Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om styrket beredskab i energisektoren (Elproduktionsanlæg på havet med tilslutning til udlandet, m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, 2. pkt., at forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kun kan finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Det følger derudover af § 22, stk. 2, at tilladelse til forundersøgelser gives efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter § 22, stk. 7, fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om tilsyn og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter § 22, stk. 8, træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2 og 7.

Det foreslås, at § 22, stk. 2 , nyaffattes, således at det fremgår af bestemmelsen, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til forundersøgelser i forbindelse med et statsligt udbud af arealer til udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder på havet.

Formålet med ændringen vil være at skabe et klarere hjemmelsgrundlag for, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne meddele tilladelse til forundersøgelser i forbindelse med et statsligt udbud af arealer til udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder på havet. Det vil indebære, at hjemlen både vil skulle anvendes i forbindelse med forberedelse af udbuddet til f.eks. Energinet eller andre, som på foranledning af klima-, energi- og forsyningsministern, vil skulle forundersøge arealerne forud for et udbud, og i forbindelse med koncessionshavers forundersøgelser efter udbuddet. Ændringen af ordlyden vil derfor skulle ses i sammenhæng med de foreslåede nyaffattelse af VE-lovens § 23, stk. 3, jf. § 1, nr. 3 samt bemærkningerne hertil.

Udbudsvinderens forundersøgelser vedrører navnlig geofysiske og geotekniske undersøgelser og visse miljøundersøgelser med henblik på at fastslå havvbundens og arealets egnethed til opstilling af en havvindmøllepark med tilhørende elkabler og installationer.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne meddele tilladelse til at gennemføre forundersøgelser til Energinet eller andre aktører efter bestemmelsen, hvilket også vil være tydeliggjort med den foreslåede nyaffattelse af VE-lovens § 23, stk. 3. En tilladelse udstedt efter den foreslåede § 22, stk. 2, vil som hidtil udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Bestemmelsen vil desuden fortsat finde anvendelse for tilladelse til forundersøgelser, der meddeles til den, som vinder udbuddet, jf. den gældende § 23, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 2

Ifølge den gældende § 22, stk. 8, i VE-loven, kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2 og 7. Det fremgår af § 22, stk. 2, at tilladelse til forundersøgelser gives efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter § 22, stk. 7, fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om tilsyn og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign.

Det foreslås, at § 22, stk. 8 , ophæves.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 22, stk. 2. Med den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, præciseres tilladelseshjemlen, og § 22, stk. 8, der fastslår, at klima- energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om tilladelser efter § 22, stk. 2 og 7, vurderes derfor overflødig. Der vil i øvrigt ikke være ændringer i klima-, energi- og forsyningsministerens adgang til at meddele tilladelse eller fastsætte vilkår i forundersøgelsestilladelsen.

Til nr. 3

Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at Energinet i nærmere angivet omfang gennemfører forundersøgelser vedrørende arealer, som efter § 22, stk. 3, er reserveret til statslige udbud af havvindmølleparker. Resultaterne af forundersøgelserne gøres offentligt tilgængelige. Det fremgår af § 23, stk. 3, 3. pkt., at hvis der gives etableringstilladelse efter § 25 til havvindmøller i det område, forundersøgelserne vedrører, afholder modtageren af etableringstilladelsen Energinets omkostninger ved forundersøgelserne, jf. dog stk. 4.

Energinet har i medfør af VE-lovens § 23, stk. 3, gennemført forundersøgelser af samtlige de arealer, som staten siden 2009 har udbudt til havvind.

Ved lov nr. 1640 af 16. december 2025 blev der indsat en ny § 23, stk. 4 i VE-loven, således at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at afholde Energinets forundersøgelsesomkostninger. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at ministerens bemyndigelse til at afholde forundersøgelsesomkostningerne er en undtagelse til ordningen efter § 23, stk. 3. Det er således som udgangspunkt stadig modtageren af etableringstilladelsen, som skal afholde Energinets forundersøgelsesomkostninger.

Af § 23, stk. 5, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdt omfattet af § 23, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at § 23, stk. 3-5 , ophæves, og at der indsættes nye stk. 3-7 i § 23.

Efter den foreslåede § 23, stk. 3 , vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne meddele tilladelse efter den foreslåede § 22, stk. 2, til forundersøgelser som led i forberedelse af et udbud om adgang til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet. Resultaterne af forundersøgelserne vil skulle gøres offentligt tilgængelige.

Den foreslåede § 23, stk. 3, vil være ny i forhold til gældende ret og vil indebære, at ministeren vil kunne give tilladelse efter den foreslåede § 22, stk. 2, til, at andre aktører end udbudsvinderen og Energinet kan gennemføre forundersøgelser vedrørende arealer, udbydes til havvindmølleparker. For så vidt angår den foreslåede § 22, stk. 2, henvises til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 2.1 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Tilladelse efter den foreslåede stk. 3 vil kun kunne meddeles efter forudgående ansøgning fra den pågældende aktør og kun på baggrund af initiativ fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Der vil således ikke være tale om, at en aktør af egen drift vil kunne ansøge om tilladelse efter den foreslåede stk. 3.

Der vil kunne meddeles forundersøgelsestilladelse efter den foreslåede stk. 3 til arealer, som er reserveret til statslige udbud til havvindmølleparker efter VE-lovens § 22, stk. 3. Det vil dog ikke være en betingelse for anvendelse af den foreslåede stk. 3, at det pågældende areal er udpeget efter VE-lovens § 22, stk. 3. Det areal, som skal undersøges i medfør af den foreslåede stk. 3, vil skulle fremgå af forundersøgelsestilladelsen, og undersøgelserne skal ske som led i forberedelsen af et udbud om havvind. Arealet vil både kunne justeres i løbet af forundersøgelserne og efter, at der er gennemført udbud vedrørende det pågældende areal.

De forundersøgelser, som vil skulle gennemføres efter den foreslåede § 23, stk. 3, vil navnlig omfatte geofysiske og geotekniske undersøgelser og visse miljøundersøgelser med henblik på at fastslå havarealets egnethed til opstilling af en havvindmøllepark med tilhørende elkabler og installationer. Resultaterne af forundersøgelserne vil skulle gøres offentligt tilgængelige. Derved sikres det bl.a., at resultaterne stilles til rådighed for deltagerne i et udbud.

Forundersøgelserne efter den foreslåede stk. 3 vil skulle ske som led i forberedelse af et udbud om adgang til udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder på havet. Der vil skulle være tale om forundersøgelser, som finder sted inden udbud af et areal til havvind. Det vil dog ikke være en betingelse, at forundersøgelserne er afsluttet, når udbuddet er afgjort, og der er indgået en udbudskontrakt mellem staten og udbudsvinderen. Det afgørende vil være, at forundersøgelserne samlet set sker som led i forberedelse af et udbud.

De aktører, som vil kunne få forundersøgelsestilladelse efter den foreslåede stk. 3, vil f.eks. være private virksomheder. Der vil også kunne være tale om danske offentlige virksomheder. Endelig vil der kunne være tale udenlandske offentlige virksomheder, f.eks. transmissionssystemoperatører, dog under forudsætning af, at den udenlandske transmissionssystemoperatør i forhold til forundersøgelser i det danske søterritorie og i den danske eksklusive økonomiske zone vil fungere på privatretligt grundlag.

Efter den foreslåede stk. 4 vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne bestemme, at Energinet i nærmere bestemt omfang gennemfører forundersøgelser som led i forberedelse af et udbud om adgang til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet. Resultaterne af forundersøgelserne skal gøres offentligt tilgængelige. Ministeren meddeler i den forbindelse forundersøgelsestilladelse til Energinet efter den foreslåede § 22, stk. 2, jf. de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.

Der vil kunne meddeles forundersøgelsestilladelse efter den foreslåede stk. 4 til arealer, som er reserveret til statslige udbud til havvindmølleparker efter VE-lovens § 22, stk. 3. Det vil dog ikke være en betingelse for anvendelse af den foreslåede stk. 4, at det pågældende areal er udpeget efter VE-lovens § 22, stk. 3. Det areal, som skal undersøges i medfør af den foreslåede stk. 4, vil skulle fremgå af forundersøgelsestilladelsen, og undersøgelserne skal ske som led i forberedelsen af et udbud af havvindmølleparker. Arealet vil både kunne justeres i løbet af forundersøgelserne og efter, at der gennemført udbud vedrørende det pågældende areal.

Den foreslåede stk. 3 og 4 vil indebære, at aktøren eller Energinet vil gennemføre forundersøgelser, som udbudsvinderen ellers skulle have gennemført.

De forundersøgelser, som vil skulle gennemføres efter den foreslåede § 23, stk. 4, vil navnlig omfatte geofysiske og geotekniske undersøgelser og visse miljøundersøgelser med henblik på at fastslå havarealets egnethed til opstilling af en havvindmøllepark med tilhørende elkabler og installationer. Der vil også kunne gennemføres forundersøgelser vedrørende elkabler og installationer på land, når forundersøgelserne af disse elkabler og installationer sker som led i forberedelse af udbud af havvindmølleparker. Resultaterne af forundersøgelserne vil skulle gøres offentligt tilgængelige. Derved sikres det bl.a., at resultaterne stilles til rådighed for deltagerne i et udbud.

Forundersøgelserne efter den foreslåede stk. 4 vil skulle ske som led i forberedelse af et udbud om adgang til udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder på havet. Der vil skulle være tale om forundersøgelser, som finder sted inden udbud af et areal til havvind. Det vil dog ikke være en betingelse, at forundersøgelserne er afsluttet, når udbuddet er afgjort, og der er indgået en udbudskontrakt mellem staten og udbudsvinderen. Det afgørende vil være, at forundersøgelserne samlet set sker som led i forberedelse af et udbud.

Efter den foreslåede stk. 5 vil vinderen af udbuddet skulle afholde omkostninger i forbindelse med forundersøgelser, som gennemføres efter de foreslåede stk. 3 og 4, jf. dog den foreslåede stk. 6.

