Forslag til Lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love (Styrkelse af Danmarks efterlevelse af FATF’s anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og proliferationsfinansiering, oprettelse af basal indlånskonto for mindreårige, fastsættelse af regler om gennemsigtighed i gebyrer og vilkår for indløsning af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument og gennemførelse af direktiv om tilsyn med investeringsselskaber m.v.)

§ 1

Til nr. 1 (§ 4 a i hvidvaskloven)

Den gældende hvidvasklov indeholder ikke en definition af finansiering af proliferation.

Det foreslås i § 4 a i hvidvaskloven, at ved begrebet finansiering af proliferation forstås i denne lov levering af midler eller finansielle tjenesteydelser til fremstilling, erhvervelse, besiddelse, udvikling, eksport, omladning, transport, overførsel eller brug af nukleare, kemiske eller biologiske våben, der anvendes til ikke-legitime formål i strid med national lovgivning eller internationale forpligtelser. Herunder hører også levering af midler eller finansielle tjenesteydelser til fremstilling, erhvervelse, besiddelse, udvikling, eksport, omladning, transport, overførsel eller brug af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse.

I henhold til § 4 i bekendtgørelse nr. 694 af 29. maj 2024 om kontrol med eksport m.v. af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (”dual-use”) forstås ved produkter med dobbelt anvendelse produkter, herunder software og teknologi, der kan anvendes til både civile og militære formål, og produkter, der kan anvendes til udformning, udvikling, produktion eller anvendelse af nukleare, kemiske eller biologiske våben eller disses fremføringsmidler, herunder alle produkter, der kan anvendes både til ikke-eksplosive formål og til på enhver måde at fremme fabrikation af nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at FATF’s internationale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er blevet udvidet således, at anbefalingerne nu også omfatter bekæmpelse af finansiering af proliferation. I FATF’s anbefalinger forstås finansiering af proliferation som hel eller delvis levering af midler eller finansielle tjenesteydelser til fremstilling, erhvervelse, besiddelse, udvikling, eksport, omladning, transport, overførsel eller brug af nukleare, kemiske eller biologiske våben, der anvendes til ikke-legitime formål i strid med national lovgivning eller internationale forpligtelser. Danmark er som medlemsland i FATF forpligtet til at efterleve FATF’s anbefalinger.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor indebære, at der i hvidvaskloven indføres en definition af finansiering af proliferation, der vil være i overensstemmelse med FATF’s forståelse af begrebet. Det er således de til enhver tid gældende sanktionsregimer vedtaget i medfør af FN's Sikkerhedsråds resolutioner, der fastlægger omfanget af de foreslåede forpligtelser vedrørende finansiering af proliferation i hvidvaskloven.

Den foreslåede bestemmelse skal i øvrigt ses i sammenhæng med de i lovforslaget foreslåede tiltag til gennemførelse af FATF’s anbefalinger om bekæmpelse af finansiering af proliferation, herunder bl.a. den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, i hvidvaskloven, hvori det foreslås at indsætte en forpligtelse for de af hvidvaskloven omfattede virksomheder og personer, til at identificere og vurdere risikoen for potentielle brud, ikke-implementering eller omgåelse af forpligtelser i love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation. Bestemmelsen vil derfor bidrage til forståelsen af disse tiltag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 7, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Det fremgår af § 7, stk. 1, i hvidvaskloven, at virksomheder og personer omfattet af loven skal identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden eller personen kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i virksomhedens eller personens forretningsmodel og omfatte vurderingen af risikofaktorer, der er forbundet med kunder, produkter, tjenesteydelser og transaktioner samt leveringskanaler og lande eller geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne udøves.

Når en virksomhed eller person skal identificere risikofaktorer, skal virksomheden inddrage relevante supranationale og nationale risikovurderinger. Det kan yderligere være relevant at inddrage risikovurderinger udsendt af tilsynsmyndigheder i henhold til hvidvaskloven, trusselsvurderinger m.v. Der kan yderligere inddrages information fra FATF, landerapporter om f.eks. korruption, informationer fra medier samt virksomhedens eller personens egne erfaringer. Risikovurderingens indhold og omfang skal være proportional med virksomhedens eller personens risikofaktorer, virksomhedens størrelse og forretnings omfang.

Risikovurderingen skal dokumenteres og løbende opdateres. Det betyder som udgangspunkt, at risikovurderingen skal revurderes mindst en gang om året eller i øvrigt i forbindelse med væsentlige ændringer i risikoforholdene. Dette vil dog afhænge af den konkrete risikovurdering.

Efter § 34 a, stk. 1, i hvidvaskloven kan erhvervsministeren udpege en myndighed, som er ansvarlig for at offentliggøre navne på fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der er opført på FN’s sanktionslister. Navnene offentliggøres på myndighedens hjemmeside. Erhvervsministeren har udpeget Erhvervsstyrelsen som ansvarlig myndighed.

Det følger af § 34 a, stk. 3, i hvidvaskloven, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven uden ugrundet ophold skal indefryse midler, som ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, hvis navne er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Bestemmelsen muliggør indefrysning af midler i perioden fra offentliggørelsen af FN’s sanktionslister, til disse er gennemført og offentliggjort i en EU-retsakt.

Overtrædelse af § 7, stk. 1, er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt. Ansvars-subjekterne for overtrædelse af § 7, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i ikke at have foretaget en tilstrækkelig risikovurdering, ikke at have dokumenteret risikovurderingen eller ikke at have opdateret denne løbende.

Skønnes en overtrædelse af § 7, stk. 1, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Finanstilsynet i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget, jf. § 78 a i hvidvaskloven.

Det foreslås i § 7, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven, efter »terrorisme« at indsætte »samt risikoen for potentielle brud, ikke-implementering eller omgåelse af forpligtelser i love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer og § 34 a, stk. 3«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet om udarbejdelse af risikovurdering udvides, så virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven også skal identificere og vurdere risikoen for potentielle brud, ikke-implementering eller omgåelse af forpligtelser i love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer og § 34 a, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse skal forstås i lyset af, at FATF’s internationale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er blevet udvidet således, at anbefalingerne nu også omfatter bekæmpelse af finansiering af proliferation. Danmark er som medlemsland i FATF forpligtet til at efterleve FATF’s anbefalinger.

Med risikovurdering for finansiering af proliferation menes en vurdering af risikoen for potentielle brud, ikke-implementering eller omgåelse af forpligtelser i love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer og hvidvasklovens § 34 a, stk. 3.

Med risikoen menes den iboende risiko for finansiering af proliferation eller manglende overholdelse af hvidvasklovens § 34 a, stk. 3. Risikovurderingen skal således foretages uden hensyntagen til de risikobegrænsende foranstaltninger, som virksomheder og personer har iværksat i henhold til hvidvaskloven, hvilket vil sige, at det f.eks. ikke kan inddrages i risikovurderingen, at der foretages kundekendskabsprocedurer. Sådanne foranstaltninger vil derimod skulle følge af de skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, som følger af forslaget til ændring af hvidvasklovens § 8, stk. 1, 3. og 4. pkt.

En risikovurdering vil indeholde to elementer - identifikation af risikofaktorer og vurdering af risikofaktorer. Formålet med risikovurderingen vil være, at virksomheder og personer skal forstå, hvor og i hvilket omfang de er udsat for at bryde, ikke at implementere eller omgå love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation og hvidvasklovens § 34 a, stk. 3.

De omfattede virksomheder og personer vil ud fra en holistisk betragtning skulle vurdere, i hvilket omfang de identificerede risikofaktorer bevirker potentielle brud, ikke-implementering eller omgåelse af forpligtelser i love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation. Virksomheden eller personen skal i vurderingen inddrage, hvilke risici virksomheden er udsat for, herunder forretningsmodellens indflydelse på risici og risikoniveauer, hvilke aktiviteter de pågældende risici er tilknyttet, omfanget af de enkelte risici og hvorledes risikotyperne påvirker hinanden, hvis dette er relevant.

Overtrædelse af bestemmelsen vil være strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 7, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i ikke at have foretaget en tilstrækkelig risikovurdering, ikke at have dokumenteret risikovurderingen eller ikke at have opdateret denne løbende.

Overtrædelse af bestemmelsen vil desuden være omfattet af § 78 a, stk. 1, i hvidvaskloven, der indeholder regler om Finanstilsynets adgang til at udstede bødeforelæg ved fysiske og juridiske personers overtrædelser af en række af hvidvasklovens bestemmelser.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til hvidvasklovens § 7, stk. 1, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 86.

Der henvises i øvrigt til FATF rapport ”Complex Proliferation Financing and Sanctions Evasion Schemes” fra juni 2025.

Til nr. 3 (§ 8, stk. 1, 3. og 4. pkt., i hvidvaskloven)

Hvidvasklovens § 8, stk. 1, medfører, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven skal have tilstrækkelige skriftlige forretningsgange, som skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, opbevaring af oplysninger, screening af medarbejdere og intern kontrol til effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme. Politikker, kontroller og forretningsgange skal udarbejdes med udgangspunkt i risikovurderingen efter § 7, stk. 1, under hensyntagen til virksomhedens størrelse.

Efter § 34 a, stk. 1, i hvidvaskloven kan erhvervsministeren udpege en myndighed, som er ansvarlig for at offentliggøre navne på fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der er opført på FN’s sanktionslister. Navnene offentliggøres på myndighedens hjemmeside. Erhvervsministeren har udpeget Erhvervsstyrelsen som ansvarlig myndighed.

Det følger af § 34 a, stk. 3, i hvidvaskloven, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven uden ugrundet ophold skal indefryse midler, som ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, hvis navne er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Bestemmelsen muliggør indefrysning af midler i perioden fra offentliggørelsen af FN’s sanktionslister, til disse er gennemført og offentliggjort i en EU-retsakt.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 8, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i ikke at have tilstrækkelige skriftlige politikker, procedurer og kontroller. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der ikke har udarbejdet procedurer for intern kontrol af virksomhedens kundekendskabsprocedurer.

Skønnes en overtrædelse af § 8, stk. 1, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Finanstilsynet i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget, jf. § 78 a i hvidvaskloven.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at indsætte et nyt 3. og4. pkt. , hvorefter virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven skal have tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, som skal omfatte overholdelse af love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer og § 34 a, stk. 3. Politikker, forretningsgange og kontroller om overholdelse af love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer og § 34 a, stk. 3, skal desuden udarbejdes med udgangspunkt i risikovurderingen foretaget efter § 7 under hensyntagen til virksomhedens størrelse.

Med politikker forstås en beskrivelse af virksomhedens overordnede strategiske mål i relation til overholdelse af love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner og anvisninger på, hvorledes de strategiske mål opnås. I politikker vil der skulle fastsættes blandt andet ansvarsfordeling samt den organisatoriske forankring af forpligtelsen, hvorledes monitorering af kunder foretages, herunder hvorvidt monitoreringen er baseret på automatisk eller manuelle systemer og hvorledes den interne kontrol af de aktiviteter, der skal udføres, er indrettet.

Med forretningsgange forstås en beskrivelse af de aktiviteter, der skal udføres, for at overholde de forpligtelser, der følger af love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer samt overholdelse af pligten til indefrysning af midler efter hvidvasklovens § 34 a, stk. 3.

Kravet om kontrol vil indebære, at der vil skulle foretages kontrol af, om virksomheden overholder love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner. Kontrolforanstaltningerne vil skulle være beskrevet, og foretagne kontroller vil skulle dokumenteres. Herudover ligger der i kravet om kontrol, at der også vil skulle foretages kontrol af, om kontrollerne foretages. Tilsvarende det som også gælder for kravene til øvrige kontroller i henhold til § 8, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven.

Med kravet om tilstrækkelighed forstås, at politikker, forretningsgange og kontroller vil skulle tage udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel og særlige forhold samt klart og tydeligt vil skulle beskrive, hvordan den pågældende virksomhed skal sikre overholdelse af hvidvasklovens regler. Forretningsgange vil desuden skulle indeholde en beskrivelse af forretningsområdet og dets ansvarsplacering, herunder hvem der er ansvarlig for udførelse af de enkelte opgaver, samt procedurerne for udførelse af de enkelte opgaver. Forretningsgange vil skulle være let tilgængelige og overskuelige for virksomhedens ansatte.

Med kravet om skriftlighed forstås, at politikker, forretningsgange og kontroller er dokumenterede. De vil således ikke behøve at skulle foreligge i papirform, men vil kunne være lagrede digitalt.

Kravet om, at politikker, kontroller og procedurer skal udarbejdes med udgangspunkt i risikovurderingen foretaget efter § 7 under hensyntagen til virksomhedens størrelse, medfører, at kravene til politikker, procedurer og kontroller vil afhænge af virksomhedens eller personens risikoprofil i relation til overholdelse af love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer og hvidvasklovens § 34 a, stk. 3. Politikker, procedurer og kontroller vil derudover skulle udmøntes under hensyn til virksomhedens størrelse og art. Virksomheder og personer, der i henhold til § 7, stk. 3, er fritaget for at udarbejde en individuel risikovurdering, vil ikke være undtaget fra at udarbejde politikker, procedurer og kontroller efter denne bestemmelse. Ved ændring af virksomhedens eller personens risikovurdering vil det skulle overvejes, om der skal ske ændringer af virksomhedens eller personens politikker, procedurer og kontroller for at sikre, at lovgivningens krav overholdes. På samme måde vil det skulle undersøges, om der skal ske ændringer i politikker, procedurer og kontroller ved ændringer i reguleringen på området.

Der henvises til bemærkningerne til hvidvasklovens § 8, stk. 1, jf. Folketingstidende 2016-17, 1. samling. A, L 41, som fremsat, side 90, for en nærmere gennemgang af krav til politikker, forretningsgange og kontroller.

Med love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer forstås relevant dansk lovgivning og den Europæiske Unions regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse vil være strafbelagt, jf. lovens § 78, stk. 1, 2. pkt.

Ansvarssubjekterne for overtrædelse af den foreslåede § 8, stk. 1, 3. og 4. pkt., vil være virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling vil bestå i ikke at have tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller for overholdelse af love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer samt hvidvasklovens § 34 a, stk. 3.

Overtrædelse af bestemmelsen vil desuden være omfattet af § 78 a, stk. 1, i hvidvaskloven, der indeholder regler om Finanstilsynets adgang til at udstede bødeforelæg ved fysiske og juridiske personers overtrædelser af en række af hvidvasklovens bestemmelser.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til FATF rapport ”Complex Proliferation Financing and Sanctions Evasion Schemes” fra juni 2025.

Til nr. 4 (§ 8, stk. 4, 2. og 3. pkt., i hvidvaskloven)

Hvidvasklovens § 8, stk. 1, forudsætter, at virksomheder og personer omfattet af loven skal have tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, som skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, opbevaring af oplysninger, screening af medarbejdere og intern kontrol til effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme. Politikker, kontroller og forretningsgange skal udarbejdes med udgangspunkt i risikovurderingen foretaget efter § 7 under hensyntagen til virksomhedens størrelse.

Det følger desuden af hvidvasklovens § 8, stk. 4, at bestyrelser i virksomheder, som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, dog ikke disses filialer, distributører og agenter her i landet, og som har en intern revision eller intern audit, og bestyrelser i andre virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, og som i henhold til anden lovgivning er underlagt krav om en intern revision eller intern audit, skal sikre, at den interne revision eller interne audit vurderer, hvorvidt virksomhedens politikker, forretningsgange og kontroller, jf. kravene i denne lov og regler udstedt i medfør heraf, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.

Hvidvasklovens § 8, stk. 4, gælder alene for bestyrelser i virksomheder, som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, dog ikke disses filialer, distributører og agenter her i landet, og som har en intern revision eller intern audit, og bestyrelser i andre virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, og som i henhold til anden lovgivning er underlagt krav om en intern revision eller intern audit.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 8, stk. 4, er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, og den strafbare handling består i, at virksomheden ikke har sikret, at en etableret uafhængig revisionsfunktion undersøger virksomhedens overholdelse af skriftlige politikker, procedurer og kontroller.

Skønnes en overtrædelse af § 8, stk. 4, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Finanstilsynet i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Det foreslås i § 8, stk. 4, at indsætte et nyt 2. og3. pkt ., hvorefter virksomheder og personer, der ikke er omfattet af 1. pkt., dog ikke disses filialer, distributører og agenter her i landet, skal sikre, at deres politikker, forretningsgange og kontroller testes af en uafhængig revisionsfunktion. Hvis der ikke findes en uafhængig revisionsfunktion, kan testen udføres af en ekstern ekspert.

I små virksomheder vil det kunne være tilstrækkeligt, at en anden medarbejder end den, der udfører kontrollen, vurderer, hvorvidt virksomhedens interne politikker, forretningsgange og kontroller, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.

I virksomheder, der bliver drevet af kun en person, f.eks. en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte, vil virksomheden kunne lade denne test udføre af en ekstern ekspert.

Der er ved bestemmelsen ikke lagt op til et specifikt uddannelseskrav eller erfaringsniveau for den person, der gennemfører testen, men personen forventes at have den fornødne faglige evne og indsigt til at kunne gennemføre testen. Den pågældende persons evne og indsigt vil skulle vurderes i forhold til den pågældende virksomheds type, størrelse og kompleksitet.

Det bemærkes, at kravet om en uafhængig revisionsfunktion vil svare til det krav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1624 af 31. maj 2024om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, der finder anvendelse fra den 10. juli 2027. Det bemærkes, at EU-tilsynsmyndigheden AMLA senest den 10. juli 2026 skal udstede retningslinjer om den uafhængige revisionsfunktion.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt. Det følger af § 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven, at forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.

Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 8, stk. 4, 2. og 3. pkt., vil være virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8-22. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen vil være, at en virksomhed ikke har sikret, at en uafhængig eller ekstern part end den, der har udført kontrollen, vurderer, om virksomhedens etablerede interne politikker, forretningsgange og kontroller er effektive og egnede.

Overtrædelse af § 8, stk. 4, i hvidvaskloven vil desuden være omfattet af § 78 a, stk. 1, 1. pkt. § 78 a i hvidvaskloven indeholder regler om Finanstilsynet adgang til at udstede administrative bødeforelæg ved fysiske og juridiske personers overtrædelser af en række af hvidvasklovens bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 51, stk. 2, i hvidvaskloven)

Det følger af § 47 i hvidvaskloven, at Finanstilsynet fører tilsyn med, at de omfattede virksomheder og personer – herunder også danske filialer, distributører og agenter af tilsvarende udenlandske enheder – overholder reglerne om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Tilsynet omfatter både nationale regler, herunder hvidvaskloven, regler fastsat med hjemmel i hvidvaskloven samt relevante EU-forordninger om oplysninger ved pengeoverførsler og overførsler af visse kryptoaktiver og regler om finansielle sanktioner rettet mod specifikke lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Finanstilsynet har mulighed for at pålægge virksomhederne forskellige tilsynsreaktioner, såsom risikooplysninger, servicemeddelelser eller politianmeldelser.

Det følger af § 51 i hvidvaskloven, at Finanstilsynet kan påbyde de virksomheder og personer, der er omfattet af loven, at foretage de nødvendige foranstaltninger for at bringe forholdene i overensstemmelse med reguleringen, såfremt der konstateres overtrædelser af hvidvaskloven, regler udstedt i medfør heraf, relevante EU-forordninger om pengeoverførsler og visse kryptoaktiver eller forordninger om finansielle sanktioner.

Finanstilsynets reaktioner efter § 51 i hvidvaskloven omfatter alle de reaktioner, som Finanstilsynet vedtager, og som retter sig mod en part, herunder straksforbedring, risikooplysning, udstedelse af midlertidige forbud til personer i den daglige ledelse, påbud og påtaler.

Finanstilsynet bruger påbud i forbindelse med en væsentlig lovovertrædelse, der foreligger på undersøgelsestidspunktet, og hvor der er behov for at pålægge en virksomhed eller personer en bestemt adfærd eller handling fremover. Det kan både være, fordi en virksomhed eller person handler på en lovstridig måde, som Finanstilsynet påbyder den at ophøre med, og fordi virksomheden eller personen undlader at handle, hvor handling er påkrævet efter lovgivningen. Et påbud kan ikke bruges som en reaktion på et lovbrud, der ikke længere eksisterer på undersøgelsestidspunktet.

En påtale bruges i forbindelse med en væsentlig lovovertrædelse, der ikke længere eksisterer på undersøgelsestidspunktet. Det gælder både, hvor lovovertrædelsen vedrører en situation af midlertidig karakter, der nu er afsluttet, og hvor virksomheden eller personen af egen drift har bragt forholdet i orden. Grundlaget for Finanstilsynets reaktioner fastlægges på baggrund af de faktiske forhold, der konstateres under en inspektion.

Finanstilsynet gennemfører inspektioner enten som såkaldte onsite inspektioner eller offsite inspektioner eller som en blanding heraf. I denne sammenhæng forstås undersøgelsestidspunktet som den periode, hvor Finanstilsynet foretager sin kontrol af virksomheden eller personen, uanset om inspektionen gennemføres onsite, offsite eller som en blanding heraf.

En onsite inspektion skal forstås som de inspektioner, hvor Finanstilsynet gennemfører inspektionen hos virksomheden eller personen. En onsite inspektion består af en række møder med virksomheden eller personen og de relevante funktioner som f.eks. hvidvaskansvarlig, compliance, ledelsen m.m. Hvis praktiske forhold tilsiger det, kan onsite-delen af inspektionen foregå virtuelt. Undersøgelsestidspunktet dækker den periode, hvor Finanstilsynet er til stede – fysisk eller virtuelt – hos virksomheden eller personen. Afslutningen af undersøgelsen i en onsite inspektion er det tidspunkt, hvor det sidste fysiske eller virtuelle møde med virksomheden eller personen finder sted.

Ved en offsite inspektion indkalder og gennemgår Finanstilsynet materiale fra virksomheden eller personen og udarbejder en afgørelse på basis heraf. Som udgangspunkt afholder Finanstilsynet ikke møder med virksomheden eller personen under selve gennemførelsen af inspektionen. Afslutningen af undersøgelsen i en offsite inspektion er det tidspunkt, hvor virksomheden eller personen har indsendt det af Finanstilsynet anmodede materiale indenfor den fastsatte frist.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 51, stk. 2. Efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt. skal reaktioner givet efter stk. 1 træffes på grundlag af det materiale og de oplysninger, som foreligger på undersøgelsestidspunktet.

Den forslåede bestemmelse vil indebære, at det som altovervejende udgangspunkt alene vil være materiale og oplysninger, som foreligger på undersøgelsestidspunktet, der kan indgå i vurderingsgrundlaget. Oplysninger, der er udarbejdet og fremlagt for Finanstilsynet efterfølgende, tillægges ikke betydning ved afgørelsen.

Efter den foreslåede bestemmelses 2. pkt., indgår oplysninger og materiale fremlagt efter undersøgelsestidspunktet ikke i grundlaget for afgørelsen, med mindre særlige forhold taler herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet i visse tilfælde kan gøre en undtagelse til 1. pkt. Der vil således kunne forekomme særlige forhold, hvor Finanstilsynet efter en konkret vurdering vil kunne vælge at medtage oplysninger, der er fremlagt efter undersøgelsestidspunktet, i vurderingen af, om der skal gives en reaktion, herunder påbud eller påtale. Sådanne særlige forhold vil kunne være situationer, hvor det må vurderes at være sagligt og rimeligt at fravige udgangspunktet. Det vil for eksempel kunne være, at virksomheden eller personen har været ramt af it-nedbrud, som har forhindret adgang til relevante systemer på undersøgelsestidspunktet, at de relevante oplysninger fysisk befinder sig på et fjernarkiv og derfor ikke kunne fremskaffes rettidigt, eller at en nøglemedarbejder, som alene har adgang til et relevant system, har været fraværende på undersøgelsestidspunktet, og materialet derfor ikke kunne præsenteres på undersøgelsestidspunktet. Dette vil endvidere eksempelvis kunne omfatte situationer, hvor virksomheden ønsker at afgive en udtalelse til sagen, selv efter at Finanstilsynet har sikret, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og på den baggrund har afsluttet den del af inspektionen, der foregår hos virksomheden eller personen, uanset om denne er blevet gennemført onsite eller offsite. Opremsningen er ikke udtømmende.

Det forudsættes i alle tilfælde, at Finanstilsynet vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om det er relevant og forsvarligt at inddrage oplysninger fremlagt efter undersøgelsestidspunktet. Finanstilsynet vil således ved sin vurdering kunne inddrage materiale, som virksomheden eller personen har udarbejdet inden undersøgelsestidspunktet, også selvom dette materiale først eftersendes til Finanstilsynet efter undersøgelsestidspunktet. Det afgørende vil være, at materialet er udarbejdet forud for undersøgelsestidspunktet og ikke efterfølgende med henblik på at afhjælpe eller korrigere de konstaterede forhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 55, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 3. pkt., i hvidvaskloven)

Det fremgår af § 55, stk. 4, i hvidvaskloven, at en virksomhed, der har modtaget en reaktion som nævnt i bestemmelsens stk. 1, skal offentliggøre reaktionen hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel.

Det fremgår af § 55, stk. 5, i hvidvaskloven, at en virksomhed skal offentliggøre en dom eller bødevedtagelse omfattet af bestemmelsens stk. 1 hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås i § 55, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 3. pkt., at ændre »lov om værdipapirhandel m.v.« til »lov om kapitalmarkeder eller anden regulering.«.

Det foreslåede i § 55, stk. 4, 2. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om reaktionen efter reglerne i (markedsmisbrugsforordningen), skal overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 55 i hvidvaskloven.

Det foreslåede i § 55, stk. 5, 3. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om dommen eller bødevedtagelsen efter reglerne i markedsmisbrugsforordningen, skal overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 55 i hvidvaskloven.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelse, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 60, stk. 2, i hvidvaskloven)

Det fremgår af § 57 i hvidvaskloven, at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, at de omfattede virksomheder og personer – herunder også danske filialer, distributører og agenter af tilsvarende udenlandske enheder – overholder regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Tilsynet omfatter både nationale regler, herunder hvidvaskloven og regler fastsat med hjemmel i hvidvaskloven samt forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Erhvervsstyrelsen har udover konkrete kontrolforanstaltninger som led i tilsynsførelsen mulighed for at beslutte forskellige tilsynsreaktioner, herunder eksempelvis vejledning om reglerne, kontakt til relevante brancheforeninger m.v.

