Forslag til Lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om en skattefri seniorpræmie, at seniorpræmie udbetales til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen og er født den 1. januar 1954 eller senere.

Med lov nr. 1050 af 30. juni 2020 om ændring af lov om en skattefri seniorpræmies blev der som følge af covid-19, § 1 a indført en midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet til optjening af seniorpræmien. Det indebar at beskæftigelseskravet i en begrænset periode blev nedsat til 1.040 løntimer.

Det foreslås at ophæve § 1 a i lov om en skattefri seniorpræmie.

Forslaget er en konsekvens af, at den pågældende periode (1. marts 2020 til 30. juni 2020) for optjening af løntimer ikke længere er aktuel.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets punkt 2.1.

Til nr. 2

Efter § 1 i lov om en skattefri seniorpræmie har personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, ret til første og anden seniorpræmie, såfremt personen har haft beskæftigelse i de første to år efter opnåelse af folkepensionsalderen. For hver optjeningsperiode skal personen have haft beskæftigelse i minimum 1.560 løntimer.

Arbejde udført på Færøerne og i Grønland tæller efter gældende regler ikke med i optjening af løntimer.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at ændre »EU-/EØS-land eller Schweiz« til »EU-/EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Grønland«.

Derudover foreslås i stk. 3, 4. pkt. , at ændre »for personer fra et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtige i Danmark« til: »optjent i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Grønland, for personer, der er skattepligtige i Danmark, jf. § 2, stk. 2«.

Det betyder, at arbejde eller indkomst optjent på Færøerne eller i Grønland i lighed med arbejde og indkomst optjent i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz vil kunne medregnes, hvis personen er skattepligtig i Danmark, hvor skattepligten består i løbet af optjeningsperioden i § 1.

Forslaget betyder videre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om medregning af arbejde og indkomst fra Færøerne eller Grønland for personer, der er skattepligtige i Danmark.

Til nr. 3 og 4

Det følger af gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om en skattefri seniorpræmie, at første seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 42.000 kr. Af bestemmelsens stk. 2 følger, at anden seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 25.000 kr.

Den skattefri seniorpræmie reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen skete første gang den 1. januar 2020, jf. § 72 d, stk. 7.

I 2025 beløber den første seniorpræmie sig til 48.555 kr. og anden seniorpræmie til 28.902 kr.

Det foreslås i § 3 stk. 1 , at ændre »42.000 kr.« til »53.901 kr.«. Videre foreslås det efter »53.901 kr.«., at indsætte »Fra 2029 udgør første seniorpræmie et en-gangsbeløb på 63.080 kr.«.

Derved forhøjes første seniorpræmie med 5.000 kr. i 2026 og med yderligere 8.585 kr. i 2029.

Til nr. 5 og 6

De foreslås, i stk. 2 , at ændre »25.000 kr.« til »32.074 kr.«. Videre foreslås det efter »32.074 kr.«., at indsætte »Fra 2029 udgør anden seniorpræmie et engangsbeløb på 37.420 kr.«."

§ 2

Til nr. 1

Det fremgår af §§ 30 og 32 b i lov om social pension, begge bestemmelser med overskriften »Merindtægter relateret til covid-19«, at ved den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra covid-19-relatered merindtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtidspension og seniorpension.

Det fremgår af kapitel 4 c i lov om social pension, som omfatter overskriften »Midlertidig ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse« og § 32 l, at ved den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af førtids- og seniorpension fra merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det foreslås, at overskriften før § 30,§ 30, overskriften før § 32 b,§ 32 b og kapitel 4 c ophæves.

Forslaget vil betyde, at undtagelserne for nedsættelse af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtidspension og seniorpension på grund af merindtægt for arbejde, som er relateret til covid-19, vil udgå af loven, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget vil videre betyde, at undtagelsen for nedsættelse af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse og førtids- og seniorpension på grund af merindtægt fra arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Af gældende regler i § 66 i lov om social pension fremgår det af bestemmelsens stk. 4, at enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62 år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk. 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., har ret til almindelig førtidspension.

Af gældende regler i § 68 i lov om social pension fremgår det, at uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.

Af gældende regler i § 69 fremgår det, at for enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg. Efter stk. 2 udbetales ventetillæg for andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1. Efter stk. 3 udbetales en venteydelse for personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, Efter stk. 4. nedsættes ventetillæg og venteydelse for pensionisten, der ikke opfylder betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pension.

Der er tale om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser til lov om social pension, som ikke længere anvendes som hjemmel for udbetaling af pension.

Det foreslås derfor, at § 66, stk. 2, 4. pkt ., og §§ 68 og 69 , ophæves.

Forslaget betyder, at de nævnte bestemmelser – uden indholdsmæssig betydning - udgår af lov om social pension.

§ 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 28 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., under overskriften »Merindtægt relateret til covid-19«, at ved den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra covid-19-relateret merindtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Det fremgår af lovens § 28 a, under overskriften »Indtægter relateret til opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«, at ved den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Det foreslås, at overskriften før § 28,§ 28, overskriften før § 28 a og§ 28 a ophæves.

Forslaget vil betyde, at den midlertidige undtagelse for nedsættelse af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck på grund af merindtægt for arbejde, som er relateret til covid-19, vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget vil videre betyde, at den midlertidige undtagelse for nedsætteles af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck på grund af merindtægt fra arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.

§ 4

Til nr. 1

§ 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark indeholder bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren på Udbetaling Danmarks sagsområder kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske digitalt, og om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra krav om digital kommunikation på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark.

Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Det fremgår af § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, at afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagområder, træffes af kommunalbestyrelsen, og at kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, såfremt kommunalbestyrelsen træffer afgørelse herom.

Det fremgår af § 13, stk. 7 og 8, i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt eller hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Det foreslås i § 13, at der indsættes et nyt stk. 7, hvoraf det fremgår, at uanset stk. 1 og regler udstedt i medfør heraf har fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret til at benytte Udbetaling Danmarks alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.

Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark vil skulle tage imod en ansøgning eller meddelelse fra en borger, som er fritaget fra Digital Post, uden at skulle henvise borgeren til kommunen med henblik på at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder.

Borgeren vil efter forslaget skulle anmode om at benytte et alternativ til den digitale selvbetjeningsløsning. Anmodningen kan f.eks. ske telefonisk til Udbetaling Danmark, men den kan f.eks. også ske ved fysisk fremmøde i kommunen, som har pligt til at hjælpe eller vejlede borgeren, bl.a. om digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder. Der er således ingen formkrav til anmodningen, og det fremgår af DP-registret, som både kommunen og Udbetaling Danmark har adgang til, om borgeren er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post.

Det foreslåede vil indebære, at personer, som ikke er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil være omfattet af de gældende krav om at benytte Udbetaling Danmarks selvbetjeningsløsninger og regler om undtagelse fra digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder. Det betyder, at personer, som ikke er fritaget fra Digital Post, og som ønsker at blive undtaget fra digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder, fortsat vil skulle henvende sig hos kommunen med henblik på en afgørelse herom, med mindre Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, efter de gældende regler i § 13, stk. 7 og 8, i lov om Udbetaling Danmark.

§ 5

Til nr. 1

§ 5, stk. 1 og 2, i lov om Seniorpensionsenheden indeholder bemyndigelse til at, beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem Seniorpensionsenheden og borgere skal ske digitalt, og regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra krav om digital kommunikation på Seniorpensionsenhedens sagsområde.

Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om Seniorpensionsenheden, at afgørelse om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagområder, træffes af kommunalbestyrelsen, og at kommunen skal give Seniorpensionsenheden besked, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse herom.

Det fremgår af § 6, stk. 4 og 5, i lov om Seniorpensionsenheden, at Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt eller hvis Seniorpensionsenheden vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Det foreslås i § 6, at der indsættes et nyt stk. 4, hvoraf det fremgår, at uanset denne lovs § 5, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf har fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret til at benytte Seniorpensionsenhedens alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.

Forslaget vil betyde, at Seniorpensionsenheden vil skulle tage imod en ansøgning eller meddelelse fra en borger, som er fritaget fra Digital Post, uden at skulle henvise borgeren til kommunen med henblik på at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens område.

Borgeren vil efter forslaget skulle anmode om at benytte et alternativ til den digitale selvbetjeningsløsning. Anmodningen kan f.eks. ske telefonisk til Seniorpensionsenheden, men den kan f.eks. også ske ved fysisk fremmøde i kommunen, som har pligt til at hjælpe eller vejlede borgeren, bl.a. om digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområde. Der er således ingen formkrav til anmodningen, og det fremgår af DP-registret, som både kommunen og Seniorpensionsenheden har adgang til, om borgeren er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post.

Det foreslåede vil indebære, at personer, som ikke er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil være omfattet af de gældende krav om at benytte Seniorpensionsenhedens selvbetjeningsløsninger og regler om undtagelse fra digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområde. Det betyder, at personer, som ikke er fritaget fra Digital Post, og som ønsker at blive undtaget fra digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområde, fortsat vil skulle henvende sig hos kommunen med henblik på en afgørelse herom, med mindre Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, efter de gældende regler i § 6, stk. 4 og 5, i lov om Seniorpensionsenheden.

§ 6

Til nr. 1

Efter § 41, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, jf. lovens § 53, stk. 25, ret til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse efter reglerne i dette kapitel.

Det foreslås, at § 41, stk. 8, ophæves.

Forslaget betyder, at muligheden for optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse af personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 48, stk. 7, i lov arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpenge efter stk. 6, under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 48, stk. 7, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om dagpengenes størrelse under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

§ 48, stk. 9-12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder henvisninger til § 48, stk. 8, stk. 9, nr. 1 og 2, og til § 55, stk. 5, nr. 2-4.

Det foreslås, at i § 48, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »efter stk. 8« til »efter stk. 7«, istk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 9, nr. 1 og 2« til »stk. 8, nr. 1 og 2«, og »stk. 8« ændres til »stk. 7«, istk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., ændres 3 steder »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 2-4« til »nr. 2 og 3«, i stk. 12, 4. pkt., der bliver stk. 11, 4. pkt., ændres »stk. 9, nr. 2« til »stk. 8, nr. 2«, og i stk. 12, 5. pkt., der bliver stk. 11, 5. pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 7«.

Forslaget betyder, at henvisninger i § 48, stk. 9-12, til § 48, stk. 8 og 9, vil blive ændret til stk. 7 og 8 som følge af, at lovens § 48, stk. 7, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Forslaget betyder videre, at en henvisning i lovens § 48 til § 55, stk. 5, nr. 2-4, vil blive ændret til nr. 2 og 3 som følge af, at lovens § 55, stk. 5, nr. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 15.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 48 fortsat vil være korrekte.

Til nr. 4

Efter § 49, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan perioden, hvor et medlems indkomst opgøres til beregning af medlemmets dagpenge, forlænges med perioder efter stk. 3, nr. 1, 2, 3 eller 4.

Det foreslås, at i § 49, stk. 3, nr. 2, ændres »barsel,« til »barsel, eller«, og i § 49, stk. 3, nr. 3, ændres »hjem, eller« til »hjem.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 49, stk. 3, at beregningsperioderne kan forlænges, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager en ydelse efter § 49, stk. 3, nr. 1, 2 eller 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 5, om, at lovens § 49, stk. 3, nr. 4, vil blive ophævet som følge af, at bestemmelsen angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, som ikke anvendes længere.

Til nr. 5

Efter § 49, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan perioden, hvor et medlems indkomst opgøres til beregning af medlemmets dagpenge, forlænges med perioder efter stk. 3, nr. 1, 2, 3 eller 4.

