Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (En markant styrkelse af erhvervsuddannelserne i form af ændrede rammer for udbud og dimensionering, mulighed for at hæve uddannelsesaftalen og for skoleoplæring ved krænkelser og erhvervsuddannelse på udstrakt tid m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Ifølge § 5 c, stk. 2, kan en skole optage elever og lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet, og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 5 c, stk. 2 ,1. pkt., at ændre »kan« til »skal«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en skole vil skulle optage en elev eller lærling uden en uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, og efterfølgende skoleoplæring, hvis uddannelsen udbydes med skoleoplæring, hvis eleven eller lærlingen er i lønnet beskæftigelse i udlandet eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden har været i lønnet beskæftigelse i udlandet. Den lønnede beskæftigelse i udlandet vil som hidtil skulle være af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det tydeliggøres med det foreslåede, at skolen vil få en pligt til at optage elever og lærlinge, der er eller umiddelbart har været i lønnet beskæftigelse i udlandet, som beskrevet i bestemmelsen.

Der ændres med det foreslåede ikke på, at det som hidtil vil være skolen, der vil skulle foretage en vurdering af, hvorvidt den lønnede beskæftigelse i udlandet er af passende varighed og med et uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det foreslåede vil medføre, at hvis skolen vurderer, at den lønnede beskæftigelse i udlandet er af passende varighed og med et uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen, vil skolen have pligt til at optage eleven eller lærlingen i til en skoleperiode.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke vil være tvivl om, at en skole ikke vil kunne undlade at optage en elev eller lærling til en skoleperiode, hvis skolen har vurderet, at der er tale om beskæftigelse af passende varighed og med et uddannelsesformål inden for inden arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det foreslåede vil betyde, at elever, der gør brug af oplæring i udlandet, får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse, når de vender hjem.

Der er i øvrigt tale om en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ifølge § 5 c, stk. 2, kan en skole optage elever og lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 5 c, stk. 2 , at indsætte som 3. pkt. , at skolen skal give en elev eller lærling, der anmoder om det, tilsagn om optag efter 1. pkt., inden eleven eller lærlingen tager lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det foreslåede vil medføre, at en elev eller lærling, der overvejer at tage lønnet beskæftigelse i udlandet, eller som allerede har indgået en aftale om lønnet beskæftigelse med en virksomhed i udlandet, vil kunne anmode skolen om at få et tilsagn om, at eleven eller lærlingen vil kunne blive optaget til en skoleperiode i hovedforløbet, når eleven eller lærlingen vender tilbage til Danmark efter endt udlandsophold, når den aftalte periode for beskæftigelsen er udløbet.

Det vil være skolen, der, som tilfældet er efter § 5 c, stk. 2, 1. pkt., vil skulle foretage en vurdering af, om den lønnede beskæftigelse i udlandet vil være af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen. Hvis skolen vurderer, at dette er tilfældet, vil skolen med det foreslåede have pligt til at give eleven eller lærlingen et tilsagn om forhåndsoptag til en skoleperiode i hovedforløbet.

Den vurdering, som skolerne vil skulle foretage, vil være en tilsvarende vurdering, som skolerne i dag foretager efter § 5 c, stk. 2, 1. pkt., af, hvorvidt lønnet beskæftigelse i udlandet er eller har været af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det foreslåede vil betyde, at elever, der gør brug af oplæring i udlandet, får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse, når de vender hjem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 5 d i erhvervsuddannelsesloven har en ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget på en erhvervsuddannelse, adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende er omfattet af en af de seks begrænsninger, der er opremset i bestemmelsen.

De ansøgere, der efter § 5 d ikke har adgang til GF+, er ansøgere, der 1) har gennemført en ungdomsuddannelse, 2) har påbegyndt grundforløbets 1. del, medmindre ansøgeren søger om optagelse efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskolelen eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, jf. stk. 2, 3) har påbegyndt grundforløb plus (GF+), 4) har adgang til grundforløbets 1. del, 5) har haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del, medmindre ansøgeren søger om optagelse efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskolelen eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, jf. stk. 2, eller 6) har gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 5 d, at en ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har adgang til grundforløbets 1. del eller tidligere har påbegyndt grundforløb plus (GF+).

Den foreslåede ændring vil medføre, at en ansøger fremover vil have adgang til GF+ også i de situationer, hvor vedkommende har gennemført en ungdomsuddannelse eller hvor vedkommende (tidligere) har påbegyndt grundforløbets 1. del inden udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse. Desuden vil en ansøger fremover også have adgang til GF+ i de situationer, hvor vedkommende har haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del inden udløbet af august måned i det andet år efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse. Endvidere vil en ansøger have adgang til GF+ i de situationer, hvor vedkommende har gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed.

Det foreslåede vil således medføre, at adgangen til GF+ lempes, så flere vil få mulighed for at få adgang til GF+. Grundforløb plus-eleverne vil som hidtil skulle opfylde de almindelige optagelseskrav for at blive optaget på en erhvervsuddannelse for at få adgang til GF+.

Efter det foreslåede vil det fremover kun være elever, der har adgang til grundforløbets 1. del, og elever, der tidligere har påbegyndt GF+, der ikke kan optages på GF+.

Der er med den foreslåede affattelse af bestemmelsen ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i forhold til, hvad der hidtil har været gældende efter § 5 d, stk. 1, nr. 3 og 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter erhvervsuddannelseslovens § 9, stk. 1, træffer børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på 1) andelen af uddannelsesaktive elever og lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb, 2) ledighedsgraden for færdiguddannede og

1. forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at det ikke af loven vil komme til at fremgå, hvilke hensyn ministerens beslutning om dimensionering skal foretages på baggrund af.

Den foreslåede ændring medfører desuden, at de parametre, der i dag fremgår direkte af loven, vil blive ophævet. Der er tale om ophævelse af de tre parametre, om 1) andelen af uddannelsesaktive elever og lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb, 2) ledighedsgraden for færdiguddannede, og 3) forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

Som det fremgår af pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det forventningen, at de nærmere detaljer for den konkrete model for dimensionering, herunder kriterier, som vil kunne lægges til grund for beslutning om konkret udvælgelse af uddannelser til dimensionering efter den nye model, vil fremgå af en fastlagt dimensioneringsmodel, der tillige vil kunne indeholde de nærmere beregningsmetoder og dataanvendelsen.

Det er forudsat, at de nærmere detaljer, herunder nye objektive kriterier og den endelige dimensioneringsmodel, fastlægges af børne- og undervisningsministeren inden for nogle overordnede principper, som forventes aftalt mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolesektoren.

En beslutning om dimensionering vil herefter som hidtil konkret være baseret på den dimensioneringsmodel, der måtte blive fastlagt. Ved fastlæggelse af en ny dimensioneringsmodel, er det forventningen, at en beslutning om dimensionering fortsat vil skulle ske under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder og mulighederne for lærepladser og for beskæftigelse på de enkelte uddannelser.

Der vil med det foreslåede ikke blive ændret på, at det er ministeren, der efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter stk. 1 konkret træffer beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 3, 1. pkt., at beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, træffes for 1 år ad gangen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forslås, at § 9, stk. 3 , 1. pkt., ophæves.

Det forslåede vil medføre, at bestemmelsen om, at beslutning om dimensionering træffes for 1 år ad gangen, vil blive ophævet.

Det forslåede vil betyde, at det ikke vil være fastsat i loven, hvor længe en beslutning efter § 9, stk. 1, om dimensionering vil være gældendende. Børne- og undervisningsministeren vil herefter kunne træffe beslutning om varighed for en beslutning om dimensionering i forbindelse med de konkrete beslutninger om dimensionering. Ministeren vil eksempelvis kunne beslutte, at en dimensionering vil skulle gælde for to eller flere år, men også at dimensioneringen eksempelvis vil skulle gælde for et år.

Til nr. 6

Det fremgår af § 9, stk. 3, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. stk. 2, og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 9, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., at ministerens mulighed for i medfør af bestemmelsen, at fastsætte nærmere regler om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, og om fravigelse herfra, udgår af bestemmelsen.

Efter det foreslåede vil det ikke længere fremgå af bestemmelsen, at børne- og undervisningsministeren i forbindelse med fastsættelse af nærmere regler om dimensionering, kan fastsætte regler om de kriterier, der i dag fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 9, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at de hidtidige hensyn og tre parametre, der er fastsat i § 9, stk. 1, 2. pkt., forslås afskaffet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og den foreslåede ophævelse af § 9, stk. 1, 2. pkt.

Det er hensigten, at børne- og undervisningsministeren med hjemmel i § 9, stk. 3, som hidtil vil kunne fastsætte nærmere regler om dimensionering.

Det er forventningen, at de nærmere detaljer for den konkrete model for dimensionering, herunder kriterier, som vil kunne lægges til grund for beslutning om konkret udvælgelse af uddannelser til dimensionering efter den nye model, vil fremgå af en fastlagt dimensioneringsmodel, der tillige vil kunne indeholde de nærmere beregningsmetoder og dataanvendelsen.

Det er forudsat, at de nærmere detaljer, herunder nye objektive kriterier og den endelige dimensioneringsmodel fastlægges af børne- og undervisningsministeren inden for nogle overordnede principper, som forventes aftalt mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolesektoren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter erhvervsuddannelseslovens § 13, stk. 2, 1. pkt., udarbejder skolen sammen med eleven eller lærlingen og en eventuel oplæringsvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 13, stk. 2, 2. pkt., at i den personlige uddannelsesplan, som udarbejdes på grundlag af elevens eller lærlingens forudsætninger sammenholdt med målene for elevens eller lærlingens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens eller lærlingens samlede uddannelsesforløb, herunder eventuel grundlæggende praktisk oplæring i oplæringsvirksomheden efter § 12, stk. 1, 4. pkt., og undervisning efter § 24, stk. 2.

I bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er der fastsat nærmere regler om elevens og lærlingens uddannelsesforløb, herunder den personlige uddannelsesplan m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 13 indsættes et nyt stk. 5 og 6, om skolens ansvar for samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden vedrørende den enkelte elevs eller lærlings uddannelsesforløb.

Det foreslås således i stk. 5 , at skolen har ansvaret for at facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden om den enkelte elevs eller lærlings uddannelsesforløb, herunder elevens trivsel og faglige udvikling.

Det foreslåede vil indebære, at ansvaret for elevens samlede uddannelsesforløb entydigt vil være placeret hos skolerne.

Placeringen af ansvaret hos skolen vil ligge i naturlig forlængelse af, at skolen efter gældende regler har den overordnede initiativpligt til at udarbejde og revidere elevens personlige uddannelsesplan.

Ansvaret for elevens uddannelsesforløb indebærer, at skolerne vil skulle facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og elevens oplæringsvirksomhed med henblik på at sikre elevens trivsel og faglige udvikling.

Skolernes facilitering af samarbejdet mellem skole og oplæringsvirksomhed vil som udgangspunkt skulle foregå gennem besøg hos eleverne i deres oplæringsvirksomheder. Hvis en elev er frafaldstruet skal faciliteringen skulle foregå gennem besøg, jf. det foreslåede § 13, stk. 6, nedenfor.

Det vil betyde, at skoler, der ønsker at anvende andre metoder end besøg til at facilitere samarbejdet mellem skole og oplæringsvirksomhed, vil kunne anvende disse metoder i tilfælde, hvor eleverne efter skolens vurdering ikke er frafaldstruede. Metoderne vil f.eks. kunne være telefonopkald, »mesteraftener« på skolen m.v.

Omdrejningspunktet for besøget vil være at følge op på elevens trivsel, og besøget vil dermed ikke være »opsyn« med virksomheden. Skolernes besøg vil også kunne medvirke til at skabe fokus på, at det, der undervises i på skolen, er tidssvarende og relevant i forhold til, hvad der efterspørges på lærepladsen – og omvendt.

Skolernes opfølgning på samarbejdet mellem skole og oplæringsvirksomhed vil skulle tage udgangspunkt i elevens personlige uddannelsesplan. Den personlige uddannelsesplan vil også fremover være et dynamisk redskab til personlig uddannelsesplanlægning, som beskriver elevens samlede uddannelsesforløb.

Det foreslåede vil indebære, at elevens trivsel og faglige udvikling både i skoleperioder og i oplæringsperioder bliver det centrale fokus for skolerne.

