Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder (Ophævelse af visse krav m.v. for erhvervsdrivende fonde, nægtelse af godkendelse som ejendomsmægler som følge af strafbare forhold, nedlæggelse af Revisorrådet og offentliggørelse af oplysninger om konkurskarantæner i CVR)

§ 1

Til nr. 1

Lov om erhvervsdrivende fonde har ikke en populærtitel.

Det foreslås, at lovens titel affattes »Lov om erhvervsdrivende fonde (erhvervsfondsloven)«.

Dermed vil loven blive forsynet med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, som bliver almindeligt anvendt ved henvisning til loven.

Til nr. 2

Det fremgår af det gældende § 3, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, at § 21 a om registrering af reelle ejere finder anvendelse for fonde, som falder uden for lovens område efter stk. 1, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 2.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at »§ 21 a« ændres til »§§ 21 a, 21 b og 21 d«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at §§ 21 b og 21 d også vil finde anvendelse for fonde, som falder uden for lovens område efter § 3, stk. 1, eller som er undtaget fra loven i medfør af § 3, stk. 2.

Tilføjelsen af § 21 b vil medføre, at definitionen af en reel ejer af en fond også vil finde anvendelse for fonde, som falder uden for lovens område efter § 3, stk. 1, eller som er undtaget fra loven i medfør af § 3, stk. 2.

Efter § 21 b anses som reel ejer af en fond den eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte kontrollerer fonden eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser, herunder

1. fondens bestyrelse og

2. særligt begunstigede personer eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelinger, endnu ikke kendes af fonden, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer.

Tilføjelsen af § 21 d vil betyde, at fonde, som falder uden for lovens område efter § 3, stk. 1, eller som er undtaget fra loven i medfør af § 3, stk. 2, efter anmodning skal forsyne personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om deres reelle ejere.

Det vil endvidere medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen modtager indberetninger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de registrerede oplysninger om fondens reelle ejere, foretager Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af forholdet, jf. § 17, stk. 1, og § 21 a, stk. 5. Erhvervsstyrelsen vil over for fonden kunne fastsætte en frist for forholdets berigtigelse.

Endelig vil tilføjelsen af § 21 d medføre, at Erhvervsstyrelsen sideløbende med undersøgelsen, jf. stk. 2, vil kunne offentliggøre en meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Fonden vil skulle have mulighed for at gøre indsigelse mod indberetningen, forinden denne offentliggøres, medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen om indberetning derved forspildes.

Til nr. 3

Det gældende § 8, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde fastslår, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til denne lov, skal foregå digitalt. Efter det gældende stk. 2 kan Erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Bestemmelserne er udmøntet i §§ 2-6 i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).

Det fremgår af det gældende § 9, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift. Stk. 2 fastslår, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.

Bestemmelserne er udmøntet i § 9 i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).

Det foreslås i § 8, stk. 1 og2, og§ 9, stk. 1 og2, at »Erhvervsministeren« ændres til »Erhvervsstyrelsen«.

De foreslåede ændringer vil betyde, at det er Erhvervsstyrelsen, som kan fastsætte regler i medfør af § 8, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1 og 2.

I medfør af de tilsvarende bestemmelser i selskabslovens §§ 8 og 8 b og erhvervsvirksomhedslovens §§ 5 a og 5 b er det Erhvervsstyrelsen, der kan fastsætte sådanne regler om kommunikation. Med de foreslåede ændringer vil bestemmelserne blive rettet i overensstemmelse med hensigten om, at det er Erhvervsstyrelsen, der skal kunne fastsætte regler i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne.

Til nr. 4

Det fremgår af det gældende § 8, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde, at erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Civilstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.

Bemyndigelsen er ikke udmøntet i nogen bekendtgørelse.

Efter det gældende § 9, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Det gældende stk. 2 fastsætter, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.

Det fremgår af det gældende stk. 3, at erhvervsministeren for Civilstyrelsen efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler svarende til stk. 1 og 2.

Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3 er ikke udmøntet i en bekendtgørelse.

Det foreslås, at§ 8, stk. 4, ophæves.

Med den foreslåede ophævelse vil det ikke længere gøre sig gældende, at erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Civilstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at kravet om Civilstyrelsens samtykke til ændring af vedtægtsbestemmelser om formål eller uddelinger og fondens likvidation foreslås ophævet, jf. det foreslåede § 89, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af § 90 i lov om erhvervsdrivende fonde, hvorefter at kravet om Civilstyrelsens samtykke til at beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig, foreslås ophævet, og at Civilstyrelsens kompetence til at beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fonden, foreslås at overgå til fondsmyndigheden, jf. lovforslagets § 1, nr. 38.

Det foreslås endvidere, at§ 9, stk. 3, ophæves.

Med den foreslåede ophævelse vil det ikke længere gøre sig gældende, at erhvervsministeren for Civilstyrelsen efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler svarende til § 9, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at kravet om Civilstyrelsens samtykke til ændring af vedtægtsbestemmelser om formål eller uddelinger og fondens likvidation foreslås ophævet, jf. det foreslåede § 89, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af § 90 i lov om erhvervsdrivende fonde, hvorefter at kravet om Civilstyrelsens samtykke til at beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig, foreslås ophævet, og at Civilstyrelsens kompetence til at beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fonden, foreslås at overgå til fondsmyndigheden, jf. lovforslagets § 1, nr. 38.

Der henvises endvidere til pkt. 3.1.1.1 i de almindelige bemærkninger om ophævelse af Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde.

Til nr. 5

Det følger af det gældende § 10, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at hvor det efter lov om erhvervsdrivende fonde eller bestemmelser fastsat i henhold til loven er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., at »eller Civilstyrelsen« udgår.

Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen kun omfatte de tilfælde, hvor et dokument er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at hvor det efter lov om erhvervsdrivende fonde eller bestemmelser fastsat i henhold til loven er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet.

Bestemmelsen vil dermed ikke længere regulere tilfælde, hvor et dokument er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen, men alene er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at kravet om Civilstyrelsens samtykke til ændring af vedtægtsbestemmelser om formål eller uddelinger og fondens likvidation foreslås ophævet, jf. det foreslåede § 89, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af § 90 i lov om erhvervsdrivende fonde, hvorefter at kravet om Civilstyrelsens samtykke til at beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig, foreslås ophævet, og at Civilstyrelsens kompetence til at beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fonden, foreslås at overgå til fondsmyndigheden, jf. lovforslagets § 1, nr. 38.

Der henvises endvidere til pkt. 3.1.1.1 i de almindelige bemærkninger om ophævelse af Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 14 i lov om erhvervsdrivende fonde, at ved stiftelse eller forhøjelse af grundkapitalen skal registreringen eller anmeldelsen til registrering, jf. § 12, stk. 1, vedlægges oplysning om de dermed for fonden forbundne omkostninger. Der er ikke tale om, at Erhvervsstyrelsen skal godkende omkostningerne i forbindelse med stiftelse og kapitalforhøjelse.

Det gældende krav om, at der ved stiftelse eller kapitalforhøjelse skal vedlægges oplysning om de for fonden forbundne omkostninger, har ikke givet anledning til, at Erhvervsstyrelsen har rejst sager overfor konkrete erhvervsdrivende fonde. Der vurderes derudover ikke at være behov for kravet i lov om erhvervsdrivende fonde med henvisning til, at der gælder et tilsvarende krav i selskabsloven i forhold til kapitalselskaber. Kravet anses derfor at være en unødvendig administrativ byrde for de erhvervsdrivende fonde, som der ikke ses at være væsentlige grunde til at opretholde.

Det foreslås på den baggrund, at § 14 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i forbindelse med en registrering eller anmeldelse til registrering af stiftelse eller forhøjelse af grundkapitalen ikke længere er krav om at vedlægge oplysning om de dermed for fonden forbundne omkostninger.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil ikke ændre ved, at usædvanligt høje omkostninger konkret kan være omfattet af § 38, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, hvorefter bestyrelsen vil kunne ifalde ansvar eller bødestraf, hvis de høje omkostninger er udtryk for manglende varetagelse af fondens interesser.

Til nr. 7

Det fremgår af de gældende § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, at oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov bortset fra reelle ejere til enhver tid offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte erhvervsdrivende fonde.

De gældende § 18, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde fastslår, at oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov bortset fra reelle ejere offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder.

Det foreslås i § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., at »aktive og ophørte« ændres til »aktive, ophørte og slettede«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at også slettede erhvervsdrivende fonde er omfattet af bestemmelserne. Med slettede erhvervsdrivende fonde menes de fonde, som er ophørt med at være omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, og som i overensstemmelse med § 125 i lov om erhvervsdrivende fonde derfor er blevet slettet af Erhvervsstyrelsens register over erhvervsdrivende fonde.

De foreslåede ændringer vil medføre, at stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., bringes i overensstemmelse med ordlyden af selskabslovens § 16, stk. 2, 2. pkt., og erhvervsvirksomhedslovens § 15 b, stk. 1, 2. pkt., og § 15 b, stk. 2, 2. pkt.

Bestemmelserne vil indebære, at der vil skulle offentliggøres oplysninger om navn for en person, der har haft en tilknytning til en erhvervsdrivende fond i Det Centrale Virksomhedsregister, uanset at fonden er slettet. Endvidere vil der fortsat blive offentliggjort oplysning om adresse for personer registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde, indtil der er forløbet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en slettet erhvervsdrivende fond.

Til nr. 8

Det gældende § 26 i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter bestemmelser om erhvervsdrivende fondes stiftere. Efter stk. 1 kan en erhvervsdrivende fond stiftes af en eller flere stiftere. Stk. 2-4 fastsætter kravene til stifters handle- og retsevne.

En stifter af en fond har en særlig negativ retsstilling i forhold til fonden, da der er knyttet en række begrænsninger op på forholdet mellem fonden og fondens stifter. Det er derfor afgørende, at der både ved oprettelsen af en fond og efterfølgende er klarhed over, hvem fondens stifter eller stiftere er.

Stifterbegrebet er imidlertid ikke nærmere defineret i lov om erhvervsdrivende fonde eller lovbemærkningerne, selvom loven indeholder flere bestemmelser, hvor stifteren omtales.

Efter Erhvervsstyrelsens langvarige administrative praksis er en stifter af en fond først og fremmest den eller de fysiske eller juridiske person(er), hvis viljeserklæring medfører oprettelsen af fonden, men det er også den eller de fysiske eller juridiske person(er), der indbetaler grundkapitalen ved stiftelsen af fonden.

Det foreslås at kodificere Erhvervsstyrelsens administrative praksis i loven ved at indsætte et 2. pkt., i § 26, stk. 1, der definerer, at der ved stifter forstås en fysisk eller juridisk person, hvis viljeserklæring medfører stiftelsen af fonden, eller som indbetaler grundkapitalen ved stiftelsen.

Den foreslåede ændring vil definere, hvad der vil skulle forstås ved stifter af en erhvervsdrivende fond.

Som oftest stiftes en erhvervsdrivende fond af én fysisk eller juridisk person, som både tager initiativet til oprettelsen af fonden, fastsætter fondens formål og øvrige vedtægtsbestemmelser og overdrager en del af sin formue til fonden. En fond kan imidlertid også have to eller flere stiftere, hvor den ene eksempelvis tager initiativet til oprettelsen af fonden, mens den anden indbetaler grundkapitalen ved stiftelsen.

Med den foreslåede ændring vil det blive tydeliggjort, at såvel de, som indskyder midler i en fond ved stiftelsen, som de, hvis viljeserklæring medfører oprettelsen af fonden, udgør fondens stiftere.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Til nr. 9

Efter § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde skal registreringspligtige oplysninger være optaget i Erhvervsstyrelsens it-system, senest 2 uger efter at den retsstiftende beslutning er truffet eller forholdet er ændret, medmindre andet er bestemt i eller i medfør af denne lov.

Det gældende § 29, stk. 1, fastsætter, at en erhvervsdrivende fond skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1. Fonden kan ikke registreres, før den i vedtægten fastsatte grundkapital er fuldt indbetalt, og bestyrelse og revisor er udpeget.

§ 18, stk. 4, i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen) fastsætter, at som dokumentation for kontant indbetaling af selskabskapitalen ved anmeldelsen, skal en af følgende parter (kapitalgodkenderen) erklære i Erhvervsstyrelsens it-system, at selskabskapitalen er indbetalt senest på anmeldelsestidspunktet:

1. Erklæring fra et pengeinstitut om, at selskabskapitalen inklusiv evt. overkurs er indsat på en bankkonto tilhørende kapitalselskabet.

2. Erklæring fra en advokat om, at selskabskapitalen inklusiv evt. overkurs er indsat på advokatens klientkonto, eller at kapitalen er indsat på en bankkonto tilhørende kapitalselskabet.

3. Erklæring fra en godkendt revisor om, at selskabskapitalen inklusiv evt. overkurs er indsat på en bankkonto tilhørende kapitalselskabet.

Lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter i dag ikke krav om, at der ved en stiftelse skal indsendes bevis for, at kapitalen er indbetalt senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet.

Det følger af § 60, stk. 2, nr. 3, i anmeldelsesbekendtgørelsen, at anmeldelse af en stiftelse skal vedlægges dokumentation for, at den fastsatte grundkapital er indbetalt til fonden, jf. stk. 3 og § 18, stk. 4.

Det foreslås i lov om erhvervsdrivende fonde § 29, stk. 1, at indsætte et 3. pkt., der fastsætter, at ved registrering eller anmeldelse efter 1. pkt. skal der indsendes bevis for, at kapitalen er indbetalt til fonden senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved en stiftelse skal indsendes bevis for, at kapitalen er indbetalt til fonden senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet.

Lov om erhvervsdrivende fonde vil dermed blive bragt i overensstemmelse med § 40, stk. 2, 3. pkt., i selskabsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil alene være en kodificering af gældende ret, da der i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen allerede kræves dokumentation for, at den fastsatte grundkapital er indbetalt til fonden. I bekendtgørelsen fastsættes endvidere de nærmere krav til dokumentationen for indbetaling af den fastsatte grundkapital.

Til nr. 10

Det gældende § 35, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at grundkapitalen kan forhøjes ved bestyrelsens beslutning

1. ved overførelse af reserver eller overskud ifølge fondens senest reviderede årsregnskab,

2. ved overførelse af overskud eller frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsregnskab for, medmindre beløbet er uddelt, forbrugt eller bundet, eller

3. ved arv, gave eller lignende bidrag, som fonden har modtaget til forhøjelse af grundkapitalen.

Det følger af det gældende stk. 3, at ved kapitalforhøjelse, der sker ved indskud af andre værdier end kontanter, finder §§ 32-34 tilsvarende anvendelse. En eventuel balance efter § 33, stk. 4, skal i disse tilfælde dog udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.

Som stk. 3 fortolkes i dag, kan indskud af andre værdier end kontanter kun ske, når grundkapitalen forhøjes ved arv, gave eller lignende bidrag.

Det foreslås i § 35, stk. 3, 1. pkt., at »Ved kapitalforhøjelse, der sker ved indskud af « ændres til »Indbetales kapitalforhøjelse ved arv, gave eller lignende bidrag, jf. stk. 1, nr. 3, i«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indbetales en kapitalforhøjelse ved arv, gave eller lignende bidrag, jf. stk. 1, nr. 3, i andre værdier end kontanter, er der som udgangspunkt krav om udarbejdelse af vurderingsberetning.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå, at indskud af andre værdier end kontanter kun kan ske, når grundkapitalen forhøjes ved arv, gave eller lignende bidrag. Bestemmelsen vil dermed blive bragt bedre i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i selskabslovens § 160.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Til nr. 11

Det følger af det gældende § 36, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at en kapitalforhøjelse skal registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter beslutning om overførelse fra reserver eller overskud eller efter indbetaling af forhøjelsesbeløbet. Kapitalforhøjelsen kan ikke registreres, før overførelsen eller indbetalingen har fundet sted. Efter det gældende stk. 2 bortfalder beslutningen om kapitalforhøjelse, hvis registrering nægtes. Beslutningen bortfalder også, hvis registrering ikke er sket eller anmeldelse til registrering ikke er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningen.

Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder i dag ikke bestemmelse om retsvirkningen af en kapitalforhøjelse.

Det foreslås i § 36, at der indsættes et stk. 3, der fastsætter, at når registrering har fundet sted, anses grundkapitalen for forhøjet med den samlede værdi af kapitalforhøjelsen.

Med den foreslåede bestemmelse vil det fremgå, at en kapitalforhøjelse skal være offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, før grundkapitalen kan anses for forhøjet med den samlede værdi af kapitalforhøjelsen.

Lov om erhvervsdrivende fonde vil dermed blive bragt i overensstemmelse med § 174, stk. 3, i selskabsloven.

Til nr. 12

Efter det gældende § 38, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde skal bestyrelsen alene varetage fondens formål og interesser. Bestyrelsen skal ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af fondens virksomhed påse, at 1) bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter fondens forhold er tilfredsstillende, 2) der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, 3) bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om fondens finansielle forhold, 4) direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer, og 5) kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske stilling og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Det følger samtidig af den gældende § 77, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, at det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling i overensstemmelse med § 78 til de formål, der er fastsat i vedtægten, jf. § 27, stk. 1, nr. 10, det vil sige i henhold til vedtægtens bestemmelser om anvendelse af overskud og reserver.

Ved uddelinger forstås sædvanligvis fondens vedtægtsbestemte anvendelse af overskud og frie reserver, som uddeles uden forventning om en modydelse til konkrete personer, foreninger, fonde, organisationer m.v. uden for fonden.

Uddelinger kan både være direkte uddelinger i form af traditionelle udbetalinger af kontanter eller formuegoder fra fonden, som ikke modsvares af en modydelse af nogen art, og indirekte uddelinger i form af afkald på indtægter eller afholdelse af udgifter, som ikke modsvares fuldt ud af en modydelse.

Det kan i helt særlige tilfælde være vanskeligt at fastslå, om en udgift konkret skal anses som en uddeling eller en omkostning. Den nærmere afgrænsning heraf vil i så fald bero på en konkret vurdering, som fondens bestyrelse skal foretage.

Det foreslås i § 38, stk. 1, at der efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum, hvorefter det påhviler bestyrelsen at realisere de formål, der er fastsat i vedtægten, herunder gennem uddelinger i overensstemmelse med § 77.

Ved »realisering af fondens formål« vil skulle forstås enhver uddeling, aktivitet m.v., der foretages i overensstemmelse med fondens formål og vedtægten i øvrigt. Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen vil kunne realisere fondens formål gennem egentlige uddelinger, som i givet fald vil skulle ske af fondens frie reserver, jf. § 78, stk. 1.

Bestyrelsen vil endvidere kunne realisere fondens formål på anden vis end ved uddelinger, hvis det følger af en bestemmelse i fondens vedtægt, f.eks. ved vedligeholdelse og forbedring af en udlejningsejendom, køb af kunstgenstande til museum, som fonden driver, eller ved at stille en park eller et naturområde til rådighed for offentligheden.

Uanset om fondens realisering af formålet sker ved uddelinger eller på anden vis, er det bestyrelsen, som er ansvarlig for, at fonden virker og drives i overensstemmelse med de formål, der er angivet i vedtægten. Det er samtidig bestyrelsen, der har retten og pligten til at fortolke fondens vedtægt, herunder fondens formål, og eventuelle dokumenter, der knytter sig hertil.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Til nr. 13

Lov om erhvervsdrivende fonde § 40 fastsætter regler om stifters repræsentation i bestyrelsen. Det følger af stk. 1, at stifteren, dennes ægtefælle eller faste samlever eller personer, der er knyttet til de nævnte personer ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende, ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at stiftes en erhvervsdrivende fond af en virksomhed, kan en person, der direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af ejerandelene eller stemmeandelene i virksomheden, ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal sammen med de personer, der er knyttet så nært til den pågældende som angivet i stk. 1, ligesom de sidstnævnte personer heller ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal. På samme måde kan flertallet af stiftervirksomhedens ledelse ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal sammen med personer, der har den i stk. 1 angivne tilknytning til de pågældende ledelsesmedlemmer.

En stiftervirksomhed er i overensstemmelse med det gældende § 26, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde enhver juridisk person med selvstændig retsevne, der kan stifte en erhvervsdrivende fond, herunder eksempelvis en kommune, et interessentskab, et kommanditselskab, et anpartsselskab, et aktieselskab, en forening eller en anden fond.

Det er en fejl, at det i dag fremgår af stk. 2, 2. pkt., at flertallet af stiftervirksomhedens ledelse ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal.

Det foreslås i § 40, stk. 2, 2. pkt., at »flertallet af« udgår af bestemmelsen.

Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen blive bragt i overensstemmelse med hensigten med bestemmelsen om, at det er stiftervirksomhedens ledelse, der ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremover vil fremgå klart af bestemmelsen, at stiftervirksomhedens ledelse ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal sammen med personer, der har den i stk. 1 angivne tilknytning til de pågældende ledelsesmedlemmer, eller med personer, der direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af ejerandelene eller stemmeandelene i virksomheden.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Til nr. 14

Det gældende § 44, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at et medlem af bestyrelsen til enhver tid kan udtræde af bestyrelsen. Efter stk. 2 skal et medlem af bestyrelsen udtræde af bestyrelsen, hvis den pågældende er under konkurs. Det fastsættes i stk. 3, at et medlem af bestyrelsen, der gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen. Det følger af stk. 4, at et medlem af bestyrelsen, som på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.

Den gældende lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke krav om, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, hvis den pågældende ikke opfylder kravene i fondens vedtægt, men det fremgår af det gældende § 45, 2. pkt., at fondsmyndigheden kan afsætte et medlem af bestyrelsen, der ikke opfylder kravene i oprettelsesdokumentet eller vedtægten.

Det foreslås, at§ 44, stk. 2-4, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 2, der fastsætter, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, såfremt den pågældende falder ind under et af de i nr. 1-6 opregnede tilfælde.

Det vil være det pågældende bestyrelsesmedlem selv, der som udgangspunkt vurderer, om vedkommende har pligt til at udtræde af bestyrelsen.

Såfremt et bestyrelsesmedlem i de tilfælde, som er opregnet i nr. 1-6, ikke selv vurderer at være omfattet af betingelserne i nr. 1-6, vil fondsmyndigheden have kompetence til at afsætte medlemmet, jf. det foreslåede § 45, og bemærkningerne hertil, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. De øvrige medlemmer af bestyrelsen kan ikke afsætte bestyrelsesmedlemmet.

Det foreslås i nr. 1, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, såfremt den pågældende ikke opfylder betingelserne i § 39.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et medlem af bestyrelsen, som ikke er myndig, eller som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, skal udtræde af bestyrelsen.

Det foreslås i nr. 2, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, såfremt den pågældende er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, såfremt den pågældende er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres det gældende § 44, stk. 2, men det tilføjes, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, såfremt den pågældende er under rekonstruktionsbehandling.

Det foreslås inr. 3, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, såfremt den pågældende ikke opfylder kravene i oprettelsesdokumentet eller vedtægten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, såfremt den pågældende ikke opfylder kravene i oprettelsesdokumentet eller vedtægten.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pågældende ikke længere opfylder vedtægtens alderskrav, eller hvis den pågældende ikke længere besidder en stilling, som i henhold til vedtægten er en betingelse for udpegning til hvervet som bestyrelsesmedlem. Også andre tilfælde, hvor et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene i oprettelsesdokumentet eller vedtægten, vil kunne medføre, at den pågældende skal udtræde af bestyrelsen.

Oprettelsesdokumentet kan være et stiftelsesdokument, en stiftererklæring, et gavebrev, et testamente eller lignende.

Ved en eventuel uoverensstemmelse mellem oprettelsesdokumentet og vedtægten vil det som udgangspunkt være vedtægten, som har forrang for oprettelsesdokumentet, idet fondsmyndigheden skal tillade ændringer af vedtægten.

Det foreslås i nr. 4, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, såfremt den pågældende gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, såfremt den pågældende gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen.

Hvervet som medlem af bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond er et tillidshverv, og det blev derfor påpeget i betænkning nr. 970/1982 om fonde, s. 62, at det er rimeligt at have et vandelskrav.

Om et medlem af bestyrelsen har gjort sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, vil bero på en konkret og individuel vurdering i det enkelte tilfælde.

Når det skal vurderes, om et medlem af bestyrelsen har gjort sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, vil der derfor være tale om en meget konkret vurdering, hvor der blandt andet må tages hensyn til vedtægten og skadevirkningen, handlingens grovhed, risiko for gentagelse, hvorledes bestyrelsesmedlemmet burde have handlet, og en eventuel baggrund for bestyrelsesmedlemmets handling eller undladelse.

Det vil endvidere kunne indgå, i hvilken grad forholdet har en direkte eller indirekte indvirkning på udførelsen af bestyrelseshvervet. Også forhold, der er begået, inden et medlem er indtrådt i bestyrelsen, vil kunne inddrages. Men den tid, der er gået, fra handlingen blev begået, vil kunne indgå i vurderingen af, om den pågældende er uværdig.

Handlingen eller undladelsen vil ikke behøve at være strafbar i henhold til straffeloven eller speciallovgivningen. På tilsvarende vis kan et bestyrelsesmedlem godt være i en situation, der gør, at den pågældende skal fratræde i medfør af den foreslåede bestemmelse, selvom det pågældende bestyrelsesmedlem ikke ved en straffedom er frakendt retten til at være bestyrelsesmedlem efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.

Opfattelsen af, hvad der gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, kan ændre sig over tid, da det vil bero på, hvad der i almindelighed opfattes som uværdigt under hensyntagen til, hvorledes man kan forvente, at et bestyrelsesmedlem med rimelighed bør opføre sig.

Det vil som udgangspunkt være det enkelte bestyrelsesmedlems ansvar at afgøre, om den pågældende er værdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen. Det må dog formodes, at det vil være svært for det enkelte medlem at træffe en sådan beslutning, hvorfor en samlet drøftelse i bestyrelsen kan være fornuftig.

Hvis den øvrige bestyrelse finder den pågældende for uværdig, må bestyrelsen rette henvendelse til fondsmyndigheden, der i givet fald vil kunne afsætte medlemmet i medfør af den foreslåede § 45. En afsættelse vil kræve, at fondsmyndigheden er enig i den øvrige bestyrelses vurdering, og at betingelserne for afsættelse af det pågældende medlem er opfyldt.

Bestemmelsen vil videreføre det gældende § 44, stk. 3. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Det foreslås i nr. 5, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, såfremt den pågældende på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, såfremt den pågældende på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen.

Sygdommen eller svækkelsen skal som udgangspunkt være af permanent eller langvarig karakter og have medført, at det pågældende medlem af bestyrelsen ikke længere på forsvarlig måde kan varetage hvervet.

Bestemmelsen vil videreføre det gældende § 44, stk. 4, med den modifikation, at uegnethedsvurderingen udskilles til en selvstændig bestemmelse, jf. det foreslåede nr. 6 nedenfor.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Det foreslås i nr. 6, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, såfremt den pågældende har vist sig uegnet til at varetage hvervet som medlem af bestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsesmedlemmerne reelt skal påtage sig ansvaret for fonden.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden sikre, at en fonds situation ikke vil blive forværret af bestyrelsesmedlemmer, som ikke i tilstrækkelig grad varetager fondens formål, opgaver og interesser.

Eksempelvis vil gentagne overtrædelser af loven og vedtægten, uvilje eller manglende engagement til at afgive redegørelser og oplysninger, som fondsmyndigheden anmoder om, uvilje eller manglende engagement til at efterkomme påbud, afgivelse af forkerte eller misvisende oplysninger og manglende eller for sen indsendelse af årsrapport hver især være indicium for, at den pågældende har pligt til at udtræde af bestyrelsen.

Hvis dette ikke sker, kan fondsmyndigheden afsætte et bestyrelsesmedlem, som er ansvarlig for sådan kritisabel reaktion eller manglende reaktion, jf. den foreslåede § 45.

I de nævnte eksempler vil den pågældende ikke have vist evne og vilje til at overholde rammerne for fondens virke. Det påhviler det enkelte bestyrelsesmedlem at erkende den uholdbare situation, som vedkommende har bragt fonden og den øvrige bestyrelse i, og dermed udtræde af bestyrelsen. I modsat fald vil den øvrige bestyrelse kunne henvende sig til fondsmyndigheden med anmodning om, at fondsmyndigheden tager et initiativ over for den pågældende, eller fondsmyndigheden vil af egen drift kunne begynde en sag om afsættelse af det pågældende bestyrelsesmedlem, jf. den foreslåede § 45.

Bestemmelsen vil desuden sikre, at fonden har en funktionsdygtig bestyrelse, der har fokus på varetagelse af fondens driftsaktiviteter og interesser.

I bedømmelsen af, om et bestyrelsesmedlem konkret anses for uegnet til at være medlem af en bestyrelse, ligger der ikke i øvrigt en almindelig vandelsbedømmelse af den pågældende person og dennes evne til i anden forbindelse at udøve andre erhverv eller aktiviteter. Det kan skyldes helt konkrete forhold, der har medvirket til en for fonden meget uhensigtsmæssig varetagelse af hvervet som bestyrelsesmedlem. Der er derfor ikke tale om en generel bedømmelse af den pågældende som uegnet til at varetage andre ledelsesposter.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre det gældende § 44, stk. 4, for så vidt angår den del, der handler om, at et medlem af bestyrelsen, som har vist sig uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Det foreslåede § 44, stk. 2, skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 45, der fastsætter, at fondsmyndigheden kan afsætte et medlem af bestyrelsen, som skal udtræde af bestyrelsen efter reglerne i § 44, stk. 2, nr. 1-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 15

Den gældende § 45 i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at fondsmyndigheden kan afsætte et medlem af bestyrelsen eller en direktør, der ikke opfylder betingelserne i § 39. Fondsmyndigheden kan endvidere afsætte et medlem af bestyrelsen, der ikke opfylder kravene i oprettelsesdokumentet eller vedtægten, eller som skal udtræde af bestyrelsen efter reglerne i § 44, stk. 2-4.

Det foreslås i § 45, at fondsmyndigheden kan afsætte et medlem af bestyrelsen i det tilfælde, at medlemmet ikke selv vurderer, at betingelserne i § 44, stk. 2, er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmyndigheden kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som ikke selv udtræder af bestyrelsen, idet vedkommende har vurderet ikke at falde ind under § 44, stk. 2, hvorefter et bestyrelsesmedlem i særlige tilfælde har pligt til at udtræde.

Fondsmyndighedens mulighed for konkret under særlige omstændigheder at afsætte bestyrelsesmedlemmer skal ses i sammenhæng med, at en fond ikke har nogen ejere.

Afsættelse af bestyrelsesmedlemmer er et vidtgående indgreb. Der skal derfor være forhold af særlig alvorlig karakter for fonden, før fondsmyndigheden griber ind i bestyrelsessammensætningen. Imidlertid kan gentagne tilfælde af svigt, udygtighed, overtrædelser af lov om erhvervsdrivende fonde, vedtægten eller vedvarende uoverensstemmelser i bestyrelsen betyde blokering af bestyrelsens beslutningsmulighed med risiko for betydelige tab for fonden. I sådanne situationer vil det ofte være meget uklart for fondsmyndigheden, hvem der bærer hovedansvaret for situationen. Samtidig kan situationen klart vise, at der nødvendigvis skal ske ændring af bestyrelsen.

Er der en intern konflikt i bestyrelsen, som hindrer varetagelse af fondens interesser på sigt, kan det i sidste ende føre til spørgsmål om afsættelse af den eller de pågældende bestyrelsesmedlemmer, der er eller har været i konflikt, hvis de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke længere magter at varetage fondens interesser, og det derfor skønnes nødvendigt. Herved vil det atter blive sikret, at bestyrelsen kan have fokus på at varetage fondens formål og interesser. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 44, stk. 2, om de nærmere omstændigheder for, at pligt til udtræden for et bestyrelsesmedlem indtræder.

Til belysning af Erhvervsstyrelsens praksis kan nævnes, at Erhvervsstyrelsen i en konkret sag (U2006. 686. Ø som stadfæstet ved U2006. 1261. H) besluttede at afsætte alle bestyrelsesmedlemmer på baggrund af de oplysninger, der fremkom i en granskningsberetning i forlængelse af en granskning, som Erhvervsstyrelsen havde igangsat. Bestyrelsen havde undladt at foretage kontrol af ledelsen i et datterselskab og undlod at gribe ind overfor denne ledelse, efter at bestyrelsen blev vidende om en række dispositioner, der enten var ulovlige, i strid med de givne bemyndigelser eller i strid med fondens interesser. Samtidig undlod bestyrelsen at anmode fondsmyndigheden om pligtmæssigt samtykke til flere ekstraordinære dispositioner. Endvidere gav bestyrelsen mangelfulde oplysninger til fondsmyndigheden, når denne anmodede om oplysninger til sagen.

I sagen havde fondsmyndigheden på et tidspunkt før afsættelsen af bestyrelsen givet bestyrelsen påbud om »indtil videre ikke at træffe beslutninger af videregående karakter såsom ændring af bestyrelsens sammensætning. . .«. På grund af fortsat stor intern uenighed i bestyrelsen suspenderede fondsmyndigheden imidlertid bestyrelsen for at sikre fondens aktiver mod yderligere tab. Den suspenderede bestyrelse udpegede herefter selv en ny bestyrelse og bestred fondsmyndighedens kompetence til at foretage suspensionen og krævede, at den af dem valgte bestyrelse var lovligt valgt. Fondsmyndigheden anerkendte ikke dette nyvalg under henvisning til forbuddet mod at ændre bestyrelsens sammensætning og udpegede en midlertidig bestyrelse, da vedtægtens bestemmelse om selvsupplering af bestyrelsen ud fra forholdets natur ikke kunne finde anvendelse. Domstolen fandt, at fremgangsmåden med suspension lovligt kan benyttes med hjemmel i § 15 eller dennes analogi i lov om erhvervsdrivende fonde ud fra princippet om »det mindre i det mere«. Endvidere tiltrådte Højesteret, at Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed efter afslutningen af granskningssagen havde haft tilstrækkeligt grundlag til at afsætte bestyrelsen.

Muligheden for suspension af et eller flere bestyrelsesmedlemmer kan således konkret benyttes, imens en nærmere undersøgelse, evt. granskning, er i gang med at gennemgå nogle kritisable forhold, uden at fondsmyndigheden i første omgang behøver at afsætte det eller de pågældende bestyrelsesmedlemmer. Denne mulighed kan især benyttes, hvis der foreligger risiko for, at et eller flere bestyrelsesmedlemmer vil modarbejde eller hindre oplysninger til undersøgelsen eller lignende. Hvis undersøgelsen resulterer i, at mistanken om uregelmæssigheder var uberettiget eller ikke alvorlig nok til afsættelse, kan den pågældende genindtræde som medlem af bestyrelsen. I mellemperioden må den udpegningsberettigede – eller fondsmyndigheden, hvis udpegningsretten tilkommer den suspenderede – udpege et eller flere midlertidige bestyrelsesmedlemmer, jf. § 47, stk. 2.

