Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Indførelse af en statslig finansieringsgaranti, bortfald af aktuarberetningen, skærpede krav til it- og cybersikkerhed for ATP og LD Fonde, ny takststruktur på arbejdsskadeområdet m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer administrativ og teknisk bistand på omkostningsdækket basis til en række opgaver, der er reguleret ved lov, jf. § 1, stk. 2, i ATP-loven, og afsnit 2.1.

Arbejdsmarkedets Tillægspension bistår i forhold til de selvejende institutioner med at forberede implementeringen af nye regler. Det sker også forud for et lovforslags vedtagelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension har dog ikke mulighed for at afholde udgifter til implementering forud for vedtagelsen af lovforslag, da de ikke indberegner risikopræmie eller avance i deres priser.

Det lovforberedende arbejde omfatter perioden fra, at en politisk aftale er indgået til, at et lovforslag skal vedtages i Folketinget. Det lovforberedende arbejde består af alle de opgaver, som Arbejdsmarkedets Tillægspension bistår med i denne periode. Det omfatter således afdækning af tekniske og økonomiske konsekvenser af en politisk aftale i forbindelse med ændring af eksisterende opgaver, tilførsel af nye opgaver og drøftelser af udkast til lovforslag. Det dækker også over eventuelt påbegyndt it-implementering eller -tilretning, der sættes i værk inden lovens vedtagelse.

ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, indeholder ikke bestemmelser om garantistillelse for Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, hvis lovforslaget ikke bliver vedtaget i Folketinget og dermed bortfalder.

Beskæftigelsesministeriet har i en række tilfælde efter dialog med Finansministeriet givet en sådan garanti for, at staten ville medvirke til at kompensere Arbejdsmarkedets Tillægspension for de udgifter, de måtte have haft, hvis et lovforslag mod forventning ikke blev vedtaget.

Det foreslås, at der i ATP-loven indsættes et nyt § 1, stk. 4, hvorefter staten kan stille en garanti for afholdelse af de udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til lovforberedende arbejde i forhold til opgaver omfattet af § 1, stk. 2, såfremt et lovforslag ikke vedtages i Folketinget.

Med lovforslaget vil staten således kunne stille garanti til dækning af udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til lovforberedende arbejde på områder, jf. § 1, stk. 2, såfremt lovforslaget ikke vedtages. De selvejende institutioner, der er omfattet af bestemmelsen, er alle selvejende institutioner, der ved lov har fået tillagt opgaver, jf. § 1, stk. 2. Dertil er nogle opgaver henlagt direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved lov.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil være staten, der vil skulle afholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, uanset om udgiften hører under det statslige, det kommunale eller det partsfinansieret administrationsområde, i de tilfælde, hvor lovforslaget mod forventning ikke vedtages i Folketinget.

Forslaget til bestemmelsen vil skulle dække finansieringsgarantier til både lovændringer af allerede overførte lovområder og ved tilførsel af nye opgaver. Det vil også skulle gælde i de tilfælde, hvor lovforslaget kun delvist vedtages.

Bestemmelsen vil ikke omfatte udgifter til gennemførelse af lovgivning til selve pensionsordningen - Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, i ATP-loven, at personer, der, som lønmodtagere i henhold til stk. 1, har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 års-bidrag i henhold til § 15, efter eget ønske kan bevare deres medlemskab, selvom de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås at ændre bemyndigelsen således, at der i § 2, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »af« »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra«.

Det vil betyde, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indstille de nærmere regler om selvstændige erhvervsdrivendes adgang til at bevare deres medlemskab til Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren, som på baggrund heraf udsteder de nærmere regler. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen vil kunne beslutte og indstille regler om. Hensigten med ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 2 a, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, er omfattet af ATP-ordningen under arbejdsløshed, hvis pågældende har ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller er omfattet af artikel 64 eller 65 i EF-forordningen nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Af lovens § 2 a, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at § 2 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Forslaget vil betyde, at bestemmelsen ikke længere vil indeholde henvisning til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da denne ordning er ophævet.

Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 4

Det fremgår af gældende § 2 b i ATP-loven, at følgende personer efter eget ønske kan betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser: 1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse, 3) personer, der i medfør af § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og 4) personer, der er omfattet af lov om delpension.

Lov om delpension omfatter lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der er født før den 1. januar 1959. Personer i denne gruppe kan få delpension i alderen 60 til 65 år, hvis de nedsætter deres arbejdstid. Delpension er en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ordningen er under afvikling, og man skal være født før 1. januar 1959 for at kunne benytte sig af denne ordning. Ordningen vil være udfaset pr. 1. januar 2026.

De gældende regler om efterløn, herunder om efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse fremgår af kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De gældende regler om fleksydelse fremgår af lov om fleksydelse.

Ved lov nr. 1058 af 20. december 1995 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev muligheden for at gå på overgangsydelse ophævet således, at overgang til ydelsen for de 50- til 59-årige senest skulle ske inden udgangen af 1995. Ordningen er endeligt udfaset i 2006.

Der henvises til almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.

Som følge af, at overgangsydelse og delpension fremgår af lovens § 2 b, selv om det ikke længere er ordninger, der har betydning, er der behov for at opdatere bestemmelsen.

Det foreslås at nyaffatte § 2 b således at, personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i tilfælde, hvor de modtager: 1) Efterløn som medlem af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2) Fleksydelse efter lov om fleksydelse. 3) Efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, efter § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslåede vil betyde, at bestemmelsen ikke vil indeholde henvisninger til overgangsydelse og delpension, som ikke længere har betydning.

Nyaffattelsen sker på baggrund af lovtekniske hensyn og vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at tillægspension udbetales i form af egenpension månedsvis forud fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder, jf. dog § 9 a, stk. 2. Det fremgår af § 9, stk. 1, 2. pkt., at fremsættes anmodning om udskydelse af pensionsudbetaling, reguleres pensionen efter reglerne i § 9 a.

Efter lovens § 9, stk. 1, 3. pkt., kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om kapitaliseringsværdier, jf. § 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder. Bestyrelsen kan således fastsætte en nominel grænse for, hvornår en pension enten skal udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb eller udbetales for en længere periode for en effektiv administration ved udbetaling af mindre pensionsbeløb.

