Search for a command to run...
2025/1 SF.L L 32
Børne- og Undervisningsministeriet
(Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2025) - L 32)
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om, hvilke løndele der indgår i det lønbegreb, der anvendes til beregning af refusionsbeløbet. Feriepenge og feriegodtgørelse kan ikke indgå i lønbegrebet.«
2. I § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »10 pct.« til: »11 pct.«
3. Efter § 4 a indsættes:
**»§ 4 b. ** Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående partshøring refusion til en arbejdsgiver efter reglerne i §§ 4 og 4 a på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af krav på lønrefusion eller pensionsrefusion.
Stk. 2. Afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de oplysninger, som arbejdsgiveren ellers skulle være gjort bekendt med efter forvaltningslovens § 19. Arbejdsgiveren skal ved afgørelsen informeres om adgangen til at få sagen genoptaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagelse.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter anmodning herom fra arbejdsgiveren genoptage sagen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal ændre afgørelsen, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at afgørelsen ikke er korrekt, dvs. er baseret på fejlagtige oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Stk. 4. Klagefristen på 4 uger til det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn afbrydes, hvis arbejdsgiveren fremsætter anmodning om genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt., inden for klagefristen til ankenævnet. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har meddelt arbejdsgiveren den nye afgørelse, dog med mindst 14 dage.«
4. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående partshøring tilskud efter stk. 1 til arbejdsgiveren på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter. § 4 b, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for afgørelser efter 1. pkt.«
5. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning fra en elev eller lærling tilskud til udgifter, der er forbundet med oplæring i udlandet eller forlængelse heraf som led i hovedforløbet i vedkommendes erhvervsuddannelse. Ydelse af tilskud forudsætter, at elevens eller lærlingens oplæring i udlandet har en varighed af mindst 30 kalenderdage og er godkendt af enten den pågældende uddannelsesinstitution, eller for en elev eller lærling med en dansk uddannelsesaftale, af arbejdsgiveren.
Stk. 2. Ydelse af tilskud forudsætter, at uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren opretter og godkender oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Eleven eller lærlingen indgiver én ansøgning pr. oplæring i udlandet eller forlængelse heraf i den digitale selvbetjeningsløsning.
Stk. 3. Tilskud ydes i form af en fast dagssats under hele opholdet og udbetales bagudrettet hver måned for alle kalenderdage i den givne måned. Udbetaling efter 1. pkt. t forudsætter, at eleven eller lærlingen fortsat er under erhvervsuddannelse og under oplæring i udlandet, og at eleven eller lærlingen bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen.
**§ 8 b. ** Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning tilskud til en elev eller lærling til hel eller delvis dækning af dokumenterede udgifter til rejsehjælp til samtale om oplæring i udlandet. Tilskuddet ydes for maksimalt tre samtaler og ydes, uanset om en samtale fører til en aftale om oplæring i udlandet. Ydelse af tilskud forudsætter, at eleven eller lærlingen indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn under oplæring i udlandet, svarende til forskellen mellem den overenskomstmæssige danske elevløn inden for uddannelsesområdet for en elev eller lærling med uddannelsesaftale og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbetaler.
Stk. 3. En dansk arbejdsgiver, der betaler den fulde overenskomstmæssige løn, fordi den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn under oplæring i udlandet, får refusion for den fulde overenskomstmæssige løn, medmindre den udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som den danske arbejdsgiver. I så fald får den danske arbejdsgiver halvdelen af den fulde overenskomstmæssige løn i refusion.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal i ansøgningen oplyse om den godkendte periode for oplæringen i udlandet og bekræfte, at eleven eller lærlingen er omfattet af den danske uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk elevløn under hele perioden. Ydelse af refusion forudsætter, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.««
6. §§ 9 og 10 ophæves.
7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »jf., § 9, stk. 1«, og i § 11, stk. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 4, ændres »beskæftigelse i udlandet« til: »oplæring i udlandet«.
8. § 12 og § 15, stk. 1, ændres »§§ 6-10« til: »§§ 6-8 b«.
9. § 12 a affattes således:
»§ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver. Tilskud kan ydes for hver aftale. Tilskud kan tidligst udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.««
10. Efter § 12 b indsættes i kapitel 4:
Børne- og Undervisningsministeriet yder tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse for elever og lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver. Ydelse af tilskud forudsætter, at oplæringen i udlandet får en varighed af mindst 3 måneder. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen.«
11. I § 15, stk. 2, ændres »beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering« til: »oplæring i udlandet«.
12. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »3.111 kr.« til: »2.387 kr.«, og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og -lønniveau«.
13. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »479 kr.« til: »434 kr.«, og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og -lønniveau«.
14. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, § 10 i lov nr. 616 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 20 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 15 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, § 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov nr. 198 af 25. februar 2025 § 1 i lov nr. 563 af 27. maj 2025 og § 1 i lov nr. 564 af 27. maj 2025 og senest ved § 5 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 31, stk. 3, indsættes som nr. 5:
»5) Tilskud og refusion modtaget fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter §§ 8 a og 8 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 5-8, og nr. 11, og § 2, træder i kraft den 1. juli 2026.
§ 4
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på refusion for udbetalt løn under skoleophold, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2. For sådan lønrefusion finder de hidtil gældende regler anvendelse til og med den 31. december 2028.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 4, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse fra den 1. januar 2025 for udbetaling af forhøjet lønrefusion, der er optjent i kalenderåret 2025.
Stk. 3. § 12 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse fra den 1. januar 2025 for udbetaling af tilskud, der er optjent i kalenderåret 2025.