Det foreslås i stk. 6 , at som led i skolens ansvar, jf. stk. 5, skal skolen besøge udvalgte elever og lærlinge, herunder frafaldstruede elever og lærlinge, i deres oplæringsvirksomheder.

Det foreslåede vil indebære, at skolen som følge af ansvaret for at facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden vil få en pligt at besøge udvalgte elever, herunder frafaldstruede elever, i deres oplæringsvirksomheder.

Skolerne vil som udgangspunkt få lokal frihed til at målrette besøgene, således at skolerne vil få frihed til selv at vurdere, hvor der er størst potentiale for at nedbringe frafald hos skolens elever.

Skolerne vil dog blive forpligtet til at besøge de elever, der efter skolens vurdering er frafaldstruede.

Det vil betyde, at skolens ansvar for samarbejdet mellem skolen og elevens oplæringsvirksomhed vil være skærpet, når det kommer til frafaldstuede elever, idet frafaldstruede elever ofte vil have et behov for ekstra støtte og en hånd i ryggen.

En god relation og løbende dialog mellem virksomheder og skole omkring elevens faglige udvikling og trivsel i oplæringen vil således kunne medvirke til at nedbringe frafald.

Det foreslåede vil indebære, at skolen i praksis vil skulle sende en repræsentant fra skolen, f.eks. en lærer eller en SPS-vejleder, på besøg hos eleverne i deres oplæringsvirksomhed.

Det forudsættes, at besøgene hos eleverne i deres oplæringsvirksomheder vil blive varetaget af en repræsentant fra skolen så vidt muligt med kendskab til den enkelte elev og den konkrete uddannelse, herunder f.eks. en underviser eller en specialpædagogisk vejleder (SPS-vejleder).

Af hensyn til elevens uddannelsesplan og skolens kvalitetssikring af besøget vil det være et minimumskrav, at repræsentanten kender både eleven og elevens uddannelse. Repræsentanten fra skolen vil skulle følge op på den enkelte elevs trivsel og faglige udvikling.

Det foreslåede vil således ikke få betydning for skolernes øvrige forpligtelser ift. frafaldstruede elever.

Skolerne vil således også fremover, jf. § 30, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, skulle samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse, udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald. Børne- og undervisningsministeren vil endvidere fortsat efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kunne fastsætte nærmere regler herom.

Endvidere vil skolen fremover, jf. § 55, stk. 2, nr. 9, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, i sine studie- og ordensregler skulle fastsætte regler om, hvordan skolen vurderer risiko for frafald med henblik på indberetning til Ungedatabasen (UDB), jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv m.v.

Desuden vil skolen også fremover, jf. § 66 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, skulle stille kontaktlærere og mentorer til rådighed for de elever eller lærlinge, der har behov for støtte og vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb.

Herudover vil det også fremover være sådan, at en elev eller lærling, som ikke opfylder afstandsbetingelserne, men som er frafaldstruet på grund af faglige eller personlige problemer, vil kunne optages på kostafdelingen, hvis skolen vurderer, at opholdet væsentligt vil forbedre elevens eller lærlingens muligheder for at gennemføre sin uddannelse i forening med en særlig indsats over for eleven eller lærlingen, jf. § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 og pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, om understøttelse af specialpædagogisk bistand i oplæringsperioden, og bemærkningerne hertil nedenfor.

Til nr. 8

Erhvervsuddannelsesloven indeholder i dag ikke en bestemmelse om muligheden for, at elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder kan gennemføre grundforløbet, skoleundervisningen i hovedforløbet og skoleoplæringen som et udstrakt forløb.

Imidlertid indeholder erhvervsuddannelsesloven en bestemmelse om erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere, som blev indført ved lov nr. 327 af 28. marts 2023 om permanentgørelse af Team Danmark-ordning, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 28 som fremsat den 26. januar 2023.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 17, stk. 1, skal skolen tilrettelægge erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere, som har indgået en uddannelsesaftale, og som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til erhvervsuddannelserne opfylder idrætslige kriterier opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark). Ved tilrettelæggelsen kan varigheden af såvel grundforløbet som hovedforløbet på uddannelsen, som følger af § 12, udstrækkes med op til 50 pct., og eleven eller lærlingen har udvidet adgang til skoleoplæring.

I medfør af bestemmelsens stk. 2, kan skolen oprette selvstændige hold for elever og lærlinge omfattet af stk. 1.

Efter bestemmelsens stk. 3, fastsætter børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2. I regler, der fastsættes efter stk. 1, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 66 a, stk. 1, § 66 c, stk. 1, og § 66 d, stk. 3, fraviges.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret i erhvervsuddannelsesloven henvises til pkt. 3.8.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte § 17 a om muligheden for at tage en fleksibel erhvervsuddannelse, hvor skoleundervisningen udstrækkes med op til 50 pct., for personer med funktionsnedsættelse og tilsvarende svære vanskeligheder som en ny bestemmelse i erhvervsuddannelsesloven.

Det foreslås i § 17 a, stk. 1, 1. pkt., at skolen skal tilrettelægge fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Det foreslåede vil indebære, at skolen vil få en pligt til at tilrettelægge fleksible erhvervsuddannelsesforløb, det vil sige tilbyde eudfleks, for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, som ikke vurderes at kunne gennemføre uddannelsen på normeret tid med eksisterende muligheder for specialpædagogisk bistand, jf. det foreslåede § 17 a, stk. 1, 3. pkt., nedenfor.

Skolerne vil således få en pligt til at give mulighed for, at elever og lærlinge kan få forlænget varigheden af udstrække skoleundervisningen med op til 50 pct. på hele erhvervsuddannelsen.

Målgruppen for eudfleks vil være elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

En funktionsnedsættelse kan for eksempel skyldes hørehandicap, synshandicap, psykiske funktionsnedsættelser, bevægelseshandicap eller en kronisk eller alvorlig sygdom.

Ved tilsvarende svære vanskeligheder forstås vanskeligheder, der kan sidestilles med en funktionsnedsættelse.

Det vil eksempelvis kunne være en elev, der i sin opvækst har været udsat for massivt omsorgssvigt, og som følge heraf har betydelige vanskeligheder med at skabe struktur samt bevare koncentration og opmærksomhed i uddannelseskonteksten.

Det foreslåede vil endvidere betyde, at eleven i forbindelse med ansøgning om optag på en erhvervsuddannelse vil kunne angive, om eleven har et støttebehov. Elevens mulighed for at få tilbud om eudfleks vil ikke være afhængig af afkrydsning på optagelse.dk.

Skolen vil således også kunne tilbyde eudfleks til elever, der ikke har benyttet sig af afkrydsningsmuligheden på optagelse.dk. Afkrydsningsmuligheden vil alene skulle betragtes som en mulighed for at indikere et behov i forbindelse med ansøgerens ansøgning til uddannelsen.

Har eleven angivet at have et støttebehov på optagelse.dk, vil skolen kunne kontakte eleven for at afdække elevens eller lærlingens behov for støtte, herunder en eudfleksordning, når skolen har modtaget elevens ansøgning.

Elevens dokumentation for funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil skulle give skolen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om eleven realistisk kan gennemføre uddannelsen på normeret tid med eksisterende støtte), eller om et udstrakt forløb er den rette løsning.

Dokumentationen vil kunne bestå af udtalelser eller erklæringer fra relevante fagpersoner, f.eks. læge, psykolog eller PPR, men der stilles ikke krav om en bestemt form. Det afgørende vil være, at oplysningerne giver en kvalificeret belysning af elevens vanskeligheder. Skolen vil herefter skulle foretage en konkret pædagogisk vurdering af, om betingelserne for eud-fleks er opfyldt.

Skolerne vil i tillæg til eksisterende forpligtelser vedrørende opsøgende virksomhed, formidlende indsats og vejledning, jf. erhvervsuddannelseslovens § 43, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 43, stk. 3, skulle tilbyde vejledning til virksomheder, som overvejer at have eller har eudflekselever i oplæring.

Vejledningen vil skulle sikre et godt match mellem elev og virksomhed og understøtte, at virksomheden har de rette redskaber, herunder specialpædagogisk bistand, til at varetage oplæringsopgaven i forhold til den pågældende elev.

Det foreslås i § 17 a, stk. 1, 2. pkt. , at ved tilrettelæggelsen kan varigheden af grundforløbet, skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. § 12, og skoleoplæringen udstrækkes med op til 50 pct.

Det foreslåede vil indebære, at skolerne vil kunne beslutte, at elever og lærlinges uddannelse, herunder grundforløbet, skoleundervisningen i hovedforløbet og skoleoplæringen, vil foregå over en længere periode, end hvad der følger af erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 1, om varigheden af grundforløbet, og af regler fastsat i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 2, om varigheden af de enkelte erhvervsuddannelser.

Eudfleks ordningen vil således indebære et uændret samlet timetal for uddannelsen. Ordningen vil heller ikke indebære ændringer i forhold til de gældende kompetencemål, som eleven skal opfylde ved afslutningen af uddannelsen, og prøver, som er fastlagt i reglerne for den enkelte uddannelse.

Det foreslås i §17 a, stk. 1, 3. pkt., at det er en betingelse, at eleven eller lærlingen ikke forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på den tid, den enkelte uddannelse er sat til at vare efter de regler, der gælder for de enkelte uddannelsers varighed med eksisterende muligheder for specialpædagogisk bistand.

Det foreslåede vil indebære, at målgruppen for eudfleks, jf. den foreslåede bestemmelse i § 17 a, stk. 1, 1. pkt., foruden at dokumentere funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, skal opfylde en betingelse om ikke at kunne forventes at gennemføre en erhvervsuddannelse på normeret tid med eksisterende muligheder for støtte. Det er den enkelte skole, der vil skulle vurdere, om eleven opfylder betingelsen.

Det vil sige, at den individuelle konkrete vurdering af den enkelte elev vil skulle foretages af skolen.

Vurderingen vil skulle ske på baggrund af relevant dokumentation for elevens eller lærlingens funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Skolens vurdering vil indebære, at skolerne skal foretage en vurdering af, om eudfleks er den rette løsning, eller om eleven vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse med anden støtte, jf. erhvervsuddannelseslovens §§ 29, 29 a og 30.

Skolen vil således skulle vurdere, om den enkelte elev eller lærling vil have vanskeligt ved at tage en erhvervsuddannelse på ordinære vilkår, og om det vil være en forudsætning for den enkelte elevs eller lærlings gennemførelse af erhvervsuddannelsen at være på eudfleksordning.

Skolen vil i forbindelse med udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan for eleven eller lærlingen, jf. § 64 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, skulle forholde sig til hele elevens uddannelsesforløb, herunder i samarbejde med eleven eller lærlingen og en eventuel oplæringsvirksomhed vurderer behovet for en forlængelse af oplæringstiden i virksomheden.

I det omfang forlængelse af oplæringstiden indebærer, at den samlede uddannelsestid skal forlænges, vil skolen skulle bistå eleven eller lærlingen med at søge det faglige udvalg om forlængelse af uddannelsestiden, jf. erhvervsuddannelseslovens §§ 58 og 59.

En elev eller lærling vil ikke kunne modtage tilbud om eudfleks og samtidig være en del af et hold for elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF-hold). Det vil være skolens ansvar at sikre, at den enkelte elev og lærling kun er indskrevet på en af de to ordninger.

Skolens tilbud om tilrettelæggelse af eudfleks vil kunne gives uafhængigt af, om eleven eller lærlingen vil skulle modtage eller allerede modtager specialpædagogisk bistand efter erhvervsuddannelseslovens §§ 29, 29 a og 30.

Hvis skolen enten tilbyder eller ikke tilbyder en elev eller lærling at gennemføre en erhvervsuddannelse på eudfleks, vil der være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det betyder, at afgørelsen vil skulle leve op til gældende regler i forvaltningsloven, herunder bl.a. reglerne om begrundelse, klagevejledning m.v.

Skolen vil samtidig skulle vurdere, om der er grundlag for at iværksætte andre foranstaltninger med henblik på at få eller fastholde den pågældende elev eller lærling i uddannelse.

