Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem.

Formålet med et samordnet videregående uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering, jf. lovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at i § 1, stk. 1, indsættes efter »professionsbacheloruddannelser« »samt professionsmasteruddannelser«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at uddannelses- og forskningsministeren – på linje med erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser – tilrettelægger professionsmasteruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem.

Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvori det foreslås, at der indsættes en ny § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser om professionsmasteruddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at formålet med et samordnet videregående uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering.

Det foreslås, at i § 1, stk. 2, indsættes efter »samt« »forsknings- og«.

Det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås indsat en ny § 3 a om nye professionsmasteruddannelser, hvori det fremgår, at uddannelserne vil skulle afspejle et videngrundlag, der er baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning.

Med den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 2, vil det fremgå, at videngrundlaget som følge af de nye professionsmasteruddannelser vil blive udvidet til at omfatte et forskningsbaseret videngrundlag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner.

Efter lovens § 3, stk. 2, skal uddannelserne kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Det foreslås, at der efter § 3 indsættes en ny § 3 a i kapitel 1, som giver mulighed for at etablere nye praksisrettede professionsmasteruddannelser.

Det foreslås i § 3 a, stk. 1, at professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet.

Det foreslåede indebærer, at de nye professionsmasteruddannelserne som praksisnære overbygningsuddannelser vil blive målrettet professionsbachelorer inden for de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser, herunder læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen.

Det er herunder hensigten, at også ansøgere med en ældre uddannelse inden for samme velfærdsområde, der er gennemført efter de da gældende regler i lov om mellemlange videregående uddannelser, skal have adgang til de nye professionsbacheloruddannelser. Der kan desuden være andre faggrupper med relevant beskæftigelse, som efter en konkret vurdering vil kunne blive optaget på en professionsmasteruddannelse.

Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i lovens § 22, stk. 1, nr. 5, vil fastsætte nærmere regler om adgang til uddannelserne.

Med det foreslåede § 3 a, stk. 2, skal professionsmasteruddannelser øge de studerendes viden om og forståelse af fagområdernes og professionernes praksis, samt praksisrettet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til at tage ansvar for at analysere, vurdere og løse problemstillinger og komplekse opgaver inden for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddannelserne bidrage til videreudvikling af professionen og udvikling af ny viden om faget.

Med forslaget får de nye professionsmasteruddannelser deres egen profil og gradstypebeskrivelse, som er i tråd med aftalens ønske om at styrke de praksisrettede videregående uddannelser.

Det foreslås i § 3 a, stk. 3, at uddannelserne skal afspejle et videngrundlag, der er baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning.

De nye professionsmasteruddannelser vil med forslaget blive indplaceret på niveau 7 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring og vil skulle have en praksisnær profil ved at fokusere på løsning af komplekse opgaver inden for centrale velfærdsområder. Der udvikles en særskilt gradstypebeskrivelse for professionsmastergraden, som bygger oven på gradstypebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.

De nye professionsmasteruddannelser vil dermed være en videreuddannelsesmulighed på et højere niveau end professionsbachelor- og diplomuddannelserne, som begge er på niveau 6 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring (bachelorniveau).

Der er hensigten, at professionsmasteruddannelsernes videngrundlag vil skulle være forsknings- og udviklingsbaseret samt praksis- og professionsrettet.

Professionsmasteruddannelserne vil dermed adskille sig fra universiteternes kandidatuddannelser ved at have et krav om praksistilknytning i videngrundlaget.

I forhold til praksistilknytning vil uddannelserne ikke indeholde praktik, men vil i stedet indeholde tilrettelæggelse af praksisrettede elementer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Kapitel 2 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har overskriften »Varighed, struktur og sprog«.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, at ændre overskriften til kapitel 2, så det vil fremgå, at »Varighed« ændres til »Normering«.

Forslaget har til formål at afspejle de foreslåede ændringer i fastsættelsen af uddannelserne omfang fra en varighed i tid til en normering i ECTS-point.

Der henvises til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. 5-10, 12 og 13.

Til nr. 5 og 6

Det fremgår af § 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at erhvervsakademiuddannelser varer fra 1½ til 2½ år som heltidsuddannelse. Uddannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 3 måneder.

Det foreslås, at nyaffatte § 4, 1. pkt., så det vil fremgå, at erhvervsakademiuddannelser er normeret til 90-150 ECTS-point.

Det foreslås endvidere, at nyaffatte § 4, 3. pkt., så det vil fremgå, at praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point.

