæssige begrænsninger, således at infrastruktursikkerheden og den økonomiske effektivitet sikres.
For det andet indføres med gasdirektivets artikel 38, stk. 4, en mulighed for at give afslag på anmodning om adgang, såfremt der er udarbejdet tilpasningsplaner om nedlukning af dele af distributionssystemet. Dette skal forstås som en undtagelse til gasforordningens hovedregel om adgang til uafbrydelig kapacitet.
Det foreslåede har således til formål at tydeliggøre gasforordningens betingelser i artikel 20 og 36.
Gasforordningen gælder direkte og skal ikke gennemføres. Imidlertid kan forordningen suppleres med nationale regler. Det vurderes, at direktivets artikel 38, stk. 3, der henviser til gasforordningen, samt artikel 38, stk. 4, der indeholder en undtagelse til gasforordningens artikel 20 og 36, gør det hensigtsmæssigt, at supplere gasforordningens regler om uafbrydelig kapacitet.
Det følger endvidere af gasforordningens artikel 20 og 36, at Forsyningstilsynet er ansvarlig for at revidere og godkende transmissionssystemoperatørernes betingelser for betinget kapacitet. Forsyningstilsynet skal i den forbindelse sikre at eventuelle begrænsninger i uafbrydelig kapacitet eller driftsmæssige begrænsninger, der indføres af transmissionssystemoperatørerne, sker på grundlag af gennemsigtige og ikkediskriminerende procedurer og ikke skaber unødige hindringer for markedsadgang. Disse begrænsninger kan anvendes, såfremt infrastruktursikkerheden og økonomisk effektivitet kan sikres. Hvis produktionsfaciliteten bærer omkostningerne ved at sikre den uafbrydelige kapacitet, må der ikke anvendes begrænsninger.
I dansk kontekst kan det betyde, at økonomisk effektivitet ikke kan sikres, hvis biogas skal tilføres systemet, når der mangler plads i dele af systemet (mangler fysisk kapacitet, dvs. teknisk kapacitet), som vil medføre, at systemet enten skal udvides eller der skal bygges et tilbageførelsesanlæg, som vil føre biogas op til et andet niveau i systemet, op på transmissionsniveau. En alternativ løsning er at finde plads i den del af systemet, hvor der er kapacitet. Dette kan også understøtte infrastruktursikkerheden.
Gasforordningens begreb driftsmæssige begrænsninger vil eksempelvis omfatte Danmarks udfordring med biogaslommer, hvor et faldende forbrug, men uforandret elle stigende produktion og tilførsel af biogas vanskeliggør en hensigtsmæssig balancering af systemet, og medfører driftsmæssige udfordringer, systemet, herunder med periodiskmangel af plads, såkaldt kapacitet, i dele af systemet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afslagsgrunde angivet i den foreslåede § 18, stk. 4, nr. 1 og 2, der gælder alle systembrugere, vil være modificeret for så vidt angår vedvarende og kulstoffattig gas.
Samtidig er formålet med bestemmelsen at sikre regulatorisk klarhed ved at tydeliggøre lovtekstens interne sammenhæng, dels med gasforordningens regulering af adgang til metangassystemet, dels med gennemførelsen af direktivets mulighed for at give afslag, når dele af metangassystemet er omfattet af en nedlukningsplan, jf. § 1, nr. 82.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 38, stk. 3, samt supplere gasforordningens artikel 20 og 36.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 18, stk. 7)
Det følger af gasforsyningslovens § 10 a, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsyningsområdet i fornødent omfang.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 18, stk. 7 . Efter den foreslåede bestemmelse skal et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer, en systemoperatør eller et distributionsselskab, som giver afslag på anmodning om adgang eller tilslutning til metangassystemet eller brintsystemet, jf. stk. 4, nr. 1, og stk. 6, foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er rentabelt eller en potentiel kunde er villig til at betale for dem, jf. dog § 83 vedrørende nedlukning for så vidt angår. metangassystemet.
Det foreslåede vil medføre, at et transmissionsselskab eller distributionsselskab, som nægter adgang eller tilslutning til metangassystemet eller brintsystemet, fordi det ikke råder over den fornødne kapacitet, eller der mangler sammenkobling, vil skulle foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er rentabelt, medmindre en potentiel systembruger er villig til at betale for dem, jf. § 18, stk. 4, litra b.
Der foreslås således, at det gældende krav om systemet skal udbygges i fornødent omfang ændres til, at udbygningen skal være rentabel i overensstemmelse med gasdirektivets rammer.
Det indebærer en vurdering af, hvornår det er rentabelt at udbygge systemet, hvilket er en skønsmæssig vurdering. Gasdirektivet indikerer således, at udbygningen ikke skal foretages til enhver en pris. Med det foreslåede vil det tydeliggøres, at systemet ikke skal udbygges for enhver en pris, men systemoperatørerne skal inddrage hensynet til rentabilitet i deres vurdering, at udbygningen eller sammenkobling.
Bestemmelsen vil omfattes af og skal ses i sammenhæng med den foreslåede udvidelse af klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse i § 18, stk. 6, jf. § 1, nr. 102, hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bl.a. rentabilitet i forbindelse med adgang og tilslutning.
Nærmere regler om omkostningsfordelingen er fastsat i bekendtgørelse nr. 347 af 3. april 2025 om tilslutning af producenter af vedvarende gas eller
kulstoffattig gas til det metanbaserede gassystem og i bekendtgørelse nr. 348 af 3. april 2025 om tilslutning til det sammenkoblede brintsystem. Hensyn til rentabilitet vil også kunne fastsættes i bekendtgørelserne.
Bestemmelsen vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 38, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 99
Efter § 18, stk. 4, i gasforsyningsloven skal afslag på en anmodning om adgang til systemet, begrundes af transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber.
Efter gasforordningen skal producenter af vedvarende gas og kulstoffattig gas som udgangspunkt have adgang til uafbrydelig kapacitet. Det betyder, at transmissions- og distributionsselskaberne som udgangspunkt skal sikre, at der samlet set er plads nok i systemet til producenternes vedvarende gas og kulstoffattig gas. I praksis sker dette gennem en tilslutningsaftale mellem selskabet og producenten.
Efter de gældende regler træffer Energinet og Evida afgørelse om adgang, herunder tilslutning, til systemet, dvs. tilslutning til den fysiske infrastruktur, i forbindelse med anmodninger herom fra producenter af vedvarende gas og kulstoffattig gas.
Det foreslås i § 18, stk. 4, at ændre »adgang« til »tilslutning eller adgang«, og »stk. 3« ændres til »stk. 4-7«.
Der vil være tale om en samlet afgørelse, som vil bestå af to delafgørelser. Den første delafgørelse vil tage stilling til, om anmodning om tilslutning kan imødekommes, herunder valg af et bestemt tilslutningspunkt i systemet. Den anden delafgørelse vil tage stilling til, om anmodning om adgang til systemet kan imødekommes. Med producenternes adgang til systemet menes adgang til den fysiske kapacitet i infrastrukturen og ikke teknisk kapacitet i modsætning til professionelle markedsaktørers adgang til gasmarkedet og transportkapacitet.
Afgørelse om tilslutning indebærer, at Energinet og Evida vil kunne anvise et andet tilslutningspunkt end det punkt, som fremgår af producentens anmodning. Ved sin vurdering af tilslutningspunkt vil Energinet og Evida skulle foretage en afvejning, bl.a. den teknisk og økonomisk mest hensigtsmæssige løsning og den løsning, der aktuelt passer bedst til den eksisterende fysiske kapacitet, herunder den eksisterende tilslutning af producenter til systemet. Disse regler er reguleret i bekendtgørelse om tilslutning af producenter af vedvarende gas eller kulstoffattige gas til det metanbaserede gassystem og bekendtgørelse om tilslutning til det sammenkoblede brintsystem.
Afslag på anmodning om tilslutning og adgang til den fysiske kapacitet, skal begrundes.
Der er tale om et forvaltningsretligt krav om at ikke-begunstigende afgørelser altid skal begrundes. Begrundelse skal gøre rede for, hvilket grundlag afgørelsen er truffet på, herunder det relevante retsgrundlag og sagsfremstilling, og de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelse, hvis der er udøvet et administrativt skøn. Part i sagen vil således kunne vurdere, om alle relevante oplysninger er lagt til grund ved sagens vurdering, og om afgørelsen er mangelfuld og kan påklages.
Det foreslåede vil delvis gennemføre gasdirektivets artikel 38, stk. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 100
Det fremgår af gasforsyningslovens § 18, stk. 1, at systembrugere har ret til mod betaling at få adgang til gassystemet.
Endvidere følger det af gasforsyningsloven § 18, stk. 2 og 3, at et distributionsselskab kun kan give afslag på en anmodning om adgang til systemet, hvis det ikke råder over den fornødne kapacitet, hvis adgangen hindrer opfyldelsen af visse forpligtelser, eller på grund af alvorlige økonomiske problemer med take-or-pay-kontrakter.
Den nuværende lovgivning indeholder ikke hjemmel til at give afslag på adgang eller afbryde forsyningen som led i en planlagt nedlukning af dele af gassystemet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 18, stk. 9. Efter den foreslåede bestemmelse kan distributionsselskaber give afslag på anmodninger om tilslutning eller adgang efter stk. 2, for så vidt angår de dele af metangassystemet, som er udpeget til nedlukning i en godkendt tilpasningsplan, jf. § 14, stk. 1, nr. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionsselskabet får udtrykkelig hjemmel til at afvise anmodninger om tilslutning eller adgang til gasinfrastruktur i områder, der er omfattet af en godkendt tilpasningsplan for nedlukning, jf. den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 7. Bestemmelsen er en undtagelse til den generelle tilslutningspligt i § 18, stk. 2.
Det foreslåede vil give distributionsselskabet et nødvendigt og centralt redskab til at administrere planlagt nedlukning af dele af metangassystemet. Uden denne adgang til at give afslag på nye tilslutninger ville selskabet kunne blive tvunget til at foretage urentable og selskabsøkonomisk uhensigtsmæssige investeringer i et område, hvor gasforsyningen er planlagt at ophøre.
Den foreslåede beføjelse for distributionsselskabet til at give afslag på tilslutning vil være betinget af, at der foreligger en godkendt og offentliggjort tilpasningsplan for nedlukning af området, hvor der nægtes adgang og tilslutning i henhold til den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 7. Dette sikrer, at afslag meddeles på et objektivt og gennemsigtigt grundlag, og at potentielle kunder og bygherrer i god tid får klarhed over forsyningssituationen i det pågældende område. De vil dermed kunne planlægge med alternative energikilder fra starten.
Det foreslåede vil delvis gennemføre gasdirektivets artikel 38, stk. 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 101
Efter § 18, stk. 5, i gasforsyningsloven behandler Forsyningstilsynet klager over afslag på anmodninger om adgang, herunder tilslutning, til systemet.
Det foreslås i § 18, stk. 5, at ændre »adgang« til »tilslutning eller adgang«, og at ændre »stk. 3« til »stk. 4«.
Der foreslås at ændre bestemmelsen, således at det både er afslag på anmodninger om tilslutning til systemet og afslag på anmodninger om adgang til systemet, dvs. adgang til fysisk kapacitet, som vil kunne påklages til Forsyningstilsynet. Der er tale om konsekvensrettelse af bestemmelsen i overensstemmelse med stk. 1-4.
Ændringen af §18, stk. 5, der bliver stk. 10, vil medføre, at det vil være muligt at påklage et afslag på anmodning om tilslutning til systemet eller et afslag på anmodning om adgang til systemet. Forsyningstilsynet er klageinstans i disse afgørelser og vil herunder skulle vurdere, om afgørelsen overholder de forvaltningsretlige regler om sagsfremstilling og begrundelse. Forsyningstilsynet vil herunder skulle vurdere, om afgørelsen er truffet på baggrund af objektive, gennemsigtige og ikke diskriminerende kriterier, jf. § 18, stk. 2, i gasforsyningsloven. I det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal selskabernes begrundelse angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Forsyningstilsynet klagebehandling omfatter ikke det konkrete valg af geografisk tilslutningspunkt, som infrastrukturselskaberne anviser i afgørelsen, men om valget af tilslutningspunkt er truffet på baggrund af objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det fortsat vil være Forsyningstilsynet, som vil være klageinstans ved afgørelser om afslag om tilslutning og ved afgørelser om afslag om adgang til systemet. At Forsyningstilsynet også er kompetent myndighed i forhold til godkendelse infrastrukturselskabernes metoder udelukker ikke, at Forsyningstilsynet er klageinstans for afgørelser og tilslutning eller adgang til systemet.
Det foreslåede vil ikke ændre på den eksisterende praksis, men vil præcisere, at der vil kunne indbringes klage vedrørende afslag om tilslutning eller adgang til systemet.
Det foreslåede vil delvis gennemføre gasdirektivets artikel 38, stk. 1 og 2 og artikel 79, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 102
Efter § 18, stk. 6, i gasforsyningsloven kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om tilslutningsanlæg, herunder ejerskab, etablering og drift af tilslutningsanlæg samt forhold omfattet af stk. 1-5, herunder om omkostningsfordelingen mellem systembrugere og infrastrukturselskaber, om afslag på adgang, om infrastrukturselskabernes behandling af anmodninger og om Forsyningstilsynets behandling af klager over afslag.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan således efter § 18, stk. 6, fastsætte nærmere regler om adgang, herunder tilslutning, samt nægtelse på anmodning af adgang, herunder tilslutning, til metangas og brintsystemet. Bemyndigelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 347 af 3. april 2025 om tilslutning af producenter af vedvarende gas eller kulstoffattig gas til det metanbaserede gassystem og i bekendtgørelse nr. 348 af 3. april 2025 om tilslutning til det sammenkoblede brintsystem.
Det foreslås, at der i § 18, stk. 6, efter »nærmere regler om« indsættes »tilslutning og adgang til systemet, herunder regler vedrørende rentabilitet, regler vedrørende«, at »samt forhold omfattet af stk. 1-5« ændres til », regler vedrørende forhold omfattet af stk. 1-10«, at »nægtelse af adgang« ændres til »afslag på anmodning om tilslutning eller adgang«, og at der efter »anmodninger« indsættes », herunder frister herfor,«.
Der er tale om en udvidelse af bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte nærmere regler om forhold reguleret i § 18, stk. 1-5, der bliver stk. 1-10, jf. § 1, pkt. 109.
Det foreslåede vil sikre en bred bemyndigelse til, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om tilslutning og adgang til systemet, herunder regler vedrørende rentabilitet, regler vedrørende tilslutningsanlæg, herunder ejerskab, etablering og drift af tilslutningsanlæg samt forhold omfattet af stk. 1-10, herunder om omkostningsfordelingen mellem systembrugere og infrastrukturselskaber, om afslag på anmodning om tilslutning og adgang, om infrastrukturselskabernes behandling af anmodninger, herunder frister herfor, og om Forsyningstilsynets behandling af klager over afslag.
Det foreslåede indføres dels for at kunne sikre, at gasdirektivet implementeres rettidigt, dels for samtidig at kunne tage højde for eventuelle ændringer bl.a. som følge af kommende politiske aftaler om den fremtidige regulering vedrørende tilslutning og adgang til systemet, herunder regler vedrørende rentabilitet og regler om afslag på anmodning om tilslutning eller adgang.
Det foreslåede vil således sikre mulighed for at kunne gennemføre eventuelle ændringer af regler vedrørende biometangasanlægs adgang og tilslutning til metangassystemet ved bekendtgørelse, herunder i forhold til rentabilitet, som følge af ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”, der fastslår, at regeringen senest i 2026 vil vende tilbage til ambitionerne om udfasning af gasfyr i 2035 og 100 pct. grøn gas i 2030.
Den foreslåede bestemmelse relaterer sig ikke kun til forhold, der er omfattet af gasdirektivet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil også kunne fastsætte regler om forhold indenfor gassektoren, der ikke har sit udspring i EU-regler, eller andre internationale regler. Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved næste udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte regler, der gør, at Danmark lever op til sine forpligtelser i henhold til gasdirektivet, der skal være gennemført i dansk ret senest den 5. august 2026. Det forventes endvidere, at ministeren vil bruge bemyndigelsen til i en bekendtgørelse at gennemføre eventuelle ændringer bl.a. som følge af kommende politiske aftaler om biometangasanlægs adgang og tilslutning til metangassystemet ved bekendtgørelse, herunder i forhold til hensyn om rentabilitet i forbindelse med udbygning af systemet, som følge af ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”, der fastslår, at regeringen senest i 2026 vil vende tilbage til ambitionerne om udfasning af gasfyr i 2035 og 100 pct. grøn gas i 2030.
Bekendtgørelser, der med hjemmel i den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen udmøntes på baggrund af politiske aftaler, vil inden udstedelse forelægges de partier, der er en del af den pågældende politiske aftale.
Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved næste udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte regler, der fastsætter supplerende regler til gasforordningens artikel 20 og 36 vedrørende adgang til uafbrydelig kapacitet, dvs. den fysiske kapacitet i infrastrukturen, til vedvarende gas og kulstoffattig gas i metangassystemet, herunder nærmere regler om driftsmæssige begrænsninger, såsom driftsmæssige begrænsninger på grund af biogaslommer, der giver mulighed for afslag på anmodning om adgang til systemet, dvs. til den fysiske kapacitet, aka teknisk kapacitet.
Det foreslåede vil sikre rammerne for at gennemføre gasdirektivet rettidigt, herunder ved at kunne fastsætte nærmere regler, der gennemfører artikel 38, stk. 1-3, samt artikel 41, stk. 3, og artikel 45, 2. pkt., som bl.a. fastsætter at medlemsstaterne med henblik på en hurtig gennemførelse af nettilslutning af biometananlæg og brintproducerende anlæg bestræber sig på at sikre, at distributionssystemoperatøren under de regulerende myndigheders tilsyn, opfylder rimelige frister for at vurdere anmodninger om tilslutning af producenter af grønne gasser og kulstoffattig gas, afgive tilbud og gennemføre tilslutningen.
Det foreslåede vil sikre rammerne til at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 38, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 103
(Til § 18 a)
Det følger af gasforsyningslovens § 18, stk. 1, at systembrugere som udgangspunkt har ret til mod betaling at få adgang til systemet. Bestemmelsen indebærer således en generel ret til tredjepartsadgang. Endvidere følger det af gasforsyningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, at et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte andre gasselskaber. Det følger af gasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 1 en forpligtelse for distributionsselskaber til at tilslutte systembrugere.
Det foreslås indsætte en ny § 18 a . Efter den foreslåede bestemmelse skal transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber have adgang til andre transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres, systemoperatørers og distributionsselskabers brintnet, hvis det er nødvendigt for, at de kan udøve deres hverv, herunder i forbindelse med grænseoverskridende transport af brint.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber har ret til adgang til andre transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres, systemoperatørers og distributionsselskabers brintnet, såfremt det er nødvendigt for, at selskabet kan udøve sit hverv. Dette omfatter specifikt situationer i forbindelse med grænseoverskridende transport af brint. Bestemmelsen hænger sammen med det foreslåede i § 1, nr. 64 og 73, der vil pålægge henholdsvis transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, samt systemoperatører, og distributionsselskaber en tilsvarende forpligtelse. Med bestemmelsen sikres det, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber, i nødvendigt omfang vil have en klar ret til adgang til andre selskabers brintnet, hvilket er en forudsætning for et velfungerende og integreret indre marked for brint. Ved at sikre adgang, herunder for grænseoverskridende transport, understøttes udviklingen af et konkurrencedygtigt brintmarked i EU.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 35, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 19)
Det fremgår af gasforsyningslovens § 18, stk. 1, at systembrugere har ret til mod betaling at få adgang til gassystemet.
Endvidere følger det af gasforsyningsloven § 18, stk. 2 og 3, at et distributionsselskab kun kan give afslag på en anmodning om adgang til systemet, hvis det ikke råder over den fornødne kapacitet, hvis adgangen hindrer opfyldelsen af visse forpligtelser, eller på grund af alvorlige økonomiske problemer med take or-pay-kontrakter.
Den nuværende lovgivning indeholder ikke hjemmel til at give afslag på adgang eller afbryde forsyningen som led i en planlagt nedlukning af dele af gassystemet, herunder evt. myndighedsgodkendelse og proces i den forbindelse.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 19 . Efter det foreslåede stk. 1, kan distributionsselskaber, uanset § 18, stk. 1-7, afbryde forsyningen til systembrugere i dele af metangassystemet, forudsat at betingelserne i stk. 2 og regler udstedt i medfør af stk. 3 er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en ny mulighed for distributionsselskaber for at gennemføre en planlagt nedlukning af dele af metangassystemet. Hjemlen til at afbryde forsyningen til de berørte systembrugere vil være betinget af, at kravene i stk. 2 og regler udstedt i medfør af stk. 3 er opfyldt.
Ved afbrydelse af forsyningen i den foreslåede bestemmelse forstås, at dette sker som led i gennemførelsen af planlagt nedlukning. Planlagt nedlukning er kendetegnet ved en kontrolleret og planlagt proces for udfasning af metangassystemet i afgrænsede geografiske områder, hvor dette er selskabsøkonomisk nødvendigt. Der vil således skulle være tale om en planlagt og permanent eller langsigtet ophør af gasforsyning i et afgrænset område, som iværksættes for at opnå strukturelle fordele og bedre rentabilitet i distributionssystemet. Planlagt nedlukning adskiller sig fra midlertidige driftsafbrydelser forårsaget af tekniske fejl, vedligehold eller midlertidig kapacitetsmangel.
Det foreslåede stk. 1, vil medføre, at distributionsselskaber får mulighed for at fravige den hidtidige ret til systemadgang, for at kunne realisere en omkostningseffektiv grøn omstilling, hvor dele af gasinfrastrukturen kan tages ud af drift, når det ikke længere er selskabsøkonomisk rentabelt og hensigtsmæssigt at opretholde forsyningen til et område.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 38, stk. 4, litra b.
Efter det foreslåedestk. 2, skal den planlagte afbrydelse af forsyningen vedrøre dele af metangassystemet, som er omfattet af en godkendt tilpasningsplan efter § 14, stk. 1, nr. 7.
