Forslag til Lov om ændring af hjemrejseloven, udlændingeloven, lov om knive og blankvåben m.v. og forskellige andre love (Mere intensiv kontrol med udlændinge uden lovligt ophold, forbud mod at føre motordrevet køretøj for visse udlændinge og udvidelse af anvendelsesområdet for knivloven, m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at en udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse.

Det foreslås, at i hjemrejselovens § 1, stk. 1, udgår »eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«.

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter særloven.

Til nr. 2

Hjemrejseloven regulerer forhold, der knytter sig til myndighedernes arbejde med udlændinge, som skal udrejse af landet, og udgør det primære retsgrundlag for Hjemrejsestyrelsens administration af udsendelsesområdet.

Hjemrejsestyrelsen har siden styrelsens oprettelse den 1. august 2020 været den ansvarlige myndighed for udlændinge, der modtages i medfør af Dublinforordningen, herunder udlændinge, som ved overførslen til Danmark har ret til at opholde sig her i landet som asylansøgere. Sådanne udlændinge omfattes efter de gældende regler ikke af hjemrejselovens anvendelsesområde.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i hjemrejselovens § 1 b, hvorefter hjemrejseloven tilsvarende vil finde anvendelse for en udlænding, der overføres her til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a i det omfang, udlændingen hører under Hjemrejsestyrelsens kompetence.

Forslaget vil således indebære, at hjemrejseloven vil finde anvendelse for samtlige udlændinge, som Dublinoverføres til Danmark, i det omfang, de pågældende hører under Hjemrejsestyrelsens kompetence. En udlænding, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen, vil høre under Hjemrejsestyrelsens kompetence, såfremt den pågældende ikke har ret til at opholde sig i Danmark og således har pligt til at udrejse. Dette vil være tilfældet for en udlænding, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen, som ved ankomsten er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om asyl (afvist asylansøger), eller er frafaldet sin asylansøgning. En udlænding, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen, som ved ankomsten til Danmark har en verserende asylsag og derfor ikke aktuelt er i udsendelsesposition, hører endvidere under Hjemrejsestyrelsens kompetence fra det tidspunkt, den pågældende ankommer til Danmark og frem til det tidspunkt, hvor Hjemrejsestyrelsen overdrager den pågældende til Udlændingestyrelsen med henblik på den videre behandling af asylansøgningen i medfør af udlændingeloven. En sådan udlænding vil på ny omfattes af hjemrejselovens anvendelsesområde, såfremt den pågældende mister sit opholdsgrundlag, eller såfremt den pågældende meddeles en endelig afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1.1 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der kan gives hjemrejsestøtte efter § 8, stk. 2, nr. 5, til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse inddraget efter § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Der kan endvidere gives hjemrejsestøtte efter § 8, stk. 2, nr. 6, til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og som indgiver ansøgning om hjemrejsestøtte inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst 2 måneder før tilladelsen efter sit indhold udløber.

Det foreslås, at § 8, stk. 2, nr. 5 og 6, i hjemrejseloven ophæves.

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at opholdstilladelser efter omtalte lov senest udløber den 30. november 2025.

Til nr. 4

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 4, nr. 7, at der bl.a. ikke kan gives hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1, til udlændinge, der er udelukket efter § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det foreslås, at i § 8, stk. 4, nr. 5, i hjemrejselovens ændres »eller 13,« til: »eller 13, og«, i nr. 6 ændres »§ 21 b, stk. 1, og« til: »§ 21 b, stk. 1.«, og nr. 7 ophæves.

Ændringerne er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., jf. § 28 i samme lov. Efter den 30. november 2025 er det ikke længere muligt at have en opholdstilladelse efter særloven, hvorfor sådanne opholdstilladelser ikke vil kunne forlænges eller inddrages.

Til nr. 5

Det fremgår af hjemrejselovens § 11, stk. 1, at Hjemrejsestyrelsen eller politiet kan pålægge en udlænding foranstaltninger, når det anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. hjemrejselovens § 11, stk. 1, nr. 1-3, der kan pålægges enkeltvis eller i kombination.

Det foreslås, at der i hjemrejselovens § 11, stk. 1, efter »udsendelse« indsættes »samt ved modtagelse af en udlænding, som overføres her til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a,«.

Ændringen vil indebære, at Hjemrejsestyrelsen eller politiet også i forbindelse med modtagelse af en udlænding, som overføres her til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a, og som ved ankomsten har en verserende asylsag, vil kunne bestemme, at den pågældende skal pålægges de i § 11 nævnte mindre indgribende foranstaltninger.

Det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen og politiet i de konkrete tilfælde og inden for rammerne af det almindelige proportionalitetsprincip vil vurdere, om en udlænding, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen, skal pålægges foranstaltninger efter bestemmelsen, idet disse vurderes tilstrækkelige til at sikre udlændingens tilstedeværelse, eller om mere indgribende foranstaltninger bør anvendes, som f.eks. frihedsberøvelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at hjemrejselovens § 11, stk. 1, nr. 1, f.eks. vil kunne anvendes i tilfælde, hvor udlændingen er i besiddelse af pas, anden rejselegitimation eller billet, og hvor det vurderes nødvendigt at deponere de pågældende dokumenter med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse.

Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at hjemrejselovens § 11, stk. 1, nr. 2, f.eks. vil kunne anvendes i tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt at pålægge udlændingen at tage ophold et bestemt sted eller i et bestemt lokale eller område for at sikre overførsel af den pågældende til Udlændingestyrelsen.

Endvidere vil den foreslåede ændring medføre, at hjemrejselovens § 11, stk. 1, nr. 3, f.eks. vil kunne anvendes i tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt at pålægge en udlænding at give møde på et nærmere angivet tidspunkt for at sikre overførsel af den pågældende til Udlændingestyrelsen.

Efter den foreslåede ændring vil foranstaltningerne kunne pålægges enkeltvis eller i kombination.

Overtrædelse af foranstaltningerne efter den foreslåede ændring vil kunne straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder, jf. hjemrejselovens § 23, stk. 1.

En afgørelse om pålæg af foranstaltninger efter den foreslåede ændring af hjemrejselovens § 11 vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand og vil i medfør af hjemrejselovens § 22, stk. 1 og 5, kunne påklages til Udlændingenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1.2 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af hjemrejselovens § 12, stk. 1, at Hjemrejsestyrelsen eller politiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre en udlændings tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, kan bestemme, at udlændingen skal give møde på nærmere angivne tidspunkter i forskellige tilfælde.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at ændre »en udlændings« til »udlændingens«.

Der er tale om en rent sproglig justering, der har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for pålæg af meldepligt for de udlændinge, der er omfattet af hjemrejselovens § 12, stk. 1.

Det forudsættes, at der som udgangspunkt skal pålægges daglig meldepligt for de pågældende udlændinge, det vil sige bl.a. afviste asylansøgere, som ikke medvirker til deres udrejse.

Det vil betyde, at Hjemrejsestyrelsen fremover som udgangspunkt skal pålægge de pågældende udlændinge pligt til dagligt at give møde på nærmere bestemte tidspunkter, hvor udgangspunktet i dag er tre gange ugentligt.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i praksis for pålæg af meldepligt efter bestemmelsen. Der er heller ikke tilsigtet nogen ændringer i forhold til beboernes mulighed for at søge om tilladelse til overnatning uden for udrejsecentret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af hjemrejselovens § 12, stk. 3, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 14, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning, medmindre særlige grunde taler derimod.

Det foreslås i § 12, stk. 3, at ændre »der« til »som«.

Der er tale om en rent sproglig justering, der har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for pålæg af meldepligt for de udlændinge, der er omfattet af hjemrejselovens § 12, stk. 3.

Det forudsættes, at der som udgangspunkt skal pålægges daglig meldepligt for de pågældende udlændinge.

Det vil betyde, at Hjemrejsestyrelsen fremover som udgangspunkt skal pålægge de pågældende udlændinge pligt til dagligt at give møde på nærmere bestemte tidspunkter, hvor udgangspunktet i dag er tre gange ugentligt.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i praksis for pålæg af meldepligt efter bestemmelsen. Der er heller ikke tilsigtet nogen ændringer i forhold til beboernes mulighed for at søge om tilladelse til overnatning uden for udrejsecentret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af hjemrejselovens § 12, stk. 4, at en udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, eller en udlænding, som er udvist efter udlændingelovens § 25, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af udrejsen eller udsendelsen, medmindre særlige grunde taler derimod.

Det foreslås i § 12, stk. 4, at ændre »gennemførelse af udrejsen eller udsendelsen« til »fuldbyrdelse af bestemmelsen om bortfald eller udvisning«.