Det foreslås, at i § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme,« til »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte,«.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover vil kunne indstille de nærmere regler til beskæftigelsesministeren om, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitalisererede engangsbeløb. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen vil kunne beslutte og indstille regler om, og hensigten med ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende § 9 a i ATP-loven kan udbetaling af tillægspensionen udskydes regnet fra folkepensionsalderen. Udbetalingen kan ikke udskydes i mere end 10 år regnet fra den 1. i måneden efter, at medlemmet har nået folkepensionsalderen. Tillægspensionen forhøjes for hver måned, hvor udbetalingen udskydes. Den forhøjede pension erhverves i overensstemmelse med de tariffer, der fastsættes en gang om året for det følgende år af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. De indstillede årlige tariffer fastsættes i overensstemmelse med § 8 c, stk. 2.

Efter den gældende § 9 a, stk. 2, i ATP-loven, kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales ved opnået folkepensionsalder og således ikke kan udskydes efter reglerne i § 9 a, stk. 1.

Bestemmelsen er i praksis anvendt som en bemyndigelsesbestemmelse til ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler om, at mindre pensioner ikke kan udskydes og udbetales ved opnået pensionsalder, selvom bestemmelsens ordlyd lægger op til en administrativ beslutning. Bestemmelsen er således udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension.

Det foreslås i § 9 a, stk . 2, at »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme« ændres til »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte« og efter »§ 9, stk. 1, 3. pkt.,« indsættes »ikke kan udskydes, jf. stk. 1, men«.

Første del af det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover vil kunne indstille de nærmere regler om, at mindre pensioner ikke vil kunne udskydes, men udbetales ved opnået folkepensionsalder. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen kan beslutte og indstille regler om. Hensigten med ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Anden del af det foreslåede vil præcisere, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, ikke kan udskydes, men skal udbetales ved opnået folkepensionsalder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 21, stk. 2, nr. 5, i ATP-loven, at arbejdsgiverrepræsentanterne i ATP’s repræsentantskab udpeges med 1 person efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver har i forbindelse med lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening indgået en samarbejdsaftale om fordelingen af repræsentationen i råd, nævn og udvalg m.v. Af aftalen fremgår det, at F&P Arbejdsgiver overtager den aktuelle plads i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Det foreslås, at i§ 21, stk. 2, nr. 5 , ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til »F&P Arbejdsgiver«.

Det foreslåede vil medføre, at F&P Arbejdsgiver fremover vil skulle indstille relevante personer til én post til repræsentantskabet i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 23 b i ATP-loven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, 3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, 4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for, 5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter denne lov, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse, 6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, 8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og 9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.

Da § 23 b, stk. 1, nr. 8, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, er der som følge heraf behov for at ændre i den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås således, at i § 23 b, stk. 1, nr. 7, ændres »kontrolprocedurer,« til »kontrolprocedurer og«.

Det foreslåede vil være konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, og vil ikke have indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 8, i ATP-loven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Det foreslås at ophæve § 23 b, stk. 1, nr. 8 .

Det foreslåede ses i sammenhæng med, at betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området fremadrettet foreslås reguleret i § 23 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Det vil betyde, at it-sikkerhedsområdet alene vil være reguleret i § 23 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 8, i ATP-loven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

For en nærmere beskrivelse af DORA-lignende krav til it- og cybersikkerhed i Arbejdsmarkedets Tillægspension henvises til lovforslagets punkt 2.5.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal etablere og vedligeholde et passende niveau for digital operationel modstandsdygtighed, der modsvarer DORA-forordningens krav til pensionsvirksomheder i den finansielle sektor.

Det foreslås således, at der efter § 23 c indsættes en ny § 23 d .

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension for opgaver omfattet af § 1, stk. 1, skal have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici.

Det vil betyde, at forvaltnings- og kontrolrammen skal kunne dække de aktiviteter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører i forbindelse med administration af selve tillægspensionsordningen i overensstemmelse med § 1, stk. 1, i ATP-loven herunder også Obligatorisk Pensionsordning og Supplerende Arbejdsmarkedspension. Det præciseres dermed, at forvaltnings- og kontrolrammen ikke skal dække aktiviteter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører i forbindelse med administration af ordninger og opgaver henlagt ved anden lov, jf. § 1, stk. 2, i ATP-loven. Forvaltnings- og kontrolrammen skal heller ikke dække aktiviteter i helt eller delvist ejede dattervirksomheder.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i Arbejdsmarkedets Tillægspensions generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici og aktiviteter.

Det vil betyde, at foranstaltninger, der vil indgå i den foreslåede forvaltnings- og kontrolramme, også vil kunne indgå i et eksisterende risikostyringssystem, der varetager risikostyring på et bredere område, herunder f.eks. investeringsrisici. Dette vil give mulighed for at genbruge etablerede interne systemer og for at sikre synergier mellem håndtering af risici på flere områder.

Det EU-retlige proportionalitetsprincip vil også skulle gælde for Arbejdsmarkedets Tillægspensions opfyldelse af de DORA-lignende krav, så der på tilsvarende vis som for pensionsvirksomheder i den finansielle sektor, der er direkte omfattet af DORA, vil skulle foretages en konkret vurdering af de relevante risici i Arbejdsmarkedets Tillægspensions kontekst, før det fastlægges, hvilke foranstaltninger, der er nødvendige.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have en effektiv og betryggende forvaltnings- og kontrolramme som omtalt i stk. 1, krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.

Det foreslåede vil indebære, at der administrativt vil skulle fastsættes regler, der vil angive, hvilke foranstaltninger og krav fra DORA-forordningen om it- og cyberrisikostyring og kontrol- og sikringsforanstaltninger, der vil skulle gælde tilsvarende for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Eventuelle fremtidige ændringer i forordningen vil ikke umiddelbart finde anvendelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil skulle anvendes til at sikre, at i det omfang ændringer til DORA-forordningen er relevante for Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil der skulle ske en opdatering af bekendtgørelsen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om krav til strategier og politikker på området for digital operationel modstandsdygtighed samt intern forvaltning og organisering af it-risikostyring. Herudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om rammer for effektiv styring af risici, der vil skulle gælde på området for digital operationel modstandsdygtighed, herunder, men ikke begrænset til, krav til organisering og indhold af styredokumenter på området.