Afsættelse af bestyrelsesmedlemmer er et vidtgående indgreb. Kompetencen vil derfor fortsat kun blive bragt i anvendelse i situationer, hvor der klart har manifesteret sig et behov for at afsætte det pågældende bestyrelsesmedlem og tilføre fonden et mere kompetent og ansvarligt bestyrelsesmedlem.

I tilfælde, hvor et eller flere bestyrelsesmedlemmer ikke på tilstrækkelig måde har givet oplysninger om forhold, som fondsmyndigheden har anmodet om redegørelse for, vil fondsmyndigheden også kunne beslutte i en periode at føre et »skærpet tilsyn« med bestyrelsen. Det kan også ske i tilfælde, hvor man er i tvivl om, hvorvidt fondens aktiviteter er i overensstemmelse med fondens formål, eller om der eventuelt foreligger personlige interessevaretagelse hos et eller flere bestyrelsesmedlemmer og/eller deres nærtstående, eller om der eventuelt er manglende varetagelse af fondens interesser i bestyrelsen.

Det vil fortsat alene være fondsmyndigheden, der har kompetence til at afsætte et bestyrelsesmedlem.

Bestemmelser i vedtægten, om at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, hvis de øvrige medlemmer af bestyrelsen træffer beslutning herom, vil være uvirksomme og vil ikke kunne bringes i anvendelse. I modsat fald ville bestyrelsesmedlemmerne være indbyrdes afhængige, hvilket ville være uforeneligt med, at fonden ledes af en uafhængig bestyrelse. Der er dog intet til hinder for, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer undlader at genudpege et bestyrelsesmedlem ved udgangen af medlemmets funktionsperiode, hvis medlemmet udpeges ved selvsupplering.

Foreninger eller organisationer, der har udpeget et medlem til en erhvervsdrivende fonds bestyrelse, har på tilsvarende vis ikke mulighed for at afsætte den pågældende i medlemmets funktionsperiode, hvis foreningen eller organisationen f.eks. mener, at den pågældendes udøvelse af sit hverv ikke er hensigtsmæssig, eller at den pågældende ikke længere har den nødvendige tilknytning til foreningen eller organisationen. De kan dog ved udløbet af bestyrelsesmedlemmets funktionsperiode undlade at genudpege den pågældende.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 44, stk. 2, der fastsætter, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde af bestyrelsen, såfremt den pågældende falder ind under et af de i nr. 1-6 opregnede tilfælde, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af det gældende § 45, 2. pkt.

Til nr. 16

Det fremgår af det gældende § 45, 1. pkt., at fondsmyndigheden kan afsætte et medlem af bestyrelsen eller en direktør, der ikke opfylder betingelserne i § 39.

Efter det gældende § 46 kan fondsmyndigheden i særlige tilfælde give bestyrelsen påbud om at afskedige en direktør, hvis denne klart ikke lever op til de krav, der stilles for at varetage fondens daglige ledelse.

Det foreslås i § 46, stk. 1, at fondsmyndigheden kan afsætte en direktør, der ikke opfylder betingelserne i § 39.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmyndigheden kan afsætte en direktør, der ikke opfylder kravet om, at medlemmer af ledelsen skal være myndige personer og ikke må være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af det gældende § 45, 1. pkt., med den modifikation, at bestemmelsen kun vil vedrøre direktører.

Til nr. 17

Den gældende § 48 i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at denne lovs bestemmelser om medlemmer af bestyrelsen finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 48, at nogle af lovens regler gælder, uanset om suppleanten konkret virker som bestyrelsesmedlem, jf. de foreslåede § 39 om myndighed og § 40 om stifters repræsentation. Andre regler gælder kun, når suppleanten konkret virker som bestyrelsesmedlem, jf. de foreslåede §§ 37, 44, 51, 57, 58 om ledelse af fonden, pligt til at udtræde af bestyrelsen, inhabilitet, tavshedspligt og oplysninger til revisor samt § 63 om repræsentations- og tegningsret, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 154 som fremsat, side 84.

Det foreslås at nyaffatte § 48 for at ændre bemærkningerne til bestemmelsen, da der er behov for at ændre angivelsen af, hvilke bestemmelser der vil finde anvendelse, når suppleanten konkret virker som bestyrelsesmedlem henholdsvis ikke konkret virker som bestyrelsesmedlem. Det foreslås, at § 48 affattes således, at bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter.

Lov om erhvervsdrivende fonde stiller ikke krav om, at der skal udpeges suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne, men hvis der er udpeget suppleanter, vil den foreslåede bestemmelse medføre, at lovens bestemmelser også gælder for suppleanter.

Nogle af lovens regler vil finde anvendelse for suppleanter, uanset om suppleanten konkret virker som bestyrelsesmedlem. Det vil f.eks. gælde § 39 om myndighed, § 57 om tavshedspligt, § 66 om spekulationsforretninger og § 87 om uddelinger m.v. til ledelsesmedlemmer. Det vil f.eks. også gælde den foreslåede § 44 om pligt til at udtræde, den foreslåede § 45 om afsættelse og det foreslåede § 52, stk. 4, om gensidigt bebyrdende aftaler.

Andre regler vil kun finde anvendelse for suppleanter, når suppleanten konkret virker som bestyrelsesmedlem ved et andet bestyrelsesmedlems forfald. Det vil f.eks. gælde § 37 om ledelse af fonden, § 38 om bestyrelsens opgaver, § 49 om vederlag til ledelsen, § 51 om inhabilitet, § 52, stk. 2, om indkaldelse til bestyrelsesmøder, § 53, stk. 4, om bestyrelsens forhandlingsprotokol og § 68 om repræsentations- og tegningsret.

En suppleant kan være udpeget som personlig suppleant for et bestemt bestyrelsesmedlem eller som suppleant til at indtræde, hvis et af bestyrelsens medlemmer får forfald. Udgangspunktet er, at en suppleant har ret til at indtræde i bestyrelsen, hvis et medlem er forhindret i at møde, uanset om forfaldet kun er kortvarigt, jf. § 53, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Vedtægten eller bestyrelsens forretningsorden kan indeholde supplerende regler om meddelelser om suppleantens deltagelse og om fremsendelse af materiale til suppleanten til møder, så den pågældende konkret har mulighed for at forberede sig til et møde i bestyrelsen.

Suppleanter skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system i overensstemmelse med § 13, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Den foreslåede § 48 vil svare til den gældende § 48 i lov om erhvervsdrivende fonde, og det gældende § 111, stk. 4, i selskabsloven, og vil videreføre retstilstanden for bestyrelsessuppleanter.

Til nr. 18

Det følger af den gældende § 51 i lov om erhvervsdrivende fonde, at et medlem af ledelsen ikke må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem den erhvervsdrivende fond og den pågældende selv eller søgsmål mod den pågældende selv eller om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens.

Bestemmelsen forbyder ikke alene et medlem af ledelsen at deltage i afstemningen i de omhandlede tilfælde af interessekonflikter mellem den pågældende og fonden, men overhovedet at deltage i behandlingen.

Det forhold, at det inhabile medlem ikke kan deltage i behandlingen af et bestemt emne, hindrer ikke de øvrige medlemmer i at bede det pågældende medlem om en redegørelse om det pågældende emne.

Bestemmelsen sigter såvel på aftaler som på søgsmål og omfatter hele sagens behandling.

Det foreslås at nyaffatte § 51.

Det foreslås således i stk. 1, at et medlem af ledelsen ikke må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem den erhvervsdrivende fond og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et medlem af ledelsen ikke må deltage i behandlingen af aftaler og søgsmål mellem den pågældende og fonden, fordi der altid anses for at være en interessekonflikt i denne situation.

Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det alene er fondens interesser, som bliver varetaget i forbindelse med ledelsens behandling af spørgsmål om aftaler eller søgsmål.

Udtrykket »aftaler« vil skulle forstås bredt og vil dermed bl.a. omfatte ensidige aftaler, herunder uddelinger m.v. Bestemmelsen vil omfatte behandling af spørgsmål om både enkeltstående aftaler, aftalekomplekser og løbende samhandelsforhold. Den vil også omfatte både indgåelse, forandring og ophævelse af aftaler samt dispositioner, som får umiddelbar betydning herfor.

Forbuddet vil omfatte hele behandlingen af spørgsmålet om aftaler mellem fonden og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv. Bestemmelsen vil derfor ikke alene forbyde et medlem af bestyrelsen at deltage i afstemningen i de omhandlede tilfælde af interessekonflikter mellem den pågældende og fonden, men overhovedet at deltage i behandlingen af spørgsmålet.

Bestemmelsen vil også omfatte beslutninger om processuelle skridt i en retssag eller andre retsskridt, f.eks. indgivelse af konkursbegæring.

Valg af formand og næstformand for bestyrelsen vil ikke være en aftale i lovens forstand, og bestemmelsen vil derfor ikke være til hinder for, at et medlem af bestyrelsen ved valg af formand og næstformand stemmer på sig selv. Valg af medlemmer til bestyrelsen vil ligeledes ikke være en aftale i lovens forstand, og bestemmelsen vil derfor ikke være til hinder for, at et medlem af bestyrelsen deltager i beslutning om, hvorvidt den pågældende skal genudpeges til bestyrelsen.

Ethvert bestyrelsesmedlem vil være omfattet af bestemmelsen, uanset om det enkelte bestyrelsesmedlem er blevet valgt ved selvsupplering, af en tredjepart uden for bestyrelsen eller af medarbejderne. Dette hænger sammen med, at alle bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder, pligter og ansvar, og at ethvert bestyrelsesmedlem i overensstemmelse med § 38, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde alene skal varetage fondens formål og interesser. Medlemmer af en eventuel direktion vil ligeledes være omfattet.

Foreligger der inhabilitet, vil den pågældende skulle forlade bestyrelseslokalet, såfremt bestyrelsesmødet afholdes fysisk, og dette vil skulle tilføres bestyrelsens protokollat. Afholdes bestyrelsesmødet virtuelt, vil det pågældende medlem tilsvarende skulle forlade det virtuelle rum, og dette vil ligeledes skulle tilføjes bestyrelsens protokollat.

Det forhold, at det inhabile ledelsesmedlem ikke kan deltage i behandlingen af et spørgsmål, vil ikke hindre de øvrige medlemmer i at bede det pågældende medlem om en redegørelse om det pågældende spørgsmål.

Hvis der foreligger inhabilitet, og det indebærer, at kravet om beslutningsdygtighed (quorum) ikke er opfyldt, vil bestyrelsen ikke kunne træffe beslutning om det pågældende forhold. Bestyrelsen vil i så fald f.eks. skulle indkalde en suppleant eller ændre sammensætningen af bestyrelsen. I særlige tilfælde kan bestyrelsen forelægge spørgsmålet for fondsmyndigheden, hvis beslutningen er nødvendig og ikke kan afvente en anden sammensætning af bestyrelsen. Idet fondsmyndigheden ikke skal foretage forretningsmæssige skøn, da det alene er bestyrelsens ansvar, har fondsmyndigheden dog ikke nødvendigvis mulighed for at tage stilling til spørgsmålet.

Det foreslås at indsætte et stk. 2, der fastsætter, at et medlem af ledelsen endvidere ikke må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et medlem af ledelsen ikke må deltage i behandlingen af aftaler og søgsmål mellem tredjemand og fonden, hvis der kan være en interessekonflikt.

Bestemmelsen vil ligesom det foreslåede stk. 1 omfatte hele spørgsmålets behandling. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1 ovenfor.

Er der tale om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, må et medlem af fondens ledelse ikke deltage i sagens behandling, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens. En tredjemand kan være såvel en fysisk som en juridisk person.

Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor der kan være tvivl om et ledelsesmedlems mulighed for loyalt at varetage fondens interesser ved spørgsmål om aftaler med eller søgsmål mod tredjemand. Bestemmelsen gælder, uanset om medlemmet i den konkrete situation rent faktisk viser sig i stand til at varetage fondens interesser. Bestemmelsen skal forstås meget bredt og omfatter alle situationer, hvor der kan være tvivl om habiliteten.

Som eksempel vil et bestyrelsesmedlem kunne have en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens, hvis bestyrelsesmedlemmet har et slægtsforhold eller anden tilknytning til tredjemand.

Der vil som udgangspunkt være en formodning for inhabilitet hos et medlem af fondens ledelse, der også er medlem af ledelsen i eller har bestemmende indflydelse over en virksomhed, som fonden f.eks. skal indgå en aftale med.

Det vil i første omgang være det enkelte ledelsesmedlem selv, der er ansvarlig for at oplyse bestyrelsen om forhold, der er relevante for vurderingen af, om den pågældende er inhabil. Et ledelsesmedlem har altid ret til at trække sig fra behandlingen af et spørgsmål under henvisning til, at vedkommende anser sig selv for at være inhabil.

Hvorvidt et ledelsesmedlem er inhabilt, vil altid bero på en konkret vurdering. Ledelsen kan om nødvendigt indhente juridisk bistand til brug for dens vurdering. Hvis et bestyrelsesmedlem ikke selv trækker sig fra behandlingen af et spørgsmål, som rejser spørgsmål om vedkommendes inhabilitet, kan bestyrelsen blive nødt til at stemme om, hvorvidt den pågældende er inhabil. Den pågældende vil være inhabil ved denne afstemning, da det vedrører behandlingen af spørgsmål om aftaler eller søgsmål.

Bestyrelsens vurdering af inhabilitet hos et bestyrelsesmedlem skal fremgå af forhandlingsprotokollen, jf. § 53, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Til nr. 19

Det følger af det gældende § 52, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, at bestyrelsen selv vælger sin formand.

Lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter i dag ikke, at bestyrelsen også vælger en eventuel næstformand. Af lovbemærkningerne til lovens § 50 fremgår det, at det i fondens forretningsorden kan indgå, at bestyrelsen med passende mellemrum overvejer, hvorvidt der skal vælges en næstformand, som kan fungere i tilfælde af formandens forfald og i givet fald, at der udarbejdes en arbejds- og opgavebeskrivelse af formandens og eventuelt næstformandens pligter, opgaver og ansvar, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 154 som fremsat, side 87.

Det foreslås i § 52, stk. 1, 1. pkt., at der efter »formand« indsættes »og eventuelle næstformand«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af lovteksten, at bestyrelsen udover selv at vælge sin formand også selv vælger sin eventuelle næstformand.

Det følger af 2. pkt., at ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning, hvorfor der med den foreslåede ændring også vil træffes afgørelse ved lodtrækning i tilfælde af stemmelighed ved valg af næstformand. Den sædvanlige afstemningsregel i § 53, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, vil således være fraveget.

Den foreslåede ændring vil ikke være til hinder for, at et medlem af bestyrelsen ved valg af næstformand stemmer på sig selv, idet valg af næstformand på samme måde som valg af formand ikke er en aftale i lovens forstand, jf. lovbemærkningerne til det foreslåede § 51, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 20

Det gældende § 52, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at formanden for bestyrelsen ikke må udføre hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand. En bestyrelsesformand kan dog, hvor der er særligt behov herfor, udføre opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.

Det følger af det gældende § 63, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, at aftaler mellem fonden og et eller flere medlemmer af ledelsen kun er gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder i dag ikke krav om, at aftaler med ledelsesmedlemmer eller virksomheder, som ledelsesmedlemmer har bestemmende indflydelse over, skal behandles og besluttes på bestyrelsesmøder, eller at bestyrelsen har en særlig pligt til altid at vurdere, om sådanne aftaler er markedskonforme.

Det foreslås, at § 52, stk. 3, ophæves, og at der i stedet indsættes to nye stykker.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at formanden eller en næstformand for bestyrelsen ikke må udføre hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand eller næstformand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ikke kan være såkaldte »arbejdende bestyrelsesformænd« eller såkaldte »arbejdende bestyrelsesnæstformænd«. Udgangspunktet vil herefter være, at hverken formanden eller en næstformand for bestyrelsen må udføre hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand eller næstformand.

Forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformænd eller arbejdende bestyrelsesnæstformænd vil dermed ikke gælde de opgaver, der ligger inden for formands- eller næstformandshvervet som eksempelvis forberedelse, indkaldelse og afholdelse af bestyrelsesmøde. Det vil ligeledes ikke gælde de opgaver, som er en del af hvervet som bestyrelsesmedlem, jf. § 38, stk. 1, 2. pkt., samt eventuelt § 38, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre bedre overensstemmelse med § 37, stk. 3, 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, hvorefter en direktør ikke kan være formand eller næstformand for bestyrelsen.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at formanden eller en næstformand, hvor der er særligt behov herfor, dog kan udføre kortvarige opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformand eller arbejdende bestyrelsesnæstformand kun kan fraviges i særlige tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende retstilstand for så vidt angår formanden og udvides for så vidt angår en næstformand.

Samtidig vil det i den foreslåede bestemmelse udtrykkeligt fremgå, at de opgaver, som bestyrelsen anmoder formanden eller en næstformand om at udføre, hvor der er et særligt behov, skal være af kortvarig karakter.

En konsekvens af forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformand eller arbejdende bestyrelsesnæstformand er, at formanden eller en næstformand f.eks. ikke må være fast advokat eller administrator for fonden, da disse opgaver ikke er af kortvarig karakter.

Det er ikke afgørende, om fondens aftale om at varetage en kortvarig opgave er blevet indgået direkte med formanden eller en næstformand, eller om aftalen i stedet er indgået med en virksomhed, som formanden eller en næstformand f.eks. ejer eller er ansat i. Det afgørende er derimod, om det er formanden eller en næstformand, der udfører den pågældende kortvarige opgave.

Bestemmelsen vil derudover også omfatte kortvarige opgaver, som udføres af personer, som formanden eller en næstformand har instruktionsbeføjelser over, idet formanden eller en næstformand derved anses for at være involveret i at udføre den pågældende opgave.

Som eksempler på opgaver af kortvarig karakter, der kan henlægges til formanden eller en næstformand, kan nævnes forberedelse i forbindelse med ansættelse af en ny direktør, forhandlinger om fusion, gennemgang af et bestemt engagement eller salg af en ejendom.

Det foreslås, at bestyrelsen aktivt skal tage stilling til, hvorvidt bestyrelsesformanden eller en næstformand efter anmodning kan påtage sig opgaven for fonden ud over formandshvervet eller næstformandshvervet. Dette er særligt relevant i erhvervsdrivende fonde, hvor der ikke er en direktion, og hvor bestyrelsen derfor som kollegialt organ også varetager den daglige ledelse. I sådanne tilfælde er det således ikke enkelte medlemmer af bestyrelsen, eksempelvis formanden, der varetager den daglige ledelse, men derimod den samlede bestyrelse, som skal udføre denne opgave, hvorfor det bør fremgå af bestyrelsens forretningsorden, hvorledes den daglige ledelsesopgave varetages af bestyrelsens medlemmer.

I medfør af § 53, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde skal bestyrelsens beslutninger om, at formanden eller en næstformand kortvarigt skal kunne udføre sådanne opgaver, indføres i bestyrelsesprotokollen.

Det forhold, at formanden eller en næstformand samtidigt arbejder med daglig ledelse, er stadig på længere sigt uforeneligt med lovens rollefordeling mellem bestyrelse og direktion. Dette skal også ses i sammenhæng med, at § 37, stk. 3, 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at direktøren ikke kan være formand eller næstformand for bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 3 om rammerne for formandens og en næstformands opgaver har til formål at hindre en uheldig magtkoncentration hos bestyrelsesformanden eller næstformanden, da dette kan føre til manglende kontrol og tilsyn.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at fondens gensidigt bebyrdende aftaler med medlemmer af fondens ledelse, disses ægtefæller eller faste samlevere eller virksomheder, som de nævnte personer hver for sig eller tilsammen har bestemmende indflydelse over, skal behandles og besluttes på bestyrelsesmøder.

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive indført krav om, at gensidigt bebyrdende aftaler med de nævnte personer eller virksomheder skal behandles og besluttes på bestyrelsesmøder.

Udtrykket »gensidigt bebyrdende aftaler« vil skulle forstås bredt som enhver levering af ydelse mod et vederlag. »Vederlag« vil tilsvarende skulle forstås bredt.

For sådanne gensidigt bebyrdende aftaler vil det være et gyldighedskrav, at aftalen er behandlet og besluttet på et bestyrelsesmøde.

Indførelsen af kravet om, at gensidigt bebyrdende aftaler skal behandles og besluttes på bestyrelsesmøder, vil være en undtagelse til princippet i § 42, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, som fastsætter, at den daglige ledelse omfatter alle spørgsmål, som efter fondens forhold ikke er af usædvanlig art eller af stor betydning.

Det foreslås i 2. pkt., at bestyrelsen skal påse, at gensidigt bebyrdende aftaler som nævnt i 1. pkt. er indgået på sædvanlige markedsvilkår.

Med den foreslåede bestemmelse vil der således blive indført krav om, at bestyrelsen ved indgåelse af de nævnte gensidigt bebyrdende aftaler skal sikre sig, at aftalen er indgået på sædvanlige markedsvilkår, herunder ved om nødvendigt at foretage de fornødne undersøgelser af markedspriser og vedlægge dette materiale til bestyrelsesprotokollen.

Det foreslås i 3. pkt., at gensidigt bebyrdende aftaler som nævnt i 1. pkt. skal være skriftlige og vedlægges bestyrelsesprotokollen.

Med den foreslåede bestemmelse vil kravet om, at aftaler kun er gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, blive videreført, men det vil tydeligt fremgå af lovteksten, at gensidigt bebyrdende aftaler skal være skriftlige og vedlægges bestyrelsesprotokollen.

Dermed vil mundtlige aftaler med et medlem af ledelsen, dennes ægtefælle eller faste samlever eller en virksomhed, som de nævnte personer hver for sig eller tilsammen har bestemmende indflydelse over, ikke være bindende for fonden. Den foreslåede bestemmelse vil således indebære en fravigelse af udgangspunktet efter almindelig dansk aftaleret, hvorefter bl.a. mundtlige aftaler er bindende. Har ledelsen indgået en gensidigt bebyrdende aftale i strid med den foreslåede bestemmelse, vil aftalen ikke være bindende for fonden.

Indførelse af de skærpede beslutnings- og dokumentationskrav i det foreslåede § 52, stk. 4, anses for en balanceret løsning på de problemer, som Erhvervsstyrelsen generelt har haft fokus på de seneste år.

Kredsen af personer og virksomheder omfattet af det foreslåede § 52, stk. 4, er bredere end det gældende § 63, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, idet det foreslåede § 52, stk. 4, også omfatter ledelsesmedlemmernes ægtefæller eller faste samlevere samt virksomheder, som de nævnte personer hver for sig eller tilsammen har bestemmende indflydelse over.

Baggrunden herfor er, at der er de samme beskyttelseshensyn og det samme behov for dokumentation ved fondens gensidigt bebyrdende aftaler med ledelsesmedlemmernes ægtefæller eller faste samlevere samt virksomheder kontrolleret af de pågældende personer, som med fondens ledelsesmedlemmer.

Det foreslåede § 52, stk. 4, skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af § 63, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, hvor det nuværende dokumentationskrav til aftaler findes.

Til nr. 21

Det fremgår af det gældende § 53, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde, at over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen. Et tilstedeværende ledelsesmedlem, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Det foreslås to steder i § 53, stk. 4, 1. og2. pkt., at »tilstedeværende« udgår.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der over forhandlingerne i bestyrelsen skal føres en protokol, der underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen.

Protokollen vil skulle underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen. Med den foreslåede ændring vil det dermed ikke kun være de tilstedeværende medlemmer eller de medlemmer, der er repræsenteret, der vil skulle underskrive protokollen.

Til nr. 22

Det fremgår af det gældende § 53, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde, at over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen. Et tilstedeværende ledelsesmedlem, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Det foreslås i § 53, stk. 4, at der indsættes et 3. pkt., som fastsætter, at bestyrelsen sørger for, at protokollen opbevares forsvarligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen skal sørge for, at protokollen opbevares forsvarligt, så protokollen i rimeligt omfang beskyttes mod tyveri, brand og anden tilsigtet eller utilsigtet ødelæggelse eller bortskaffelse.

Den foreslåede bestemmelse anses for at være en kodificering af en allerede eksisterende pligt hos bestyrelsen til at opbevare protokollen forsvarligt. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at formålet med protokollen er at dokumentere bestyrelsens beslutninger og forudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted.

Til nr. 23

Det følger af årsregnskabslovens § 69, stk. 3, at har der fundet transaktioner sted mellem fonden og dens nærtstående parter, jf. årsregnskabslovens § 98 c, stk. 2, skal fonden i årsregnskabet oplyse om arten af forholdet mellem fonden og de nærtstående parter og give de informationer om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte:

1. Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse.

2. Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelser for disse.

3. Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

Efter årsregnskabslovens § 98 c, stk. 2, defineres nærtstående parter i overensstemmelse med definitionen i den internationale regnskabsstandard IAS 24, således som denne er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, samt efterfølgende ændringer i definitionen, som vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning.

IAS 24 fastsætter i nr. 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1126/2008, jf. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, at en part er nærtstående til en virksomhed, hvis

a) parten direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemled:

i) udøver bestemmende indflydelse på, er underlagt bestemmende indflydelse af eller er under samme bestemmende indflydelse som virksomheden (dette inkluderer modervirksomheder, dattervirksomheder og søstervirksomheder),

ii) har en andel i virksomheden, som giver den betydelig indflydelse på virksomheden, eller

iii) har fælles bestemmende indflydelse på virksomheden,

b) parten er en associeret virksomhed (som defineret i IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder),

c) parten er et joint venture med virksomheden som venturedeltager (jf. IAS 31 Kapitalandele i joint ventures),

d) parten er en nøgleperson i virksomhedens eller modervirksomhedens ledelse,

e) parten er et nærtstående familiemedlem til en person, der henvises til i a) eller d),

f) parten er en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse, fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse af, eller for hvilken en væsentlig del af stemmerettighederne i en sådan virksomhed direkte eller indirekte besiddes af, en person, der henvises til i d) eller e), eller

g) parten er en pensionsordning for virksomhedens ansatte eller ansatte i en virksomhed, der er en nærtstående part til virksomheden.

Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder i dag ikke en bestemmelse, der definerer en erhvervsdrivende fonds nærtstående parter.

Det foreslås, at der efter § 59 og før overskriften før § 60 indsættes en ny overskrift om interesseforbundne parter.

Den foreslåede overskrift vil medføre, at det fremgår klart, at bestemmelsen i § 59 a vedrører interesseforbundne parter.

Overskriften vil således sammen med de andre overskrifter i lov om erhvervsdrivende fonde have til formål at skabe overblik over bestemmelsernes indhold.

Det foreslås, at der indsættes en § 59 a, der definerer fondens interesseforbundne parter, jf. årsregnskabslovens § 70.

Efter den foreslåede § 70 i årsregnskabsloven, jf. lovforslaget § 2, nr. 4, skal fonden i årsregnskabet oplyse om eventuelle transaktioner med interesseforbundne parter.

Det foreslås i § 59 a i lov om erhvervsdrivende fonde, at definitionen af den relevante kreds af personer og virksomheder udvides i forhold til den gældende definition af nærtstående parter i årsregnskabslovens § 98 c.

Det foreslås endvidere, at definitionen af den relevante kreds af virksomheder afspejler intentionen med Komitéen for god Fondsledelses anbefaling om transaktioner med interesseforbundne virksomheder.

Med den foreslåede udvidelse af kredsen af de omfattede personer og virksomheder foreslås det samtidig at anvende betegnelsen »interesseforbundne parter« for at tydeliggøre, at den person- og virksomhedskreds, der foreslås omfattet af den foreslåede bestemmelse, ikke er identisk med den kreds af personer og virksomheder, som falder ind under betegnelsen »nærtstående parter« i årsregnskabslovens § 98 c, eller som er omfattet af Komitéen for god Fondsledelses anbefaling om transaktioner med interesseforbundne virksomheder.

Det foreslås i nr. 1, at medlemmer af ledelsen er interesseforbundne parter til fonden.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at ethvert medlem af fondens bestyrelse og direktion vil være fondens interesseforbundne part.

Det foreslås i nr. 2, at ægtefæller eller faste samlevere til medlemmer af ledelsen er interesseforbundne parter til fonden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at nære familiemæssige relationer som ægtefæller og faste samlevere til medlemmer af fondens bestyrelse og direktion vil være fondens interesseforbundne parter.

Det foreslås i nr. 3, at personer, der er knyttet til medlemmer af ledelsen ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende, er interesseforbundne parter til fonden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ikke kun nære, men også andre familiemedlemmer og svigerfamilie vil være fondens interesseforbundne parter.

De familieforbindelser, som betegnelsen »slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende« almindeligvis omfatter, er:

– børn,

– adoptionsforhold (men ikke plejeforhold),

– ægtefællens børn født udenfor ægteskabet og disses ægtefæller,

– svigerbørn,

– bedsteforældre,

– forældre,

– søskende,

– søskendes ægtefæller,

– børnebørn og disses ægtefæller,

– oldeforældre og

– oldebørn og disses ægtefæller.

Søskendes børn vil derimod med den foreslåede bestemmelse ikke være fondens interesseforbundne parter. Søskende, forældre, bedsteforældre m.v. til en ægtefælle eller fast samlever vil ligeledes ikke være fondens interesseforbundne parter.

Det foreslås i nr. 4, litra a, at en virksomhed, hvori en person nævnt i nr. 1 eller 2 deltager i ledelsen, er interesseforbunden part til fonden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed, hvori medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion eller ægtefæller eller faste samlevere til medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion deltager i ledelsen, er interesseforbunden part til fonden.

Betegnelsen »virksomhed« vil skulle forstås bredt og omfatte selskaber, personligt ejede virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, fonde, foreninger, finansielle virksomheder og offentlige institutioner.

Det foreslås i nr. 4, litra b, at en virksomhed, hvori en person nævnt i nr. 1 eller 2 besidder mindst 5 pct. af enten stemmerettighederne eller ejerandelene, er interesseforbunden part til fonden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed, hvori medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion eller ægtefæller eller faste samlevere til medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion besidder mindst 5 pct. af enten stemmerettighederne eller ejerandelene, er interesseforbunden part til fonden.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om den pågældende person besidder stemmerettighederne eller ejerandelene direkte eller indirekte, og uanset om den pågældende person deltager aktivt i virksomhedens ledelse eller drift. Det afgørende vil være den fastsatte grænse på mindst 5 pct.

Det foreslås i nr. 4, litra c, at en virksomhed, hvori en person nævnt i nr. 1 eller 2 både er ejer og ansat, er interesseforbunden part til fonden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed, hvori medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion eller ægtefæller eller faste samlevere til medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion både er ejere og ansatte, er interesseforbunden part til fonden.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte både direkte og indirekte ejerskab af virksomheden, uanset antallet af ejerandelene, når ejerskabet kombineres med ansættelse i virksomheden. Det vil således være den dobbelte tilknytning til virksomheden, der er afgørende.

Ved betegnelsen »ansat« vil skulle forstås ethvert ansættelsesforhold eller tilsvarende arbejdsforhold.

Som et eksempel på et forhold, der vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes en fond, der udlejer en ejendom til en virksomhed, hvor et medlem af fondens bestyrelse besidder 3 pct. af ejerandele i virksomheden og samtidig er ansat som projektleder i virksomheden.

Som et andet eksempel på et forhold, der vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes en fond, der har købt rådgivningsydelser fra en advokatvirksomhed, hvor ægtefællen til fondens direktør både er ansat og samtidig er partner med en ejerandel på 0,6 pct. af advokatvirksomheden.

Det foreslås i nr. 4, litra d, at en virksomhed, hvori en person nævnt i nr. 1 eller 2 udfører hverv for fonden på vegne af virksomheden, er interesseforbunden part til fonden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed, hvori medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion eller ægtefæller eller faste samlevere til medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion udfører hverv for fonden på vegne af virksomheden, er interesseforbunden part til fonden.

Bestemmelsen vil omfatte situationer, hvor den pågældende person i kraft af et ansættelsesforhold, et konsulentforhold eller en anden form for professionel tilknytning til virksomheden konkret udfører opgaver eller leverer ydelser til fonden på virksomhedens vegne – for eksempel rådgivningsydelser, projektarbejde, administrative opgaver eller andre former for opgaver eller ydelser.

Det afgørende vil være, at det pågældende ledelsesmedlem i fonden eller dennes ægtefælle eller faste samlever har reel involvering i udførelsen af opgaven eller leveringen af ydelsen, og at der ikke alene er tale om involvering af bagatelagtig karakter.

Der vil endvidere være tale om reel involvering, hvis et ledelsesmedlem i fonden eller dennes ægtefælle eller faste samlever er ansvarlig for udførelsen af hvervet eller har instruktionsbeføjelser over de medarbejdere, der udfører hvervet.

Som et eksempel på et forhold, der vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes en virksomhed, hvor et medlem af fondens bestyrelse har udført bogføringsopgaver for fonden på vegne af virksomheden eller er ansvarlig for udførelsen af opgaven.

Det foreslås i nr. 5, litra a, at en virksomhed, hvori en person nævnt i nr. 3 deltager i ledelsen, er interesseforbunden part til fonden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en virksomhed, hvori personer, der er knyttet til medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende, deltager i ledelsen, vil være fondens interesseforbunden part.

Ved betegnelsen »deltager i ledelsen« vil skulle forstås personer, der er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller et tilsvarende ansvarligt ledelsesorgan. Herved vil medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion og deres ægtefæller eller faste samlevere, der har reel indflydelse på virksomhedens ledelse og dispositioner, være fondens interesseforbundne parter.

Betegnelsen »virksomhed« vil skulle forstås bredt og omfatte selskaber, personligt ejede virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, fonde, foreninger, finansielle virksomheder og offentlige institutioner.

Det foreslås i nr. 5, litra b, at en virksomhed, hvori en person nævnt i nr. 3 har betydelig indflydelse, er interesseforbunden part til fonden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en virksomhed, hvori personer, der er knyttet til medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende, har betydelig indflydelse, vil være fondens interesseforbunden part.

Ved betegnelsen »betydelig indflydelse« vil skulle forstås personer, der besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i virksomheden.

Det foreslås i nr. 6, at fondens dattervirksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser er interesseforbundne parter til fonden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en dattervirksomhed, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 3, vil være en interesseforbunden part til fonden. En dattervirksomhed er en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at en associeret virksomhed, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5, vil være en interesseforbunden part til fonden. En associeret virksomhed er en virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalinteresser og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at en kapitalinteresse, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 6, vil være en interesseforbunden part til fonden. En kapitalinteresse er en virksomheds eller en virksomhed og dennes dattervirksomheders ret over egenkapital i en anden virksomhed, når formålet med besiddelsen er at fremme virksomhedens egne aktiviteter gennem en varig tilknytning til den anden virksomhed. Ret over egenkapital i en anden virksomhed formodes at være en kapitalinteresse, når rettigheden udgør mindst 20 pct. af egenkapitalen i den anden virksomhed.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at en virksomhed ikke anses som en interesseforbunden part, alene hvis medlemmer af fondens ledelse, disses ægtefæller eller faste samlevere besidder ejerandele i virksomheden som led i en generel medarbejderordning.