Den foreslåede stk. 5 vil indebære, at vinderen af udbuddet skal afholde omkostningerne ved disse forundersøgelser på samme måde, som hvis udbudsvinderen selv havde gennemført forundersøgelserne. Dog vil klima-, energi- og forsyningsministeren i betingelserne for udbuddet kunne bestemme, at udbudsvinderen i stedet for betaling af forundersøgelsesomkostningerne på tidspunktet for indgåelsen af udbudskontrakten med staten kan stille tilstrækkelig sikkerhed for forundersøgelsesomkostningerne, således at udbudsvinderen betaler omkostningerne på et senere tidspunkt. Sikkerheden skal i så fald stilles på tidspunktet for udbudskontraktens indgåelse og som udgangspunkt i form af en bankgaranti. Sikkerheden skal stilles på en sådan måde, at Energinet eller den anden aktør vil kunne få dækket forundersøgelsesomkostningerne, uanset om udbudsvinderen opnår etableringstilladelse efter VE-lovens § 25.

De omkostninger, som udbudsvinderen skal betale, omfatter den private aktørs eller Energinets samlede omkostninger vedrørende forundersøgelser, som gennemføres efter de foreslåede stk. 3 eller 4, inkl. påløbne renter.

Efter den foreslåede stk. 6 vil klima-, energi- og forsyningsministeren helt eller delvist kunne afholde omkostninger ved forundersøgelser, som gennemføres efter de foreslåede stk. 3 og 4.

Der vil være tale om en undtagelse til den foreslåede stk. 5, hvorefter forundersøgelsesomkostningerne afholdes af udbudsvinderen. Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med et konkret udbud beslutter, at staten helt eller delvist skal afholde omkostninger vedrørende forundersøgelser, som gennemføres efter de foreslåede stk. 3 eller 4, skal ministerens beslutning fremgå af udbudsmaterialet for dette udbud. Det forudsættes, at beslutning om at staten afholder omkostninger til forundersøgelser efter de foreslåede stk. 3 og 4 vil blive drøftet med de relevante aftale- eller forligsparter, forinden de bliver implementeret i de konkrete udbudsmaterialer. Det forudsættes derfor, som hidtidig, at aftaleparterne inddrages i forbindelse med beslutning herom. Desuden vil der, såfremt det besluttes, at staten afholder forundersøgelsesomkostningerne i forbindelse med fremtidige udbud, fortsat skulle opnås bevillingshjemmel på finansloven eller ved aktstykke.

Såfremt ministeren ikke træffer beslutning efter den foreslåede stk. 5 om, at staten afholder forundersøgelsesomkostningerne, vil det stadig være udbudsvinderen, som vil skulle afholde de respektive omkostninger, jf. de foreslåede stk. 3 og 4.

Efter den foreslåede stk. 7 kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af de foreslåede stk. 2-4.

Eksempelvis vil der, hvis forholdene taler for det, kunne fastsættes nærmere regler om udbudsvilkår, jf. den gældende § 23, stk. 2. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, hvilke opgaver vedrørende forundersøgelser, der skal kunne udføres efter de foreslåede stk. 3 og 4.

Til nr. 4

Det følger af den gældende § 29, stk. 1, 1. pkt., i VE-loven, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 5 og § 22 a.

Det foreslås, at i § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 6«.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede tilføjelse af et nyt stykke 3 til lovens § 29, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 29, stk. 1, 2. pkt., i VE-loven, at tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges.

Det foreslås, at i § 29, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2«: » og 3«.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede tilføjelse af et nyt stykke 3 til lovens § 29, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 6

Efter VE-lovens § 29, stk. 1, må anlæg omfattet af lovens § 25, stk. 1, først tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil (elproduktionstilladelse) er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 5 og § 22 a. For anlæg, der opnår tilladelse uden for udbud, gives tilladelsen for 25 år og kan forlænges efter ansøgning, jf. § 29, stk. 1. For havvindmølleparker udbudt efter § 23 gives tilladelsen for 30 år og kan forlænges efter ansøgning, jf. § 29, stk. 2. I særlige tilfælde kan tilladelsen gives for et kortere tidsrum.

Ifølge den gældende § 29, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministeren i særlige tilfælde give dispensation til, at et anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt drives uden den tilladelse, der kræves efter stk. 1.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i VE-lovens § 29, der vil fastsætte, at for elproduktionsanlæg udbudt efter § 23, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og installationer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, og som udgør en del af et offshorehybridprojekt, kan tilladelsen gives for 30 år tillagt hele eller dele af varigheden af test af elinfrastrukturen. Tilladelsen vil efter ansøgning kunne forlænges og vil i særlige tilfælde kunne gives for et kortere tidsrum.

Den foreslåede § 29, stk. 3, vil medføre, at der for elproduktionsanlæg, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, kan blive tildelt en elproduktionstilladelse for 30 år samt derudover et tillæg af hele eller dele af varigheden af test af elinfrastrukturen. En tilladelse udstedt efter den foreslåede bestemmelse vil udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det vil skulle fremgå af udbudsmaterialet for det konkrete udbud, hvorvidt der udover løbetiden på 30 år, som er almindelig for udbudsprojekter, tillige vil være mulighed for, at tilladelsens varighed tillægges hele eller dele af varigheden af test af elinfrastrukturen. Såfremt det skal være muligt at udstede en elproduktionstilladelse på 30 år tillagt varigheden af hele testfasen af elinfrastrukturen, skal dette således fremgå af udbudsmaterialet. Tilsvarende vil det skulle fremgå af udbudsmaterialet, hvis der alene er mulighed for at få et tillæg for dele af testfasen, f.eks. hvis der kun vil skulle gives tillæg for de dele af testfasen, hvor det ikke måtte være muligt at stille kapaciteten til rådighed for elmarkedet.

Der vil tillige i udbudsmaterialet for det konkrete projekt kunne fastsættes betingelser for, hvilke dele af testfasen, der vil kunne gives tillæg for. Eksempelvis vil det kunne fremgå af udbudsmaterialet, at hvis dele af en testfase er blevet forlænget grundet forhold, som kan henregnes til koncessionshaver, vil der ikke kunne gives et tillæg til elproduktionstilladelsens varighed for denne del.

Et elproduktionsanlæg udbudt efter § 23, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og installationer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvis det udgør en del af et offshorehybridprojekt, og det fremgår af udbudsmaterialet for det konkrete udbud, at det skal være muligt at ansøge om og få tildelt en elproduktionstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, således at der vil kunne gives en elproduktionstilladelse på 30 år tillagt hele eller dele af varigheden af test af elinfrastrukturen. I praksis må det forventes, at der i klima-, energi- og forsyningsministerens elproduktionstilladelse vil blive taget stilling til, hvorvidt elproduktionsanlægget er omfattet af den foreslåede bestemmelse, ligesom der eventuelt kan fastsættes vilkår om forholdet i tilladelsen.

Hvis anlægget er omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil koncessionshaver, efter testforløbet er afsluttet, kunne fremlægge dokumentation for varigheden af hele eller dele af testfasen af elinfrastrukturen, som i henhold til udbudsmaterialet skal kunne tillægges elproduktionstilladelsens varighed. Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren godkender dokumentationen, forlænges elproduktionstilladelsens løbetid med en periode, der svarer til den del af testfasen, som ifølge udbudsmaterialet kan tillægges tilladelsens varighed.

Selvom elproduktionstilladelsen potentielt vil blive udstedt under en testfase, hvor elproduktionsanlægget fysisk kun kan levere til budområdet i et kollektivt elnet og endnu ikke fuldt ud indgår i et offshorehybridprojekt, vil dette ikke være til hinder for, at den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, idet det afgørende vil være, at elproduktionsanlægget etableres som led i og udgør en del af et offshorehybridprojekt.

»Offshorehybridprojekter« skal forstås sådan, at et projekt bestående af elproduktion og eltransmissionanlæg er tilsluttet elnettet i mere end et budområde. Kablerne kan både transportere den elektricitet, som elproduktionsanlægget producerer, f.eks. til andre lande, ligesom de kan anvendes til handel mellem de forbundne budområder. Det betyder, at elektricitet kan sendes i begge retninger, også når elproduktionsanlægget ikke producerer elektricitet. Energiø Bornholm er således et eksempel på et offshorehybridprojekt.

Elproduktionsanlægget vil til enhver tid fortsat skulle leve op til gældende tekniske samt sikkerhedsmæssige krav og vilkår.

Det vil endvidere stadig være muligt efter de til enhver tid gældende regler at søge om forlængelse af elproduktionstilladelsen, ligesom tilladelse fortsat i særlige tilfælde kan gives for et kortere tidsrum.

For nærmere om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser henvises til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af VE-lovens § 3, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af loven, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Bestemmelsen indeholder således en bred bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at gennemføre EU-lovgivning for forhold, der er omfattet af VE-loven.

Det fremgår af § 29 a, nr. 1, i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tidsfrister for tilladelsesprocessen for ansøgninger om tilladelser efter §§ 25 og 29 for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, herunder påbegyndelse og varighed og undtagelser fra fristerne.

Det fremgår af § 29 a, nr. 2, i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgninger om tilladelser efter §§ 25 og 29 for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder skal behandles samtidig med ansøgninger efter anden lovgivning, og undtagelser herfra.

Bemyndigelserne i § 3, stk. 4, og i § 29 a, nr. 1 og 2, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 487 af 15. maj 2025 om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE (herefter VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen).

Bestemmelserne i VE-loven og VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen gennemfører dele af artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652) (herefter VEIII-direktivet).

Det følger af VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsens § 43, at tidsfristerne, som gennemfører art 16 i VE III-direktivet, gælder for testprojekter efter VE-lovens § 22 a.

Det foreslås, at i § 29 a, nr. 1 og 2 , ændres »§§ 25 og 29« til »§§ 22 a, 25 og 29«.

Formålet med den foreslåede ændring er, at tilføje tilladelser til test af vedvarende energi-anlæg på havet med henblik på forskning, udvikling eller demonstrationer af nye projekter, teknologier og processer i VE-lovens § 22 a til de særskilte bemyndigelser i § 29 a, nr. 1 og 2. Det vurderes for klarheds skyld mest hensigtsmæssigt, at tilladelser efter § 22 a også bliver koblet op på disse særskilte hjemler i stedet for den brede bemyndigelse i VE-lovens § 3, stk. 4.

