Search for a command to run...
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 23, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »ved forundersøgelserne«: », jf. dog stk. 4«.
2. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan helt eller delvist afholde Energinets omkostninger ved forundersøgelser, som gennemføres efter stk. 3.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Til nr. 1
Ifølge den gældende § 23, stk. 3, i VE-loven kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at Energinet i nærmere bestemt omfang gennemfører forundersøgelser vedrørende arealer, som er reserveret efter § 22, stk. 3, til statslige udbud af arealer til havvindmølleparker. Resultaterne af forundersøgelserne gøres offentligt tilgængelige. Hvis der gives etableringstilladelse efter VE-lovens § 25 til havvindmøller i det område, forundersøgelserne vedrører, afholder modtageren af etableringstilladelsen Energinets omkostninger ved forundersøgelserne.
Det foreslås, at VE-lovens § 23, stk. 3, 3. pkt., ændres, således at der efter ”ved forundersøgelserne” indsættes ”, jf. dog stk. 4”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 23, stk. 4, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren, som undtagelse til VE-lovens § 23, stk. 3, helt eller delvist kan afholde omkostningerne til Energinets forundersøgelser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Ifølge den gældende § 23, stk. 3, i VE-loven kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at Energinet i nærmere bestemt omfang gennemfører forundersøgelser vedrørende arealer, som er reserveret efter § 22, stk. 3, til statslige udbud af havvindmølleparker. Resultaterne af forundersøgelserne gøres offentligt tilgængelige. Hvis der gives etableringstilladelse efter VE-lovens § 25 til havvindmøller i det område, forundersøgelserne vedrører, afholder modtageren af etableringstilladelsen Energinets omkostninger ved forundersøgelserne.
I den politiske aftale er det aftalt at afholde udbud af tre havvindmølleparker. Energinet foretager i perioden 2022-2026 forundersøgelser vedrørende de arealer, som indgår i udbuddene i medfør af VE-lovens § 23, stk. 3. Som led i den politiske aftale afholder staten Energinets forundersøgelsesomkostninger vedrørende de udbudte arealer. Der henvises til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 23, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at afholde Energinets omkostninger ved forundersøgelser, som gennemføres efter § 23, stk. 3.
Efter den foreslåede § 23, stk. 4, vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne beslutte at afholde Energinets omkostninger ved forundersøgelser, som gennemføres efter § 23, stk. 3. Ændringen vil medføre, at ministeren fremover vil kunne beslutte, at staten helt eller delvist skal afholde Energinets omkostninger ved forundersøgelser af arealer, som er reserveret til statslige udbud af arealer til havvindmølleparker.
Der er tale om en undtagelse til den gældende § 23, stk. 3, hvorefter forundersøgelsesomkostningerne afholdes af modtageren af etableringstilladelsen, jf. VE-lovens § 25. Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren beslutter, at staten helt eller delvist skal afholde Energinets forundersøgelsesomkostninger vedrørende arealer, som indgår i et konkret udbud, skal ministerens beslutning fremgå af udbudsmaterialet for dette udbud. Det forudsættes, at beslutning om at staten afholder omkostningerne til Energinets forundersøgelser vil blive drøftet med de relevante aftale- eller forligsparter, forinden den bliver implementeret i de konkrete udbudsmaterialer. Der forudsættes derfor, som hidtidig, inddragelse af aftaleparterne i forbindelse med beslutningen herom. Desuden vil der, såfremt det besluttes, at staten afholder omkostningerne til Energinets forundersøgelsesomkostninger i forbindelse med fremtidige udbud, fortsat skulle opnås bevillingshjemmel på finansloven eller ved aktstykke.
Såfremt ministeren ikke træffer beslutning om statens afholdelse af Energinets forundersøgelsesomkostninger, vil det stadig være modtageren af etableringstilladelsen, som skal afholde omkostningerne, jf. VE-lovens § 23, stk. 3.
Det foreslås i § 2 , at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, fordi VE-loven ikke er gældende for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft herfor, jf. VE-lovens § 77.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 23. --- | | | | Stk. 1-2… | | | | Stk. 3. Hvis der gives etableringstilladelse efter § 25 til havvindmøller i det område, forundersøgelserne vedrører, afholder modtageren af etableringstilladelsen Energinets omkostninger ved forundersøgelserne.« | | I § 23, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »ved forundersøgelserne«: », jf. dog stk. 4« | | | | | | | | I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: | | | | »Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan helt eller delvist afholde Energinets omkostninger ved forundersøgelser, som gennemføres efter stk. 3.« | | | | | | § 23. --- | | | | Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3. | | Stk. 4 bliver herefter stk. 5. | | | | |