Til nr. 1
Det fremgår af bemærkningerne til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2021-22, L 34 som fremsat, side 53, at der med »løn« efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis efter den gældende § 4, stk. 1, menes »den rene løn, dvs. ekskl. pension m.v.«
Det foreslås som et nyt 2. pkt. i bemyndigelsesbestemmelsen i AUB-lovens § 4, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere fastsætter regler om, hvilke løndele der indgår i det lønbegreb, der anvendes til beregning af refusionsbeløbet.
Den foreslåede ordning vil medføre, at AUB’s bestyrelse i bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvilke løndele der indgår i lønbegrebet. Der vil ikke kunne fastsættes regler om, at feriepenge og feriegodtgørelse indgår i lønbegrebet.
Det foreslås, at det som et nyt 3. pkt., indsættes, at feriepenge og feriegodtgørelse ikke kan indgå i lønbegrebet.
Der vil heller ikke kunne fastsættes regler om, at forhøjet lønrefusion udgør mere, end det en arbejdsgiver har udbetalt i løn, da det så vil udgøre statsstøtte.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 4 a, stk. 1, i AUB-loven, at AUB som tillæg til lønrefusion yder refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser. Refusionen kan dog højst udgøre 10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.
I henhold til § 4 a, stk. 2, ydes refusion efter stk. 1 på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at »10 pct.« i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres til »11 pct.«
Den foreslåede ændring vil medføre, at refusionen efter § 4 a højst kan udgøre 11 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.
Der ændres ikke med forslaget på, at refusion ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag, dvs. at en arbejdsgiver, der betaler mindre end den foreslåede sats på 11 pct., vil få refusion svarende til sin indbetalte andel af pensionsbidrag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter forvaltningslovens § 19 må en myndighed ikke træffe afgørelse, før myndigheden har foretaget partshøring.
Partshøring kan dog undlades efter forvaltningslovens § 20, stk. 1, såfremt myndigheden efter begæring fra parten kan ændre afgørelsen, og hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.
Hvis partshøring er undladt i medfør af § 20, stk. 1, følger det af bestemmelsens stk. 2, at afgørelsen skal ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være partshørt over. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget.
Efter § 20, stk. 3, afbrydes klagefristen, hvis adgangen til at påklage den trufne afgørelse er tidsbegrænset, og der inden klagefristens udløb fremsættes begæring om sagens genoptagelse.
Efter AUB-lovens § 27, stk. 1, kan klager over AUB’s afgørelser efter AUB-loven inden for en frist på 4 uger fra afgørelsens meddelelse påklages til det ankenævn, der er nedsat i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der er desuden fastsat regler om proceduren for partshøring i bekendtgørelse om refusion af løn og pension og ydelser ved konkurs m.v.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indføre en hjemmel i AUB-lovens § 4 b, stk. 1, til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden forudgående partshøring udbetaler refusion til en arbejdsgiver efter reglerne i §§ 4 og 4 a på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af krav på lønrefusion eller pensionsrefusion.
AUB vil træffe afgørelse på baggrund af indhentede oplysninger fra eIndkomst om løn og pension, som i første omgang stammer fra arbejdsgiveren selv, og derfor må forventes normalt ikke at begrunde pligt til partshøring. Der indgår imidlertid også oplysninger fra institutionerne for erhvervsuddannelse om elever og lærlinges fremmøde og fravær, hvorfor der efter omstændighederne vil kunne opstå spørgsmål om partshøringspligt.
Forslaget vil indebære, at AUB på baggrund af oplysninger om løn og pension fra eIndkomst hurtigt og enkelt uden partshøring vil kunne udbetale refusion af løn eller pension til arbejdsgiveren. Herved sikres, at arbejdsgiveren så hurtigt som muligt vil få refunderet sine udgifter, og at sagsbehandlingen vil blive forenklet.
Det foreslås i stk. 2,1. pkt., at afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de oplysninger, som arbejdsgiveren ellers skulle være gjort bekendt med efter forvaltningslovens § 19.
Med det foreslåede vil det blive sikret, at arbejdsgiveren hurtigere vil få afgørelser om løn- og pensionsrefusion uden at miste adgangen til at blive gjort bekendt med de oplysninger, der ville skulle have været partshørt over efter forvaltningslovens § 19.
Det foreslås i stk. 2,2. pkt., at arbejdsgiveren ved afgørelsen skal informeres om adgangen til at få sagen genoptaget.
Med det foreslåede vil det blive sikret, at arbejdsgiveren vil blive bekendt med muligheden for genoptagelse.
I forbindelse hermed vil arbejdsgiveren i fornødent omfang blive vejledt om muligheden for genoptagelse, jf. forvaltningslovens § 7.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagelse.
Den frist, AUB vil kunne fastsætte for fremsættelse af anmodning om genoptagelse, vil skulle være rimelig, set i forhold til arbejdsgiverens mulighed for at vurdere afgørelsens indhold.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter anmodning fra arbejdsgiveren skal genoptage sagen.
Der vil i den foreslåede pligt til genoptagelse ikke i første omgang ligge en pligt til at realitetsbehandle sagen, men alene til at se på, om anmodningen om genoptagelse er indgivet inden for den eventuelt fastsatte frist efter stk. 2, og om den er således begrundet eller indeholder sådanne oplysninger, at der er grundlag for genoptagelse. Såfremt dette er tilfældet, vil AUB have pligt til at realitetsbehandle sagen, herunder tage stilling til om den trufne afgørelse skal ændres.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal ændre afgørelsen, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at afgørelsen ikke er korrekt, dvs. er baseret på fejlagtige oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Det foreslåede vil indebære en pligt for AUB til at ændre afgørelsen, hvis realitetsbehandlingen viser, at der er grundlag for ændring.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at klagefristen på 4 uger til det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn afbrydes, hvis arbejdsgiveren fremsætter anmodning om genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt., inden for klagefristen til ankenævnet.