Der er tale om en rent sproglig justering, der har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for pålæg af meldepligt for de udlændinge, der er omfattet af hjemrejselovens § 12, stk. 4.

Det forudsættes, at der som udgangspunkt skal pålægges daglig meldepligt for de pågældende udlændinge.

Det vil betyde, at Hjemrejsestyrelsen fremover som udgangspunkt skal pålægge de pågældende udlændinge pligt til dagligt at give møde på nærmere bestemte tidspunkter, hvor udgangspunktet i dag er tre gange ugentligt.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i praksis for pålæg af meldepligt efter bestemmelsen. Der er heller ikke tilsigtet nogen ændringer i forhold til beboernes mulighed for at søge om tilladelse til overnatning uden for udrejsecentret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., at motorkøretøj og stor knallert kun må føres af en person, der har erhvervet kørekort.

Der er ingen særlige regler om adgangen til at føre motordrevne køretøjer i udlændingelovgivningen. Det følger heraf, at udlændinge uden lovligt ophold i dag har ret til at føre et motordrevet køretøj, hvis de er i besiddelse af et gyldigt kørekort.

Det foreslås, at der efter § 13 i kapitel 8 i hjemrejseloven som ny overskrift indsættes overskriften »forbud mod at føre motordrevet køretøj«.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 13 a i hjemrejseloven, at en udlænding efter stk. 1 ikke må føre et motordrevet køretøj, hvis der er tale om 1) en udlænding, der ikke medvirker til sin udrejse, eller ikke tidligere har medvirket til sin udrejse, jf. § 3, stk. 1, 2) en udlænding, der har fået afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, eller hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 26 c eller § 21 b, stk. 1, men udlændingen ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, 3) en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22 eller 23, 4) en udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, eller 5) en udlænding, der er udvist efter udlændingelovens § 25.

Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at de nævnte udlændinge ikke må føre et motordrevet køretøj, uanset at den pågældende har erhvervet førerret til et sådant køretøj.

Ved motordrevet køretøj forstås efter § 2, nr. 14, et køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. For kørestol, som er konstrueret til en hastighed af højst 15 km i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed, gælder bestemmelserne om cykel, hvor intet andet er bestemt. Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert.

Det bemærkes, at en udlænding, som er blevet underlagt et føreforbud efter hjemrejseloven, fordi den pågældende ikke medvirker til sin udrejse, ikke vil kunne få ophævet føreforbuddet, såfremt udlændingen begynder at medvirke til sin udrejse.

Det foreslåede forbud vil være en automatisk retsfølge af, at den pågældende opholder sig uden lovligt ophold i Danmark og er omfattet af de beskrevne persongrupper.

Den myndighed, som træffer afgørelse om de i § 13 a, stk. 1, nr. 1-5, nævnte forhold, orienterer udlændingen om føreforbuddet og meddeler afgørelsen skriftligt til politiet, hvorefter politiet registrerer føreforbuddet i Kriminalregisteret og i Kørekortregisteret. Politiet orienterer en udlænding, der er udvist ved dom, om føreforbuddet, inden eller senest samtidig med, at Hjemrejsestyrelsen overtager sagen. Det er ikke en forudsætning for at være omfattet af føreforbuddet, at udlændingen er blevet orienteret om føreforbuddet.

Det foreslås endvidere i § 13 a, stk. 2, at en udlænding omfattet af stk. 1 på forlangende skal aflevere et danskudstedt kørekort til Hjemrejsestyrelsen, som overleverer det til politiet, eller politiet, som herefter destruerer kørekortet.

Udlændinge omfattet af stk. 1 med kørekort, som er udstedt i udlandet, er tillige omfattet af føreforbuddet, omend disses fysiske kørekort ikke kan kræves afleveret til Hjemrejsestyrelsen eller politiet efter den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede ændring vil have den virkning, at en udlænding, der er omfattet af en af de nævnte persongrupper i den foreslåede stk. 1, efter forlangende skal aflevere et danskudstedt kørekort til enten Hjemrejsestyrelsen eller politiet.

Det vil i praksis være Hjemrejsestyrelsen, som vil anmode om at få afleveret et evt. danskudstedt kørekort fra den pågældende, eller den pågældende, som afleverer dette direkte til politiet.

Det foreslås endelig i § 13 a, stk. 3, at Hjemrejsestyrelsen overleverer kørekort afleveret efter stk. 2 til politiet.

Det foreslåede vil indebære, at Hjemrejsestyrelsen efter at have fået afleveret et danskudstedt kørekort fra den pågældende udlænding, vil overlevere dette til politiet, som herefter destruerer kørekortet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter hjemrejselovens § 16, stk. 5, kan politiet bestemme, at der med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller overførsel efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a skal ske frihedsberøvelse af en udlænding, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder, og de i §§ 11 og 12 nævnte foranstaltninger for at sikre den pågældendes tilstedeværelse ikke er tilstrækkelige.

Det foreslås, at der i hjemrejselovens § 16, stk. 5, som2. pkt. indsættes »En udlænding, der ved overførsel her til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a, har ret til at opholde sig her i landet, kan frihedsberøves efter 1. pkt. for at sikre overdragelse af den pågældende til Udlændingestyrelsen med henblik på den videre behandling af dennes asylsag i medfør af udlændingeloven.«

Ændringen vil indebære, at politiets afgørelse om at frihedsberøve en udlænding, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen, som ved ankomsten til Danmark har en verserende asylsag og således ikke aktuelt er i udsendelsesposition, træffes efter hjemrejseloven. Ændringen vil således medføre, at politiet efter hjemrejseloven kan bestemme, at der med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse frem mod overdragelsen af den pågældende til Udlændingestyrelsen skal ske frihedsberøvelse, hvis foranstaltningerne i hjemrejselovens §§ 11 og 12 ikke vurderes tilstrækkelige. I praksis vil afgørelsen om frihedsberøvelse som udgangspunkt skulle træffes efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen.

Ændringen vil ikke i øvrigt indebære ændringer i bestemmelsens anvendelse i forhold til, hvad der hidtil har været gældende. Hjemrejsestyrelsen vil således fortsat have ansvaret for den indledende sagsbehandling i forbindelse med iværksættelse af en frihedsberøvelse og vil skulle undersøge, om betingelserne for frihedsberøvelse er opfyldt, og om frihedsberøvelse er nødvendig med henblik på at sikre tilstedeværelsen af en udlænding, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen.

Politiet vil endvidere fortsat have enekompetencen til at udøve magt eller tvang og vil derfor som udgangspunkt træffe den endelige afgørelse om iværksættelse af frihedsberøvelse efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen, ligesom politiet vil foretage den faktiske frihedsberøvelse.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for frihedsberøvelse, eller om foranstaltningerne efter hjemrejselovens §§ 11 og 12 kan anses for tilstrækkelige til at sikre udlændingens tilstedeværelse.

Ved beslutning om frihedsberøvelse efter den foreslåede bestemmelse vil der i medfør af den gældende bestemmelse i hjemrejselovens § 16, stk. 2, navnlig skulle lægges vægt på, om der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overdragelse til Udlændingestyrelsen, eller om udlændingen vil undvige eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af overdragelsesprocessen. Risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overdragelse til Udlændingestyrelsen, vil foreligge, når udlændingen ikke har medvirket under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overdragelse. Der vil ikke være tale om en udtømmende liste af kriterier.

Det forhold, at en udlænding er genstand for en afgørelse om afvisning eller overførsel, vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at begrunde frihedsberøvelse efter bestemmelsen.

Der vil kunne ske frihedsberøvelse efter den foreslåede bestemmelse fra det tidspunkt, hvor en udlænding, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen, og som har ret til at opholde sig her i landet, ankommer til Danmark efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a, og frem til det tidspunkt, hvor Hjemrejsestyrelsen overdrager udlændingen til Udlændingestyrelsen med henblik på den videre behandling af asylsagen i medfør af udlændingeloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1.2 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Overskriften til § 18 i hjemrejseloven er »Beslaglæggelse af genstande«.

Det foreslås, at overskriften affattes »Beslaglæggelse af dokumenter, genstande og aktiver samt konfiskation af motordrevne køretøjer«.