Det fremgår af § 60 i hvidvaskloven, at Erhvervsstyrelsen kan påbyde de virksomheder og personer, der er omfattet af loven, at foretage de nødvendige foranstaltninger for at bringe forholdene i overensstemmelse med reguleringen, såfremt der konstateres overtrædelser af hvidvaskloven, regler fastsat i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Erhvervsstyrelsens reaktioner efter § 60 i hvidvaskloven omfatter alle de reaktioner, som Erhvervsstyrelsen vedtager, og som retter sig mod en part, herunder straksforbedring, udstedelse af midlertidige forbud til personer i den daglige ledelse, påbud og påtaler.

Erhvervsstyrelsen anvender påbud i forbindelse med en væsentlig lovovertrædelse, der består på tilsynstidspunktet, og hvor der er behov for at pålægge en virksomhed eller personen en bestemt adfærd eller handling fremover. Det kan både være, fordi en virksomhed eller person handler på en lovstridig måde, som Erhvervsstyrelsen påbyder den at ophøre med, og fordi virksomheden eller personen undlader at handle, hvor handling er påkrævet efter lovgivningen.

Et påbud kan ikke anvendes som en reaktion på et lovbrud, der ikke længere eksisterer på tilsynstidspunktet.

En påtale anvendes i forbindelse med en væsentlig lovovertrædelse, der ikke længere består på tilsynstidspunktet. Det gælder både, hvor lovovertrædelsen vedrører en situation af midlertidig karakter, der nu er afsluttet og hvor virksomheden eller personen af egen drift har bragt forholdet i orden.

Erhvervsstyrelsen gennemfører tilsyn enten som tilsyn hos virksomheden eller personen eller som et skrivebordstilsyn.

Et tilsyn hos virksomheden eller personen foregår typisk ved, at Erhvervsstyrelsen indledningsvist indhenter materiale fra virksomheden eller personen. Tilsynet består herefter af et møde med virksomheden eller personen. Efter tilsynet kan Erhvervsstyrelsen indhente eventuelt materiale, der ikke var muligt for virksomheden eller personen at udlevere i forbindelse med selve tilsynsbesøget. Afslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen meddeler, at den fysiske gennemgang og indsamling materiale er afsluttet.

Ved et skrivebordstilsyn forstås et tilsyn, som ikke foregår fysisk hos virksomheden eller personen, men hvor Erhvervsstyrelsen indhenter materiale fra virksomheden eller personen. Erhvervsstyrelsen gennemgår det indhentede materiale og udarbejder en afgørelse på baggrund heraf. Afslutningstidspunktet for et skrivebordstilsyn er den frist, som Erhvervsstyrelsen har sat for fremsendelse af det anmodede materiale.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 60, stk. 2. Efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt., skal reaktioner givet efter stk. 1 træffes på grundlag af det materiale og de oplysninger, som foreligger på tidspunktet for tilsynets afslutning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det som altovervejende udgangspunkt alene vil være materiale og oplysninger, som foreligger på tilsynstidspunktet, der vil kunne indgå i vurderingsgrundlaget. Oplysninger, der er udarbejdet og fremlagt for Erhvervsstyrelsen efterfølgende, vil ikke tillægges betydning ved afgørelsen.

Efter den foreslåede bestemmelses2. pkt., indgår oplysninger og materiale fremlagt efter tidspunktet for tilsynets afslutning ikke i grundlaget for afgørelsen, medmindre særlige forhold taler herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen i visse tilfælde vil kunne gøre en undtagelse til 1. pkt. Der vil således kunne forekomme særlige forhold, hvor Erhvervsstyrelsen efter en konkret vurdering vil vælge at medtage oplysninger, der er fremlagt efter tilsynets afslutning. Sådanne særlige forhold vil være situationer, hvor det må vurderes at være sagligt og rimeligt at fravige udgangspunktet. Det kan for eksempel være, at virksomheden eller personen har været ramt af it-nedbrud, som har forhindret adgang til relevante systemer på tilsynstidspunktet, at de relevante oplysninger fysisk befinder sig på et fjernarkiv og derfor ikke kunne fremskaffes rettidigt, eller at en nøglemedarbejder, som alene har adgang til et relevant system, har været fraværende på tilsynstidspunktet, og materialet derfor ikke kunne præsenteres på tilsynet. Dette vil endvidere eksempelvis omfatte situationer, hvor virksomheden eller personen ønsker at afgive en udtalelse i sagen, selv efter at Erhvervsstyrelsen har sikret, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og på den baggrund har afsluttet tilsynet, uanset om dette gennemføres hos virksomheden eller personen eller som et skrivebordstilsyn. Opremsningen er ikke udtømmende.

Det forudsættes i alle tilfælde, at Erhvervsstyrelsen vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om det vil være relevant og forsvarligt at inddrage oplysningerne fremlagt efter tilsynsbesøgets afslutning. Erhvervsstyrelsen vil således ved sin vurdering kunne inddrage materiale, som virksomheden eller personen har udarbejdet inden tilsynstidspunktet, også selvom dette materiale først eftersendes til Erhvervsstyrelsen efter tilsynsbesøgets afslutning. Det afgørende vil være, at materialet er udarbejdet forud for tilsynstidspunktet og ikke efterfølgende med henblik på at afhjælpe eller korrigere de konstaterede forhold.

Det henvises i øvrigt til pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 74, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 74, stk. 1, fastsætter, at Erhvervsministeren etablerer et forum med deltagelse af tilsynsmyndighederne i henhold til denne lov og Hvidvasksekretariatet. Dette forum skal koordinere myndighedernes risikovurderinger og generelle foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Det foreslås, at der i § 74, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven, efter »finansiering af terrorisme« indsættes »og proliferation«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at opgaverne for samarbejdsforummet udvides til også at omfatte koordinering af myndighedernes risikovurderinger og generelle foranstaltninger mod finansiering af proliferation.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1 fremgår, at virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, skal have en risikobaseret tilgang til at begrænse finansiering af proliferation og således skal identificere og vurdere risici for brud på, manglende gennemførelse og omgåelse af forordninger herom, ligesom de skal styre identificerede risici via politikker, forretningsgange og kontroller.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 2

Til nr. 1 (§ 5, stk. 1, nr. 27, 28 og 31, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 27, i lov om finansiel virksomhed, at der ved kapitalbevaringsbuffer, skal forstås det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 3.

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 28, i lov om finansiel virksomhed, at der med virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, skal forstås det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 4.

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 31, at der med SIFI-buffer skal forstås det kapitalgrundlag, som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 5, på individuelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag.

I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter blev der foretaget konsekvensændringer i anden lovgivning. En af konsekvensændringerne var ophævelse af § 125 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som medførte en rykning af dagældende stk. 3-9, som blev til stk. 2-8.

Denne rykning af stykker skulle have medført en konsekvensrettelse i § 5, stk. 1, nr. 27, 28 og 31, der fejlagtigt ikke blev foretaget.

Det foreslås derfor i § 5, stk. 1, nr. 27, at ændre »§ 125 a, stk. 3« til: »§ 125 a, stk. 2«, i § 5, stk. 1, nr. 28, at ændre »§ 125 a, stk. 4« til: »§ 125 a, stk. 3«, og i § 5, stk. 1, nr. 31, at ændre »§ 125 a, stk. 5,« til: »§ 125 a, stk. 4,«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 5, stk. 1, nr. 27, 28 og 31 henvises til de rette stykker i § 125 a, stk. 2, 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed om kapitalbevaringsbuffer, virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer og SIFI-buffer.

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter og medfører ingen materiel ændring af § 5, stk. 1, nr. 27, 28 og 31, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 2 (§ 43, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder. Erhvervsministeren fastsætter, jf. 1. pkt., regler om indholdet af en basal indlånskonto og om størrelsen af et eventuelt gebyr for en sådan konto.

Det foreslås at indsætte et 3. pkt. i § 43, stk. 2, hvorefter erhvervsministeren ligeledes fastsætter regler om mindreåriges adgang til at oprette og råde over indeståender på en basal indlånskonto uden samtykke fra værgen og om muligheden for at afskære værgens adgang til at råde over kontoen samt oplysninger om denne og hvorefter erhvervsministeren i den forbindelse bemyndiges til at fravige værgemålslovens § 1, stk. 2 og 3.

Bemyndigelsen forudsættes dels udnyttet ved, at erhvervsministeren fastsætter regler om, at mindreårige, der er fyldt 15 år, kan oprette og råde over indeståender på en basal indlånskonto uden værgens samtykke. Dette vil være en fravigelse af værgemålslovens § 1, stk. 2, hvorefter mindreårige ikke selv kan forpligte sig ved retshandler.

Retten til at oprette en basal indlånskonto uden værgens samtykke vil gælde fra den dag, hvor den mindreårige fylder 15 år.

Værgemålslovens § 42, stk. 2., 2. pkt., angiver, at mindreårige ikke kan påtage sig gældsforpligtelser. Det forhold, at udmøntningen af lovforslaget vil give en mindreårig, der er fyldt 15 år, adgang til at oprette en basal indlånskonto uden værgens samtykke, vil ikke ændre på, at en mindreårig ikke kan påtage sig gældsforpligtelser.

Det er derfor væsentligt, at pengeinstitutterne ved tilrettelæggelsen af deres produkter med basal indlånskonto til mindreårige, der er fyldt 15 år, er opmærksomme på, at produkterne indrettes på en måde, hvor der hverken direkte eller indirekte opstår en gældsforpligtelse ved oprettelsen af aftalen eller under det løbende aftaleforhold. En engangsydelse, som betales forud for oprettelse af kontoen, vil ikke udgøre en gældsforpligtelse. Opkrævning af et årligt gebyr, som betales forud for det kommende år, vil ikke udgøre en gældsforpligtelse, såfremt den mindreårige kan opsige kontoen uden varsel.

I praksis betyder det, at et pengeinstitut vil kunne opkræve et årligt gebyr fra en mindreårig, der er fyldt 15 år, som betales forud for det kommende år, hvis den mindreårige senest på dagen for udløbet af det år, der allerede er betalt årligt gebyr for, vil kunne opsige den basale indlånskonto uden varsel i stedet for at betale det årlige gebyr for det efterfølgende år.

Hvis der ikke er dækning på den basale indlånskonto, når det årlige gebyr for det næste år skal betales, vil pengeinstitutterne ikke kunne opkræve det årlige gebyr. Eftersom en mindreårig i henhold til værgemålslovens § 42, stk. 2, 2. pkt., ikke kan påtage sig gældsforpligtelser, kan et pengeinstitut ikke lade en mindreårig blive gældsat ved at dennes konto går i overtræk. Har den mindreårige indehaver af den basale indlånskonto ikke selv opsagt kontoen, vil pengeinstituttet kunne opsige kontoen til det sædvanlige opsigelsesvarsel, der følger af aftalevilkårene. Det vil i så fald påhvile pengeinstituttet at informere den mindreårige om, at kontoen lukkes, hvis gebyret for det kommende år ikke betales. Denne information vil skulle meddeles i rimelig tid, inden kontoen lukkes, så den mindreårige har mulighed for at indrette sig efter dette.

I det omfang et pengeinstitut – til f.eks. at dække nogle af de omkostninger, som sædvanligvis dækkes af et årligt gebyr - vælger at knytte andre gebyrer og omkostninger til basale indlånskonti til mindreårige, vil pengeinstitutterne skulle være opmærksomme på, at gebyrerne på årsbasis ikke må overstige det maksimale gebyr efter § 15, stk. 5, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Ved fastsættelse af andre gebyrer og omkostninger vil pengeinstitutterne skulle sikre sig, at de ikke kommer til at udgøre en de facto gældsforpligtelse.

Værgemålslovens § 1, stk. 2, hvorefter mindreårige ikke selv kan forpligte sig ved retshandler, indebærer, at pengeinstitutter ikke vil kunne indgå andre aftaler med den mindreårige, end hvad der er nødvendigt i forbindelse med indgåelse af aftale om en basal indlånskonto.

Det vil kunne være nødvendigt at indgå en særskilt aftale om oprettelse af kundeforhold, for at den mindreårige vil kunne indgå aftale om en basal indlånskonto.

Lovforslaget indeholder en begrænset fravigelse af værgemålslovens § 1, stk. 2, og lovforslaget vil derfor ikke give en mindreårig mulighed for at indgå aftaler om andre forhold end kontooprettelsen og de konkrete øvrige aftaler, der er nødvendige for, at der kan oprettes en konto.

Pengeinstitutterne bør derfor sikre sig, at aftalegrundlaget for kundeoprettelse af mindreårige, der er fyldt 15 år, ikke indeholder flere forhold, end det er nødvendigt for at oprette den mindreårige som kunde.

Handelspraksis og rådgivning rettet mod børn skal være udformet med særlig hensyntagen til deres manglende erfaring og kritiske sans, jf. § 7 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Af samme årsag vil efterlevelse af reglerne om god skik overfor mindreårige være underlagt en mere skærpet vurdering end en tilsvarende vurdering overfor myndige.

Bemyndigelsen forudsættes derudover dels udnyttet ved, at erhvervsministeren fastsætter regler om muligheden for at afskære værgens adgang til at råde over den mindreåriges basale indlånskonto samt til oplysninger om denne, når myndighederne har besluttet, at den mindreårige skal modtage ydelser direkte.

Dette vil være en fravigelse af værgemålslovens § 1, stk. 3, hvorefter en værge som udgangspunkt handler på vegne af den mindreårige i økonomiske anliggender.

Værgens adgang til den basale indlånskonto kan afskæres på tidspunktet for kontoens oprettelse eller på et senere tidspunkt. Den mindreårige skal i begge situationer kunne dokumentere, at myndighederne har besluttet, at ydelser udbetales til den mindreårige direkte.

Den mindreårige vil kunne samtykke til, at en eller begge værger får adgang til den basale indlånskonto, selvom adgangen på et tidspunkt er blevet afskåret. Dette adskiller sig ikke fra almindelig praksis om, at en kunde i et pengeinstitut kan give fuldmagt til en tredjemand, f.eks. ægtefæller eller partnere imellem eller fra en forælder til et barn og omvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 243 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Ifølge den gældende § 243 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at indsætte en eller flere midlertidige administratorer, jf. stk. 2 og 3, såfremt pengeinstituttets eller realkreditinstituttets finansielle situation forværres betydeligt, eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning, og det vurderes, at et påbud efter § 243 b i lov om finansiel virksomhed ikke er tilstrækkeligt til at genoprette virksomhedens finansielle situation.

Det er forudsat i bemærkningerne til § 243 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at instituttet afholder udgifterne til den midlertidige administrator, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 105 som fremsat, side 66.

Det foreslås at indsætte et 2. pkt. i § 243 c, stk. 1, hvorefter udgifterne til den midlertidige administrator afholdes af pengeinstituttet eller realkreditinstituttet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre klarhed om, at et pengeinstitut eller realkreditinstitut, der får indsat en midlertidig administrator, selv vil skulle afholde udgifterne til denne.

Til nr. 4 (§ 345, stk. 17, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 345, stk. 17, i lov om finansiel virksomhed, at § 354, stk. 1, der fastlægger den særlige tavshedspligt for Finanstilsynets ansatte m.v., finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen, observatøren, medlemmer af ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden.

Det foreslås i § 345, stk. 17, at ændre »ekspertpanelet« til »det regnskabskyndige underudvalg, eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen,«.

Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. 105, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love.

Med ændringen i § 1, nr. 105, i lov nr. 712 af 20. juni 2025, blev det daværende ekspertpanel erstattet, således at Finanstilsynets bestyrelse i stedet nedsætter et regnskabskyndigt underudvalg og ved behov kan anmode eksterne eksperter om bistand i forbindelse med behandling af bestyrelsessager.

Ved en fejl blev § 345, stk. 17, ikke konsekvensrettet som følge af denne ændring. Der vil derfor udelukkende være tale om en konsekvensændring, som skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 105, i lov nr. 712 af 20. juni 2025.

Ændringen vil medføre, at også medlemmer af det regnskabskyndige underudvalg og eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen, vil være omfattede af samme tavshedspligt som Finanstilsynets ansatte, jf. § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 5 (§ 354 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 354 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner givet efter § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn, og at virksomheden, der har modtaget reaktionen, skal offentliggøre reaktionen hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det fremgår af § 354 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås, at der i § 354 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., efter »lov om kapitalmarkeder« indsættes »eller anden regulering«.

Det foreslåede i § 354 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om en reaktion efter reglerne i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen), vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 354 a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede i § 354 a, stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om dommen eller bødevedtagelsen efter reglerne i markedsmisbrugsforordningen, vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 354 a i lov om finansiel virksomhed.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelse, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 354 i i lov om finansiel virksomhed)

De gældende regler for offentliggørelse fastsætter ikke regler hvorefter Finanstilsynet skal offentliggøre en oversigt over åbne påbud, det vil sige påbud, der ikke er efterlevet.

Det foreslås at indsætte en ny § 354 i , der fastsætter regler for Finanstilsynets offentliggørelse af en oversigt over åbne påbud udstedt i forbindelse med it-tilsyn.

Den forslåede bestemmelse vil kunne medføre, at virksomhederne tilskyndes til at efterleve påbud indenfor den fastsatte tidsramme, og vil desuden kunne styrke en effektiv tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsynsaktiviteter. Derudover vil oversigten kunne skabe transparens for virksomhedernes kunder og samarbejdspartnere, som vil få et indblik i, hvilke virksomheder der har åbne påbud.

Det foreslås i § 354 i, stk. 1 , at Finanstilsynet halvårligt offentliggør en oversigt over tidligere offentliggjorte påbud som Finanstilsynet har udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og kapitel 19 c i lov om finansiel virksomhed, der på tidspunktet for offentliggørelsen ikke er efterlevet, og endvidere, at påbud kan undtages fra oversigten, såfremt der er it-sikkerhedsmæssige hensyn, der taler imod offentliggørelse, eller hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at Finanstilsynet halvårligt offentliggør en oversigt, der giver et samlet overblik over, hvilke åbne påbud virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed har. Det omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber.

Oversigten vil skulle indeholde åbne påbud udstedt efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor med eventuelt senere ændringer (DORA) og kapitel 19 c i lov om finansiel virksomhed vedrørende it- og cybersikkerhed.

Den offentliggjorte oversigt på Finanstilsynets hjemmeside over påbud vil skulle indeholde en oversigt over konkrete påbud, der på offentliggørelsestidspunktet ikke er efterlevet, navne på de virksomheder eller fysiske personer, der har modtaget de konkrete påbud, dato for udstedelsen af påbuddet og link til inspektionsredegørelsen på Finanstilsynets hjemmesiden, hvis den findes. Disse oplysninger vurderes tilstrækkelige til at opfylde formålet bag bestemmelsen.

Finanstilsynet vil have mulighed for at offentliggøre påbud, jf. blandt andet bekendtgørelse om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. (offentlighedsbekendtgørelsen) og § 354 e i lov om finansiel virksomhed. Uanset set hvilken hjemmel redegørelsen er offentliggjort efter, vil påbuddet være omfattet af oversigten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet halvårligt samler en oversigt over påbud, som virksomhederne endnu ikke har efterlevet, og offentliggør det på Finanstilsynets hjemmeside. Offentliggørelse af oversigten forventes som udgangspunkt at ville ske ultimo første og tredje kvartal.

Et påbud vil i overensstemmelse med gældende praksis først skulle anses for efterlevet, når Finanstilsynet har kvitteret virksomheden for, at påbuddet er efterlevet. Det er derfor ikke nok, at virksomheden har indsendt redegørelse for efterlevelse, hvis Finanstilsynet endnu ikke har kvitteret for efterlevelsen af påbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at påbud vil kunne undtages fra oversigten for at sikre, at der ikke vil ske offentliggørelse af påbud, hvor det vil stride mod mere væsentlige it-sikkerhedsmæssige hensyn, eller hvor offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet.

Det foreslås i § 354 i, stk. 2, at offentliggørelse efter stk. 1, skal ske på Finanstilsynets hjemmeside. Offentliggjorte påbud fjernes halvårligt fra oversigten ved virksomhedernes efterlevelse heraf.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at offentliggørelse af en oversigt over påbud, der ikke er efterlevet, offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside. Det vil svare til Finanstilsynets andre offentliggørelsesregler. Desuden vil det foreslåede medføre, at oversigten vil skulle opdateres halvårligt, så efterlevede påbud fjernes fra listen halvårligt.

Da oversigten udelukkende vil komme til at indeholde åbne påbud, vil påbud, der er blevet efterlevet, men som tidligere har fremgået af oversigten, ikke kunne ses i oversigten. Påbud vil blive fjernet ved førstkommende opdatering af listen, efter de er efterlevet, og vil derfor ikke efterfølgende fremgå af oversigten.

Oversigten, der forventes offentliggjort ved udgangen af første kvartal, vil blive opdateret med ændringer frem til og med udgangen af februar. Oversigten, der forventes offentliggjort ved udgangen af tredje kvartal, vil blive opdateret med ændringer frem til og med udgangen af august.

Oversigten vil blive opdateret halvårligt, hvor nye påbud vil blive tilføjet og allerede efterlevede påbud vil blive fjernet fra oversigten.

Det er kun påbud, der er udstedet efter lovens ikrafttrædelsesdato, der vil blive omfattet af den nye bestemmelse.

Det forslås i § 354 i, stk. 3, at virksomheder, der har påbud omfattet af oversigten i stk. 1, skal indsætte et link til den halvårlige oversigt på forsiden af deres hjemmeside på en synlig måde. Fjernelse af linket skal finde sted efter de samme principper, som virksomhederne anvender for andre meddelelser, dog tidligst når påbuddet er efterlevet.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at virksomhederne, der er anført på oversigten, på deres hjemmeside vil skulle offentliggøre et link til Finanstilsynets hjemmeside, hvor oversigten er placeret. Det vil desuden medføre, at linket til oversigten vil skulle være tilgængeligt efter samme principper, som virksomhederne anvender for andre meddelelser, og dermed at linket er offentliggjort på virksomhedernes hjemmeside, så længe de er relevante.

Det fremgår af bestemmelsen, at virksomhederne vil skulle indsætte et link til oversigten et relevant sted på virksomhedens hjemmeside. Hvis virksomheden er omfattet af reglerne om offentliggørelse af redegørelse for påbud, bør linket til oversigten indsættes samme sted på hjemmesiden. Linket til oversigten vil skulle fremgå klart af virksomhedens hjemmeside, på en synlig måde, og det vil tydeligt skulle angives, at der er tale om en oversigt fra Finanstilsynet. Fjernelse af linket vil skulle finde sted på samme vilkår, som det er tilfældet for øvrige meddelelser på hjemmesiden, dog tidligst når påbuddet er efterlevet.

Til nr. 7 (§ 361, stk. 2, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 361, stk. 2, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed, at fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt, betaler 55.800 kr. i afgift pr. anmodning. Beløbet er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven, jf. § 361, stk. 13.

Det foreslås, at § 361, stk. 2, nr. 11, nyaffattes.

Det foreslås i § 361, stk. 2, nr. 11, 1. og2. pkt., at fysiske eller juridiske personer, som indsender et prospekt til Finanstilsynet med henblik på at opnå godkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, betaler 60.000 kr. i afgift ved første indsendelse, jf. dog litra a-f. Afbrydes processen inden den endelige godkendelse, opkræves 60 pct. af afgiften.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der fastsættes et udgangspunkt for afgiften for indsendelse af et prospekt til Finanstilsynet med henblik på at opnå godkendelse på 60.000 kr., idet der dog fastsættes andre afgifter for visse forskellige prospekttyper. Er prospektet omfattet af litra a-f, jf. nedenfor, gælder den afgift, der følger heraf. Den almindelige afgift på 60.000 kr. vil altså gælde i alle tilfælde, der ikke er omfattet af litra a-f. Det omfatter f.eks. efterfølgende udbud af værdipapirer til offentligheden, hvor det ikke er selskabets første udbud, men udsteder heller ikke opfylder betingelserne for at kunne lave et EU-opfølgningsprospekt. Desuden vil den gælde ved såkaldte noteringsprospekter, dvs. hvor selskabet allerede har udstedt og solgt værdipapirer, som nu skal optages til handel på et reguleret marked, og udsteder ikke opfylder betingelserne for at kunne lave et EU-opfølgningsprospekt.

Ændringen vil også medføre, at afgiftspligten opstår ved første indsendelse af et prospekt til gennemgang med henblik på at opnå godkendelse og ikke først ved den formelle anmodning om godkendelse. Dette vil gælde uanset, hvilken type prospekt der indsendes, dvs. også for første indsendelse af prospekter, der er omfattet af litra a-f, jf. nedenfor. Den første indsendelse er sket, når det første prospektudkast er indsendt via Finanstilsynets online-blanket. Hvis processen afbrydes af udsteder efter indsendelse af prospektet, og prospektet dermed ikke skal godkendes, skal 60 pct. af afgiften betales.

Det foreslås i § 361, stk. 2, nr. 11, litra a, at ved et prospekt for udbud til offentligheden vedrørende værdipapirer udstedt af en udsteder, der ikke har nogen værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og som ikke tidligere har udbudt værdipapirer til offentligheden, betales 80.000 kr.

Det foreslås i § 361, stk. 2, nr. 11, litra b, at ved et basisprospekt betales 45.000 kr.

Reglerne for udarbejdelse af et basisprospekt findes i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked (prospektforordningen).

Det foreslås i § 361, stk. 2, nr. 11, litra c, at ved et EU-opfølgningsprospekt betales 30.000 kr.

Reglerne for udarbejdelse af et EU-opfølgningsprospekt findes i artikel 14 a i prospektforordningen.

Det foreslås i § 361, stk. 2, nr. 11, litra d, at ved et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt betales 35.500 kr.

Reglerne for udarbejdelse af et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt findes i artikel 15 a i prospektforordningen.

Det foreslås i § 361, stk. 2, nr. 11, litra e, at udarbejdes et prospekt som særskilte dokumenter, betales 60 pct. af afgiften ved indsendelse af registreringsdokumentet (herunder et universelt registreringsdokument), mens de sidste 40 pct. betales ved indsendelse af de resterende påkrævede dokumenter.

Reglerne for udarbejdelse af et prospekt som særskilte dokumenter findes i artikel 10 i prospektforordningen.

