Lovguiden Logo
Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder)›§ 1
Gældende

2025/1 SF.L L 138

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2026) - L 138 § 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, som ændret senest ved § 16 i lov nr. 1750 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »13 eller 14« til: »eller 13-15«.

2. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 34« til: »stk. 37«.

3. I § 9 a, stk. 2, nr. 2, ændres »stk. 35« til: »stk. 38«.

4. I § 9 a, stk. 2, nr. 10, ændres »stk. 15« til: »stk. 16«.

5. I § 9 a, stk. 2, nr. 12, ændres »stk. 24« til: »stk. 27«.

6. I § 9 a, stk. 2, nr. 13, ændres »stk. 32« til: »stk. 35«, og »2 uger, eller« ændres til: »2 uger,«.

7. I § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, ændres »stk. 32« til: »stk. 35«, og »2 uger.« ændres til: »2 uger, eller«.

8. I § 9 a, stk. 2, indsættes som nr. 15:

»15) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 21, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 322.000 kr., når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 35, og hvor stillingen er omfattet af en af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt., forudsat at udlændingen er statsborger i et af de tredjelande, der er på den liste, der er offentliggjort af udlændinge- og integrationsministeren, jf. stk. 40, og den virksomhed, som har tilbudt udlændingen ansættelse, senest samtidig med indgivelse af ansøgningen afgiver en erklæring på tro og love om, at

a) den stilling, udlændingen ansættes i, er omfattet af en af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt.,

b) ansættelsen er på fuld tid i henhold til den for stillingen angivne overenskomst, og at

c) virksomheden sikrer adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af overenskomsten.«

9. I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »c-e« til: »c-e og nr. 15«.

10. I § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt. ændres » 13 og 14« til: »13-15«.

11. I § 9 a, stk. 6, 6. pkt., ændres »stk. 24« til: »stk. 27«.

12. I § 9 a, stk. 9, 1. pkt., ændres »12-14« til: »12-15«.

13. To steder i § 9 a, stk. 11, 1. pkt. og to steder i § 9 i, stk. 17, 2. pkt., ændres »13 eller 14« til: »13, 14 eller 15«.

14. I § 9 a, stk. 14, 1. pkt., ændres »og 13« til: », 13 og 15«, og i 2. pkt., ændres »stk. 32« til: »stk. 35«.

15. I § 9 a indsættes efter stk. 14 som nyt stykke:

»Stk. 15. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 15, kan forlænges, uanset at de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 35, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 15, kan endvidere forlænges, uanset at det tredjeland, som udlændingen er statsborger i, ikke længere fremgår af den liste, der er offentliggjort af udlændinge- og integrationsministeren, jf. stk. 40, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.«

Stk. 15-17 bliver herefter stk. 16-18.

16. I § 9 a, stk. 17, der bliver stk. 18, ændres »stk. 18« til: »stk. 19 og 20«, og i nr. 2 ændres »nr. 14« til: »nr. 14 og 15«.

17. I § 9 a indsættes efter stk. 17, der bliver til stk. 18, som nyt stykke:

»19) Når der er udstedt en foreløbig arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 17, og den relevante lønmodtagerorganisation gør indsigelse, jf. § 44 a, stk. 26, mod udstedelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 15, og det ikke inden for 6 uger fra det tidspunkt, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration har modtaget indsigelsen, er endelig afklaret, om der er afgivet urigtige oplysninger om overenskomstmæssige forhold i tro- og loveerklæringen, inddrages den foreløbige arbejdstilladelse.«

Stk. 18 bliver herefter stk. 20.

18. I § 9 a, stk. 18, der bliver stk. 20, indsættes efter »certificeres«: »til at ansætte udlændinge efter stk. 2, nr. 14«.

19. I § 9 a indsættes efter stk. 18, der bliver stk. 20, som nyt stykke:

»Stk. 21. En virksomhed kan efter ansøgning certificeres til at ansætte udlændinge efter stk. 2, nr. 15, hvis virksomheden senest samtidig med indgivelse af ansøgningen

  1. afgiver en erklæring på tro og love om, at virksomheden

a) kun vil ansætte udlændinge efter stk. 2, nr. 15, i stillinger, der er omfattet af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt., og som virksomheden er omfattet af,

b) vil sikre adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af den overenskomst, som udlændingen er ansat efter, jf. litra a) i henhold til en aftale om kontrol mellem relevante overenskomstparter eller i overensstemmelse med stk. 42, og

c) ikke inden for de seneste 2 år forud for tidspunktet for ansøgningen om certificering er idømt bod ved Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft,

  1. har betalt et gebyr, jf. § 9 h, stk. 3,

  2. har mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark,

  3. ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen,

  4. ikke på tidspunktet for certificeringen har strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som ikke er efterkommet,

  5. ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover,

  6. har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

  7. vedlægger en serviceattest, som er udstedt af Erhvervsstyrelsen inden for de seneste 3 måneder, og

  8. har været i drift og aflagt årsrapport eller årsregnskab inden for de seneste 2 år.«

Stk. 19-36 bliver herefter stk. 22-39.

20. I § 9 a, stk. 19, der bliver stk. 22, ændres »stk. 18, nr. 6« til: »stk. 20, nr. 6, og stk. 21, nr. 6«.

21. I § 9 a, stk. 19, der bliver stk. 22, indsættes efter 1. pkt.:

»Uanset, at en virksomhed inden for de seneste 2 år forud for tidspunktet for ansøgning om certificering er idømt bod ved Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, jf. stk. 21, nr. 1, litra c, meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke afslag på en ansøgning om certificering efter stk. 21, hvis overenskomstparterne ved en fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at boden ikke skal føre til, at virksomheden ikke certificeres.«

22. I § 9 a, stk. 20, der bliver stk. 23, ændres »stk. 18« til: »stk. 20«, og »højst« udgår.

23. I § 9 a, stk. 20, der bliver stk. 23, indsættes efter 1. pkt.:

»En certificering efter stk. 21 gives første gang for 3 år ad gangen, og i forbindelse med forlængelse for 4 år ad gangen.«

24. I § 9 a, stk. 21, der bliver stk. 24, ændres »stk. 22« til: »stk. 25«.

25. I § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 25, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 18« til: »stk. 20 og 21«.

26. I § 9 a, stk. 22, 2. pkt., der bliver stk. 25, 2. pkt., ændres »er til stede« til: »er til stede, jf. dog 3. pkt«.

27. I § 9 a, stk. 22, der bliver stk. 25, indsættes efter 2. pkt., som nye punktummer:

»Pålægges en virksomhed, der er certificeret efter stk. 21, en bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft efter tidspunktet for certificering, undlader Styrelsen for International Rekruttering og Integration at inddrage certificeringen, hvis overenskomstparterne ved en fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at boden ikke skal føre til, at virksomhedens certificering inddrages. En certificering i henhold til stk. 21 kan først inddrages efter 2. pkt. i tilfælde af overtrædelse af den overenskomst, som udlændingen er ansat i henhold til, eller i tilfælde af, at virksomheden ikke har givet adgang til kontrol, jf. stk. 21, litra b, når der er truffet endelig afgørelse i det fagretlige system, eller efter fælles indstilling fra de relevante overenskomstparter til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, at certificeringen skal inddrages.«

28. I § 9 a, stk. 25, 1. pkt., der bliver stk. 28, 1. pkt., ændres »eller nr. 14, litra e« til: », nr. 14, litra e, eller nr. 15«.

29. To steder i § 9 a, stk. 26, der bliver stk. 29, ændres »11-14« til: »11-15«.

30. I § 9 a, stk. 27, der bliver stk. 30, ændres »stk. 26« til: »stk. 29«.

31. I § 9 a, stk. 28, der bliver stk. 31, ændres »stk. 18-22« til: »stk. 20-26«.

32. I § 9 a, stk. 28, der bliver stk. 31, indsættes efter 1. pkt.:

»Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, hvilke kollektive overenskomster der kan lægges til grund for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser efter stk. 2, nr. 15, jf. stk. 42.«

33. I § 9 a, stk. 29, 1. pkt., der bliver stk. 32, 1. pkt., ændres »og 13« til: », 13 og 15«.

34. I § 9 a, stk. 32, der bliver stk. 35, og i § 9 a, stk. 33, 1. pkt., der bliver stk. 36, 1. pkt., ændres »og nr. 14, litra e« til: », nr. 14, litra e, og nr. 15«.

35. I § 9 a, stk. 35, 2. pkt., der bliver stk. 38, 2. pkt., ændres »stk. 36« til: »stk. 39«.

36. I § 9 a, stk. 36, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 39, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 35« til: »stk. 38«.

37. I § 9 a indsættes som stk. 40-43:

»Stk. 40. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 15, er betinget af, at udlændingen er statsborger i et tredjeland, der fremgår af en liste, der er offentliggjort af udlændinge- og integrationsministeren over top 10 tredjelande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark, kandidatlande, der forhandler om optagelse i Den Europæiske Union, og lande med hvilke Danmark har indgået en bilateral aftale om mobilitet, jf. dog 3. pkt. Et land, der i øvrigt opfylder et eller flere af kriterierne i 1. pkt., kan ikke optages på den liste, der er offentliggjort af udlændinge- og integrationsministeren, hvis særlige udenrigspolitiske hensyn taler herimod. Visumpligtige udlændinge fra lande omfattet af 1. pkt., og som fremgår af visumhovedgruppe 4 eller 5 i bilag 2 i den gældende bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum, kan ikke meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 15.

Stk. 41. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler og procedurer for opgørelsen af listen over lande efter stk. 40.

Stk. 42. Foreligger der ikke en aftale, jf. stk. 21, nr. 1, litra b, skal virksomheden sikre adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af den overenskomst, som en udlænding er ansat efter, jf. stk. 2, nr. 15. Kontrollen skal som minimum omfatte orientering af relevant tillidsrepræsentant om ansættelser efter stk. 2, nr. 15, adgang for denne til at mødes med medarbejdere ansat efter stk. 2, nr. 15, samt adgang til relevante oplysninger, herunder vedrørende lønfastsættelse. På virksomheder uden en valgt tillidsrepræsentant skal kontrollen som minimum omfatte orientering af det overenskomstbærende forbund om ansættelser efter stk. 2, nr. 15, adgang for forbundet til at mødes 2 gange årligt med medarbejdere ansat efter stk. 2, nr. 15, og 2 gange årligt med arbejdsgiveren, samt til relevante oplysninger, herunder vedrørende lønfastsættelse.

Stk. 43. Tvister om overholdelse af adgang til kontrol, jf. stk. 21, nr. 1, litra b, og stk. 42, behandles fagretligt.«

38. I § 9 h, stk. 1, nr. 4, ændres »nr. 1-14« til: »nr. 1-15«.

39. I § 9 h, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 18« til: »stk. 20 og 21«, og i 2. pkt. ændres »4. pkt« til: »5. pkt«.

40. I § 9 m, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24« til: »nr. 1-15, stk. 3, 12 eller 27«.

41. I § 9 m, stk. 2, 1. pkt., § 9 m, stk. 3, 1. pkt. og tre steder i 4. pkt., og i § 9 n, stk. 4, ændres »eller e« til: »eller e, eller nr. 15«.

42. To steder i § 9 m, stk. 6, ændres »nr. 1-14, eller stk. 3, 12 eller 24« til: »nr. 1-15, eller stk. 3, 12 eller 27«, og »eller e, eller stk. 3, 12 eller 24,« ændres til: »eller e eller nr. 15, eller, stk. 3, 12 eller 27,«.

43. I § 19, stk. 1, nr. 20, 1. pkt., ændres »stk. 33« til: »stk. 36«.

44. I § 19, stk. 1, indsættes som nr. 21:

»21) Når opholdstilladelsen er betinget af overholdelse af overenskomst og adgang til kontrol, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 15, og der er truffet endelig afgørelse om overtrædelse af overenskomst eller manglende adgang til kontrol i det fagretlige system, eller de relevante overenskomstparter efter fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at overenskomsten eller adgangen til kontrol ikke er overholdt.«

45. I § 19 a, stk. 4, 1. pkt., § 19 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., og i § 19 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 24« til: »stk. 27«.

46. I § 33 b indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Klage over en afgørelse efter § 9 a, stk. 25, 1. og 2. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler derfor.«

47. I § 40, stk. 3, ændres »11-14« til: »11-15«.

48. I § 44 a indsættes som stk. 26 og 27:

»Stk. 26. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan uden virksomhedens samtykke videregive de tro- og loveerklæringer, som virksomheden underskriver i medfør af § 9 a, stk. 21, nr. 1, og § 9 a, stk. 42, til den relevante lønmodtagerorganisation, som inden udgangen af 10 hverdage fra videregivelsestidspunktet kan gøre indsigelse mod certificering af en virksomhed efter § 9 a, stk. 21, eller mod meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvis lønmodtagerorganisationen vurderer, at der er afgivet urigtige oplysninger om overenskomstmæssige forhold i tro- og loveerklæringerne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration orienterer uden virksomhedens eller udlændingens samtykke den relevante arbejdsgiverorganisation om, at lønmodtagerorganisationen i medfør af 1. pkt. gør indsigelse.

Stk. 27. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan med henblik på at kontrollere, at en virksomhed fortsat lever op til betingelsen for certificering i § 9 a, stk. 21, nr. 8, pålægge en virksomhed at fremsende en ny serviceattest til styrelsen.«

49. I § 46 a, stk. 6, indsættes som nr. 11:

»11) Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afslag på eller inddragelse af certificering efter § 9 a, stk. 21, hvis afgørelsen træffes efter § 9 a, stk. 25, 2. pkt., på grund af overtrædelse af overenskomst eller i tilfælde af manglende adgang til kontrol, jf. § 9 a, stk. 21, litra a eller b, eller på grund af idømt bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, jf. § 9 a, stk. 21, litra c.«

Detaljer

Forarbejder til Skriftlig fremsættelse (26. februar 2026) - L 138 § 1

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 4, stk. 1, at visum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser herom til at gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande.

Det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, at en udlænding ikke kan få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag. Af § 4 c, stk. 4, nr. 5, følger, at § 4 c, stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-12 eller 14, eller stk. 3.

Det foreslås i § 4 c, stk. 4, nr. 5, at ændre ”13 eller 14” til ”eller 13-15”.

Ændringen af § 4 c, stk. 4, nr. 5, skal ses i sammenhæng med, at det i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Ændringen medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, omfattes af § 4 c, stk. 4, nr. 5.

Hermed vil en udlænding, der efter indrejsen søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, ikke efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, få en karensperiode på 5 år. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Til nr. 2

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået en aftale eller fået et tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten, jf. stk. 34, a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, b) hvor de regionale beskæftigelsesråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, eller c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 1, at ændre ”stk. 34” til: ”stk. 37”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 34, bliver § 9 a, stk. 37. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af nr. 1 samt vedrører en stilling på minimum faglært niveau, jf. bilag 1, inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, jf. dog stk. 35.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 2, at ændre ”stk. 35” til: ”stk. 38”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 35, bliver § 9 a, stk. 38. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis innovative forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, og som er omfattet af en kvote, jf. stk. 15.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 10, at ændre ”stk. 15” til: ”stk. 16”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 15, bliver § 9 a, stk. 16. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 5

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har opholdstilladelse efter nr. 11 eller 12 eller stk. 24, og som har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på samme eller bedre løn- og ansættelsesvilkår inden for samme branche, som dannede grundlag for opholdstilladelsen efter nr. 11 eller 12.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 12, at ændre ”stk. 24” til: ”stk. 27”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 24, bliver § 9 a, stk. 27. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 6 og 7

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 18, og hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. nr. 3, b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau, d) udlændingens ophold i Danmark ikke sammenlagt overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet eller e) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. nr. 13, når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og virksomheden dokumenterer, at stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, at ændre ”stk. 32” til: ”stk. 35”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 20 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 32, bliver § 9 a, stk. 35. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Det foreslås endvidere i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at ”2 uger, eller” ændres til ”2 uger,”. Det foreslås som led heri i § 9 a, stk. 2, nr. 14, at ændre ”2 uger. ” til ”2 uger, eller”.

Forslagene er konsekvensændringer af, at det foreslås at indsætte et nyt nr. 15 i § 9 a, stk. 2. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 8

I dag kan der bl.a. meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), og efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 (den supplerende beløbsordning) hvis udlændingen er tilbudt en løn på minimum 552.000 kr. (2026-niveau) henholdsvis 446.000 kr. (2026-niveau), og de øvrige betingelser for ordningerne er opfyldt.

Der findes ikke i dag en erhvervsordning svarende til den ordning, der foreslås indført med lovforslaget.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, foreslås det således, at der indføres en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, hvorefter der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 21, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 322.000 kr., når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 35, og hvor stillingen er omfattet af en af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt., forudsat at udlændingen er statsborger i et af de tredjelande, der er på den liste, der er offentliggjort af udlændinge- og Integrationsministeren, jf. stk. 40, og den virksomhed, som har tilbudt udlændingen ansættelse, senest samtidig med indgivelse af ansøgningen afgiver en erklæring på tro og love om, at a) den stilling, udlændingen ansættes i, er omfattet af en af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt., b) ansættelsen er på fuld tid i henhold til den for stillingen angivne overenskomst, og at c) virksomheden sikrer adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af overenskomsten.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud. Er der en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og at de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26. Det svarer til, hvad der gælder for en række andre erhvervsordninger, hvor udlændingen har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. En opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede ordning vil kun give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1, i udlændingebekendtgørelsen.

Herudover vil opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede ordning være betinget af, at den virksomhed, som skal ansætte udlændingen, senest samtidig med indgivelse af ansøgningen afgiver en erklæring på tro og love om, at den stilling, udlændingen ansættes i, er omfattet af en af ordningen omfattet overenskomst, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 31, 2. pkt., at stillingen er på fuld tid i henhold til den angivne overenskomst, og at virksomheden vil sikre adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af overenskomsten.

Forslaget indebærer, at en virksomhed kun kan ansætte udlændinge efter den foreslåede ordning i stillinger, der er dækket af en af de overenskomster, der er omfattet af ordningen. Virksomheden vil i forbindelse med, at en udlænding søger om opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede ordning, skulle angive, hvilken overenskomst udlændingen er ansat i henhold til, og hvem der er parter i den pågældende overenskomst. Virksomheden kan enten have tiltrådt eller indgået en overenskomst med en lønmodtagerorganisation, der er part i en af de af ordningen omfattede overenskomster, eller være omfattet af en sådan overenskomst gennem medlemskab af en arbejdsgiverorganisation. Det er ikke tilstrækkeligt at anføre, at en overenskomst skal finde anvendelse for en stilling, eller at ansættelsen i stillingen skal følge en overenskomst, hvis stillingen ikke er omfattet af overenskomsten.