§ 49, stk. 3, nr. 4, omfatter perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Det foreslås, at § 49, stk. 3, nr. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om forlængelse af beregningsperioderne ved modtagelse af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at de allerede erhvervede forlængelser af beregningsperioden som følge af udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling ikke fortabes som følge af dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 49, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændige erhvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomståret 2020.

Det foreslås, at § 49, stk. 8, ophæves.

Forslaget betyder, at et medlems mulighed for at vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020, vil udgå af loven.

Forslaget har ikke indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og anvendes derfor ikke længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter lovens § 50 kan indtægt i ikke-medlemsperioder indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af dagpengesatsen for medlemmer, der har ret til dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25. Foreligger der ikke et indtægtsgrundlag efter 1. pkt., udbetales dagpengene med et fast beløb på 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70.

Det foreslås, at § 50 ophæves.

Forslaget betyder, at muligheden for, at indtægt i ikke-medlemsperioder kan indgå i opgørelsen af dagpengesatsen og reglerne om faste satser, hvis der ikke foreligger et indtægtsgrundlag, for medlemmer, der har ret til dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er genoptjening af retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har haft mindst 1.924 løntimer et deltidsforsikret medlem dog mindst 1.258 løntimer, eller at medlemmet har gennemført en uddannelse.

Det foreslås, at i § 53, stk. 8, 1. pkt., udgår »eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,«.

Forslaget betyder, at undtagelsen til betingelsen om et vist antal løntimer for at kunne genoptjene dagpengeretten gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter § 53, stk. 15, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8.

Det foreslås, at i § 53, stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2« til »stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2«.

Henvisningerne foreslås rettet, da de er forkerte. Henvisningerne til stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, burde rettelig have været henvisninger til stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2.

Forslaget betyder, at de fejlagtige henvisninger til stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, i § 53, stk. 15, 1. pkt., vil blive rettet til de korrekte henvisninger.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da der i praksis er blevet administreret i overensstemmelse med de regler, som var tiltænkt.

Til nr. 10

Efter § 53, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer perioder efter stk. 17, nr. 1, 2, 3, 4 eller 5.

Det foreslås, at i § 53, stk. 17, nr. 3, ændres »hjem,« til »hjem, eller«, og i § 53, stk. 17, nr. 4, ændres »§ 56, eller« til »§ 56.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 53, stk. 17, at perioderne forlænges, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager en ydelse efter § 53, stk. 17, nr. 1, 2, 3 eller 4.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 11, om, at lovens § 53, stk. 17, nr. 5, vil blive ophævet.

Til nr. 11

Efter § 53, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer perioder efter stk. 17, nr. 1, 2, 3, 4 eller 5.

§ 53, stk. 15, nr. 5, omfatter perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Det foreslås, at § 53, stk. 17, nr. 5, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om forlængelse af optjeningsperioderne som følge udbetaling af dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at de allerede erhvervede forlængelser af optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet som følge af udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling, ikke fortabes som følge af dette lovforslag.

Til nr. 12

Efter § 53, stk. 20, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person, som ikke har været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, og som har drevet selvstændig virksomhed opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.

Efter lovens § 53, stk. 21, finder stk. 20 tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.

Efter lovens § 53, stk. 22, skal den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomstkravet og beskæftigelseskravet for medlemmer omfattet af stk. 20 og 21. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode.

Efter lovens § 53, stk. 23, finder stk. 22 tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.

Efter lovens § 53, stk. 24, kan en person uanset manglende opfyldelse af medlemskravet på 1 år opnå ret til dagpenge, hvis personen har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige m.v., for freelancere med både A- og B-indkomst og for sæsonafhængige selvstændige m.v. og freelancere m.v. med både A- og B-indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordninger inden for de sidste 2 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse senest den 31. oktober 2020 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse. Indberettede løntimer og indberettet indkomst i ikke-medlemsperioder kan indgå i opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet og i opgørelsen af beregningsgrundlaget for beregning af dagpengesatsen. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger.

Efter lovens § 53, stk. 25, kan en person uanset opfyldelse af kravet om medlemskab i 1 år og kravene om opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet opnå ret til dagpenge, hvis personen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse. Det er en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svarende til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for hver måned, personen skal være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Beløbet indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab eller medlemmer, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, men som ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet. Forlænges perioden med arbejdsfordeling, skal medlemmet efterbetale et yderligere beløb efter 2. pkt. svarende til periodeforlængelsen. Det er en betingelse, at medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for den periode, hvor der modtages supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om arbejdsfordeling.

Efter § 53, stk. 26 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person uanset opfyldelse af kravet om medlemskab i 1 år opnå ret til dagpenge, hvis personen modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse senest den 31. juli 2021 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21 og 23 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet kan vælge, at overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 kan indgå i opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet i opgørelsen af beregningsgrundlaget for beregningen af dagpengesatsen, i forhold til opgørelsen af ret til dagpenge og beregning af dagpengesatsen. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indberettede løntimer og indberettet indkomst i samme periode. Det er en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.

Det foreslås, at § 53, stk. 20-26, ophæves.

Forslaget betyder, at de nævnte regler om særlig adgang til arbejdsløshedsdagpenge vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da § 53, stk. 20-26, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter § 55, stk. 4, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ved opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden bl.a. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Det foreslås, at i § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022«.

Forslaget betyder, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige ordning for arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås at skulle udgå, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder efter stk. 5, nr. 1, 2, 3 og 4, ikke i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

Det foreslås, at i § 55, stk. 5, nr. 2, ændres »barsel,« til »barsel, og«, og i § 55, stk. 5, nr. 3, ændres »hjem, og« til »hjem.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 55, stk. 5, at perioder efter § 55, stk. 5, nr. 1, 2 og 3 ikke medregnes i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 15, om, at lovens § 55, stk. 5, nr. 4, vil blive ophævet.

Til nr. 15

Efter § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder efter stk. 5, nr. 1, 2, 3 og 4, ikke i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

§ 55, stk. 5, nr. 4, omfatter perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022, ikke i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

Det foreslås, at § 55, stk. 5, nr. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af referenceperioden gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke i dagpengeforbruget fra 1. marts til 31. august 2020 og fra 1. januar til 30. juni 2021. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse fra 1. marts til 31. august 2020 og fra 1. januar til 30. juni 2021. 1. pkt. omfatter medlemmer med ret til dagpenge efter stk. 8 den 31. december 2020.

Efter lovens § 55, stk. 8, har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden og eventuel forlænget dagpengeperiode fra 1. november 2020 til 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder. Stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt. Medlemmer, hvis dagpengeret udløber fra 1. november 2021 til 30. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7 fra 1. januar til 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til den 30. juni 2022.

Det foreslås, at § 55, stk. 7 og8, ophæves.

Forslaget betyder, at de midlertidige regler i § 55, stk. 7, om, at visse perioder ikke skulle indgå i beregningen af dagpengeperioden, vil udgå af loven.

Ophævelsen af § 55, stk. 7, vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en midlertidig ordning indført i forbindelse med håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Forslaget betyder videre, at de midlertidige regler i § 55, stk. 8, om forlængelse af dagpengeperioden, vil udgå af loven.

Ophævelsen af § 55, stk. 8, vil være uden indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen angår en midlertidig ordning indført i forbindelse med håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at allerede erhvervede forlængelser af dagpengeperioden ikke fortabes som følge af dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter § 55 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. registreres indberettede løntimer siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden. Dette gælder dog ikke medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1, 2 og 8, er udløbet.

Det foreslås, at § 55 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »stk. 1, 2 og 8« til »stk. 1 og 2«.

Forslaget betyder, at de midlertidige regler i § 55 a, stk. 1, 2. pkt. om, at løntimer for medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, ikke skal registreres på en beskæftigelseskonto, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 16, om, at lovens § 55, stk. 8, vil blive ophævet. Ændringen af henvisningen i § 55 a, stk. 1, 4. pkt., vil således heller ikke have en indholdsmæssig betydning, da det udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 55 a fortsat vil være korrekte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter § 56 a, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden ved opgørelsen af, om medlemmet skal have karens. Reglerne om forlængelse af 4-månedersperioden som følge af sygdom, barsel og støtte efter barnets lov eller lov om social service finder ikke anvendelse i visse perioder i 2020 og 2021.

Efter lovens § 56 a, stk. 10, medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til den 31. marts 2022 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder for dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Reglerne om forlængelse af 4-månedersperioden som følge af støtte efter barnets lov eller efter lov om social service, finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt.

Det foreslås, at § 56 a, stk. 9 og10, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelsen om, at løntimer er lagt i visse perioder ikke kan medregnes til opfyldelsen af karensreglernes 4 månedersperiode, vil udgå af loven.

Forslaget betyder videre, at undtagelsen om, at arbejde ved deltagelse i en arbejdsfordelingsordning ikke kan medregnes til opfyldelsen af karensreglernes 4 månedersperiode, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

§ 57, stk. 6 og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder bestemmelser om udbetaling af dagpenge frem til og med den 31. oktober 2020 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed, at ret til midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed kun gælder én gang og om karakteren af det arbejde, der kan udføres under det midlertidige ophør.

§ 57, stk. 8 og 9, indeholder bestemmelser om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende til og med den 30. september 2021 ved midlertidigt ophør af drift af selvstændig virksomhed og om, at medlemmet ikke samtidig kan modtage kompensation under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.

Det foreslås, at § 57, stk. 6-9, ophæves.

Forslaget betyder, at regler om ret til dagpenge frem til og med den 31. oktober 2020 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed vil udgå af loven.

Forslaget betyder videre, at regler om ret til dagpenge frem til og med den 30. september 2021 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed vil udgå af loven.

Forslaget vil være uden indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Efter § 58, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af

a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt

b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Det foreslås, at § 58, stk. 1, nr. 3, affattes således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55.

Forslaget betyder, at det vil udgå af loven, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betydningen af arbejde for størrelsen af ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da lov om børnepasningsorlov ikke længere finder anvendelse.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændringer i forhold til hidtil gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter § 60, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår udbetaling af supplerende dagpenge til et fuldtidsforsikret medlem i visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020.

Efter lovens § 60, stk. 10, medregnes udbetaling af den forlængede dagpengeperiode på højst 320,66 timer efter § 55, stk. 8, 1. pkt. ikke. Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 9, og hvis ret til dagpenge udløber i perioden fra 1. november 2021 til 30. april 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den 30. juni 2022.

Det foreslås, at § 60, stk. 9 og 10, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelsen til medregning af perioden med ret til supplerende dagpenge for udbetalte supplerende dagpenge i visse perioder vil udgå af loven.

Forslaget betyder videre, at undtagelsen om, at forlængelsen af dagpengeperioden med højst 320,66 timer ikke indgår i opgørelsen af forbrug af supplerende dagpenge, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Efter § 62 c, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem få udbetalt dagpenge under uddannelse til den 31. marts 2022, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt i forbindelse med, at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller en midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Det foreslås, at § 62 c ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om udbetaling af dagpenge under deltagelse i uddannelse i forbindelse med en arbejdsfordeling eller en midlertidig arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må dagpenge ikke udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes et af de forhold, der fremgår af stk. 1, nr. 1-5 eller 6.

Det foreslås, at i § 63, stk. 1, nr. 4, ændres »m.v.,« til »m.v., eller«, og i § 63, stk. 1, nr. 5, ændres »m.v., eller« til »m.v.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 63, stk. 1, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes et af de forhold, der fremgår af stk. 1, nr. 1-5.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 24, om, at lovens § 63, stk. 1, nr. 6, vil blive ophævet som følge af, at nr. 6 angår jobsøgning i en tidligere periode, og derfor ikke anvendes længere.