Den foreslåede bestemmelse vil være baseret på DORA-forordningen art. 5, stk. 1, og begreberne vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.

Derudover foreslås det, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici samt krav til bestyrelsens involvering i risikostyring af it- og cyberrisici, strategiske beslutninger på området samt løbende undervisning af bestyrelsen. Bestyrelsen vil således som led i deres overordnede og strategiske ledelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat skulle vurdere alle væsentlige risici og gennem fastsættelse af politikker styre håndteringen af it- og cyberrisici, ligesom bestyrelsen gennem løbende rapportering vil skulle kontrollere, at området håndteres betryggende.

Det forventes desuden, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om styring og rapportering af tredjepartsrisici. DORA-forordningen opstiller en række krav til styring af IKT-tredjepartsrisici, hvilket for den øvrige finansielle sektor blandt andet har erstattet hidtidige krav til outsourcing på det digitale operationelle område. I det omfang, der fastsættes krav til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der modsvarer de gældende krav i bekendtgørelse nr. 1534 af 6. december 2024 om outsourcing for gruppe 2-forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, vil de tilsvarende krav i bekendtgørelsen skulle ophæves for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det forventes ydermere, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om informationsudveksling. Det er hensigten, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på den baggrund vil kunne indgå i eventuelle relevante systemer for informationsudveksling, der måtte blive oprettet i Danmark i henhold til DORA-forordningens art. 45.

Endelig forventes det, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle rapportere væsentlige hændelser og cybertrusler i overensstemmelse med de krav, der fastsættes i NIS2-loven. Da Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er omfattet af DORA-forordningen, vil eventuelle indberetninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skulle indgå i det fælleseuropæiske samarbejde om hændelser. Finanstilsynet forventes dog parallelt at skulle modtage orientering herom i det omfang, det er relevant i forhold til ATP-lovens regler om it- og cyberrisici. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil dermed ikke blive pålagt at rapportere dobbelt, hvilket vil være med til at sikre, at der ikke vil ske dobbeltimplementering af de forskellige regelsæt og EU-krav til cybersikkerhed.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen til § 1, nr. 15, om straf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende § 24 a, stk. 4, i ATP-loven, skal den ansvarshavende aktuar årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.

Et tilsvarende krav for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser om at indsende en beretning til Finanstilsynet blev ophævet i 2019. Det foreslås derfor, at det tilsvarende krav, der gælder for Arbejdsmarkedet Tillægspension ligeledes udgår.

Det foreslås derfor, at § 24 a, stk. 4 , ophæves.

Det foreslåede vil betyde, at den ansvarshavende aktuar ikke længere årligt vil skulle udarbejde og indsende en beretning til Finanstilsynet. Reglerne om aktuarens beretning i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil automatisk bortfalde som følge af den foreslåede ophævelse af hjemmelsbestemmelsen.

Finanstilsynet modtager i dag via den ansvarshavende aktuars beretning information om realiserede margener på risikoelementer samt informationer om risikogevinster og sammensætning af passiver på et granuleret niveau.

Disse informationer bidrager til Finanstilsynets løbende tilsyn med kravet om rimelige og betryggende forudsætninger i § 18, stk. 2, i ATP-loven.

Ligeledes indeholder den ansvarshavende aktuars beretning informationer om Arbejdsmarkedets Tillægspensions anvendte diskonteringsrentekurve, analyser af restlevetider og levetidsforbedring i Arbejdsmarkedets Tillægspensions levetidsmodel, statistisk analyse af bestandens afvigelse fra Finanstilsynets levetidsbenchmark samt opgørelse af værdien af pensionsforpligtelserne under EIOPAs rentekurve og Finanstilsynets levetidsbenchmark.

Disse informationer bidrager til Finanstilsynets løbende tilsyn med kravet om tilstrækkelige hensættelser i § 19, stk. 2, i ATP-loven.

De nævnte informationer anses af Finanstilsynet for at være relevante informationer for tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det er derfor hensigtsmæssigt, at oplysningerne stadig kan tilgå Finanstilsynet, f.eks. ved at de fremadrettet indgår i den årlige aktuarrapport, som indsendes til Finanstilsynet, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ophævelse af kravet om aktuarens beretning vil indebære et behov for at justere bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension for at sikre klarhed om, hvilke informationer Finanstilsynet skal modtage for at kunne varetage sine tilsynsforpligtelser. En sådan justering vil understøtte en ensartet tilgang og regulering på tværs af pensionssektoren for at sikre ensartede og sammenlignelige vilkår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af den gældende § 24 a, stk. 5, i ATP-loven, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i § 24 a, stk. 1-5, herunder hvilke krav en ansvarshavende aktuar skal opfylde for at kunne blive ansvarshavende aktuar.

Det foreslås, at der i § 24 a, stk. 5 , der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

Med det foreslåede vil henvisningen i bestemmelsen ændres som følge af den foreslåede ophævelse af § 24 a, stk. 5, jf. forslaget til § 1, nr. 11.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring og har ingen indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende § 27, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c, 24 d, 24 g og 24 i samt kapitlerne 6, 7 a og 8 bortset fra § 26 b, stk. 8.

Det foreslås, at i § 27, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 23 c« », 23 d«.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremadrettet vil skulle påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder de DORA-lignende krav, som foreslås fastsat, jf. forslaget til § 1, nr. 10. Herved vil det blive sikret, at Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions efterlevelse af de DORA-lignende krav vil indgå på lige vilkår i Finanstilsynets gældende tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestemmelsen vil blandt andet også indebære, at den tavshedspligt, som Finanstilsynet er pålagt i medfør af § 27 f i ATP-loven, vil finde tilsvarende anvendelse for oplysninger vedrørende cybersikkerhed, ligesom reglerne om offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelser, vil finde tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet på baggrund af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 14

Det følger af den gældende § 27 c, i ATP-loven, at Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrettes om beretningens indhold.