Med det foreslåede vil det blive sikret, at arbejdsgiveren ikke afskæres fra at klage over en afgørelse om refusion af eller pension til ankenævnet, jf. AUB-lovens § 27, stk. 1, såfremt AUB fastholder afgørelsen.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at klagefristen i så fald løber videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt arbejdsgiveren, dog med mindst 14 dage.
Dermed vil det blive undgået, at en arbejdsgiver, der klager inden for fristen, får for kort tid til at overveje, om vedkommende efter AUB’s fornyede afgørelse fortsat ønsker at klage til ankenævnet.
AUB vil efter omstændighederne kunne bortset fra en mindre fristoverskridelse, såfremt denne skyldes undskyldelige omstændigheder som f.eks. sygdom eller IT-problemer.
Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Som hovedregel skal der foretages partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, før der træffes afgørelse i en sag, hvori der indgår væsentlige oplysninger til ugunst for parten, uden at parten er bekendt med disse.
Efter forvaltningslovens § 20 kan afgørelse træffes uden forudgående partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det. Bestemmelsen indeholder krav om, at afgørelsen skal kunne ændres efter anmodning fra parten, og at afgørelsen skal ledsages af de oplysninger, som parten ellers ville være blevet hørt over.
Der henvises for nærmere beskrivelse af bestemmelserne i forvaltningslovens §§ 19 og 20 til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Bekendtgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regulerer i § 7 indberetning af oplysninger og procedure for partshøring.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 6, stk. 3, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden forudgående partshøring udbetaler tilskud efter stk. 1 til arbejdsgiveren på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter.
Med det foreslåede vil AUB på baggrund af de indberettede oplysninger fra skolen hurtigt og enkelt uden partshøring kunne udbetale tilskud til befordringsudgifter til arbejdsgiveren. Herved vil det blive sikret, at arbejdsgiveren så hurtigt som muligt vil få tilskuddet, og at sagsbehandlingen vil blive forenklet.
Det foreslås i § 6, stk. 3,2. pkt., at § 4 b, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for afgørelser efter 1. pkt. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Tilskud til elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale til udgifter forbundet med udlandsophold som led i en erhvervsuddannelse ydes økonomisk støtte efter reglerne i AUB-lovens § 9.
Refusion af en arbejdsgivers udgifter forbundet med udlandsophold for elever og lærlinge med en dansk uddannelsesaftale sker efter AUB-lovens § 10.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne dertil.
Det foreslås at indsætte to nye bestemmelser som § 8 a og§ 8 b, hvorefter de to forskellige ordninger for tilskud til oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse vil blive erstattet af én samlet ordning, der vil blive ens for elever og lærlinge, uanset om de har en dansk uddannelsesaftale og er udstationeret i udlandet af deres arbejdsgivere eller ikke har en dansk uddannelsesaftale og er i oplæring i udlandet. Den fælles ordning foreslås betegnet »oplæring i udlandet».
Det foreslås samtidig at ophæve de hidtidige bestemmelser i §§ 9 og 10. Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne dertil.
Da AUB ikke modtager ansøgninger vedrørende den faglige grunduddannelse, vil det foreslåede indebære, at AUB-lovens § 9, stk. 3, hvorefter AUB’s bestyrelse kan beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet, ikke vil blive videreført.
(Til § 8 a)
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ansøgning fra en elev eller lærling yder tilskud til udgifter, der er forbundet med oplæring i udlandet eller forlængelse heraf som led i hovedforløbet i vedkommendes erhvervsuddannelse.
Tilskuddet vil f.eks. kunne anvendes til udgifter til flytning til en midlertidig bolig, boligudgifter til denne og evt. dobbelt husførelse, visum og vaccination samt rejse- og kostudgifter forbundet med skoleophold i Danmark under oplæringen i udlandet.
Ansøgningen vil kun skulle indgives én gang og vil gælde for hele perioden for oplæring i udlandet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ydelse af tilskud forudsætter, at elevens eller lærlingens oplæring i udlandet har en varighed af mindst 30 kalenderdage og er godkendt af enten den pågældende uddannelsesinstitution, eller for en eller lærling med en dansk uddannelsesaftale, af arbejdsgiveren.
Den foreslåede forudsætning om en varighed af oplæringen i udlandet på mindst 30 kalenderdage vil være en præcisering af det hidtidige krav om en måneds varighed, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.1. Dermed tilsigtes at undgå fortolkningsudfordringer hos elever og lærlinge, når udlandsopholdet strækker sig hen over et månedsskifte. Det foreslåede vil indebære, at forudsætningen udstrækkes til at gælde både elever og lærlinge med og uden uddannelsesaftale.
Kravet om mindst 30 kalenderdage vil ikke gælde ikke forlængelser af oplæring i udlandet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ydelse af tilskud forudsætter, at uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren opretter og godkender oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
En elev eller lærling vil således kun kunne få tilskud til oplæring i udlandet, hvis en arbejdsgiver eller en uddannelsesinstitution har oprettet og godkendt oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf i AUB’s digitale selvbetjeningsløsning.
Den foreslåede forudsætning om, at institutionen eller arbejdsgiveren skal have godkendt oplæringen i udlandet vil være en videreførelse af gældende ret og praksis. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at eleven eller lærlingen indgiver én ansøgning pr. oplæring i udlandet eller forlængelse heraf i den digitale selvbetjeningsløsning.
Det vil indebære en administrativ forenkling i forhold til de hidtidige krav om indgivelse af ansøgning for hvert tilskud og tilhørende dokumentation for afholdte udgifter, at elevens eller lærlingens ansøgning om tilskud kan ske i selvbetjeningsløsningen, og at det er tilstrækkeligt, at det sker én gang.