Til nr. 24

Efter § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må dagpenge ikke udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes et af de forhold, der fremgår af stk. 1, nr. 1-5 eller 6.

Efter stk. 1, nr. 6, må dagpenge ikke udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes, at medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed, i en periode fra 2022 til 2023.

Det foreslås, at § 63, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Forslaget betyder, at reglen om selvforskyldt ledighed ved manglende jobsøgning i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Efter § 73, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår supplerende dagpenge udbetalt i visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgørelsen af forbruget af supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 11 den 31. december 2020.

Efter stk. 11 medregnes ikke udbetaling af den forlængede dagpengeperiode efter § 55, stk. 8, 1. pkt. ved opgørelsen af perioder med ret til supplerende dagpenge som deltidsforsikret medlem. Medlemmer omfattet af suspensionen efter stk. 10, og hvis ret til dagpenge udløber i visse perioder i 2021 og 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til 30. juni 2022.

Det foreslås, at § 73, stk. 10 og 11, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelserne, som har betydning for ret til supplerende dagpenge i 2020-2022, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Efter § 74, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er efterlønsalderen 60 år. Det følger af stk. 2, at efterlønsalderen dog er forskellig alt efter, hvornår pågældende er født.

Det følger videre af lovens § 74, stk. 3, at for personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det foreslås, at § 74 affattes, således, at efterlønsalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Forslaget vil betyde, at reglerne om efterlønsalderen og efterlønsperiodens varighed skrives sammen, og at særregler for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget vil omfatte personer, der er født efter den 30. juni 1959.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

§ 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder en henvisning til § 74 a, stk. 2-6. § 74 a, stk. 1, nr. 4, indeholder en henvisning til § 74 a, stk. 8-11.

Det foreslås, at i § 74 a, stk. 1, nr. 2 og3, ændres »stk. 2-6« til »stk. 2-4«, og i nr. 4, ændres »stk. 8-11« til »stk. 6-9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 a fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-12, bliver stk. 2-10.

Til nr. 28

Efter § 74 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.

Det følger videre af lovens § 74 a, stk. 3, at medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Det foreslås, at § 74 a, stk. 2 og3, ophæves.

Forslaget betyder, at særregler om anciennitetskrav for visse aldersgrupper vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til folkepension, og derfor ikke længere kan modtage efterløn, og reglerne derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

I § 74 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt. I § 74 a, stk. 7, henvises til § 74 a, stk. 2-4. I § 74 a, stk. 9, 1. pkt., henvises to steder til § 74 a, stk. 8, og i § 74 a, stk. 12., henvises til § 74 a, stk. 5.

Efter § 74 a, stk. 11, 2. pkt. anses et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom ikke for at opfylde betingelsen i § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås, at i § 74 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4, 1. og 2. pkt.« til »stk. 2, 1. og 2 pkt.«, i stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til »stk. 2«, i stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres to steder »stk. 8« til »stk. 6«, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ophæves, og i stk. 12, der bliver stk. 10, ændres »stk. 5.« til »stk. 3«.

Ændringerne af henvisninger har ingen indholdsmæssig betydning, da det udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 a fortsat vil være korrekte.

Ændringerne af henvisninger skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, som betyder at stk. 4-12 vil blive stk. 2-10.

Ophævelsen af § 74 a, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., betyder, at reglen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da ordningen med midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløb endeligt ved udgangen af 2018, og reglen derfor ikke længere anvendes.

Til nr. 30

Efter § 74 c, stk. 1. 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan overgang til efterløn ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension.

Det foreslås, at i § 74 c, stk. 1, 1 pkt., ændres », ledighed eller delpension« til »eller ledighed«.

Forslaget betyder, at muligheden for at overgå til efterløn fra delpension vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen om overgang fra delpension derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 31

Efter § 74 c, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ydes efterløn efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.

Det foreslås, at i § 74 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 6«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74 c fortsat vil være korrekt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om ophævelse af § 74 a, stk. 2 og 3, der vil betyde, at stk. § 74 a, stk. 4-12 bliver stk. 2-10.

Til nr. 32

Efter § 74 c, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, anmode herom inden delpensionens bortfald.

Det foreslås, at § 74 c, stk. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at en delpensionist, som måtte ønske at overgå til efterløn, skal have indgivet ansøgning herom inden 31. december 2025.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 33

Efter § 74 c, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Det foreslås, at i § 74 c, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår », herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren ikke vil kunne fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og det derfor ikke længere vil være relevant at fastsætte nærmere regler om delpension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Efter § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning, jf. dog stk. 6.

Det foreslås, at i § 74 e, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 6«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 35 at ophæve lovens § 74 e, stk. 6.

Til nr. 35

Efter § 74 e, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfører en efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, som er omfattet af 4.-6. pkt., ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024. Det er en betingelse, at medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet. For arbejde, som er påbegyndt før den 1. januar 2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Fritagelse for fradrag i efterlønnen omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, i regionsdrevet lægevagt og præhospital ambulancetjeneste, i praksissektoren og inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen gælder arbejde inden for både psykiatrien og somatikken. Fritagelsen omfatter også arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som udføres af ansatte hos private leverandører.

Det foreslås, at § 74 e, stk. 6, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelse for fradrag i efterlønnen på grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet i en periode i 2023 og 2024 vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

Efter § 74 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf og definition af merarbejde.

Det foreslås, at § 74 i, stk. 2, ophæves.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren ikke fastsætter nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter lovens § 74 e, stk. 6, om undtagelse for fradrag i efterlønnen på grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet i en periode i 2023 og 2024.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen om undtagelse for fradrag på grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 35, om, at § 74 e, stk. 6, vil blive ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

I § 74 j, henvises flere steder til en eller flere af bestemmelserne i § 74 j, stk. 3-13.

Det foreslås, at i § 74 j, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-13« til »stk. 2-10«, istk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3-13« til »stk. 3-10«, i stk. 6, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 10 og 12«, i stk. 7, 2. pkt ., udgår », jf. dog stk. 11 og 12«, og stk. 8, 5. pkt., ophæves.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 38, at ophæve lovens § 74 j, stk. 10-12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 38

Det fremgår af § 74 j, stk. 10-12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der skal foretages fradrag i efterløn for visse pensionsordninger for medlemmer, der er født før den 1. januar 1956. De nærmere regler fremgår af bestemmelserne.

Det foreslås, at § 74 j, stk. 10-12, ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om pensionsfradrag i efterlønnen opdelt på forskellige aldersgrupper vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer omfattet af forslaget vil være overgået til folkepension. Pågældende vil derfor ikke længere kunne modtage efterløn, og reglerne anvendes ikke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 39

Efter § 74 j, stk. 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter § 74 j, stk. 12.

Det foreslås, at i § 74 j, stk. 13, der bliver stk. 10, udgår »og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministerens hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af beskæftigelseskravet for optjening af lempeligt fradrag for pension i efterlønnen vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 38, at ophæve § 74 j, stk. 10-12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Efter § 74 k, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder reglerne i § 74 j, stk. 2-12, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at i § 74 k, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-12« til »stk. 2-9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74 k fortsat vil være korrekt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 38, om, at § 74 j, stk. 10-12, vil blive ophævet.

Til nr. 41

I § 74 l, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 l, stk. 3.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 1 og 2, ændres »jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3« til »jf. dog § 74 b, stk. 3«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 l fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet.

Til nr. 42

§ 74 l, stk. 3 og 5-8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omhandler efterlønnens størrelse for medlemmer født før 1. juli 1959, herunder at der er løntimekrav. Stk. 9 omhandler hvordan løntimekravet i stk. 5-8 kan opfyldes.

Efter § 74 l, stk. 4, har et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 3-9, ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om efterlønnens størrelse for forskellige aldersgrupper, og opgørelsen af de deri nævnte løntimekrav, vil udgå af loven.

Dette vil ikke have indholdsmæssig betydning, da reglerne angår personer der har nået folkepensionsalderen, og reglerne derfor ikke længere anvendes.

Forslaget betyder videre, at reglen om overgang fra delpension til efterløn udgår af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025, og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

I § 74 l, stk. 10, stk. 13 og 14, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 8, og § 74 l, stk. 11 og 12.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 10, der bliver stk. 3, ændres »stk. 8« til »stk. 6«, og »stk. 11 og 12« ændres til »stk. 4 og 5«, i stk. 13, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til »stk. 6«, og i stk. 14, der bliver stk. 7, ændres »stk. 10-12« til »stk. 3-5«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 l fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at § 74 a, stk. 4-12 bliver stk. 2-10.

Forslaget skal videre ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.

Til nr. 44

Efter § 74 l, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 15, ophæves.

Forslaget betyder, at reglen om, at det er en betingelse for at få beregnet efterløn, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

I § 74 l, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 l, stk. 1-3.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til »stk. 1 og 2«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74 l fortsat vil være korrekt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.

Til nr. 46

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2020-2023 i lovens § 74 l, stk. 16, 2. pkt., vil udgå af loven.

Forslaget om at ophæve bestemmelsen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af 74 l, stk. 16, 2. pkt. allerede er gennemført ved § 1, nr. 4, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne lovs § 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l. Det medfører, at henvisningen til § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1. december 2026.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på den fejlagtige henvisning.

Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringen vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om ophævelse af § 1, nr. 4, i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Til nr. 47

I § 74 l, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 l, stk. 5-14.

Det foreslås, at i§ 74 l, stk. 17, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5-14« til »stk. 3-7«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 l fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.

Til nr. 48

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at i § 74 l indsættes som stk. 10, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 8.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af efterlønnen i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Forslaget betyder videre, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af efterlønnen end den anførte.

Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for 2027.

Det bemærkes, at den foreslåede indsættelse af § 74 l, stk. 10, allerede er gennemført ved § 1, nr. 5, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne lovs § 9, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l. Det medfører, at henvisningerne til § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1. december 2026.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på de fejlagtige henvisninger.

Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets 9, stk. 3. Ændringen vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om ophævelse af § 1, nr. 5, i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Til nr. 49

I § 74 m, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 m, stk. 3-7 og stk. 8.

Det foreslås at i 74 m, stk. 1, ændres »stk. 8« til »stk. 4«, og »stk. 3-7« ændres til »stk. 3«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 m fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 50, om, at § 74 m, stk. 3-6, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 7 og 8 bliver stk. 3 og 4.

Til nr. 50

Det fremgår af § 75 m, stk. 3-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., under hvilke betingelser medlemmer i forskellige aldersgrupper, der alle er født den 30. juni 1959 eller tidligere, kan optjene ret til en skattefri præmie.

Det foreslås, at §74 m, stk. 3-6 , ophæves.

Forslaget betyder, at særreglerne om optjening af den skattefri efterlønspræmie for medlemmer, der er født den 30. juni 1959 eller tidligere, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til folkepension. Pågældende kan derfor ikke længere modtage efterløn, og reglerne anvendes ikke længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 51

I § 74 m, stk. 7, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 m, stk. 2-6. I § 74 m, stk. 8, 1. pkt., henvises til § 74 m, stk. 1-6.

Det foreslås, at i § 74 m, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til »stk. 2«, og i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til »stk. 1 og 2«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 m fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 50, om, at § 74 m, stk. 3-6, vil blive ophævet.

Til nr. 52

Efter § 74 m, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.

Det foreslås, at i 74 m, stk. 9, som bliver stk. 5, udgår »at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og«.

Forslaget betyder, at det ikke vil fremgå af loven, at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Forslaget betyder videre, at det fortsat vil fremgå, at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025, og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 53

I § 74 m, stk. 10, stk. 12, stk. 16, 1. pkt., stk. 17, 1. pkt., stk. 18 og stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til en eller flere bestemmelser i § 74, stk. 1-14, 16 og 17.