For at en allerede meddelt opholds- og arbejdstilladelse efter ordningen kan forlænges, skal den stilling, som udlændingen er ansat i, fortsat være omfattet af den overenskomst, der er angivet i forbindelse med den oprindelige ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ikke anmode virksomheden om en ny tro- og loveerklæring, så længe der er tale om det samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelsen af opholds- og arbejdstilladelsen. Har styrelsen ikke fået information fra en af overenskomstens parter om, at der er sket ændringer i overenskomstforholdet, vil styrelsen således i en forlængelsessituation lægge til grund, at stillingen fortsat er overenskomstdækket.

Forslaget indebærer desuden, at virksomheden skal erklære, at udlændingen er ansat på fuld tid i henhold til den overenskomst, som ligger til grund for ansøgningen om opholdstilladelse. Ved fuldtid forstås som udgangspunkt en ansættelse på 37 timer ugentligt. Der kan dog være stillinger inden for visse brancher, hvor en ansættelse på mindre end 37 timer må anses for fuldtid. Det gælder f.eks. inden for sundhedsområdet. Det kan også være situationer, hvor overenskomsten indeholder aftaler om varierende ugentlige arbejdstider eller timeopgørelse, som over en periode på f.eks. 12 måneder vil ligge på 37 timer i gennemsnit. Det er således den enkelte overenskomsts fuldtidsnorm, der er definerende for, hvad der kan betegnes som fuldtid. Det vil skulle fremgå af den afgivne tro- og loveerklæring, at ansættelsen er en fuldtidsansættelse i henhold til den pågældende overenskomst.

Endelig indebærer forslaget, at virksomheden skal erklære, at den vil sikre adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af overenskomsten. Adgangen til kontrol svarer til den adgang til kontrol, som virksomheden erklærede at overholde i forbindelse med ansøgningen om certificering efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21, litra b. Forslaget betyder, at i tilfælde, hvor en virksomhed ikke giver den nødvendige adgang til kontrol, vil de udlændinge, der er ansat i virksomheden på baggrund af den foreslåede ordning, kunne få inddraget deres opholds- og arbejdstilladelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 44.

I virksomhedens tro- og loveerklæring vil virksomhedens navn og CVR.nr. desuden indgå.

Med tro- og loveerklæringen forpligter virksomheden sig over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som ved behandlingen af ansøgningen vil lægge virksomhedens oplysninger uprøvet til grund. Kontrollen af de i erklæringen indeholdte oplysninger påhviler den relevante lønmodtagerorganisation. Med henblik på lønmodtagerorganisationens kontrol af de i tro- og loveerklæringen angivne oplysninger foreslås det derfor samtidig, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration videresender tro- og loveerklæringen til den relevante lønmodtagerorganisation. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 48.

Hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration bliver orienteret om, at der er sket ændringer i relation til den overenskomst, som udlændingen er ansat i henhold til, og denne ændring indebærer, at udlændingen ikke længere er omfattet af overenskomsten, vil udlændingens opholds- og arbejdstilladelse som udgangspunkt skulle inddrages. Det kan f.eks. være, hvis en virksomhed ikke længere er omfattet af overenskomsten. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 44.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil føre kontrol med de øvrige betingelser for opholds- og arbejdstilladelse efter ordningen.

Det vil således også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse efter ordningen, at udlændingen er tilbudt ansættelse med en årlig aflønning på et mindstebeløb svarende til 322.000 kr. (2026-niveau). I praksis vil opgørelsen af, om beløbsgrænsen er opfyldt, ske på samme måde som på den almindelige beløbsordning og den supplerende beløbsordning i dag. Det betyder, at kun aflønning, som reelt udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, vil kunne indgå i opgørelsen. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved opgørelsen af lønniveauet, og det vil både være den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne medregnes. Dertil vil en fritvalgsordning (inklusiv søgnehelligdagsopsparing) kunne medregnes, hvis udlændingen giver tilsagn om, at fritvalgsordningen enten indbetales som pension eller udbetales som løn. I opgørelsen af lønnen vil værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren, ikke kunne medregnes. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations beregning af, om betingelsen om en årlig aflønning på mindst 322.000 kr. (2026-niveau) er opfyldt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ikke kunne forholde sig til, om en given løn er overenskomstmæssig eller overholder overenskomsten. Dette spørgsmål afklares af arbejdsmarkedets parter. Det vil ligeledes være en betingelse, at udbetaling af løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning, sker til en dansk bankkonto. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 7, 9 eller 11-13 eller nr. 14, litra e.

Herudover vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration, ligesom det er tilfældet i dag, kunne foretage stikprøvekontroller ved bl.a. udtræk af e-indkomst med henblik på konstatering af, hvorvidt udlændingen får den løn, der fremgår af ansættelseskontrakten.

Svarer udlændingens løn ikke til den løn, der fremgår af udlændingens ansættelseskontrakt, men er lønnen over beløbsgrænsen, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som led i samarbejdsproceduren med arbejdsmarkedets parter orientere de relevante overenskomstparter for den overenskomst, udlændingen er ansat efter, med henblik på at afklare, om lønnen er i overensstemmelse med den overenskomst, udlændingen er ansat efter. Ved orienteringen vil styrelsen gøre opmærksom på, at styrelsen ved kontrol har observeret uoverensstemmelser mellem den løn, der fremgår af udlændingens ansættelseskontrakt, og den faktisk udbetalte løn, samt navn og CVR.nr. på den virksomhed, hvor udlændingen er ansat. Styrelsen vil ikke kunne udlevere oplysninger om udlændingen, herunder navn, sags-ID mv., eller oplyse om den i kontrakten fastsatte løn og den udbetalte løn. Det vil således være op til overenskomstparterne at kontrollere virksomheden i henhold til deres adgang til kontrol af overenskomsten, og informere styrelsen, hvis lønnen ikke er overenskomstmæssig. I så fald vil certificeringen for den virksomhed, der har ansat udlændingen, skulle inddrages. Tilsvarende gælder som udgangspunkt udlændingens opholds- og arbejdstilladelse. Inddragelse vil dog først kunne ske, hvis der er truffet endelig afgørelse i det fagretlige system om, at lønnen ikke lever op til overenskomsten, eller hvis overenskomstparterne ved fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering, at lønnen ikke lever op til overenskomsten. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 44.

Styrelsen vil endvidere løbende påse, at udlændingens årlige lønindkomst opfylder beløbsgrænsen. Hvis udlændingen ikke får udbetalt sin løn til en dansk bankkonto, eller hvis den udbetalte løn ligger under den for ordningen fastsatte beløbsgrænse, vil udlændingens opholds- og arbejdstilladelse kunne inddrages.

Med forslaget vil det endvidere være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at virksomheden er certificeret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Virksomheder kan efter ansøgning certificeres til at kunne gøre brug af den foreslåede ordning, hvis en række betingelser er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.

Med forslaget vil det også være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34.

Udlændingebekendtgørelsen fastlægger, hvilket niveau den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. således udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 8. Det betyder, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, hvis de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet. Procentsatsen kan reguleres, når forholdene på det danske arbejdsmarked ændrer sig.

Det er Danmarks Statistik, der offentliggør de officielle tal for den registerbaserede bruttoledighed hver måned. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de af Danmarks Statistik offentliggjorte tal for den registerbaserede bruttoledighed tage stilling til, om betingelsen om, at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke må have oversteget det af udlændinge- og integrationsministeren fastsatte niveau, er opfyldt. Månedstallene for den sæsonkorrigerede bruttoledighed vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil lægge oplysningerne uprøvet til grund.

Det forudsættes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, når styrelsen konstaterer, at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed overstiger det fastsatte niveau, snarest muligt herefter offentliggør en nyhed på styrelsens hjemmeside om, at der ikke kan opnås opholdstilladelse efter ordningen, og at ansøgningen, der indgives efter ordningen, vil blive afvist. Det forudsættes, at ordningen lukker dagen efter, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har offentliggjort, at ledigheden overstiger det fastsatte niveau. Ansøgere, der har indrettet sig på, at det er muligt at søge efter ordningen, vil således have mulighed for hurtigt at indgive en ansøgning. Det betyder, at ansøgninger, der er indgivet inden den sæsonkorrigerede bruttoledighed oversteg det fastsatte niveau, ikke berøres af, at ordningen lukker. Det bemærkes, at udlændinge, der herefter søger efter ordningen, vil få deres gebyr tilbagebetalt, jf. gebyrbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 5.

Herudover vil det med lovforslaget være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse efter ordningen, at udlændingen er statsborger i et af de tredjelande, der er optaget på den liste, som er offentliggjort af udlændinge- og integrationsministeren, jf. stk. 40. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 37.

Det vil endvidere være en betingelse for opholdstilladelse efter ordningen, at udlændingen ikke i 2 år forud for ansøgningens indgivelse her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven. Opholdstilladelse betinges endvidere af, at udlændingen ikke efter ansøgningens indgivelse her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34.

Meddelelse af opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning vil desuden blive betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familiemedlemmer ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og at medfølgende familiemedlemmer til en udlænding, der ansøger om opholdstilladelse efter ordningen, ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget grundet manglende overholdelse af kravet om arbejdstilladelse ved arbejde for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til denne. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet samt deres medfølgende familiemedlemmer. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og om forlængelse heraf efter den foreslåede ordning, vil, ligesom det gælder for ansøgning om opholdstilladelse efter andre erhvervsordninger, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Gebyret for at søge opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er pr. 1. januar 2026 fastsat til 6.810, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen.

Ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse heraf indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst fortsat opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14. Herudover vil en opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning kunne forlænges, uanset at de forudgående måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. Tilsvarende gælder, hvis det land, som udlændingen er statsborger i, ikke længere er på landelisten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 14, 5. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede erhvervsordning, kan den inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 a, stk. 2, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund. Det gælder også i de situationer, hvor en opholdstilladelse inddrages som følge af, at der er truffet endelig afgørelse i det fagretlige system eller hvis overenskomstparterne ved fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at virksomheden, som udlændingen er ansat hos, ikke lever op til den overenskomst, udlændingen er ansat efter, eller hvis virksomheden ikke har givet den fornødne adgang til kontrol. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 44.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afslag, herunder afslag på forlængelse, og om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Tilsvarende vil afgørelser om inddragelse af en foreløbig arbejdstilladelse, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 19, kunne påklages til Udlændingenævnet. Der skal ikke betales gebyr for påklage af en afgørelse om inddragelse. Klagen skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

Udlændingenævnet vil dog ikke i forbindelse med behandlingen af klager over afgørelser efter ordningen kunne tage stilling til spørgsmål, der er behandlet i det fagretlige system, eller hvor der er opnået enighed mellem overenskomstparterne i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel. Det drejer sig om de dele af afgørelsen, der vedrører spørgsmål om overtrædelse af overenskomst, manglende adgang til kontrol og idømt bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. Tilsvarende vil Udlændingenævnet ikke kunne tage stilling til spørgsmål om overholdelse af en overenskomst, som endnu ikke er endelig afklaret mellem overenskomstparterne i forbindelse med inddragelse af en foreløbig arbejdstilladelse, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 19. Hvis der mellem overenskomstparterne opnås enighed i en sag om inddragelse af en foreløbig arbejdstilladelse, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 19, vil en eventuelt verserende klagesag skulle henlægges som led i, at den retlige interesse i at få prøvet sagen ikke længere er aktuel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, og 11-13 og nr. 14, litra a og c-e, skal betinges af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 18.

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 19, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a arbejder for, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., og udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a arbejder for, og ingen særlige grunde taler herimod.

Det foreslås i § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at ændre ”c-e” til ”c-e og nr. 15”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i § 9 a, stk. 2, nr. 15, foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., omfattes udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, samt disses medfølgende familiemedlemmer af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4. 2. pkt.

Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, vil være betinget af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget grundet manglende overholdelse af kravet om arbejdstilladelse ved arbejde for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til denne. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9 og 11-13 og nr. 14, litra a og c-e.

Til nr. 10

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 5.

Det foreslås i § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt., at ændre ”13 og 14” til ”13-15”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i § 9 a, stk. 2, nr. 15, foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

Ændringen af § 9 a, stk. 5, medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, omfattes af udlændingelovens § 9 a, stk. 5.

Hermed vil udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning, som i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Til nr. 11

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 6, 6. pkt., at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, der indgives efter udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter § 9 a, nr. 11 eller 12 eller stk. 24, afvises.

Det foreslås i § 9 a, stk. 6, 6. pkt., at ændre ”stk. 24” til: ”stk. 27”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 24, bliver § 9 a, stk. 27. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 12

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 15, at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder. Det foreslås i § 9 a, stk. 9, 1. pkt., at ændre ”12-14” til ”12-15”.

Med den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 9, 1. pkt., finder § 9 a, stk. 9, tillige anvendelse for den foreslåede nye ordning.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, ikke vil kunne gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14.

Til nr. 13

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. pkt., at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold (jobskiftereglen).

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1-3 (opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse, ph.d.-uddannelse eller erhvervskandidatuddannelse) eller 18 (opholdstilladelse med henblik på jobsøgningsophold efter endt uddannelse), og som efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter stk. 18, må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 18.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1 og 3 (opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse eller erhvervskandidatuddannelse), og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14 (opholdstilladelse mhp. beskæftigelse), må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 15, at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder.

Det foreslås to steder i § 9 a, stk. 11, 1. pkt. og to steder i § 9 i, stk. 17, 2. pkt., at ændre ”13 og 14” til ”13, 14 eller 15”.

Forslaget indebærer for det første, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, ligeledes vil være omfattet af jobskiftereglen. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14.

Det bemærkes, at ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændinge påbegynder det nye arbejde, jf. herved § 9 a, stk. 11, 2. pkt. En udlænding, der f.eks. tilbydes andet arbejde i Danmark eller en ny ansættelse i den samme virksomhed, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14.

Forslaget indebærer for det andet, at udlændinge, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 eller 3, med henblik på at deltage i en uddannelse eller erhvervskandidatuddannelse, og som har afsluttet en kandidatuddannelse og indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter den nye foreslåede overenskomstbaserede erhvervsordning, vil have mulighed for at arbejde i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af ansættelsesforholdet. Den pågældende udlænding vil således kunne søge om en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, og herefter straks påbegynde ansættelsen fremfor at søge om en arbejdstilladelse uden begrænsning, jf. § 9 i, stk. 17, 1. pkt.

Til nr. 14

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 14, 1. pkt., at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen) og 13 (supplerende beløbsordning), kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. Endvidere følger det af udlændingelovens § 9 a, stk. 14, 2. pkt., at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 (supplerende beløbsordning) og nr. 14, litra e (fast track-ordningens supplerende beløbsspor), kan forlænges, uanset at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. § 9 a, stk. 32, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 15, at indføre en overenskomstbaseret ordning for certificerede virksomheder.

Det foreslås i § 9 a, stk. 14, 1. pkt., at ændre ”og 13” til ”13 og 15”.

Med ændringen af § 9 a, stk. 14, 1. pkt., foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, ligeledes vil kunne få opholdstilladelsen forlænget, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt, jf. dog også den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 15. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger forlængelse af en opholdstilladelse efter beløbsordningen eller den supplerende beløbsordning.

Med ændringen af § 9 a, stk. 14, 2. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til ”stk. 32” til ”stk. 35”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 32, bliver § 9 a, stk. 35. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 15

En opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse kan forlænges, hvis de betingelser, der blev stillet for den oprindelige tilladelse, fortsat er opfyldt.

Det foreslås i§ 9 a, stk. 15, 1. pkt., at en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, skal kunne forlænges, uanset at de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. § 9 a, stk. 35, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger forlængelse af en opholdstilladelse efter den supplerende beløbsordning.

Det foreslås i § 9 a, stk. 15, 2. pkt., at en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, skal kunne forlænges, uanset at det tredjeland, som udlændingen er statsborger i, ikke længere fremgår af den liste, der er offentliggjort af udlændinge- og integrationsministeren, jf. stk. 40, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

En opholdstilladelse efter ordningen vil også kunne forlænges, hvis en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede ordning skifter statsborgerskab, og udlændingens nye statsborgerskabsland ikke fremgår på listen over lande, hvis statsborgere kan benytte ordningen, såfremt udlændingen fortsat er ansat i det ansættelsesforhold, der lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt.

Til nr. 16

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 17, at en udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter § 9 a, stk. 18 (certificering til fast track-ordningen), kan påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen 1) har betalt gebyr, 2) har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 14 (fast track-ordningen), og 3) har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det foreslås i § 9 a, stk. 17, at ændre ”stk. 18” til ”stk. 20 og 21” og i nr. 2 at ændre ”nr. 14” til ”nr. 14 og 15”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, hvorefter det foreslås, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Forslaget indebærer, at udlændinge, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, vil blive omfattet af § 9 a, stk. 17, om foreløbig arbejdstilladelse.

Hermed vil en udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret til at gøre brug af den foreslåede ordning, kunne påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter ordningen, betalt gebyr og ved personligt fremmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration har fået en foreløbig arbejdstilladelse. Udlændingen vil således kunne påbegynde ansættelsen, selvom den pågældende endnu ikke har fået en opholdstilladelse.

Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter fast track-ordningen.

Senest ved det personlige fremmøde vil udlændingen skulle have optaget biometri. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved fremmødet endvidere skulle foretage en række kontroller. Styrelsen vil ved fremmødet først sikre sig, at gebyret er betalt, og at den digitale ansøgning er indgivet. Herudover vil styrelsen foretage identitetskontrol, herunder kontrol af, om udlændingen er statsborger i et land, der giver adgang til opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede ordning, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 40. Styrelsen vil desuden kontrollere, at udlændingen har lovligt ophold i Danmark, at udlændingen ikke er indberettet som uønsket i Schengen Information Systemet (SIS), og at udlændingen er tilbudt beskæftigelse i en certificeret virksomhed.

Når udlændingen har fået udstedt en foreløbig arbejdstilladelse, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration påbegynde den egentlige sagsbehandling af ansøgningen om opholdstilladelse.

Bortset fra kontrol af betingelsen om statsborgerskab i visse lande, svarer kontrollen til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter fast track-ordningen på baggrund af beskæftigelse i en certificeret virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår udlændinge, som skal have visum for at kunne indrejse i Danmark, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis for hurtig jobstart, som kendes fra fast track-ordningen, finde tilsvarende anvendelse. Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration inden for 10 dage fra ansøgningen om opholdstilladelse skal bestræbe sig på, at få behandlet ansøgningen. Hurtig jobstart forudsætter, at ansøgningen er fuldt oplyst, og at der er optaget biometri seneste 14 dage efter ansøgningen er indleveret. Hvis ansøgningen opfylder disse betingelser, udsteder styrelsen en opholdstilladelse (og D-visum), og ansøgeren kan indrejse i Danmark. Sagsbehandlingen i Styrelsen for International Rekruttering og Integration er afsluttet med udstedelsen af opholdstilladelsen.