Det foreslås i § 361, stk. 2, nr. 11, litra f, at ved et tillæg betales 2.800 kr.

Reglerne for udarbejdelse af tillæg findes i artikel 23 i prospektforordningen.

De fastsatte beløb er i dette lovforslag angivet i 2016-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven, jf. lovens § 361, stk. 13.

De foreslåede ændringer vil medføre, at afgiften i forbindelse med Finanstilsynets gennemgang af prospekter med henblik på godkendelse differentieres for visse forskellige prospekttyper. Ændringerne vil også medføre, at den relevante afgift kan opdeles, når et prospekt udarbejdes som særskilte dokumenter.

Ændringerne vil træde i kraft den 1. juli 2026. Det vil sige, at hvis første prospektudkast indsendes den 1. juli 2026 eller senere, vil den nye afgiftsbestemmelse gælde. Den første indsendelse vil være sket, når prospektudkastet er indsendt via Finanstilsynets online-blanket eller på mail til Finanstilsynet, når det er tydeligt, at der er tale om første indsendelse af prospektudkastet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 361, stk. 2, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 361, stk. 2, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed, at benchmarkadministratorer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1011/EU af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater (benchmarkforordningen), betaler en årlig afgift til Finanstilsynet.

Det foreslås i § 361, stk. 2, nr. 14, at »Benchmarkadministratorer omfattet af« ændres til »Benchmarkadministratorer, som er godkendt eller registreret af Finanstilsynet i henhold til«, og at »pr. benchmark« ændres til »pr. kritisk benchmark, pr. væsentligt benchmark, pr. råvarebenchmark omfattet af forordningens artikel 19, pr. EU-benchmark for klimaovergangen og pr. Paristilpasset EU-benchmark«.

Benchmarkforordningen blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/914 af 7. maj 2025 om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår anvendelsesområdet for reglerne for benchmarks, brugen af benchmarks i Unionen leveret af en administrator, der er etableret i et tredjeland, og visse indberetningskrav. Ændringerne medfører, at størstedelen af kravene kun finder anvendelse på kritiske benchmarks, væsentlige benchmarks, råvarebenchmarks, som i henhold til forordningens artikel 19 er omfattet af forordningens bilag II, EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks. Kravene for disse benchmarks er fastsat i artikel 2, stk. 1a, og artikel 19 i forordningen. Det er kun administratorer af disse benchmarks, der skal ansøge om godkendelse eller registrering hos Finanstilsynet, og som derved vil være underlagt tilsyn. Afgiftsbestemmelsen bør derfor justeres for at afspejle dette.

Ændringerne vil medføre, at det kun er benchmarkadministratorer, der er godkendt eller registreret af Finanstilsynet, og som dermed reelt er under tilsyn, som vil skulle betale afgift til Finanstilsynet, og at disse benchmarkadministratorer alene vil skulle betale afgift for benchmarks, som er underlagt krav i henhold til artikel 2, stk. 1a, eller artikel 19 i benchmarkforordningen.

Til nr. 9 (§ 438, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 438, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Anordningshjemlen i § 438, stk. 1, er blevet anvendt til at udstede anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed, jf. anordning nr. 1252 af 15. december 2004.

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed, jf. anordning nr. 1252 af 15. december 2004, indeholder i §§ 30 og 31 regler om udøvelse af finansiel virksomhed i Grønland, hvis virksomheden har tilladelse til at udøve finansiel virksomhed i et land i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslås i § 438, stk. 8, at de dele af § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, kan sættes helt eller delvis i kraft på ny for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslåede vil indebære, at anordningshjemmelen i § 438, stk. 1, vil kunne anvendes på ny for Grønland med henblik på, at der ved anordning ændres ved bestemmelserne i §§ 30 og 31.

Den foreslåede anordningshjemmel forventes at ville blive anvendt til at udstede en anordning, hvor der foretages en ændring af gensidighedskravet i § 30, stk. 1, 1. pkt., og § 31, stk. 1, 1. pkt., i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed.

Ændringen vil skulle sikre, at finansielle institutter inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område fortsat vil kunne drive virksomhed i Grønland, eller påbegynde udøvelsen af finansiel virksomhed, uden at de vil skulle afvente en egentlig gensidighedsaftale mellem deres hjemland og Grønland. Udøvelsen vil fortsat forudsætte, at der foreligger en aftale mellem hjemlandet og Grønland for bl.a. at sikre tilsynssamarbejdet mellem Finanstilsynet og hjemlandstilsynet.

En ændring af §§ 30 og 31 i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed vil kunne medføre, at virksomheder, der har fået tilladelse til at udøve finansiel virksomhed i et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve finansiel virksomhed i Grønland, såfremt at der blot er indgået en aftale mellem deres hjemland og Grønland.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 3

Til nr. 1 (§ 123, stk. 4, i lov om betalinger)

Det fremgår af § 123, stk. 4, i lov om betalinger, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke prismodeller udbyderne af visse typer af betalingsinstrumenter kan anvende til at pålægge betalingsmodtageren at betale til dækning af udbyderens omkostninger til driften af betalingssystemet.

Det fremgår af bemærkningerne til § 123, stk. 4, i lov om betalinger, at udbydere omfattet af de nærmere regler, som erhvervsministeren kan fastsætte efter lov om betalinger § 123, stk. 4 og 5, udelukkende kan opkræve dækning af omkostningerne til driften af betalingssystemet fra betalingsmodtagere omfattet af prismodellen, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 12 som fremsat, side 16.

I henhold til gældende ret er erhvervsministerens bemyndigelse således begrænset til at fastsætte nærmere regler om prismodeller til dækning udelukkende af udbyderens omkostninger til driften af betalingssystemet.

Det foreslås i § 123, stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke prismodeller udbyderne af visse typer af betalingsinstrumenter kan anvende til at pålægge betalingsmodtagere at betale til dækning af udbydernes relevante omkostninger relateret til betalingssystemet, samt at udbyderne kan opnå vis reguleret indtjening for driften af betalingssystemet.

Med den foreslåede hjemmel vil erhvervsministeren kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke prismodeller udbyderne af visse typer af betalingsinstrumenter kan anvende. Det betyder, at erhvervsministeren fortsat kan fastsætte regler om at bestemmelsen omfatter andre prismodeller end en abonnementsmodel.

Ændringen af erhvervsministerens beføjelser vil sammenfattende medføre, at erhvervsministeren fremover vil kunne fastsætte nærmere regler om, at der ved fastsættelse af indtægtsrammen for nationale kortordninger for udbydere af visse betalingsinstrumenter, kan medtages yderligere relevante omkostninger relateret til betalingssystemet end tilfældet er i dag.

Ved relevante omkostninger relateret til betalingssystemet, forstås i lovforslaget henholdsvis direkte omkostninger, indirekte omkostninger og ikke-henførbare omkostninger (overhead-omkostninger). Hertil kommer en vis reguleret fortjeneste.

Ved de relevante direkte omkostninger relateret til et betalingssystem forstås de omkostninger, der alene kan henføres til udbyderens tjeneste. Det afgørende er, at omkostningen direkte er afholdt for at realisere den pågældende aktivitet. Dette betyder, at omkostningerne ikke indgår i andre aktiviteter. I relation til en indløser vil det f.eks. omfatte de omkostninger, der alene er forbundet med at indløse og behandle en betalingstransaktion med et givent betalingsinstrument.

Det bemærkes i den forbindelse, at efter den gældende ordning indregnes kortudstedernes omkostninger som en direkte omkostning til driften af betalingssystemet frem for at indregne betalingen mellem kortudsteder og betalingssystemet.

Med den foreslåede affattelse vil udbydernes faktiske betaling af interbankgebyrer til kortudstedere skulle indregnes som en direkte omkostning relateret til betalingssystemet. Det vil indebære, at kortudstedernes omkostninger fremover ikke vil indgå som en direkte omkostning relateret til betalingssystemet. Det vil også betyde, at det fremover udelukkende vil være omkostninger for ejeren af betalingskortordningen og omfattede indløsere, der vil indgå i den efter bekendtgørelsen fastsatte omkostningsundersøgelse. Interbankgebyrforordningens artikel 3 og 4 regulerer, hvor højt et interbankgebyr, der må opkræves.

Ved de relevante indirekte omkostninger relateret til et betalingssystem, forstås de omkostninger, der vil kunne henføres til både betalingssystemet men også til andre af udbyderens aktiviteter. Det vil f.eks. kunne være omkostninger til it-systemer, kundeservice m.v. De indirekte omkostninger vil skulle fordeles mellem aktivitetsområder ved brug af fordelingsnøgler, som bestemmer, hvilken andel af omkostningerne, som vil kunne henføres til driften af betalingssystemet.

Med den foreslåede ordning vil yderligere typer af indirekte omkostninger, der er relevante og relateret til betalingssystemet kunne omfattes, bl.a. udbydernes dokumenterede salgsfremmende omkostninger for indløsning af betalingstransaktioner med visse typer af betalingsinstrumenter.

Ikke-henførbare omkostninger er fællesomkostninger. Det omfatter de omkostninger, som ikke kan henføres til en specifik aktivitet. Dette kan f.eks. være tværgående omkostninger til husleje, medarbejdere m.v. Med den foreslåede ordning vil visse ikke-henførbare omkostninger skulle medregnes, hvis det kan fastslås, at omkostningerne har en relevant tilknytning til udbydernes omkostninger ved betalingssystemet.

Med forslaget vil erhvervsministeren bl.a. kunne fastsætte nærmere regler om, at udbyderne kan opnå en vis reguleret indtjening.

Ved en vis reguleret indtjening for driften af betalingssystemet, forstås at udbyderne vil kunne opnå en indtjening beregnet i forhold til de omkostninger, som udbyderne oppebærer relateret til betalingssystemet. Udbydernes regulerede indtjening fastsættes således, at udbyderne har øget incitament til at foretage de nødvendige investeringer i betalingssystemet, under hensyntagen til den maksimale årlige indtægtsramme og mængden af transaktioner i betalingssystemet.

Med den foreslåede affattelse vil erhvervsministeren kunne fastsætte nærmere regler for, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkret skal fastsætte den regulerede indtjening.

Den foreslåede ordning vil således medføre, at en udbyder kan opnå en indtjening, som ligger ud over det beløb, udbyderne må opkræve til dækning af de relevante omkostninger relateret til betalingssystemet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 123, stk. 7, i lov om betalinger)

Det følger af § 123, stk. 5, 2. pkt., i den gældende lov om betalinger, at erhvervsministeren kan fastsætte supplerende regler for betalingsinstrumenter omfattet af § 123, stk. 1.

Det følger af lovbemærkningerne til § 123, stk. 5, at erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte supplerende regler for betalingsinstrumenter relaterer sig til de betalingsinstrumenter, som ikke er omfattet af abonnementsordningen, jf. § 123, stk. 4, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 157 som fremsat, side 262.

Erhvervsministeren har derfor efter gældende ret ikke mulighed for at fastsætte samlede regler om bl.a. gennemsigtighed i gebyrer og vilkår for indløsning af betalingstransaktioner for alle kortordninger.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i § 123, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemsigtighed i gebyrer og vilkår for indløsning af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument.

Ved en betalingstransaktion forstås en handling, der iværksættes af en betaler, eller på vegne af en betalingsmodtager, med henblik på at indbetale, overføre eller hæve midler uden hensyn til underliggende forpligtelser mellem betaleren og betalingsmodtageren, jf. definitionen i § 7, stk. 1, nr. 4.

Ved et betalingsinstrument forstås et personligt instrument eller et sæt af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen, og som brugeren benytter til at iværksætte en betalingsordre, jf. definitionen i § 7, nr. 18.

Der henvises i øvrigt til definitionerne i § 7, stk. 1, nr. 4, og § 7, stk. 1, nr. 18, i lov om betalinger, hvad angår betydningen af henholdsvis betalingstransaktion og betalingsinstrument.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at erhvervsministeren får en særskilt hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte samlede regler om gennemsigtighed i gebyrer og vilkår for indløsning af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument, der omfatter både internationale og nationale kortordninger omfattet af abonnementsordningen. For nuværende er det alene Dankort, som er omfattet af abonnementsordningen.

Erhvervsministeren vil i medfør af den foreslåede hjemmelsbestemmelse kunne fastsætte regler, der har til formål at sikre, at gebyrer og vilkår for indløsning af betalingstransaktioner formidles gennemsigtigt og forståeligt, så betalingsmodtagere nemmere kan forstå, hvad de betaler for indløsning af betalingstransaktioner. Erhvervsministeren vil således kunne fastsætte regler, der sikrer at betalingsmodtagere nemmere kan afsøge markedet og sammenligne priser og vilkår for indløsning af betalingstransaktioner.

Erhvervsministeren vil efter forslaget blive bemyndiget til at fastsætte regler for indløsere af betalingstransaktioner, der vil indeholde en regulering af hvilke virksomheder, der vil omfattes af de nye krav.

Erhvervsministeren vil bl.a. kunne fastsætte regler, der pålægger de forpligtede indløsere af betalingstransaktioner at formidle nøgleinformationer angående priser og vilkår, herunder om kontraktens varighed og bindingsperiode, i en opsummeringsboks på et relevant og synligt sted.

Erhvervsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler, der vil pålægge de forpligtede indløsere af betalingstransaktioner at udvikle og idriftsætte et digitalt prisberegningsværktøj, som vil skulle fremgå af de forpligtede indløseres hjemmesider. Prisberegningsværktøjet vil på baggrund af de oplysninger, som betalingsmodtagere indtaster, skulle kunne give et samlet prisoverslag samt en række nøgleinformationer om gebyrer og vilkår for indløsning af betalingstransaktioner for forskellige kortordninger. Betalingsmodtagere vil med denne information kunne sammenligne tilbud fra forskellige indløsere. Det digitale prisberegningsværktøj vil skulle formidle oplysninger i samme format som opsummeringsboksen, således at betalingsmodtagere vil kunne sammenholde oplysninger fra opsummeringsboksen med de oplysninger, der vil fremkomme ved brug af det digitale prisberegningsværktøj, for at gøre det nemmere for betalingsmodtagere at sammenholde priser og vilkår på tværs af forskellige indløsere.

Herudover vil erhvervsministeren kunne fastsætte regler, der vil pålægge de forpligtede indløsere af betalingstransaktioner inden for visse intervaller at sende nærmere definerede notifikationsbeskeder til betalingsmodtagere med aftaler om indløsning af betalingstransaktioner. Erhvervsministeren vil bl.a. kunne fastsætte, at notifikationsbeskederne vil skulle indeholde oplysninger om, hvornår en eventuel bindingsperiode ophører. Herudover vil notifikationsbeskederne bl.a. kunne omfatte information om, at betalingsmodtageren vil kunne afsøge markedet ved hjælp af det digitale prisberegningsværktøj, og at oplysninger om gebyrer og vilkår for indløsning af betalingstransaktioner vil kunne findes i opsummeringsboksen. Endvidere vil notifikationsbeskederne kunne indeholde øvrige oplysninger, der vil foranledige betalingsmodtagere til at benytte oplysninger fra opsummeringsboksen og det digitale prisberegningsværktøj, herunder at alle aftalevilkår for indløsning kan forhandles, så betalingsmodtagere aktiveres til at afsøge markedet, genforhandle eksisterende kontrakter og oftere skifte indløser af betalingstransaktioner.

Der henvises iøvrigt til pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 138, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., i lov om betalinger)

Det fremgår af § 138, stk. 1, i lov om betalinger, at Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner givet efter lovens § 130, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn, og at virksomheden, der har modtaget reaktionen, skal offentliggøre reaktionen hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det fremgår af § 138, stk. 3, i lov om betalinger, at hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås, at der i § 138, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., efter »lov om kapitalmarkeder« indsættes »eller anden regulering«.

Det foreslåede i § 138, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om reaktionen efter reglerne i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen), skal overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 138 i lov om betalinger.

Det foreslåede i § 138, stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om dommen eller bødevedtagelsen efter reglerne i markedsmisbrugsforordningen, skal overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 138 i lov om betalinger.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelse, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 138 a i lov om betalinger)

De gældende regler for offentliggørelse fastsætter ikke regler, hvorefter Finanstilsynet skal offentliggøre en oversigt over åbne påbud, det vil sige påbud, der ikke er efterlevet.

Det foreslås at indsætte en ny § 138 a , der fastsætter regler for Finanstilsynets offentliggørelse af en oversigt over åbne påbud udstedt i forbindelse med it-tilsyn.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne medføre, at virksomhederne tilskyndes til at efterleve påbud indenfor den fastsatte tidsramme, og vil desuden kunne styrke en effektiv tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsynsaktiviteter. Derudover vil oversigten kunne skabe transparens for virksomhedernes kunder og samarbejdspartnere, som vil få et indblik i, hvilke virksomheder der har åbne påbud.

Det foreslås i § 138 a, stk. 1 , at Finanstilsynet halvårligt offentliggør en oversigt over tidligere offentliggjorte påbud, som Finanstilsynet har udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, der på tidspunktet for offentliggørelsen ikke er efterlevet, og endvidere, at påbud kan undtages fra oversigten, såfremt der er it-sikkerhedsmæssige hensyn, der taler imod offentliggørelse, eller hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at Finanstilsynet halvårligt offentliggør en oversigt, der giver et samlet overblik over, hvilke åbne påbud virksomheder omfattet af § 1 i lov om betalinger har. Det omfatter betalingsinstitutter, e-pengeinstitutter og virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester, jf. § 60.

Oversigten vil skulle indeholde åbne påbud udstedt efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor med eventuelt senere ændringer (DORA).

Den offentliggjorte oversigt på Finanstilsynets hjemmeside over påbud vil skulle indeholde en oversigt over konkrete påbud, der på offentliggørelsestidspunktet ikke er efterlevet, navne på de virksomheder eller fysiske personer, der har modtaget de konkrete påbud, dato for udstedelsen af påbuddet og link til inspektionsredegørelsen på Finanstilsynets hjemmesiden, hvis den findes. Disse oplysninger vurderes tilstrækkelige til at opfylde formålet bag bestemmelsen.

Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre påbud, jf. blandt andet bekendtgørelse om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. (offentlighedsbekendtgørelsen) og § 138 i lov om betalinger. Uanset set hvilken hjemmel redegørelsen er offentliggjort efter, vil påbuddet være omfattet af oversigten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet halvårligt vil samle en oversigt over påbud, som virksomhederne endnu ikke har efterlevet, og offentliggøre den på Finanstilsynets hjemmeside. Offentliggørelse af oversigten forventes som udgangspunkt at ville ske ultimo første og tredje kvartal.

Et påbud vil først blive anset for efterlevet, når Finanstilsynet har kvitteret virksomheden for, at påbuddet er efterlevet. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at virksomheden har indsendt redegørelse for efterlevelse, hvis Finanstilsynet endnu ikke har kvitteret for efterlevelsen af påbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at påbud vil kunne undtages fra oversigten for at sikre, at der ikke vil ske offentliggørelse af påbud, hvor det vil stride mod mere væsentlige it-sikkerhedsmæssige hensyn, eller hvor offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet.

Det foreslås i § 138 a, stk. 2, at offentliggørelse efter stk. 1, skal ske på Finanstilsynets hjemmeside. Offentliggjorte påbud fjernes halvårligt fra oversigten ved virksomhedernes efterlevelse heraf.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at offentliggørelse af en oversigt over påbud, der ikke er efterlevet, vil blive offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside. Det svarer til Finanstilsynets andre offentliggørelsesregler.

Desuden vil det foreslåede medføre, at oversigten vil skulle opdateres halvårligt, så efterlevede påbud vil blive fjernet fra listen halvårligt.

Da oversigten udelukkende vil komme til at indeholde åbne påbud, vil påbud, der er blevet efterlevet, men som tidligere har fremgået af oversigten, ikke kunne ses i oversigten. Påbud vil blive fjernet ved førstkommende opdatering af listen, efter de er efterlevet, og vil derfor ikke efterfølgende fremgå af oversigten.

Oversigten, der forventes offentliggjort ved udgangen af første kvartal, vil blive opdateret med ændringer frem til og med udgangen af februar. Oversigten, der forventes offentliggjort ved udgangen af tredje kvartal, vil blive opdateret med ændringer frem til og med udgangen af august.

Oversigten vil blive opdateret halvårligt, hvor nye påbud vil blive tilføjet og allerede efterlevede påbud vil blive fjernet fra oversigten.

Det er kun påbud, der er udstedet efter lovens ikrafttrædelsesdato, der vil blive omfattet af den nye bestemmelse.

Det forslås i § 138 a, stk. 3, at virksomheder, der har påbud omfattet af oversigten i stk. 1, skal indsætte et link til den halvårlige oversigt på forsiden af deres hjemmeside på en synlig måde. Fjernelse af linket skal finde sted efter de samme principper, som virksomhederne anvender for andre meddelelser, dog tidligst når påbuddet er efterlevet.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at virksomhederne, der er anført på oversigten, på deres hjemmeside vil skulle offentliggøre et link til Finanstilsynets hjemmeside, hvor oversigten er placeret. Det vil desuden medføre, at linket til oversigten vil skulle være tilgængeligt efter samme principper som virksomhederne anvender for andre meddelelser og dermed at linket er offentliggjort på virksomhedernes hjemmeside, så længe de er relevante.

Det fremgår af bestemmelsen, at virksomhederne vil skulle indsætte et link til oversigten et relevant sted på virksomhedens hjemmeside. Hvis virksomheden er omfattet af reglerne om offentliggørelse af redegørelse for påbud, bør linket til oversigten skulle indsættes samme sted på hjemmesiden. Linket til oversigten vil skulle fremgå klart af virksomhedens hjemmeside, på en synlig måde, og det vil tydeligt skulle angives, at der er tale om en oversigt fra Finanstilsynet. Fjernelse af linket vil skulle finde sted på samme vilkår, som det er tilfældet for øvrige meddelelser på hjemmesiden, dog tidligst når påbuddet er efterlevet.

Til nr. 5 (§ 161, stk. 2, i lov om betalinger)

Det fremgår af den gældende § 161 i lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 651 af 10. juni 2025 med senere ændringer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Anordningshjemlen i § 161 er blevet anvendt til at udstede anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om lov om betalinger, jf. anordning nr. 1223 af 4. juni 2021.

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, jf. anordning nr. 1223 af 4. juni 2021, fastsætter i § 3, at betalingstjenester kun må udbydes på Færøerne af virksomheder, der har tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut efter anordningens §§ 8 og 9, tilladelse efter §§ 8 og 9 i den danske lov om betalinger, eller tilladelse efter §§ 8 og 9 i lov om betalinger som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, eller af pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder.

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, jf. anordning nr. 1223 af 4. juni 2021, fastsætter i §§ 8-11 anordningens tilladelseskrav for e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Det fremgår blandt andet af anordningens § 10, stk. 1, nr. 2, at ét af kravene for, at Finanstilsynet kan give tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut efter anordningens §§ 8 eller 9, er, at virksomheden har hovedkontor og hjemsted på Færøerne og som minimum udøver en del af sine aktiviteter på Færøerne.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 161, stk. 2. Ifølge det foreslåede kan §§ 3 og 8-11, som er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslåede vil indebære, at anordningshjemlen i § 161, stk. 1, vil kunne anvendes på ny for Færøerne med henblik på, at der ved anordning ændres ved bestemmelserne i §§ 3 og 8-11.

Den foreslåede anordningshjemmel vil kunne blive anvendt til at udstede en anordning, hvor de omfattede bestemmelser ændres med henblik på at forbedre mulighederne for udenlandske betalingstjenesteudbyderes udbud af betalingstjenester på Færøerne.

En ændring af §§ 3 og 8-11 vil fortsat skulle sikre, at der gælder visse krav på samme vis som i dag, dog uden at det kræves, at den udenlandske betalingstjenesteudbyder har hjemsted på Færøerne, i Danmark eller i Grønland.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.20. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 4

Til nr. 1 (2. pkt. i fodnoten til lovens titel i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende fodnotes 2. pkt. til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder en opregning af de forordninger, som lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter gengiver.

Det foreslås at nyaffatte 2. pkt. i fodnoten til lovens titel således »I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 584/2010/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1093/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1095/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2033/EU af 27. november 2019 (IFR), EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at de ældste forordninger fremover vil fremgå i starten af fodnoten, og henvisningen til artikel 288 i EUF-traktaten og sætningen om forordningernes umiddelbare gyldighed vil fremgå til sidst i fodnoten. Den foreslåede vil ikke indebære en materiel ændring, men vil alene være en ændring i opbygningen af fodnoten, så den fremstår lovteknisk korrekt.

Til nr. 2 (5. pkt. i fodnoten til lovens titel i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det foreslås at ophæve 5. pkt. i fodnoten til lovens titel som konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af 2. pkt. i fodnoten, jf. den foreslåede § 4, nr. 1, idet nyaffattelsen vil medføre, at forordninger, der fremgik af fodnotens 5. punktum, vil blive rykket op i fodnotens 2. pkt.

Til nr. 3 (§ 4, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at for blandede holdingvirksomheder finder §§ 131, 138-142, 182, 183 og 186, § 192, stk. 5, nr. 13, § 198, stk. 1, og §§ 213, 216, 218, 219, 221-224, 232, 253, 259-264, 266-273 og 275 anvendelse.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at der efter »232,« indsættes »233,«.

Det foreslåede vil ikke medføre en materiel ændring, da det allerede fremgår af ordlyden af § 233, at bestemmelsen finder anvendelse på blandede holdingvirksomheder. Ændringen vil således alene have til formål at rette en henvisningsfejl og sikre sammenhæng mellem bestemmelserne.

Til nr. 4 (§ 94, stk. 4 og 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af § 94, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring. De konkrete rammer for, hvad dette omfatter er konkretiseret i § 94, stk. 1, nr. 1-8, i ikke-udtømmende form.

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 4, at effektive former for virksomhedsstyring bl.a. omfatter effektive procedurer til at identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for, eller risici, som virksomheden udgør eller kan udgøre for andre.

I henhold til § 94, stk. 2, skal procedurerne nævnt i § 94, stk. 1, nr. 4, omhandle væsentlige kilder til og virkninger af risici og eventuel indvirkning på kapitalgrundlaget.