Det foreslås, at i § 74 m, stk. 10, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til »stk. 4«, i stk. 12, der bliver stk. 8, ændres »stk. 10« til »stk. 6«, og »stk. 1-6« ændres til »stk. 1 og 2«, i stk. 16 ,1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1-14« til »stk. 1-10«, i stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres to steder »stk. 16« til »stk. 12«, i stk. 18, der bliver stk. 14, ændres »stk. 12 og 13« til »stk. 8 og 9«, og i stk. 19, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1-13« til »stk. 1-9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 m fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 50, hvor det foreslås, at § 74 m, stk. 3-6, ophæves, og som vil betyde, at stk. 7-19 bliver stk. 3-15.

Til nr. 54

I § 75, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 5.

Det foreslås, at i § 75, stk. 3, ændres »stk. 5« til »stk. 3«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 75, stk. 3, fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-12, bliver stk. 2-10.

Til nr. 55

Efter § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en arbejdsgiver under visse betingelser fritages for betaling af dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og kan i stedet betale en godtgørelse.

Efter § 84, stk. 12, skal en arbejdsgiver ikke betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden (reglen trådte i kraft den 19. januar 2021) til og med den 18. marts 2021.

Det foreslås, at § 84, stk. 11 og12, ophæves.

Forslaget betyder, at reglen om en arbejdsgivers fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse til medlemmer omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Forslaget betyder videre, at reglen om en arbejdsgivers fritagelse for at betale godtgørelse fra den 19. januar 2021 til og med den 18. marts 2021, vil udgå af loven.

Forslaget vil videre ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 7

Til nr. 1

Efter § 1 a i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 21. august 2025, er fleksydelsesalderen 60 år. Det følger af stk. 2, at efterlønsalderen dog er forskellig alt efter, hvornår pågældende er født.

Det følger videre af lovens § 1 a, stk. 3, at for personer, der er født efter den 31. december 1962, er fleksydelsesalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det foreslås, at § 1 a affattes således, at fleksydelsesalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Forslaget betyder, at reglerne om fleksydelsesalderen og fleksydelsesperiodens varighed skrives sammen, og at særregler for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget vil omfatte personer, der er født efter den 30. juni 1959.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om fleksydelse, at retten til fleksydelse bl.a. er betinget af, at modtageren betaler fleksydelsesbidrag, og at modtageren senest fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år.

Det foreslås, at i § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2 a« til »og §§ 2 a og 2 b«.

Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af kravet om 30 års anciennitet i fleksydelsesordningen vil skulle tages hensyn til godskrivningsperioden i forslaget til ny § 2 b.

Godskrivningsperioden vil således indgå i opgørelsen af anciennitetskravet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 5, om, at der indsættes en ny § 2 b om, at personer kan få godskrevet en periode uden tilmelding til fleksydelsesordningen, hvis pågældende i perioden 2015 til 2022 er visiteret til fleksjob, men ikke samtidig er tilmeldt fleksydelsesordningen.

Til nr. 3

Efter § 2 a, stk. 1, i lov om fleksydelse kan personer, der er født før den 1. marts 1952, opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Det følger videre af lovens § 2 a, stk. 2, at personer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Det foreslås, at § 2 a, stk. 1 og 2, ophæves.

Forslaget betyder, at særregler om anciennitetskrav for visse aldersgrupper vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til folkepension, og derfor ikke længere kan modtage fleksydelse, og reglerne derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I § 2 a, stk. 4, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt. og stk. 8, i lov om fleksydelse henvises til forskellige bestemmelser i § 2 a, stk. 1-5.

I § 2 a, stk. 6, henvises til § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at i § 2 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3, 1. og 2. pkt.« til »stk. 1, 1. og 2. pkt.«, i stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »§ 77, stk. 5, nr. 2« til »§ 77, stk. 6, nr. 2« og »stk. 1-4« ændres til »stk. 1 og 2«, i stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres », stk. 1-4« til »stk. 1 og 2«, og istk. 8, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til »stk. 2«.

Henvisningen i stk. 6 foreslås rettet, da den er forkerte. Henvisningen til § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. burde rettelig have været en henvisning til § 77, stk. 6, nr. 2.

Forslaget betyder, at den fejlagtige henvisning til § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil blive rettet til den korrekte henvisning. Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da der i praksis er blevet administreret i overensstemmelse med de regler, som var tiltænkt.

Den foreslåede ændring af henvisningerne i lovens § 2 a, stk. 4, 7 og 8, vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 2 a fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 3, hvor det foreslås, at § 2 a, stk. 1 og 2, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 3-8 bliver stk. 1-6.

Til nr. 5

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om fleksydelse, at retten til fleksydelse bl.a. er betinget af, at modtageren betaler fleksydelsesbidrag, og at modtageren senest fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år.

Det følger af § 4, stk. 1-3, at kommunen meddeler Udbetaling Danmark, at den har visiteret en borger til fleksjob.

Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse med virkning fra den 1. i måneden efter visitationen til fleksjob.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at efter § 2 a indsættes § 2 b, 1. pkt., om, at personer, der i perioden 2015 til og med 2022 er blevet visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, men som ikke samtidig hermed er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen i overensstemmelse med § 4, kan med virkning fra visitationstidspunktet til fleksjobordningen og frem til og med den 31. december 2023 blive tilmeldt fleksydelsesordningen og få godskrevet perioden ved opgørelsen af anciennitetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4.

Forslaget betyder, at de berørte personers retstilstand vil blive genoprettet således, at de berørte personer vil kunne blive tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft og vil kunne få godskrevet anciennitet frem til og med 2023 (genopretningsperioden).

Forslaget betyder videre, at de berørte personer anciennitetsmæssigt vil blive stillet som om, de var blevet korrekt tilmeldt fleksydelsesordningen.

Forslaget betyder videre, at de berørte personer vil få godskrevet perioden ved opgørelsen af deres anciennitetskrav for ret til fleksydelse. Har en berørt person ikke været tilmeldt korrekt i en periode på f.eks. 3 år, vil disse 3 år blive medregnet i anciennitetsopgørelsen, jf. endvidere 2. pkt.

Det foreslås videre indsat en ny § 2 b, 2. pkt., hvorefter godskrivningen sker uden indbetaling af fleksydelsesbidrag.

Forslaget betyder, at de berørte personer ikke vil skulle indbetale fleksydelsesbidrag for den periode, som de bliver godskrevet efter forslaget til § 2 b, 1. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 7 og 18.

Til nr. 6

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om fleksydelse, at Udbetaling Danmark opkræver fleksydelsesbidrag af personer, der er tilmeldt ordningen, når det er konstateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 7, stk. 1, indsættes efter »fleksydelse« », jf. dog § 2 b«.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle opkræve fleksydelsesbidrag af personer, som fejlagtigt ikke har været tilmeldt fleksydelsesordningen, og som nu ønsker at blive omfattet af fleksydelsesordningen.

Forslaget vil videre betyde, at Udbetaling Danmark kun vil kunne udelade at opkræve fleksydelsesbidrag af de berørte personer frem til og med den 31. december 2023. Herefter vil Udbetaling Danmark skulle opkræve fleksydelsesbidrag efter fleksydelseslovens almindelige regler.

Forslaget vil endvidere betyde, at berørte personer, som allerede måtte have besluttet sig for at blive tilmeldt fleksydelsesordningen inden den hermed foreslåede ordning kan få virkning og dermed har betalt fleksydelsesbidrag, vil kunne få tilbagebetalt fleksydelsesbidrag, der er indbetalt indtil den 31. december 2023, og dermed blive omfattet af godskrivningsperioden med tilhørende fritagelse for at betale fleksydelsesbidrag.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 5, om, at der indsættes en ny § 2 b om, at personer kan få godskrevet en periode uden tilmelding til fleksydelsesordningen, hvis pågældende i perioden 2015 til 2022 er visiteret til fleksjob, men ikke samtidig er tilmeldt fleksydelsesordningen.

Til nr. 7

Efter § 7, stk. 2, 1. pkt., i lov om fleksydelse skal Udbetaling Danmark indtil overgangen til fleksydelse højst opkræve bidrag i det antal år, der kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og 5.

Det foreslås, i § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2 a, stk. 4 og 5« til »§ 2 a, stk. 2 og 3, og § 2 b«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 5, om, at der indsættes en ny § 2 b om, at personer kan få godskrevet en periode uden tilmelding til fleksydelsesordningen, hvis pågældende i perioden 2015 til 2022 er visiteret til fleksjob, men ikke samtidig er tilmeldt fleksydelsesordningen.

Forslaget vil således betyde, at Udbetaling Danmark ikke skal opkræve bidrag for en periode, der godskrives efter den foreslåede § 2 b.

Ændringen af henvisningerne fra § 2 a, stk. 4 og 5, til § 2 a, stk. 2 og 3, vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 3, om, at § 2 a, stk. 1 og 2, vil blive ophævet, og at det vil betyde, at § 2 a, stk. 3-8, bliver stk. 1-6.

Til nr. 8

Efter § 17, stk. 1, i lov om fleksydelse udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog § 17, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at i § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 75, stk. 3, fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 9, om, at § 17, stk. 2 og 3, vil blive ophævet.

Til nr. 9

Efter § 17, stk. 2, i lov om fleksydelse kan en person, der er født før den 1. januar 1956, få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.

Det følger videre af lovens § 17, stk. 3, at en person, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12. Fleksydelse kan dog udbetales efter stk. 1, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse til højst 3 år før folkepensionsalderen.

Det foreslås, at § 17, stk. 2 og 3, ophæves.

Forslaget betyder, at regler om fleksydelsessatsens størrelse for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

I § 17, stk. 4, 1. og 2. pkt., i lov om fleksydelse henvises til forskellige bestemmelser i § 17.

Det foreslås i § 17, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til »stk. 1«, »stk. 5 og 6« ændres til »stk. 3 og 4«, og i 2. pkt. ændres »stk. 11« til »stk. 9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 17 fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 9, hvor det foreslås, at § 17, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-11 bliver stk. 2-9.

Til nr. 11

I § 17, stk. 5, 1. pkt., stk. 7 og stk. 8, 1. pkt., henvises til forskellige bestemmelser i § 17.

Det foreslås at i § 17, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 6 og 11« til »stk. 4 og 9«, istk. 7, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4-6« til »stk. 2-4«, i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4-6« til »stk. 2-4«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 17 fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 9, hvor det foreslås, at § 17, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-11 bliver stk. 2-9.

Til nr. 12

Fleksydelsens størrelse fremgår af § 18, stk. 1-3, i lov om fleksydelse.

Efter lovens § l8, stk. 8, reguleres beløbene i lovens § 18, stk. 4-6, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 17, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2020-2023 i lovens § 18, stk. 8, 2. pkt., vil udgå af loven.

Forslaget om at ophæve bestemmelsen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af 17, stk. 8, 2. pkt. allerede er gennemført ved § 2, nr. 1, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne lovs § 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 17. Det medfører, at henvisningen til § 17 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1. december 2026. Med dette lovforslag vil der blive rettet op på den fejlagtige henvisning.

Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringen vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om ophævelse af § 2, nr. 1, i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Til nr. 13

Efter § 17, stk. 10, i lov om fleksydelse fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregningen af fleksydelse, herunder grundlaget for beregningen efter stk. 4-6.

Det foreslås, at i § 17, stk. 10, der bliver stk. 8, ændres »stk. 4-6« til »stk. 2-4«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 17 fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 9, hvor det foreslås, at § 17, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-11 bliver stk. 2-9.