Modtager en elev eller lærling en afgørelse med afslag på eudfleks, eller ønsker eleven eller lærlingen i øvrigt at klage over afgørelsen, herunder fordi skolens afgørelse om det udstrakte forløb er af mindre omfang, end eleven mener at være berettiget til, vil eleven eller lærlingen kunne klage til skolen over skolens afgørelse, jf. § 147, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Børne- og undervisningsministeren vil i medfør af erhvervsuddannelseslovens §§ 69 og 69 b, fastsætte regler om klageadgang, som vil omfatte de retlige rammer for skolernes skønsudøvelse og ikke selve skønnet.

Reglerne vil skulle fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Dette svarer til, hvad der i øvrigt følger af § 35, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, hvor rådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om bl.a. reglerne for erhvervsuddannelserne.

Det foreslås i § 17 a, stk. 2 , at skolen kan oprette selvstændige hold for elever og lærlinge omfattet af stk. 1.

Det foreslåede vil indebære, at skolen får mulighed for at oprette særskilte hold for elever og lærlinge, der gennemfører en erhvervsuddannelse på en eudfleksordning.

Det vil være en forudsætning for oprettelse af særlige hold, at skolen vurderer at have det fornødne elev- eller lærlingegrundlag herfor.

Elever og lærlinge på fleksible erhvervsuddannelsesforløb vil ikke være forpligtede til at gå på et særligt hold, hvis skolen opretter det. Elever og lærlinge vil heller ikke have ret til at komme på et særligt hold.

Oprettelse af særskilt hold vil endvidere skulle ske inden for de til enhver tid gældende regler om uddannelserne, herunder om holddannelse og tilskud. Udgangspunktet for holddannelsen vil imidlertid skulle være, at de pågældende elever og lærlinge er på eudfleks-ordningen.

Det foreslås i § 17 a, stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2.

Det foreslåede vil indebære, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om udstrækning af uddannelsesforløbet og holdoprettelse.

Der vil med udmøntningen af bemyndigelsen dog ikke kunne fastsættes regler, der går videre end det i forslaget til § 17 a, stk. 3, 2. pkt., om rækkevidden af de udstrakte forløb.

Det foreslås således i§ 17 a, stk. 3, 2. pkt., at regler fastsat om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb efter stk. 1 kan fravige § 12, stk. 1, 1.og 3. pkt.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren i regler, som efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsættes om varigheden af eudfleks for elever eller lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, vil kunne fravige erhvervsuddannelseslovens bestemmelser om varighed, jf. § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt.

Det betyder, at det i nærmere regler om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb vil være muligt at fravige, at en erhvervsuddannelse i almindelighed ikke varer over 4 år og 6 måneder (erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 1, 1. pkt.), og at grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed og endvidere kan indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del (erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 1, 3. pkt.).

Det forventes, at den nævnte bemyndigelse vil blive udmøntet således, at de regler om varighed, der forventes fastsat, som udgangspunkt vil svare til de regler, der allerede fremgår af bekendtgørelse om forsøg med udstrakte grundforløb for visse elever og lærlinge på erhvervsuddannelser.

Herudover forventes bemyndigelsen at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om normeret timetal, når udstrækning af skoleundervisning angår grundforløb og hovedforløb samt eleven og lærlingens adgang til at overgå til erhvervsuddannelse på almindelige vilkår.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler vil endvidere omfatte nærmere regler for holdoprettelsen. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i regler om rammer og proces for holddannelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 18, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren efter ansøgning godkender, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde grund- og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Ministeren afholder udbud over hvilke institutioner, der kan godkendes til at udbyde grund- og hovedforløb, og fastsætter i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger til et kommende udbud de kriterier, der gælder for vurdering af ansøgningerne. De eksisterende kriterier for godkendelse af udbud af uddannelser har fokus på at sikre geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov samt sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer.

Der er over en lang årrække udviklet en praksis, hvorefter en uddannelsesinstitution, der har fået en godkendelse efter § 18, stk. 1, til at udbyde en erhvervsuddannelses grund- eller hovedforløb, har indgået udlægningsaftaler med andre institutioner. På baggrund af udlægningsaftalen varetager den ikke-godkende institution undervisningen på vegne af den institution, der har godkendelsen til at udbyde den eller de konkrete uddannelser.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i § 18, stk. 1 , indsættes som 3. pkt., at en institution ikke kan udlægge grund- og hovedforløb, som institutionen er godkendt til at udbyde, til en anden institution, medmindre den godkendte institution godtgør, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en anden institution, der ikke selv kan godkendes til at udbyde undervisningen, tidsbegrænset bør varetage undervisningen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en institution, der har fået en godkendelse til at udbyde en uddannelses grund- eller hovedforløb efter stk. 1, 1. pkt., vil skulle udbyde den pågældende uddannelse. En godkendelse vil således som altovervejende udgangspunkt skulle anvendes af institutionen selv. Det betyder, at det ikke længere vil være muligt at udlægge undervisning til en anden institution gennem udlægningsaftaler, medmindre institutionen godtgør, at der foreligger særlige forhold.

For at sikre fleksibilitet og mulighed for at tage hensyn til blandt andet lokale forhold, foreslås det, at det i særlige situationer vil blive muligt for en institution, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at få godkendt en tidsbegrænset udlægningsaftale. Det vil, som tilfældet er i dag, være Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der på vegne af ministeren, godkender, at en institution i særlige tilfælde vil kunne indgå en aftale om en udlægning.

Hvis en godkendt institution måtte ønske at udlægge undervisningen, vil en vurdering af, om der foreligger særlige forhold, tage afsæt i, om udlægningen dækker et nødvendigt uddannelsesbehov, eksempelvis i forbindelse med større infrastrukturprojekter, eller hvis der af anden årsag er opstået stor efterspørgsel efter at uddanne elever og lærlinge i det geografiske område. Dette følger den nuværende administrative praksis.

Institutionen, som måtte ønske at udlægge undervisningen, vil som hidtil skulle høre andre udbydende skoler, som vil kunne blive påvirket af udlægning henholdsvis indhente en indstilling fra regionsrådet, hvis udlægningen omfatter grundforløb. Indsigelser fra andre udbydende skoler skal være databaserede og vil indgå i grundlaget for Styrelsen for Undervisning og Kvalitets afgørelse sammen med en eventuel indstilling fra regionsrådet.

Den uddannelsesinstitution, som undervisningen ønskes udlagt til, vil skulle være godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse - eller eventuelt lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser m.v. for så vidt angår udlægning af grundforløb.

Det vil som noget nyt være en betingelse, at der ikke er grundlag for at godkende denne uddannelsesinstitution som selvstændig udbyder af uddannelsen. I modsat fald vil den pågældende uddannelsesinstitution selv skulle søge om at blive godkendt til at udbyde grund- eller hovedforløb for den pågældende uddannelse efter § 18, stk. 1.

For at sikre, at udbud i vides mulige omfang udbydes af den institution, der er godkendt til at udbyde grund- eller hovedforløbet for en eller flere konkrete uddannelser, foreslås det, at en aftale om udlægning alene vil kunne ske for en på forhånd fastsat periode. Det forudsættes med det foreslåede, at institutionen i forbindelse med en ansøgning om godkendelse af en udlægningsaftale samtidig vil skulle godtgøre, hvor længe der er behov for at udlægge undervisningen til en anden institution.

Det er vurderingen, at det er nødvendigt at fastsætte direkte i loven, at en institution ikke kan udlægge grund- og hovedforløb til en anden institution, og at det kun er hvis, der foreligger særlige forhold og efter godkendelse, at det alligevel vil kunne ske. Dette for at ændre på den mangeårige praksis og for at sikre gennemsigtighed.

Det vil stadig være muligt for institutionen at ændre den stedlige placering til en anden afdeling på skolen ved overholdelse af retningslinjerne for ændret stedlig placering.

I medfør af lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det, at elever og lærlinge kan fortsætte deres uddannelse på en ikke-godkendt institution, der ved lovens ikrafttræden har indgået en udlægningsaftalen om at udbyde grund- eller hovedforløb.

Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

En institution, der ikke er godkendt til at udbyde et konkret grund- og hovedforløb, vil på sædvanlig vis som hidtil kunne ansøge Børne- og Undervisningsministeriet om godkendelse til at udbyde denne uddannelse. Herved er der fortsat mulighed for at tilpasse udbudslandskabet til ændrede behov blandt ansøgere. Ligeledes er der fortsat mulighed for at tilpasse udbudslandskabet til ændret efterspørgsel efter elever og lærlinge og færdiguddannede. Dette gælder tillige for institutioner, som udbyder grundforløb eller hovedforløb på grundlag af en udlægningsaftale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 18, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren efter ansøgning godkender, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde grund- og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Ministeren afholder udbud over hvilke institutioner, der kan godkendes til at udbyde grund- og hovedforløb, og fastsætter i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger til et kommende udbud de kriterier, der gælder for vurdering af ansøgningerne. De eksisterende kriterier for godkendelse af udbud af uddannelser har fokus på at sikre geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov samt sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer.

Børne- og undervisningsministeren kan i medfør af § 18, stk. 3, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb.

Der er over en lang årrække udviklet en praksis, hvorefter en uddannelsesinstitution, der har fået en godkendelse efter § 18, stk. 1, til at udbyde en erhvervsuddannelses grund- eller hovedforløb, har indgået udlægningsaftaler med andre institutioner. På baggrund af udlægningsaftalen varetager den ikke-godkende institution undervisningen på vegne af den institution, der har godkendelsen til at udbyde den eller de konkrete uddannelser.

Andre skoler, institutioner og virksomheder godkendt til at udbyde erhvervsuddannelser efter § 18, stk. 3, har efter ovennævnte praksis ikke mulighed for at udlægge undervisningen til andre.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt., at en udbyder ikke kan ikke udlægge grundforløb eller hovedforløb, som udbyderen er godkendt til at udbyde efter 1. pkt., til en anden udbyder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at andre skoler, institutioner og virksomheder, der har fået en godkendelse til at udbyde en uddannelses grundforløb eller hovedforløb efter § 18, stk. 3, 1. pkt., vil skulle udbyde den pågældende uddannelse. En godkendelse vil således skulle anvendes af skolen, institutionen eller virksomheden selv. Det betyder, at det som hidtil ikke vil være muligt at udlægge undervisning til en anden gennem udlægningsaftaler.

Det vil stadig være muligt for skolen, institutionen eller virksomheden at ændre den stedlige placering til en anden afdeling på skolen, institutionen eller virksomheden ved overholdelse af retningslinjerne for ændret stedlig placering.

Det forslåede skal sikre, at det klart fremgår af loven, at en godkendelse efter § 18, stk. 3, ikke kan udlægges til andre. Dette gælder som hidtil, også selvom der måtte foreligge særlige forhold, jf. modsætningsvis lovforslagets § 1, nr. 9, og den foreslåede § 18, stk. 1, 3. pkt.

En anden skole, institution og virksomhed, der ikke er godkendt til at udbyde et konkret grundforløb eller hovedforløb, vil på sædvanligvis som hidtil kunne ansøge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om godkendelse til at udbyde denne uddannelse. Herved er der fortsat mulighed for at tilpasse udbudslandskabet til ændrede behov blandt ansøgere samt til ændret efterspørgsel efter elever og lærlinge og færdiguddannede.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 18, stk. 4, 1. pkt., at en afgørelse om godkendelse efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen.

Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes efter § 18, stk. 4, 2. pkt., hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

En sådan tilbagekaldelse foretages administrativt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på ministerens vegne. Der har kun helt undtagelsesvist været behov for at anvende hjemlen.

Erhvervsuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser om, at godkendelser til at udbyde en uddannelse bortfalder eller tilbagekaldes, hvis institutionen ikke har haft aktivitet på den pågældende uddannelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forslås, i § 18, stk. 4 , at indsætte som3. pkt., at en godkendelse, der ikke har været med aktivitet i 3 år, tilbagekaldes medmindre institutionen godtgør, at der foreligger særlige forhold.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en godkendelse, som ikke har været med aktivitet i 3 år, vil blive tilbagekaldt. Med aktivitet menes der, at skolen ikke har indberettet årselever og fået udbetalt taxametertilskud. Godkendelser vil med det foreslåede blive tilbagekaldt ved en meddelelse til skolen om, at de er frataget deres godkendelse til at udbyde uddannelsen. Dette skal være med til at sikre, at den eller de godkendelser, der er givet til en institution i medfør af § 18, stk. 1 eller stk. 3, rent faktisk også bliver anvendt til at udbyde det eller de godkendte grundforløb og hovedforløb på uddannelsesinstitutionen.