Til nr. 17

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 17, kan en udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 18, påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen 1) har betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 1, 2) har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 14 (fast track-ordningen), og 3) har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration. I praksis indebærer bestemmelsen, at der udstedes en foreløbig arbejdstilladelse til en udlænding, der har søgt om opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 14, hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 17. Hvis udlændingen gives afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 2, nr. 14, inddrages den foreløbige arbejdstilladelse.

Der findes ikke i dag en selvstændig hjemmel til inddragelse af en foreløbig arbejdstilladelse udstedt efter § 9 a, stk. 17.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i § 9 a, stk. 19, som indebærer, at når der er udstedt en foreløbig arbejdstilladelse, og den relevante lønmodtagerorganisation har gjort indsigelse mod udstedelsen af en opholds- og arbejdstilladelse efter ordningen, og det ikke inden for 6 uger fra det tidspunkt, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration har modtaget indsigelsen, er endelig afklaret, om der er afgivet urigtige oplysninger om overenskomstmæssige forhold i tro- og loveerklæringen, skal den foreløbige arbejdstilladelse inddrages.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med § 9 a, stk. 2, nr. 15, foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder, og at det samtidig foreslås at udlændinge, der ansøger om opholds- og arbejdstilladelse efter den nye ordning, skal være omfattet af adgangen til at påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter ordningen, betalt gebyr og ved personligt fremmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration har fået en foreløbig arbejdstilladelse med tilladelse til at påbegynde ansættelsen, jf. den foreslåede ændring til § 9 a, stk. 2, nr. 17. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 16.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal inddrage en foreløbig arbejdstilladelse, hvis den relevante lønmodtagerorganisation inden for 10-dages fristen for indsigelse i forbindelse med ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse, har gjort indsigelse mod, at der udstedes opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede ordning, f.eks. fordi den stilling, udlændingen ansættes i, ikke er omfattet af den i ansøgningen angivne overenskomst, og der ikke inden for 6 uger fra indsigelsestidspunktet foreligger en endelig afklaring mellem overenskomstparterne af, om stillingen er dækket af overenskomsten. Udover indsigelser, som går på, om den stilling, udlændingen er ansat i, er dækket af den i ansøgningen angivne overenskomst, vedrører reglen også indsigelser, der går på, om der er tale om en fuldtidsstilling i henhold til den angivne overenskomst, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra a og b. Øvrige indsigelser fra lønmodtagerorganisationen vil som udgangspunkt ikke betyde, at den foreløbige arbejdstilladelse skal inddrages som følge af parternes indsigelse.

Den foreslåede bestemmelse skal forebygge, at en udlænding, der har fået udstedt en foreløbig arbejdstilladelse, vil kunne arbejde uden tidsbegrænsning i den virksomhed, der har ansat udlændingen, mens det er under afklaring, om den stilling, udlændingen er ansat i, er dækket af den angivne overenskomst, idet der kan være situationer, hvor en endelig afklaring trækker i langdrag grundet uenighed mellem overenskomstparterne. Det er dog forventningen, at overenskomstparterne i langt de fleste tilfælde inden for perioden på 6 uger vil kunne komme til enighed om, hvorvidt en stilling er omfattet af en given overenskomst. Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal inddrage den foreløbige arbejdstilladelse, når det konstateres, at der er gået 6 uger fra det tidspunkt, hvor lønmodtagerorganisationen første gang gjorde indsigelse, og styrelsen endnu ikke er blevet orienteret om en endelig afklaring fra overenskomstparterne. Inddragelsen betyder, at udlændingen straks vil skulle ophøre med at arbejde. Udlændingen vil fortsat have ret til at opholde sig processuelt i Danmark, jf. udlændingelovens § 33 a, stk. 1, indtil der træffes endelig afgørelse om udlændingens ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, men udlændingen vil ikke have ret til at arbejde i Danmark.

Når Styrelsen for International Rekruttering og Integration modtager en indsigelse fra en lønmodtagerorganisation, vil styrelsen parthøre udlændingen og orientere arbejdsgiveren i overensstemmelse med udlændingelovens § 44 a, stk. 12, i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper. Partshøringsperioden vil indgå i beregningen af de 6 uger fra modtagelsen af indsigelsen efter den foreslåede bestemmelse. Hvis der inden udgangen af de 6 uger er sket ændringer, som afhjælper de forhold, der lå til grund for indsigelsen, vil indsigelsen skulle anses for bortfaldet, når lønmodtagerorganisationen bekræfter, at forholdet er afhjulpet, f.eks. at den stilling, udlændingen er ansat i, anses for omfattet af overenskomsten, eller hvis arbejdsgiveren tidligere har henvist til en forkert overenskomst i ansøgningen og retter op herpå.

Til nr. 18

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 18 (certificering til fast track-ordningen), at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis virksomheden opfylder en række betingelser oplistet i nr. 1) -7).

Certificeringen efter bestemmelsen giver virksomheder adgang til at ansætte udlændinge i medfør af fast track-ordningen, der er reguleret ved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a) til e).

Det foreslås, at der i § 9 a, stk. 18, efter ”certificeres” indsættes: ”til at ansætte udlændinge i medfør af stk. 2, nr. 14”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, foreslås at indføre en ny certificeringsprocedure for virksomheder, der ønsker at ansætte udlændinge i medfør at den foreslåede nye overenskomstbaserede erhvervsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 19.

Der er med forslaget tale om en præcisering, der tydeliggør, at certificering efter § 9 a, stk. 20, kun giver virksomheder adgang til at ansætte udlændinge i medfør af fast track-ordningen. Det er således ikke tale om ændring af gældende ret.

Til nr. 19

I dag kan virksomheder certificeres efter udlændingelovens § 9 a, stk. 18, med henblik på at kunne bruge fast track-ordningen til at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Med § 9 a, stk. 21, foreslås det, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres med henblik på at bruge den nye overenskomstbaserede erhvervsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvis virksomheden senest samtidig med indgivelse af ansøgningen opfylder betingelserne, der er oplistet i nr. 1-9.

Certificeringen indebærer, at virksomheden kan anvende den foreslåede ordning i § 9 a, stk. 2, nr. 15, til at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Både private og offentlige virksomheder og institutioner kan certificeres til den nye ordning, hvis de opfylder betingelserne herfor.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 1, skal en virksomhed afgive en erklæring på tro og love om, at virksomheden a) kun vil ansætte udlændinge efter stk. 2, nr. 15, i stillinger, der er er omfattet af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt., og som virksomheden er omfattet af, b) vil sikre adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af den overenskomst, som udlændingen er ansat efter, jf. litra a), i henhold til en aftale om kontrol mellem relevante overenskomstparter eller i overensstemmelse med stk. 42, og c) ikke inden for de seneste 2 år forud for tidspunktet for ansøgning om certificering er idømt bod ved Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.

Det vil være en betingelse for at blive certificeret, at virksomheden senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om certificering afgiver en erklæring på tro og love for så vidt angår overenskomstdækning, adgang til kontrol af virksomhedens overholdelse af overenskomst og bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.

En ansøgning om certificering skal indgives digitalt til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. En virksomhed, som opfylder betingelserne, vil blive certificeret for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse for højst 4 år ad gangen, hvis betingelserne for certificeringen fortsat er opfyldt. Det henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ikke kontrollere de oplysninger, der indgår i tro- og loveerklæringen, og vil derfor ved behandlingen af en ansøgning om certificering lægge virksomhedens tro- og loveerklæring uprøvet til grund. Kontrollen af de i erklæringen indeholdte oplysninger påhviler den relevante lønmodtagerorganisation. Med henblik på lønmodtagerorganisationens kontrol af de i tro- og loveerklæringen angivne oplysninger, foreslås det derfor samtidig, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration videresender tro- og loveerklæringen til den relevante lønmodtagerorganisation. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 48. Prøvelsen af samt den løbende kontrol med de øvrige certificeringsbetingelser foretages af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Betingelsen om afgivelse af en tro- og loveerklæring vil for det første indebære, at virksomheden skal erklære kun at ville ansætte udlændinge efter ordningen i stillinger, der er omfattet af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, og som virksomheden er omfattet af, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 1, litra a). Betingelsen vil for det andet indebære, at ansættelsen skal ske i overensstemmelse med den for stillingen angivne overenskomst.

For at en virksomhed kan anses for at være omfattet af en overenskomst, der kan danne grundlag for certificering efter ordningen, skal virksomheden på ansøgningstidspunktet have tiltrådt eller indgået en overenskomst med en lønmodtagerorganisation, der er part i en af de af ordningen omfattede overenskomster, eller være omfattet af en sådan overenskomst gennem medlemskab af en arbejdsgiverorganisation. Er der tale om en virksomhed, som selv har indgået eller tiltrådt overenskomster, vil de konkrete overenskomster skulle nævnes. Er der tale om en virksomhed, som er omfattet af overenskomster gennem medlemskab af en arbejdsgiverorganisation, vil det være tilstrækkeligt at anføre, at virksomheden vil anvende de overenskomster, som henhører under arbejdsgiverorganisationen, uden at det konkret anføres, hvilke overenskomster der påtænkes anvendt. Virksomheden vil dog altid skulle oplyse, hvilken lønmodtagerorganisation der er part i den eller de overenskomster, der angives i tro- og loveerklæringen. Virksomheden vil således på tidspunktet for ansøgningen om certificering skulle angive de overenskomster, som virksomheden er omfattet af, og som den påtænker at ansætte udlændinge efter. Det forhold, at en virksomhed efter certificeringen indgår nye overenskomster, der er omfattet af ordningen, eller at virksomheden senere beslutter også at ville ansætte efter en overenskomst, som ikke er nævnt i ansøgningen om certificering, betyder ikke, at virksomheden skal certificeres på ny for at ansætte efter disse overenskomster. Hvis det i forbindelse med lønmodtagerorganisationens kontrol af de i tro- og loveerklæringen angivne oplysninger konstateres, at virksomheden ikke er omfattet af en overenskomst, der giver adgang til at bruge ordningen, kan lønmodtagerorganisationen gøre indsigelse mod certificeringen med den konsekvens, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddeler afslag på certificering. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.

I tro- og loveerklæringen vil virksomheden desuden skulle erklære, at virksomheden vil sikre adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af den overenskomst, som udlændingen er ansat efter, i henhold til en aftale om kontrol mellem relevante overenskomstparter eller i overensstemmelse med stk. 42, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 1, litra b). Kontrollen udføres i praksis gennem tillidsrepræsentanten til de af ordningen omfattede overenskomster eller ved det overenskomstbærende forbunds adgang til virksomheden. I tilfælde, hvor kontrollen varetages gennem tillidsrepræsentation, vil det være tillidsrepræsentation for det overenskomstområde, som virksomheden ansætter udlændinge efter på ordningen, der er relevant. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at virksomheden har tillidsrepræsentation på andre overenskomstområder end det, som udlændinge efter ordningen ansættes på. Adgangen til kontrol skal sikre, at lønmodtagerorganisationerne effektivt har mulighed for at kontrollere, at virksomheder, der anvender den foreslåede ordning, lever op til de forpligtelser, der fremgår af den omfattede overenskomst i forhold til den udenlandske arbejdstager, som er ansat efter ordningen. Hvis en virksomhed ikke opfylder forpligtelsen til at sikre adgang til kontrol, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne indlede en sag om inddragelse af certificering, da adgangen til kontrol er en løbende betingelse for certificering. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 25.

Rammerne for adgangen til kontrol vil enten følge af en aftale herom mellem relevante overenskomstparter eller, i tilfælde hvor der ikke er indgået en aftale om adgang til kontrol, af den foreslåede bestemmelse herom i udlændingelovens § 9 a, stk. 42, jf. bemærkningerne hertil i lovforslagets § 1, nr. 37. For en nærmere beskrivelse af adgangen til kontrol i tilfælde, hvor der er indgået en aftale herom mellem de relevante overenskomstparter, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.1.

Endelig vil virksomhederne i tro- og loveerklæringen skulle erklære, at virksomheden ikke inden for de seneste 2 år forud for tidspunktet for ansøgning om certificering er idømt bod ved Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 1, litra c).

Ved underbetaling af udenlandsk arbejdskraft forstås både underbetaling af udlændinge fra tredjelande og underbetaling af udlændinge med ophold efter EU-reglerne. I praksis vil det være overenskomstparterne, der har viden om, at en given virksomhed er idømt en bod i det fagretlige system for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, jf. nedenfor, og som kan tage stilling til, om en bod har en sådan karakter, at den skal føre til, at en virksomhed ikke skal certificeres, eller at en allerede meddelt certificering skal inddrages. Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i tilfælde, hvor en af overenskomstparterne gør opmærksom på, at en virksomhed er blevet idømt en bod, vil kunne lægge oplysningen herom til grund, og meddele afslag på certificering eller inddrage en allerede meddelt certificering. Det foreslås samtidig, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration undlader at meddele afslag eller inddrage en certificering, hvis overenskomstparterne ved fælles indstilling meddeler styrelsen, at boden ikke skal føre til, at virksomheden får afslag på certificering eller mister en allerede meddelt certificering. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 2, skal virksomheden have betalt et gebyr, jf. § 9 h, stk. 3. Betingelsen svarer til den betingelse, der i dag gælder for certificering til fast track-ordningen, jf. § 9 a, stk. 18, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 3, skal virksomheden have mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark. Betingelsen svarer til den betingelse, der i dag gælder for certificering til fast track-ordningen, jf. § 9 a, stk. 18, nr. 3. Der skal være tale om fastansatte medarbejdere. Vikarer, der er udsendt til virksomheden af et vikarbureau, og tidsbegrænset ansatte tæller dermed ikke med ved opgørelsen af antal medarbejdere. I forbindelse med, at en virksomhed ansøger om certificering, er det antallet af ansatte på ansøgningstidspunktet, der er afgørende for, om en virksomhed lever op til betingelsen om 10 fuldtidsansatte. En virksomhed kan dog certificeres, selvom den kortvarigt oplever en mindre nedgang i antallet af ansatte efter, at ansøgningen om certificering er indgivet. Det samme gælder i en forlængelsessituation. Det er dog en forudsætning for, at virksomheden kan bevare sin certificering, at der ikke er tale om en væsentlig eller længerevarende personalenedgang.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved vurderingen af, hvor mange fuldtidsansatte en virksomhed har, foretage en høring af Toldstyrelsen, som kan oplyse, hvor mange fuldtidsansatte en virksomhed har registreret på sit CVR.nr.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 4, må virksomheden ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen. Betingelsen svarer til den betingelse, der i dag gælder for certificering til fast track-ordningen, jf. § 9 a, stk. 18, nr. 4. En lovlig arbejdskonflikt er en konflikt iværksat i overensstemmelse med gældende fagretlige regler. Arbejdskonflikt omfatter på arbejdstagerside strejke og blokade og på arbejdsgiverside lockout og boykot. Hvis virksomheden er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, sættes sagen i bero, indtil konflikten er afsluttet. Der vil typisk være tale om en kortere periode.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 5, må virksomheden ikke på tidspunktet for certificeringen have strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som ikke er efterkommet. Betingelsen svarer til den betingelse, der i dag gælder for certificering til fast track-ordningen, jf. § 9 a, stk. 18, nr. 5. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering heraf tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets visningsordning på tidspunktet for certificeringen. Visningsordningen bygger på oplysninger om bl.a. Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser til virksomhederne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således tjekke en virksomhed, som søger om certificering, på Arbejdstilsynets hjemmeside. Hvis virksomheden ifølge hjemmesiden har fået en afgørelse om et strakspåbud, som ikke er efterkommet indenfor den fastsatte frist, vil virksomheden efter partshøring som udgangspunkt få afslag på certificering. Virksomheden vil umiddelbart efter, at virksomheden har rettet op på det forhold, som danner grundlag for et strakspåbud, på ny kunne søge og opnå certificering, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Hvis virksomheden på ny søger certificering, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration via Arbejdstilsynets hjemmeside eller via en høring af Arbejdstilsynet tjekke, om strakspåbuddet er efterkommet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 6, må virksomheden ikke inden for det seneste år forud for certificeringen være straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller være ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover. Betingelsen svarer til den betingelse, der i dag gælder for certificering til fast track-ordningen, jf. § 9 a, stk. 18, nr. 6. Forslaget indebærer, at hvis en virksomhed er straffet mindst tre gange efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i en periode på 1 år forud for tidspunktet, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om certificering, vil virksomheden ikke kunne certificeres.

Tilsvarende indebærer forslaget, at en virksomhed ikke vil kunne certificeres i en periode på 1 år, hvis virksomheden er ifaldet straf efter de nævnte bestemmelser i form af en bøde på minimum 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover. Det bemærkes, at en virksomhed anses for at være ifaldet straf på det tidspunkt, hvor en dom er afsagt, eller en bøde er vedtaget. Er virksomheden straffet mere end to gange eller ifaldet straf i form af en bøde på minimum 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddele afslag på certificering.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil foretage en konkret og individuel vurdering af, om virksomheden har godtgjort, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. I denne vurdering vil indgå de oplysninger, som virksomheden indsender, herunder eventuel domsudskrift og dokumentation for bødestørrelse. Har virksomheden godtgjort at være ifaldet straf på grund af simpel uagtsomhed, og er virksomheden ikke tidligere straffet for overtrædelse af udlændingeloven, vil virksomheden som udgangspunkt kunne blive certificeret.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil indhente oplysninger fra politiet (PAC) om, hvorvidt en virksomhed er straffet efter udlændingeloven til brug for styrelsens behandling af en ansøgning om certificering og forlængelse af certificering. Herudover vil styrelsen indhente oplysninger til brug for en evt. sag om inddragelse af certificering.