Til nr. 14

Fleksydelsens størrelse fremgår af § 17, stk. 1-3, i lov om fleksydelse.

Efter lovens § 17, stk. 8, reguleres beløbene i lovens § 17, stk. 4-6, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at i § 17 indsættes som stk. 10 , at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 6.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af fleksydelsen i henhold til lov om fleksydelse.

Forslaget betyder videre, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af fleksydelsen end den anførte.

Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for 2027.

Det bemærkes, at den foreslåede indsættelse af § 17, stk. 10, allerede er gennemført ved § 2, nr. 2, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne lovs § 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 17. Det medfører, at henvisningerne til § 17 i lov om fleksydelse, som fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1. december 2026.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på de fejlagtige henvisninger.

Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringen vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om ophævelse af § 2, nr. 2, i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Til nr. 15

I § 18, stk. 5, 3 pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 9, 1. og 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 18, stk. 11 og 12.

Det foreslås, at i § 18, stk. 5, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 11«, i stk. 6, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 12«, og istk. 9, 1. og2. pkt., udgår »og 11«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 18 fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 16, hvor det foreslås, at § 18, stk. 11-13.

Til nr. 16

Det fremgår af § 18, stk. 11-13, i lov om fleksydelse, at der skal foretages fradrag i fleksydelse for visse pensionsordninger for personer, der er født før den 1. januar 1956. De nærmere regler fremgår af bestemmelserne.

Det foreslås, at § 18, stk. 11-13, ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om fradrag for pension i fleksydelsen for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter § 28, stk. 2, i lov om fleksydelse kan krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse tilbageholdes i delpension, pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og i fleksydelsen.

Det foreslås, at i § 28, stk. 2, udgår »i delpension,«.

Forslaget betyder, at reglen om tilbageholdelse af for meget udbetalt fleksydelse i delpension vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen om overgang fra delpension derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af § 31 i lov om fleksydelse, at en person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse, får det indbetalte bidrag tilbage, hvis personen anmoder Udbetaling Danmark om det, inden retten til fleksydelse ophører.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 31, stk. 1, indsættes som 3. pkt., at »1. pkt. finder ikke anvendelse for perioder omfattet af § 2 b.«.

Forslaget betyder, at det kommer til at fremgå af loven, at den del af anciennitetsopgørelsen, der vedrører godskrivningsperioden, ikke vil kunne tilbagebetales til personen ved en eventuel senere udmelding af ordningen.

Det bemærkes i den sammenhænge, at det allerede følger af de gældende regler, at en person tilmeldt fleksydelsesordningen under visse forudsætninger kan få tilbagebetalt indbetalte fleksydelsesbidrag.

Det vil som udgangspunkt betyde, at den berørte pensionsgruppe ikke vil kunne få tilbagebetalt fleksydelsesbidrag for godskrivningsperioden, da der netop ikke er indbetalt fleksydelsesbidrag.

Forslaget betyder videre, at dette tydeligt kommer til at fremgå af loven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 5, om, at der indsættes en ny § 2 b om, at personer kan få godskrevet en periode uden tilmelding til fleksydelsesordningen, hvis pågældende i perioden 2015 til 2022 er visiteret til fleksjob, men ikke samtidig er tilmeldt fleksydelsesordningen.

§ 8

Efter lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag ophæves § 74 l, stk. 16, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring og § 17, stk. 8, 2. pkt., i lov om fleksydelse. Det fremgår af lovens § 1, nr. 4, og § 2, nr. 1.

Efter lovens § 1, nr. 5, og § 2, nr. 2, indsættes som § 74 l, stk. 18, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og som § 17, stk. 12, i lov om fleksydelse, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter § 74 l, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og efter § 17, stk. 8, i lov om fleksydelse.

Efter lovens § 12 træder loven i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Det foreslås, at § 1, nr. 4 og 5, og§ 2 i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ophæves.

Med dette lovforslags § 6 og § 7 ophæves flere stk. i både § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i § 17 i lov om fleksydelse, og ændringerne træder i kraft den 1. juli 2026, jf. dette lovforslags § 9, stk. 2.

Det medfører, at henvisningerne i § 1, nr. 4 og 5, og § 2, nr. 1 og 2, ikke længere vil være korrekte den 1. december 2026, når lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag træder i kraft.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på den fejlagtige henvisning.

Det foreslås i dette lovforslag, at § 8 vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringerne vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 6, nr. 46 og 48, og § 7, nr. 12 og 14.

§ 9

Det foreslås i lovens stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2 og 3.

Forslaget betyder, at seniorpræmie forhøjes med de politisk aftalte niveauer og at løntimer fra arbejde på Færøerne og i Grønland skal tælle med i optjening til præmien.

Videre medfører forslaget, at uaktuelle regler i lov om social pension og i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedr. covid-19 situationen ophæves pr. 1. januar 2026.

Forslaget medfører, at Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden – på lige fod med kommunerne – får kompetence til at undtage borgere fra obligatorisk digital selvbetjening, hvis borgeren i forvejen er fritaget fra obligatorisk Digital Post.

Regler, der er udstedt i medfør af § 13, stk. 9, som bliver stk. 10, i lov om Udbetaling Danmark, skal forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af bemyndigelsen

Forslaget betyder videre, at forslagene om ophævelse af uaktuelle regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vedrørende covid-19 situationen træder i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås i stk. 2, at § 6, nr. 26-45, 47, 49-54, § 7, nr. 1-11, 13 og 15-18, træder i kraft den 1. juli 2026.

Forslaget betyder, at forslagene om at ophæve uaktuelle regler om efterløn i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og om fleksydelse i lov om fleksydelse ophæves med virkning fra den 1. juli 2026, idet de aldersgrupper, som disse regler omfatter, vil have opnået folkepensionsalderen på dette tidspunkt og dermed ikke længere vil have ret til efterløn eller fleksydelse.

Forslaget betyder videre, at særregler om delpension efter lov om delpension i efterløns- og fleksydelsesreglerne ophæves med virkning fra 1. juli 2026, idet de aldersgrupper, som delpensionsordningen omfatter, vil have opnået folkepensionsalderen på dette tidspunkt og dermed ikke længere vil have ret til efterløn eller fleksydelse, og da delpensionsordningen ved udgangen af 2025 ikke længere have betydning, da den sidste person vil have forladt ordningen.

Det foreslås i stk. 3, at § 6, nr. 46 og 48, § 7, nr. 12 og 14, og § 8 træder i kraft den 1. december 2026, og har virkning for finansåret 2027.

De foreslåede ændringer af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse, der fremgår af dette lovforslags § 6, nr. 46 og 48, og § 7, nr. 12 og 14, er allerede er gennemført ved § 1, nr. 4, og § 2, nr. 1, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af lov nr. 630 af 11. juni 2024, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 17 i lov om fleksydelse, som ændres med lov nr. 630 af 11. juni 2024. Det medfører, at henvisningerne til § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og til § 17 i lov om fleksydelse ikke længere vil være korrekte, når lov nr. 630 af 11. juni 2024 træder i kraft den 1. december 2026.

I dette lovforslag foreslås det korrigeret ved at ophæve bestemmelserne med de forkerte henvisninger i lov nr. 630 af 11. juni 2024, jf. lovforslagets § 8, og indsætte bestemmelserne med de korrigerede henvisninger ved dette lovforslags § 6, nr. 44 og 46, og § 7, nr. 12 og 14.

Forslaget til stk. 3 betyder, at korrektionen vil skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Forslaget til stk. 3 betyder videre, at der vil kunne tages hensyn til, at de administrerende myndigheder vil have behov for en vis periode til at tilpasse de administrative systemer til den kommende mindreregulering af satserne. Desuden er visse ydelser forudbetalt således, at f.eks. udbetalingen af ydelse for januar 2027 allerede sker i slutningen af december 2026. For at dette skal kunne lade sig gøre, vil det være nødvendigt, at de foreslåede regler om mindre regulering af ydelser skal træde i kraft den 1. december 2026 og med virkning for finansåret 2027

Det foreslås i stk. 4, at tekstanmærkning nr. 173 til § 17 i Finansloven for 2025 ophæves den 1. juli 2026.

Med aktstykke nr. 58 af 7. december 2023, aktstykke nr. 116 af 1. februar 2024 og Finansloven for 2025 er der tilvejebragt materiel hjemmel i form af henholdsvis tekstanmærkning nr. 171 for 2023, tekstanmærkning nr. 171 for 2024 og tekstanmærkning nr.173 for 2025 til, at Udbetaling Danmark så hurtigt som muligt har haft mulighed for at genoprette de berørte personers rettigheder i forhold til fleksydelsesordningen således, at de berørte personer har kunnet blive tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft og fået godskrevet anciennitet frem til og med 2023. Det har ligeledes været muligt, at berørte personer, som allerede havde besluttet sig for at blive tilmeldt fleksydelsesordningen inden den hermed foreslåede ordning kunne få virkning og dermed havde betalt fleksydelsesbidrag, har kunnet få fleksydelsesbidraget tilbagebetalt og dermed kunne blive omfattet af godskrivningsperioden og derfor ikke skulle betale fleksydelsesbidrag for perioden. Med aktstykkerne er endvidere fastsat, at den del af anciennitetsopgørelsen der vedrører godeventuel senere udmelding af ordningen.