Det forslåede skal bidrage til, at understøtte stærkere sociale og faglige miljøer ved, at institutioner med et for spinkelt elevgrundlag i dækningsområdet ophører med at kunne udbyde uddannelsen.

Det forslåede vil give et bedre overblik over udbuddet af uddannelser, der reelt er aktive.

Det foreslås, at en institution vil kunne ansøge om at beholde en godkendelse, selvom institutionen ikke har udbudt uddannelsen i 3 år, hvis institutionen godtgør, at der foreligger særlige forhold. Dette skal være med til at sikre, at en godkendelse ikke tilbagekaldes utilsigtet.

Særlige forhold vil eksempelvis kunne være, at institutionen har aktivitet på nært beslægtede uddannelser, og at uddannelsen uden aktivitet derfor hurtigt kan startes op igen. Institutionen kan også være eneudbyder af en uddannelse, som af den årsag ønskes opretholdt på trods af, at der i en periode ikke er aktivitet på uddannelsen.

Særlige forhold vil eksempelvis også kunne være, at en institution konkret er i færd med at skulle opstarte udbud af en uddannelse, men på grund af ganske særlige uforudsete forhold, konkrete udfordringer eller lignende ikke vil kunne nå det, inden udløbet af de 3 år med inaktivitet. Der vil skulle være udsigt til, at udbuddet vil kunne starte op inden for en forholdsvis begrænset tidshorisont. Hvis det trækker yderligere ud, vil institutionen skulle ansøge om en udbudsgodkendelse på ny, hvor der vil blive foretaget en helt sædvanlig vurdering af udbuddet af uddannelsen og behovet herfor, efter den almindelige godkendelsesprocedure.

En ansøgning om at beholde en godkendelse vil skulle indgives til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inden udløbet af de 3 år med inaktivitet. Styrelsen vil skulle foretage en vurdering af, om institutionen har godtgjort, at der foreligger særlige forhold, der gør, at der vil kunne ses bort bestemmelsen om, at godkendelsen tilbagekaldes efter 3 år uden aktivitet.

Det er hensigten, at der vil blive anlagt en restriktiv vurdering af, om en institution har godtgjort, at der foreligger særlige forhold. Det er således ikke hensigten, at bestemmelsen skal have en bred anvendelse, da det altovervejende udgangspunkt er, at en godkendelse vil blive tilbagekaldt efter 3 år uden aktivitet.

Til nr. 12

Det fremgår af § 18, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren efter ansøgning godkender, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde grund- og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Børne- og undervisningsministeren kan i medfør af § 18, stk. 3, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb.

Det fremgår af § 18, stk. 4, 1. pkt., at en afgørelse om godkendelse efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen.

Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes efter § 18, stk. 4, 2. pkt., hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

En sådan tilbagekaldelse foretages administrativt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på ministerens vegne. Der har kun helt undtagelsesvist været behov for at anvende hjemlen.

Der er ikke udover disse tilfælde i erhvervsuddannelsesloven hjemmel til, at ministeren kan tilbagekalde godkendelser for en eller flere uddannelser.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 18 at indsætte somstk. 5, at børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser inden for en eller flere uddannelser.

Den forslåede ændring vil medføre, at børne- og undervisningsministeren vil kunne tilbagekalde en række af eller alle godkendelser til at udbyde grund- eller hovedforløb.

Det er hensigten, at tilbagekaldelse efter bestemmelsen alene vil blive anvendt i særlige situationer.

En tilbagekaldelse efter det foreslåede vil eksempelvis kunne ske med det formål at afholde en udbudsrunde over alle grund- og hovedforløb, såvel som for at udbyde grundforløb eller hovedforløb på konkret udvalgte uddannelser.

Tilbagekaldelse vil eksempelvis kunne ske, hvis udbudslandskabet har ændret sig, og det er vurderet, at der er behov for en anden fordeling af hovedforløb på en eller flere uddannelser.

Tilbagekaldelse vil desuden kunne ske, hvis der gennemføres ændringer i erhvervsuddannelsernes struktur, eksempelvis som del af en reform, som betyder, at det ikke er muligt at overføre de hidtidige udbudsgodkendelser til nye udbudsgodkendelser.

Det seneste eksempel er reformen af erhvervsuddannelserne i 2015, hvor 12 faglige fællesindgange blev afløst af et grundforløb 1, som er fælles for alle erhvervsuddannelser, underopdelt i fire hovedområder, og et grundforløb 2, som er særligt for den enkelte uddannelse. Dengang var der brug for en lovhjemmel i overgangsbestemmelserne. Med det foreslåede sikres der generel hjemmel til tilbagekaldelse i sådanne situationer.

Med det foreslåede vil der i sådanne og lignende situationer kunne ske tilbagekaldelse eksempelvis med henblik på ny udbud af en række eller alle godkendelser.

Tilbagekaldelse vil også kunne ske, hvis der sker ændringer på arbejdsmarkedet, der måtte medføre et behov for at samle eller udbyde grund- og hovedforløb på visse uddannelser på flere institutioner.

Der vil eksempelvis kunne opstå behov for at tilbagekalde alle godkendelser inden for en uddannelse, hvis der er en ubalance mellem antallet af godkendte udbydere og elevgrundlaget. Ubalancen kan eksempelvis være opstået ved, at behovet for færdiguddannede på arbejdsmarkedet har været faldende gennem en periode, eller ved at antallet af elever, som søger uddannelsen, ikke giver tilstrækkeligt grundlag for et økonomisk forsvarligt udbud og opretholdelse af et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø.

Desuden vil der kunne opstå behov for tilbagekaldelser efter den foreslåede bestemmelse, hvis der politisk indgås aftaler om, at tilbagekalde en række eller alle godkendelser på en eller flere uddannelser.

Det er ikke hensigten med ændringen, at der indføres en praksis med regelmæssige udbudsrunder inden for erhvervsuddannelserne.

Det er forventningen, at bestemmelsen vil blive anvendt til at tilbagekalde godkendelser på hovedforløb på udvalgte uddannelser, hvor elevgrundlaget vurderes at være lavt i forhold til antallet af udbudssteder. Tilbagekaldelsen vil således eksempelvis kunne ske med det formål at understøtte stærke faglige og sociale miljøer på udvalgte erhvervsuddannelsers hovedforløb ved at samle hovedforløbene på færre skoler gennem en afgrænset udbudsrunde efter stk. 1. En sådan tilbagekaldelse forventes at ske i forbindelse med udmøntning af den politiske aftale med henblik på at etablere et nyt udbudslandskab for hovedforløb på udvalgte uddannelser.

Hvis der på et senere tidspunkt måtte opstå den helt særlige situation, at der er behov for at tilbagekalde godkendelser med det formål at samle konkrete grundforløb eller sikre en anden geografisk placering af disse, vil den forslåede bestemmelse tillige kunne anvendes til dette. En afgørelse om at tilbagekalde en række eller alle grundforløb og udbyde disse ved ny udbudsrunde vil blandt andet skulle ske under hensyntagen til, at elever som udgangspunkt vil kunne begynde på en erhvervsuddannelse inden for forholdsvis nær geografisk afstand til deres bopæl.

Hvis en institutions godkendelse til at udbyde et hovedforløb måtte blive tilbagekaldt, vil en eventuel godkendelse som oplæringscenter samtidig skulle bortfalde for det pågældende hovedforløb. Dette forfølger af, at det efter § 66 b, stk. 1, er en forudsætning for at være godkendt som skoleoplæringscenter for en uddannelse, at skolen udbyder den enkelte uddannelses hovedforløb.

Det vil som hidtil tillige være muligt efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, at tilbagekalde en afgørelse om godkendelse af en konkret institution, skole eller virksomhed efter § 18, stk. 4, 1. pkt., hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen, uden at der nødvendigvis er planer om at udbyde den konkrete uddannelse på ny.

Der ændres ikke på børne- og undervisningsministerens mulighed for efter § 18, stk. 4, 2. pkt., at tilbagekalde en godkendelse, hvis institutionen, skolen eller virksomheden ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- og undervisningsmæssige forhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 29 a, stk. 1, at elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om 1) hjælpemidler og instruktion i brug heraf, 2) personlig assistance og sekretærhjælp, 3) støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, 3) særligt udformede undervisningsmaterialer, 4) tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 29 a, stk. 2, kan elever og lærlinge, der får støtte efter stk. 1, medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og oplæringen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 29 a, stk. 2, som 2. pkt., således at det fremgår, at skolen har ansvaret for at sikre, at elever og lærlinge med behov for støtte, jf. stk. 1, modtager støtten under alle dele af uddannelsen.

Det foreslåede vil indebære, at skolens ansvar for at sikre, at elever med behov for støtte modtager støtten under alle dele af uddannelsen, herunder også i oplæringsperioden, bliver kodificeret.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at elever og lærlinge, der modtager støtte, allerede har mulighed for at medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og oplæringen.

Med forslaget vil det således blive tydeliggjort, at det er skolernes ansvar at sikre, at elever med behov for støtte i form af f.eks. hjælpemidler eller støttetimer m.v. modtager støtten under alle dele af uddannelsen, dvs. såvel i skoleundervisningen som i oplæringsperioden.

Det foreslåede skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede i § 30, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, om at skolen skal tilbyde elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, jf. § 29 a, at formidle en samtale om elevernes og lærlingenes støttebehov med oplæringsvirksomheden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., at for at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse yder skolen eleverne og lærlingene vejledning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne og lærlingene og formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 2, 1. pkt., skal skolen samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 30, stk. 3, hvorefter skolen skal tilbyde elever, der har modtaget tilbud om støtte efter § 29 a, at formidle en samtale om elevernes og lærlingenes støttebehov med oplæringsvirksomheden.

Det foreslåede vil indebære, at skolerne vil skulle tilbyde elever at facilitere en samtale om deres støttebehov med oplæringsvirksomheden.

Samtalen vil som udgangspunkt skulle gennemføres i forbindelse med opstarten i oplæringsvirksomheden. Pligten for skolerne til at tilbyde elever, der har modtaget tilbud om støtte efter § 29 a, at formidle en samtale om elevernes og lærlingenes støttebehov med oplæringsvirksomheden vil gælde hele elevernes uddannelsesperiode. Det vil sige, at samtalen også vil kunne finde sted på andre tidspunkter end ved opstart i oplæringsvirksomheden.

Skolerne har allerede en pligt til at yde vejledning og stille kontaktpersoner til rådighed for elever og lærlinge samt formidle social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor, jf. erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 1 og 2.

Det foreslåede vil således betyde, at pligten til at yde vejledning og stille kontaktpersoner til rådighed, jf. § 30, stk. 1 og 2, bliver udvidet til også at omfatte formidling af en samtale om elevernes støttebehov med oplæringsvirksomheden.

Den foreslåede ordning vil skulle bidrage til at fastholde elever og lærlinge i uddannelse. Skolen vil som i dag skulle samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede i § 29 a, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13, om at skolen har ansvaret for at sikre, at elever og lærlinge med behov for støtte, jf. stk. 1, modtager støtten under alle dele af uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Hverken i erhvervsuddannelsesloven eller i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse stilles der krav til erhvervsskolerne om, at de skal have en strategi for eller politik til bekæmpelse og håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Det foreslås, at der indsættes en § 30 b i erhvervsuddannelsesloven, hvorefter skolen fastsætter en strategi for eller politik til bekæmpelse og håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Med det foreslåede vil der blive indført en pligt for erhvervsskolerne til at udarbejde en strategi for eller politik til bekæmpelse og håndtering af forhold, der medfører forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Dette vil således medføre, at det vil blive et krav, at skolerne vil skulle sætte fokus på forebyggelse, og at skolerne vil skulle have en klar ansvars- og opgavefordeling på skolen til håndtering af konkrete oplevelser. En erhvervsskole vil skulle sikre, at skolen vil kunne yde hjælp til håndtering af elevers og lærlinges oplevelser både i og uden for skolen, herunder i oplæringsvirksomhederne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers opgaver er fastsat i § 35 i erhvervsuddannelsesloven.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, rådgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser børne- og undervisningsministeren på overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område. Rådet afgiver i den forbindelse bl.a. indstilling til børne- og undervisningsministeren om reglerne på erhvervsuddannelsesområdet.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, afgiver rådet på erhvervsuddannelsesområdet indstilling til børne- og undervisningsministeren om: Regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. § 17, stk. 3.