Begrebet »generel medarbejderordning« vil i overensstemmelse med selskabslovens § 214 skulle forstås som en ordning, der omfatter samtlige medarbejdere eller en nærmere bestemt kreds af medarbejdere, som i kraft af deres ansættelsesforhold har erhvervet ejerandele i virksomheden. Der vil således ikke kunne være tale om en ordning, der alene omfatter en snæver kreds af medarbejdere. En ordning, hvorefter for eksempel kun ledende medarbejdere modtager medarbejderaktier, vil således ikke kunne anses som en generel medarbejderordning.

Den foreslåede § 59 a skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af årsregnskabslovens § 69, stk. 3, og § 70, hvor § 69, stk. 3, foreslås rykket til § 70, og hvor henvisningen til årsregnskabslovens § 98 c, stk. 2, foreslås ændret til erhvervsfondslovens § 59 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 3 og 4.

Til nr. 24

Det gældende § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at bestyrelsen skal redegøre for, hvorledes de forholder sig til de af Komitéen for god Fondsledelse udarbejdede anbefalinger for god fondsledelse.

Det foreslås i § 60, stk. 1, 1. pkt., at der efter »anbefalinger for god fondsledelse« indsættes », jf. dog stk. 3«.

Med den foreslåede ændring indføres der en henvisning til undtagelsen i det foreslåede § 60, stk. 3, om, at pligten for bestyrelsen til at redegøre for, hvorledes de forholder sig til de af Komitéen for god Fondsledelse udarbejdede anbefalinger for god fondsledelse, ikke finder anvendelse for en fond, der er i likvidation, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.

Til nr. 25

Det fremgår af § 60, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at bestyrelsen skal redegøre for, hvorledes de forholder sig til de af Komitéen for god Fondsledelse udarbejdede anbefalinger for god fondsledelse. Bestyrelsen skal i sin redegørelse oplyse, om fonden følger de enkelte anbefalinger, eller om den fraviger en eller flere anbefalinger og i givet fald hvilke. Hvis bestyrelsen fraviger en anbefaling, skal bestyrelsen redegøre for grundene hertil og for, hvordan man i stedet har indrettet sig.

Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder i dag ikke en bestemmelse, der undtager fonde i likvidation fra at udarbejde redegørelsen nævnt i § 60, stk. 1.

Det foreslås at indsætte et § 60, stk. 3, der fastsætter, at stk. 1 ikke finder anvendelse for en fond, der er i likvidation.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at likvidator for en fond, der er trådt i likvidation, ikke længere er forpligtet til at redegøre for, om fonden følger de enkelte anbefalinger, eller om den fraviger en eller flere anbefalinger og i givet fald hvilke.

Den foreslåede bestemmelse vil samtidig medføre, at fondsmyndigheden ikke længere kan påbyde likvidator at redegøre for, hvorledes den forholder sig til de af Komitéen for god Fondsledelse udarbejdede anbefalinger.

Til nr. 26

Det følger af det gældende § 63, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, at aftaler mellem fonden og et eller flere medlemmer af ledelsen kun er gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Lov om erhvervsdrivende fonde § 67 vedrører kapitaltab. Det følger af det gældende stk. 1, at bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes, senest 3 måneder efter at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af grundkapitalen. På bestyrelsesmødet skal bestyrelsen stille forslag om foranstaltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen, eller stille forslag om opløsning af fonden.

Det gældende stk. 2, fastsætter, at bestyrelsen til opfyldelse af stk. 1 under iagttagelse af §§ 81-86 kan beslutte at nedsætte grundkapitalen. Hvis grundkapitalen efter nedsættelse er mindre end det beløb, der er fastsat i § 31, skal bestyrelsen stille forslag om, at fonden opløses.

Efter det gældende stk. 3 skal bestyrelsen senest 2 uger efter afholdelsen af bestyrelsesmøde, jf. stk. 1, indsende protokoludskrift fra bestyrelsesmødet, jf. § 53, stk. 4, med en redegørelse for fondens økonomiske stilling til fondsmyndigheden.

Det er forudsat i bemærkningerne til § 67, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 154 som fremsat, s. 101, at hvis bestyrelsen har stillet forslag om retablering af grundkapitalen ved egen indtjening, kan fondsmyndigheden meddele bestyrelsen frist hertil, hvis fondsmyndigheden vurderer, at der er realistiske forventninger til, at fondens grundkapital vil kunne reetableres inden for et kortere tidsrum. Det forudsætter, at bestyrelsen supplerer redegørelsen med budgetter forsynet med erklæring fra revisor, der viser, hvordan og hvornår grundkapitalen forventes at være reetableret.

Det fremgår af stk. 4, at indkaldes der ikke til bestyrelsesmøde, eller beslutter bestyrelsen ikke at berigtige fondens kapitalforhold efter stk. 1, og sker dette ikke inden for en af fondsmyndigheden fastsat frist, foranlediger fondsmyndigheden fonden tvangsopløst efter reglerne i §§ 115-117.

Det foreslås, at § 63, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 52, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Det foreslås i § 52, stk. 4, at fondens gensidigt bebyrdende aftaler med medlemmer af fondens ledelse eller virksomheder, som et ledelsesmedlem har bestemmende indflydelse over, skal behandles og besluttes på bestyrelsesmøder. Bestyrelsen skal påse, at gensidigt bebyrdende aftaler som nævnt i 1. pkt. er indgået på almindelige markedsmæssige vilkår. Gensidigt bebyrdende aftaler som nævnt i 1. pkt. skal være skriftlige og vedlægges bestyrelsesprotokollen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20.

Det foreslås endvidere, at § 67, stk. 2-4, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af stk. 2 vil indebære, at loven ikke længere særskilt regulerer muligheden for at nedsætte grundkapitalen som led i at opfylde stk. 1. Bestyrelsen vil dog fortsat kunne beslutte at nedsætte grundkapitalen under iagttagelse af reglerne om kapitalnedsættelse i §§ 81-86.

Den foreslåede ophævelse af stk. 3 vil indebære, at bestyrelsens redegørelsespligt over for fondsmyndigheden bortfalder, idet forslaget vil medføre en afskaffelse af kravet om, at bestyrelsen senest 2 uger efter afholdelse af bestyrelsesmøde, jf. stk. 1, skal indsende protokoludskrift fra bestyrelsesmøde med en redegørelse for fondens økonomiske stilling. Med ophævelsen af stk. 3 vil fondsmyndigheden fremover således heller ikke skulle meddele bestyrelsen frist til at reetablere fondens grundkapital ved egen indtjening.

Fondsmyndigheden vil som en konsekvens af ophævelsen af stk. 3 ikke blive underrettet om fondens økonomiske stilling i disse kapitaltabssituationer, men vil fortsat kunne få indsigt gennem fondens årsrapporter eller om nødvendigt som led i fondsmyndighedens generelle beføjelser til at indhente oplysninger fra fonden, jf. § 24, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Ophævelsen af stk. 4 vil indebære, at der ikke længere vil være en særskilt hjemmel til, at fondsmyndigheden kan foranledige tvangsopløsning af fonden ved manglende afholdelse af bestyrelsesmøde eller manglende berigtigelse af fondens kapitalforhold inden for en af fondsmyndigheden fastsat frist.

Ophævelsen af stk. 2-4 vil ikke ændre på, at der for bestyrelsen og en eventuel direktion indtræder et skærpet ansvar for at sikre et forsvarligt kapitalberedskab, når fonden befinder sig i en kapitaltabssituation. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i erhvervsdrivende fonde i modsætning til kapitalselskaber ikke er nogen ejere, som kan forventes at indskyde midler, når fonden får økonomiske problemer. Som følge heraf må fondens bestyrelse og en eventuel direktion anlægge en særlig forsigtig tilgang. Kravet til ledelsens ansvar for at sikre et forsvarligt kapitalberedskab i kapitaltabssituationer anses dermed for skærpet, i forhold til hvad der gælder for kapitalselskaber.

Den foreslåede ændring af § 67 vil bringe bestemmelsen mere i overensstemmelse med selskabslovens § 119, der regulerer kapitaltab i kapitalselskaber.

Den foreslåede ophævelse af § 67, stk. 4, skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 115, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, hvormed det foreslås, at Erhvervsstyrelsen ikke længere kan anmode skifteretten om at opløse fonden med henvisning til § 67, stk. 4.

Til nr. 27

Det gældende § 74, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at revisor straks skal give meddelelse til fondsmyndigheden, hvis lov om erhvervsdrivende fonde, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller vedtægten ikke er overholdt, og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig eller straks berigtiges. Dette kan f.eks. konstateres som led i revisors løbende revision af årsregnskabet, eksempelvis ved uanmeldte kasseeftersyn.

At revisor straks skal give meddelelse til fondsmyndigheden om forhold, som kan have betydning for udøvelse af tilsynet med fondene, er med til at sikre et effektiv tilsyn med de erhvervsdrivende fonde, da fondsmyndigheden derved får mulighed for hurtigt og effektivt at gribe ind overfor f.eks. ulovlige dispositioner, der har fundet sted.

Det er ikke hensigten med det gældende 1. pkt., at mindre forhold, der kan berigtiges umiddelbart af bestyrelsen, skal meddeles til fondsmyndigheden. Hvis bestyrelsen efter opfordring fra revisor umiddelbart berigtiger forholdet, skal revisor derfor ikke give meddelelse til fondsmyndigheden.

Hvis der ikke kan ske berigtigelse af forholdet inden for rimelig tid, eller bestyrelsen af andre årsager undlader at berigtige forholdet, kan dette være en indikator for, at forholdet ikke er uvæsentligt. Revisor skal i så fald give meddelelse til fondsmyndigheden.

Det gældende 1. pkt. om, at revisor straks skal give meddelelse til fondsmyndigheden, hvis lov om erhvervsdrivende fonde eller vedtægten ikke er overholdt, og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig eller straks berigtiges, har givet anledning til tvivl om, hvorledes revisor skal forholde sig, hvis et uvæsentligt forhold ikke straks berigtiges.

Det foreslås at nyaffatte § 74, stk. 2, 1. pkt., således, at revisor straks skal give meddelelse til fondsmyndigheden, hvis denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller vedtægten ikke er overholdt, og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig.

Fondsmyndighed udøves af Erhvervsstyrelsen, jf. § 24 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ordlyden i 1. pkt. vil svare til ordlyden i § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 518 af 24. maj 2024 om godkendte revisorers erklæringer, hvor det fremgår, at revisor i revisionspåtegningen skal give oplysninger om ikke uvæsentlige overtrædelser af bogføringslovgivningen og ikke uvæsentlige forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for bl.a. overtrædelser af den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning.

Om en overtrædelse af lov om erhvervsdrivende fonde eller vedtægten ikke er uvæsentlig, vil altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Ved denne vurdering kan revisor eksempelvis lægge vægt på, om overtrædelsen er bragt til ophør, om overtrædelsen ligger flere år tilbage, om der er tale om gentagne overtrædelser og omfanget af overtrædelsen.

Som eksempler på overtrædelser af lov om erhvervsdrivende fonde, der som udgangspunkt ikke anses for uvæsentlige og derfor er omfattet af revisors pligt til straks at give meddelelse til fondsmyndigheden, kan nævnes følgende:

– Fonden har solgt et aktiv (f.eks. en virksomhed eller en ejendom), som fonden har til formål at eje, uden at fondsmyndigheden har givet den nødvendige tilladelse til salget.

– Bestyrelsen har undladt at indhente samtykke til en ekstraordinær disposition, jf. § 61 i lov om erhvervsdrivende fonde.

– Bestyrelsen har i strid med § 62 i lov om erhvervsdrivende fonde undladt at indhente en godkendelse til en efterfølgende erhvervelse af aktiver fra stifter m.v.

– Sammensætningen af bestyrelsen er i strid med kravet i § 1, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde om, at rådighedsbeføjelserne over fonden skal tilkomme en i forhold til stifter selvstændig ledelse.

– Sammensætningen af bestyrelsen er i strid med forbuddet mod stifterflertal i § 40 i lov om erhvervsdrivende fonde.

– Bestyrelsen har afsat et bestyrelsesmedlem i strid med den foreslåede § 45 i lov om erhvervsdrivende fonde.

– Fonden har udbetalt et vederlag til et eller flere medlemmer af bestyrelsen, som er i strid med § 49, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde.

– Et medlem af ledelsen har foretaget en utilbørlig disposition, jf. § 63, stk. 1, lov om erhvervsdrivende fonde.

– Bestyrelsen har besluttet at foretage uddelinger, som overstiger, hvad der er forsvarligt, jf. § 77, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde.

– Bestyrelsen har ydet et lån til fondens stifter i strid med § 87, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.

– Bestyrelsen har foretaget en uddeling til et bestyrelsesmedlem i strid med § 87, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Som eksempler på overtrædelser af lov om erhvervsdrivende fonde, der alt efter de nærmere omstændigheder ikke kan anses for uvæsentlige – f.eks. hvis overtrædelsen ikke bringes til ophør, når revisor gør bestyrelsen opmærksom på forholdet – og derfor også er omfattet af revisors pligt til straks at give meddelelse til fondsmyndigheden, kan nævnes følgende:

– Bestyrelsen har i strid med den foreslåede § 89 i lov om erhvervsdrivende fonde undladt at indhente fondsmyndighedens tilladelse til en vedtægtsændring.

– Sammensætningen af bestyrelsen er i strid med den foreslåede § 44 i lov om erhvervsdrivende fonde.

– Bestyrelsen har gentagne gange i strid med § 13 i lov om erhvervsdrivende fonde undladt at anmelde ændringer af ledelsen i Erhvervsstyrelsens it-system.

– Bestyrelsen har i strid med § 125 i lov om erhvervsdrivende fonde undladt at anmelde, at fonden ikke længere er omfattet af loven.

– Formanden eller en næstformand for bestyrelsen varetager hvervet som direktør i fonden eller en dattervirksomhed m.v. i strid med § 37, stk. 3 eller 5, i lov om erhvervsdrivende fonde.

– Formanden eller en næstformand for bestyrelsen udfører hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand eller næstformand, og som samtidig ikke er af kortvarig karakter i strid med det foreslåede § 52, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.

– Bestyrelsen har undladt at udarbejde en forretningsorden i strid med § 50 i lov om erhvervsdrivende fonde.

– Bestyrelsen har undladt at behandle og beslutte en gensidigt bebyrdende aftale med f.eks. et bestyrelsesmedlem på et bestyrelsesmøde i strid med det foreslåede § 52, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde.

– Bestyrelsen har undladt at redegøre for, hvorledes de forholder sig til de af Komitéen for god Fondsledelse udarbejdede anbefalinger for god fondsledelse i strid med § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde.

– Bestyrelsen har undladt at reagere på et konstateret kapitaltab i strid med § 67, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde.

De ovennævnte punkter er ikke en udtømmende liste over forhold, som en revisor vil være forpligtet til straks at meddele fondsmyndigheden.

Bestyrelsen vil ligesom efter de gældende regler fortsat have mulighed for at afgøre fortolkningsspørgsmål og om nødvendigt inddrage juridiske rådgivere i afgørelsen af fortolkningsspørgsmål, da det alene er overtrædelse af bestemmelserne i lov om erhvervsdrivende fonde, bestemmelser i medfør heraf eller vedtægten, som skal meddeles til fondsmyndigheden. En mulig beslutning om at foretage en given disposition vil ikke skulle indberettes, så længe den ikke er truffet. Det vil således som hidtil altid være tilrådeligt, at en bestyrelse ved tvivlsspørgsmål inddrager juridisk, økonomisk eller anden bistand, hvilket den foreslåede bestemmelse ikke vil ændre på.

Det er ligesom med de gældende regler i § 74, stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde ikke tiltænkt, at revisor skal udføre yderligere handlinger med henblik på at afdække forhold, som er omfattet af meddelelsespligten. Det er alene hensigten at sikre, at fondsmyndigheden får mulighed for hurtigt, effektivt og rettidigt at handle, hvis revisor i forbindelse med udførelse af erklæringsopgaver for fonden bliver bekendt med forhold, som senere alligevel skulle meddeles i revisionspåtegningen, eller forhold i øvrigt, som har betydning for fondsmyndighedens tilsyn med fonden.

Der er ikke bestemte formkrav til revisors meddelelse til fondsmyndigheden. Det er dog afgørende, at det i revisors meddelelse fremgår, hvilken bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde eller vedtægten, som ikke er overholdt, og eventuelle andre relevante oplysninger, som er nødvendige for, at fondsmyndigheden kan få en forståelse af, hvad revisors meddelelse omhandler.

Revisors pligt til straks at give meddelelse til fondsmyndigheden om blandt andet ikke uvæsentlige overtrædelser af lovgivningen eller vedtægten vil ikke være et brud på revisors tavshedspligt, da revisor netop er forpligtet til at videregive oplysningen.

Til nr. 28

Det gældende § 77 i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling i overensstemmelse med § 78 til de formål, der er fastsat i vedtægten, jf. § 27, stk. 1, nr. 10, og at bestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af den erhvervsdrivende fond.

Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder i dag ikke bestemmelse om, at bestyrelsen kan overlade det til en direktør eller et bestyrelsesmedlem at foretage uddelinger.

Det fremgår derimod af bemærkningerne, at bestyrelsen ikke kan overlade det til andre at foretage uddelinger, men at der ikke er noget til hinder for, at der er et rådgivende organ for bestyrelsen vedrørende uddelingen, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 154 som fremsat, side 111. Det samme fremgår af betænkning nr. 970/1982 om fonde, s. 115.

Det foreslås at nyaffatte § 77.

Det foreslås istk. 1, at det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling i overensstemmelse med § 78 til de formål, der er fastsat i vedtægten, jf. § 27, stk. 1, nr. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen skal foretage uddelinger til de uddelingsformål, som er fastsat i vedtægtens bestemmelse om anvendelse af overskud og reserver. Det er derfor ikke muligt at foreskrive i vedtægten, at fonden ikke skal foretage uddelinger, eller at der ikke kan ske uddelinger, før en bestemt begivenhed, eksempelvis stifterens død, er indtrådt.

Ligesom efter gældende ret vil det fortsat være muligt for fondens bestyrelse inden for rammerne af det foreslåede § 77, stk. 1, at indhente en indstilling fra et rådgivende organ eller lignende vedrørende bestyrelsens beslutning om uddelinger. En bestemmelse herom kan være optaget i vedtægten, og vedtægten kan ligeledes foreskrive, at bestyrelsen, forinden uddelingen foretages, skal indhente indstilling eller udtalelse fra andre. Selvom det ikke fremgår af vedtægten, kan bestyrelsen godt indhente en sådan indstilling eller udtalelse fra andre.

Det vil ligeledes fortsat være muligt for bestyrelsen inden for rammerne af det foreslåede § 77, stk. 1, at lade en komite, et panel, fondens sekretariat eller lignende stå for den konkrete udmøntning af fondens uddelinger inden for en bestemt beløbsmæssig ramme og i overensstemmelse med nogle klare standardiserede retningslinjer og kriterier samt et klart mandat, som bestyrelsen har fastsat. Dette er fortrinsvis relevant for erhvervsdrivende fonde med videnskabelige uddelingsformål, hvor f.eks. en videnskabelig komite med en specifik faglig ekspertise kan identificere forskere og projekter, der opfylder de retningslinjer og kriterier, som bestyrelsen har fastlagt inden for rammerne af fondens formål. Det vil i dette tilfælde forsat være fondens bestyrelse, der har ansvaret for fondens uddelinger, herunder at uddelingerne er forsvarlige og sker til de uddelingsformål, der er anført i fondens vedtægt, og dermed har ansvaret for løbende at føre tilsyn med den pågældende komites virke.

Kravet i det foreslåede § 77, stk. 1, om, at det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling til de formål, der er fastsat i vedtægten, er samtidig ikke til hinder for, at bestyrelsen ud fra ressource- og effektivitetsmæssige hensyn træffer én samlet beslutning om uddelinger til en række modtagere inden for et bestemt uddelingsformål på baggrund af et beslutningsoplæg fra f.eks. fondens direktion eller et sekretariat. Det vil sige, uden at bestyrelsen behøver at forholde sig detaljeret til, hvorvidt hver enkelt uddelingsmodtager er den bedst egnede.

Reglerne om fondes uddelinger omfatter også andre former for økonomiske begunstigelser end traditionelle udbetalinger af midler. Situationer, hvor en fond f.eks. køber aktiver eller serviceydelser til en pris over markedsprisen, kan efter omstændighederne være omfattet af bestemmelserne om uddeling og vil derfor skulle behandles som sådan og derfor også opfylde de krav, der er til uddelinger. Hvis en fond yder et lån på favorable rentevilkår, og hvor den aftalte rente på lånet eksempelvis er lavere end markedsrenten, vil den herved opståede renteforskel udgøre en uddeling fra fonden, og det vil således være denne økonomiske fordel, der bl.a. skal kunne opfylde de foreslåede i krav i bl.a. den foreslåede § 77. Det samme gælder, hvis en erhvervsdrivende fond udlejer en lejlighed til under markedslejen. I den situation vil forskellen mellem markedslejen og den leje, som lejeren betaler, udgøre en uddeling, som skal fremgå af årsregnskabet som en sådan.

En fond må som hidtil kun foretage uddelinger til de emner eller personer, der er angivet som uddelingsberettigede i fondens vedtægt. I modsat fald vil bestyrelsen ifalde et ansvar over for fonden. Det kan være foreskrevet i vedtægten, at de uddelingsberettigede under fondens løbende drift ikke skal være dem, der skal modtage nettoprovenuet ved fondens likvidation. I sådanne tilfælde skal bestyrelsen - og senere likvidator - være opmærksom på, at det er de rette modtagere, der får udbetalt det løbende driftsoverskud henholdsvis likvidationsprovenuet.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at de uddelingsberettigede ikke har retskrav på uddelinger, hvis fonden af den ene eller anden årsag ophører med ydelserne, uanset at de pågældende måske har været vant til at modtage beløb år for år. Først når bestyrelsen har besluttet og over for den pågældende modtager af uddelingen har tilkendegivet ydelsen, opstår der et retskrav for den pågældende uddelingsberettigede efter dansk rets almindelige regler.

Hvis det fremgår af vedtægten, at der er flere uddelingsformål og dermed flere uddelingsberettigede, må der ikke over en årrække ske en ensidig begunstigelse af det ene område på bekostning af de øvrige angivne områder. Over en given tidsperiode skal der således være en rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsberettigede. Bestyrelsen er således ansvarlig for at sikre uddeling til samtlige uddelingsformål, og at der ikke konsekvent uddeles til nogen på bekostning af andre.

Bestyrelsen vil være ansvarlig for, at fonden virker og drives i overensstemmelse med de uddelingsformål, der er angivet i vedtægten. Det vil være bestyrelsen, der har retten og pligten til at fortolke fondens vedtægt, herunder fondens uddelingsformål, og eventuelle dokumenter, der knytter sig hertil.

I det tilfælde, hvor fondens vedtægt angiver flere uddelingsformål, vil det påhvile bestyrelsen ud fra vedtægtens ordlyd at fortolke, hvordan forholdet mellem fondens uddelingsformål skal forstås.

Indeholder vedtægtens bestemmelse om fondens anvendelse af overskud og reserver en udtømmende opremsning af uddelingsformål, vil bestyrelsen ikke kunne yde støtte m.v. til andre uddelingsformål end dem, der er angivet i vedtægten.

I det tilfælde, hvor vedtægten overlader bestyrelsen et skøn over, hvordan midlerne skal fordeles mellem to eller flere uddelingsformål, vil der være et større råderum for bestyrelsen til at beslutte, hvorledes fondens enkelte uddelingsformål skal tilgodeses. Det samme vil gælde, hvis det f.eks. fremgår, at bestyrelsen »kan« uddele til de uddelingsformål, som er oplistet i vedtægten. Der vil dog ikke kunne finde en egentlig negligering sted af et eller flere uddelingsformål på bekostning af det eller de øvrige uddelingsformål.

Såfremt vedtægten indeholder en angivelse af eksempler på uddelingsformål, som fonden kan varetage, vil det være op til bestyrelsen, om der skal ske uddeling til de angivne eksempler på uddelingsformål, og i givet fald hvor meget.

Hvis vedtægten indeholder en fordelingsnøgle eller en prioritering mellem de enkelte uddelingsformål, vil bestyrelsen skulle iagttage dette.

Uddeling til almenvelgørende formål vil forudsætte, at der kan konstateres økonomisk trang hos modtageren.

Hvor vedtægten angiver, at uddelingsformålene er sideordnede, ligestillede eller lignende, vil der gælde det samme, som når vedtægten er tavs om forholdet mellem flere af fondens uddelingsformål. Det vil indebære, at der ikke må ske en ensidig begunstigelse af et eller flere af en fonds uddelingsformål frem for andre. Der vil ligge heri, at der som udgangspunkt skal være en vis rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsformål set over en årrække. Bestyrelsen vil imidlertid have ret til at uddele forskelligt til fondens uddelingsformål, forudsat at dette er sagligt begrundet, f.eks. i konkrete eller generelle uddelingsbehov inden for de forskellige uddelingsformål, opsparing til særlige formål, uddelingsformålenes karakter, fondens forhold, og om der er sket en udvikling i størrelsen af fondens kapitalforhold eller lignende.

Endvidere vil det eksempelvis kunne være sagligt i en periode ikke at tilgodese f.eks. et almenvelgørende uddelingsformål eller tilgodese et sådant uddelingsformål med færre eller mindre uddelinger, hvis der ikke er en økonomisk trang hos modtageren. Det vil også kunne være sagligt ikke at tilgodese et uddelingsformål i en periode, f.eks. hvis uddelingsformålet aktuelt, eller undtagelsesvist tidsubestemt, ikke kan efterleves. Dette er udtryk for en retlig standard, som således kan udvikle sig over tid.

Der vil ikke kunne fastsættes en grænse for, hvad der anses for værende en »ensidig begunstigelse«, eller hvad der forstås ved »en rimelig balance« eller »en årrække« m.v., f.eks. i form af en matematisk baseret regel.

Bestyrelsen vil være ansvarlig for fondens virke, og fondsmyndigheden bør således udvise tilbageholdenhed eller forsigtighed med at tilsidesætte bestyrelsens saglige skøn. Fondsbestyrelsen bør have den nødvendige bevægelsesfrihed til at træffe de beslutninger, som er nødvendige for at realisere fondens formål, herunder ved uddelinger mellem ligestillede uddelingsformål.

Fondsbestyrelsen vil skulle sørge for at dokumentere sine overvejelser og grundlaget for det foretagne skøn. Fondsmyndigheden vil dog som led i sit legalitetstilsyn med fonden kunne gribe ind over for bestyrelsen, såfremt bestyrelsen anvender fondens kapital på en måde, som ikke er i overensstemmelse med vedtægten eller lov om erhvervsdrivende fonde.

Hvis det er i fondens interesse, vil bestyrelsen efter det foreslåede kunne opstille betingelser, herunder vilkår, ved uddelinger m.v., så længe betingelserne bidrager til at understøtte realiseringen af fondens uddelingsformål. Bestyrelsen vil f.eks. kunne betinge en uddeling af, at modtageren ikke tillige får støtte fra anden side til det samme formål, eller at der stilles krav om en tilbagebetalingsklausul, hvis modtageren ikke anvender alle midler til det fastsatte formål. Hvis bestyrelsen opstiller betingelser, som strider mod loven eller fondens vedtægt, vil fondsmyndigheden kunne tilsidesætte disse. Betingelser ved uddeling m.v. til familieformål vil som udgangspunkt skulle fastsættes af stifteren i fondens vedtægt.

Uddelinger skal fremgå af årsregnskabet som uddeling i overskudsdisponeringen under resultatopgørelsen, jf. årsregnskabslovens § 31 og § 49, stk. 4.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at bestyrelsen på årsregnskabsmødet kan bemyndige et medlem af ledelsen til at træffe beslutningen om at foretage uddeling, jf. det foreslåede stk. 1, i perioden frem til næste årsregnskabsmøde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen kan delegere beslutningen om uddelinger til en direktør eller et bestyrelsesmedlem.

Det foreslås, at bestyrelsens bemyndigelse gives på årsregnskabsmødet for perioden frem til det næste årsregnskabsmøde.

Det foreslåede vil medføre, at den arbejdsbyrde og det tidsforbrug, som kan være forbundet med at behandle uddelinger i visse fondsbestyrelser, bliver lettet for bestyrelsen. Det foreslåede vil samtidig gøre det muligt at smidiggøre arbejdet i bestyrelserne i de erhvervsdrivende fonde med at foretage uddelinger og give bestyrelserne bedre mulighed for at fokusere på at varetage den overordnede og strategiske ledelse af fonden.

Det foreslåede vil udgøre en særlig lovbestemt undtagelse til det generelle krav om bestyrelsens beslutningsdygtighed i § 53, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at bestyrelsens beslutning skal fastlægge det samlede maksimumbeløb, som det pågældende ledelsesmedlem er bemyndiget til at uddele, samt øvrige vilkår knyttet til bemyndigelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen i forbindelse med meddelelse af bemyndigelsen skal fastsætte de nærmere betingelser for det pågældende ledelsesmedlems uddelingsbeslutninger, herunder hvor stort et beløb som ledelsesmedlemmet er bemyndiget til samlet at foretage uddelinger for. Dette skal ses i sammenhæng med, at bestyrelsen som kollektivt organ fortsat er ansvarlig for og skal sikre uddelingernes forsvarlighed.

Det er op til bestyrelsen at beslutte den nærmere rækkevidde og det nærmere indhold af bemyndigelsen i forhold til fondens uddelingsformål. Bestyrelsens bemyndigelse til et medlem af ledelsen kan således enten være meget snævert afgrænset eller være mere bredt formuleret.

Hvis bestyrelsen har givet en bemyndigelse til et medlem af ledelsen om at foretage uddelinger, vil det pågældende ledelsesmedlem skulle følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet.

Ved bemyndigelsen vil bestyrelsen i overensstemmelse med lov om erhvervsdrivende fonde § 78 skulle forholde sig til, om der er tilstrækkelige midler til rådighed for de uddelinger, som det pågældende ledelsesmedlem er blevet bemyndiget til at træffe beslutning om. Dette skal ses i sammenhæng med, at det følger af lov om erhvervsdrivende fonde § 76, stk. 2, at bestyrelsen er ansvarlig for, at fondens uddelinger ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til fondens og i moderfonde koncernens økonomiske stilling, og ikke sker til skade for fonden eller dens kreditorer, og at bestyrelsen desuden er ansvarlig for, at der efter uddelinger er dækning for grundkapitalen og de reserver, der er bundne i henhold til lov eller vedtægt.

Hvis det fremgår af vedtægten, at der er flere uddelingsformål, skal bestyrelsen ved bemyndigelsen til det pågældende ledelsesmedlem påse, at der ikke sker en ensidig begunstigelse af et formål frem for andre, og at der som udgangspunkt er en vis rimelig balance i uddelingerne til de forskellige formål set over en årrække.

Det foreslåede ændrer ikke ved udgangspunktet om, at det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling til de formål, der er fastsat i vedtægten.

Bestyrelsen kan derfor ikke generelt bemyndige et medlem af ledelsen til at træffe beslutning om at foretage uddeling, da det pågældende ledelsesmedlem derved overtager bestyrelsens kompetence til at foretage uddelinger.

En beslutning om uddelinger, der efter fondens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, kan ikke delegeres til et medlem af ledelsen. I sagens natur vil det variere fra fond til fond, hvad der kan karakteriseres som usædvanligt eller af stor betydning.

Det foreslåede vil medføre, at fondsbestyrelserne kan give en bemyndigelse til en direktør vedrørende en del af bestyrelsens beslutninger om fondens uddelinger som led i direktørens varetagelse den daglige ledelse inden for de retningslinjer, bestyrelsen fastlægger. Dette vil formentligt hovedsageligt komme på tale i de største erhvervsdrivende fonde og i fonde, som foretager mange mindre, ensartede uddelinger.

Direktøren skal ligesom bestyrelsen alene varetage fondens formål ved dens beslutning om uddelinger, og direktøren skal ligesom bestyrelsen overholde reglerne om inhabilitet, når den træffer beslutninger om uddelinger.

Det foreslåede vil også medføre, at fondsbestyrelserne f.eks. kan give en bemyndigelse til et bestyrelsesmedlem vedrørende en del af bestyrelsens beslutninger om fondens uddelinger. Dette vil formentligt hovedsageligt komme på tale i fonde, som foretager mange mindre, ensartede uddelinger, og som samtidig ikke har en direktør, der varetager den daglige ledelse.

Det pågældende bestyrelsesmedlem skal også ved dennes beslutning om uddelinger alene varetage fondens formål og overholde reglerne om inhabilitet.

Selvom bestyrelsen har bemyndiget direktøren eller et bestyrelsesmedlem til at foretage uddelinger, er det stadig bestyrelsens ansvar at føre den fornødne kontrol med, at den pågældende udøver sit hverv på behørig måde i overensstemmelse med lov om erhvervsdrivende fonde § 38, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af den erhvervsdrivende fond.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen kan beslutte at foretage rimelige henlæggelser til konsolidering.

Det er bestyrelsen, der som fondens øverste myndighed bestemmer, hvor stor en andel af fondens frie reserver, der skal uddeles, jf. dog lov om erhvervsdrivende fonde § 79. Det er som følge heraf bestyrelsen, der er ansvarlig for at foretage en vurdering af, hvad der i den pågældende konkrete erhvervsdrivende fond ud fra fondens konkrete forhold er rimelige henlæggelser. I de erhvervsdrivende fonde opereres der således ikke med en tommelfingerregel om, hvad der er rimelige henlæggelser. Det er afgørende, at bestyrelsen ligeledes er opmærksom på, at fondens uddelinger er forsvarlige, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 76, stk. 2.

Der behøver ikke at være noget til hinder for, at en erhvervsdrivende fond ikke foretager uddelinger, uanset at fondens økonomiske stilling umiddelbart berettiger hertil, hvis de manglende uddelinger eksempelvis skyldes, at fonden ønsker at foretage en større enkeltstående uddeling eller ønsker at kunne deltage i kapitaludvidelser/opkøb af aktier i den underliggende virksomhed.