Det vil endvidere indebære en administrativ forenkling, at eleven eller lærlingen ikke længere skal ansøge om hvert enkelt tilskud og indsende dokumentation for hvert enkelt tilskud, jf. dog nedenfor om den foreslåede § 8 b om bl.a. tilskud til samtale i udlandet og , som ikke foreslås omfattet af den faste dagssats.
Om selvbetjeningsløsningen henvises til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at tilskud ydes i form af en fast dagssats under hele opholdet og udbetalt bagudrettet hver måned for alle kalenderdage i den givne måned.
Der vil således med det foreslåede ikke blive givet andre former for økonomisk støtte end tilskuddet i form af den faste dagssats, jf. dog nedenfor om den foreslåede § 8 b om tilskud til rejsehjælp til samtale i udlandet, løngodtgørelse, som ikke foreslås omfattet af den faste dagssats.
Satserne vil blive fastsat af AUB’s bestyrelse i medfør af bemyndigelsen i AUB-lovens § 15, stk. 1, og bestyrelsen vil som led heri kunne beslutte en årlig indeksregulering af satsen.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at udbetaling efter 1. pkt. forudsætter, at eleven eller lærlingen fortsat er under erhvervsuddannelse og i oplæring i udlandet, og at eleven eller lærlingen bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen.
Med det foreslåede vil ydelse af tilskud kun kunne ske, så længe eleven eller lærlingen er under oplæring i udlandet, og kun hvis eleven eller lærlingen selv bekræfter i selvbetjeningsløsningen, at oplæringen i udlandet består.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 8 b)
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ansøgning yder tilskud til en elev eller lærling til hel eller delvis dækning af udgifter til rejsehjælp til samtale om oplæring i udlandet.
Det foreslåede vil indebære, at der vil blive stillet krav om separat ansøgning og indgivelse af dokumentation for udgifter til rejsehjælp til samtale om udgifter i udlandet. Udgifter til rejsehjælp til samtale, der er tidsmæssigt adskilt fra selve oplæringen i udlandet, vil således ikke være omfattet af den generelle ansøgning, der vil kunne indgives efter den foreslåede § 8 a om tilskud til dækning af udgifter forbundet med selve oplæringen i udlandet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at tilskuddet ydes for maksimalt tre samtaler, og ydes, uanset om en samtale fører til en aftale om oplæring i udlandet.
Dermed vil en elev eller lærling, der ønsker oplæring i udlandet, få mulighed for at få tilskud til dækning af de udgifter til rejsehjælp, uanset om samtalen fører til en uddannelsesplads. Med det foreslåede vil eleven eller lærlingen højst kunne få dækket udgifterne til tre samtaler i udlandet.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at ydelse af tilskud forudsætter, at eleven eller lærlingen indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med det foreslåede vil eleven eller lærlingen skulle indgive en ansøgning i den digitale selvbetjeningsløsning for hver gang, vedkommende ansøger om tilskud tildækning af udgifter til rejsehjælp.
Det vil ikke med det foreslåede blive ændret ved, at AUB efter ansøgning og mod dokumentation efter AUB-lovens § 11 yder godtgørelse til elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale, der er under oplæring i udlandet som led deres erhvervsuddannelse, Der henvises nærmere herom til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ansøgning yder refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn under oplæring i udlandet, svarende til forskellen mellem den overenskomstmæssige danske elevløn inden for uddannelsesområdet for en elev eller lærling med uddannelsesaftale og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbetaler.
Dermed vil arbejdsgiveren få refunderet sin del af udgifterne til, at en elev eller lærling, der har en dansk uddannelsesaftale, under oplæring i udlandet vil modtage en samlet løn, der svarer til en dansk elevløn, således som det også er et krav efter § 1, stk. 5, i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en dansk arbejdsgiver, der betaler den fulde overenskomstmæssige løn, fordi den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn under oplæring i udlandet, får refusion for den fulde overenskomstmæssige løn, medmindre den udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som den danske arbejdsgiver.
Med det foreslåede vil den danske arbejdsgiver, der betaler både sin egen andel af elevens eller lærlingens løn, og den andel, som normalt vil blive betalt af den udenlandske arbejdsgiver, få refusion for den fulde overenskomstmæssige løn. Det foreslåede vil være med til at sikre, at en elev eller lærling, der ikke modtager løn fra sin udenlandske arbejdsgiver, alligevel vil få den fulde overenskomstmæssige elevløn.
Den danske arbejdsgiver vil dog ikke få refunderet den fulde overenskomstmæssige løn, hvis den udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern. Det foreslåede er begrundet i omgåelseshensyn, dvs. hensynet til at undgå koncernen spekulerer i, at den danske arbejdsgiver i modsætning til den udenlandske vil kunne få refunderet sine lønudgifter af AUB.
Det vil med det foreslåede være underordnet, om den danske arbejdsgiver er koncernens moderselskab og har bestemmende indflydelse over den udenlandske arbejdsgiver.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at den danske arbejdsgiver i så fald får halvdelen af den fulde overenskomstmæssige løn i refusion.
Dermed tilsigtes det, at den danske arbejdsgiver vil få dækket sine lønudgifter, og ikke vil blive belastet økonomisk af, at den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at arbejdsgiveren i ansøgningen skal oplyse om den godkendte periode for oplæringen i udlandet og bekræfte, at eleven eller lærlingen er omfattet af den danske uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk elevløn under hele perioden.
