Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet (Afvikling og genanvendelse af anlæg, installationer, boringer og brønde m.v. på undergrundsområdet, udvidelse af tilladelsesordningen for transitrørledninger på dansk kontinentalsokkelområde og søterritorie m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret senest ved lov nr. 697 af 20 juni 2025 (herefter undergrundsloven) § 10 a, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter orientering af et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om afbrænding af kulbrinter, herunder et forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter. Hjemlen er blevet anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 810 af 16. juni 2023 om afbrænding af kulbrinter (herefter flaringsbekendtgørelsen), der blev ophævet den 1. juli 2025, efter at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1787 af 13. juni 2024 om reduktion af metanemissioner i energisektoren (herefter metanforordningen) og lov nr. 1453 af 10. december 2024 om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren (herefter suppleringsloven) trådte i kraft hhv. den 4. august 2024 og den 1. januar 2025. Metanforordningens kapitel 3 om metanemissioner i olie- og gassektoren og suppleringsloven regulerer bl.a. forhold om afbrænding af kulbrinter, herunder forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter (flaring), og regulerer fuldt ud de forhold, der er reguleret af undergrundslovens § 10 a.

Det foreslås, at undergrundslovens § 10 a ophæves.

Forslaget vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke længere med hjemmel i undergrundslovens § 10 a vil kunne fastsætte regler om afbrænding af kulbrinter, og at forholdet således alene vil være reguleret af metanforordningens kapitel 3 og suppleringsloven. Den foreslåede ophævelse af § 10 a vil ikke ændre retstilstanden, da § 10 a ikke længere har et selvstændigt indhold.

Til nr. 2

Efter den gældende undergrundslovs § 24 b, stk. 1, skal rettighedshaveren til en tilladelse omfattet af denne lov, hvis virksomheden i henhold til tilladelsen er opdelt i faser, forud for overgang til en ny fase i et program for arbejdsforpligtelserne, inden godkendelse af en efterforsknings- eller vurderingsboring, jf. § 28, eller en plan for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og 17, og inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg til indvinding og transport, jf. § 32 a, dokumentere at have fornøden teknisk og finansiel kapacitet til at kunne udføre den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen.

Bestemmelsen sikrer, at deltagere i tilladelser efter undergrundsloven på en række forudbestemte tidspunkter, skal dokumentere at have fornøden teknisk og finansiel kapacitet til at kunne udføre den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen.

Henvisningen i den gældende bestemmelse i § 24 b, stk. 1 til godkendelse efter §§ 10 og 17 er en fejl, da der i medfør af § 17 ikke sker godkendelse men meddeles tilladelser til etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved virksomhed omfattet af undergrundsloven. Bestemmelsen er blevet administreret i overensstemmelse med en formålsfortolkning af bestemmelsen, og den forkerte begrebsanvendelse har således ikke i praksis haft betydning.

Det foreslås, i § 24 b, stk. 1, at ændre »en plan for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og 17, og inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg til indvinding og transport, jf. § 32 a« til »en plan for indvindingsvirksomhed, jf. § 10, meddelelse af tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg, jf. § 17, og inden iværksættelse af et afviklingsprojekt vedrørende indvinding og transport, jf. § 33, stk. 3«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den nuværende fejlbehæftede affattelse af undergrundslovens § 24 b, stk. 1, hvori der henvises til en godkendelse efter § 17, rettes, så der korrekt henvises til meddelelse af tilladelser efter § 17. Ændringen vil ikke have praktisk eller indholdsmæssig betydning, da § 24 b, stk. 1, er blevet administreret i overensstemmelse med den foreslåede ændring.

Den foreslåede ændring, hvorefter der fremover henvises til den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 3, vil endvidere medføre, at godkendelse af rettighedshaverens tekniske og finansielle kapacitet efter § 24 b, stk. 1, også fremover vil skulle ske inden iværksættelse af et afviklingsprojekt vedrørende indvinding og transport af kulbrinter.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvori der foreslås indsat bestemmelser om afvikling i undergrundslovens § 33, stk. 2-5. Den foreslåede ændring har ikke indholdsmæssig betydning, men er alene en konsekvens af, at afviklingsprojekter fremover vil skulle godkendes efter den foreslåede § 33, stk. 3, og ikke som hidtil efter de gældende bestemmelser i hhv. § 10, stk. 3, og § 23 d, stk. 4.

Til nr. 3

Efter undergrundslovens § 28 a, fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren, med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår bl.a. godkendelser kan meddeles efter § 10, stk. 3, og § 23 d, stk. 4.

Efter den gældende undergrundslovs § 28 e kan der i bl.a. godkendelser efter § 10, stk. 3, og § 23 d, stk. 4, fastsættes miljømæssige betingelser og vilkår for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Der kan i den forbindelse fastsættes betingelser og vilkår om eventuelle overvågningsforanstaltninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås i § 28 a og§ 28 e, 1. pkt., at ændre »og § 28, stk. 1 og 3« til »§ 28, stk. 1 og 3, og § 33, stk. 3«.

Den foreslåede ændring af § 28 a vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, om i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser af afviklingsprojekter kan meddeles i medfør af den foreslåede § 33, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 6.

Den foreslåede ændring af § 28 e, 1. pkt., vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren i godkendelser af afviklingsprojekter i medfør af den foreslåede § 33, stk. 3, vil kunne fastsætte miljømæssige betingelser og vilkår. Vilkårene vil kunne fastsættes for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige virkninger på miljøet, og vil blandt andet kunne vedrøre udstyr, program, udførelsesmåde og monitorering eller øvrige overvågningsforanstaltninger.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, og de foreslåede bestemmelser om afvikling i undergrundslovens § 33, stk. 2-5, da afviklingsprojekter fremover vil skulle godkendes efter den foreslåede § 33, stk. 3, og ikke som hidtil efter de gældende bestemmelser i hhv. § 10, stk. 3, og § 23 d, stk. 4. De foreslåede ændringer har således ikke praktisk betydning.

Til nr. 4

Efter den gældende undergrundslovs § 32 a, stk. 1, skal ansøgning om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 17, 23 eller 28 ledsages af en plan for afvikling af samtlige anlæg og installationer m.v. omfattet af ansøgningen og alle eventuelt tidligere godkendte anlæg og installationer m.v. i forbindelse med den tilladelse omfattet af undergrundsloven, som ansøgningen vedrører.

Efter den gældende undergrundslovs § 32 a, stk. 4, 1. pkt., skal rettighedshavere til tilladelser omfattende anlæg og installationer m.v. til brug for virksomhed omfattet af loven, som er etableret inden den 19. juli 2015, og anlæg og installationer m.v., som er godkendt efter §§ 10, 17 eller 23, men som endnu ikke er etableret på dette tidspunkt, inden den 19. juli 2018 fremsende afviklingsplaner for deres anlæg til klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse.

Henvisningerne i den gældende undergrundslovs § 32 a, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., til undergrundslovens § 23 er forkerte, da undergrundslovens § 23 vedrører ansøgninger om eneretstilladelser, der ikke omfatter anlæg og installationer m.v. Anlæg og installationer m.v. håndteres, fsva. eneretstilladelser meddelt efter lovens § 23, i forbindelse med godkendelser af planen for virksomhed omfattet af tilladelsen, jf. lovens § 23 d, stk. 2, og godkendelser af ændringer af planen, jf. § 23 d, stk. 4. På denne baggrund er bestemmelserne ud fra en formålsfortolkning blevet administreret således, at rettighedshavere har indsendt afviklingsplaner ifm. ansøgninger efter lovens § 23 d, og ikke § 23. Den forkerte henvisning til § 23 har således ikke i praksis haft betydning.