Det følger af § 22, stk. 1, nr. 5 og 6 og stk. 2, i kriminalregisterbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 med senere ændringer, at politiet (PAC) – med virksomhedens samtykke – kan videregive oplysninger fra Kriminalregisteret til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet om, hvorvidt en virksomhed, der har ansøgt om eller fået certificering, er straffet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 7, skal virksomheden have deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Betingelsen svarer til den betingelse, der i dag gælder for certificering til fast track-ordningen, jf. § 9 a, stk. 18, nr. 7. Mødet vil skulle bookes online af virksomheden i forbindelse med ansøgningen om certificering. Virksomheden vil i forbindelse med, at virksomheden søger om certificering, få udpeget en kontaktperson hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som deltager i vejledningsmødet. Formålet med mødet er at sikre, at virksomheden forud for certificeringen er bekendt med vilkårene og konsekvenserne, hvis betingelserne for certificering ikke længere er opfyldt. Virksomheden vil i den forbindelse skulle underskrive en erklæring om, at den er blevet vejledt om reglerne. Da kravet er rettet mod den ansættende virksomhed, vil det ikke være tilstrækkeligt, hvis f.eks. en partrepræsentant udpeget af virksomheden, eksempelvis en person fra det rekrutteringsfirma, der har hjulpet virksomheden med ansøgningen om certificering, deltager i vejledningsmødet, da den pågældende ikke er ansat i virksomheden. Det vil heller ikke være tilstrækkeligt, at en hvilken som helst medarbejder fra virksomheden deltager, da det er afgørende, at virksomhedens ledelse forstår betydningen af overholdelsen af betingelserne for ordningen. Det er vurderingen, at dette ikke sikres i tilstrækkelig grad, hvis denne opgave varetages af en person, der ikke er ansat i virksomheden, eller som ikke har ledelsesansvar.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 8, skal virksomheden vedlægge en serviceattest, som er udstedt af Erhvervsstyrelsen inden for de seneste 3 måneder, til ansøgningen om certificering. En serviceattest dokumenterer, at en virksomhed ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 og 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 6. Serviceattesten må således højst være 3 måneder gammel på ansøgningstidspunktet. Betingelsen skal understøtte, at det kun er virksomheder med ordnede forhold, der kan certificeres til den foreslåede ordning. Virksomheder, som viser sig at være eller have været involveret i angribelige aktiviteter, som har ubetalt forfalden gæld til offentlige myndigheder, eller som er under konkurs eller betalingsstandsning, skal derfor ikke kunne certificeres til ordningen. Betingelsen kan ikke opfyldes ved, at en virksomhed vedlægger anden og tilsvarende dokumentation, sådan som det er tilfældet i forbindelse med udbudsprocedurer. En virksomhed skal således altid vedlægge en serviceattest udstedt af Erhvervsstyrelsen, hvilket vurderes at være mest hensigtsmæssigt med henblik på en effektiv administration af ordningen og en ensartet dokumentation i sagerne.

Hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration bliver bekendt med, at en virksomhed, der allerede er blevet certificeret, ikke længere opfylder betingelserne for at kunne få udstedt en serviceattest, vil virksomhedens certificering blive inddraget eller nægtet forlænget. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis styrelsen bliver bekendt med, at en virksomhed har oparbejdet ubetalt forfalden gæld til det offentlige, eller hvis virksomheden eller en i virksomhedens ledelse er blevet dømt eller har vedtaget bødeforelæg for deltagelse i en kriminel organisation eller hvidvask. Styrelsen vil med henblik på at kontrollere, at en virksomhed fortsat opfylder betingelserne i serviceattesten, kunne anmode virksomheden om en ny serviceattest, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 27. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 48.

Ved kontrol af serviceattesten vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration skulle sikre, at der er medtaget oplysninger fra alle myndigheder, der kan indlevere oplysninger til brug for attesten. Det betyder, at serviceattesten skal indeholde oplysninger fra ATP, skatteforvaltningen, skifteretten, domstolene og politiet (kriminalregisteret).

Virksomheden vil endvidere skulle vedlægge en ny serviceattest ved ansøgning om forlængelse af certificering.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.2 for en nærmere gennemgang af betingelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 9, skal virksomheden have været i drift og aflagt årsrapport eller årsregnskab, inden for de seneste 2 år. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at virksomheder, der certificeres efter den nye ordning og efterfølgende ansætter udenlandsk arbejdskraft, har en vis stabilitet.

Betingelsen indebærer, at eksempelvis en virksomhed, der går konkurs og efterfølgende oprettes som en ny virksomhed, eller en virksomhed, der har skiftet ejer, og som derfor får et nyt CVR.nr., ikke vil kunne certificeres. Forslaget indebærer således også, at nystartede virksomheder ikke vil kunne opnå certificering efter den nye ordning før efter 2 år, og at de i denne periode er henvist til udlændingelovens øvrige erhvervsordninger, såfremt de ønsker at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i forbindelse med sagsbehandlingen af en ansøgning om certificering fra en privat virksomhed efter den nye ordning kontrollere, at betingelsen er opfyldt ved opslag i CVR.dk (Det Centrale Virksomhedsregister). Heraf fremgår startdatoen og registreringshistorikken for virksomheden, som styrelsen skal lægge til grund. Startdatoen for virksomheden svarer til tidspunktet for, hvornår virksomheden er oprettet. Det afgørende vil være, at startdatoen for virksomheden ligger minimum 2 år tilbage i tid fra ansøgningstidspunktet. Hvis en virksomhed ansøger om certificering den 1. juli 2027, vil startdatoen på CVR.dk således skulle være 1. juli 2025 eller tidligere for, at virksomheden lever op til betingelsen.

Virksomheder, der inden for de seneste 2 år har foretaget en omstrukturering, enten ved virksomhedsomdannelse gennem stiftelse med indskud af bestående virksomhed, fusionering eller spaltning, der indebærer, at virksomheden har fået et nyt CVR.nr, kan efter omstændighederne anses for at leve op til betingelsen om at have været i drift i 2 år, hvis omstruktureringen kan dokumenteres ved relevant dokumentation med revisorpåtegning. Det er en forudsætning, at den omregistrerede virksomhed samt den nystiftede virksomhed sammenlagt har været i drift i minimum 2 år på ansøgningstidspunktet. Virksomheden vil i den forbindelse skulle oplyse CVR.nr. på den omregistrerede virksomhed med henblik på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan kontrollere, hvor længe virksomheden har været i drift før tidspunktet for omstruktureringen.

Er der tale om en virksomhedsomdannelse gennem stiftelse af indskud fra bestående virksomhed, eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed, der har eksisteret i 10 år, men som pr. 1. januar 2026 omdannes til et anpartsselskab, vil virksomheden fremgå af CVR.dk som oprettet den 1. januar 2026. Det vil dog samtidig fremgå af CVR.dk under ”registreringshistorik”, at virksomheden er stiftet med bestående virksomhed. Af CVR.dk vil startdato og ophørsdato for den virksomhed, der lå til grund for omdannelsen, desuden fremgå ved søgning på den omdannede virksomheds CVR.nr. Som dokumentation for omdannelsen vil virksomheden skulle fremlægge en revisorpåtegnet vurderingsberetning og åbningsbalance.

I tilfælde af spaltning, vil det ligeledes fremgå af CVR.dk under ”registreringshistorik”, at virksomheden er stiftet ved indskud fra spaltning. Det vil desuden fremgå hvilken virksomhed, den nye virksomhed har fået overdraget aktiver og gæld fra. Startdatoen for den virksomhed, der ligger til grund for spaltningen, vil ligeledes fremgå af CVR.dk ved søgning på virksomhedens CVR.nr. Som dokumentation for spaltningen vil der skulle fremlægges en spaltningsplan samt en revisorpåtegnet vurderingsberetning og åbningsbalance.

Hvis en virksomhed er ophørt som led i en fusionering, vil det fremgå af CVR.dk under ”registreringshistorik” under den nye virksomhed, at virksomheden er stiftet af den ophørte virksomhed, eventuelt i kombination med flere virksomheder. Det vil desuden ved søgning på den ophørte virksomheds CVR.nr. fremgå, at virksomheden er opløst efter fusion. Som dokumentation for fusionen vil der skulle fremlægges en fusionsplan samt en revisorpåtegnet vurderingsberetning.

Hvis en virksomhed får et nyt CVR nr., skal den certificeres på ny. Det gælder også for virksomheder, som allerede er blevet certificeret til at bruge ordningen, og som får nyt CVR.nr. som led i en virksomhedsomdannelse, spaltning eller fusion. Skift af CVR-nr. kan også forekomme i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. I sådanne tilfælde vil virksomheden først kunne ansøge om certificering, når virksomheden med det nye CVR.nr. har været i drift i 2 år. Det bemærkes, at justeringer i f.eks. en virksomheds ledelse (f.eks. ny ejer) som udgangspunkt ikke medfører, at virksomheden får et nyt CVR.nr.

En udlænding, der er blevet ansat efter den foreslåede ordning, inden virksomheden fik nyt CVR.nr., vil ved udløb af opholds- og arbejdstilladelsen skulle ansøge om en ny tilladelse på baggrund af ansættelsen i den nye virksomhed.

Betingelsen om, at virksomheden har været i drift i de seneste 2 år forud for ansøgning om certificering, understøttes af kravet om, at virksomheden skal have aflagt årsrapport eller årsregnskab i denne periode.

Betingelsen indebærer for private virksomheder, at virksomheden skal have udarbejdet årsrapport i medfør af årsregnskabslovens § 3, stk. 1 eller 2, for de seneste 2 år i overensstemmelse med reglerne herom i regnskabsloven. Private virksomheder, der ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport, som f.eks. enkeltmandsvirksomheder, kan alene certificeres til at bruge den nye overenskomstbaserede erhvervsordning, hvis de har valgt frivilligt at aflægge årsrapport de seneste 2 år.

Private virksomheders årsrapporter vil fremgå af CVR.dk under ”regnskaber”, såfremt virksomheden er forpligtet til at offentliggøre sin årsrapport. Det vil være en betingelse, at der foreligger årsrapporter for minimum de seneste 2 år på ansøgningstidspunktet. Ansøger en privat virksomhed om certificering midt i et regnskabsår, vil virksomheden skulle forelægge årsrapporter for de to forudgående år. Det betyder, at en virksomhed, der ansøger om certificering den 1. juli 2027, vil skulle fremlægge årsrapporter for hhv. 2026 og 2025 for, at virksomheden lever op til betingelsen.

Hvis en virksomheds årsrapporter ikke fremgår i CVR, f.eks. fordi virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed og derfor ikke er forpligtet til at lade årsrapporten offentliggøre, vil virksomheden skulle vedlægge de seneste to årsrapporter i ansøgningen om certificering. Årsrapporterne skal være revideret og indeholde revisors påtegning, også selvom det ikke er en betingelse i medfør af årsregnskabsloven. Det skyldes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne lægge til grund, at der er tale om reelle årsrapporter. Dette gælder uanset, at virksomheden ikke ellers er pålagt revisionspligt, f.eks. fordi virksomheden ikke er forpligtet til at udarbejde en årsrapport.

En virksomhed, der inden for de seneste 2 år har foretaget en omstrukturering som beskrevet ovenfor, vil kunne opfylde kravet om at have aflagt årsrapport i de seneste 2 år ved at fremlægge årsrapporter fra den omstrukturerede virksomhed, eventuelt i kombination med den seneste årsrapport fra den nyoprettede virksomhed, hvis virksomheden har eksisteret længe nok til, at der er udarbejdet årsrapport. F.eks. vil en virksomhed, der er oprettet den 1. januar 2026 som led i en virksomhedsomdannelse fra en enkeltmandsvirksomhed til et anpartsselskab, og som ansøger om certificering den 1. juli 2027, kunne opfylde betingelsen ved at vedlægge den seneste årsrapport for 2026 fra anpartsselskabet samt årsrapporten fra 2025 den omdannede enkeltmandsvirksomhed.

For offentlige institutioner betyder betingelsen, at den offentlige arbejdsgiver skal have udarbejdet årsregnskab i medfør af den for institutionen relevante lovgivning for de seneste 2 år. Offentlige institutioner vil skulle vedlægge de seneste to årsregnskaber i ansøgningen om certificering.

Får en virksomhed afslag på certificering, kan virksomheden fortsat benytte udenlandsk arbejdskraft efter de øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Til nr. 20

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 19, at betingelsen om, at virksomheden ikke må have begået visse former for kriminalitet for at blive certificeret efter § 9 a, stk. 18, nr. 6 (fast track-ordningen), ikke finder anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.

Det foreslås i § 9 a, stk. 19, der bliver stk. 22, at ændre ”stk. 18, nr. 6” til ”stk. 20, nr. 6, og stk. 21, nr. 9”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i § 9 a, stk. 2, nr. 15, foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret ervervsordning for virksomheder, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21, og at det samtidig med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 6, foreslås, at en virksomhed kan certificeres, hvis virksomheden ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 19.

Ændringen af § 9 a, stk. 19, indebærer, at virksomheder, der har ansøgt om at blive certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, vil blive omfattet af reglen om undskyldelige omstændigheder i udlændingelovens § 9 a, stk. 19.

Det betyder, at en virksomhed med færre end 250 fuldtidsansatte, hvor virksomheden er straffet i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, alligevel kan certificeres, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.

Det betyder endvidere, at en virksomhed med 250 fuldtidsansatte eller flere, hvor virksomheden er straffet i form af en bøde på 100.000 kr. eller strengere straf, alligevel kan certificeres, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for virksomheder, der ansøger om certificering efter fast track-ordningen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil foretage en konkret og individuel vurdering af, om virksomheden har godtgjort, at der foreligger undskyldelige omstændigheder. I denne vurdering vil indgå de oplysninger, som virksomheden indsender, herunder eventuel domsudskrift og dokumentation for bødestørrelse. Har virksomheden godtgjort at være ifaldet straf på grund af simpel uagtsomhed, og er virksomheden ikke tidligere straffet for overtrædelse af udlændingeloven, vil virksomheden som det altovervejende udgangspunkt kunnet blive certificeret.

Til nr. 21

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 19, at betingelsen om, at virksomheden ikke må have begået visse former for kriminalitet for at blive certificeret efter § 18, nr. 6 (fast track-ordningen), ikke finder anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.

Det foreslås, at der efter § 9 a, stk. 19, 1. pkt., indsættes som nyt punktum, at ”uanset at en virksomhed inden for de seneste 2 år forud for tidspunktet for ansøgning om certificering er idømt bod ved Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, jf. stk. 21, nr. 1, litra c, meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke afslag på en ansøgning om certificering efter stk. 21, hvis overenskomstparterne ved en fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at boden ikke skal føre til, at virksomheden ikke certificeres. ”

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i § 9 a, stk. 2, nr. 15, foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for virksomheder, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21, og at det samtidig med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 1, litra c, foreslås, en virksomhed senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om certificering på tro- og love skal erklære, at virksomheden ikke inden for de seneste 2 år forud for certificeringen er pålagt bod ved Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

Forslaget indebærer, at en virksomhed, der inden for de seneste 2 år er blevet idømt en bod ved Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, ikke vil få afslag på certificering i medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21, hvis arbejdsmarkedets parter ved fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at boden ikke skal føre til afslag. Hvis der er tale om en virksomhedsoverenskomst, vil det være virksomheden og den relevante lønmodtagerorganisation, der skal afgive en fælles indstilling.

Det vil ikke være tilstrækkeligt, at én af overenskomstparterne – f.eks. virksomhedens arbejdsgiverorganisation – indstiller, at boden ikke bør føre til afslag. Her vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration fortsat skulle give afslag på en certificering, da virksomheden ikke lever op til det i tro- og loveerklæringen angivne om, at virksomheden ikke inden for de seneste 2 år er blevet pålagt en bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21, nr. 1, litra c.

Det bemærkes, at betingelsen om, at en virksomhed ikke må være pålagt bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, er løbende. Det betyder, at hvis en virksomhed, der allerede er blevet certificeret til at gøre brug af den nye ordning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, bliver idømt en bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft ved Arbejdsretten eller en faglig voldgift, og Styrelsen for International Rekruttering og Integration bliver gjort opmærksom herpå af overenskomstparterne eller på anden vis bliver bekendt hermed, skal virksomhedens certificering inddrages eller nægtes forlænget. I sådant et tilfælde kan overenskomstparterne dog også i fællesskab indstille, at boden ikke skal føre til inddragelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 22

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 20, at en certificering efter udlændingelovens § 9 a, stk. 18 (certificering til fast track-ordningen), gives for højst 4 år ad gangen.

Det foreslås i § 9 a, stk. 20, at ændre ”stk. 18” til: ”stk. 20”, og at ”højst” udgår.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15 og 19 i udlændingelovens § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 18, bliver § 9 a, stk. 20. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 17.

Der er tale om en præcisering, idet der i praksis altid meddeles certificeringer til brug af fast track-ordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, for 4 år ad gangen, og der ikke er tilfælde, hvor en certificering meddeles for mindre end 4 år. Der er således ikke tale om en ændring af gældende praksis.

Til nr. 23

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 20, at en certificering efter udlændingelovens § 9 a, stk. 18 (certificering til fast track-ordningen), gives for højst 4 år ad gangen.

Med § 9 a, stk. 20, 2. pkt., foreslås det efter 1. pkt. at indsætte et nyt pkt., hvorefter en certificering efter udlændingelovens § 9 a, stk. 21, første gang gives for 3 år ad gangen, og i forbindelse med forlængelse for 4 år ad gangen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 21 i § 9 a, hvorefter en virksomhed efter ansøgning kan certificeres til brug af den nye overenskomstbaserede erhvervsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvis virksomheden opfylder en række betingelser. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 21, at en certificering forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen efter stk. 22.

Det foreslås i § 9 a, stk. 21, at ændre ”stk. 22” til: ”stk. 25”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 22, bliver § 9 a, stk. 25. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 25-27

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 22, træffer Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgørelse om at inddrage en certificering efter § 9 a, stk. 18, hvis certificeringen er opnået ved svig. Efter § 9 a, stk. 22, 2. pkt., kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede, jf. § 9 a, stk. 22, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 19, 3. pkt.

Det foreslås i § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., at ændre ”stk. 18” til ”stk. 20 og 21”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, hvorefter det foreslås, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres til brug af den nye overenskomstbaserede erhvervsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 18 (certificering til fast track-ordningen), bliver § 9 a, stk. 20. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Forslaget indebærer, at virksomheder, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, vil blive omfattet af udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 1.-2. pkt.

Hermed vil en certificering efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, kunne inddrages, hvis certificeringen er opnået ved svig. Det kan f.eks. være, hvis virksomheden bevidst har afgivet urigtige oplysninger og på den baggrund opnået certificering på et fejlagtigt grundlag.

En certificering vil ligeledes kunne inddrages, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede, jf. herved § 9 a, stk. 22, 2. pkt. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke længere er opfyldt.

Det vil som udgangspunkt føre til inddragelse af en certificering, hvis virksomheden efter certificering straffes mere end to gange efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller hvis virksomheden er ifaldet straf efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på minimum 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover. Tilsvarende vil det som udgangspunkt føre til inddragelse af en certificering, hvis virksomheden har oparbejdet gæld til det offentlige.