Med den foreslåede ændring udvides overskriften til også at omfatte beslaglæggelse af dokumenter, genstande og aktiver samt konfiskation af motordrevne køretøjer.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13, der fastslår, at hjemrejselovens § 18 fremover vil omhandle beslaglæggelse af dokumenter, genstande og aktiver og den foreslåede nye bestemmelse om konfiskation af motordrevne køretøjer i hjemrejselovens § 18 a, der foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter hjemrejselovens § 18, stk. 1, 1. pkt., kan dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som i øvrigt må antages at være af betydning for sagens oplysning, tages i bevaring, hvis det skønnes nødvendigt, med henblik på udsendelse af en udlænding. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan Hjemrejsestyrelsen eller den myndighed, som Hjemrejsestyrelsen anmoder herom, udlæse oplysninger fra genstande, der er taget i bevaring i medfør af 1. pkt.

Det foreslås, at der i hjemrejselovens § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »tages i bevaring« til: »beslaglægges«, og efter »en udlænding« indsættes: »eller i forbindelse med modtagelse af en udlænding, som overføres her til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a«, og at i 2. pkt. ændres »taget i bevaring« til: »beslaglagt«.

Ændringen vil indebære, at Hjemrejsestyrelsen og politiet får kompetence til at beslaglægge dokumenter og genstande over for en udlænding i det omfang, den pågældende hører under Hjemrejsestyrelsens kompetence, herunder i forhold til en udlænding, der overføres her til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a.

Ved forslaget tilsigtes alene en præcisering af terminologien og en udvidelse af den omfattede persongruppe og således ikke en ændring af Hjemrejsestyrelsens og politiets eksisterende praksis efter bestemmelsen.

Der er ved forslaget ikke tilsigtet en ændring af, at de retsgarantier, der følger af retsplejelovens kapitel 72-74, vil finde anvendelse, jf. lovens § 18, stk. 2, der bliver stk. 3.

Til nr. 13

Efter hjemrejselovens § 18, stk. 1, 1. pkt., kan alene dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som i øvrigt må antages at være af betydning for sagens oplysning, tages i bevaring, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på udsendelse af en udlænding.

Det foreslås, at der i hjemrejselovens § 18 indsættes som nyt stk. 2: »Endvidere kan aktiver, der kan anvendes til dækning af de i udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, beslaglægges på vegne af Udlændingestyrelsen. Ved beslaglæggelse af aktiver finder reglerne i retsplejelovens §§ 509-516 tilsvarende anvendelse, dog således at aktiver af en værdi af indtil 10.000 kr. og aktiver, som har en særlig personlig betydning for den pågældende, ikke beslaglægges.«

Ændringen vil indebære, at Hjemrejsestyrelsen og politiet efter hjemrejseloven får kompetence til at beslaglægge aktiver, der kan anvendes til dækning af udgifter til en udlændings og dennes families underhold m.v.

Adgangen til beslaglæggelse af aktiver efter den foreslåede bestemmelse tilkommer som udgangspunkt politiet i de situationer, hvor politiet som de første antræffer en udlænding omfattet af hjemrejselovens anvendelsesområde. I de situationer, hvor Hjemrejsestyrelsen tager imod en udlænding, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen, vil afgørelsen om at beslaglægge aktiver som udgangspunkt skulle træffes af Hjemrejsestyrelsen. Hjemrejsestyrelsen vil i den forbindelse anmode politiet om bistand til effektuering af indgrebet.

Træffer politiet afgørelse om beslaglæggelse af et aktiv i medfør af den foreslåede bestemmelse, overgives det beslaglagte aktiv om muligt direkte til Udlændingestyrelsen og alternativt til Hjemrejsestyrelsen. Såfremt aktivet overgives til Hjemrejsestyrelsen, vil Hjemrejsestyrelsen herefter overdrage aktivet til Udlændingestyrelsen. I begge tilfælde vil aktivet skulle overdrages til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt aktivet kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse foretage en nærmere vurdering af, om aktivet har en sådan værdi, at det bør tvangsrealiseres. Såfremt det vurderes, at aktivet ikke bør tvangsrealiseres, vil Udlændingestyrelsen skulle tilbagelevere aktivet til udlændingen.

Træffer Hjemrejsestyrelsen afgørelse om beslaglæggelse af et aktiv i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil Hjemrejsestyrelsen herefter overdrage aktivet til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 4. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse foretage en nærmere vurdering af, om aktivet har en sådan værdi, at det bør tvangsrealiseres. Såfremt det vurderes, at aktivet ikke bør tvangsrealiseres, vil Udlændingestyrelsen skulle tilbagelevere aktivet til udlændingen.

Ordningen vil derudover indebære, at reglerne i retsplejelovens §§ 509-516 vil finde tilsvarende anvendelse ved beslaglæggelse af aktiver, dog således at aktiver af en værdi af indtil 10.000 kr. og aktiver, som har en særlig personlig betydning for den pågældende, ikke skal kunne beslaglægges. Dette indebærer bl.a., at almindelige personlige brugsgenstande som eksempelvis ure og mobiltelefoner som udgangspunkt er undtaget fra beslaglæggelse, jf. retsplejelovens § 509, stk. 1, hvorefter aktiver, der er nødvendige til opretholdelsen af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand, er undtaget fra tvangsfuldbyrdelse.

Tilsvarende er bl.a. genstande, som har en særlig betydning for den pågældende udlænding, fritaget, medmindre genstandene har en sådan værdi, at det ikke findes rimeligt at undtage dem fra beslaglæggelse, jf. retsplejelovens § 515, stk. 1. I den forbindelse vil den foreliggende retspraksis vedrørende retsplejelovens § 515, stk. 1, være retningsgivende for, om en genstand med en særlig personlig betydning bør beslaglægges.

I overensstemmelse med bemærkningerne til retsplejelovens § 515, jf. Folketingstidende 1975-76, tillæg A, side 262, og Justitsministeriets betænkning nr. 634 af 19. januar 1971 om udlæg og udpantning, side 89, vil f.eks. familieportrætter, forlovelsesringe, vielsesringe og hæderstegn, kunne have en sådan personlig betydning, at de ikke vil kunne tages i bevaring eller beslaglægges. En hædersgave vil derimod kunne tages i bevaring eller beslaglægges, hvis den ikke består af en ting, som i sig selv giver udtryk for udmærkelsen. En sportspræmie, der består i en sølvpokal med inskription, kan være omfattet af bestemmelsen, men derimod ikke en præmie, som består af en almindelig brugsgenstand. En personlig skrivelse til skyldneren fra en berømt kunstner eller politiker vil være undtaget fra udlæg, selv om brevet på grund af sit indhold eller underskriften har salgsværdi, mens et brev, som er erhvervet til en autografsamling, vil kunne gøres til genstand for udlæg. Erindringsgaver fra nærtstående eller selskabsdyr vil også kunne være undtaget fra at blive taget i bevaring som følge af deres særlige personlige betydning.

Ting af betydelig værdi vil i almindelighed ikke kunne undtages fra beslaglæggelse. Nogen fast værdigrænse opstilles ikke. I nogen grad må det også bero på affektionsinteressens styrke, hvor grænsen skal sættes. En vielsesring vil i almindelighed ikke kunne fratages skyldneren.

I særlige tilfælde vil der også kunne tages hensyn til grundlaget for den fordring, som søges inddrevet, således at man måske i et overgangstilfælde kan nå til, at der kan gøres udlæg for et erstatningskrav i anledning af en forbrydelse eller for et krav på underholdsbidrag, men ikke for en almindelig forretningsgæld.

Henvisningen til § 515, stk. 2, vil i overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmelsen i Justitsministeriets betænkning nr. 634 af 19. januar 1971 om udlæg og udpantning, side 89 f., medføre, at hjælpemidler, som er nødvendige på grund af legemlige mangler eller sygdom, ikke vil kunne beslaglægges. Det vil bl.a. gælde briller, høreapparat, kørestol og nødvendig medicin.

Aktiver af en værdi af indtil 10.000 kr., vil uanset ovenstående ikke kunne beslaglægges. Beløbsgrænsen på 10.000 kr. vil endvidere skulle gælde for den enkelte udlænding. Der vil således skulle foretages en vurdering af hvert enkelt aktiv, og det vil ikke kunne danne grundlag for beslaglæggelse efter bestemmelsen, såfremt en udlænding har medbragt flere aktiver, der samlet har en værdi, der overstiger beløbsgrænsen på 10.000 kr.

Er der tvivl om aktivernes værdi, vil myndighederne efter den foreslåede bestemmelse kunne beslaglægge aktiverne med henblik på en nærmere vurdering af aktivernes værdi.

Ved ”aktiver” forstås i denne sammenhæng rede penge og genstande af større økonomisk værdi.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på udlændinge omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, dvs. asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold, herunder udlændinge, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen.