Det foreslås i § 32 a, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt., at § 23 ændres til § 23 d.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningerne i § 32 a, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., fremover vil være korrekte. Ændringen vil ikke have praktisk eller indholdsmæssig betydning, da § 32 a, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., er blevet administreret i overensstemmelse med de foreslåede ændringer.

Til nr. 5

Efter den gældende undergrundslovs § 32 a, stk. 4, 1. pkt., skal rettighedshavere til tilladelser omfattende anlæg og installationer m.v. til brug for virksomhed omfattet af loven, som er etableret inden den 19. juli 2015, og anlæg og installationer m.v., som er godkendt efter §§ 10, 17 eller 23, men som endnu ikke er etableret på dette tidspunkt, inden den 19. juli 2018 fremsende afviklingsplaner for deres anlæg til klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse.

Henvisningen i den gældende bestemmelse i § 32 a, stk. 4, 1. pkt., til godkendelser efter § 17 er en fejl, da der i medfør af § 17 meddeles tilladelser til etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved virksomhed omfattet af undergrundsloven. Bestemmelsen er blevet administreret i overensstemmelse med en formålsfortolkning af bestemmelsen, og den forkerte begrebsanvendelse har således ikke i praksis haft betydning.

Det foreslås i § 32 a, stk. 4, 1. pkt ., at ændre »godkendt« til »tilladt eller godkendt«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den nuværende fejlbehæftede affattelse af § 32 a, stk. 4, 1. pkt., hvor der henvises til godkendelse efter § 17 rettes, så der korrekt henvises til tilladelser efter § 17. Ændringen vil ikke have praktisk eller indholdsmæssig betydning, da § 32 a, stk. 4, 1. pkt., er blevet administreret i overensstemmelse med den foreslåede ændring.

Til nr. 6

Undergrundsloven indeholder ikke specifikke bestemmelser om godkendelse af, hvad der skal ske med anlæg efter endt brug, eller om godkendelse af afviklingsprojekter. Med hjemmel i undergrundslovens § 33, er der fastsat nærmere bestemmelser i de enkelte tilladelser om, hvorledes der ved tilladelsens ophør, skal forholdes med anlæg, der er etableret af rettighedshaveren, samt om hvorledes der skal forholdes med anlæg, der forinden har udtjent deres formål.

Efter disse bestemmelser træffer klima-, energi- og forsyningsministeren afgørelse om, hvorvidt staten, eventuelt mod betaling, skal overtage anlæg, om rettighedshaver skal fjerne anlæg helt eller delvist, og om hvorvidt rettighedshaver skal træffe andre, nødvendige foranstaltninger, som tilsigter at hindre, at anlæg frembyder risiko eller ulempe for andre. Afgørelse træffes i dag i forbindelse med godkendelse af væsentlige ændringer af planen for virksomhed omfattet af den tilladelse, som anlægget har været omfattet af, der meddeles efter undergrundslovens § 10, stk. 3, fsva. indvinding af råstoffer og § 23 d, stk. 4, fsva. lagring og anden anvendelse af undergrunden. Ved godkendelse af afviklingsprojekter fastsættes i dag vilkår efter undergrundslovens § 10, stk. 4, og § 23 d, stk. 5, og miljømæssige vilkår efter undergrundslovens § 28 b og § 28 e.

Afviklingsprojekter bør være godkendt og efterfølgende gennemført inden for rimelig tid efter, at det er klart, at et anlæg skal afvikles.

Ved vurderingen af afviklingsprojekter, er Danmark i henhold til bl.a. Kontinentalsokkelkonventionen, Havretskonventionen og OSPAR-konventionen forpligtet til at sikre, at anlæg og installationer fjernes, så snart de ikke anvendes mere. De nævnte internationale instrumenter adresserer ikke direkte, hvad der skal ske med anlæg i undergrunden, eksempelvis kaverner, brønde m.v., efter endt anvendelse. Det må dog forudsættes, at afvikling af anlæg i undergrunden skal ske med respekt for relevante internationalretlige normer, herunder hensyn til skibsfarten, miljøet og anden anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås i § 33 at indsætte et stk. 2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse umiddelbart efter en tilladelses udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse, og umiddelbart efter at anlæg, der er etableret af rettighedshaver, har udtjent deres formål, om hvorledes der skal forholdes med de pågældende anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren så hurtigt som muligt efter ophør af tilladelser og efter endt anvendelse af anlæg, vil skulle træffe afgørelse om, hvorledes der skal forholdes med det eller de pågældende anlæg.

Det nærmere indhold af afgørelsen vil afhænge af indholdet af den konkrete tilladelse, og hvilke anlæg der har været anvendt i forbindelse med tilladelsen. Det vil f.eks. være relevant at tage stilling til, om staten ønsker at overtage anlæg, i hvilket omfang anlæg skal afvikles, om rettighedshaver eller andre ønsker at genanvende anlæg, og i givet fald om genanvendelse er realistisk. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på rettigheder og forpligtelser fastsat i undergrundsloven eller i tilladelserne meddelt i medfør af loven.

Afhængig af de nærmere omstændigheder vil der kunne være behov for at træffe flere afgørelser efter den foreslåede bestemmelse om, hvad der skal ske med et konkret anlæg. Ved endt anvendelse af et anlæg vil der f.eks. kunne træffes afgørelse om, at afgørelsen af hvad der endeligt skal ske med et anlæg kan udskydes, da der vil kunne være behov for yderligere afklaring, f.eks. om de nærmere betingelser for eventuel statslig overtagelse eller eventuel genanvendelse. Afklaring vil efter omstændighederne kunne involvere nærmere vurderinger af rentabilitet, miljø- og klimaforhold, og eventuelle statsstøtte- og konkurrenceretlige forhold. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil have ansvaret for, at afklaring så vidt muligt vil ske inden for rimelig tid efter, at et anlæg ikke anvendes mere.

Det foreslås i § 33 at indsætte et stk. 3 , 1. pkt., hvorefter anlæg, der ikke forventes at blive anvendt længere, skal afvikles, så snart det er praktisk muligt.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, når klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede § 33, stk. 2, har truffet afgørelse om, at et anlæg skal afvikles.

Den foreslåede § 33, stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at det fremgår af loven, at anlæg skal afvikles efter endt brug, og at afvikling skal være gennemført, så snart det er praktisk muligt. Forpligtelsen vil gælde, uanset om den tilladelse, det pågældende anlæg er omfattet af, er ophørt eller ej, og uanset hvad der sker med øvrige anlæg omfattet af tilladelsen.

Den foreslåede bestemmelse lovfæster den gældende ordning, hvorefter der træffes afgørelse om afvikling med hjemmel i bestemmelser fastsat i tilladelser meddelt efter undergrundsloven, og efter de gældende bestemmelser i hhv. § 10, stk. 3 og § 23 d, stk. 4. Ved afgørelse af hvornår afvikling er praktisk mulig, og dermed af det konkrete afviklingstidspunkt, skal øvrige relevante forhold inddrages, herunder om det eller de pågældende anlæg ønskes genanvendt, og om der er miljømæssige, praktiske eller økonomiske forhold, der tilsiger, at afvikling sker på et senere tidspunkt. Afvikling på et senere tidspunkt kan eksempelvis være relevant, hvis flere anlæg planlægges afviklet i en såkaldt afviklingskampagne. Det vil i den sammenhæng ikke være afgørende, at de anlæg, der ønskes afviklet i en afviklingskampagne, har været anvendt i samme tilladelse eller af samme rettighedshaver.

