Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO2-afgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af elafgiftslovens § 7, stk. 3, 3. pkt., at ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet til virksomheder registreret efter momsloven skal fakturaen tillige indeholde oplysning om cvr- eller SE-nummer for momsregistreringen, og ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet i form af kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, skal fakturaen tillige indeholde oplysning om cvr- eller SE-nummer for forbrugeren af kørestrømmen.

Det fremgår af elafgiftslovens § 7, stk. 3, 6. pkt., at finder salg af afgiftspligtig elektricitet sted fra andre end elhandelsvirksomheder, skal sælgeren, hvis køberen er registreret efter momsloven, eller hvis elektriciteten anvendes som kørestrøm til personbefordring med eltog, udstede en faktura med oplysning om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted og afgiftens størrelse samt cvr- eller SE-nummer for momsregistreringen eller for forbrugeren af kørestrømmen.

Det foreslås, at i elafgiftslovens § 7, stk. 3, 3. og6. pkt., indsættes efter »personbefordring« », godstransport eller en kombination heraf«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 3, hvor det foreslås at indføre mulighed for, at virksomheder også kan få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at elafgiftslovens § 7, stk. 3, 3. og 6. pkt., ikke kun omfatter kørestrøm til personbefordring, men også til godstransport eller en kombination heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet i form af kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, godstransport eller en kombination heraf, skal fakturaen indeholde oplysning om cvr- eller SE-nummer for forbrugeren af kørestrømmen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis salg af afgiftspligtig elektricitet finder sted fra andre end elhandelsvirksomheder, skal sælgeren, hvis elektriciteten anvendes som kørestrøm til personbefordring, godstransport eller en kombination heraf, udstede en faktura med oplysning om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted og afgiftens størrelse samt cvr- eller SE-nummer for forbrugeren af kørestrømmen.

Det vil således blive et krav, at forbrugeren af kørestrømmen har et cvr- eller SE-nummer. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke allerede har et cvr- eller SE-nummer, skal virksomheden først registrere sig som virksomhed via en blanket på skat.dk.

Hvis en udstedt faktura ikke indeholder de påkrævede oplysninger om forbrugerens aktuelle cvr- eller SE-nummer, kan der ikke opnås godtgørelse af elafgift. Dette fremgår af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, nr. 2. Virksomheden kan i dette tilfælde rette henvendelse til elhandelsvirksomheden med henblik på at få udstedt en ny faktura med de påkrævede oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 11, at virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighederne i stk. 6 og 7, for den enkelte ordning skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb for den enkelte ordning overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 6 og 7 tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 12, fastsætter skatteministeren nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 11 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 6 og 7, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.

Det foreslås, at der i elafgiftslovens § 11, stk. 11, 1. pkt., og stk. 12, 2. pkt., indsættes efter »stk. 6 og 7« »og § 11 g, stk. 1 og 3«, og i stk. 11, 3. pkt., indsættes efter »i stk. 6 og 7« »og § 11 g, stk. 1 og 3,«.

I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås, at indholdet af § 21, stk. 1 og 2, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 indsættes i en ny § 11 g i elafgiftsloven, og som konsekvens heraf foreslås i lovforslagets § 11, at § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 ophæves.

§ 21, stk. 3 og 4, i lov nr. 1353 af 21. december 2012, som i lovforslagets § 11, foreslås ophævet som konsekvens af, at indholdet af § 21, stk. 1 og 2, foreslås indsat i en ny § 11 g i elafgiftsloven, har samme indhold som § 11, stk. 11 og 12, i elafgiftsloven.

Derved vil elafgiftslovens § 11, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 12, udvides til også at omfatte tilbagebetalingsmulighederne i den foreslåede elafgiftslovs § 11 g, stk. 1 og 3.

Det foreslåede vil medføre, at § 21, stk. 3 og 4, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 videreføres i elafgiftslovens § 11, stk. 11 og 12. Der er med det foreslåede ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder som hovedregel kan få godtgjort afgift af elektricitet forbrugt i virksomheden. Afgiften efter § 11, stk. 1, tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet eller varme, jf. § 11, stk. 5, 1. pkt.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 1. pkt., at afgiften godtgøres af kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 3. pkt., at godtgørelsen er betinget af, 1) at det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, med angivelse af forbrugerens cvr- eller SE-nummer, og 2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle cvr- eller SE-nummer.

Det foreslås, at der i elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og stk. 2, nr. 1, indsættes efter »personbefordring« », godstransport eller en kombination heraf«.

Eltog kan i praksis bestå af både vogne til personbefordring og vogne til godstransport. Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at bestemmelsen udover at omfatte eltog, der udelukkende består af vogne til personbefordring eller udelukkende består af vogne til godstransport, også vil omfatte eltog, der både består af vogne til personbefordring og vogne til godstransport.

Bestemmelsen vil også omfatte forbrug af kørestrøm i et lokomotiv, der kører uden vogne til personbefordring og vogne til godstransport, hvis kørestrømmen forbruges med henblik på at afhente person- eller godsvogne i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der ikke er momsregistrerede, vil kunne få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport, i samme omfang som det er muligt for momsregistrerede virksomheder efter § 11, stk. 1. Det forslåede vil også medføre, at godtgørelsen er betinget af, at det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, godstransport eller en kombination heraf. Godtgørelsen vil også være betinget af, at forbrugerens cvr- eller SE-nummer fremgår af købsaftalen og fakturaer vedrørende levering af elektricitet. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke allerede har et cvr- eller SE-nummer, skal virksomheden først registrere sig som virksomhed via en blanket på skat.dk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, som hovedregel kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Afgiften efter § 11, stk. 1, tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet eller varme, jf. § 11, stk. 5, 1. pkt. Efter § 11, stk. 5, 2. pkt., skal virksomheden til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 9.

Tilbagebetalingen af afgift efter elafgiftslovens § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, jf. § 11 c, stk. 1. Momsregistrerede virksomheder kan således efter § 11, stk. 1, få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport, så de reelt kun betaler 0,4 øre pr. kWh i elafgift.

Det følger af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 1. pkt., at virksomheder kan få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til personbefordring. Tilbagebetalingen af afgiften efter § 11 b, stk. 2, 1. pkt., nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, jf. § 11 c, stk. 1, jf. § 11 b, stk. 2, 2. pkt.

Godtgørelsen efter § 11 b, stk. 2, 1. pkt., er betinget af, at det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, med angivelse af forbrugerens cvr- eller SE- nummer, og at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle cvr- eller SE-nummer, jf. § 11 b, stk. 2, 3. pkt.

Det foreslås at indsætte nye stykker som elafgiftslovens § 11 b, stk. 11 og 12.

Det foreslås i stk. 11, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, skal have en bevilling for at få godtgørelse efter stk. 2 og kan anmode told- og skatteforvaltningen herom.

Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, skal have en bevilling for at få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til personbefordring, godstransport eller en kombination heraf.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte i elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, at virksomheder udover at kunne få godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til personbefordring også skal have mulighed for at kunne få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport eller til en kombination heraf.

Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, skal anmode Skatteforvaltningen om bevillingen. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke allerede har et cvr- eller et SE-nummer, skal virksomheden først registrere sig som virksomhed. Dette gøres via en blanket, som er tilgængelig på virk.dk. Når virksomheden har et cvr-nummer eller et SE-nummer, skal virksomheden udfylde en bevillingsblanket for at kunne få godtgørelse af elafgift anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport. Når Skatteforvaltningen har godkendt bevillingen, vil virksomheden skulle anmode om godtgørelsesbeløbet via en anden blanket.

For momsregistrerede virksomheder er der tale om en godtgørelse, som opnås ved at anmode om elafgiften på den periodiske momsangivelse. For virksomheder, der ikke er momsregistreret, og som får en bevilling til godtgørelse af elafgiften, vil det være som en godtgørelse via en godtgørelsesblanket, som indsendes til Skatteforvaltningen.

Blanketten forventes at kunne tilgås på SKAT.dk under blanketter for energiafgifter.

Det foreslås i stk. 12, at til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 2 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 9.

Det foreslåede vil medføre, at en virksomhed som dokumentation skal kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af godtgørelsesbeløbet. Der vil dermed gælde samme krav til dokumentation som ved godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter elafgiftsloven af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, og efter § 11 a, stk. 1, opgøres tilbagebetalingsbeløbet efter § 11, stk. 1, for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.

Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, jf. elafgiftslovens § 11 c, stk. 1.

På denne baggrund blev reglerne for tilbagebetaling af elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler præciseret. Særordningen blev indført ved § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 og er forlænget ad flere omgange og senest til og med den 31. december 2030 ved § 6 i lov nr. 203 af 13. februar 2021. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 11 g, stk. 1, i elafgiftsloven, hvoraf fremgår, at der ydes tilbagebetaling af afgiften af den afgiftspligtige elektricitet, der af virksomheden er forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler i perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med §§ 11, 11 a og 11 c.

Efter forslaget vil alle virksomheder kunne få tilbagebetalt elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. Endvidere tilbagebetales elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden skal således alene betale procesafgift af elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede eldrevne biler.

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i ladestanderen.

Elbilvirksomheden har via ladestanderen i visse situationer mulighed for at styre elforbruget herunder sikre en intelligent opladning af batterier. Dette uanset om virksomhedens ladestander er opstillet i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder.

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Kunden hos en elbilvirksomhed er derfor ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer.

Den foreslåede bestemmelse i elafgiftslovens § 11 g, stk. 1, vil således have et indhold, der svarer til § 21, stk. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 og med virkning fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030.

Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter og skal sikre, at særordningen, der vedrører tilbagebetaling af elafgift, fremgår af elafgiftsloven. Praksis angående særordningen er stadig relevant for forståelsen af den foreslåede § 11 g.

Det foreslås at indsætte et nyt § 11 g, stk. 2, i elafgiftsloven, hvoraf fremgår, at tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i § 11, stk. 5. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere og på batteriskiftestationer.

Tilbagebetalingen ydes i dette særlige tilfælde uanset bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 5, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden skal således ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at fradragsretten gælder i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere og på batteriskiftestationer.

Den foreslåede bestemmelse i elafgiftslovens § 11 g, stk. 2, vil således have et indhold, der svarer til § 21, stk. 2, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer og med virkning fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030.

Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter og skal sikre, at særordningen, der vedrører tilbagebetaling af elafgift, fremgår af elafgiftsloven. Praksis angående særordningen er stadig relevant for forståelsen af den foreslåede § 11 g.

I lovforslagets § 16, stk. 4, foreslås det, at § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer, der foreslås ophævet i medfør af lovforslagets § 11, ikke finder anvendelse for tilbagebetaling af afgift af den afgiftspligtige elektricitet til og med den 31. december 2025. For sådanne tilbagebetalinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås herefter at indsætte § 11 g, stk. 3, i elafgiftsloven, at for ladestandere, der forsynes med elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet og fra et elproduktionsanlæg efter § 2, stk. 1, litra c, opgøres tilbagebetalingen efter stk. 1 på timebasis på baggrund af oplysninger om afgiftspligtigt elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med elektricitet. Det godtgørelsesberettigede elforbrug opgøres som elforbruget i ladestanderen, dog maksimalt den mængde elektricitet (kWh), der inden for samme time er forbrugt fra det kollektive elforsyningsnet.

Ifølge § 2, stk. 1, litra c, er undtaget fra afgift den elektricitet, som fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten.

Med det foreslåede stk. 3 vil virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, herunder også hybridbiler, kunne opnå tilbagebetaling af afgift for den elektricitet, der er forbrugt i ladestanderen, dog ikke udover, hvad der er trukket fra det kollektive elforsyningsnet, der er afgiftspålagt.

Dette vil ske ved, at virksomheden på timebasis kan sammenstille data om den mængde elektricitet, der er forbrugt af ladestanderen, med den mængde elektricitet, der er trukket fra det kollektive elforsyningsnet. Trækket fra det kollektive elforsyningsnet i den givne time skal således være forårsaget af forbrug fra ladestanderen, og tilbagebetalingen kan ikke overstige trækket fra det kollektive elforsyningsnet.

Hvis der f.eks. i en given time er forbrugt 10 kWh i ladestanderen, og der i samme time er trukket 5 kWh fra det kollektive elforsyningsnet, kan der ske tilbagebetaling for 5 kWh. Hvis der i stedet i en given time er forbrugt 10 kWh i ladestanderen, og der i samme time er trukket 15 kWh fra det kollektive elforsyningsnet, kan der ske tilbagebetaling for 10 kWh.

Det afgørende er, at der på timebasis ikke sker tilbagebetaling på baggrund af en større mængde elektricitet, end der er afgiftspålagt.

Virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, har allerede adgang til oplysninger om den mængde elektricitet, der forbruges af ladestanderen, idet det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler.

Virksomheden vil herudover skulle have adgang til oplysninger om den mængde elektricitet, som kunden trækker fra det kollektive elforsyningsnet. Det vil virksomheden allerede have i dag, hvis virksomheden samtidig leverer elektricitet til kunden. Alternativt vil virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, skulle have en tredjeparts-adgang til ElOverblik med fuldmagt fra kunden til forbruget fra det kollektive net. Mulighed for en sådan adgang findes allerede i dag, f.eks. ved brug af apps, hvor forbrugerne kan følge deres elforbrug via f.eks. mobiltelefonen.

Det foreslåede stk. 3 vil derfor medføre, at virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, herunder også hybridbiler, også vil kunne få tilbagebetaling af afgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til elbiler bortset fra 0,4 øre pr. kWh, når deres kunder samtidig har egenproduktion af elektricitet fra et elproduktionsanlæg omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Det foreslås herefter at indsætte § 11 g, stk. 4, i elafgiftsloven om, at som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 3 skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere med angivelse af den adresse, som ladestanderen er tilknyttet, samt opgørelser af målinger af det afgiftspligtige elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med elektricitet, og med angivelse af aftagenummeret. Oplysninger efter 1. pkt. skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Skatteforvaltningens kontrol vil efter den foreslåede bestemmelse følge Skatteforvaltningens almindelige principper og regler.

Skatteforvaltningen vil under et kontrolbesøg kunne anmode om dokumentation med henblik på en gennemgang heraf. I sager, hvor Skatteforvaltningen ikke tager på udgående kontrol, vil Skatteforvaltningen kunne anmode om, at materialet eller oplysningerne bliver indsendt med henblik på kontrolgennemgangen. En anmodning vil skulle indeholde en frist, der giver behørig tid til at fremskaffe og indsende materialet for den, der er genstand for kontrollen. Fristens længde vil bero på anmodningens indhold og omfanget af det materiale eller de konkrete oplysninger, Skatteforvaltningen anmoder om.

Skatteforvaltningen vil så vidt muligt skulle konkretisere sin anmodning om materiale, og det vil være en forudsætning, at der hos Skatteforvaltningen er en konkret formodning for, at det materiale, der anmodes om, vil have betydning for kontrollen.

En virksomhed vil derfor efter anmodning fra Skatteforvaltningen skulle indsende alt relevant og specificeret materiale i form af opgørelser af målinger af ladestanderens elforbrug og den adresse, som ladestanderen er tilknyttet. Med angivelse af det specifikke aftagenummer vil der endvidere skulle fremlægges opgørelser af målinger af det afgiftspligtige elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med elektricitet.

Manglende eller utilstrækkelig dokumentation vil medføre, at virksomheden ikke kan få tilbagebetalt elafgiften efter den foreslåede § 11 g, stk. 3.

Forslaget om, at disse oplysninger skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning, svarer til det, der følger af § 12 i lov om bogføring. Det følger heraf, at virksomheder på betryggende vis skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen vil have adgang til at foretage effektive kontroller.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 2

Til nr. 1

Af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, fremgår afgiftssatserne for afgiftspligtige energiprodukter. Afgiftssatserne er fastlagt på grundlag af energiprodukternes udledning ved afbrænding og er balanceret omkring en afgiftssats pr. ton CO2 for varerne ved dagtemperatur.

Det fremgår af § 2, stk. 3, 1. pkt., at af en blanding af de i stk. 1 nævnte produkter eller disse produkter og andre varer svares der afgift af hele blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste afgiftssats efter denne lov, såfremt blandingen er anvendelig til fyringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer. Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., at der ikke skal svares afgift af andelen af biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof.

Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3, at bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16, er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer fremstillet på grundlag af biomasse.

Biobrændstoffer, der anvendes til andre formål end som motorbrændstof, er derimod ikke fritaget for afgift.

Det foreslås at nyaffatte CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3, hvorefter biobrændstoffer, som er flydende eller gasformige brændstoffer fremstillet på grundlag af biomasse, er fritaget for afgift, bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16.

Den foreslåede ændring vil medføre, at biobrændstoffer fritages for CO2-afgift, uden at anvendelsen af biobrændstoffet har betydning for afgiftsfritagelsen. Biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof i ren form, vil således fortsat være afgiftsfritaget, men fritagelsen vil også gælde for alle øvrige anvendelser af f.eks. rene biobrændstoffer, der anvendes til rumvarme eller proces.

Forslaget vil betyde, at rene biobrændstoffer vil blive afgiftsfritaget for CO2-afgift, bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16, uanset om det vil blive anvendt som f.eks. motorbrændstof eller til rumvarme eller procesformål. Det vil sige at biogas, der er omfattet af metanafgiften, fortsat ikke fritages for afgift. Der vil af blandinger, hvori der indgår biobrændstoffer, fortsat skulle svares afgift af hele blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste afgiftssats, medmindre der er tale om motorbrændstoffer, jf. § 2, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 3

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, i registreringsafgiftsloven, at køretøjer, som omhandlet i lovens § 5 a, stk. 1, der af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædetal, anvendes til befordring af beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, er fritaget for registreringsafgift. Køretøjerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyttes til andre formål, der er i institutionens interesse. Køretøjerne kan have flere institutioner som brugere.

Der kan opnås afgiftsfritagelse for busser, som anvendes til befordring af institutionernes beboere, uanset om beboerne kan betragtes som ældre. Hvis der er tale om befordring af hjemmeboende, er det derimod et krav for afgiftsfritagelsen, at de pågældende er ældre.

Det foreslås i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, 1. pkt., at »hjemmeboende ældre« ændres til »andre«.

Den foreslåede ændring indebærer, at det ikke er en betingelse for afgiftsfritagelsen af institutioners busser efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, at hjemmeboende, som befordres til aktiviteter på institutionen, kan betragtes som ældre.

Efter den gældende bestemmelse kan der opnås afgiftsfritagelse for busser, som anvendes til befordring af institutionernes beboere, uanset om beboerne kan betragtes som ældre, mens det for hjemmeboende er et krav, at de er ældre.

Ændringen af bestemmelsen foreslås, idet forskelsbehandlingen af ældre og ikke-ældre hjemmeboende forekommer uhensigtsmæssig og ubegrundet.

Forskelsbehandlingen betyder reelt, at en institution ud fra et økonomisk synspunkt vil have være sværere ved at lade en gruppe af sine visiterede borgere deltage i institutionens aktiviteter, hvis disse aktiviteter kræver transport med bus, fordi bussen ikke vil kunne registreres afgiftsfrit.

Herudover kan det naturligvis give anledning til tvivl i forhold til, hvornår en beboer er ”ældre”, idet dette begreb ikke er defineret nærmere.

Derfor foreslås det at ændre reglerne, så institutioner som nævnt i bestemmelsen afgiftsfrit kan købe en institutionsbus med henblik på befordring af hjemmeboende, som er visiteret til aktiviteter på de nævnte institutioner, uanset hvor gamle de hjemmeboende er. Afgiftsfrie institutionsbusser kan således anvendes til befordring af alle hjemmeboende borgere, så længe de pågældende er visiteret til aktiviteter på institutionen.

Med den foreslåede ændring, hvor ”hjemmeboende ældre” ændres til ”andre”, vil det ikke længere være et krav, at de pågældende borgere, som er visiteret til aktiviteter, skal kunne betegnes som hjemmeboende eller ældre, for at busserne kan registreres afgiftsfrit.

Det vil fortsat være en betingelse for afgiftsfritagelse, at de pågældende, som befordres, er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiftsfrie institutionsbusser ikke alene kan anvendes til at befordre institutionens beboere og ældre hjemmeboende, men alle borgere, der er visiterede til aktiviteter på institutionen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 4

Til nr. 1

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, at personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service eller barnets lov kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, betales afgift efter de i § 3, stk. 1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udligningsafgift.