Det foreslås, at der i § 35, stk. 1, nr. 8 , efter »§ 17, stk. 3« indsættes », og om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb, jf. § 17 a, stk. 3«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere vil få til opgave at afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om regler om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indførelse af fleksible erhvervsuddannelsesforløb, herunder de foreslåede bestemmelser om varighed og oprettelse af selvstændige hold i erhvervsuddannelseslovens § 17 a, stk. 1 og stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 8, om fleksible erhvervsuddannelsesforløb – eudfleks, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, nr. 16, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau rådgiver børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og undervisningsministeren om: Regler om behandling af godkendelses- og tilbagekaldelsessager og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder, jf. § 46.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 35, stk. 1, nr. 16, at »og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder« udgår.

Det foreslåede vil betyde, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fremover ikke vil skulle afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder.

Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede i § 46, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19.

Som konsekvens af forslaget vil de faglige udvalg kunne målrette de frigjorte ressourcer mod øget kvalitet i uddannelserne, f.eks. gennem opsøgende arbejde over for virksomhederne i forhold til tilvejebringelse af lærepladser, godkendelse af, tilsyn med og eventuelt fratagelse af godkendelse af oplæringsvirksomheder, jf. erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, nr. 16, § 38, stk. 7, nr. 2, § 42 og § 46.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 5, det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. Det faglige udvalg skal mindst hvert tredje år indsende en redegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet herom. Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 38, stk. 5, 2. og3. pkt.

Det foreslåede vil indebære, at de faglige udvalg fremover ikke vil skulle indsende en redegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet om den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og eventuelle initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.

Det foreslåede vil ikke ændre på, at børne- og undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og kan nedlægge uddannelser, og at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom, jf. erhvervsuddannelseslovens § 1, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 46, stk. 5, at de faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet og skal over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale. Redegørelsen fremsendes til Børne- og Undervisningsministeriet til orientering. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 46, stk. 5, 1. pkt., at »og skal over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale« udgår, og at 2. pkt. ophæves.

Det foreslåede vil betyde, at de faglige udvalg fremover ikke vil skulle redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale.

Det foreslåede vil endvidere betyde, at de faglige udvalg heller ikke længere vil skulle fremsende redegørelsen til Børne- og Undervisningsministeriet til orientering.

Som konsekvens af forslaget vil de faglige udvalg kunne målrette de frigjorte ressourcer mod øget kvalitet i uddannelserne, f.eks. gennem opsøgende arbejde over for virksomhederne i forhold til tilvejebringelse af lærepladser, godkendelse af, tilsyn med og eventuelt fratagelse af godkendelse af oplæringsvirksomheder, jf. erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, nr. 16, § 38, stk. 7, nr. 2, § 42 og § 46.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Elevers og lærlinges oplæring i virksomheder er omfattet af en uddannelsesaftale, som er indgået mellem eleven eller lærlingen og oplæringsvirksomheden. Det følger af § 60, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at en uddannelsesaftale ikke kan ikke opsiges af aftalens parter.

Selvom uddannelsesaftaler som udgangspunkt er uopsigelige, kan der være tilfælde, hvor det er nødvendigt at hæve aftalen.

Det fremgår af § 61, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at hvis en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt misligholder sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen. Endvidere kan ophævelse ske, hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, jf. § 61, stk. 2.

Det følger af § 66 a, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven, at en elev eller lærling, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, skal tilbydes skoleoplæring, hvis eleven eller lærlingen i øvrigt opfylder kriterierne om at være egnet og lærepladssøgende. Tilsvarende gælder for adgang til skoleundervisning, hvis uddannelsen ikke udbydes med skoleoplæring, jf. § 66 e, stk. 2.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, 1. pkt., skal ophævelse af en uddannelsesaftale ske inden for 1 måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen. Det betyder, at ophævelsen som udgangspunkt vil blive anset for uberettiget, hvis ophævelsen sker efter fristens udløb. Det følger dog af erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, 2. pkt., at i sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen efter § 61, stk. 1, kan der ses bort fra fristen i 1. pkt.

Tvistighedsnævnet tager konkret stilling til, hvorvidt der foreligger en væsentlig misligholdelse efter § 61, stk. 1, der kan begrunde, at uddannelsesaftalen berettiget kan hæves af enten eleven eller læringen på den ene side eller oplæringsvirksomheden på den anden side, jf. § 65, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven.

Det følger eksempelvis af Tvistighedsnævnets praksis, at seksuel chikane, som defineret i ligebehandlingsloven, som udgangspunkt er en væsentlig misligholdelse, der kan begrunde ophævelse af en uddannelsesaftale. Der vil dog være tale om en konkret vurdering i den enkelte sag. Hæves uddannelsesaftalen på baggrund af påstand om seksuel chikane, vurderes uddannelsesaftalen således at være mistet uforskyldt. Dette har tillige betydning for elevens eller lærlingens mulighed for at komme i skoleoplæring efter § 66 a eller i skoleundervisning efter § 66 e.

Tvistighedsnævnet tager konkret stilling til, hvorvidt der kan ses bort fra fristen på 1 måned i sager om seksuel chikane.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 61, stk. 3, 2. pkt., at indsætte, at i sager om forskelsbehandling, chikane eller andre typer krænkelser, hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen efter stk. 1, kan der ses bort fra fristen i 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det tydeliggøres, hvornår der vil kunne ses bort fra fristen på 1 måned. Det vil således ikke alene omfatte sager om seksuel chikane, men også sager om forskelsbehandling, andre former for chikane end seksuel chikane samt andre typer af krænkelser.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå direkte af bestemmelsen, at Tvistighedsnævnet således efter en konkret vurdering vil kunne fravige fristen på 1 måned i sager om forskelsbehandling, andre former for chikane end seksuel chikane og andre typer af krænkelser.

Ændringen har alene til formål at sidestille forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser med sager om seksuel chikane, og at understrege, at der kan være særlige hensyn at tage også i denne type af sager. Der er ikke tilsigtet ændringer i Tvistighedsnævnets bedømmelse af fristen i andre sagstyper.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at en sag om ophævelse af en uddannelsesaftale i sager om forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser i lighed med sager om seksuel chikane ikke vil kunne føre til, at Tvistighedsnævnet alene med den begrundelse, at fristen for ophævelse på 1 måned er overskredet, kan anse ophævelsen for uberettiget. Tvistighedsnævnet vil derimod konkret skulle foretage en vurdering af, om der bør ses bort fra fristen for ophævelse i den konkrete sag.

Begreberne forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser skal forstås i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven, arbejdsmiljølovgivningen og anden relevant lovgivning. Med det forslåede er det ikke hensigten at indføre nye begreber eller en anderledes tilgang eller fortolkning af de begreber, der følger af ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, arbejdsmiljølovgivningen mv. Tvistighedsnævnet vil således som hidtil i relevant omfang skulle foretage en vurdering og basere deres afgørelser på dette lovgrundlag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Ifølge § 66 a, stk. 2, skal skoleoplæring tilbydes egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør.

Det er efter § 48, stk. 1, en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven eller lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, og at aftalen omfatter alle oplærings- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. Det fremgår af § 48, stk. 1, 3. pkt., at der én gang mellem samme elev eller lærling og samme virksomhed, kan indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 66 a, stk. 2, 1. pkt., at indsætte, at skoleoplæring også skal tilbydes elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet eller afsluttet en aftale om lønnet beskæftige i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Efter det foreslåede vil bestemmelsen også omfatte egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt mister en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet, og elever og lærlinge, der kommer hjem efter udløb af en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet.

Elever og lærlinge, der omfattes af det foreslåede, vil i alle tilfælde være elever og lærlinge, der ved udrejsen allerede var optaget på en erhvervsuddannelse, og i øvrig opfylder de øvrige betingelser for uddannelsen, herunder hvor langt eleven eller lærlingen er nået på uddannelsen.

Det foreslåede vil medføre, at når en elev eller lærling kommer hjem fra udlandet efter afslutning af perioden med lønnet beskæftigelse i udlandet uden at have en uddannelsesaftale med en oplæringsvirksomhed i Danmark, vil skolen skulle foretage en vurdering af, om den lønnede beskæftigelse i udlandet har været af en passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Efter det forslåede vil skolen, hvis en elev eller lærling kommer hjem fra udlandet, fordi eleven eller lærlingen har mistet sin aftale om lønnet beskæftigelse inden aftaleperiodens udløb, skulle foretage en vurdering af, om den lønnede beskæftigelse i udlandet ville have været af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen, hvis eleven eller lærlingen ikke havde mistet sin ansættelse i udlandet. Skolen vil desuden, som det også er tilfældet i dag efter § 66 a, stk. 2, skulle foretage en vurdering af, hvorvidt eleven eller lærlingen uforskyldt har mistet aftalen om lønnet beskæftigelse i udlandet.

Skolen vil, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og den foreslåede § 5 c, stk. 2, 3. pkt., allerede inden eleven eller lærlingen tager lønnet beskæftigelse i udlandet kunne have vurderet, om den lønnede beskæftigelse var af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det foreslåede vil desuden medføre, at hvis skolen efter en konkret individuel vurdering finder, at ovennævnte betingelser er opfyldt, vil skolen skulle optage eleven eller lærlingen til skoleoplæring.

Der er med det foreslåede ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i anvendelsen eller administrationen af bestemmelsen i øvrigt.

Det foreslåede skal sikre, at elever, der gør brug af oplæring i udlandet, får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse, når de vender hjem, hvilket samtidig skal bidrage til, at flere elever og lærlinge tager en del af deres erhvervsuddannelse i udlandet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Ifølge § 66 a, stk. 2, skal skoleoplæring desuden tilbydes egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør.

Skolen og eleven eller lærlingen skal desuden under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. § 66 i, stk. 1, ligesom eleven eller lærlingen øvrigt skal opfylde betingelserne for optagelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 66 a, stk. 2, 2. pkt . at indsætte »eller efter ophør af aftalen om lønnet beskæftigelse i udlandet«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en elev eller lærling vil skulle optages i skoleoplæring snarest muligt efter ophør af aftalen om lønnet beskæftigelse i udlandet, det vil sige, når aftalen med den udenlandske virksomhed er ophørt. Ophøret vil kunne skyldes, at perioden for aftalen er udløbet, eller at eleven eller lærlingen uforskyldt har mistet sin ansættelse om lønnet beskæftigelse i udlandet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og den foreslåede ændring af § 66 a, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede ændring skal ses i lyset af lovforslagets § 1, nr. 20 og den foreslåede ændring af § 66 a, stk. 2, 1. pkt., hvorefter skolen skal tilbyde skoleoplæring til egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet eller afsluttet en aftale om lønnet beskæftige i udlandet, hvis skolen vurderer, at ansættelsesaftalen ville kunne have været eller var af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Efter det foreslåede vil bestemmelsen også komme til at omfatte de situationer, hvor ansættelsesaftalen med den udenlandske virksomhed om lønnet beskæftigelse i udlandet er ophørt. Skolen vil herefter skulle optage eleven eller lærlingen snarest muligt, ligesom det er tilfældet for elever og lærlinge, hvis uddannelsesaftale er ophørt. Med det foreslåede vil elever og lærlinge, hvis ansættelsesaftale om lønnet beskæftigelse i udlandet er ophørt, således blive ligestillet med elever og lærlinge, hvis uddannelsesaftale er ophørt.

Der er med det foreslåede ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i anvendelsen eller administrationen af bestemmelsen i øvrigt.

Det foreslåede skal sikre, at elever, der gør brug af oplæring i udlandet, får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse, når de vender hjem, hvilket samtidig skal bidrage til, at flere elever og lærlinge tager en del af deres erhvervsuddannelse i udlandet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det fremgår af § 66 a, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at skoleoplæring skal tilbydes egnede lærepladssøgende elever, som umiddelbart efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, ikke har eller har haft en uddannelsesaftale.

Skoleoplæring skal desuden efter § 66 a, stk. 2, tilbydes egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse.

Af § 66 a, stk. 2, 3. pkt. følger, at hvis en tvistighed er indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutningen på tvistigheden, jf. dog stk. 5.