Det foreslås, at i § 27 c, 1. pkt., udgår »og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 11, hvori lovens § 24 a, stk. 4, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 32 a, stk. 1, i ATP-loven, at overtrædelse af § 23 a, stk. 6, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, nr. 1-9, § 23 c, stk. 2 og 3, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, 24 g, stk. 1, § 24 h, stk. 1, § 24 i, stk. 1, § 24 l, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3, 4 og 5.

Det foreslås, at i § 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-9« til: »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-8«, og efter »§ 23 c, stk. 2 og 3,« indsættes: »§ 23 d, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring i henvisningen til § 23 b, stk. 1, er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 9, som vil betyde, at betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området fremadrettet vil fremgå af § 23 d, jf. forslaget til § 1, nr. 10.

Den foreslåede indsættelse af § 23 d, stk. 1, i henvisningerne i § 32 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at overtrædelse af § 23 d, stk. 1, vil være strafbelagt i medfør af § 32 a, stk. 1, 2. pkt. Den strafbare handling vil f.eks. kunne bestå i ikke at have fastsat en ramme for styring af it- og cyberrisici. Straffen vil kunne være bøde. Det foreslåede vil videreføre, at de bestemmelser, der strafbelægges, i straffeniveau og indhold vil være strafbelagt med bøde på samme måde som den øvrige regulering, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 2

Til nr. 1

I forhold til beregningen af bidrag fremgår det af den gældende § 56, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter de nærmere regler om beregning af bidrag.

Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har hjemmel til at fastsætte regler i en selvstændig bekendtgørelse om beregningen af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til dækning af udgifterne ved erhvervssygdomme.

Beregningen sker på grundlag af en risikovurdering (branchehenføring) af virksomhederne og på grundlag af antallet af fuldtidsstillinger i virksomhederne. Opgørelsen af antallet af fuldtidsstillinger foretages på grundlag af ATP-indbetalingerne i forhold til de for de enkelte virksomheders relevante ATP-bidragssatser, som omregnes til antal fuldtidsstillinger.

Det lovmæssige grundlag for beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremgår af bemærkningerne til lov nr. 496 af 6. juni 2007 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« ændres til »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler om arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overføres fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæftigelsesministeren, som efter indstilling fra bestyrelsen fastsætter de nærmere regler om beregning af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme.

Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i beregningen af bidragene i forhold til det gældende lovgrundlag. Hensigten med ændringen er således alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæftigelsesministeren.

I forhold til bidragssatserne fremgår det af den gældende § 58, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter bidragssatserne for hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes branchevis på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågældende branche.

Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har hjemmel til at fastsætte regler i en selvstændig bekendtgørelse om de årlige bidragssatser, fordelt på de enkelte brancher ud fra en vurdering af det forventede niveau vedrørende udgifter til erhvervssygdomme i de enkelte brancher.

De årlige bidragssatser er senest fastsat af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse i bekendtgørelse nr. 1336 af 28. november 2024 om bidragssatser for 2025 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås i § 58, stk. 2, at »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« ændres til »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen til at fastsætte de årlige bidragssatser overføres fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse til beskæftigelsesministeren, som fastsætter bidragssatserne for hvert kalenderår efter indstilling fra bestyrelsen. Bidragssatserne fastsættes branchevis på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågældende branche.

Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i beregningen af bidragene i forhold til det gældende lovgrundlag. Hensigten med ændringen er således alene at flytte bemyndigelsen til at udstede de årlige bidragstakster fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæftigelsesministeren.

Det fremgår af den gældende § 58 b, stk. 3, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt kan opkræve et særskilt tillæg til bidraget efter § 58 til finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme.

Formålet med bestemmelsens 1. pkt. er at skabe mulighed for løbende at sikre den økonomiske sammenhængskraft til dækning af udgifterne ved erhvervssygdomme i de forskellige hovedbranchegrupper, som fremgår af lovens § 58 a, stk. 2. Selv med de enkelte branchegruppers størrelse kan det ikke udelukkes, at der vil være brancher, der kan blive nødlidende. Det kan blandt andet opstå, hvis der er store udgifter til erstatning m.v. vedrørende tidligere anmeldte skader i en branche med beskæftigelsesmæssig nedgang. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har derfor med bestemmelsen hjemmel til årligt at opkræve et særligt tillæg til bidraget til finansiering af udgifter til erstatning m.v. i tidligere anmeldte skader i sådanne brancher.

Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter regler herom. Reglerne er senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1277 af 28. november 2024 om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det lovmæssige grundlag for beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremgår af bemærkningerne til lov nr. 496 af 6. juni 2007 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i § 58 b, stk. 3, 2. pkt., at »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« ændres til »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen overføres fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesministeren vil herefter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne fastsætte regler om, at der kan opkræves særskilte tillæg til bidraget efter § 58 til finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration i brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme.

Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i reglerne for fastsættelsen af de særskilte tillæg i forhold til det gældende lovgrundlag. Hensigten med ændringen er således alene at flytte bemyndigelsen til at udstede bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 59, stk. 4, 1. pkt., at betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Det følger videre af § 59, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at der betales for behandlingen af såvel førstegangsanmeldelser som genoptagelser og de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager.

Det foreslås, at § 59, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede vil medføre, at det ikke længere vil være et krav, at betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter den gældende § 59, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, regler for taksternes størrelse, aconto opkrævning og efterfølgende regulering, herunder efter forhandling med social- og boligboligministeren for så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring taksternes størrelse én gang årligt, herunder efter forhandling med social- og boligboligministeren for så vidt angår Ankestyrelsens takster.

Det foreslås, at§ 59, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes »Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold omfattet af loven. Fastsættelsen af reglerne for Ankestyrelsen sker efter forhandling med social- og boligministeren.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at beskæftigelsesministeren fortsat bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvordan taksten for betalingen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold efter lov om arbejdsskadesikring beregnes og opkræves, herunder taksternes størrelse, kadence for opkrævning, opkrævningsmetode og eventuel efterregulering, men at rammerne herfor bliver mere brede og derfor indeholder det nødvendige tilpasningsrum ift. ændringer i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens sagssammensætning, drift m.v.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen vil fortsat skulle opfylde de forpligtelser og krav, som følger af bl.a. regnskabs- og budgetlovgivningen samt anden offentligretlig lovgivning. Disse regler vil derfor fortsat gælde uændret med forslaget.