Det er tale om en lovteknisk ændring uden materiel betydning.

Til nr. 8

Det fremgår af § 22 i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til at foretage forundersøgelser med henblik på efterfølgende udnyttelse af vedvarende energikilder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Endvidere kan klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af bestemmelsen udpege områder, der reserveres til statslige udbud af havvindmølleparker. Det følger af den VE-lovens § 23, stk. 1-2, at ved udbud gives tilladelsen efter § 22 til at foretage forundersøgelser til den, som vinder udbuddet, og at klima-, energi- og forsyningsministeren kan angive særlige forhold eller vilkår, der lægges vægt på ved stillingtagen til de indkomne bud.

Ifølge lovens § 25 kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt til væsentlige ændringer i bestående anlæg. Det følger endvidere af bestemmelsen, at der bl.a. kan fastsættes vilkår til tilladelsen.

Det følger af lovens § 26, at undersøgelser, som er nødvendige for at gennemføre væsentlige ændringer i bestående anlæg omfattet af § 25, stk. 1, kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Ifølge lovens § 29, kan klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. meddele tilladelse til at tage anlæg omfattet af § 25, stk. 1, i drift med henblik på udnyttelse af energi. Det følger endvidere af bestemmelsen, at for havvindmølleparker udbudt efter § 23 gives tilladelsen for 30 år, og tilladelsen kan efter ansøgning forlænges.

Ifølge elforsyningslovens kapitel 5 har Energinet ansvaret for at opretholde det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed og for at overvåge udviklingen heraf. Kapitel 5 i elforsyningsloven indeholder bestemmelser om tiltag, som Energinet kan anvende for at sikre elforsyningssikkerheden. Disse tiltag supplerer tiltag, der er reguleret på EU-niveau, navnlig i elmarkedsforordningen og Europa-Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (herefter SOGL). Som forordningsregler gælder disse med direkte virkning i Danmark og der er derfor ikke behov for implementering af reglerne nationalt. Herudover regulerer bestemmelsen i elforsyningsloven § 27 c, stk. 2, kompensation ved anvendelsen af tiltagene, herunder tiltag efter SOGL. Der tages dog forbehold for de tilfælde, hvor kompensation er direkte reguleret i elmarkedsforordningen, jf. artikel 13, stk. 7. Reglerne i kapitel 5 gælder imidlertid kun for Energinet som systemansvarlig virksomhed i Danmark og for sikring af den danske elforsyningssikkerhed, disse regler vil derfor ikke finde anvendelse i forbindelse med tiltag, som en udenlandsk transmissionsvirksomhed måtte skulle træffe over for anlæg på dansk territorium, der udelukkende er koblet til udlandet, og som ikke påvirker den danske elforsyningssikkerhed.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.3.1.

Det foreslås at indsætte en ny § 29 c , hvor det i stk. 1 fastsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelser efter lovens § 22, § 23, stk. 1-2, §§ 25, 26 og 29 og regler udstedt i medfør af disse bestemmelser til elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og installationer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone med henblik på elproduktion til udlandet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren, i medfør af de nævnte bestemmelser og regler fastsat i medfør heraf, kan meddele tilladelser til elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og installationer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone med henblik på tilslutning i udlandet. Fremtidige projekter omfattet af den foreslåede § 29 c vil i øvrigt være omfattet af VE-loven, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3, jf. § 1.

Til eksempel vil klima-, energi- og forsyningsministeren således kunne anvende arealer, der allerede i dag er reserveret til statslige udbud af havvindmølleparker efter VE-lovens § 22, stk. 3, til brug for kommende udbud af havvindmølleparker med tilslutning til udlandet. Ligeledes vil VE-lovens §§ 27 og 28 og regler fastsat i medfør heraf finde anvendelse for projekterne, og klima-, energi- og forsyningsministeren vil føre tilsyn med anlæggene, jf. VE-lovens § 29 b.

Tilsvarende vil VE-lovens fællesbestemmelser finde anvendelse, i det omfang de efter deres anvendelsesområde i øvrigt måtte gælde for anlæggene. Eksempelvis vil VE-lovens § 37 b kunne anvendes, hvis det besluttes at udbyde en havvindmøllepark med tilslutning til udlandet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil dermed kunne udbetale støtte til samt opkræve betaling for elektricitet, der produceres på havvindmølleparken, på baggrund af de konkrete støtte- og betalingsmodeller, der er fastsat i udbudsmaterialet. Det forudsættes i den forbindelse, at der indgås en mellemstatslig aftale mellem Danmark og den udenlandske part om de nærmere detaljer for støtte og betaling. Indgåelse af en mellemstatslig aftale vil ske i overensstemmelse med grundlovens § 19, stk. 1. Tilsvarende vil f.eks. VE-lovens § 58 finde anvendelse, således at de regler, der er fastsat om betaling af gebyr for omkostninger ved bl.a. behandling af ansøgninger om tilladelser nævnt i VE-lovens § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, § 26, stk. 1, og § 29, stk. 1, ligeledes vil gælde for Energistyrelsens sagsbehandling forbundet med eksempelvis en havvindmøllepark, der etableres på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, men som tilsluttes til udlandet. På samme måde vil f.eks. VE-lovens regler om klager i kapitel 9 samt påbuds- og sanktionsbestemmelser i kapitel 10 gælde som normalt for kommende elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone med tilslutning til udlandet, i det omfang de relevante bestemmelser efter deres anvendelsesområde måtte omfatte projekterne. Således vil f.eks. de klageregler der findes i VE-lovens § 67 også gælde for en fremtidig havvindmøllepark, der etableres på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, men som tilsluttes til udlandet.

Derimod vil eksempelvis VE-lovens § 31 ikke finde anvendelse. Det følger af VE-lovens § 31, stk. 1, at hvis elproducenten ikke etablerer en havvindmøllepark, uanset at elproducenten har forpligtet sig hertil i overensstemmelse med vilkår i et udbud efter § 23 i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, ifalder elproducenten objektivt erstatningsansvar for Energinets deraf følgende tab. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at hvis Energinet ikke opfylder frister og betingelser for nettilslutning af havvindmølleparken ifølge vilkår i udbuddet, ifalder Energinet objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf følgende tab. For elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, som tilsluttes til udlandet, kan der ikke forventes at bestå et sådant forhold mellem elproducenten og Energinet, eller opstå et sådant tab, som § 31, stk. 1 og 2, tager sigte på. Såfremt der i et kommende projekt ønskes etableret en tilsvarende eller sammenlignelig regel om erstatningsansvar, vil dette skulle håndteres i regi af aftaler med den udenlandske stat og den relevante udenlandske transmissionsvirksomhed.

Som et yderligere eksempel vil lovens § 35 om nedregulering ikke finde anvendelse, dels fordi der ikke vil være tale om en havvindmøllepark omfattet af lovens § 37, hvilket er en betingelse for anvendelse af § 35, og dels fordi der ikke vil bestå et sådant forhold mellem Energinet og elproducenten, eller opstå et sådant tab, som omhandlet i § 35. Det er ikke fundet nødvendigt eksplicit at undtage projekter omfattet af den foreslåede § 29 c, stk. 1, for sådanne bestemmelser, der i forvejen efter deres anvendelsesområde ikke vil omfatte de kommende projekter.

Oplistningen af eksempler på fællesbestemmelser i VE-loven, som henholdsvis vil gælde og ikke vil gælde for kommende elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone med tilslutning til udlandet, er ikke udtømmende.

Tilladelser til et elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, med tilslutning til udlandet, vil skulle behandles og udstedes af de danske myndigheder for så vidt angår selve elproduktionsanlægget inkl. kabler, placeret på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Derimod vil den del af kablerne og anlæg, der er placeret uden for dansk søterritorium og den eksklusive økonomiske zone, skulle behandles efter den udenlandske stats ret samt af denne stats myndigheder. For Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets nærmere overvejelser i den forbindelse, herunder om nødvendigheden af mellemstatslige aftaler, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Det foreslås i stk. 2 , at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og installationer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone med henblik på elproduktion til udlandet, som omfattet af den foreslåede stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fremtidige elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og installationer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone med henblik på elproduktion til udlandet.

Som det fremgår af de bemærkninger til § 1, nr. 8, til den foreslåede § 29 c, stk. 1, vil fremtidige anlæg omfattet af § 29 c i øvrigt være omfattet af VE-loven, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3, jf. § 1, og anlæggene vil således skulle følge reglerne i VE-lovens kapitel 3 samt VE-lovens fællesbestemmelser, i det omfang reglerne efter deres anvendelsesområde måtte gælde for anlæggene.

Fremtidige elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, som opføres på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, og som tilsluttes til udlandet, vil imidlertid have en særlig tilknytning til den udenlandske stat, der aftager elproduktionen, og projekterne vil dermed på visse punkter adskille sig fra traditionelle elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, der opføres på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone og tilsluttes det kollektive net. Der kan derfor opstå behov for at fastsætte regler om forhold for sådanne anlæg. Det kan for eksempel ikke udelukkes, at det vil blive nødvendigt at fastsætte regler for fremtidige elproduktionsanlæg, som omfattet af § 29 c, stk. 1, med henblik på at sikre, at relevante regler, der gælder i aftagerlandet og for den relevante transmissionsvirksomhed i aftagerlandet, tillige skal gælde for en havvindmøllepark omfattet af § 29 c, stk. 1.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 8, til den foreslåede § 29 c, stk. 1, vil reglerne i VE-lovens § 31, stk. 1 og 2, der i nærmere bestemte situationer regulerer erstatningsansvaret i forholdet mellem elproducenten og Energinet, ikke finde anvendelse for anlæg som omfattet af den foreslåede § 29 c. Såfremt der i et kommende projekt omfattet af den foreslåede § 29 c, stk. 1, viser sig behov for at etablere en regel om erstatningsansvar i forholdet mellem elproducenten og den relevante udenlandske transmissionsvirksomhed, vil dette skulle håndteres i regi af mellemstatslige aftaler med den udenlandske stat og antageligt også i aftaler mellem danske myndigheder og den relevante udenlandske transmissionsvirksomhed.