Det foreslåede vil medføre, at der stilles krav om, at de dele af metangassystemet, som distributionsselskabet anmoder om tilladelse til at gennemføre afbrydelse af, skal være beskrevet i en godkendt tilpasningsplan.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 75 og 82 for en gennemgang af distributionsselskabets udarbejdelse af en tilpasningsplan over de dele af metangassystemet, hvor nedlukning er nødvendiggjort af et svindende kundegrundlag og klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse heraf.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 38, stk. 4, litra b.
Efter det foreslåede stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om distributionsselskabernes afbrydelse af forsyningen til systembrugere, jf. stk. 1 og 2, herunder regler om myndighedsgodkendelse, regler om krav til distributionsselskabers afbrydelse af forsyningen, herunder krav om en rentabilitetsredegørelse, regler om beskyttelse af berørte systembrugere, regler om varsling, regler om høring og oplysning om alternative varmekilder, regler om tiltag målrettet sårbare gaskunder, regler om omstilling af aktiver og regler om klageadgang.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af nedlukningen af dele af metangassystemet, som samlet set vil skulle udgøre et sæt af passende foranstaltninger til at beskytte de systembrugere, som berøres af en planlagt nedlukning.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil benytte bemyndigelsen til at udstede en ny bekendtgørelse, som skal udgøre den reguleringsmæssige ramme for den nærmere gennemførelse af den planlagte nedlukning af dele af metangassystemet, og dermed den konkrete gennemførelse af de tilpasningsplaner, der udarbejdes med i medfør af den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 7.
Bekendtgørelsen, der udstedes med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse, forventes at blive udmøntet på baggrund af politiske aftaler, og vil inden udstedelse blive forelagt de partier, der er en del af den pågældende politiske aftale.
Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, vil medføre, at ministeren fastsætter nærmere regler om en myndighedsbehandling i forbindelse med distributionsselskabernes konkrete gennemførelse af en planlagt afbrydelse af forsyningen, som vil kunne omfatte opgaver for eksempelvis Forsyningstilsynet.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne bruges til at stille krav om, at distributionsselskabet skal anmode om en myndighedsgodkendelse, f.eks. hos Forsyningstilsynet, som vil skulle påse, at den planlagte afbrydelse opfylder en række krav, som fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren i en reguleringsmæssig ramme på baggrund af gasdirektivets krav hertil mv., herunder at distributionsselskabets planlagte afbrydelse opfylder de fastsatte objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.
Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere at medføre, at der vil kunne fastsættes regler, som sikrer at berørte systembrugere modtager en behørig begrundelse for varslingen om afbrydelse af forsyningen.
Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes medføre, at ministeren kan fastsætte regler om, at distributionsselskabet skal afvente en myndighedsgodkendelse, før der kan iværksættes varsling af de berørte systembrugere om ophør af gasforsyningen, samt eksempelvis længden på varslingen.
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om myndighedsgodkendelsesproces vil bl.a. kunne sikre, at det ud fra et forbrugerbeskyttelsesmæssigt perspektiv påses, at distributionsselskabet overholder de nærmere fastsatte regler, før de berørte systembrugere kan varsles om afbrydelse fra metangassystemet. Herunder vil en varsling have til formål at inddrage berørte systembrugere tidligt i processen, så berørte systembrugere vil kunne få mulighed for at forberede sig på en fremtidig afbrydelse og omstille sig til alternative energikilder.
Ved »berørte systembrugere« i den foreslåede bestemmelse forstås alle de kunder, som har et direkte aftaleforhold om systemadgang eller tilslutning til den del af metangassystemet, der planlægges nedlukket. Begrebet omfatter således alle de kunder, der som en direkte konsekvens af den planlagt nedlukning vil få afbrudt deres gasforsyning. Parter, der alene påvirkes indirekte eller afledt af nedlukningen, betragtes ikke som "berørte systembrugere" i bestemmelsens forstand. Dette begreb skal fortolkes som de parter, hvis retsstilling direkte ændres ved nedlukningen, dvs. de brugere, hvis fysiske tilslutningspunkt til gasnettet bliver nedlagt.
Ved »omstilling af aktiver« i den foreslåede bestemmelse forstås den eventuelle omstilling af dele af metangassystemet til anvendelse i brintsystemet, hvilket kan medføre risiko for krydssubsidiering, som skal imødegås.
Med det foreslåede stk. 3 vil klima-, energi-, og forsyningsministeren for det første kunne fastsætte regler om kravene til distributionsselskabers anmodning om myndighedsgodkendelse og processen for den konkrete gennemførelse af en planlagt nedlukning. Dette kan indebære, at der kan stilles specifikke krav til indholdet af den dokumentation og beregninger, som et distributionsselskab skal fremlægge som led i rentabilitetsredegørelsen, når det ansøger om tilladelse til nedlukning. Det kan f.eks. være krav om detaljerede tidsplaner, konsekvensvurderinger, kommunikationsplaner for de berørte kunder og analyser af de samfundsøkonomiske virkninger. Der vil endvidere kunne fastsættes regler for sagsbehandling, herunder eventuelle tidsfrister og procedurekrav.
Med det foreslåede stk. 3 vil klima-, energi-, og forsyningsministeren for det andet kunne fastsætte regler om beskyttelse af de berørte systembrugere, herunder regler om varsling og høring. Det foreslåede skal sikre en retfærdig og gennemsigtig proces for de borgere og virksomheder, der bliver berørt af en nedlukning af gasforsyningen. Hjemlen forventes at blive brugt til at fastsætte en passende varslingsperiode, så kunderne får god tid til at omstille sig til en alternativ varmeforsyning. Der vil ligeledes kunne fastsættes regler for, hvordan og hvornår distributionsselskaberne skal gennemføre høringer af lokalsamfund, kommuner og andre interessenter. Bestemmelsen vil også kunne bruges til at implementere særlige beskyttelsesforanstaltninger for sårbare kunder og imødegåelse af risici for krydssubsidiering i overensstemmelse med direktivets krav herom.
Med det foreslåede vil ministeren for det tredje kunne fastsætte regler om klage over en planlagt nedlukning, med henblik på at sikre retssikkerheden for de berørte parter. Der kan f.eks. fastsættes regler for, hvem der har klageadgang, hvilke afgørelser der kan påklages og den myndighed, der skal behandle klager, f.eks. Energiklagenævnet.
Det foreslåede vil skulle give mulighed for at sikre rammen for gennemførelse af direktivets artikel 13 og artikel 38, stk. 5 og 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 104
Efter gasforsyningslovens § 20, stk. 1, fastsættes priser, vilkår og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, af transmissionsselskabet, transmissionssystemejeren, systemoperatøren og distributions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18.
Efter stk. 2, skal transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber give ansøgere om benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, adgang til benyttelse af disse hurtigst muligt.
Efter stk. 3, betales ved transport af gas gennem flere distributionssystemer med henblik på forsyning af en forbruger alene for transport svarende til tarifferne for transport i det distributionssystem, som forbrugeren er tilsluttet. Provenuet fra transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distributionsselskaber, hvis distributionssystemer gassen transporteres igennem.
Efter stk. 4, kan et eller flere af de berørte distributionsselskaber indbringe tvisten for Forsyningstilsynet til afgørelse, hvis der opstår tvist om fordelingen af provenuet, jf. stk. 3.
Efter § 36 a, stk. 1, i gasforsyningsloven fastsættes priser, vilkår og betingelser for anvendelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter, af transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.
Det foreslås at ophæve § 20.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skabes regulatorisk klarhed, således at dobbeltregulering undgås, idet både § 20, stk. 1, og § 36 a, stk. 1, regulerer samme forhold og er næsten identiske i deres ordlyd.
Ophævelsen af § 20, stk. 1, og de foreslåede konsekvensændringer til§ 36 a, stk. 1, og § 40, stk. 1, vil samlet bidrage til øget regulatorisk klarhed ved at samle ensartede bestemmelser ét sted i loven.
Gasdirektivets bestemmelser om metodegodkendelse er allerede implementeret i gasforsyningsloven. Ændringen vil således alene medføre klarhed.
Der henvises til bemærkninger til § 36 a.
Til nr. 105
Det følger af gasforsyningslovens § 20 a, stk. 1, 1. pkt., at adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner udbydes af lager- og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører ved forhandlet adgang, herunder ved auktion, baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.
Gasforsyningslovens § 20 a fastsætter således, at lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner er omfattet af en ordning med forhandlet tredjepartsadgang. Paragraffen skelner ikke imellem metangas og brint. Adgang til LNG-faciliteter er derimod efter gasforsyningslovens § 20 omfattet af en ordning med reguleret tredjepartsadgang baseret på offentliggjorte tariffer, der er godkendt af Forsyningstilsynet. Ved LNG forstås flydende metangas.
Det foreslås i § 20 a, stk. 1, 1. pkt., at ændre »Adgang til lagerfaciliteter« til »Adgang til brintterminaler, metangaslagerfaciliteter«, og at der efter »udbydes af« indsættes »terminaloperatører og«.
Den foreslåede ændring vil medføre flere materielle ændringer.
For det første vil den foreslåede ændring medføre, at kun metangaslagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner til metangassystemet omfattes af ordningen for forhandlet tredjepartsadgang i gasforsyningsloven. For det andet vil den foreslåede ændring medføre, at brintterminaler, i lighed med metangaslagerfaciliteter, metangaslinepack og andre metangashjælpefunktioner, vil blive omfattet af ordningen med forhandlet tredjepartsadgang. Indsættelsen af brintterminaler i rækken af infrastruktursystemer omfattet af gasforsyningslovens § 20 a vil sikre, at adgangsmodellen hertil bliver forhandlet. Indsættelsen af terminaloperatører i listen af selskaber vil medføre, at de omfattes af forpligtelsen til at udbyde adgangen efter den pågældende adgangsmodel. Bestemmelsen vil sikre en ordning for tredjepartsadgang til brintterminaler baseret på forhandlet adgang. Endvidere er formålet at etablere en fleksibel og mindre administrativt byrdefuld adgangsmodel til brintterminaler, der kan understøtte udviklingen af brintmarkedet.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 36, stk. 1 og stk. 2, samt artikel 37, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 106
Det følger af gasforsyningslovens § 20 a, stk. 1, 2. pkt., at bestemmelsen omfatter alle lagerfaciliteter i Danmark og al linepack og andre hjælpefunktioner i transmissionssystemet. Gasforsyningslovens § 20 a fastsætter således, at lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner er omfattet af en ordning med forhandlet tredjepartsadgang. Paragraffen skelner ikke imellem metangas og brint.
Det foreslås i § 20 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »lagerfaciliteter« til »brintterminaler, metangaslagerfaciliteter«, og at ændre »i transmissionssystemet« til »til metangassystemet«.
Den foreslåede ændring medfører, at det præciseres. at alle brintterminaler og metangaslagerfaciliter i Danmark og al metangas linepack og andre hjælpefunktioner i metangassystemet er omfattet af ordningen med forhandlet tredjepartsadgang. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i nr. 86.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 107
Det følger af gasforsyningsloven § 20 a, stk. 2, at lager- og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører offentliggør en gang om året deres kommercielle hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner. Inden fastsættelse af vilkårene høres de relevante systembrugere herom. Gasforsyningslovens § 20 a, stk. 1, fastsætter, at lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner er omfattet af en ordning med forhandlet tredjepartsadgang. § 20 a skelner ikke mellem metangas og brint. Adgang til LNG-faciliteter er derimod efter gasforsyningslovens § 20, omfattet af en ordning med reguleret tredjepartsadgang baseret på offentliggjorte tariffer, der er godkendt af Forsyningstilsynet. Ved LNG forstås flydende metangas.
Det foreslås i § 20 a, stk. 2, 1. pkt., at ændre »Lager-« til »Terminaloperatører og lager-«, at ændre »adgang til lagerfaciliteter« til »tilslutning og adgang til brintterminaler, metangaslagerfaciliteter«, og at der efter »hjælpefunktioner« indsættes »til metangassystemet«.
Den foreslåede ændring medfører, at terminaloperatører og lager- og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører en gang om året skal offentliggøre deres kommercielle hovedvilkår for tilslutning og adgang til brintterminaler, metangaslagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner til metangassystemet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 108
Det følger af gasforsyningslovens § 20 a, stk. 3, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at udbudsprocedurer og hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner er baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.
Det foreslås i § 20 a, stk. 3, at ændre »adgang til lagerfaciliteter« til »tilslutning og adgang til brintterminaler, metangaslagerfaciliteter«, og at der efter »hjælpefunktioner« indsættes »til metangassystemet«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med, at udbudsprocedurer og hovedvilkår for tilslutning og adgang til brintterminaler, metangaslagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner til metangassystemet er baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.
Forsyningstilsynets tilsynsbeføjelse i medfør af § 20 a, stk. 3 vil således blive indskrænket for så vidt angår lagerfaciliter, linepack og hjælpefunktioner til kun at omfatte metangasområdet.
Samtidig vil den foreslåede ændring medføre, at Forsyningstilsynets tilsyn i medfør af § 20 a, stk. 3, udvides til at omfatte tilsyn med tilslutnings- og adgangsbetingelserne for brintterminaler. Forsyningstilsynet vil således blive pålagt at overvåge og, om nødvendigt, gribe ind for at forbedre adgangen til brintterminaler og sikre fair konkurrence.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 36, stk. stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 109
Det følger af gasforsyningslovens § 20 a, at adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner udbydes ved forhandlet adgang baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Endvidere følger det af bestemmelsen, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at udbudsprocedurer og hovedvilkår for adgangen er baseret på disse kriterier. Imidlertid fremgår det ikke tydeligt, at Forsyningstilsynet skal sikre, at der tages hensyn til de fælles og nationale risikovurderinger, der foretages i henhold til artikel 7 i forordning Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden (gasforsyningssikkerhedsforordningen).
Det foreslås indsætte et nyt § 20 a, stk. 4. Efter den foreslåede bestemmelse skal Forsyningstilsynet ved udøvelsen af sine beføjelser efter stk. 3 tage hensyn til resultaterne af de fælles og nationale risikovurderinger, der er foretaget i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet ved udøvelse af sine beføjelser efter § 20 a, eksplicit vil skulle tage hensyn til resultaterne af de nævnte risikovurderinger.
Angivelsen af denne forpligtelse vil sikre klarhed om Forsyningstilsynets opgaver i forbindelse med tilsynet og indebærer, at hensynet til forsyningssikkerheden, som vurderet i de officielle risikovurderinger, vil skulle indgå som et grundlag i Forsyningstilsynets tilsyn med den forhandlede adgang til metangaslagerfaciliter, metangaslinepack og metangashjælpefunktioner.
Det bemærkes, at der med den foreslåede ordning ikke ændres ved den grundlæggende adgangsmodel til metangaslagerfaciliter, metangaslinepack og metangashjælpefunktioner, som fortsat er baseret på forhandlet adgang, selvom gasdirektivets artikel 33, stk. 1, giver mulighed for reguleret adgang.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 33, stk. 1, 2. afsnit.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 110
Det fremgår af gasforsyningslovens § 22, at hvis et gasselskab får eller forventer at få alvorlige økonomiske og finansielle problemer på grund af sine mindsteaftageforpligtelser (take-or-pay-forpligtelser) i henhold til en eller flere kontrakter om køb af gas, kan det ansøge om en midlertidig undtagelse fra reglerne om adgang til systemet i § 18. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Det fremgår endvidere af § 18, stk. 3, nr. 3, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber kan give afslag på adgang til systemet på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med kontrakter, der indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take-or pay-vilkår), jf. § 22.
I medfør af § 22, 2. pkt., er der fastsat bekendtgørelse nr. 731 af 31. juli 2000 ¬om nægtelse af adgang til naturgassystemet på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med kontrakter, der indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take-or-pay-kontrakter).
Gasdirektivet ophæver det tidligere gasdirektivs bestemmelser om take-or-pay-forpligtelser.
Det foreslås at ophæve § 22 .
Det foreslåede vil medføre, at gasselskaber fortsat vil kunne give afslag på tilslutning eller adgang til systemet, hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet eller hvis tilslutning eller adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde deres forpligtelser, men ikke længere på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med kontrakter, der indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take-or pay-forpligtelse).
Endvidere vil bekendtgørelsen også blive ophævet som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 22.
Det foreslåede vil medføre en korrekt implementering af gasdirektivet ved at tydeliggøre sondringen mellem regler for adgang og regler for tilslutning, herunder at gasdirektivet ikke længere giver mulighed for at nægte adgang på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med take-or-pay-forpligtelser, jf. det tidligere gasdirektivets artikel 35, samt at det tidligere gasdirektivs artikel 48 om undtagelser i forbindelse med take-or-pay-forpligtelser er ophævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 111
Efter § 23, stk. 1, følger det, at for at få adgang til systemet skal systembrugerne overholde 1) tekniske krav og standarder for tilslutning, herunder leveringskvalitet, og 2) vilkår og betingelser for benyttelse af systemet.
Efter § 23, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, at visse tekniske krav og standarder for tilslutning og vilkår og betingelser for benyttelse af systemet skal fastsættes af gasselskaber eller den, der varetager systemansvarlig virksomhed. Der er dog ikke fastsat regler om dette.
Der foreslås i § 23, stk. 1, at ændre »For at få adgang til systemet« til »For at få tilslutning og adgang til systemet«.
Der er tale om en mindre konsekvensrettelse af § 23, stk. 1. Dette vil følge en ensartet ændring af alle formuleringer i loven, som regulerer adgang, idet der skal tilføjes tilslutning til systemet. Dette vil sikre korrekt implementering af direktivet. Det vil medføre, at systembrugere, som ønsker tilslutning til systemet og adgang til systemet, vil skulle overholde teknisk krav og standarder for tilslutning, og vilkår og betingelser for benyttelse af systemet.
Det foreslåede vil delvist gennemføre artikel 38, stk. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 112
Det fremgår af gasforsyningslovens § 28 a, at et selskab med bevilling til henholdsvis transmissionsvirksomhed, distributionsvirksomhed, lagervirksomhed og LNG-virksomhed alene kan udøve de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen. Andre aktiviteter, som ligger uden for den pågældende bevilling, herunder andre bevillingspligtige aktiviteter, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Det foreslås i § 28 a, 1. pkt., at ændre »lagervirksomhed og LNG-virksomhed« til »lager-, LNG- og brintterminalvirksomhed«.
Det foreslåede vil medføre en sproglig tydeliggørelse af sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet, og medfører ikke materielle ændringer i loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 113
Et fremgår af gasforsyningslovens § 30 a, stk. 1, at Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver transmissionsvirksomhed eller opstrømsanlægsvirksomhed, samt selskaber, der driver transmissions-, LNG- eller lagervirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1.
Det foreslås i § 30 a, stk. 1, at ændre »LNG- eller lagervirksomhed« til »lager-, LNG- eller brintterminalvirksomhed«.
Det foreslåede vil medføre en sproglig tydeliggørelse af sondringen mellem infrastrukturen i henholdsvis metangassystemet og brintsystemet, og medfører ikke materielle ændringer i loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 114
Efter gasforsyningslovens § 30 a, stk. 2, skal Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber, der driver distributionsvirksomhed, samt distributionsselskaber halvårligt betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1.
Det foreslås i § 30 a, stk. 2, at »Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributionsvirksomhed, samt« udgår, og at »selskaber,« ændres til »Selskaber«.
Forslaget har til formål at fjerne en overflødig angivelse af Energinet og dets datterselskaber som operatører af distributionsvirksomhed. Energinet varetager i dag ikke gasdistributionsopgaver, idet det statslige gasdistributionssystem er udskilt til distributionsselskabet Evida. Henvisningen til Energinet i § 30 a, stk. 2, er derfor forældet og unødvendig. Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen alene omfatte "distributionsselskaber", hvilket afspejler de faktiske ejer- og driftsforhold i gassektoren. Der er således tale om en teknisk rettelse og forenkling af lovteksten, som ikke indebærer nogen materiel ændring af gældende ret.
Til nr. 115
Det fremgår af § 30 a, stk. 1, i gasforsyningsloven, at Energinet halvårligt skal betale 0,46 mio. kr. i gebyr til dækning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger til tilsyn med Energinet og dennes helejede datterselskaber. Efter stk. 2, skal selskaber, der driver distributionsvirksomhed halvårligt betale 0,08 mio. kr.
Det fremgår endvidere af § 30 a, stk. 4, at det samlede beløb efter § 30 a, stk. 1 og 2 opkræves hos de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber og fordeles mellem selskaberne i forhold til den mængde gas, som er transporteret gennem selskabernes net og systemer til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i det foregående kalenderår.
Det foreslås at ophæve § 30 a, stk. 3 og4, og i stedet indsætte et nyt stk. 3. Efter den foreslåede bestemmelse kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om størrelsen på beløb efter stk. 1 og 2.
Forslaget indebærer, at størrelsen på beløb, der opkræves efter § 30 a, stk. 1 og 2, samt beløbets fordelingen mellem selskaberne, ikke vil være fastsat ved lov. I stedet vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kunne fastsætte nærmere regler om størrelsen på beløb efter § 30 a, stk. 1 og 2, samt beløbenes fordeling mellem selskaberne efter § 30 a, stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil kunne fastsætte den kommende gebyrbetaling for 2027 og fremover samt beløbenes fordeling ved bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen. Gebyret skal fortsat betales i halvårlige rater, efter § 30 a, stk. 1.
Det foreslåede vil delvist sikre hensigtsmæssige rammer for gennemførelse af dele af gasdirektivets myndighedsopgaver.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 116
Efter gasforsyningslovens § 30 a, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2.
Det foreslås, at der i § 30 a, stk. 5, efter »stk. 1 og 2« indsættes », herunder regler om beløbenes fordeling mellem selskaberne«.
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan Energistyrelsens gebyr for tilsynsopgaver fordeles mellem selskaberne omfatter af § 30 a, stk. 1 og 2.