Bemyndigelsen forventes anvendt til, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at der fastsættes én takst pr. delafgørelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration af forhold omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Det gælder både førstegangsafgørelser, genoptagelser og de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner. Det forventes videre, at taksten fortsat vil blive opkrævet forskudsvist som hidtil, men med de nye regler sker opkrævningen baggrund af et skøn over det forventede antal afsluttede delafgørelser i det kommende budgetår. Endelig forventes, at taksten fremover skal indtægtsføres i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings regnskab, allerede når en delafgørelse er truffet. Den forventede nye takstruktur vil skabe større transparens og sikre, at forsikringsselskaberne m.fl. i højere grad betaler for de administrative omkostninger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har haft ved sagsbehandlingen i den enkelte sag. Dette vil i overvejende grad svare til den takststruktur, som i dag anvendes af Ankestyrelsen, hvor betalingen for Ankestyrelsens administration beregnes på grundlag af en takst pr. delafgørelse, jf. § 10, stk. 1, 1. pkt., i den gældende bekendtgørelse om betaling for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring m.v.

Med forslaget forventes takststrukturen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at blive udmøntet ved en takststruktur, der opdeler takstopkrævningen i én eller flere af de forskellige delafgørelser, som sagsbehandlingen af en ulykkes- eller erhvervssygdomssag kan bestå af. Dette vil f.eks. kunne omfatte delafgørelser om anerkendelse eller afvisning af ulykken eller erhvervssygdommen, hvorvidt skaden har medført varige mén og erhvervsevnetab, der medfører ret til godtgørelse eller erstatning, og i givet fald størrelsen heraf.

Hvis en sag afvises, vil der alene blive opkrævet en takst for behandlingen af anerkendelsesspørgsmålet. Hvis sagen anerkendes, vil der også blive opkrævet én takst for hver af de øvrige delafgørelser, der måtte blive truffet. Hvis en sag genoptages, vil det afhænge af de nærmere omstændigheder, hvad der vil blive opkrævet takstbetaling for.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte mere fleksible opkrævningskadencer hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og/eller Ankestyrelsen, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.

Beskæftigelsesministeren kan ligeledes anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om overgangsordninger fra eksisterende takststruktur til den foreslåede nye takststruktur.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 3

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at fonden ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen udpeges af beskæftigelsesministeren og består af 7 medlemmer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 efter indstilling fra en række organisationer. Ifølge nr. 1, indstiller Landsorganisationen i Danmark 2 medlemmer til LD Fondes bestyrelse.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 1, at ændre »2« til »3«, og ændre »Landsorganisationen i Danmark« til »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

Den foreslåede ændring vil være en kodificering af praksis, idet Fagbevægelsens Hovedorganisation allerede i dag indstiller 3 medlemmer til LD Fondes bestyrelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven er opdateret, idet Landsorganisationen i Danmark sammen med Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd i 2019 fusionerede til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Ændringerne vil således være en konsekvens heraf og har ingen materiel betydning.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at FTF indstiller 1 medlem til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse.

Det foreslås, at § 4, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven er opdateret, idet Tjenestemændenes Fællesråd sammen med Landsorganisationen i Danmark i 2019 fusionerede til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Ændringen har ingen materiel betydning.

Den foreslåede ændring skal læses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Akademikernes Centralorganisation indstiller 1 medlem til LD Fondes bestyrelse.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, at ændre »Akademikernes Centralorganisation« til: »Akademikerne«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven er opdateret med hovedorganisationens nuværende navn og har ingen materiel betydning.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 4 c, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, 3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, 4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond er eller kan blive udsat for, 5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiviteter, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse, 6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, 8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og 9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.

Det foreslås i § 4 c, stk. 1, nr. 7, at ændre »kontrolprocedurer,« til: »kontrolprocedurer og«.

Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betydning og er en konsekvens af, at § 4 c, stk. 1, nr. 8, foreslås ophævet i lovforslagets § 3, nr. 5.

Til nr. 5

Den gældende § 4 c, stk. 1, nr. 1-9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond er angivet netop ovenfor, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 4. Det fremgår af § 4 c, stk. 1, nr. 8, at LD Fonde skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Det fremgår af § 4 c, stk. 2, at Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.

De nærmere regler om LD Fondes it-sikkerhed følger af bekendtgørelse nr. 1389 af 24. november 2016 om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, jf. bilag 3 til bekendtgørelsen.

Overtrædelse af § 4, stk. 2 i bekendtgørelsen straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1.

Det foreslås, at § 4 c, stk. 1, nr. 8, ophæves.

Den foreslåede ændring er en følge af, at betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området fremadrettet foreslås reguleret i § 4 e, jf. lovforslagets § 3, nr. 6. Ændringen medfører, at it-sikkerhedsområdet for LD Fonde alene vil være reguleret i § 4 e.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 4 og 6.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 4 c, stk. 1, nr. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsmidler, at LD Fonde skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Der er ikke bestemmelser i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der gennemfører krav til it- og cybersikkerhed i LD Fonde, svarende til krav i DORA-forordningen, som omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at LD Fonde skal etablere og vedligeholde et passende niveau for digital operationel modstandsdygtighed, der modsvarer DORA-forordningens krav til tilsvarende pensionsvirksomheder i den finansielle sektor.

Det følger af den foreslåede § 4 e, stk. 1 , at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til fondens størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risici og aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 e, stk. 1, 1. pkt. vil indebære, at LD Fonde skal have en forvaltnings- og kontrolramme til styring af it- og cyberrisici, der skal forebygge it- og cybersikkerhedshændelser og minimere en hændelsesindvirkning på de tjenester, som LD Fonde forvalter.

Den foreslåede bestemmelse er baseret på DORA-forordningen art. 5, stk. 1, og begreberne vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås, at kravene vil skulle gælde for LD Fonde som helhed, og dermed for de aktiviteter, der udføres af LD Fonde i medfør af § 1, stk. 1 og 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, dvs. forvaltning og administration af både dyrtidsmidler og tilgodehavende feriemidler, som LD Fonde varetager med teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 e, stk. 1, 2. pkt., angiver, at foranstaltninger, der indgår i forvaltnings- og kontrolrammen, også vil kunne indgå i et eksisterende risikostyringssystem, der varetager risikostyring på et bredere område, herunder f.eks. operationelle risici og investeringsrelaterede risici. Dette vil give mulighed for at genbruge etablerede interne systemer og for at sikre synergier mellem håndtering af risici på flere områder.