Efter hjemrejselovens § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, vil bl.a. reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 fortsat finde anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf. Dette betyder, at beslaglæggelse af aktiver, hvis der ikke foreligger samtykke, fortsat som udgangspunkt vil skulle ske efter retskendelse, medmindre øjemedet vil forspildes ved at afvente en sådan kendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4.

Forslaget vil indebære, at politiet efter anmodning vil skulle bistå Hjemrejsestyrelsen ved indhentelse af retskendelse, såfremt udlændingen ikke samtykker til indgrebet. Det vil ligeledes være politiet, der vil foretage den eventuelle effektuering af tvangsindgrebet. Hjemrejsestyrelsen vil i udgangspunktet ikke være til stede ved beslaglæggelsen, og eventuelle beslaglagte aktiver vil i umiddelbar forlængelse heraf skulle overgives til Udlændingestyrelsens eller Hjemrejsestyrelsens videre foranstaltning. Hjemrejsestyrelsen vil dog i udgangspunktet være til stede ved beslaglæggelsen ved modtagelsen af udlændinge, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen. Beslaglæggelsen foretages på vegne af Udlændingestyrelsen, hvorfor beslaglagte aktiver i udgangspunktet vil skulle overleveres direkte til Udlændingestyrelsen eller til Hjemrejsestyrelsen, som herefter vil forestå overleveringen til Udlændingestyrelsen.

Retsplejelovens kapitel 72-74 vil fortsat finde anvendelse på beslaglæggelse af aktiver efter den foreslåede § 18, stk. 2, i hjemrejseloven. Det forudsættes i den forbindelse, at den gældende praksis efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72-74, for anvendelse af visitation af en udlændings tøj, ransagning af den pågældendes bagage og beslaglæggelse af udlændingens dokumenter og genstande opretholdes uændret.

Med forslaget vil politiet, når det skal kontrolleres, om en udlænding har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne til sit og sin families underhold m.v., således fremover anvende de samme redskaber i form af visitation, ransagning og beslaglæggelse, som politiet allerede anvender i relation til dokumenter og genstande.

Sådanne indgreb vil skulle foretages i overensstemmelse med retsplejelovens regler, hvilket bl.a. vil indebære, at ransagning og eventuel efterfølgende beslaglæggelse som udgangspunkt alene vil kunne foretages på baggrund af en retskendelse, medmindre den pågældende udlænding meddeler samtykke til indgrebet. I praksis vil der ofte være behov for, at indgrebet foretages uden indhentelse af en forudgående retskendelse, idet indgrebets øjemed forspildes, hvis man afventer en retskendelse. I disse tilfælde vil politiet, hvis udlændingen anmoder herom, inden for 24 timer skulle forelægge sagen for retten til efterfølgende godkendelse. Politiet vil efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen bistå ved indhentelse af retskendelse til beslaglæggelse, og politiet vil effektuere tvangsindgrebet.

Visitation af det tøj, som en udlænding er iført, samt ransagning af dennes bagage med henblik på at undersøge, om den pågældende er i besiddelse af tilstrækkelige midler til sit og sin families underhold m.v., vil i almindelighed skulle finde sted på Hjemrejsestyrelsens anmodning, herunder ved modtagelsen af udlændinge, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen, eller når politiet antræffer en udlænding med ulovligt ophold her i landet. På dette tidspunkt foretager politiet allerede i dag efter bestemmelsen i hjemrejselovens § 18, stk. 1, visitation, ransagning og beslaglæggelse med henblik på at tilvejebringe dokumenter m.v. af betydning for udsendelsesarbejdet.

Aktiver, som er beslaglagt i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil skulle tilbageleveres til udlændingen, når beslaglæggelsen ikke længere skønnes nødvendig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1.3 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Reglerne om konfiskation af køretøjer for overtrædelse af færdselslovens regler fremgår af færdselslovens § 133 a i lovens kapitel 18 a.

Straffelovens regler om konfiskation er indeholdt i straffelovens kapitel 9 i §§ 75-77 a. Reglerne hjemler alene fakultativ konfiskation. Politiets adgang til at foretage beslaglæggelse er reguleret i retsplejelovens kapitel 74.

Der henvises til gennemgangen heraf i pkt. 2.2.1.3-2.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes som en ny bestemmelse i hjemrejselovens §18 a, stk. 1, at der skal ske konfiskation af et motordrevet køretøj, hvis ejeren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 13 a, selvom køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der skal ske obligatorisk konfiskation i førstegangstilfælde, hvis ejeren af et motordrevet køretøj har overtrådt det foreslåede føreforbud i hjemrejselovens § 13 a.

Den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 18 a, stk. 1, giver alene mulighed for, at der kan ske konfiskation af et motordrevet køretøj, som den pågældende udlænding, der har overtrådt føreforbuddet, ejer. Overtrædelse af føreforbuddet medfører således ikke tredjemandskonfiskation, medmindre det følger af straffelovens regler.

Det foreslås som § 18 a, stk. 2, at straffelovens regler om konfiskation i øvrigt skal gælde.

Reglerne i straffeloven om konfiskation vil i øvrigt gælde i sager om konfiskation efter den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1.

Den foreslåede adgang til at konfiskere motordrevne køretøjer fra udlændinge, der overtræder føreforbuddet, vil desuden indebære, at politiet efter reglerne herom i retsplejeloven vil kunne beslaglægge det motordrevne køretøj allerede, når den pågældende antræffes som fører og sigtes for overtrædelse af forbuddet, såfremt føreren er ejer af det motordrevne køretøj.

Til nr. 15

Efter hjemrejselovens § 21, stk. 1, kan afgørelser efter loven træffes af Hjemrejsestyrelsen, jf. dog stk. 2-7.

Efter hjemrejselovens § 21, stk. 6, kan afgørelser om beslaglæggelse af genstande efter § 18 træffes af vedkommende politidirektør.

Det foreslås, at i hjemrejselovens § 21, stk. 6, ændres »om beslaglæggelse af genstande efter § 18« til: »efter § 18 kan også«.

Den foreslåede ændring vil præcisere, at både Hjemrejsestyrelsen og politidirektøren i medfør af hjemrejselovens § 18, stk. 1, vil have kompetence til at beslaglægge dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som må antages at være af betydning for sagens oplysning.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at såvel politidirektøren som Hjemrejsestyrelsen vil have kompetence efter hjemrejseloven til at træffe afgørelse om beslaglæggelse af aktiver, der kan anvendes til dækning af de i udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, i medfør af den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 18, stk. 2.

Som udgangspunkt vil en afgørelse om beslaglæggelse af aktiver blive truffet af politiet i de situationer, hvor politiet som de første antræffer en udlænding med ulovligt ophold eller en udlænding, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen.

I de tilfælde, hvor en udlænding i udsendelsesposition i en periode har været indkvarteret på et udrejse- eller opholdscenter, og hvor det viser sig, at den pågældende er i besiddelse af midler, som ikke tidligere er fundet, vil afgørelsen om at beslaglægge aktiver som udgangspunkt blive truffet af Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens bestemmelser. Hjemrejsestyrelsen vil dog kunne træffe afgørelse herom, hvis de konkrete omstændigheder fordrer det, herunder hvis Hjemrejsestyrelsen er fysisk til stede på indkvarteringsstedet, f.eks. i forbindelse med en udrejsesamtale, og samtidig vurderer, at aktivet bør beslaglægges med det samme for at sikre, at aktivet ikke bortskaffes.

Derudover vil en afgørelse om at beslaglægge aktiver kunne blive truffet af Hjemrejsestyrelsen i de situationer, hvor Hjemrejsestyrelsen som første myndighed modtager en udlænding, der overføres i medfør af Dublinforordningen.

I de tilfælde, hvor en afgørelse om at beslaglægge aktiver træffes af Hjemrejsestyrelsen, forudsættes det, at udlændingen samtykker til indgrebet. Såfremt udlændingen ikke samtykker til indgrebet, vil politiet i fornødent omfang kunne bistå Hjemrejsestyrelsen med indhentelse af retskendelse og den faktiske effektuering af afgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1.3 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det følger af hjemrejselovens § 22, stk. 1, at Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter hjemrejseloven kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 3, stk. 4, 2. pkt., stk. 7 og 8. Det fremgår endvidere af § 22, stk. 3, at Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter § 3 og 4, § 5, stk. 3, § 7, § 7 a, § 8, stk. 2, nr. 1 og 6, § 9, stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk. 1, 2 og 4, ikke kan påklages.

Det foreslås i hjemrejselovens § 22, stk. 3, at »og 6« udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 6, foreslås ophævet.