Det er efter bestemmelsen i § 7, stk. 1, en betingelse for afgiftsfritagelsen, at der er tale om en benzindreven bil. Er der tale om en dieseldreven bil, betales der udligningsafgift.

Det foreslås at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., så »hvis bilen er benzindreven« udgår.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der fremover også vil kunne opnås afgiftsfritagelse efter brændstofforbrugsafgiftsloven, når den bil, som der er opnået støtte til erhvervelse af efter servicelovens § 114 eller efter barnets lov, er et nul-emissionskøretøj.

Afgiftsfritagelsen angår såvel grøn ejerafgift efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 og CO2-ejerafgift efter lovens § 3 c.

Ændringen foreslås med henblik på, at der ikke skabes incitament til at købe en fossildreven bil frem for en elbil i de nævnte situationer.

Det bemærkes, at hvis bilen er dieseldreven, vil der stadig skulle betales udligningsafgift i henhold til de satser, som fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, at personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service eller barnets lov kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, betales afgift efter de i § 3, stk. 1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udligningsafgift.

Efter bestemmelsens andet punktum betales der således udligningsafgift for dieselbiler efter de satser, som fremgår under lovens § 3, stk. 1, B eller § 3 c, stk. 1, A.

Som konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det, at der i brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »betales« »dog«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at afgiftsfritagelsen efter bestemmelsens 1. pkt. omfatter alle biler, dog således at der for dieseldrevne biler fortsat betales afgift efter de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udligningsafgift.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 5

Til nr. 1

Det følger af § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer, at skatteministeren kan fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger for offentlige myndigheder og for en række virksomhedstyper. Efter § 17, stk. 2, nr. 1, kan der fastsættes regler om terminaladgang for forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer.

Skatteministeren kan fastsætte, at de forskellige virksomhedstyper m.v., som er omfattet af § 17, stk. 2, nr. 1-10, og som dermed har terminaladgang, har adgang til oplysninger i registeret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger.

Organisationer, som takserer skader på motorkøretøjer på vegne af forsikringsvirksomheder, har efter de gældende regler ikke terminaladgang til Køretøjsregistret.

Det foreslås i § 17, stk. 2, nr. 1, i lov om registrering af køretøjer, at efter »køretøjer« indsættes », og organisationer, der på vegne af forsikringsvirksomheder foretager opgørelse af motorkøretøjsskader«.

Efter den foreslåede ændring får organisationer, som på vegne af forsikringsselskaber takserer skader på motorkøretøjer, terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregistret. Som eksempel på en sådan organisation kan nævnes Taksatorringen.

Med forslaget foreslås det at skabe en hjemmel i § 17, stk. 2, til, at skatteministeren kan fastsætte regler om terminaladgang for organisationer, der på vegne af forsikringsvirksomheder foretager opgørelse af motorkøretøjsskader, til oplysninger i Køretøjsregistret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger.

Skatteforvaltningen vil på baggrund af disse regler også kunne indgå aftaler om terminaladgang til Køretøjsregisteret (tilslutningsaftaler) med taksatororganisationer vedrørende oplysninger om ejer- og brugerforhold.

Det afgørende for, om en taksatororganisation kan opnå terminaladgang efter bestemmelsen, er, at organisationen ved anvendelse af egne taksatorer varetager opgaven med taksering af skader på motorkøretøjer for forsikringsvirksomheder, og at organisationen ikke videregiver de oplysninger, som indhentes fra Køretøjsregistret, til nogen udenfor organisationen, som ikke selv har terminaladgang til de pågældende oplysninger.

Ændringen foreslås, idet flere forsikringsvirksomheder benytter sig af at få en fælles taksatororganisation til at opgøre og taksere skader på motorkøretøjer, som er forsikret i virksomheden. Taksatororganisationen vil have forsikringsvirksomheder som medlemmer og vil have egne taksatorer ansat, og forsikringsvirksomhederne har på den måde gennem deres medlemskab af organisationen mulighed for at deles om taksatorerne, som er ansat i organisationen.

For mindre forsikringsvirksomheder kan det være økonomisk fordelagtigt at benytte sig af ekstern bistand til opgørelse og taksering af skader på køretøjer, og for nogle kan det endog være nødvendigt for at virksomheden har mulighed for at konkurrere med større forsikringsvirksomheder på markedet. Taksatororganisationer kan derved give mindre forsikringsvirksomheder mulighed for at udbyde forsikringer af motorkøretøjer i en større del af landet og bidrager til at øge konkurrencen og udbuddet på området.

Hjemlen omfatter både udlevering af oplysninger om fysiske og juridiske personer. Det bemærkes, at oplysningerne i Køretøjsregistret er omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.

Udlevering vil for så vidt angår oplysninger om privatpersoner ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Ligesom for de øvrige virksomheder m.v. omfattet af § 17, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte, hvilke bestemte oplysninger taksatororganisationer vil have adgang til.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer, at skatteministeren kan fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger for offentlige myndigheder og for en række virksomhedstyper.

Efter § 17, stk. 2, nr. 10, kan der fastsættes regler om terminaladgang for øvrige virksomheder, som i varigt og ikke uvæsentligt omfang har behov for sådanne oplysninger for at kunne udføre deres hverv.

Det foreslås i § 17, stk. 2, nr. 10, i lov om registrering af køretøjer, at efter »virksomheder« indsættes »m.v.«.

Med forslaget skabes der hjemmel til, at skatteministeren efter § 17, stk. 2, nr. 10, i lov om registrering af køretøjer, kan fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregistret for også andre juridiske personer end virksomheder, som i varigt og ikke uvæsentligt omfang har behov for sådanne oplysninger for at kunne udføre deres hverv.

Bestemmelsen vil herefter omfatte alle typer juridiske personer, idet det afgørende vil være, at den juridiske person har et varigt og ikke uvæsentligt behov for oplysningerne for at kunne udføre sit hverv. De juridiske personer kan f.eks. være foreninger eller organisationer.

Forslaget ændrer ikke ved, at terminaladgangen for de juridiske personer vil angå oplysninger i Køretøjsregistret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger.

Udlevering vil for så vidt angår oplysninger om privatpersoner ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 6

Til nr. 1

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer, er fritaget for afgift. Det fremgår af emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, 3. pkt., at fritagelsen ikke gælder for emballager, der har fået dispensation fra at være omfattet af pant- og retursystemet.

Bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer regulerer pant- og retursystemet. Pant- og retursystemet omfatter engangsemballager og genpåfyldelige emballager til bl.a. øl, mineralvand og blandinger af ikkealkoholdige drikkevarer med spiritus, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer.

Bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer er dog ophævet den 1. juli 2019, jf. § 107, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 357 af 29. marts 2019 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer. Den gældende bekendtgørelse er nr. 606 af 23. maj 2025 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer, som trådte i kraft den 1. juli 2025, jf. bekendtgørelsens § 117, stk. 1.

Det foreslås, at i emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer« til »regler om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer udstedt i medfør af § 9, stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse«.

Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer ændres til en henvisning til de bemyndigelsesbestemmelser i § 9, stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer er udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer, der følger af miljølovgivningen.

Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 2, at beholdere, der er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, er omfattet af afgiften i henholdsvis § 2, stk. 2, 4 eller 6. Afgiftssatsen afhænger af materialet, varegruppen efter § 1 og af rumindholdet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås, at der i emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, 4 og6, efter »udgør for beholdere« indsættes », jf. dog stk. 7,«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 6, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 7, hvorefter afgiften udgør 0 kr. pr. beholder i perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 2, at beholdere, der er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, er omfattet af afgiften i henholdsvis § 2, stk. 2, 4 eller 6. Afgiftssatsen afhænger af materialet, varegruppen efter § 1 og af rumindholdet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke som emballageafgiftslovens § 2, stk. 7.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at fra og med den 1. januar 2026 til og med 31. december 2027 udgør afgiften i medfør af § 2, stk. 2, 4 og 6, dog 0 kr. pr. stk.

Det foreslåede vil medføre, at den volumenbaserede emballageafgift, der fremgår af emballageafgiftslovens § 2, nedsættes til 0 kr. pr. beholder fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027. Den volumenbaserede afgift varierer i dag efter materiale, varegruppe og rumindhold og udgør mellem 0,06 kr. pr. beholder og 1,78 kr. pr. beholder.

Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at for denne periode skal de virksomheder, der er pligtige til at angive afgiften af varer nævnt i § 2, ikke foretage angivelse af denne afgift, og § 9 finder ikke anvendelse med hensyn til de varer, som denne afgift vedrører.

Da afgiften foreslås nedsat til 0 kr. i 2026 og 2027, vil der ikke være nogen afgift at angive over for Skatteforvaltningen, og det ville derfor ikke være nødvendigt for virksomhederne at skulle indgive en såkaldt 0-angivelse for denne periode. Derfor foreslås det, at det udtrykkeligt fastslås, at der ikke skal indgives angivelser for afregningsperioderne for de 2 år. Afregningsperioden er kalendermåneden, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke skal foretages angivelse af den volumenbaserede emballageafgift for perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 som anført i bl.a. emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 3 og 4, og § 10, og opkrævningslovens § 2, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslåede vil også medføre, at emballageafgiftslovens § 9 om regnskab ikke finder anvendelse for de virksomheder, for hvilke afgiften udgør 0 kr. pr. beholder i perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027. Dette gælder for afregningsperioderne i 2026 og 2027.

Det foreslåede indebærer, at nedsættelsen til 0 kr. kun finder anvendelse for varer, hvor afgiftspligten indtræder i perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027. Afgiftspligten indtræder ved udlevering af varer. Varer, der fremstilles i perioden, men først udleveres efter den 31. december 2027, omfattes derfor ikke af den foreslåede nedsættelse.

Hvis en virksomhed, der er omfattet af § 2 om den afgift, der foreslås at skulle være 0 kr. i 2026 og 2027, eksempelvis i december 2027 fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager uberigtigede varer, der er omfattet af § 2, og som f.eks. først udleveres i 2028, hvormed afgiftspligten indtræder, skal virksomheden dog føre regnskab efter § 9 med hensyn til disse varer. Det skyldes, at den relevante afregningsperiode, hvor afgiftspligten indtræder, i så fald ligger i 2028.