Vedtægten kan foreskrive en nærmere specificeret pligt for bestyrelsen til at foretage henlæggelser. Vedtægten kan for eksempel foreskrive, at en vis procentdel af fondens årlige resultat skal henlægges til en særlig reserve. Der bør dog generelt udvises tilbageholdenhed med sådanne detaljerede bestemmelser i vedtægten om konsolidering i forhold til uddelinger, idet § 79 i lov om erhvervsdrivende fonde har til formål at sikre en forsvarlig balance mellem uddelinger og konsolidering. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at en vedtægtsbestemmelse om henlæggelse ikke medfører, at bestyrelsen er udelukket fra også på eget initiativ at foretage henlæggelser. Bestyrelsen skal således – også selvom vedtægten indeholder en bestemmelse om henlæggelse – foretage en vurdering af, hvorvidt der er behov for en større henlæggelse end foreskrevet i vedtægten.

En vedtægtsbestemmelse om henlæggelse må på tilsvarende vis ikke føre til, at der henlægges større beløb, end hvad der er rimeligt. Bestyrelsen er således forpligtet til at mindske en vedtægtsbestemt henlæggelse, hvis henlæggelsen under de konkrete forhold ikke er rimelig i forhold til fondens økonomiske stilling. Da der er tale om tilsidesættelse af en vedtægtsbestemmelse, kan dette dog kun finde sted med samtykke fra fondsmyndigheden, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 61. Hvis det vurderes, at henlæggelsesbestemmelsen til stadighed vil føre til henlæggelse af beløb, der ikke er rimelige i forhold til fondens økonomiske stilling, må vedtægten ændres i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Til nr. 29

Det gældende § 78, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at til uddeling kan kun anvendes frie reserver, hvorved forstås beløb, som i den erhvervsdrivende fonds senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægt, med fradrag af overført underskud.

Det følger af det gældende stk. 2, at efter aflæggelsen af fondens første årsrapport kan optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, også anvendes til uddelinger, medmindre beløbet er uddelt, forbrugt eller bundet.

Det foreslås at nyaffatte stk. 2. Det foreslås i1. pkt., at udover midler omfattet af stk. 1 kan frie reserver indskudt i forbindelse med stiftelsen samt optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i løbet af regnskabsåret, også anvendes til uddelinger.

Før gjaldt der krav om, at uddelinger først kan ske efter aflæggelse af fondens første årsrapport. Dette er ikke videreført med det foreslåede 1. pkt., som således giver mulighed for at foretage uddelinger, inden fondens første årsrapport er aflagt.

For en nystiftet erhvervsdrivende fond, som endnu ikke har udarbejdet den første årsrapport, vil det foreslåede stk. 2 betyde, at bestyrelsen ikke længere potentielt skal vente op til 18 måneder med at uddele fondens midler. Der er ikke noget til hinder for, at der i forbindelse med stiftelsen af en fond også indskydes frie reserver, og i så fald vil det med den foreslåede ændring være muligt for fonden umiddelbart efter fondens stiftelse og registrering at foretage uddelinger.

Ligesom ved uddeling af midler opgjort efter det gældende stk. 1, er bestyrelsen ved uddeling af midler i henhold til det foreslåede stk. 2 til enhver tid ansvarlig for at vurdere, om fondens kapitalberedskab er forsvarligt. Bestyrelsen er således altid ansvarlig for, at en uddeling ikke er til skade for fonden og dens kreditorer, og at den ikke er i strid med reglerne om forsvarligt kapitalberedskab, jf. også den udtrykkelige bestemmelse herom i § 76, stk. 2. Uddelingen af midler fra fonden kan ske på et hvilket som helst tidspunkt, og der er således ikke krav om, at det skal ske på årsregnskabsmødet eller lignende.

Bestyrelsen skal i forbindelse med enhver beslutning om uddeling foretage en vurdering af, om uddelingen er forsvarlig under hensyn til fondens økonomiske stilling og fremtidige forpligtelser. Det skal endvidere vurderes, om der foreligger tilstrækkelige frie reserver til at gennemføre uddelingen. Det gælder både ved beslutningen om henlæggelse af midler og ved den efterfølgende uddeling af midlerne.

Som led heri må bestyrelsen vurdere, om der er behov for at udarbejde en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddeling. Er bestyrelsen i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at foretager en uddeling, bør den altid vælge at udarbejde en mellembalance som grundlag for dens beslutning.

En uddeling kan ikke nødvendigvis anses som forsvarlig alene på baggrund af årsrapportens konstatering af frie midler, idet fondens økonomiske situation kan have ændret sig så meget i løbet af regnskabsåret, at en uddeling ikke længere vil være forsvarlig.

Bestyrelsen er underlagt et skærpet ansvar for at sikre, at fonden til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab, eftersom erhvervsdrivende fonde i modsætning til kapitalselskaber er selvejende og således ikke har nogen ejere, som kan indskyde midler, hvis eller når fonden får økonomiske problemer.

Bestyrelsen skal kunne være i stand til at godtgøre, at en uddeling var forsvarlig og ikke til skade for fonden og dens kreditorer.

Bestyrelsen skal derfor sikre, at vurderingen understøttes af tilstrækkelige og aktuelle økonomiske oplysninger, og at beslutningsgrundlaget kan dokumenteres på en måde, der efterfølgende vil kunne efterprøves af fondsmyndigheden. Denne dokumentation er væsentlig, da den kan få afgørende betydning ved en eventuel vurdering af, om bestyrelsen har handlet ansvarspådragende ved at foretage uddelinger, der var uforsvarlige.

Det foreslås i 2. pkt., at 1. pkt. ikke gør sig gældende for beløb, der er uddelt, forbrugt eller bundet.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at beløb, der anvendes til uddeling, ikke allerede må være uddelt, forbrugt eller bundet. Det vil sige midler, der ikke på tidspunktet for uddelingen allerede er disponeret over.

Til nr. 30

Det gældende § 78, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at til uddeling kan kun anvendes frie reserver, hvorved forstås beløb, som i den erhvervsdrivende fonds senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægt, med fradrag af overført underskud.

Det følger af det gældende stk. 2, at efter aflæggelsen af fondens første årsrapport kan optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, også anvendes til uddelinger, medmindre beløbet er uddelt, forbrugt eller bundet.

Det fremgår af det gældende stk. 3, at ved anvendelsen af midler omfattet af stk. 2 skal bestyrelsens beslutning om uddeling vedlægges en balance. Bestyrelsen vurderer, om det er forsvarligt at vedlægge balancen fra seneste årsrapport, eller om der skal udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 fastsætter, at uanset stk. 3 skal der altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, hvis beslutningen om uddeling træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i fondens seneste godkendte årsrapport.

Stk. 5 fastsætter, at hvis der udarbejdes mellembalance efter stk. 3 og 4, skal mellembalancen være gennemgået af revisor. Mellembalancen skal udarbejdes efter de regler, som fonden udarbejder årsrapport efter. Mellembalancen må ikke have en balancedag, der ligger mere end 6 måneder forud for beslutningen om uddelingen.

Det foreslås, at§ 78, stk. 3, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsens beslutning om uddeling efter stk. 2 ikke længere skal vedlægges en balance.

Med den foreslåede ændring vil det i stedet fremover alene være nødvendigt at udarbejde en mellembalance, hvis bestyrelsen finder det påkrævet for at kunne foretage en forsvarlig vurdering af fondens kapitalberedskab.

Det foreslås, at§ 78, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke længere er krav om at udarbejde en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, hvis beslutningen om uddeling træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i fondens senest godkendte årsrapport.

Med den foreslåede bestemmelse vil det alene bero på bestyrelsens konkrete vurdering af fondens aktuelle kapitalberedskab, om der skal udarbejdes en mellembalance i forbindelse med beslutningen om uddeling. Det vil give bestyrelsen en øget fleksibilitet til at afgøre, om balancen fra den seneste årsrapport fortsat vurderes at give et retvisende billede af fondens økonomiske situation – uanset hvor lang tid der er gået siden balancedagen – eller om det er nødvendigt at udarbejde en mellembalance for at kunne vurdere forsvarligheden af uddelingen.

Hvis der udarbejdes en mellembalance, vil den skulle give et aktuelt billede af fondens økonomiske status og situation og vise, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Den vil endvidere skulle udarbejdes efter de regler, som fonden udarbejder årsrapport efter.

Det foreslås endvidere, at stk. 5 ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at det vil være op til bestyrelsen selv at vurdere, om der er behov for, at mellembalancen, hvis en sådan er udarbejdet, er gennemgået af revisor, og i givet fald med hvilken sikkerhed.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 78, stk. 7, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 33, der fastsætter, at mellembalancen, hvis en sådan er udarbejdet, skal indgå i bestyrelsens protokol som bilag til den trufne beslutning om uddeling.

Endelig skal de foreslåede ændringer ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 93, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 39, der ved fusion fastsætter, at hvis den fælles fusionsredegørelse er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som fondens seneste årsrapport vedrører, vurderer bestyrelsen, om der for den pågældende fond skal udarbejdes en mellembalance.

Til nr. 31

Det gældende § 78, stk. 6, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, fastsætter, at foretages en uddeling i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 33.

I § 78, stk. 6, 1. pkt., foreslås det, at »skal der« ændres til »vurderer bestyrelsen, om der skal«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at foretages en uddeling i andre værdier end kontanter, vurderer bestyrelsen, om der skal udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 33. Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved uddeling i andre værdier end kontanter ophæves dermed, da det gøres valgfrit for bestyrelsen, om der skal udarbejdes en vurderingsberetning.

Den foreslåede ændring vil medføre et skærpet ansvar for bestyrelsen for at sikre, at der ikke afgår flere midler fra fonden, end hvad bestyrelsen har truffet beslutning om.

Med den foreslåede ændring vil bestyrelsen få mulighed for selv at fastslå værdien af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles. Det vil samtidig betyde, at bestyrelsen kan blive erstatningsansvarlig for det tab, fonden måtte lide, hvis det efterfølgende viser sig, at værdien var en helt anden.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 78, stk. 6, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 32, der fastsætter, at vurderer bestyrelsen, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, skal det i vurderingsmandens erklæring angives, at uddelingsbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles.

Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 83, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 35, der fastsætter, at sker en kapitalnedsættelse til uddeling af andre værdier end kontanter, vurderer bestyrelsen, om der på beslutningstidspunktet skal foreligge en vurderingsberetning, jf. § 33.

Endelig skal den foreslåede ændring ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 83, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 36, der fastsætter, at vurderer bestyrelsen, at der skal foreligge en vurderingsberetning, skal det i vurderingsmandens erklæring angives, at kapitalnedsættelsesbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles.

Til nr. 32

De gældende § 78, stk. 6, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, fastsætter, at foretages en uddeling i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 33. Det skal i vurderingsmandens erklæring angives, at uddelingsbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles.

I § 78, stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at »Det skal« ændres til »Vurderer bestyrelsen, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, skal det«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at vurderer bestyrelsen, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, skal det i vurderingsmandens erklæring angives, at uddelingsbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 78, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31, der fastsætter, at foretages en uddeling i andre værdier end kontanter, vurderer bestyrelsen, om der skal udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 33.

Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 83, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 35, der fastsætter, at sker en kapitalnedsættelse til uddeling af andre værdier end kontanter, vurderer bestyrelsen, om der på beslutningstidspunktet skal udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 33.

Endelig skal den foreslåede ændring ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 83, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 36, der fastsætter, at vurderer bestyrelsen, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, skal det i vurderingsmandens erklæring angives, at kapitalnedsættelsesbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles.

Til nr. 33

Det følger af det gældende § 78, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at til uddeling kan kun anvendes frie reserver, hvorved forstås beløb, som i den erhvervsdrivende fonds senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægt, med fradrag af overført underskud.

Stk. 2 fastsætter, at efter aflæggelsen af fondens første årsrapport kan optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, også anvendes til uddelinger, medmindre beløbet er uddelt, forbrugt eller bundet.

Efter stk. 7 skal bestyrelsens beslutning om uddeling optages i protokollen. Ved anvendelsen af midler omfattet af stk. 2 skal mellembalancen eller balancen for det seneste regnskabsår indgå i bestyrelsens protokol som bilag til den trufne beslutning.

I § 78, stk. 7, 2. pkt., foreslås det, at »eller balancen for det seneste regnskabsår« ændres til », hvis en sådan er udarbejdet,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ved anvendelsen af midler omfattet af § 78, stk. 2, skal mellembalancen, hvis en sådan er udarbejdet, indgå i bestyrelsens protokol som bilag til den trufne beslutning.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af § 78, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter det ved anvendelse af midler omfattet af § 78, stk. 2, vil være op til bestyrelsen at vurdere, om fondens kapitalberedskab på det foreliggende grundlag er forsvarligt, eller om beslutningen om uddeling skal vedlægges en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen.

Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af § 78, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvorved kravet om, at der altid skal udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, hvis beslutningen om uddeling træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i fondens senest godkendte årsrapport, ophæves.

Endelig skal den foreslåede ændring ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 93, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 39, der ved fusion fastsætter, at hvis den fælles fusionsredegørelse er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som fondens seneste årsrapport vedrører, vurderer bestyrelsen, om der for den pågældende fond skal udarbejdes en mellembalance.

Til nr. 34

Den gældende § 80, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at bestyrelsen skal indsende en fortegnelse over modtagere af uddelinger fra fonden i regnskabsåret til fondsmyndigheden senest samtidig med indsendelsen af fondens årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Lov om erhvervsdrivende fonde eller regler fastsat i medfør af loven indeholder i dag ikke bestemmelser om, hvordan legatarfortegnelsen skal indsendes til fondsmyndigheden.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et § 80, stk. 3, om, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af fortegnelsen, jf. stk. 1.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at de nærmere regler om indsendelse af legatarfortegnelsen kan fastsættes i en bekendtgørelse.

Ved en udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil det fremgå klart, hvordan legatarfortegnelsen skal indsendes til fondsmyndigheden. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i en ændring af bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).

De nærmere regler om indsendelse af legatarfortegnelsen, der foreslås at blive fastsat, vil være, at legatarfortegnelsen enten skal indsendes sammen med årsrapporten eller via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk.

Til nr. 35

Det gældende § 83, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at sker en kapitalnedsættelse til uddeling af andre værdier end kontanter, skal der på beslutningstidspunktet foreligge en vurderingsberetning, jf. § 33.

Efter § 33, stk. 1, 2. pkt., skal vurderingsberetningen indeholde 1) en beskrivelse af hvert indskud, 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen og 3) en erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til grundkapitalen.

Det foreslås i § 83, 1. pkt., at »skal der på beslutningstidspunktet foreligge« ændres til »vurderer bestyrelsen, om der på beslutningstidspunktet skal foreligge«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at sker en kapitalnedsættelse til uddeling af andre værdier end kontanter, vurderer bestyrelsen, om der på beslutningstidspunktet skal foreligge en vurderingsberetning, jf. § 33. Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved kapitalnedsættelse til uddeling af andre værdier end kontanter ophæves dermed, da det gøres valgfrit for bestyrelsen, om der skal udarbejdes en vurderingsberetning.

Den foreslåede ændring vil medføre et skærpet ansvar for bestyrelsen for at sikre, at der ikke afgår flere midler fra fonden, end hvad bestyrelsen har truffet beslutning om.

Med den foreslåede ændring vil bestyrelsen få mulighed for selv at fastslå værdien af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles. Det vil samtidig betyde, at bestyrelsen kan blive erstatningsansvarlig for det tab, fonden måtte lide, hvis det efterfølgende viser sig, at værdien var en helt anden.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 78, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31, der fastsætter, at foretages en uddeling i andre værdier end kontanter, vurderer bestyrelsen, om der skal udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 33.

Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 78, stk. 6, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 32, der fastsætter, at vurderer bestyrelsen, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, skal det i vurderingsmandens erklæring angives, at uddelingsbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles.

Endelig skal den foreslåede ændring ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 83, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 36, der fastsætter, at vurderer bestyrelsen, at der skal foreligge en vurderingsberetning, skal det i vurderingsmandens erklæring angives, at kapitalnedsættelsesbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles.

Til nr. 36

De gældende § 83, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at sker en kapitalnedsættelse til uddeling af andre værdier end kontanter, skal der på beslutningstidspunktet foreligge en vurderingsberetning, jf. § 33. Det skal i vurderingsmandens erklæring angives, at kapitalnedsættelsesbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles.

Det foreslås i § 83, 2. pkt., at »Det skal« ændres til »Vurderer bestyrelsen, at der skal foreligge en vurderingsberetning, skal det«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at vurderer bestyrelsen, at der skal foreligge en vurderingsberetning, skal det i vurderingsmandens erklæring angives, at kapitalnedsættelsesbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 78, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31, der fastsætter, at foretages en uddeling i andre værdier end kontanter, vurderer bestyrelsen, om der skal udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 33.

Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 78, stk. 6, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 32, der fastsætter, at vurderer bestyrelsen, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, skal det i vurderingsmandens erklæring angives, at uddelingsbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles.

Endelig skal den foreslåede ændring ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 83, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 35, der fastsætter, at sker en kapitalnedsættelse til uddeling af andre værdier end kontanter, vurderer bestyrelsen, om der på beslutningstidspunktet skal foreligge en vurderingsberetning, jf. § 33.

Til nr. 37

Det fremgår af det gældende § 89, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at efter indstilling fra bestyrelsen kan fondsmyndigheden tillade, at en bestemmelse i en vedtægt ændres, eller at den erhvervsdrivende fond opløses, jf. dog stk. 2. Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med en eller flere fonde omfattet af lov om fonde og visse foreninger.

I forhold til muligheden for sammenlægning af en erhvervsdrivende fond med en fond omfattet af lov om fonde og visse foreninger, behandles dette efter den gældende stk. 1 som en vedtægtsændring. Erhvervsstyrelsen giver som fondsmyndighed for den erhvervsdrivende fond tilladelse til sammenlægningen til den erhvervsdrivende fond, mens Civilstyrelsen som fondsmyndighed for fonden omfattet af lov om fonde og visse foreninger giver tilladelse til sammenlægningen til fonden omfattet af lov om fonde og visse foreninger.

Efter gældende ret behandles en sammenlægning ikke som én samlet transaktion, men derimod som en samling af flere enkelttransaktioner, der dels består af opløsning af fonden omfattet af lov om fonde og visse foreninger, dels overførsel af nettoaktiver til den erhvervsdrivende fond, ligesom det som følge af sammenlægningen eventuelt kan være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at foretage ændringer af vedtægten for den erhvervsdrivende fond og forhøje grundkapitalen i den erhvervsdrivende fond.

Det gældende stk. 2 fastsætter, at ved ændring af vedtægtsbestemmelser om formål eller uddelinger og ved fondens likvidation i henhold til § 107 skal fondsmyndigheden indhente Civilstyrelsens samtykke, før tilladelse i henhold til stk. 1 kan meddeles.

Efter det gældende stk. 3 finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendelse, uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.

Det foreslås at nyaffatte § 89 om vedtægtsændringer. Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at fondsmyndigheden efter indstilling fra bestyrelsen kan tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres.

Den foreslåede bestemmelse vil ligesom efter gældende ret indebære, at bestyrelsen ikke uden fondsmyndighedens tilladelse kan ændre vedtægten. Det vil, i lighed med hvad der gælder i dag, være enhver ændring af vedtægten, der kræver fondsmyndighedens tilladelse, medmindre der er tale om en forhøjelse af grundkapitalen, jf. § 31 i lov om erhvervsdrivende fonde. Undladelse af at indhente fondsmyndighedens tilladelse til ændring af vedtægten vil medføre, at vedtægtsændringen ikke er gyldig.

I modsætning til hvad der gælder i dag, vil der alene være krav om fondsmyndighedens tilladelse, selvom der er tale om ændring af vedtægtsbestemmelser om formål eller anvendelse af overskud. Fondsmyndigheden vil derfor med den foreslåede ændring ikke skulle indhente Civilstyrelsens samtykke til ændring af vedtægtsbestemmelser om formål eller uddelinger og ved fondens likvidation, før der kan meddeles tilladelse.

Fondsmyndigheden efter lov om erhvervsdrivende fonde udøves af Erhvervsstyrelsen, jf. § 24.

En vedtægtsændring vil alene kunne ske efter indstilling fra fondens bestyrelse. Det vil dermed påhvile bestyrelsen at ansøge om fondsmyndighedens tilladelse. Bestyrelsen vil i den forbindelse have til opgave at redegøre for og så vidt muligt underbygge begrundelsen for den foreslåede vedtægtsændring, herunder at bestyrelsen med den forslåede vedtægtsændring sagligt varetager fondens interesser. En vedtægtsændring vil således ikke kunne tillades, medmindre den er velbegrundet. Har bestyrelsen ikke begrundet, hvorfor vedtægtsændringen er hensigtsmæssig for fonden eller lignende, vil fondsmyndigheden kunne meddele afslag på ansøgningen. Bestyrelsens redegørelse for behovet for vedtægtsændringen skal om nødvendigt være understøttet af en udtalelse eller erklæring fra revisor m.v.

Indstilling fra bestyrelsen om opløsning af fonden vil efter det foreslåede ikke længere skulle behandles efter § 89, men derimod efter § 107, som den gældende § 89, stk. 2, henviser til. Der er tale om en rent redaktionel ændring, som skaber klarhed om kriterierne for fondsmyndighedens tilladelse til en opløsning.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det herunder kan tillades, at fonden sammenlægges med en eller flere fonde omfattet af § 3, stk. 1 eller 2, i denne lov eller § 1, stk. 1, stk. 4, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 5, i lov om fonde og visse foreninger.

Det foreslåede vil medføre, at en erhvervsdrivende fond kan sammenlægges med en eller flere fonde omfattet af lov om fonde og visse foreninger, jf. denne lovs § 1, stk. 1. Der vil være tale om en videreførelse af gældende ret om, at det kan tillades, at fonden sammenlægges med en eller flere fonde omfattet af lov om fonde og visse foreninger.

Det foreslåede vil samtidig medføre, at en erhvervsdrivende fond i overensstemmelse med gældende administrativ praksis vil kunne sammenlægges med en eller flere fonde, som falder uden for anvendelsesområdet for lov om erhvervsdrivende fonde, jf. denne lovs § 3, stk. 1, eller lov om fonde og visse foreninger, jf. denne lovs § 1, stk. 4, nr. 1-3, 6 eller 7, eller som er blevet undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde, jf. denne lovs § 3, stk. 2, eller lov om fonde og visse foreninger, jf. denne lovs § 1, stk. 5.

En sammenlægning anses for en vedtægtsændring. En sammenlægning behandles derfor som udgangspunkt som en vedtægtsændring i overensstemmelse med den foreslåede § 89, stk. 2. En erhvervsdrivende fond vil derfor kunne få tilladelse til en sammenlægning, hvis sammenlægningen anses for nødvendig eller hensigtsmæssig og i fondens interesse.

Hvis den erhvervsdrivende fond ophører i forbindelse med en sammenlægning, behandles det som en likvidation i overensstemmelse med den foreslåede § 107, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde. En erhvervsdrivende fond vil derfor kunne få tilladelse til at træde i likvidation som led i en sammenlægning, hvis fondens formål ikke kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt.

Ved en sammenlægning giver Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed tilladelse til den erhvervsdrivende fond, mens tilsynsmyndigheden for den anden fond giver tilladelse til en sammenlægning til denne fond.

Der er med det foreslåede således ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand for sammenlægninger.

Det foreslås i stk. 2 at fastsætte kriterierne for en vedtægtsændring. Det foreslås således i1. pkt., at ændring af bestemmelser om formål eller anvendelse af overskud kan tillades, hvis bestemmelsen ikke eller kun vanskeligt kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssig.

I overensstemmelse med gældende praksis foreslås det at lade det fremgå direkte af lovteksten, at der kan meddeles tilladelse til en ændring af bestemmelser om formål eller anvendelse af overskud, hvis bestemmelsen ikke eller kun vanskeligt kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssig.

Har eksempelvis ændrede forhold eller samfundsforhold medført, at fondens formål ikke eller kun vanskeligt kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt, vil der dermed kunne gives tilladelse til, at der foretages en ændring af fondens formål.

Også andre hensyn end ændrede forhold eller samfundsforhold vil dog kunne begrunde, at formålet ikke eller kun vanskeligt kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt. Bl.a. vil skatte- og afgiftsmæssige hensyn til fonden kunne begrunde, at fondens formål er blevet uhensigtsmæssigt. Som eksempel på et relevant skatte- og afgiftsmæssigt hensyn kan nævnes det tilfælde, hvor en erhvervsdrivende fond for at opfylde kravet i ligningslovens §§ 8 A eller 12 anmoder om at få ændret eller tilføjet et opløsnings-formål om, at et likvidationsprovenu skal tilfalde en anden velgørende forening m.v., eller anmoder om at få præciseret, at uddelingsformålet er af almenvelgørende eller almennyttig karakter. Også ændringer i de skatte- og afgiftsmæssige regler m.v. kan begrunde, at fondens formål m.v. tilpasses de ændrede regler. Her kan nævnes, at det kan være berettiget at foretage mindre ændringer af en fonds formål for, at fonden kan anses for en nonprofitorganisation i henhold til minimumsbeskatningsloven.

En nedsættelse eller fjernelse af et skattefradrag vil imidlertid ikke være ensbetydende med, at formål, der rammes heraf, blot kan ændres eller ophæves med henvisning hertil. Tilsvarende vil et ønske om at foretage væsentlige udvidelser eller indskrænkninger af et formål alene af skatte- og afgiftsmæssige årsager ikke være tilstrækkeligt.

Det anses derfor for udelukket, at fondsmyndigheden eksempelvis vil kunne give tilladelse til, at et almennyttigt eller almenvelgørende uddelingsformål helt eller delvist erstattes af f.eks. et familieformål eller lignende.

Ved ændring af aktivitetsformål vil der tilsvarende kunne indgå hensyn til fondens driftsmæssige situation, om der er behov for udvikling af fondens drift, herunder om der er tale om ændringer, som er affødt af et behov for nye indtjeningsforhold eller for udgiftsreduktion, samt markedsvilkår og konkurrenceforhold. Også fremtidige økonomiske forventninger og forudsætninger for driften vil kunne indgå i vurderingen af, om en fonds aktivitetsformål ikke eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt.

Desto større ændringer en fondsbestyrelse ønsker at foretage af fondens formål eller opløsningsbestemmelse, desto større vil kravene være til, at fondsbestyrelsen kan påvise, at fondens formål ikke eller kun vanskeligt kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt, samt at fondens interesser tilsiger ændringen.

Ved en ændring af formål eller anvendelse af overskud er der krav om, at der skal være nær sammenhæng mellem den oprindelige bestemmelse, der er udtryk for stifters vilje, og den ændrede bestemmelse, ligesom ændringen ikke må gå videre, end hvad der er påkrævet under hensyntagen til fondens ændrede vilkår. Har bestyrelsen f.eks. anmodet om ændring af en vedtægtsbestemmelse om fondens anvendelse af overskud, fordi det er vanskeligt at finde uddelingsmodtagere inden for den gældende bestemmelse, og kan fondens bestyrelse påvise, at den har gjort sig de fornødne anstrengelser ved f.eks. at være opsøgende, vil fondsmyndigheden skulle påse, at ændringen ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for, at bestyrelsen kan finde nye uddelingsmodtagere m.v.

En ændring af bestemmelser om formål eller anvendelse af overskud, som alene er begrundet med et ønske om en sproglig eller redaktionel modernisering af bestemmelsen, vil som udgangspunkt ikke kunne finde sted, da dette ikke vil udgøre en tilstrækkeligt tungtvejende begrundelse for ændringen.

En ændring af bestemmelser om formål eller uddelinger skal desuden i overensstemmelse med gældende praksis altid være i fondens interesse.

Ved bestemmelser om formål eller anvendelse af overskud menes fortrinsvis de vedtægtsbestemmelser, som vedtægten skal indeholde en angivelse af i henhold til lovens § 27, stk. 1, nr. 3 og nr. 10. En ændring af fondens anvendelse af overskud ved opløsning sidestilles med en ændring af en bestemmelse om fondens løbende anvendelse af overskud og reserver.

Eventuelle andre væsentlige vedtægtsbestemmelser, som indirekte beskriver stifters vilje og hensigt med fonden, kan også være omfattet af den foreslåede bestemmelse, da fastlæggelsen af en fonds formål beror på en konkret fortolkning af fondens vedtægt og stifters intentioner med stiftelsen af fonden.

Ved fortolkningen af, hvad der udgør fondens formål, skal der ikke alene ses på, hvad der fremgår af vedtægtens egentlige formålsbestemmelse, men det kan også være en konkret vurdering af den nuværende vedtægt og den ønskede ændring.

Ved ændringer af vedtægtens bestemmelser om formål eller anvendelse af overskud, som berører stifterviljen, er det afgørende, at der foretages en nøje afvejning i relation til både det erhvervsmæssige og det testamentariske aspekt.

Der skal således ske en afvejning mellem på den ene side stifterens tilkendegivelser og intentioner med fonden og de bestemmelser, som vedtægten indeholder herom. Dette skal sammenholdes med det erhvervsmæssige sigte med ændringen, som bestyrelsen ønsker.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at ændring af øvrige vedtægtsbestemmelser kan tillades, hvis ændringen er nødvendig eller hensigtsmæssig og i fondens interesse.

I overensstemmelse med gældende praksis foreslås det tydeligt at fremgå af lovteksten, at der kan meddeles tilladelse til øvrige vedtægtsændringer, hvis ændringen er nødvendig eller hensigtsmæssig og i fondens interesse.

Ved »øvrige vedtægtsbestemmelser« forstås eksempelvis forvaltningsmæssige bestemmelser, der f.eks. vedrører fondens navn, udpegning af bestyrelsen og kapitalanbringelse.

Ved ændringer af øvrige bestemmelser vil fondsmyndigheden bl.a. skulle tage højde for, at fondens bestyrelse som udgangspunkt er nærmest til at vurdere, om den foreslåede ændring er hensigtsmæssig, herunder om den er begrundet i fondens interesser. Det forudsættes i den forbindelse, at der vil blive givet tilladelse til ændring af vedtægtens forvaltningsmæssige bestemmelser, som har til formål at opdatere vedtægten, så vedtægten er i overensstemmelse med nye krav, der er indeholdt i lov om erhvervsdrivende fonde.

Ved ændring af vedtægtsbestemmelser, der må antages at være tillagt særlig vægt i vedtægten ved fondens stiftelse, vil der ligesom efter gældende ret og praksis skulle anlægges en mere indgående vurdering. Det kan eksempelvis være tilfældet ved ændring af fondens navn, hvis fonden bærer stifters navn eller bestemte henvisninger til stifteren eller fondens historie, eller hvis det fremgår af vedtægten, at den pågældende bestemmelse ikke kan ændres. Dette vil dog ikke i sig selv være til hinder for, at bestemmelsen kan ændres.

Ved ændring af fondens vedtægt efter det foreslåede stk. 2 vil fondsmyndigheden desuden skulle påse, at der ikke sker indskrænkninger i aktuelle rettigheder eller enkeltpersoners berettigede forventninger om ydelser fra fonden. Dette vil navnlig være relevant ved ansøgninger om ændring af vedtægtsbestemmelser, som tillægger en tredjemand forvaltningsmæssige eller økonomiske rettigheder m.v., f.eks. en rentenydelsesret, udpegningsret til bestyrelsen, eller at dennes samtykke kræves ved visse nærmere angivne beslutninger, jf. dog det foreslåede stk. 3.

Fondsmyndighedens vurdering af en ansøgning om vedtægtsændring vil skulle tage udgangspunkt i fondens gældende vedtægt med eventuelle ændringer, der er godkendt af fondsmyndigheden, og de dokumenter, der knytter sig hertil. Også fondens oprindelige vedtægt og de dokumenter, der knytter sig hertil, vil dog kunne indgå som et moment i fondsmyndighedens vurdering af, om der kan gives tilladelse til ændring af fondens vedtægt.

Det grundlæggende fondsretlige krav om, at stifter uigenkaldeligt skal have udskilt fondens formue fra sin egen formue, indebærer, at stifters ønsker med fonden må komme til udtryk i forbindelse med affattelsen af vedtægten eller dokumenter, der knytter sig hertil. Hvis stifter er i live, vil det dog også kunne tillægges en vis betydning, hvorvidt stifter støtter eller er modstander af den vedtægtsændring, som bestyrelsen foreslår. Stifters holdning vil dog ikke være afgørende for fondsmyndighedens behandling af bestyrelsens ansøgning om tilladelse til en vedtægtsændring.

Det foreslås istk. 3, at ændring eller fravigelse af forvaltningsmæssige rettigheder, som ifølge vedtægten er tillagt tredjemand, ikke kan foretages uden dennes samtykke, medmindre særlige omstændigheder taler for det.

Ved »forvaltningsmæssige rettigheder« vil der f.eks. skulle forstås en udpegningsret til fondens bestyrelse eller en samtykkeret til ændring af fondens vedtægt. Der vil derimod ikke skulle forstås økonomiske rettigheder, f.eks. en rentenydelsesret eller lignende.

Fondsmyndigheden vil efter det foreslåede, hvis særlige omstændigheder taler for det, kunne ændre eller fravige tredjemands forvaltningsmæssige rettigheder.

Bestemmelsen vil finde anvendelse både ved bestyrelsens anmodning om at ændre en forvaltningsmæssig bestemmelse, der tillægger tredjemand rettigheder, hvor tredjemand ikke vil samtykke, og ved bestyrelsens anmodning om at fravige tredjemands rettigheder, f.eks. ved en ændring af fondens formål, der kræver tredjemands samtykke, men hvor tredjemand undlader at give samtykke og ikke kan siges at handle loyalt over for fonden, hvis særlige omstændigheder taler for det.

»Særlige omstændigheder« vil navnlig foreligge, hvor tredjemand ikke loyalt varetager fondens interesse, herunder f.eks. hvor tredjemand ikke samtykker til en vedtægtsændring, der er hensigtsmæssig for fondens drift m.v., hvor der er tale om chikane af fonden eller bestyrelsen, eller hvor bestyrelsen ikke kan opnå kontakt til tredjemand, f.eks. hvis tredjemands sygdom gør denne ude af stand til at give samtykke m.v.

Bestemmelsen vil tilsvarende gælde en stifters eventuelle forvaltningsmæssige rettigheder.

Det foreslås istk. 4, at stk. 1 finder anvendelse, uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at enhver ændring af vedtægten vil kræve fondsmyndighedens tilladelse, uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten. Der vil være tale om en videreførelse af gældende ret.

Der henvises endvidere til pkt. 3.1.1.1 i de almindelige bemærkninger om ophævelse af Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde.

Til nr. 38

Det fremgår af det gældende § 90, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at efter forhandling med bestyrelsen og med samtykke fra Civilstyrelsen kan fondsmyndigheden beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig. Stk. 2 fastsætter, at Civilstyrelsen kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fonden.

Det foreslås i § 90, stk. 1, at »og med samtykke fra Civilstyrelsen« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længere vil kræve Civilstyrelsens samtykke, for at fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres. Det vil således alene være efter forhandling med bestyrelsen, at fondsmyndigheden kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.