Hvis en virksomhed kortvarigt oplever en mindre personalenedgang, som indebærer, at virksomheden ikke har 10 ansatte, vil dette derimod som udgangspunkt ikke føre til inddragelse. Modsat vil en væsentlig længerevarende personalereduktion som udgangspunkt medføre, at virksomhedens certificering inddrages. En certificering vil ikke kunne forlænges, hvis virksomheden ikke opfylder kravet til antal medarbejdere på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse. Dette gælder uanset, om der er tale om en mindre kortvarig personalenedgang.

Det foreslås herudover i § 9 a, stk. 22, 2. pkt., at ændre ”er til stede” til ”er til stede, jf. dog 3. pkt.”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med at det samtidig foreslås at indsætte to nye punktummer i bestemmelsen efter 2. pkt. Det foreslås således at indsætte et nyt 3. pkt. i § 9 a, stk. 25, som bestemmer, at hvis en virksomhed, der er certificeret efter stk. 21, pålægges en bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft efter tidspunktet for certificering, undlader Styrelsen for International Rekruttering og Integration at inddrage certificeringen, hvis overenskomstparterne ved en fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at boden ikke skal føre til, at virksomhedens certificering inddrages.

Samtidig foreslås det at indsætte et nyt 4. pkt. i § 9 a, stk. 22, som bestemmer, at en certificering i henhold til stk. 21, først kan inddrages i tilfælde af overtrædelse af den overenskomst, som udlændingen er ansat i henhold til, eller i tilfælde af, at virksomheden ikke har givet adgang til kontrol, jf. stk. 21, litra b, når der er truffet endelig afgørelse i det fagretlige system, eller efter fælles indstilling fra de relevante overenskomstparter, til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, at certificeringen skal inddrages.

Forslagene skal ses i sammenhæng med, at det med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 1, litra b, foreslås, at en virksomhed, for at blive certificeret til at ansætte udlændinge i medfør af den nye overenskomstbaserede erhvervsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om certificering på tro og love skal erklære, at virksomheden vil give adgang til kontrol med henblik på at sikre, at virksomheden overholder de i litra a), angivne overenskomster. Tilsvarende vil en virksomhed, der har opnået certificering, senest samtidig med, at en udlænding, der skal ansættes i virksomheden, søger om opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede ordning i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, på tro og love skulle erklære, at virksomheden vil give adgang til kontrol med henblik på at sikre, at virksomheden overholder den overenskomst, som udlændingen ifølge ansøgningen ansættes efter. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Forslaget i § 9 a, stk. 22, 3. pkt., indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle undlade at inddrage en allerede meddelt certificering som følge af, at en certificeret virksomhed er blevet er blevet idømt en bod ved Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, hvis arbejdsmarkedets parter ved fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at boden ikke skal føre til inddragelse. Det vil være op til overenskomstparterne at facilitere den fælles indstilling til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Hvis der er tale om en virksomhedsoverenskomst, vil det være virksomheden og den relevante lønmodtagerorganisation, der skal indgive en fælles indstilling.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i forbindelse med partshøring af en virksomhed om, at styrelsen påtænker at inddrage virksomhedens certificering som følge af, at virksomheden er blevet idømt en bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft ved Arbejdsretten eller faglig voldgift, vejlede virksomheden om muligheden for at indhente en fælles indstilling fra arbejdsmarkedets parter om, at den pålagte bod ikke skal føre til inddragelse.

Forslaget i § 9 a, stk. 22, 4. pkt., skal ses i sammenhæng med, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke kontrollerer overenskomstmæssige forhold på den foreslåede ordning. Det vil derfor være arbejdsmarkedets parter, der løbende skal kontrollere, at virksomhederne overholder deres overenskomstmæssige forpligtelser i forhold til de overenskomster, der er omfattet af ordningen, og som vil skulle orientere Styrelsen for International Rekruttering og Integration om afgørelser i det fagretlige system, om manglende overholdelse af en overenskomst eller manglende adgang til kontrol. I forbindelse med orienteringen vil overenskomstparterne skulle angivne præcist, hvilken del af overenskomsten, der er overtrådt, eller hvordan adgangen til kontrol ikke er overholdt med henblik på, at styrelsen vil kunne angive dette i partshøringen og begrundelsen for inddragelse af en virksomheds certificering.

Det vil ikke være tilstrækkeligt, at en af parterne – f.eks. den relevante lønmodtagerorganisation – oplyser, at der ikke er givet den fornødne adgang til at kontrollere virksomhedens overholdelse af den overenskomst, der ligger til grund for en ansættelse af en udlænding efter den foreslåede nye overenskomstbaserede erhvervsordning. I tilfælde, hvor der er tale om en virksomhedsoverenskomst, vil det dog være tilstrækkeligt, at den relevante lønmodtagerorganisation indstiller til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at den fornødne adgang til kontrol ikke er givet. Styrelsen vil i så fald – ligesom i øvrige sager om inddragelse – skulle partshøre virksomheden om, at der er indkommet oplysninger om, at betingelsen om adgang til kontrol ikke er overholdt. I forlængelse heraf, vil styrelsen skulle partshøre udlændingen om, at styrelsen påtænker at inddrage udlændingens opholds- og arbejdstilladelse.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil lægge lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationers fælles indstilling om, at en overenskomst eller adgangen til den nødvendige kontrol ikke er overholdt uprøvet til grund. Det betyder, at styrelsen ikke vil skulle tage stilling til, hvorvidt det er dokumenteret, at en virksomhed ikke har overholdt overenskomsten eller har givet den nødvendige adgang til kontrol.

Til nr. 28

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., at udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 7, 9 eller 11-13 eller nr. 14, litra e, skal ske til en dansk bankkonto.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 15, at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder.

Det foreslås i § 9 a, stk. 25, 1. pkt., at ændre ”eller nr. 14, litra e” til ”, nr. 14, litra e, eller nr. 15”.

Med den foreslåede ændring omfattes den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, af § 9 a, stk. 25, 1. pkt.

Forslaget indebærer, at udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, skal ske til en dansk bankkonto. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 7, 9 eller 11-13 eller nr. 14, litra e.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil kunne kontrollere betingelsen løbende.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil f.eks. kunne indlede en inddragelsessag, hvis hele eller dele af lønnen ikke ses at være overført til udlændingen. I visse tilfælde kan den løn, en udlænding får udbetalt til sin bankkonto dog være lavere end den i ansættelseskontrakten angivne løn, og stadig være i overensstemmelse med den overenskomst, som udlændingen er ansat i henhold til. Svarer den løn, som udlændingen får udbetalt, ikke til den løn, der fremgår af udlændingens ansættelseskontrakt, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som led i samarbejdet med arbejdsmarkedets parter orientere de relevante overenskomstparter for den overenskomst, udlændingen er ansat i henhold til, med henblik på at afklare, om lønnen er i overensstemmelse med den overenskomst, udlændingen er ansat efter. Ved denne orientering vil styrelsen gøre opmærksom på, at styrelsen ved kontrol har observeret uoverensstemmelser mellem den løn, der fremgår af en udlændings kontrakt, og den faktisk udbetalte løn, samt navn og CVR.nr. på den virksomhed, udlændingen er ansat hos. Styrelsen vil ikke kunne udlevere oplysninger om udlændingen, herunder navn, sags-ID mv., eller oplyse om den i kontrakten fastsatte løn og den udbetalte løn. Det vil således være op til overenskomstparterne at kontrollere virksomheden i medfør af deres adgang til kontrol af overenskomsten, og informere styrelsen, hvis den udbetalte løn ikke er overenskomstmæssig. Hvis lønnen ifølge overenskomstparterne lever op til den overenskomst, udlændingen er ansat i henhold til, vil eventuelle uoverensstemmelser mellem den løn, der fremgår af udlændingens kontrakt, og den løn udlændingen får udbetalt, ikke have betydning for udlændingens opholds- og arbejdstilladelse.

Hvis lønnen ikke lever op til den overenskomst, udlændingen er ansat i henhold til, vil udlændingens opholds- og arbejdstilladelse kunne inddrages. Tilsvarende gælder for certificeringen for den virksomhed, hvor udlændingen er ansat. Inddragelse vil dog først kunne finde sted, hvis der er truffet endelig afgørelse i det fagretlige system om, at lønnen ikke lever op til overenskomsten, eller hvis overenskomstparterne ved fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering, at lønnen ikke lever op til overenskomsten, og at dette skal føre til inddragelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 44.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 26, at der ikke kan gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 11-14, hvis der er en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 11-14, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå (formodningsafslag).

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 15, at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder.

Det foreslås to steder i § 9 a, stk. 26, der bliver til stk. 29, at ændre ”11-14” til ”11-15”.

Med de foreslåede ændringer omfattes den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, af § 9 a, stk. 26.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, vil være omfattet af reglen om formodningsafslag. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 11-14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 30

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 27, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterierne for vurderingen efter stk. 26.

Det foreslås i § 9 a, stk. 27, der bliver stk. 30, at ændre ”stk. 26” til ”stk. 29”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i udlændingelovens § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 26, bliver § 9 a, stk. 29. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 31

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 28, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om certificering m.v., jf. stk. 18-22.

Det foreslås i § 9 a, stk. 28, at ændre ”stk. 18-22” til ”stk. 20-26”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvorefter det foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder samt den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, hvorefter det foreslås, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis en række betingelser er opfyldt.

Forslaget medfører, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 9 a, stk. 28, udvides med en henvisning til den nye bestemmelse i § 9 a, stk. 21. Hermed kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om bl.a. certificering efter den nye overenskomstbaserede ordning.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 20 i udlændingelovens § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 18-23, bliver § 9 a, stk. 20-26. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 32

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 28, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om certificering m.v., jf. stk. 18-22.

Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter fastsætter, hvilke kollektive overenskomster der kan lægges til grund for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser efter stk. 2, nr. 15, jf. stk. 42.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvorefter det foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder samt den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, hvorefter det foreslås, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis en række betingelser er opfyldt. Heraf følger, at en virksomhed, for at blive certificeret til at ansætte udlændinge efter den foreslåede ordning, bl.a. på tro og love skal erklære kun at ville ansætte udlændinge efter den foreslåede ordning i stillinger, der er omfattet af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 19.

Forslaget giver således udlændinge- og integrationsministeren bemyndigelse til efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter at fastsætte, hvilke kollektive overenskomster, der vil være omfattet af den nye erhvervsordning. Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er det hensigten at fastsætte, at det er de overenskomster, som DA og FH har anført i deres fælles aftale om kontrol og håndhævelse af overenskomstmæssige vilkår i den nye ordning, der vil være omfattet af ordningen. Med en bemyndigelsesbestemmelse vil der bl.a. kunne tages højde for eventuelle ændringer i organisationsforhold, der måtte blive gennemført efter vedtagelsen af lovforslaget. Det kan f.eks. være ændringer af overenskomstparternes navne eller andre tekniske justeringer. Bekendtgørelsen, der skal udmønte den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil blive sendt i høring hos arbejdsmarkedets parter, og vil blive opdateret efter behov.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 33

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 29, at beløbet i § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), og nr. 13 (den supplerende beløbsordning) reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 15, at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder.

Det foreslås i § 9 a, stk. 29, 1. pkt., at ændre ”og 13” til: ”, 13 og 15”.

Forslaget indebærer, at beløbsgrænsen for den foreslåede nye overenskomstbaseret erhvervsordning ligeledes vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Det regulerede beløb vil, som det også gælder for de to gældende beløbsordninger, blive afrundet til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000 kr., jf. § 9 a, stk. 29, 2. pkt. Beløbsgrænsen var som led i den politiske aftale om den nye ordning fastsat i 2025-niveau på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Som led i den regelmæssige regulering jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 29, er beløbsgrænsen for den foreslåede ordning pr. 1. januar 2026 på 322.000 kr. årligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 32, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 13 (supplerende beløbsordning) og nr. 14, litra e (fast track-ordningens supplerende beløbsspor).

Det følger af udlændingelovens § 33, 1. pkt., at opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 13 (den supplerende beløbsordning) og nr. 14, litra e (fast track-ordningens supplerende beløbsspor), betinges af, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven. Opholdstilladelse betinges endvidere af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven. Det følger af 2. pkt. i udlændingelovens § 9 a, stk. 33.

Det foreslås i § 9 a, stk. 32, og i § 9 a, stk. 33, 1. pkt., at ændre ”og nr. 14, litra e” til ”, nr. 14, litra e, og nr. 15”.

Forslaget medfører, at bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 32, udvides med en henvisning til den nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15. Hermed kan udlændinge- og integrationsministeren tillige fastsætte niveauet, som den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige i forhold til den foreslåede nye ordning. Det bemærkes, at niveauet for den sæsonkorrigerede bruttoledighed er fastsat i § 22, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 2012 af 30. september 2025 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen).

Forslaget medfører endvidere, at meddelelse af opholdstilladelse efter den nye ordning vil blive betinget af, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den supplerende beløbsordning.

Udlændingen vil ved ansøgningen om opholdstilladelse efter ordningen på tro og lov skulle erklære, at vedkommende i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke er idømt eller har vedtaget en bøde her i landet på 3.000 kr. eller derover efter de angivne love.

Meddelelse af opholdstilladelse efter den nye overenskomstbaserede ordning vil endvidere blive betinget af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. således udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 2. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i s § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvorefter der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale med eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret, hvis en række betingelser er opfyldt og når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 35

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 35, at der fastsættes en kvote på 1.000 for antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser efter stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper. En ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper afvises, når kvoten for den pågældende stilling er udnyttet, jf. dog stk. 36.

Det foreslås, at i § 9 a, stk. 25, 2. pkt., at ændre ”stk. 36” til: ”stk. 39”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 36, bliver § 9 a, stk. 39. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 36

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 36, at opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, der meddeles til udlændinge, der senest har haft opholds- og arbejdstilladelse på dette grundlag, ikke medregnes i opgørelsen af kvoten i stk. 35. En ansøgning, der indgives af en udlænding omfattet af 1. pkt., afvises ikke, selv om kvoten i stk. 35 er udnyttet.

Det foreslås i § 9 a, stk. 36, 1. og 2. pkt., at ændre ”stk. 35” til: ”stk. 38”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 20 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 35, bliver § 9 a, stk. 38. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 37

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 15, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 322.000 kr. (2026-niveau), og hvor stillingen er omfattet af en af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter jf. stk. 31, 2. pkt., når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 35, forudsat at udlændingen er statsborger i et tredjeland, som er på den af udlændinge- og integrationsministeren offentliggjorte liste, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 40.

Med § 9 a, stk. 40, 1. pkt., foreslås det, at opholdstilladelse efter den nye ordning skal betinges af, at den udlænding, der ansøger om opholds- og arbejdstilladelse, er statsborger i et tredjeland, der fremgår af en liste, der offentliggøres af udlændinge- og integrationsministeren, over top 10 tredjelande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark, kandidatlande, der forhandler om optagelse i Den Europæiske Union, og lande med hvilke Danmark har indgået en bilateral aftale om mobilitet, jf. dog 3. pkt.

Pr. 1. januar 2026 vil følgende 10 lande være på listen over top 10 tredjelande: Storbritannien, USA, Singapore, Kina (inklusiv Hongkong), Japan, Canada, Australien, Indien, Brasilien og Malaysia. Hertil kommer Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova, der pt. udgør de lande, der forhandler om optagelse i EU. Endelig har Danmark i februar 2024 indgået en mobilitetsaftale med Indien (der ligeledes fremgår af top 10 tredjelande målt på summen af investeringer pr. 1. januar 2026).

For så vidt angår EU-kandidatlande, der forhandler om optagelse i Den Europæiske Union, omfatter listen over lande pr. 1. januar 2026 ikke Tyrkiet og Georgien, idet tiltrædelsesprocessen af Rådet for Den Europæiske Union betegnes som værende enten i stilstand eller som de facto bragt til standsning. Listen omfatter heller ikke Bosnien-Hercegovina, idet der ikke er blevet indledt tiltrædelsesforhandlinger mellem Rådet for Den Europæiske Union og Bosnien-Hercegovina.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i forbindelse med en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter ordningen skulle kontrollere, at udlændingen har statsborgerskab i et af de lande, der fremgår af den offentliggjorte liste.

Med § 9 a, stk. 40, 2. pkt., foreslås det, at et land, der i øvrigt opfylder et eller flere af de i § 9 a, stk. 40, pkt. 1, angivne kriterier, ikke kan optages på den liste, der er offentliggjort af udlændinge- og integrationsministeren, hvis særlige udenrigspolitiske hensyn taler herimod.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil således både i forbindelse med ordningens opstart og i forbindelse med den løbende opdatering af landelisten, jf. nærmere nedenfor, sende den samlede liste over omfattede lande i høring hos Udenrigsministeriet med henblik på en vurdering af udenrigspolitiske konsekvenser ved inklusion af et land. Vurderingen af de udenrigspolitiske konsekvenser af, at statsborgere fra et af de oplistede lande, får lettere adgang til det danske arbejdsmarked, beror på et skøn, hvor der i vurderingen særligt sigtes mod situationer, hvor undladelse af at optage et land på landelisten må anses for nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed og udenrigs-, sikkerheds- eller forsvarspolitiske, herunder europæiske og alliancemæssige, hensyn. Undtagelsen vil således alene skulle omfatte de helt særlige tilfælde, hvor inklusionen af et land vil have udenrigspolitiske konsekvenser i en sådan grad, at Udlændinge- og Integrationsministeriet som det klare udgangspunkt bør undlade at optage det pågældende land på landelisten, selvom landet opfylder de ovenfor beskrevne kriterier. Udenrigsministeriet vil i den forbindelse foretage en helhedsvurdering af, om optagelse af det pågældende land på listen vurderes at ville skabe en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser mv., bl.a. forholdet til andre lande eller internationale organisationer, vil lide skade. Udenrigsministeriet vil i forbindelse med høringsprocessen herudover kunne vurdere, om der er behov for, at der via Udenrigsministeriet indledes en forudgående dialog med relevante lande, hvis det f.eks. vurderes, at en sådan dialog kan afbøde eventuelle udenrigspolitiske konsekvenser af en påtænkt optagelse på landelisten, eller at en forudgående diplomatisk dialog kan gøre det unødvendigt at undlade at optage et land på listen. Den endelige liste vil i øvrigt blive administreret af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I § 9 a, stk. 40, 3. pkt., foreslås det at visumpligtige udlændinge fra lande omfattet af 1. pkt., og som fremgår af visumhovedgruppe 4 eller 5 i bilag 2 i den gældende bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum, ikke kan meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 15.