Det foreslås i stk. 7, 3. pkt., at virksomheden dog skal opgøre en eventuel lagerbeholdning af disse varer pr. den 1. januar 2028.

Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, for hvilke afgiften udgør 0 kr. pr. beholder i perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027, skal opgøre en eventuel lagerbeholdning af varerne den 1. januar 2028. Det foreslåede vil sikre, at Skatteforvaltningen bl.a. kan kontrollere, om afgiftsfritagelsen har været berettiget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 7

Til nr. 1

Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at der i visse tilfælde er pligt til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Ifølge § 1, stk. 2, 2. pkt., skal NO2-ækvivalenterne opgøres som den registrerede mængde i overensstemmelse med de målinger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-4.

Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, at der er målepligt for energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Det følger endvidere af bestemmelsen, at målingen af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding dog kan ske ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter bliver som ved AMS-målingen.

Det fremgår af bilag 6, afsnit A, punkt 1, i bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, at koncentrationerne af bl.a. NOx fra fyringsanlæg med en nominel termisk effekt på 100 MW eller derover måles med kontinuerligt målende udstyr. Det fremgår endvidere af samme punkt, at hvor der ikke stilles krav om kontinuerlig måling, skal der kræves stikprøvemålinger mindst hver sjette måned. Som et alternativ kan der anvendes egnede bestemmelsesmetoder, som skal godkendes af godkendelsesmyndigheden, til at vurdere mængden af bl.a. NOx, der i emissionen.

Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg er dog ophævet den 7. januar 2013, jf. § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1453 af 20. december 2012 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Den gældende bekendtgørelse er nr. 1940 af 4. oktober 2021 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, som trådte i kraft den 1. november 2021, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1.

Det foreslås, at i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg« til »regler om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.

Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg ændres til en henvisning til de bemyndigelsesbestemmelser i § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg er udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, der følger af miljølovgivningen.

Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3, at der er målepligt for affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Det følger endvidere af bestemmelsen, at målingen af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding dog kan ske ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen bliver som ved AMS-målingen.

Det fremgår af § 19, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald, at affaldsforbrændingsanlæg skal være forsynet med måleudstyr, der overvåger de i bekendtgørelsens bilag 4 nævnte relevante parametre, driftsbetingelser og massekoncentrationer. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 4, at der skal foretages emissionsmålinger i form af AMS-kontrol af bl.a. NOx.

Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald, er dog ophævet den 2. januar 2012, jf. § 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1356 af 21. december 2011 om anlæg, der forbrænder affald. Den gældende bekendtgørelse er nr. 1271 af 21. november 2017 om anlæg, der forbrænder affald, som trådte i kraft den 1. januar 2018, jf. bekendtgørelsens § 47, stk. 1.

Det foreslås, at i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald« til »regler om anlæg, der forbrænder affald udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1-3, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.

Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald ændres til en henvisning til de bemyndigelsesbestemmelser i § 7, stk. 1, nr. 1-3, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald, er udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3, henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, der følger af miljølovgivningen.

Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 7, stk. 2, at i den afgiftspligtige mængde opgjort efter lovens § 6 fradrages 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

Det fremgår ligeledes af §§ 3-6 i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, at oplagringsanlæg på terminaler, udstyr til påfyldning og tømning af mobile beholdere på terminaler, mobile beholdere samt påfyldnings- og oplagringsanlæg på servicestationer skal konstrueres og benyttes i overensstemmelse med de tekniske forskrifter i bekendtgørelsens bilag 2-5.

Det foreslås, at i kvælstofoxiderafgiftslovens § 7, stk. 2, ændres »bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin« til »regler om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«.

Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin ændres til en henvisning til de bemyndigelsesbestemmelser i § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin er udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i kvælstofoxiderafgiftslovens § 7, stk. 2, henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, der følger af miljølovgivningen.

Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 8

Til nr. 1

Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, at biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald, er fritaget for afgift.

Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, at biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type af affald, er fritaget for afgift.

Miljøministeriets bekendtgørelse om biomasseaffald nr. 1224 af 4. oktober 2023 indeholder i bilag 1 en liste over affald omfattet af bekendtgørelsen, som dermed er fritaget for afgift efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald, at biomasseaffald, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, kan forbrændes i kraft- eller varmeproducerende anlæg, der er indrettet til fyring med fast brændsel, eller afsættes til forbrænding i sådanne anlæg.

Bilag 1 er en liste over biomasseaffald, der er omfattet af bekendtgørelsen, og som dermed er fritaget for afgift efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1. Omfattet af bilag 1, og som dermed er defineret som biomasseaffald, er f.eks. råtræ, herunder grene, stød, rødder og andet vedmateriale (herunder bl.a. vinstokke), bark, skovflis og ubehandlet savværksflis.

Bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald er dog ophævet den 1. januar 2025, jf. § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1258 af 27. november 2024 om biomasseaffald, der er trådt i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås, at i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse 1224 af 4. oktober 2023« til »regler om biomasseaffald, som er udstedt i medfør af § 44, stk. 1, og § 46 a, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningerne i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres, så bestemmelserne vil henvise til de relevante bemyndigelsesbestemmelser i § 44, stk. 1, og § 46 a, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om biomasseaffald er udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om biomasseaffald, der følger af miljølovgivningen.

Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3, 1. pkt., jf. § 1, stk. 1, nr. 6, at fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning, er fritaget for afgift. Det fremgår af § 7 a, stk. 3, nr. 3, 2. pkt., at for at være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.

Det fremgår af § 6, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, at affald, der skal anvendes til jordbrugsformål eller tilføres husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg, skal overholde grænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 2 og ikke må indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer. Det fremgår af § 6, stk. 1, 2. pkt., at affaldet skal være prøvetaget og analyseret i henhold til bekendtgørelsens §§ 7, 8, 15 eller 16.

Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål er dog ophævet den 1. august 2017, jf. § 34, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 843 af 23. juni 2017 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Den gældende bekendtgørelse er nr. 1001 af 27. juni 2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, som trådte i kraft den 1. august 2018, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 1.

Det foreslås, at i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3, 2. pkt., ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål« til »regler om anvendelse af affald til jordbrugsformål udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 6-8 og 11, § 16 og § 44, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.

Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål ændres til en henvisning til de bemyndigelsesbestemmelser i § 7, stk. 1, nr. 6-8 og 11, § 16 og § 44, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om anvendelse affald til jordbrugsformål er udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3, 2. pkt. henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse affald til jordbrugsformål, der følger af miljølovgivningen.

Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 9

Til nr. 1

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 6, at i den afgiftspligtige mængde efter mineralolieafgiftslovens § 7, stk. 1 og 2, fradrages 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

Det fremgår af § 6 i bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, at oplagringsanlæg på terminaler, udstyr til påfyldning og tømning af mobile beholdere på terminaler, mobile beholdere samt påfyldnings- og oplagringsanlæg på servicestationer skal konstrueres og benyttes i overensstemmelse med de tekniske forskrifter, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 2-5.

Bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin er dog ophævet den 31. december 2015, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin. Den gældende bekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015, som trådte i kraft den 31. december 2015, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1.

Det foreslås, at i mineralolieafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 6, ændres »bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin« til »regler om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«.

Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin ændres til en henvisning til de bemyndigelsesbestemmelser i § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin er udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i mineralolieafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 6, henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, der følger af miljølovgivningen.

Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. efter de satser, der fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1.

Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt mineralolieafgift, bortset fra afgiften af benzin, 1) af varer forbrugt i virksomheden, 2) af de varer, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent registreret efter merværdiafgiftsloven, og 3) af de varer, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, sker tilbagebetalingen i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for varer og varme.

Der ydes dog ingen tilbagebetaling af afgiften for varer, der anvendes som motorbrændstof, af varer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, til aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8, eller af varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme eller kulde, herunder rumvarme, komfort køling eller varmt vand, som leveres fra virksomheden.

Der kan dog ske tilbagebetaling af afgiften af varme og varer, som anvendes til aktiviteter, der fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3-5.

Tilbagebetalingen reguleres nærmere i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 6-19.

Efter § 11, stk. 16, skal virksomheden til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 4, og § 14, stk. 4, og for, at varer, for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.

Efter mineralolieafgiftslovens § 11 a, 1. pkt., nedsættes tilbagebetalingen efter § 11 med 4,5 kr. pr. GJ for forbrug, der ikke er omfattet af CO2-afgiftsloven, eller hvoraf der kan opnås fuld godtgørelse efter CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og 6, eller § 9 b, jf. dog § 11 d.

Efter § 11 a, 2. pkt., kan godtgørelsesberettigede vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. GJ delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 4,5.

Det følger af CO2-afgiftslovens § 1, at der svares CO2-afgift af varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven, dog med en række undtagelser.

Omfattet af CO2-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af den nævnte lovs § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, hvis metanolen ikke er af syntetisk oprindelse.

Omfattet af CO2-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter kulafgiftsloven og gasafgiftsloven, bortset fra gas omfattet af gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., der omfatter gas, der er fremstillet på basis af biomasse.

Det følger af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 2, at der desuden svares afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW. Denne afgift kaldes også metanafgiften.

Det fremgår af § 2, stk. 3, 1. pkt., at af en blanding af de i stk. 1 nævnte produkter eller disse produkter og andre varer svares der afgift af hele blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste afgiftssats efter denne lov, såfremt blandingen er anvendelig til fyringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer. Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., at der ikke skal svares afgift af andelen af biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof.

Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3, at bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16, er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer fremstillet på grundlag af biomasse.

I nærværende lovforslags § 2 foreslås det, at afgiftsfritagelsen i § 7, stk. 3, også skal gælde biobrændstoffer anvendt til opvarmning.

Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt., at indsætte efter ”af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,” ”der er fritaget for afgift efter § 7, stk. 3, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter”.

Det foreslåede medfører, at tilbagebetalingen af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 11 skal nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2025 for forbrug, der ikke er omfattet af afgiftspligten efter CO2-afgiftsloven, der er fritaget for afgift efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3, eller, hvoraf der kan opnås godtgørelse efter CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og 6, og § 9 b, jf. dog § 11 d.