Det foreslåede vil være et led i AUB’s kontrol af, at refusion vil blive givet for de lønudgifter, den danske arbejdsgiver har, mens eleven eller lærlingen er under oplæring i udlandet.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at ydelse af refusion forudsætter, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
En arbejdsgiver vil med det foreslåede ikke fremover kunne få dækket andre udgifter end lønudgifter ved udstationering af elever og lærlinge med dansk uddannelsesplads. Det forslås derfor, at AUB-lovens § 10, stk. 2, hvorefter AUB kan stille som betingelse for refusion af tilskud, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne, ikke videreføres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter AUB-lovens § 9 yder AUB efter ansøgning og indsendelse af dokumentation for hvert enkelt tilskud økonomisk støtte til udlandsophold som led i hovedforløbet i en erhvervsuddannelse til elever og lærlinge, der ikke har en dansk uddannelsesaftale.
AUB’s bestyrelse kan efter bestemmelsens stk. 3 beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der er i grundforløbet, men som ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet.
Efter AUB-lovens § 10, stk. 1, refunderer AUB helt eller delvist de udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering, dvs. beskæftigelse i udlandet som led i hovedforløbet i en erhvervsuddannelse, af en elev eller lærling med en dansk uddannelsesaftale, eller andre særlige udgifter vedrørende tilvejebringelse af en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet.
AUB’s bestyrelse kan efter § 10, stk. 2, stille som vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.
Bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sondrer ligesom AUB-loven mellem elever og lærlinge med og uden uddannelsesaftale og mellem tilskud til og refusion af afholdte udgifter. Bekendtgørelsen indeholder detaljerede regler om, hvilke former for økonomisk støtte der kan gives og betingelserne herfor, herunder krav om ansøgning for hvert tilskud og om dokumentation for afholdte udgifter og frister herfor.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at §§ 9 og10 ophæves.
Den forslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indførelse af bestemmelserne i §§ 8 a-8 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne dertil.
Til nr. 7
AUB yder godtgørelse efter AUB-lovens §11 til elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale, der er i beskæftigelse i udlandet.
Efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, er ydelse af godtgørelse betinget af, at en elev eller lærling er optaget på grundlag af beskæftigelse i udlandet.
Bestemmelsen indeholder i stk. 1, 1. pkt., en henvisning til lovens § 9, stk. 1.
Det foreslås, at »jf., § 9, stk. 1« udgår af § 11, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås endvidere, at »beskæftigelse i udlandet« ændres til »oplæring i udlandet« i § 11, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4.
Det foreslåede er således delvist en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 9, stk. 1, og skal i det hele ses i sammenhæng med den foreslåede indførelse af §§ 8a og 8 b til erstatning for §§ 9 og 10. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og bemærkningerne dertil.
§ 11 foreslås i øvrigt ikke ændret.
Til nr. 8
AUB-lovens § 12 og § 15, stk. 1, indeholder begge en henvisning til lovens §§ 6-10.
Da der foreslås indsat nye bestemmelser med §§ 8 a-8 b, og da §§ 9 og 10 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og bemærkningerne til disse, foreslås det, at henvisningerne til §§ 6-10 i § 12 og § 15, stk. 1, erstattes af henvisninger til §§ 6-8 b.
Det foreslåede er således en konsekvens af den foreslåede ophævelse af §§ 9 og 10 og de foreslåede §§ 8 a-8 b.
Til nr. 9
Efter § 12 a i AUB-loven kan AUB yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet.
Bestemmelsen er nyaffattet ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 for at afspejle, at det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der varetager information og formidling om beskæftigelse og udstationering og modtager tilskud fra AUB.
Bestemmelsen indeholdt før lov nr. 1459 af 10. december 2024 desuden mulighed for, at AUB kunne yde tilskud til personer, der varetog formidling af beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget bag lov nr. 412 af 22. maj 1996, at hensigten med § 12 a var at sikre, at AER (i dag AUB) kunne yde tilskud til 2 sekretariater, der var etableret for at understøtte og fremme arbejdet med at skaffe praktikpladser i udlandet.
Efter § 19 i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne AUB yde støtte i form af en præmie for hver indgået praktikaftale i udlandet af mindst 3 måneders varighed for elever uden en dansk uddannelsesaftale.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 12 a nyaffattes. Med det foreslåede stk. 1 kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse.
Med det foreslåede vil AUB fortsat kunne yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om oplæring i udlandet.
Det foreslås, at det præciseres, at der vil være tale oplæring som led i en erhvervsuddannelse, fordi den hidtidige angivelse af, at information og vejledning kunne ydes om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i udlandet i form af udstationering foreslås erstattet af den fælles betegnelse oplæring i udlandet, jf. herved lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2. Den ændrede betegnelse vil ikke indebære nogen realitetsændring, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil som hidtil kunne få tilskud til information og vejledning om beskæftigelse i udlandet og udstationering.
Det foreslås i stk. 2,1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver.
Med det foreslåede vil det fremgå af bestemmelsen, hvilke »personer« AUB vil kunne yde tilskud til, hvormed der vil være tale om en præcisering af bestemmelsens ordlyd i forhold til den tidligere affattelse. OPU-sekretariatet vil fortsat kunne modtage tilskud fra AUB for formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale.
Det samme vil også gælde andre juridiske personer, der opfylder de foreslåede krav om at have indgået en aftale herom med en eller flere uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet.
For at sikre, at AUB vil kunne udbetale tilskud for formidling af sådanne aftaler til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet, der måtte vælge selv at varetage formidlingen, foreslås denne mulighed endvidere indsat i bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskud kan ydes for hver aftale.
Med det foreslåede vil AUB kunne yde tilskud til hver af de juridiske personer, som en eller flere uddannelsesinstitutioner indgår aftale med.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at tilskud tidligst udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.