Med forslaget om, at forvaltnings- og kontrolrammen vil skulle stå i et rimeligt forhold til LD Fondes størrelse, samt arten, omfanget og kompleksiteten af LD Fondes risici og aktiviteter, vil det EU-retlige proportionalitetsprincip finde anvendelse i relation til LD Fondes efterlevelse af de DORA-lignende krav. Der vil således skulle foretages en konkret vurdering af de relevante risici i LD Fondes kontekst, før det fastlægges, hvilke foranstaltninger der er nødvendige, på tilsvarende vis som for tilsvarende pensionsvirksomheder i den finansielle sektor.

Det følger endvidere af den foreslåede § 4 e, stk. 2 , at Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have en sikker forvaltnings- og kontrolramme, jf. stk. 1, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om indholdet af forvaltnings- og kontrolrammen, inklusive krav til strategier og politikker samt intern forvaltning og organisering af it- og cyberrisici, styring og rapportering af tredjepartsrisici samt informationsudveksling.

Forslaget vil sikre, at udmøntningen af den foreslåede § 4 e, vil skulle ske i overensstemmelse med anvendelse af DORA-forordningens regler i tilsvarende pensionsvirksomheder, således at LD Fonde på centrale områder vil skulle følge samme branchestandard. Idet LD Fonde ikke er omfattet af DORA-forordningen, og ikke har samme systemiske indvirkning på den finansielle sektor som eksempelvis banker og pengeinstitutter, er det forventningen, at LD Fonde ikke nødvendigvis vil skulle efterleve alle krav i DORA-forordningen eller alle krav, der måtte blive fastsat ved efterfølgende underliggende retsakter. Det følger desuden af DORA-forordningens artikel 4, at der for finansielle enheder gennemføres regler i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, under hensyntagen til deres størrelse og samlede risikoprofil samt karakteren, omfanget og kompleksiteten af deres tjenester, aktiviteter og operationer.

De foreslåede lovændringer indebærer, at der administrativt vil blive fastsat regler om, hvilke foranstaltninger og krav fra DORA-forordningen, der vil skulle gælde for LD Fonde.

Det er forventningen, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat centrale områder, hvor LD Fonde bør følge proportionale branchestandarder for tilsvarende pensionsvirksomheder inden for digital operationel modstandsdygtighed.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler med krav til robuste og veldokumenterede rammer for it-risikostyring, bl.a. i form af strategier og politikker på området for digital operationel modstandsdygtighed samt intern forvaltning og organisering af it-risikostyring. Herudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om rammer for effektiv styring af risici, der skal gælde på området for digital operationel modstand, bl.a. krav til organisering og indhold af styredokumenter.

Det forventes derudover, at der fastsættes nærmere regler om bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici, krav til bestyrelsens involvering i risikostyring af it- og cyberrisici, strategiske beslutninger på området, samt løbende undervisning af bestyrelsen. Bestyrelsen vil således, som led i deres overordnede og strategiske ledelse af LD Fonde, fortsat skulle vurdere alle væsentlige risici, og gennem fastsættelse af politikker, styre håndteringen af it- og cyberrisici. Gennem løbende rapportering vil bestyrelsen skulle kontrollere, at området håndteres betryggende.

Det forventes desuden, at der fastsættes nærmere regler om styring og rapportering af tredjepartsrisici. DORA-forordningen opstiller en række krav til styring af IKT-tredjepartsrisici, hvilket for den øvrige finansielle sektor blandt andet har erstattet hidtidige krav til outsourcing på det digitale operationelle område. I det omfang, der fastsættes krav til LD Fonde, der modsvarer de gældende krav i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1534 af 6. december 2024 outsourcing for gruppe 2-forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond og bekendtgørelse nr. 1389 af 24. november 2016 om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil disse skulle ophæves for LD Fonde.

Det forventes ydermere, at der fastsættes nærmere regler om informationsudveksling. Det er hensigten, at LD Fonde på den baggrund vil kunne indgå i relevante systemer for informationsudveksling, der måtte blive oprettet i Danmark i henhold til DORA-forordningens art. 45.

Endelig forventes det, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om, at LD Fonde vil skulle rapportere væsentlige hændelser og cybertrusler i overensstemmelse med de krav, der følger af NIS 2-loven. Eventuelle indberetninger til Finanstilsynet fra LD Fonde vil ikke skulle indgå i det fælleseuropæiske samarbejde om hændelser, der følger af DORA-forordningen, idet LD Fonde ikke er omfattet af forordningen. Finanstilsynet forventes dog parallelt at modtage orientering herom i det omfang, det er relevant i forhold til reglerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond om it- og cyberrisici. Dermed pålægges LD Fonde alene at rapportere efter reglerne i NIS 2-loven, således at der ikke sker dobbeltimplementering af de forskellige regelsæt og EU-krav til cybersikkerhed.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 4 b-4 d og 5, § 5 a, stk. 3-10, §§ 5 b og 5 c, regler udstedt i medfør af § 5 e, §§ 5 f, 5 h og 5 j samt kapitlerne 4 og 5.

Det foreslås i § 10, stk. 1 , at ændre »§§ 4 b-4 d« til »§§ 4 b-4 e«, og ændre »§ 5 e, §§ 5 f, 5 h og 5 j« til »§§ 5 e, 5 f, 5 h og 5 j«.

Den foreslåede ændring vil dels indebære, at der tilføjes en henvisning til den foreslåede § 4 e i bestemmelsen. Denne ændring vil medføre, at Finanstilsynet skal påse overholdelsen af LD Fondes forvaltnings- og kontrolramme til sikring af en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Dette gælder også for så vidt angår de regler, der vil blive fastsat ved bekendtgørelse i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 4 e, stk. 2.

Finanstilsynets tilsyn vil således vedrøre LD Fondes overholdelse af krav, der modsvarer DORA-forordningens krav til tilsvarende pensionsvirksomheder i den finansielle sektor, og som opfylder og erstatter NIS 2-lovens krav til cybersikkerhed.