Det foreslåede vil indebære, at den kvantitative opgørelse af erhvervsakademiuddannelser – herunder uddannelsernes praktikdel – fremover vil blive angivet som normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har professionsbacheloruddannelser en varighed fra 3 og til almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog § 6.

De fleste professionsbacheloruddannelser er i dag tilrettelagt med en varighed på 3 1/2 år (210 ECTS-point), hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 3.2.1.

Det følger af aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark, at professionsbacheloruddannelserne som udgangspunkt fremover vil skulle tilrettelægges med 15 færre ECTS-point end i dag.

Med dette lovforslag foreslås det endvidere, at normeringen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, vil skulle fastsættes i ECTS-point. Det henvises til lovforslagets pkt. 3.7.

Det foreslås på den baggrund, at nyaffatte lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., hvorefter det vil fremgå, at professionsbacheloruddannelser er normeret til 180-195 ECTS-point, men kan have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-point.

Den foreslåede ændring vil indebære, at de fleste professionsbacheloruddannelser vil skulle tilrettelægges med en normering på 195 ECTS-point. Det vil herunder sige, at også de professionsbacheloruddannelser, der i dag har en varighed på 3 ½ år (210 ECTS-point), som udgangspunkt vil skulle tilrettelægges med en normering på 195 ECTS-point.

Det er dog hensigten, at professionsbacheloruddannelser fortsat skal kunne udbydes med et varierende antal ECTS-point. Det er således forudsat med aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, at den nye tilrettelæggelse med 15 færre ECTS-point ikke vil skulle omfatte diplomingeniøruddannelserne og professionsbacheloruddannelsen i bygningskonstruktion (bygningskonstruktør) samt professionsbacheloruddannelser, der i dag er af tre års varighed (180 ECTS-point).

Med den foreslåede nyaffattelse af § 5, stk. 1, 1 pkt., vil professionsbacheloruddannelser fortsat kunne have en varighed på op til almindeligvis 240 ECTS-point, hvilket svarer til de nuværende tilrettelæggelser over 4 år som heltidsuddannelse. Forslaget vil dermed også give mulighed for, at der vil kunne oprettes nye professionsbacheloruddannelser med en normering på 240 ECTS-point.

Der udbydes i dag enkelte professionsbacheloruddannelser med en varighed på 4 år (240 ECTS-point), herunder professionsbacheloruddannelsen som skov- og landskabsingeniør. Professionsbacheloruddannelser med en normering på 240 ECTS-point, som ikke er undtaget fra kravet om en reduktion på 15 ECTS-point, vil som de øvrige uddannelser skulle tilrettelægges med en reduktion på 15 ECTS-point.

Med forslaget om, at professionsbacheloruddannelser kan have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-point, gives der mulighed for fortsat udbud af eksisterende diplomingeniøruddannelse med en normering, som overstiger 240 ECTS-point. Det skal dog bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke har til formål at give mulighed for nye udbud af professionsbacheloruddannelser med en normering, som overstiger 240 ECTS-point.

Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren i medfør af den gældende bemyndigelse i lovens § 22, stk. 1, vil justere normeringen i ECTS-point for professionsbacheloruddannelser, som vil skulle udbydes med 15 færre ECTS-point i de respektive uddannelsesbekendtgørelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 og pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8-10

Det fremgår af § 5, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at praktikken skal have en varighed af mindst 6 måneder.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 8, at ændre § 5, stk. 1, 3. pkt., så det fremgår, at praktikken skal udgøre mindst 30 ECTS-point.

Det fremgår endvidere af lovens § 5, stk. 2, at uddannelserne kan tilrettelægges således, at mindst det sidste 1½ år af uddannelsen kan anvendes som overbygning på relevante erhvervsakademiuddannelser. Der indgår mindst 3 måneders praktik i den del af uddannelsen, der anvendes som overbygning.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 9, at i § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »det sidste 1½ år« til »de sidste 90 ECTS-point«.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 10, at i § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »Der indgår mindst 3 måneders praktik« til »Praktikken udgør mindst 15 ECTS-point«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at den kvantitative opgørelse af professionsbacheloruddannelser – herunder uddannelsernes praktikdel – fremover vil blive angivet som normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det foreslås, at der efter § 5 indsættes en ny § 5 a , hvor det fremgår, at professionsmasteruddannelser er normeret til 75 ECTS-point.

Forslaget betyder, at de nye oprettede professionsmasteruddannelser bliver normeret til 75 ECTS-point.