Aktstykkerne er udarbejdet for at kunne igangsætte genopretningsarbejdet vedrørende de berørte personer forud for denne lovs ikrafttræden.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og de øvrige love ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af Riget.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | I lov om en skattefri seniorpræmie, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 6. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1050 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 1 a. Uanset § 1, stk. 2, udgør beskæftigelseskravet 1.040 løntimer for personer, hvis perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020 indgår i personens 12-månedersoptjeningsperiode. | | 1. § 1 a ophæves. | | § 2. - - - Stk. 2. Løntimer og timer som følge af omregning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed optjent i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz medregnes i opgørelsen efter stk. 1, hvis personen er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 ved udløbet af det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder, jf. § 1, eller er omfattet af kildeskattelovens afsnit I A i det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder, jf. § 1, stk. 2 og 3. Stk. 3. - - - | | 2. I § 2, stk. 2, ændres »EU-/EØS-land eller Schweiz« til: »EU-/EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Grønland«, og i stk. 3, 4. pkt., ændres »for personer fra et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtige i Danmark« til: »optjent i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Grønland, for personer, der er skattepligtige i Danmark, jf. § 2, stk. 2« | | | | | | § 3. Første seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 42.000 kr. Stk. 2. Anden seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 25.000 kr. Stk. 3-5. - - - | | 3. I § 3, stk. 1, ændres »42.000 kr.« til: »53.901 kr.« 4. I § 3, stk. 1, indsættes efter »53.901 kr.«: »Fra 2029 udgør første seniorpræmie et engangsbeløb på 63.080 kr.« 5. I § 3, stk. 2, ændres »25.000 kr.« til: »32.074 kr.« 6. I § 3, stk. 2, indsættes efter »32.074 kr.«: »Fra 2029 udgør anden seniorpræmie et engangsbeløb på 37.420 kr.« | | | | | | | | § 2 | | | | | | | | I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1456 af 10. december 2024 og § 11 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, og senest ved § 9 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: | | | | | | Merindtægter relateret til covid-19 | | | | § 30. Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse. Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt. Stk. 3. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indkomst fra mer- eller overarbejde i henhold til ansættelsesaftale, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg, jf. dog stk. 4. Stk. 4. For en pensionist, der ansættes fra den 1. marts 2020 eller senere i et ansættelsesforhold, der er relateret til covid-19, kan der ses bort fra hele indtægten, jf. stk. 1, fra dette ansættelsesforhold. Stk. 5. Indtægten indberettes af pensionisten. Indberetningen skal indeholde 1) lønsedler med oplysninger om indtægt, jf. stk. 1, og erklæring fra arbejdsgiver om påbegyndelse af ansættelsesforholdet, jf. stk. 4, 2) en erklæring fra pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til covid-19, og 3) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte. Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2020, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 27. april 2021. Stk. 7. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2022. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indberetningsordningen, herunder om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra merindtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet. §§ 31-32 a. - - - | | 1. Overskriften før § 30, § 30, overskriften før § 32 b, § 32 b og kapitel 4 c ophæves. | | Merindtægter relateret til covid-19 | | | | § 32 b. Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af førtidspension og seniorpension. Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt. Stk. 3. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indkomst fra mer- eller overarbejde i henhold til ansættelsesaftale, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg, jf. dog stk. 4. Stk. 4. For en pensionist, der ansættes fra den 1. marts 2020 eller senere i et ansættelsesforhold, der er relateret til covid-19, kan der ses bort fra hele indtægten, jf. stk. 1, fra dette ansættelsesforhold. Stk. 5. Indtægten indberettes af pensionisten. Indberetningen skal indeholde 1) lønsedler med oplysninger om indtægt, jf. stk. 1, og erklæring fra arbejdsgiver om påbegyndelse af ansættelsesforholdet, jf. stk. 4, 2) en erklæring fra pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til covid-19, og 3) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte. Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2020, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 27. april 2021. Stk. 7. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2022. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen, herunder om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra merindtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet. § 32 c-32 k - - - | | | | Kapitel 4 c Midlertidig ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse | | | | § 32 l. Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, stk. 1, ved beregning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og seniorpension fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4. Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, og lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt. Stk. 3. Indtægten, jf. stk. 1, omfatter folke-, førtids- og seniorpensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en folke-, førtids- og seniorpensionist og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4. Stk. 4. De ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet. Stk. 5. Indtægten indberettes af folke-, førtids- og seniorpensionisten, og indberetningen skal indeholde 1) en erklæring fra folke-, førtids- og seniorpensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold, som er omfattet af stk. 4, og om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og 2) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte. Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ordningen, jf. stk. 1-5, herunder om, hvilke arbejdspladser der er omfattet, og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet. | | | | | | | | § 66. - - - Stk. 2. Personer, der den 1. oktober 1984 modtager pension efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., overgår til at modtage henholdsvis højeste og mellemste førtidspension. Personer, der den 1. januar 1984 overgik til at modtage pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, og som på dette tidspunkt var under 60 år, og personer, der tilkendes pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov inden det fyldte 60. år, overgår til at modtage forhøjet almindelig førtidspension. Andre personer, der modtager pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, overgår til at modtage almindelig førtidspension. Enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62 år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk. 4, i nævnte lov, har ret til almindelig førtidspension. § 68. Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den 1. oktober 1989. § 69. For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49: Ved opsættelse til det fyldte 65. år 1.392 kr. årlig. Ved opsættelse til det fyldte 67. år 3.000 kr. årlig. For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog henholdsvis det 67. år og det 70. år. For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte at modtage folkepension. Stk. 2. For andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49: Ved opsættelse til det fyldte 70. år 4.248 kr. årlig. Ved opsættelse til det fyldte 72. år 6.072 kr. årlig. For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende begyndte at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension. Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år. Stk. 3. For personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en venteydelse. Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5 pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf. § 49. Stk. 4. Opfylder pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pension, nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5, stk. 2. | | 2. § 66, stk. 2, 4. pkt., og §§ 68 og 69 ophæves. | | | | | | | | § 3 | | | | | | | | I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 704 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | Merindtægt relateret til covid-19 | | | | § 28. Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck. Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt. Stk. 3. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indkomst fra mer- eller overarbejde i henhold til ansættelsesaftale, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg, jf. dog stk. 4. Stk. 4. For en pensionist, der ansættes fra den 1. marts 2020 eller senere i et ansættelsesforhold, der er relateret til covid-19, kan der ses bort fra hele indtægten, jf. stk. 1, fra dette ansættelsesforhold. Stk. 5. Indtægten indberettes af pensionisten. Indberetningen skal indeholde 1) lønsedler med oplysninger om indtægt, jf. stk. 1, og erklæring fra arbejdsgiver om påbegyndelse af ansættelsesforholdet, jf. stk. 4, 2) en erklæring fra pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at merindtægterne er en følge af arbejde, der kan relateres til covid-19, og 3) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte. Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2020, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 27. april 2021. Stk. 7. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2022. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen, herunder om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 38 a, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra merindtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet. | | 1. Overskriften før § 28, § 28, overskriften før § 28 a og § 28 a ophæves. | | Indtægter relateret til opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine | | | | § 28 a. Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck. Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, og lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt. Stk. 3. Indtægten, jf. stk. 1, omfatter førtidspensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en førtidspensionist og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4. Stk. 4. De ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en førtidspensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet. Stk. 5. Indtægten indberettes af førtidspensionisten, og indberetningen skal indeholde 1) en erklæring fra førtidspensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold, som er omfattet af stk. 4, og om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og 2) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte. Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen, jf. stk. 1-5, herunder om, hvilke arbejdspladser der er omfattet, og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 38 a, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet. | | | | | | | | | | § 4 | | | | | | | | I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. september 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1456 af 10. december 2024, § 13 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 7 i lov nr. 1703 af 30. december 2024 og § 37 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | § 13. - - - Stk. 2-6. - - - Stk. 7. Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter stk. 2-6, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt. Udbetaling Danmark kan endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt. Stk. 8. Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter stk. 2-6, hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan på Udbetaling Danmarks sagsområder efter §§ 1,1 a og 1 b fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. Stk. 10. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren. | | 1. I § 13 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: »Stk. 7. Uanset stk. 1 og regler udstedt i medfør heraf har fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret til at benytte Udbetaling Danmarks alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.« Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11. | | | | | | | | § 5 | | | | | | | | I lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden, som ændret ved § 2 i lov nr. 2190 af 29. december 2020 og § 40 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | § 6. - - - Stk. 2-3. - - - Stk. 4. Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt. Seniorpensionsenheden kan endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt. Stk. 5. Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2, hvis Seniorpensionsenheden vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Stk. 6. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren. | | 1. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Uanset denne lovs § 5, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf har fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret til at benytte Seniorpensionsenhedens alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.« Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7. | | | | | | | | § 6 | | | | | | | | I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 1 i lov nr. 437 af 6. maj 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 41. Stk. 1-7. - - - Stk. 8. Uanset stk. 1, nr. 2, har personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, jf. § 53, stk. 25, ret til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse efter reglerne i dette kapitel. | | 1. § 41, stk. 8, ophæves. | | | | | | § 48. Stk. 1-6. - - - Stk. 7. Uanset stk. 6 kan dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 8-12. - - - | | 2. § 48, stk. 7, ophæves. Stk. 8-12 bliver herefter stk. 7-11. | | Stk. 9. Satsen efter stk. 8 er endvidere betinget af, at et medlem inden for de seneste 3 år forud for indplaceringen, jf. § 55, stk. 1, opfylder et af følgende krav: 1) Medlemmet skal have fået indberettet en indkomst på mindst 493.848 kr. (2022) som fuldtidsforsikret medlem eller mindst 329.232 kr. (2022) som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet er blevet indplaceret i en dagpengeperiode på baggrund af et indkomstkrav efter § 53, stk. 2. Der kan pr. måned højst medregnes 20.577 kr. (2022) for et fuldtidsforsikret medlem eller højst 13.718 kr. (2022) pr. måned for et deltidsforsikret medlem. § 53, stk. 3, nr. 1-3, og stk. 4, 6, 7, 15, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse. 2) Medlemmet skal have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret medlem eller 3.120 løntimer som deltidsforsikret medlem eller have drevet selvstændig virksomhed i et tilsvarende omfang, hvis medlemmet er blevet indplaceret på baggrund af et beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 8, jf. stk. 13. § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 10, 12, 14, 15, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 10. Indkomst og løntimer forud for seneste indplacering i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, kan indgå i opgørelsen efter stk. 9, nr. 1 og 2, medmindre beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for en beregning efter stk. 8. Stk. 11. Beløbet efter stk. 8 afrundes til nærmeste hele kronebeløb og udbetales til et fuldtidsforsikret medlem i op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode og i op til 390 timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 1. Stk. 12. Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8 opgøres efter § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, dog undtaget dagpenge udbetalt efter § 75 h. Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8 kan inden for en periode på 3 år fra opgørelsen efter stk. 8 overføres til en efterfølgende periode med ret til dagpenge, hvis timerne med satsen efter stk. 8 ikke er blevet udbetalt i indeværende dagpengeperiode. Perioden på 3 år kan forlænges efter reglerne i § 55, stk. 5, nr. 2-4, og på grundlag af sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis medlemmet har optjent en ny ret til dagpenge med en sats efter stk. 9, nr. 2. Retten til at få overført ikkeudbetalte timer med satsen efter stk. 8 bortfalder, hvis medlemmet udtræder af arbejdsløshedskassen og ikke umiddelbart i forlængelse heraf bliver optaget i eller overflyttet til en ny arbejdsløshedskasse. | | 3. I § 48, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »efter stk. 8« til: »efter stk. 7«, i stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 9, nr. 1 og 2« til: »stk. 8, nr. 1 og 2«, og »stk. 8« ændres til: »stk. 7«, i stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«, i stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«, i stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., ændres 3 steder »stk. 8« til: »stk. 7«, i stk. 12, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 2-4« til: »nr. 2 og 3«, i stk. 12, 4. pkt., der bliver stk. 11, 4. pkt., ændres »stk. 9, nr. 2« til: »stk. 8, nr. 2«, og i stk. 12, 5. pkt., der bliver stk. 11, 5. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«. | | § 49. Stk.1 og 2. - - - Stk. 3. Beregningsperioderne, jf. stk. 2, kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17, hvis der i perioden på 24 måneder, jf. stk. 2, 1. pkt., eller perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt., forekommer perioder, hvor medlemmet modtager 1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag efter ældreloven til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller 4) dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022. Stk. 4-7. - - - Stk. 8. Uanset stk. 3 kan et medlem vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændige erhvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomståret 2020. | | 4. I § 49, stk. 3, nr. 2, ændres »barsel,« til: »barsel, eller«, og i § 49, stk. 3, nr. 3, ændres »hjem, eller« til: »hjem.