Den foreslåede ændring af de oplistede bestemmelser §§ 5 e, 5 f, 5 h og 5 j, er en sproglig ændring.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 14 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven straffes med bøde. Det gælder blandt andet § 4 c, stk. 1, nr. 8, hvoraf det følger, at LD Fonde skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Det følger endvidere af den gældende § 14 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at i regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Det følger således af § 22 i bekendtgørelse nr. 1389 af 24. november 2016 om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at overtrædelse af reglerne om LD Fondes it-sikkerhed, jf. § 4, stk. 2, nr. 3 i denne bekendtgørelse, straffes med bøde.

Ansvarssubjektet er LD Fonde.

Ved overtrædelse af en strafbelagt bestemmelse i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil Finanstilsynet ud fra et proportionalitetshensyn vurdere den rette reaktionsform i forhold til overtrædelsens karakter. Konstaterer Finanstilsynet en overtrædelse af loven, kan Finanstilsynet give en påtale, et påbud eller politianmelde LD Fonde. Ved vurderingen indgår bl.a. forhold vedrørende den konkrete overtrædelse, herunder om den er begået forsætligt eller uagtsomt, om det er en førstegangsforseelse eller en gentagelsessituation, om LD Fonde selv har gjort opmærksom på forholdet eller forsøgt at skjule det, samt hvor klart indholdet af den pågældende regel er.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 2. pkt., at der efter »§ 4 d, stk. 2 og 3,« indsættes: »§ 4 e, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der tilføjes en henvisning til den foreslåede § 4 e, stk. 1, i straffebestemmelsen. Den foreslåede ændring medfører, at overtrædelse af § 4 e, stk. 1, vil kunne straffes med bøde.

Med den foreslåede ændring vil LD Fondes overtrædelse af de bestemmelser, der modsvarer DORA-forordningens krav til effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici være strafbelagt med bøde. Dette gælder også for så vidt angår de regler, der forventes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 4 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.

Med forslaget vil LD Fondes overtrædelse af de bestemmelser, der modsvarer DORA-forordningens krav til effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici være strafbelagt med bøde.

§ 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås i stk. 2, at regler udstedt i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk. 1, 3. pkt., § 9 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 5, i ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk. 1, 3. pkt., § 9 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 5, i lov Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1142 af 1. november 2024, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, 5-6 og 12.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1375 af 27. november 2023 om adgang for selvstændige erhvervsdrivende til at bevare medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 2, stk. 2, i ATP-loven, som affattet ved forslaget til § 1, nr. 2.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 9, stk. 1, 3. pkt. og § 9 a, stk. 2, i ATP-loven, som affattet ved forslaget til § 1, nr. 5 og 6.

Med det foreslåede vil regler udstedt i medfør af § 24 a, stk. 5, i ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1142 af 1. november 2024, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af lovens § 24 a, stk. 5, som affattet ved forslaget til § 1, nr. 12.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension forblive i kraft, indtil den ophæves.

Det foreslås i stk. 3 , at regler udstedt i medfør af regler udstedt i medfør af § 56, stk. 1, § 58, stk. 2, og § 58 b, stk. 3, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 502 af 20. maj 2025, § 2 i lov nr. 703 af 20. juni 2025 og § 19 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves og afløses af nye regler udstedt i medfør af samme lovs § 56, stk. 1, § 58, stk. 2 og § 58 b, stk. 3, 2. pkt., som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1277 af 28. november 2024 om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forblive i kraft, indtil den ophæves og afløses af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, som affattet ved forslaget til § 2, nr. 1.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1336 af 28. november 2024 om bidragssatser for 2025 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forblive i kraft, indtil den ophæves og afløses af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 58, stk. 2, og § 58 b, stk. 3 i lov om arbejdsskadesikring, som affattet ved forslaget til § 2, nr. 2 og 3.

Det bemærkes, at ATP-loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 38, stk. 1, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foreslås med lovforslaget.

Det følger dog af § 38, stk. 2, i ATP-loven, at danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab.