Indholdet fra den mellemstatslige aftale samt en kommende aftale med den relevante udenlandske transmissionsvirksomhed vil skulle oplyses i et kommende udbud eller fremgå af danske regler, hvilket medfører et behov for, at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om en række forskellige forhold for elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra vedvarende energikilder, på søterritoriet og i den eksklusive økonomisk zone med tilslutning til udlandet.

I forbindelse med et kommende udbud må det således forventes at blive oplyst, hvilke regler der vil skulle gælde for kompensation ved f.eks. forsinket etablering eller nettilslutning i forholdet mellem havvindsopstiller og den udenlandske transmissionsvirksomhed. Eksempelvis vil det kunne oplyses, at kompensation ved forsinkelse vil blive reguleret i nettilslutningsaftalen.

Yderligere kan det ikke udelukkes, at der tillige vil opstå et behov for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kompensation for forsinket etablering eller nettilslutning af elproduktionsanlægget. Den foreslåede bestemmelse vil således give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at udstede administrative regler ved bekendtgørelse, f.eks. med henblik på at tilvejebringe en tilsvarende regel som den der findes i VE-lovens § 31, stk. 1 og 2. En anden mulighed er, at der vil kunne udstedes administrative regler, der sikrer, at de regler om kompensation i forholdet mellem elproducenten og transmissionsvirksomheden, der normalt anvendes af og gælder for den udenlandske transmissionsvirksomhed, også vil skulle anvendes i forhold til nettilslutning af elproduktionsanlægget, omfattet af den foreslåede § 29 c, stk. 1. Alternativt vil der kunne fastsættes regler, der fastslår, at kompensationsregimet vil blive fastlagt i udbudsmaterialet for de enkelte anlæg.

For at give en udenlandsk transmissionsvirksomhed mulighed for, at iværksætte elforsyningssikkerhedsrelaterede tiltag til sikring af elforsyningssikkerheden i udlandet, herunder nedregulering af den danske havvindmølleparks elproduktion, og for at sikre klare regler om kompensation i forbindelse hermed, kan der være behov for at fastsætte regler herom. Dette kan også omfatte anvendelse af relevante udenlandske hjemler og kompensationsregler. Det bemærkes, at udenlandske regler om nedregulering og kompensation, der supplerer regler på EU-niveau herom, kan variere medlemsstaterne imellem. Endvidere kan der være tilfælde af tilslutning af elproduktionsanlæg på havet til et tredjeland, hvor EU-reglerne ikke vil finde anvendelse. Hvilke regler der vil finde anvendelse vil også blive fastslået i en mellemstatslig aftale.

Den foreslåede § 29 c, stk. 2, vil således give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om at udenlandske elforsyningssikkerhedsmæssige tiltag, herunder nedregulering, og udenlandske kompensationsregler kan finde anvendelse over for elproduktionsanlæg på havet, som er beliggende på dansk søterritorie og i dansk økonomisk zone med tilslutning til udlandet. Det er fundet hensigtsmæssigt at kunne udmønte reglerne ved bekendtgørelse, da det vil sikre en mere fleksibel tilgang. Dels fordi den foreslåede ordning ikke alene vil være møntet på et konkret projekt, men vil gælde generelt for anlæg, der etableres på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone og tilsluttes i udlandet. Dels fordi kompensationsregimet derved vil kunne afhænge af, hvad der indgås aftale om på mellemstatsligt niveau.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler i den foreslåede § 29 c, stk. 2, vil således skulle sikre, at der kan fastsættes regler for anlæg omfattet af den foreslåede § 29 c, stk. 1, af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for sådanne elproduktionsanlæg, og som adskiller anlæggene fra traditionelle elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder på havet, som tilsluttes det kollektive net i Danmark.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende § 31, stk. 4, i VE-loven, at Energinet afholder den pålagte erstatningssum, hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt, fordi den besluttede lokalisering af en havvindmøllepark etableret efter udbud medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller.

Det fremgår af VE-lovens § 31, stk. 5, nr. 2, at erstatningsbeløb, som Energinet betaler efter § 31, stk. 4, indgår i Energinets prisfastsættelse efter elforsyningslovens § 71.

VE-lovens § 31, stk. 4, regulerer ikke betingelserne for statens ansvar for driftstab i forbindelse med lokalisering af en havvindmøllepark etableret efter udbud. Disse betingelser følger af dansk rets almindelige erstatningsregler. § 31, stk. 4, fastslår alene, at Energinet skal afholde den pålagte erstatningssum, hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt i den i § 31, stk. 4, omhandlede situation.

Det foreslås, at § 31, stk. 4 , ophæves.

De foreslåede ændringer vil medføre, at Energinet ikke vil skulle afholde den pålagte erstatningssum, hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt i den i § 31, stk. 4, omhandlede situation.

Spørgsmålet om statens erstatningspligt vil fortsat henhøre under domstolene, og betingelserne for statens erstatningspligt vil fortsat følge af dansk rets almindelige erstatningsregler. Den foreslåede ophævelse af § 31, stk. 4, og stk. 5, nr. 2, betyder alene, at Energinet ikke længere vil skulle hæfte for erstatningssummen, hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt i den omhandlede situation.

Til nr. 10

Det fremgår af VE-lovens § 31, stk. 5, nr. 2, at erstatningsbeløb, som Energinet betaler efter § 31, stk. 4, indgår i Energinets prisfastsættelse efter elforsyningslovens § 71.

Det foreslås, at VE-lovens § 31, stk. 5, nr. 2 , ændres, således at henvisningen til § 31, stk. 4 udgår.

Den foreslåede ændring i § 31, stk. 5, nr. 2, er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 31, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

§ 2

Til nr. 1

Det følger af elforsyningsloven § 2, stk. 4, at der er en generel hjemmel for klima-, energi- og forsyningsministeren til at bestemme, at visse typer af anlæg og aktiviteter helt eller delvist skal undtages fra lovens bestemmelser. Det er således muligt at fritage mindre elproducerende anlæg, som er godkendt efter varmeforsyningsloven, fra yderligere godkendelseskrav, ligesom vindmøller på land og andre mindre VE-anlæg er undtaget fra kravet om særlige tilladelser efter elforsyningslovens § 11. Herudover kan bestemmelsen anvendes til at undtage atypiske eller usædvanlige anlæg fra bestemmelser i elforsyningsloven. For eksempel er Banedanmarks forsyningsnet undtaget fra visse af lovens bestemmelser.

Det foreslås, at der efter § 2, stk. 4, indsættes en ny § 2, stk. 5 , der vil medføre at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om, at udenlandske transmissionsvirksomheders aktiviteter og anlæg helt eller delvist kan undtages fra elforsyningslovens bestemmelser. Afgørelsen kan betinges af vilkår.

Det vil være en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at danske myndigheder har indgået en mellemstatslige aftale med relevante udenlandske myndigheder om rammerne eller de mere projektspecifikke forhold vedrørende tilslutningen af et havvindmølleprojekt til et udenlandsk elsystem.

Ved »udenlandsk transmissionsvirksomhed« i den foreslåede bestemmelse forstås en virksomhed, der driver transmissionsnet. Begrebet vil skulle forstås bredere end definitionen af begrebet i elforsyningslovens § 5, nr. 33, idet begrebet også vil skulle dække udenlandske transmissionsvirksomheder, der muligvis ikke vil leve op til den danske definition på en transmissionsvirksomhed.

Ved »aktiviteter« i den foreslåede bestemmelse forstås alle de opgaver og forpligtelser, som en transmissionsvirksomhed vil være pålagt i henhold til lovgivningen på elforsyningsområdet. Begrebet vil ikke være afgrænset til, men vil dog primært omfatte de aktiviteter, der vil fremgå af elforsyningslovens §§ 19-20 a. Disse bestemmelser henføres til krav til elforsyningsnettet, såsom tilladelse til etablering og væsentlige ændringer af transmissionsnet.

Ved »anlæg« i den foreslåede bestemmelse forstås alle former for infrastruktur, som en transmissionsvirksomhed vil kunne eje, anvende eller drive. Begrebet vil ikke være afgrænset til, men vil dog primært omfatte følgende former for anlæg: elforsyningsnet, transformerstationer og koblingsanlæg. Hvorvidt der er tale om et anlæg, vil ikke skulle være betinget af, om transmissionsvirksomheden har juridisk ejerskab over anlægget, men alene være betinget af, om transmissionsvirksomheden vil have lovlig råderet over anlægget, for eksempel via samarbejde, lejeforhold, tinglyst rettighed etc. Herudover vil begrebet anlæg også omfatte de installationer, som transmissionsvirksomhedens anlæg vil kunne være forbundet eller tilsluttet til, for eksempel et produktionsanlæg.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der med den foreslåede § 2, stk. 5, vil kunne meddeles udenlandske transmissionsvirksomheder dispensationer og tilladelser efter gældende lovgivning, som er afgørende for gennemførelsen af større infrastrukturprojekter i dansk søterritorium og i dansk eksklusiv økonomisk zone med tilslutning til elsystemer i udlandet.

Der vil med den foreslåede ordning, således kunne medgives en dispensation helt eller delvist fra elforsyningslovens regler, for så vidt angår de regler, der relaterer sig til elkabler, som kan transportere større mængder af elektricitet. Det vil med ordningen muliggøres, at udenlandske transmissionsvirksomheder ikke behøves at skulle underlægges samme nationale krav, som danske transmissionsvirksomheder eller Energinet. Dette kan begrundes i det faktum, at såfremt udenlandske transmissionsvirksomheder og deres anlæg ikke er tilsluttet det danske elsystem, da vil der ikke være behov for, at udenlandske transmissionsvirksomheder imødekommer elforsyningslovens overordnede formål, som er at sikre, at Danmarks elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi.