Forslaget indebærer, at visumpligtige statsborgere fra lande i visumhovedgruppe 4 og 5 vil ikke vil kunne søge om opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede ordning, selvom det land, udlændingen er statsborger i, måtte opfylde et eller flere af kriterierne for at blive optaget på landelisten, f.eks. hvis landet bliver et EU-kandidatland og påbegynder forhandlinger om optagelse.

I de særlige situationer, hvor visse grupper af statsborgere fra lande, der fremgår af visumhovedgruppe 4 eller 5, er fritaget for krav om visum, vil disse grupper af statsborgere dog have mulighed for at søge om opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede ordning, såfremt det land, de er statsborger i, opfylder et eller flere af kriterierne for at komme på landelisten, da de netop ikke er omfattet af den begrænsning, der ligger i, at landet som sådan er omfattet af en specifik visumgruppe. Det vil f.eks. gælde statsborgere fra Kosovo, som er indehavere af biometriske pas, og som derfor er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. Hvis der måtte blive indledt forhandlinger om optagelse i EU med Kosovo, som er kandidatland, vil visumfri statsborgere med biometrisk pas derfor kunne søge om opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede ordning, selvom Kosovo på det tidspunkt fortsat, som det er tilfældet i dag, måtte fremgå af visumhovedgruppe 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere i § 9 a, stk. 41, at der gives bemyndigelse til, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler og procedurer for listen over lande efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 40.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler og procedurer i udlændingebekendtgørelsen for, hvordan listen over lande løbende opdateres, herunder den nærmere opgørelsesmetode for top 10 tredjelande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark. Opdatering af listen forudsættes at ske først på året hvert 2. år. For at give virksomheder mulighed for at afslutte igangværende rekrutteringsprocesser på baggrund af den tidligere liste, vil listen først træde i kraft 3 måneder efter offentliggørelse. Det forhold, at et land opfylder betingelsen om at være på top 10 tredjelande målt på investeringer, indebærer dog ikke i sig selv, at en statsborger fra det pågældende land straks kan gøre brug af ordningen. Det er således en betingelse, at landet er optaget på den af udlændinge- og integrationsministeren offentliggjorte liste.

Hvis et land, som ellers er blandt top 10-tredjelande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark, ikke fremgår af listen, fordi udenrigspolitiske hensyn taler herimod, betyder det ikke, at et land, der ellers ville ligge uden for top 10, rykker op blandt top 10-tredjelande på listen. I den situation vil listen af top 10-tredjelande bestå af de øvrige 9 tredjelande.

Udover ved ordningens opstart og i forbindelse med den regelmæssige opdatering af listen over lande, vil Udlændinge- og Integrationsministeriet kunne foretage en opdatering af listen, hvis der er særlige forhold der taler herfor. Der henvises til pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med udlændingelovens § 9 a, stk. 42, at virksomheden, i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en aftale om adgang til kontrol som angivet i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, litra b, skal sikre adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af den overenskomst, som en udlænding er ansat efter, jf. stk. 2, nr. 15, og at kontrollen som minimum skal omfatte orientering af relevant tillidsrepræsentant om ansættelser efter stk. 2, nr. 15, adgang for denne til at mødes med medarbejdere ansat efter stk. 2, nr. 15, samt adgang til relevante oplysninger, herunder vedrørende lønfastsættelse. På virksomheder uden en valgt tillidsrepræsentant skal kontrollen som minimum omfatte orientering af det overenskomstbærende forbund om ansættelser efter stk. 2, nr. 15, adgang for forbundet til at mødes 2 gange årligt med medarbejdere ansat efter stk. 2, nr. 15, og 2 gange årligt med arbejdsgiveren, samt til relevante oplysninger, herunder vedrørende lønfastsættelse.

For virksomheder, som har tillidsrepræsentation for den overenskomst, som de ansætter udlændinge efter på ordningen, indebærer bestemmelsen, at i tilfælde, hvor de relevante overenskomstparter ikke har indgået en aftale om kontrol af overenskomsten som beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.1, skal virksomheden give adgang til kontrol af virksomhedens overholdelse af overenskomsten i overensstemmelse med bestemmelsen. Det betyder, at virksomheden som minimum skal orientere tillidsrepræsentanten for overenskomsten om ansættelser af udlændinge efter ordningen, give tillidsrepræsentanten adgang til at mødes med udlændinge ansat efter ordningen, og give tillidsrepræsentanten relevante oplysninger om bl.a. lønfastsættelse for udlændinge ansat efter ordningen.

For virksomheder som ikke har valgt tillidsrepræsentation for den overenskomst, som de ansætter udlændinge efter på ordningen, indebærer bestemmelsen, at virksomheden som minimum skal orientere det overenskomstbærende forbundet om ansættelser efter ordningen. Virksomheden skal desuden give forbundet adgang til 2 gange årligt at mødes med arbejdsgiveren og medarbejdere ansat på virksomheden efter ordningen. Endelig skal virksomheden give forbundet relevante oplysninger, herunder oplysninger om lønfastsættelse.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ikke kontrollere, om en virksomhed lever op til reglerne om adgang til kontrol i bestemmelsen. Det vil være overenskomstens parter, der er ansvarlige for at udføre den løbende kontrol samt orientere styrelsen, hvis der er truffet afgørelse i det fagretlige system om manglende adgang til kontrol. For så vidt angår inddragelse af certificeringer og opholds- og arbejdstilladelser på baggrund af manglende adgang til kontrol henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 27 og ovenfor.

Endelig foreslås det med § 9 a, stk. 43, at tvister om overholdelse af adgang til kontrol, jf. stk. 21, nr. 1, litra b, og stk. 42, behandles fagretligt.

Bestemmelsen indebærer, i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel, at uenighed mellem overenskomstparter om, hvorvidt en virksomhed har givet den fornødne adgang til kontrol af virksomhedens overholdelse af en overenskomst, som enten følger af en aftale mellem de relevante overenskomstparter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, litra b, eller som følger direkte af udlændingeloven, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 42, skal behandles i det fagretlige system. Hvis en uoverensstemmelse ikke er løst i de indledende skridt i det fagretlige system, vil det i sidste ende betyde, at sagen skal behandles ved faglig voldgift eller i Arbejdsretten.

Til nr. 38

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, og stk. 3, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr. Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, og stk. 3, er pr. 1. januar 2026 fastsat til 6.810 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen.

Det foreslås i § 9 h, stk. 1, nr. 4, at ændre ”nr. 1-14,” til ”nr. 1-15,”.

Med den foreslåede ændring indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvorefter det foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der søger opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, senest samtidig med ansøgningens indgivelse vil skulle betale et gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Til nr. 39

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 3, 1. pkt., at virksomheden senest samtidig med indgivelse af ansøgning om certificering efter udlændingelovens § 9 a, stk. 18 (certificering til fast track-ordningen), og forlængelse af en sådan certificering, skal betale et gebyr. Gebyret fastsættes af udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 9 h, stk. 4, 4. pkt. Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås i § 9 h, stk. 3, 1. pkt., at ændre ”stk. 18” til ”stk. 20 og 21”, og i 2. pkt. at ændre ”4. pkt.” til ”5. pkt.”. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 21 i § 9 a, hvorefter en virksomhed efter ansøgning kan certificeres til brug af den foreslåede nye overenskomstbaserede erhvervsordning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvis en række betingelser er opfyldt. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15 og 19 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 18 (certificering til fast track-ordningen), bliver § 9 a, stk. 20. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 og 17.

Med den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 3, 1. pkt., omfattes virksomheder, der ansøger om certificering efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. 3.

Forslaget indebærer, at en virksomhed senest samtidig med indgivelse af ansøgning om certificering efter § 9 a, stk. 21, og forlængelse af en sådan certificering, vil skulle betale et gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om certificering efter udlændingelovens § 9 a, stk. 18 (certificering til fast track-ordningen).

Gebyret for at søge om certificering og forlængelse af certificering efter § 9 a, stk. 18 og 21, er pr. 1. januar 2026 fastsat til 6.810 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 3, i gebyrbekendtgørelsen.

Ved en fejl henvises der i § 9 h, stk. 3, 2. pkt., til udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 4. pkt., i stedet for til § 9 h, stk. 4, 5. pkt.

Med ændringen af § 9 h, stk. 3, 2. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til § 9 h, stk. 4, 4. pkt. til § 9 h, stk. 4, 5. pkt.

Med forslaget rettes der op på fejlhenvisningen. Henvisningsfejlen har ikke haft betydning i praksis.

Til nr. 40

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 1. pkt. at der, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler herfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24 (om beskæftigelse i Danmark og på forskningscenteret European Spallation Source i Sverige samt jobsøgning), eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt. (om beskæftigelse hvis udlændingen er berettiget efter internationale forpligtelser), eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Det foreslås i § 9 m, stk. 1, 1. pkt., at ændre ”nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24” til ”nr. 1-15, stk. 3, 12 eller 27”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i § 9 a, stk. 2, nr. 15, foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

Ændringen medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, omfattes af § 9 m, stk. 1. Hermed vil medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede nye overenskomstbaserede erhvervsordning, ligeledes kunne få opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1.

Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Ved fast samliv forstås som udgangspunkt samliv af mindst 1½-2 års varighed. I helt særlige tilfælde vil der kunne gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere på de øvrige erhvervsordninger.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i udlændingelovens § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 24, bliver § 9 a, stk. 27.

Til nr. 41

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., at der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7, at udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager er undtaget for krav om arbejdstilladelse, jf. dog § 9 m, stk. 3, 1. pkt. Udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., er en undtagelse til udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 8, hvorefter udlændinge med opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter § 9 m, som udgangspunkt er fritaget fra kravet om arbejdstilladelse. Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., regulerer således, hvornår der alligevel stilles krav om arbejdstilladelse over for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 4, at en opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1 (medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse som studerende) kan forlænges, uanset at den udenlandske studerende opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-5 eller 18, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24 (om beskæftigelse i Danmark og på forskningscenteret European Spallation Source i Sverige samt jobsøgning), eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 18, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Det foreslås i § 9 m, stk. 2, 1. pkt., § 9 m, stk. 3, 1. pkt. og tre steder i 4. pkt., og i § 9 n, stk. 4, at ændre ” eller e” til ”eller e, eller nr. 15”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

Forslaget medfører for det første, at den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, omfattes af § 9 m, stk. 2, 1. pkt. Hermed vil der efter ansøgning kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede nye overenskomstbaserede erhvervsordning, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget indebærer for det andet, at et medfølgende familiemedlem til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede nye overenskomstbaserede erhvervsordning, omfattes af de regler, der i øvrigt gælder for, hvornår der stilles krav om arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere.

Forslaget medfører for det tredje, at en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende efter § 9 n, stk. 1, vil kunne forlænges, uanset at den udenlandske studerende opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter regler om opholdstilladelse til udenlandske studerende, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter den foreslåede nye overenskomstbaserede erhvervsordning.

Til nr. 42

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 6, at en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, eller stk. 3, 12 eller 24 (om beskæftigelse i Danmark og på forskningscenteret European Spallation Source i Sverige samt jobsøgning), eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt. (om beskæftigelse hvis udlændingen er berettiget efter internationale forpligtelser), kan forlænges, uanset at den udenlandske arbejdstager opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 m, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, eller stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13, eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 17, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det, og hvis de nævnte personer ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås to steder i § 9 m, stk. 6, at ændre "nr. 1-14 eller stk. 3, 12 eller 24" til "nr. 1-15 eller stk. 3, 12 eller 27" og at ændre ”eller e eller stk. 3, 12 eller 24” til ”eller e eller nr. 15 eller stk. 3, 12 eller 27”.

De foreslåede ændringer af § 9 m, stk. 6, skal ses i sammenhæng med, at det med § 9 a, stk. 2, nr. 15, foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

Med de foreslåede ændringer af § 9 m, stk. 6, vil en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter den foreslåede nye overenskomstbaserede erhvervsordning, kunne forlænges, uanset at den udenlandske arbejdstager opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 m, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter den nye overenskomstbasered erhvervsordning, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter den foreslåede nye overenskomstbaserede erhvervsordning.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 24, bliver § 9 a, stk. 27. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 43

Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20, der vedrører inddragelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, indeholder en henvisning til udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 2. pkt.

Det foreslås i § 19, stk. 1, nr. 20, 1. pkt., at ændre ”stk. 33” til ”stk. 36”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 33, bliver § 9 a, stk. 36. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 44

Reglerne om inddragelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse fremgår af udlændingelovens § 19.

Det foreslås at indsætte et nyt nummer i § 19, stk. 1, efter nr. 20, hvorefter en opholdstilladelse efter den foreslåede erhvervsordning i § 9 a, stk. 2, nr. 15, inddrages, når der er truffet endelig afgørelse om overtrædelse af overenskomst eller manglende adgang til kontrol i det fagretlige system, eller de relevante overenskomstparter efter fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at overenskomsten eller adgangen til kontrol ikke er overholdt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvorefter det foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning. Heraf følger det, at en udlændings opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede ordning er betinget af, at den virksomhed, som ønsker at ansætte udlændingen, senest samtidig med udlændingens indgivelse af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse, vil skulle erklære, at den stilling, udlændingen ansættes i, er omfattet af en af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt., at ansættelsen er på fuld tid i henhold til den for stillingen angivne overenskomst, og at virksomheden sikrer adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af overenskomsten. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration først kan inddrage en udlændings opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede ordning, fordi en virksomhed ikke har overholdt den overenskomst, som udlændingen er er ansat efter, eller ikke har givet den fornødne adgang til kontrol, når det er truffet endelig afgørelse herom i det fagretlige system, eller når de relevante overenskomstparter ved fælles indstilling meddeler styrelsen, at overenskomsten eller adgangen til kontrol ikke er overholdt. Det vil være overenskomstparterne, der vil skulle orientere styrelsen om relevante afgørelser i det fagretlige system.

Da Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke vil føre kontrol med de i tro- og loveerklæringen angivne oplysninger, og kontrol heraf vil være et anliggende for arbejdsmarkedets parter, vil styrelsen lægge overenskomstparternes oplysning om, at der er truffet en afgørelse i det fagretlige system, der bør føre til inddragelse af en udlændings opholds- og arbejdstilladelse, uprøvet til grund. Ligeledes vil styrelsen lægge overenskomstparternes fælles indstilling om, at overenskomsten eller adgangen til kontrol ikke er overholdt uprøvet til grund.

I forbindelse med, at overenskomstparterne orienterer styrelsen om, at der er truffet en afgørelse i det fagretlige system, eller ved deres fælles indstilling til styrelsen, vil overenskomstparterne skulle angive præcist hvilke dele af overenskomsten, der er overtrådt, eller hvordan adgangen til kontrol ikke er overholdt med henblik på, at styrelsen vil kunne angive dette i partshøringen og – såfremt styrelsen træffer afgørelse om inddragelse – begrundelsen for at inddrage en udlændings opholds- og arbejdstilladelse. Ved partshøringen oplyses udlændingen om de sagsskridt, der er indledt i den pågældendes sag, og styrelsen vil vejlede udlændingen om at tage kontakt til arbejdsgiveren eller fagforeningen for yderligere bistand og vejledning om, hvordan udlændingen skal forholde sig i sagen.

Udlændingenævnet vil i forbindelse med behandlingen af klager over inddragelse af opholds- og arbejdstilladelser efter den foreslåede ordning ikke kunne tage stilling til spørgsmål, der er behandlet i det fagretlige system, eller hvor der er opnået enighed mellem overenskomstparterne i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel.

Til nr. 45

Efter udlændingelovens § 19 a, stk. 4, skal udlændingelovens § 26, stk. 1 (særlige hensyn) finde anvendelse i forbindelse med, at en opholdstilladelse inddrages, medmindre udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, der er meddelt, efter at den pågældende har haft opholdstilladelse efter andre bestemmelser end § 9 m, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 19 b, stk. 1, skal en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, eller § 9 i, stk. 6 eller 7 eller stk. 18, jf. stk. 6 eller 7, inddrages når en af betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1-3 eller 11, er opfyldt, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog stk. 2, 1. pkt., og stk. 3. Dette gælder tilsvarende ved inddragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 9 m, stk. 1, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, jf. dog stk. 2, 2. pkt., og § 19, stk. 7 og 8.

Efter udlændingelovens § 19 b, stk. 2, finder udlændingelovens § 26, stk. 1 (særlige hensyn) anvendelse, hvis opholdstilladelsen, der danner grundlag for opholdstilladelsen efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, blev meddelt efter § 9 m, stk. 1. Dette gælder tilsvarende ved inddragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 9 m, stk. 1, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, på baggrund af inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 m, stk. 1.

Det foreslås i § 19 a, stk. 4, 1. pkt., i § 19 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., og i § 19 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., at ændre ”stk. 24” til ” stk. 27”.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 24, bliver § 9 a, stk. 27. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 17 og 19.

Til nr. 46

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at en virksomhed under visse betingelser kan blive certificeret til at benytte fast track-ordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 22, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om at inddrage en certificering, hvis certificeringen er opnået ved svig, eller hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Det følger også, at der i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering samtidig skal træffes afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet. Dette indebærer, at virksomheden ikke vil kunne benytte fast track-ordningen, før virksomheden efter perioden på 1 år eventuelt på ny måtte blive certificeret.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om inddragelse efter § 9 a, stk. 22, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.

Udlændingelovens § 33 b regulerer bl.a., hvornår en klage efter udlændingeloven tillægges opsættende virkning. Klage over inddragelse af en certificering er ikke oplistet i § 33 b. Udlændingenævnet kan dog efter en konkret og individuel vurdering med henvisning til almindelige forvaltningsretlige principper tillægge en sådan klage opsættende virkning. Udlændinge- og Integrationsministeriet orienterede den 27. maj 2025 Udlændinge- og Integrationsudvalget om, at Udlændingenævnet i en enkelt afgørelse af 17. marts 2025 som noget nyt havde tillagt en klage over inddragelse af en certificering opsættende virkning, og at dette betød, at virksomheden fortsat kunne benytte fast track-ordningen under Udlændingenævnets behandling af klagesagen (Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, UUI Alm. del, Bilag 96).

Med § 33 b, stk. 3, foreslås det, at klage over en afgørelse efter § 9 a, stk. 25, 1. og 2. pkt., kun skal kunne tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler derfor.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker, at det af udlændingeloven skal fremgå, at en klage over en afgørelse om inddragelse af en certificering med henblik på at benytte den gældende fast track-ordning kun skal kunne tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler derfor.