Det følger endvidere af § 38, stk. 3, i ATP-loven, at lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab af ATP. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland. De foreslåede ændringer i lovforslagets § 2 vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om arbejdsskadesikring ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 90 i lov om arbejdsskadesikring.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1
		I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 1655 af 1. november 2024 og ved § 3 i lov nr. 711 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
§ 1. Med det formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med denne lov oprettes Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan derudover varetage administration af ordninger og opgaver henlagt ved anden lov. Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension og helt eller delvis ejede dattervirksomheder kan drive anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse af opgavevaretagelsen efter stk. 1 og 2.		1. I § 1 indsættes som stk. 4:
	»Stk. 4. Staten kan stille en garanti for afholdelse af udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til lovforberedende arbejde i forhold til opgaver, jf. stk. 2, såfremt et lovforslag ikke vedtages i Folketinget.«
§ 2. Stk. 1… Stk. 2. Personer, der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 års-bidrag i henhold til § 15, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 3…		2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »af«: »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra«.
§ 2 a. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. eller artikel 64 eller 65 i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2-6…		3. § 2 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 2 b. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser: 1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse, 3) personer, der i medfør af § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og 4) personer, der er omfattet af lov om delpension.		4. § 2 b affattes således:
	»§ 2 b. Personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i tilfælde, hvor de modtager følgende: 1) Efterløn som medlem af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2) Fleksydelse efter lov om fleksydelse. 3) Efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 9. Tillægspension i form af egenpension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder, jf. dog § 9 a, stk. 2. Fremsættes anmodning om udskydelse af pensionsudbetaling, reguleres pensionen efter reglerne i § 9 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om kapitaliseringsværdier, jf. § 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder. Stk. 2-5. . .		5. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte«.
§ 9 a. Stk. 1… Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales ved opnået folkepensionsalder.		6. I § 9 a, stk. 2, ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om«, og efter »§ 9, stk. 1, 3. pkt.,« indsættes: »ikke kan udskydes, jf. stk. 1, men«.
§ 21. Stk. 1… Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25: 1) 10 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening. 2) 1 efter indstilling af finansministeren. 3) 1 efter indstilling af Danske Regioner. 4) 2 efter indstilling af Kommunernes Landsforening. 5) 1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Stk. 3-5. . .		7. I § 21, stk. 2, nr. 5, ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til: »F&P Arbejdsgiver«.
§ 23 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, 3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for, 4) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter denne lov, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse, 5) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, 6) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, 7) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og 8) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Stk. 2. . .		8. I § 23 b, stk. 1, nr. 7, ændres »kontrolprocedurer,« til: »kontrolprocedurer og«.
§ 23 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, 3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, 4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for, 5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter denne lov, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse, 6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, 8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og 9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Stk. 2. . .		9. § 23 b, stk. 1, nr. 8, ophæves.
	Nr. 9 bliver herefter nr. 8.
		10. Efter § 23 c indsættes:
		»§ 23 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal for opgaver omfattet af § 1, stk. 1, have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i Arbejdsmarkedets Tillægspensions generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici og aktiviteter. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have en sikker forvaltnings- og kontrolramme, jf. stk. 1, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.«
§ 24 a. Stk. 1-3. . . Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag. Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte forhold, herunder om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar. Stk. 6. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning. Stk. 7. Den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.		11. § 24 a, stk. 4, ophæves.
	Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
§ 24 a. Stk. 1-3. . . Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag. Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-4 nævnte forhold, herunder om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar. Stk. 6-7. . .		12. I § 24 a, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.
§ 27. Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c, 24 d, 24 g og 24 i samt kapitlerne 6, 7 a og 8 bortset fra § 26 b, stk. 8. Derudover påser Finanstilsynet overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og regler udstedt i medfør heraf. Stk. 2-10. . .		13. I § 27, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 23 c«: », 23 d«.
§ 27 c. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens indhold.		14. I § 27 c, 1. pkt., udgår »og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4«.
§ 32 a. Overtrædelse af § 23 a, stk. 6, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, nr. 1-9, § 23 c, stk. 2 og 3, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, 24 g, stk. 1, § 24 h, stk. 1, § 24 i, stk. 1, § 24 l, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3, 4 og 5. Stk. 2-3. . .		15. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-9« til: »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-8«, og efter »§ 23 c, stk. 2 og 3,« indsættes: »§ 23 d, stk. 1,«.
		§ 2
		I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 502 af 20. maj 2025, § 2 i lov nr. 703 af 20. juni 2025 og § 19 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
§ 56. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter de nærmere regler om beregning af bidrag. Stk. 2-4. . .		1. I § 56, stk. 1, § 58, stk. 2, og § 58 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
§ 58. Stk. 1. . . Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter bidragssatserne for hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes branchevis på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågældende branche. Stk. 3-5. . .
§ 58 b. Stk. 1-2. . . Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan årligt opkræve et særskilt tillæg til bidraget efter § 58 til finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter regler herom.
§ 59. Stk. 1-3. . . Stk. 4. Betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for behandlingen af såvel førstegangsanmeldelser som genoptagelser og de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager. Stk. 5…		2. § 59, stk. 4, ophæves.
	Stk. 5 bliver herefter til stk. 4.
§ 59. Stk. 1-4. . . Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for taksternes størrelse, acontoopkrævning og efterfølgende regulering, herunder efter forhandling med social- og ældreministeren, for så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring taksternes størrelse en gang årligt, herunder efter forhandling med social- og ældreministeren, for så vidt angår Ankestyrelsens takster.		3. § 59, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes: »Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold omfattet af loven. Fastsættelsen af reglerne for Ankestyrelsen sker efter forhandling med social- og boligministeren.«
		§ 3
		I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 14. januar 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 711 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen udpeges af beskæftigelsesministeren og består af 7 medlemmer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 således: 1) 2 medlemmer efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark. 2-3) --- Stk. 2-7 ---		1. I § 4, stk. 1, nr. 1, ændres »2« til: »3«, og »Landsorganisationen i Danmark« ændres til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.
§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen udpeges af beskæftigelsesministeren og består af 7 medlemmer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 således: 1) --- 2) 1 medlem efter indstilling af FTF. 3) --- Stk. 2-7 ---		2. § 4, stk. 1, nr. 2, ophæves.
	Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen udpeges af beskæftigelsesministeren og består af 7 medlemmer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 således: 1) --- 2) --- 3) 1 medlem efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation. Stk. 2-7 ---		3. I § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, ændres »Akademikernes Centralorganisation« til: »Akademikerne«.
§ 4 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1-6) --- 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, 8-9) --- Stk. 2 ---		4. I § 4 c, stk. 1, nr. 7, ændres »kontrolprocedurer,« til: »kontrolprocedurer og«.
§ 4 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1-7) --- 8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området og 9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Stk. 2 ---		5. § 4 c, stk. 1, nr. 8, ophæves.
	Nr. 9 bliver herefter nr. 8.
		6. Efter § 4 d indsættes:
		»§ 4 e. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til fondens størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af fondens risici og aktiviteter. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de foranstaltninger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have en sikker forvaltnings- og kontrolramme, jf. stk. 1, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.«
§ 10. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 4 b-4 d og 5, § 5 a, stk. 3-10, §§ 5 b og 5 c, regler udstedt i medfør af § 5 e, §§ 5 f, 5 h og 5 j samt kapitlerne 4 og 5. Stk. 2-10 ---		7. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 4 b-4 d« til: »§§ 4 b-4 e«, og »§ 5 e, §§ 5 f, 5 h og 5 j« ændres til: »§§ 5 e, 5 f, 5 h og 5 j«.
§ 14 a. Overtrædelse af § § 4 a, stk. 6, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og §§ 8 k og 9 b straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 b, stk. 1-4, § 4 c, stk. 1, § 4 d, stk. 2 og 3, §§ 5 a og 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 5 f, stk. 1, § 5 g, stk. 1, § 5 h, stk. 1, § 5 k, § 8 b, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 8 c og 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i, § 8 j, 1. pkt., § 8 n, § 9, stk. 2 og 5, og § 10 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 3. Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 4 og 5. Stk. 2-3 ---		8. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 4 d, stk. 2 og 3,«: »§ 4 e, stk. 1,«.