Muligheden for at undtage udenlandske transmissionsvirksomheders aktiviteter eller anlæg fra elforsyningslovens bestemmelser vil forudsætte en mellemstatslig aftale, hvorefter den udenlandske transmissionsvirksomhed kan ansøge om en undtagelse efter den foreslåede bestemmelse, og herefter vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne træffe en konkret dispensationsafgørelse for at muliggøre projektet. I den forbindelse vil udenlandske transmissionsvirksomheder skulle indsende alle nødvendige oplysninger til klima-, energi- og forsyningsministeren, for at der kan træffes afgørelse, herunder projektspecifikke oplysninger, men i visse tilfælde også overholdelse af EU-retlige forpligtelser.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter en konkret vurdering for hvert enkelt projekt vil kunne træffe afgørelse om en undtagelse af elforsyningslovens regler.

Dette vil for eksempel medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne træffe afgørelse om, at bevillingskravet i elforsyningslovens § 19 ikke vil finde anvendelse overfor den relevante udenlandske transmissionsvirksomhed i forbindelse med et konkret projekt. Efter gældende ret vil transmissionsvirksomheder i Danmark kun kunne udøves efter bevilling, som gives for 20 år, og meddeles af klima-, energi-og forsyningsministeren.

Disse afgørelser vil kunne betinges af fastsatte vilkår, der vil kunne indebære krav til, at den udenlandske transmissionsvirksomhed indsender nye oplysninger til klima-, energi- og forsyningsministeren, såfremt der sker væsentlige ændringer i certificeringen efter artikel 52 i elmarkedsdirektivet.

Med den foreslåede ordning vil det muliggøre, at udenlandske transmissionsvirksomheder vil kunne transportere elektricitet fra elproduktionsanlæg placeret i på land, på dansk søterritorium eller dansk eksklusiv økonomisk zone og på tværs af landegrænsen til udlandet, uden at blive omfattet elforsyningslovens almindelige krav til transmissionsvirksomheder.

Den foreslåede ordning vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne undtage udenlandske transmissionsvirksomheder og deres anlæg, helt eller delvist fra elforsyningslovens regler, hvis anlægget primært vil være etableret med henblik på transport af elektricitet til et udenlandsk elsystem. Med den foreslåede ordning vil der således skulle foretages en konkret vurdering for hvert enkelt projekt, og det vil ikke afhænge af, om anlægget alene er tilsluttet et elsystem i udlandet.

Afgørelser truffet efter den foreslåede bestemmelse vil rette sig imod udenlandske transmissionsvirksomheder, herunder både transmissionssystemoperatører og dennes datterselskaber, der er involverede i de konkrete projekter.

Den foreslåede ordning vil derudover også medføre at udenlandske transmissionsvirksomheder og deres anlæg, vil blive undtaget fra reglerne om priser og betingelser for anvendelsen af transmissionsnet på dansk landterritorium og dansk søterritorium eller dansk eksklusiv økonomisk zone. Det vil også medføre, at det nationale Forsyningstilsyn ikke vil skulle godkende de metoder, som de udenlandske transmissionsvirksomheder anvender for at fastsætte priser og betingelser for anvendelse af deres transmissionsnet, idet det udenlandske transmissionsnet ikke vil anses for at være en del af det danske kollektive elforsyningsnet. Det vil dog være en forudsætning for anvendelsen af undtagelsen, at den udenlandske transmissionsvirksomhed, vil være underlagt lignende regulering omkring de førnævnte metoder og priser i sit hjemland. På den måde sikres det fortsat, at metoderne vil blive udarbejdet efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier, som er et krav efter EU-retten.

Transmissionsvirksomhed i Danmark har siden 1. januar 2005 været udøvet af Energinet. Energinet kan fastsætte de tekniske standarder og krav for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet, jf. elforsyningslovens § 26, stk. 3. Det vil med den foreslåede § 2, stk. 5, således være muligt at undtage udenlandske transmissionsvirksomheder fra Energinets tekniske standarder og krav, da udenlandske transmissionsvirksomheder vil kunne have behov for at fastsætte egne tekniske krav og standarder overfor en elproduktionsanlægsejer, idet anlægget vil skulle tilsluttes et udenlandsk elsystem i et andet budområde, som derfor vil være omfattet af andre tekniske krav end de danske.

Det skal bemærkes, at elproduktionsanlægsejer efter gældende ret også normalt vil skulle indgå en nettilslutningsaftale med Energinet for at få deres elproduktionsanlæg koblet på det danske kollektive elforsyningsnet. Da disse anlæg ikke vil være ejet og drevet af Energinet, vil det med den foreslåede ordning også være muligt at undtage fra de regler, som Energinet skal efterleve for at sikre nettilslutning af elproducerende anlæg. Det forventes, at der vil blive indgået en nettilslutningsaftale mellem elproduktionsanlægsejer og relevant udenlandsk transmissionsvirksomhed for så vidt angår nettilslutninger til udlandet.

Den foreslåede ordning vil dog som udgangspunkt ikke medføre en undtagelse fra det forhold, at udenlandske transmissionsvirksomheder også vil skulle ansøge om tilladelse til etablering af nye elforsyningsnet og forundersøgelser på dansk søterritorium og i dansk økonomisk zone som følge af elforsyningslovens § 22 a.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der vil skulle foretages en selvstændig vurdering af, om der kan undtages fra elforsyningslovens § 22 a. Eftersom afgørelser, der vil skulle træffes efter § 22 a, vil medføre en vurdering af, om projektet vil være forpligtet til at foretage en miljøkonsekvensvurdering efter § 22 b.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der ved afgørelserne om dispensation også kan indsættes vilkår efter den foreslåede § 2, stk. 5, hvor det eksempelvis vil være en forudsætning, at den udenlandske transmissionsvirksomheder også har en gyldig tilladelse efter § 22 a. På den måde vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sikre at efterleve EU-direktiver på naturbeskyttelsesområdet og overholde de relevante høringer af berørte parter i afgørelsen.

Den foreslåede ordning vil derfor kunne betyde, at en udenlandsk transmissionsvirksomhed både ville skulle anmode om afgørelse om dispensation fra elforsyningslovens regler for så vidt angår elforsyningsloven, og samtidig vil skulle ansøge om tilladelse til etablering og forundersøgelser for projekter med søkabler i dansk søterritorium eller dansk eksklusiv økonomisk zone efter elforsyningslovens § 22 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte vilkår i afgørelsen, som vil have til hensigt at sikre, at den udenlandske transmissionsvirksomhed efterlever de gennemførte EU-retlige forpligtelser, som Danmark er underlagt efter elmarkedsdirektivet og elmarkedsforordningen. På den måde vil det sikres, at udenlandske transmissionsvirksomheder også efterlever EU-retten.

For at sikre efterlevelse af EU-retlige forpligtelser i Danmark vil den udenlandske transmissionsvirksomhed skulle indsende dokumentation for, at den udenlandske transmissionsvirksomhed er certificeret efter elmarkedsdirektivets artikel 52.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede § 26 b, hvorfor det vil være forventningen, at der vil skulle indgå et grænseoverskridende element, før denne bestemmelse vil kunne finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke kunne anvendes til at undtage transmissionsvirksomheder fra regler, der gennemfører EU-retlige forpligtelser, medmindre at den EU-retlige forpligtelse vil kunne anses for at være gennemført via et vilkår i den afgørelse, der vil skulle træffes.

Afgørelserne, der træffes efter den foreslåede bestemmelse, vil således kunne spejle udenlandske myndigheders regler. På denne måde vil det sikres, at såfremt en udenlandsk transmissionsvirksomhed ikke er certificeret i eget hjemland, vil dette være et vilkår, som en udenlandsk transmissionsvirksomhed vil skulle efterleve, førend en dispensation kan meddeles.

Til nr. 2

§ 5 i elforsyningsloven indeholder definitionsbestemmelser. Der findes ingen definition af begrebet »samkøringslinjer« eller af begrebet »sammenkoblet system« i § 5.

»Samkøringslinjer« og »sammenkoblet system« er begreber, der introduceres med elmarkedsdirektivet artikel 2 nr. 39 og 40.

Det foreslås i § 5 , at der indsættes et nyt nr. 39, således at der ved »samkøringslinje« skal forstås, om udstyr, der anvendes til at sammenkoble elforsyningssystemer.

Formålet med det foreslåede nr. 39 er gennemførelsen af elmarkedsdirektivets definition af samkøringslinje i artikel 2, nr. 39.

Det foreslås derudover i § 5, at der indsættes et nyt nr. 40, hvorefter der ved »sammenkoblet system« skal forstås en række transmissions- og distributionssystemer, der er indbyrdes forbundet ved hjælp af en eller flere samkøringslinjer. Der er således tale om sammenkoblede elsystemer.

Formålet med det foreslåede nr. 40 er gennemførelse af elmarkedsdirektivets definition af »sammenkoblet system« i artikel 2, nr. 40.

Til nr. 3

Det følger af § 22 a, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at etablering af nye elforsyningsnet på alle spændingsniveauer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, væsentlige ændringer i bestående net og forundersøgelser hertil kan kun ske efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det følger af § 22 a, stk. 3, at § 22 a, stk. 1, ikke gælder for interne ledningsanlæg som nævnt i § 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi og elforsyningsnet som nævnt i § 4 a i lov om Energinet.

Med ændring af lov nr. 499 af 20. maj 2025, lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven, blev begrebet interne ledningsanlæg præciseret i VE-loven. Der henvises til Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 168 som fremsat, side 16 f.

Det følger af den foreslåede ændring i § 22 a, stk. 3 , at »interne ledningsanlæg« ændres til »elkabler og installationer«.

Formålet med ændringen er at foretage en konsekvensændring som følge af den overstående præcisering i VE-loven. Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 4

I henhold til § 1, stk. 1, i elforsyningsloven er lovens overordnede formål, at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til elforsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Det fremgår endvidere af § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på landets elforsyning for så vidt angår produktion, transport, handel og levering af elektricitet.

Elforsyningslovens kapitel 4 indeholder i hovedtræk en række bestemmelser, der indeholder forskellige forpligtelser, som transmissionsvirksomheder skal efterleve i Danmark. Herunder indeholder kapitel 4 også regler om etablering, regulering og adgang til det kollektivt elforsyningsnet.

I det følgende gennemgås de mest relevante bestemmelser i elforsyningslovens kapitel 4.