Efter § 66 a, stk. 5, finder stk. 2, 3. pkt. ikke anvendelse i tvister om seksuel chikane, når tvisten er indbragt for Tvistighedsnævnet. Tilsvarende gælder i tilfælde af, at Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene, medmindre eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i tvisten om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet.

Det betyder, at en elev eller lærling, der indbringer en tvist om seksuel chikane for Tvistighedsnævnet, ikke skal afbryde sit uddannelsesforløb, mens eleven eller lærlingen venter på, at sagen bliver afgjort i Tvistighedsnævnet. Eleven eller lærlingen har mulighed for at fortsætte sin uddannelse i skoleoplæring.

I andre typer af tvister, der indbringes for Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring før, der er truffet afgørelse eller indgået forlig.

I medfør af § 66 e, stk. 1, kan elever og lærlinge, der er optaget til skoleoplæring, gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Det fremgår af § 66 e, stk. 2, 1. pkt., at elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale. Det fremgår af § 66 e, stk. 2, 3. pkt., at § 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for disse elever og lærlinge.

Det følger af § 66 i, at skolen og eleven eller lærlingen under hele forløbet skal søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås to steder i § 66 a, stk. 5, at indsætte forskelsbehandling, chikane eller andre typer krænkelser.

Med det foreslåede vil elever og lærlinge, der har indbragt en tvist om forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser for Tvistighedsnævnet, blive stillet på samme måde, som elever og lærlinge, der har indbragt en tvist om seksuel chikane for Tvistighedsnævnet.

Ændringen vil indebære, at en elev eller lærling, der har en verserende sag ved Tvistighedsnævnet om forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser, og som af den årsag ikke længere er i et uddannelsesforløb, vil kunne optages til skoleoplæring. Muligheden for at kunne blive optaget i skoleoplæring vil skulle finde anvendelse, når der er indgivet et klageskrift til Tvistighedsnævnet. Muligheden vil derimod ikke skulle finde anvendelse, mens sagen behandles i et fagligt udvalg med henblik på eventuelt forlig, jf. § 66 a, stk. 2, 3. pkt.

Optagelse til skoleoplæring vil som hidtil forudsætte, at eleven eller lærlingen i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse. Eleven eller lærlingen vil blandt andet være forpligtet til at søge at fremskaffe en ny uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. § 66 i, i erhvervsuddannelsesloven.

Hvorvidt forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser, som defineret i ligebehandlingsloven henholdsvis forskelsbehandlingsloven eller som er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, udgør en væsentlig misligholdelse, der kan begrunde ophævelse af en uddannelsesaftale, vil som hidtil skulle bero på en konkret vurdering i den enkelte sag.

Med det forslåede er det ikke hensigten at indføre nye begreber eller en anderledes tilgang eller fortolkning af de begreber, der følger af ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, arbejdsmiljølovgivningen mv. Tvistighedsnævnet vil således som hidtil i relevant omfang skulle foretage en vurdering og basere deres afgørelser på dette lovgrundlag.

Hvis eleven eller lærlingen ikke får medhold i Tvistighedsnævnet, og dermed ikke får medhold i, at ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget, vil eleven eller lærlingen ikke kunne fortsætte i skoleoplæring eller i skoledelen, hvis uddannelsen ikke udbydes med skoleoplæring.

Elever og lærlinge vil i sager om forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser, i lighed med sager om seksuel chikane, med den foreslåede ændring få mulighed for at kunne fortsætte i skoleoplæring, hvis Tvistighedsnævnets afgørelse bliver indbragt for domstolene. Muligheden for at fortsætte i skoleoplæring under domstolsbehandlingen vil dog kun gælde, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i Tvistighedsnævnet. Eleven eller lærlingen vil kunne indgå en ny uddannelsesaftale.

Med den eksisterende henvisning i § 66 e, stk. 2, 3. pkt., til § 66 a, stk. 5, vil elever og lærlinge, inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring, efter den foreslåede ændring af § 66 a, stk. 5, kunne gennemføre skoleperioder i hovedforløbet efter § 66 e, hvis de uforskyldt mister en uddannelsesaftale, og der er tale om tvister om forskelsbehandling, chikane eller andre typer krænkelser, som er indbragt for Tvistighedsnævnet eller for domstolene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det fremgår af § 66 b, at skoleoplæring udbydes i skoleoplæringscentre af skoler, som udbyder den enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb. Det er børne- og undervisningsministeren, der efter ansøgning fra skoler og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser godkender, hvilke skoler der må varetage opgaver som skoleoplæringscenter inden for de enkelte uddannelser. Ministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte nærmere regler om skoleoplæringscentrenes organisation og opgaver samt om betingelser for godkendelse af skoleoplæringscentre.

Efter § 66 b, stk. 3, fastsætter børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra rådet, hvilke uddannelser der udbydes med skoleoplæring. Institutioner, der er godkendt til at udbyde hovedforløb på en erhvervsuddannelse, kan således tillige ansøge om at blive godkendt til at være skoleoplæringscenter.

En godkendelse efter § 66 b, stk. 1, til at varetage opgaven som skoleoplæringscenter for en specifik uddannelse medfører forskellige krav og pligter. De godkendte udbydere skal blandt andet tilvejebringe et geografisk dækkende udbud af skoleoplæring og opfylde en række krav til oplæringens indhold, tilrettelæggelse, lærepladsopsøgende og -formidlende arbejde, administration samt samarbejde med andre udbydende institutioner og institutioner, som udbyder grundforløbet eller hovedforløbet, som ikke har en godkendelse til at være skoleoplæringscenter Det vil typisk være udbydere af grund- og hovedforløb, som ikke har et skoleoplæringscenter, der tager initiativ til samarbejdet ved at indgå en samarbejdsaftale.

Der har i en lang årrække været en praksis for, at en institution, der har fået en godkendelse til at varetage opgaven som skoleoplæringscenter, kan indgå en udlægningsaftale med en anden institution, som ikke har godkendelsen. På baggrund af udlægningsaftalen varetager den ikke-godkendte institution opgaven på vegne af den institution, der har godkendelsen. Den godkendte institution har ansvaret for driften og for at føre opsyn og tilsyn.

Formålet med udlægning er at bidrage til et uddannelseslandskab, hvor der kan sikres en fleksibel og bedre uddannelsesdækning, hvis der lokalt opstår et udækket uddannelsesbehov.

Det fremgår ikke af erhvervsuddannelsesloven, om en skole, der er godkendt til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter, inden for en uddannelse, kan udlægge skoleoplæringscenteropgaver til en anden skole, som er godkendt til at udbyde den givne uddannelses hoveforløb, men som ikke er godkendt til at være skoleoplæringscenter.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 66 b, stk. 1, at indsætte, at en skole ikke kan udlægge opgaver som skoleoplæringscenter, som skolen er godkendt til at udbyde, til en anden skole, medmindre den godkendte skole godtgør, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en skole, der ikke selv kan godkendes til at udbyde opgaver som skoleoplæringscenter, tidsbegrænset bør varetage opgaver som skoleoplæringscenter.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en institution, der har fået en godkendelse til at varetage opgaven som skoleoplæringscenter efter § 66 b, stk. 1, 2. pkt., vil skulle varetage opgaven som skoleoplæringscenter. En godkendelse vil således som altovervejende udgangspunkt skulle anvendes af institutionen selv. Det betyder, at det ikke længere vil være muligt at udlægge opgaver til en anden institution gennem udlægningsaftaler, medmindre institutionen godtgør, at der foreligger særlige forhold. Det vil stadig være muligt for institutionen at ændre den stedlige placering af skoleoplæringscenteret til en anden afdeling på skolen ved overholdelse af retningslinjerne for ændret stedlig placering.

For at sikre fleksibilitet og mulighed for at tage hensyn til blandt andet lokale forhold, foreslås det, at det i særlige situationer vil blive muligt for en skole, der er godkendt til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter efter § 66 b, stk. 1, at få godkendt en kortere tidsbegrænset udlægningsaftale. Det vil, som tilfældet er i dag, blive Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der på vegne af ministeren godkender, at en skole i særlige tilfælde vil kunne indgå en aftale om en udlægning.

Efter det foreslåede vil en vurdering af, om der foreligger særlige forhold, der gør, at en godkendt skole kan udlægge opgaver som skoleoplæringscenter, bero på, om der er opstået et behov for at give tilbud til elever eller lærlinge om optagelse på et skoleoplæringscenter. Det vil eksempelvis kunne være som følge af en pludselig negativ erhvervsudvikling i et lokalområde, og deraf mangel på lærepladser. Desuden vil skoler, som ønsker at udlægge opgaver som skoleoplæringscenter, som hidtil skulle høre andre udbydere, som vil kunne blive påvirket af en udlægning. Indsigelser fra andre udbydende skoler skal være databaserede og vil indgå i grundlaget for Styrelsen for Undervisning og Kvalitets afgørelse.

Den skole, som undervisningen ønskes udlagt til, vil skulle være godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det vil som noget nyt være en betingelse, at der ikke vil være grundlag for at godkende denne skole til selvstændigt at varetage opgaver som skoleoplæringscenter. Det vil eksempelvis kunne være skoler uden et fagligt miljø, som på det aktuelle tidspunkt kan løfte varetagelsen af opgaver som oplæringscenter.

I modsat fald vil den pågældende skole selv skulle søge om at blive godkendt til at udbyde hovedforløb for den pågældende uddannelse efter § 18, stk. 1, og at blive godkendt som skoleoplæringscenter efter § 66 b, stk. 1.

For at sikre, at skoleoplæring i vides mulige omfang udbydes af den skole, der er godkendt til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter, vil en aftale om udlægning alene kunne ske for en på forhånd fastsat periode, som afspejler behovet. Det forudsættes med det foreslåede, at skolen i forbindelse med en ansøgning om godkendelse af en udlægningsaftale samtidig godtgør, hvor længe, der måtte være behov for at udlægge opgaver som skoleoplæringscenter til en anden skole.

Det er vurderingen, at det er nødvendigt at fastsætte direkte i loven, at en skole ikke kan udlægge opgavers som skoleoplæringscenter til en anden skole, og at det kun er hvis der foreligger særlige forhold, at det alligevel vil kunne ske. Dette for at ændre på den mangeårige praksis og for at sikre gennemsigtighed.

I medfør af lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det, at elever og lærlinge kan fortsætte deres skoleoplæring på en ikke-godkendt institution, der ved lovens ikrafttræden har indgået en udlægningsaftalen om at varetage opgaver som skoleoplæringscenter.

Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det vil også stadig være et krav, at skoleoplæringscentret samarbejder med andre skoleoplæringscentre samt med institutioner, som er godkendt til grundforløb eller hovedforløb, som ikke har et skoleoplæringscenter.

Det foreslåede skal således være med til at sikre, at skoleoplæringscentre holdes samlet, og at opgaverne ikke spredes ud på flere forskellige skoler. Det forslåede skal hermed bidrage til at understøtte stærkere sociale og faglige miljøer ved, at skoleoplæring tilbydes på det uddannelsessted, som har fået godkendelsen. Samtidig vil dette bidrage til at sikre et mere korrekt overblik over udbudslandskabet, herunder den geografiske fordeling og en mere gennemsigtig styring af skoleoplæringscentrene.

En institution, der ikke er godkendt til at være skoleoplæringscenter, vil på sædvanligvis som hidtil kunne ansøge Børne- og Undervisningsministeriet om godkendelse til at blive oplæringscenter.

Til nr. 25

Det fremgår af § 66 e, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at elever og lærlinge, der er optaget til skoleoplæring, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Efter § 66 e, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring i henhold til § 66 b, stk. 3. Den skole, som eleven eller læringen er tilmeldt, jf. § 66 b, stk. 4, optager eleven eller lærlingen efter ansøgning.

Skolen og eleven eller lærlingen skal desuden under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. § 66 i, stk. 1, ligesom eleven eller lærlingen øvrigt skal opfylde betingelserne for optagelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 66 e, stk. 2, 1. pkt. , at indsætte »eller en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet«.

Det foreslåede vil medføre, at også elever og lærlinge, der er optaget til skoleoplæring efter den foreslåede ændring af § 66 a, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 20, efter uforskyldt at have mistet en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring, vil kunne gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale. Dermed vil disse elever blive sidestillet med elever og lærlinge, der mister en uddannelsesaftale.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20, og den foreslåede ændring af § 66 a, stk. 2, 1. pkt., vil også elever og lærlinge, der uforskyldt mister en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet, på samme måde som elever og lærlinge, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale, kunne gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, selvom eleven eller lærlingen ikke har en uddannelsesaftale, jf. § 66 e, stk. 1.