Forslaget skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at der indsættes en ny § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser om professionsmasteruddannelser. Forslaget er samtidig en følge af aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, hvor det fremgår, at professionsmasteruddannelserne er normeret til 75 ECTS-point.

Professionsmasteruddannelserne vil med forslaget i første omgang blive oprettet som ordinære uddannelser på heltid med mulighed for at modtage SU.

På sigt er det dog forventningen, at uddannelserne også vil skulle udbydes på deltid målrettet personer i beskæftigelse på velfærdsområdet.

Til nr. 12

Efter § 6, stk. 2, har selvstændige overbygningsuddannelser som heltidsuddannelse en varighed af mindst 1½ år, inklusive mindst 3 måneders praktik, og skal sammen med de adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser have en samlet varighed fra 3 til almindeligvis 4 år, jf. § 5, stk. 1.

Det foreslås at nyaffatte § 6, stk. 2, så det vil fremgå, at selvstændige overbygningsuddannelser er normeret til mindst 90 ECTS-point, hvoraf praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point. Selvstændige overbygningsuddannelser skal sammen med den adgangsgivende erhvervsakademiuddannelse have en samlet normering på 180-240 ECTS-point.

Forslaget vil indebære, at den kvantitative opgørelse af professionsbacheloruddannelser – herunder uddannelsernes praktikdel – fremover vil blive angivet som normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter § 7, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser skal uddannelser, der tilrettelægges efter stk. 1, tillige være tilrettelagt således, at det sidste 1½ år eller mere kan anvendes som overbygning til relevante erhvervsakademiuddannelser, jf. § 5, stk. 2.

Det foreslås, at i § 7, stk. 2, ændres »det sidste 1½ år« til »de sidste 90 ECTS-point«.

Det foreslåede vil indebære, at den kvantitative opgørelse af erhvervsakademiuddannelser – herunder uddannelsernes praktikdel – fremover vil blive angivet som normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk, jf. dog stk. 2 og 3.

De uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan efter lovens § 7 c, stk. 2, udbydes på engelsk. Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end dansk, jf. § 7 c, stk. 3.

Lovens § 7 c blev indsat ved lov nr. 2622 af 28. december 2021 om regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der trådte i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås, at § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophæves.

Med forslaget om at ophæve § 7 c vil det fremover ikke fremgå, at uddannelser omfattet af loven skal udbydes på dansk.

Der er allerede i dag hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren i medfør af lovens § 25 kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. 19.

Til nr. 15

Det fremgår af § 8 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Med henblik på at etablere mulighed for, at også de nye professionsmasteruddannelser vil kunne tilrettelægges, så en del af uddannelsen gennemføres i udlandet, foreslås det, at indsætte et nyt § 8, stk. 2, som vil indebære, at institutioner, der udbyder professionsmasteruddannelser, kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Til nr. 16

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indeholder ikke bestemmelser, der giver institutioner, der udbyder uddannelse omfattet af loven, mulighed for at opkræve depositum af udenlandske studerende ved behandling af ansøgning om optagelse på en uddannelse.

Det foreslås, at der efter § 10 a indsættes en ny § 10 b i kapitel 3, hvorefter institutionerne kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på en uddannelse omfattet af denne lov, hvis deres adgangsgivende gymnasiale eksamen eller erhvervsuddannelse ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen.

Ved visse udenlandske ansøgere forstås udenlandske ansøgere fra tredjelande, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske ansøgere for så vidt angår gratis ansøgning om optagelse til en uddannelse.

Det vil med forslaget være frivilligt for den enkelte institution, om institutionen vil anvende muligheden for at opkræve depositum. Det forudsættes, at depositummet fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med sagsbehandlingen. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på baggrund af institutionernes seneste års regnskab eller det forventede resultat af årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller taksten for depositummet skal justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance. Der henvises til Finansministeriets budgetvejledning 2021, afsnit 2.3.1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Kapitel 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har overskriften »Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser«. Bestemmelserne om rådets opgaver, sammensætning m.v. fremgår af §§ 18-21 i loven.

Det følger herunder af § 18, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren nedsætter Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, der består af indtil 21 medlemmer.

Det følger endvidere af lovens § 20, at rådet blandt andet rådgiver uddannelses- og forskningsministeren om uddannelserne, herunder om uddannelsernes udvikling, generelle spørgsmål om udbuddet af uddannelser i forhold til dokumenterede behov på arbejdsmarkedet, generelle konsekvenser for uddannelserne som følge af nye eller ændrede behov på arbejdsmarkedet, formål og strukturelle rammer og adgangskrav m.v.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 3.6.1.