« 5. § 49, stk. 3, nr. 4, ophæves. 6. 49, stk. 8, ophæves. | | § 50. Uanset § 48, stk. 2, 1. pkt., kan indtægt i ikkemedlemsperioder indgå i indtægtsgrundlaget, jf. § 49, for medlemmer, der har ret til dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25. Foreligger der ikke et indtægtsgrundlag efter 1. pkt., udbetales dagpengene med et fast beløb på 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Den beregnede sats gælder for den periode, medlemmet er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. | | 7. § 50 ophæves. | | § 53. Stk. 1-7. - - - Stk. 8. For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, er genoptjeningen af retten til dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af, at en af følgende betingelser er opfyldt: 1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.924 løntimer. 2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.258 løntimer. 3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54. Stk. 9-14. - - - Stk. 15. Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke. Stk. 16. - - - Stk. 17. Perioderne i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, hvor indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold: 1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag efter ældreloven til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, 4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56, eller 5) perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022. Stk. 18 og 19. - - - Stk. 20. Uanset stk. 1 kan en person, som har drevet selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Stk. 21. For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk. 20 tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt. Stk. 22. Uanset stk. 15 skal den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8 for medlemmer omfattet af stk. 20 og 21. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode. Stk. 23. For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk. 22 tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt. Stk. 24. Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige m.v., for freelancere med både A- og B-indkomst og for sæsonafhængige selvstændige m.v. og freelancere m.v. med både A- og B-indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordninger inden for de sidste 2 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den 31. oktober 2020 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset stk. 15 kan indberettede løntimer og indberettet indkomst i ikkemedlemsperioder indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 49, jf. § 48. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger. Stk. 25. Uanset stk. 1, 2 og 8 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41. Det er en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svarende til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 77, stk. 2, for hver måned, personen skal være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Beløbet indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1, eller medlemmer, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1, men som ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet efter stk. 2 og 8. Forlænges perioden med arbejdsfordeling, skal medlemmet efterbetale et yderligere beløb efter 2. pkt. svarende til periodeforlængelsen. Det er en betingelse, at medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2, for den periode, hvor der modtages supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om arbejdsfordeling. Stk. 26. Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den 31. juli 2021 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21 og 23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset stk. 15 og 2. pkt. kan medlemmet vælge, at overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 kan indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i opgørelsen efter § 49, jf. § 48, i forhold til opgørelsen af ret til dagpenge og beregning af dagpengesatsen efter nærværende stykke. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indberettede løntimer og indberettet indkomst i samme periode. Det er en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger. | | 8. I § 53, stk. 8, 1. pkt., udgår »eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,«. 9. I § 53, stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2« til: »stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2«. 10. I § 53, stk. 17, nr. 3, ændres »hjem,« til: »hjem, eller«, og i § 53, stk. 17, nr. 4, ændres »§ 56, eller« til: »§ 56.« 11. § 53, stk. 17, nr. 5, ophæves. 12. § 53, stk. 20-26, ophæves. | | § 55. Stk. 1-3. - - - Stk. 4. Forbruget af perioderne på 2 år eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1 år efter stk. 2 opgøres i timer. Ved forbruget af perioden medregnes 1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022, 2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., 4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, 5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, 6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, 7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og 8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden for medlemmets dagpengeperiode. Stk. 5. Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1½ år efter stk. 2 opgøres i hele måneder, og der medregnes ikke 1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag efter ældreloven til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og 4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022. Stk. 6. - - - Stk. 7. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 medregnes perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke i opgørelsen af forbruget af dagpengeperioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 8 den 31. december 2020. Stk. 8. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk. 2 i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer. Stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt. Medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7 fra og med den 1. januar 2021 til og med 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 30. juni 2022. | | 13. I § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022«. 14. I § 55, stk. 5, nr. 2, ændres »barsel,« til: »barsel, og«, og i § 55, stk. 5, nr. 3, ændres »hjem, og« til: »hjem.« 15. § 55, stk. 5, nr. 4, ophæves. 16. § 55, stk. 7 og 8, ophæves. | | § 55 a. For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Dette gælder dog ikke medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1, 2 og 8, er udløbet. Stk. 2 og 3. - - - | | 17. § 55 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »stk. 1, 2 og 8« til: »stk. 1 og 2«. | | § 56 a. Stk. 1-8. - - - Stk. 9. Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021. Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, medregnes ved opgørelsen efter stk. 2. Stk. 10. Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. marts 2022 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder for udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt. Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, medregnes ved opgørelsen efter stk. 2. | | 18. § 56 a, stk. 9 og 10, ophæves. | | § 57. Stk. 1-5. - - - Stk. 6. Uanset stk. 3 kan medlemmer, der driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, og som har optjent ret til dagpenge og er omfattet af myndighedernes forbud mod drift af selvstændig virksomhed som følge af covid-19, frem til og med den 31. oktober 2020 ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge. Det er en betingelse for modtagelsen af dagpenge efter 1. pkt., at det midlertidige ophør skyldes forbud mod at holde åbent som følge af covid-19. Medlemmet skal oplyse på tro og love, at betingelserne i 2. pkt. er opfyldt. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør. Stk. 7 finder tilsvarende Stk. 7. Den selvstændige erhvervsdrivende kan kun ophøre midlertidigt én gang inden for den angivne periode, jf. stk. 6. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dagpenge, medmindre medlemmet ophører efter § 57 b. Medlemmet må ikke arbejde i virksomheden ud over at foretage almindeligt tilsyn med virksomheden, mindre reparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn og indbetaling og udbetaling af tilgodehavende og forfaldne regninger. Medgåede timer herved medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i denne paragraf og regler udstedt i medfør heraf. Stk. 8. Uanset stk. 3 kan følgende medlemmer, som driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, frem til og med den 30. september 2021 ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge i denne periode: 1) Medlemmer, som har optjent ret til dagpenge efter § 53, stk. 2 eller 8, og som modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. 2) Medlemmer, som er omfattet af § 53, stk. 26. Stk. 9. For medlemmer omfattet af stk. 8 er det en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse. | | 19. § 57, stk. 6-9, ophæves. | | § 58. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om 1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage, 2) retten til dagpenge for et medlem, a) som under ledighed har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, 3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov. Stk. 2. - - - | | 20. § 58, stk. 1, nr. 3, affattes således: »3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55.« | | § 60. Stk. 1-8. - - - Stk. 9. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 indgår udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020. Stk. 10. Ved opgørelsen af perioderne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke. Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 9, og hvis ret til dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den 30. juni 2022. | | 21. § 60, stk. 9 og 10, ophæves. | | § 62 c. Uanset § 62 a, stk. 1, kan et medlem få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse til og med den 31. marts 2022, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og arbejdsgiveren, i forbindelse med at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, som er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Stk. 2. Dagpenge kan kun udbetales for dage, hvor medlemmet efter arbejdsfordelingen er ledig. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Retten til dagpenge under uddannelsen ophører, når medlemmet ikke længere er omfattet af arbejdsfordeling, medmindre medlemmet fortsat har ret til dagpenge efter § 62 a eller § 62 b. Stk. 3. Dagpenge må ikke udbetales, hvis medlemmet afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelsen eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig et arbejde, som medlemmet er henvist til af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. | | 22. § 62 c ophæves. | | § 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes, 1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, 3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, 4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., 5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller 6) at medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed, i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023. Stk. 2-5. - - - | | 23. I § 63, stk. 1, nr. 4, ændres »m.v.,« til: »m.v., eller«, og i § 63, stk. 1, nr. 5, ændres »m.v., eller« til: »m.v.« 24. § 63, stk. 1, nr. 6, ophæves. | | § 73. Stk. 1-9. - - - Stk. 10. Uanset stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 indgår udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 11 den 31. december 2020. Stk. 11. Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke. Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 10, og hvis ret til dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den 30. juni 2022. | | 25. § 73, stk. 10 og 11, ophæves. | | § 74. Efterlønsalderen er 60 år. Stk. 2. Efterlønsalderen er dog 1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954, 2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954, 3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955, 4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955, 5) 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, 6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, 7) 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og 8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3. Stk. 3. For personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. | | 26. § 74 affattes således: »§ 74. Efterlønsalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.« | | § 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 74 o, som 1) har nået efterlønsalderen, jf. § 74, 2) har været medlem i mindst 30 år, jf. dog stk. 2-6, 3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 30 år, jf. dog stk. 2-6, 4) vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 8-11, 5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 8 og 9, og 6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land. Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999. Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Stk. 4. - - - Stk. 5. Et medlem, der er omfattet af stk. 4, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder forud for det fyldte 35. år, får medlemmet et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007. Stk. 6. Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 32 år. Stk. 6. - - - Stk. 7. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode. Stk. 8. - - - Stk. 9. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen. Stk. 10. - - - Stk. 11. Et medlem, der modtager dagpenge, jf. § 62, stk. 3, anses ikke for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 4. Tilsvarende gælder for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Stk. 12. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder efter stk. 5. | | 27. I § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »stk. 2-6« til »stk. 2-4«, og i nr. 4, ændres »stk. 8-11« til »stk. 6-9« 28. § 74 a, stk. 2 og 3, ophæves. Stk. 4-12 bliver herefter stk. 2-10. 29. I § 74 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 2, 1. og 2. pkt.«, i stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2«, i stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres to steder »stk. 8« til: »stk. 6«, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ophæves, og i stk. 12, der bliver stk. 10, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«. | | § 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, kan først overgå til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b, stk. 2. Ved bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets efterlønsperiode. Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen. Stk. 3. - - - Stk. 4. Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Stk. 5. - - - Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension. | | 30. I § 74 c, stk. 1, 1 pkt., ændres », ledighed eller delpension« til: »eller ledighed«. 31. I § 74 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 6«. 32. § 74 c, stk. 4, ophæves. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5. 33. I § 74 c, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår », herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension«. | | § 74 e. En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning, jf. dog stk. 6. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle. Stk. 2-5. - - - Stk. 6. En efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, som er omfattet af 4.-6. pkt., medfører ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024. Det er en betingelse, at medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet. For arbejde, som er påbegyndt før den 1. januar 2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Fritagelse for fradrag i efterlønnen omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, i regionsdrevet lægevagt og præhospital ambulancetjeneste, i praksissektoren og inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen gælder arbejde inden for både psykiatrien og somatikken. Fritagelsen omfatter også arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som udføres af ansatte hos private leverandører. Stk. 7. - - - | | 34. I § 74 e, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 6«. 35. § 74 e, stk. 6, ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 6. | | § 74 i. - - - Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf og definition af merarbejde. Stk. 3. - - - | | 36. § 74 i, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. | | § 74 j. Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-13, jf. dog § 74 k. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-74 i. Stk. 2. Reglerne i stk. 3-13 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Stk. 3-5. - - - Stk. 6. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Fradraget foretages herefter med 80 pct. af det beregnede årlige pensionsbeløb, jf. dog stk. 10 og 12. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden. Stk. 7. Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 6 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 64 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 11 og 12. Stk. 8. Et medlem, som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 6. Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen efter stk. 6 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der er omfattet af stk. 10. Stk. 9. - - - Stk. 10. For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, foretages der fradrag for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfradrag i det samlede årlige pensionsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden. Stk. 11. For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, medfører løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, uanset stk. 10 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 12. Stk. 12. Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, og som tidligst overgår til efterløn, 2 år efter at efterlønsbeviset har virkning, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 11. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer. Ved opfyldelsen af løntimekravet finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12. Stk. 14. - - - | | 37. I § 74 j, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-13« til: »stk. 2-10«, i stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3-13« til: »stk. 3-10«, i stk. 6, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 10 og 12«, i stk. 7, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 11 og 12«, og stk. 8, 5. pkt., ophæves. 38. § 74 j, stk. 10-12, ophæves. Stk. 13 og 14 bliver herefter stk. 10 og 11. 39. I § 74 j, stk. 13, der bliver stk. 10, udgår »og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12«. | | § 74 k. Pensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen, jf. § 74. Reglerne i § 74 j, stk. 2-12, finder tilsvarende anvendelse. Stk.2-3. - - - | | 40. I § 74 k, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-9«. | | § 74 l. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75. Stk. 2. Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75. Stk. 3. For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75. Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1. Stk. 5. Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Stk. 6. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer. Stk. 7. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer. Stk. 8. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer. Stk. 9. Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt. Stk. 10. For et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse på grundlag af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister for de indberetningsperioder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12. Stk. 11 og 12. - - - Stk. 13. Har et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, ikke indtægt, der kan benyttes til beregning af efterlønnens størrelse, og ikke inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74, fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med en tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 eller 70. Stk. 14. Et medlem, der har været berettiget til seniorjob i mere end 5 år efter lov om seniorjob, får beregnet efterløn efter stk. 3 med udgangspunkt i den senest udbetalte dagpengesats, medmindre der i seniorjobperioden er beskæftigelse, der kan danne grundlag for en ny beregning, jf. stk. 10-12. Stk. 15. Det er en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Stk. 16. Beløbene i stk. 1-3 reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 17. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-14. | | 41. I § 74 l, stk. 1 og 2, ændres »jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3« til: »jf. dog § 74 b, stk. 3«. 42. § 74 l, stk. 3-9, ophæves. Stk. 10-14 bliver herefter stk. 3-7. 43. I § 74 l, stk. 10, der bliver stk. 3, ændres »stk. 8« til: »stk. 6«, og »stk. 11 og 12« ændres til: »stk. 4 og 5«, i stk. 13, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til: »stk. 6«, og i stk. 14, der bliver stk. 7, ændres »stk. 10-12« til: »stk. 3-5«. 44. § 74 l, stk. 15, ophæves. Stk. 16 og 17 bliver herefter stk. 8 og 9. 45. I § 74 l, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«. 46. § 74 l, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ophæves. 47. I § 74 l, stk. 17, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5-14« til: »stk. 3-7«. 48. I § 74 l indsættes som stk. 10: »Stk. 10. Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 8.« | | § 74 m. Et medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning, jf. dog stk. 3-7. Stk. 2. - - - Stk. 3. Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Stk. 4. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer. Stk. 5. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer. Stk. 6. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer. Stk. 7. Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 2-6 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt. Stk. 8. Optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, har haft mindst 481 løntimer. Ved opfyldelsen af løntimekravet i 1. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt. Stk. 9. Det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet. Stk. 10. Et medlem kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, indtil det tidspunkt, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden. Stk. 11. - - - Stk. 12. Et medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. stk. 10, har været uafbrudt fuldtidsbeskæftiget, i 3 år efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, kan medregne 5.772 timer til optjening af skattefri præmie. Stk. 13-15. - - - Stk. 16. For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-14. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, og med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling. Stk. 17. Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 16, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 16. Bidraget udbetales af Beskæftigelsesministeriet. Stk. 18. Reglerne i stk. 16 og 17 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde på Færøerne ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o. Stk. 19. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse, om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-13 og om udbetaling af præmien. | | 49. I 74 m, stk. 1, ændres »stk. 8« til: »stk. 4«, og »stk. 3-7« ændres til: »stk. 3«. 50. § 74 m, stk. 3-6, ophæves. Stk. 7-19 bliver herefter stk. 3-15. 51. I § 74 m, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2«, og i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1 og 2«. 52. I § 74 m, stk. 9, der bliver stk. 5, udgår »at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og«. 53. I § 74 m, stk. 10, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til: »stk. 4«, i stk. 12, der bliver stk. 8, ændres »stk. 10« til: »stk. 6«, og »stk. 1-6« ændres til: »stk. 1 og 2«, i stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1-14« til: »stk. 1-10«, i stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres to steder »stk. 16« til: »stk. 12«, i stk. 18, der bliver stk. 14, ændres »stk. 12 og 13« til: »stk. 8 og 9«, og i stk. 19, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1-13« til: »stk. 1-9«. | | § 75. Stk.1 og 2. - - - Stk. 3. Et medlem, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 2, 1. pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie perioder. Stk. 4-8. - - - | | 54. I § 75, stk. 3, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«. | | § 84. Stk. 1-10. - - - Stk. 11. Uanset stk. 1 skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. I stedet betaler arbejdsgiveren godtgørelse til medlemmet for hver påbegyndt måned med arbejdsfordeling. Beløbet fastsættes som tre gange dagpengegodtgørelsen opgjort efter stk. 1, 5. pkt. Arbejdsgivere, der pr. 31. august 2020 havde en igangværende arbejdsfordeling, og som bliver omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling nævnt i 1. pkt. inden udgangen af september 2020, betaler ikke godtgørelse for den første måned under den midlertidige arbejdsfordeling, og for resten af 2020 betaler arbejdsgiveren to gange dagpengegodtgørelser pr. måned. Dækker arbejdsfordelingen ikke en hel måned, udbetales godtgørelsen i forhold til antallet af dage, medlemmet er omfattet af arbejdsfordelingen i den pågældende måned. Der afrundes til nærmeste halve godtgørelsesdag, jf. stk. 1, 4. pkt. Stk. 3 og 5-8 og § 90 a, stk. 2, finder anvendelse, dog således at godtgørelsen udbetales sammen med lønudbetalingen for den måned, for hvilken godtgørelsen ydes. For ugelønnede og 14-dageslønnede udbetales godtgørelsen snarest muligt, dog senest ved virksomhedens anden lønudbetaling efter de ledighedsdage, som der ydes dagpengegodtgørelse for. Stk. 12. Uanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden til og med den 18. marts 2021. | | 55. § 84, stk. 11 og 12, ophæves. | | | | | | | | § 7 | | | | | | | | I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 21. august 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: | | § 1 a. Fleksydelsesalderen er 60 år. Stk. 2. Fleksydelsesalderen er dog 1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954, 2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954, 3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955, 4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955, 5) 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, 6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, 7) 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og 8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3. Stk. 3. For personer, der er født efter den 31. december 1962, er fleksydelsesalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. | | 1. § 1 a affattes således: »1 a. Fleksydelsesalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.« | | § 2. Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren 1) har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, 2) før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller er omfattet af §§ 4 a eller 4 b, 3) betaler fleksydelsesbidrag, 4) senest fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år, jf. dog § 2 a, 5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 18, og 6) har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land. Stk. 2-3. - - - | | 2. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2 a« til: »§§ 2 a og 2 b«. | | § 2 a. Personer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen. Stk. 2. Personer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Stk. 3. - - - Stk. 4. En person, der er omfattet af stk. 3, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis personen inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag for perioder forud for det fyldte 35. år, får personen et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis en person fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007. Stk. 5. - - - Stk. 6. For personer, der er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er fritaget for at betale efterlønsbidrag som følge af, at de har fået udstedt et efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen efter fritagelsen med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-4. Stk. 7. Udbetaling Danmark kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 1-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om bidragsfrie perioder efter stk. 4. | | 3. § 2 a, stk. 1 og 2, ophæves. Stk. 3-8 bliver herefter stk. 1-6. 4. I § 2 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 1, 1. og 2. pkt.«, i stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »§ 77, stk. 5, nr. 2« til: »§ 77, stk. 6, nr. 2« og »stk. 1-4« ændres til: »stk. 1 og 2«, i stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres », stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«, og i stk. 8, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«. | | | | 5. Efter § 2 a indsættes: »§ 2 b. Personer, der i perioden 2015 til og med 2022 er blevet visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, men som ikke samtidig hermed er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen i overensstemmelse med § 4, kan med virkning fra visitationstidspunktet til fleksjobordningen og frem til og med den 31. december 2023 blive tilmeldt fleksydelsesordningen og få godskrevet perioden ved opgørelsen af anciennitetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4. Godskrivningen sker uden indbetaling af fleksydelsesbidrag.« | | § 7. Udbetaling Danmark opkræver fleksydelsesbidrag af personer, der er tilmeldt ordningen, når det er konstateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse. Stk. 2. Udbetaling Danmark skal indtil overgangen til fleksydelse højst opkræve bidrag i det antal år, der kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og 5. Efter overgangen til fleksydelse opkræver Udbetaling Danmark bidrag, indtil personens ret til fleksydelse ophører. | | 6. I § 7, stk. 1, indsættes efter »fleksydelse«: », jf. dog § 2 b«. 7. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2 a, stk. 4 og 5« til: »§ 2 a, stk. 2 og 3, og § 2 b«. | | § 17. Fleksydelsen udgør et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12. Stk. 2. En person, der er født før den 1. januar 1956, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12. Stk. 3. En person, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12. Fleksydelse kan dog udbetales efter stk. 1, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse til højst 3 år før folkepensionsalderen. Stk. 4. Fleksydelse efter stk. 1-3 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden, jf. stk. 5 og 6. Beløbet efter 1. pkt. opgøres på grundlag af skattepligtig indtægt, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 11. Udbetalinger fra pensionsordninger medregnes ikke i beregningsgrundlaget. Stk. 5. Beregningsperioden omfatter de seneste hele indberetningsperioder, jf. lov om et indkomstregister, der dækker et sammenhængende år, jf. dog stk. 6 og 11. Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Stk. 6. Hvis visitationen er sket mindre end 1 år før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse, omfatter beregningsgrundlaget de indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden efter 1. pkt. ganges op til et årligt beløb. Stk. 7. Fleksydelse efter stk. 4-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 8. Det beløb, der følger af stk. 4-6, reguleres en gang om året den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 9. - - - Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af fleksydelse, herunder grundlaget for beregningen, efter stk. 4-6. Stk. 11. - - - | | 8. I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 2 og 3«. 9. § 17, stk. 2 og 3, ophæves. Stk. 4-11 bliver herefter stk. 2-9. 10. I § 17, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1«, »stk. 5 og 6« ændres til: »stk. 3 og 4«, og i 2. pkt. ændres »stk. 11« til: »stk. 9«. 11. I § 17, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 6 og 11« til: »stk. 4 og 9«, i stk. 7, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«, i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«. 12. § 17, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves. 13. I § 17, stk. 10, der bliver stk. 8, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«. 14. I § 17 indsættes som stk. 10: »Stk. 10. Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 6.« | | § 18. Stk.1-4. - - - Stk. 5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt. For alle øvrige ordninger beregner Udbetaling Danmark en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydelsesperioden med 80 pct. af de beregnede beløb, jf. dog stk. 11. Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 6. Stk. 6. For alle, der overgår til fleksydelse, medfører løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden. Nedsættelsen sker med 64 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 12. Stk. 7 og 8. - - - Stk. 9. Pensionsopgørelsen efter stk. 2-8 og 11 tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter personens 60. år, men inden fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Reglerne i stk. 2-8 og 11 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 10. - - - Stk. 11. For personer, der er født før den 1. januar 1956, nedsættes fleksydelsen for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt. For alle øvrige ordninger beregner Udbetaling Danmark en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydelsesperioden med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 12. Stk. 12. For personer, der er født før den 1. januar 1956, og som overgår til fleksydelse, medfører løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden. Nedsættelsen sker med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Stk. 13. Det fradragsbeløb, der er nævnt i stk. 11, reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2013, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100. Stk. 14. - - - | | 15. I § 18, stk. 5, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 11«, i stk. 6, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 12«, og i stk. 9, 1. og 2. pkt., udgår »og 11«. 16. § 18, stk. 11-13, ophæves. Stk. 14 bliver herefter stk. 11. | | § 28. Stk. 1. - - - Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse kan tilbageholdes i delpension, pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og i fleksydelsen. | | 17. I § 28, stk. 2, udgår »delpension,«. | | § 31. En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse, får det indbetalte bidrag tilbage, hvis personen anmoder Udbetaling Danmark om det, inden retten til fleksydelse ophører, jf. § 22, stk. 2. Bidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2-4. - - - | | 18. I § 31, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »1. pkt. finder ikke anvendelse for perioder omfattet af § 2 b.« | | | | | | | | § 8 | | | | | | | | I lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag) foretages følgende ændring: | | | | | | § 1 | | | | I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, foretages følgende ændringer: 1-3. - - - 4. § 74 l, stk. 16, 2. pkt., ophæves. 5. I § 74 l indsættes som stk. 18: »Stk. 18. Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 16.« | | 1. § 1, nr. 4 og 5, og § 2 ophæves. | | § 2 | | | | I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 876 af 12. maj 2021 og § 10 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændringer: 1 . § 17, stk. 8, 2. pkt., ophæves. 2. I § 17 indsættes som stk. 12: »Stk. 12. Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 8.« | | | | | | |