Der er med det foreslåede ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i anvendelsen eller administrationen af bestemmelsen i øvrigt.

Det foreslåede skal sikre, at elever, der gør brug af oplæring i udlandet, får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse, når de vender hjem, hvilket samtidig skal bidrage til, at flere elever og lærlinge tager en del af deres erhvervsuddannelse i udlandet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 2

Til nr. 1

Det fremgår af undervisningsmiljøloven § 1, stk. 1, at elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

I undervisningsmiljølovens § 1, stk. 1, er det gjort tydeligt, at der ved et godt undervisningsmiljø skal forstås sådanne forhold på uddannelsesstedet, at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er præciseret, at det gode undervisningsmiljø desuden skal fremme deltagernes udbytte af undervisningen ved at øge deltagernes muligheder for udvikling og læring. Et godt undervisningsmiljø er således ikke alene gode og sunde fysiske indretninger, men også det psykiske miljø, f.eks. bekæmpelse af mobning og fremme af god trivsel i det hele taget samt det æstetiske miljø på uddannelsesstedet.

Det er den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, der skal sørge for, at de krav, der er omtalt stk. 1, bliver opfyldt, jf. § 1, stk. 2.

Det fremgår ikke eksplicit af undervisningsmiljøloven, hvad der nærmere skal forstås ved det psykiske miljø, ligesom forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser ikke er nævnt direkte i loven.

Et miljø, der for eksempel er præget af chikane, mobning eller øvrige krænkelser, vil ikke være et godt undervisningsmiljø, hvorfor den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, i samarbejde med elever og de studerende m.fl., vil skulle sørge for at (gen-)oprette et godt psykisk undervisningsmiljø.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i undervisningsmiljølovens § 1, stk. 1, indsættes som3. pkt. , at et godt undervisningsmiljø blandt andet omfatter et undervisningsmiljø fri for forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Det understreges med det foreslåede, at elever, studerende og kursister m.fl. har krav på et undervisningsmiljø uden forhold som eksempelvis forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer af krænkelser. Dette gælder som hidtil og uanset, om der er tale om offentlige eller private uddannelsessteder omfattet af loven.

Det er med det foreslåede ikke hensigten at ændre indholdet i § 1, stk. 1, eller begrænse rækkevidden heraf. Det foreslåede skal ses som en uddybning af det allerede gældende med eksempler på, hvad bestemmelsen blandt andet dækker. Der tilsigtes således alene at tydeliggøre, hvilke forhold, der eksempelvis kan være med til at påvirke det psykiske miljø, herunder elevernes trivsel. Der vil som hidtil være tale om forskellige handlinger fra andre elever, studerende m.fl. samt fra ansatte, ligesom det som hidtil vil være op til uddannelsesstedet løbende at foretage en konkret vurdering.

Ved anvendelse af begreberne forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser forudsættes en terminologi, der er sammenlignelig med, hvad der kendes fra blandt andet arbejdsmiljølovens område, ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven. Efter ligebehandlingsloven foreligger der for eksempel seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Seksuel chikane vil blandt andet kunne dække over uønsket seksuel opmærksomhed, som er det begreb, der blandt andet anvendes i spørgerammen til Danmarks Studieundersøgelse.

Af Arbejdstilsynets hjemmeside fremgår det eksempelvis, at krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane (sexchikane) og andre typer krænkelser fra kollegaer og ledere. [Der er ifølge arbejdsmiljøreglerne tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, der af disse personer opfattes som nedværdigende. Krænkende handlinger kan både være aktive handlinger og at undlade at handle. Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan eksempelvis omfatte tilbageholdelse af nødvendig information, bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab.

Det forudsættes, at begrebernes anvendelse som hidtil i praksis tillempes undervisningsområdet ud fra de hensyn, som følger af forholdenes forskellighed.

De foreslåede betegnelser og begreber skal forstås bredt, som ordene generelt forstås i samfundet, herunder blandt andet på baggrund af Ligebehandlingsnævnets og Tvistighedsnævnets praksis, og vil således kunne udvikle sig over tid.

Det understreges med det foreslåede, at uddannelsesstedernes pligt efter § 1, stk. 2, til at sikre et godt undervisningsmiljø blandt andet omfatter et undervisningsmiljø fri for forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser. Dette gælder for al undervisnings omfattet af loven.

Det foreslåede skal være med til at sikre, at uddannelsesstederne kender deres pligter, og at eleverne og de studerende m.fl. kender såvel deres medansvar, som deres rettigheder, jf. § 1, stk. 3.

Det foreslåede ændrer ikke på de pligter til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø, der følger af §§ 1a-1c for grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ifølge undervisningsmiljølovens § 1 b, stk. 2, fastsætter skolebestyrelsen på folkeskoler en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobninig, som en del af værdiregelsættet, jf. § 44, stk. 4, i folkeskoleloven.

Efter folkeskolelovens § 44, stk. 4, godkender skolebestyrelsen inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.

Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 5, at skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Det foreslås i undervisningsmiljølovens § 1 b, stk. 2 , at henvisningen til folkeskolelovens § 44, stk. 4, ændres til 44, stk. 5.

I forbindelse med, at folkeskoleloven pr. 1. august 2025 blev ændret, hvorved rækkefølgen af stykkerne i § 44 rykkedes, jf. § 1, nr. 68, i lov nr. 1659 af 30. december 2024, blev henvisningen i undervisningsmiljølovens § 1 b, stk. 2, ved en fejl ikke ved samme lejlighed konsekvensrettet.

Med det foreslåede vil der som hidtil blive henvist til bestemmelsen i folkeskoleloven om, at skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 5.

Den foreslåede ændring har ingen materiel betydning.

§ 3

Til nr. 1

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indeholder i dag ikke en bestemmelse om tilskud til institutioner, der udbyder fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indeholder imidlertid en bestemmelse om tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen for elever med nedsat psykisk funktionsevne.

Det følger således af § 15 c, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen for elever med nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove.

I medfør af § 15 c, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse henvises til pkt. 3.8.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse om tilskud til institutioner, der udbyder eudfleks som § 15 d i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås i § 15 d, stk. 1, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Bestemmelsen om tilskud til institutioner, der udbyder fleksible erhvervsuddannelsesforløb, vil blive anvendt for så vidt angår elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, der vurderes ikke at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse med eksisterende muligheder for specialpædagogisk bistand, jf. det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om erhvervsuddannelser som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8, ovenfor.

Heraf fremgår, at en funktionsnedsættelse vil for eksempel kunne skyldes hørehandicap, synshandicap, psykiske funktionsnedsættelser, bevægelseshandicap eller en kronisk eller alvorlig sygdom. Ved tilsvarende svære vanskeligheder forstås vanskeligheder, der kan sidestilles med en funktionsnedsættelse. Det vil eksempelvis kunne være en elev, der i sin opvækst har været udsat for massivt omsorgssvigt, og som følge heraf har betydelige vanskeligheder med at skabe struktur samt bevare koncentration og opmærksomhed i uddannelseskonteksten.

Heraf fremgår endvidere, at tilbud om eudfleks vil basere sig på dokumentation for funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder fra eleven og efterfølgende vurdering fra skolen. På baggrund af den konkrete vurdering træffer skolen afgørelse om, hvorvidt eleven skal have tilbud om eudfleks.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at tilskuddet dækker for en elevs fleksible erhvervsuddannelsesforløb uanset elevens nedsatte timetal.

Det foreslås i § 15 d, stk. 1, 2. pkt., at tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove.

Det foreslåede indebærer således, at tilskuddet vil blive fastsat på grundlag af takster på de årlige finanslove.

Det er hensigten, at tilskuddet vil blive fastholdt gennem det udstrakte forløb, selvom eleven har et nedsat timetal. Hvis flere elever tilgår ordningen end forudsat, vil taxametertilskuddet kunne blive nedreguleret.

Det foreslås § 15 d, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tilskud.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om krav til aktivitetsindberetninger, opgørelse af årselever, udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, efterregulering, tilbagebetaling af tilskud og kontrol med udbetalte tilskud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 4

Til nr. 1

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-loven) indeholder ikke bestemmelser, der sikrer fuld løn, forstået som løn for 37 timer ugentligt, til elever eller lærlinge, som er ansat til færre timer om ugen, og som får løn for det antal timer, de er ansat hos deres arbejdsgiver.

Det er kun elever eller lærlinge, hvis uddannelsesaftale er trådt i kraft, der får løn fra en arbejdsgiver. Det angives i § 55, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at lønnen mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for det givne erhvervsuddannelsesområde, og i lovens § 55, stk. 3, at mindstelønnen inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes af et nedsat lønnævn.

Lønrefusion til arbejdsgivere efter AUB-lovens § 4, stk. 1, ydes for løn udbetalt i overensstemmelse med kravene i § 55, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser. Lønrefusion ydes med en sats for hvert uddannelsesår, beregnet ud fra uddannelsens afslutning og med udgangspunkt i den normale uddannelsestid, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1697 af 17. december 2025 om refusion af løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v. Når en elev eller lærling påbegynder sit erhvervsuddannelsesforløb, beregner AUB, hvornår eleven eller lærlingen på baggrund af bl.a. den valgte erhvervsuddannelse vil være færdiguddannet. På den baggrund indplaceres eleven eller lærlingen på et lønrefusionssatstrin. Denne indplacering genberegnes ved hver ny indberetning af skoleundervisning til AUB, jf. bekendtgørelsens § 8.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.8.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 5 b i AUB-loven.

Det foreslås istk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer et lærepladsløntillæg til en elev eller lærling med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, hvis elevens eller lærlingens erhvervsuddannelsesforløb er fleksibelt tilrettelagt efter lov om erhvervsuddannelser, og hvis eleven eller lærlingen har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Med det foreslåede vil (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) AUB skulle administrere lærepladsløntillægget til en sådan elev eller lærling.

Begrebet »funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder« vil skulle forstås ligesom i den foreslåede § 17 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Det foreslås i stk. 2 , at lærepladsløntillægget udbetales for en måned ad gangen og udgør differencen mellem løn for 37 timer ugentligt for den pågældende elev eller lærling i overensstemmelse med § 55 i lov om erhvervsuddannelser og lønnen for det antal timer, en elev eller lærling er ansat hos sin arbejdsgiver.

Med det foreslåede vil lærepladsløntillægget dække den difference mellem en overenskomstmæssig eller af lønnævnet fastsat løn for 37 timer om ugen, og den løn, eleven eller lærlingen inden for disse rammer får for det færre antal timer, eleven eller lærlingen er ansat til. Eleven eller lærlingen vil dermed med udbetalingen fra sin arbejdsgiver og lærepladsløntillægget få en månedsløn, der vil svare til månedslønnen for en elev eller lærling, der er ansat på fuld tid, dvs. 37 timer, hos en arbejdsgiver, der udbetaler løn inden for de angivne rammer.

Et lærepladsløntillæg vil alene skulle udbetales til elever og lærlinge, hvis uddannelsesaftale er trådt i kraft, da der først udbetales løn fra dette tidspunkt.

Med det foreslåede vil AUB skulle udbetale lærepladsløntillægget som et led i administrationen efter det foreslåede stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at der ikke beregnes pension af lærepladsløntillægget.

Lærepladsløntillægget vil dermed, i modsætning til den del af lønnen, som arbejdsgiveren udbetaler, ikke blive pensionsgivende. Den enkelte elev eller lærling, der gennemfører en erhvervsuddannelse, helt eller delvis tilrettelagt som eudfleks, forventes hen over uddannelsesforløbet samlet set at optjene det samme i pension som andre elever og lærlinge, der gennemfører erhvervsuddannelsen på normeret tid.

Det foreslås i stk. 4, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetalingen, herunder om beregning af lærepladstillægget.

Det vil, jf. bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser, blive Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der vil skulle fastsætte nærmere regler om lærepladsløntillægget.

Styrelsen vil bl.a. skulle fastsætte regler om beregning af lærepladsløntillæg på grundlag af en timesats, som vil blive beregnet på grundlag af den gældende overenskomst for det pågældende erhvervsuddannelsesområde eller ud fra den mindsteløn, der er fastsat af et lønnævn, inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, dvs. ud fra samme model som lønrefusionssatser.