Begrundelsen for, at afvikling ikke skal ske så snart det er praktisk muligt, skal være konkret, og det skal dokumenteres, at eksempelvis genanvendelse eller kampagnebaseret afvikling er mulig og realistisk, og at genanvendelse eller endelig afvikling vil finde sted inden for få år efter endt anvendelse af det pågældende anlæg.

Det foreslås i § 33, stk. 3, at indsætte et 2. pkt., hvorefter afviklingsprojektet, inden det iværksættes, skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Den foreslåede § 33, stk. 3, 2. pkt., vil medføre, at et afviklingsprojekt vil skulle godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden det kan iværksættes. En godkendelse af et afviklingsprojekt efter den foreslåede bestemmelse vil ikke altid kunne omfatte samtlige anlæg, der er blevet anvendt i forbindelse med en tilladelse, en forekomst eller et felt. Tilladelser meddelt efter undergrundsloven omfatter sjældent ét enkelt anlæg, og ofte vil et eller flere anlæg skulle tages ud af brug før de resterende. Eksempelvis omfatter tilladelser til efterforskning af kulbrinter, meddelt efter undergrundslovens § 5, en eller flere kulbrinteforekomster eller felter, der hver især anvender eller har anvendt en række anlæg – platforme, rigge, rørledninger, tanke og brønde etc. Efterhånden som et anlæg har opfyldt sin funktion eller ikke kan anvendes mere, eksempelvis som følge af ændringer i produktionen, utilsigtede hændelser, eller blot fordi anlægget er udtjent, vil der skulle tages stilling til, hvad der skal ske med det pågældende anlæg.

Ved godkendelse efter den foreslåede bestemmelse vil det, selv i tilfælde hvor der skal tages stilling til flere anlæg under samme tilladelse på samme tid, ikke altid være muligt at træffe én endelig afgørelse, der omfatter samtlige anlæg, da der kan være behov for afklaring af for eksempel tekniske, og miljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der er forskellige fra anlæg til anlæg, både i forhold til typen af anlæg og anlæggenes stand. Der kan derfor være stor forskel på, hvad der skal vurderes, og hvor lang tid det tager, og processen frem mod endelig afvikling af et anlæg kan derfor i sagens natur strække sig over en længere periode.

I det omfang afvikling af et anlæg kan ske uafhængigt af afvikling af andre anlæg, vil afvikling heraf og afgørelse herom ikke skulle afvente eventuelle afklaringer i forhold til andre anlæg.

Det foreslås i § 33 at indsætte et stk. 4, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår ved afgørelser efter § 33, stk. 2, og godkendelser efter § 33, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte vilkår ved afgørelser efter den foreslåede § 33, stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte vilkår om relevante forhold i forbindelse med afgørelser om, hvad der skal ske med anlæg, der har udtjent deres formål, og efter ophør af den tilladelse, som anlægget er omfattet af. Det er uvist, i hvilket omfang staten vil overtage anlæg i fremtiden, eller i hvilket omfang anlæg ønskes genanvendt. Det er heller ikke muligt at forudse, hvilke former for anlæg der i fremtiden vil blive anvendt i forbindelse med efterforskning og anvendelse af undergrunden. I forbindelse med afgørelse om et anlægs fremtid, vil det, særligt hvis staten overvejer at overtage anlægget eller det overvejes at genanvende anlægget, være nødvendigt at fokusere på mulighederne for anlæggets fortsatte drift, herunder anlæggets stand og hvornår det eventuelt vil kunne overtages. Den foreslåede bestemmelse vil således kunne anvendes til at fastsætte vilkår om eksempelvis dokumentation for mulighederne for videre drift, frister for fremsendelse til Energistyrelsen heraf, og frister for overholdelse af relevante bestemmelser i tilladelserne.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte vilkår ved godkendelser efter den foreslåede § 33, stk. 3. Den foreslåede hjemmel til at fastsætte vilkår ved godkendelser af afviklingsprojekter, jf. den foreslåede § 33, stk. 3, 2. pkt., vil i disse tilfælde træde i stedet for hjemlen til at fastsætte vilkår i hhv. undergrundslovens § 10, stk. 4, og § 23 d, stk. 5. Den foreslåede bestemmelse vil, som de gældende bestemmelser i hhv. § 10, stk. 4 og § 23 d, stk. 5, f.eks. kunne anvendes til at fastsætte tidsfrister for gennemførelse af afviklingsprojekter, herunder gennemførelse af delelementer af et afviklingsprojekt. Dette kan være relevant, hvis et afviklingsprojekt omfatter flere anlæg, eksempelvis separate platforme eller brøndanlæg og platforme. Ved fastsættelse af tidsfrister inddrages de konkrete forhold omkring afviklingsprojektet, herunder om der er særlige forhold, der tilsiger, at afvikling skal være afsluttet på et bestemt tidspunkt eller evt. så hurtigt som muligt. Hvis et anlæg, eksempelvis et brøndanlæg, er i en tilstand, hvor der er øget risiko for udslip, fastsættes en tilpas kort frist for gennemførelse af afviklingsprojektet. Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte vilkår om fremsendelse af dokumentation for, at specifikke forhold er tilstede eller opfyldt, om fremsendelse af detaljerede programmer for udførelse af afviklingsprojektet, eksempelvis programmer for fjernelse af jacket og platforme offshore, rensning og afkobling af rørledninger og forsyningsledninger m.v. Den foreslåede bestemmelse vil desuden kunne anvendes til at fastsætte vilkår om løbende monitorering og dokumentation af f.eks. afviklingsprojektets fremdrift, og af undergrunden og omgivelsernes tilstand både under afviklingsprojektets gennemførelse og efter afslutningen heraf.

Det foreslås i § 33 at indsætte et stk. 5, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afvikling efter stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om afvikling og afviklingsprojekter.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 33, stk. 5, forventes anvendt til at fastsætte regler om forhold, der i dag hovedsageligt håndteres i forbindelse med fastsættelse af vilkår ved godkendelse af afviklingsprojekter, herunder regler om tidsfrister, løbende dokumentation og monitorering, godkendelse af programmer og metoder for afvikling og dataindsamling, herunder i forbindelse med fjernelse af anlæg og sikring af efterladte anlæg, eksempelvis brønde og efterladte rørledninger. I forbindelse med efterladte anlæg, kan det være relevant at fastsætte regler om monitorering efter endt afvikling.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om afvikling, der vil kunne supplere klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse i henhold til den gældende undergrundslovs §§ 2 a og 28 a. Efter §§ 2 a og 28 a kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af undergrundsloven. Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til af fastsætte regler om afvikling, der ikke udelukkende skal gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler.

Ved udstedelse af regler om afvikling efter den foreslåede stk. 5, vil der med hjemmel i undergrundslovens § 38, stk. 2, kunne fastsættes regler om straf i form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse heraf.

Administrationen af og tilsynet med de foreslåede bestemmelser forventes, som med de gældende regler i undergrundsloven, at skulle varetages af Energistyrelsen. Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om afvikling forventes desuden at blive delegeret til Energistyrelsen.

Til nr. 7

Den gældende undergrundslov indeholder ikke bestemmelser om genanvendelse af anlæg eller om ansvaret for opfyldelse af forpligtelser i medfør af undergrundsloven vedrørende genanvendte anlæg. Rettigheder og forpligtelser ift. anlæg håndteres ifm. den tilladelse meddelt efter undergrundsloven, anlægget er omfattet af, og ifm. godkendelserne af planen for virksomheden efter undergrundslovens §§ 10 eller 23 d.