Til nr. 17

Efter hjemrejselovens § 22, stk. 7, kan politidirektørens afgørelser efter § 18 påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Det foreslås at nyaffatte hjemrejselovens § 22, stk. 7, således: »Afgørelser efter § 18 kan indbringes for domstolene.«

Forslaget vil indebære, at den administrative klageadgang i hjemrejselovens § 22, stk. 7, til udlændinge- og integrationsministeren i sager, hvor Hjemrejsestyrelsen eller politiet har truffet afgørelse om beslaglæggelse af dokumenter, genstande og aktiver efter den foreslåede § 18 i hjemrejseloven, afskaffes.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at sådanne sager alene vil kunne indbringes for domstolene i medfør af retsplejelovens regler.

Det følger af den gældende § 18, stk. 2, i hjemrejseloven, at retsplejelovens kapitel 72-74 finder anvendelse på afgørelser om beslaglæggelse, hvorfor beslaglæggelser efter den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 18 som udgangspunkt vil skulle ske ved retskendelse, såfremt der ikke meddeles samtykke til indgrebet. Hvis øjemedet forspildes ved at afvente en retskendelse, vil indgrebet kunne foretages uden forudgående retskendelse. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, vil politiet snarest muligt og senest inden 24 timer skulle forelægge sagen for retten. Meldes der derimod samtykke til indgrebet, vil afgørelsen kunne træffes af Hjemrejsestyrelsen eller politiet.

Det forudsættes i den forbindelse, at Hjemrejsestyrelsen eller politiet i alle tilfælde senest ved forkyndelsen af afgørelsen vejleder udlændingen om muligheden for at indbringe sagen for domstolene.

Der er ved lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring af muligheden for legalitetsprøvelse af Hjemrejsestyrelsens og politiets afgørelser efter hjemrejselovens § 18 ved domstolene i medfør af retsplejelovens regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1.4 og 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af hjemrejselovens § 22, stk. 8, at Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om klageadgang for afgørelser efter § 8, stk. 2, nr. 2-5.

Det foreslås i hjemrejselovens § 22, stk. 8, at ændre »nr. 2-5.« til: »nr. 2-4.«

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 5, foreslås ophævet.

Til nr. 19

Reglerne om straf for overtrædelse af bestemmelserne i hjemrejseloven fremgår af § 23, stk. 1-2.

Det foreslås, at der indsættes som ny bestemmelse i hjemrejselovens § 23, stk. 3, at overtrædelse af føreforbuddet efter § 13 a straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at overtrædelse af det foreslåede føreforbud i hjemrejselovens § 13 a vil skulle straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Det svarer til, hvordan kørsel i frakendelsestiden ved en ubetinget frakendelse af førerretten straffes efter færdselslovens § 117 a.

Det foreslås, at straffen fastsættes med udgangspunkt i de strafpositioner, der ligeledes gælder for kørsel i frakendelsestiden ved en ubetinget frakendelse efter færdselslovens § 117 a, jf. bilag 4 til lovforslag om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.), jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 211.

For så vidt angår kørsel i førstegangstilfælde i forbudsperioden forudsættes det, da de pågældende vil være uden indtægt, at minimumsbøden fastsættes til 1.500 kr. Dette forudsættes tilsvarende for den tillægsbøde, der forudsættes fastsat ved kørsel i andengangstilfælde i forbudsperioden.

Det forudsatte strafniveau vil herefter være som følger:

Kørsel i strid med føreforbuddet	Straf
1. gang	Bøde på 1.500 kr.
2. gang	10 dages betinget fængsel samt tillægsbøde på 1.500 kr.
3. gang	20 dages ubetinget fængsel
4. gang	30 dages ubetinget fængsel
5. gang	40 dages ubetinget fængsel
6. gang	50 dages ubetinget fængsel
7. gang	60 dages ubetinget fængsel

Der vil kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, 1. pkt., hvis den pågældende ikke har erhvervet førerret eller kører efter udløbet af en ubetinget frakendelse uden at have generhvervet førerretten, og den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 23, stk. 3. Det indebærer, at der sker absolut kumulation, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 2 og stk. 3, medmindre der foreligger særlige grunde til at fravige dette, jf. stk. 4.

Det forudsatte strafniveau for straffen i sammenstød for overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, 1. pkt., i tilfælde, hvor den pågældende ikke har erhvervet førerret eller kører efter udløbet af en ubetinget frakendelse uden at have generhvervet førerretten, og den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 23, stk. 3, vil herefter være som følgende:

Kørsel i strid med føreforbuddet og kørsel uden at have erhvervet kørekort	Samlede straf
1. gang	Bøde på 8.500 kr.
2. gang	10 dages betinget fængsel samt tillægsbøde på 10.000 kr.
3. gang	20 dages ubetinget fængsel samt tillægsbøde på 10.500 kr.
4. gang	30 dages ubetinget fængsel samt tillægsbøde på 14.000 kr.

Fra femtegangstilfælde og frem vil straffen skulle fastsættes skønsmæssigt af domstolene.

Det bemærkes endvidere, at fastsættelse af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde på baggrund af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 20

Det foreslås, at der indsættes som ny bestemmelse i hjemrejselovens § 23, stk. 4, at overtrædelse af den foreslåede § 13 a, stk. 2, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at en udlænding, der er omfattet af § 13 a, stk. 1, som ikke afleverer sit kørekort efter stk. 2, vil kunne straffes med bøde.

Det svarer til, hvordan undladelse af at aflevere kørekortet i tilfælde, hvor førerretten midlertidigt eller endeligt er inddraget eller frakendt efter færdselsloven, jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 60 d, straffes.

Det foreslås, at straffen fastsættes med udgangspunkt i de strafpositioner, der anvendes i forhold til overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 60 d.

Der vil kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af færdselslovens § 60 d, jf. § 118, stk. 1, nr. 1, i tilfælde af manglende aflevering af kørekortet, hvor førerretten midlertidigt eller endeligt er inddraget eller frakendt, og den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 23, stk. 4. Det indebærer, at der sker absolut kumulation, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 2, medmindre der foreligger særlige grunde til at fravige dette, jf. stk. 4.

Det bemærkes endvidere, at fastsættelse af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde på baggrund af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

§ 2

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.

Ved behandling af en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, dvs. når den herboende person ikke er dansk eller nordisk statsborger eller flygtning, skal den herboende person som udgangspunkt opfylde de såkaldte overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, der fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 15-17, dvs. de betingelser, der efter de gældende regler som udgangspunkt skal opfyldes for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11.

De overførte betingelser har til formål at sikre, at en udlænding, der ønsker en ægtefælle eller samlever her til landet, lever op til det gældende regelsæt for tidsubegrænset opholdstilladelse.

En udlænding, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter et tidligere - eventuelt lempeligere - regelsæt, sidestilles således i forhold til ægtefællesammenføring med en udlænding, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende regler.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 18, at betingelserne i stk. 15-17, anses for opfyldt, når den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3, 5 eller 13-15, på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere.

Bestemmelsen betyder, at de overførte betingelser ikke skal påses opfyldt i forbindelse med ægtefællesammenføringssagen, hvis den herboende person har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere. Er den herboende person derimod meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter et regelsæt, der var gældende før den 27. januar 2022, skal de overførte betingelser derimod påses opfyldt i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring.

Det er forudsat i bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 113 som fremsat, side 13, at bestemmelsen omfatter udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter de til enhver tid gældende regler og således allerede har fået påset de overførte betingelser opfyldt i forbindelse med meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Den 27. januar 2022 er datoen for fremsættelsen af lovforslag nr. L 113 af 27. januar 2022 om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.). Med lovforslaget, der blev vedtaget som lov nr. 452 af 20. april 2022, blev betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ændret.

Betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og de overførte tilsvarende betingelser, der stilles i visse ægtefællesammenføringssager, blev igen ændret ved lov nr. 686 af 11. juni 2024 om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven og forskellige andre love (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.), fremsat som lovforslag nr. L 157 den 11. april 2024. Med loven blev udlændingelovens § 11, stk. 10, og den korresponderende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 17, således indsat. Bestemmelserne vedrører afslag på hhv. tidsubegrænset opholdstilladelse og som udgangspunkt ægtefællesammenføring i visse sager, hvis udlændingen er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf, der hhv. udelukker en udlænding fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og som udgangspunkt også fra at opnå ægtefællesammenføring i visse sager. Bestemmelserne finder anvendelse for ansøgninger om hhv. tidsubegrænset opholdstilladelse og ægtefællesammenføring indgivet fra den 11. april 2024, der er datoen for fremsættelsen af lovforslag nr. L 157 af 11. april 2024.