Det følger af forarbejderne til § 94, stk. 2, at virksomhedens risikostyringsprocedurer skal gøre virksomheden i stand til at identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om væsentlige kilder til og virkninger af risici og eventuel væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget. Risiciene skal omfatte kunderisici, markedsrisici og virksomhedens risici, herunder operationelle risici og omdømmemæssige risici, såvel som markeds-, modparts- og kreditrisici samt likviditetsrisici. For så vidt angår kunderisici skal indgå overvejelser om at tegne en erhvervsansvarsforsikring som et effektivt redskab i forbindelse med risikostyringen, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 58 som fremsat, side 82.

Finanstilsynet har med hjemmel i § 94, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsat nærmere regler om bl.a. risikostyring i bekendtgørelse nr. 1610 af 10. december 2024 om ledelse og styring af fondsmæglerselskaber m.fl. Reglerne supplerer bestemmelserne i § 94, stk. 1 og 2.

Regler om adskillelse af kundernes penge findes i § 95, stk. 2, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, hvorefter et fondsmæglerselskab skal sikre kundernes ejendomsret til deres midler og de instrumenter, der er omfattet af bilag 2. Der er desuden med hjemmel i § 72, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed fastsat nærmere regler om adskillelse af kunders penge i §§ 1-8 og § 12 i bekendtgørelse nr. 921 af 26. juni 2017 om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere.

Det foreslås at indsætte et nyt § 94, stk. 4, hvorefter Finanstilsynet ved vurderingen af procedurerne efter stk. 1, nr. 4, for styring af kunderisici skal tage hensyn til regler vedrørende adskillelse af kunders penge.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det tydeliggøres, at Finanstilsynet ved vurderingen af et fondsmæglerselskabs procedurer for så vidt angår styring af kunderisici efter § 94, stk. 1, nr. 4, skal tage hensyn til regler vedrørende adskillelse af kundernes penge.

Med det foreslåede stk. 4 vil Finanstilsynet, ved vurdering af om et fondsmæglerselskabs procedurer for styring af kunderisici står i rimeligt forhold til selskabets kompleksitet, risikoprofil, arbejdsområde og risikotolerance, blive pålagt at tage hensyn til regler om adskillelse af kundernes penge.

Den foreslåede bestemmelse vil alene være relevant, såfremt fondsmæglerselskabet, inden for sin tilladelse, modtager eller opbevarer kundernes penge.

For virksomheder, der inden for deres tilladelse modtager og opbevarer kunders penge, vil bestemmelsen således medføre, at Finanstilsynet efter omstændighederne vil skulle tilpasse sin vurdering af selskabets processer for risikostyring, i det omfang selskabets overholdelse eller manglende overholdelse af kravene til adskillelse af kunders penge må anses for at påvirke de risici, selskabet eller kunderne udsættes for.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 29, stk. 1, 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (IFD).

Det foreslås at indsætte et nyt § 94, stk. 5, der fastsætter, at når et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som lille og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, jf. § 10, stk. 1, er nødt til at afvikle eller indstille sine aktiviteter, skal fondsmæglerselskabet, under hensyntagen til sine forretningsmodellers og forretningsstrategiers levedygtighed og bæredygtighed, tage behørigt hensyn til de krav og nødvendige ressourcer, der er realistiske med hensyn til tidsramme og opretholdelse af kapitalgrundlag og likvide midler, under hele forløbet med udtræden af markedet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de større fondsmæglerselskaber skal tage behørigt hensyn til de krav og nødvendige ressourcer, der er realistiske med hensyn til tidsramme og opretholdelse af kapitalgrundlag og likvide midler, under hele forløbet med udtræden af markedet, såfremt selskabet er nødt til at afvikle eller indstille sine aktiviteter.

Forpligtelsen vil finde anvendelse uanset baggrunden for afviklingen eller indstillingen af aktiviteterne.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en særskilt forpligtelse for et fondsmæglerselskab til, i forbindelse med afvikling eller indstilling af selskabets aktiviteter, at tage stilling til de ressourcer, der under hensyntagen til deres forretningsmodellers og -strategiers levedygtighed og bæredygtighed er realistiske for at opretholde kapitalgrundlag og likvide midler, som lever op til kravene i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (IFR).

Det vil indebære, at et fondsmæglerselskab vil skulle have procedurer, der vil skulle sikre, at selskabet vil foretage en vurdering af, hvilke ressourcer der er realistiske for at opretholde et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og likvide midler, hvis det konstateres, at selskabet forventeligt vil være nødt til at afvikle eller indstille sine aktiviteter.

Det vil desuden være et afledt krav efter den foreslåede bestemmelse, at fondsmæglerselskabet vil kunne redegøre for, at selskabet i forbindelse med afviklingen af sine aktiviteter har taget hensyn til de ressourcer, der er nødvendige for afvikling af selskabet eller indstillingen af aktiviteterne henset til selskabets forretningsmodellers og -strategiers levedygtighed og bæredygtighed. Dette vil indebære, at selskabet vil skulle kunne redegøre for, at der er foretaget rapportering samt truffet beslutninger på de relevante ledelsesniveauer.

Ansvarssubjektet i det foreslåede § 94, stk. 5, vil være et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som lille og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, jf. definitionen i lovens § 10, stk. 1. Lever fondsmæglerselskabet ikke op til forpligtelsen, vil fondsmæglerselskabet kunne straffes med bøde, jf. § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Den foreslåede ændring gennemfører artikel 29, stk. 2, i IFD.

Til nr. 5 (§ 105, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 105, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som har filialer eller dattervirksomheder, der er finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter i et andet land, på årsbasis skal offentliggøre en række oplysninger pr. land om filialerne og dattervirksomhederne. Det omfatter i henhold til § 105, stk. 1, nr. 1-6, oplysninger om beliggenhed, navn og aktiviteternes art, omsætning, antal ansatte, resultat før skat, skat af resultatet samt modtagne offentlige tilskud.

Det følger af den gældende § 105, stk. 2, at de oplysninger, der skal offentliggøres efter stk. 1, skal revideres af fondsmæglerselskabets eksterne revisor og offentliggøres som bilag til årsrapporten, jf. § 155.

Det foreslås i § 105, stk. 2, at der efter », jf. § 155« indsættes », eller i givet fald den konsoliderede årsrapport«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen i § 105, stk. 2, vil være implementeret tættere på ordlyden af artikel 27, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU. Med den foreslåede ændring vil det således fremgå direkte af bestemmelsen, at de oplysninger, der følger af § 105, stk. 1, skal vedlægges den konsoliderede årsrapport, hvis den foreligger.

Til nr. 6 (§ 105 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Der fremgår ikke af gældende ret en forpligtelse for fondsmæglerselskaber til at offentliggøre en redegørelse for stemmerettigheder, afstemningsadfærd, anvendelsen af stedfortrædende rådgivere eller retningslinjer for stemmeafgivelse.

Det følger af artikel 52 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (IFR), at medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, som ikke opfylder kriterierne i artikel 32, stk. 4, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (IFD), i overensstemmelse med denne forordnings artikel 46 offentliggør følgende:

a) andelen af stemmerettigheder, der er knyttet til de aktier, som besiddes direkte eller indirekte af investeringsselskabet, opdelt efter medlemsstat og sektor

b) en fuldstændig beskrivelse af afstemningsadfærden på generalforsamlinger i selskaber, hvis aktier besiddes i overensstemmelse med stk. 2, en stemmeforklaring og andelen af de forslag, der fremsættes af selskabets bestyrelse eller direktion, som investeringsselskabet har godkendt

c) en redegørelse for anvendelsen af stedfortrædende rådgivere, og

d) retningslinjerne for stemmeafgivelse for så vidt angår de selskaber, hvis aktier besiddes i overensstemmelse med stk. 2.

Oplysningspligten i første afsnit, litra b, gælder ikke, hvis de kontraktlige aftaler mellem alle de aktionærer, der er repræsenteret af investeringsselskabet på generalforsamlingen, ikke tillader investeringsselskabet at stemme på deres vegne, medmindre aktionærerne har givet udtrykkelige afstemningsinstrukser efter at have modtaget dagsordenen for mødet.

Det følger af artikel 52, stk. 2, i IFR, at investeringsselskabet som nævnt i stk. 1 kun skal overholde kravene i artikel 52, stk. 1, i IFR for selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Kravene i artikel 52, stk. 1, i IFR, gælder desuden alene for de aktier, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, hvor den andel af stemmerettighederne, som investeringsselskabet direkte eller indirekte besidder, overstiger tærsklen på 5 pct. af alle stemmerettigheder, der er knyttet til de aktier, som er udstedt af selskabet. Stemmerettighederne beregnes på grundlag af alle aktier, til hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når udøvelsen af sådanne stemmerettigheder er suspenderet.

Der er ikke i dansk ret fastsat supplerende bestemmelser til forordningen, der medfører, at danske fondsmæglerselskaber skal offentliggøre en redegørelse for stemmerettigheder, afstemningsadfærd, anvendelsen af stedfortrædende rådgivere eller retningslinjer for stemmeafgivelse.

Det foreslås, at der efter § 105 indsættes en ny bestemmelse i § 105 a .

Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab skal offentliggøre oplysninger om selskabets udøvelse af stemmerettigheder, således som det fremgår af artikel 52, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Fondsmæglerselskabet er ikke et lille og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, jf. § 10, nr. 1.

2. Værdien af fondsmæglerselskabets balanceførte og ikkebalanceførte aktiver udgør i gennemsnit 100 mio. euro eller derover i en fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår.

I medfør af det foreslåede stk. 1, nr. 1, vil det således alene være fondsmæglerselskaber, som ikke opfylder kriterierne for at være små og ikke indbyrdes forbundne, der vil være omfattet af bestemmelsen.

Betingelsen vil skulle ses i sammenhæng med artikel 46, stk. 1, i IFR, der fastsætter, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, skal offentliggøre de oplysninger, der er angivet i denne del på samme dato, som de offentliggør deres årsregnskaber.

Det følger af artikel 46, stk. 3, i IFR, at hvis et investeringsselskab ikke længere opfylder alle betingelserne for klassificering som et lille og ikke indbyrdes forbundet investeringsselskab fastsat i artikel 12, stk. 1, skal investeringsselskabet offentliggøre de oplysninger, der er anført i forordningens sjette del. Oplysningerne skal offentliggøres fra og med det regnskabsår, der følger efter det regnskabsår, hvor det ophørte med at opfylde betingelserne.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at forpligtelsen i stk. 1 er betinget af, at værdien af fondsmæglerselskabets balanceførte og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derover i en fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår.

Bestemmelsen fastsætter supplerende bestemmelser til artikel 52, stk. 1, i IFR. Det følger af bestemmelsen i forordningen, at kravet i artikel 52 alene finder anvendelse på investeringsselskaber, som ikke opfylder kriterierne i artikel 32, stk. 4, litra a, i IFD.

Med den foreslåede bestemmelse vil det således fastsættes, at kravet i artikel 52 i IFR alene finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, der overskrider de nævnte tærskler.

Oplysningerne vil i overensstemmelse med artikel 46, stk. 1, i IFR skulle offentliggøres på samme dato, som investeringsselskabet offentliggør sit årsregnskab.

I overensstemmelse med artikel 46, stk. 4, i IFR vil fondsmæglerselskabet selv skulle træffe afgørelse om det rette medie og sted for effektiv opfyldelse af de i stk. 1 og 2 nævnte offentliggørelseskrav. Alle offentliggørelser vil så vidt muligt skulle ske via ét medie eller på ét sted. Hvis de samme eller tilsvarende oplysninger offentliggøres via to eller flere medier, vil der i hvert enkelt medie skulle indsættes en henvisning til de samme oplysninger i de andre medier.

De nærmere krav til offentliggørelse af de oplysninger, der følger af artikel 52, stk. 1, litra a-d, i IFR, er desuden fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1159.

Ansvarssubjektet for den foreslåede bestemmelse vil være et fondsmæglerselskab. Et fondsmæglerselskab, som ikke overholder kravene i artikel 52, stk. 1 og 2, i IFR vil kunne straffes med bøde efter § 266, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Til nr. 7 (§ 223, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 223, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at kapitel 23, der fastlægger den særlige tavshedspligt for Finanstilsynets ansatte m.v., finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen, observatøren, medlemmer af ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden.

Det foreslås i § 223, stk. 2, at ændre »og medlemmer af ekspertpanelet« til », medlemmer af det regnskabskyndige underudvalg og eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen«.

Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. 105, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love.

Med ændringen i § 1, nr. 105, i lov nr. 712 af 20. juni 2025, blev det daværende ekspertpanel erstattet, således at Finanstilsynets bestyrelse i stedet nedsætter et regnskabskyndigt underudvalg og ved behov kan anmode eksterne eksperter om bistand i forbindelse med behandling af bestyrelsessager.

Ved en fejl blev § 223, stk. 2, ikke konsekvensrettet som følge af denne ændring. Der vil derfor udelukkende være tale om en konsekvensændring, som skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 105, i lov nr. 712 af 20. juni 2025.

Ændringen vil medføre, at også medlemmer af det regnskabskyndige underudvalg og eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen, vil være omfattede af samme tavshedspligt som Finanstilsynets ansatte, jf. kapitel 23 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Til nr. 8 (§ 231, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 231, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet regelmæssigt og mindst hvert tredje år påser, at fondsmæglerselskaber, som har tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravet for positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 22 i IFR, opfylder kravene til at benytte interne modeller.

Det foreslås i § 231, stk. 1, at ændre »påser« til »kontrollerer«.

Den foreslåede ændring vil medføre en mere direktivnær implementering af ordlyden i artikel 37, stk. 1, 1. pkt., i IFD.

Den foreslåede ændring vil sikre, at det vil fremgå af bestemmelsen, at Finanstilsynet vil udføre en kontrol af et fondsmæglerselskabs anvendelse af interne modeller.

Til nr. 9 (§ 231, stk. 1, 2. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 231, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet regelmæssigt og mindst hvert tredje år påser, at fondsmæglerselskaber, som har tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravet for positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 22 i IFR, opfylder kravene til at benytte interne modeller.

Det foreslås i § 231, stk. 1 , som nyt 2. pkt. at indsætte »Ved vurderingen efter 1. pkt., tager Finanstilsynet især hensyn til ændringerne i et fondsmæglerselskabs virksomhed og anvendelse af nævnte interne modeller på nye produkter og kontrollerer og vurderer, om fondsmæglerselskabet anvender veludviklede og tidssvarende teknikker og praksisser i forbindelse med nævnte interne modeller«.

Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 231, stk.1, jf. den foreslåede § 4, nr. 8, og vil sikre, at det vil fremgå, hvad Finanstilsynet særligt vil skulle tage hensyn til ved kontrollen af et fondsmæglerselskabs anvendelse af interne modeller. Finanstilsynet vil skulle tage særligt hensyn til ændringer i fondsmæglerselskabets virksomhed og anvendelse af nævnte interne modeller på nye produkter. Finanstilsynet vil også skulle kontrollere og vurdere, om fondsmæglerselskabet anvender veludviklede og tidssvarende teknikker og praksisser i forbindelse med nævnte interne modeller.

Det foreslåede vil gennemføre artikel 37, stk. 1, 2. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Til nr. 10 (§ 231, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-vice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 231, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller andre foranstaltninger til at begrænse følgerne af den manglende overholdelse af kravene til anvendelse af interne modeller.

Det foreslås, at § 231, stk. 6, nyaffattes, så Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab foranstaltninger ved væsentlige mangler i fondsmæglerselskabets interne modeller med hensyn til risikodækning eller foranstaltninger til at begrænse følgerne af den manglende overholdelse af kravene til anvendelse af interne modeller, herunder stille krav om et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller højere multiplikationsfaktorer.

Den foreslåede ændring vil medføre en mere direktivnær implementering af artikel 37, stk. 1, 3. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD) med henblik på at skabe øget gennemsigtighed om de foranstaltninger, som Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 11 (§§ 239 og 240 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

(Til § 239 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 239 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at er det sandsynligt, at hvis det er sandsynligt et fondsmæglerselskab inden for de følgende 12 måneder vil overtræde §§ 18, 67, 80, 94, 101, 105, 107-113 eller 120, regler udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, kan Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.

Det følger af § 239, stk. 2, at Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskaber at reducere eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs af deres clearingkonti i overensstemmelse med artikel 7a i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis den kompetente myndighed finder, at der er en uforholdsmæssigt høj koncentrationsrisiko, der opstår som følge af eksponeringer mod den pågældende centrale modpart.

Det følger af bemærkningerne til den gældende § 239, at indgrebsmuligheder bl.a. kan omfatte fastsættelse af et individuelt solvenskrav, fastsættelse af et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, krav om nedskrivning af aktiver i forbindelse med opgørelse af kapitalgrundlaget og fastsættelse af et særligt likviditetskrav.

Finanstilsynet har også mulighed for at påbyde foranstaltninger med henblik på at reducere risici. Som eksempler på foranstaltninger som Finanstilsynet kan påbyde kan være krav om at indføre restriktioner for eller begrænse fondsmæglerselskabets virksomhed m.v. eller krav om afhændelse af aktiviteter, der indebærer for stor risiko for fondsmæglerselskabets finansielle soliditet m.v.

Tilsvarende har Finanstilsynet mulighed for at påbyde foranstaltninger med henblik på at fastholde eller styrke kapitalgrundlaget. Det kan også være krav om, at fondsmæglerselskabet anvender nettooverskud til at styrke kapitalgrundlaget eller krav om, at fondsmæglerselskabet begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebetalinger til aktionærer m.v.

Endelig har Finanstilsynet mulighed for at påbyde styrkelse og forbedringer af fondsmæglerselskabets indretning og styring, herunder krav om at begrænse risiciene ved net- og informationssystemers sikkerhed og systemer og procedurer i øvrigt samt outsourcing.

Det foreslås, at § 239, stk. 1, nyaffattes, så Finanstilsynet kan stille krav om, at et fondsmæglerselskab på et tidligt stadium træffer de foranstaltninger, som Finanstilsynet finder nødvendige, hvis fondsmæglerselskabet ikke overholder bestemmelserne, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsyn med investeringsselskaber, eller kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, eller hvis Finanstilsynet har dokumentation for, at fondsmæglerselskabet sandsynligvis vil overtræde bestemmelserne, der gennemfører nævnte direktiv, eller bestemmelserne i nævnte forordning inden for de næste 12 måneder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet vil kunne stille krav om de nødvendige foranstaltninger, hvis et fondsmæglerselskab ikke overholder reglerne, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD), eller kravene i forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR).

Det vil være en forudsætning for Finanstilsynets anvendelse af beføjelsen efter bestemmelsen, at Finanstilsynet anser de foranstaltninger, der pålægges et fondsmæglerselskab, for nødvendige for at sikre, at fondsmæglerselskabet overholder forpligtelserne i IFR og IFD.

Finanstilsynet vil således i hver enkelt sag skulle foretage en konkret vurdering af, hvilke foranstaltninger der vil være nødvendige for at bringe en overtrædelse til ophør.

Finanstilsynet vil ligeledes kunne stille krav om, at et fondsmæglerselskab vil skulle foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis det er sandsynligt, at fondsmæglerselskabet vil overtræde bestemmelserne, der gennemfører IFD eller vil overtræde IFR inden for de næste 12 måneder, hvis Finanstilsynet har dokumentation for dette. Denne del af bestemmelsen vil til dels videreføre gældende ret. Men hvor Finanstilsynets beføjelser efter bestemmelsen hidtil var begrænset til at gælde for en række positivt opremsede bestemmelser i loven, vil det fremover være manglende overholdelse af alle bestemmelser, der gennemfører IFD, samt krav efter IFR, der vil kunne medføre, at Finanstilsynet vil kunne stille krav om at foretage nødvendige foranstaltninger.

Den foreslåede ændring vil medføre en mere direktivnær implementering i § 239, stk. 1, af artikel 38 i IFD med henblik på at opnå øget klarhed om Finanstilsynets beføjelser, mens artikel 39, stk. 2, i IFD vil blive implementeret direktivnært i § 239, stk. 2.

Det foreslås i § 239, stk. 2 , at Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at foretage de nødvendige foranstaltninger med henblik på efterlevelse af de bestemmelser, der gennemfører artikel 29, artikel 36, artikel 37, stk. 3, og artikel 38 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber. Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet herunder kan indføre restriktioner for eller begrænse fondsmæglerselskabets virksomhed, transaktioner eller netværk eller stille krav om afhændelse af aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et fondsmæglerselskabs finansielle soliditet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte nødvendige foranstaltninger, hvis det er sandsynligt, at fondsmæglerselskabet vil overtræde bestemmelserne, der gennemfører IFD, eller vil overtræde IFR inden for de næste 12 måneder, hvis Finanstilsynet har dokumentation for dette, jf. stk. 1, og for at føre kontrol med overholdelsen af bestemmelserne, der gennemfører IFD og med overholdelsen af IFR.

Artikel 39, stk. 2, i IFD, fastsætter en række beføjelser, som skal tildeles en medlemsstats kompetente myndigheder, og som omfattes af forslaget til den foreslåede § 239, stk. 2. Den kompetente myndighed i Danmark fsva. fondsmæglerselskaber er Finanstilsynet, og Finanstilsynet er allerede tillagt disse beføjelser efter gældende ret. Den foreslåede nyaffattelse vil således ikke tilføre nye beføjelser til Finanstilsynet, men alene gøre det tydeligt, at Finanstilsynets beføjelser vil skulle anvendes med henblik på at kontrollere overholdelsen af reglerne, der gennemfører IFD og IFR.

Efter det forslåede vil beføjelserne skulle udøves med henblik på fondsmæglerselskabernes efterlevelse af de bestemmelser, som gennemfører artikel 29, artikel 36, artikel 37, stk. 3 og artikel 38 i IFD, og IFR. Artikel 29 omhandler risikostyring og er gennemført i § 94 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 1, stk. 5, § 3, stk. 1, §§ 4-6, § 10 og bilag 1 i bekendtgørelse om ledelse og styring af fondsmæglerselskaber. Artikel 36 omhandler myndighedernes tilsyn og er gennemført i § 221, § 232, stk. 1, 1 pkt., og § 233, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Artikel 37, stk. 3, handler om interne modeller og er gennemført i § 231, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Artikel 38 omhandler tilsynsforanstaltninger og er gennemført i § 239, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Den foreslåede ændring vil således medføre, at beføjelserne ikke kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor det er sandsynligt, at et fondsmæglerselskab vil overtræde §§ 18, 67, 80, 94, 101, 105, 107-113 eller 120, regler udstedt i medfør heraf eller IFR inden for 12 måneder, men at beføjelserne vil kunne anvendes, når det vil være nødvendigt for Finanstilsynets kontrol af efterlevelsen af §§ 94, 221, § 232, stk. 1, 1. pkt., § 233, stk. 3, og § 239, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 1, stk. 5, § 3, stk. 1, §§ 4-6, § 10 og bilag 1 i bekendtgørelse om ledelse og styring af fondsmæglerselskaber og IFR.

Beføjelserne vil bl.a. omfatte indførsel af restriktioner eller begrænsninger for fondsmæglerselskabets virksomhed, transaktioner eller netværk eller stille krav om afhændelse af aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et fondsmæglerselskabs finansielle soliditet.

Finanstilsynet vil således kunne stille krav til et fondsmæglerselskab om at tilpasse det kapitalgrundlag og de likvide aktiver, der stilles krav om i § 121, i tilfælde af væsentlige ændringer af det pågældende fondsmæglerselskabs virksomhed.

Finanstilsynet vil også kunne stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier, som et fondsmæglerselskab iværksætter i overensstemmelse med § 94, § 107, stk. 1, og § 120 styrkes.

Finanstilsynet vil også kunne stille krav om, at et fondsmæglerselskab inden for et år forelægger en plan for Finanstilsynet for fornyet opfyldelse af tilsynskravene i IFD og IFR. Finanstilsynet vil kunne fastsætte en frist for gennemførelse af denne plan og stille krav om forbedringer af planen med hensyn til omfang og frist.

Finanstilsynet vil endvidere kunne stille krav om, at risikoen i forbindelse med fondsmæglerselskabets aktiviteter, produkter og systemer, herunder outsourcede aktiviteter, reduceres.

Finanstilsynet vil også kunne stille krav om, at et fondsmæglerselskab begrænser variabel aflønning som en procentdel af nettoindtægterne, når en sådan aflønning er uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag.

Finanstilsynet vil også kunne stille krav om, at et fondsmæglerselskab anvender sit nettooverskud til at styrke kapitalgrundlaget.

Finanstilsynet vil endvidere kunne stille krav om, at et fondsmæglerselskab begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebetalinger til aktionærer, selskabsdeltagere eller indehavere af hybride kernekapitalinstrumenter, hvis en sådan begrænsning eller et sådant forbud ikke betragtes som misligholdelse fra fondsmæglerselskabets side.

Finanstilsynet vil også kunne stille krav om, at et fondsmæglerselskab begrænser risiciene for deres net- og informationssystemers sikkerhed med henblik på at sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med deres processer, data og aktiver.

Finanstilsynet vil kunne pålægge et fondsmæglerselskab at reducere eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs af deres clearingkonti i overensstemmelse med artikel 7a i forordning (EU) nr. 648/2012 (EMIR), hvis Finanstilsynet finder, at der er en uforholdsmæssigt høj koncentrationsrisiko, der opstår som følge af eksponeringer mod den pågældende centrale modpart.

Finanstilsynet vil altid skulle iagttage et proportionalitetsprincip i anvendelsen af foranstaltninger overfor virksomhederne. Dette medfører, at Finanstilsynet vil være forpligtet til ikke at træffe mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt for at opnå målet med foranstaltningen.

Bestemmelsen implementerer 39, stk. 1, og stk. 2, litra a-c, e-i, m og n, i IFD.

(Til § 240 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 240 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet kan fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav til et fondsmæglerselskab end de, der følger af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, herunder indberetning af kapital- og likviditetspositioner, hvis de oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende, og en af følgende betingelser er opfyldt. Det kan for det første ske, hvor Finanstilsynet i medfør af § 239 har fastsat et individuelt solvenskrav, jf. § 121, et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. § 122, et krav om styrkelse af procedurerne til risikomåling og risikostyring i relation til det tilstrækkelige kapitalgrundlag, jf. § 120, eller et krav om styrelse af ledelsesordninger, jf. §§ 67 og 94. Det kan for det andet ske, hvor indberetningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet har tilstrækkeligt grundlag for vurderingen af grundlaget for udstedelse af påbud i medfør af § 239. Det kan for det tredje ske, hvor indberetningerne er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i øvrigt.