Hvis et anlæg ønskes genanvendt, eksempelvis i forbindelse med en anden tilladelse meddelt efter undergrundsloven, skal Energistyrelsen allerede i dag tage stilling til, hvordan og i hvilket omfang anlægget ikke længere skal være omfattet af den første tilladelse, og efterfølgende skal være omfattet af en anden. Hvis et anlæg, der eksempelvis har været anvendt i forbindelse med kulbrinteindvinding, ønskes genanvendt til lagring af CO2, skal Energistyrelsen i forbindelse med kulbrintetilladelsen, der er meddelt efter undergrundslovens § 5, godkende, som en væsentlig ændring af planen for indvindingsvirksomheden, jf. undergrundslovens § 10, stk. 3, at anlægget ikke længere indgår i kulbrinteproduktionen. Energistyrelsen skal desuden iht. undergrundslovens § 23 d, stk. 2, godkende en plan for CO2-lagringsvirksomheden, inden anlægget kan indgå i CO2-lagringstilladelsen, der er meddelt efter undergrundslovens § 23.

Der skal i den forbindelse tages stilling til, om rettighedshaver opfylder andre relevante forpligtelser efter undergrundsloven, eksempelvis kravene til teknisk og finansiel kapacitet efter undergrundslovens §§ 24 a–24 c.

Ansvaret for opfyldelse af forpligtelser efter undergrundsloven og tilladelser meddelt efter undergrundsloven vedrørende anlæg, påhviler rettighedshaveren til den tilladelse efter undergrundsloven, anlægget er omfattet af. Rettighedshaver har bl.a. ansvaret for, at anlægget er i forsvarlig stand og kan anvendes til virksomhed omfattet af tilladelsen, ansvaret for skader, der forvoldes ved den i henhold til tilladelsen udøvede virksomhed, og ansvaret for, at anlægget bliver afviklet på forsvarlig vis.

Hvis et anlæg i tillæg til virksomhed omfattet af den oprindelige tilladelse anvendes til tredjepartsadgang, påhviler ansvaret for anlægget som sådan fortsat den oprindelige rettighedshaver, men ansvaret for udstyr og virksomhed, der alene relaterer sig til tredjepartsadgangen, påhviler tredjeparten. Eksempelvis påhviler ansvaret for skader, der forvoldes ved den i henhold til tredjepartens tilladelse udøvede virksomhed, tredjeparten, jf. undergrundslovens § 35, stk. 1. Tilsvarende påhviler afviklingsforpligtelsen for udstyr, der alene anvendes af tredjeparten, ligeledes tredjeparten.

Ansvarsfordelingen ved genanvendelse, hvor et anlæg ønskes anvendt til virksomhed, der ikke er omfattet af den oprindelige tilladelse, er ikke reguleret i undergrundsloven.

Ved overdragelse af en eneretstilladelse overgår samtlige rettigheder og forpligtelser, herunder det videre ansvar for anlæg og afviklingsforpligtelsen. En overdragelse kan derfor kun godkendes, hvis rettighedshaveren også efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, og kan forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne, jf. undergrundslovens § 29, stk. 2. Dette betyder bl.a., at kravene i undergrundslovens kapitel 7 a til teknisk og finansiel kapacitet, jf. undergrundslovens § 24 a, forsikring, jf. undergrundslovens § 24 e, og sikkerhedsstillelse, jf. undergrundslovens § 24 f, skal være opfyldt også efter en overdragelse.

Hvis det selskab, som tilladelsen eller dele af tilladelsen er blevet overdraget til, ikke afholder udgifterne til afvikling af anlæg, der eksisterede på tidspunktet for overdragelsen, hæfter overdrager subsidiært over for andre deltagere i tilladelsen eller over for staten for udgifter til afvikling, som de har måttet afholde, jf. undergrundslovens § 29 a, stk. 1 og 2.

En tilsvarende ordning bestemmelse eksisterer ikke for genanvendelse af anlæg, og det er derfor ikke klart, hvorledes der skal forholdes med rettigheder og forpligtelser i forhold til genanvendte anlæg. Den prøvelse der i dag sker efter hhv. undergrundslovens § 10, stk. 3 og § 23 d, stk. 4, i forbindelse med genanvendelse desuden tager ikke direkte stilling til, i hvilket omfang de rettigheder og forpligtelser består, og reglerne om subsidiær hæftelse i undergrundsloven finder ikke i dag anvendelse ved genanvendelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter genanvendelse af et anlæg til anden virksomhed end den af tilladelsen omfattede skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil fremgå af undergrundsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende genanvendelse af anlæg. Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. sikre, at der tages konkret stilling til genanvendelse af anlæg i hvert enkelt tilfælde.

Det er ikke muligt på forhånd at forudse, hvilke former for genanvendelse bestemmelsen vil finde anvendelse på, men det forventes, at genanvendelse primært vil være relevant i forhold til virksomhed omfattet af undergrundsloven, dvs. virksomhed omfattet af undergrundslovens § 1, stk. 2, nr. 1-5, eksempelvis råstofindvinding fra undergrunden eller lagring af gasser, eksempelvis CO2, brint eller atmosfærisk luft. Genanvendelse, der indebærer anvendelse af undergrunden, forudsætter en ny tilladelse, meddelt efter undergrundsloven. Det kan dog ikke afvises, at genanvendelse vil være relevant i situationer, der ikke er omfattet af undergrundsloven.

Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i § 33 a, stk. 1, at der ved genanvendelse forstås anvendelse af anlæg m.v. til anden virksomhed end den af tilladelsen efter undergrundsloven omfattede. Der er således ikke tale om genanvendelse af affald, som defineret i direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

Uanset om genanvendelsen omfatter virksomhed omfattet af undergrundsloven eller ej, vil ministeren ved godkendelse efter den foreslåede § 33 a, stk. 1, 1. pkt., skulle vurdere, om genanvendelse er foreneligt med en hensigtsmæssig anvendelse af undergrunden, jf. undergrundslovens § 1, stk. 1, herunder om genanvendelse af et anlæg er til risiko eller ulempe for andre eller for anden planlagt eller potentiel anvendelse af det berørte område. Genanvendelse må ikke finde sted, før godkendelse efter den foreslåede § 33 a, stk. 1, 1. pkt., foreligger.

Afslag på en ansøgning om genanvendelse vil kunne begrundes med henvisning til, at genanvendelse ikke er foreneligt med de hensyn, der skal varetages efter undergrundsloven, jf. umiddelbart ovenfor.

Genanvendelse vil kunne medføre, at et anlæg vil kunne fortsætte i drift efter, at det ellers ville have været afviklet. Som konsekvens heraf, vil et anlæg der genanvendes først skulle afvikles, når det ikke genanvendes mere.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a, stk. 1,2. pkt., hvorefter godkendelse efter 1. pkt. for et anlæg i undergrunden er betinget af, at ansvaret for anlægget overdrages til den rettighedshaver, der påtænker at genanvende anlægget, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at genanvendelse af anlæg i undergrunden ikke vil kunne ske, medmindre ansvaret for det pågældende anlæg overdrages, og overdragelsen godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at det er den rettighedshaver, der fremadrettet har aktiviteter forbundet med anlægget, der også vil have ansvaret. Det vil være en forudsætning for genanvendelse af anlæg i undergrunden, at overdragelsen af ansvaret er godkendt efter § 33 a, stk. 2, med virkning senest fra det tidspunkt, hvor det pågældende anlæg tages i brug i den nye tilladelse.