Det foreslås, at kapitel 5 ophæves.

Det foreslåede indebærer, at Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser nedlægges.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med videregående uddannelser.

De nærmere regler om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er fastsat i bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen). Det fremgår herunder af § bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 1. pkt., at adgangskravene kan være en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser regler om uddannelserne, og herunder fastsætte regler om adgang, jf. lovens § 22, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes nyt nr. 12, hvorefter ministeren fastsætter regler om praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser for studerende, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse.

Det foreslåede vil indebære, at der vil kunne fastsættes regler i en bekendtgørelse om praktikum. Det er forventningen, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler, herunder om målgruppe, formål og tilrettelæggelse. Det forventes desuden, at der vil blive fastsat regler om, at praktikum vil være obligatorisk for studerende, der er optaget på en teknisk erhvervsakademiuddannelse på baggrund af en gymnasial eksamen, og som ikke har en gennemført erhvervsuddannelse eller på anden vis har opnået praktiske kompetencer forud for optag på uddannelsen.

Praktikum vil eksempelvis kunne bestå af grundlæggende værkstedsteknik og værkstedslære samt andre grundlæggende forudsætninger, der er relevant for deltagelsen på den tekniske uddannelse.

Der udbydes i dag en række forskellige tekniske erhvervsakademiuddannelser, som i varierende grad forudsætter viden om relevante praktiske og tekniske forhold. Det vil således ikke nødvendigvis være alle tekniske erhvervsakademiuddannelser, hvor det vil være relevant at udvikle praktikum til.

Det er forventningen, at der for eksempel vil kunne blive udviklet praktikum på erhvervsakademiuddannelserne til automationsteknolog, energiteknolog og produktionsteknolog.

Det er hensigten, at der vil blive informeret om praktikum i forbindelse med ansøgning om optag på tekniske erhvervsakademiuddannelser, og at det vil være institutionerne, som vurderer, om den enkelte studerende, som får tilbudt en uddannelsesplads på en teknisk erhvervsakademiuddannelse, vil skulle gennemføre kurset.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det følger af § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelser omfattet af loven skal udbydes på dansk.

Dog kan uddannelsesudbud, der fremgår af lovens bilag 1, udbydes på engelsk. Det fremgår specifikt af bilag 1, hvilke uddannelsesinstitutioner og udbudssteder der kan udbyde specifikke engelsksprogede uddannelsesudbud.

Det foreslås at ophæve bilag 1.

Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 14, hvori det foreslås, at § 7 c ophæves.

§ 2

Til nr. 1

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Efter lovens § 19, stk. 1, nedsætter uddannelses- og forskningsministeren et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), som vurderer ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver ministeren om principielle spørgsmål knyttet hertil.

Det følger af lovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af prækvalifikationen.

Det foreslås, at der efter § 18 a i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner indsættes en ny § 18 b, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af professionsmasteruddannelser, jf. § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, og at ministeren i den forbindelse skal kunne fravige akkrediteringslovens bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf. lovens kapitel 4.

Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil rette sig mod uddannelser, der udvikles og oprettes som led i implementering af aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark. Øvrige nye professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser vil således som hidtil være omfattet af de almindelige regler om prækvalifikation og godkendelse i akkrediteringslovens kapitel 4.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om den særlige godkendelsesprocedure. Det forventes, at det vil blive fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal behandle professionshøjskolernes ansøgninger om godkendelse og på den baggrund udarbejde en indstilling til ministeren med henblik på ministerens afgørelse.

Det forventes i den forbindelse fastsat, at professionshøjskolerne vil skulle indsende grundoplysninger til styrelsen om den enkelte professionsmasteruddannelser, herunder udbudssted, adgangskrav, fagbetegnelse, titel, længde, sprog og censorkorps m.v. samt en kort beskrivelse af, hvordan aftagere og øvrige relevante interessenter har været inddraget i udformningen af uddannelsen. Grundoplysningerne vil bl.a. blive brugt til en legalitetskontrol, takstfastsættelse samt registrering hos Danmarks Statistik, ligesom ved den nuværende proces for prækvalifikation.

Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte professionshøjskoler, der har opnået en positiv institutionsakkreditering.

Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på baggrund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutionerne kunne udbyde uddannelsen.

Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ som følge af, at det med aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark er aftalt, at det skal udvikles og udbydes nye professionsmasteruddannelser med en ny særskilt gradstype. Det er forventningen, at de nye uddannelser vil skulle udvikles og udbydes løbende i perioden fra 2026-2028.

Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt solnedgangsklausul, der vil indebære, at den foreslåede nye bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 b automatisk ophæves den 31. december 2028, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede § 3, stk. 3.

§ 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 14 og 19, træder i kraft den 1. juli 2027.

Det foreslåede vil indebære, at det med virkning fra 1. juli 2027 ikke længere vil fremgå, at uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser skal udbydes på dansk.

Forslaget vil endvidere indebære, at bilag 1 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som indeholder en udtømmende oversigt over, hvilke uddannelser der kan udbydes på engelsk, ophæves.

Det foreslås i stk. 3, at § 18 b i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, som affattet ved denne lovs § 2, ophæves den 31. december 2028.

Forslaget vil indebære, at den foreslåede bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 b automatisk ophæves den 31. december 2028, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner gælder ikke Færøerne og Grønland.

De foreslåede ændringer vil derfor ikke gælde for Færøerne og Grønland og kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | § 1 I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, foretages følgende ændringer: | | § 1. Uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem. Stk. 2. --- | | 1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »professionsbacheloruddannelser«: »samt professionsmasteruddannelser«. | | § 1. --- Stk. 2. Formålet med et samordnet videregående uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering. | | 2. I 1, stk. 2, indsættes efter »samt«: »forsknings- og«. | | | | 3. Efter § 3 indsættes i kapitel 1: »§ 3 a. Professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet. Stk. 2. Professionsmasteruddannelser skal øge de studerendes viden om og forståelse af fagområdernes og professionernes praksis, samt praksisrettet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til at tage ansvar for kunne analysere, vurdere og løse problemstillinger og komplekse opgaver inden for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddannelserne bidrage til videreudvikling af professionen og udvikling af ny viden om faget. Stk. 3. Uddannelserne skal afspejle et videngrundlag, der er baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning.« | | Kapitel 2 Varighed, struktur og sprog | | 4. I Overskriften til kapitel 2 ændres »Varighed« til: »Normering«. | | § 4. Erhvervsakademiuddannelser varer fra 1½ til 2½ år som heltidsuddannelse. Uddannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 3 måneder. | | 5. § 4, 1. pkt., affattes således: »Erhvervsakademiuddannelser er normeret til 90-150 ECTS-point.« 6. § 4, 3. pkt., affattes således: »Praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point.« | | § 5. Professionsbacheloruddannelser har en varighed fra 3 og til almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog § 6. Uddannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 6 måneder. Stk. 2. --- | | 7. § 5, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Professionsbacheloruddannelser er normeret til 180-240 ECTS-point, men kan have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-point.« | | | | 8. § 5, stk. 1, 3. pkt., affattes således: »Praktikken skal udgøre mindst 30 ECTS-point.« | | § 5. --- Stk. 2. Uddannelserne kan tilrettelægges således, at mindst det sidste 1½ år af uddannelsen kan anvendes som overbygning på relevante erhvervsakademiuddannelser. Der indgår mindst 3 måneders praktik i den del af uddannelsen, der anvendes som overbygning. | | 9. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »det sidste 1½ år« til: »de sidste 90 ECTS-point«. 10. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »Der indgår mindst 3 måneders praktik« til: »Praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point«. | | | | 11. Efter § 5 indsættes: »§ 5 a. Professionsmasteruddannelser er normeret til 75 ECTS-point.« | | § 6. --- Stk. 2. Selvstændige overbygningsuddannelser har som heltidsuddannelse en varighed af mindst 1½ år, inklusive mindst 3 måneders praktik, og skal sammen med de adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser have en samlet varighed fra 3 til almindeligvis 4 år, jf. § 5, stk. 1. | | 12. § 6, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Selvstændige overbygningsuddannelser er normeret til mindst 90 ECTS-point, hvoraf praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point. Selvstændige overbygningsuddannelser skal sammen med den adgangsgivende erhvervsakademiuddannelse have en samlet normering på 180-240 ECTS-point.