Det foreslåede vil sikre hensigtsmæssige rammer for gennemførelse af dele af gasdirektivets myndighedsopgaver.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 117
Gasforsyningslovens §§ 20, stk. 1, 36 a, stk. 1, 38 og 40, stk. 1, gennemfører tilsammen gasdirektivets krav om udarbejdelse af metoder og betingelser, og deres anmeldelse til Forsyningstilsynet med henblik på tilsynets godkendelse.
(Vedr. § 20, stk. 1)
Efter § 20, stk. 1, skal priser, vilkår og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissionsselskabet, transmissionssystemejeren, systemoperatøren og distributions- og LNG-selskabet, fastsættes af transmissionsselskabet, transmissionssystemejeren, systemoperatøren og distributions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18.
§ 20 blev indsat i gasforsyningsloven ved lov nr. 481 af 7. juni 2001. Af lovforslagets bemærkninger til § 20 fremgår det, at Europa-Kommissionen i sit forslag til ændring af gasdirektivet lagde op til, at tredjepartsadgang til både transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter skulle ske på regulerede vilkår med henblik på at sikre en mere effektiv konkurrence.
I henhold til den dagældende naturgasforsyningslovs § 19 skulle priser og vilkår for tredjepartsadgang til transmissionsnet, lagre og LNG-faciliteter fastsættes efter forhandling, mens adgangen til distributionsnettet efter den dagældende naturgasforsyningslovs § 20, stk. 2-3, var reguleret. Det vil sige, at transporten skulle foregå efter faste priser og betingelser, som distributionsselskabet offentliggør. Distributionstarifferne skulle fastsættes i overensstemmelse med lovens prisbestemmelser, jf. den nugældende naturgasforsyningslovs § 37.
På denne baggrund og henset til, at der har været rejst kritik af, at forhandlet adgang til transmissionsnettet ikke giver en tilstrækkelig gennemsigtighed og åbenhed i prisfastsættelsen for transportydelser, blev det foreslået, at indføre reguleret adgang til transmissionsnettet og LNG-faciliteter på samme måde som for distributionsnettet. Med indførelsen af reguleret adgang blev gennemsigtigheden vedrørende vilkårene for adgang til transmissionsnettet større, og adgangen lettet ved, at der ikke kræves en forudgående forhandling. Herved understøttes udviklingen af et velfungerende og transparent konkurrencemarked.
Der henvises i øvrig til lovforslagets § 1, nr. 104, hvorefter § 20 foreslås ophævet.
(Vedr. § 36 a, stk. 1)
Efter § 36 a, stk. 1, skal priser, vilkår og betingelser for anvendelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet. Lignende regler findes i §§ 38 og 40. § 36 a blev indsat ved lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5502-8540.
Af bemærkningerne til § 36 a fremgår det, at det følger af det tidligere gasdirektivs artikel 18 om tredjepartsadgang til transmissions- og distributionssystemerne samt LNG-faciliteter, at medlemsstaterne skal sikre, at tarifferne eller de metoder, de er baseret på, er godkendt forud for deres ikrafttræden af den relevante regulerende myndighed, jf. også det tidligere gasdirektivs artikel 25. Det følger også af det tidligere gasdirektivs artikel 18, at metoderne skal offentliggøres, inden de træder i kraft.
§ 36 a indebærer, at transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal udarbejde en redegørelse, der beskriver de metoder, som påtænkes anvendt ved fastsættelsen af betingelser og vilkår, herunder tariffer, for anvendelse af transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter. Formålet er at sikre, at metoderne er i overensstemmelse med naturgasforsyningsloven. Der skal blandt andet redegøres for, hvilke overvejelser der ligger bag forskelle i tariffer som følge af forbrugeres og netbrugeres forskellige karakteristika. For transmissions- og LNG-selskaber skal der endvidere redegøres for, hvorledes det forventede provenu fra tariffer, gebyrer etc. relaterer sig til selskabernes omkostninger. En tilsvarende redegørelse er derimod ikke nødvendig for distributionsselskaberne, idet denne relation er reguleret via indtægtsrammereguleringen, jf. § 37 a.
Transmissions- og distributionsselskabers forpligtelse til at anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionssystemerne, omfatter også metoder til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for tilvejebringelse af balanceringsydelser, jf. det tidligere gasdirektivs artikel 8, stk. 2, og artikel 25, stk. 2, litra b. Når der ikke er fastsat en særskilt bestemmelse om dette i gasforsyningsloven, skyldes det, at balanceringsydelser er en integreret del af transmissionsopgaven og således omfattes af stk. 1, jf. også § 11, stk. 1 nr. 1, § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, og § 14, stk. 1, nr. 7. På samme måde gælder, at Forsyningstilsynets tilsyn med transmissionsselskabernes priser og betingelsers rimelighed, jf. § 38, stk. 4, også omfatter balanceringsydelser.
Af bemærkningerne til § 36 a fremgår endvidere, at redegørelser for metoderne anmeldes til Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet), og at metoderne skal godkendes af Energitilsynet og offentliggøres af selskaberne, før tariffer og betingelser fastsat efter metoderne kan træde i kraft. Økonomi- og erhvervsministeren (nu klima-, energi- og forsyningsministeren) er i henhold til stk. 2 bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indholdet af de metoder, der anvendes.
Forsyningstilsynets afgørelser vedrørende de anmeldte metoder kan påklages til Energiklagenævnet, jf. gasforsyningslovens § 51. I Energiklagenævnets afgørelse af 2008-03-17 J.nr.: 31-24 fandt Energiklagenævnet ikke, at disse bestemmelser giver Forsyningstilsynet hjemmel til at påbyde et distributionsselskab at anvende en bestemt metode til fastsættelse af distributionstariffer eller at anvende bestemte distributionstariffer. Energiklagenævnet lagde herved vægt på, at gasforsyningslovens krav kan opfyldes ved en række forskellige metoder til fastsættelse af distributionstariffer, og at gasforsyningsloven ikke indeholder hjemmel til at påbyde en bestemt metode eller bestemte tariffer.
(Vedr. § 38)
Efter § 38 skal priser, vilkår og betingelser for ydelser fra transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og LNG-selskaber fastsættes således, at der ikke diskrimineres mellem systembrugere.
(Vedr. § 40)
Efter gasforsyningslovens § 40, stk. 1, nr. 1-2, skal transmissions-, distributions- og LNG-selskaber til Forsyningstilsynet anmelde
de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter, herunder tariffer,
priser, tariffer og betingelser for transmissions-, distributions- og LNG-ydelserne og grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse.
Det bemærkes opsummerende til ovenstående gennemgang af gældende ret, at kravet om metodegodkendelse er et gentaget krav fra det tidligere, nu ophævede gasdirektiv, som er implementeret i gasforsyningsloven i § 36 a, stk. 1 og § 40, stk. 1. Derudover indeholder gasforsyningsloven tre særskilte bestemmelser om udarbejdelse af betingelser, nemlig betingelser om benyttelse af systemet i § 20, stk. 1, betingelser om anvendelse af systemet i 36 a, stk. 1, og betingelser for operatørernes ydelser i § 38, stk. 1. Derudover fastsætter § 40, stk. 1, at der kun skal udarbejdes én metode til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til systemet, herunder tariffer. Imidlertid fastsætter § 36 a, stk. 1, at der skal udarbejdes en metode til fastsættelse af betingelser om anvendelse af systemet, og ikke om adgang til systemet. Der er således tale om usammenhængende regler, hvorfor det foreslås at skabe en regulatorisk klarhed ved at samle krav om udarbejdelse af metoder og betingelser, og deres anmeldelse til Forsyningstilsynet med henblik på tilsynets godkendelse i hhv. § 36 a og § 40, jf. § 1, nr. 120-124.
Det foreslås at nyaffatte § 36 a, stk. 1 . Efter den foreslåede bestemmelse udarbejder transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, brintlager- og LNG-selskaber, metoder til at fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for tilslutning og adgang til metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brinttransmissionsnet og brintdistributionsnet samt LNG-terminaler, og brintlagerfaciliter, linepack og andre hjælpefunktioner til brintsystemet, efter § 18. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber i metangassystemet og brintsystemet udarbejder metoder til at fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for balanceringsydelser. Selskaberne nævnt i 1. og 2. pkt. skal offentliggøre godkendte metoder og procedurer, samt tariffer, priser, betingelser og vilkår fastsat på baggrund heraf, jf. § 40, stk. 1, nr. 1-5.
Det bemærkes særligt, at for så vidt angår adgang til linepack, er det en forudsætning, at det er teknisk og økonomisk nødvendigt for at sikre effektiv adgang til systemet for forsyning af kunder.
Det bemærkes endvidere, at for så vidt angår betingelse og vilkår for tilslutning af produktionsanlæg til vedvarende gas og kulstoffattig gas til metangastransmissions- og distributionssystemet, samt betingelser og vilkår for tilslutning af metangas- og brintlagerfaciliteter, LNG- og brintterminaler og industrielle kunder til metangastransmissionssystemer og brinttransmissionsnet, skal der ikke udarbejdes både metode og procedure. Der skal alene udarbejdes procedurer for tilslutning, jf. den foreslåede § 40, stk. 1, nr. 4 og 5.
Nyaffattelse sker alene af lovtekniske årsager, idet der er tale om sproglig omformulering og opsamling af reglerne, som følge af at § 20, stk. 1, foreslås ophævet.
Der er således tale om en videreførelse af gældende ret i 1. pkt., idet bestemmelsens formål vil blive uændret. Der er ikke med de foreslåede ændringer tilsigtet en ændring af retstilstanden på området.
Den foreslåede nyaffattelse af § 36 a, stk. 1, vil endvidere omfatte en tilføjelse af 2. pkt. som i overensstemmelse med gældende ret vil tydeliggøre, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber i metangassystemet og brintsystemet også vil skulle udarbejde metoder til at fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for balanceringsydelser.
Dette vil tydeliggøre gennemførelse af direktivets krav om, at balanceringsydelser skal baseres på en metode, som er godkendt af den regulerende myndighed.
Det vil betyde i praksis, at selskaber i metan- og brintsystemet fortsat vil skulle udarbejde mindst to metoder - én metode som vil danne grundlag for beregning af tariffer og priser for adgang til systemet, og én metode som vil danne grundlag for fastsættelse af betingelser, vilkår, betingelser for deres balanceringsydelser. I overensstemmelse med gasdirektivet, kan Energinet også anmelder andre metoder,
Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 104, hvor det foreslås at ophæve en identisk bestemmelse i § 20, og at samle reglerne i én bestemmelse i § 36 a, stk. 1, idet § 36 er placeret i kapitel 7 om gasselskabernes tariffer, priser, vilkår og betingelser. Regler i § 36 a, stk. 1, er mere udtømmende i forhold til Forsyningstilsynets rolle, end regler i § 20, stk. 1, idet der fremgår det, at metoderne skal anmeldes til tilsynet med henblik på godkendelse, men dette mangler i § 20, stk. 1. Dette følger af gasdirektivets artikel 31.
Efter gasdirektivets artikel 31, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at der indføres en ordning for tredjeparts adgang til transmissions- og distributionssystemerne, som bygger på offentliggjorte tariffer samt at sikre, at tarifferne eller de metoder, de er baseret på, er godkendt forud for deres ikrafttræden af en regulerende myndighed, og at disse tariffer – og metoderne, hvor kun disse metoder godkendes – offentliggøres, inden de træder i kraft. Det samme krav om metodegodkendelse gælder i artikel 35 vedrørende brintnet, samt brintlagring i artikel 37, og regler for balanceringsydelser i artikel 39, stk. 5 og artikel 44, stk. 6.
Det følger ligeledes af gasdirektivets artikel 78, stk. 1, litra (a) og (c), stk. 7, litra (a), (b) og (c), at den regulerende myndighed har til opgave at fastsætte eller godkende transmissions- eller distributionstariffer eller deres metoder for adgang til nationale naturgasnet og brintnet, samt metoder for balancering, i overensstemmelse med gennemsigtige kriterier.
Den foreslåede præcisering af § 36 a, stk. 1, vil endvidere medføre en tydeliggørelse af gennemførelsen af gasdirektivets artikel 31, stk. 1, artikel 39, stk. 5, artikel 4, stk. 6 og artikel 78, stk. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 118
Det følger af gasforsyningslovens § 37 a, stk. 4, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om fastsættelse og justering af distributionsselskabernes omkostningsramme, som er en del af indtægtsrammen. I den forbindelse kan der tages højde for fremadrettede omkostninger, som er opgjort i henhold til planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet, jf. henvisningen til § 14, stk. 1, nr. 5. Hjemlen er således direkte koblet til planlægning af kapacitetsbehov.
Imidlertid giver den gældende lovgivning ikke en klar hjemmel til at fastsætte regler om, at omkostningsrammen kan dække omkostninger forbundet med nedlukning af dele af metangassystemet.
Det foreslås i § 37 a, stk. 4, nr. 2, at ændre »nr. 5« til »nr. 6 og 7«.
Den foreslåede ændring vil indebære en præcisering og en nødvendig konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af § 14, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 77.
Processen med en planlagt nedlukning af dele af metangassystemet vil medføre, at nogle af distributionsselskabernes aktiver, som f.eks. gasrør og M/R-stationer, tages ud af drift, før deres forventede økonomiske livscyklus er udløbet. Aktiverne er med andre ord ikke fuld ud afskrevne inden de tages ud af brug. Disse aktiver bliver til såkaldte strandede aktiver.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at omkostningsrammen vil kunne dække omkostninger forbundet med planer for systemtilpasning. Herved sikres det lovgivningsmæssige grundlag for, at Forsyningstilsynet kan godkende, at omkostningerne til håndtering af strandede aktiver – som følge af en planlagt og myndighedsgodkendt nedlukning – kan dækkes via tarifferne på en kontrolleret måde.
Det foreslåede vil delvist sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 57, stk. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 119
Det følger af gasforsyningslovens § 37 a, stk. 1, at priserne for distributionsselskabernes ydelser fastsættelse i overensstemmelse med en indtægtsramme, som fastsættes af Forsyningstilsynet med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af kapital.
Forsyningstilsynet beregner indtægtsrammen bl.a. på baggrund af de nærmere regler, som er fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren i bekendtgørelse nr. 577 af 25. maj 2023, om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber.
Det fremgår af indtægtsrammebekendtgørelsens § 20, stk. 6, at gasdistributionsselskabet, som ønsker at ændre afskrivningsprincip eller afskrivningsperiode, skal anmelde det nye afskrivningsprincip eller afskrivningsperiode til Forsyningstilsynets godkendelse.
Gasforsyningsloven indeholder ikke hjemmel til, at Forsyningstilsynet udarbejder retningslinjer for afskrivning af aktiver, som tages ud af brug før deres oprindelige livscyklus.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 37 a, stk. 8. Efter den foreslåede bestemmelse kan Forsyningstilsynet udarbejde retningslinjer for en strukturel tilgang til afskrivning af aktiver, som tages ud af brug, inden aktivets oprindelige livscyklus i forbindelse med planlagt nedlukning af dele af metangassystemet, jf. stk. 4, nr. 2, og § 14, stk. 1, nr. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet udarbejder retningslinjer, som skal danne grundlag for omkostningsrammen i forbindelse med en strukturel tilgang til afskrivningen af aktiver som tages ud af brug før deres oprindelige livscyklus.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 57, stk. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 120
Det fremgår af gasforsyningslovens § 40, stk. 1, at Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet anmelde metoder mv. omfattet af nr. 1-5.
Det foreslås, at der i § 40, stk. 1, efter »LNG-selskaber« indsættes »samt lagerselskaber i brintsystemet«, og at »eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed,« udgår.
Der er alene tale om en lovteknisk justering fsva. den foreslåede ændring vedrørende Energinets virksomhed, der sikrer, at § 40, stk. 1, bringes i overensstemmelse med de opgaver, som Energinet i dag er pålagt, og som ikke længere omfatter distributionsvirksomhed, jf. lov om Energinet § 2. Den foreslåede indsættelse af lagerselskaber i brintsystemet vil medføre, at selskaber i denne kategori af infrastrukturselskab omfattes af bestemmelsens række af selskaber forpligtet til at foretage anmeldelse til Forsyningstilsynet.
Til nr. 121
Efter § 36, stk. 1, skal priser, vilkår og betingelser for anvendelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.
Efter § 40, stk. 1, nr. 1, i gasforsyningsloven skal transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber, til Forsyningstilsynet anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter, herunder tariffer. Bestemmelsen oplister de aktører i både metangas- og brintsystemet, hvis infrastruktur er omfattet af reguleret adgang.
Lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner i metangassystemet, samt brintterminaler og opstrømsanlæg er omfattet af forhandlet adgang, jf. § 20 a og § 21.
Det foreslås i § 40, stk. 1, nr. 1, at ændre »beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang« til »fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for tilslutning og adgang« og at ændre »transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter, herunder tariffer« til »metangastransmissions- og distributionssystemer og LNG-terminaler samt brinttransmissions- og distributionsnet, brintlagerfaciliteter, og når det er teknisk og økonomisk nødvendigt for at sikre effektiv adgang til brintsystemet for forsyning af kunder, adgang til linepack og hjælpefunktoner til brintsystemet, med henblik på godkendelse,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at brintlagerfaciliteter og linepack og hjælpefunktoner til brintsystemet omfattes af listen med infrastruktursystemer, der er omfattet af anmeldelsespligten. Derudover vil den foreslåede ændring medføre en tydeliggørelse af, at både transmission og distribution i metangas- og brintsystemet er omfattet af bestemmelsen.
Det bemærkes særligt, at for så vidt angår adgang til linepack, er det en forudsætning, at det er teknisk og økonomisk nødvendigt for at sikre effektiv adgang til systemet for forsyning af kunder.
Den foreslåede ændring udgør en konsekvensændring, både som følge af indførslen af reguleret tredjepartsadgang for brintlagerfaciliteter, og linepack og hjælpefunktoner til brintsystemet, og som følge af lovforslagets gennemgående tydeliggørelse af sondringen mellem metangas- og brinsystemet.
Den foreslåede ændring muliggør endvidere en tydeligere sondring mellem tilslutning og adgang. Fsva betingelser og vilkår for tilslutning af produktionsanlæg til vedvarende gas og kulstoffattig gas til metangastransmissions- og -distributionssystemet samt betingelser og vilkår for tilslutning af metangas- og brintlagerfaciliteter, LNG- og brintterminaler og industrielle kunder til transmissionssystemet og brinttransmissionsnettet, skal alene procedurer for tilslutning, herunder vilkår og betingelser, anmeldes og godkendes, jf. den foreslåede § 40, stk. 1, nr. 4 og 5. Der skal således ikke både anmeldes procedure og metode.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 122
Efter § 12, stk. 1, nr. 7, i gasforsyningsloven skal transmissionsselskaber sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets transmissionssystem, jf. §§ 20 og 36 a.
Efter § 14, stk. 1, nr. 7, skal distributionsselskaber sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er økonomiske incitamenter for systemburgere til at opretholde balancen i selskabets distributionssystem.
Efter § 36, stk. 1, i gasforsyningsloven skal priser, vilkår og betingelser for anvendelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.
Imidlertid fremgår krav om udarbejdelse af metode om balanceringsydelser og Forsyningstilsynets godkendelse heraf ikke tydeligt af § 40, stk. 1, som regulerer anmeldelsespligten til Forsyningstilsynet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 40, stk. 1, nr. 2. Efter den foreslåede bestemmelse skal selskaber omfattet af § 40, stk. 1, til Forsyningstilsynet anmelde »de metoder, der anvendes til at fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for transmissions- og distributionsselskabernes balanceringsydelser i metangas- og brintsystemet, med henblik på godkendelse,«.
Det foreslåede vil medføre en præcisering af, at selskaber vil skulle udarbejde en særskilt metode til fastsættelse af tariffer, betingelser og vilkår for balanceringsydelser. Metoden vil skulle anmeldes til Forsyningstilsynets godkendelse og offentliggøres, inden metoden vil kunne anvendes.
Der er tale om et gældende krav fra det ophævede direktiv, som implicit er gennemført i gasforsyningslovens § 40, stk. 1, nr. 1 og 2, men der mangler en præcisering af, at selskaber skal udarbejdes en metode, som de skal anvende ved fastsættelse af vilkår om selskabernes ydelser om balancering, og ikke bare selskabernes vilkår om ydelser.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 39, stk. 5, artikel 44, stk. 6, samt artikel 78, stk. 1 (a) og (c), og stk. 7, (a), (b), (c).
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 123
Efter § 40, stk. 1, nr. 2, i gasforsyningsloven skal transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber til Forsyningstilsynet anmelde priser, tariffer og betingelser for transmissions-, distributions- og LNG-ydelserne og grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler.
Det foreslås i § 40, stk. 1, nr. 2, at ændre »tariffer og betingelser« til »tariffer, betingelser og vilkår«, og at ændre »distributions- og« til »og distributionsydelserne samt«.
Det foreslåede medfører, at priser, betingelser og vilkår for transmissions-, distributionsydelserne samt LNG-ydelserne og grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse, vil skulle anmeldes til Forsyningstilsynet af selskaberne omfattet af stk. 1.
Der er tale om en præcisering af, at det er priser, tariffer, betingelser og vilkår for transmissions- og distributionsydelserne samt LNG-ydelserne, som skal anmeldes til Forsyningstilsynet.
Det bemærkes endvidere, at bestemmelsen bl.a. vedrører priser, tariffer, betingelser og vilkår, der er udarbejdet på baggrund af godkendte metoder, jf. §40, stk. 1, nr. 1 og 2, og som derfor alene skal anmeldes til forsyningstilsynet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 124
Efter § 40, stk. 1, nr. 1 og 2, i gasforsyningsloven skal transmissions-, distributions- og LNG-selskaber til Forsyningstilsynet anmelde metoder til fastsættelse af betingelser for adgang og beregning af tariffer, samt priser, tariffer og betingelser for transmissions-, distributions- og LNG-ydelserne og grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse. Endvidere er der fastsat regler om tilslutning af biogasproducenter i medfør af § 18, stk. 6, i gasforsyningsloven.