Forslaget indebærer, at en klage over en afgørelse om inddragelse af certificering efter fast track-ordningen som det altovervejende udgangspunkt ikke vil skulle tillægges opsættende virkning. Det vil således kun være, hvis særlige grunde taler derfor, at en sådan klage vil skulle tillægges opsættende virkning. Særlige grunde vil f.eks. kunne foreligge, hvis der er konkret grund til at antage, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse er forkert.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, hvorefter en virksomhed efter ansøgning kan certificeres med henblik på at benytte den nye overenskomstbaserede erhvervsordning, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt, og den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 9 a, stk. 25, hvorefter en certificering efter den nye overenskomstbaserede erhvervsordning vil kunne inddrages, hvis certificeringen er opnået ved svig, eller hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Forslaget indebærer således også, at en klage over en afgørelse om inddragelse af certificering efter den nye overenskomstbaserede erhvervsordning som det altovervejende udgangspunkt ikke vil skulle tillægges opsættende virkning. Kun hvis særlige grunde taler derfor, vil en sådan klage skulle tillægges opsættende virkning. Særlige grunde vil f.eks. kunne foreligge, hvis der er konkret grund til at antage, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse er forkert.

Tillægges en klage med henvisning til særlige grunde opsættende virkning, vil virksomheden fortsat kunne benytte fast track-ordningen og den nye overenskomstbaserede erhvervsordning under Udlændingenævnets behandling af klagesagen.

Til nr. 47

Det fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 3, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.

Det foreslås i § 40, stk. 3, at ændre ”11-14” til ”11-15”.

Den foreslåede ændring af § 40, stk. 3, skal ses i sammenhæng med, at det med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, foreslås at indføre en ny overenskomstbaseret erhvervsordning. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

Med den foreslåede ændring omfattes udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, af bestemmelsen i udlændingelovens § 40, stk. 3.

Forslaget, indebærer, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter den nye overenskomstbaserede erhvervsordning, ligeledes vil skulle meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.

Hermed vil virksomheder, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding efter den foreslåede overenskomstbaseret erhvervsordning, få pligt til at give Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til styrelsens kontrol af, om bl.a. løn- og ansættelsesforhold er eller har været overholdt, mens udlændingen er ansat eller, hvis ansættelsen er ophørt, da udlændingen var ansat. Det svarer til, hvad der gælder i dag for andre udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Som i dag vil oplysningspligten også gælde i sager, hvor udlændingen er udrejst, eller den pågældendes opholds- og arbejdstilladelse er udløbet.

Til nr. 48

Der er i dag ikke hjemmel til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan videregive tro- og loveerklæringer, som virksomheder underskriver i forbindelse med ansøgning om certificering eller opholds- og arbejdstilladelse, til private aktører som f.eks. arbejdsmarkedets parter.

Med § 44 a, stk. 26, 1. pkt., foreslås det, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration til brug for administrationen af certificeringer efter § 9 a, stk. 21, og opholds- og arbejdstilladelser efter § 9 a, stk. 2, nr. 15, uden virksomhedens samtykke kan videregive den tro- og loveerklæring, som virksomheden har underskrevet i medfør af § 9 a, stk. 21, nr. 1, og § 9 a, stk. 2, nr. 15, til den relevante lønmodtagerorganisation, som inden udgangen af 10 hverdage fra videregivelsestidspunktet kan gøre indsigelse mod certificering af en virksomhed efter § 9 a, stk. 21, eller mod meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvis lønmodtagerorganisationen vurderer, at der er afgivet urigtige oplysninger om overenskomstmæssige forhold i tro- og loveerklæringerne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15 om indførelse af en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, og den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, om certificering af virksomheder til brug af den nye overenskomstbaserede erhvervsordning. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 19.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 1, være en betingelse for, at en virksomhed kan blive certificeret til at ansætte udlændinge i medfør af den foreslåede overenskomstbaserede erhvervsordning, at virksomheden senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om certificering efter § 9 a, stk. 21, på tro- og love erklærer, at virksomheden a) kun vil ansætte udlændinge efter stk. 2, nr. 15, i stillinger, der er er omfattet af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt., og som virksomheden er omfattet af, pkt., b) vil sikre adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af den overenskomst, som udlændingen er ansat efter, jf. litra a) i henhold til en aftale om kontrol mellem relevante overenskomstparter eller i overensstemmelse med stk. 42, og c) ikke inden for de seneste 2 år forud for ansøgningen om certificering er idømt bod ved Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.

Det vil endvidere være en betingelse for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede overenskomstbaserede erhvervsordning i § 9 a, stk. 2, nr. 15, at den virksomhed, som ønsker at ansætte udlændingen, senest samtidig med indgivelsen af en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, erklærer, at den stilling, udlændingen ansættes i, er omfattet af en af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt., at ansættelsen er på fuld tid i henhold til den for stillingen angivne overenskomst, og at virksomheden sikrer adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af overenskomsten. Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration gives hjemmel til at videresende de tro- og loveerklæringer, som en virksomhed afgiver i forbindelse med henholdsvis ansøgningen om certificering og udlændingens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, til den relevante lønmodtagerorganisation uden virksomhedens samtykke. Med henblik på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan videresende tro- og loveerklæringerne til de korrekte overenskomstparter, vil det i forbindelse med en ansøgning om certificering og opholds- og arbejdstilladelse skulle angives, hvilken eller hvilke løn- og arbejdsgiverorganisationer der er relevante for henholdsvis virksomhedens certificering og en udlændings opholds- og arbejdstilladelse.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle videresende tro- og loveerklæringerne umiddelbart i forlængelse af, at der er indgivet en ansøgning om certificering eller opholds- og arbejdstilladelse efter ordningen.

Forslaget indebærer desuden, at den relevante lønmodtagerorganisation får en frist på 10 hverdage til at gøre indsigelse mod meddelelse af certificering eller opholds- og arbejdstilladelse, hvis ansættelsen ikke er i overensstemmelse med de i tro- og loveerklæringen angivne oplysninger.

Fristen på de 10 hverdage vil løbe fra det tidspunkt, hvor styrelsen har videresendt tro- og loveerklæringen til den relevante lønmodtagerorganisation. Styrelsen vil sideløbende med fristen kunne foretage de nødvendige sagsbehandlingsskridt med henblik på at sikre, at de øvrige betingelser for certificering eller opholds- og arbejdstilladelse er opfyldt.

Modtager Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke en indsigelse inden udgangen af de 10 hverdage, vil styrelsen kunne meddele certificering eller opholds- og arbejdstilladelse til ansøgeren, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Den relevante lønmodtagerorganisation vil i indsigelsen skulle angivne den præcise begrundelse for indsigelsen. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at lønmodtagerorganisationen generelt angiver, at den gør indsigelse, og f.eks. vil vende tilbage med den præcise baggrund herfor.

Modtager styrelsen en indsigelse efter udløbet af fristen, men inden styrelsen har færdigbehandlet ansøgningen, vil styrelsen tage indsigelsen i betragtning. Hvis indsigelsen modtages efter, at der er meddelt certificering eller opholds- og arbejdstilladelse, vil oplysningerne heri kunne føre til inddragelse af certificeringen eller opholds- og arbejdstilladelsen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 26, 2. pkt., foreslås det samtidig, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden virksomhedens eller udlændingens samtykke orienterer den relevante arbejdsgiverorganisation, hvis der er gjort indsigelse fra den relevante lønmodtagerorganisation mod meddelelse af certificering eller opholds- og arbejdstilladelse.

Med forslaget sikres det, at begge overenskomstparter er orienteret om lønmodtagerorganisationens indsigelse mod, at en virksomhed bliver certificeret til at bruge den nye overenskomstbaserede erhvervsordning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil med den foreslåede bestemmelse orientere den relevante arbejdsgiverorganisation om, at der er gjort indsigelse, samt hvad lønmodtagerorganisationen har angivet som begrundelse for indsigelsen. Styrelsen vil ikke i øvrigt på baggrund af denne bestemmelse have adgang til at udlevere oplysninger fra sagen.

Den relevante arbejdsgiverorganisation vil herefter kunne tage kontakt til den involverede virksomhed med henblik på at opnå yderligere indsigt i sagen. Hvis der er tale om en virksomhedsoverenskomst, vil der ikke være en arbejdsgiverorganisation tilknyttet. Ved indsigelser i forbindelse med en virksomheds ansøgning om certificering vil det derfor være tilstrækkeligt, at virksomheden som led i den almindelige partshøringsproces orienteres om indsigelsen fra lønmodtagerorganisationen. I tilfælde, hvor der gøres indsigelse mod udstedelse af en opholds- og arbejdstilladelse, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration skulle orientere virksomheden, som hvis der var tale om en arbejdsgiverorganisation.

Hvis den relevante arbejdsgiverorganisation eller virksomhed er uenig i lønmodtagerorganisationens indsigelse, vil de skulle give Styrelsen for International Rekruttering og Integration besked herom med henblik på, at styrelsen kan sætte behandlingen af ansøgningen i bero, indtil der er sket en endelig afklaring af uenigheden i det fagretlige system.

Får Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke inden udgangen af den almindelige partshøringsperiode besked om, at der internt mellem overenskomstparterne er uenighed om indsigelsen, vil styrelsen skulle meddele afslag på certificering eller opholds- og arbejdstilladelse som følge af lønmodtagerorganisationens indsigelse.

Med den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 27, foreslås det, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på at kontrollere, at en virksomhed fortsat lever op til betingelsen for certificering i § 9 a, stk. 21, nr. 8, kan pålægge en virksomhed at fremsende en ny serviceattest til styrelsen.

Bestemmelsen indebærer, at hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration f.eks. bliver bekendt med, at en virksomhed har oparbejdet ubetalt forfalden gæld til det offentlige, eller hvis virksomheden eller en i virksomhedens ledelse er blevet dømt eller har vedtaget bødeforelæg for deltagelse i en kriminel organisation eller hvidvask, vil styrelsen i kontroløjemed kunne anmode virksomheden om at fremsende en ny serviceattest, som er udstedt af Erhvervsstyrelsen. Bestemmelsen indebærer, at styrelsen vil kunne anmode en virksomhed om en ny serviceattest hvis styrelsen i forbindelse med behandlingen af en virksomheds ansøgning om certificering, bliver bekendt med, at der siden virksomhedens ansøgning om certificering er indtrådt omstændigheder, der gør, at virksomheden må formodes ikke længere at kunne få udstedt en serviceattest.

Hvis en virksomhed ikke efterkommer styrelsens anmodning om at fremsende en ny serviceattest, vil styrelsen kunne give afslag på certificering eller inddrage en allerede meddelt certificering på baggrund af en formodning for, at virksomheden ikke lever op til betingelsen om en serviceattest, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21, nr. 8.

Det bemærkes, virksomhederne endvidere således vil skulle vedlægge en ny serviceattest ved ansøgning om forlængelse af certificering.

Til nr. 49

Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, at Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter udlændingeloven kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4, 6 og 8 og § 53 a. Afgørelser, der ikke kan påklages til Udlændingenævnet følger af § 46 a, stk. 6.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 46 a, stk. 6, nr. 11, hvorefter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afslag på eller inddragelse af certificering efter § 9 a, stk. 21, ikke kan påklages til Udlændingenævnet, hvis afgørelsen træffes efter § 9 a, stk. 25, 2. pkt., på grund af overtrædelse af overenskomst eller i tilfælde af manglende adgang til kontrol, jf. § 9 a, stk. 21, litra a eller b, eller på grund af idømt bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, jf. § 9 a, stk. 21, litra c.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, om certificering af virksomheder til brug af den nye overenskomstbaserede erhvervsordning efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 15. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 1, være en betingelse for, at en virksomhed kan blive certificeret til at ansætte udlændinge i medfør af den foreslåede overenskomstbaserede erhvervsordning, at virksomheden senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om certificering på tro- og love erklærer, at virksomheden a) kun vil ansætte udlændinge efter stk. 2, nr. 15, i stillinger, der er er omfattet af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt., og som virksomheden er omfattet af, pkt., b) vil sikre adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af den overenskomst, som udlændingen er ansat efter, jf. litra a) i henhold til en aftale om kontrol mellem relevante overenskomstparter eller i overensstemmelse med stk. 42, og c) ikke inden for de seneste 2 år forud for ansøgningen om certificering er idømt bod ved Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.

Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om inddragelse eller afslag på certificering, som træffes på baggrund af, at en virksomhed ikke lever op til betingelserne om overenskomst, adgang til kontrol af virksomhedens overholdelse af overenskomst eller idømt bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, jf. den foreslåede bestemmelse § 9 a, stk. 21, nr. 1, litra a-b, ikke kan påklages til Udlændingenævnet.

Baggrunden for forslaget er, at kontrollen af de nævnte betingelser som led i den danske arbejdsmarkedsmodel er henlagt til arbejdsmarkedets parter, og at eventuelle uoverensstemmelser for så vidt angår de nævnte betingelser skal behandles i det fagretlige system eller mellem overenskomstparterne, inden Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan meddele afslag på certificering eller inddrage en allerede meddelt certificering. Styrelsen for International Rekruttering og Integration foretager således ikke selvstændigt en prøvelse af de nævnte betingelser.

Hvis en virksomhed har fået meddelt afslag på certificering eller har fået inddraget en allerede meddelt certificering, hvor der udover henvisning til de nævnte betingelser også henvises til, at virksomheden ikke lever op til en eller flere af de øvrige betingelser for certificering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, nr. 2-9, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet for så vidt angår de dele, der ikke vedrører manglende overholdelse af overenskomst, adgang til kontrol af overenskomst og idømt bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.

§ 2

Det foreslås i § 2, at loven skal træde i kraft den 1. oktober 2026.