Med det foreslåede vil AUB ligesom før lov nr. 1459 af 10. december 2024 kunne yde tilskud for tilvejebringelse af mulighed for oplæring i udlandet af mindst 3 måneders varighed for elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale. Betegnelsen elever foreslås ændret til elever og lærlinge ligesom i AUB-loven i øvrigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Lov nr. 1459 af 10. december 2024 ophævede pr. 1. januar 2025 AUB-lovens § 12 c som led i en omlægning af lærepladstaxametre uden, at det dog dermed var tilsigtet at ophæve den del af bestemmelsen, der gav hjemmel til at yde et statsligt tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere for formidling af beskæftigelse i udlandet.
Som led i ophævelsen af § 12 c blev en angivelse i bestemmelsens stk. 7 af, at AUB’s bestyrelse administrerede bl.a. dette tilskud og var bemyndiget til at fastsætte regler bl.a. herom, ophævet.
Det fremgik af § 4 i bekendtgørelse nr. 1435 af 27. november 2017, at tilskuddet tidligst kunne udbetales, når uddannelsesforholdet eller praktikopholdet i udlandet har varet i 3 måneder.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 12 c, stk. 1, 1. pkt., at genindsætte, at Børne- og Undervisningsministeriet yder tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse for elever og lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver.
Med det foreslåede vil Børne- og Undervisningsministeriet på ny kunne yde tilskud for formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ydelse af tilskud forudsætter, at oplæringen i udlandet får en varighed af mindst 3 måneder.
Det foreslåede krav om varighed vil være med til at sikre, at uddannelsesinstitutionerne vil være motiverede til at sikre, at elever og lærlinge vil få aftaler om oplæring i udlandet af en reel længde.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven.
Med det foreslåede vil der på finansloven skulle indsættes hjemmel til tilskuddets størrelse.
Det foreslås i § 12 c, stk. 2, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ligesom før ophævelsen af § 12 c ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen.
Dermed vil AUB som tidligere kunne administrere tilskuddet og fastsætte nærmere regler herom.
Til nr. 11
AUB-lovens § 15, stk. 2, indeholder en bemyndigelse til, at AUB’s bestyrelse kan fastsætte regler om, at tilskud efter lovens kapitel 4 ikke kan udbetales i forbindelse med beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder.
Da der i den forslåede § 8 a foreslås anvendt et fælles begreb, oplæring i udlandet, i stedet for beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering gældende for henholdsvis elever og lærlinge med og uden dansk uddannelsesaftale, foreslås det, at det fælles begreb også anvendes i § 15, stk. 2.
Det foreslåede skal således ses i sammenhæng med den foreslåede § 8 a og den foreslåede ophævelse af AUB-lovens §§ 9-10.
Til nr. 12
Det følger af AUB-lovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og -lønniveau til AUB. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 18, stk. 1, 1. pkt., at ændre »3.111 kr.« til »2.387 kr.«, og at ændre »2025-pris- og -lønniveau« til »2026-pris- og -lønniveau«.
Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. AUB-lovens § 2, årligt skulle betale et uddannelsesbidrag på 2.387 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2026-pris- og -lønniveau til AUB.
Beregningen af den foreslåede bidragssats følger principperne for det fleksible uddannelsesbidrag. Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats.
I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af AUB-lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 479 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til AUB i 2025-pris- og -lønniveau.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 18, stk. 2, 1. pkt., at ændre »479 kr.« til »434 kr.«, og at ændre »2025-pris- og -lønniveau« til »2026-pris- og -lønniveau«.
Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. AUB-lovens § 2, årligt skulle betale et bidrag på 434 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2026-pris- og -lønniveau til AUB.
Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principperne for det fleksible VEU-bidrag. Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats.
I henhold til principperne for det fleksible VEU-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k. Lovens bilag 1 indeholder de gældende modelparametre, som indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen, jf. § 21 a, stk. 2, 1. pkt.
Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren i det til enhver tid gældende bilag 1, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt.
For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 6, 5. pkt.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.7.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at nyaffatte bilag 1 til AUB-loven.
Det foreslåede har sigte på at fastsætte de modelparametre, der skal være gældende for 2026. Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel på de efterfølgende 10 år. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af arbejdsudbuddet er baseret på DREAM’s (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års
udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser (og lokomotivføreruddannelsen) – dvs. vægtningen – i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 1
Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.
Ifølge ligningslovens § 31, stk. 1, 4. pkt., kan elever eller lærlinge modtage skattefrie ydelser omfattet af stk. 3 fra AUB til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser.
Det er et krav for at kunne modtage ydelserne skattefrit efter stk. 3, nr. 1-3, at ydelserne går til dækning af dokumenterede udgifter. Derudover er der særlige satser og begrænsninger for udbetaling af godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4, og befordringsgodtgørelser, jf. stk. 5.
Hvis den skattepligtige modtager refusion eller støtte som en fast dagssats, hvor den skattepligtige ikke skal indsende dokumentation for afholdte udgifter, er refusionen eller støtten ikke skattefri for modtageren.
Hvis den skattepligtige modtager refusion eller støtte efter de foreslåede bestemmelser i §§ 8 a og 8 b i AUB-loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, er støtten eller refusionen efter den gældende retstilstand ikke skattefri for modtageren. Det skyldes, at AUB vil skulle udbetale tilskuddet som en fast dagssats, hvor eleverne ikke vil skulle indsende dokumentation for afholdte udgifter
Det foreslås i ligningslovens § 31, stk. 3, som nr. 5, at indsætte tilskud og refusion modtaget fra AUB efter AUB-lovens §§ 8 a og 8 b.
Forslaget vil medføre, at udbetalinger i henhold til de foreslåede bestemmelser i §§ 8 a og 8 b i AUB-loven vil blive skattefritaget, selv om ydelserne ikke modsvares af en dokumenteret udgift, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne dertil.
Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 5-8, og nr. 11, og § 2 træder i kraft den 1. juli 2026.