Det foreslås i stk. 2, at »Civilstyrelsen« ændres til »Fondsmyndigheden«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det er fondsmyndigheden, der kan beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når den strider mod lovgivningen eller oprettelsesdokumentet for fonden.

Fondsmyndighed efter denne lov udøves af Erhvervsstyrelsen, jf. § 24 i lov om erhvervsdrivende fonde.

De foreslåede ændringer af § 90 skal ses i sammenhæng med, at kravet om Civilstyrelsens samtykke til ændring af vedtægtsbestemmelser om formål eller uddelinger og fondens likvidation foreslås ophævet, jf. det foreslåede § 89, jf. lovforslagets § 1, nr. 37. Der er ikke tilsigtet andre materielle ændringer i bestemmelsen, ud over at fondsmyndigheden overtager Civilstyrelsens kompetence.

Der henvises endvidere til pkt. 3.1.1.1 i de almindelige bemærkninger om ophævelse af Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde.

Til nr. 39

Det følger af § 93, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at hvis den fælles fusionsredegørelse er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som fondens seneste årsrapport vedrører, skal der for den pågældende fond udarbejdes en mellembalance. Fondsmyndigheden kan dispensere fra dette krav.

Mellembalancen skal kun udarbejdes for den eller de erhvervsdrivende fonde, der overskrider 6-måneders fristen. Hvis der er tale om en fusion, hvor den fortsættende fond overskrider 6-måneders fristen, mens den ophørende fond ikke gør det, skal der kun udarbejdes mellembalance for den fortsættende fond.

Efter de gældende regler i lov om erhvervsdrivende fonde er der ikke valgfrihed for bestyrelsen for så vidt angår at udarbejde en mellembalance.

Det foreslås i § 93, stk. 1, 1. pkt., at »skal der for den pågældende fond« ændres til »vurderer bestyrelsen, om der for den pågældende fond skal«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at hvis den fælles fusionsredegørelse er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som fondens seneste årsrapport vedrører, vurderer bestyrelsen, om der for den pågældende fond skal udarbejdes en mellembalance. Dermed ophæves kravet om, at der skal udarbejdes en mellembalance, da det i stedet gøres valgfrit for bestyrelsen.

Med den foreslåede ændring vil det fremover bero på bestyrelsens vurdering, om beslutning om fusion kan træffes på det foreliggende grundlag, eller om det er nødvendigt at udarbejde en mellembalance, der kan give et aktuelt billede af, hvordan fondens økonomiske status og situation har udviklet sig siden den seneste periode, der er aflagt årsregnskab for, når den fælles fusionsredegørelse er underskrevet i andet halvår af regnskabsåret.

Bestyrelsen skal kun tage stilling til, om der skal udarbejdes en mellembalance for de erhvervsdrivende fonde, hvor balancedatoen for det senest godkendte årsregnskab ligger mere end 6 måneder før datoen for den underskrevne fælles fusionsredegørelse.

Det foreslås endvidere, at 2. pkt. ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at fondsmyndigheden ikke længere kan dispensere fra kravet om, at der skal udarbejdes en mellembalance, hvis den fælles fusionsredegørelse er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som fondens seneste årsrapport vedrører.

Den foreslåede ophævelse af dispensationsmuligheden er en konsekvens af, at kravet om mellembalance foreslås ophævet.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af § 78, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter det ved anvendelse af midler omfattet af § 78, stk. 2, vil være op til bestyrelsen at vurdere, om fondens kapitalberedskab på det foreliggende grundlag er forsvarligt, eller om beslutningen om uddeling skal vedlægges en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen.

De foreslåede ændringer skal også ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 78, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvorved kravet om, at der altid skal udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, hvis beslutningen om uddeling træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i fondens seneste godkendte årsrapport, ophæves.

Endelig skal de foreslåede ændringer ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 78, stk. 7, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 33, der fastsætter, at mellembalancen, hvis en sådan er udarbejdet, skal indgå i bestyrelsens protokol som bilag til den trufne beslutning om uddeling.

Til nr. 40

Lov om erhvervsdrivende fonde § 95 vedrører Anmeldelse af fusion og indsendelse af dokumenter. Det fremgår af det gældende stk. 1, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed senest 4 uger efter underskrivelsen af den fælles fusionsredegørelse efter § 92 fra hver af de deltagende fonde skal have modtaget

1. anmeldelse af fusionen,

2. dokumentation for bestyrelsens beslutning om fusion, jf. § 91, stk. 4,

3. fælles fusionsredegørelse, jf. § 92,

4. eventuel mellembalance, jf. § 93,

5. vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 94, og

6. dateret vedtægt, hvis der som led i fusionen dannes en ny fond eller foretages vedtægtsændringer i den fortsættende fond.

Det gældende stk. 2 fastsætter, at anmeldelsen efter stk. 1 skal inkludere eventuelle konsekvensændringer i de registrerede oplysninger om fonden, for det tilfælde at fusionen tillades af fondsmyndigheden efter § 96.

Efter de gældende regler kan fondsmyndigheden ikke godkende fusionen, hvis fusionen anmeldes senere end 4 uger efter underskrivelsen af den fælles fusionsredegørelse, da betingelserne for fusionen i så fald ikke er opfyldt, jf. § 96.

Det foreslås at give bestyrelserne bedre tid og større fleksibelt til at forberede en fusion og anmelde beslutningen om fusion til registrering.

Det foreslås at nyaffatte§ 95 . Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsens beslutning om fusion efter § 91 skal anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1, jf. dog stk. 4.

Det foreslåede i stk. 1 vil medføre, at en beslutning om fusion ikke længere må nægtes registreret alene som følge af overskridelse af en 4-ugers anmeldelsesfrist. Med det foreslåede vil en fusion skulle anmeldes til registrering på samme måde som andre registreringspligtige oplysninger i henhold til § 12, stk. 1, det vil sige, senest to uger efter bestyrelsens beslutning om fusion er truffet, jf. dog det foreslåede stk. 4.

I overensstemmelse med lovbemærkningerne til § 12, stk. 1, er bestemmelsen alene en ordensforskrift, og overtrædelse heraf vil ikke kunne medføre registreringsnægtelse. Der vil dog kunne blive stillet krav om fornyet beslutning eller dokumentation, hvis der er gået længere tid end må vurderes for rimeligt i forhold til, at oplysningerne skal have aktualitetsværdi.

Det foreslås istk. 2, at til anmeldelsen fra hver af de deltagende fonde skal der vedlægges de i nr. 1-5 opregnede dokumenter.

Det foreslåede vil medføre, at de opregnede dokumenter skal vedlægges anmeldelsen fra hver af de deltagende fonde.

Det foreslås i nr. 1, at der fra hver af de deltagende fonde skal vedlægges dokumentation for bestyrelsens beslutning om fusion, jf. § 91, stk. 4.

Fondenes bestyrelser skal træffe beslutning om fusionen i forlængelse af vedtagelsen af den fælles fusionsredegørelse med forbehold for fondsmyndighedens efterfølgende tilladelse.

Det foreslås i nr. 2, at der fra hver af de deltagende fonde skal vedlægges den fælles fusionsredegørelse, jf. § 92.

Det foreslås i nr. 3, at der fra hver af de deltagende fonde skal vedlægges en eventuel mellembalance, jf. § 93.

Hvis der udarbejdes en mellembalance i henhold til det foreslåede § 93, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 39, som indgår i grundlaget for bestyrelsens beslutning om fusion, skal den vedlægges anmeldelsen, således at fondsmyndigheden har adgang til samme økonomiske grundlag, som bestyrelsen har baseret sin beslutning på, til brug for vurderingen af, om fusionen kan tillades, jf. § 96.

Det foreslås i nr. 4, at der fra hver af de deltagende fonde skal vedlægges en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 94.

Det foreslås i nr. 5, at der fra hver af de deltagende fonde skal vedlægges en dateret vedtægt, hvis der som led i fusionen dannes en ny fond eller foretages vedtægtsændringer i den fortsættende fond.

Det foreslås i stk. 3, at anmeldelsen efter stk. 1 skal inkludere eventuelle konsekvensændringer i de registrerede oplysninger om fonden, for det tilfælde at fusionen tillades af fondsmyndigheden efter § 96.

Eksempler på sådanne konsekvensændringer kan være ændring af fondens navn, nye binavne eller ændring af formål.

Det foreslåede vil være en videreførelse af det gældende § 95, stk. 2.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at bestyrelsens beslutning om fusion skal anmeldes til registrering senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår.

Med det foreslåede stk. 4, 1. pkt., knyttes anmeldelsesfristen til indsendelsesfristen for årsrapporten for den regnskabsperiode, hvori fusionens regnskabsmæssige virkning indtræder, i stedet for til tidspunktet for underskrivelse af den fælles fusionsredegørelse, som det gælder i dag. Den foreslåede bestemmelse vil give bestyrelsen en længere periode til at udarbejde de nødvendige dokumenter og anmelde fusionen til registrering.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at overskrides fristen i 1. pkt., mister beslutningen om fusionen sin gyldighed.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsens beslutning om fusion ikke kan gennemføres uden en ny bestyrelsesbeslutning og en fornyet anmeldelse inden for den i det foreslåede stk. 4, 1. pkt., fastsatte frist. Bestyrelsen må således starte fusionsprocessen forfra.

Til nr. 41

Det følger af det gældende § 96 i lov om erhvervsdrivende fonde, at bestyrelsens beslutning om fusion kræver tilladelse fra fondsmyndigheden. Fondsmyndigheden giver tilladelse til fusionen, når betingelserne i § 91, stk. 2-8, § 92, stk. 1, § 93, § 94, stk. 3, og § 95, stk. 1, er opfyldt.

Det foreslås i § 96, 2. pkt., at »§ 95, stk. 1,« ændres til »§ 95, stk. 2 og 4,«.

Det foreslåede § 95, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 40, fastsætter, at til anmeldelse af en fusion skal fra hver af de deltagende fonde vedlægges

1. dokumentation for bestyrelsens beslutning om fusion, jf. § 91, stk. 4,

2. fælles fusionsredegørelse, jf. § 92,

3. eventuel mellembalance, jf. § 93,

4. vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 94, og

5. dateret vedtægt, hvis der som led i fusionen dannes en ny fond eller foretages vedtægtsændringer i den fortsættende fond.

Efter det foreslåede § 95, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 40, skal bestyrelsens beslutning om fusion anmeldes til registrering senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår. Overskrides fristen i 1. pkt., mister beslutningen om fusionen sin gyldighed.

Den foreslåede ændring vil betyde, at betingelserne i § 95, stk. 2 og 4, skal være opfyldt, før fondsmyndigheden giver tilladelse til fusionen.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse af § 95, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.

Til nr. 42

Det gældende § 103, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed senest 4 uger efter underskrivelsen af den fælles fusionsredegørelse efter § 100 fra fonden og hvert af de deltagende datterselskaber skal have modtaget

1. anmeldelse af fusionen,

2. dokumentation for beslutningen om fusion, jf. § 99, stk. 2 og 4,

3. fælles fusionsredegørelse, jf. § 100,

4. eventuel mellembalance, jf. § 101,

5. vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 102, og

6. dateret vedtægt, hvis der som led i fusionen foretages vedtægtsændringer i fonden.

Efter stk. 2 skal anmeldelsen efter stk. 1 inkludere eventuelle konsekvensændringer i de registrerede oplysninger om fonden, for det tilfælde at fusionen tillades af fondsmyndigheden efter § 104.

Efter de gældende regler kan fondsmyndigheden ikke godkende fusionen, hvis fusionen anmeldes senere end 4 uger efter underskrivelsen af den fælles fusionsredegørelse, da betingelserne for fusionen i så fald ikke er opfyldt, jf. § 104.

Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 103. Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsens beslutning om fusion efter § 99 skal anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1, jf. dog stk. 4.

Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 95, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.

Det foreslås i stk. 2, at til anmeldelsen skal der fra fonden og hvert af de deltagende datterselskaber vedlægges de i nr. 1-5 opregnede dokumenter.

Det foreslåede vil medføre, at de opregnede dokumenter skal vedlægges anmeldelsen fra fonden og hvert af de deltagende datterselskaber.

Det foreslås i nr. 1, at der fra fonden og hvert af de deltagende datterselskaber vedlægges dokumentation for beslutningen om fusion, jf. § 99, stk. 2 og 4.

Fondens bestyrelse og bestyrelsen i hvert af de deltagende datterselskaber skal træffe beslutning om fusionen i forlængelse af vedtagelsen af den fælles fusionsredegørelse med forbehold for fondsmyndighedens efterfølgende tilladelse.

Det foreslås i nr. 2, at der fra fonden og hvert af de deltagende datterselskaber vedlægges en fælles fusionsredegørelse, jf. § 100.

Det foreslås i nr. 3, at der fra fonden og hvert af de deltagende datterselskaber vedlægges en eventuel mellembalance, jf. § 101.

Det foreslås i nr. 4, at der fra fonden og hvert af de deltagende datterselskaber vedlægges en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 102.

Det foreslås i nr. 5, at der fra fonden og hvert af de deltagende datterselskaber vedlægges en dateret vedtægt, hvis der som led i fusionen foretages vedtægtsændringer i fonden.

Det foreslås istk. 3, at anmeldelsen efter stk. 1 skal inkludere eventuelle konsekvensændringer i de registrerede oplysninger om fonden, for det tilfælde at fusionen tillades af fondsmyndigheden efter § 104.

Eksempler på sådanne konsekvensændringer vil kunne være ændring af fondens navn, nye binavne eller ændring af formål.

Det foreslåede vil være en videreførelse af det gældende § 103, stk. 2.

Det foreslås istk. 4,1. pkt., at bestyrelsens beslutning om fusion skal anmeldes til registrering senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår.

Med det foreslåede stk. 4, 1. pkt., knyttes anmeldelsesfristen til indsendelsesfristen for årsrapporten for den regnskabsperiode, hvori fusionens regnskabsmæssige virkning indtræder, i stedet for til tidspunktet for underskrivelsen af den fælles fusionsredegørelse, som det gælder i dag. Det foreslåede vil give fondens bestyrelse og bestyrelsen i de deltagende datterselskaber en længere periode til at udarbejde de nødvendige dokumenter og anmelde fusionen til registrering.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at overskrides denne frist, mister beslutningen om fusionen sin gyldighed.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsens beslutning om fusion ikke kan gennemføres uden en ny bestyrelsesbeslutning og en fornyet anmeldelse inden for den i det foreslåede stk. 4, 1. pkt., fastsatte frist. Bestyrelsen må således starte fusionsprocessen forfra.

Til nr. 43

Det gældende § 99, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at en moderfond kan overtage et helejet datterselskab, der er et aktie- eller anpartsselskab, således at fonden overtager datterselskabets aktiver og forpligtelser som helhed, hvorved datterselskabet opløses uden likvidation. Overdragelserne gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Efter stk. 2 træffes beslutning om fusion i fonden af bestyrelsen med forbehold for fondsmyndighedens tilladelse i henhold til § 104.

Det fremgår af stk. 3, at § 91, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse på en fond, der indgår i en fusion i henhold til stk. 1.

Stk. 4 fastsætter, at beslutning om fusion træffes i et ophørende datterselskab af selskabets centrale ledelsesorgan.

Det fremgår af stk. 5, at er et ophørende datterselskab i likvidation, kan fusion, jf. stk. 1, kun besluttes, hvis udlodning til fonden som kapitalejer endnu ikke er påbegyndt, og hvis generalforsamlingen senest samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Selskabslovens § 231 om genoptagelse finder herefter ikke anvendelse.

Stk. 6 fastsætter, at er et ophørende datterselskab under tvangsopløsning, kræver beslutning om fusion, jf. stk. 1, at skifteretten eller en af skifteretten udnævnt likvidator tiltræder dette.

Det følger af stk. 7, at et datterselskab under konkurs kan deltage i en fusion, jf. stk. 1, hvis kurator tiltræder dette.

Det fremgår af stk. 8, at hvis et ophørende datterselskab har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor dets rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til den fortsættende fond, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om fusion.

Det gældende § 104, i lov om erhvervsdrivende fonde, fastsætter, at bestyrelsens beslutning om fusion kræver tilladelse fra fondsmyndigheden. Fondsmyndigheden giver tilladelse til fusionen, når

1. fusionen ikke strider mod fondens vedtægt,

2. fusionen må antages at være i fondens interesse og

3. betingelserne i § 99, stk. 2 og 3, § 100, stk. 1, § 101, § 102, stk. 3, og § 103, stk. 1, er opfyldt.

Det foreslås i § 104, nr. 3, at »§ 99, stk. 2 og 3,« ændres til »§ 99, stk. 2-8,«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at betingelserne i § 99, stk. 2-8, skal være opfyldt, før fondsmyndigheden giver tilladelse til fusionen.

Det er oprindeligt hensigten med bestemmelsen, at betingelserne i § 99, stk. 2-8, skal være opfyldt, før fondsmyndigheden giver tilladelse til fusionen. Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen dermed blive bragt i overensstemmelse med hensigten og med den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede § 96, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Det foreslås endvidere i § 104, nr. 3, at »§ 103, stk. 1,« ændres til »§ 103, stk. 2 og 4,«.

Det foreslåede § 103, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, fastsætter, at til anmeldelse af en fusion skal fra fonden og hvert af de deltagende datterselskaber vedlægges

1. dokumentation for beslutningen om fusion, jf. § 99, stk. 2 og 4,

2. fælles fusionsredegørelse, jf. § 100,

3. eventuel mellembalance, jf. § 101,

4. vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 102, og

5. dateret vedtægt, hvis der som led i fusionen foretages vedtægtsændringer i fonden.

Efter det foreslåede § 103, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, skal bestyrelsens beslutning om fusion anmeldes til registrering senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår. Overskrides denne frist, mister beslutningen om fusionen sin gyldighed.

Den foreslåede ændring vil betyde, at betingelserne i § 103, stk. 2 og 4, skal være opfyldt, før fondsmyndigheden giver tilladelse til fusionen.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse af § 103, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.

Til nr. 44

Det gældende § 106 i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorefter §§ 91-105 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på

1. en fusion af erhvervsdrivende fonde, hvor en erhvervsdrivende fond deltager i en fusion med en eller flere erhvervsdrivende fonde, der hører under et andet EU-/EØS-lands lovgivning, og som er sammenlignelig med en erhvervsdrivende fond omfattet af denne lov, og

2. en fusion, hvor en moderfond overtager et datterselskab, der svarer til et aktie- eller anpartsselskab, og som hører under et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Bestemmelsen er endnu ikke udmøntet i en bekendtgørelse.

Det foreslås i § 106, at »Erhvervsministeren« ændres til »Erhvervsstyrelsen«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at det er Erhvervsstyrelsen, som kan fastsætte regler i medfør af § 106.

I medfør af selskabsloven er det Erhvervsstyrelsen, der kan fastsætte nærmere regler om grænseoverskridende fusioner. Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen blive bragt i overensstemmelse med hensigten om, at det er Erhvervsstyrelsen, der skal kunne fastsætte regler i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen.

Til nr. 45

Det følger af det gældende § 89, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, at ved ændring af vedtægtsbestemmelser om formål eller uddelinger og ved fondens likvidation i henhold til § 107 skal fondsmyndigheden indhente Civilstyrelsens samtykke, før tilladelse i henhold til stk. 1 kan meddeles.

Det gældende § 107, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at bestyrelsen træffer beslutning om frivillig opløsning ved likvidation under iagttagelse af § 89, stk. 2.

Efter gældende praksis kan fondsmyndigheden – efter indhentelse af Civilstyrelsens samtykke – give tilladelse til en likvidation, hvis fondens formål ikke længere kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt. Det er samtidig efter gældende praksis et krav, at en likvidation er i fondens interesse.

Det foreslås at nyaffatte § 107, stk. 1, således at fondsmyndigheden efter indstilling fra bestyrelsen kan tillade en frivillig opløsning af fonden ved likvidation, hvis fondens formål ikke kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt.

Den foreslåede bestemmelse vil ligesom efter gældende ret indebære, at bestyrelsen ikke uden fondsmyndighedens tilladelse kan beslutte at likvidere fonden. Undladelse af at indhente fondsmyndighedens tilladelse til en likvidation vil medføre, at beslutningen ikke er gyldig.

I modsætning til, hvad der gælder i dag, vil der alene være krav om fondsmyndighedens tilladelse. Fondsmyndigheden vil derfor med den foreslåede ændring ikke skulle indhente Civilstyrelsens samtykke, før der kan meddeles tilladelse til likvidation.

Fondsmyndighed efter denne lov udøves af Erhvervsstyrelsen, jf. § 24 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse af § 89, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvormed det foreslås, at fondsmyndighedens tilladelse til opløsning af fonden udgår af § 89 om vedtægtsændring.

Den gældende praksis om, at fondsmyndigheden kan give tilladelse til en likvidation, hvis fondens formål ikke længere kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssig, kodificeres i bestemmelsen.

Samtidig videreføres den gældende praksis om, at en likvidation skal være i fondens interesse. En likvidation vil således altid skulle ske som led i varetagelsen af fondens interesser – og ikke som led i varetagelsen af bestyrelses, stifters eller andres interesser.

Fondens formål vil f.eks. ikke kunne efterleves, hvis formålet er blevet opfyldt af fonden selv, eller hvis formålet på grund af ændrede forhold eller samfundsforhold ikke længere er muligt at varetage.

Uhensigtsmæssighed vil kunne foreligge, hvis fondens formål f.eks. er vanskeligt at efterleve. Det kan være tilfældet, hvis formålet har et så snævert sigte, at fondens bestyrelse – trods rimelige bestræbelser herpå – har vanskeligt ved at realisere formålet.

Er der tale om en fond, hvis formål ikke kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt, vil en formålsændring eller en fusion i visse tilfælde kunne være et mindre indgribende middel over for fonden, end en likvidation.

Det er imidlertid fondens bestyrelse, der som udgangspunkt vil være nærmest til at vurdere, om det er i fondens interesse at gå frem efter reglerne om vedtægtsændring, fusion eller likvidation.

Likvidation gennemføres af en eller flere likvidatorer, som overtager kompetencen fra bestyrelsen og en eventuel direktion, jf. lovens § 108, stk. 1. Beslutningen om likvidation træffes af bestyrelsen i fonden. Beslutningen træffes som udgangspunkt med simpelt flertal, jf. lovens § 53, stk. 3, eller med den højere majoritet, som måtte fremgå af fondens vedtægt. Hvis vedtægten stiller krav om eventuel høring eller samtykke fra tredjemand, skal dette krav overholdes.

Bestyrelsen kan alene beslutte at opløse en solvent erhvervsdrivende fond ved likvidation. Hvis den pågældende fond ikke er solvent, kan fonden ikke opløses ved likvidation. Fondens opløsning vil i så fald skulle følge reglerne for konkursbehandling. En anmeldelse om opløsning af en insolvent erhvervsdrivende fond ved likvidation vil som følge heraf blive registreringsnægtet. Det svarer til, hvad der gælder ved opløsning af kapitalselskaber, jf. selskabslovens kapitel 14.

Det kan dog være usikkert, om en fond, afhængig af de samlede økonomiske forhold og samarbejdet med kreditorer, vil kunne afvikles ved likvidation, eller om likvidator er nødsaget til at indgive konkursbegæring med tids- og værditab for fonden og kreditorerne. En fonds overgang fra insolvens til solvens vil eksempelvis komme på tale, hvis en eller flere af fondens kreditorer afgiver endeligt afkald eller uigenkaldelig erklæring om at ville eftergive sit tilgodehavende, i det omfang fondens midler efter samtlige øvrige kreditorers fyldestgørelse måtte vise sig utilstrækkelige til også at dække den pågældende kreditors krav.

Ligesom ved opløsning af kapitalselskaber er der således ikke noget til hinder for at registrere en anmeldelse om indtræden af likvidation for en fond, der regnskabsmæssigt er insolvent, hvis fonden inden anmeldelsen er blevet solvent.

En erklæring fra en tredjemand om at ville dække samtlige fondens kreditorer, der ellers ikke vil kunne dækkes af fondens egne midler, vil ligeledes kunne medføre, at fonden ikke bliver insolvent.

Hvis en fond er stiftet for et nærmere angivet tidsrum, skal beslutningen om at træde i likvidation træffes af bestyrelsen alene, jf. den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 107, stk. 2. Hvis fonden er stiftet for et nærmere angivet tidsrum, men der samtidig er betingelser, som skal være opfyldt, skal beslutningen dog ske i overensstemmelse med den foreslåede § 107, stk. 1.

I henhold til de fondsretlige grundsætninger i lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, skal en fond stiftes med den intention, at fonden skal kunne bestå i en længere årrække. Ved fondsmyndighedens behandling af, om en likvidation vil kunne tillades, foreslås det, at der fremover ikke vil blive lagt selvstændig vægt på fondens levetid.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at det er ved fondens stiftelse, at fondsmyndigheden foretager en vurdering af, om fonden besidder en formue til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, og at der kan forekomme situationer, hvor en fond, der anses for at være levedygtig på stiftelsestidspunktet, efter en kortere årrække befinder sig i en anden situation, der skaber tvivl om fondens levedygtighed.

Til nr. 46

Til at foretage likvidationen udpeger fondsmyndigheden efter indstilling fra bestyrelsen en eller flere likvidatorer, som træder i ledelsens sted, jf. det gældende § 108, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde.

Det følger samtidig af bestemmelsens 2. pkt., at lovens bestemmelser om ledelsen finder anvendelse på likvidator. Ifølge bemærkningerne er likvidator i sin opgavevaretagelse underlagt de samme ansvarsregler, som gælder for en fonds ledelse, og likvidator skal endvidere opfylde reglerne om habilitet, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 154 som fremsat, side 134.

Det følger af det gældende stk. 5, at likvidator ikke må have været medlem af ledelsen og skal være uafhængig i forhold til fondens formål og aktiviteter.

Efter gældende praksis betyder kravet om, at likvidator skal være uafhængig af fondens formål og aktiviteter bl.a., at likvidator ikke kan være væsentlig bidragsyder, modtager af uddelinger fra fonden, eller have væsentlige forretningsforbindelser til fonden samt være samarbejdspartner, leverandør eller lignende.

En person kan ikke udpeges som likvidator, hvis der er tvivl om, hvorvidt personens forhold til fonden vil medføre, at den pågældende ikke har evne og vilje til upartisk at foretage likvidationen af fonden, herunder at afgive den krævede redegørelse om eventuel grund til at påbegynde undersøgelse

med henblik på strafforfølgelse af fondens ledelse i henhold til det gældende § 112, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Dette gælder i særdeleshed fondens advokat, som ikke kan være likvidator for fonden, da der er tvivl om den pågældendes uvildighed og upartiskhed.

På tilsvarende vis kan en person, der er underlagt instruktion af tidligere eller nuværende bestyrelsesmedlemmer i fonden, ikke vælges som likvidator i forbindelse med en likvidation af den pågældende fond.

En erhvervsdrivende fond er en selvejende institution, som ikke har nogen ejere til at kontrollere og godkende den endelige likvidation af fonden. Det er derfor vigtigt, at likvidator har den fornødne uafhængig og upartiskhed til at kunne foretage de nødvendige undersøgelser af ledelsens dispositioner, og at der er klarhed for bestyrelsen om, hvornår en person ikke kan udpeges som likvidator.

Det foreslås derfor, at den gældende praksis for likvidators uafhængig og upartiskhed kodificeres og præcises i det foreslåede § 108, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 5, 2. pkt., der fastsætter, at en person ikke kan udpeges som likvidator, hvis personen falder ind under de foreslåede nr. 1-3.

Det foreslås i nr. 1, at en person ikke kan udpeges som likvidator, hvis der som følge af den pågældendes interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om den pågældendes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en person, som f.eks. har været stifter eller væsentlig bidragsyder til fonden, modtager af uddelinger fra fonden, eller som f.eks. har haft væsentlige forretningsforbindelser til fonden eller være samarbejdspartner, leverandør eller lignende til fonden, fortsat ikke vil kunne udpeges som likvidator.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en persons forhold til fonden vil medføre, at den pågældende ikke har evne og vilje til upartisk at foretage likvidationen af fonden, herunder at afgive den krævede redegørelse om eventuel grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgelse eller erstatningsansvar i henhold til den foreslåede lov om erhvervsdrivende fonde § 112, stk. 3, vil den pågældende ikke kunne udpeges som likvidator.

Det vil som udgangspunkt f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende er i familie med et medlem af fondens ledelse, eller hvis den pågældende er kollega, kompagnon el.lign. med et medlem af fondens ledelse. Erhvervsstyrelsens gældende praksis om, at en advokat fra et advokatfirma, som et medlem af fondens ledelse også er advokat i, ikke er afskåret fra at blive udpeget som likvidator, kan derfor ikke opretholdes.

Det foreslås i nr. 2, at en person ikke kan udpeges som likvidator, hvis den pågældende er underlagt instruktion af tidligere eller nuværende medlemmer af ledelsen.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende er advokat i et advokatfirma, hvor et tidligere eller nuværende medlem af fondens ledelse er den ansvarlige advokatpartner. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis den pågældende er ansat i en virksomhed, som et tidligere eller nuværende medlem af fondens ledelse ejer eller deltager i ledelsen af.

Det foreslåede medfører, at der vil være identifikation mellem et nuværende eller tidligere medlem af fondens ledelse og en person, som er underlagt instruktion af det nuværende eller tidligere ledelsesmedlem.

Der er ikke nogen grænse for, hvornår den person, som den pågældende er underlagt instruktion af, har været medlem af ledelsen. Det afgørende er alene, om den pågældende er underlagt instruktion af en person, som har været medlem af fondens ledelse.

Det foreslås i nr. 3, at en person ikke kan udpeges som likvidator, hvis den pågældende har ydet rådgivning til fonden i 5 år forud for bestyrelsens beslutning om likvidation, bortset fra rådgivning om fondens likvidation.

Det foreslåede vil medføre, at en person, som f.eks. har været advokat, revisor eller har ydet anden form for rådgivning til fondens ledelse i 5 år forud for bestyrelsens beslutning om at lade fonden træde i likvidation, som udgangspunkt ikke kan udpeges som likvidator.

Der er ikke nogen væsentlighedsgrænse for omfanget af den rådgivning, som den pågældende har ydet til fonden i 5 år forud for bestyrelsens beslutning om likvidation. Det afgørende er alene, om den pågældende har ydet rådgivning 5 år forud for bestyrelsens beslutning.

Hvis den pågældende kun har ydet rådgivning om likvidationsprocessen i forbindelse med bestyrelsens beslutning om at lade fonden træde i likvidation, er den pågældende dog ikke afskåret fra at blive udpeget som likvidator af fondsmyndigheden.

Det foreslåede er en kodificering af den gældende administrative praksis om, at i særdeleshed fondens advokat ikke kan udpeges som likvidator, da der er tvivl om den pågældendes uvildighed og upartiskhed.

Det foreslåede er samtidig en præcisering af, at den ydede rådgivning skal være sket 5 år forud for bestyrelsens beslutning om likvidation.

Til nr. 47

Det følger af det gældende § 109, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, at beslutningen om at træde i likvidation skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1, når betingelserne i § 89, stk. 2, er opfyldt.

Det fastsættes i det gældende § 89, stk. 2, at ved ændring af vedtægtsbestemmelser om formål eller uddelinger og ved fondens likvidation i henhold til § 107 skal fondsmyndigheden indhente Civilstyrelsens samtykke, før tilladelse i henhold til stk. 1 kan meddeles.

Det foreslås i § 109, stk. 1, 1. pkt., at », når betingelserne i § 89, stk. 2, er opfyldt« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betingelserne i § 89, stk. 2, ikke skal være opfyldt, før beslutningen om at træde i likvidation kan registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1. Det vil betyde, at fondsmyndigheden ikke længere vil skulle indhente Civilstyrelsens samtykke, før beslutningen om at træde i likvidation kan registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 89, stk. 2, hvormed kravet om Civilstyrelsens samtykke ved blandt andet likvidation foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Der henvises endvidere til pkt. 3.1.1.1 i de almindelige bemærkninger om ophævelse af Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde.

Til nr. 48

Det fremgår af det gældende § 112, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, at likvidator skal have kendskab til den erhvervsdrivende fonds virksomhed eller fondsretlige forhold, som er tilstrækkelige til at løfte opgaven i forhold til dennes art og omfang.

Da fonde er selvejende, er der ingen ejere, som kan stille spørgsmål til afviklingen og det realiserede likvidationsprovenu. Det vurderes derfor for hensigtsmæssigt, at likvidatorer i erhvervsdrivende fonde har særlige kundskaber, som gør dem egnede til denne opgave.

Det vurderes samtidig nødvendigt, at likvidator netop ikke har en for tæt forbindelse til den fond, som skal likvideres. Det kan derfor ikke anses som en påkrævet kvalifikation, at likvidator har kendskab til den erhvervsdrivende fonds virksomhed, når fondens bestyrelse skal indstille en likvidator, som fondsmyndigheden skal udpege.

Det foreslås i § 112, stk. 2, at »den erhvervsdrivende fonds virksomhed eller« udgår, og at », som er tilstrækkelige« ændres til »i tilstrækkelig grad«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at det ikke længere anses som et påkrævet kvalifikationskrav, at likvidator har kendskab til den erhvervsdrivende fonds virksomhed.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 108, stk. 5, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 46.

Til nr. 49

Det gældende § 112, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at likvidator snarest efter sin udpegning skal afgive en redegørelse til fondsmyndigheden for de vigtigste årsager til likvidationen, herunder angive, om der er grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgelse.

Lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter i dag ikke krav om, at likvidator i sin redegørelse til fondsmyndigheden skal angive, om der er grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på erstatningsansvar.

Det må imidlertid anses som en naturlig del af likvidators arbejde i en erhvervsdrivende fond, at der tillige tages stilling til, om der er grund til at påbegynde undersøgelser med henblik på erstatningsansvar. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis likvidator som led i afvikling af fonden kan konstatere, at de tidligere medlemmer af fondens ledelse under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet den erhvervsdrivende fond skade.

Det foreslås i § 112, stk. 3, at der efter »strafforfølgelse« indsættes »eller erstatningsansvar«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at likvidator i sin redegørelse til fondsmyndigheden for de vigtigste årsager til likvidationen også skal angive, om der er grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på erstatningsansvar.

Det vil for eksempel kunne være, at bestyrelsen har truffet beslutninger om uddelinger, som ikke er i overensstemmelse med fondens uddelingsformål, eller som er i strid med lov om erhvervsdrivende fonde § 87, stk. 1.

Til nr. 50

Det gældende § 115, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed under iagttagelse af § 89, stk. 1, kan anmode skifteretten på den erhvervsdrivende fonds hjemsted om at opløse fonden, hvis fonden falder ind under et af de i nr. 1-6 opregnede tilfælde. Henvisningen til § 89, stk. 1, indebærer, at tvangsopløsning skal godkendes af fondsmyndigheden.