§ 3

Efter udlændingelovens § 66 gælder udlændingeloven ikke for Færøerne og Grønland men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1344 af 25. november 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 4 c. --- | | | | Stk. 2-3. --- | | | | Stk. 4. Stk. 3, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis | | | | 1-4) --- | | | | 5) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § | | 1. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »13 eller 14« til: »eller | | 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 eller 14, eller stk 3, | | 13-15«. | | 6-9) --- | | | | | | | | § 9 a. --- | | 2. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 34« til: »stk. 37«. | | Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, | | | | 1) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten, jf. stk. 34, | | | | a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, | | | | b) hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, eller | | | | c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område, 2. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 34« til: »stk. 37«. | | | | 2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af nr. 1 samt vedrører en stilling på | | 3. I § 9 a, stk. 2, nr. 2, ændres »stk. 35« til: »stk. 38«. | | minimum faglært niveau, jf. bilag 1, inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, jf. dog stk. 35, | | | | 3-9) --- | | | | 10) hvis innovative forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et | | 4. I § 9 a, stk. 2, nr. 10, ændres »stk. 15« til: »stk. 16«. | | uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, og som er omfattet af en kvote, jf. stk. 15, | | | | 11) --- | | | | 12) der har opholdstilladelse efter nr. 11 eller 12 eller stk. 24, og som har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på samme eller bedre løn- og ansættelsesvilkår inden for samme branche, som dannede grundlag for opholdstilladelsen efter nr. 11 eller 12, eller | | 5. I § 9 a, stk. 2, nr. 12, ændres »stk. 24« til: »stk. 27«. | | 13) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger, eller | | 6. I § 9 a, stk. 2, nr. 13, ændres »stk. 32« til: »stk. 35«, og »2 uger, eller« ændres til: »2 uger,«. | | 14) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 18, og hvor | | | | a)-d) --- | | | | e) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. nr. 13, når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og virksomheden dokumenterer, at stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger. | | 7. I § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, ændres »stk. 32« til: »stk. 35« og »2 uger.« ændres til: »2 uger, eller«. | | | | | | | | 8. I § 9 a, stk. 2, indsættes som nr. 15: | | | | »15) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 21, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 322.000 kr., når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 35, og hvor stillingen er omfattet af en af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt., forudsat at udlændingen er statsborger i et af de tredjelande, der er på den liste, der er offentliggjort af udlændinge- og integrationsministeren offentliggjorte, jf. stk. 40, og den virksomhed, som har tilbudt udlændingen ansættelse, senest samtidig med indgivelse af ansøgningen afgiver en erklæring på tro og love om, at | | | | a) den stilling, udlændingen ansættes i, er omfattet af en af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt., | | | | b) ansættelsen er på fuld tid i henhold til den for stillingen angivne overenskomst, og at | | | | c) virksomheden sikrer adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af overenskomsten.« | | | | | | Stk. 3. --- | | | | Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 2 og 3 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-3, 6-9 og 11-13 og nr. 14, litra a og c-e, skal betinges af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget efter § 19, stk. 1, nr. 18. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10 skal endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, skal endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler. | | 9. I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »c-e« til: »c-e og nr. 15«. | | Stk. 5. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. En udlænding, som har ret til at blive her i landet under behandlingen af en anden ansøgning om opholdstilladelse, eller som har en verserende ansøgning om forlængelse eller en klagesag, der er tillagt opsættende virkning, kan også, medmindre særlige grunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. | | 10. I § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt. ændres »13 og 14« til: »13-15«. | | Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11 og 12, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig lovligt her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse eller om konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, jf. stk. 30, der indgives, efter at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er udløbet, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, afvises, hvis opholdsretten efter EU-reglerne er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder. En udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, i overensstemmelse med 1.-3. pkt., må opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, der indgives efter udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter nr. 11 eller 12 eller stk. 24, afvises. | | 11. I § 9 a, stk. 6, 6. pkt., ændres »stk. 24« til: »stk. 27«. | | Stk. 7-8. --- | | | | Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, kan ikke gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, kan ikke gives, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. | | 12. I § 9 a, stk. 9, 1. pkt., ændres »12-14« til: »12-15«. | | Stk. 10. --- | | | | Stk. 11. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 eller 14, eller stk. 3, og som har indgået aftale, fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold eller ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold i henhold til stk. 2, nr. 1-10, 13 eller 14, eller stk. 3, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Ansøgning om ny opholdstilladelse i medfør af et nyt ansættelsesforhold skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde. En ansøgning om at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold skal indgives senest inden udløbet af den oprindelige opholdstilladelse. En udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 17, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse eller efter opnåelse af dansk autorisation som sundhedsperson eller har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, og har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. | | 13. To steder i § 9 a, stk. 11, 1. pkt. og to steder i § 9 i, stk. 17, 2. pkt., ændres »13 eller 14« til: »13, 14 eller 15«. | | Stk. 12-13. --- | | | | Stk. 14. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 3 og 13, kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, kan forlænges, uanset at de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. | | 14. I § 9 a, stk. 14, 1. pkt., ændres »og 13« til: », 13 og 15«, og i 2. pkt., ændres »stk. 32« til: »stk. 35«. | | | | | | | | 15. I § 9 a indsættes efter stk. 14 som nyt stykke: | | | | »Stk. 15. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 15, kan forlænges, uanset at de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 35, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 15, kan endvidere forlænges, uanset at det tredjeland, som udlændingen er statsborger i, ikke længere fremgår af den liste, der er offentliggjort af udlændinge- og integrationsministeren, jf. stk. 40, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.« | | | | | | | | Stk. 15-17 bliver herefter stk. 16-18. | | | | | | Stk. 16. --- | | | | Stk. 17. En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 18, kan påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen | | 16. I § 9 a, stk. 17, der bliver stk. 18, ændres »stk. 18« til: »stk. 19 og 20«, og i nr. 2 ændres »nr. 14« til: »nr. 14 og 15«. | | 1) har betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 1, | | | | 2) har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 14, og | | | | 3) har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration. | | | | | | | | | | 17. I § 9 a indsættes efter stk. 17, der bliver til stk. 18, som nyt stykke: | | | | »Stk. 19. Når der er udstedt en foreløbig arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 17, og den relevante lønmodtagerorganisation gør indsigelse, jf. § 44 a, stk. 26, mod udstedelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 15, og det ikke inden for 6 uger fra det tidspunkt, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration har modtaget indsigelsen, er endelig afklaret, om der er afgivet urigtige oplysninger om overenskomstmæssige forhold i tro- og loveerklæringen, inddrages den foreløbige arbejdstilladelse«. | | | | | | | | Stk. 18 bliver herefter stk. 20. | | | | | | Stk. 18. En virksomhed kan efter ansøgning certificeres, hvis virksomheden | | 18. I § 9 a, stk. 18, der bliver stk. 20, indsættes efter »certificeres«: »til at ansætte udlændinge efter stk. 2, nr. 14«. | | 1)-7) --- | | | | | | 19. I § 9 a indsættes efter stk. 18, der bliver stk. 20, som nyt stykke: | | | | »Stk. 21. En virksomhed kan efter ansøgning certificeres til at ansætte udlændinge efter stk. 2, nr. 15, hvis virksomheden senest samtidig med indgivelse af ansøgningen | | | | 1) afgiver en erklæring på tro og love om, at virksomheden | | | | a) kun vil ansætte udlændinge efter stk. 2, nr. 15, i stillinger, der er er omfattet af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 31, 2. pkt., og som virksomheden er omfattet af, | | | | b) vil sikre adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af den overenskomst, som udlændingen er ansat efter, jf. litra a), i henhold til en aftale om kontrol mellem relevante overenskomstparter eller i overensstemmelse med stk. 42, og | | | | c) ikke inden for de seneste 2 år forud for tidspunktet for ansøgning om certificering er idømt bod ved Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, | | | | 2) har betalt et gebyr, jf. § 9 h, stk. 3, | | | | 3) har mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark, | | | | 4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, | | | | 5) ikke på tidspunktet for certificeringen har strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som ikke er efterkommet, | | | | 6) ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, | | | | 7) har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, | | | | 8) vedlægger en serviceattest, som er udstedt af Erhvervsstyrelsen inden for de seneste 3 måneder, og | | | | 9) har været i drift og aflagt årsrapport eller årsregnskab inden for de seneste 2 år.« | | | | Stk. 19-36 bliver herefter stk. 22-39. | | | | | | Stk. 19. Betingelsen i stk. 18, nr. 6, finder ikke | | | | anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1. | | 20. I § 9 a, stk. 19, der bliver stk. 22, ændres »stk. 18, nr. 6« til: »stk. 20, nr. 6, og stk. 21, nr. 6«. | | | | 21. I § 9 a, stk. 19, der bliver stk. 22, indsættes efter 1. pkt.: | | | | »Uanset, at en virksomhed inden for de seneste 2 år forud for tidspunktet for ansøgning om certificering er idømt bod ved Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, jf. stk. 21, nr. 1, litra c, meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke afslag på en ansøgning om certificering efter stk. 21, hvis overenskomstparterne ved en fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at boden ikke skal føre til, at virksomheden ikke certificeres.« | | | | | | Stk. 20. En certificering efter stk. 18 gives for højst 4 år ad gangen. | | 22. I § 9 a, stk. 20, der bliver stk. 23, ændres »stk. 18« til: »stk. 20«, og »højst« udgår. | | | | | | | | 23. I § 9 a, stk. 20, der bliver stk. 23, indsættes efter 1. pkt.: | | | | »En certificering efter stk. 21 gives første gang for 3 år ad gangen, og i forbindelse med forlængelse for 4 år ad gangen.« | | | | | | Stk. 21. En certificering forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen efter stk. 22. | | 24. I § 9 a, stk. 21, der bliver stk. 24, ændres »stk. 22« til: »stk. 25«. | | Stk. 22. Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om at inddrage en certificering efter stk. 18, hvis certificeringen er opnået ved svig. | | 25 . I § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 25, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 18« til: »stk. 20 og 21«. | | Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering efter stk. 18, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering efter 1. og 2. pkt. samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet. | | 26. I § 9 a, stk. 22, 2. pkt., der bliver stk. 25, 2. pkt., ændres »er til stede« til: »er til stede, jf. dog 3. pkt«. | | | | | | | | 27. I § 9 a, stk. 22, der bliver stk. 25, indsættes efter 2. pkt., som nye punktummer: | | | | »Pålægges en virksomhed, der er certificeret efter stk. 21, en bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft efter tidspunktet for certificering, undlader Styrelsen for International Rekruttering og Integration at inddrage certificeringen, hvis overenskomstparterne ved en fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at boden ikke skal føre til, at virksomhedens certificering inddrages. En certificering i henhold til stk. 21 kan først inddrages efter 2. pkt. i tilfælde af overtrædelse af den overenskomst, som udlændingen er ansat i henhold til, eller i tilfælde af, at virksomheden ikke har givet adgang til kontrol, jf. stk. 21, litra b, når der er truffet endelig afgørelse i det fagretlige system, eller efter fælles indstilling fra de relevante overenskomstparter til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, at certificeringen skal inddrages.« | | Stk. 23-24. --- | | | | Stk. 25. Udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-3, 7, 9 eller 11-13 eller nr. 14, litra e, skal ske til en dansk bankkonto. Udlændinge, der ikke allerede har opholdstilladelse af mindst 180 dages varighed, skal inden for 180 dage fra indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark, efter at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 180 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse oprette en dansk bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, når udlændingens ophold, der højst kan udgøre et ophold inden for en periode på 12 måneder, ikke overstiger 180 dage fra udlændingens indrejse i Danmark. | | 28. I § 9 a, stk. 25, 1. pkt., der bliver stk. 28, 1. pkt., ændres »eller nr. 14, litra e« til: », nr. 14, litra e, eller nr. 15«. | | Stk. 26. Der kan ikke gives opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 11-14, hvis der er en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 11-14, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå. | | 29. To steder i § 9 a, stk. 26, der bliver stk. 29, ændres »11-14« til: »11-15«. | | Stk. 27. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterierne for vurderingen efter stk. 26. | | 30. I § 9 a, stk. 27, der bliver stk. 30, ændres »stk. 26« til: »stk. 29«. | | Stk. 28. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om certificering m.v., jf. stk. 18-22. | | 31. I § 9 a, stk. 28, der bliver stk. 31, ændres »stk. 18-22« til: »stk. 20-26«. | | | | | | | | 32. I § 9 a, stk. 28, der bliver stk. 31, indsættes efter 1. pkt: | | | | | | | | »Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter, hvilke kollektive overenskomster der kan lægges til grund for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser efter stk. 2, nr. 15, jf. stk. 42.« | | | | | | Stk. 29. Det beløb, der er angivet i stk. 2, nr. 3 og 13, reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000. | | 33. I § 9 a, stk. 29, 1. pkt., der bliver stk. 32, 1. pkt., ændres »og 13« til: », 13 og 15«. | | Stk. 30-31. --- | | | | Stk. 32. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e. | | 34. I § 9 a, stk. 32, der bliver stk. 35, og i § 9 a, stk. 33, 1. pkt., der bliver stk. 36, 1. pkt., ændres »og nr. 14, litra e« til: », nr. 14, litra e, og nr. 15«. | | Stk. 33. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, betinges af, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter denne lov, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v. Opholdstilladelse betinges endvidere af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter denne lov, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v. | | | | Stk. 34. --- | | | | Stk. 35. Der fastsættes en kvote på 1.000 for antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper. En ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper afvises, når kvoten for den pågældende stilling er udnyttet, jf. dog stk. 36. | | 35. I § 9 a, stk. 35, 2. pkt., der bliver stk. 38, 2. pkt., ændres »stk. 36« til: »stk. 39«. | | Stk. 36. Opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, der meddeles til udlændinge, der senest har haft opholds- og arbejdstilladelse på dette grundlag, medregnes ikke i opgørelsen af kvoten i stk. 35. En ansøgning, der indgives af en udlænding omfattet af 1. pkt., afvises ikke, selv om kvoten i stk. 35 er udnyttet. | | 36. I § 9 a, stk. 36, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 39, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 35« til: »stk. 38«. | | | | | | | | 37. I § 9 a indsættes som stk. 40-43: | | | | | | | | »Stk. 40. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 15, er betinget af, at udlændingen er statsborger i et tredjeland, der fremgår af en liste, der er offentliggjort af udlændinge- og integrationsministeren over top 10 tredjelande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark, kandidatlande, der forhandler om optagelse i Den Europæiske Union, og lande med hvilke Danmark har indgået en bilateral aftale om mobilitet, jf. dog 3. pkt. Et land, der i øvrigt opfylder et eller flere af kriterierne i 1. pkt., kan ikke optages på den liste, der er offentliggjort af udlændinge- og integrationsministeren, hvis særlige udenrigspolitiske hensyn taler herimod. Visumpligtige udlændinge fra lande omfattet af 1. pkt., og som fremgår af visumhovedgruppe 4 eller 5 i bilag 2 i den gældende bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum, kan ikke meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 15. | | | | Stk. 41. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler og procedurer for opgørelsen af listen over lande efter stk. 40. | | | | Stk. 42. Foreligger der ikke en aftale, jf. stk. 21, nr. 1, litra b, skal virksomheden sikre adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af den overenskomst, som en udlænding er ansat efter, jf. stk. 2, nr. 15. Kontrollen skal som minimum omfatte orientering af relevant tillidsrepræsentant om ansættelser efter stk. 2, nr. 15, adgang for denne til at mødes med medarbejdere ansat efter stk. 2, nr. 15, samt adgang til relevante oplysninger, herunder vedrørende lønfastsættelse. På virksomheder uden en valgt tillidsrepræsentant skal kontrollen som minimum omfatte orientering af det overenskomstbærende forbund om ansættelser efter stk. 2, nr. 15, adgang for forbundet til at mødes 2 gange årligt med medarbejdere ansat efter stk. 2, nr. 15, og 2 gange årligt med arbejdsgiveren, samt til relevante oplysninger, herunder vedrørende lønfastsættelse. | | | | Stk. 43. Tvister om overholdelse af adgang til kontrol, jf. stk. 21, nr. 1, litra b, og stk. 42, behandles fagretligt.« | | | | | | § 9 h. Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om | | | | 1)-3) --- | | | | 4) opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, og stk. | | | | 3, | | 38. I § 9 h, stk. 1, nr. 4, ændres »nr. 1-14,« til: »nr. 1-15,«. | | 5)-20) --- | | | | Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. Virksomheden skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om certificering efter § 9 a, stk. 18, og forlængelse af en sådan certificering betale et gebyr. Gebyret fastsættes af udlændinge- og integrationsministeren, jf. stk. 4, 4. pkt. | | 39. I § 9 h, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 18« til: »stk. 20 og 21«, og i 2. pkt. ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«. | | Stk. 4-15. --- | | | | | | | | § 9 i. --- | | | | Stk. 1-16. --- | | | | Stk. 17. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1-3 eller 18, og som efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter stk. 18, må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 18. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1 og 3, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14. | | | | Stk. 18-19. --- | | | | | | | | § 9 m. Der kan, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler herfor, efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., eller hvis EU-reglerne tilsiger det. Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, bor på fælles bopæl og ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. | | 40. I § 9 m, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-14, stk. 3, 12 eller 24« til: »nr. 1-15, stk. 3, 12 eller 27«. | | Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding. Opholdstilladelse skal betinges af, at den danske statsborger og udlændingen bor på fælles bopæl og ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. | | | | Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 til en udlænding med familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 11-13 eller nr. 14, litra a, c, d eller e, skal, medmindre EU-reglerne kan tilsige andet, betinges af, at udlændingen ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a arbejder for, jf. dog 4. pkt. Ved vurderingen af, om en virksomhed har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a arbejder for, kan der navnlig lægges vægt på, om virksomhederne har eller har haft samme ledelse, om der er tale om virksomheder inden for samme branche, og om der reelt er tale om samme arbejdssted. Der kan efter ansøgning meddeles arbejdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter stk. 1 på baggrund af ansættelse i samme virksomhed som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a eller i en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a arbejder for, hvis ansættelsen er på minimum 30 timer om ugen. Meddeles udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 11-13 eller nr. 14, litra a, c, d eller e, en ny opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 11-13 eller nr. 14, litra a, c, d eller e, med henblik på at arbejde for samme virksomhed som udlændingen med opholdstilladelse efter nærværende paragraf eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter nærværende paragraf arbejder for, skal udlændingen med opholdstilladelse efter nærværende paragraf indgive ansøgning om arbejdstilladelse, inden 14 dage efter at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 11-13 eller nr. 14, litra a, c, d eller e, er påbegyndt det nye ansættelsesforhold. Er ansøgningen indgivet i overensstemmelse med 4. pkt., må udlændingen med opholdstilladelse efter nærværende paragraf arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse. | | 41. I § 9 m, stk. 2, 1. pkt., § 9 m, stk. 3, 1. pkt. og tre steder i 4. pkt., og i § 9 n, stk. 4, ændres »eller e« til: »eller e, eller nr. 15«. | | Stk. 4-5. --- | | | | Stk. 6. En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, eller stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, eller stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 18, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det, og hvis de nævnte personer ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. | | 42. To steder i § 9 m, stk. 6, ændres »nr. 1-14, eller stk. 3, 12 eller 24« til: »nr. 1-15, eller stk. 3, 12 eller 27«, og »eller e, eller stk. 3, 12 eller 24,« ændres til: »eller e eller nr. 15, eller, stk. 3, 12 eller 27,«. | | Stk. 7-8. --- | | | | | | | | § 9 n. --- | | | | Stk. 2-3. --- | | | | Stk. 4. En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-5 eller 18, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-5 eller 18, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 18, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det. | | | | Stk. 5. --- | | | | | | | | § 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages: | | | | 1)-18) --- | | | | 19) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a arbejder for, jf. § 9 m, stk. 3, 1. pkt., og udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a arbejder for, og ingen særlige grunde taler herimod . 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis opholdstilladelsen er undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5. | | 43. I § 19, stk. 1, nr. 20, 1. pkt., ændres »stk. 33« til: »stk. 36«. | | 20) --- | | | | | | | | | | 44. I § 19, stk. 1, indsættes som nr. 21: | | | | | | | | »21) Når opholdstilladelsen er betinget af overholdelse af overenskomst og adgang til kontrol, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 15, og der er truffet endelig afgørelse om overtrædelse af overenskomst eller manglende adgang til kontrol i det fagretlige system, eller de relevante overenskomstparter efter fælles indstilling meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at overenskomsten eller adgangen til kontrol ikke er overholdt.« | | Stk. 2-11. --- | | | | | | | | § 19 a. --- | | | | Stk. 2-3. --- | | | | Stk. 4. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter § 19, stk. 7, 3. eller 4. pkt., eller § 19, stk. 8, 3. eller 4. pkt., finder § 26, stk. 1, anvendelse, medmindre udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, der er meddelt, efter at den pågældende har haft opholdstilladelse efter andre bestemmelser end § 9 m, stk. 1. I sådanne tilfælde skal opholdstilladelsen inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. | | 45. I § 19 a, stk. 4, 1. pkt., § 19 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., og i § 19 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 24« til: »stk. 27«. | | Stk. 5. --- | | | | | | | | § 33 b. --- | | 46. I § 33 b indsættes som stk. 3: | | | | »Stk. 3. Klage over en afgørelse efter § 9 a, stk. 25, 1. og 2. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler derfor.« | | Stk. 2. --- | | | | | | | | § 40. --- | | | | Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. Den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt. | | 47. I § 40, stk. 3, ændres »11-14« til: »11-15«. | | Stk. 4-12. --- | | | | | | | | § 44 a. --- | | | | Stk. 2-25. --- | | | | | | | | | | 48. I § 44 a indsættes som stk. 26 og 27: | | | | | | | | »Stk. 26. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan uden virksomhedens samtykke videregive de tro- og loveerklæringer, som virksomheden underskriver i medfør af § 9 a, stk. 21, nr. 1, og § 9 a, stk. 42, til den relevante lønmodtagerorganisation, som inden udgangen af 10 hverdage fra videregivelsestidspunktet kan gøre indsigelse mod certificering af en virksomhed efter § 9 a, stk. 21, eller mod meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvis lønmodtagerorganisationen vurderer, at der er afgivet urigtige oplysninger om overenskomstmæssige forhold i tro- og loveerklæringerne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration orienterer uden virksomhedens eller udlændingens samtykke den relevante arbejdsgiverorganisation om, at lønmodtagerorganisationen i medfør af 1. pkt. gør indsigelse. | | | | Stk. 27. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan med henblik på at kontrollere, at en virksomhed fortsat lever op til betingelsen for certificering i § 9 a, stk. 21, nr. 8, pålægge en virksomhed at fremsende en ny serviceattest til styrelsen.« | | | | | | § 46 a. --- | | | | Stk. 2-5. --- | | | | Stk. 6. Følgende afgørelser kan ikke påklages: | | | | 1)-10) --- | | | | | | 49. I § 46 a, stk. 6, indsættes som nr. 11: | | | | »11) Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afslag på eller inddragelse af certificering efter § 9 a, stk. 21, hvis afgørelsen træffes efter § 9 a, stk. 25, 2. pkt., på grund af overtrædelse af overenskomst eller i tilfælde af manglende adgang til kontrol, jf. § 9 a, stk. 21, litra a eller b, eller på grund af idømt bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, jf. § 9 a, stk. 21, litra c.« | | | | | | | | | | | | § 2 | | | | | | | | Loven træder i kraft den 1. oktober 2026. | | | | | | | | | | | | § 3 | | | | | | | | Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. | | | | | | | | | | | | |