Efter gældende praksis, jf. Forsyningstilsynets afgørelse fra 2014, godkender Forsyningstilsynet Energinet og Evidas tilslutningsbetingelser. Det betyder, at Danmark i praksis opfylder direktivets krav om, at procedurer om tilslutning af biogasproducenter skal godkendes af den regulerende myndighed.
Imidlertid fremgår det ikke tydeligt af lovgivningen, at procedurer for tilslutning af producenter af vedvarende gasser samt procedurer og tariffer for tilslutning af brintlagerfaciliteter, LNG-terminaler, og industrielle kunder, skal udarbejdes og anmeldes til Forsyningstilsynets godkendelse.
Forsyningstilsynet godkender Energinet og Evidas procedurer, der udgør den overordnet ramme for tilslutning, men ikke individuelle tilslutningsaftaler mellem producenter og Energinet eller Evida.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 40, stk. 1, nr. 4 . Efter den foreslåede bestemmelse skal selskaber omfattet af § 40, stk. 1, til Forsyningstilsynet anmelde »procedurer, herunder betingelser og vilkår, for ikkediskriminerende tilslutning af produktionsanlæg for vedvarende gas og kulstoffattig gas til metangastransmissions- og distributionssystemet i overensstemmelse med de kapaciteter, der er identificeret i en udviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7, med henblik på godkendelse,«.
Det bemærkes vedrørende den foreslåede nr. 4, at eventuelle tariffer og priser for tilslutning af produktionsanlæg for vedvarende gas og kulstoffattig gas til metangastransmissions- og distributionssystemet er omfattet af reglerne i nr. 1 og 3.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 40, stk. 1, nr. 5 . Efter den foreslåede bestemmelse skal selskaber omfattet af § 40, stk. 1, til Forsyningstilsynet anmelde »procedurer, herunder betingelser og vilkår for ikkediskriminerende tilslutning af metangas- og brintlagerfaciliteter, LNG-og brintterminaler og industrielle kunder til metangastransmissionssystemet og brinttransmissionsnettet, med henblik på godkendelse,«.
Det bemærkes endvidere vedrørende den foreslåede nr. 5, at eventuelle tariffer og priser for tilslutning af metangas- og brintlagerfaciliteter, LNG-faciliteter, og brintterminaler og industrielle kunder til transmissionssystemet og brinttransmissionsnettet, er omfattet af reglerne i nr. 1 og 3.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 41, stk. 1, 42, stk. 1, og 45.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 125
Det følger af § 40, stk. 1, nr. 4, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber med bevilling, jf. § 10, og Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet anmelde opgørelse af indskudskapital.
Det foreslås I § 40, stk. 1, nr. 4, at ændre »indskudskapital,« til »indskudskapital og«.
Den er tale om en sproglig justering af lovteknisk karakter. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Til nr. 126
Efter gasforsyningslovens § 36 a, stk. 1, skal priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionssystemer fastsættes i henhold til metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.
Efter gasforsyningslovens § 40, stk. 1, nr. 1. skal transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber med bevilling, jf. § 10, og Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, til Forsyningstilsynet anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter, herunder tariffer.
Efter gasforsyningslovens § 45, stk. 1, kan Forsyningstilsynet hos de bevillingspligtige selskaber, Energinet, gasleverandører og systembrugere indhente oplysninger, som er nødvendige for tilsynets varetagelse af opgaver.
Efter § 2 i bekendtgørelse nr. 822 af 27. juni 2014 om regler for anmeldelse af priser og betingelser mv. for naturgasforsyning skal selskaber anmelde metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer til tilsynets godkendelse. Efter § 2, stk. 2, er tilsynets godkendelse af metoderne en forudsætning for virksomhedernes anvendelse af betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer.
Efter gældende ret skal bevillingspligtige selskaber og Energinet således udarbejde og anmelde de metoder, som selskaberne vil anvende til fastsættelse af tariffer og betingelser for anvendelse af systemet. Det betyder, at selskaberne har en anmeldelsespligt og Forsyningstilsynet har en godkendelsespligt, idet selskaberne ikke må fastsætte betingelser eller tariffer, hvis metoden til dette ikke er godkendt forud. Finder tilsynet, at selskaber ikke har fremsendt tilstrækkelige oplysninger, kan tilsynet anmode om yderligere oplysninger.
Direktivet fastsætter i artikel 79, stk. 1, 4. pkt., at den regulerende myndighed skal have beføjelse til at træffe foreløbige metodeafgørelser eller fastsætte tariffer midlertidigt, hvis der opstår forsinkelser ved tariffastsættelser. Formålet er at sikre, at der kan fastsættes tariffer, selv hvis der sker forsinkelser i den nationale procedure, f.eks. som følge af, at selskaberne ikke anmelder en metode rettidigt eller ikke giver tilsynet de nødvendige oplysninger til en rettidig sagsbehandling.
Forsyningstilsynet har imidlertid ikke hjemmel til at kunne fastsætte en metode af egen drift, såfremt selskabernes anmodning om metodegodkendelse ikke bliver fremsendt rettidigt eller ikke indeholder de nødvendige oplysninger til brug for tilsynets sagsbehandling og godkendelse. I praksis betyder det, at f.eks. forsinkelser i levering af data kan hindre tilsynet i at godkende en metode for tariffer, hvilket kan skabe uklarhed og forsinkelse ved tariffastsættelsen.
Der foreslås, at der indsættes et nyt § 41 stk. 3 . Efter den foreslåede bestemmelse kan Forsyningstilsynet, i tilfælde af forsinkelser ved fastsættelse af tariffer, træffe en midlertidig afgørelse om godkendelse af metode til brug for tariffastsættelse. Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse om passende kompensationsforanstaltninger, hvis de endelige metoder og tariffer afviger fra de midlertidige metoder og tariffer.
Det foreslåede vil give beføjelse til Forsyningstilsynet til at godkende en metode til fastsættelse af tariffer på det foreliggende grundlag. Dette kan være nødvendigt, hvis de bevillingspligtige selskaber eller Energinet f.eks. ikke rettidigt fremsender de oplysninger, som tilsynet skal bruge for at kunne træffe afgørelse om en ny tarifmetode.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt § 41, stk. 4. Efter den foreslåede bestemmelse kan Forsyningstilsynet ændre en afgørelse truffet efter stk. 3, når de bevillingspligtige selskaber eller Energinet efterfølgende fremlægger de krævede oplysninger. Ved ændring efter 1. pkt. kan der for perioden fra den midlertidige afgørelse blev truffet til tidspunktet for den nye afgørelse alene ske efterregulering af priser og betingelser, hvis efterreguleringen er til gunst for tredjemand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynets beføjelser vil blive udvidet til at kunne træffe en afgørelse om metodegodkendelse på det foreliggende grundlag. Dette er i tilfælde, hvor Forsyningstilsynet vil vurdere, at de fremsendte oplysninger er mangelfulde, og hvis de relevante selskaber ikke på tilsynets anmodning fremsender de anmodede oplysninger. Det vil også medføre, at Forsyningstilsynets afgørelse vil være midlertidig og vil kunne erstattes af en ny afgørelse, såfremt de relevante selskaber fremsender de nødvendige oplysninger, og tilsynet vil således kunne træffe en ny afgørelse på baggrund af nye oplysninger i sagen. Hvis den endelige, godkendte metode giver højere tariffer end den midlertidigt fastsatte tarif, kan selskaberne ikke kræve, at systembrugerne betaler differencen for den periode, hvor den midlertidige tarif var gældende. Er den endelige tarif derimod lavere end den midlertidige, skal selskaberne tilbagebetale differencen. Denne beskyttelsesmekanisme er afgørende for at skabe incitament til hurtig indlevering af oplysninger og forhindre, at tredjemand pålægges en utilsigtet byrde som følge af selskabernes forsinkelser eller manglende oplysningspligt.
Det foreslåede vil i store træk svare til en bestemmelse, der er indført i elforsyningsloven som led i implementeringen af elmarkedsdirektivet.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 79, stk. 1, 4. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til nr. 127
Det fremgår af gasforsyningslovens § 41 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om Forsyningstilsynets opgaver efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.
Der er ikke specifikke regler, som fastsætter, at ministeren kan fastsætte regler om Forsyningstilsynets opgaver efter de bindende europæiske netregler og retningslinjer, som udstedes med hjemmel i gasforordningen. Forordningens kapitel IV (artiklerne 71-74) giver hjemmel til Kommissionen til at fastsætte europæiske netregler eller retningslinjer på en række centrale reguleringsområder. Det drejer sig f.eks. om regler for kapacitetstildeling, balancering og tarifstrukturer.
Det foreslås i § 41 a, stk. 2, at ændre »efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet« til »efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint eller netregler og retningslinjer udstedt i medfør af denne forordning«.
Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå direkte af gasforsyningsloven, at ministeren også kan fastsætte regler om Forsyningstilsynets opgaver, som har hjemmel i gennemførelsesretsakter, dvs. de netregler eller bindende retningslinjer, som er eller bliver udstedt med hjemmel i gasforordningen.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets nr. 127 og 133, som vil give Forsyningstilsynet hjemmel til at træffe afgørelser med direkte hjemmel i netregler og retningslinjer som gennemførelsesretsakter.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 78, stk. 1, litra e og 78, stk. 1, litra cc.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 128
Det fremgår af gasforsyningslovens § 42 b, stk. 1, 1. pkt., at Forsyningstilsynet offentliggør sine afgørelser truffet i henhold til regler i denne lov eller regler udstedet i henhold til loven på tilsynets hjemmeside.
Der er ikke regler om, at Forsyningstilsynet også skal offentliggøre afgørelser efter europæiske netregler og retningslinjer, som er udstedt i medfør af gasforordningen. Det gælder f.eks., når tilsynet metodegodkender principper for tarifering, kapacitetssalg og balancering, hvor der er udarbejdet europæiske netregler, som i detaljer fastsætter krav til både indhold og proces for de nationale metodegodkendelser.
Det foreslås, at § 42 b, stk. 1, 1. pkt., nyaffattes. Efter den foreslåede bestemmelse offentliggør Forsyningstilsynet på sin hjemmeside de afgørelser, som tilsynet træffer i medfør af denne lov eller bekendtgørelser udstedt i medfør heraf samt de afgørelser, som tilsynet træffer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint eller netregler og retningslinjer udstedt i medfør af denne forordning.
Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå af gasforsyningsloven, at Forsyningstilsynet også skal offentliggøre afgørelser, som har hjemmel i netregler eller retningslinjer, som er eller bliver udstedt med hjemmel i brint- og gasforordningen. Brint- og gasforordningen (artiklerne 71-74) giver hjemmel til, at Kommissionen kan fastsætte netregler og retningslinjer på en række centrale reguleringsområder. Det drejer sig f.eks. om regler for kapacitetstildeling, balancering og tarifstrukturer.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets nr. 127 og 133, som vil bemyndige Forsyningstilsynet til at give påbud med hjemmel i gennemførelsesretsakter, dvs. regler udstedt med hjemmel i gasforordningen.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 78, stk. 1, litra e og 78, stk. 1, litra cc.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 129
Forsyningstilsynet driver et prissammenligningsværktøj efter § 42 d. Gældende ret anvender ikke udtrykket »certificeret«, men værktøjet fungerer som den officielle portal. Samtidig følger det af stk. 3, at Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at prisportalen skal sælges, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt. Af stk. 4, fremgår det endvidere, at Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om gasleverandørernes indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2.
Det foreslås, at der § 42 d, stk. 4, efter »stk. 2« indsættes », samt regler for certificeringskriterier og tilsyn vedrørende prisportalen i tilfælde af salg, jf. stk. 3«.
Med den foreslåede ændring vil Forsyningstilsynet kunne fastsætte nærmere regler for certificeringskriterier og tilsyn, i tilfælde af et salg af prisportalen.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 24, 1. pkt. 3. led.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 130
Efter § 44, stk. 1, i gasforsyningsloven betales omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.
Det foreslås i § 44, stk. 1, to steder at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet« til »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint«.
Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå af gasforsyningsloven, at omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, betales af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Til nr. 131
Efter § 45 b, stk. 1, i gasforsyningsloven skal gasleverandører sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder, transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og lager- og LNG-selskaber om levering af gas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år. Af stk. 2, fremgår det, at stk. 1 ligeledes gælder for naturgasleverandørers transaktioner vedrørende gasderivater med engroskunder og transmissionsselskaber såvel som lager- og LNG-selskaber. Af stk. 3, fremgår det, at Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, stilles til rådighed for andre markedsdeltagere. Forsyningstilsynet skal sikre, at der i den forbindelse ikke sker videregivelse af kommercielt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner. Af stk. 4 fremgår det, at stk. 3 ikke gælder oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af værdipapirhandelsloven.
Af bemærkningerne til § 45 b fremgår det, at bestemmelsen har til formål at gennemføre det tidligere gasdirektivs artikel 44. Af bemærkningerne til stk. 1 skal metangasleverandører fremover stille bestemte data til rådighed for myndighederne i mindst 5 år. Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom varighed, regler om levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse og transaktionspriser samt midler til at identificere den pågældende engroskunde såvel som nærmere detaljer om alle uafregnede kontrakter om levering af gas og gasderivater. Forsyningstilsynet får desuden mulighed for, under visse betingelser, at stille dele af disse data til rådighed for andre markedsdeltagere, jf. stk. 3. Denne mulighed finder dog ikke anvendelse på oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af værdipapirhandelsloven, jf. stk. 4.
Af bemærkningerne fremgår det endvidere, at stk. 1, ligeledes finder anvendelse på metangasleverandørers transaktioner vedrørende gasderivater med engroskunder og transmissionsvirksomheder såvel som lager- og LNG-selskaber, jf. stk. 2. Det bemærkes imidlertid, i bemærkningerne, at stk. 2 først træder i kraft på et senere tidspunkt, som fastsættes af ministeren.
Endelig henviser bemærkningerne til, at en engroskunde i overensstemmelse med gasdirektivet anses som en kunde, der køber gas med henblik på videresalg, bortset fra transmissions- og distributionsvirksomheder. Bemærkningerne henviser endvidere til, at gasdirektivets definition af et gasderivat henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, som er gennemført i lov om værdipapirhandel m.v. Et gasderivat er et værdipapir omfattet af § 2, nr. 5, 6 og 7, i lov om værdipapirhandel m.v., for så vidt som værdipapiret vedrører naturgas.
Imidlertid kan det konstateres, at stk. 2 ikke sat i kraft, idet ikrafttræden afventer Europa-Kommissionens vedtagelse af retningslinjer, der skulle fastlægge metoder og ordninger for journalføring samt form og indhold for de data, der skulle opbevares. Kommissionen har ikke udstedt sådanne retningslinjer.
Gasdirektivets artikel 82, stk. 2, fastsætter en udtømmende liste over, hvilke data der skal opbevares. Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom varighed, regler om levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse, transaktionspriser samt midler til at identificere den pågældende engroskunde såvel som nærmere detaljer om alle uafregnede naturgas- og brintforsyningskontrakter og naturgas- og brintderivater. Efter direktivets artikel 82, stk. 4, skal Kommissionen vedtage retningslinjer, som var indeholdt i artikel 44, stk. 4, i det ophævede gasdirektiv fra 2009. Direktivets artikel 82, stk. 4, er således identisk med bestemmelsen i det ophævede gasdirektiv bortset fra, at bestemmelsen nu også omfatter brintforsyningskontrakter og brintderivater.
Det foreslås, at 45 b nyaffattes. Efter det foreslåede stk. 1, skal gasleverandører skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder, transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og lager- og LNG-selskaber om levering af gas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.
Efter det foreslåede stk. 2., gælder stk. 1 ligeledes for gasleverandørers transaktioner vedrørende metangas- og brintderivater med engroskunder og transmissionsselskaber såvel som lager- og terminalselskaber. Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom varighed, regler om levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse og transaktionspriser samt midler til at identificere den pågældende engroskunde såvel som nærmere detaljer om alle uafregnede metangas- og brintforsyningskontrakter og metangas- og brintderivater.
Efter det foreslåede stk. 3, kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, stilles til rådighed for andre markedsdeltagere. Forsyningstilsynet skal sikre, at der i den forbindelse ikke sker videregivelse af kommercielt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner.
Efter det foreslåede stk. 4, gælder stk. 3 ikke oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af værdipapirhandelsloven.
Nyaffattelsen sker af lovtekniske årsager, således at § 45 b, stk. 2, samt bestemmelsens ikrafttrædelse, vil fremgå af loven, jf. denne lovs § 2, nr. 1.
Det foreslåede vil endvidere gennemføre gasdirektivets artikel 82, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 132
Det fremgår af § 47, stk. 2, nr. 3, at gasselskaber i deres interne regnskabsføring skal specificere indtægter fra ejerskab af transmissionssystemer og distributionssystemer med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning.
Det foreslås i § 47, stk. 2, nr. 3, at ændre »transmissionssystemer og distributionssystemer« til »metangastransmissionssystemer, brinttransmissionsnet, metangasdistributionssystemer og brintdistributionsnet«.
Der er tale om en konsekvensændring. Det foreslåede medfører således ingen ændring af retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne vedrørende definitionen af metangasdistributionssystem og brintdistributionsnet.
Til nr. 133
Det fremgår af gasforsyningslovens § 47 b, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.
Der er ikke regler, som fastsætter, at ministeren og Forsyningstilsynet kan udstede tilsvarende påbud for overtrædelse af bindende netregler eller retningslinjer, som er udstedt i medfør af gasforordningen.
Det foreslås, at § 47 b nyaffattes. Efter den foreslåede bestemmelse kan klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler udstedt i medfør af denne lov eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint eller afgørelser truffet i henhold til de nævnte regler bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.
Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå af gasforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet også har pligt til at føre tilsyn med netregler og retningslinjer og kan påbyde, at forhold, der strider mod europæiske netregler og retningslinjer, skal bringes i orden.
Det foreslåede vil også medføre, at bestemmelsen bliver harmoniseret med en tilsvarende bestemmelse i elforsyningsloven.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets nr. 127 og 133, som vil give Forsyningstilsynet hjemmel til at træffe afgørelser med direkte hjemmel i gennemførelsesretsakter.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 78, stk. 1, litra e) og artikel 78, stk. 1, litra cc.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 134
Efter gasforsyningslovens § 49, stk. 1, nr. 2, straffes med bøde den, der etablerer transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller direkte ledninger efter §§ 13, 14 a, 16 og 17 uden tilladelse, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås i § 49, stk. 1, nr. 2, at ændre »distributions-, transmissions-,« til »metangastransmissionssystemer, brinttransmissionsnet, metangasdistributionssystemer, brintdistributionsnet«, at ændre »LNG-faciliteter« til »LNG- og brintterminaler«, og at ændre »14 a« til » 14 a, 15 a«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises til § 1, nr. 29, vedrørende definitionen af begrebet »LNG-terminal«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 135
Efter gasforsyningslovens § 49, stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden.
Det foreslås i § 49, stk. 2, at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet« til »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint«.
Det foreslåede vil medføre, at det fremgår af gasforsyningsloven, at den, der overtræder bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Til nr. 136
Det fremgår af gasforsyningslovens § 51, stk. 1, 2. punktum, at med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller Forsyningstilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.
Der er ikke regler, som fastsætter, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet i medfør af bindende europæiske netregler og retningslinjer, som bliver udstedt med hjemmel i gasforordningen. Forordningens kapitel IV (artiklerne 71-74) giver hjemmel til Kommissionen til at fastsætte europæiske netregler eller retningslinjer på en række centrale reguleringsområder. Det drejer sig f.eks. om regler for kapacitetstildeling, balancering og tarifstrukturer.
Det foreslås, at § 51, stk. 1, 2. pkt. nyaffattes. Efter den foreslåede bestemmelse behandler Energiklagenævnet, med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller Forsyningstilsynet efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.
Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå af gasforsyningsloven, at Energiklagenævnet også behandler klager over afgørelser, som ministeren eller Forsyningstilsynet har truffet i medfør af gennemførelsesretsakter, dvs. de netregler eller bindende retningslinjer, som er eller bliver udstedt med hjemmel i gasforordningen. Det foreslåede vil også medføre, at bestemmelsen bliver parallel med en tilsvarende bestemmelse i elforsyningsloven.
Det foreslåede har bl.a. sammenhæng med lovforslagets nr. 133, som vil give Forsyningstilsynet hjemmel til at føre tilsyn og give påbud med direkte hjemmel i netregler og retningslinjer, dvs. gennemførelsesretsakter.
Det foreslåede vil delvist gennemføre gasdirektivets artikel 78, stk. 1, litra e) og artikel 78, stk. 1, litra cc.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 137
Efter gasforsyningslovens § 10 b skal transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter. Efter § 10 c skal Forsyningstilsynet certificere transmissionsselskaber, hvis de opfylder kravene om ejermæssig adskillelse (herefter unbundling).
Kravet om unbundling og certificering heraf har i en årrække eksisteret både på gas og på elområdet, som led i implementeringen af gasdirektivet og elmarkedsdirektivet. Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) traf i 2011 en afgørelse om certificering af Energinet.dk som transmissionssystemoperatør for naturgas.
Der er tale om et eksisterende krav, som har været implementeret i Danmark siden 2004. Ejerskabet af DONG Energy A/S’ kommercielle gas-, handels- og produktionsaktiviteter blev dengang overført til en anden koncern, således at de kommercielle aktiviteter blev ejerskabsmæssigt adskilt fra Energinets monopolaktiviteter.
På elområdet følger klageadgangen af § 89, stk. 3, i elforsyningsloven, hvorefter Forsyningstilsynets afgørelser om certificering kan påklages, hvis tilsynet afslår certificeringen. En tilsvarende bestemmelse findes i gasforsyningsloven. Imidlertid er formuleringen anderledes. Efter § 51, stk. 3, i gasforsyningsloven, kan Forsyningstilsynets afgørelser om certificering som udgangspunkt ikke indbringes for Energiklagenævnet. Dette gælder dog ikke afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer i en certificeringsprocedure, der er indledt efter § 10 c, stk. 4, og hvor Forsyningstilsynet afslår certificeringen.