Det fremgår af elforsyningslovens § 19, stk. 1, at virksomheder, der udøver transmissions- eller netvirksomhed, er omfattet af et bevillingskrav. Bevillingerne foreskriver en række krav til net- og transmissionsvirksomhederne, der sikrer, at de offentlige forpligtelser, som pålægges virksomhederne, kan opfyldes. Forpligtelserne, som pålægges net- og transmissionsvirksomhederne i henhold til bevillingen, fremgår af elforsyningslovens kapitel 7, der omhandler selskabskrav, forbrugerindflydelse, udskillelse af aktiviteter og elforsyningslovens kapitel 8, om de generelle bevillingskrav.

Det fremgår dog af elforsyningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at bevillingskravet ikke gælder for Energinet, da Energinet er den eneste transmissionsvirksomhed i Danmark, som i medfør af lov om Energinet § 1, er en offentligt ejet virksomhed, der skal forblive i offentligt eje.

Det fremgår af elforsyningslovens § 19 a, stk. 1, at der skal være ejermæssig adskillelse mellem virksomheder, der henholdsvis udøver transmissionsaktiviteter og virksomheder, der udøver produktions- og handelsaktiviteter. Dette krav gennemfører elmarkedsdirektivets artikel 9. Det følger bl.a. heraf, at transmissionsvirksomheder og Energinet hverken alene eller sammen med andre har mulighed for at udøve kontrol eller udøve rettigheder over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed.

Elforsyningslovens § 19 a, stk. 3 og 4, præciserer det forhold, der betegnes som ejermæssig adskillelse. Med ejermæssig adskillelse forstås, at den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed, ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, må udøve kontrol eller rettigheder over en transmissionsvirksomhed. Herudover fremgår det også, at den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over en transmissionsvirksomhed, ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre må udøve kontrol eller rettigheder over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed.

Det følger af § 19 d, at Forsyningstilsynet kun certificerer transmissionsvirksomheder, såfremt kravet om ejermæssig adskillelse i § 19 a er opfyldt. Før certificeringen bliver endelig, skal Europa-Kommissionen udtale sig om Forsyningstilsynets afgørelse om certificering. Europa-Kommissionen kan indhente en udtalelse fra det nyoprettede agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder i EU. Bestemmelsen er en gennemførsel af elmarkedsdirektivets artikel 52.

Det følger af elforsyningslovens § 20, at transmissionsvirksomheder er forpligtet til at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet gennem nettet, og opretholde en forsvarlig og effektiv drift gennem vedligeholdelse samt udbygning af netinfrastrukturen inden for forsyningsområdet, herunder tilslutte producenter og forbrugere på de fastsatte vilkår. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forpligtelsen i § 21 om etablering af nye transmissionsnet og § 26 om tekniske krav og standarder i forbindelse med elnettet.

Det følger af § 21 i elforsyningsloven, at etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net, kræver forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. .

Siden den 1. januar 2005 har Energinet været den eneste transmissionsvirksomhed i Danmark. Energinet etablerer nye transmissionsnet på baggrund af § 4 stk. 1, i lov om Energinet og ikke § 21 i elforsyningsloven, hvorfor bestemmelsen har haft begrænset praktisk betydning, siden Energinet blev oprettet.

Det følger af elforsyningslovens § 24 stk. 1, at enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet mod betaling. Elforsyningslovens § 24, stk. 1 implementerer elmarkedsdirektivet artikel 6, stk. 1, om tredjepartsadgang.

Tredjepartsadgangen består af en adgang til at transportere elektricitet via nettet, mens tilslutningen består i en fysisk tilslutning til nettet. Effektiv adgang til nettet forudsætter imidlertid også fysisk tilslutning til nettet for de netbrugere, der forsynes med elektricitet, elforbrugerne, og for de netbrugere, der leverer elektricitet til nettet, nemlig producenterne. Bestemmelserne i direktivets artikel 6, stk. 1, og elforsyningslovens § 24, stk. 1, vurderes derfor at indeholde en indirekte regel om nettilslutning.

Det følger af elforsyningslovens § 26, stk. 1, at anlæg og installationer skal opfylde fastsatte tekniske krav og standarder for at kunne blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Herved sikres, at tilslutningen påfører det kollektive forsyningsnet mindst mulige gener. Bestemmelsen sikrer at det kollektive elforsyningsnet ikke udsættes for udsving og gener forårsaget af nettets brugeres manglende kompatibilitet med elforsyningssystemet.

Endvidere fremgår det af § 26, stk. 2, i elforsyningsloven, at brugerne skal opfylde de fastsatte tekniske krav for at få adgang til tilslutning til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet.

I den forbindelse kan klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af elforsyningslovens § 26, stk. 3, fastsætte nærmere regler om tekniske krav og standarder for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet. Herudover kan ministeren bestemme, at førnævnte regler skal fastsættes af Energinet.

Det foreslås, at der efter § 26 a indsættes et nyt Kapitel 4 a med overskriften Elforsyningsnet til udlandet. Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at bestemmelsen omhandler en bemyndigelse, som kun vil finde kunne anvendelses overfor udenlandske transmissionsvirksomheder, der vil skulle etablere og eje elforsyningsnet og tilhørende anlæg i Danmark. Det vil sige, at der som udgangspunkt vil skulle indgå et grænseoverskridende element i de projekter, som vil blive omfattet bemyndigelsens udmøntning.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 26 b, stk. 1 , hvor klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive bemyndiget til at kunne fastsætte regler om udenlandske transmissionsvirksomheders aktiviteter og anlæg i Danmark.

Bemyndigelsen vil primært skulle anvendes til at fastsætte regler for udenlandske transmissionsvirksomheder i overensstemmelse med elforsyningslovens kapitel 4. For en yderligere uddybning af kapitlets regler se pkt. 3.3.1

Ved »transmissionsvirksomhed« i den foreslåede bestemmelse forstås en virksomhed, der driver transmissionsnet. Begrebet vil skulle forstås bredere end, hvorledes begrebet p.t. defineres i elforsyningslovens § 5, nr. 33, idet begrebet også vil skulle dække udenlandske transmissionsvirksomheder, der muligvis ikke vil leve op til den danske definition på en transmissionsvirksomhed.

Ved »aktiviteter« i den foreslåede bestemmelse forstås alle de opgaver og forpligtelser, som en transmissionsvirksomhed vil være pålagt i henhold til lovgivningen på elforsyningsområdet. Begrebet vil ikke være afgrænset til, men vil dog primært omfatte de aktiviteter, der vil fremgå af elforsyningslovens §§ 19-20 a. Disse bestemmelser omhandler krav til elforsyningsnet og bevilling.

Ved »anlæg« forstås alle former for infrastruktur, som en transmissionsvirksomhed vil kunne eje, anvende eller drive. Begrebet vil ikke være afgrænset til, men vil dog primært omfatte følgende former for anlæg; elforsyningsnet, transformerstationer og koblingsanlæg. Hvorvidt der er tale om et anlæg, vil ikke skulle være betinget af, om transmissionsvirksomheden har juridisk ejerskab over anlægget, men alene være betinget af, om transmissionsvirksomheden vil have lovlig råderet over anlægget, for eksempel via samarbejde, lejeforhold, tinglyst rettighed mv.

Den foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt finde anvendelse i de tilfælde, hvor der vil indgå et grænseoverskridende element for de udenlandske transmissionskabler og anlæg. Det foreslås, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte, hvilke forpligtelser udenlandske transmissionsvirksomheder er underlagt, når disse udøver aktiviteter i Danmark. Disse aktiviteter vil skulle udøves i relation til elproduktionsanlæg, som enten vil være tilsluttet et udenlandsk elsystem eller både være tilsluttet det danske elsystem og tilsluttet et udenlandsk elsystem.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere administrative regler, der er nødvendige for at muliggøre, at en udenlandsk transmissionsvirksomhed kan eje, drive og vedligeholde udenlandske transmissionsanlæg og tilhørende kabler, som er placeret på dansk søterritorie eller i den danske eksklusive økonomiske zone, og som vil kunne blive tilsluttet til elsystemer i udlandet. Dette vil være gældende, både i det tilfælde at et havvindmølleprojekt vil skulle tilsluttes det danske elsystem og det udenlandske elsystem, men også i de tilfælde, hvor havvindmølleprojektet alene vil skulle tilsluttes et udenlandsk elsystem. De administrative regler vil udelukkende gælde for udenlandske transmissionsvirksomheder.

Det forudsættes med den foreslåede ordning, at den danske stat vil skulle indgå mellemstatslige aftaler med de relevante udenlandske stater for at fastsætte rammerne for samarbejdet vedrørende tilslutningen af havvindmølleprojekter til udenlandske elsystemer.

Med den foreslåede ordning vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte nye eller supplere de eksisterende regler, som er nødvendige for opfyldelsen af de mellemstatslige aftaler og for dermed at kunne fjerne barrierer og muliggøre havvindmølleprojekterne inden for dansk søterritorium eller dansk eksklusiv økonomisk zone

På den baggrund forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive bemyndiget til at kunne fastsætte regler om transmissionsvirksomheders aktiviteter i Danmark i relation til elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energi og med henblik på transport af den produceret elektricitet til et udenlandsk elsystem. Bemyndigelsen vil skulle finde anvendelse til at fastsætte generelle regler, som en transmissionsvirksomhed ville skulle efterleve på dansk søterritorie og i dansk eksklusiv økonomisk zone.

For eksempel vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om, at det nationale krav om, at transmissionsvirksomheder skal have en bevilling for at udøve transmissionsvirksomhedsaktiviteter i Danmark, ikke vil finde anvendelse.