Genanvendelse af anlæg, der ikke er i undergrunden, er ikke betinget af overdragelse af ansvaret for anlægget. Den oprindelige rettighedshaver vil derfor, medmindre ansvaret overdrages efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2, fortsat have ansvaret for anlægget. Overdragelse af ansvaret for anlæg, der ikke er i undergrunden, vil kunne ske efter aftale mellem rettighedshavere, men er i givet fald tilsvarende betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse efter § 33 a, stk. 2.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a, stk. 2, hvorefter ansvaret for et anlæg kan overdrages til en anden rettighedshaver, der genanvender eller påtænker at genanvende anlægget, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren godkender overdragelsen og vilkårene herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overdragelse af ansvaret for et anlæg og vilkårene herfor, vil kræve klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at ministeren godkender, at ansvaret for et anlæg, uanset om der er tale om et anlæg i undergrunden eller på overfladen, på givne vilkår kan overdrages fra den oprindelige rettighedshaver til en ny rettighedshaver, der ønsker at genanvende anlægget.

Godkendelse efter den foreslåede bestemmelse vil, med visse nødvendige tilpasninger, svare til godkendelser efter den gældende bestemmelse i undergrundslovens § 29, hvorefter overdragelse af tilladelser efter undergrundsloven er betinget af ministerens godkendelse af overdragelsen og vilkårene herfor. Det er f.eks. muligt, at godkende en delvis overdragelse af en tilladelse efter undergrundslovens § 29, men det vil ikke være muligt, at godkende en delvis overdragelse af ansvaret for et anlæg efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2. Undergrundslovens § 29 omfatter desuden både direkte og indirekte overdragelser af tilladelser, mens den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2, alene vil finde anvendelse ved direkte overdragelser af ansvaret.

Godkendelse efter den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte godkendelse af de kommercielle vilkår for overdragelsen, der aftales mellem parterne. Kommercielle aftaler mellem parterne, herunder i særlig grad selve overdragelsesaftalen, kan imidlertid have afgørende betydning for, om et anlæg efter overdragelsen vil kunne anvendes af en ny rettighedshaver, eller om aftalerne i praksis vil hindre en hensigtsmæssig udnyttelse af anlægget og tilladelsen. Eksempelvis vil indholdet af samarbejdsaftaler (Joint Operating Agreements – JOA’er) mellem deltagere i en tilladelse være relevant at inddrage og godkende ifm. overdragelser, og hvis anlægget ikke ejes af den nye rettighedshaver, kan det være relevant at inddrage vilkår, der relaterer sig til adgangsforhold og kontrol med anlægget. Hvis et anlæg forudsættes anvendt ifm. flere tilladelser, kan det desuden være relevant at inddrage vilkårene for deling af ressourcer og vedligehold for at sikre, at den nye rettighedshaver i praksis vil kunne anvende anlægget i overensstemmelse med tilladelsen.

Overdragelse af ansvaret efter den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle forpligtelser, der følger af undergrundsloven og den eller de relevante tilladelser, meddelt efter undergrundsloven knyttet til det pågældende anlæg vil blive overdraget fra den overdragende rettighedshaver til en anden rettighedshaver. Der vil ikke blive sondret mellem, hvilke typer tilladelser der er tale om, eller hvilken fase tilladelserne er i. Hvis den modtagende rettighedshaver opgiver at anvende anlægget, uanset årsagen hertil, forbliver ansvaret hos den modtagende rettighedshaver, og ansvaret vil ikke ”vende tilbage” til eller blive ”reaktiveret” hos den overdragende rettighedshaver. Den overdragende rettighedshaver vil således, bortset fra den subsidiære hæftelsesforpligtelse for afviklingsomkostninger, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 4, ikke længere have forpligtelser, der følger af undergrundsloven eller de relevante tilladelser meddelt efter undergrundsloven ift. anlægget.

Overdragelse af ansvaret for anlæg efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2, vil alene kunne ske på frivillig basis og på grundlag af aftale mellem de involverede rettighedshavere. Staten vil ikke med den foreslåede bestemmelse kunne pålægge nuværende eller fremtidige rettighedshavere at genanvende anlæg. Statens ret til at overtage anlæg omfattet af tilladelser meddelt efter undergrundsloven reguleres af bestemmelserne i de enkelte tilladelser, og hvis staten anvender sin ret til at overtage anlæg, vil der ikke være tale om frivillig overdragelse af ansvar for anlæg efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2. Hverken den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2, eller de øvrige foreslåede bestemmelser i § 33 a, herunder de foreslåede bestemmelser om subsidiær hæftelse i § 33 a, stk. 4, jf. den gældende undergrundslovs § 29 a, vil derfor finde anvendelse.

For så vidt angår anlæg på overfladen, vil godkendelse af overdragelse af ansvaret kunne ske med virkning fra det tidspunkt, hvor den nye tilladelse er meddelt, og så længe den nye tilladelse er aktiv, dvs. så længe den ikke er ophørt, eksempelvis ved udløb, opgivelse eller tilbagekaldelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 1, 2. pkt., vil det gælde, at såfremt anlægget er i undergrunden, vil godkendelse af overdragelse af ansvaret for anlægget kunne ske med virkning fra det tidspunkt, hvor den nye tilladelse er meddelt, men ikke senere end tidspunktet hvor anlægget tages i brug (genanvendes) i den nye tilladelse.

Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a,stk. 3, hvorefter godkendelse efter stk. 2 er betinget af, at rettighedshaveren, som ansvaret for anlægget overdrages til, vurderes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansvaret kun vil kunne overdrages, hvis den nye rettighedshaver skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Dette vil i praksis betyde, som ved godkendelser af overdragelser af tilladelser efter den gældende undergrundslovs § 29, at den nye rettighedshaver skal kunne dokumentere at overholde kravene til teknisk og finansiel kapacitet i medfør af undergrundslovens kapitel 7 a.

Godkendelse af overdragelse af ansvaret for et anlæg vil ikke, som godkendelse af overdragelser af tilladelser efter lovens § 29, blive betinget af, at den nye rettighedshaver skal kunne forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne.

Det bemærkes, at der alene er tale om et lovmæssigt udgangspunkt for placeringen af ansvaret for overholdelse af forpligtelser i medfør af undergrundsloven. Ministerens godkendelse af overdragelse af ansvaret for et anlæg vil ikke forhindre, at rettighedshavere indgår aftaler på kommercielle vilkår om eksempelvis risikoafdækning for ansvar for forpligtelser i medfør af undergrundsloven.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a,stk. 4, hvorefter reglerne om subsidiær hæftelse for afviklingsforpligtelser efter § 29 a finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af ansvaret for et anlæg efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en rettighedshaver, der overdrager ansvaret for et anlæg, vil hæfte subsidiært for afviklingsomkostningerne hertil, hvis den rettighedshaver, som ansvaret er overdraget til, ikke kan afholde disse. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at staten ikke vil skulle afholde afviklingsomkostninger til anlæg, hvis en rettighedshaver, der har fået overdraget ansvaret for et anlæg, ikke kan afholde disse.

Anvendelse af undergrundslovens § 29 a, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 4, i forbindelse med overdragelse af ansvar for anlæg efter den foreslåede bestemmelse i 33 a, stk. 2, vil på visse punkter adskille sig fra anvendelse af den gældende bestemmelse i undergrundslovens § 29 a, i forbindelse med overdragelser af tilladelser efter lovens § 29.