Det foreslås, at § 240 nyaffattes, således at Finanstilsynet kan fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav til et fondsmæglerselskab end dem, der følger af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, herunder krav om indberetning af kapital- og likviditetspositioner, forudsat de oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende og en af følgende betingelser er opfyldt:

1. Et af tilfældene beskrevet i § 239, stk. 1, foreligger.

2. Indberetningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet har tilstrækkeligt grundlag for vurderingen i medfør af § 239, stk. 1, af, om et fondsmæglerselskab sandsynligvis vil overtræde de bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, eller bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber inden for de næste 12 måneder.

3. Indberetningerne er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i øvrigt.

Den foreslåede ændring vil medføre en mere direktivnær implementering af artikel 39, stk. 3, i IFD.

Oplysninger vil blive anset for at være overlappende, hvis Finanstilsynet allerede har de samme eller i det væsentlige de samme oplysninger, hvis disse oplysninger kan frembringes af Finanstilsynet eller kan indhentes af Finanstilsynet med andre midler end et krav til et fondsmæglerselskab om at indberette dem.

Finanstilsynet vil derfor ikke kunne stille krav om yderligere oplysninger, hvis oplysningerne i forvejen er tilgængelige for Finanstilsynet. Dette gælder også, hvis oplysningerne findes i et andet format eller en anden detaljeringsgrad, hvis det er muligt for Finanstilsynet at udarbejde oplysninger, som i det væsentlige er de samme.

Den foreslåede indledning til § 240 vil være en videreførelse af gældende ret.

De foreslåede ændringer til § 240, nr. 1 og 2, vil medføre, at ordlyden bliver mere i overensstemmelse med ordlyden i artikel 39, stk. 3, litra a og b, i IFD. Der foretages ikke med den foreslåede ændring materielle ændringer af den gældende retsstilling.

Det foreslåede § 240, nr. 3, vil være en videreførelse af gældende ret. Affattelsen vil indebære, at det videreføres, at Finanstilsynet kan fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav, end dem, der følger af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, herunder indberetning af kapital- og likviditetspositioner, hvis de oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende, og hvis indberetningerne er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i øvrigt.

Den foreslåede bestemmelse indeholder beføjelse for Finanstilsynet til at fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav. Beføjelsen vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynsvirksomheden, jf. § 221 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, hvorefter Finanstilsynet skal lægge vægt på holdbarheden af det enkelte fondsmæglerselskabs forretningsmodel.

Bestemmelsen implementerer 39, stk. 3, i IFD.

Til nr. 12 (§ 242 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 242, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at afsætte et medlem af direktionen inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, hvis medlemmet af direktionen efter § 75, stk. 1, eller § 76 ikke kan bestride stillingen.

Det foreslås at indsætte et nyt § 242 a, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i fondsmæglerselskaber for medlemmerne af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion og for andre fysiske personer, der anses for at være ansvarlige for fondsmæglerselskabets overtrædelse af en eller flere af følgende:

1. Fondsmæglerselskabet råder ikke over effektive former for virksomhedsstyring, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 7, samt § 107.

2. Fondsmæglerselskabet i strid med artikel 54, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber undlader at indberette oplysninger til Finanstilsynet om opfyldelse af forpligtelsen til at opfylde kapitalgrundlagskravene i nævnte forordnings artikel 11 eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger.

3. Fondsmæglerselskabet i strid med artikel 54, stk. 1, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber undlader at indberette oplysninger til Finanstilsynet om koncentrationsrisiko eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger.

4. Fondsmæglerselskabet udsætter sig for en koncentrationsrisiko, som overstiger grænseværdierne i artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, jf. dog artikel 38 og 39 i nævnte forordning.

5. Fondsmæglerselskabet i strid med artikel 43 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber gentagne gange eller konsekvent undlader at besidde likvide aktiver, jf. dog artikel 44 i nævnte forordning.

6. Fondsmæglerselskabet i strid med bestemmelserne i sjette del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber undlader at afgive oplysninger eller afgiver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger.

7. Fondsmæglerselskabet foretager udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i investeringsselskabets kapitalgrundlag, i tilfælde, hvor artikel 28, 52 eller 63 i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber forbyder sådanne udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i kapitalgrundlaget.

8. Fondsmæglerselskabet foretager alvorlige overtrædelser af danske bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

9. Fondsmæglerselskabet tillader en eller flere personer, der ikke overholder §§ 75 og 76 i denne lov, at blive eller forblive medlem af ledelsesorganet.

De foreslåede ændringer vil medføre, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at en fysisk person ikke må bestride et hverv i et fondsmæglerselskab, hvis personen kan anses for at være ansvarlig for overtrædelse af en række oplistede bestemmelser.

Bestemmelsen vil vedrøre enhver person i fondsmæglerselskabet, som kan anses for at være ansvarlig for fondsmæglerselskabets overtrædelse.

Afgørelsen vil skulle angive varigheden af forbuddet. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe påbuddet vil skulle gælde. Varigheden vil kunne sættes fra et til fem år.

Den foreslåede § 242 a, nr. 1, vil medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv, hvis Finanstilsynet fastslår, at fondsmæglerselskabet ikke råder over effektive former for virksomhedsstyring, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 7, samt § 107. Efter det gældende § 94, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 7, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal et fondsmæglerselskab have effektive former for virksomhedsstyring i form af 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, 4) effektive procedurer til at identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for, eller risici, som virksomheden udgør eller kan udgøre for andre, og 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

Efter § 107 skal fondsmæglerselskaber have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.

Den foreslåede § 242 a, nr. 2 og 3, vil medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv, hvis Fondsmæglerselskabet i strid med artikel 54, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (IFR) undlader at indberette oplysninger til Finanstilsynet om opfyldelse af forpligtelsen til at opfylde kapitalgrundlagskravene i nævnte forordnings artikel 11 eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger, eller i strid med artikel 54, stk. 1, litra e, undlader at indberette oplysninger til Finanstilsynet om koncentrationsrisiko eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger. Efter artikel 54, stk. 1, litra b og e, i IFR skal et fondsmæglerselskab hvert kvartal indberette kapitalgrundlagskrav, som fastsat i overensstemmelse med artikel 11 i IFR og oplysninger om koncentrationsrisiko til Finanstilsynet. Undlader fondsmæglerselskabet dette, eller er oplysningerne ufuldstændige eller unøjagtige, vil Finanstilsynet kunne træffe afgørelse efter den foreslåede § 242 a, nr. 2 og 3.

Den foreslåede § 242 a, nr. 4, vil medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv, hvis fondsmæglerselskabet udsætter sig for en koncentrationsrisiko, som overstiger grænseværdierne i artikel 37 i IFR, jf. dog artikel 38 og 39 i nævnte forordning.

Finanstilsynet vil i sin vurdering af, om der skal fastsættes et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv, skulle tage hensyn til, om fondsmæglerselskabet har iagttaget sin underretningspligt efter artikel 38, stk. 1, i IFR, om fondsmæglerselskabet igen overholder grænseværdierne for koncentrationsrisiko og om fondsmæglerselskabet har sørget for at overholde grænseværdierne inden for en eventuel periode fastsat af Finanstilsynet efter artikel 38, stk. 2, i IFR.

Finanstilsynet vil i sin vurdering også skulle tage hensyn til, om fondsmæglerselskabet opfylder kapitalgrundlagskravet vedrørende eksponeringsværdioverskridelse efter artikel 39 i IFR.

Den foreslåede § 242 a, nr. 5, vil medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv, hvis et fondsmæglerselskab ikke lever op til likviditetskravet artikel 43 i IFR. Dette vil dog ikke gælde, hvis fondsmæglerselskabet har fået godkendt nedsættelse af likviditetskravet af Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 44 i IFR.

Den foreslåede § 242 a, nr. 6, vil medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv, hvis et fondsmæglerselskab undlader at offentliggøre, de oplysninger, det skal offentliggøre efter IFR’s sjette del. Efter sjette del i IFR skal et fondsmæglerselskab offentliggøre en række oplysninger på samme tid med offentliggørelsen af dets årsregnskaber. Undlader fondsmæglerselskabet dette, eller er oplysningerne ufuldstændige eller unøjagtige, vil Finanstilsynet kunne træffe afgørelse efter den foreslåede § 242 a, nr. 6.

Den foreslåede § 242 a, nr. 7, vil medføre, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv, hvis et fondsmæglerselskab foretager udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i investeringsselskabets kapitalgrundlag, i tilfælde, hvor artikel 28, 52 eller 63 i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber forbyder sådanne udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i kapitalgrundlaget. Artikel 28 om egentlige kernekapitalinstrumenter, artikel 52 om hybride kernekapitalinstrumenter og artikel 63 om supplerende kapitalinstrumenter i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter har regler om forbud mod udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i kapitalgrundlaget.

Den foreslåede § 242 a, nr. 8, vil medføre, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv, hvis et fondsmæglerselskab er fundet ansvarligt for en alvorlig overtrædelse af danske bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (hvidvaskdirektivet). Hvidvaskdirektivet er hovedsageligt gennemført ved lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

Den foreslåede § 242 a, nr. 9, vil medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv, hvis et fondsmæglerselskab tillader en eller flere personer, der ikke overholder §§ 75 og 76 i denne lov, at blive eller forblive medlem af ledelsesorganet.

Der stilles i § 75 krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab skal kunne fit and proper-godkendes.

Der stilles i § 76 krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv.

Finanstilsynet vil altid skulle iagttage et proportionalitetsprincip i anvendelsen af administrative sanktioner og foranstaltninger, hvilket medfører, at Finanstilsynet er forpligtet til ikke at træffe mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt for at opnå målet med foranstaltningen.

Ved vurdering af, om forholdet skal medføre et påbud efter § 242 a, lægges særligt vægt på aktiviteternes omfang og hvorvidt der er tale om grove eller gentagne overtrædelser.

Den foreslåede § 242 a vil gennemføre artikel 18, stk. 2, litra c, og artikel 18, stk. 2, 3. afsnit i IFD.

Til nr. 13 (§ 252 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 252 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, udgør en risiko for danske kunder eller den finansielle stabilitet i Danmark, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte kunderne eller den finansielle stabilitet, når investeringsselskabets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der udgør en risiko for kunderne eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

Det foreslås at nyaffatte § 252.

Det foreslås i stk. 1, at hvis Finanstilsynet konstaterer, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, udgør en risiko for danske kunder eller den finansielle stabilitet i Danmark, skal Finanstilsynet straks meddele tilsynsmyndighederne i værtslandet herom.

Den foreslåede affattelse vil medføre en mere direktivnær implementering af artikel 13 i IFD.

Affattelsen vil medføre, at det gøres tydeligere, at Finanstilsynet straks vil skulle meddele de kompetente myndigheder i et investeringsselskabs værtsland, hvis Finanstilsynet kommer i besiddelse af oplysninger om problemer eller risici, som investeringsselskabet udgør med hensyn til kundebeskyttelse eller det danske finansielle systems stabilitet.

Der er ikke med det foreslåede tilsigtet materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Det foreslås istk. 2, at Finanstilsynet efter meddelelse af oplysningerne efter stk. 1 kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte kunderne eller den finansielle stabilitet, når investeringsselskabets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der udgør en risiko for kunderne eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet underretter Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, inden de nødvendige foranstaltninger træffes.

Den foreslåede affattelse vil medføre en mere direktivnær implementering af artikel 13 i IFD.

Det vil med den foreslåede affattelse fremgå tydeligere af bestemmelsen, at Finanstilsynet først efter underretningen til hjemlandets myndigheder, vil kunne træffe nødvendige foranstaltninger over for investeringsselskabet.

Det er en forudsætning for, at Finanstilsynet vil kunne træffe foranstaltninger over for investeringsselskabet, at Finanstilsynet efter fremsendelsen af oplysningerne efter stk. 1 har konstateret, at hjemlandets myndigheder ikke har reageret på oplysningerne ved at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at afværge eller afhjælpe eventuelle problemer og risici.

Iværksættelse af eventuelle foranstaltninger vil således som udgangspunkt skulle afvente, at Finanstilsynet har modtaget et svar fra hjemlandsmyndigheden på, hvordan myndigheden har taget hensyn til de fremsendte oplysninger og resultater.

Finanstilsynet vil ved fremsendelse af oplysninger skulle fastsætte en rimelig frist for svar fra hjemlandsmyndigheden. Fristens længde bør fastsættes på baggrund af problemets omfang og karakter.

Finanstilsynet vil forinden foranstaltningerne fastsættes skulle underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

Det foreslåede medfører ikke materielle ændringer af den gældende retstilstand.

§ 252 gennemfører dele af artikel 13, stk. 2, 3 og 4, i IFD.

Til nr. 14 (§ 258 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 258 i lov om fondsmæglerselskaber, at alle, der i henhold til § 256, stk. 5, og § 257, stk. 1, modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, med hensyn til disse oplysninger er undergivet den i § 255, stk. 1, omhandlede tavshedspligt.

Det foreslås, at der i § 258 efter »Alle« indsættes »fysiske og juridiske personer samt andre organer«, at »§ 256, stk. 5« ændres til »§ 256, stk. 1«, og at der efter »tavshedspligt« indsættes »og må kun anvende nævnte oplysninger til de formål, som den kompetente myndighed udtrykkeligt har fastsat eller i overensstemmelse med denne lov«.

Den foreslåede ændring vil medføre en mere direktivnær implementering af artikel 15, stk. 3, i IFD.

Med den foreslåede ændring vil det blive præciseret, at bestemmelsen både omfatter fysiske og juridiske personer, som modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at det fremover fremgår af bestemmelsen, at de modtagne oplysninger alene må anvendes til de formål, som den kompetente myndighed udtrykkeligt har fastsat.

Ændringen af henvisningen til § 256, stk. 5, vil indebære rettelse af en henvisningsfejl, som rettelig skal være til § 256, stk. 1.

Til nr. 15 (§ 266, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter det gældende § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, straffes overtrædelse af en række bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det følger endvidere af lovens § 266, stk. 1, nr. 2, at overtrædelse af artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 266, stk. 1, nr. 1, at der efter »§ 104, stk. 1, 2. pkt.,« indsættes »§ 105 a,«. Det foreslås endvidere, at i § 266, stk. 1, nr. 2 , ændres »og artikel 43-54« til », artikel 43-51, artikel 53 og 54«.

Den foreslåede ændring er en følge af, at der foreslås indført en ny § 105 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af den foreslåede § 105 a vil kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ansvarssubjektet vil være et fondsmæglerselskab, der opfylder betingelserne i § 105 a, og ikke offentliggør de oplysninger, der følger af art. 52, stk. 1, litra a-d i IFR.

Derudover vil den foreslåede ændring af § 266, stk. 1, nr. 2, indebære, at henvisningen til artikel 52 i IFR udgår. Ændringen er en konsekvens af, at fondsmæglerselskaber med den foreslåede indsættelse af § 105 a eksplicit pålægges at overholde kravene i artikel 52 i IFR. Indsættelsen af § 105 a er begrundet i, at artikel 52 i IFR pålægger medlemsstaterne at sikre, at investeringsselskaberne offentliggør de oplysninger, der nævnt i bestemmelsen.

Med den foreslåede ændring af § 266, stk. 1, vil fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 105 a, således kunne straffes, hvis de ikke offentliggør der oplysninger, der følger af art. 52 i IFR.

Til nr. 16 (§ 285, stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af § 285, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at en virksomhed, der har modtaget en reaktion som nævnt i bestemmelsens stk. 1, skal offentliggøre reaktionen hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det fremgår af § 285, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at en virksomhed skal offentliggøre en dom eller bødevedtagelse omfattet af bestemmelsens stk. 1 hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås, at der i § 285, stk. 2 og 3, efter »lov om kapitalmarkeder« indsættes »eller anden regulering«.

Det foreslåede i § 285, stk. 2, vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om reaktionen efter reglerne i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen), skal overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, skal offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 285 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslåede i § 285, stk. 3, vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om dommen eller bødevedtagelsen efter reglerne i markedsmisbrugsforordningen, vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 285 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 5

Til nr. 1 (§ 266, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af § 266, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, at § 285, stk. 1, der fastlægger den særlige tavshedspligt for Finanstilsynets ansatte m.v., finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen, observatøren og medlemmer af ekspertpanelet.

Det foreslås i § 266, stk. 2, at ændre »og medlemmer af ekspertpanelet« til », medlemmer af det regnskabskyndige underudvalg og eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen«.

Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. 105, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love.

Med ændringen i § 1, nr. 105, i lov nr. 712 af 20. juni 2025, blev det daværende ekspertpanel erstattet, således at Finanstilsynets bestyrelse i stedet nedsætter et regnskabskyndigt underudvalg og ved behov kan anmode eksterne eksperter om bistand i forbindelse med behandling af bestyrelsessager.

Ved en fejl blev § 266, stk. 2, ikke konsekvensrettet som følge af denne ændring. Der vil derfor udelukkende være tale om en konsekvensændring, som skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 105, i lov nr. 712 af 20. juni 2025.

Ændringen vil medføre, at også medlemmer af det regnskabskyndige underudvalg og eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen, vil være omfattede af samme tavshedspligt som Finanstilsynets ansatte, jf. § 285, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 2 (§ 299, stk. 2 og 3, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det fremgår af § 299, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, at en virksomhed, der har modtaget en reaktion som nævnt i bestemmelsens stk. 1, skal offentliggøre reaktionen hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det fremgår af § 299, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, at en virksomhed skal offentliggøre en dom eller bødevedtagelse omfattet af bestemmelsens stk. 1 hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås, at der i § 299, stk. 2 og3, efter »lov om kapitalmarkeder« indsættes »eller anden regulering«.

Det foreslåede i § 299, stk. 2, vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om reaktionen efter reglerne i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen), vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 299 i lov om forsikringsvirksomhed.

Det foreslåede i § 299, stk. 3, vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om dommen eller bødevedtagelsen efter reglerne i markedsmisbrugsforordningen, vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 299 i lov om forsikringsvirksomhed.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelse, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 6

Til nr. 1 (§ 33, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., i lov om forsikringsformidling)

Det fremgår af § 33, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner givet efter lovens § 22, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn, og at virksomheden, der har modtaget reaktionen, skal offentliggøre reaktionen hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det fremgår af § 33, stk. 3, i lov om forsikringsformidling, at hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås, at der i § 33, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., efter »lov om kapitalmarkeder« indsættes »eller anden regulering«.

Det foreslåede i § 33, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om reaktionen efter reglerne i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen), vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 33 i lov om forsikringsformidling.

Det foreslåede i § 33, stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om dommen eller bødevedtagelsen efter reglerne i markedsmisbrugsforordningen, vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 33 i lov om forsikringsformidling.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelse, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 7

Til nr. 1 (§ 19, stk. 1, 1., 2. og 8. pkt., i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti)

Det fremgår af § 19, stk. 1, i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, at Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner givet efter lovens § 14, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn, og at virksomheden, der har modtaget reaktionen, skal offentliggøre reaktionen hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at reaktioner givet i henhold til lovens § 14, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter loven eller regler udstedt i medfør af loven eller efter forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner til politimæssig efterforskning, skal offentliggøres som resumé på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af betalingstjenesteudbyderes navn.

I lov nr. 1563 af 27. december 2019 om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, blev der indsat fem nye stykker i § 345 i lov om finansiel virksomhed, som medførte en rykning af de dagældende stk. 3-15, som blev stk. 8-20.

Det foreslås, at i § 19, stk. 1, 1. og8. pkt., ændres »§ 345, stk. 7« til »§ 345, stk. 12« og i 2. pkt . efter »lov om kapitalmarkeder« indsættes »eller anden regulering«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 19, stk. 1, i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti henvises til det rette stykke i § 345 i lov om finansiel virksomhed om, dels at bestyrelsen træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger, dels at bestyrelsen træffer beslutning om at overgive sager, der er omfattet af politimæssig efterforskning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om reaktionen efter reglerne i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen), skal overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 19 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 19, stk. 2, 3. pkt., i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti)

Det fremgår af § 19, stk. 2, i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, at hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås, at der i § 19, stk. 2, 3. pkt., efter »lov om kapitalmarkeder« indsættes »eller anden regulering«.

Det foreslåede vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om dommen eller bødevedtagelsen efter reglerne i markedsmisbrugsforordningen, vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 19 i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 8

Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder)

Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder, at loven, bortset fra § 9, § 11 a, stk. 1-5, og §§ 11 b og 11 c, ikke finder anvendelse på finansielle virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og udenlandske finansielle virksomheder, som driver virksomhed her i landet gennem filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed og ejendomskreditselskaber omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.

Med lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv), blev der indsat nye bestemmelser i lov om forbrugslånsvirksomhed, jf. Folketingstidende 2025-2026, tillæg A, L 19 som fremsat.

Den gældende § 9 om kreditværdighedsvurdering er med § 3, nr. 23, i lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv), ophævet og erstattet af en forpligtelse for forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere til at sikre forsvarlige aflønningsstrukturer, der ikke strider imod god forretningsskik på forbrugerkreditområdet.

Med § 1, nr. 4, i lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv), er det fastsat, at kreditværdighedsvurderingen af forbrugere, der ønsker en kreditaftale i form af overtræk, skal foretages efter § 7 c i kreditaftaleloven.

Med § 3, nr. 21, i lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love, blev der indsat nye §§ 8 b og 8 c om kompetencekrav i lov om forbrugslånsvirksomheder.

Hjemmelsbestemmelsen i § 8 c i lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv), er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1345 af 24. november 2025 om kompetencekrav til forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere, som udgør en samlet bekendtgørelse om kompetencekrav for ansatte i forbrugslånsvirksomheder og hos kreditformidlere. Bekendtgørelsen om kompetencekrav for forbrugslånsvirksomheder og kreditformildere gennemfører artikel 33 i forbrugerkreditdirektivet og sikrer, at de ansatte i forbrugslånsvirksomheder og hos kreditformidlere får passende viden og færdigheder og kan varetage deres opgaver og opfylde deres forpligtelser tilfredsstillende, når de udbyder eller formidler kreditaftaler, jf. Folketingstidende 2025-2026, tillæg A, L 19 som fremsat, side 209.

Ved en fejl blev der ikke indsat en henvisning til §§ 8 b og 8 c i § 1, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder. Det betyder, at §§ 8 b og 8 c ikke vil finde anvendelse på hverken finansielle virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og udenlandske finansielle virksomheder, som driver virksomhed her i landet gennem filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, eller ejendomskreditselskaber omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, jf. § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder. Konsekvensen af fejlen er, at bekendtgørelse om kompetencekrav til forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere ikke omfattes af bekendtgørelsen.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at ændre »§ 9« til »§§ 8 b, 8 c og 9-9 b«.

Med den foreslåede bestemmelse vil anvendelsesområdet i lov om forbrugslånsvirksomheder blive ændret, så finansielle virksomheder og ejendomskreditselskaber omfattes af §§ 8 b, 8 c, 9, 9 a og 9 b i lov om forbrugslånsvirksomheder.

Ændringen af § 1, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder har til formål at rette op på en fejl i lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv).

Ændringen af § 1, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder vil rette en fejl i anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder, således at §§ 8 b, 8 c og 9-9 b også vil finde anvendelse på pengeinstitutter og ejendomskreditselskaber.

Den foreslåede ændring vil medføre, at pengeinstitutter og ejendomskreditselskaber bliver omfattet af reglerne om kompetencekrav i §§ 8 b og 8 c, i lov om forbrugslånsvirksomheder, og som konsekvens heraf også af bekendtgørelse om kompetencekrav for forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere.

Der vil ikke være behov for at ændre bekendtgørelsen, idet bekendtgørelsen finder anvendelse på forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere, der er omfattet af § 8 b i lov om forbrugslånsvirksomheder og registrering af kreditformidlere. Eftersom den foreslåede ændring vil omfatte pengeinstitutter og ejendomskreditselskaber af § 8 b i lov om forbrugslånsvirksomheder, vil pengeinstitutter og ejendomskreditselskaber blive omfattet af bekendtgørelsen, jf. det foreslåede anvendelsesområde for bekendtgørelsen.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder vil ikke have indflydelse på overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 2 og 3, i lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv).

Til nr. 2 (§ 21, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., i lov om forbrugslånsvirksomheder)

Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder, at Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner givet efter lovens § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn, og at virksomheden, der har modtaget reaktionen, skal offentliggøre reaktionen hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det fremgår af § 21, stk. 3, i lov om forbrugslånsvirksomheder, at hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås, at der i § 21, stk. 1, 2. pkt., ogstk. 3, 3. pkt., efter »lov om kapitalmarkeder« indsættes »eller anden regulering«.

Det foreslåede i § 21, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om reaktionen efter reglerne i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen), vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 21 i lov om forbrugslånsvirksomheder.

Det foreslåede i § 21, stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om dommen eller bødevedtagelsen efter reglerne i markedsmisbrugsforordningen, vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 21, stk. 3, i lov om forbrugslånsvirksomheder.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelse, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 9

Til nr. 1 (§ 15, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)

Det fremgår af § 15, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, at Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner givet efter lovens § 12, stk. 6, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn, og at virksomheden, der har modtaget reaktionen, skal offentliggøre reaktionen hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det fremgår af § 15, stk. 4, i lov om ejendomskreditselskaber, at hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt., efter »lov om kapitalmarkeder« indsættes »eller anden regulering«.

Det foreslåede i § 15, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om reaktionen efter reglerne i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen), vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 15 i lov om ejendomskreditselskaber.

Det foreslåede i § 15, stk. 4, 3. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om dommen eller bødevedtagelsen efter reglerne i markedsmisbrugsforordningen, vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 15 i lov om ejendomskreditselskaber.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelse, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 10

Til nr. 1 (§ 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner givet efter lovens § 11, stk. 4, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn, og at virksomheden, der har modtaget reaktionen, skal offentliggøre reaktionen hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det fremgår af § 18, stk. 3, i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås, at der i § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., efter »lov om kapitalmarkeder« indsættes »eller anden regulering«.

Det foreslåede i § 18, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om reaktionen efter reglerne i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen), vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 18 i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Det foreslåede i § 18, stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om dommen eller bødevedtagelsen efter reglerne i markedsmisbrugsforordningen, vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 18 i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelse, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 11

Til nr. 1 (§ 176, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 176, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner givet efter lovens § 162, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn, og at virksomheden, der har modtaget reaktionen, skal offentliggøre reaktionen hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det fremgår af § 176, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., at hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås, at der i § 176, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., efter »lov om kapitalmarkeder« indsættes »eller anden regulering«.