I den foreslåede ordning vil der kunne udstedes regler for opfyldelse af de krav, forudsætninger og godkendelser, som der normalvis vil skulle opfyldes for etablering af nyt transmissionsnet både på land. Bestemmelsen vil ikke være afgrænset til, men vil dog kunne omfatte godkendelseskravet, der vil fremgå af elforsyningslovens § 21. Det er således ikke forventningen, at udenlandske transmissionsvirksomhed vil skulle anmode om tilladelse til etablering eller væsentlige ændringer i bestående net efter gældende regler i elforsyningslovens § 21.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 26 b, stk. 2 . Efter den foreslåede bestemmelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om anvendelsen af elforsyningsnet fra elproduktionsanlæg beliggende i dansk søterritorium eller dansk eksklusiv økonomisk zone til et elsystem i udlandet.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte administrative regler for anvendelsen og etableringen af elforsyningsnet fra elproduktionsanlæg beliggende i dansk søterritorium eller dansk eksklusiv økonomisk zone, som tilsluttes til et elsystem i udlandet. Reglerne vil rette sig mod udenlandske transmissionsvirksomheder, samt danske elproduktionsanlæg, som får transporteret elektricitet til udlandet.

De projekter, der vil kunne omfattes af reglerne, vil være projekter som vil indeholde et grænseoverskridende element i forhold til det relevante elforsyningsnet, dvs. at elforsyningsnettet vil skulle være tilsluttet et udenlandsk elsystem. Der vil dog ikke være et krav om, at elforsyningsnettet vil skulle være tilsluttet det danske elsystem.

Ved »elsystem« i den foreslåede bestemmelse forstås et kollektivt elforsyningsnet med tilhørende anlæg i et større område, som er indbyrdes forbundet med henblik på fælles drift.

For eksempel vil de administrative regler kunne finde anvendelse, hvis der vil skulle etableres et elforsyningsnet mellem en havvindmøllepark beliggende i dansk søterritorium eller dansk eksklusiv økonomisk zone og et udenlandsk elsystem. Reglerne vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte en hjemmel om, at udenlandske tekniske krav og standarder kan anvendes for at sikre, at havvindmølleparken kan tilkobles udenlandske anlæg.

Ved »anvendelse« i den foreslåede bestemmelse forstås både det at få adgang til tilslutning til elforsyningsnettet, men også selve benyttelsen af dette elforsyningsnet.

Den foreslåede bemyndigelse medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte supplerende regler i forhold til de involverede produktionsanlægs ret til at blive tilsluttet og anvende det kollektive elforsyningsnet (også betegnet tredjepartsadgang). Tredjepartsadgangen er en gennemførsel af elmarkedsdirektivets artikel 6.

Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren have mulighed for at fastsætte regler om, at udenlandske tekniske krav og standarder kan finde anvendelse i Danmark, når anlægget skal kunne tilsluttes et udenlandsk elsystem. For eksempel vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte, at udenlandske tekniske forskrifter også vil finde anvendelse på anlæg i Danmark, hvis dette vil være nødvendigt for at kunne tilslutte et havvindmølleprojekt til et elsystem i udlandet.

Det vil derudover med den foreslåede ordning være muligt at undtage udenlandske transmissionsvirksomheder og deres anlæg fra regler efter elforsyningsloven om, at deres elforsyningsnet vil skulle sikre tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet i anlægget, da disse anlæg ikke vil være en del af det danske elsystem.

Med den foreslåede ordning vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte nærmere regler, som er nødvendige for opfyldelsen af de mellemstatslige aftaler, som Danmark forventes at indgå med de relevante lande, og for dermed at kunne fjerne barrierer og muliggøre havvindmølleprojekterne inden for dansk søterritorium eller dansk eksklusiv økonomisk zone, hvor elnettet er koblet til et udenlandsk elsystem. Det er hensigten, at de mellemstatslige aftaler også skal sikre, at de udenlandske myndigheder også vil skulle efterleve almindelige krav til større transmissionsnet.

Hvis bemyndigelsen vil skulle anvendes til at fastsætte nye eller supplerende regler i relation til regler, som allerede er en gennemførsel af EU-regulering, så vil de nye eller supplerende regler også skulle være i overensstemmelse med den EU-reguleringen.

Til nr. 5

Det følger af § 51 a, stk. 2, at virksomheder, som meddeles en tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet hermed.

Tilladelserne der oplistes i § 51 a, stk. 2, omfatter følgende forhold, tilladelse til etablering eller væsentlige ændringer af kraftværker efter lovens § 11, stk. 1, tilladelse til elproduktion ved afbrænding af affald på anlæg på centrale kraftværkspladser efter lovens § 12 a, stk. 1, tilladelse til transmissionsnet efter lovens § 21, tilladelse til etablering af nye elforsyningsnet på søterritoriet eller væsentlige ændringer af elforsyningsnet på søterritoriet efter § 22 a, vurdering af elforsyningsnet på søterritoriets virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder efter § 22 b, samt tilladelse til direkte linjer efter lovens § 23, stk. 1.

Det foreslås, at begrebet afgørelse vil blive tilføjet til oplistningen af de retsakter der nævnes i § 51 a, stk. 2 , således at bestemmelsens anvendelsesområde vil blive udvidet til også at omfatte afgørelser.

Den foreslåede tilføjelse vil medføre, at der vil skulle betales for den myndighedsbehandling, der vil være i forbindelse med udarbejdelsen af en afgørelse, jf. dog bemærkningerne til nr. 6.

Til nr. 6

Det følger af § 51 a, stk. 2, at virksomheder, som meddeles en tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet hermed.

Tilladelserne der oplistes i § 51 a, stk. 2, omfatter følgende forhold, tilladelse til etablering eller væsentlige ændringer af kraftværker efter lovens § 11, stk. 1, tilladelse til elproduktion ved afbrænding af affald på anlæg på centrale kraftværkspladser efter lovens § 12 a, stk. 1, tilladelse til transmissionsnet efter lovens § 21, tilladelse til etablering af nye elforsyningsnet på søterritoriet eller væsentlige ændringer af elforsyningsnet på søterritoriet efter § 22 a, vurdering af elforsyningsnet på søterritoriets virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder efter § 22 b, samt tilladelse til direkte linjer efter lovens § 23, stk. 1.

Det foreslås, at henvisningen til § 2, stk. 5, vil blive tilføjet til oplistningen af de retsakter der nævnes i § 51 a, stk. 2 . Bestemmelsens anvendelsesområde præciseres i den forbindelse således, at bestemmelsen i forhold til afgørelser alene finder anvendelse på afgørelser, der vil blive truffet efter § 2, stk. 5. Bestemmelsen vil både finde anvendelse på myndighedsbehandling, der foretages før modtagelsen af en egentlig ansøgning og på selve myndighedsbehandlingen, der foretages efter modtagelsen af en egentlig ansøgning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gebyret efter § 51 a, stk. 2, vil skulle bidrage til finansiering af omkostninger til sagsbehandlingen af afgørelser efter den foreslåede § 2, stk. 5, samt udgifter til evt. tilsyn med efterlevelse af vilkår i afgørelsen samt klagebehandling. Bestemmelsen forventes at blive udmøntet i en aktivitetsbaseret gebyrordning, og det er endvidere hensigten, at den aktivitetsbaserede gebyrordning vil blive fastsat i en opdateret udgave af bekendtgørelsen om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.

I den forbindelse vil gebyrets størrelse ikke stå i misforhold til de omkostninger, der er forbundet med administrationen af den aktivitetsbaserede gebyrordning. Gebyrerne vil skulle balancere over en 4-årig periode i overensstemmelse med Finansministeriets Budgetvejledning.

I den forbindelse fremgår det af budgetvejledningen, at taksten for gebyrer bør fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område. Mindst én gang årligt vurderes det bl.a. på baggrund af seneste års regnskab eller det forventede resultat af årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år fra og med det år, hvori ubalancen opstår

Ved den foreslåede ordning vil der være fuld omkostningsdækning i henhold til reglerne i Finansministeriets Budgetvejledning.

Til nr. 7

Det følger af § 51 a, stk. 3, at elproduktionsbevillingshavere og indehavere af tilladelse nævnt i § 51 a, stk. 2, skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilsyn med overholdelse af vilkår i elproduktionsbevillinger udstedt til virksomhederne efter § 10, stk. 1, og tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, udstedt til virksomhederne.

Det foreslås, at begrebet tilladelse i § 51 a, stk. 3, ændres til tilladelse eller afgørelse efter § 2, stk. 5, således at bestemmelsens anvendelsesområde vil blive udvidet til også at omfatte afgørelser, der er truffet på baggrund af den foreslåede § 2, stk. 5. Den foreslåede § 2, stk. 5, muliggør, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om, at udenlandske transmissionsvirksomheders aktiviteter eller anlæg skal undtages helt eller delvis fra lovens bestemmelser.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udenlandske transmissionsvirksomheder vil skulle betale for myndighedsbehandling, som vil være forbundet med udførelsen af tilsyn med den trufne afgørelse. Som udgangspunkt, vil der kun skulle føres tilsyn med afgørelser truffet på baggrund af den foreslåede § 2, stk. 5, hvis myndighederne vil få anledning til dette f.eks. i forbindelse med opfølgning på vilkår eller i forbindelse med klager over forhold, som vil stride imod afgørelserne. Dette tilsyn vil bedst kunne finansieres via aktivitetsbaserede gebyrer, der beregnes på grundlag af de medgåede direkte og indirekte omkostninger. Omkostningerne omfatter bl.a. medgået tid til sagsbehandling og tilsyn, en forholdsmæssig andel af fællesomkostninger, samt dokumenterbare udgifter til nødvendig ekstern bistand, herunder konsulentbistand og bistand fra andre myndigheder. Omkostningerne omfatter herudover omkostninger til IT-drift, udgifter til udvikling af tilsynsplaner mv., rejseomkostninger, udarbejdelse af administrationsgrundlag og anlæg i form af f.eks. bil eller IT-systemer mv.

§ 3

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 5, i lov nr. 258 af 6. marts 2025 om styrket beredskab i energisektoren, at loven ikke finder anvendelse på transmissionssystemer og opstrømsrørledningsnet på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på den danske kontinentalsokkel, der ikke har tilslutning til danske forsyningsnet.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 5, indsættes », jf. dog stk. 6«, efter ordet »forsyningsnet«.

Tilføjelsen sker som konsekvensændring efter tilføjelsen af det nye stk. 6 i § 2, i lov om styrket beredskab i energisektoren, som tilføjes med lovforslaget i § 3, nr. 2.