Det vil betyde, at den foreslåede ophævelse af AUB-lovens §§ 9 og 10 og den foreslåede indsættelse af §§ 8 a og 8 b, eller anderledes udtrykt den foreslåede omlægning af refusion og tilskud vedr. oplæring i udlandet, først vil træde i kraft den 1. juli 2026. Dermed vil AUB få tid til den tekniske færdigudvikling af den selvbetjeningsløsning, der er nødvendig for implementeringen af den foreslåede omlægning af tilskudsmodellen.
Endvidere vil det betyde, at den foreslåede ændring af ligningslovens § 31, stk. 3, der har tæt sammenhæng med den foreslåede ophævelse af AUB-lovens §§ 9 og 10 og den foreslåede indsættelse af §§ 8a og 8b, ligeledes først vil træde i kraft den 1. juli 2025.
Det foreslås i stk. 1 , at lovens § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse på refusion for udbetalt løn under skoleophold, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2, samt at de hidtil gældende regler for sådan lønrefusion finder anvendelse til og med den 31. december 2028.
Dermed vil de hidtil gældende regler som hovedregel finde anvendelse for refusion af udbetalt løn under skoleophold påbegyndt senest den 31. december 2025.
For fordringer i form af indberetninger om skoleophold, der kan udløse lønrefusion, finder de almindelige regler om forældelse anvendelse. Det indebærer som udgangspunkt, at den almindelige treårige forældelse, jf. § 3, stk. 1, i lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) finder anvendelse. AUB kan derfor behandle indberetninger om skoleophold, der er indgivet op til tre år efter skoleopholdets afslutning.
Det foreslåede vil betyde, at AUB til og med 31. december 2028 vil skulle yde lønrefusion, der er baseret på det juridiske lønbegreb, der gælder til og med ikrafttræden af dette lovforslag, for skoleophold påbegyndt senest den 31. december 2025.
For lønrefusion for skoleophold, der påbegyndes senere end denne lovs ikrafttræden, vil evt. regler, som AUB’s bestyrelse fastsætter om, hvilke løndele der indgår i lønbegrebet efter den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 1, finde anvendelse.
Det foreslås i stk. 2, at regler udstedt i medfør af § 4, stk. 4, 2. og 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, for så vidt angår forhøjet lønrefusion for 2025, finder anvendelse fra den 1. januar 2025.
Dermed vil de regler om, hvilke løndele der kan indgå i lønrefusionen, som AUB’s bestyrelse forventes at fastsætte i medfør af de foreslåede nye punktummer i AUB-lovens § 4, stk. 4, finde anvendelse på udbetaling af forhøjet lønrefusion for 2025. Det vil betyde, at AUB kan indhente lønoplysninger til brug herfor fra eIndkomst, hvilket vil indebære en administrativ lettelse for AUB og for arbejdsgiverne. Det bemærkes herved, at AUB pga. den før lov nr. 1459 af 10. december 2024 uafklarede situation om statsstøtte og forhøjet lønrefusion har udskudt udbetalingen af forhøjet lønrefusion for 2025.
Det foreslås i stk. 3, at § 12 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse fra den 1. januar 2025 for udbetaling af tilskud, der er optjent i kalenderåret 2025.
Med det foreslåede vil lovforslaget på dette punkt få tilbagevirkende kraft, således at AUB trods ændringen af § 12 a pr. 1. januar 2025, som i praksis har vist sig uhensigtsmæssig, vil kunne foretage udbetaling af tilskud efter den foreslåede affattelse af § 12 a for kalenderåret 2025 og frem. Uddannelsesinstitutioner og andre juridiske personer, der varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet, og som opfylder betingelserne i den foreslåede § 12 a, stk. 2, vil dermed ikke miste tilskud for 2025.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | | | | | § 1 I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 4. --- | | | | Stk. 2-3. --- | | | | Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning. | | 1. I § 4, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.: »Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om, hvilke løndele der indgår i det lønbegreb, der anvendes til beregning af refusionsbeløbet. Feriepenge og feriegodtgørelse kan ikke indgå i lønbegrebet.« | | | | | | § 4 a. --- Refusionen kan dog højst udgøre 10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin. | | 2. I § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »10 pct., § 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, § 9 i lov nr. 369 af 9. april 2025 og « til: »11 pct.« | | Stk. 2-3. --- | | | | | | | | | | 3. Efter § 4 a indsættes: »§ 4 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående partshøring refusion til en arbejdsgiver efter reglerne i §§ 4 og 4 a på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af krav på lønrefusion eller pensionsrefusion. Stk. 2. Afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de oplysninger, som arbejdsgiveren ellers skulle være gjort bekendt med efter forvaltningslovens § 19. Arbejdsgiveren skal ved afgørelsen informeres om adgangen til at få sagen genoptaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagelse. Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter anmodning herom fra arbejdsgiveren genoptage sagen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal ændre afgørelsen, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at afgørelsen ikke er korrekt, dvs. er baseret på fejlagtige oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Stk. 4. Klagefristen på 4 uger til det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn afbrydes, hvis arbejdsgiveren fremsætter anmodning om genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt., inden for klagefristen til ankenævnet. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt arbejdsgiveren, dog med mindst 14 dage.« | | | | | | § 6. --- | | | | Stk. 2. --- | | | | | | 4. I § 6 indsættes som stk. 3: «Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående partshøring tilskud efter stk. 1 til arbejdsgiveren på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter. § 4 b, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for afgørelser efter 1. pkt.« | | | | | | | | 5. Efter § 8 indsættes: »§ 8 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning fra en elev eller lærling tilskud til udgifter, der er forbundet med oplæring i udlandet eller forlængelse heraf som led i hovedforløbet i vedkommendes erhvervsuddannelse. Ydelse af tilskud forudsætter, at elevens eller lærlingens oplæring i udlandet har en varighed af mindst 30 kalenderdage og er godkendt af enten den pågældende uddannelsesinstitution, eller for en elev eller lærling, med en dansk uddannelsesaftale af arbejdsgiveren. Stk. 2. Ydelse af tilskud forudsætter, at uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren opretter og godkender oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Eleven eller lærlingen indgiver én ansøgning pr. oplæring i udlandet eller forlængelse heraf i den digitale selvbetjeningsløsning. Stk. 3. Tilskud ydes i form af en fast dagssats under hele opholdet og udbetales bagudrettet hver måned for alle kalenderdage i den givne måned. udbetaling efter 1. pkt., at eleven eller lærlingen fortsat er under