Efter nr. 6 kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten på den erhvervsdrivende fonds hjemsted om at opløse fonden, hvis opløsning ikke bliver vedtaget i tilfælde, som er omfattet af § 67, stk. 4, eller § 118, stk. 2.

Det følger af det gældende § 67, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde, vedrørende kapitaltab, at indkaldes der ikke til bestyrelsesmøde, eller beslutter bestyrelsen ikke at berigtige fondens kapitalforhold efter § 67, stk. 1, og sker dette ikke inden for en af fondsmyndigheden fastsat frist, foranlediger fondsmyndigheden fonden tvangsopløst efter reglerne i §§ 115-117.

Det foreslås i § 115, stk. 1, at »§ 89, stk. 1,« ændres til »§ 107, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed skal iagttage det foreslåede § 107, stk. 1, når styrelsen anmoder skifteretten på den erhvervsdrivende fonds hjemsted om at opløse fonden.

Efter det foreslåede § 107, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 45, kan fondsmyndigheden efter indstilling fra bestyrelsen tillade en frivillig opløsning af fonden ved likvidation, hvis fondens formål ikke kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt.

Erhvervsstyrelsen er ikke pligtig til at træffe beslutning om tvangsopløsning. Vurderer Erhvervsstyrelsen, at de konkrete omstændigheder gør det mere hensigtsmæssigt at pålægge fondens bestyrelsesmedlemmer daglige eller ugentlige tvangsbøder i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde § 131, stk. 2, kan denne mulighed vælges.

Henvisningen til det foreslåede 107, stk. 1, betyder, at en tvangsopløsning skal godkendes af Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed, og styrelsen skal foretage den samme prøvelse, som ved en anmodning om likvidation. Dette indebærer, at Erhvervsstyrelsen ligesom efter gældende ret må vurdere en erhvervsdrivende fonds overlevelsesmulighed i de tilfælde, hvor der kan være grundlag for at oversende fonden til skifteretten med henblik på tvangsopløsning.

Det skal tilstræbes, at en erhvervsdrivende fond så vidt muligt videreføres, hvis fonden i øvrigt er levedygtig. Hvis det omvendt ville være meningsløst eller umuligt f.eks. at påbyde ledelsen at indsende en manglende årsrapport, eller at udpege ny bestyrelse eller revisor, fordi det vurderes, at fondens formål ikke længere kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse fonden. Dette vil især være tilfældet, hvis fonden f.eks. er tom, har tabt hele egenkapitalen eller ikke længere har aktiver af betydning.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse af § 89, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvormed det foreslås, at fondsmyndighedens tilladelse til opløsning af fonden udgår af § 89 om vedtægtsændring.

Det foreslås endvidere inr. 6, at »§ 67, stk. 4, eller« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Erhvervsstyrelsen ikke længere vil kunne anmode skifteretten på den erhvervsdrivende fonds hjemsted om at opløse fonden, hvis opløsning ikke bliver vedtaget i tilfælde, som er omfattet af § 67, stk. 4.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at § 67, stk. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 51

Det gældende § 124, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at bliver en eksisterende fond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, eller ophører forudsætningerne for en undtagelse fra loven, skal det registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1. Som bilag til registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse fra bestyrelsen, der begrunder, hvorfor fonden vurderes at være blevet registreringspligtig efter denne lov.

Efter stk. 2 afgør Erhvervsstyrelsen, om fonden er registreringspligtig efter denne lov. Kapitel 5 finder med undtagelse af § 27 ikke anvendelse ved en eksisterende fonds registrering som en erhvervsdrivende fond.

Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder i dag ikke en bestemmelse om, at Erhvervsstyrelsen underretter fondens tidligere tilsynsmyndighed, når Erhvervsstyrelsen har afgjort, at fonden er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

Det foreslås derfor i § 124, at der et indsættes et stk. 3, der fastsætter, at bliver en fond omfattet af denne lov, underretter Erhvervsstyrelsen fondens tidligere tilsynsmyndighed herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen fremover underretter fondens tidligere tilsynsmyndighed om, at en eksisterende fond er blevet opfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Den foreslåede bestemmelse er en kodificering af Erhvervsstyrelsens gældende praksis på området.

Den tidligere tilsynsmyndighed kan være Civilstyrelsen i det tilfælde, hvor en fond var omfattet af lov om fonde og visse foreninger. Den tidligere fondsmyndighed kan f.eks. også være socialtilsynet eller Slots- og Kulturstyrelsen, hvis fonden tidligere ikke var omfattet af anvendelsesområdet for lov om erhvervsdrivende fonde, jf. § 3, stk. 1, eller en f.eks. en kommune, hvis fonden tidligere var blevet undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde, jf. § 3, stk. 2.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det anses for vigtigt for fonden, at der er klarhed om, hvilken myndighed der fører det fondsretlige tilsyn med fonden, og at forhindre en risiko for, at der føres et dobbelttilsyn.

Til nr. 52

Det fremgår af det gældende § 125, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at ophører en erhvervsdrivende fond med at være omfattet af denne lov, skal det registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1. Som bilag til registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse fra bestyrelsen, der begrunder, hvorfor fonden ikke længere vurderes at være omfattet af denne lov.

Det følger af stk. 2, at når en fond ikke længere er omfattet af denne lov, slettes fonden af registeret for erhvervsdrivende fonde. Erhvervsstyrelsen underretter Civilstyrelsen herom.

Det foreslås, at § 125, stk. 2, nyaffattes. Det foreslås i 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen registrerer, at fonden ikke længere er omfattet af erhvervsfondsloven.

Den foreslåede bestemmelse er en sproglig præcisering, da det anses for mere retvisende at angive, at der sker registrering af, at fonden ikke længere er omfattet af erhvervsfondsloven, frem for at angive, at fonden slettes af registreret for erhvervsdrivende fonde.

I overensstemmelse med den gældende praksis vil Erhvervsstyrelsen kræve indsendelse af årsrapporter, der vedrører afsluttede regnskabsperioder, inden det kan registreres, at fonden ikke længere er omfattet af erhvervsfondsloven.

Det foreslås i 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen underretter den nye tilsynsmyndighed herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen fremover underretter fondens nye tilsynsmyndighed om, at en fond ikke længere er opfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Den foreslåede bestemmelse er en kodificering af Erhvervsstyrelsens gældende praksis på området for så vidt angår andre tilsynsmyndigheder end Civilstyrelsen.

Den nye tilsynsmyndighed kan være Civilstyrelsen i det tilfælde, hvor en fond bliver omfattet af lov om fonde og visse foreninger. Den nye fondsmyndighed kan f.eks. også være socialtilsynet eller Slots- og Kulturstyrelsen, hvis fonden ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet for lov om erhvervsdrivende fonde, jf. § 3, stk. 1, eller en f.eks. en kommune, hvis fonden er blevet undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde, jf. § 3, stk. 2.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det anses for vigtigt for fonden, at der er klarhed om, hvilken myndighed der fører det fondsretlige tilsyn med fonden, og at den nye tilsynsmyndighed bliver underrettet om, at den overtager det fondsretlige tilsyn med fonden.

Til nr. 53

Det gældende § 130, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at afgørelser truffet af fondsmyndigheden eller af Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde eller bestemmelser fastsat i henhold til loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

I § 130, stk. 2, er der fastsat bestemmelse om, at fastsættelse af frist efter § 16, stk. 1, og meddelelse af fristforlængelse efter § 12, stk. 4, og afgørelser efter § 17, stk. 1, § 24, stk. 3, § 25, § 60, stk. 2, og § 75 ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Det foreslås i § 130, stk. 1, 1. pkt., at der efter »pågældende« indsættes », jf. dog stk. 2«.

Forslaget vil være en tydeliggørelse af, at stk. 2 er en undtagelse til stk. 1 om, at afgørelser truffet af fondsmyndigheden eller af Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af gældende ret.

Til nr. 54

Det gældende § 130, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter, at afgørelser truffet af fondsmyndigheden eller af Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde eller bestemmelser fastsat i henhold til loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelserne kan indbringes for domstolene uden først at være indbragt for Erhvervsankenævnet.

I § 130, stk. 2, er der fastsat bestemmelse om, at fastsættelse af frist efter § 16, stk. 1, og meddelelse af fristforlængelse efter § 12, stk. 4, og afgørelser efter § 17, stk. 1, § 24, stk. 3, § 25, § 60, stk. 2, og § 75 ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Det foreslås i § 130, stk. 2, at »Fastsættelse« ændres til »Erhvervsstyrelsens afgørelser som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 12, stk. 1, § 36, stk. 2, § 81, stk. 2, 2. pkt., § 115, stk. 2, og § 119, stk. 3, 2. pkt., om fastsættelse«, at der efter »§ 25,« indsættes »§ 55,«, og at »og § 75« ændres til »§ 75, § 115, stk. 1 og 3, og § 120, stk. 2, og afgørelser truffet i henhold til forskrifter udstedt i medfør af § 8«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at en række yderligere bestemmelser ikke vil kunne indbringes for højere administrativ myndighed.

Med de foreslåede ændringer vil det blive tilføjet, at Erhvervsstyrelsens afgørelser som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 12, stk. 1, § 36, stk. 2, § 81, stk. 2, 2. pkt., § 115, stk. 2, og § 119, stk. 3, 2. pkt., ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Det vil endvidere blive tilføjet, at Erhvervsstyrelsens afgørelser efter § 55, § 115, stk. 1 og 3, og § 120, stk. 2, ikke kan påklages til højere administrativ myndighed. Endelig vil det blive tilføjet, at afgørelser truffet i henhold til forskrifter udstedt i medfør af § 8 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

De foreslåede ændringer vil dermed medføre, at afgørelser og fastsættelse af frister efter følgende bestemmelser ikke vil kunne indbringes for højere administrativ myndighed:

– § 8 (Fastsættelse af regler om kommunikation)

– § 12, stk. 1 (Registreringspligtige oplysninger)

– § 36, stk. 2 (Bortfald af beslutning om kapitalforhøjelse)

– § 55 (Indkaldelse af bestyrelsen)

– § 81, stk. 2, 2. pkt. (Registrering af vedtægtsændringer som følge af kapitalnedsættelse)

– § 115, stk. 1 og 3 (Tvangsopløsning)

– § 119, stk. 3, 2. pkt. (Registrering af beslutning om genoptagelse)

– § 120, stk. 2 (Berigtigelse af forhold i forbindelse med genoptagelse)

Til nr. 55

Det følger af det gældende § 132, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, at overtrædelse af §§ 5, 13 og 15, § 21 a, stk. 3, 5 og 6, § 26, stk. 2, § 34, stk. 2, § 37, stk. 3-5, § 38, § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, § 42, stk. 3 og 5, §§ 49-51, § 52, stk. 3, § 53, stk. 4, § 54, §§ 56-59, § 61, § 62, stk. 1, §§ 63 og 65-67, § 76, stk. 2, § 77, § 78, stk. 1 og stk. 6, 4. pkt., § 80, § 83, 4. pkt., § 85, § 86, stk. 4, § 87, § 116, stk. 2 og §§ 117 og 123-125 straffes med bøde.

Det foreslås i § 132, stk. 1, 1. pkt., at »§ 42, stk. 3,« ændres til »§ 42, stk. 1-3,«, at »§ 52, stk. 3,« ændres til »§ 52, stk. 2-4,«, at »§ 54« ændres til »§ 54, stk. 2, 2. pkt.«, at »§ 80« ændres til »§ 80, stk. 1«, og at »123-125« ændres til »123, § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1,«.

Med de foreslåede ændringer vil en række yderligere bestemmelser blive bødebelagte.

De foreslåede ændringer vil således medføre, at § 42, stk. 1 og 2, og § 52, stk. 2 og 4, er bødebelagte, og det vil blive præciseret, at det er § 54, stk. 2, 2. pkt., § 80, stk. 1, § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1, der er bødebelagte.

Med de foreslåede ændringer vil de handlepligter, der er bødebelagte i selskabslovens § 367, stk. 1, 1. pkt., også blive bødebelagte i lov om erhvervsdrivende fonde.

§ 2

Til nr. 1

Årsregnskabsloven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel, at der efter »L af 21. december 2023,« indsættes »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende 2024, L af 15. juli 2024, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet, EU-Tidende 2024, L af 14. november 2024,«.

Den foreslåede EU-note har sammenhæng med de foreslåede bestemmelser om indførelse af ESAP i årsregnskabsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, og de foreslåede bestemmelser om indførelse af rapportering i henhold til MVS-direktivet i årsregnskabsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, hvorved der er behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis gennemfører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Årsregnskabsloven refererer flere steder til lov om erhvervsdrivende fonde og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Det foreslås overalt i loven, at »lov om erhvervsdrivende fonde« ændres til »erhvervsfondsloven«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, som bliver almindeligt anvendt ved henvisning til loven.

Det foreslås endvidere overalt i loven, at »lov om visse erhvervsdrivende virksomheder« ændres til »erhvervsvirksomhedsloven«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at det ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love er vedtaget at forsyne lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med populærtitlen »erhvervsvirksomhedsloven«, som bliver almindeligt anvendt ved henvisning til loven.

Til nr. 3

Det gældende § 69, stk. 3, i årsregnskabsloven fastsætter, at har der fundet transaktioner sted mellem fonden og dens nærtstående parter, jf. § 98 c, stk. 2, skal fonden i årsregnskabet oplyse om arten af forholdet mellem fonden og de nærtstående parter og give de informationer om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte:

1. Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse.

2. Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelser for disse.

3. Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

Det foreslås, at § 69, stk. 3, nyaffattes, og at indholdet indsættes i en ny § 70.

Den foreslåede ændring er en følge af, at bestemmelsen foreslås rykket til § 70. Der henvises derfor til det foreslåede § 70 og bemærkningerne hertil, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Det gældende § 69, stk. 3, i årsregnskabsloven fastsætter, at har der fundet transaktioner sted mellem fonden og dens nærtstående parter, jf. § 98 c, stk. 2, skal fonden i årsregnskabet oplyse om arten af forholdet mellem fonden og de nærtstående parter og give de informationer om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte:

1. Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse.

2. Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelser for disse.

3. Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

Efter § 98 c, stk. 2, i årsregnskabsloven defineres nærtstående parter i overensstemmelse med definitionen i den internationale regnskabsstandard IAS 24, således som denne er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, samt efterfølgende ændringer i definitionen, som vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning.

Det fremgår af den internationale regnskabsstandard IAS 24, nr. 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1126/2008, jf. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, at en part er nærtstående til en virksomhed, hvis:

a) parten direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemled:

i) udøver bestemmende indflydelse på, er underlagt bestemmende indflydelse af eller er under samme bestemmende indflydelse som virksomheden (dette inkluderer modervirksomheder, dattervirksomheder og søstervirksomheder),

ii) har en andel i virksomheden, som giver den betydelig indflydelse på virksomheden, eller

iii) har fælles bestemmende indflydelse på virksomheden,

b) parten er en associeret virksomhed (som defineret i IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder),

c) parten er et joint venture med virksomheden som venturedeltager (jf. IAS 31 Kapitalandele i joint ventures),

d) parten er en nøgleperson i virksomhedens eller modervirksomhedens ledelse,

e) parten er et nærtstående familiemedlem til en person, der henvises til i a) eller d),

f) parten er en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse, fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse af, eller for hvilken en væsentlig del af stemmerettighederne i en sådan virksomhed direkte eller indirekte besiddes af, en person, der henvises til i d) eller e), eller

g) parten er en pensionsordning for virksomhedens ansatte eller ansatte i en virksomhed, der er en nærtstående part til virksomheden.

Den gældende § 70 i årsregnskabsloven fastsætter, at er en erhvervsdrivende fond ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor.

En fond kan ikke være dattervirksomhed. Ingen kan have ejerinteresser deri og dermed på dette grundlag have en bestemmende indflydelse. En fond vil dog vedtægtsmæssigt kunne have til formål at producere, forske m.v. udelukkende til fordel for en bestemt anden virksomhed. Fælles bestyrelsesmedlemmer med denne anden virksomhed vil også kunne forekomme.

Ifølge bemærkningerne blev kravet oprindeligt indført med henvisning til, at der bør oplyses om sådanne tilknytningsforhold efter samme retningslinjer som andre tilsvarende notekrav i årsregnskabsloven, jf. Folketingstidende 1983-84 (2. samling), tillæg A, spalte 2871. Hensigten var, at det navnlig var de regnskabsmæssige virkninger af disse forbindelser, som skulle fremgå i årsregnskabet.

Årsregnskabsloven indeholder ikke længere krav om, at der i årsregnskabet skal gives visse oplysninger om storaktionærer eller at virksomheder i regnskabsklasse B skal give oplysninger om dattervirksomhed mv.

Det gældende § 69, stk. 3, vedrørende kravet om at oplyse om transaktioner mellem fonden og dens nærtstående parter, som foreslås ændret til at angå oplysninger om transaktioner med fondens interesseforbundne parter i den foreslåede § 70, opfylder samtidig hensigten med den gældende § 70.

Det foreslås derfor, at det gældende § 69, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og at indholdet indsættes i en ny § 70.

Den foreslåede ophævelse af den gældende § 70 vil medføre, at der ikke længere er krav om at redegøre for, når en erhvervsdrivende fond ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale er knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond.

Det foreslås at nyaffatte § 70 således, at har der fundet transaktioner sted mellem en fond, som er omfattet af erhvervsfondsloven, og dens interesseforbundne parter, jf. erhvervsfondslovens § 59 a, skal fonden i årsregnskabet oplyse om arten af forholdet mellem fonden og de interesseforbundne parter og give de informationer om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte 1) transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse, 2) den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelser for disse og 3) årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

I lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det at indsætte en § 59 a, der fastsætter, at fondens interesseforbundne nærtstående parter er

1. Medlemmer af ledelsen.

2. Ægtefæller eller faste samlevere til medlemmer af ledelsen.

3. Personer, der er knyttet til medlemmer af ledelsen ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende.

4. En virksomhed, hvori en person nævnt i nr. 1 eller 2

a) deltager i ledelsen,

b) besidder mindst 5 pct. af enten stemmerettighederne eller ejerandelene,

c) både er ejer og ansat eller

d) udfører hverv for fonden på vegne af virksomheden.

1. En virksomhed, hvori en person nævnt i nr. 3

a) deltager i ledelsen eller

b) har betydelig indflydelse.

1. Fondens dattervirksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23.

Med den foreslåede § 70 sikres større åbenhed om transaktioner mellem en erhvervsdrivende fond og dens interesseforbundne parter. Samtidigt skabes større klarhed for fondene om, hvem der er interesseforbundne parter ved at henvise til definitionen i den foreslåede § 59 a i lov om erhvervsdrivende fonde.

I visse tilfælde har en fond samhandel med ledelsesmedlemmer eller virksomheder, som ledelsesmedlemmerne har en forbindelse til som ejer, ledelsesmedlem eller lignende. Der kan eksempelvis være tale om et ledelsesmedlem, der er advokat, og som får til opdrag af bestyrelsen, som advokat, at udføre en konkret opgave for fonden, eksempelvis udarbejde en kontrakt. Der er typisk ikke noget odiøst eller betænkeligt herved. Men det er væsentligt, at det oplyses, om transaktionen er i fondens interesse og på samme vilkår, som fonden får hos andre samhandelspartnere. Som led i samfundets krav om åbenhed og med henblik på at styrke indsigten i fondene og tilsynet hermed vil der derfor med den foreslåede bestemmelse blive skabt åbenhed om denne type transaktioner.

Det følger af det almindelige væsentlighedsbegreb i årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 3, at en erhvervsdrivende fond ikke skal give oplysninger om transaktioner med interesseforbundne parter, hvis transaktionerne er uvæsentlige. Da kravet om at give oplysninger om fondens transaktioner med interesseforbundne parter er en kontrolnote, fastsættes væsentlighedsniveauet først og fremmest ud fra en kvalitativ vurdering af oplysningens art, karakter og faktiske forhold, herunder formålet med noten, ligesom ved andre kontrolnoter. Da der er tale om en kvalitativ vurdering, vurderes de beløbsmæssige afvigelser i forhold til den information, noten giver regnskabsbrugerne.

Der vil skulle oplyses om arten af forholdet mellem fonden og den interesseforbundne part. Med dette menes, hvordan den pågældende person eller virksomhed er en interesseforbunden part, og hvilken forbindelse der er mellem fonden og den pågældende part. Det kan f.eks. være, at den interesseforbundne part er et ledelsesmedlem i fonden. Det kan f.eks. også være, at den interesseforbundne part er en virksomhed, som et ledelsesmedlem eller dennes ægtefælle, ejer eller deltager i ledelsen af.

Der vil derfor skulle gives de oplysninger, der sætter regnskabsbrugerne i stand til at drage slutninger om transaktionernes betydning for fonden og et retvisende billede af dennes forhold.

Der vil skulle oplyses om transaktionernes art. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om, at der er tale om husleje, varekøb eller varesalg, advokatydelser, m.v. Det vil f.eks. også kunne være, at der er tale om en uddeling til et nært familiemedlem til et bestyrelsesmedlem.

De beløbsmæssige størrelser vil også skulle oplyses. Det vil ikke være nødvendigt at give oplysningerne pr. transaktion, hvis transaktionerne kan grupperes på en hensigtsmæssig måde. F.eks. vil alle varekøb i året fra én interesseforbunden part kunne vises som et samlet beløb.

Der vil skulle oplyses om mellemværender med interesseforbundne parter pr. balancedagen, og om der er foretaget nedskrivning af tilgodehavender hos de interesseforbundne parter. Dette omfatter også tilgodehavender hos dattervirksomheder mv.

Kravet om at afgive oplysninger om fondens transaktioner med interesseforbundne parter vil ikke omfatte fondens ledelsesvederlag til bestyrelsen og en eventuel direktion, da oplysninger herom skal gives i henhold til årsregnskabslovens § 69, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil gå videre end reglerne om transaktioner med nærtstående parter i årsregnskabslovens § 98 c, da der i henhold til den foreslåede bestemmelse også vil skulle oplyses om transaktioner, der er på markedsmæssige vilkår.

Den foreslåede bestemmelse vil samtidig gå videre end reglerne i årsregnskabslovens § 98 c ved, at der altid skal oplyses om fondens transaktioner med dens helejede dattervirksomheder.

Til nr. 5

Det følger af det gældende § 77 a, stk. 1, i årsregnskabsloven, at fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse, jf. § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde. Udarbejder bestyrelsen en ledelsesberetning, kan redegørelsen placeres i ledelsesberetningen. Efter stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen eller noterne, hvis ledelsesberetningen eller noterne indeholder en henvisning til fondens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort.

Erhvervsstyrelsen har fastsat nærmere regler herom, herunder om fondens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden, i bekendtgørelse nr. 1088 af 31. maj 2021 om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven.

Det foreslås, at § 77 a, stk. 1, 2. pkt ., ophæves. Det foreslås samtidig to steder i § 77 a, stk. 2, 1. pkt., at »eller noterne« udgår.

De foreslåede ændringer vil præcisere, at bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse, jf. § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde, som udgangspunkt placeres i ledelsesberetningen.

Efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil Erhvervsstyrelsen således kunne bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til fondens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort.

De foreslåede ændringer skal ses i lyset af, at årsrapporterne for erhvervsdrivende fonde omfattet af regnskabsklasse B som udgangspunkt skal indeholde en ledelsesberetning, jf. årsregnskabslovens § 76 a.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre ændringer i retstilstanden. Det skyldes, at krav til oplysninger i ledelsesberetningen kan opfyldes ved at give oplysningen i en note. De erhvervsdrivende fonde vil derfor fortsat kunne vælge at give oplysninger om bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse i en note.

Der vil derfor alene være tale om redaktionelle ændringer, som vil bringe § 77 a i bedre overensstemmelse med ordlyden i årsregnskabslovens §§ 99 c, 99 d, 107 b, 107 c og 107 d.

Til nr. 6

Det gældende § 77 b, stk. 1, fastsætter, at fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage en redegørelse for fondens uddelingspolitik. Fonden skal som en del af redegørelsen oplyse, hvilke hovedkategorier bestyrelsen i regnskabsåret har foretaget uddelinger til, og størrelsen af uddelingerne til de enkelte hovedkategorier, medmindre bestyrelsen har indarbejdet legatarfortegnelsen i årsrapporten. Udarbejder bestyrelsen en ledelsesberetning, kan redegørelsen placeres i ledelsesberetningen. Efter stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen eller noterne, hvis ledelsesberetningen eller noterne indeholder en henvisning til fondens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort.

Erhvervsstyrelsen har fastsat nærmere regler herom, herunder om fondens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden, i bekendtgørelse nr. 1088 af 31. maj 2021 om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven.

Det foreslås endvidere, at § 77 b, stk. 1, 3. pkt., ophæves. Det foreslås samtidig to steder i § 77 b, stk. 2, 1. pkt., at »eller noterne« udgår.

De foreslåede ændringer vil præcisere, at bestyrelsens redegørelse for fondens uddelingspolitik som udgangspunkt placeres i ledelsesberetningen.

Efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil Erhvervsstyrelsen således kunne bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til fondens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort.

De foreslåede ændringer skal ses i lyset af, at årsrapporterne for erhvervsdrivende fonde omfattet af regnskabsklasse B som udgangspunkt skal indeholde en ledelsesberetning, jf. årsregnskabslovens § 76 a.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre ændringer i retstilstanden. Det skyldes, at krav til oplysninger i ledelsesberetningen kan opfyldes ved at give oplysningen i en note. De erhvervsdrivende fonde vil derfor fortsat kunne vælge at give oplysninger om bestyrelsens redegørelse for fondens uddelingspolitik i en note.

Der vil derfor alene være tale om redaktionelle ændringer, som vil bringe § 77 b i bedre overensstemmelse med ordlyden i årsregnskabslovens §§ 99 c, 99 d, 107 b, 107 c og 107 d.

Til nr. 7

Det fremgår af § 87 a i årsregnskabsloven, at hvis virksomhedskapitalen i et kapitalselskab består af flere klasser, skal disse specificeres. Efter § 87 a, stk. 2, kræver det, at antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. Ved kapitalandele uden pålydende værdi skal den bogførte pariværdi angives for hver klasse.

Efter årsregnskabslovens § 104 skal virksomheden oplyse fulde navn og bopæl, for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der besidder aktier i virksomheden, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.

Ydermere gælder efter årsregnskabslovens § 107 a, at et selskab, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier.

Efter stk. 2 kan selskaber, som er omfattet af årsregnskabslovens § 107 a, undlade at give oplysninger efter årsregnskabslovens §§ 87 a og 104 i noterne.

Årsregnskabsloven indeholder ingen særskilte bestemmelser, der alene vedrører krav til informationer fra aktieselskaber med en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur), som handles på et SMV-vækstmarked eller på en multilateral handelsfacilitet (MHF), der ikke er registreret som et SMV-vækstmarked.

Det foreslås i § 77 d, stk. 1, 1. pkt., at et aktieselskab med en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur), jf. § 3, stk. 1, nr. 41, i lov om kapitalmarkeder, hvis aktier handles eller skal handles på et SMV-vækstmarked, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder, eller på en multilateral handelsfacilitet, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om kapitalmarkeder, der ikke er registreret som et SMV-vækstmarked, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, hvis der er sket ændringer i de oplysninger, der er omhandlet i denne bestemmelses nr. 1-4, siden disse oplysninger senest blev offentliggjort i prospektet, jf. §§ 11 og 12 i lov om kapitalmarkeder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for aktieselskaber til at give en række oplysninger i årsregnskabet, hvis der er sket ændringer i perioden fra prospektets offentliggørelse til tidspunktet for årsrapportens aflæggelse.

Det foreslås i § 77 d, stk. 1, 2. pkt. , at oplysningerne skal omfatte de i nr. 1-4 angivne forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det klart fremgår af lovgivningen, hvilke detaljerede oplysninger der skal gives i ledelsesberetningen, hvis oplysningerne har ændret sig siden de senest er blevet offentliggjort i prospektet.

Det vil dreje sig om oplysning om aktiestrukturen, eventuelle begrænsninger med hensyn til overdragelse af aktier, som selskabet har kendskab til, eventuelle begrænsninger med hensyn til stemmeret, som selskabet har kendskab til, og oplysninger om identiteten på indehavere af aktier med flere stemmer, der besidder mere end 5 pct. af stemmerettighederne for alle aktier i selskabet.

Oplysningerne vil gøre det muligt for investorer at træffe beslutninger på et oplyst grundlag og dermed styrke deres tillid til kapitalmarkederne.

Hvis et selskabs kontrollerende aktionærer ønsker at bevare beslutningskompetencen i selskabet og samtidig tilvejebringe midler fra et offentligt marked, er oplysninger om bl.a. de store aktionærer nødvendige for at give potentielle investorer mulighed for at træffe forsvarlige investeringsbeslutninger.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 1, litra b og stk. 2, litra b, i MVS-direktivet.

Det foreslås i § 77 d, nr. 1, at der skal gives oplysninger om aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige aktieklasser, herunder aktier, der ikke er optaget til handel, og oplysninger for hver aktieklasse om det, som fremgår af litra a-c.

Det vil betyde, at oplysningerne, som aktieselskaber er forpligtet til at give efter nr. 1, vil omfatte oplysninger om aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige aktieklasser, herunder aktier, der ikke er optaget til handel, og oplysninger for hver aktieklasse om de i bestemmelsens litra a-c nævnte oplysninger.

Det foreslås i § 77 d, nr. 1, litra a, at oplysningerne om aktieselskabets aktiestruktur skal omfatte oplysninger om de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til aktierne i den pågældende klasse.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremgår, at oplysninger om rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til aktierne i den pågældende klasse medtages i årsregnskabet, hvis oplysningerne har ændret sig siden de senest er blevet offentliggjort i prospektet.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 3, litra a, nr. i, i MVS-direktivet.

Det foreslås i § 77 d, nr. 1, litra b, at oplysningerne om aktieselskabets aktiestruktur skal omfatte oplysninger om den procentdel af den samlede aktiekapital eller af det samlede antal aktier, som aktierne i den pågældende klasse udgør.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremgår, at oplysninger om den procentdel af den samlede aktiekapital eller af det samlede antal aktier, som aktierne i den pågældende klasse udgør, medtages i årsregnskabet, hvis oplysningerne har ændret sig siden de senest er blevet offentliggjort i prospektet.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre aktieklassedirektivets artikel 5, stk. 3, litra a, nr. ii, i MVS-direktivet.

Det foreslås i § 77 d, nr. 1, litra c, at oplysningerne nævnt om aktieselskabets aktiestruktur skal omfatte oplysninger om det samlede antal stemmer, som aktierne i den pågældende klasse udgør.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremgår, at det samlede antal stemmer, som aktierne i den pågældende klasse udgør medtages i årsregnskabet, hvis oplysningerne har ændret sig siden de senest er blevet offentliggjort i prospektet.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre aktieklassedirektivets artikel 5, stk. 3, litra a, nr. iii, i MVS-direktivet.

Pligten til at give oplysningerne efter den foreslåede § 77 d, nr. 1, litra a-c, vil synliggøre selskabets aktiestruktur i årsregnskabet, hvis oplysningerne har ændret sig siden de senest er blevet offentliggjort i prospektet, herunder bl.a. med angivelse af nærmere oplysninger om rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til aktierne i den pågældende klasse.

Det foreslås i § 77 d, nr. 2, at der skal gives oplysninger om enhver begrænsning ved overdragelse af aktier, herunder aftaler mellem aktionærer, som selskabet har kendskab til, og som kan medføre sådanne begrænsninger.

Den foreslåede pligt til at give oplysningerne i årsregnskabet, hvis oplysningerne har ændret sig siden de senest er blevet offentliggjort i prospektet, vil synliggøre enhver begrænsning ved overdragelse af aktier, som selskabet har kendskab til, og som kan medføre sådanne begrænsninger.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 3, litra b, i MVS-direktivet.

Det foreslås i § 77 d, nr. 3, at der skal gives oplysninger om enhver begrænsning i aktiers stemmerettigheder, herunder aftaler mellem aktionærer, som selskabet har kendskab til.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 3, litra c, i MVS-direktivet.

Den foreslåede pligt til at medtage oplysningerne i årsregnskabet, hvis oplysningerne har ændret sig siden de senest er blevet offentliggjort i prospektet. vil synliggøre enhver begrænsning i aktiers stemmerettigheder, som selskabet har kendskab til. En begrænsning kunne f.eks. være oplysninger i vedtægterne om, at bestemte aktionærer kun kan stemme for en bestemt del af deres kapital.

Det foreslås i § 77 d, nr. 4, at der skal gives oplysninger om identiteten, hvis aktieselskabet har kendskab til den, af de aktionærer, der besidder aktier med flere stemmer (MVS), der udgør mere end 5 pct. af stemmerettighederne for alle aktier i selskabet, og af de fysiske personer eller juridiske enheder, der har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af disse aktionærer, hvis det er relevant. Er de aktionærer eller personer, der har ret til at udøve stemmerettigheder på aktionærernes vegne, fysiske personer, kræver offentliggørelse af deres identitet kun formidling af deres navne.

Den foreslåede pligt til at medtage oplysningerne i årsregnskabet, hvis oplysningerne har ændret sig siden de senest er blevet offentliggjort i prospektet om aktionærer, der besidder aktier med flere stemmer, der udgør mere end 5 pct. af stemmerettighederne (store aktionærer), vil bl.a. understøtte, at investorer kan foretage investeringer på baggrund af en tilstrækkelig indsigt i ejerforholdene.

Den foreslåede § 77 d, foreslås at være omfattet af årsregnskabslovens kapitel 21 om kontrol med årsrapporter og reaktioner på lovovertrædelser. Erhvervsstyrelsen fører kontrol med årsrapporter, jf. årsregnskabslovens § 159. Kontrollen kan gennemføres i forbindelse med modtagelsen som en automatisk kontrol og som en efterfølgende kontrol, jf. §§ 159 a-b. Efter lovens § 161 kan Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en kontrol påtale en overtrædelse, påbyde at fejl rettes og påbyde, at en overtrædelse bringes til ophør.

Den foreslåede bestemmelse om at supplere ledelsesberetningen med oplysninger om aktiestruktur foreslås at være omfattet lovens § 164 om straf, hvorefter overtrædelse straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Efter § 164 fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse er lovens § 4-6, 8-16 og 18-134, § 137, stk. 2 og 3, §§ 137 b-137 n og § 158 samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder strafbelagt. I praksis vil der sjældent blive henvist til disse bestemmelser i en straffesag, men de bidrager til at understrege og konkretisere overtrædelser af bestemmelser i straffeloven.