Tilbagebetalingen skal dermed kun nedsættes for virksomheders forbrug, hvis energiproduktet, der forbruges, ikke er omfattet af afgiftspligten efter CO2-afgiftsloven, der er fritaget for afgift efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3, eller hvis CO2-afgiften for forbruget af energiproduktet fuldt ud tilbagebetales efter CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og 6, eller § 9 b.

Dette indebærer at tilbagebetalingen også vil skulle nedsættes ved brug af rene biobrændstoffer fritaget for CO2-afgift efter § 7, stk. 3. Dermed sikres det, at EU's minimumssatser for energiprodukter overholdes i energiafgiftslovene for de energiprodukter, der er fritaget for CO2-afgift. Rene biobrændstoffer til opvarmning, herunder proces, der som følge af lovforslagets § 2 vil kunne blive fritaget for CO2-afgift efter § 7, stk. 3, vil være omfattet af mineralolieafgiftsloven og derfor foretages ændringen heri.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 10

Til nr. 1

Det fremgår af svovlafgiftslovens § 8, stk. 1, at varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der leveres fra en registreret virksomhed, eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 9, stk. 6, til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift.

Det fremgår af svovlafgiftslovens § 9, stk. 7, 1. pkt., at virksomheder, der ikke er registreret af Skatteforvaltningen, kan meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold.

Med § 3, nr. 3, i lov nr. 1220 af 27. december 1996 blev der i svovlafgiftslovens § 9 efter stk. 4 indsat som nyt stykke:

»Stk. 5. Afgiften godtgøres af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes til færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 8, stk. 2, nr. 2, nævnte, bortset fra lystfartøjer. Varerne kan i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.«

Stk. 5-8 blev herefter stk. 6-9.

Henvisningen i § 8, stk. 1, blev ved nævnte lovændring ikke konsekvensændret, idet bestemmelsen fortsat henviser til § 9, stk. 6, frem for § 9, stk. 7.

Det foreslås, at i § 8, stk. 1, ændres »stk. 6« til »stk. 7«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen i svovlafgiftslovens § 8, stk. 1, til bestemmelsen om bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold bliver korrekt. Den manglende konsekvensændring af henvisningen har ikke haft betydning for administrationen af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af svovlafgiftslovens § 9, stk. 9, 2. pkt., at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 1 og 6.

Det fremgår af § 9, stk. 7, 2. pkt., i lov nr. 421 af 14. juni 1995 om afgift af svovl, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 1 og 5. Det fremgår af samme lovs § 9, stk. 5, at virksomheder, der ikke er registreret, af Skatteforvaltningen kan meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold i samme omfang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4.

Med § 8, nr. 7, i lov nr. 1102 af 20. december 1995 blev der i svovlafgiftslovens § 9 efter stk. 3 indsat som nyt stykke:

»Stk. 4. Virksomheder kan vælge at få godtgjort afgift efter stk. 1 på grundlag af det minimum for svovl, der er bundet i materialer. Virksomhederne skal anmelde minimumsindholdet i de enkelte materialer til de statslige told- og skattemyndigheder.«

Stk. 4-8 blev herefter stk. 5-9.

Med § 8, nr. 8, i samme lov blev henvisningen i § 9, stk. 7, der bliver til stk. 8, opdateret til stk. 6.

Med § 3, nr. 3, i lov nr. 1220 af 27. december 1996 blev der i svovlafgiftslovens § 9 efter stk. 4 indsat som nyt stykke:

»Stk. 5. Afgiften godtgøres af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes til færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 8, stk. 2, nr. 2, nævnte, bortset fra lystfartøjer. Varerne kan i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.«

Stk. 5-8 blev herefter stk. 6-9.

Henvisningen i § 9, stk. 9, 2. pkt., blev ved nævnte lovændring ikke konsekvensændret, idet bestemmelsen fortsat henviser til § 9, stk. 6, frem for § 9, stk. 7.

Det foreslås, at i svovlafgiftslovens § 9, stk. 9, 2. pkt., ændres »og 6« til »og 7«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen i svovlafgiftslovens § 9, stk. 9, 2. pkt., til bestemmelsen om bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, vil blive korrekt. Den manglende konsekvensændring af henvisningen har ikke haft betydning for administrationen af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 11

Til nr. 1

Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012, at der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om afgift af elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c.

Det fremgår af § 21, stk. 2, i lov nr. 1353 af 21. december 2012, at tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 5, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. Der ydes tilbagebetaling med virkning fra og med den 27. april 2010 og til og med den 31. december 2030.

Det fremgår af § 21, stk. 3, som affattet ved § 10 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og ændret ved § 18 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, at virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Det fremgår af § 21, stk. 4, som affattet ved § 10 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og ændret ved § 8 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 3 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.

Det foreslås, at § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1 foreslås at flytte reglerne i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 til elafgiftsloven, samtidigt med at ordningen udvides. Ophævelsen vil dermed ikke have indholdsmæssig betydning.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at indholdet af § 21, stk. 1 og 2, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 indsættes i en ny § 11 g i elafgiftsloven, og det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at § 21, stk. 3 og 4, i lov nr. 1353 af 21. december 2012, videreføres i elafgiftslovens § 11, stk. 11 og 12.

Det bemærkes endeligt, at § 21 med senere ændringer fortsat vil gælde for tilbagebetalinger til og med den 31. december 2025, jf. lovforslaget § 16, stk. 4, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 12

Til nr. 1

Med lov nr. 138 af 25. februar 2020 skete en omlægning af beskatningen af overskudsvarme. Lovens § 3, nr. 2, og § 4, nr. 4, indeholder en overgangsordning for eksisterende leverancer af overskudsvarme i kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven.

Med § 3, nr. 2, i lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev der i kulafgiftslovens § 8, stk. 12, indsat 2.-9. pkt.

Med § 4, nr. 4, i lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev der i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 13, tilsvarende indsat 2.-9. pkt.

Med de nye punktummer indførtes en overgangsordning, som gav virksomheder, der afsætter varme fra overskudsvarmeanlæg, der ikke er afgiftsfritagne for overskudsvarmeafgift, mulighed for at anvende en fast beregningsmetode for afgiftsgodtgørelse. Med overgangsordningen kan nedsættelsen af tilbagebetalingen efter kulafgiftslovens § 8, stk. 8, henholdsvis mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, hvorefter godtgørelse for energiafgifter nedsættes ved nyttiggørelse af varme, f.eks. til fjernvarme, fastsættes som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019. Hvis der ikke er foretaget leverancer i denne periode, kan anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ varme for et andet tidsrum i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020. Ordningen kan anvendes frem til og med den 31. december 2034.

Det fremgår af § 5 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, og at skatteministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Begrundelsen for, at skatteministeren bemyndiges til at sætte lovens dele i kraft på forskellige tidspunkter, er, at der var fandtes behov for at gennemføre en dialog med Europa-Kommissionen om omlægningen af overskudsvarmeafgiften i henhold til EU’s statsstøtteregler, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 82 som fremsat, side 431. Dialogen med Europa-Kommissionen kunne således nødvendiggøre en ændring af omlægningen, inden dette delelement kunne træde i kraft.

Det foreslås, at § 3, nr. 2, og § 4, nr. 4, i lov nr. 138 af 25. februar 2020 ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne om en overgangsordning for eksisterende leverancer af overskudsvarme i kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven ikke vil kunne sættes i kraft af skatteministeren.

Forslaget har til formål at sikre, at bestemmelserne ikke kan sættes i kraft og vil sikre overensstemmelse med EU-retten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 13

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, at »anvendelse, og« i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres til »anvendelse,«.

Ændringen havde baggrund i § 1, nr. 7, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, hvor det blev foreslået at indsætte nye numre efter nr. 3 i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1. De nye numre omhandler CO2-afgiftsfritagelser for kvoteomfattet luftfart og søfart.

Det fremgår af § 9, stk. 4, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, at § 1, nr. 2, 3, 6, 7 og 10, sættes i kraft af skatteministeren. Det følger af bemærkningerne til § 9, stk. 4, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, at CO2-afgiftsfritagelserne for kvoteomfattet luftfart og søfart skal godkendes af Rådet efter energibeskatningsdirektivets artikel 19, og at det derfor foreslås, at skatteministeren kan fastsætte ikrafttræden for disse bestemmelser, hvilket forudsættes at ville ske, når en godkendelse foreligger, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 183 som fremsat, side 88. § 1, nr. 6, er ikke sat i kraft endnu.

Det blev ved § 10, nr. 5, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 3, foreslået en tilsvarende ændring, som der blev foreslået i § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024.

Det fremgår af § 10, nr. 5, at efter § 22, stk. 3, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 skal bestemmelsen sættes i kraft af skatteministeren. § 10, nr. 5, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 blev sat i kraft den 2. maj 2025 med virkning fra og med den 1. januar 2025.

Den ændring, der blev foreslået i § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, er altså allerede trådt i kraft ved § 10, nr. 5, i lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Det foreslås, at § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024 ophæves.

Forslaget vil af ordensmæssige grunde sikre klarhed i lovgivningen, da ændringen vurderes overflødig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ændringen ikke vil kunne sættes i kraft af skatteministeren. Der er ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand med den foreslåede ændring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Med § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, ændres i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bl.a. § 1, nr. 6, jf. § 9, stk. 4. Ændringen er ikke sat i kraft endnu.

Med lovforslagets § 13, nr. 1, foreslås det at ophæve § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024.

Det foreslås, at i § 9, stk. 4, udgår », 6«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af dette lovforslags § 13, nr. 1. Det foreslåede medfører, at § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024 ikke kan sættes i kraft af skatteministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 14

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 277 af 19. marts 2013, at i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1, ændres »eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF« til », efter regler udstedt i medfør af kapitel 7 i lov om kemikalier, efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter«.

Ændringen indebærer, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (biocidforodningen) skal tilføjes til det afgiftspligtige område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af § 2, nr. 3, i lov nr. 277 af 19. marts 2013, at i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk. 1, ændres »eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF« til », efter regler udstedt i medfør af kapitel 7 i lov om kemikalier, efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter«.