Det betyder, at der også efter gasforsyningsloven er klageadgang, men klageadgangen er begrænset til afgørelser truffet efter en ny certificeringsprocedure. Dette adskiller sig fra elforsyningsloven, hvor det er muligt at klage over alle afslag på certificering. Klageadgangen er således bredere efter elforsyningsloven. Da gasdirektivet og elmarkedsdirektivet indeholder identiske bestemmelser om certificering, foreslås det, at klageadgangen i gasforsyningsloven revideres, så reglerne harmoniseres.
Elforsyningslovens § 89, stk. 3, har frem til 2014 været identisk med den gældende § 51, stk. 3, i gasforsyningsloven. Elforsyningslovens § 89, stk. 3, blev ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2014. Det fremgår af bemærkningerne til § 89, stk. 3, i elforsyningsloven, at afskæring af klageadgangen ved certificering med vilkår er motiveret med, at direktivet sammen med elmarkedsforordningen fastlægger en fast procedure for certificering. ¬Afskæring af klageadgangen er motiveret med, at direktivet sammen med de direkte gældende bestemmelser i elmarkedsforordningen fastlægger en nøjagtig defineret procedure med faste tidsrammer. Dette indebærer, at Europa-Kommissionen enten udtaler sig om Energitilsynets certificeringsafgørelse efter § 19 d, stk. 5, hvorefter Energitilsynet skal tage størst muligt hensyn til udtalelsen, jf. elmarkedsforordningens artikel 3, stk. 2, eller, i tilfælde af certificering efter § 19 d, stk. 1, nr. 3, træffer en bindende afgørelse, som Energitilsynet er forpligtet til at efterkomme, jf. elmarkedsforordningens artikel 3, stk. 6.
Det betyder, at afskæring af klageadgang kun gælder certificering med vilkår. Træffer Forsyningstilsynet eksempelvis afgørelse om certificering uden vilkår, men vil i afgørelse give afslag på baggrund af en vurdering af, at det er en forkert aktør, som anmoder om certificering, vil sådanne afgørelser kunne påklages til Energiklagenævnet efter § 89, stk. 3, i elforsyningsloven.
Dette er imidlertid ikke en mulighed efter den gældende § 51, stk. 3, i gasforsyningsloven, idet efter § 51, stk. 3, 1. pkt. følger det, at tilsynets afgørelser om certificering efter § 10 d, som udgangspunkt ikke kan påklages. Af § 51, stk. 3, 2. pkt., følger en undtagelse, som siger, hvornår en afgørelse kan påklages – der skal være tale om de afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer i en certificeringsprocedure indledt efter § 10 c, stk. 4, og hvor Forsyningstilsynet afslår certificeringen. Af § 10, stk. 4, fremgår det, at Forsyningstilsynet er forpligtet til at indlede en ny certificeringsprocedure, hvis Forsyningstilsynet 1) modtager en underretning om eller i øvrigt er bekendt med planlagte transaktioner som nævnt i stk. 3, 2) har en formodning om, at kravene i § 10 b ikke længere er opfyldt, eller 3) modtager en anmodning fra Europa-Kommissionen herom.
Der ønskes at ensrette bestemmelserne i gasforsyningsloven i overensstemmelse med elforsyningsloven, således at gasdirektivets formål med bestemmelser om certificering og mulighed for at påklage afgørelse om certificering er implementeret korrekt på tværs af el- og gassektorerne.
Det foreslås derfor at ensrette bestemmelserne om klageadgang i gasforsyningslovens § 51, stk. 3, med elforsyningslovens § 89, stk. 3.
Det foreslås, at § 51, stk. 3, nyaffattes. Efter den foreslåede bestemmelse kan Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf. §§ 10 c og 10 d, alene indbringes for Energiklagenævnet, hvis Forsyningstilsynet afslår certificeringen.
Den foreslåede ændring af § 51, stk. 3, vil medføre, at klageadgang vil være bredere og vil omfatte alle afgørelser om afslag, og ikke kun de gamle afgørelser, som skal genbesøges med en ny certificering.
Det foreslåede vil gennemføre gasdirektivets artikel 71.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 138
Den gældende § 55 i gasforsyningsloven giver klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at tillade ekspropriation til etablering og drift af gasanlæg. Bestemmelsen er central for udbygningen af gasinfrastrukturen.
Den gældende § 55 i gasforsyningsloven indeholder ikke en bestemmelse, som tillader ekspropriation i relation til planlagt nedlukning af dele af metangassystemet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 55, stk. 4. Efter den foreslåede bestemmelse kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der, til gennemførelse af en planlagt nedlukning af dele af metangassystemet i henhold til § 19, iværksættes ekspropriation af fast ejendom og den beskyttede rettighed, som knytter sig til retten til systemadgang i henhold til § 18, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der skabes en klar hjemmel for ministeren til at tillade ekspropriation med henblik på at gennemføre en planlagt nedlukning, som er besluttet efter den foreslåede § 19.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der kan ske planlagt nedlukning og afbrydelse af systembrugere i de få tilfælde, hvor en afbrydelse af en gaskunde konkret vurderes at have en sådan intensitet, at dette udgør ekspropriation. Bestemmelsen sikrer således hjemmel til at gennemføre ekspropriationen.
Ved gennemførelse af en planlagt nedlukning forstås direkte og indirekte foranstaltninger, som er nødvendige for distributionsselskabet at foretage, for at bringe forsyningen af metangas til ophør i områder af et metangassystem, som er omfattet af en godkendt tilpasningsplan, og som har opnået myndighedsgodkendelse til at afbryde eksisterende systembrugere i det konkrete område.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren vil kunne tillade ekspropriation af fast ejendom og den beskyttede rettighed, som knytter sig til retten til systemadgang til metangassystemet.
Det er en betingelse, at indgrebet er påkrævet af hensyn til almenvellet. Det vurderes, at distributionsselskabets evne til at drive effektiv og omkostningsægte infrastruktur vil kræve, at der kan foretages planlagt nedlukning af de dele af metangassystemet, som er eller har udsigt til at blive urentable. Den konkrete afbrydelse af enkelte systembrugere, og dermed ophøret af retten til systemadgang vurderes derfor at være påkrævet af hensyn til almenvellet.
Den foreslåede ekspropriationshjemmel vil således i enkelte tilfælde kunne blive nødvendig for at sikre distributionsselskabets adgang til privat ejendom for fysisk afbrydelse af anlægget. Ligeledes vil ekspropriation anvendes til at ophæve tinglyste servitutter og andre byrder på ejendomme, som ikke længere er relevante, når gasforsyningen ophører.
Den foreslåede ekspropriationshjemmel vil desuden i enkelte tilfælde kunne blive nødvendig for at sikre, at distributionsselskabets samlede gennemførelse af nedlukningen af et konkret område ikke bremses af enkelte systembrugere, som måtte være så intensivt berørt af ophøret af retten til systemgang, at dette vil kunne vurderes som pligtmæssig afståelse. I sådanne situationer, kan ekspropriation være nødvendig med henblik på, at potentialet for besparelser i distributionsselskabets reinvesteringer i konkrete infrastrukturanlæg ikke forpasses.
Den foreslåede ekspropriationshjemmel vil dermed samlet set udgøre en nødvendig forudsætning for at kunne realisere en del af en samlet, godkendt planlagt nedlukning, der understøtter den grønne omstilling og sikrer en rationel og planlagt afvikling de steder, hvor det bliver urentabelt at drive og vedligeholde metangassystemet.
Vurderes det, at afbrydelsen af systemadgangen i det konkrete tilfælde udgør ekspropriation vil ethvert indgreb skulle ske mod fuldstændig erstatning efter grundlovens § 73.
Det foreslåede vil delvist sikre rammerne for at kunne gennemføre gasdirektivets artikel 57.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 139
Efter gasforsyningslovens § 55, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren for tilslutning til transmissionssystemet eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til distributionssystemet, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom, til etablering og drift af de nødvendige tilslutninger af systembrugere til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, jf. § 18, stk. 1.
Det foreslås i § 55, stk. 4, at ændre »distributionssystemerne eller transmissionssystemet« til »metangas- eller brintsystemet«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises til § 1, nr. 31, vedrørende definitionen af begrebet »metangassystem« og § 1, nr. 11, vedrørende definitionen af begrebet »brintsystem«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 140
Efter gasforsyningsloven § 55, stk. 5, finder ekspropriation i henhold til stk. 1, 2 og 3 sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det foreslås i§ 55, stk. 5, at ændre »stk. 1, 2 og 3« til »stk. 1, 2, 3 og 4«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises således til § 1, nr. 138, vedrørende det foreslåede § 55, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 141
Efter gasforsyningslovens § 55, stk. 6, finder reglerne i kapitel 3 i lov om varmeforsyning anvendelse ved ekspropriation for tilslutninger til distributionssystemet efter stk. 4. Ved ekspropriation for tilslutninger til transmissionssystemet efter stk. 4 finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom anvendelse.
Det foreslås i§ 55, stk. 6, 1. og2. pkt., at ændre »stk. 4« til »stk. 5«.
Den er tale om en konsekvensændring. Den foreslåede bestemmelse medfører således ingen ændring af retstilstanden på området.
Der henvises til § 1, nr. 138, vedrørende det foreslåede § 55, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 1
Det fremgår af § 7, stk. 2, at Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, og § 45 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 26.
Det foreslås, at i § 7, stk. 2, udgår », og § 45 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 26«.
Det foreslåede vil medføre, at lovens ikrafttrædelsesbestemmelse vedrørende § 45 b, stk. 2 ophæves.
Der er tale om en ren lovteknisk ændring.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 131 vedrørende § 45 b, der foreslås nyaffattet.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 5. august 2026, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslåede vil medføre, at lovforslagets bestemmelser, der gennemfører lovforslagets dele om gennemførelse af EU’s brint- og gasmarkedspakke m.v. i gasforsyningsloven vil træde i kraft ved implementeringsfristen den 5. august 2026, jf. dog stk. 2 og 3.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato fraviger således de fælles ikrafttrædelsesregler, der foreskriver, at regulering, som har direkte konsekvenser for erhvervslivet, som hovedregel skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Herved skal det sikres, at lovens ikrafttrædelsesdato hverken medfører overimplementering eller for sent implementering af direktivkrav.
Det foreslås i stk. 2, at § 30 a, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 115 og 116, træder i kraft den 1. januar 2027.
Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 45 b, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 131.
Det foreslåede vil medføre, at § 45 b, stk. 2, vil kunne træde i kraft, på det tidspunkt, hvor Europa-Kommissionen, i medfør af sine beføjelser efter gasdirektivets artikel 92, stk. 4, vedtager retningslinjer, der vil skulle fastlægge metoder og ordninger for journalføring samt form og indhold for de data, der skal opbevares.
Det foreslås i stk. 4, at regler udstedt i medfør af § 7 b, stk. 1, § 12, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2, § 14 a, stk. 3, § 18, stk. 6, § 30 a, stk. 5, § 36 a, stk. 4, § 37 a, stk. 4, nr. 2, § 41 a, stk. 2, og § 42 d, stk. 4, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 3. november 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, og § 1 i lov nr. 1594 af 28. december 2022 forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 7 b, stk. 4, § 12, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2, § 14 a, stk. 3, § 18, stk. 11, § 30 a, stk. 4, § 36 a, stk. 4, § 37 a, stk. 4, nr. 2, § 41 a, stk. 2, og § 42 d, stk. 4, i lov om gasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, 68, 69, 78, 83, 102, 116, 118, 127 og 129.
Forslaget medfører, at de regler, der er udstedt i medfør af de gældende bemyndigelser i § 7 b, stk. 1, § 12, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2, § 14 a, stk. 3, § 18, stk. 6, § 30 a, stk. 5, § 36 a, stk. 4, § 37 a, stk. 4, nr. 2, § 41 a, stk. 2, og § 42 d, stk. 4, i lov om gasforsyning, opretholdes indtil de ophæves eller afløses af regler, der er udstedt i medfør af § 7 b, stk. 4, § 12, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2, § 14 a, stk. 3, § 18, stk. 11, § 30 a, stk. 4, § 36 a, stk. 4, § 37 a, stk. 4, nr. 2, § 41 a, stk. 2, og § 42 d, stk. 4, i lov om gasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, 68, 69, 78, 83, 102, 116, 118, 127 og 129.
Dette omfatter bl.a. bekendtgørelse nr. 1168 af 2. oktober 2025 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v., bekendtgørelse nr. 1349 af 27. november 2023 om varetagelse af gasforsyningssikkerheden, bekendtgørelse nr. 1194 af 2. oktober 2025 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af gassystemet, bekendtgørelse nr. 1699 af 26. november 2020 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, bekendtgørelse nr. 1185 af 2. oktober 2025 om distributionsselskabers planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling m.v., bekendtgørelse nr. 250 af 4. februar 2026 om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen, bekendtgørelse nr. 577 af 25. maj 2023 om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber, bekendtgørelse nr. 24 af 13. januar 2025 om Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v. og bekendtgørelse nr. 210 af 1. marts 2023 om gasleverandørers indberetning af priser, tariffer, rabatter og vilkår til prisportalen for forbrugere på det danske detailmarked for gas.
Det fremgår i lov nr. 448 af 31. maj 2000, at gasforsyningsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Gasforsyningsloven kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Derfor vil dette lovforslag heller ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
| Gældende formulering | Lovforslaget | |
|---|---|---|
| § 1 | ||
| I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 3. november 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, og § 1 i lov nr. 1594 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer: | ||
| 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved (EU) direktiv 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2024 om ændring af direktiv (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-tidende, L af. 31. oktober 2023 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1. | 1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »der gennemfører dele af«: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 af 13. juni 2024 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af direktiv (EU) 2023/1791 og om ophævelse af direktiv 2009/73/EF (omarbejdning), EU-Tidende, L af 15. juli, 2024,«. | |
| § 2. Loven finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas, herunder brint, i systemet som nævnt i § 6, nr. 29, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i systemet, jf. dog stk. 5 og 7. | 2. I § 2, stk. 1, ændres »§ 6, nr. 29, herunder« til: »§ 6, nr. 49«, og efter »på gas« indsættes: », herunder brint,«. | |
| Stk. 2-7. --- | ||
| § 2. --- | ||
| Stk.1. --- | ||
| Stk. 2. Loven finder også anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og visse kundeforhold. Loven finder endvidere anvendelse på opstrømsanlæg, klynger og visse forhold vedrørende bygasnet. Loven finder derudover også anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet, for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36. | 3. I § 2, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »gas«: », herunder brint,«. | |
| Stk. 3-7. --- | ||
| § 2. --- | ||
| Stk.1-3. --- | ||
| Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på transmissionssystemer på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til det danske gassystem. | 4. I § 2, stk. 4 og 7, to steder i § 13, stk. 1, 1. pkt., og i § 55, stk. 1, ændres »transmissionssystemer«: til »metangastransmissionssystemer og brinttransmissionsnet«. | |
| Stk. 5-7. --- | ||
| § 13. Etablering af nye transmissionssystemer og væsentlige ændringer i bestående transmissionssystemer kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af transmissionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg. | ||
| Stk. 2-3. --- | ||
| § 55. Til etablering og drift af de nødvendige transmissionssystemer, herunder klynger, kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. | ||
| Stk. 2-6. --- | ||
| § 2 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens bestemmelser for klynger, transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande, og øvrige transmissionssystemer, distributionssystemer, lager- og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsyningen. | 5. I § 2 a, stk. 1, ændres »transmissionssystemer, der« til: »metangastransmissionssystemer og brinttransmissionsnet, der«, og »øvrige transmissionssystemer« ændres til: »øvrige metangastransmissionssystemer, brinttransmissionsnet«. | |
| Stk. 2-3. --- | ||
| § 2 a. --- | ||
| Stk. 1-2. --- | ||
| Stk. 3. Loven gælder på land, søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde. | 6. I § 2 a, stk. 3, ændres »gasinfrastruktur« til: »metangasinfrastruktur«. | |
| §§ 4-5. (Ophævet) | 7. Efter § 3 indsættes: | |
| »§ 4. Forsyningstilsynet kan efter ansøgning dispensere fra bestemmelserne i §§ 10 b, 10 c, 11 b, 11 c og 28 b for brintnet, der transporterer brint inden for et geografisk afgrænset industri- eller handelsområde, hvis en undtagelse ikke vil indebære risiko for, at konkurrencen hæmmes, eller den effektive ibrugtagning af brintinfrastruktur eller udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller Danmark påvirkes negativt, jf. dog stk. 2. | ||
| Stk. 2. En dispensation efter stk. 1 kan meddeles, hvis følgende betingelser er opfyldt: | ||
| 1) Det geografisk afgrænsede brintnet omfatter ikke brintsammenkoblingslinjer. | ||
| 2) Det geografisk afgrænsede brintnet har ikke direkte tilslutninger til brintlagerfaciliteter eller brintterminaler, medmindre sådanne lagerfaciliteter eller terminaler også er tilsluttet et brintnet, som ikke er omfattet af en dispensation meddelt efter stk. 1. | ||
| 3) Det geografisk afgrænsede brintnet har primært til formål at levere brint til kunder, der er direkte tilsluttet det pågældende geografisk afgrænsede brintnet. | ||
| 4) Det geografisk afgrænsede brintnet er ikke tilsluttet et andet brintnet, undtagen net, der også er omfattet af en undtagelse, som er meddelt efter stk. 1, og som drives af det samme gasselskab. | ||
| Stk. 3. Forsyningstilsynet skal træffe afgørelse om tilbagekaldelse af dispensationen efter stk. 1, hvis Forsyningstilsynet konkluderer, at betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt, eller at en dispensation vil indebære risiko for, at konkurrencen hæmmes, eller den effektive ibrugtagning af brintinfrastruktur eller udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller Danmark påvirkes negativt. | ||
| Stk. 4. Forsyningstilsynet skal hvert syvende år regnet fra tidspunktet for meddelelse af en dispensation efter stk. 1 offentliggøre en vurdering af, hvilken indvirkning dispensationen har på konkurrencen, brintinfrastrukturen og udviklingen og funktionen af brintmarkedet i Unionen eller i Danmark. | ||
| Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at brintproducenters anmodninger om adgang, samt industrielle kunders anmodninger om tilslutning, meddeles Forsyningstilsynet, offentliggøres og behandles efter § 40, stk. 1, nr. 5. Offentliggørelse af anmodninger om tilslutning og adgang er underlagt tavshedspligt for så vidt angår forretningsmæssigt følsomme oplysninger.« | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | 8. I § 6 indsættes før nr. 1 som nyt nummer: | |
| 1-37) --- | »1) Aktiv kunde: En forbruger på gasområdet eller en gruppe af forbrugere, der handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer vedvarende gas i form af biometan, der er produceret på kundens eget område, der befinder sig inden for afgrænsede skel, og som enten sælger egenproduceret biometan via metangassystemet, eller deltager i fleksibilitets- eller energieffektivitetsordninger. Det er en forudsætning, at aktiviteterne i 1. pkt. ikke udgør kundens primære erhvervs- eller forretningsmæssige virksomhed og overholder gældende ret for produktion af vedvarende gas, navnlig i forbindelse med drivhusgasemissioner.« | |
| Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3. | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Ved biogas i §§ 35 g og 35 h forstås dog gas, der dannesved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold. | 9. I § 6, nr. 1, 2. pkt., der bliver nr. 2, 2. pkt., ændres »dog gas« til: »gasformige brændsler«. | |
| 2-37) --- | 10. I § 6 indsættes efter nr. 2, der bliver nr. 3, som nyt nummer: | |
| »4) Biometan: Opgraderet biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i metangassystemet«. | ||
| Nr. 3 bliver herefter nr. 5. | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | 11. § 6, nr. 3, der bliver nr. 5, ophæves og i stedet indsættes: | |
| 1-2) --- | ||
| 3) Brint af behørig kvalitet: Brint af behørig kvalitet, som injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system eller i klynger. | »5) Brint: Gasformig brint af behørig brintkvalitet, som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i brintsystemet eller i klynger. | |
| 4-37) --- | 6) Brintdistributionsnet: Et rørledningsnet til lokal eller regional transport af brint, som primært har til formål at forsyne kunder, der er direkte tilsluttet, og ikke omfatter brintsammenkoblingslinjer, og som ikke er direkte tilsluttet brintlagerfaciliteter eller brintterminaler, medmindre det pågældende net var et metangasdistributionssystem den 4. august 2024 og helt eller delvist er blevet omlagt til brinttransport, eller to eller flere brintsammenkoblingslinjer. | |
| 7) Brintkvalitet: Udtryk for gassens egenskaber, herunder brændværdi, densitet, brintrenhed og forurenende stoffer i overensstemmelse med gældende brintkvalitetsstandarder for brintsystemet. | ||
| 8) Brintlagerfacilitet: En facilitet, der anvendes til lagring af brint, herunder | ||
| a) den del af en brintterminal, der benyttes til lagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissions- og distributionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv, og | ||
| b) store, navnlig underjordiske, brintlagre, bortset fra små, let reproducerbare brintlageranlæg | ||
| 9) Brintnet: Et net af onshore- og offshorerørledninger, der benyttes til at transportere brint med henblik på levering af brint til kunder, bortset fra forsyning. | ||
| 10) Brintsammenkoblingslinje: Brintnet, som krydser Danmarks grænse til en medlemsstat med henblik på at forbinde de nationale brintnet, eller brintnet mellem Danmark og et tredjeland op til medlemsstaternes område eller Danmarks søterritorium. | ||
| 11) Brintsystem: Et system af infrastrukturer, herunder brintnet, brintlagre og brintterminaler, som indeholder brint af en høj renhedsgrad. | ||
| 12) Brintterminal: Et anlæg, der anvendes til losning og omdannelse af flydende brint eller flydende ammoniak til gasformig brint med henblik på tilførsel til brintnettet eller metangassystemet eller flydendegørelse af gasformig brint og lastning heraf, herunder hjælpefunktioner og midlertidig lagring, der er nødvendig for omdannelsesprocessen og den efterfølgende tilførsel til brintnettet, men bortset fra de dele af brintterminalen, som anvendes til lagring. | ||
| 13) Brinttransmissionsnet: Et rørledningsnet til transport af brint, navnlig et net, som omfatter brintsammenkoblingslinjer, eller som er direkte tilsluttet brintlagre, brintterminaler eller to eller flere brintsammenkoblingslinjer, eller som primært har til formål at transportere brint til andre brintnet, brintlagre eller brintterminaler, uden at dette udelukker muligheden for, at sådanne net har til formål at forsyne kunder, som er direkte tilsluttet.« | ||
| Nr. 4-6 bliver herefter nr. 14-16. | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-4) --- | ||
| 5) Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet i distributionssystemer med lavt tryk. | 12. I § 6, nr. 5, 2. pkt., der bliver nr. 15, 2. pkt., ændres: »med behørig gaskvalitet i distributionssystemer« til: »i metangasdistributionssystemer«, og efter »tryk« indsættes: »eller brintdistributionsnet, med henblik på levering af gas til kunder, bortset fra forsyning«. | |
| 5-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-5) --- | ||
| 6) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distribution og er ansvarlig for driften og vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at distributionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas. | 13. I § 6, nr. 6, 2. pkt., der bliver nr. 16, 2. pkt., indsættes efter »varetager distribution«: »af gas«, efter »infrastruktur« indsættes: », samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre metangas- eller brintsystemer,« og »distributionssystem« ændres til: »metangasdistributionssystemet og brintdistributionsnettet«. | |