En overtrædelse af den foreslåede § 77 d vil indebære, at ledelsesberetningen ikke er suppleret med de oplysninger om aktiestruktur, der er nødvendige efter bestemmelsen. Revisor har i henhold til gældende ret pligt til at afgive supplerende oplysninger i revisionspåtegningen i selskabets årsrapport om ikke uvæsentlige forhold, som selskabets ledelse kan ifalde strafansvar for, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 518 af 24. maj 2024 om godkendte revisorers erklæringer. Det enkelte selskabs eventuelle revisor skal derfor også sørge for at påse, at selskabet har opfyldt disse forpligtelser, da manglende overholdelse vil kunne anses for at være et væsentligt forhold, der er omfattet af revisors oplysningspligt efter bekendtgørelsen om godkendte revisorers erklæringer. Det er således revisors pligt at kontrollere, om selskabet er forpligtet til at afgive oplysningerne efter den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 3, litra d, i MVS-direktivet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af § 111, stk. 1, i årsregnskabsloven, at en modervirksomhed, hvis dattervirksomheder alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 13, stk. 1, nr. 3, eller § 114, stk. 2, kan undlade at udarbejde koncernregnskab.

Stk. 2 fastsætter, at herudover kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis

1. fonden kun har én dattervirksomhed,

2. fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og

3. fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkebetalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheden.

Det foreslås i § 111, stk. 2, nr. 1, at der efter »,« indsættes »og«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at § 111, stk. 2, nr. 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand af stk. 2, nr. 1.

Til nr. 9

Det følger af § 111, stk. 1, i årsregnskabsloven, at en modervirksomhed, hvis dattervirksomheder alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 13, stk. 1, nr. 3, eller § 114, stk. 2, kan undlade at udarbejde koncernregnskab.

Stk. 2 fastsætter, at herudover kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis

1. fonden kun har én dattervirksomhed,

2. fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og

3. fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkebetalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheden.

Det foreslås i § 111, stk. 2, nr. 2, at »erhvervsaktiviteter og« ændres til »erhvervsaktiviteter.«

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at § 111, stk. 2, nr. 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 10. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand af stk. 2, nr. 2.

Til nr. 10

Det følger af § 111, stk. 2, i årsregnskabsloven, at en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis

1. fonden kun har én dattervirksomhed,

2. fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og

3. fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkebetalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheden.

Det følger af § 111, stk. 3, i årsregnskabsloven, at en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, endvidere kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis

1. fonden har flere dattervirksomheder og en af disse udarbejder et koncernregnskab, hvori den erhvervsdrivende moderfond er udeladt,

2. koncernregnskabet er udarbejdet efter årsregnskabsloven, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer eller regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og det er revideret af personer, der er autoriseret hertil i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder dattervirksomheden, der har udarbejdet koncernregnskabet, henhører,

3. fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter,

4. fonden bortset fra konvertible gældsbreve og ikke udbetalt udbytte eller udlodning ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for en af dattervirksomhederne,

5. det oplyses i fondens årsrapport, at fonden i medfør af denne undtagelse har undladt at udarbejde koncernregnskab, og

6. fonden til Erhvervsstyrelsen indsender det i nr. 1 nævnte reviderede koncernregnskab sammen med sin egen årsrapport.

Ifølge bemærkningerne er kravet i det gældende § 111, stk. 2, nr. 2, om, at fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter, er en henvisning til lov om erhvervsdrivende fonde § 2, stk. 2, jf. Folketingstidende 1983-84 (2. samling), tillæg A, spalte 2872. I lov om erhvervsdrivende fonde § 2, stk. 2, fremgår blandt andet, at en fond alligevel ikke anses for erhvervsdrivende, hvis den virksomhed, fonden udøver, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue.

Erhvervsstyrelsen har i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde § 2, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2014 om begrænset erhvervsdrift, som indeholder nogle formodningsregler for, hvornår en fonds erhvervsdrift anses for begrænset eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens formue.

En fond anses i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, for erhvervsdrivende, hvis fonden selv enten overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser el.lign., for hvilke den normalt modtager vederlag (nr. 1), eller udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom (nr. 2). I begge disse tilfælde, vil fonden have direkte erhvervsdrift.

En fond anses også for erhvervsdrivende, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 2, stk. 1, nr. 3, hvis den har den i selskabslovens § 7 anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed.

Ved vurderingen af, om en moderfond selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter, er det derfor både nødvendigt at undersøge omfanget af den eventuelle direkte erhvervsdrift i fonden og forholdet mellem fondens eventuelle direkte erhvervsdrift og fondens øvrige aktiviteter, herunder fondens bestemmende indflydelse i et aktie- eller anpartsselskab eller en anden virksomhed.

Det foreslås, at§ 111, stk. 2, nr. 3, ophæves.

Med den foreslåede ændring vil kriterierne for, hvornår en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, blive lempet, idet det ikke længere vil være et krav, at fonden ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheden.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en moderfond, som kun har én dattervirksomhed, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter.

Til nr. 11

Det følger af § 111, stk. 3, i årsregnskabsloven, at en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, endvidere kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis

1. fonden har flere dattervirksomheder og en af disse udarbejder et koncernregnskab, hvori den erhvervsdrivende moderfond er udeladt,

2. koncernregnskabet er udarbejdet efter årsregnskabsloven, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer eller regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og det er revideret af personer, der er autoriseret hertil i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder dattervirksomheden, der har udarbejdet koncernregnskabet, henhører,

3. fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter,

4. fonden bortset fra konvertible gældsbreve og ikke udbetalt udbytte eller udlodning ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for en af dattervirksomhederne,

5. det oplyses i fondens årsrapport, at fonden i medfør af denne undtagelse har undladt at udarbejde koncernregnskab, og

6. fonden til Erhvervsstyrelsen indsender det i nr. 1 nævnte reviderede koncernregnskab sammen med sin egen årsrapport.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 10, vedrørende kravet om, at fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter.

Det foreslås, at§ 111, stk. 3, nr. 4, ophæves.

Med den foreslåede ændring vil kriterierne for, hvornår en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, blive lempet, idet det ikke længere vil være et krav, at fonden ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for en af dattervirksomhederne.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en moderfond, som har flere dattervirksomheder, og en af disse udarbejder et koncernregnskab efter årsregnskabsloven eller tilsvarende regler, hvori den erhvervsdrivende moderfond er udeladt, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter.

Det er derudover fortsat et krav, at det oplyses i fondens årsrapport, hvorfor fonden har undladt at udarbejde koncernregnskab, og dattervirksomhedens reviderede koncernregnskab indsendes til Erhvervsstyrelsens sammen med fondens egen årsrapport.

Til nr. 12

Det følger af det gældende § 114, stk. 1, i årsregnskabsloven, at medmindre andet følger af denne paragraf, skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering. Efter stk. 2 kan en koncernvirksomhed holdes ude af konsolideringen, hvis

1. den er en dattervirksomhed og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse,

2. den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger,

3. den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirksomheden udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at overdrage den eller

4. den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder.

I forhold til kravet om, at fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter, henvises til beskrivelsen af gældende ret til lovforslagets § 2, nr. 10.

Det foreslås i § 114, stk. 2, nr. 4, at »og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder« udgår.

Med den foreslåede ændring vil kriterierne for, hvornår en moderfond kan holdes ude af konsolideringen, jf. § 114, stk. 1, blive lempet, idet det ikke længere vil være et krav, at moderfonden, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for en af dattervirksomhederne.

Til nr. 13

Det gældende § 126, stk. 1, i årsregnskabsloven oplister i nr. 1-11, hvilke oplysningskrav, der finder anvendelse på koncernregnskabet. Det følger af nr. 10, at der i koncernregnskabet skal oplyses om nærtstående parter m.v., jf. § 68, § 69, stk. 3 og 4, §§ 73, 97 b og 98 a og § 98 c, stk. 1, 2, 4, 5 og 6.

Henvisningen til § 69, stk. 3, indebærer, at der efter gældende ret skal gives oplysninger om koncernens transaktioner med nærtstående parter i koncernregnskabet for en erhvervsdrivende fond.

Henvisningen til § 69, stk. 4, har derimod ikke noget selvstændigt indhold, da bekendtgørelse nr. 1452 af 15. december 2014 om oplysninger om vederlag m.v., som administrator modtager fra en erhvervsdrivende fond, der er blevet udstedt i medfør af bestemmelsen, udelukkende fastsætter, at der i årsregnskabet for en erhvervsdrivende fond skal gives oplysninger om det samlede vederlag mv., som administrator modtager i fonden og andre virksomheder i koncernen. Koncernregnskabet for en erhvervsdrivende fond skal derfor efter gældende ret ikke indeholde oplysninger om administrators vederlag mv.

Henvisningen til § 98 c, stk. 5, indebærer, at der i koncernregnskabet for en erhvervsdrivende fond ikke skal oplyses om transaktioner med nærtstående efter de almindelige krav i årsregnskabslovens § 98 c, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, fordi årsregnskabslovens § 69, stk. 3, finder anvendelse i stedet.

Det foreslås i § 126, stk. 1, nr. 10, at »§ 68, § 69, stk. 3 og 4, §§« ændres til »§§ 68,«, og at », 5« udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 69, stk. 3, om transaktioner med nærtstående parter foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og nyaffattet som en ny § 70 om fondens transaktioner med interesseforbundne parter, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i koncernregnskabet for en erhvervsdrivende fond ikke skal gives oplysninger om koncernens transaktioner med interesseforbundne parter i henhold til den foreslåede § 70. Oplysninger om en erhvervsdrivende fonds transaktioner med interesseforbundne parter skal dermed kun fremgå af fondens årsregnskab.

Den foreslåede ændring vil samtidig medføre, at der i koncernregnskabet for en erhvervsdrivende fond fortsat skal gives oplysninger om koncernens transaktioner med nærtstående parter, men det vil fremover være efter de almindelige krav i årsregnskabslovens § 98 c, stk. 1, 2, 4 og 6.

Undtagelsen i årsregnskabslovens § 98 c, stk. 5, om, at § 98 c, stk. 1, 3 og 4, ikke finder anvendelse på fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, vil derfor fremover kun gælde for en erhvervsdrivende fonds årsregnskab, men ikke for en erhvervsdrivende fonds koncernregnskab.

Til nr. 14

Det følger af § 137 g, stk. 2, nr. 3, litra b, at en rapport om indkomstskatteoplysninger skal indeholde oplysninger om indtægter som defineret af den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af regnskaberne.

Det foreslås, at § 137 g, stk. 2, nr. 3, litra b, affattes således, at indtægter som defineret af den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af regnskaberne. Indtægterne opgøres eksklusive værdireguleringer af investeringer i tilknyttede virksomheder samt udbytter fra tilknyttede virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når en virksomhed eller filial, der er omfattet af §§ 137 b - 137 e, vælger at oplyse om sine indtægter i henhold til litra b, så vil indtægterne skulle opgøres med udgangspunkt i den begrebsramme, som anvendes ved udarbejdelse af regnskaberne. Det vil således f.eks. være indtægter som defineret i årsregnskabslovens bilag 1, hvis regnskaberne aflægges efter denne lov, hvilket er en videreførelse af gældende ret i det 1. pkt. af den nyaffattede bestemmelse. I 2. pkt. tilføjes en begrænsning i forhold til hvilke typer af indtægter, som vil skulle indgå af opgørelsen over indtægter, hvilket vil medføre, at indtægterne vil skulle opgøres uden værdireguleringer af investeringer i tilknyttede virksomheder samt udbytter fra tilknyttede virksomheder. Dagsværdireguleringer af disse kapitalandele vil således ikke skulle indgå, selv om den valgte regnskabsmæssige begrebsramme tillader eller kræver, at kapitalandelene indregnes til dagsværdi i resultatopgørelsen. Tilsvarende vil reguleringer til indre værdi, heller ikke skulle indgå i opgørelsen.

Tilknyttet virksomhed er defineret i årsregnskabslovens bilag 1B, nr. 7, som en virksomheds dattervirksomhed, dens modervirksomhed og dennes dattervirksomhed. Investeringer i tilknyttede virksomheder antages primært at indbefatte investeringer i dattervirksomheder, som typisk måles til enten kostpris eller efter indre værdis metode. De kan dog også indbefatte mindre andele i f.eks. søstervirksomheder, som kan måles til dagsværdi.

Indtægterne vil skulle præsenteres separat for hver aktivitet, jf. § 137 g, stk. 3.

Forslaget vil sikre korrekt gennemførelse af artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101, der indsætter artikel 48 c, stk. 2, litra d, nr. ii, i regnskabsdirektivet om offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v.

Til nr. 15

Overskriften til kapitel 20 indeholder flere overskrifter, som er gentaget under de efterfølgende paragraffer i kapitlet.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 20 affattes således: »Kapitel 20 Offentliggørelse m.v.«

Det foreslåede vil medføre, at overskriftens indhold vil svare til indholdet i kapitlets bestemmelser.

Til nr. 16

Tekstoverskriften til § 154 er ”Offentliggørelse”.

Det foreslås, at overskriften før § 154 affattes således: »Offentliggørelse af årsrapporter m.v.«

Det foreslåede vil præcisere indholdet af § 154, som vedrører Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af årsrapporter m.v.

Til nr. 17

Der findes ikke bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger på et fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Efter årsregnskabslovens § 138 skal virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D uden ugrundet ophold efter godkendelsen af årsrapporten indsende denne til Erhvervsstyrelsen. Efter årsregnskabslovens § 137 n skal dattervirksomheder og filialer, der skal afgive en bæredygtighedsrapport indsende rapporten, erklæringen om bæredygtighedsrapportering og eventuelt en erklæring til Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører. Efter årsregnskabslovens § 154, stk. 1, bekendtgør Erhvervsstyrelsen straks modtagelse af årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Efter stk. 2 er dokumenterne offentligt tilgængelige.

På tværs af den finansielle lovgivning skal årsrapporter for virksomheder, som udarbejder bæredygtighedsrapportering, indsendes til Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med § 3, stk. 5 og 6, i bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v. (indsendelsesbekendtgørelsen). Det fremgår af § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen. Årsrapporterne er bl.a. tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Kollektive investeringsordninger, der er Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities (UCITS), som defineret i § 1 i lovbekendtgørelse nr. 46 af den 13. januar 2023 om investeringsforeninger m.v. skal også udarbejde års- og delårsrapporter. De endeligt godkendte rapporter skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 94 i lov om investeringsforeninger og indsendelsesbekendtgørelsen.

På området for firmapensionskasser kræves det, at firmapensionskasser årligt udarbejder en årsrapport, der som minimum består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab. Årsregnskabet skal bestå af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Firmapensionskasser skal indsende den endeligt godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen, jf. § 70 i lov om firmapensionskasser og indsendelsesbekendtgørelsen.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 154 a i årsregnskabsloven om videresendelse af oplysninger, der offentliggøres efter § 154 til det europæiske fælles adgangspunkt med henblik på også at gøre oplysningerne tilgængelige dér, herunder oplysninger fra finansielle virksomheder, som indberettes til og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås, at der efter § 154 før overskriften før § 155 indsættes: »Videresendelse af oplysninger til det fælleseuropæiske adgangspunkt (ESAP)«.

Det foreslåede vil medføre, at den foreslåede nye bestemmelse § 154 a vil blive ledsaget af en tekstoverskrift, der tydeliggør reguleringsområdet for den nye bestemmelse.

Medlemsstaterne skal efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt udpege et eller flere nationale indsamlingsorganer. Finanstilsynet er efter lov nr. 712 af 20. juni 2025 udpeget som indsamlingsorgan for oplysninger om finansielle virksomheder, som er omfattet af ESAP, dog bortset fra regnskabsmæssige oplysninger som indberettes til og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i § 154 a, stk. 1 , at Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed for oplysninger, der i henhold til §§ 137 n og 138 skal indsendes af virksomheder omfattet af §§ 99 a, 137 k og 137 l med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Det foreslåede § 154 a, stk. 1, vil gennemføre ESAP-direktivets artikel 9, som indsætter artikel 33a, stk. 4, i regnskabsdirektivet.

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil blive udpeget til indsamlingsorgan efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) for oplysninger, der indsendes efter §§ 137 n og 138 af virksomheder af § 99 a, dvs. virksomheder der er omfattet af kravet om udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringer eller bæredygtighedsrapporter.

Styrelsen vil derfor efter den foreslåede bestemmelse blive indsamlingsorgan for regnskabsmæssige oplysninger, såvel oplysninger som offentliggøres efter årsregnskabslovens § 154 og de finansielle regnskaber, der indberettes og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen.

På regnskabsområdet omfatter oplysningerne til ESAP

– ledelsesberetningen og den konsoliderede ledelsesberetning, herunder for begge beretninger de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852,

– årsregnskabet,

– det konsoliderede regnskab,

– revisionspåtegningen,

– erklæringen med sikkerhed,

– bæredygtighedsrapporterne vedrørende tredjelandsvirksomheder og den tilhørende udtalelse om bæredygtighedsrapportering, samt

– beretningen om betalinger til myndigheder og den konsoliderede beretning om betalinger til myndigheder.

Det er alle oplysninger, der vil blive indsendt af virksomheder efter §§ 137 n og 138, som derfor vil være omfattet af stk. 1.

Det er efter § 14 i den gældende årsregnskabslov muligt at give en supplerende beretning, som en del af årsrapporten efter de lovpligtige bestanddele. Indholdet i beretningen skal leve op til nogle grundlæggende kvalitetskrav. Herudover er der ikke efter den gældende lov mulighed for at indberette supplerende oplysninger i tillæg til de lovkrævede regnskabsoplysninger, hvis de ikke er en del af årsrapporten.

Efter ESAP-forordningen artikel 3, stk. 2, skal medlemsstaterne senest den 9. januar 2030 udpege mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af oplysninger, der indsendes på frivillig basis, og underrette ESMA herom.

Det foreslås i § 154 a, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen desuden er indsamlingsorgan for oplysninger, der indsendes af virksomheder på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Med det foreslåede vil der blive indsat en bestemmelse om oplysninger, som virksomheder frivilligt indberetter til Erhvervsstyrelsen med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, herunder bæredygtighedsrapporteringer, der indsendes af virksomheder på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Sådanne oplysninger vil ikke som de lovkrævede regnskabsoplysninger være underlagt nærmere validering. Efter artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) stilles der dog visse mere tekniske krav til sådanne frivillige oplysninger, som forventes at blive specificerede i tekniske gennemførelsesstandarder. Efter artikel 5, stk. 2, i forordningen kan indsamlingsorganerne desuden afvise oplysninger indsendt af enheder, hvor oplysningerne er åbenbart upassende eller krænkende eller falder uden for anvendelsesområdet for de oplysninger, der er omfattet af ESAP.

Efter artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) omfatter de nationale indsamlingsorganers opgaver navnlig at indsamle de oplysninger, der er indsendt af enheder, lagre de oplysninger, der er indsendt af enheder eller genereret af indsamlingsorganerne selv. Endvidere hvor det er relevant, anvende eksisterende procedurer og infrastruktur til lagring af oplysninger og foretage tekniske automatiske valideringer hvad angår de oplysninger, der er indsendt af virksomheder for at kontrollere, hvorvidt oplysningerne overholder en række nærmere angivne krav.

De nationale indsamlingsorganer må ikke pålægge betingelser for anvendelsen og videreanvendelsen af de oplysninger, der er tilgængelige på ESAP, bortset fra betingelser svarende til dem, der er fastsat i åbne standardlicenser. Indsamlingsorganerne skal gratis og inden for de gældende frister forsyne ESAP med oplysningerne, metadataene for oplysningerne og, hvor det er påkrævet, det kvalificerede elektroniske segl.

Oplysningerne skal efter ESAP-forordningens artikel 5 forblive tilgængelige for ESAP i mindst 10 år, medmindre andet er angivet i de lovgivningsmæssige EU-retsakter.

Det foreslås i § 154 a, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen videresender de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Det foreslåede § 154 a, stk. 3, vil gennemføre artikel 9 i ESAP-direktivet for så vidt angår indsættelsen af artikel 33a, stk. 1, første afsnit, i regnskabsdirektivet.

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil skulle indberette de krævede regnskabsoplysninger for virksomheder omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering og bæredygtighedsrapporter til ESAP, samtidig med at de offentliggøres af styrelsen. Det vil omfatte alle oplysninger, som allerede skal indberettes til og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven. Derudover vil det omfatte oplysninger, der indberettes til Erhvervsstyrelsen på frivillig basis med henblik på offentliggørelse på ESAP.

Det foreslås i§ 154 a, stk. 4, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

1. Det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører, og, hvis den indberettende virksomhed er en dattervirksomhed, som er undtaget for bæredygtighedsrapporteringen, det juridiske navn på den modervirksomhed, der indberetter oplysningerne på koncernniveau.

2. Virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder, og, hvis den indberettende virksomhed er en dattervirksomhed, som er undtaget for bæredygtighedsrapporteringen, den identifikationskode for juridiske enheder, som er tildelt den modervirksomhed, som indberetter oplysningerne på koncernniveau.

3. Virksomhedens størrelse efter kategori.

4. Industrisektoren for virksomhedens økonomiske aktiviteter (branchekode).

5. Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

6. Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslåede § 154 a, stk. 4, vil gennemføre ESAP-direktivets artikel 9, som indsætter artikel 33a, stk. 1, andet afsnit, i regnskabsdirektivet.

Oplysninger omfattet af stk. 1 og 2 til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) vil skulle indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsaget af nærmere bestemte data.

Det foreslåede vil medføre, at de omhandlende virksomheders oplysninger vil leve op til formatkravene med henblik på, at disse gøres tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Det foreslåede vil endvidere medføre, at virksomheder ved indsendelse af omfattede oplysninger vil skulle ledsage disse af de nødvendige metadata.

Overholdelse af kravene til format og ledsagelsen af hovedparten af de påkrævede data vil være oplysninger, som i forvejen indgår i virksomhedernes indberetninger til Erhvervsstyrelsen. De omfattede vil om nødvendigt skulle give oplysninger om navnlig industrisektoren for virksomhedens økonomiske aktiviteter (branchekode) som præciseret i de tekniske gennemførelsesstandarder, jf. artikel 7, stk. 4, litra e, i forordning (EU) 2023/2859 og arten af oplysninger efter klassificeringen i de tekniske gennemførelsesstandarder, jf. artikel 7, stk. 4, litra c, i forordning (EU) 2023/2859. Virksomhederne vil efter det foreslåede derudover skulle oplyse en identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i § 154 a, stk. 5, at for at kunne opfylde kravet i stk. 4, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslåede § 154 a, stk. 5, vil gennemføre ESAP-direktivets artikel 9, som indsætter artikel 33a, stk. 3, i regnskabsdirektivet.

Efter artikel 9, stk. 3, i ESAP-direktivet, skal medlemsstaterne sikre, at virksomheder der er omfattet af ESAP, dvs. virksomheder omfattet af årsregnskabslovens §§ 99 a, 137 k og 137 l, erhverver en identifikator for juridiske enheder. Denne identifikator er i gennemførelsesretsakter fra Kommissionen præciseret som en såkaldt LEI-kode. En LEI kode er en 20-cifret kode som alle virksomheder, fonde og foreninger, der foretager finansielle transaktioner, herunder udstedelse, køb eller salg af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked eller som handler med finansielle instrumenter, herunder derivater, skal have for at overholde gældende EU-direktiver. En LEI-kode kan erhverves hos private udbydere, enten for et år ad gangen, eller for en flerårig periode.

Det foreslåede vil medføre, at virksomheden vil skulle erhverve en såkaldt LEI-kode. Hovedparten af de omfattede virksomheder vil forventeligt i forvejen have en LEI-kode.

§ 3

Til nr. 1

Revisorloven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel at ændre »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15.« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende 2024, L af 15. juli 2024.«

Den foreslåede EU-note har sammenhæng med de foreslåede bestemmelser om indførelse af ESAP i revisorloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, hvorved der er behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis gennemfører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

I henhold til § 32 a nedsætter Erhvervsstyrelsen Revisorrådet, som skal rådgive styrelsen om generelle forhold inden for revisorlovgivningen. Revisorrådet består af en formand udpeget af Erhvervsstyrelsen samt medlemmer fra relevante organisationer, uddannelsesinstitutioner og en repræsentant fra styrelsen, mens Finanstilsynet og SKAT kan deltage som observatører. Medlemmerne udpeges af styrelsen for op til fire år efter indstilling fra organisationerne og kan genudpeges. Styrelsen varetager sekretariatsfunktionen, og rådet mødes typisk fire gange årligt. Rådets møder er ikke offentlige, og medlemmerne er underlagt skærpet tavshedspligt.

Revisorrådets rådgivende rolle omfatter blandt andet at afgive faglige vurderinger i forbindelse med lovforberedende arbejde samt at understøtte styrelsens udførelse af tilsynsopgaver efter § 32.

Samtidig bistår rådet Erhvervsstyrelsen i relation til reglerne om eksamener for revisorer. Til dette formål har Revisorrådet nedsat Eksamensudvalget, hvis opgaver blandt andet omfatter at fastsætte retningslinjer for indhold, tilrettelæggelse og betaling af eksamener, udpege eksaminatorer og censorer samt behandle sager om dispensationer og afslag, samt behandle klager over afvikling og bedømmelse af eksamen. De nærmere regler for rådets virke samt kompetencedelingen mellem rådet og Eksamensudvalget er fastsat i bekendtgørelse om Revisorrådet (bek. nr. 526 af 24. maj 2024).

Det foreslås, at § 32 a ophæves.

Som følge af Erhvervsministeriets løbende gennemgang af opgavevaretagelsen med henblik på at identificere opgaver, der kan ophøre eller nedskaleres, med henblik på effektivisering ministeriets opgaveløsning, er det blevet besluttet at Revisorrådet ikke skal videreføres. Den foreslåede nedlæggelse af Revisorrådet er således et led i en række effektiviseringstiltag på Erhvervsministeriets område. Det vurderes dog hensigtsmæssigt at bevare Eksamensudvalget, som er nedsat under Revisorrådet, hvorfor Erhvervsstyrelsen fremover vil nedsætte dette udvalg. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3.

Det foreslåede vil medføre, at Revisorrådet vil blive nedlagt.

Til nr. 3

Efter revisorlovens § 33 fastsætter Erhvervsstyrelsen regler om betingelserne for at indstille sig til eksamen for statsautoriserede revisor (revisoreksamen) og andre prøver for revisorer. Bestemmelsen bemyndiger styrelsen til at fastsætte krav og indhold af eksamenerne, herunder om afholdelse, bedømmelse og behandling af eksamensklager m.v.

Det foreslås i § 33 at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen nedsætter et eksamensudvalg, som bistår styrelsen vedrørende eksamenerne, jf. stk. 1. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for udpegning af Eksamensudvalgets medlemmer, herunder for medlemmernes kvalifikationer og for udvalgets virke.

Det foreslåede hænger sammen lovforslagets § 3, nr. 2, om nedlæggelse af Revisorrådet og et samtidig ønske om at bevare det nuværende Eksamensudvalg, der er sat under rådet.

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen fremover vil nedsætte Eksamensudvalget. Derudover vil Erhvervsstyrelsen fastsætte regler for udpegning af Eksamensudvalgets medlemmer samt for udvalgets kompetencer og virke.

Til nr. 4

Der findes ikke i den gældende revisorlov bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger på et fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Efter revisorlovens § 2, stk. 1, fører Erhvervsstyrelsen et offentligt register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. I registeret optages

1. personer, der er godkendt som statsautoriseret eller registreret revisor,

2. personer, der er godkendt som revisor,

3. personer, der har fået tilladelse til at varetage konkrete hverv,

4. personer, der midlertidigt og lejlighedsvis afgiver erklæringer,

5. virksomheder, der er godkendt som revisionsvirksomhed,

6. virksomheder, der er registreret som EU-revisionsvirksomhed eller EØS-revisionsvirksomhed,

7. revisorer og revisionsvirksomheder, der skal registreres her i landet, og

8. landøkonomiske foreningers rådgivningskontorer.

Efter revisorlovens § 47 a offentliggør Erhvervsstyrelsen afgørelser efter lovens § 40, stk. 1, nr. 3. Afgørelser vedrørende fysiske personer offentliggøres i anonymiseret form. Efter revisorlovens § 47 b kan Erhvervsstyrelsen, hvor det findes hensigtsmæssigt, offentliggøre, at en undersøgelse efter § 37 iværksættes eller er blevet iværksat. Erhvervsstyrelsen kan endvidere offentliggøre resultatet af en undersøgelse efter § 40.

Tilsvarende bestemmelser gælder for Revisornævnet, idet nævnet efter revisorlovens §§ 47c og 47d skal offentliggøre en række nærmere angivne kendelser vedrørende overtrædelse af revisorlovgivningen på nævnets hjemmeside.

Efter artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde skal såvel offentliggjorte oplysninger om godkendte revisorer som offentliggjorte oplysninger om sanktioner for overtrædelse af revisorlovgivningen gøres tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt. Endvidere skal medlemsstaterne udpege et indsamlingsorgan, som er ansvarlig for at gøre de omfattede oplysninger tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt.

Efter ESAP-forordningen skal de omfattede virksomheder have mulighed for at supplere de lovkrævede oplysninger med relevante frivillige oplysninger. Hidtil har revisorer og revisionsvirksomheder ikke haft en sådan mulighed efter revisorloven. Efter ESAP-forordningens artikel 3, stk. 2, udpeger hver enkelt medlemsstat mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der er indsendt på frivillig basis, og underretter ESMA herom.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde tilføjer en ny artikel 13a til revisorforordningen om ESAP. Det fremgår heraf, at fra den 10. januar 2030 skal revisoren eller revisionsvirksomheden, når denne offentliggør beretninger om gennemsigtighed efter forordningens artikel 13, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Det foreslås, at der efter§ 47 d før overskriften før § 48 indsættes en ny overskrift med titlen »Videregivelse af oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP)«.

Det foreslåede vil medføre, at den foreslåede nye bestemmelse § 47 e vil blive ledsaget af en overskrift, som præciserer, at bestemmelsen vedrører videregivelse af oplysninger til ESAP.

Den foreslåede nye bestemmelse § 47 e vil gennemføre ESAP-direktivets artikel 4, som indsætter artikel 20a, i revisordirektivet.

Det foreslås i § 47 e, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed for

1. oplysninger omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-2 og 5-7, samt §§ 47 a-47 d, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP),

2. oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), og

3. beretninger om gennemsigtighed, jf. artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, der fremgår af revisorregisteret, jf. revisorlovens § 2, skal videregives til ESAP. Det gælder dog ikke oplysninger efter revisorlovens § 2, stk. 1, nr. 3-4 og 8, idet der ikke er tale om revisorer eller revisionsvirksomheder, der er godkendt til generelt at udføre lovpligtig revision.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at Erhvervsstyrelsen vil få ansvaret for at indsamle og videregive oplysninger om offentliggjorte foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af kravene efter revisorlovgivningen, der er omfattet af revisordirektivets artikel 30c, jf. §§ 47 a-d, med henblik på, at disse gøres tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Efter artikel 30c skal de kompetente myndigheder på deres officielle websted som minimum offentliggøre alle de administrative sanktioner, som pålægges for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv eller af forordning (EU) nr. 537/2014, for hvilke alle klageadgange er udtømte eller udløbet. Efter revisordirektivets artikel 30a omfatter sanktionsbeføjelserne hovedsagelig foranstaltninger og sanktioner i forhold til godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Det vil derfor primært være oplysninger om afgørelser vedrørende revisorer og revisionsvirksomheder, som skal meddeles til ESAP.

Sanktionerne kan dog også i særlige tilfælde omfatte en virksomhed af interesse for offentligheden eller et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg, herunder udvalg eller organer, der varetager dele af revisionsudvalgets opgaver, i en virksomhed af interesse for offentligheden, idet der efter artikel 30a, stk. 1, litra a-b, e og f, skal være mulighed for at pålægge sådanne virksomheder og personer sanktioner. Der har ikke hidtil været sådanne sanktioner i Danmark. Skulle det ske, vil en afgørelse herom også skulle meddeles ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at Erhvervsstyrelsen vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der indsendes af revisorer og revisionsvirksomheder på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Endelig skal Erhvervsstyrelsen indsamle oplysninger om beretninger om gennemsigtighed, som revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af offentlig interesse årligt, skal udarbejde efter revisorforordningen, med henblik på at videresende sådanne beretninger om gennemsigtighed til ESAP. Sådanne beretninger om gennemsigtighed skal offentliggøres af revisionsvirksomheden senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår på revisionsvirksomhedens websted.

Det foreslås i § 47 e, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen videresender de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Det foreslåede § 47 e, stk. 2, vil gennemføre ESAP-direktivets artikel 4, som indsætter artikel 20a, stk. 1 og stk. 2, i revisordirektivet.

Det foreslåede vil indebære, at Erhvervsstyrelsen som indsamlingsorgan vil skulle videresende de oplysninger, der er omfattet af stk. 1 til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i overensstemmelse med de tekniske gennemførelsesstandarder, der er fastsat efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859. Oplysningerne omfattet af stk. 1 vil skulle forstås som de oplysninger, der omfattet af stk. 1, nr. 1-3.

De oplysninger om revisorer og revisionsvirksomheder og sanktioner for overtrædelse af revisorlovgivningen, som er omfattet af ESAP, vil med undtagelse af frivillige oplysninger alle være oplysninger, som indhentes eller frembringes af Erhvervsstyrelsen (eller Revisornævnet). Det vil efter det foreslåede derfor også være Erhvervsstyrelsen, der vil være ansvarlig for, at oplysningerne overføres til ESAP i overensstemmelse med kravene til dataformater, metadata og oplysning om personoplysninger.

For frivillige oplysninger følger de nærmere krav til revisorers eller revisionsvirksomheders indberetning af ESAP-forordningens artikel 3, stk. 1, herunder kravene til dataformater, personoplysninger og metadata.

I modsætning til regnskabsmæssige oplysninger til ESAP er det ikke et krav, at revisionsvirksomheder skal angive en identifikator for juridisk enhed - en såkaldt LEI-kode - men hvis revisionsvirksomheden har en sådan kode, så skal den oplyses, når oplysningerne overføres til ESAP. LEI-koder kan fremsøges via det internationale LEI-register. Det forventes, at Erhvervsstyrelsen selv kan fremfinde de data, der skal angives ved indberetning af oplysninger om revisorer og revisionsvirksomheder til ESAP, hvad angår eksisterende revisorer og revisionsvirksomheder samt sanktioner. Nye revisionsvirksomheder vil ved registrering fremover skulle oplyse en LEI-kode, hvis en sådan findes. Dette krav vil blive gennemført via en opdatering af bekendtgørelse om register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.

Det foreslås i § 47 e, stk. 3, at ved indsendelse af oplysninger omfattet af stk. 1 skal Erhvervsstyrelsen angive, om oplysningerne indeholder personoplysninger. For oplysninger omfattet af §§ 47 c og 47 d sker indsendelsen efter høring af Revisornævnet.

Det foreslåede § 47 e, stk. 3, vil gennemføre ESAP-direktivets artikel 4, som indsætter artikel 20a, stk. 1, litra b, nr. iv og stk. 2, litra b, nr. iv, i revisordirektivet.