Ændringen indebærer, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (biocidforodningen) skal tilføjes til det afgiftspligtige område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk. 1.

Det fremgår af § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013, at § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012 ophæves. Ved § 1, nr. 6, i lov nr. 594 af 18. juni 2012 nyaffattes overskriften til kapitel 2 i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven. Ved § 1, nr. 7, nyaffattes § 7 i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven. Ved § 1, nr. 21, indsættes et nyt stk. 10 i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 27.

Det fremgår af § 4, stk. 2, 1. pkt., at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2 og 3. Det fremgår af § 4, stk. 2, 2. pkt., at skatteministeren kan bestemme, at dele af §§ 2 og 3 træder i kraft på forskellige tidspunkter. § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013 er ikke sat i kraft af skatteministeren.

Det følger af bemærkningerne til § 4, stk. 2, i lov nr. 277 af 19. marts 2013, at det er hensigten, at hvis lov nr. 594 af 18. juni 2012 om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler er trådt i kraft inden den 1. september 2013, vil § 2, nr. 1 og 3, og § 3 ikke blive sat i kraft og vil blive ophævet ved en senere lovændring, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som fremsat, side 30.

Lov nr. 594 af 18. juni 2012 trådte i kraft den 1. juli 2013 i medfør af § 1 i bekendtgørelse nr. 499 af 17. maj 2013. Da lov nr. 594 af 18. juni 2012 trådte i kraft den 1. juli 2013, og dermed trådte i kraft før den 1. september 2013, har det, jf. bemærkningerne til § 4, stk. 2, i lov nr. 277 19. marts 2013, været lovgivers hensigt at ophæve § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013.

Biocidforordningen fremgår i dag ikke af det afgiftspligtige område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1. Bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1, hører under bekæmpelsesmiddelafgiftslovens kapitel 1. Det følger i dag af overskriften til kapitel 1, at kapitlet omhandler plantebeskyttelsesmidler. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en bestemmelse, der indsætter biocidforordningen i det afgiftspligtige område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1.

Biocidforordningen fremgår i dag af det afgiftspligtige område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk. 1. Biocidforordningen blev indsat i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk. 1, i medfør af § 1, nr. 7, i lov nr. 594 af 18. juni 2012. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en bestemmelse, der indsætter biocidforordningen i det afgiftspligtige område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk. 1.

Det følger af bemærkningerne til § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013, at det er hensigten med bestemmelsen at ophæve § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012, fordi disse bestemmelser ændrer nogle bestemmelser i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven, som også ændres ved § 2, nr. 2, 4 og 5, i lov nr. 277 af 19. marts 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som fremsat, side 30. Der er således tale om, at de samme bestemmelser i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven ændres to gange, men med forskelligt indhold.

§ 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012 blev sat i kraft den 1. juli 2013 i medfør af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 499 af 17. maj 2013, og § 2, nr. 2, 4 og 5, i lov nr. 277 af 19. marts 2013 blev sat i kraft den 1. september 2013 i medfør af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 499 af 17. maj 2013. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en bestemmelse, der ophæver § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012, da bestemmelsen ikke vil kunne sættes i kraft, eftersom den har været i kraft.

Det foreslås, at § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013 ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013 ikke vil kunne sættes i kraft af skatteministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Med § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013, ændres i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 7, stk. 1, og i § 1 i lov nr. 594 af 18. juni 2012. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bl.a. § 2, nr. 1 og 3, § 3, jf. § 4, stk. 2. Ændringerne er ikke sat i kraft endnu.

Med lovforslagets § 14, nr. 1, foreslås det at ophæve § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013.

Det foreslås, at i § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 2 og 3« til »§ 2, nr. 2, 4 og 5«, og i 2. pkt., ændres »§§ 2 og 3« til »§ 2, nr. 2, 4 og 5,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af dette lovforslags § 14, nr. 1. Det foreslåede medfører, at § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013 ikke kan sættes i kraft af skatteministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 15

Til nr. 1

Af lov nr. 2606 af 28. december 2021 fremgår to forskellige affattelser af gasafgiftslovens § 10, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9. Den ene affattelse fremgår af § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og trådte i kraft den 1. januar 2022, jf. lovens § 7, stk. 1. Den anden affattelse, som ikke er trådt i kraft, fremgår af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, i lov nr. 2606 af 28. december 2021. Denne affattelse skal sættes i kraft af skatteministeren i medfør af lovens § 7, stk. 3.

Den affattelse, der trådte i kraft den 1. januar 2022, indebærer en afgiftsfritagelse for ekstern overskudsvarme, der leveres af virksomheder, der indgår i energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme efter kapitel 4 a i lov om varmeforsyning.

Den affattelse, der ikke er sat i kraft, indeholder også en afgiftsfritagelse for ekstern overskudsvarme, der leveres af virksomheder, der indgår i energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme efter kapitel 4 a i lov om varmeforsyning. Derudover indeholder affattelsen en mulighed for, at den formelle indbetaler af overskudsvarmeafgiften skal kunne ændres fra virksomheden til varmeforsyningsselskabet, hvis der foreligger en aftale mellem parterne om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, og at leverancen ydes vederlagsfrit.

Bestemmelserne om, at varmeforsyningsselskabet kunne overtage indbetalingen af overskudsvarmeafgiften, blev oprindeligt vedtaget ved lov nr. 138 af 25. februar 2020 og senere justeret ved lov nr. 2606 af 28. december 2021.

Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov nr. 2606 af 28. december 2021, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2. Ifølge bemærkningerne til § 7, stk. 3, er begrundelsen for, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden, at ikrafttræden kræver en systemmæssig understøttelse, der ikke kan tilvejebringes inden lovens ikrafttræden, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 60 som fremsat, side 46. Bestemmelserne er ikke sat i kraft endnu.

Det foreslås, at § 2, nr. 2, § 3, nr. 2 og § 4, nr. 2, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne om, at den formelle indbetaler af overskudsvarmeafgiften skal kunne ændres fra virksomheden til varmeforsyningsselskabet, i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven, ikke vil kunne sættes i kraft af skatteministeren.

Fra den 1. januar 2021 skulle virksomheder ikke længere betale overskudsvarmeafgift på elbaseret overskudsvarme fra f.eks. datacentre, produktionsmaskiner m.m., som udnyttes til ikke procesformål. Dette var hovedformålet med at indføre en bestemmelse om, at indbetaler af overskudsvarmeafgiften skulle kunne ændres til varmeforsyningsselskabet. Efter vedtagelse af lov nr. 2606 af 28. december 2021 har der ikke været efterspørgsel fra aktører for at lade denne bestemmelse træde i kraft.

Reglerne vurderes således ikke længere at være relevante, da deres oprindelige formål er bortfaldet, og der ikke har været efterspørgsel efter ordningen i praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Med § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 nyaffattes gasafgiftslovens § 10, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 2606 af 28. december 2021. Bestemmelserne er ikke sat i kraft endnu.

Med lovforslagets § 15, nr. 1, foreslås det at ophæve § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, i lov nr. 2606 af 28. december 2021.

Det foreslås, at § 7, stk. 3, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 ophæves.

Det medfører, at § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 ikke vil kunne sættes i kraft af skatteministeren.

Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 16

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, 3 og 4, har virkning fra og med den 1. januar 2023. Det vil medføre, at virksomheder, der har betalt afgift af kørestrøm anvendt i eltog til godstransport eller en kombination heraf, og som ikke tidligere har haft mulighed for at søge godtgørelse for denne afgift på grund af manglende momsregistrering, kan anmode om godtgørelse for årene 2023, 2024 og 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre overensstemmelse med EU-retten, idet det vurderes tvivlsomt, om gældende ret er forenelig med EU-rettens regler om statsstøtte. Muligheden for at kunne søge godtgørelse 3 år tilbage i tid foreslås under hensyn til den almindelige praksis for frister ved fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift, som følger af skatteforvaltningslovens § 31.

Det foreslås i stk. 3, at ansøgninger om godtgørelse efter § 1, nr. 3 og 4, for årene 2023, 2024 og 2025 skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 31. juli 2026.

Det er ikke en betingelse for godtgørelse for årene 2023, 2024 og 2025, at virksomheden har haft et cvr- eller SE-nummer i de pågældende år. Det er heller ikke en betingelse, at kravet i elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 3. pkt., om oplysning af forbrugerens cvr- eller SE-nummer på købsaftalen og fakturaer er opfyldt.

Det foreslås i stk. 4, at § 11 ikke finder anvendelse for tilbagebetaling af afgift for perioden til og med den 31. december 2025. For sådanne tilbagebetalinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reglerne i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 fortsat vil finde anvendelse for den i bestemmelsen omhandlede tilbagebetaling til og med den 31. december 2025.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i lovforslagets § 1, hvorved det foreslås at flytte reglerne i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 til elafgiftsloven med virkning fra og med den 1. januar 2026, samtidig med at ordningen udvides.

Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 5, at regler udstedt i medfør af § 21, stk. 4, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, som affattet ved § 10 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, og som ændret ved § 8 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 12, i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.