Ansvaret for et anlæg efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2, vil kun kunne overdrages mellem rettighedshavere, og vil kun kunne overdrages helt, i modsætning til hvad der gælder for tilladelser efter undergrundsloven, hvor overdragelser sker mellem deltagere i en tilladelse og andre selskaber. En tilladelse eller en andel af en tilladelse kan overdrages helt eller delvist, og størrelsen på det subsidiære ansvar tilpasses efter, hvad der er blevet overdraget. Overdrager af en tilladelse hæfter desuden over for de øvrige deltagere i tilladelsen, jf. den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, 1. pkt. Dette vil ikke være relevant ifm. overdragelse af ansvaret for et anlæg, da ansvaret for et anlæg påhviler rettighedshaveren som sådan. Deltagerne i en tilladelse har derfor et solidarisk ansvar for anlæg omfattet af tilladelsen, og dette ansvar vil ikke, i modsætning til en tilladelsesandel, kunne opdeles eller overdrages delvist.

§ 29 a, stk. 3, om grundlaget for beregning af størrelsen af den overdragede andels del af omkostningerne til gennemførelse af afviklingen vil heller ikke være relevant, da ansvaret altid vil blive overdraget helt, og ”andelen” derfor altid vil udgøre 100 % af omkostningerne. § 29 a, stk. 5, vil, for så vidt angår afgivelse af erklæringer om subsidiært økonomisk ansvar overfor de deltagere, som til enhver tid udgør rettighedshaveren til tilladelsen, ikke være relevant, da det vil være rettighedshaver der overdrager, ikke en deltager i tilladelsen.

§ 29 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, om overdragers subsidiære økonomiske ansvar overfor staten, stk. 4, der fastsætter, at overdragers økonomiske ansvar består, uanset om der sker senere overdragelser, stk. 5 for så vidt angår afgivelse af erklæringer om subsidiært økonomisk ansvar overfor staten, stk. 6, om godkendelse af erklæringer om subsidiært økonomisk ansvar og stk. 7, om dispensation fra kravet om subsidiært økonomisk ansvar efter stk. 1 og 2, vil finde tilsvarende anvendelse ved overdragelse af ansvar for anlæg efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 4, jf. stk. 2.

Ved anvendelse af den subsidiære hæftelsesmekanisme vil der skulle foretages en konkret vurdering af omfanget af hæftelsesforpligtelsen. Forpligtelsen omfatter udgifter til afvikling af anlæg, der eksisterede på tidspunktet for overdragelsen, og afvikling skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder på tidspunktet for afvikling. I tilfælde hvor et anlæg efter overdragelse af ansvaret har undergået væsentlige ændringer eller har været anvendt på en måde, der afviger væsentligt fra, hvad overdrager har kunnet påregne, vil der under inddragelse af bl.a. proportionalitetsbetragtninger skulle foretages en konkret vurdering af, i hvilket omfang den subsidiære hæftelsesforpligtelse vil kunne gøres gældende.

Det bemærkes, at hvis konkrete dispensationer fra den subsidiære hæftelsesforpligtelse i medfør af § 29 a, stk. 7, mod forventning vurderes at indebære statsstøtte iht. EUF-traktatens art. 107, stk. 1, vil afgørelse om dispensation alene kunne træffes i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a,stk. 5, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår ved godkendelser efter stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte vilkår ved afgørelser efter den foreslåede § 33 a, stk. 1, 1. pkt., eksempelvis om indsendelse af dokumentation for behovet for genanvendelse af et anlæg, og om hvorvidt anlægget vil være egnet hertil. Det vil desuden kunne være relevant at fastsætte tidsfrister for indsendelse af dokumentation.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden kunne anvendes til at fastsætte vilkår ved afgørelser efter den foreslåede § 33 a, stk. 2, eksempelvis om sikkerhedsstillelse, indgåelse af samarbejdsaftaler m.v.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a,stk. 6, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om genanvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler i bekendtgørelse om f.eks. dokumentationskrav, tidsfrister, prioritering og varighed af genanvendelse. Det vil f.eks. være muligt, at fastsætte regler om, at visse typer genanvendelse ikke vil kunne blive godkendt, eller kun vil kunne blive godkendt for en begrænset periode.

Ved udstedelse af regler om genanvendelse efter den foreslåede stk. 6, vil der med hjemmel i undergrundslovens § 38, stk. 2, kunne fastsættes regler om straf i form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse heraf.

Administrationen af og tilsynet med de foreslåede regler forventes, som med de gældende regler i undergrundsloven, at skulle varetages af Energistyrelsen. Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om genanvendelse forventes derfor at blive delegeret til Energistyrelsen.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende undergrundslovs § 37 a, stk. 3, 1. pkt., at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, er klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 28 eller tilladelser til geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter eller processer, hvis afgørelserne eller tilladelsen tillige er omfattet af § 28 b, regler udstedt i medfør af § 28 a eller miljøvurderingsloven.

Efter den gældende undergrundslovs §§ 10 og 23 d, træffes der i dag afgørelser om afviklingsprojekter, hvor de af § 37 a, stk. 3, 1. pkt. omfattede foreninger og organisationer er klageberettigede for så vidt angår de miljømæssige forhold.

Det foreslås i § 37 a, stk. 3, 1. pkt., at »23 d, 28« ændres til »23 d, 23 k, 28, 33«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der indsættes en henvisning til § 23 k og § 33.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de af § 37 a, stk. 3, 1. pkt., omfattede foreninger og organisationer fortsat vil være klageberettigede for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser om afviklingsprojekter, der fremover vil blive truffet efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 3. Da de af bestemmelsen omfattede foreninger og organisationer allerede i dag er klageberettigede for så vidt angår afgørelser om afviklingsprojekter, vil der i praksis ikke være tale om en ændring.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at de af § 37 a, stk. 3, 1. pkt., omfattede foreninger og organisationer fremover vil være klageberettigede for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser om afviklingsprojekter vedrørende lukning af CO2-lagringslokaliteter, der træffes efter § 23 k, stk. 1. Det bemærkes hertil, at de fysiske arbejder forbundet med lukning af en CO2-lagringslokalitet, allerede i dag skal godkendes efter undergrundslovens § 23 d, stk. 4, som er omfattet af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk. 3. Det kan i den forbindelse ikke helt udelukkes, at der kan være visse fysiske arbejder, som forudsætter godkendelse efter § 23 k, uden at være omfattet af godkendelseskravet i § 23 d, stk. 4. Den foreslåede indsættelse vil sikre klageretten i sådanne tilfælde.

§ 2

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende kontinentalsokkellovs § 2 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til forundersøgelser med henblik på nedlæggelse af nye rørledninger til transport af kulbrinter eller ændringer af eksisterende rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde og på dansk søterritorium.

I medfør af § 4, stk. 1, kræver nedlæggelse af rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde tilladelse meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden nedlæggelsen påbegyndes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Den foreslås, at »til transport af kulbrinter« udgår to steder i lovens § 2 a, stk. 1, og § 4, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre en udvidelse af kontinentalsokkellovens tilladelsesordning til at omfatte alle gasarter og væsker, der ønskes transporteret i rørledningsanlæg på dansk havområde. Som konsekvens heraf vil klima-, energi- og forsyningsministeren, uanset hvilke gasarter og væsker der ønskes transporteret, kunne meddele tilladelse til forundersøgelser med henblik på nedlæggelse af nye eller ændringer af eksisterende rørledninger hertil efter § 2 a, stk. 1, og nedlæggelse af nye rørledninger på det danske kontinentalsokkelområde efter § 4, stk. 1.