I forbindelse med lovændringen blev datoen i § 9, stk. 18, ved en fejl ikke ændret, således at den svarer til datoen for denne seneste ændring af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Derved er retstilstanden blevet, at herboende personer, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet i perioden fra den 27. januar 2022 til og med den 10. april 2024, ikke i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, skal have påset, om de opfylder de overførte betingelser og derved lever op til de gældende regler for tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det betyder, at det i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring med en herboende person omfattet af ovennævnte persongruppe, ikke påses, om den herboende person opfylder betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 17, og betingelsen er heller ikke blevet stillet i forbindelse med sagen om tidsubegrænset opholdstilladelse, da den kun gælder for ansøgninger indgivet fra og med den 11. april 2024. De øvrige overførte betingelser vil være påset opfyldt i forbindelse med, at den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den manglende ændring har haft ingen eller meget begrænset betydning i praksis.

Det foreslås at ændre § 9, stk. 18, således at »den 27. januar 2022« ændres til »den 11. april 2024«.

Med den foreslåede ændring vil datoen i bestemmelsen henvise til datoen for den seneste ændring af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, som skete ved lov nr. 686 af 11. juni 2024.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, vil skulle påse, om den herboende person opfylder de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, der fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 15-17, hvis den herboende person har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet i perioden fra den 27. januar 2022 til og med den 10. april 2024.

Hvis den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet den 11. april 2024 eller senere, vil Udlændingestyrelsen i forbindelse med en ægtefællesammenføringssag ikke skulle påse, at de overførte betingelser er opfyldt. Det vil for disse udlændinge allerede være påset i forbindelse med meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, at de pågældende lever op til disse betingelser, herunder betingelsen om, at den herboende person ikke er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre en straf som nævnt i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2.

For herboende personer, som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet før den 27. januar 2022, vil den foreslåede ændring ikke have betydning.

Til nr. 2

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, nægtes forlænget eller inddrages eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år (arbejdsmarkedstilknytningsordningen).

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 11, i udlændingeloven, at », efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,« udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven), jf. § 28 i samme lov. Efter den 30. november 2025 er det ikke længere muligt at have en opholdstilladelse efter særloven, hvorfor sådanne opholdstilladelser ikke vil kunne forlænges eller inddrages.

Til nr. 3

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 30, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til bl.a. udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst to år (arbejdsmarkedstilknytningsordningen).

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 6, 3. pkt., afvises ansøgninger efter § 9 a. stk. 2, nr. 11 og 12, jf. stk. 30, der indgives, efter at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er udløbet, medmindre særlige grunde taler herimod.

Det foreslås i § 9 a, stk. 6, 3. pkt., og stk. 30, i udlændingeloven, at »efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller« udgår.

Ændringerne er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter særloven.

Til nr. 4

Efter udlændingelovens § 9 i, stk. 6, 1. pkt., kan der efter ansøgning bl.a. gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen på tidspunktet for afgørelsen er optaget på en fuldtidsuddannelse, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter positivlisten for personer med en videregående uddannelse (§ 9 a, stk. 2, nr. 1) eller positivlisten for faglærte (§ 9 a, stk. 2, nr. 2) (uddannelsestilknytningsordningen).

Det foreslås i § 9 i, stk. 6, 1. pkt., i udlændingeloven, at », efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,« udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven), jf. § 28 i samme lov. Efter den 30. november 2025 er det ikke længere muligt at have en opholdstilladelse efter særloven, hvorfor sådanne opholdstilladelser ikke vil kunne forlænges eller inddrages.

Til nr. 5

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 6, 2. pkt., at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 5, 1. pkt., hvis betingelserne er opfyldt.

Efter udlændingelovens § 9 i, stk. 9, 3. pkt., afvises ansøgninger efter § 9 a, stk. 6, 2. pkt., der indgives, efter at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er udløbet, medmindre særlige grunde taler herimod.

Det foreslås i § 9 i, stk. 6, 2. pkt., og stk. 9, 3. pkt., i udlændingeloven, at »efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller« udgår.

Ændringerne er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter særloven.

Til nr. 6

Med lov nr. 754 af 20. juni 2025, der trådte i kraft den 1. juli 2025, blev der bl.a. indsat et nyt stykke 3 i udlændingelovens § 9 i. Det følger af § 9 i, stk. 3, at der i visse tilfælde efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Det fremgår af Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 172 som fremsat, side 26, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, samtidig vil få en arbejdstilladelse, der giver ret til beskæftigelse ved deltidsarbejde, i det omfang arbejdet er relevant for uddannelsen. Det fremgår endvidere, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 15, stk. 2, i bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende vil blive fastsat nærmere regler om arbejdstilladelsen, og at det bl.a. er hensigten at fastsætte regler om, at en udlænding, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der indebærer sideløbende relevant beskæftigelse, må arbejde i op til 112,5 timer pr. måned og fuldtid i månederne juni, juli og august.

Den 1. juli 2025 trådte en række ændringer af bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende i kraft. Det følger således af § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 950 af 25. juni 2025 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende, at arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, til relevant beskæftigelse ved deltidsarbejde i indtil 112,5 timer månedligt, og at arbejdstilladelse endvidere gives med henblik på relevant beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og august.

Af udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 10, fremgår, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3 og 4, er fritaget for krav om arbejdstilladelse.

Modstriden mellem på den ene side forarbejderne til udlændingelovens § 9 i, stk. 3, og § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 950 af 25. juni 2025, og på den anden side udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 10, skyldes en manglende konsekvensrettelse af § 14, stk. 1, nr. 10. Konsekvensrettelsen skulle have været indeholdt i lov nr. 754 af 20. juni 2025.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 10, at ændre »stk. 3 og 4« til »stk. 4 og 5« .

Med forslaget rettes der op på den manglende konsekvensrettelse.

Forslaget indebærer, at det af udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 10, vil fremgå, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5 (dvs. udlændinge med autorisationsopholdstilladelse, herunder som særligt efterspurgte sundhedspersoner) er fritaget for krav om arbejdstilladelse, mens det ikke længere vil fremgå, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse er fritaget fra kravet om arbejdstilladelse.

Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har gjort Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der i 1. instans behandler ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3-5, opmærksom på, at udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 10, på trods af den manglende konsekvensrettelse skal administreres som hidtil, dvs. i overensstemmelse med retstilstanden før ikrafttræden af lov nr. 754 af 20. juni 2025. Det betyder, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, dvs. udlændinge med autorisationsopholdstilladelse, herunder som særligt efterspurgte sundhedspersoner, som hidtil er fritaget fra kravet om arbejdstilladelse. Dette er i overensstemmelse med lov nr. 648 af 11. juni 2024, som trådte i kraft den 1. juli 2024, og som bl.a. indeholder en ændring af udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 9 [nu nr. 10], hvorefter udlændinge med autorisationsopholdstilladelse, herunder som særligt efterspurgte sundhedspersoner, er fritaget fra krav om arbejdstilladelse. Det betyder endvidere, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse ikke er fritaget fra krav om arbejdstilladelse, men samtidig med opholdstilladelsen meddeles en arbejdstilladelse, der giver ret til beskæftigelse ved deltidsarbejde og fuldtid i månederne juni, juli og august, jf. § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 950 af 25. juni 2025.

Til nr. 7

Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter denne lov kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4, 6 og 8 og § 53 a.

Det foreslås i § 46 a, stk. 1, at henvisningerne til »stk. 4, 6 og 8« ændres til: »stk. 4, 6, 8 og 9«.

De foreslåede ændringer af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, indebærer, at henvisningerne til de sagstyper, som ikke kan påklages til Udlændingenævnet, konsekvensrettes som følge af ændringen i lovforslagets § 2, nr. 9.

Til nr. 8

Det fremgår af udlændingelovens § 48, stk. 3, 3. pkt., at afgørelser truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 9 og 10, kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter loven kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4, 6 og 8 og § 53 a. Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 2, kan Udlændingenævnet endvidere behandle klager i en række tilfælde, der er angivet i bestemmelsens nr. 1-4.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 46 a, stk. 2, indsættes som nyt nr. 5 : »Politidirektørens afgørelser efter § 40, stk. 8.«

Den foreslåede ændring vil indebære, at kompetencen til at behandle klager over vedkommende politidirektørs afgørelser efter udlændingelovens § 40, stk. 8, om optagelse af sager til forhør i retten tildeles Udlændingenævnet.