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-6) --- | 14. § 6, nr. 7, der bliver nr. 17, affattes således: | |
| 7) Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet. | »17) Faktureringsoplysninger: Oplysningerne på en slutkundes regning, bortset fra en betalingsanmodning.« | |
| Nr. 8-9 bliver herefter nr. 18-19. | ||
| 8-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-9) --- | 15. I § 6, nr. 9, 2. pkt., der bliver nr. 19, 2. pkt., ændres »gas, herunder af flydende gas (LNG)« til: »metangas og brint, såsom LNG, brint i form af flydende organiske brintbærere eller flydende brint, og brintderivater, herunder ammoniak eller metanol«. | |
| 9) Forsyning: Salg, herunder videresalg, af gas, herunder af flydende gas (LNG), til kunder. | ||
| 10-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-9) --- | 16. § 6, nr. 10, der bliver nr. 20, affattes således: | |
| 10) Gas fra vedvarende energikilder: Gas, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder som defineret i lov om fremme af vedvarende energi. | »20) Gas: Metangas af behørig kvalitet eller brint af behørig kvalitet, eller en kombination af disse, som i overensstemmelse med gældende gaskvalitetsstandarder og -krav rent teknisk og på sikker vis kan injiceres og transporteres i et metangas- eller brintsystem.« | |
| 11-37) --- | ||
| Nr. 11 bliver herefter nr. 21. | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-10) --- | ||
| 11) Gasforsyningssikkerhed: Sandsynlighed for, at der er den tilstrækkelige mængde gas til rådighed, tilstrækkeligkapacitet og den nødvendige operationelle funktionalitet i gassystemet til at sikre fuld forsyning af alle danske gasforbrugere. | 17. I § 6, nr. 11, 2. pkt., der bliver nr. 21, 2. pkt., ændres »gassystemet« til: »metangassystemet og brintsystemet«. | |
| 1-10) --- | ||
| 18. I § 6 indsættes efter nr. 11, der bliver nr. 21, som nyt nummer: | ||
| »22) Gaslagersystemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring af gas, og som er ansvarlig for driften af et gaslager.« | ||
| Nr. 12-14 bliver herefter nr. 23-25. | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-12) --- | ||
| 13) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: Produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger. | 19. I § 6, nr. 13, 3. pkt., der bliver nr. 24, 3. pkt. indsættes efter »LNG«: », flydende brint og flydende ammoniak«. | |
| 14-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-15) --- | ||
| 14) Hjælpefunktioner: Alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af et transmissions- eller distributionssystem, LNG-faciliteter eller lagre, herunder mængdebalancerings- og blandingsanlæg og anlæg til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv. | 20. I § 6, nr. 14, 2. pkt., der bliver nr. 25, 2. pkt. ændres »transmissions- eller distributionssystem, LNG-faciliteter eller lagre« til: »metangastransmissions- eller distributionssystem, brinttransmissionsnet og brintdistributionsnet, eller lagre, eller LNG- eller brintterminaler«. | |
| 1-15) --- | ||
| 21. I § 6 indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 25, som nyt nummer: | ||
| »26) Horisontalt integreret virksomhed: En virksomhed, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning eller oplagring af metangas samt en aktivitet, som ikke vedrører metangas.« | ||
| Nr. 15 og 16 bliver herefter nr. 27 og 28. | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-15) --- | ||
| 16) Ikkebeskyttet gaskunde: En gasforbruger, som har et gasforbrug over en årligt fastsat tærskelværdi. | 22. I § 6, nr. 16, 2. pkt., der bliver nr. 28, 2. pkt., ændres »gasforbrug« til: »metangasforbrug«. | |
| 17-37) --- | ||
| 23. I § 6 indsættes efter nr. 16, der bliver nr. 28, som nyt nummer: | ||
| »29) Intelligent målersystem: Et elektronisk system, som kan måle den metangas eller brint, der leveres til systemet, eller den metangas eller brint, der forbruges fra systemet, og give flere oplysninger end en konventionel måler, og som kan sende og modtage data til informations-, overvågnings- og kontrolformål ved hjælp af en form for elektronisk kommunikation.« | ||
| Nr. 17 bliver herefter nr. 30. | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-16) --- | ||
| 17) Klynger: Transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af denne lov, men som ikke er en sammenkoblet del af et system. Derudover systemer koblet sammen i ikke væsentlig grad. | 24. I § 6, nr. 17, 2. pkt., der bliver nr. 30, 2. pkt., ændres »Transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter« til: »Metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brintnet, LNG- eller brintterminaler«. | |
| 18-37) --- | ||
| 25. I § 6 indsættes efter nr. 17, der bliver nr. 30, som nye numre: | ||
| »31) Konventionel måler: En analog eller elektronisk måler, der ikke både kan sende og modtage data. | ||
| 32) Kulstoffattig brint: Brint, hvis energiindhold stammer fra ikkevedvarende energikilder, og som opfylder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner på 70 pct. i forhold til det fossile brændstof, der sammenlignes med, for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som er omhandlet i metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendt kulstofbrændsel og vedtaget efter artikel 29a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. | ||
| 33) Kulstoffattig gas: Den del af gasformige brændsler, der indgår i genanvendt kulstofbrændsel som defineret i artikel 2, nr. 35), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, samt kulstoffattig brint og syntetiske gasformige brændsler, hvis energiindhold stammer fra kulstoffattig brint, og som opfylder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner på 70 pct. i forhold til det fossile brændstof, der sammenlignes med, for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som er omhandlet i metoden vedtaget efter artikel 29a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. | ||
| 34) Kulstoffattige brændsler: Genanvendt kulstofbrændsel som defineret i artikel 2, nr. 35), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, samt kulstoffattig brint og syntetiske gasformige og flydende brændsler, hvis energiindhold stammer fra kulstoffattig brint, og som opfylder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner på 70 pct. i forhold til det fossile brændstof, der sammenlignes med, for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som er omhandlet i metoden vedtaget efter artikel 29a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.« | ||
| Nr. 18 bliver herefter nr. 35. | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-18) --- | ||
| 19) Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af gas, og som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset frafaciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv. | 26. § 6, nr. 19, ophæves. | |
| Nr. 20 bliver herefter nr. 36. | ||
| 20-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-20) --- | ||
| 21) Lagersystemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring af metanbaseret gas, og som er ansvarlig for driften af en metanbaseret gaslagerfacilitet. | 27. § 6, nr. 21, ophæves. | |
| Nr. 22-24 bliver herefter nr. 37-39. | ||
| 22-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-21) --- | ||
| 22) Linepack: Oplagring af gas ved kompression i gastransmissions- og distributionssystemer, men ikke faciliteter, der er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv. | 28. I § 6, nr. 22, 2. pkt., der bliver nr. 37, 2. pkt., ændres »gastransmissions-« til: »metangastransmissions-«, og efter »distributionssystemer« indsættes: »eller brintnet«. | |
| 23-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-22) --- | 29. § 6, nr. 23, der bliver nr. 38, affattes således: | |
| 23) LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flydendegørelse af gas eller import, losning og forgasning af LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring. | »38) LNG-terminal: Et anlæg, som anvendes til flydendegørelse af metangas eller import, losning og forgasning af flydendegjort metangas, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til metangastransmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.« | |
| 24-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-23) --- | ||
| 24) LNG-selskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager funktionen med at gøre gas flydende eller med at importere, losse og forgasse LNG. | 30. I § 6, nr. 24, 2. pkt., der bliver nr. 39, 2. pkt., ændres »gas« til: »metangas«. | |
| 25-37) --- | ||
| 31. I § 6 indsættes efter nr. 24, der bliver nr. 39, som nye numre: | ||
| »40) Metangas: Gas, af behørig kvalitet, der primært består af metan, herunder biometan, eller andre gastyper, som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i metangassystemet. | ||
| 41) Metangasdistributionssystem: Lavtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af metangas, men ikke bygasnet. | ||
| 42) Metangaslagerfacilitet: Et anlæg, der anvendes til oplagring af metangas, og som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv. | ||
| 43) Metangassammenkoblingslinje: Transmissionslinje, som krydser Danmarks grænse til en anden medlemsstat med det formål at forbinde de nationale transmissionssystemer, eller en transmissionslinje mellem Danmark og et tredjeland op til medlemsstaternes område eller Danmarks søterritorium. | ||
| 44) Metangassystem: Et system af infrastrukturer, herunder rørledninger, LNG-terminaler og lagre for metangas, som benyttes til transport eller lagring af metangas. | ||
| 45) Metangastransmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af metangas med behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.« | ||
| Nr. 25 bliver herefter nr. 46. | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-24) --- | ||
| 25) Opgraderet biogas: Biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres ogtransporteres gennem systemet, jf. § 2, stk. 1. | 32. § 6, nr. 25, ophæves. | |
| Nr. 26-31 bliver herefter nr. 46-51. | ||
| 26-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-26) | ||
| 27) Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede gas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal. | 33. I § 6, nr. 27, 2. pkt., der bliver nr. 47, 2. pkt., ændres »gas« til: »metangas«. | |
| 28-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-28) --- | ||
| 29) System: Alle transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et gasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG. De enkelte dele af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter. | 34. I § 6, nr. 29, 2. pkt., der bliver nr. 49, 2. pkt., ændres »transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter« til: »metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brintnet, brint- eller metangaslagerfaciliter, eller LNG- og brintterminaler«. | |
| 30-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-30) --- | ||
| 31) Systembruger: Enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system. | 35. I § 6, nr. 31, 2. pkt., der bliver nr. 51, 2. pkt., ændres »system« til: »metangassystem eller brintsystem«. | |
| 32-37) --- | ||
| 36. I § 6 indsættes efter nr. 31, der bliver nr. 51, som nyt nummer: | ||
| »52) Terminaloperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der foretager mindst én af følgende funktioner: | ||
| a) Flydendegørelse af metangas eller import, losning og forgasning af LNG og er ansvarlig for driften af en LNG-terminal. | ||
| b) Losning og omdannelse af flydende brint eller flydende ammoniak til gasformig brint med henblik på tilførsel til brintnettet eller til metangassystemet eller flydendegørelse og lastning af gasformig brint, og som er ansvarlig for driften af en brintterminal.« | ||
| Nr. 32-34 bliver herefter nr. 53-55. | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-32) --- | ||
| 33) Transmission: Transport af gas gennem transmissionssystemer, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsanlæg og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af gas, med henblik på levering af gas til kunder, men ikke forsyning. | 37. I § 6, nr. 33, 2. pkt., der bliver nr. 54, 2. pkt., ændres »transmissionssystemer« til: »metangastransmissionssystemer«, »opstrømsanlæg« ændres til: »opstrømsledningsnet«, og efter »distribution af gas« indsættes: »eller transport af gas gennem brinttransmissionsnet«. | |
| 34-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-33) --- | ||
| 34) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas. | 38. I § 6, nr. 34, 2. pkt., der bliver nr. 55, 2. pkt., indsættes efter »infrastruktur«: »samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre metangassystemer eller brintnet«. | |
| 1-33) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-34) --- | ||
| 35) Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet,men ikke opstrømsanlæg. | 39. § 6, nr. 35, ophæves. | |
| Nr. 36 bliver herefter nr. 56. | ||
| 35-37) --- | ||
| § 6. I denne lov forstås ved følgende: | ||
| 1-35) --- | ||
| 36) Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem. | 40. I § 6, nr. 36, 2. pkt., der bliver nr. 56, 2. pkt., ændres »transmissionssystem« til: »metangas- eller brinttransmissionssystem«. | |
| 37) --- | ||
| 41. I § 6 indsættes efter nr. 36, der bliver nr. 56, som nye numre: | ||
| »57) Vedvarende gas: Biogas, herunder biogas, som er blevet opgraderet til biometan og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. | ||
| 58) Vertikalt integreret virksomhed: Et gasselskab eller en gruppe af gasselskaber, som den samme person eller de samme personer har ret til direkte eller indirekte at udøve kontrol over, og som driver mindst en af følgende former for virksomhed: Transmission, distribution, LNG- eller brintterminaldrift eller metangas- eller brintoplagring og mindst en af følgende former for virksomhed: Produktion af eller forsyning med metangas eller brint.« | ||
| Nr. 37 bliver herefter nr. 59. | ||
| § 7. En forbruger kan frit vælge gasleverandør og gasprodukt. Forbrugeren må ikke opkræves gebyr, når forbrugeren skifter gasleverandør. Levering af gas til en forbruger forudsætter, at forbrugeren og gasleverandøren har indgået en aftale om levering af gas. | 42. I § 7 indsættes som stk. 2: | |
| »Stk. 2. En forbruger kan for hvert etableret og tilsluttet målepunkt frit indgå aftale med en gasleverandør om levering af gas.« | ||
| § 7 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte gasleverandører og distributionsselskaber til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler mellemforbrugere og disse virksomheder. | ||
| Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmelser om følgende: | 43. I § 7 a, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »betalingsmetoder,«: »fælles terminologi i kontrakter og resumé af de vigtigste kontraktbetingelser, oplysninger om leverandørskift i brugervenligt format, kollektive skifteordninger,«. | |
| 1) Krav om forbrugerens ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, underretning om kontraktens betingelser, varsling af pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser, forbrugerens adgang til opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder, betaling for leverandørskift samt opsigelse og afbrydelse, bl.a. i forbindelse medmisligholdelse fra forbrugerens side. | ||
| 2) --- | ||
| Stk. 3. --- | ||
| § 7 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte gasleverandører til at give deres forbrugere faktureringsoplysninger og adgang til forbrugsoplysninger, herunder om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræves særskilt gebyr. | 44. I § 7 b indsættes før stk. 1 som stk. 1-3: | |
| »Stk. 1. Forbrugere skal modtage oplysninger om anvendelsen af energikilder i den leverede gas i det seneste år. Når det kan påvises, at oplysninger, der er givet i medfør af 1. pkt., og regler, der er fastsat efter stk. 2, er urigtige eller vildledende, kan klima-, energi- og forsyningsministeren påbyde den, der har udarbejdet oplysningerne, at berigtige forholdene. | ||
| Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om stk. 1, 1. pkt., herunder at forbrugere skal modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og at forbrugere skal have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved henvisning til eksisterende, offentligt tilgængelige kilder. | ||
| Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om andelen af gas fra vedvarende gas og kulstoffattig gas som nævnt i stk. 2 skal meddeles af gasleverandøren for den enkelte levering eller på anden måde.« | ||
| Stk. 1 bliver herefter stk. 4. | ||
| 45. Efter § 7 d indsættes: | ||
| »§ 7 e. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fastsættelsen af priser for gaslevering af metangas i tilfælde af gaspriskrise. | ||
| § 7 f. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om hvem, der skal anses som sårbare gaskunder, samt aktiviteter og tiltag, hvorved sårbare gaskunder prioriteres. | ||
| § 7 g. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indførelsen og udbredelsen af intelligente målersystemer fordelt på metangassystemet og brintsystemet, herunder om at indførelsen og udbredelsen af intelligente målersystemer skal ske på baggrund af en cost-benefit-analyse, som foretages for forskellige kategorier af kunder. | ||
| Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om funktionskrav og tekniske krav til intelligente målersystemer. | ||
| Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om retten til at få installeret en intelligent måler, hvis intelligente målere ikke indføres systematisk. | ||
| § 7 h. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om aktive kunder, herunder om individuelle aktive kunder, om grupper af forbrugere, der handler i fællesskab, om hvad der anses for den aktive kundes eget område i forbindelse med egenproduceret biometan, om aktive kunders balanceansvar, og om aktive kunders deltagelse i metangasmarkeder og i fleksibilitets- eller energieffektivitetsordninger. | ||
| § 7 i. Langtidskontrakter om levering af vedvarende gas og kulstoffattig gas kan indgås, såfremt de bidrager til dekarbonisering. | ||
| Stk. 2. Langtidskontrakter om levering af fossil metangas med uformindsket kulstofudledning må ikke indgås med en varighed, der strækker sig ud over udgangen af den 31. december 2049. | ||
| Stk. 3. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at langtidskontrakter som nævnt i stk. 2 ikke indgås med en længere varighed end tilladt.« | ||
| § 9. --- | ||
| Stk. 2. Transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres, systemoperatørers og distributions-, lager- og forsyningsselskabers øvrige omkostninger påhviler de systembrugere, der modtager selskabets ydelser, og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer. | 46. I § 9, stk. 2, ændres »lager- og forsyningsselskabers« til: »lager-, terminal- og forsyningsselskabers«. | |
| Stk. 2-4. --- | ||
| § 10. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed, herunder virksomhed i klynger, kan kun udøves efterbevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28, jf. dog stk. 3. | 47. I § 10, stk. 1, § 30, stk. 2, og § 49, stk. 1, nr. 1, ændres »lager- og LNG-virksomhed« til: »lager-, LNG- og brintterminalvirksomhed«. | |
| Stk.2-4. --- | ||
| § 30. --- | ||
| Stk. 2. Bevillingshavere til distributions-, transmissions-, lager- og LNG-virksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter. | ||
| Stk.3. --- | ||
| § 49. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der | ||
| 1) driver distributions-, transmissions-, lager- og LNG-virksomhed efter § 10 uden bevilling, | ||
| 2-8) --- | ||
| Stk. 2-3. --- | ||
| 48. I § 10 indsættes som stk. 5: | ||
| »Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilladelsesprocessen for etablering og drift af metangaslagerfaciliteter, LNG-terminaler, brinttransmissionsnet, brintdistributionsnet, brintlagerfaciliteter og brintterminaler, herunder regler om tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling og udpegning af et kontaktpunkt, der vejleder ansøgere om processen.« | ||
| § 10 a. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsyningsområdet i fornødent omfang. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. | 49. I § 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, to steder i § 45 a, stk. 1, i § 45 a, stk. 2, § 45 b, stk. 1, og § 46, stk. 1, og 3, 1. pkt., ændres »lager- og LNG-selskaber« til: »lager-, LNG- og brintterminalselskaber«. | |
| §18. --- | ||
| Stk.2. --- | ||
| Stk. 3. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet, | ||
| 1-3) --- | ||
| Stk. 4-6. --- | ||
| § 45 a. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber skal meddele andre transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og oplagring af gas kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system. | ||
| Stk. 2. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber skal give systembrugerne de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektivudnyttelse af systemet | ||
| Stk. 3-4. --- | ||
| § 45 b. Gasleverandører skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med en groskunder, transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og lager- og LNG-selskaber om levering af gas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver. | ||
| Stk. 2-4. --- | ||
| § 46. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber skal behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager under udøvelsen af deres virksomhed, fortroligt og forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde, jf. dog stk. 2. | ||
| Stk. 2. --- | ||
| Stk. 3. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber må ikke i forbindelse med det pågældende selskabs eller tilknyttede eller associerede selskabers køb og salg af gas misbruge oplysninger, som de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet. Det samme gælder i forbindelse med køb og salg af gas i selskaber, der kontrolleres af samme selskabsdeltagere som de pågældende selskaber. | ||
| § 10 a. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsyningsområdet i fornødent omfang. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. | 50. I § 10 a, 1. pkt., indsættes efter »omfang«: », jf. dog § 18, stk. 6«. | |
| 51. I § 10 a indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: | ||
| »I brintsystemet skal opgaver efter 1. pkt. udføres i tæt samarbejde med tilkoblede og tilstødende transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og distributionsselskaber med henblik på at optimere samplaceringen af produktionen og anvendelsen af brint på grundlag af en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7.« | ||
| § 10 a. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsyningsområdet i fornødent omfang. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. | 52. I § 10 a, 2. pkt., der bliver til 3. pkt., ændres »herom« til: »om vedligeholdelses-, om- og udbygningspligten efter 1. pkt. og samarbejdspligten efter 2. pkt«. |