Det foreslåede i § 176, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om reaktionen efter reglerne i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen), vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 176 i lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslåede i § 176, stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om dommen eller bødevedtagelsen efter reglerne i markedsmisbrugsforordningen, vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 176 i lov om investeringsforeninger m.v.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelse, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 12

Til nr. 1 (§ 171, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af § 171, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner givet efter lovens § 156, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn, og at virksomheden, der har modtaget reaktionen, skal offentliggøre reaktionen hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det fremgår af § 171, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås, at der i § 171, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., efter »lov om kapitalmarkeder« indsættes »eller anden regulering«.

Det foreslåede i § 171, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om reaktionen efter reglerne i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen), vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 171 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v..

Det foreslåede i § 171, stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at en virksomhed, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om dommen eller bødevedtagelsen efter reglerne i markedsmisbrugsforordningen, vil skulle overholde fristen for offentliggørelse efter markedsmisbrugsforordningen og, hvor det er relevant, offentliggøre på den måde, der er påkrævet efter reglerne i lov om kapitalmarkeder, i tillæg til den metode, der er foreskrevet i § 171 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Vil virksomheden kunne udsætte offentliggørelse, fordi det vil skade legitime interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Skal virksomheden udsende en selskabsmeddelelse, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente virksomhedens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 13

Til nr. 1 (§ 35, stk. 2, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere)

Det fremgår af § 32, stk. 1, 1. pkt., i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.

Det følger af den gældende § 35, stk. 1, at § 32, stk. 1, ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, der har ansvaret for tilsyn med kreditservicevirksomheder, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af sine opgaver. Det følger af stk. 2, at § 354, stk. 6-16, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.

Finanstilsynet og politiet deler tilsynet med kreditservicevirksomhederne alt efter deres aktivitet, og der er et naturligt overlap i myndighedskompetencen.

Finanstilsynet udfører som udgangspunkt tilsynet med kreditservicevirksomhederne i henhold til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. Udfører en kreditservicevirksomhed også andre inddrivelsesaktiviteter, som ikke er omfattet af lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, vil disse være underlagt reglerne i lov om inkassovirksomhed, og dermed politiets myndighedsområde. Kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, der både udfører kreditserviceringsaktiviteter omfattet af lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og inddrivelse af fordringer, der ikke er omfattet af lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, autoriseres til de respektive aktiviteter af hhv. Finanstilsynet og politiet, og vil være underlagt tilsyn af de respektive myndigheder afhængig af karakteren af deres aktiviteter.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 35, hvorefter § 32, stk. 1, ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til politiet, når det er relevant for varetagelsen af Finanstilsynets eller politiets opgaver.

Det foreslåede vil bl.a. indebære, at Finanstilsynet vil kunne anmode politiet om oplysninger til brug for behandlingen af en ansøgning om tilladelse som kreditservicevirksomhed, eller ved ændringer i ledelsen i virksomheden.

Det vil især være relevant for Finanstilsynet at kunne videregive oplysninger til politiet i forbindelse med ansøgning om tilladelse som kreditservicevirksomhed, herunder oplysninger om den pågældende virksomheds navn. Det vil blive muligt ved det foreslåede.

Det foreslåede vil endvidere sikre, at bestemmelsen også vil omfatte situationer, hvor politiet har behov for oplysninger fra Finanstilsynet i politiets rolle som tilsynsmyndighed for inkassovirksomheder.

Som anført i pkt. 2.19.2 i de almindelige bemærkninger har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udstedt retningslinjer for vurderingen af tilstrækkelig viden og erfaring fra ledelses- eller administrationsorganet for kreditservicevirksomheder. Det følger af punkt 50, at de oplysninger, som kreditserviceudbydere stiller til rådighed for relevante myndigheder under godkendelsesprocessen, anvendes hensigtsmæssigt, hvor det er muligt. Det er relevant, hvor kreditserviceudbydere også er underlagt tilsyn af ikke-finansielle myndigheder, for at sikre en effektiv koordinering.

Retningslinjerne forudsætter derfor, at der ikke er unødige hindringer for videregivelse af oplysninger i sager om ledelsesændringer i kreditservicevirksomheder. Danmark har tilsluttet sig retningslinjerne.

Ændringen i lovforslaget vil bl.a. medføre, at Finanstilsynet vil kunne efterleve EBA’s retningslinjer, således at Finanstilsynet og politiet vil have mulighed for at dele relevante oplysninger til brug for Finanstilsynet behandling af en ansøgningssag og i øvrigt fremme en mere effektiv samarbejdsproces mellem myndighederne.

Det vil være en forudsætning for videregivelsen, at oplysningerne er relevante for varetagelsen af Finanstilsynets eller politiets opgaver.

§ 14

Til nr. 1 (§ 211, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder)

Det følger af § 211, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder, at § 354, stk. 1, der fastlægger den særlige tavshedspligt for Finanstilsynets ansatte m.v., finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen, observatøren, medlemmer af ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden.

Det foreslås i § 211, stk. 4, at ændre »ekspertpanelet« til »det regnskabskyndige underudvalg, eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen,«.

Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. 105, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love.

Med ændringen i § 1, nr. 105, i lov nr. 712 af 20. juni 2025, blev det daværende ekspertpanel erstattet, således at Finanstilsynets bestyrelse i stedet nedsætter et regnskabskyndigt underudvalg og ved behov kan anmode eksterne eksperter om bistand i forbindelse med behandling af bestyrelsessager.

Ved en fejl blev § 211, stk. 4, ikke konsekvensrettet som følge af denne ændring. Der vil derfor udelukkende være tale om en konsekvensændring, som skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 105, i lov nr. 712 af 20. juni 2025.

Ændringen vil medføre, at også medlemmer af det regnskabskyndige underudvalg og eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen, vil være omfattede af samme tavshedspligt som Finanstilsynets ansatte, jf. § 224, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 2 (§ 234 a i lov om kapitalmarkeder)

De gældende regler for offentliggørelse fastsætter ikke regler hvorefter Finanstilsynet skal offentliggøre en oversigt over åbne påbud.

Det foreslås at indsætte en ny § 234 a , der fastsætter regler for Finanstilsynets offentliggørelse af en oversigt over åbne påbud udstedt i forbindelse med it-tilsyn.

Den foreslående bestemmelse vil tilskynde virksomhederne til at efterleve påbud indenfor den fastsatte tidsramme, og desuden styrke en effektiv tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsynsaktiviteter. Derudover vil oversigten skabe transparens for virksomhedernes kunder og samarbejdspartnere, som vil få et indblik i, hvilke virksomheder der har åbne påbud.

Det foreslås i § 234 a, stk. 1 , at Finanstilsynet halvårligt offentliggør en oversigt over tidligere offentliggjorte påbud, som Finanstilsynet har udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (DORA), der på tidspunktet for offentliggørelsen ikke er efterlevet, og endvidere, at påbud kan undtages fra oversigten, såfremt der er it-sikkerhedsmæssige hensyn, der taler imod offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at Finanstilsynet halvårligt vil offentliggøre en oversigt, der vil give et samlet overblik over, hvilke åbne påbud virksomheder omfattet af § 1 i lov om kapitalmarkeder har. Det vil omfatte markedspladser og værdipapircentraler.

Oversigten vil skulle indeholde åbne påbud udstedt efter reglerne i DORA.

Den offentliggjorte oversigt på Finanstilsynets hjemmeside over påbud vil skulle indeholde en oversigt over konkrete påbud, der på offentliggørelsestidspunktet ikke er efterlevet, navne på de virksomheder eller fysiske personer, der har modtaget de konkrete påbud, dato for udstedelsen af påbuddet og link til inspektionsredegørelsen på Finanstilsynets hjemmesiden, hvis den findes. Disse oplysninger vurderes tilstrækkelige til at opfylde formålet bag bestemmelsen.

Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre påbud, jf. blandt andet Bekendtgørelse om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. (offentlighedsbekendtgørelsen) og § 234 i lov om kapitalmarkeder. Uanset set hvilken hjemmel redegørelsen er offentliggjort efter, vil påbuddet være omfattet af oversigten.

Offentliggørelse af oversigten forventes som udgangspunkt at ville ske ultimo første og tredje kvartal.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet halvårligt vil samle en oversigt over påbud, som virksomhederne endnu ikke har efterlevet, og offentliggøre det på Finanstilsynets hjemmeside.

Et påbud vil først blive anset for efterlevet når, Finanstilsynet har kvitteret virksomheden for, at påbuddet er efterlevet. Det vil derfor ikke være nok, at virksomheden har indsendt redegørelse for efterlevelse, hvis Finanstilsynet endnu ikke har kvitteret for efterlevelsen af påbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at påbud vil kunne undtages fra oversigten for at sikre, at der ikke vil ske offentliggørelse af påbud, hvor det vil stride mod mere væsentlige it-sikkerhedsmæssige hensyn, eller hvor offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet.

Det foreslås i § 234 a, stk. 2 , at offentliggørelse efter stk. 1, skal ske på Finanstilsynets hjemmeside. Offentliggjorte påbud fjernes halvårligt fra oversigten ved virksomhedernes efterlevelse heraf.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at offentliggørelse af en oversigt over påbud, der ikke er efterlevet, vil blive offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside. Det svarer til Finanstilsynets andre offentliggørelsesregler. Desuden vil det foreslåede medføre, at oversigten vil skulle opdateres halvårligt, så efterlevede påbud vil blive fjernet fra listen halvårligt.

Da oversigten udelukkende vil komme til at indeholde åbne påbud, vil påbud, der er blevet efterlevet, men som tidligere har fremgået af oversigten, ikke kunne ses i oversigten. Påbud vil blive fjernet ved førstkommende opdatering af listen, efter de er efterlevet, og vil derfor ikke efterfølgende fremgå af oversigten.

Oversigten, der forventes offentliggjort ved udgangen af første kvartal, vil blive opdateret med ændringer frem til og med udgangen af februar. Oversigten, der forventes offentliggjort ved udgangen af tredje kvartal, vil blive opdateret med ændringer frem til og med udgangen af august.

Oversigten vil blive opdateret halvårligt, hvor nye påbud vil blive tilføjet og allerede efterlevede påbud vil blive fjernet fra oversigten.

Det er kun påbud, der er udstedet efter lovens ikrafttrædelsesdato, der vil blive omfattet af den nye bestemmelse.

Det forslås i § 234 a, stk. 3 , at de omfattede virksomheder skal indsætte et link til den halvårlige oversigt på forsiden af deres hjemmeside på en synlig måde. Fjernelse af linket skal finde sted efter de samme principper, som virksomhederne anvender for andre meddelelser, dog tidligst når påbuddet er efterlevet.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at virksomhederne, der er anført på oversigten, på deres hjemmeside vil skulle offentliggøre et link til Finanstilsynets hjemmeside, hvor oversigten er placeret. Det vil desuden medføre, at linket til oversigten vil skulle være tilgængelig efter samme principper, som virksomhederne anvender for andre meddelelser, og dermed at linket vil være offentliggjort på virksomhedernes hjemmeside, så længe det er relevant.

Det fremgår af bestemmelsen, at virksomhederne vil skulle indsætte et link til oversigten et relevant sted på virksomhedens hjemmeside. Hvis virksomheden er omfattet af reglerne om offentliggørelse af redegørelse for påbud, bør linket til oversigten indsættes samme sted på hjemmesiden. Linket til oversigten vil skulle fremgå klart af virksomhedens hjemmeside, på en synlig måde, og det vil tydeligt skulle angive, at der er tale om en oversigt fra Finanstilsynet. Fjernelse af linket vil skulle finde sted på samme vilkår, som det er tilfældet for øvrige meddelelser på hjemmesiden, dog tidligst når påbuddet er efterlevet.

§ 15

Til nr. 1 (§ 6 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark)

Ifølge den gældende § 6, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark finansierer foreningen sig ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder og indgåelse af finansielle instrumenter til afdækningsformål. Ifølge § 6, stk. 2, kan foreningen optage efterstillet kapital med Finanstilsynets godkendelse.

Det foreslås derfor, at lovens § 6, stk. 1 , affattes på ny, hvorefter det vil fremgå af bestemmelsen, at foreningen finansierer sig ved udstedelse af obligationer, som opkøbes af den danske stat til en pris svarende til statens finansieringsomkostninger.

Den konkrete model herfor, der sikrer, at KommuneKredit til enhver tid kan opfylde sit formål og drive sin virksomhed i overensstemmelse med denne lov, forventes – i overensstemmelse med forståelsen indgået den 26. marts 2025 mellem regeringen og KommuneKredit vedrørende statslig finansiering – fastsat i en aftale mellem KommuneKredit, Danmarks Nationalbank, Finansministeriet og Erhvervsministeriet samt i retningslinjerne for finansielle transaktioner mellem Nationalbanken og KommuneKredit.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at KommuneKredit fremover ikke vil udstede obligationer til opkøb på penge- og kapitalmarkeder, da alle nyudstedte obligationer opkøbes af den danske stat via Danmarks Nationalbank. KommuneKredits og Nationalbankens forpligtelser i relation til den konkrete udmøntning af finansieringsmodellen forventes fastlagt i aftalen mellem Danmarks Nationalbank, KommuneKredit, Finansministeriet og Erhvervsministeriet samt i retningslinjerne for finansielle transaktioner indgået mellem Nationalbanken og KommuneKredit.

Det bemærkes, at KommuneKredits obligationsudstedelse til finansiering af almene boliger og lignende særskilte ordninger ikke påvirkes af disse ændringer, idet udstedelse af obligationer i forbindelse hermed sker i henhold til reglerne for disse ordninger.

Det foreslås desuden at nyaffatte § 6, stk. 2, hvorefter foreningen kan indgå finansielle instrumenter til afdækningsformål.

Bestemmelsen vil videreføre sidste del af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1. Det vurderes, at det fortsat er væsentligt, at KommuneKredit kan afdække risici med finansielle instrumenter. Bestemmelsen vil indebære, at KommuneKredit ikke må anvende finansielle instrumenter til andet end afdækningsmæssige formål. Hermed begrænses de risici, som KommuneKredit kan påtage sig.

Den foreslåede nyaffattelse af § 6, stk. 2, vil medføre, at den nuværende mulighed for KommuneKredit i den gældende § 6, stk. 2, om at optage efterstillet kapital med Finanstilsynets godkendelse ophæves. Muligheden for optagelse af efterstillet kapital vurderes ikke længere nødvendig, da KommuneKredits behov for at optage efterstillet kapital til ratingformål ikke længere vurderes at være til stede.

Det foreslås derudover at indsætte en ny § 6, stk. 3, hvorefter udstedelse af obligationer efter stk. 1 sker i henhold til de til enhver tid gældende retningslinjer for finansielle transaktioner mellem staten og foreningen.

Retningslinjerne vil i praksis være indgået mellem Nationalbanken og KommuneKredit. Finansministeriet fastsætter og opdaterer som agent for Nationalbanken løbende disse retningslinjer på baggrund af dialog med KommuneKredit og Erhvervsministeriet og i takt med markedsudviklingen.

Bestemmelsen vil medføre, at sikre staten løbende kan justere vilkårene for udstedelsen af obligationerne samt statens opkøb af disse i takt med markedsudviklingen og udviklingen i statens finansieringsposition i øvrigt.

Endeligt foreslås det at indsætte en ny § 6, stk. 4, hvorefter foreningen på forespørgsel fra Finansministeriet skal udlevere relevant information om foreningens finansielle forhold af betydning for låntagning hos staten i henhold til finansieringsmodellen.

Med relevant information forstås f.eks. oplysninger om finansielle forhold, der vedrører KommuneKredits tilbagebetalingsevne.

Manglende overholdelse af denne bestemmelse vil kunne indgå i Finanstilsynets generelle tilsyn med KommuneKredit.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 7, stk. 2, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark)

Det følger af den gældende § 7, stk. 2, at Erhvervsministeren efter indstilling fra Finanstilsynet kan godkende, at medlemmer ikke hæfter for efterstillede kapital, som foreningen optager, jf. § 6, stk. 2.

Det foreslås, at § 7, stk. 2, ophæves. Dette vil være en konsekvens af, at den nuværende § 6, stk. 2, foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til § 15, nr. 1. Erhvervsministerens godkendelse af efterstillet kapital vil dermed ikke længere være relevant, hvis KommuneKredit ikke længere kan udstede efterstillet kapital.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 10 a i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark)

KommuneKredit er et kreditinstitut, således som dette er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRD) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRR). Det indebærer, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/1011 (herefter DORA) finder direkte anvendelse på KommuneKredit, jf. DORA’s artikel 2, stk. 1, litra a. KommuneKredit er dog omfattet af den forenklede ramme for IKT-risikostyring i DORA’s artikel 16. Artikel 16 stiller blandt andet krav om, at KommuneKredit skal dokumentere og gennemføre en informationssikkerhedspolitik i forbindelse med den forenklede ramme for IKT-risikostyring samt identificere og dokumentere kritiske eller vigtige funktioner, der understøtter foreningen. KommuneKredit skal også inkludere en fastlæggelse af risikotoleranceniveauerne for IKT-risiko samt konstatere og vurdere de IKT-risici, som KommuneKredit er eksponeret for, jf. artikel 29-31 i delegerede forordning (EU) 2024/1774 af 13. marts 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer IKT-risikostyringsværktøjer, -metoder, -processer og -politikker og den forenklede ramme for IKT-risikostyring.

Det foreslås, at der efter § 10 indsættes en ny § 10 a , der stiller krav til KommuneKredits forvaltnings- og kontrolramme for styring af it- og cyberrisici.

Det foreslås i § 10 a, stk. 1, 1. pkt., at KommuneKredit skal have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici.

Kravet om en effektiv og betryggende forvaltnings- og kontrolramme vil medføre, at KommuneKredit fortsat vil skulle overholde regler for IKT-risikostyring, når KommuneKredit bliver undtaget DORA, som svarer til de forpligtelser, der er fastsat i DORA’s artikel 16. Den foreslåede bestemmelse er således baseret på denne artikel og vil medføre, at begreberne vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås i § 10 a, stk. 1, 2. pkt ., at forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i foreningens generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til foreningens størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af foreningens risici og aktiviteter.

Det foreslåede vil indebære, at foranstaltningerne vil kunne indgå i det eksisterende risikostyringssystem, der varetager risikostyring på et bredere område, herunder operationelle risici. Dette vil give mulighed for at genbruge etablerede interne systemer og sikre synergier mellem håndtering af risici på flere områder.

Med forslaget om, at forvaltnings- og kontrolrammen vil skulle stå i et rimeligt forhold til KommuneKredits størrelse, samt arten, omfanget og kompleksiteten af KommuneKredits risici og aktiviteter, vil det EU-retlige proportionalitetsprincip finde anvendelse i relation til KommuneKredits efterlevelse af de DORA-lignende krav. Der vil således skulle foretages en konkret vurdering af de relevante risici i KommuneKredits kontekst, før det fastlægges, hvilke foranstaltninger der er nødvendige, på tilsvarende vis som for andre kreditinstitutter i den finansielle sektor.

Det foreslås i§ 10 a, stk. 2, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger foreningen skal træffe, for at have en sikker forvaltnings- og kontrolramme, jf. stk. 1, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.

Af den forslåede bestemmelse følger, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som KommuneKredit vil skulle træffe for at have en effektiv og betryggende forvaltnings- og kontrolramme som omtalt i stk. 1. Dette vil vedrøre indholdet af rammen, inklusive krav til strategier og politikker samt intern forvaltning og organisering af it- og cyberrisici, styring og rapportering af tredjepartsrisici samt informationsudveksling.

Forslaget vil sikre, at udmøntningen af den foreslåede § 10 a, vil skulle ske i overensstemmelse med anvendelse af DORA’s regler. Idet KommuneKredit undtages fra at være undtaget af DORA, og ikke har samme systemiske indvirkning på den finansielle sektor, som kreditinstitutter normalt har, er det forventningen, at KommuneKredit ikke nødvendigvis vil skulle efterleve alle krav i DORA eller alle krav, der måtte blive fastsat ved efterfølgende underliggende retsakter. Den foreslåede ordning vil sikre, at KommuneKredit fortsat vil skulle overholde krav for IKT-risikostyring, som svarer til de krav der er fastsat i den forenklede ramme i DORA’s artikel 16, når KommuneKredit bliver undtaget fra at være omfattet af DORA. KommuneKredit vil fremover ikke skulle være omfattet af reglerne i DORA, men principperne i DORA, herunder kan proportionalitetsprincippet i artikel 4 anvendes som fortolkningsgrundlag for de regler, som fastsættes for KommuneKredits forvaltnings- og kontrolramme i bekendtgørelsen.

KommuneKredits særlige virksomhed, lave kompleksitet og risikoprofil taler for, at foreningen skal fritages for indberetningsforpligtelserne i DORA, som er byrdefulde for foreningen at leve op til. KommuneKredit skal fritages for artikel 17, 18, 19 og 28, stk. 3, i DORA.

De foreslåede lovændringer vil indebære, at Finanstilsynet administrativt vil kunne fastsætte regler om, hvilke foranstaltninger og krav fra DORA, der vil skulle gælde for KommuneKredit.

Det er forventningen, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat centrale områder, hvor KommuneKredit bør følge de proportionale branchestandarder, som gælder for andre finansielle virksomheder inden for digital operationel modstandsdygtighed.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler med krav til robuste og veldokumenterede rammer for it-risikostyring, blandt andet i form af strategier og politikker på området for digital operationel modstandsdygtighed samt intern forvaltning og organisering af it-risikostyring. Herudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om rammer for effektiv styring af risici, der skal gælde på området for digital operationel modstand, blandt andet krav til organisering og indhold af styredokumenter.

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat nærmere regler om bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici, krav til bestyrelsens involvering i risikostyring af it- og cyberrisici, strategiske beslutninger på området, samt løbende undervisning af bestyrelsen. Bestyrelsen vil i forlængelse heraf, som led i deres overordnede og strategiske ledelse af KommuneKredit, fortsat skulle vurdere alle væsentlige risici, og gennem fastsættelse af politikker, styre håndteringen af it- og cyberrisici. Gennem løbende rapportering vil bestyrelsen skulle kontrollere, at området håndteres betryggende.

Det forventes desuden, at der vil blive fastsat nærmere regler om styring og rapportering af tredjepartsrisici. DORA opstiller en række krav til styring af IKT-tredjepartsrisici, hvilket for den øvrige finansielle sektor blandt andet har erstattet hidtidige krav til outsourcing på det digitale operationelle område.

Som følge af den foreslåede § 25, stk. 4, kan der for de regler, som vil blive udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelse i § 10 a, stk. 2, kunne fastsættes bødestraf for KommuneKredits overtrædelse af reglerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 13, stk. 1, lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark)

Det følger af den gældende § 13, stk. 1, at artikel 411, artikel 412, stk. 1-3, artikel 413, stk. 1, artikel 414, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 416, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424, artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, og artikel 427-428 az i del 6 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit. Det indebærer, at KommuneKredit er underlagt LCR- og NSFR-kravene i Europa- Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som også gælder for øvrige kreditinstitutter.

Det foreslås, at § 13, stk. 1, nyaffattes, hvorefter artikel 411, artikel 412, stk. 1-3, artikel 414, artikel 415, stk. 1, artikel 416, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424 og artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Affattelsen vil medføre, at kravene, som følger af artikel 413, stk. 1, artikel 415, stk. 2, og artikel 427-428 az i del 6 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fremover ikke finder anvendelse på KommuneKredit. Dette indebærer, at KommuneKredit ikke længere vil være underlagt NSFR-kravet og kravet om opgørelse af LCR i signifikante valutaer.

Bestemmelsen vil medføre, at KommuneKredit bliver underlagt LCR-kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) med senere ændringer, som også gælder for øvrige kreditinstitutter. Der er tale om en videreførelse af gældende ret.

LCR-kravet adresserer de kortsigtede likviditetsrisici og indebærer, at KommuneKredit skal holde en vis mængde likvide aktiver af høj kvalitet, som kan anvendes til at modgå kortsigtede perioder med likviditetsstress. LCR-kravet er baseret på opgørelser af hhv. højlikvide aktiver og forventede ind- og udgående pengestrømme i et stressscenarie og dækker over en 30-dages tidshorisont.

LCR-kravet er opbygget, så det tilpasses instituttets risikoprofil. Det indebærer, at hvis KommuneKredit fremadrettet ophører med at anvende derivater eller tilbyde byggekreditter, vil der ikke længere være potentielle pengestrømme fra disse aktiviteter, hvilket vil reducere likviditetsrisikoen og dermed LCR-kravet. Omvendt vil LCR-kravet øges, hvis KommuneKredit påbegynder andre aktiviteter, der kan medføre potentielle pengestrømme i LCR-scenariet.

Affattelsen vil desuden medføre, at KommuneKredit ikke længere vil skulle leve op til NSFR-kravet, som adresserer de langsigtede likviditetsrisici og indebærer et krav til forholdet mellem tilgængelig stabil finansiering og nødvendig stabil finansiering.

Artikel 413, stk. 1, sætter NSFR-kravet i kraft. Artikel 427-428 az i del 6 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber definerer NSFR-kravet nærmere, hvorfor referencen til disse krav vil blive fjernet med det foreslåede § 13, stk. 1.

Det foreslås, at kravet, der omhandler separat indberetning af LCR i signifikante valutaer, som er at finde i artikel 415, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, ikke længere vil skulle gælde for KommuneKredit. Dette foreslås, da KommuneKredit fremover alene vil hente finansiering i danske kroner.

Lovforslaget ændrer ikke KommuneKredits forpligtelse til at opgøre generelle likviditetskrav om indberetning af LCR, jf. artikel 411, artikel 412, stk. 1-3, artikel 414, artikel 415, stk. 1, artikel 416, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424, artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Disse dele af bestemmelsen videreføres således uændret.

Der foreslås ikke ændringer til den gældende lovs § 13, stk. 2, om, at Kommissionens delegerede forordning (EU) om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit.