Som det gælder for de afgørelser, der i dag påklages til Udlændingenævnet, vil det efter de gældende regler også gælde for klager over afgørelser truffet i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 8 (optagelse af sager til forhør i retten), som Udlændingenævnet tildeles kompetence til at behandle, at klagen som udgangspunkt skal være indgivet til Udlændingenævnet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at politiet senest ved forkyndelsen af afgørelsen vejleder udlændingen om klagemuligheden, herunder klagefristen. Klager over politidirektørens afgørelser efter udlændingelovens § 40, stk. 8, vil ikke kunne tillægges opsættende virkning. Der betales ikke gebyr i sådanne klagesager.

Udlændingenævnets afgørelse vil i sådanne klagesager som udgangspunkt være skriftlig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1.1 og 2.6.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår bl.a. af udlændingelovens § 40, stk. 9 (beslaglæggelse), at retsplejelovens regler i kapitel 72 (legemsindgreb), kapitel 73 (ransagning) og kapitel 74 (beslaglæggelse) finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

Endvidere fremgår det bl.a. af udlændingelovens § 48, stk. 3, 3. pkt., at afgørelser truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 9, kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter loven kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4, 6 og 8 og § 53 a.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 46 a efter stk. 8 indsættes som nyt stk. 9: » Afgørelser efter § 40, stk. 9, kan indbringes for domstolene.«

Den foreslåede ændring vil indebære, at den administrative klageadgang i udlændingelovens § 48, stk. 3, 3. pkt., til udlændinge- og integrationsministeren i sager, hvor Udlændingestyrelsen eller politiet har truffet afgørelse om beslaglæggelse af dokumenter, genstande og aktiver, afskaffes.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at sådanne sager alene vil kunne indbringes for domstolene i medfør af retsplejelovens regler.

Det følger af udlændingelovens § 40, stk. 9, 4. pkt., at retsplejelovens kapitel 72-74 finder anvendelse på afgørelser om beslaglæggelse efter udlændingelovens § 40, stk. 1-2, hvorfor sådanne beslaglæggelser som udgangspunkt vil skulle ske ved retskendelse, såfremt der ikke meddeles samtykke til indgrebet. Hvis øjemedet forspildes ved at afvente en retskendelse, vil indgrebet kunne foretages uden forudgående retskendelse. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, vil politiet snarest muligt og senest inden 24 timer efter skulle forelægge sagen for retten. Meldes der derimod samtykke til indgrebet, vil afgørelsen kunne træffes af Udlændingestyrelsen eller politiet.

Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen eller politiet i alle tilfælde senest ved forkyndelsen af afgørelsen vejleder udlændingen om muligheden for at indbringe sagen for domstolene.

Der er ved lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring af muligheden for legalitetsprøvelse af Udlændingestyrelsens og politiets afgørelser efter § 40, stk. 9, ved domstolene i medfør af retsplejelovens regler.

Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 46 a indebærer, at bestemmelsens sidste stykke konsekvensrettes som følge af ændringen i lovforslagets § 2, nr. 9.

Til nr. 10

Det fremgår af udlændingelovens § 48, stk. 3, 1. og 2. pkt., at afgørelser efter udlændingelovens § 40, stk. 9 og 10, træffes af vedkommende politidirektør, og at afgørelser om, at dokumenter eller genstande og aktiver, der kan anvendes til dækning af de i udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring, jf. udlændingelovens § 40, stk. 9, endvidere kan træffes af Udlændingestyrelsen. Ifølge § 48, stk. 3, 3. pkt., kan de afgørelser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Det foreslås, at udlændingelovens § 48, stk. 3, affattes således: »Afgørelser efter § 40, stk. 8 og 9, træffes af vedkommende politidirektør. Afgørelser efter § 40, stk. 9, kan endvidere træffes af Udlændingestyrelsen.«

Forslaget vil indebære, at vedkommende politidirektør tildeles kompetence til at træffe afgørelse om at optage sager til forhør i retten efter udlændingelovens § 40, stk. 8. Forslaget vil endvidere medføre, at Udlændingestyrelsens kompetence til efter udlændingeloven at træffe afgørelse om optagelse af sager til forhør retten ophører.

Politidirektørens afgørelse skal være skriftlig og indeholde klagevejledning.

Der tilsigtes med forslaget alene en korrektion af henvisningerne i § 48, stk. 3, 1. pkt., i overensstemmelse med ressortoverdragelsen ved kongelig resolution af 10. september 2019, jf. bekendtgørelse nr. 946 af 12. september 2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene, således at kompetencen til at træffe afgørelse i sager efter udlændingelovens § 40, stk. 8, om optagelse af sager til forhør i retten tilbageføres til politidirektøren, jf. den foreslåede nyaffattelse af § 48, stk. 3, mens kompetencen til at træffe afgørelse i sager efter udlændingelovens § 40, stk. 10, om bortfald af asylansøgninger ved udeblivelse tilbageføres til Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forslaget vil ikke medføre en ændring af politidirektørens og Udlændingestyrelsens kompetence til at træffe afgørelse efter § 40, stk. 9 (beslaglæggelse).

Adgangen til at foretage beslaglæggelse efter den foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt tilkomme politiet i de situationer, hvor politiet som de første antræffer en asylansøger eller en udlænding med ulovligt ophold.

I de tilfælde, hvor en udlænding i en periode har været indkvarteret på et indkvarteringssted, vil afgørelsen om beslaglæggelse af aktiver som udgangspunkt skulle træffes af Udlændingestyrelsen.

Afgørelsen skal være skriftlig og indeholde en klagevejledning.

Forslaget vil endvidere indebære, at udlændingelovens § 48, stk. 3, 3. pkt., udgår, således at den administrative klageadgang til udlændinge- og integrationsministeren afskaffes.

Politidirektørens afgørelser efter § 40, stk. 8, vil i stedet kunne påklages til Udlændingenævnet efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 46 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Politidirektørens og Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 40, stk. 9, vil kunne indbringes for domstolene efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 46 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 9.

Idet retsplejelovens kapitel 72, 73 og 74 om legemsindgreb, ransagning og beslaglæggelse finder anvendelse i forbindelse med anvendelsen af udlændingeloven § 40, stk. 9, sker der dog allerede en legalitetsprøvelse heraf ved domstolene. Forslaget ændrer ikke herved.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter udlændingelovens § 53, stk. 6, medvirker ved Flygtningenævnets behandling af en sag formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, jf. dog stk. 8-15.

Det foreslås i 53, stk. 6, at henvisningerne til »jf. dog stk. 8-15« ændres til: »jf. dog stk. 8-16«.

De foreslåede ændringer af udlændingelovens § 53, stk. 6, indebærer, at henvisningerne til de sagstyper, der som udgangspunkt behandles af formanden eller en næstformand alene, konsekvensrettes som følge af ændringen i lovforslagets § 2, nr. 12.

Til nr. 12

Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 53, stk. 6, at ved Flygtningenævnets behandling af en sag medvirker formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, jf. dog stk. 8-15.

Udlændingelovens § 53, stk. 8-15, angiver visse sagstyper, som i udgangspunktet behandles af formanden eller næstformanden alene.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 53 efter stk. 10, indsættes som nyt stykke 11 : »Sager om bortfald efter § 40, stk. 10, kan behandles af formanden eller en næstformand alene. En sag efter 1. pkt. kan i helt særlige tilfælde henvises til behandling efter stk. 6.«

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 53, stk. 11, indebærer, at sager om bortfald af en asylansøgning ved udeblivelse efter udlændingelovens § 40, stk. 10, der med lovforslagets § 2, nr. 13, foreslås overført fra udlændinge- og integrationsministeren til Flygtningenævnet, som altovervejende hovedregel træffes af formanden eller en næstformand alene og på skriftligt grundlag, men at sagerne i helt særlige tilfælde kan henvises til behandling i Flygtningenævnet efter udlændingelovens § 53, stk. 6.

Baggrunden for forslaget er, at en række sagstyper allerede behandles af formanden eller en næstformand alene, og at sager om bortfald af en asylansøgning ved udeblivelse er velegnede til at blive behandlet på skriftligt grundlag af formanden eller en næstformand alene, idet der, ligesom for de sagstyper, der fremgår af § 53, stk. 8-15, vil være tale om en afgørelse relateret til udlændingens asylsag.

Formanden eller en næstformand vil således efter det foreslåede kunne behandle sager om bortfald af en asylansøgning ved udeblivelse efter den foreslåede § 53, stk. 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 12, alene og på skriftligt grundlag. Sådanne sager vil dog i helt særlige tilfælde kunne behandles af et samlet nævn. Det vil være op til formanden eller den, formanden bemyndiger dertil, at henvise en sag til behandling på et samlet nævn, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, som med lovforslaget foreslås udvidet til at omfatte det foreslåede stk. 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.