| § 10 c. --- | | | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | Stk. 2-4. --- | | | | Stk. 5. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om certificering senest 4 måneder efter modtagelse af en ansøgning eller en underretning eller efter datoen for Europa-Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt, hvis Forsyningstilsynet ikke har truffet udtrykkelig afgørelse herom. Forsyningstilsynets udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får dog først virkning, efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet. | | 53. I § 10 c, stk. 5, 1. pkt., ændres »4 måneder« til: »100 arbejdsdage«. | | Stk. 6-8. --- | | | | | | | | § 10 c. --- | | | | Stk. 2-5. --- | | | | Stk. 6. Forsyningstilsynet tilsender straks Europa-Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om certificering sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Europa-Kommissionen handler herefter i overensstemmelse med proceduren i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet. | | 54. I § 10 c, stk. 6, 2. pkt., ændres »artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet« til: »artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint«. | | Stk. 7-8. --- | | | | | | | | Overskriften før § 10 d: | | 55. Overskriften før § 10 d affattes således: | | Certificering af lagersystemoperatører | | »Certificering af gaslagersystemoperatører«. | | | | | | § 10 d. Forsyningstilsynet er den certificerende myndighed for lagersystemoperatører i Danmark. | | 56. I § 10 d, stk. 1 og 2, ændres »lagersystemoperatører« til: »gaslagersystemoperatører i metangassystemet«. | | Stk. 2. Forsyningstilsynet certificerer lagersystemoperatører i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint. | | | | Stk. 3. --- | | | | | | | | | | 57. Efter § 10 d indsættes før overskriften før § 11: | | | | »Horisontal adskillelse af brintaktiviteter | | | | | | | | § 10 e. Transmissionsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører i brintsystemet, der er en del af en virksomhed, som varetager transmission eller distribution af metangas eller elektricitet, skal udøve brintaktiviteter i et selvstændigt datterselskab. | | | | Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning meddele dispensation til transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører i brintsystemet fra kravet i stk. 1, jf. dog stk. 5. En dispensation kan kun meddeles, hvis | | | | 1) ansøger har udarbejdet en positiv cost-benefit-analyse, som er offentligt tilgængelig, og | | | | 2) Forsyningstilsynet vurderer, at en dispensation ikke vil have en negativ indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, tariffer og grænseoverskridende handel. | | | | Stk. 3. Forsyningstilsynets vurdering efter stk. 2, nr. 2, skal som minimum inkludere tidsplanen for forventede overførsler af aktiver fra metangassektoren til brintsektoren, herunder konvertering af metangasinfrastruktur til brintinfrastruktur. | | | | Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør dispensation meddelt efter stk. 2 og underretter Europa-Kommissionen om en sådan dispensation. Dispensationen skal være ledsaget af Forsyningstilsynets vurdering, jf. stk. 2, nr. 2, samtidig med, at fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger bevares. | | | | Stk. 5. Forsyningstilsynet offentliggør sin vurdering af dispensationens indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, nettariffer og grænseoverskridende handel. | | | | Stk. 6. Forsyningstilsynet skal efterfølgende, mindst hvert syvende år eller efter begrundet anmodning fra Europa-Kommissionen, offentliggøre en vurdering af dispensationens indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, nettariffer og grænseoverskridende handel. | | | | Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tilbagekalde en dispensation meddelt efter stk. 2, hvis | | | | 1) Forsyningstilsynet på grundlag af en vurdering efter stk. 6 konkluderer, at fortsat anvendelse af dispensationen vil have en negativ indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, tariffer og grænseoverskridende handel, eller | | | | 2) klima-, energi- og forsyningsministeren vurderer, at overførslen af aktiver fra gassektoren til brintsektoren er afsluttet.« | | | | | | § 11 a. Distributions- og lagerselskaber skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver selskabets tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. | | 58. I § 11 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Distributions- og lagerselskaber« til: »Distributionsselskaber, som er en del af en vertikal integreret virksomhed, og lagerselskaber«. | | Stk. 2-5. --- | | | | | | | | § 11 b. Distributionsselskaber skal sikre, at der i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier ikke skabes uklarhed om distributionsselskabets særskilte identitet. | | 59. I § 11 b ændres »Distributionsselskaber« til: »Distributionsselskaber, som er en del af en vertikal integreret virksomhed,«. | | | | | | | | 60. Efter § 11 d indsættes: | | | | »§ 11 e. I brintsystemet skal transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og brintterminalselskaber træffe rimelige foranstaltninger, der er til rådighed, for at forebygge og minimere brintudslip i forbindelse med deres drift og regelmæssigt foretage en undersøgelse med henblik på brintlækagedetektion og -reparation af alle relevante komponenter under selskabets ansvar. | | | | Stk. 2. Selskaber omfattet af stk. 1, skal årligt forelægge en rapport om brintlækagedetektion og om nødvendigt et reparations- eller udskiftningsprogram for klima-, energi- og forsyningsministeren og offentliggøre statistiske oplysninger om brintlækagedetektion og -reparation. | | | | Stk. 3. Klima-, energi- forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om foranstaltninger og undersøgelser efter stk. 1, samt om afrapportering, reparationsprogram, udskiftningsprogram, statistiske oplysninger og offentliggørelse efter stk. 2.« | | | | | | § 12. Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal | | | | 1) i fornødent omfang tilslutte systembrugere, jf. § 18, stk. 1-3, og andre gasselskaber, | | 61. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »jf. § 18, stk. 1-3, og« til: »jf. § 18, stk. 1-9, og tilkoble«. | | 2-8 )--- | | | | Stk. 2-4 --- | | | | | | | | | | 62. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: | | | | »2) give adgang til sit brinttransmissionsnet, hvis det er nødvendigt for, at andre gasselskaber kan udøve deres hverv, herunder i forbindelse med grænseoverskridende transport af brint,«. | | | | Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5. | | | | | | § 12. Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal | | | | 1) --- | | | | 2) sikre og måle kvaliteten af den gas, der leveres fra eller til transmissionssystemet, | | 63. I § 12, stk. 1, nr. 2, der bliver nr. 3, § 13, stk. 1, 4. pkt., § 35 g, stk. 6, stk. 7, nr. 1, og stk. 9, § 38, stk. 3, og to steder i § 55, stk. 4, og i stk. 6, 2. pkt., ændres »transmissionssystemet« til: »metangastransmissionssystemet og brinttransmissionsnettet«. | | 3-8) --- | | | | Stk. 2-4. --- | | | | | | | | § 13. Etablering af nye transmissionssystemer og væsentlige ændringer i bestående transmissionssystemer kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af transmissionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg. | | | | Stk. 2-3. --- | | | | | | | | § 35 g. --- | | | | Stk. 2-5. --- | | | | Stk. 6. Er der senest den 1. april 2019 indgået aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, jf. § 18, stk. 1-3, hvoraf det følger, at anlægget skal tilsluttes distributionssystemerne eller transmissionssystemet senest den 1. januar 2020, dispenseres der fra skæringsdatoen den 1. januar 2020, jf. stk. 5, hvis tilslutningen til distributionssystemerne eller transmissionssystemet forsinkes til efter den 1. januar 2020 på grund af hændelser, som skyldes forhold, som ejeren af anlægget ikke med rimelighed kunne påvirke eller forudse. | | | | Stk. 7. For opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system fra anlæg, som tilsluttes et sammenkoblet system og begynder at levere opgraderet biogas til et sammenkoblet system efter den 1. januar 2020, kan klima, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2, når | | | | 1) der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i anlægget til opgradering af biogas i form af investering i etablering af opgraderingsanlægget eller indgåelse af aftale om tilslutning af opgraderingsanlægget til distributionssystemerne eller transmissionssystemet med distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren, jf. § 18, stk. 1-3, | | | | Stk. 8. --- | | | | Stk. 9. Tilsagn efter stk. 5-7 meddeles for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget leverer opgraderet biogas til distributionssystemerne eller transmissionssystemet. | | | | Stk. 10-13. --- | | | | | | | | § 38. --- | | | | Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter ikke adgang til linepack og andre hjælpefunktioner i transmissionssystemet. | | | | Stk. 4. --- | | | | | | | | § 55. --- | | | | Stk. 2-3. --- | | | | Stk. 4. Til etablering og drift af de nødvendige tilslutninger af systembrugere til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, jf. § 18, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren for tilslutning til transmissionssystemet eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til distributionssystemet, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. | | | | Stk. 5. --- | | | | Stk. 6. Ved ekspropriation for tilslutninger til distributionssystemet efter stk. 4 finder reglerne i kapitel 3 i lov om varmeforsyning anvendelse. Ved ekspropriation for tilslutninger til transmissionssystemet efter stk. 4 finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom anvendelse. | | | | | | | | | | 64. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 5, som nyt nummer: | | | | »6) i brintsystemet tilstræbe at sikre tilstrækkelig grænseoverskridende kapacitet til at integrere den europæiske brintinfrastruktur under hensyntagen til enhver økonomisk rimelig og teknisk mulig efterspørgsel efter kapacitet, som er identificeret i en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 5, og den tiårige EU-dækkende netudviklingsplan for brint, der er omhandlet i artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint, og til forsyningssikkerheden for brint.« | | | | Nr. 5-8 bliver herefter nr. 7-10. | | | | | | § 12. Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal | | | | 1-5) --- | | | | 6) sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selskabets transmissionssystem, | | 65. I § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, der bliver nr. 8 og 9, ændres »transmissionssystem« til: »metangastransmissionssystem og brinttransmissionsnet«. | | 7) sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a, og | | | | 8) --- | | | | Stk. 2-4. --- | | | | | | | | § 12. Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal | | | | 1-6) --- | | | | 7) sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a, og | | 66. I § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 9, ændres »nr. 6, jf. §§ 20 og« til: »nr. 8, jf. §«. | | 8) --- | | | | Stk. 2-4. --- | | | | | | | | § 12. --- | | | | Stk. 2. Aftaler i medfør af stk. 1, nr. 4, der vedrører drift af transmissionsforbindelser mellem Danmark og et land uden for Den Europæiske Union, skal anmeldes til Forsyningstilsynet. | | 67. I § 12, stk. 2, og § 12 b, stk. 1, ændres »nr. 4« til: »nr. 5«. | | Stk. 3-4, --- | | | | | | | | § 12 b. Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan som led i samarbejdet med andre landes transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at medvirke til en effektiv udveksling af gas mellem landene som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4. | | | | Stk. 2-3. --- | | | | | | | | § 12. --- | | | | Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne, jf. dog § 23 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere give pålæg om ændringer i forsyningssikkerheden. | | 68. I § 12, stk. 3, 1. pkt., udgår », jf. dog § 23 a«. | | Stk. 4 --- | | | | | | | | Stk. 12. --- | | | | Stk. 2-3. --- | | | | Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal videregive målinger efter stk. 1, nr. 2, til en EU-database og verificere indberettede målinger fra økonomiske aktører. | | 69. I § 12, stk. 4, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«. | | | | | | § 12 a. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for følgende: | | 70. I § 12 a, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 3« til: »nr. 4«. | | 1) --- | | | | 2) Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3. | | | | Stk. 3-4. --- | | | | | | | | § 12 a. --- | | | | Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis det er nødvendigt og rimeligt, varetage den overordnede sammenhængende og helhedsorienterede koordinering for systemet, herunder opgaver på vegne af en eller flere juridiske personer efter § 10 a, § 18, stk. 1-3, § 20, stk. 1 og § 36 a, stk. 1. | | 71. I § 12 a, stk. 3, ændres »stk. 1-3, § 20, stk. 1« til: »stk. 1-9«. | | Stk. 4. --- | | | | | | | | § 14. Et distributionsselskab skal | | | | 1) i fornødent omfang tilslutte systembrugere, jf. § 18, stk. 1-3, | | 72. I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-9«. | | 2-9) --- | | | | Stk. 2-10. --- | | | | | | | | | | 73. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: | | | | »2) give adgang til sit brintdistributionsnet, hvis det er nødvendigt for, at andre gasselskaber kan udøve deres hverv, herunder i forbindelse med grænseoverskridende transport af brint,«. | | | | Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6. | | | | | | § 14. Et distributionsselskab skal | | | | 1) --- | | | | 2) sikre og måle kvaliteten af den gas, der leveres til og fra distributionssystemet i det område, hvor selskabet varetager distributionsvirksomhed, | | 74. I § 14, stk. 1, nr. 2, der bliver nr. 3, § 14 a, stk. 1, 3. pkt., § 39 b, stk. 1, og § 55, stk. 4, og stk. 6, 1. pkt., ændres »distributionssystemet« til: »metangasdistributionssystemet og brintdistributionsnettet«. | | 3-9) --- | | | | Stk. 2-10. --- | | | | | | | | § 14 a. Etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for etableringen eller ændringen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af distributionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg. | | | | Stk. 2-4. --- | | | | | | | | § 39 b. Afbryder distributionsselskabet, transmissionsselskabet, transmissionssystemejeren eller systemoperatøren sin ydelse til en gasleverandør på grund af manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c. | | | | Stk. 2-3. --- | | | | | | | | | | 75. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 5, der bliver nr. 6, som nyt nummer: | | | | »7) udarbejde en tilpasningsplan over de dele af metangassystemet, hvor nedlukning er nødvendiggjort af et svindende kundegrundlag. Tilpasningsplaner efter 1. pkt. indsendes til klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse,«. | | | | Nr. 6-9 bliver herefter nr. 8-11. | | | | | | § 14. Et distributionsselskab skal | | | | 1-6) --- | | | | 7) sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets distributionssystem uden indgreb efter nr. 6, | | 76. I § 14, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 9, ændres »§§ 20 og 36 a« til: »§ 36 a«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 8«. | | 8-9) --- | | | | Stk. 2-10. --- | | | | | | | | § 14. Et distributionsselskab skal | | | | 1-5) --- | | | | 6) i samarbejde med transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører, herunder den, der varetager systemansvarlig virksomhed, sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selskabets distributionssystem, | | 77. I § 14, stk. 1, nr. 6 og 7, der bliver nr. 8 og 9, § 34, stk. 1, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., ændres »distributionssystem« til: »metangasdistributionssystem og brintdistributionsnet«. | | 7) sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets distributionssystem uden indgreb efter nr. 6, | | | | 8-9) --- | | | | Stk. 2-10. --- | | | | | | | | § 34. Et distributionssystem, som ejes af en bevillingshaver, og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne systemer (distributionsandele), kan udelukkende afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig underretning herom til Energinet. | | | | Stk. 2-7. --- | | | | Stk. 8. I mangel af enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til et distributionssystem efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Søgsmål til prøvelse af kendelser om pris- og betalingsvilkår truffet af Taksationskommissionen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. | | | | Stk. 9. --- | | | | | | | | § 14. --- | | | | Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræves særskilt gebyr, regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 9, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse og for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver. | | 78. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »nr. 9« til: »nr. 11«. | | Stk. 3-10. --- | | | | | | | | § 14. --- | | | | Stk. 2-3. --- | | | | Stk. 4. Distributionsselskaber, netvirksomheder, jf. § 5, nr. 15, i lov om elforsyning, og varmedistributionsvirksomheder skal samlet sikre samkøringen efter stk. 3. | | 79. I § 14, stk. 4, ændres »nr. 15« til: »nr. 26«. | | Stk. 5-10. --- | | | | | | | | § 14. --- | | | | Stk. 2-4. --- | | | | Stk. 5. Realiseringen af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 9, skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra distributionsselskabet. | | 80. I § 14, stk. 5, og 6, ændres »nr. 9« til: »nr. 11«. | | Stk. 6. Distributionsselskaberne skal betale klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger til opgaver forbundet med distributionsselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser, jf. stk. 1, nr. 9. | | | | Stk. 7-10. --- | | | | | | | | § 14. --- | | | | Stk. 2-9. --- | | | | Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at et distributionsselskab skal videregive målinger efter stk. 1, nr. 2, til en EU-database og verificere indberettede målinger fra økonomiske aktører. | | 81. I § 14, stk. 10, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«. | | | | | | | | 82. I § 14 indsættes som stk. 11: | | | | »Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse af tilpasningsplaner efter stk. 1, nr. 7, herunder regler om tilpasningsplanernes indhold, regler om distributionsselskabernes identificering af nødvendige infrastrukturtilpasninger, regler om tilpasningernes overensstemmelse med varmeplanlægning og biogasproduktion, regler om høring og offentliggørelse, herunder af høringsresultat, samt regler om ajourføring af tilpasningsplanerne.« | | | | | | § 14 a. Etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for etableringen eller ændringen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af distributionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg. | | 83. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 36 a, stk. 4, og § 55, stk. 3, ændres »distributionssystemer« til: »metangasdistributionssystemer og brintdistributionsnet«. | | Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder hvilke distributionssystemer der er omfattet af kravet om tilladelse efter stk. 1, og samspillet med forhold omfattet af § 13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet. | | | | Stk. 4. --- | | | | | | | | § 36 a. --- | | | | Stk. 2-3. --- | | | | Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser ved overdragelse af distributionssystemer til et statsligt selskab. | | | | | | | | § 55. --- | | | | Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. Til etablering og drift af de nødvendige distributionssystemer, herunder klynger, i henhold til § 14 a kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. | | | | Stk. 4-6. --- | | | | | | | | | | 84. Efter § 14 a indsættes: | | | | »§ 14 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan forbrugeres måler- og forbrugsdata og data, som er nødvendige for leverandørskifte, udveksles og forvaltes, herunder om hvordan data stilles til rådighed for berettigede parter mod et gebyr, samt fastsættelse af gebyrets størrelse. | | | | Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om EU-interoperabilitet, datatilgængelighed og dataforvaltning for de data, der er nævnt i stk. 1, herunder om formater, standarder, digitale grænseflader og betingelser for adgang samt certificering og udpegning af overvågningsansvarlige.« | | | | | | § 15. Et lagerselskab skal | | | | 1) måle leverancer af gas til og fra lageret, | | | | 2) give relevante systembrugere og sammenkoblede selskaber de nødvendige oplysninger om måling afgas, der tilføres og udtrækkes fra lageret, og | | | | 3) stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for transmissionsselskabers eller systemoperatørers varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver. | | 85. I § 15, stk. 1, nr. 3, ændres »nr. 3, nævnte opgaver« til: »nr. 4, nævnte opgaver, og for distributionsselskabers varetagelse af de i § 14, stk. 1, nr. 4, nævnte opgaver og i overensstemmelse med en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7«. | | Stk. 2. --- | | | | | | | | | | 86. Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16: | | | | »§ 15 a. Et terminalselskab skal stille nødvendig kapacitet til rådighed for transmissionsselskabers eller systemoperatørers varetagelse af opgaver, der er nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4, og for distributionsselskabers varetagelse af opgaver, der er nævnt i § 14, stk. 1, nr. 4, og i overensstemmelse med en netudviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7. | | | | Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder om den nødvendige kapacitet og samarbejdet mellem selskaberne.« | | | | | | Overskriften før § 16: | | 87. Overskriften før § 16 affattes således: | | LNG-faciliteter | | »LNG-terminaler«. | | | | | | § 16. Etablering af LNG-faciliteter kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for LNG-faciliteten. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af LNG-faciliteten, herunder sikkerhedsstillelse for bortskaffelse. | | 88. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »LNG-faciliteter« til: »LNG-terminaler«, og i 2. og 3. pkt., ændres »LNG-faciliteten« til: »LNG-terminalen«. | | Stk. 2. --- | | | | | | | | § 17. --- | | | | Stk. 2. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om adgang til systemet, jf. § 18, og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse for Forsyningstilsynet. | | 89. I § 17, stk. 2, ændres »anmodning om adgang til systemet« til: »anmodning om adgang til metangas- eller brintsystemet«. | | Stk. 3-4. --- | | | | | | | | § 18. Systembrugere har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisknødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf. dog stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 6. | | 90. I § 18, stk. 1, ændres »adgang til systemet« til: »tilslutning og adgang til metangas- eller brintsystemet«, og »jf. dog stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 6« ændres til: » jf. dog stk. 3-8 og regler udstedt i medfør af stk. 11«. | | Stk. 2-6. --- | | | | | | | | § 18. --- | | | | Stk. 2. Anmodning om adgang efter stk. 1 rettes til det relevante selskab inden for systemet, hvis infrastrukturønskes benyttet. Selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikke diskriminerende kriterier, jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a. | | 91. I § 18, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »anmodning om«: »tilslutning og«, i 2. pkt., indsættes efter »skal give«: »tilslutning og«, og »20,« udgår. | | Stk. 3-6. --- | | | | | | | | § 18. --- | | 92. I § 18, stk. 2, indsættes som 3. pkt: | | Stk. 2. Anmodning om adgang efter stk. 1 rettes til det relevante selskab inden for systemet, hvis infrastrukturønskes benyttet. Selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikke diskriminerende kriterier, jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a. | | »Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber skal give ansøgere om benyttelse af metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brinttransmissionsnet og brintdistributionsnet samt LNG-terminaler, og brintlagerfaciliter, linepack og andre hjælpefunktioner til brintsystemet, adgang til benyttelse af disse hurtigst muligt.« | | Stk. 3-6. --- | | | | | | | | | | 93. I § 18 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke: | | | | »Stk. 3. I forbindelse med anmodning om adgang for vedvarende gas og kulstoffattig gas til markedet og infrastrukturen, tager transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber hensyn til antagelser om udviklingen i produktionen, forsyningen og forbruget af metangas i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.« | | | | Stk. 3 bliver herefter stk. 4. |
| § 18. --- | ||
|---|---|---|
| Stk. 2. --- | ||
| Stk. 3. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, | 94. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »nægte adgang« til: »meddele afslag på anmodning om tilslutning eller adgang«. | |
| 1) hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet, | ||
| 2) hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de forpligtelser, som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og6, og § 14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, eller | ||
| 3) på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med kontrakter, der indeholder en mindste aftageforpligtelse (take or pay-vilkår), jf. § 22. | ||
| Stk. 4-6. --- | ||
| § 18. --- | ||
| Stk. 2. --- | ||
| Stk. 3. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, | 95. I § 18, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 4, nr. 1, indsættes efter »kapacitet,«: »eller der mangler sammenkobling, jf. dog nr. 3, og § 10 a, stk. 2,«. | |
| 1) hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet, | ||
| 2-3) --- | ||
| Stk. 4-6. --- | ||
| § 18. --- | ||
| Stk. 2. --- | ||
| Stk. 3. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, | ||
| 1) --- | ||
| 2) hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de forpligtelser, som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, og § 14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, eller | 96. I § 18, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres »nr. 2, 3 og 6« til: »nr. 3, 4 og 8«. | |
| 3) --- | ||
| Stk. 4-6. --- | ||
| § 18. --- | ||
| Stk. 2. --- | ||
| Stk. 3. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, | ||
| 1-2) --- | ||
| 3) på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med kontrakter, der indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take or pay-vilkår), jf. § 22. | 97. § 18, stk. 3, nr. 3, ophæves. | |
| Stk. 4-6. --- | ||
| 98. I § 18 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nye stykker: | ||