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil få den nødvendige viden om, hvorvidt indsendte oplysninger indeholder personoplysninger. Som udgangspunkt er oplysninger om revisorer og revisionsvirksomheder m.v., der vil skulle gøres tilgængelig på ESAP, oplysninger, som Erhvervsstyrelsen selv vil have indhentet eller frembragt. Derfor vil styrelsen have den nødvendige viden til at kunne vurdere, om oplysningerne vil indeholde personoplysninger, så dette kan oplyses til ESAP. I forhold til kendelser afsagt af Revisornævnet vil styrelsen dog være nødsaget til at indhente Revisornævnets vurdering af, hvorvidt disse indeholder personoplysninger.

Det foreslås i§ 47 e, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om Revisornævnets indberetning af nævnets afgørelser samtidig med offentliggørelsen efter §§ 47 c og 47 d.

Det foreslåede § 47 e, stk. 4, vil gennemføre ESAP direktivets artikel 4, som indsætter artikel 20a, stk. 2, litra a og b, i revisordirektivet.

Som udgangspunkt er oplysninger om revisorer og revisionsvirksomheder m.v., der vil skulle gøres tilgængelig på ESAP, oplysninger, som Erhvervsstyrelsen selv vil have indhentet eller frembragt. Styrelsen vil efter det foreslåede derfor selv kunne sikre, at kravene til dataformater, metadata og personoplysninger er opfyldt. Der vil dog være en enkelt undtagelse for så vidt angår kendelser om overtrædelse af revisorlovgivningen, der afsiges og derfor udarbejdes af Revisornævnet.

Med den foreslåede bestemmelse vil Erhvervsstyrelsen få mulighed for at fastsætte nærmere regler om Revisornævnets indberetning af kendelser om overtrædelse af revisorloven og revisorforordningen med henblik på at sikre, at disse overholder kravene til tidsfrister for indberetning, dataformater, personoplysninger og metadata.

Til nr. 5

Revisorlovens § 50 c vedrører dokumenter, som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, Revisorrådet eller Revisornævnet, og hvor loven stiller krav om at dokumentet er underskrevet. Bestemmelsen retter sig således mod dokumenter, der er udstedt af andre af styrelsen, f.eks. borgere eller virksomheder og giver Erhvervsstyrelsen har bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og det offentlige skal foregå digitalt.

Der foreslås i § 50 c, stk. 1, at », Revisorrådet« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, om nedlæggelse af Revisorrådet, der som direkte følge heraf ikke vil kunne udstede dokumenter.

Til nr. 6

Efter revisorlovens § 50 d har Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem styrelsen og Revisorrådet og Revisornævnet om forhold, som er omfattet af revisorloven eller regler, som er udstedt i medfør af revisorloven, skal foregå digitalt.

§ 51 vedrører klageadgang og undtagelser herfra. I henhold til bestemmelsen kan afgørelser, der er truffet af Erhvervsstyrelsen, som udgangspunkt indbringes for Erhvervsankenævnet. Det følger dog af stk. 3, at afgørelser truffet af Revisorrådet eller Revisornævnet ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. F.eks. kan der således ikke klages til Erhvervsankenævnet over Eksamensudvalgets afgørelser i forbindelse med revisoreksamen.

Det foreslås i § 50 d og§ 51, stk. 3, at »Revisorrådet og « udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, om nedlæggelse af Revisorrådet og vil medføre, at Erhvervsstyrelsen ikke vil kunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem styrelsen og Revisorrådet om forhold, som er omfattet af revisorloven eller regler, som er udstedt i medfør af revisorloven, skal foregå digitalt.

§ 4

Til nr. 1

I henhold til § 34 rådgiver Revisorrådet, jf. revisorlovens § 32 a, Erhvervsstyrelsen om generelle forhold i loven og i forbindelse med tilsynet med verifikatorer og uafhængige erklæringsudbydere efter § 33, stk. 1 og 2. Samtidig bistår rådet Erhvervsstyrelsen i relation til prøven i erklæringer om bæredygtighedsrapportering m.v., jf. § 35, for godkendelse som verifikator mv.

Det foreslås at ophæve § 34.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, hvor det foreslås at nedlægge Revisorrådet som følge af en række effektiviseringstiltag på Erhvervsministeriets område. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2. Det vurderes dog hensigtsmæssigt at bevare Eksamensudvalget, som er nedsat under Revisorrådet, hvorfor Erhvervsstyrelsen fremover vil nedsætte dette udvalg. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2.

Det foreslåede vil medføre, at Revisorrådet, som følge af rådets nedlæggelse, ikke vil længere vil have en rådgivende rolle overfor Erhvervsstyrelsen vedrørende forhold relateret til denne lov og tilsynsaktiviteterne.

Til nr. 2

Efter § 35 i lov om uafhængige erklæringsudbydere fastsætter Erhvervsstyrelsen regler om betingelserne for at indstille sig til prøven for godkendelse som verifikator og andre prøver i relation til loven. Bestemmelsen bemyndiger styrelsen til at fastsætte krav og indhold af prøverne, herunder om afholdelse, bedømmelse og behandling af klager m.v.

Det foreslås i § 35 at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen nedsætter et eksamensudvalg, som bistår styrelsen vedrørende prøverne, jf. stk. 1. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for udpegning af Eksamensudvalgets medlemmer, herunder for medlemmernes kvalifikationer, og for udvalgets virke.

Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 3, nr. 2, om nedlæggelse af Revisorrådet, idet det nuværende Eksamensudvalg er sat under rådet.

Det foreslåede vil medføre, at Eksamensudvalget vil blive videreført under Erhvervsstyrelsen, som fremover nedsætter udvalget og fastsætter regler for udpegning af Eksamensudvalgets medlemmer, herunder for medlemmernes kvalifikationer og for udvalgets virke.

§ 5

Til nr. 1

Selskabsloven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel at ændre »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849, EU-Tidende, L af 19. juni 2024.« til », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849, EU-Tidende, L af 19. juni 2024, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet, EU-Tidende 2024, L af 14. november 2024.«

Den foreslåede EU-note har sammenhæng med, at direktivets artikel 3 og 4 omkring mulighed for at indføre aktieklasser med henblik på optagelse til handel af sine aktier på en MHF og beskyttelsesforanstaltningerne i denne forbindelse allerede er i overensstemmelse med selskabslovens muligheder og krav i selskabslovens §§ 107, stk. 3 og 162, stk. 6.

Det foreslåede vil gennemføre artikel 3 og 4 i MVS-direktivet, hvorved der er behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis gennemfører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 6

Til nr. 1

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om formidling af fast ejendom m.v., at Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over godkendte ejendomsmæglere m.v.

Efter lovens § 5, stk. 2, optages i registret 1) personer, der er godkendt som ejendomsmægler, jf. § 6, 2) advokater, der opfylder betingelserne i § 14, stk. 2, og 3) personer, som har anmeldt til styrelsen, at de midlertidigt og lejlighedsvis vil levere ejendomsmæglerydelser her i landet, jf. § 13, stk. 2, og § 17.

Efter lovens § 6, stk. 1, nr. 1-7, godkender Erhvervsstyrelsen en person som ejendomsmægler hvis vedkommende:

1. har bopæl her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz,

2. er myndig og ikke er under værgemål, jf. værgemålslovens § 5, eller samværgemål, jf. værgemålslovens § 7,

3. ikke er under rekonstruktionsbehandling,

4. ikke er under konkurs,

5. opfylder kravene til teoretisk indsigt, jf. stk. 3,

6. opfylder kravene til praktisk kunnen, jf. stk. 3, og

7. er dækket af behørig sikkerhed for opfyldelsen af ethvert pengekrav, som en forbruger måtte få mod vedkommende i anledning af dennes udførelse af opgaver efter denne lov.

Efter lovens § 6, stk. 2, kan godkendelse nægtes

1. under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, eller

2. hvis den pågældende har misligholdt gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som er under inddrivelse.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 1, at strafbart forhold ikke medfører tab af borgerlige rettigheder, herunder ret til virksomhed i henhold til almindeligt næringsbrev eller sønæringsbevis.

Det følger derudover af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 3, 1. pkt., at spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af en i stk. 2 omhandlet virksomhed, af anklagemyndigheden skal indbringes for retten på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed.

Det følger af § 63, stk. 1, i lov om formidling af fast ejendom m.v. at afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller regler udstedt i medfør loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet, samt at afgørelserne ikke kan indbringes for retten, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Det foreslås at nyaffatte § 6, stk. 2, således at Erhvervsstyrelsen kan nægte godkendelse 1) under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, eller 2) hvis den pågældende har misligholdt gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som er under inddrivelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne nægte godkendelse og registrering i registret over godkendte ejendomsmæglere i sager, hvor styrelsen vurderer, at forhold på ansøgerens offentlige straffeattest begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet som ejendomsmægler, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven, jf. § 6, stk. 2, nr. 1, i lov om formidling af fast ejendom m.v.

Med den foreslåede ændring vil Erhvervsstyrelsen få klar hjemmel til at træffe afgørelser om nægtelse af godkendelse som ejendomsmægler og optagelse i ejendomsmæglerregistret i sager, hvor styrelsen som led i den sædvanlige sagsbehandling konstaterer, at forhold på ansøgerens straffeattest kan begrunde en nærliggende fare for misbrug af hvervet som ejendomsmægler.

Som led i vurderingen vil Erhvervsstyrelsen skulle lægge vægt på forholdets karakter, den passerede tid siden forholdet blev begået og ansøgerens alder på gerningstidspunktet.

Forholdet skal være egnet til at begrunde en nærliggende fare for misbrug af hvervet som ejendomsmægler, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven, og nægtelse af godkendelse vil eksempelvis kunne meddeles under hensyntagen til, at ejendomsmæglere varetager særdeles store transaktioner på vegne af forbrugerne, som derudover betror deres personoplysninger og giver mægleren adgang til deres private hjem.

Eksempler på forhold, der vil kunne begrunde nægtelse af godkendelse og optagelse i ejendomsmæglerregistret, er forhold om hvidvask, falskneri, bedrageri, misbrug af personoplysninger eller for berigelseskriminalitet såsom mandatsvig, underslæb eller tyveri, særligt hvis forholdene er begået som led i ansættelsesforhold. Derimod vil eksempelvis færdselsforseelser eller forhold omfattet af anden særlovgivning såsom knivloven eller dyrevelfærdsloven kun yderst sjældent være af en karakter, som vil kunne begrunde nærliggende fare for misbrug af hvervet som ejendomsmægler og dermed ville kunne lede til nægtelse af godkendelse og optagelse i ejendomsmæglerregistret.

Erhvervsstyrelsens afgørelser om nægtelse af godkendelse og optagelse i ejendomsmæglerregistret efter § 6, stk. 2, nr. 1, i lov om formidling af fast ejendom m.v., vil fortsat kunne påklages til Erhvervsankenævnet, jf. § 63, stk. 1, 1. pkt. i lov om formidling af fast ejendom m.v. Erhvervsankenævnets afgørelser vil endvidere på begæring fra den, der har fået afslag på godkendelse som ejendomsmægler, eller fra Erhvervsstyrelsen skulle indbringes for retten af anklagemyndigheden, jf. straffelovens § 78, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil derudover medføre, at Erhvervsstyrelsen kan nægte godkendelse, hvis ansøgeren har misligholdt gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som er under inddrivelse.

At gælden er misligholdt vil indebære, at gælden ikke er rettidigt betalt. Det er alene misligholdt gæld til det offentlige, som er under inddrivelse, der vil være omfattet af bestemmelsen. Gæld under opkrævning, f.eks. kommunal gæld, som endnu ikke er kommet under inddrivelse, selvom gælden er misligholdt, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Nyaffattelsen vil ikke indebære materielle ændringer, idet Erhvervsstyrelsen allerede har kompetence til at nægte godkendelse og optagelse i ejendomsmæglerregistret i sager, hvor ansøgeren har misligholdt gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som er under inddrivelse, efter den gældende § 6, stk. 2, nr. 2, i lov om formidling af fast ejendom m.v.

§ 7

Det fremgår af § 1 i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, at loven har til formål at indføre en registerordning for socialøkonomiske virksomheder, der kan danne grundlag for en fælles identitet. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at registreringsordningen muliggør, at virksomheder, som lever op til visse standarder for deres virksomhedsdrift og transparens, kan dokumentere dette over for myndigheder, samarbejdsparter og kunder via en eneret til betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed.

Det foreslås, at lov nr. 711 af 25. juni 2014 om registrerede socialøkonomiske virksomheder ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhedsmarkeringen »registreret socialøkonomisk virksomhed« ikke længere vil kunne anvendes. Det vil gælde både for nye virksomheder og for eksisterende virksomheder, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system med den virksomhedsmarkering.

Der er alene tale om ophør af virksomhedsmarkeringen »registreret socialøkonomisk virksomhed«. De berørte virksomheder vil fortsat være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system qua deres virksomhedstype og vil fortsat fremgå af CVR, dog uden markeringen som registreret socialøkonomisk virksomhed.

Den foreslåede ophævelse af loven vil desuden medføre, at bekendtgørelse om registrering som registreret socialøkonomisk virksomhed i Erhvervsstyrelsen m.v. og bekendtgørelse om tilsyn med visse fonde og andre selvejende institutioner, der er registreret som socialøkonomiske virksomheder, ligeledes ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 8

Til nr. 1

Det følger af § 2 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, at Det Centrale Virksomhedsregister har til formål at

1. indeholde grunddata om juridiske enheder, jf. § 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de dertil knyttede produktionsenheder, jf. § 4,

2. foretage en entydig nummerering af de i registret optagne juridiske enheder og produktionsenheder, jf. §§ 5 og 6, og

3. stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt private, jf. §§ 18 og 19.

Det foreslås i § 2, nr. 2, at », og« ændres til »,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at der foreslås indsat et nyt nr. 4, jf. lovforslagets § 8, nr. 2.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand af stk. 2, nr. 2.

Det foreslås endvidere i nr. 3, at »19.« ændres til »19, og«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at der foreslås indsat et nyt nr. 4, jf. lovforslagets § 8, nr. 2.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand af stk. 2, nr. 3.

Til nr. 2

Det følger af § 2 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, at Det Centrale Virksomhedsregister har til formål at

1. indeholde grunddata om juridiske enheder, jf. § 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de dertil knyttede produktionsenheder, jf. § 4,

2. foretage en entydig nummerering af de i registret optagne juridiske enheder og produktionsenheder, jf. §§ 5 og 6, og

3. stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt private, jf. §§ 18 og 19.

Det foreslås i § 2, at indsætte et nyt nr. 4 , der fastsætter, at Det Centrale Virksomhedsregister har til formål at stille oplysninger om aktive konkurskarantæner registreret i konkurskarantæneregisteret til rådighed for offentligheden, jf. § 18 e.

Den foreslåede ændring vil medføre en udvidelse af formålet med CVR.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at CVR endvidere har til formål at stille oplysninger om aktive konkurskarantæner registreret i konkurskarantæneregisteret til rådighed for offentligheden efter den foreslåede § 18 e, jf. lovforslagets § 8, nr. 6.

Det følger af den foreslåede § 18 e, at oplysning om en pålagt konkurskarantæne i konkurskarantæneregistret, jf. konkurslovens § 169, stk. 1, offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister fra det tidspunkt, konkurskarantænen er regsitreret, og indtil udløbet af konkurskarantænen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 8, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, at enhver fra Det Centrale Virksomhedsregister kan få adgang til de grunddata, der er optaget i registret, med de undtagelser og på de betingelser, der er nævnt i stk. 2-8.

Det foreslås i § 18, stk. 1, at »stk. 2-8« ændres til »stk. 2-9«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at der foreslås indsat et nyt stk. 5, jf. lovforslagets § 8, nr. 5.

Til nr. 4

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, at enhver fra Det Centrale Virksomhedsregister kan få adgang til de grunddata, der er optaget i registret, med de undtagelser og på de betingelser, der er nævnt i stk. 2-8.

Efter stk. 2 må CPR-nummer ikke videregives til private.

Stk. 3 fastsætter, at oplysning om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer til enhver tid offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte juridiske enheder, jf. § 3, nr. 1-3.

Det følger af stk. 4, at oplysning om adresse og bopælsland for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en juridisk enhed, jf. § 3, nr. 1-3, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og ophørte juridiske enheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Efter stk. 5 fastsætter Erhvervsstyrelsen de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 4, 4. pkt.

Det foreslås i § 18, stk. 4, 1. pkt., at »registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.« ændres til »registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med, at der i det foreslåede § 18, stk. 5, jf. lovforslagets § 8, nr. 5, foreslås indført en undtagelse til hovedreglen om offentliggørelse af adresse og bopælsland i Det Centrale Virksomhedsregister.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand af stk. 4.

Til nr. 5

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, at enhver fra Det Centrale Virksomhedsregister kan få adgang til de grunddata, der er optaget i registret, med de undtagelser og på de betingelser, der er nævnt i stk. 2-8.

Efter stk. 2 må CPR-nummer ikke videregives til private.

Stk. 3 fastsætter, at oplysning om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer til enhver tid offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte juridiske enheder, jf. § 3, nr. 1-3.

Det følger af stk. 4, at oplysning om adresse og bopælsland for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en juridisk enhed, jf. § 3, nr. 1-3, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og ophørte juridiske enheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Efter stk. 5 fastsætter Erhvervsstyrelsen de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 4, 4. pkt.

Det foreslås i § 18 at indsætte et nyt stk. 5, der fastsætter, at oplysning om adresse og bopælsland for personer pålagt konkurskarantæne offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister i den periode, konkurskarantænen offentliggøres, jf. § 18 e.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om adresse og bopælsland for fysiske personer pålagt konkurskarantæne kan offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister under hele karantænens varighed.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed være en undtagelse til udgangspunktet om, at oplysninger om adresse og bopælsland offentliggøres i CVR, indtil der er forløbet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en juridisk enhed, som er registreret i CVR, jf. § 18, stk. 4, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor betyde, at for personer, der har haft en aktiv relation til en juridisk enhed i CVR, vil oplysninger om personer pålagt konkurskarantæne kunne offentliggøres i en længere periode end 5 år, efter at en person er ophørt med at være aktiv i en juridisk enhed.

For personer, der er pålagt flere konkurskarantæner, vil karantænerne løbe i forlængelse af hinanden og kan dermed føre til, at en person kan være pålagt konkurskarantæne i f.eks. 10 år. Karantænen vil således kunne løbe længere tid end den periode, hvor oplysninger om adresse og bopælsland som udgangspunkt offentliggøres i CVR, jf. § 18, stk. 4, 1. pkt.

Til nr. 6

Det følger af konkurslovens § 169, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører et register over pålagte konkurskarantæner.

Efter konkurslovens § 169, stk. 2, kan erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om bl.a. offentlig adgang til registeret.

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, at enhver fra Det Centrale Virksomhedsregister kan få adgang til de grunddata, der er optaget i registret, med de undtagelser og på de betingelser, der er nævnt i stk. 2-8.

Efter stk. 2 må CPR-nummer ikke videregives til private.

Stk. 3 fastsætter, at oplysning om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer til enhver tid offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte juridiske enheder, jf. § 3, nr. 1-3.

Det følger af stk. 4, at oplysning om adresse og bopælsland for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en juridisk enhed, jf. § 3, nr. 1-3, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og ophørte juridiske enheder. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er gældende i Det Centrale Personregister, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Efter stk. 5 fastsætter Erhvervsstyrelsen de nærmere vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for videregivelse af beskyttede adresser for personer uden CPR-nummer, jf. stk. 4, 4. pkt.

Der er i dag ikke mulighed for, at offentliggørelsen af oplysninger i konkurskarantæneregisteret om pålagte konkurskarantæner kan ske i CVR.

Det foreslås, at der i lov om Det Centrale Virksomhedsregister indsættes en § 18 e, der fastsætter, at oplysning om en pålagt konkurskarantæne i konkurskarantæneregistret, jf. konkurslovens § 169, stk. 1, offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister fra det tidspunkt, konkurskarantænen er registreret, og indtil udløbet af konkurskarantænen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysning om pålagte konkurskarantæner, der registreres i konkurskarantæneregisteret, kan offentliggøres i CVR.

Der vil både kunne være tale om personer, der på tidspunktet for konkurskarantænen har en aktiv tilknytning til en juridisk enhed i CVR, og personer, der på tidspunktet for konkurskarantænen ikke har en sådan aktiv relation.

Der vil være tale om en systematisk offentliggørelse af oplysninger om aktive pålagte konkurskarantæner.

Bestemmelsen vil desuden indebære, at når en konkurskarantæne udløber, vil oplysninger om den pålagte konkurskarantæne ikke længere fremgå i CVR. En konkurskarantæne pålægges normalt for 3 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 9

Til nr. 1

Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter i det gældende § 1, stk. 2, 1. pkt., at ved virksomheder forstås i erhvervsvirksomhedsloven enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller §§ 133-154 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Det foreslås i § 1, stk. 2, 1. pkt., at »lov om erhvervsdrivende fonde« ændres til »erhvervsfondsloven«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, hvorfor henvisningen til lov om erhvervsdrivende fonde skal ændres.

§ 10

Til nr. 1

Det følger af det gældende § 1, stk. 1, nr. 1, i fondsbeskatningsloven, at skattepligt i henhold til fondsbeskatningsloven omfatter fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

Det gældende § 3, stk. 6, 2. pkt., fastsætter, at gaver til fonde m.v., i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden m.v. eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger m.v., jf. § 7 i lov om fonde og visse foreninger og § 28 i lov om erhvervsdrivende fonde, medregnes ved opgørelsen af fonden m.v.s. skattepligtige indkomst, såfremt der er tale om en gave, hvorved en fond m.v.s grundkapital udvides.

Det foreslås i § 1, stk. 1, nr. 1, og § 3, stk. 6, 2. pkt., at »lov om erhvervsdrivende fonde« ændres til »erhvervsfondsloven«.

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, hvorfor henvisningen til lov om erhvervsdrivende fonde skal ændres.

§ 11

Til nr. 1

Det gældende § 35 B, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, fastsætter, at ved overdragelse af aktier til en fond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i §§ 35 C-35 F, når betingelserne i nr. 1-8 er opfyldt.

Efter stk. 5, 1. og 2. pkt., finder § 35 B, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til fonde med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. Det er en betingelse, at det godtgøres, at det efter Færøernes, Grønlands eller det pågældende lands regler er en gyldighedsbetingelse for fonden, at fondsformuen er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og at det godtgøres, at fondens formålsbestemmelse kun kan ændres efter regler, der kan sidestilles med reglerne herom i lov om erhvervsdrivende fonde.

Det foreslås i § 35 B, stk. 1, og stk. 5, 2. pkt., at »lov om erhvervsdrivende fonde« ændres til »erhvervsfondsloven«.

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, hvorfor henvisningen til lov om erhvervsdrivende fonde skal ændres.

§ 12

Til nr. 1

Det fremgår af det gældende § 5, stk. 4, nr. 6, i ligningsloven, at fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i § 5, stk. 5, nævnte måde.

Det foreslås i § 5, stk. 4, nr. 6, at »lov om erhvervsdrivende fonde« ændres til »erhvervsfondsloven«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, hvorfor henvisningen til lov om erhvervsdrivende fonde skal ændres.

§ 13

Til nr. 1

Det gældende § 79 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at er en virksomhed omfattet både af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har denne bestemmelse forrang.

Det følger af det gældende § 209, stk. 4, 1. pkt., at til bestyrelsen for de i stk. 1 nævnte fonde eller foreninger udpeges 1 medlem af og blandt sparekasseaktieselskabets eller andelskasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter, medmindre reglerne om koncernrepræsentation i lov om erhvervsdrivende fonde finder anvendelse. Det fremgår af samme bestemmelses stk. 6, 3. pkt., at Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed skal tillade de ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde.

Efter det gældende § 214, stk. 1, er fonde, der har været realkreditinstitutter, og fonde, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af realkreditinstitutter til aktieselskaber, omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde, skal godkendes i Erhvervsstyrelsen, som er fondsmyndighed.

Det foreslås overalt i loven, at »lov om erhvervsdrivende fonde« ændres til »erhvervsfondsloven«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, hvorfor henvisningen til lov om erhvervsdrivende fonde skal ændres.

Det foreslås endvidere overalt i loven, at »lov om visse erhvervsdrivende virksomheder« ændres til »erhvervsvirksomhedsloven«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at det ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love er vedtaget at forsyne lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med populærtitlen »erhvervsvirksomhedsloven«, hvorfor henvisningen til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal ændres.

§ 14

Til nr. 1

Det gældende § 28, stk. 10, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., fastsætter, at er en forvalter eller alternativ investeringsfond omfattet både af denne bestemmelse og bestemmelser om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan m.v. i selskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har § 28, stk. 1-9, forrang.

Det foreslås i § 28, stk. 10, at »lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder« ændres til »erhvervsfondsloven eller erhvervsvirksomhedsloven«.

Den foreslåede ændring vedrørende lov om erhvervsdrivende fonde er en konsekvensrettelse af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, hvorfor henvisningen til lov om erhvervsdrivende fonde skal ændres.

Den foreslåede ændring vedrørende lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er en konsekvensrettelse af, at det ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love er vedtaget at forsyne lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med populærtitlen »erhvervsvirksomhedsloven«, hvorfor henvisningen til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal ændres.

§ 15

Til nr. 1

Det følger af § 71, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at er en virksomhed omfattet både af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.

Det foreslås i § 71, stk. 6, at »lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder« ændres til »erhvervsfondsloven eller erhvervsvirksomhedsloven«.

Den foreslåede ændring vedrørende lov om erhvervsdrivende fonde er en konsekvensrettelse af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, hvorfor henvisningen til lov om erhvervsdrivende fonde skal ændres.

Den foreslåede ændring vedrørende lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er en konsekvensrettelse af, at det ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love er vedtaget at forsyne lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med populærtitlen »erhvervsvirksomhedsloven«, hvorfor henvisningen til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal ændres.

§ 16

Til nr. 1

Det fremgår af det gældende § 100, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed, at er et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.

De foreslås i § 100, stk. 6, at »lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder« ændres til »erhvervsfondsloven eller erhvervsvirksomhedsloven«.

Den foreslåede ændring vedrørende lov om erhvervsdrivende fonde er en konsekvensrettelse af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, hvorfor henvisningen til lov om erhvervsdrivende fonde skal ændres.

Den foreslåede ændring vedrørende lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er en konsekvensrettelse af, at det ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love er vedtaget at forsyne lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med populærtitlen »erhvervsvirksomhedsloven«, hvorfor henvisningen til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal ændres.

§ 17

Til nr. 1

Det gældende § 29, stk. 6, i lov om betalinger, fastsætter, at er et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut omfattet af både denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.

Det foreslås i § 29, stk. 6, at »lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder« ændres til »erhvervsfondsloven eller erhvervsvirksomhedsloven«.

Den foreslåede ændring vedrørende lov om erhvervsdrivende fonde er en konsekvensrettelse af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, hvorfor henvisningen til lov om erhvervsdrivende fonde skal ændres.

Den foreslåede ændring vedrørende lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er en konsekvensrettelse af, at det ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love er vedtaget at forsyne lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med populærtitlen »erhvervsvirksomhedsloven«, hvorfor henvisningen til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal ændres.

§ 18

Til nr. 1

Efter det gældende § 2, stk. 1, i lov om Den Danske Naturfond er Den Danske Naturfond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at »lov om erhvervsdrivende fonde« ændres til »erhvervsfondsloven«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, hvorfor henvisningen til lov om erhvervsdrivende fonde skal ændres.

§ 19

Til nr. 1

Det gældende § 30, stk. 1, i lov om scenekunst fastsætter, at drives teatervirksomhed af et selskab, en forening eller en selvejende institution eller som kommunal institution, skal selskabets, foreningens eller institutionens vedtægter godkendes af den offentlige hovedtilskudsyder. Efter stk. 2 påhviler det den i stk. 1 nævnte tilskudsyder at påse, at vedtægter for en selvejende institution enten indeholder bestemmelser, der opfylder kravene i lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om fonde og visse foreninger, eller bestemmelser, der kan danne grundlag for undtagelse fra denne lovgivning.

Det foreslås i § 30, stk. 2, at »lov om erhvervsdrivende fonde« ændres til »erhvervsfondsloven«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, hvorfor henvisningen til lov om erhvervsdrivende fonde skal ændres.

§ 20

Til nr. 1

Det fremgår af det gældende § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om socialtilsyn, at Socialtilsynet efter lovens § 5, stk. 1, kun kan godkende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, der er oprettet som fonde, og som er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og lov om erhvervsdrivende fonde, hvis tilbuddet er lovligt etableret som fond.

Det gældende § 18 f, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at Socialtilsynet efter § 18 b, stk. 1, kun kan godkende foreninger og private virksomheder omfattet af § 18 a, der er oprettet som fonde, og som er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og lov om erhvervsdrivende fonde, hvis foreningen eller virksomheden er lovligt etableret som fond.

Det foreslås i § 15, stk. 1, 1. pkt., og § 18 f, stk. 1, 1. pkt., at »lov om erhvervsdrivende fonde« ændres til »erhvervsfondsloven«.

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at lov om erhvervsdrivende fonde forsynes med populærtitlen »erhvervsfondsloven«, hvorfor henvisningerne til lov om erhvervsdrivende fonde skal ændres.

§ 21

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2026, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.

Med ændringerne i § 1, nr. 37 og 45, foreslås det, at Civilstyrelsen ikke længere skal give samtykke til vedtægtsændringer af bestemmelser om formål og uddelinger eller fondens likvidation. Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil anmodninger om fondsmyndighedens tilladelse til ændring af vedtægtsbestemmelser om formål eller uddelinger eller fondens likvidation ikke kræve Civilstyrelsens samtykke, når de på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er indsendt til Erhvervsstyrelsen men endnu ikke færdigbehandlet.

Efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde skal medlemsstaterne efter artikel 9 sikre, at de omfattede regnskabsmæssige oplysninger er tilgængelige på ESAP fra den 10. januar 2028, og efter artikel 9 gælder det tilsvarende for oplysninger om revisorer og revisionsvirksomheder fra 10. januar 2030.

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet og EU-Kommissionen vil tilvejebringe grundlaget for at overføre de krævede regnskabsoplysninger og oplysninger om revisorer, herunder udarbejdelse af de nærmere regler om metadata og ændringer af it-systemer, inden ESAP bliver operationel.

Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 1, og 6, og § 5 træder i kraft den 5. december 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil udgøre en fravigelse fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering. Baggrunden herfor er, at § 1, nr. 1 og 6, og § 5 implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet, EU-Tidende 2024, L af 14. november 2024, hvis ikrafttrædelsesdato er d. 5. december 2026, hvorfor disse lovændringer først bør træde i kraft på denne dato.

Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 7 og 8.

Det foreslås i lovens § 7, at lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder ophæves.

På grund af at ophævelsen af ovennævnte lov kræver it-ændringer, vil § 7 blive sat i kraft ved bekendtgørelse, når de relevante it-ændringer er færdigudviklet.

Ikrafttræden af de foreslåede bestemmelser forudsætter en tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-løsninger. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvornår denne tilpasning er klar. Det foreslås derfor, at ændringerne vil blive sat i kraft ved bekendtgørelse, når tilpasningen af styrelsens it-systemer er klar.

Det foreslås i stk. 4 , at § 2, nr. 3, 4 og 13, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere.

I § 2, nr. 3, foreslås det, at pligten til at redegøre for en erhvervsdrivende fonds transaktioner med nærtstående parter i fondens årsregnskab ophæves.

I § 2, nr. 4, foreslås det, at der i stedet indføres en pligt til at redegøre for en erhvervsdrivende fonds transaktioner med interesseforbundne parter i fondens årsregnskab.

I § 2, nr. 13, foreslås det, at pligten til at redegøre for transaktioner med nærtstående parter i koncernregnskabet for en erhvervsdrivende fond skal ske efter de almindelige krav i årsregnskabslovens § 98 c, stk. 1, 2, 4 og 6, fordi der i koncernregnskabet ikke skal oplyses om transaktioner med interesseforbundne parter.

Det foreslåede vil medføre, at erhvervsdrivende fondes pligt til at oplyse om transaktioner med interesseforbundne parter, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, først har virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 eller senere. For regnskabsår, der begynder inden den 1. januar 2026, har pligten til at oplyse om fondens transaktioner med nærtstående parter, jf. årsregnskabslovens § 69, stk. 3, fortsat virkning.

Det foreslåede vil også medføre, at erhvervsdrivende fondes pligt til at oplyse om transaktioner med nærtstående parter i koncernregnskabet efter de almindelige krav i årsregnskabslovens § 98 c, stk. 1, 2, 4 og 6, først har virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 eller senere. For regnskabsår, der begynder inden den 1. januar 2026, har pligten til at oplyse om koncernens transaktioner med nærtstående parter i koncernregnskab, jf. årsregnskabslovens § 126, stk. 1, nr. 10, fortsat virkning.

Det foreslås i stk. 5, at regler udstedt i medfør af § 69, stk. 4, i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23. september 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 69, stk. 3, i årsregnskabsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 3.

Årsregnskabslovens § 69, stk. 4, indeholder bemyndigelse til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte yderligere regler om, at oplysninger også skal gives for andre vederlag eller honorarer, som et medlem af ledelsen, en administrator eller andre modtager for rådgivning eller administration el.lign. for fonden, samt om offentliggørelsesmåden.

I lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås årsregnskabslovens § 69, stk. 3, ophævet med den konsekvens, at stk. 4 bliver stk. 3.

Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at regler udstedt i medfør af årsregnskabslovens § 69, stk. 4, fortsat har gyldighed, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 69, stk. 3, i årsregnskabsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 3.

Det foreslås i Stk. 6, at sager, som Erhvervsankenævnet ikke har truffet afgørelse i, og som i medfør af § 6, stk. 2, nr. 1, i lov om formidling af fast ejendom er under behandling ved anklagemyndigheden eller ved domstolene i første instans på tidspunktet for lovens ikrafttræden, overgår til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse i sagerne.

Ved sager, der er under behandling ved anklagemyndigheden eller ved domstolene i første instans, forstås sager, der er overdraget til anklagemyndigheden i medfør af straffelovens § 78, stk. 3, men hvor domstolene endnu ikke har afgjort sagen ved kendelse i første instans.

Sager, der er afgjort ved domstolene i første instans, og som er anket til anden instans, vil ikke skulle overgå til Erhvervsstyrelsen. Dette samme vil gælde sager, hvor der er truffet afgørelse i første instans, men hvor anklagefristen ikke er udløbet. Sådanne sager vil kunne ankes efter de almindelige regler herom.

Endelig vil sager, som Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse i, og som den, der har fået afslag på godkendelse som ejendomsmægler, eller Erhvervsstyrelsen efterfølgende har anmodet anklagemyndigheden om at indbringe for retten, ikke skulle overgå til Erhvervsstyrelsen.