Den foreslåede tilpasning i § 13 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark vil medføre, at KommuneKredit fortsat vil skulle overholde LCR og indberette til Finanstilsynet som tilsynsmyndighed for KommuneKredit. Kravet om opgørelse af NSFR og om opgørelse af LCR i signifikante valuta vil bortfalde, og KommuneKredit vil fremover ikke skulle indberette disse værdier til Finanstilsynet. Det vil betyde, at den regulatoriske byrde for KommuneKredit mindskes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 13, stk. 3, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark)

Det følger af § 13, stk. 3, at artiklerne 1-4, 16 og 17, og bilagene 12, 13, 24 og 25 i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit.

Det foreslås, at § 13, stk. 3, nyaffattes, hvorefter artiklerne 1-4 og 16 og bilagene 24 og 25 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Artikel 1-4, og 16 i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af 17. december 2020 specificerer de overordnede indberetningskrav (f.eks. frekvens, opgørelsesstandard og frister). Bilag 24 og 25 er hhv. de indberetningsskemaer og dertil hørende instrukser og indberetningsskemaer, der anvendes til indberetning af LCR-kravet.

Affattelsen af bestemmelsen vil medføre, at kravene i artikel 17, samt bilag 12 og 13 i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn, ikke længere finder anvendelse for KommuneKredit.

KommuneKredit vil dermed ikke længere skulle leve op til Artikel 17 i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af 17. december 2020, som specificerer de overordnede indberetningskrav for NSFR, eller bilag 12 og 13, som er hhv. de indberetningsskemaer og dertil hørende instrukser og indberetningsskemaer, der anvendes til indberetning af NSFR-kravet.

Ændringen vil være en konsekvens af, at det foreslås, at NSFR-kravet ikke længere vil skulle gælde for KommuneKredit. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15, nr. 4.

De øvrige dele af bestemmelsen videreføres uændret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 21, stk. 1, 2. pkt., lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark)

Ifølge den gældende § 21, stk. 1, 2. pkt., påser Finanstilsynet overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og regler udstedt i medfør heraf (herefter DORA).

Det foreslås, at § 21, stk. 1, 2. pkt. , ophæves.

Ophævelsen vil indebære, at Finanstilsynet ikke længere vil påse KommuneKredits overholdelse af DORA, hvilket skal ses i forlængelse af, at det i § 15, stk. 8, foreslås, at KommuneKredit undtages fra forordningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 2.17 samt bemærkningerne til lovforslagets § 15, nr. 8.

Til nr. 7 (§ 22, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark)

Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (KommuneKredit) er underlagt Finanstilsynets tilsyn, hvorfor det er fastsat, at udvalgte bestemmelser i kapitel 21 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse i forhold til tilsynet med KommuneKredit.

Det følger således af § 22, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at § 346, stk. 1-3, § 347, stk. 1-6, §§ 347 a, § 351, stk. 1, 2 og 5-10 354, 354 a, 354 g og 355 og § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen.

Det foreslås i § 22, stk. 1, at ændre »§§ 347 a, § 351, stk. 1, 2 og 5-10 354, 354 a, 354 g og 355« til »§ 347 a, § 351, stk. 1, 2 og 5-10, §§ 354 a, 354 g, 355«.

Med ændringen i § 16, nr. 2, i lov nr. 712 af 20. juni 2025, blev henvisningen til § 351, stk. 1, 2 og 5-10 indsat i bestemmelsen. Ved en fejl blev ændringen ikke foretaget lovteknisk korrekt, hvilket foreslås rettet op på med denne ændring.

Det foreslåede vil være en lovteknisk ændring, der ikke vil medføre materielle ændringer.

Til nr. 8 (§ 22, stk. 2 og 3, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark)

Det følger af den gældende § 22, stk. 2, at § 354 e i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen for sager om overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (herefter DORA).

Af den gældende § 22, stk. 3, fremgår, at § 372 a i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen for regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af EU-Kommissionen i medfør af DORA.

Det foreslås, at § 22, stk. 2 og3 , ophæves.

Forslaget vil indebære, at DORA’s regler og retsakter udstedt i medfør heraf ikke længere vil gælde for KommuneKredit.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 2.17.

Til nr. 9 (§ 25, stk. 2, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark)

Det følger blandt andet af § 25, stk. 2, at overtrædelse af artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1-3, artikel 18, stk. 1 og 2, artikel 19, stk. 1, 3 og 4, artikel 24, stk. 1-6, artikel 25, stk. 1 og 3, artikel 28, stk. 1-4, 7 og 8, artikel 29, stk. 1 og 2, og artikel 30, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (herefter DORA) straffes med bøde. Det fremgår også af § 25, stk. 2, at § 13, stk. 1, jf. bl.a. artikel 415, stk. 2, straffes med bøde.

Det foreslås, at § 25, stk. 2 , ændres, så der efter »Overtrædelse af § 10, jf. § 64 e, stk. 1, § 70, stk. 1-4, og § 71, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed« indsættes »§ 10 a, stk. 1,«, mens der efter »artikel 415, stk. 1« udgår »og 2«, og »og artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1-3, artikel 18, stk. 1 og 2, artikel 19, stk. 1, 3 og 4, artikel 24, stk. 1-6, artikel 25, stk. 1 og 3, artikel 28, stk. 1-4, 7 og 8, artikel 29, stk. 1 og 2, og artikel 30, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor« udgår.

Ændringen vil medføre, at overtrædelse af § 10 a, stk. 1, bliver strafbelagt i § 25, stk. 2.

Ansvarssubjektet vil være KommuneKredit. Den strafbare handling vil f.eks. kunne bestå i ikke at have fastsat en ramme for styring af it- og cyberrisici, for eksempel ved manglende styring af tredjepartsrisici og manglende overvågning af it- og cyberrisici.

Artikel 415, stk. 2, vil udgå fra strafbestemmelsen, da det foreslås, at denne artikel ikke længere skal gælde for KommuneKredit, se lovforslagets § 15, nr. 4.

Strafbelæggelsen af de nævnte artikler i DORA vil også udgå, da det foreslås, at KommuneKredit skal undtages fra DORA, se lovforslagets § 15, nr. 3, 6, 8 og 9.

Forslaget vil medføre, at KommuneKredit ikke vil kunne straffes for manglende indberetning af LCR i signifikante valutaer eller for manglende overholdelse af DORA eller regler udstedt i medfør heraf.

Til nr. 10 (§ 25, stk. 3, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark)

Det følger af den gældende § 25, stk. 3, at der i regler udstedt i medfør af loven kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Det foreslås, at der i § 25, stk. 3 , indsættes », jf. dog stk. 4« efter »indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne«.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede i lovforslagets § 15, nr. 11.

Ændringen vil medføre, at der kun kan fastsættes bødestraf for regler udstedt på baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 10 a, stk. 2.

Til nr. 11 (§ 25, stk. 4, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark)

Efter gældende ret kan der i regler udstedt i medfør af loven fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne, jf. lovens § 25, stk. 3.

Det foreslås med lovforslagets § 15, nr. 9, at overtrædelse af § 10 a, stk. 1, om kravet om en forvaltning- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici, skal kunne straffes med bøde. Eftersom hovedkravet i § 10 a, stk. 1, dermed alene vil kunne straffes med bøde, vurderes det passende, at der i de nærmere fastsætte krav udstedt i medfør af den foreslåede § 10 a, stk. 2, også alene kan fastsættes bødestraf.

Det foreslås derfor at indsætte en ny § 25, stk. 4 , hvorefter der i regler udstedt i medfør af lovens § 10 a, stk. 2, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Bestemmelsen vil indebære, at der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af regler, der er udstedt på baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 10 a, stk. 2.

De gældende bestemmelser i § 25, stk. 4-6, bliver herefter til § 25, stk. 5-7.

§ 16

Til nr. 1 (§ 3, nr. 4, i lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love)

Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder, at loven bortset fra § 9, § 11 a, stk. 1-5, og §§ 11 b og 11 c, ikke finder anvendelse på finansielle virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og udenlandske finansielle virksomheder, som driver virksomhed her i landet gennem filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed og ejendomskreditselskaber omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.

Med § 3, nr. 4, i lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv), ændres der i § 1, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder, således at »§ 9« ændres til »§§ 9-9 b«. Ved en fejl er der i § 3, nr. 4, ikke henvist til de rette bestemmelser med den konsekvens, at lov om forbrugslånsvirksomheder ved ikrafttrædelse af lov nr. 1322 af 20. november 2025 ikke vil have det tiltænkte anvendelsesområde.

Det foreslås, at § 3, nr. 4, i lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv) ophæves.

Forslaget vil medføre, at de ændringer, der er fastsat i § 3, nr. 4, ikke vil blive gennemført i lov om forbrugslånsvirksomheder.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 8, nr. 1, i nærværende lovforslag, som foreslår at ændre i § 1, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder, således, at »§ 9« ændres til »§§ 8 b, 8 c og 9-9 b«.

Den foreslåede ophævelse vil ikke have indflydelse på overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 2 og 3, i lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv).

§ 17

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026.

Det foreslås i stk. 2 , at lovforslagets § 8, nr. 1, og § 16, nr. 1, skal træde i kraft den 20. november 2026.

Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktivet 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet) artikel 47, 1. pkt., at 2008-direktivet ophæves med virkning fra den 20. november 2026.

Derudover følger det af forbrugerkreditdirektivets artikel 48, stk. 1, 1. pkt., at medlemsstaterne senest den 20. november 2025 vedtager og offentliggør de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. Disse love og bestemmelser skal efter forbrugerkreditdirektivets artikel 48, stk. 1, 2. pkt., anvendes fra den 20. november 2026. Fristen for at implementere direktivet er den 20. november 2025, mens de regelsæt, der gennemfører direktivet, skal finde anvendelse fra den 20. november 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at § 8 nr. 1, og § 16, nr. 1, vil træde i kraft den 20. november 2026. Da § 8, nr. 1, skal rette op på en fejl i lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv) vil forbrugerkreditdirektivets implementeringsfrist den 20. november 2025, jf. artikel 48, stk. 1, ikke kunne nås, for så vidt angår, at §§ 8 b og c i lov nr. 1322 af 20. november 2025, som gennemfører det reviderede forbrugerkreditdirektiv skal finde anvendelse på pengeinstitutter og ejendomskreditselskaber.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 2, nr. 6, § 3, nr. 4, og § 14, nr. 2, kun finder anvendelse på påbud udstedt efter ikrafttrædelsesdatoen.

Forslaget vil medføre, at det er klart for de påvirkede virksomheder, på tidspunktet for udstedelsen af påbuddet, hvorvidt det vil komme til at fremgå af Finanstilsynets oversigt, hvis de ikke efterlever påbuddet rettidigt.

Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af § 123, stk. 4 og 5, i lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 651 10. juni 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 711 af 20. juni 2025, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 123, stk. 4 og 5, i lov om betalinger, jf. denne lovs § 3, nr. 1.

Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 123, stk. 4 og 5, i lov om betalinger, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 123, stk. 4 og 5, jf. denne loves § 3, nr. 1.

§ 18

Det foreslås i stk. 1 , at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Lovforslagets §§ 5 og 6 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da forsikringsområdet på Færøerne er overtaget og dermed reguleres af færøske love. Lov om forsikringsvirksomhed og lov om forsikringsformidling gælder derfor ikke for Færøerne og indeholder ikke en anordningshjemmel.

Det foreslås, at § 15 ikke skal gælde for Grønland og Færøerne, da lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark ikke gælder for Grønland og Færøerne.

Det foreslås i stk. 2 , at §§ 1-14 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det følger generelt af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for Grønland, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 812 af 12. august 2019.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1252 af 15. december 2004.

Lov om betalinger er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger indeholder dog imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om forsikringsvirksomhed er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om forsikringsformidling er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om betalingskonti er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 375 af 27. april 2016 om betalingskonti indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om forbrugslånsvirksomheder er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 450 af 24. april 2019 indeholder en imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om ejendomskreditselskaber er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 697 af 25. juni 2010 om ejendomskreditselskaber indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om investeringsforeninger m.v. er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v. indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 1534 af 12. december 2023 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om kapitalmarkeder er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 650 af 8. juni 2017 om kapitalmarkeder indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Det foreslås i stk. 3 , at §§ 1-4 og 7-14 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det følger af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for Færøerne, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme er anordnet på Færøerne ved kongelig anordning nr. 813 af 12. august 2019.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er anordnet på Færøerne ved kongelig anordning nr. 86 af 10. februar 2006.

Lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 1223 af 4. juni 2021.

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om betalingskonti er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Lov nr. 375 af 27. april 2016 om betalingskonti indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om forbrugslånsvirksomheder er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslånsvirksomheder indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om ejendomskreditselskaber er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Lov nr. 697 af 25. juni 2010 om ejendomskreditselskaber indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om investeringsforeninger m.v. er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v. indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

Lov om kapitalmarkeder er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Lov nr. 650 af 8. juni 2017 om kapitalmarkeder indeholder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.