| »Stk. 5. Uanset stk. 4, nr. 1 og 2, har transmissionsselskaber ikke ret til at nægte anmodninger om økonomisk rimelig og teknisk mulig tilslutning af nye eller af eksisterende, men endnu ikke tilsluttede, produktionsanlæg for vedvarende gas og kulstoffattig gas, medmindre det sker på grund af nedlukning af dele af systemet, som er fastsat i den langsigtede udviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7. | ||
| Stk. 6. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber kan nægte tilsluttede produktionsanlæg til vedvarende gas og kulstoffattig gas adgang til metangassystemet, såfremt selskaberne ikke kan opfylde et krav om uafbrydelig kapacitet på grund af driftsmæssige begrænsninger, således at infrastruktursikkerheden og den økonomiske effektivitet sikres, eller hvis det på grund af en godkendt tilpasningplan er besluttet, at dele af metangassystemet skal nedlukkes. | ||
| Stk. 7. Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer, en systemoperatør eller et distributionsselskab, som giver afslag på anmodning om adgang eller tilslutning til metangassystemet eller brintsystemet, jf. stk. 4, nr. 1, og stk. 6, skal foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er rentabelt, eller en potentiel kunde er villig til at betale for dem, jf. dog § 19, vedrørende nedlukning for så vidt angår metangassystemet.« | ||
| Stk. 4 bliver herefter stk. 8. | ||
| 99. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 8, ændres »adgang« til: »tilslutning eller adgang«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4-7«. | ||
| § 18. --- | ||
| Stk. 2-3. --- | ||
| Stk. 4. Afslag på en anmodning om adgang til systemet, jf. stk. 3, skal begrundes. | 100. I § 18 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 8, som nyt stykke: | |
| Stk. 5-6. --- | »Stk. 9. Distributionsselskaber kan give afslag på anmodninger om tilslutning eller adgang efter stk. 2 for så vidt angår de dele af metangassystemet, som er udpeget til nedlukning i en godkendt tilpasningsplan, jf. § 14, stk. 1, nr. 7.« | |
| Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 10 og 11. | ||
| § 18. --- | ||
| Stk. 2-4. --- | ||
| Stk. 5. Forsyningstilsynet behandler klager over afslag på anmodninger om adgang til systemet, jf. stk. 3. | 101. I § 18, stk. 5, der bliver stk. 10, ændres »adgang« til: »tilslutning eller adgang«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«. | |
| Stk. 6. --- | ||
| § 18. --- | ||
| Stk. 2-5. --- | ||
| Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilslutningsanlæg, herunder ejerskab, etablering og drift af tilslutningsanlæg samt forhold omfattet af stk. 1-5, herunder om omkostningsfordelingen mellem systembrugere og infrastrukturselskaber, om nægtelse af adgang, om infrastrukturselskabernes behandling af anmodninger og om Forsyningstilsynets behandling af klager over afslag. | 102. I § 18, stk. 6, der bliver stk. 11, indsættes efter »nærmere regler om«: »tilslutning og adgang til systemet, herunder regler vedrørende rentabilitet, regler vedrørende«, »samt forhold omfattet af stk. 1-5« ændres til: », regler vedrørende forhold omfattet af stk. 1-10«, »nægtelse af adgang« ændres til: »afslag på anmodning om tilslutning eller adgang«, og efter »anmodninger« indsættes: », herunder frister herfor,«. | |
| 103. Efter § 18 indsættes: | ||
| »§ 18 a. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber skal have adgang til andre transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres, systemoperatørers og distributionsselskabers brintnet, hvis det er nødvendigt for, at de kan udøve deres hverv, herunder i forbindelse med grænseoverskridende transport af brint. | ||
| § 19. Uanset § 18, stk. 1-7, kan distributionsselskaber afbryde forsyningen til systembrugere i dele af metangassystemet, forudsat at betingelserne i stk. 2 og regler udstedt i medfør af stk. 3 er opfyldt. | ||
| Stk. 2. Den planlagte afbrydelse af forsyningen skal vedrøre dele af metangassystemet, som er omfattet af en godkendt tilpasningsplan efter § 14, stk. 1, nr. 7. | ||
| Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om distributionsselskabernes afbrydelse af forsyningen til systembrugere, jf. stk. 1 og 2, herunder regler om myndighedsgodkendelse, regler om krav til distributionsselskabers afbrydelse af forsyningen, herunder krav om en rentabilitetsredegørelse, regler om beskyttelse af berørte systembrugere, regler om varsling, regler om høring og oplysning om alternative varmekilder, regler om tiltag målrettet sårbare gaskunder, regler om omstilling af aktiver og regler om klageadgang.« | ||
| § 20. Priser, vilkår og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissionsselskabet, transmissionssystemejeren, systemoperatøren og distributions- og LNG-selskabet, fastsættes af transmissions-, distributions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18. | 104. § 20 ophæves. | |
| Stk. 2. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber skal give ansøgere om benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18 adgang til benyttelse af disse hurtigst muligt. | ||
| Stk. 3. Ved transport af gas gennem flere distributionssystemer med henblik på forsyning af en forbruger betales alene for transport svarende til tarifferne for transport i det distributionssystem, som forbrugeren er tilsluttet. Provenuet fra transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distributionsselskaber, hvis distributionssystemer gassen transporteres igennem. | ||
| Stk. 4. Hvis der opstår tvist om fordelingen af provenuet, jf. stk. 3, kan et eller flere af de berørte distributionsselskaber indbringe tvisten for Forsyningstilsynet til afgørelse. | ||
| § 20 a. Adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner udbydes af lager- og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører ved forhandlet adgang, herunder ved auktion, baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Bestemmelsen omfatter alle lagerfaciliteter i Danmark og al linepack og andre hjælpefunktioner i transmissionssystemet. | 105. I § 20 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Adgang til lagerfaciliteter« til: »Adgang til brintterminaler, metangaslagerfaciliteter«, og efter »udbydes af« indsættes: »terminaloperatører og«. | |
| § 20 a. Adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner udbydes af lager- og transmissionsselskabereller transmissionssystemejere og systemoperatører ved forhandlet adgang, herunder ved auktion, baseretpå objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Bestemmelsen omfatter alle lagerfaciliteter i Danmark og al linepack og andre hjælpefunktioner i transmissionssystemet. | 106. I § 20 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »lagerfaciliteter« til: »brintterminaler og metangaslagerfaciliteter«, og »i transmissionssystemet« ændres til: »til metangassystemet«. | |
| Stk. 2-3. --- | ||
| § 20 a. --- | ||
| Stk. 2. Lager- og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører offentliggør engang om året deres kommercielle hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner. Inden fastsættelse af vilkårene høres de relevante systembrugere herom. | 107. I § 20 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »Lager-« til: »Terminaloperatører og lager-«, »adgang til lagerfaciliteter« ændres til: »tilslutning og adgang til brintterminaler, metangaslagerfaciliteter«, og efter »hjælpefunktioner« indsættes: »til metangassystemet«. | |
| Stk. 3. --- | ||
| § 20 a. --- | ||
| Stk. 2. --- | ||
| Stk. 3. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at udbudsprocedurer og hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner er baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. | 108. I § 20 a, stk. 3, ændres »adgang til lagerfaciliteter« til: »tilslutning og adgang til brintterminaler, metangaslagerfaciliteter«, og efter »hjælpefunktioner« indsættes: »til metangassystemet«. | |
| 109. I § 20 a indsættes som stk. 4: | ||
| »Stk. 4. Forsyningstilsynet skal ved udøvelsen af sine beføjelser efter stk. 3 tage hensyn til resultaterne af de fælles og nationale risikovurderinger, der er foretaget i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden.« | ||
| § 22. Hvis et gasselskab får eller forventer at få alvorlige økonomiske og finansielle problemer på grund af sine mindsteaftageforpligtelser (take or pay-forpligtelser) i henhold til en eller flere kontrakter om køb af gas, kan det ansøge om en midlertidig undtagelse fra reglerne om adgang til systemet i § 18. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler herom. | 110. § 22 ophæves. | |
| § 23. For at få adgang til systemet skal systembrugerne overholde | 111. I § 23, stk. 1, ændres »For at få adgang til systemet« til: »For at få tilslutning og adgang til systemet«. | |
| 1) tekniske krav og standarder for tilslutning, herunder leveringskvalitet, og | ||
| 2) vilkår og betingelser for benyttelse af systemet. | ||
| Stk. 2. --- | ||
| § 28 a. Et selskab med bevilling til henholdsvis transmissionsvirksomhed, distributionsvirksomhed, lagervirksomhed og LNG-virksomhed kan alene udøve de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen. Andre aktiviteter, som ligger uden for den pågældende bevilling, herunder andre bevillingspligtige aktiviteter, skal udøves i selvstændige selskaber medbegrænset ansvar. | 112. I § 28 a, 1. pkt., ændres »lagervirksomhed og LNG-virksomhed« til: »lager-, LNG- og brintterminalvirksomhed«. | |
| § 30 a. Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver transmissionsvirksomhed eller opstrømsanlægsvirksomhed, samt selskaber, der driver transmissions-, LNG-eller lagervirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1. | 113. I § 30 a, stk. 1, ændres »LNG- eller lagervirksomhed« til: »lager-, LNG- eller brintterminalvirksomhed«. | |
| Stk. 2-5. --- | ||
| § 30 a. --- | ||
| Stk. 2. Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributionsvirksomhed, samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1. | 114. I § 30 a, stk. 2, udgår »Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributionsvirksomhed, samt«, og »selskaber,« ændres til: »Selskaber«. | |
| Stk. 3-5. --- | ||
| 115. § 30 a, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes: | ||
| »Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om størrelsen på beløb efter stk. 1 og 2.« | ||
| Stk. 5 bliver herefter stk. 4. | ||
| § 30 a. --- | ||
| Stk. 2-4. --- | ||
| Stk. 5. Klima-, Energi- og Forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2. | 116. I § 30 a, stk. 5, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 1 og 2«: », herunder regler om beløbenes fordeling mellem selskaberne«. | |
| § 36 a. Priser, vilkår og betingelser for anvendelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet. | 117. § 36 a, stk. 1, affattes således: | |
| »Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, brintlager- og LNG-selskaber, udarbejder metoder til at fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for tilslutning og adgang til metangastransmissionssystemer, metangasdistributionssystemer, brinttransmissionsnet og brintdistributionsnet samt LNG-terminaler, og brintlagerfaciliter, linepack og andre hjælpefunktioner til brintsystemet, efter § 18. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber i metangassystemet og brintsystemet udarbejder metoder til at fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for balanceringsydelser. Selskaberne nævnt i 1. og 2. pkt. skal offentliggøre godkendte metoder og procedurer, samt tariffer, priser, betingelser og vilkår fastsat på baggrund heraf, jf. § 40, stk. 1, nr. 1-5.« | ||
| Stk. 2-4. --- | ||
| § 37 a. --- | ||
| Stk. 2-3. --- | ||
| Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden, herunder regler om: | ||
| 1) --- | ||
| 2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet, jf. § 14, stk. 1, nr. 5, og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse. | 118. I § 37 a, stk. 4, nr. 2, ændres »nr. 5« til: »nr. 6 og 7«. | |
| Stk. 5-7. --- | ||
| 119. I § 37 a indsættes som stk. 8: | ||
| »Stk. 8. Forsyningstilsynet udarbejder retningslinjer for en strukturel tilgang til afskrivning af aktiver, som tages ud af brug, inden aktivets oprindelige livscyklus i forbindelse med planlagt nedlukning af dele af metangassystemet, jf. stk. 4, nr. 2, og § 14, stk. 1, nr. 7.« | ||
| § 40. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions og LNG-selskaber med bevilling, jf. §§ 10, og Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet anmelde | 120. I § 40, stk. 1, indsættes efter »LNG-selskaber«: »samt lagerselskaber i brintsystemet«, og »eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed,« udgår. | |
| Stk. 2-4. --- | ||
| § 40. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions og LNG-selskaber med bevilling, jf. §§ 10, og Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet anmelde | 121. I § 40, stk. 1, nr. 1, ændres »beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang« til: »fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for tilslutning og adgang«, og »transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter, herunder tariffer« ændres til: »metangastransmissions- og distributionssystemer og LNG-terminaler samt brinttransmissions- og distributionsnet, brintlagerfaciliteter, og når det er teknisk og økonomisk nødvendigt for at sikre effektiv adgang til brintsystemet for forsyning af kunder, adgang til linepack og hjælpefunktoner til brintsystemet, med henblik på godkendelse,«. | |
| 1) de metoder,der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter, herunder tariffer, | ||
| 2-5) --- | ||
| Stk. 2-4. --- | ||
| 122. I § 40, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: | ||
| »2) de metoder, der anvendes til at fastsætte tariffer, priser, betingelser og vilkår for transmissions- og distributionsselskabernes balanceringsydelser i metangas- og brintsystemet, med henblik på godkendelse,«. | ||
| Nr. 2 bliver herefter nr. 3. | ||
| § 40. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions og LNG-selskaber med bevilling, jf. §§ 10, og Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet anmelde | ||
| 1) --- | ||
| 2) priser, tariffer og betingelser for transmissions-, distributions- og LNG-ydelserne og grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse, | 123. I § 40, stk. 1, nr. 2, der bliver nr. 3, ændres »tariffer og betingelser« til: »tariffer, betingelser og vilkår«, og »distributions- og« ændres til: »og distributionsydelserne samt«. | |
| 3-5) --- | ||
| Stk. 2-4. --- | ||
| 124. I § 40, stk. 1, indsættes efter nr. 2, der bliver nr. 3, som nye numre: | ||
| »4) procedurer, herunder betingelser og vilkår, for ikkediskriminerende tilslutning af produktionsanlæg for vedvarende gas og kulstoffattig gas til metangastransmissions- og distributionssystemet i overensstemmelse med de kapaciteter, der er identificeret i en udviklingsplan, jf. § 12, stk. 1, nr. 7, med henblik på godkendelse, | ||
| 5) procedurer, herunder betingelser og vilkår for ikkediskriminerende tilslutning af metangas- og brintlagerfaciliteter, LNG-og brintterminaler og industrielle kunder til metangastransmissionssystemet og brinttransmissionsnettet, med henblik på godkendelse,«. | ||
| Nr. 3-5 bliver herefter nr. 6-8. | ||
| § 40. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions og LNG-selskaber med bevilling, jf. §§ 10, og Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributions-virksomhed, skal til Forsyningstilsynet anmelde | ||
| 1-3) --- | 125. I § 40, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 7, ændres »indskudskapital,« til: »indskudskapital og«. | |
| 4) opgørelse af indskudskapital, | ||
| 5) --- | ||
| Stk. 2-4. --- | ||
| § 41. Hvis Forsyningstilsynet finder, at priser, vilkår og betingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give påbud om ændring af priser, vilkår og betingelser. | ||
| Stk. 2. --- | 126. I § 41 indsættes som stk. 3 og 4: | |
| »Stk. 3. I tilfælde af forsinkelser ved fastsættelse af tariffer kan Forsyningstilsynet træffe en midlertidig afgørelse om godkendelse af metode til brug for tariffastsættelse. Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse om passende kompensationsforanstaltninger, hvis de endelige metoder og tariffer afviger fra de midlertidige metoder og tariffer. | ||
| Stk. 4. Forsyningstilsynet kan ændre en afgørelse truffet efter stk. 3, når de bevillingspligtige selskaber eller Energinet efterfølgende fremlægger de krævede oplysninger. Ved ændring efter 1. pkt. kan der for perioden fra den midlertidige afgørelse blev truffet til tidspunktet for den nye afgørelse alene ske efterregulering af priser og betingelser, hvis efterreguleringen er til gunst for tredjemand.« | ||
| § 41 a. --- | ||
| Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om Forsyningstilsynets opgaver efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet. | 127. I § 41 a, stk. 2, ændres »efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet« til: »efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint eller netregler og retningslinjer udstedt i medfør af denne forordning«. | |
| § 42 b. Forsyningstilsynet offentliggør sine afgørelser truffet i henhold til regler i denne lov eller regler udstedt i henhold til loven på tilsynets hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på det selskab, som er adressat for afgørelsen, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden. Offentliggørelse af selskabets navnkan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for selskabet. | 128. § 42 b, stk. 1, 1. pkt., affattes således: | |
| »Forsyningstilsynet offentliggør på sin hjemmeside de afgørelser, som tilsynet træffer i medfør af denne lov eller bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, samt de afgørelser, som tilsynet træffer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint eller netregler og retningslinjer udstedt i medfør af denne forordning.« | ||
| Stk. 2. --- | ||
| § 42 d. --- | ||
| Stk. 2-3. --- | ||
| Stk. 4. Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om gasleverandørernes indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2. | 129. I § 42 d, stk. 4, indsættes efter »stk. 2«: », samt regler for certificeringskriterier og tilsyn vedrørende prisportalen i tilfælde af salg, jf. stk. 3«. | |
| § 44. Omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, betales af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. | 130. To steder i § 44, stk. 1, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint«. | |
| Stk. 2-4. --- | ||
| § 45 b. Gasleverandører skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder, transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og lager- og LNG-selskaber om levering af gas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver. | 131. § 45 b, affattes således: | |
| »§ 45 b. Gasleverandører skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder, transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og lager- og LNG-selskaber om levering af gas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver. | ||
| Stk. 2. (Udelades) | ||
| Stk. 3. Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, stilles til rådighed for andre markedsdeltagere. Forsyningstilsynet skal sikre, at der i den forbindelse ikke sker videregivelse af kommercielt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner. | Stk. 2. Stk. 1 gælder ligeledes for gasleverandørers transaktioner vedrørende metangas- og brintderivater med engroskunder og transmissionsselskaber såvel som lager- og terminalselskaber. Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom varighed, regler om levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse og transaktionspriser samt midler til at identificere den pågældende engroskunde såvel som nærmere detaljer om alle uafregnede metangas- og brintforsyningskontrakter og metangas- og brintderivater. | |
| Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af værdipapirhandelsloven. | ||
| Stk. 3. Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, stilles til rådighed for andre markedsdeltagere. Forsyningstilsynet skal sikre, at der i den forbindelse ikke sker videregivelse af kommercielt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner. | ||
| Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af værdipapirhandelsloven. | ||
| § 47. --- | ||
| Stk. 2. Gasselskaber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning | ||
| 1-2) --- | ||
| 3) specificere indtægter fra ejerskab af transmissionssystemer og distributionssystemer og | 132. I § 47, stk. 2, nr. 3, ændres »transmissionssystemer og distributionssystemer« til: »metangastransmissionssystemer, brinttransmissionsnet, metangasdistributionssystemer og brintdistributionsnet«. | |
| 4) --- | ||
| Stk. 3-6 --- | ||
| § 47 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist. | 133. § 47 b affattes således: | |
| »47 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler udstedt i medfør af denne lov eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, eller afgørelser truffet i henhold til de nævnte regler, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.« | ||
| Stk. 2. --- | ||
| § 49. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der | ||
| 1) --- | ||
| 2) etablerer transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller direkte ledninger efter §§ 13, 14 a, 16 og 17 uden tilladelse, | 134. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »distributions-, transmissions-,« til: »metangastransmissionssystemer, brinttransmissionsnet, metangasdistributionssystemer, brintdistributionsnet,«, »LNG-faciliteter« ændres til: »LNG- og brintterminaler«, og »14 a« ændres til: »14 a, 15 a«. | |
| 3-8) --- | ||
| Stk. 2-3. --- | ||
| § 49. --- | ||
| Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden. | 135. I § 49, stk. 2, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint«. | |
| Stk. 3. --- | ||
| § 51. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller Forsyningstilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet. Energiklagenævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af Forsyningstilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. | 136. § 51, stk. 1, 2. pkt., affattes således: | |
| »Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller Forsyningstilsynet efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.« | ||
| Stk. 2-5. --- | ||
| § 51. --- | ||
| Stk. 2. --- | 137. § 51, stk. 3, affattes således: | |
| Stk. 3. Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf. §§ 10 c og 10 d, kan ikke indbringes for Energiklagenævnet. Dette gælder dog ikke afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer i en certificeringsprocedure indledt efter § 10 c, stk. 4, og hvor Forsyningstilsynet afslår certificeringen. | »Stk. 3. Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf. §§ 10 c og 10 d, kan alene indbringes for Energiklagenævnet, hvis Forsyningstilsynet afslår certificeringen.« | |
| Stk. 4-5. --- | ||
| 138. I § 55 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: | ||
| »Stk. 4. Til gennemførelse af en planlagt nedlukning af dele af metangassystemet i henhold til § 19 kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom og den beskyttede rettighed, som knytter sig til retten til systemadgang i henhold til § 18, stk. 1.« | ||
| Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7. | ||
| § 55. --- | ||
| Stk. 2-3. --- | ||
| Stk. 4. Til etablering og drift af de nødvendige tilslutninger af systembrugere til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, jf. § 18, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren for tilslutning til transmissionssystemet eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til distributionssystemet, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. | 139. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »distributionssystemerne eller transmissionssystemet« til: »metangas- eller brintsystemet«. | |
| Stk. 5-6. --- | ||
| § 55. --- | ||
| Stk. 2-4. --- | ||
| Stk. 5. Ekspropriation i henhold til stk. 1, 2 og 3 finder sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. | 140. I § 55, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1, 2 og 3« til: »stk. 1, 2, 3 og 4«. | |
| Stk. 6. --- | ||
| § 55. --- | ||
| Stk. 2-5. --- | ||
| Stk. 6. Ved ekspropriation for tilslutninger til distributionssystemet efter stk. 4 finder reglerne i kapitel 3 i lov om varmeforsyning anvendelse. Ved ekspropriation for tilslutninger til transmissionssystemet efter stk. 4 finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom anvendelse. | 141. I § 55, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 7, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«. | |
| § 2 | ||
| I lov nr. 466 af 18. maj 2011 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi (Gennemførelse af el og gasdirektiverne mv.), foretages følgende ændring: | ||
| § 7. --- | ||
| Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, og § 45 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 27. | 1. I § 7, stk. 2, udgår », og § 45 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 26«. | |
| Stk. 3-8. --- | ||
Officielle noter
EU Noter