Ændringen vil ikke medføre nogle materielle ændringer for bestemmelsens anvendelse og er udelukkende af lovteknisk karakter.

Til nr. 2

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om styrket beredskab i energisektoren, at loven finder anvendelse på transmissionssystemoperatører. Det betyder, at der til sådanne virksomheder stilles krav om beredskabsplanlægning, fysisk sikring og cybersikkerhed, hvilket følger af lovens §§ 6-8.

Det følger desuden af § 2, stk. 4, i lov om styrket beredskab i energisektoren, at loven finder anvendelse på land- og søterritoriet, i den danske eksklusive økonomiske zone og på den danske kontinentalsokkel, jf. dog stk. 5.

Endeligt følger det af § 2, stk. 5, i lov om styrket beredskab i energisektoren, at loven ikke finder anvendelse på transmissionssystemer og opstrømsrørledningsnet på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på den danske kontinentalsokkel, der ikke har tilslutning til danske forsyningsnet.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter § 2, stk. 5, indsættes en ny § 2, stk. 6 , der vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at stk. 5 ikke skal gælde for specifikke transmissionssystemer og opstrømsrørledningsnet.

Den foreslåede ordning vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne beslutte, at stk. 5 ikke skal gælde for specifikke transmissionssystemer og opstrømsrørledningsnet.

Den foreslåede ændring vil således indebære, at ministeren vil kunne udvide lov om styrket beredskab i energisektorens anvendelsesområde til også at omfatte specifikke transmissionssystemer og opstrømsrørledningsnet på det danske søterritorium, i den danske eksklusive økonomiske zone og på den danske kontinentalsokkel, selvom transmissionssystemet eller opstrømsrørledningsnettet ikke er tilsluttet danske forsyningsnet, ved at træffe en afgørelse herom. Den foreslåede bestemmelse vil altså blive en undtagelse, til undtagelsen i § 2, stk. 5 i lov om styrket beredskab i energisektoren. Lov om styrket beredskab i energisektoren vil således som udgangspunkt stadig ikke finde anvendelse på transmissionssystemer og opstrømsrørledningsnet, som ikke tilsluttes danske forsyningsnet.

Den foreslåede kompetence til at træffe en sådan afgørelse forventes kun at ville blive anvendt, såfremt der er udenrigs-, sikkerheds- eller forsvarspolitiske interesser, der taler herfor, idet der ikke er nogen forsyningsmæssige årsager til at lade transmissionssystemer eller opstrømsrørledningsnettet, der ikke er tilsluttet det danske forsyningsnet, omfatte af lov om styrket beredskab i energisektoren. Det forventes derfor også, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil høre relevante myndigheder, herunder Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Udenrigsministeriet samt Forsvarsministeriet, inden der måtte træffes en afgørelse i henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 6.

Det vil endvidere være en forudsætning for, at ministeren vil kunne benytte den foreslåede bestemmelse, at det udenlandske transmissionssystem eller opstrømsrørledningsnet der er på det danske søterritorium, i den danske eksklusive økonomiske zone eller på den danske kontinentalsokkel, er tilsluttet et anlæg der producerer elektricitet, gas, olie eller brint, og at dette produktionsanlæg ligeledes er placeret i det danske territorium, værende det på land eller på havet. Bestemmelsen vil således ikke finde anvendelse på transmissionssystemer eller opstrømsrørledningsnet, der er rene transitkabler og rørledninger, så som Nord Stream-rørledningerne og NorNed- og NordLink-elkablerne m.fl. Bestemmelsen vil dog kunne finde anvendelse alligevel, såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive tilsluttet et produktionsanlæg, der ligger på dansk territorium til sådanne rene transitkabler og rørledninger.

§ 4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de omfattede love ikke er gældende for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft herfor, jf. VE-lovens § 77, elforsyningslovens § 107 og § 45 i lov om styrket beredskab i energisektoren.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1
		I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:
§ 22. ---		1. § 22, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Tilladelse til forundersøgelser gives efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud.		»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til forundersøgelser i forbindelse med et statsligt udbud af arealer til udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder på havet.«
Stk. 3-9. ---
§ 22. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Tilladelse til forundersøgelser gives efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud.		2. § 22, stk. 8, ophæves.
Stk. 9. ---		Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
§ 23. ---
Stk. 2. ---		3. § 23, stk. 3-5, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at Energinet i nærmere angivet omfang gennemfører forundersøgelser vedrørende havarealer, som er reserveret efter § 22, stk. 3. Resultaterne af forundersøgelserne gøres offentligt tilgængelige. Hvis der gives etableringstilladelse efter § 25 til havvindmøller i det område, som forundersøgelserne vedrører, afholder modtageren af etableringstilladelsen Energinets omkostninger ved forundersøgelserne, jf. dog stk. 4.		» Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse efter § 22, stk. 2, til forundersøgelser som led i forberedelse af et udbud om adgang til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet. Resultaterne af forundersøgelserne gøres offentligt tilgængelige.
	Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at Energinet i nærmere angivet omfang gennemfører forundersøgelser som led i forberedelse af et udbud om adgang til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet. Resultaterne af forundersøgelserne gøres offentligt tilgængelige. Ministeren meddeler i den forbindelse tilladelse efter § 22, stk. 2, til at gennemføre forundersøgelserne.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan helt eller delvist afholde Energinets omkostninger ved forundersøgelser, som gennemføres efter stk. 3.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3.		Stk. 5. Vinderen af udbuddet afholder omkostninger ved forundersøgelser, som gennemføres efter stk. 3 og 4, jf. dog stk. 6.
		Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan helt eller delvist afholde omkostninger ved forundersøgelser, som gennemføres efter stk. 3 og 4.
		Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2-4.«
§ 29. Anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 5 og § 22 a. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2 , og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.		4. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 6«.
Stk. 2-6. ---
§ 29. Anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 5 og § 22 a. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.		5. I § 29, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »og 3«.
Stk. 2-6. ---		6. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
		»Stk. 3. For elproduktionsanlæg udbudt efter § 23, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og installationer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, og som udgør en del af et offshorehybridprojekt, kan tilladelsen gives for 30 år tillagt hele eller dele af varigheden af test af elinfrastrukturen. Tilladelsen kan efter ansøgning forlænges og kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.«
		Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 29 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
1) om tidsfrister for tilladelsesprocessen for ansøgninger om tilladelser efter §§ 25 og 29 for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, herunder påbegyndelse og varighed og undtagelser fra tidsfristerne,		7. I § 29 a, nr. 1 og 2, ændres »§§ 25 og 29« til: »§§ 22 a, 25 og 29«.
2) om, at ansøgninger om tilladelser efter §§ 25 og 29 for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder skal behandles samtidig med ansøgninger efter anden lovgivning, og undtagelser herfra og
3) ---
		8. Efter § 29 b indsættes i kapitel 3:
		»§ 29 c. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelser efter § 22, § 23, stk. 1 og 2, §§ 25, 26 og 29 og regler udstedt i medfør af disse bestemmelser til elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og installationer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone med henblik på elproduktion til udlandet.
		Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og installationer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone med henblik på elproduktion til udlandet, som omfattet af stk. 1.
§ 33. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt, fordi den besluttede lokalisering af en havvindmøllepark etableret efter udbud medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, afholdes den pålagte erstatningssum af Energinet.		9. § 31, stk. 4, ophæves.
Stk. 5. ---		Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 31. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Nedennævnte indtægter og omkostninger indgår i Energinets prisfastsættelse efter § 71 i lov om elforsyning:
1) ---
2) Erstatningsbeløb, som Energinet betaler efter stk. 2 og 4		10. I § 31, stk. 5, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, udgår »og 4«.
3) ---
		§ 2
		I lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1770 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---		1. I § 2 indsættes som stk. 5:
		»Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om, at udenlandske transmissionsvirksomheders aktiviteter eller anlæg skal undtages helt eller delvis fra lovens bestemmelser. Afgørelsen kan betinges af vilkår.«
§ 5. ---
1-38
		2. I § 5 indsættes som nr. 39 og 40:
		»39) Samkøringslinje: Udstyr, der anvendes til at sammenkoble elforsyningssystemer.
		40) Sammenkoblet system: En række transmissions- og distributionssystemer, der er indbyrdes forbundet ved hjælp af en eller flere samkøringslinjer.«
§ 22 a . ---
stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for interne ledningsanlæg som nævnt i § 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi og elforsyningsnet som nævnt i § 4 a i lov om Energinet.		3. I § 22 a, stk. 3, ændres: »interne ledningsanlæg« til: »elkabler og installationer«.
Kapitel 4		4. Efter kapitel 4 indsættes:
Elforsyningsnet		»Kapitel 4 a
		Elforsyningsnet til udlandet
	§ 26 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udenlandske transmissionsvirksomheders aktiviteter og anlæg.
		Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af elforsyningsnet fra elproduktionsanlæg til et elsystem i udlandet.«
§ 51 a . ---
Stk. 2. Virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, til virksomhederne.		5. I § 51 a stk. 2, indsættes efter »tilladelse«: »eller afgørelse«.
§ 51 a . ---
Stk. 2. Virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, til virksomhederne.		6. I § 51 a stk. 2, indsættes efter »efter« og »nævnt i«: »§ 2, stk. 5,«.
§ 51 a . ---
Stk. 3. Virksomheder med elproduktionsbevilling efter § 10, stk. 1, og virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i bevilling udstedt til virksomhederne efter § 10, stk. 1, og tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, udstedt til virksomhederne.		7. I § 51 a stk. 3, ændres »tilladelse efter« til: » tilladelse eller afgørelse efter § 2, stk. 5,«.
		§ 3
		I lov nr. 258 af 6. marts 2025 om styrket beredskab i energisektoren, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på transmissionssystemer og opstrømsrørledningsnet på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på den danske kontinentalsokkel, der ikke har tilslutning til danske forsyningsnet.		1. I § 2, stk. 5, indsættes efter »forsyningsnet«: », jf. dog stk. 6«.
		2. I § 2 indsættes som stk. 6:
		»Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at stk. 5 ikke skal gælde for specifikke transmissionssystemer og opstrømsrørledningsnet.«