---

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1
		I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 18. november 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 712 af 20. juni 2025 og § 13 i lov nr. 1638 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer:
Hvidvaskloven
		1. Efter § 4 før overskriften før § 5 indsættes: »§ 4 a. Ved finansiering af proliferation forstås i denne lov levering af midler eller finansielle tjenesteydelser til fremstilling, erhvervelse, besiddelse, udvikling, eksport, omladning, transport, overførsel eller brug af nukleare, kemiske eller biologiske våben, der anvendes til ikke-legitime formål i strid med national lovgivning eller internationale forpligtelser.«
§ 7. Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden eller personen kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme.		2. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »terrorisme«: »samt risikoen for potentielle brud, ikke-implementering eller omgåelse af forpligtelser i love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer og § 34 a, stk. 3«.
§ 8. Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal have tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, som skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, opbevaring af oplysninger, screening af medarbejdere og intern kontrol til effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme. Politikker, kontroller og forretningsgange skal udarbejdes med udgangspunkt i risikovurderingen foretaget efter § 7 under hensyntagen til virksomhedens størrelse.		3. I § 8, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.: »Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal desuden have tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, som skal omfatte overholdelse af love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer og § 34 a, stk. 3. Politikker, forretningsgange og kontroller om overholdelse af love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer og § 34 a, stk. 3, skal desuden udarbejdes med udgangspunkt i risikovurderingen foretaget efter § 7 under hensyntagen til virksomhedens størrelse.«
Stk. 2 og 3 ---
Stk. 4. Bestyrelser i virksomheder, som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, dog ikke disses filialer, distributører og agenter her i landet, og som har en intern revision eller intern audit, og bestyrelser i andre virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, og som i henhold til anden lovgivning er underlagt krav om en intern revision eller intern audit, skal sikre, at den interne revision eller den interne audit vurderer, hvorvidt virksomhedens politikker, forretningsgange og kontroller, jf. kravene i denne lov og regler udstedt i medfør heraf, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.		4. I § 8, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.: »Tilsvarende skal virksomheder og personer, der ikke er omfattet af 1. pkt., dog ikke disses filialer, distributører og agenter her i landet, sikre, at deres politikker, forretningsgange og kontroller testes af en uafhængig revisionsfunktion. Hvis der ikke findes en uafhængig revisionsfunktion, kan testen udføres af en ekstern ekspert.«
§ 51. ---
		5. I § 51 indsættes som stk. 2: » Stk. 2. Reaktioner givet efter stk. 1 træffes på grundlag af det materiale og de oplysninger, som foreligger på tidspunktet for inspektionens afslutning. Oplysninger og materiale fremlagt efter dette tidspunkt indgår ikke i grundlaget for afgørelsen, medmindre særlige forhold taler herfor.«
Stk. 3. ---
Stk. 4. Virksomheden skal offentliggøre de samme oplysninger som omfattet af stk. 1 på sin eventuelle hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme. Offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af virksomhedens eventuelle hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer virksomheden reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens eventuelle hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til stk. 1, 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.		6. I § 55, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 3. pkt., ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder eller anden regulering.«.
Stk. 5. Har Finanstilsynet overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er der afsagt fældende dom eller vedtaget bøde, skal Finanstilsynet offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 6. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.		6. I § 55, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 3. pkt., ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder eller anden regulering.«.
Stk. 6-9. ---
§ 60. ---
		7. I § 60 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Reaktioner givet efter stk. 1 træffes på grundlag af det materiale og de oplysninger, som foreligger på tidspunktet for tilsynets afslutning. Oplysninger og materiale fremlagt efter dette tidspunkt indgår ikke i grundlaget for afgørelsen, medmindre særlige forhold taler herfor.«
§ 74. Erhvervsministeren etablerer et forum med deltagelse af tilsynsmyndighederne i henhold til denne lov og Hvidvasksekretariatet. Dette forum skal koordinere myndighedernes risikovurderinger og generelle foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.		8. I § 74, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »finansiering af terrorisme«: »og proliferation«.
		§ 2
		I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1390 af 18. november 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, § 4 i lov nr. 1322 af 20. november 2025, § 2 i lov nr. 1636 af 16. december 2025 og § 2 i lov nr. 1638 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer:
Lov om finansiel virksomhed
§ 5. ---
1-26) ---
27)	Kapitalbevaringsbuffer: Det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 3.		1. I § 5, stk. 1, nr. 27, ændres »§ 125 a, stk. 3« til: »§ 125 a, stk. 2«, i § 5, stk. 1, nr. 28, ændres »§ 125 a, stk. 4« til: »§ 125 a, stk. 3«, og i § 5, stk. 1, nr. 31, ændres »§ 125 a, stk. 5,« til: »§ 125 a, stk. 4,«.
28)	Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer: Det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 4.		1. I § 5, stk. 1, nr. 27, ændres »§ 125 a, stk. 3« til: »§ 125 a, stk. 2«, i § 5, stk. 1, nr. 28, ændres »§ 125 a, stk. 4« til: »§ 125 a, stk. 3«, og i § 5, stk. 1, nr. 31, ændres »§ 125 a, stk. 5,« til: »§ 125 a, stk. 4,«.
29 og 30) ---
31)	SIFI-buffer: Det kapitalgrundlag, som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. § 308, skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 5, på individuelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag.		1. I § 5, stk. 1, nr. 27, ændres »§ 125 a, stk. 3« til: »§ 125 a, stk. 2«, i § 5, stk. 1, nr. 28, ændres »§ 125 a, stk. 4« til: »§ 125 a, stk. 3«, og i § 5, stk. 1, nr. 31, ændres »§ 125 a, stk. 5,« til: »§ 125 a, stk. 4,«.
32-63) ---
§ 43. ---
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder. Erhvervsministeren fastsætter, jf. 1. pkt., regler om indholdet af en basal indlånskonto og om størrelsen af et eventuelt gebyr for en sådan konto.		2. I § 43, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Erhvervsministeren fastsætter ligeledes regler om mindreåriges adgang til at oprette og råde over indeståender på en basal indlånskonto uden samtykke fra værgen og om muligheden for at afskære værgens adgang til at råde over kontoen samt oplysninger om denne og bemyndiges i den forbindelse til at fravige værgemålslovens § 1, stk. 2 og 3.«
Stk. 3-7. ---
§ 243 c. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at indsætte en eller flere midlertidige administratorer, jf. stk. 2 eller 3, såfremt pengeinstituttets eller realkreditinstituttets finansielle situation forværres betydeligt eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning og det vurderes, at et påbud efter § 243 b ikke er tilstrækkeligt til at genoprette virksomhedens finansielle situation.		3. I § 243 c, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Udgifterne til den midlertidige administrator afholdes af pengeinstituttet eller realkreditinstituttet.«
§ 345. ---
Stk. 2-16. ---
Stk. 17. § 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen, observatøren, medlemmer af ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden.		4. I § 345, stk. 17, ændres »ekspertpanelet« til: »det regnskabskyndige underudvalg, eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen,«.
Stk. 18-21. ---
§ 354 a. Reaktioner givet efter § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 12, nr. 6, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.		5. I § 354 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.		5. I § 354 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 4-6. ---
		6. Efter § 354 g indsættes: »§ 354 i. Finanstilsynet offentliggør halvårligt en oversigt over tidligere offentliggjorte påbud, som Finanstilsynet har udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og kapitel 19 c i lov om finansiel virksomhed, der på tidspunktet for offentliggørelsen ikke er efterlevet. Påbud kan undtages fra oversigten, såfremt der er it-sikkerhedsmæssige hensyn, der taler imod offentliggørelse, eller hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet. Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske på Finanstilsynets hjemmeside. Offentliggjorte påbud fjernes halvårligt fra oversigten ved virksomhedernes efterlevelse heraf. Stk. 3. Virksomheder, der har påbud omfattet af oversigten i stk. 1, skal indsætte et link til den halvårlige oversigt på forsiden af deres hjemmeside på en synlig måde. Fjernelse af linket skal finde sted efter de samme principper, som virksomhederne anvender for andre meddelelser, dog tidligst når påbuddet er efterlevet.«
§ 361. ---
Stk. 2. Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om kapitalmarkeder betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet:
1-10) ---
11)	Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, betaler 55.800 kr. i afgift pr. anmodning.		7. § 361, stk. 2, nr. 11, affattes således: »Fysiske eller juridiske personer, som indsender et prospekt til Finanstilsynet med henblik på at opnå godkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, betaler 60.000 kr. i afgift ved første indsendelse, jf. dog litra a-f. Afbrydes godkendelsesprocessen, inden den endelige godkendelse foreligger, betales 60 pct. af afgiften. a) Ved et prospekt for udbud til offentligheden vedrørende værdipapirer udstedt af en udsteder, der ikke har nogen værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og som ikke tidligere har udbudt værdipapirer til offentligheden, betales 80.000 kr. b) Ved et basisprospekt betales 45.000 kr. c) Ved et EU-opfølgningsprospekt betales 30.000 kr. d) Ved et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt betales 35.500 kr. e) Udarbejdes et prospekt som særskilte dokumenter, betales 60 pct. af afgiften ved indsendelse af registreringsdokumentet (herunder et universelt registreringsdokument), mens de sidste 40 pct. betales ved indsendelse af de resterende påkrævede dokumenter. f) Ved et tillæg betales 2.800 kr.«
12-14) ---
15)	Benchmarkadministratorer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1011/EU af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, betaler 60.000 kr. og 1.500 kr. pr. benchmark, som benchmarkadministratoren har kontrol med leveringen af pr. 1. november i sin egenskab af benchmarkadministrator.		8. I § 361, stk. 2, nr. 14, ændres »Benchmarkadministratorer omfattet af« til: »Benchmarkadministratorer, som er godkendt eller registreret af Finanstilsynet i henhold til«, og »pr. benchmark« ændres til: »pr. kritisk benchmark, pr. væsentligt benchmark, pr. råvarebenchmark omfattet af forordningens artikel 19, pr. EU-benchmark for klimaovergangen og pr. Paristilpasset EU-benchmark«.
16) ---
Stk. 3-13. ---
§ 438. ---
Stk. 2-7. ---
		9. I § 438 indsættes som stk. 8: »Stk. 8. De dele af § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft på ny for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
		§ 3
		I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 651 af 10. juni 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 711 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
Lov om betalinger
§ 123. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke prismodeller udbyderne af visse typer af betalingsinstrumenter kan anvende til at pålægge betalingsmodtageren at betale til dækning af udbyderens omkostninger til driften af betalingssystemet.		1. § 123, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke prismodeller udbyderne af visse typer af betalingsinstrumenter kan anvende til at pålægge betalingsmodtagere at betale til dækning af udbydernes relevante omkostninger relateret til betalingssystemet, samt at udbyderne kan opnå en vis reguleret indtjening for driften af betalingssystemet.«
Stk. 5 og 6. ---
		2. I § 123 indsættes som stk. 7: »Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemsigtighed i gebyrer og vilkår i forbindelse med indløsning og behandling af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument.«
§ 138. Reaktioner givet efter denne lovs § 130, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed omfattet af denne lov skal offentliggøres med angivelse af navnet på virksomheden, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin eventuelle hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af virksomhedens eventuelle hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer virksomheden på reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens eventuelle hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 130, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende betalinger i Unionen og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv 98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler i euro, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og regler udstedt i medfør heraf til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Reaktioner givet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og regler udstedt i medfør heraf skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1. eller 9. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.		3. I § 138, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Har Finanstilsynet overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er der faldet fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller en bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.		3. I § 138, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 4-6. ---
		4. Efter § 138 indsættes: »§ 138 a. Finanstilsynet offentliggør halvårligt en oversigt over tidligere offentliggjorte påbud, som Finanstilsynet har udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, der på tidspunktet for offentliggørelsen ikke er efterlevet. Påbud kan undtages fra oversigten, såfremt der er it-sikkerhedsmæssige hensyn, der taler imod offentliggørelse, eller hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet. Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske på Finanstilsynets hjemmeside. Offentliggjorte påbud fjernes halvårligt fra oversigten ved virksomhedernes efterlevelse heraf. Stk. 3. Virksomheder, der har påbud omfattet af oversigten i stk. 1, skal indsætte et link til den halvårlige oversigt på forsiden af deres hjemmeside på en synlig måde. Fjernelse af linket skal finde sted efter de samme principper, som virksomhederne anvender for andre meddelelser, dog tidligst når påbuddet er efterlevet.«
§ 161. ---
		5. I § 161 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. §§ 3 og 8-11, som er sat i kraft for Færøerne, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.«
		§ 4
		I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1438 af 18. november 2025, som ændret ved § 5 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, § 4 i lov nr. 1636 af 16. december 2025 og § 4 i lov nr. 1638 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer:
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 (IFD), EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 64, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 (MiFID II), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 (aktionærrettighedsdirektivet), EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 (regnskabsdirektivet), EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 (DGSD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 (BRRD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 (BRRD II), EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 296, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 253, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024, EU-Tidende, L af 22. april 2024. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2033/EU af 27. november 2019 (IFR), EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 584/2010/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1093/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1095/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84.		1. 2. pkt. i fodnoten til lovens titel affattes således: »I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 584/2010/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1093/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1095/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2033/EU af 27. november 2019 (IFR), EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023.« 2. 5. pkt. i fodnoten til lovens titel ophæves.
§ 4. ---
Stk. 2. For blandede holdingvirksomheder finder §§ 131, 138-142, 182, 183 og 186, § 192, stk. 5, nr. 13, § 198, stk. 1, og §§ 213, 216, 218, 219, 221-224, 232, 253, 259-264, 266-273 og 275 anvendelse. Stk. 3. For blandede finansielle holdingvirksomheder finder § 75, stk. 4, og §§ 219, 221, 223, 224, 232, 233, 253, 259-264, 266-273 og 275 anvendelse.		3. I § 4, stk. 2, indsættes efter »232,«: »233,«.
Stk. 3. ---
§ 94. ---
Stk. 2 og 3. ---
		4. I § 94 indsættes efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4. Finanstilsynet skal ved vurderingen af procedurerne efter stk. 1, nr. 4, for styring af kunderisici tage hensyn til regler vedrørende adskillelse af kunders penge. Stk. 5. Er et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som lille og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, jf. § 10, stk. 1, nødt til at afvikle eller indstille sine aktiviteter, skal fondsmæglerselskabet, under hensyntagen til sine forretningsmodellers og -strategiers levedygtighed og bæredygtighed, tage behørigt hensyn til krav og nødvendige ressourcer, der er realistiske med hensyn til tidsramme og opretholdelse af kapitalgrundlag og likvide midler, under hele forløbet med udtræden af markedet.«
§ 105 . ---
Stk. 2. Oplysningerne skal revideres af fondsmæglerselskabets eksterne revisorer og skal offentliggøres som bilag til årsrapporten, jf. § 155.		5. I § 105, stk. 2, indsættes efter », jf. § 155«: », eller i givet fald den konsoliderede årsrapport«.
		6. Efter § 105 indsættes: »§ 105 a. Et fondsmæglerselskab skal offentliggøre oplysninger om selskabets udøvelse af stemmerettigheder, således som det fremgår af artikel 52, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Fondsmæglerselskabet er ikke et lille og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, jf. § 10, nr. 1. 2) Værdien af fondsmæglerselskabets balanceførte og ikkebalanceførte aktiver udgør i gennemsnit 100 mio. euro eller derover i en fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår.«
§ 223. ---
Stk. 2. Kapitel 23 gælder for medlemmer af bestyrelsen, observatøren og medlemmer af ekspertpanelet.		7. I § 223, stk. 2, ændres »og medlemmer af ekspertpanelet« til: », medlemmer af det regnskabskyndige underudvalg og eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen,«.
§ 231. Finanstilsynet påser regelmæssigt og mindst hvert tredje år, at fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som har tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravet for positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, opfylder kravene til at benytte de interne modeller.		8. I § 231, stk. 1, ændres »påser« til: »kontrollerer«. 9. I § 231, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Ved vurderingen efter 1. pkt., tager Finanstilsynet især hensyn til ændringerne i et fondsmæglerselskabs virksomhed og anvendelse af nævnte interne modeller på nye produkter, og kontrollerer og vurderer om fondsmæglerselskabet anvender veludviklede og tidssvarende teknikker og praksisser i forbindelse med nævnte interne modeller«.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller andre foranstaltninger til at begrænse følgerne af den manglende overholdelse af kravene til anvendelse af interne modeller.		10. § 231, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab foranstaltninger ved væsentlige mangler i fondsmæglerselskabets interne modeller med hensyn til risikodækning eller foranstaltninger til at begrænse følgerne af den manglende overholdelse af kravene til anvendelse af interne modeller, herunder stille krav om et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller højere multiplikationsfaktorer.«
§ 239. Er det sandsynligt, at et fondsmæglerselskab inden for de følgende 12 måneder vil overtræde §§ 18, 67, 80, 94, 101, 105, 107-113 eller 120 eller regler udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, kan Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.		11. §§ 239 og 240 affattes således: »§ 239. Finanstilsynet kan stille krav om, at et fondsmæglerselskab på et tidligt stadium træffer de foranstaltninger, som Finanstilsynet finder nødvendige, hvis fondsmæglerselskabet ikke overholder bestemmelserne, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsyn med investeringsselskaber eller kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, eller hvis Finanstilsynet har dokumentation for, at fondsmæglerselskabet sandsynligvis vil overtræde bestemmelserne, der gennemfører nævnte direktiv, eller bestemmelserne i nævnte forordning inden for de næste 12 måneder. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at foretage de nødvendige foranstaltninger med henblik på efterlevelse af de bestemmelser, der gennemfører artikel 29, artikel 36, artikel 37, stk. 3, og artikel 38 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber. Finanstilsynet kan herunder indføre restriktioner for eller begrænse fondsmæglerselskabets virksomhed, transaktioner eller netværk eller stille krav om afhændelse af aktiviteter, der indebærer for stor risiko for fondsmæglerselskabets finansielle soliditet. § 240. Finanstilsynet kan fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav til et fondsmæglerselskab end dem, der følger af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, herunder krav om indberetning af kapital- og likviditetspositioner, forudsat at de oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende og en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Et af tilfældene nævnt i § 239, stk. 1, foreligger. 2) Indberetningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet har tilstrækkeligt grundlag for vurderingen i medfør af § 239, stk. 1, af, om et fondsmæglerselskab sandsynligvis vil overtræde de bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsyn med investeringsselskaber eller bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, inden for de næste 12 måneder. 3) Indberetningerne er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i øvrigt.«
§ 240. Finanstilsynet kan fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav til et fondsmæglerselskab end dem, der følger af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, herunder indberetning af kapital- og likviditetspositioner, hvis de oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende og en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Finanstilsynet har i medfør af § 239 fastsat et individuelt solvenskrav, jf. § 121, et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. § 122, et krav om styrkelse af procedurerne til risikomåling og risikostyring i relation til det tilstrækkelige kapitalgrundlag, jf. § 120, eller et krav om styrelse af ledelsesordninger, jf. §§ 67 og 94. 2) Indberetningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet har tilstrækkeligt belæg for vurderingen af grundlaget for udstedelse af påbud i medfør af § 239. 3) Indberetningerne er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i øvrigt.		11. §§ 239 og 240 affattes således: »§ 239. Finanstilsynet kan stille krav om, at et fondsmæglerselskab på et tidligt stadium træffer de foranstaltninger, som Finanstilsynet finder nødvendige, hvis fondsmæglerselskabet ikke overholder bestemmelserne, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsyn med investeringsselskaber eller kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, eller hvis Finanstilsynet har dokumentation for, at fondsmæglerselskabet sandsynligvis vil overtræde bestemmelserne, der gennemfører nævnte direktiv, eller bestemmelserne i nævnte forordning inden for de næste 12 måneder. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at foretage de nødvendige foranstaltninger med henblik på efterlevelse af de bestemmelser, der gennemfører artikel 29, artikel 36, artikel 37, stk. 3, og artikel 38 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber. Finanstilsynet kan herunder indføre restriktioner for eller begrænse fondsmæglerselskabets virksomhed, transaktioner eller netværk eller stille krav om afhændelse af aktiviteter, der indebærer for stor risiko for fondsmæglerselskabets finansielle soliditet. § 240. Finanstilsynet kan fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav til et fondsmæglerselskab end dem, der følger af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, herunder krav om indberetning af kapital- og likviditetspositioner, forudsat at de oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende og en af følgende betingelser er opfyldt: 4) Et af tilfældene nævnt i § 239, stk. 1, foreligger. 5) Indberetningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet har tilstrækkeligt grundlag for vurderingen i medfør af § 239, stk. 1, af, om et fondsmæglerselskab sandsynligvis vil overtræde de bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsyn med investeringsselskaber eller bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, inden for de næste 12 måneder. Indberetningerne er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i øvrigt.«
		12. Efter § 242 indsættes: »§ 242 a. Finanstilsynet kan fastsætte et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i fondsmæglerselskaber for medlemmer af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion samt for andre fysiske personer, der anses for at være ansvarlige for fondsmæglerselskabets overtrædelse af følgende: 1) Fondsmæglerselskabet råder ikke over effektive former for virksomhedsstyring som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 7, samt § 107. 2) Fondsmæglerselskabet i strid med artikel 54, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber undlader at indberette oplysninger til Finanstilsynet om opfyldelse af forpligtelsen til at opfylde kapitalgrundlagskravene i nævnte forordnings artikel 11 eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger. 3) Fondsmæglerselskabet i strid med artikel 54, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber undlader at indberette oplysninger til Finanstilsynet om koncentrationsrisiko eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger. 4) Fondsmæglerselskabet udsætter sig for en koncentrationsrisiko, som overstiger grænseværdierne i artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, jf. dog artikel 38 og 39 i nævnte forordning. 5) Fondsmæglerselskabet i strid med artikel 43 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber gentagne gange eller konsekvent undlader at besidde likvide aktiver, jf. dog artikel 44 i nævnte forordning. 6) Fondsmæglerselskabet i strid med bestemmelserne i sjette del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber undlader at afgive oplysninger eller afgiver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger. 7) Fondsmæglerselskabet foretager udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i investeringsselskabets kapitalgrundlag, i tilfælde, hvor artikel 28, 52 eller 63 i forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber forbyder sådanne udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i kapitalgrundlaget. 8) Fondsmæglerselskabet foretager alvorlige overtrædelser af danske bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. 9) Fondsmæglerselskabet tillader en eller flere personer, der ikke overholder §§ 75 og 76 i denne lov, at blive eller forblive medlem af ledelsesorganet.«
§ 252. Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, udgør en risiko for danske kunder eller den finansielle stabilitet i Danmark, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte kunderne eller den finansielle stabilitet, når investeringsselskabets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der udgør en risiko for kunderne eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland samt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.		13. § 252 affattes således: »§ 252. Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, udgør en risiko for danske kunder eller den finansielle stabilitet i Danmark, skal Finanstilsynet straks meddele tilsynsmyndighederne i værtslandet herom. Stk. 2. Finanstilsynet kan efter meddelelse af oplysningerne efter stk. 1 træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte kunderne eller den finansielle stabilitet, når investeringsselskabets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der udgør en risiko for kunderne eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet underretter Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed inden de nødvendige foranstaltninger træffes.«
§ 258. Alle, der i henhold til § 256, stk. 5, og § 257, stk. 1, modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i § 255, stk. 1, omhandlede tavshedspligt.		14. I § 258 indsættes efter »Alle«: »fysiske og juridiske personer samt andre organer«, og »§ 256, stk. 5« ændres til: »§ 256, stk. 1« og efter »tavshedspligt« indsættes: »og må kun anvende nævnte oplysninger til de formål, som den kompetente myndighed udtrykkeligt har fastsat eller i overensstemmelse med denne lov«.
§ 266. Med bøde straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning:
1)	§ 49 a, stk. 1 og 3, § 67, § 71, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 80, stk. 1, 3, 4 og 6, § 83, stk. 1 og 2, § 84, 1. og 2. pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89, stk. 1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §§ 92 og 94, § 95, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 96, stk. 1, § 98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 101, stk. 1, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104, stk. 1, 2. pkt., § 106, stk. 1-5, § 107, § 108, stk. 1, § 109, stk. 1-6, § 109 a, § 110, stk. 1, 2 og 4, § 111, § 118, stk. 1, §§ 119 og 140, § 141, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., § 142, § 142 a, stk. 1 og 2, § 143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2, § 146, § 147, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., § 148, § 150, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., § 154 a, stk. 1 og 2, § 159, § 160, stk. 3 og 5, § 182, stk. 3 og 5, §§ 183 og 185, § 192, stk. 2 og 3, § 198, stk. 1, § 211, § 212 a, stk. 1 og 2, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4 og 5.		15. I § 266, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 104, stk. 1, 2. pkt.,«: »§ 105 a,« og i stk. 1, nr. 2, ændres »og artikel 43-54« til: », artikel 43-51, artikel 53 og artikel 54«.
2-6) ---
Stk. 2. ---
§ 285. ---
Stk. 2. Virksomheden skal offentliggøre en reaktion m.v. som nævnt i stk. 1, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget reaktionen m.v., eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.		16. I § 285, stk. 2 og 3, indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre en dom eller bødevedtagelse som nævnt i stk. 1, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.		16. I § 285, stk. 2 og 3, indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 4-6. ---
		§ 5
		I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 711 af 20. juni 2025, § 3 i lov nr. 1636 af 16. december 2025 og § 5 i lov nr. 1638 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer:
Lov om forsikringsvirksomhed
§ 266. ---
Stk. 2. § 285, stk. 1, gælder for medlemmer af bestyrelsen, observatøren og medlemmer af ekspertpanelet.		1. I § 266, stk. 2, ændres »og medlemmer af ekspertpanelet« til: », medlemmer af det regnskabskyndige underudvalg og eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen,«.
§ 299. ---
Stk. 2. Virksomheden skal offentliggøre en reaktion m.v. som nævnt i stk. 1 hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget reaktionen m.v., eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.		2. I § 299, stk. 2 og 3, indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre en dom eller bødevedtagelse som nævnt i stk. 1 hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder		2. I § 299, stk. 2 og 3, indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 4-6. ---
		§ 6
		I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1543 af 18. november 2025, foretages følgende ændring:
Lov om forsikringsformidling
§ 33. Tilsynsreaktioner givet efter § 22, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed omfattet af denne lov skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin eventuelle hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer virksomheden på reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens eventuelle hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for oplysninger om juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på Finanstilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og forordninger udstedt i medfør heraf skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn. Reaktioner givet i henhold til § 22, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og regler udstedt i medfør heraf eller efter forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution til politimæssig efterforskning skal offentliggøres som resumé på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1. eller 8. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.		1. I § 33, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Har Finanstilsynet overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Kommenterer virksomheden dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen eller bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for oplysninger om juridiske personer.		1. I § 33, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
		§ 7
		I lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, jf. lovbekendtgørelse nr. 1462 af 18. november 2025, som ændret ved § 9 i lov nr. 1638 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer:
Lov om betalingskonti og basale erhvervskonti
§ 19. Reaktioner givet efter denne lovs § 14, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en betalingstjenesteudbyder under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af navnet på betalingstjenesteudbyderen, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin eventuelle hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at betalingstjenesteudbyderen har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal betalingstjenesteudbyderen indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af betalingstjenesteudbyderens eventuelle hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer betalingstjenesteudbyderen reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra betalingstjenesteudbyderens eventuelle hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som betalingstjenesteudbyderen anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Betalingstjenesteudbyderens pligt til at offentliggøre oplysningerne på betalingstjenesteudbyderens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 14, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af betalingstjenesteudbyderens navn, jf. dog stk. 3. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.		1. I § 19, stk. 1, 1. og 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 7,« til: »§ 345, stk. 12,« og i 2. pkt. indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 2. Har Finanstilsynet overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er der faldet fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på betalingstjenesteudbyderens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal betalingstjenesteudbyderen indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af betalingstjenesteudbyderens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller en bødevedtagelse. Hvis betalingstjenesteudbyderen kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra betalingstjenesteudbyderens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som betalingstjenesteudbyderen anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Betalingstjenesteudbyderen skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Betalingstjenesteudbyderens pligt til at offentliggøre oplysningerne på betalingstjenesteudbyderens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.		2. I § 19, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 3-5. ---
		§ 8
		I lov om forbrugslånsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1545 af 4. december 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 1322 af 20. november 2025 og § 11 i lov nr. 1638 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer:
Lov om forbrugslånsvirksomheder
§ 1. ---
Stk. 2. Loven finder bortset fra § 9, § 11 a, stk. 1-5, og §§ 11 b og 11 c ikke anvendelse på følgende forbrugslånsvirksomheder:		1. I § 1, stk. 2, ændres »§ 9« til: »§§ 8 b, 8 c og 9-9 b«.
1 og 2) ---
§ 21. Tilsynsreaktioner givet efter § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed omfattet af denne lov skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin eventuelle hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, som giver direkte adgang til reaktionen, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer virksomheden reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens eventuelle hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for oplysninger om juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på Finanstilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven til politimæssig efterforskning, skal offentliggøres som resumé på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.		2. I § 21, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Har Finanstilsynet overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens eventuelle hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Kommenterer virksomheden dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens eventuelle hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen eller bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens eventuelle hjemmeside gælder kun for oplysninger om juridiske personer.		2. I § 21, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
		§ 9
		I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1539 af 18. november 2025, som ændret ved § 5 i lov nr. 1322 af 20. november 2025, foretages følgende ændring:
Lov om ejendomskreditselskaber
§ 15. ---
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 12, stk. 6, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til et ejendomskreditselskab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af ejendomskreditselskabets navn, jf. dog stk. 5. Ejendomskreditselskabet skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at ejendomskreditselskabet har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal ejendomskreditselskabet indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af ejendomskreditselskabets hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra ejendomskreditselskabets hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som ejendomskreditselskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Ejendomskreditselskabets pligt til at offentliggøre oplysningerne på ejendomskreditselskabets hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 12, stk. 6, jf. § 345, stk. 12, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af ejendomskreditselskabets navn, jf. dog stk. 5.		1. I § 15, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Ejendomskreditselskabets offentliggørelse skal ske på ejendomskreditselskabets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal ejendomskreditselskabet indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af ejendomskreditselskabets hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra ejendomskreditselskabets hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som ejendomskreditselskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Ejendomskreditselskabet skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Ejendomskreditselskabers pligt til at offentliggøre oplysningerne på ejendomskreditselskabets hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.		1. I § 15, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 5-8. ---
		§ 10
		I lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1537 af 18. november 2025, som ændret ved § 12 i lov nr. 1638 af 16. december 2025, foretages følgende ændring:
Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere
§ 18. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 11, stk. 4, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af investeringsrådgiverens eller boligkreditformidlerens navn, jf. dog stk. 4. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for oplysninger om juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på Finanstilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 11, stk. 4, jf. § 345, stk. 12, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.		1. I § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for oplysninger om juridiske personer. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører en rådgiver, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.		1. I § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 4-6. ---
		§ 11
		I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 18. november 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 712 af 20. juni 2025 og § 3 i lov nr. 1638 af 16. december 2025, foretages følgende ændring:
Lov om investeringsforeninger m.v.
§ 176 . Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 162, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en dansk UCITS under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 4. Den danske UCITS skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at den pågældende danske UCITS har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal den pågældende danske UCITS indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af den pågældende danske UCITS’ hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis den pågældende danske UCITS kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra den pågældende danske UCITS’ hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som den pågældende danske UCITS anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst, når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Danske UCITS’ pligt til at offentliggøre oplysningerne på den danske UCITS’ hjemmeside gælder kun for juridiske personer og andre økonomiske enheder, herunder værdipapirfon47 de. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 162, jf. § 345, stk. 12, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 4.		1. I § 176, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Den danske UCITS᾽ offentliggørelse skal ske på den pågældende danske UCITS᾽ hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal den pågældende danske UCITS indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af den pågældende danske UCITS᾽ hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis den pågældende danske UCITS kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra den pågældende danske UCITS᾽ hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som den pågældende danske UCITS anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst, når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Den pågældende danske UCITS skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resume heraf på sin hjemmeside. Danske UCITS’ pligt til at offentliggøre på den danske UCITS’ hjemmeside gælder kun for juridiske personer og andre økonomiske enheder, herunder værdipapirfonde. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.		1. I § 176, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 4-6. ---
		§ 12
		I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1544 af 18. november 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 712 af 20. juni 2025 og § 6 i lov nr. 1638 af 16. december 2025, foretages følgende ændring:
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
§ 171. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 156, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en forvalter af alternative investeringsfonde under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af forvalterens navn, jf. dog stk. 4. Forvalteren skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at den pågældende forvalter har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal den pågældende forvalter indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af den pågældende forvalters hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis den pågældende forvalter kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra den pågældende forvalters hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som den pågældende forvalter anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling. Forvaltere af alternative investeringsfondes pligt til at offentliggøre på forvalterens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 156, jf. § 345, stk. 12, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af forvalterens navn, jf. dog stk. 4. Reaktioner givet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af forvalterens navn, jf. dog stk. 4. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1. eller 8. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse. Sagens status og resultatet af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.		1. I § 171, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Forvalterens offentliggørelse skal ske på den pågældende forvalters hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal den pågældende forvalter indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af den pågældende forvalters hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis den pågældende forvalter kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra den pågældende forvalters hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som den pågældende forvalter anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling. Den pågældende forvalter skal give Finanstilsynet meddelelse om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Forvaltere af alternative investeringsfondes pligt til at offentliggøre på forvalterens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.		1. I § 171, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om kapitalmarkeder«: »eller anden regulering«.
		§ 13
		I lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1439 af 18. november 2025, som ændret ved § 10 i lov nr. 1638 af 16. december 2025, foretages følgende ændring:
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere
§ 35. ---
		1. I § 35 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. § 32, stk. 1, er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til politiet, når det er relevant for varetagelsen af Finanstilsynets eller politiets opgaver.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
		§ 14
		I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1493 af 18. november 2025, som ændret ved § 6 i lov nr. 712 af 20. juni 2025 og § 1 i lov nr. 1638 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer:
Lov om kapitalmarkeder
§ 211. ---
Stk. 2 og 3. ---
		1. I § 211, stk. 4, ændres »ekspertpanelet« til: »det regnskabskyndige underudvalg, eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen,«.
		2. Efter § 234 indsættes: »§ 234 a. Finanstilsynet offentliggør halvårligt en oversigt over tidligere offentliggjorte påbud, som Finanstilsynet har udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, der på tidspunktet for offentliggørelsen ikke er efterlevet. Påbud kan undtages fra oversigten, såfremt der er it-sikkerhedsmæssige hensyn, der taler imod offentliggørelse, eller hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet. Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske på Finanstilsynets hjemmeside. Offentliggjorte påbud fjernes halvårligt fra oversigten ved virksomhedernes efterlevelse heraf. Stk. 3. Virksomheder, der har påbud omfattet af oversigten i stk. 1, skal indsætte et link til den halvårlige oversigt på forsiden af deres hjemmeside på en synlig måde. Fjernelse af linket skal finde sted efter de samme principper, som virksomhederne anvender for andre meddelelser, dog tidligst når påbuddet er efterlevet.«
		§ 15
		I lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1538 af 18. november 2025, foretages følgende ændringer:
Lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark
§ 6. Foreningen finansierer sig ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder og indgåelse af finansielle instrumenter til afdækningsformål.		1. § 6 affattes således: »§ 6. Foreningen finansierer sig ved udstedelse af obligationer, som opkøbes af den danske stat til en pris svarende til statens finansieringsomkostninger. Stk. 2. Foreningen kan indgå finansielle instrumenter til afdækningsformål. Stk. 3. Udstedelse af obligationer efter stk. 1 sker i henhold til de til enhver tid gældende retningslinjer for finansielle transaktioner mellem staten og foreningen. Stk. 4. Foreningen skal på forespørgsel fra Finansministeriet udlevere relevant information om foreningens finansielle forhold af betydning for låntagning hos staten i henhold til finansieringsmodellen.«
Stk. 2. ---
§ 7. ---
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Finanstilsynet godkende, at medlemmerne ikke hæfter for den efterstillede kapital, som foreningen optager, jf. § 6, stk. 2.		2. § 7, stk. 2, ophæves.
		3. Efter § 10 indsættes i kapitel 3: »§ 10 a. Foreningen skal have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i foreningens generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til foreningens størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af foreningens risici og aktiviteter. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger, som foreningen skal træffe for at have en effektiv og betryggende forvaltnings- og kontrolramme, jf. stk. 1, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.«
§ 13. Artikel 411, artikel 412, stk. 1-3, artikel 413, stk. 1, artikel 414, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 416, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424, artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, og artikel 427-428 az i del 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber finder tilsvarende anvendelse på foreningen.		4. § 13, stk. 1, affattes således: »Artikel 411, artikel 412, stk. 1-3, artikel 414, artikel 415, stk. 1, artikel 416, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424 og artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber finder tilsvarende anvendelse på foreningen.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Artiklerne 1-4, 16 og 17 og bilagene 12, 13, 24 og 25 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn finder tilsvarende anvendelse på foreningen.		5. § 13, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Artiklerne 1-4 og 16 og bilagene 24 og 25 i Kommissionens gennemførelsesforordning om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn finder tilsvarende anvendelse på foreningen.«
§ 21. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, bortset fra § 3, stk. 1, 1. pkt., § 4 og § 20. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og regler udstedt i medfør heraf.		6. § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 22. § 346, stk. 1-3, § 347, stk. 1-6, §§ 347 a, § 351, stk. 1, 2 og 5-10, 354, 354 a, 354 g og 355 og § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen.		7. I § 22, stk. 1, ændres »§§ 347 a, § 351, stk. 1, 2 og 5-10, 354, 354 a, 354 g og 355« til: »§ 347 a, § 351, stk. 1, 2 og 5-10, §§ 354 a, 354 g, 355«.
Stk. 2. § 354 e i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen for sager om overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor.		8. § 22, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 3. § 372 a i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på foreningen for regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor.		8. § 22, stk. 2 og 3, ophæves.
§ 25. ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 10, jf. § 64 e, stk. 1, § 70, stk. 1-4, og § 71, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, § 12, § 13, stk. 1, jf. artikel 412, stk. 1 og 2, og artikel 415, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, §§ 14 og 16 og § 18, stk. 2, jf. § 183 stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, og § 199, stk. 2 og 6, i lov om finansiel virksomhed, og artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1-3, artikel 18, stk. 1 og 2, artikel 19, stk. 1, 3 og 4, artikel 24, stk. 1-6, artikel 25, stk. 1 og 3, artikel 28, stk. 1-4, 7 og 8, artikel 29, stk. 1 og 2, og artikel 30, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor straffes med bøde.		9. I § 25, stk. 2, indsættes efter »Overtrædelse af § 10, jf. § 64 e, stk. 1, § 70, stk. 1-4, og § 71, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed,«: »§ 10 a, stk. 1,«, efter »artikel 415, stk. 1« udgår: »og 2«, og »og artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1-3, artikel 18, stk. 1 og 2, artikel 19, stk. 1, 3 og 4, artikel 24, stk. 1-6, artikel 25, stk. 1 og 3, artikel 28, stk. 1-4, 7 og 8, artikel 29, stk. 1 og 2, og artikel 30, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor« udgår.
Stk. 3. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.		10. I § 25, stk. 3, indsættes efter »indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne«: », jf. dog stk. 4«.
		11. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. I regler udstedt i medfør af § 10 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.« Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
		§ 16
		I lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv) foretages følgende ændring:
Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love
§ 3.
1-3. ---
4. I § 1, stk. 2, ændres »§ 9« til: »§§ 9-9 b«.		1. § 3, nr. 4, ophæves.
5-36. ---

Officielle noter

EU Noter

1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 64, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF, EU-Tidende, L af 30. oktober 2023. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014, EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.