Bekendtgørelse nr. 578 af 28. maj 2024 om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet er bl.a. udstedt i medfør af § 21, stk. 4, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 som ændret ved lov nr. 1558 af 13. december 2016 og lov nr. 331 af 30. marts 2019.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ------- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | | | | | | | § 1 | | | | | I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 3. november 2023, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 687 af 8. juni 2017 og § 4 i lov nr. 1797 af 28. december 2023 og senest ved § 6 i lov nr. 1489 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | § 7. --- | | | | | Stk. 2. --- | | | | | Stk. 3. Ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet skal fakturaen fra en registreret virksomhed indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, købers navn og adresse og afgiftens størrelse, herunder med separat oplysning for udleveret elektricitet omfattet af et særligt afgiftsforhold, jf. § 9, stk. 1. Ved salg af afgiftspligtig elektricitet fra en elhandelsvirksomhed skal der udstedes en faktura, som indeholder oplysninger om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted, aftagenummer og afgiftens størrelse pr. aftagenummer. Ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet til virksomheder registreret efter momsloven skal fakturaen tillige indeholde oplysning om cvr- eller SE-nummer for momsregistreringen, og ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet i form af kørestrøm, der anvendes af eltog til person- | | | | | befordring, skal fakturaen tillige indeholde oplysning om cvr- eller SE-nummer for forbrugeren af kørestrømmen. Ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet, som er nævnt i 3. pkt., eller til den, der udsteder en faktura efter 6. pkt., må fakturaen ikke påføres oplysning om afgiftsbeløb for en forbrugsperiode, før en registreret virksomhed har udstedt en faktura, som omfatter afgiftsbeløbet for perioden, bortset fra afgiftsbeløb, som er oplyst i datahubben i måneden efter forbrugsperioden, når afgiftsbeløbet vil være omfattet af en faktura fra en registreret virksomhed senere på måneden. Elhandelsvirksomheden kan dog ved den endelige fakturering for forbrugsperioden fakturere et andet afgiftsbeløb, når det er beregnet på baggrund af en måleraflæsning for perioden, som er oplyst i datahubben. Finder salg af afgiftspligtig elektricitet sted fra andre end elhandelsvirksomheder, skal sælgeren, hvis køberen er registreret efter momsloven, eller hvis elektriciteten anvendes som kørestrøm til personbefordring med eltog, udstede en faktura med oplysning om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted og afgiftens størrelse samt cvr- eller SE-nummer for momsregistreringen eller for forbrugeren af kørestrømmen. Afgiftsbeløbet må ikke faktureres, før sælgeren af elektricitet har modtaget en faktura med afgiftsbeløbet. Afgiftens størrelse, jf. 2. og 6. pkt., skal fremgå med den samlede afgift og afgiften opdelt i den del af den samlede andel, som udgør minimumsafgiften efter § 11 c, stk. 1, og den del af den samlede andel, som udgør den samlede afgift uden minimumsafgiften efter § 11 c, stk. 1. Ved konstateret tyveri af elektricitet fra en registreret virksomhed udsteder den registrerede virksomhed en afgiftsopkrævning for forbruget af elektricitet til den erstatningsansvarlige. | | 1. I § 7, stk. 3, 3. og 6. pkt., indsættes efter »personbefordring«: », godstransport eller en kombination heraf«. | | | Stk. 4-6. --- | | | | | | | | | | § 11. --- | | | | | Stk. 2-10. --- | | | | | Stk. 11. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighederne i stk. 6 og 7, skal for den enkelte ordning indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb for den enkelte ordning overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 6 og 7 tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. | | 2. I § 11, stk. 11, 1. pkt., og stk. 12, 2. pkt., indsættes efter »stk. 6 og 7«: »og § 11 g, stk. 1 og 3«, og i stk. 11, 3. pkt., indsættes efter »i stk. 6 og 7«: »og § 11 g, stk. 1 og 3,«. | | | Stk. 12. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 11 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 6 og 7, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte. | | | | | | | | | | § 11 b. --- | | | | | Stk. 2. Afgiften godtgøres af kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring. § 11 c, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på afgiftsgodtgørelsen. Godtgørelsen er betinget af, | | 3. I § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og stk. 2, nr. 1, indsættes efter »personbefordring«: », godstransport eller en kombination heraf«. | | | 1) at det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, med angivelse af forbrugerens cvr- eller SE- nummer, og | | | | | 2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle cvr- eller SE-nummer. | | | | | Stk. 3-10. --- | | | | | | | 4. I § 11 b indsættes som stk. 11 og 12: | | | | | »Stk. 11. Virksomheder, der ikke er momsregistreret, skal have en bevilling for at få godtgørelse efter stk. 2 og kan anmode told- og skatteforvaltningen herom. | | | | | Stk. 12. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 2 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 9.« | | | | | | | | § 11 f. --- | | 5. Efter § 11 f indsættes: | | | | | »§ 11 g. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den afgiftspligtige elektricitet, der af virksomheden er forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler i perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med §§ 11, 11 a og 11 c. | | | | | Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i § 11, stk. 5. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere og på batteriskiftestationer. | | | | | Stk. 3. For ladestandere, der forsynes med elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet og fra et elproduktionsanlæg efter § 2, stk. 1, litra c, opgøres tilbagebetalingen efter stk. 1 på timebasis på baggrund af oplysninger om afgiftspligtigt elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med elektricitet. Det godtgørelsesberettigede elforbrug opgøres som elforbruget i ladestanderen, dog maksimalt den mængde kWh, der inden for samme time er forbrugt fra det kollektive elforsyningsnet. | | | | | Stk. 4. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 3 skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere med angivelse af den adresse, som ladestanderen er tilknyttet, samt opgørelser af målinger af det afgiftspligtige elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med elektricitet, og med angivelse af aftagenummeret. Oplysninger efter 1. pkt. skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.« | | | | | | | | | | § 2 | | | | | I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1489 af 10. december 2024, foretages følgende ændring: | | | | | | | | § 7. --- | | | | | Stk. 2. --- | | 1. § 7, stk. 3, affattes således: | | | Stk. 3. Bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16, er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på grundlag af biomasse. | | »Stk. 3. Biobrændstoffer, som er flydende eller gasformige brændstoffer fremstillet på grundlag af biomasse, er fritaget for afgift, bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16.« | | | Stk. 4-10. --- | | | | | | | | | | | | § 3 | | | | | I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 3. april 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | | | § 2. Fritaget for afgift er: | | | | | 1)-6) --- | | | | | 7) køretøjer, som omhandlet i § 5 a, stk. 1, der | | | | | a) af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, even- | | | | | tuelt med reduceret sædetal, anvendes til befordring af beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder. Køretøjerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyttes til andre formål, der er i institutionens interesse. Køretøjerne kan have flere institutioner som brugere, | | 1. I § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, 1. pkt., ændres »hjemmeboende ældre« til: »andre«. | | | b) er fritaget for vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 16 eller omfattet af § 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, og som eventuelt med reduceret sædeantal anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere, | | | | | c) er specielt indrettet til erhvervsmæssig transport af teater- og orkestergrupper, film- og tv-hold samt deres udstyr. Køretøjerne må ikke anvendes til privat personbefordring, | | | | | d) af køreskoler alene anvendes til undervisningsformål. Køretøjerne må ikke anvendes til privat personbefordring. | | | | | 8)-20) --- | | | | | Stk. 2-5. --- | | | | | | | | | | | | § 4 | | | | | I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. august 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | § 7. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service eller barnets lov kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er ben- | | 1. I § 7, stk. 1, 1. pkt., udgår », hvis bilen er benzindreven«. | | | zindreven. Er bilen dieseldreven, betales afgift efter de i § 3, stk. 1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udligningsafgift. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende. | | 2. I § 7, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »betales«: »dog«. | | | Stk. 2-4. --- | | | | | | | | | | | | § 5 | | | | | I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 95 af 4. februar 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | § 17. --- | | | | | Stk. 2. Skatteministeren kan for offentlige myndigheder og for følgende virksomhedstyper m.v. fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger: | | | | | 1) Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer. | | 1. I § 17, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »køretøjer«: », og orga- | | | 2) Autoriserede nummerpladeoperatører. | | nisationer, der på vegne af forsikringsvirksomheder foreta- | | | 3) Parkeringsvirksomheder. | | ger opgørelse af motorkøretøjsskader«. | | | 4) Advokater og inkassovirksomheder. | | | | | 5) Genbrugspladser. | | | | | 6) Redningstjenester. | | | | | 7) Finansieringsvirksomheder. | | | | | 8) Virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler. | | | | | 9) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM). | | | | | 10) Øvrige virksomheder, som i varigt og ikke uvæsentligt omfang har behov for sådanne oplysninger for at kunne udføre deres hverv. | | 2. I § 17, stk. 2, nr. 10, indsættes efter »virksomheder«: »m.v.« | | | Stk. 3. --- | | | | | | | | | | | | § 6 | | | | | I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af 1. april 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | § 1. --- | | 1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »bekendtgørelse nr. 540 af 22. | | | Stk. 2. Emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer, er fritaget for afgift. Fritagelsen gælder ikke for emballager, der har fået dispensation fra at være omfattet af pant- og retursystemet. | | maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer« til: »regler om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer udstedt i medfør af § 9, stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse«. | | | | | | | | § 2. --- | | | | | Stk. 2. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere | | 2. I § 2, stk. 2, 4 og 6, indsættes efter »udgør for beholdere«: », jf. dog stk. 7,«. | | | | Kr. pr. | | | | | stk. | | | | 1) med et rumindhold under 10 cl | 0,09 | | | | 2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl | 0,17 | | | | 3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl | 0,28 | | | | 4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl | 0,56 | | | | 5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl | 0,83 | | | | 6) med et rumindhold over 160 cl | 1,1. | | | | Stk. 3. --- | | | | | Stk. 4. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere | | | | | | Kr. pr. | | | | | stk. | | | | 1) med et rumindhold under 10 cl | 0,14 | | | | 2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl | 0,28 | | | | 3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl | 0,45 | | | | 4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl | 0,89 | | | | 5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl | 1,34 | | | | 6) med et rumindhold over 160 cl | 1,78. | | | | Stk. 5. --- | | | | | Stk. 6. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 5, udgør for beholdere | | | | | | Kr. pr. | | | | | stk. | | | | 1) med et rumindhold under 10 cl | 0,06 | | | | 2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl | 0,11 | | | | 3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl | 0,18 | | | | 4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl | 0,36 | | | | 5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl | 0,53 | | | | 6) med et rumindhold over 160 cl | 0,71. | | | | | | 3. I § 2 indsættes som stk. 7: | | | | | »Stk. 7. Fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 udgør afgiften i medfør af § 2, stk. 2, 4 og 6, dog 0 kr. pr. stk. For denne periode skal de virksomheder, der er pligtige til at angive afgiften af varer nævnt i § 2, ikke foretage angivelse af denne afgift, og § 9 finder ikke anvendelse med hensyn til de varer, som denne afgift vedrører. Virksomheden skal dog opgøre en eventuel lagerbeholdning af disse varer pr. den 1. januar 2028.« | | | | | | | | | | § 7 | | | | | I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 364 af 3. april 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | § 1. --- | | | | | Stk. 2. I følgende tilfælde er der pligt til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. NO2-ækvivalenterne opgøres som den registrerede mængde i overensstemmelse med disse målinger: | | | | | 1) --- | | | | | 2) Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Målingen af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding kan dog ske ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, bliver som ved AMS-målingen. | | 1. I § 1, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg« til: »regler om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«. | | | 3) Affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS- måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Målingen af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding kan dog ske ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen bliver som ved AMS-målingen. | | 2. I § 1, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald« til: »regler om anlæg, der forbrænder affald udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1-3, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«. | | | 4) --- | | | | | Stk. 3-5. --- | | | | | | | | | | § 7. --- | | | | | Stk. 2. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages endvidere 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig ben- | | | | | zin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin. | | 3. I § 7, stk. 2, ændres »bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin« til: »regler om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«. | | | | | | | | | | § 8 | | | | | I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 28. maj 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 3 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | § 7 a. --- | | | | | Stk. 2. Fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, er: | | | | | 1) Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. | | 1. I § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse 1224 af 4. oktober 2023« til: »regler om biomasseaffald udstedt i medfør af § 44, stk. 1, og § 46 a, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«. | | | 2-4) --- | | | | | Stk. 3. Følgende affald er fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 6: | | | | | 1) Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. | | | | | 2) --- | | | | | 3) Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og sepa- | | | | | rering af husdyrgødning. For at være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. | | 2. I § 7 a, stk. 3, nr. 3, 2. pkt., ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål« til: »regler om anvendelse af affald til jordbrugsformål udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 6-8 og 11, § 16 og § 44, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«. | | | 4) --- | | | | | Stk. 4-6. --- | | | | | | | | | | | | § 9 | | | | | I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. maj 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 4 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | § 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1 og 2, fradrages | | | | | 1-5) --- | | | | | 6) 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin, der udleve- | | | | | res fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin. | | 1. I § 8, stk. 1, nr. 6, ændres »bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin« til: »regler om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«. | | | Stk. 2. --- | | | | | | | | | | § 11 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes | | | | | med 4,5 kr. pr. gigajoule for forbrug, der ikke er omfattet af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller hvoraf der kan opnås fuld godtgørelse efter § 9 a, stk. 1, 3 og 6, eller § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. dog § 11 d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. gigajoule delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. | | 2. I § 11 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,«: »der er fritaget for afgift efter § 7, stk. 3, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter«. | | | Stk. 2. --- | | | | | | | | | | | | § 10 | | | | | I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 3. april 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | § 8. Fritaget for afgift er varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 9, stk. 6, til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. og de hertil knyttede personer. | | 1. I § 8, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«. | | | Stk. 2-4. --- | | | | | | | | | | § 9. --- | | | | | Stk. 2-8. --- | | | | | Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 1 og 6. | | 2. I § 9, stk. 9, 2. pkt., ændres »og 6« til: »og 7«. | | | | | | | | | | § 11 | | | | | I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion), som ændret ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, § 10 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 6 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 8 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, § 7 i lov nr. 1585 af 27. december 2019, § 6 i lov nr. 203 af 14. februar 2021, § 5 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og § 18 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages følgende ændring: | | | | | | | | § 21. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om afgift af elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c. | | 1. § 21 ophæves. | | | Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 5, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. Der ydes tilbagebetaling med virkning fra og med den 27. april 2010 og til og med den 31. december 2030. | | | | | Stk. 3. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. | | | | | Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 3 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte. | | | | | | | | | | | | § 12 | | | | | I lov nr. 138 af 25. februar 2020 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme), som ændret ved § 6 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og § 18 i lov nr. 1489 af 10. december 2024, foretages følgende ændring: | | | | | | | | § 3. I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2015, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1585 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer: | | | | | 1. --- | | | | | 2. I § 8, stk. 12, indsættes som 2.-9. pkt.: | | 1. § 3, nr. 2, og § 4, nr. 4, ophæves. | | | »Virksomheder, der afsætter varme fra et anlæg, der ikke er omfattet af 1. pkt., kan beregne nedsættelsen af tilbagebetalingen efter stk. 8 som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019. Hvis der ikke er foretaget leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019, anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ varme, som har fundet anvendelse i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020. Beregningen skal foretages på baggrund af de først anvendte varmepriser. Det er en forudsætning for anvendelse af 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere, at den har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme senest den 31. december 2019, og kan dokumentere, at levering af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den 31. december 2020. Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere, hvilken afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at virksomheden anmelder dette til told- og skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes. Virksomheden skal foretage anmeldelsen til told- og skatteforvaltningen senest 1 år efter bestemmelsens ikrafttræden, for at muligheden kan benyttes. Hvis en virksomhed vælger at beregne nedsættelsen efter 2. pkt., skal virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret. 1.-8. pkt. finder anvendelse til og med den 31. december 2034.« | | | | | 3.-6. --- | | | | | | | | | | § 4. I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1174 af 5. november 2014, § 7 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 5 i lov nr. 331 af 30. marts 2019 og § 4 i lov nr. 1585 af 27. december 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 1586 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer: | | | | | 1.-3. --- | | | | | 4. I § 11, stk. 13, indsættes som 2.-9. pkt.: | | | | | »Virksomheder, der afsætter varme fra et anlæg, der ikke er omfattet af 1. pkt., kan beregne nedsættelsen af tilbagebetalingen efter stk. 9 som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019. Hvis der ikke er foretaget leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019, anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ varme, som har fundet anvendelse i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020. Beregningen skal foretages på baggrund af de først anvendte varmepriser. Det er en forudsætning for anvendelse af 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere, at den har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme senest den 31. december 2019, og kan dokumentere, at levering af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den 31. december 2020. Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere, hvilken afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at virksomheden anmelder dette til told- og skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes. Virksomheden skal foretage anmeldelsen til told- og skatteforvaltningen senest 1 år efter bestemmelsens ikrafttræden, for at muligheden kan benyttes. Hvis en virksomhed vælger at beregne nedsættelsen efter 2. pkt., skal virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret. 1.-8. pkt. finder anvendelse til og med den 31. december 2034.« | | | | | 5.-8. --- | | | | | | | | | | | | § 13 | | | | | I lov nr. 683 af 11. juni 2024 om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale om Grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.), som ændret ved § 21 i lov nr. 1489 af 10. december 2024 foretages følgende ændringer: | | | | | | | | § 1. I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023 og senest ved § 9 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer: | | | | | 1.-5. --- | | | | | 6. I § 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »anvendelse, og« til: »anvendelse,«. | | 1. § 1, nr. 6, ophæves. | | | 7.-24. --- | | | | | | | | | | § 9 | | | | | Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4. | | | | | Stk. 2-3. --- | | | | | Stk. 4. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft- | | | | | trædelsen af § 1, nr. 2, 3, 6 og 10. Skatteministeren kan sætte bestemmelserne i kraft på forskellige tidspunkter. | | 2. I § 9, stk. 4, udgår », 6«. | | | | | | | | | | § 14 | | | | | I lov nr. 277 af 19. marts 2013 om ændring af lov om kemikalier og lov om afgift af bekæmpelsesmidler (Ændringer som følge af biocidforordningen, digital kommunikation, indhentelse af oplysninger om andre varer og oprettelse af registre over stoffer, blandinger og andre varer) foretages følgende ændring: | | | | | | | | § 2. I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008, som ændret ved § 75 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 9 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 4 i lov nr. 294 af 11. april 2011 og lov nr. 594 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer: | | | | | 1. I § 1, stk. 1, ændres »eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF« til: », efter regler udstedt i medfør af kapitel 7 i lov om kemikalier, efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter«. | | 1. § 2, nr. 1 og 3, og § 3 ophæves. | | | 2. --- | | | | | 3. I § 7, stk. 1, ændres »eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF« til: », efter regler udstedt i medfør af kapitel 7 i lov om kemikalier, efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter«. | | | | | 4.-5. --- | | | | | | | | | | § 3. I lov nr. 594 af 18. juni 2012 om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler (Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenkling af afgiften på biocider m.v.) foretages følgende ændring: | | | | | 1. § 1, nr. 6, 7 og 21, ophæves. | | | | | | | | | | § 4 | | | | | Stk. 1. --- | | | | | Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft- | | | | | træden af lovens §§ 2 og 3. Skatteministeren kan herunder bestemme, at dele af §§ 2 og 3 træder i kraft på forskellige tidspunkter. | | 2. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 2, nr. 2, 4 og 5«, og i 2. pkt., ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 2, nr. 2, 4 og 5,«. | | | | | | | | | | § 15 | | | | | I lov nr. 2606 af 28. december 2021 om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme), som ændret ved § 7 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: | | | | | | | | § 2. I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 5 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 12 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer: | | | | | 1. --- | | | | | 2. § 10, stk. 9, affattes således: | | 1. § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, ophæves. | | | »Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse for de omfattede leverancer af afgiftspligtig overskudsvarme fra den dag, hvor ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på forlangende af told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er afgrænset. Foræres varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og varmeforsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af 1. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale afgift efter 4. pkt. på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Varme omfattet af 1., 2. og 4. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Satsen i 1. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.« | | | | | | | | | | § 3 | | | | | I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret ved § 10 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 3 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og § 14 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer: | | | | | 1. --- | | | | | 2. § 8, stk. 8, affattes således: | | | | | »Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse for de omfattede leverancer af afgiftspligtig overskudsvarme fra den dag, hvor ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på forlangende af told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er afgrænset. Foræres varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og varmeforsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, der følger af 1. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale afgift efter 4. pkt. på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Varme omfattet af 1., 2. og 4. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Satsen i 1. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.« | | | | | | | | | | § 4. I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som ændret ved § 14 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 4 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og § 1 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer: | | | | | 1. --- | | | | | 2. § 11, stk. 9, affattes således: | | | | | »Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse for de omfattede leverancer af afgiftspligtig overskudsvarme fra den dag, hvor ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på forlangende af told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er afgrænset. Foræres varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og varmeforsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit, og at forsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af 1. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale afgift efter 4. pkt. på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Varme omfattet af 1., 2. og 4. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Satsen i 1. pkt. reguleres efter § 32 a. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.« | | | | | | | | | | § 7 | | | | | Stk. 2. --- | | | | | Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft- | | 2. § 7, stk. 3, ophæves. | | | træden af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2. | | Stk. 4 bliver herefter stk. 3. | | | Stk. 4. --- | | | | | | | | |