Styrelsen vil desuden med det foreslåede skulle fastsætte regler om, at det er uden betydning for lærepladsløntillægget, herunder størrelsen af det, om der for den pågældende måned er indberettet skoleundervisning for eleven eller lærlingen, og om eleven eller lærlingen har deltaget i evt. skoleundervisning.

Styrelsen vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at regler om, at elever og lærlinge ved tilkendelse af eudfleks og ved efterfølgende justeringer i timetallet opnår ret til lærepladsløntillæg i overensstemmelse med visiteringen fra den 1. i den følgende måned.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 5

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse § 1, nr. 4-6.

Med det foreslåede stk. 2 vil principperne for et nyt udbudslandskab og en ny dimensioneringsmodel, som forventet kunne blive fastlagt med henblik på anvendelse i forbindelse med udmelding af dimensionering medio 2027 gældende pr. 1. januar 2028. Indtil ministeren fastsætter, at loven § 1, nr. 4-6, der vedrører af ændringerne af § 9, stk. 1 og 3, i lov om erhvervsuddannelser, træder i kraft, vil de hidtidige regler for dimensionering gælde. Der henvises til lovforslaget almindelige bemærkninger pkt. 3.4.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 9 og nr. 24, ikke finder anvendelse på udlægning af grund- eller hovedforløb eller opgaver med skoleoplæring på baggrund af en aftale herom, der er indgået før den 1. juli 2026. For sådanne aftaler om udlægning finder de hidtil gældende regler anvendelse for så vidt angår elever og lærlinge, der er påbegyndt et grund- eller hovedforløb eller skoleoplæring før den 1. juli 2026, indtil disse elever og lærlinge vil kunne have afsluttet uddannelsen indenfor normeret tid.

Det forslåede stk. 3 skal ses i lyset af, at det med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås, at en institution fra lovens ikrafttræden ikke kan udlægge grund- og hovedforløb, som institutionen er godkendt til at udbyde, til en anden institution.

Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår det foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter en skole ikke kan udlægge varetagelse af opgaven som skoleoplæringscenter, som skolen er godkendt til at udbyde, til en anden skole.

Det foreslåede skal sikre, at elever og lærlinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er i gang med et grund- eller hovedforløb eller er i skoleoplæring på en institution, der udbyder uddannelsen eller opgaver med skoleoplæring i medfør af en udlægningsaftale med en godkendt institution, kan fortsætte og færdiggøre deres uddannelse indenfor normeret tid på den pågældende institution.

Det bemærkes, at lov om erhvervsuddannelser, lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Dette lovforslag skal således heller ikke gælde for Færøerne og i Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

---

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | | | § 1 | | | | I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 1648 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer: | | § 5 c. --- Stk. 2. En skole kan optage elever og lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen. | | 1. I § 5 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »kan« til: »skal«. | | | | 2. I § 5 c, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Skolen skal give en elev eller lærling, der anmoder om det, tilsagn om optag efter 1. pkt., inden eleven eller lærlingen tager lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.« | | § 5 d. En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har 1) gennemført en ungdomsuddannelse, 2) påbegyndt grundforløbets 1. del, jf. dog stk. 2, 3) påbegyndt grundforløb plus (GF+), 4) adgang til grundforløbets 1. del, 5) haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del, jf. dog stk. 2, eller 6) gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed, jf. § 12, stk. 1. Stk. 2. De begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5, gælder ikke for ansøgere, som søger om optagelse, efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse. | | 3. § 5 d affattes således: »§ 5 d. En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har adgang til grundforløbets 1. del eller tidligere har påbegyndt grundforløb plus (GF+).« | | § 9. Børne- og undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på følgende parametre: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever og lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb. 2) Ledighedsgraden for færdiguddannede. 3) Forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft. | | 4. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves. | | Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. Beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, træffes for 1 år ad gangen. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. stk. 2, og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne. | | 5. § 9, stk. 3, 1. pkt., ophæves. 6. I § 9, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår »om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra,« | | § 13. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring. Stk. 2-4. --- | | | | | | 7. I § 13 indsættes som stk. 5 og 6: »Stk. 5. Skolen har ansvaret for at facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden om den enkelte elevs uddannelsesforløb, herunder elevens trivsel og faglige udvikling. Stk. 6. Som led i skolens ansvar, jf. stk. 5, skal skolen besøge udvalgte elever, herunder frafaldstruede elever, i deres oplæringsvirksomheder.« | | | | 8. Efter § 17 indsættes: »§ 17 a. Skolen skal tilrettelægge fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder. Ved tilrettelæggelsen kan varigheden af grundforløbet, skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. § 12, og skoleoplæringen udstrækkes med op til 50 pct. Det er en betingelse, at eleven eller lærlingen ikke forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på den tid, den enkelte uddannelse er sat til at vare efter de regler, der gælder for de enkelte uddannelsers varighed, med eksisterende muligheder for specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Skolen kan oprette selvstændige hold for elever og lærlinge omfattet af stk. 1. Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2. Regler fastsat om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb efter stk. 1 kan fravige § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt.« | | § 18. Børne- og undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde grund- og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse. Stk. 2. --- | | 9. I § 18, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »En institution kan ikke udlægge grund- og hovedforløb, som institutionen er godkendt til at udbyde efter 1. pkt., til en anden institution, medmindre den godkendte institution godtgør, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en anden institution, der ikke selv kan godkendes til at udbyde undervisningen, tidsbegrænset bør varetage undervisningen.« | | Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb. Stk. 4. En afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen. Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold. | | 10. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »En udbyder kan ikke udlægge grundforløb eller hovedforløb, som udbyderen er godkendt til at udbyde efter 1. pkt., til en anden udbyder.« 11. I § 18, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: »En godkendelse af en institution, der ikke har haft aktivitet i 3 år, tilbagekaldes, medmindre institutionen godtgør, at der foreligger særlige forhold.« | | Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen efter denne lov og vejleder skolerne. Ministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, eleverne og lærlingene, lærerne og skolens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn. | | 12. I § 18 indsættes som nyt stykke: »Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser inden for en eller flere uddannelser.« Stk. 5 bliver herefter stk. 6. | | § 29 a. --- | | | | Stk. 2. Elever og lærlinge, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og oplæringen. Stk. 3-4. --- | | 13. I § 29 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Skolen har ansvaret for at sikre, at elever og lærlinge med behov for støtte, jf. stk. 1, modtager støtten under alle dele af uddannelsen.« | | § 30. --- Stk. 2. Skolen skal samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom. | | | | | | 14. I § 30 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Skolen skal tilbyde elever, der har modtaget tilbud om støtte efter § 29 a, at formidle en samtale om elevernes og lærlingenes støttebehov med oplæringsvirksomheden.« | | | | 15. Efter § 30 a indsættes før overskriften før § 31: »§ 30 b. Skolen fastsætter en strategi eller politik for bekæmpelse og håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.« | | § 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og undervisningsministeren om: 1-7) --- | | | | 8) Regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. § 17, stk. 3. 9-15) --- | | 16. I § 35, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »§ 17, stk. 3«: », og om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb, jf. § 17 a, stk. 3«. | | 16) Regler om behandling af godkendelses- og tilbagekaldelsessager og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder, jf. § 46. Stk. 2-6. --- | | 17. I § 35, stk. 1, nr. 16, udgår »og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder«. | | § 38. --- Stk. 2-4. --- | | | | Stk. 5. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. Det faglige udvalg skal mindst hvert tredje år indsende en redegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet herom. Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2. Stk. 6-9. --- | | 18. § 38, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves. | | § 46. --- Stk. 2-4. --- | | | | Stk. 5. De faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet og skal over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale. Redegørelsen fremsendes til Børne- og Undervisningsministeriet til orientering. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom. | | 19. I § 46, stk. 5, 1. pkt., udgår »og skal over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale«, og 2. pkt. ophæves. | | § 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen. Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen. I sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen efter stk. 1, kan der ses bort fra fristen i 1. pkt. | | 20. I § 61, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »om«: »forskelsbehandling, chikane,«, og efter »seksuel chikane« indsættes: »eller andre typer krænkelser«. | | § 66 a. --- Stk. 2. Skoleoplæring skal desuden tilbydes egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør. Er en tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden, jf. dog stk. 5. Stk. 3-4. --- | | 21. I § 66 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 48, stk. 1, 3. pkt.«: », eller som uforskyldt har mistet eller afsluttet en aftale om lønnet beskæftige i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.«. 22. I § 66 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ophør«: »eller efter ophør af aftalen om lønnet beskæftigelse i udlandet«. | | Stk. 5. Stk. 2, 3. pkt., finder ikke anvendelse i tvister om seksuel chikane, når tvisten er indbragt for Tvistighedsnævnet. Tilsvarende gælder, i tilfælde af at Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene, jf. § 65, stk. 4, medmindre eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i tvisten om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet. | | 23. I § 66 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., indsættes efter »om«: »forskelsbehandling, chikane,«, og efter »seksuel chikane« indsættes: »eller andre typer krænkelser«. | | § 66 b. Skoleoplæring udbydes i skoleoplæringscentre af skoler, som udbyder den enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb. Børne- og undervisningsministeren godkender efter ansøgning fra skoler og indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke skoler der må varetage opgaver som skoleoplæringscenter inden for de enkelte uddannelser. Ministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte nærmere regler om skoleoplæringscentrenes organisation og opgaver samt om betingelser for godkendelse af skoleoplæringscentre. Stk. 2-4. --- | | 24. I § 66 b, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: »En skole kan ikke udlægge opgaver som skoleoplæringscenter, som skolen er godkendt til at udbyde efter 2. pkt., til en anden skole, medmindre den godkendte skole godtgør, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en anden skole, der ikke selv kan godkendes til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter, tidsbegrænset bør varetage opgaver som skoleoplæringscenter.« | | § 66 e. Elever og lærlinge, der er optaget til skoleoplæring, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale. | | | | Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring i henhold til § 66 b, stk. 3. Den skole, som eleven eller lærlingen er tilmeldt, jf. § 66 b, stk. 4, optager eleven eller lærlingen efter ansøgning. § 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 5, § 66 c, § 66 g, stk. 2, § 66 i, stk. 1, § 66 j og § 66 k, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse for disse elever og lærlinge. | | 25. I § 66 e, stk. 2, 1. pkt. indsættes efter »uddannelsesaftale«: »eller en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet«. | | | | § 2 | | | | I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1664 af 30. december 2024 og § 8 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer: | | § 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. | | 1. I § 1, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Et godt undervisningsmiljø omfatter blandt andet et undervisningsmiljø fri for forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.« | | § 1 b. --- | | | | Stk. 2. Skolebestyrelsen på folkeskoler og kommunale internationale grundskoler fastsætter en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning, som en del af værdiregelsættet, jf. § 44, stk. 4, i folkeskoleloven og § 12, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler. Er der ikke inden skoleårets begyndelse fastsat en antimobbestrategi, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en sådan, som gælder, indtil en antimobbestrategi bliver fastsat af skolebestyrelsen. Strategien revideres efter behov. | | 2. I § 1 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 4« til: »§ 44, stk. 5«. | | | | § 3 | | | | I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1761 af 29. december 2025, foretages følgende ændring: | | | | 1. Efter § 15 c indsættes: »§ 15 d. Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.« | | | | § 4 | | | | I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025 og ved § 1 i lov nr. 1630 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer: | | | | 1. Efter kapitel 2 a indsættes: | | | | »Kapitel 2 b Lærepladsløntillæg | | | | § 5 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer et lærepladsløntillæg til elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, hvis erhvervsuddannelsesforløb er fleksibelt tilrettelagt efter lov om erhvervsuddannelser, og som har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Stk. 2. Lærepladsløntillægget udbetales for en måned ad gangen og udgør differencen mellem løn for 37 timer ugentligt for den pågældende elev eller lærling i overensstemmelse med lov om erhvervsuddannelser og lønnen for det antal timer, en elev eller lærling er ansat hos sin arbejdsgiver. Stk. 3. Der beregnes ikke pension af lærepladsløntillægget. Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer lærepladsløntillægget efter stk. 1 og fastsætter nærmere regler om udbetalingen efter stk. 2.« |