erhvervsuddannelse og under oplæring i udlandet, og at eleven eller lærlingen bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen. § 8 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning tilskud til en elev eller lærling til hel eller delvis dækning af dokumenterede udgifter til rejsehjælp til samtale om oplæring i udlandet. Tilskuddet ydes for maksimalt tre samtaler og ydes, uanset om en samtale fører til en aftale om oplæring i udlandet. Ydelse af tilskud forudsætter, at eleven eller lærlingen indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn under oplæring i udlandet, svarende til forskellen mellem den overenskomstmæssige danske elevløn inden for uddannelsesområdet for en elev eller lærling med uddannelsesaftale og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbetaler. Stk. 3. En dansk arbejdsgiver betaler den fulde overenskomstmæssige løn, fordi den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn under oplæring i udlandet, får refusion for den fulde overenskomstmæssige løn, medmindre den udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som den danske arbejdsgiver. I så fald får den danske arbejdsgiver halvdelen af den fulde overenskomstmæssige løn i refusion. Stk. 4. Arbejdsgiveren skal i ansøgningen oplyse om den godkendte periode for oplæringen i udlandet og bekræfte, at eleven eller lærlingen er omfattet af den danske uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk elevløn under hele perioden. Ydelse af refusion forudsætter, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.« | | | | | | § 9. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk støtte til elever og lærlinge under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på beskæftigelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2. Stk. 2. Støtten ydes i form af: 1) Tilskud m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3. 2) Rejsehjælp til rejsen til Danmark ved afslutning af beskæftigelsen i udlandet. 3) Tilskud til boligudgifter. 4) Tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet i udlandsopholdet. Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2. Stk. 4. Reglerne i § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for støtte efter denne bestemmelse. § 10. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel eller delvis refusion af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering af elever eller lærlinge med en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, jf. § 15, stk. 2, eller andre særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af lærepladser i form af udstationering i udlandet. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan stille som vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne. | | 6. §§ 9 og 10 ophæves. | | § 11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder godtgørelse til elever og lærlinge i hovedforløbet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne eller lærlingene er optaget på grundlag af beskæftigelse i udlandet, jf. § 9, stk. 1. Godtgørelsen udgør samme beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, er berettiget til at modtage som lønrefusion for den pågældende elev eller lærling. | | 7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »jf., § 9, stk. 1«, og i § 11, stk. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 4, ændres »beskæftigelse i udlandet« til: »oplæring i udlandet«. | | Stk. 2-4. --- | | | | | | | | § 12. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte, at bestemmelserne i §§ 6-10 finder tilsvarende anvendelse for andre elever end elever og lærlinge i erhvervsuddannelser. § 15. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter størrelsen af den økonomiske støtte efter §§ 6-10, § 11, stk. 4, og § 12 a samt betingelserne for ydelse og udbetaling af støtten. Stk. 2. --- | | 8. I § 12 og § 15, stk. 1, ændres »§§ 6-10« til: »§§ 6-8 b«. | | § 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til en eller flere institutioner eller en styrelse eller anden offentlig institution under Børne- og Undervisningsministeriet , som er bemyndiget til at varetage ordningens administration, eller personer, der varetager formidling af beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet, jf. også §§ 9 og 10. | | 9. § 12 a affattes således: »§ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse. Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver. Tilskud kan ydes for hver aftale. Tilskud kan tidligst udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.« | | | | | | | | 10. Efter § 12 b indsættes i kapitel 4: »§ 12 c. Børne- og Undervisningsministeriet yder tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse for elever og lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver. Ydelse af tilskud forudsætter, at oplæringen i udlandet får en varighed af mindst 3 måneder. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen.« | | | | | | § 15. --- Stk. 2. Bestyrelsen kan i regler, der fastsættes efter stk. 1, tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 ikke kan udbetales i forbindelse med beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder. | | 11. I § 15, stk. 2, ændres »beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering« til: »oplæring i udlandet«. | | | | | | § 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 2.914 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2024-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. --- | | 12. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »3.111 kr.« til: »2.641 kr.«, og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og -lønniveau«. | | Stk. 2-4. --- | | | | | | | | § 18. --- Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2024-pris- og -lønniveau. Bidraget efter 1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven. | | 13. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »479 kr.« til: »415 kr.«, og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og -lønniveau«. | | Stk. 3-4. --- | | | | | | | | | | 14. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov. | | | | | | | | § 2 I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, § 10 i lov nr. 616 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 20 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 15 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, § 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, § 9 i lov nr. 369 af 9. april 2025, § 1 i lov nr. 563 af 27. maj 2025 og senest ved § 1 i lov nr. 564 af 27. maj 2025, foretages følgende ændring: | | 31. --- Stk. 1-2. --- Stk. 3. Følgende ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst: 1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning. 2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset. 3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4. 4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5. | | 1. I § 31, stk. 3 indsættes som nr. 5: »5) Tilskud og refusion modtaget fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 8 a og § 8 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.« | | Stk. 4-6. --- | | |