Ejere af rørledninger som nævnt i § 4, stk. 1, vil endvidere, uanset hvilke gasarter og væsker der ønskes transporteret, efter § 4 c, stk. 2, 1. pkt., skulle meddele klima-, energi- og forsyningsministeren væsentlige ændringer i de oplysninger, som ejeren har meddelt ministeren. Den foreslåede lovændring vil medføre, at lovens øvrige bestemmelser, der i dag alene regulerer rørledninger til transport af kulbrinter, tilsvarende vil gælde for rørledninger til transport af andre gasarter og væsker.

Som konsekvens af den foreslåede ændring, vil klima-, energi- og forsyningsministeren fremover i medfør af kontinentalsokkellovens § 4, stk. 2, kunne fastsætte vilkår for tilladelser til nedlæggelse af rørledninger på kontinentalsoklen, herunder evt. overvågningsforanstaltninger. Vilkår vil kunne stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende rørledninger, for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet og for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpeget.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endvidere i medfør af § 4 b kunne træffe passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i habitatdirektivet.

De gældende bestemmelser om tilsyn, jf. § 4 e, gebyropkrævning, jf. § 4 d, erstatningsansvar, jf. § 4 f, straf, jf. § 5, og klageadgang, jf. § 6 a, stk. 1, m.v., vil finde anvendelse på tilladelser, der meddeles i henhold til de foreslåede ændringer i § 2 a, stk. 1 og § 4, stk. 1.

Den foreslåede lovændring vil ikke medføre ændringer af fremmede staters rettigheder i medfør af Havretskonventionen artikel 79, stk. 1, til at nedlægge og vedligeholde rørledninger på den danske kontinentalsokkel. Som kyststat skal Danmark i lighed med den eksisterende ordning godkende linjeføringen for udlægningen af rørledninger, og der kan i den forbindelse stilles rimelige vilkår under hensyntagen til udnyttelse af naturlige ressourcer, og forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening fra rørledningerne.

Administrationen af og tilsynet med de foreslåede bestemmelser forventes som med de gældende regler i kontinentalsokkelloven, at skulle varetages af Energistyrelsen i overensstemmelse med den gældende delegationsbekendtgørelse. Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelse til at træffe afgørelse om meddelelse af tilladelse til nedlæggelse af rørledninger på dansk søterritorium efter § 3 a, stk. 1, i kontinentalsokkelloven forventes ikke at at blive delegeret til Energistyrelsen i overensstemmelse med delegationsbekendtgørelsens § 11.

De foreslåede ændringer omfatter bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om forundersøgelser med henblik på nedlæggelse af rørledninger med henblik på nedlæggelse af nye rørledning og ændring af eksisterende rørledninger efter § 2 a, stk. 1 og nedlæggelse af rørledninger på kontinentalsokkelområdet efter § 4, stk. 1, og forventes at blive delegeret til Energistyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 1520 af 15. december 2017 om visse rørledninger på søterritoriet og kontinentalsoklen, der omhandler rørledninger til transport af kulbrinter hen over den danske kontinentalsokkel og det danske søterritorium, og offshorehabitatbekendtgørelsen forventes ændret som konsekvens af den foreslåede lovændring, således at bekendtgørelserne også vil finde anvendelse på rørledninger til transport af andre gasarter og væsker end kulbrinter.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende kontinentalsokkellovs § 3 a, stk. 1, at nedlæggelse af rørledninger til transport af kulbrinter på dansk søterritorium kræver tilladelse meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden nedlæggelsen påbegyndes.

I medfør af § 4 c, stk. 2, skal ejere af rørledninger til transport af kulbrinter som nævnt i § 3 a, stk. 1, meddele klima-, energi- og forsyningsministeren væsentlige ændringer i de oplysninger, som ejeren har meddelt ministeren. Meddelelsen skal gives uden ugrundet ophold og senest 7 arbejdsdage efter, at ejeren er blevet bekendt med ændringerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Den foreslås, at »til transport af kulbrinter« udgår i § 3 a, stk. 1, og § 4 c, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre en udvidelse af kontinentalsokkellovens tilladelsesordning til at omfatte alle gasarter og væsker, der ønskes transporteret i rørledningsanlæg på dansk søterritorium. Som konsekvens heraf vil klima-, energi- og forsyningsministeren, uanset hvilke gasarter og væsker der ønskes transporteret, kunne meddele tilladelse til nedlæggelse af nye rørledninger på dansk søterritorium efter § 3 a, stk. 1.

Ejere af rørledninger som nævnt i § 3 a, stk. 1, vil endvidere, uanset hvilke gasarter og væsker der ønskes transporteret, efter § 4 c, stk. 2, 1. pkt., skulle meddele klima-, energi- og forsyningsministeren væsentlige ændringer i de oplysninger, som ejeren har meddelt ministeren. Den foreslåede lovændring vil medføre, at lovens øvrige bestemmelser, der i dag alene regulerer rørledninger til transport af kulbrinter, tilsvarende vil gælde for rørledninger til transport af andre gasarter og væsker.

En tilladelse til nedlæggelse af rørledninger på søterritoriet til transport af andre gasarter og væsker vil således tilsvarende forudsætte, at det er foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, jf. § 3 a, stk. 2.

Som konsekvens af den foreslåede ændring, vil klima-, energi- og forsyningsministeren tillige fremover i medfør af kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 3, jf. § 4, stk. 2, kunne fastsætte vilkår for tilladelser til nedlæggelse af rørledninger på kontinentalsoklen og søterritoriet, herunder evt. overvågningsforanstaltninger. Vilkår vil kunne stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende rørledninger, for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet og for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpeget.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endvidere i medfør af § 4 b kunne træffe passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i habitatdirektivet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de gældende bestemmelser om tilsyn, jf. § 4 e, gebyropkrævning, jf. § 4 d, erstatningsansvar, jf. § 4 f, straf jf. § 5 og klageadgang, jf. § 6 a, stk. 1, m.v., vil finde anvendelse på tilladelser, der meddeles i henhold til de foreslåede ændringer i § 3 a, stk. 1 og § 4 c, stk. 2.

Den foreslåede ændring af § 3 a, stk. 1, omfattes endvidere af § 6 a, stk. 6, efter hvilken bestemmelse Energiklagenævnet ikke kan prøve indstillinger afgivet af udenrigsministeren, jf. § 3 a, stk. 2. Afslag truffet i henhold til § 3 a, stk. 1, som meddeles på baggrund af en indstilling efter § 3 a, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Administrationen af og tilsynet med de foreslåede bestemmelser forventes, som med de gældende regler i kontinentalsokkelloven, at skulle varetages af Energistyrelsen i overensstemmelse med gældende delegationsbekendtgørelse. De foreslåede ændringer omfatter bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om den administrative behandling af ansøgninger om tilladelser omfattet af § 3 a, stk. 1, i kontinentalsokkelloven og forventes at blive delegeret til Energistyrelsen.

I overensstemmelse med den gældende delegationsbekendtgørelses § 11, forventes klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelse til at træffe afgørelse om meddelelse af tilladelse til nedlæggelse af rørledninger på dansk søterritorium efter § 3 a, stk. 1, i kontinentalsokkelloven ikke at blive delegeret til Energistyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 1520 af 15. december 2017 om visse rørledninger på søterritoriet og kontinentalsoklen, der omhandler rørledninger til transport af kulbrinter hen over den danske kontinentalsokkel og det danske søterritorium, og offshorehabitatbekendtgørelsen forventes ændret som konsekvens af den foreslåede lovændring, således at bekendtgørelserne også vil finde anvendelse på rørledninger til transport af andre gasarter og væsker end kulbrinter.