« | | § 7. --- Stk. 2. Uddannelser, der tilrettelægges efter stk. 1, skal tillige være tilrettelagt således, at det sidste 1½ år eller mere kan anvendes som overbygning til relevante erhvervsakademiuddannelser, jf. § 5, stk. 2. | | 13. I § 7, stk. 2, ændres »det sidste 1½ år« til: »de sidste 90 ECTS-point«. | | § 7 c. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan udbydes på engelsk. Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end dansk. | | 14. § 7 c ophæves. | | § 8. --- | | 15. I § 8 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Institutioner, der udbyder professionsmasteruddannelser, kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.« | | | | 16. Efter § 10 a i kapitel 3 indsættes: »§ 10 b. »En institution kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på en uddannelse omfattet af denne lov, hvis deres adgangsgivende gymnasiale eksamen eller erhvervsuddannelse ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen.« | | Kapitel 5 Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser | | 17. Kapitel 5 ophæves. | | § 18. Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, der består af indtil 21 medlemmer. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udpeger formanden, der skal have særlig indsigt i de uddannelsesområder, som rådgivningen omfatter. Stk. 3. 18 medlemmer udpeges af uddannelses- og forskningsministeren på følgende måde: 1) 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, HTS (Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen) og Tekniq (installatørernes organisation) i forening. 2) 1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 3) 1 medlem efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation. 4) 2 medlemmer efter indstilling fra Danske Regioner. 5) 2 medlemmer efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening). 6) 3 medlemmer efter indstilling fra FTF (hovedorganisation for offentligt og privat ansatte). 7) 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO). 8) 1 medlem efter indstilling fra Ingeniørforeningen i Danmark. 9) 2 medlemmer efter fælles indstilling fra de studerendes organisationer. 10) 1 medlem efter indstilling fra rektorer for professionshøjskolerne i forening. 11) 1 medlem efter indstilling fra rektorer for erhvervsakademierne i forening. Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan supplere rådet med indtil 2 personligt udpegede medlemmer. Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan udpege repræsentanter for rådgivende organer og faglige forsamlinger som tilforordnede til at deltage i rådets arbejde. Udpegningen sker efter indstilling fra det pågældende organ eller den pågældende forsamling. Stk. 6. Rådets medlemmer samt eventuelle tilforordnede, jf. stk. 5, beskikkes af uddannelses- og forskningsministeren for 4 år. De tilforordnede og de i stk. 4 nævnte medlemmer kan dog beskikkes for en kortere periode. Repræsentanterne for de studerendes organisationer beskikkes for en toårig periode. Medlemmer og tilforordnede kan genbeskikkes. § 19. Rådets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer kan nedsætte et antal uddannelsesudvalg, der bistår rådet i spørgsmål inden for et eller flere uddannelsesområder. Stk. 2. Sekretariatsbistand til uddannelsesudvalgene tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i det enkelte udvalg. § 20. Rådet rådgiver uddannelses- og forskningsministeren om uddannelserne, herunder om følgende forhold: 1) Uddannelsernes udvikling. 2) Generelle spørgsmål om udbuddet af uddannelser i forhold til dokumenterede behov på arbejdsmarkedet. 3) Generelle konsekvenser for uddannelserne som følge af nye eller ændrede behov på arbejdsmarkedet. 4) Formål og strukturelle rammer. 5) Adgangskrav. 6) Sammenhæng med øvrige uddannelser og uddannelsesområder. 7) Rammer for forsøgsvirksomhed. 8) Efter- og videreuddannelse. 9) International uddannelse. 10) Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. § 21. Rådet holder møde efter formandens bestemmelse eller efter anmodning fra mindst halvdelen af rådets øvrige medlemmer. Rådet holder møde mindst to gange årligt. Stk. 2. Rådet afgiver hvert år inden den 1. marts en skriftlig beretning til uddannelses- og forskningsministeren om rådets virksomhed, der indeholder en samlet status samt forslag til initiativer vedrørende de uddannelser, der er omfattet af rådets rådgivningsvirksomhed. Stk. 3. Rådet fastsætter forretningsordenen og kan nedsætte underudvalg. Stk. 4. Uddannelses- og Forskningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne for rådet. | | | | § 22. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne, herunder om: 1-11) --- Stk. 2-4 --- | | 18. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 12: »12) Praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser for studerende, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse.« | | | | 19. Bilag 1 ophæves. | | | | | | | | § 2 I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, lov nr. 675 af 17. juni 2025 og § 2 i lov nr. 754 af 20. juni 2025 foretages følgende ændring: | | | | 1. Efter § 18 a indsættes: »§ 18 b. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af professionsmasteruddannelser, der udbydes efter § 3 a i lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser, og kan i den forbindelse fravige denne lovs bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf. lovens kapitel 4«. |