§ 3

Det foreslås i § 3, at loven træder i kraft den 1. juli 2026.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil medføre, at lovforslagets §§ 1 og 2 vil træde i kraft den 1. juli 2026 i overensstemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Sager, som verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil følge det almindelige udgangspunkt, hvorefter der træffes afgørelse efter de regler, der er gældende på afgørelsestidspunktet. Dette vil indebære, at loven vil finde anvendelse ved behandling af ansøgninger, der er modtaget før lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlet. Dette vil endvidere indebære, at klager over afgørelser, der er truffet inden lovens ikrafttræden, som udgangspunkt vil skulle afgøres efter de dagældende regler.

§ 4

Kontinentalsokkelloven gælder ikke for Færøerne og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

I medfør af kontinentalsokkellovens § 6, stk. 1 udøver Grønlands selvstyre de beføjelser, der er fastsat i §§ 2, 2 a og 4-4 g, under iagttagelse af reglerne i loven om mineralske råstoffer i Grønland.

Kontinentalsokkellovens § 2 a, stk. 1, og § 4, stk. 1 kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 744 af 13. juni af 2023 om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af Danmarks undergrund og § 11, stk. 2, i lov nr. 548 af 6. juni 2007 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at § 2, nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at den gældende retstilstand i forhold til territorial gyldighed videreføres uændret. Forslaget muliggør, at de foreslåede ændringer af § 2 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, ville kunne sættes i kraft for Grønland, såfremt bestemmelserne i øvrigt måtte blive sat i kraft for Grønland.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 697 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 10 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter orientering af et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om afbrænding af kulbrinter, herunder et forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter. | | 1. § 10 a ophæves. | | | | | | § 24 b. Rettighedshaveren til en tilladelse omfattet af denne lov skal, hvis virksomheden i henhold til tilladelsen er opdelt i faser, forud for overgang til en ny fase i et program for arbejdsforpligtelserne, inden godkendelse af en efterforsknings- eller vurderingsboring, jf. § 28, eller en plan for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og 17, og inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg til indvinding og transport, jf. § 32 a, dokumentere at have fornøden teknisk og finansiel kapacitet til at kunne udføre den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen. | | 2. I § 24 b, stk. 1, ændres »en plan for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og 17, og inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg til indvinding og transport, jf. § 32 a« til: »en plan for indvindingsvirksomhed, jf. § 10, meddelelse af tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg, jf. § 17, og inden godkendelse af et afviklingsprojekt vedrørende indvinding og transport, jf. § 33, stk. 3«. | | Stk. 2-3. --- | | | | | | | | § 28 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller godkendelser kan meddeles efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3. | | 3. I § 28 a og § 28 e, 1. pkt., ændres »og § 28, stk. 1 og 3« til: »§ 28, stk. 1 og 3, og § 33, stk. 3«. | | | | | | § 28 e. I tilladelser eller godkendelser efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3, kan der fastsættes miljømæssige betingelser og vilkår for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Der kan i den forbindelse fastsættes betingelser og vilkår om eventuelle overvågningsforanstaltninger. | | | | | | | | § 32 a. Ansøgning om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 17, 23 eller 28 skal ledsages af en plan for afvikling af samtlige anlæg og installationer m.v. omfattet af ansøgningen og alle eventuelt tidligere godkendte anlæg og installationer m.v. i forbindelse med den tilladelse omfattet af denne lov, som ansøgningen vedrører. | | 4. I § 32 a, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt., ændres »23« til: »23 d«. | | Stk. 2-3. --- | | | | Stk. 4. Rettighedshavere til tilladelser omfattende anlæg og installationer m.v. til brug for virksomhed omfattet af loven, som er etableret inden den 19. juli 2015, og anlæg og installationer m.v., som er godkendt efter §§ 10, 17 eller 23, men som endnu ikke er etableret på dette tidspunkt, skal inden den 19. juli 2018 fremsende afviklingsplaner for deres anlæg til klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse. Afviklingsplaner skal dog fremsendes senest 2 år inden en tilladelses ophør eller senest 2 år før det tidspunkt, hvor et eller flere anlæg forventes at ville have udtjent deres formål. Afviklingsplanerne skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren, som kan fastsætte vilkår for godkendelsen. | | 5. I § 32 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »godkendt« til: »tilladt eller godkendt«. | | Stk. 5-6. --- | | | | | | | | § 33. --- | | 6. I § 33 indsættes som stk. 2-5: | | | | »Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse umiddelbart efter en tilladelses udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse, og umiddelbart efter at anlæg, der er etableret af rettighedshaver, har udtjent deres formål, om hvorledes der skal forholdes med de pågældende anlæg. | | | | Stk. 3. Anlæg, der ikke forventes at blive anvendt længere, skal afvikles, så snart det er praktisk muligt. Inden afviklingsprojektet iværksættes, skal det godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. | | | | Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår ved afgørelser efter stk. 2 og godkendelser efter stk. 3. | | | | Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afvikling.« | | | | | | | | 7. Efter § 33 indsættes: | | | | »§ 33 a. Genanvendelse af anlæg til anden virksomhed end den af tilladelsen omfattede skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. For så vidt angår anlæg i undergrunden, er godkendelse efter 1. pkt. betinget af, at ansvaret for anlægget overdrages til den rettighedshaver, der påtænker at genanvende anlægget, jf. stk. 2. | | | | Stk. 2. Ansvaret for et anlæg kan overdrages til en anden rettighedshaver, der genanvender eller påtænker at genanvende anlægget, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren godkender overdragelsen og vilkårene herfor. | | | | Stk. 3. Godkendelse efter stk. 2 er betinget af, at rettighedshaveren, som ansvaret for anlægget overdrages til, vurderes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. | | | | Stk. 4. Reglerne om subsidiær hæftelse for afviklingsforpligtelser i lovens § 29 a finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af ansvaret for anlæg efter stk. 2. | | | | Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår ved godkendelser efter stk. 1 og 2. | | | | Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om genanvendelse.« | | | | | | § 37. a. --- | | | | Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 28 eller tilladelser til geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter eller processer, hvis afgørelserne eller tilladelsen tillige er omfattet af § 28 b, regler udstedt i medfør af § 28 a eller lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). (---). | | 8. I § 37 a, stk. 3, 1. pkt. ændres »23 d, 28« til: »23 d, 23 k, 28, 33«. | | Stk. 4-5. --- | | | | | | § 2 | | | | | | | | I lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 27. februar 2024, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 468 af 14. maj 2025, og § 9 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 2 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til forundersøgelser med henblik på nedlæggelse af nye elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter eller ændringer af eksisterende elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde og på dansk søterritorium. | | 1. To steder i § 2 a, stk. 1, og i § 4, stk. 1, udgår »til transport af kulbrinter«. | | Stk. 2-4. --- | | | | | | | | § 4. Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde kræver tilladelse meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden nedlæggelsen påbegyndes. | | | | Stk. 2. --- | | | | | | | | § 3 a. Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk søterritorium kræver tilladelse meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden nedlæggelse påbegyndes. | | 2. I § 3 a, stk. 1, og i § 4 c, stk. 2, udgår »til transport af kulbrinter«. | | Stk. 2-4. --- | | | | | | | | § 4 c. | | | | Stk. 1. --- | | | | Stk. 2. Ejere af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter som nævnt i § 3 a, stk. 1, skal meddele klima-, energi- og forsyningsministeren væsentlige ændringer i de oplysninger, som ejerne har meddelt ministeren. Meddelelsen skal gives, uden ugrundet ophold og senest 7 arbejdsdage efter at ejeren er blevet bekendt med ændringerne. | | | | | | |