Helt særlige tilfælde vil eksempelvis foreligge, hvor sagen rejser væsentlige principielle spørgsmål, og det skønnes nødvendigt for oplysningen af sagen, at udlændingen afgiver mundtlig forklaring på nævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 1-8, at Udlændingestyrelsens afgørelser i en lang række sagstyper på det asylretlige område kan indbringes for Flygtningenævnet.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 53 a, stk. 1, indsættes som nyt nr. 9 : »Bortfald efter § 40, stk. 10.«

Den foreslåede ændring vil indebære, at kompetencen til at behandle klager over afgørelser efter udlændingelovens § 40, stk. 10, overføres fra udlændinge- og integrationsministeren til Flygtningenævnet.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald af en asylansøgning i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 10, jf. § 46, stk. 1, vil kunne påklages til Flygtningenævnet.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at der ikke vil blive fastsat en frist for indbringelse af en klage til Flygtningenævnet over afgørelser truffet i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 10. En sådan afgørelse vil således kunne indbringes for nævnet på et hvilket som helst tidspunkt, og det vil således ikke have betydning for muligheden for at indbringe en klage for nævnet, hvornår den pågældende udlænding er blevet bekendt med asylansøgningens bortfald. En sådan klage vil dog ikke kunne tillægges opsættende virkning, medmindre Flygtningenævnet i det konkrete tilfælde træffer beslutning herom. Der betales ikke gebyr i sådanne klagesager.

Det foreslås, at sagerne vil skulle behandles af nævnets formand eller en næstformand på skriftligt grundlag. Formanden eller næstformanden vil dog i helt særlige tilfælde, hvor sagen rejser væsentlige principielle spørgsmål, kunne henvise sagen til skriftlig eller mundtlig behandling i nævnet.

Der henvises til pkt. 2.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter udlændingelovens § 56, stk. 1, henviser Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, en sag til behandling efter § 53, stk. 6 eller 8-15.

Efter udlændingelovens § 56, stk. 3, 1. pkt., behandles sager, der behandles efter § 53, stk. 8-15, på skriftligt grundlag.

Det foreslås i § 56, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., at henvisningerne til »8-15« i begge tilfælde ændres til: »8-16«.

De foreslåede ændringer af udlændingelovens § 56, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., indebærer, at henvisningerne til de sagstyper, der som udgangspunkt behandles af formanden eller en næstformand alene, konsekvensrettes som følge af ændringen i lovforslagets § 2, nr. 12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 3

Til nr. 1

Det følger af knivlovens § 1, at knive og blankvåben m.v. ikke må bæres eller besiddes på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

Ved offentligt tilgængelige steder forstås steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restaurationer (herunder diskoteker, værtshuse og lignende), butikker og butikscentre i åbningstiden, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Området svarer til det område, der er omfattet af ordensbekendtgørelsens § 2. Besiddelse af knive i køretøjer, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af forbuddet.

Udover offentligt tilgængelige steder finder bestemmelsen også anvendelse på uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende, uanset om der er offentlig adgang til det pågældende sted.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i knivlovens § 1 efter »offentligt tilgængelige steder,« at indsætte »indkvarteringssteder for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5,«.

Ændringen har til formål at udvide anvendelsesområdet efter knivlovens § 1 og vil indebære, at der fremover gælder et forbud mod at bære eller besidde knive og blankvåben m.v. på sådanne indkvarteringssteder, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

Indkvarteringssteder for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, omfatter alle indkvarteringssteder, som drives af Udlændingestyrelsen, for udlændinge omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. § 42 a, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 3 og 4, dvs. som udgangspunkt asylansøgere eller udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. I praksis driver en række indkvarteringsoperatører disse indkvarteringssteder på vegne af Udlændingestyrelsen.

Den nuværende indkvarteringsstruktur er faseopdelt, dvs. at rammerne og vilkårene på de forskellige centre som udgangspunkt beror på, om beboerne er nyankomne (fase 1), har en verserende asylsag (fase 2) eller er i udsendelsesposition (fase 3), herunder om de medvirker til egen udrejse eller ikke medvirker til egen udrejse.

En asylansøger eller udlænding uden lovligt ophold indkvarteres indledningsvist på et såkaldt modtagecenter, indtil det er besluttet, om en evt. ansøgning om asyl vil skulle realitetsbehandles her i landet.

En asylansøger, der får sin sag realitetsbehandlet her i landet, indkvarteres som udgangspunkt på et såkaldt opholdscenter med selvhushold, dvs. at asylansøgeren selv vil skulle indkøbe og tilberede sin mad.

En udlænding uden lovligt ophold, herunder afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold samt udlændinge, som er udvist ved dom, indkvarteres som udgangspunkt på et udrejsecenter. Der er aktuelt tre udrejsecentre i drift: Udrejsecenter Avnstrup (familier med mindreårige børn samt enlige kvinder), Udrejsecenter Kærshovedgård (enlige mænd samt par uden børn, der ikke medvirker til at udrejse) samt Udrejsecenter Sjælsmark (enlige og par uden børn, der er i Dublin-procedure, eller som får behandlet deres asylansøgning i den såkaldte åbenbart grundløs-procedure).

Det bemærkes, at uledsagede mindreårige indkvarteres på såkaldte børnecentre, der er indrettet efter gruppens særlige behov, og hvor personalet er fagligt kvalificeret til at arbejde med målgruppen.

Indkvarteringssteder dækker såvel det indhegnede område, herunder fælles inden- og udendørsarealer (f.eks. sportsområde, kantine eller fælles aktivitetslokaler), som beboernes værelser inden for indhegningen på indkvarteringsstedernes matrikler, samt området uden for indhegningen, der tilhører matriklen (f.eks. parkeringspladser).

Forbuddet vil gælde, uanset at der ikke er offentlig adgang til det pågældende sted.

Hvorvidt kniven m.v. besiddes som led i et anerkendelsesværdigt formål, vil skulle vurderes i lyset af gældende praksis om knivlovens § 1 og vil som hidtil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder. Ved denne vurdering vil der således skulle lægges vægt på knivens art, anvendelsesområde og den situation, hvorunder kniven besiddes. Det vil f.eks. kunne tale imod, at besiddelsen af kniven har et anerkendelsesværdigt formål, hvis kniven er udformet på en måde, så den uanset størrelsen er særligt egnet som angrebs- og stikvåben, eller at personen, som besidder kniven, tidligere er straffet for flere overtrædelser af våbenlovgivningen. Det vil omvendt kunne tale for, at besiddelsen har et anerkendelsesværdigt formål, hvis besiddelsen sker som led i gøremål af dagligdags, fredelig eller praktisk karakter på indkvarteringsstedet, f.eks. køkkenarbejde eller udførelsen af opgaver i henhold til den indkvarteredes hjemrejsekontrakt. Ligeledes vil det tale for, at besiddelsen har et anerkendelsesværdigt formål, hvis besiddelsen sker i forbindelse med udførelsen af såkaldt nødvendige opgaver på indkvarteringsstedet, som beboerne kan pålægges af indkvarteringsoperatøren.

Henset til, at anvendelsesområdet for politilovens §§ 5 a og 6 ikke omfatter boliger, private garager eller andre steder, hvor der ikke efter lov om knive og blankvåben m.v. gælder forbud mod at besidde eller bære kniv m.v., forudsættes det, at politiets adgang til at kunne fastsætte visitationszoner efter politilovens §§ 5 a og 6 på indkvarteringssteder for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, alene vil blive anvendt i relation til fællesarealer, herunder både indendørs- og udendørs arealer. Politiet vil således ikke kunne fastsætte en visitationszone, der omfatter beboernes værelser. Dette gælder uanset, at forbuddet efter knivlovens § 1 fremadrettet også vil omfatte beboernes værelser. Politiet vil dog inden for retsplejelovens rammer kunne foretage undersøgelse af beboernes værelser m.v. som led i politiets efterforskning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af knivlovens § 7, stk. 2, at det ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af § 1 særlig skal anses for skærpende, at gerningspersonen flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af § 1. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor overtrædelsen af § 1 begås under skærpende omstændigheder af en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, § 119 b eller §§ 123, 216, 237, 243-246, 266 eller 288, eller hvor kniven eller blankvåbnet m.v. ved overtrædelsen af § 1 besiddes på ungdomsskoler, på uddannelsesinstitutioner, i ungdomsklubber og i den offentlige transport.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1-2.3.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 7, stk. 2, 2. pkt., at efter »besiddes« indsættes »på indkvarteringssteder for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5,«

Det forudsættes således, at ulovlig besiddelse af kniv eller blankvåben m.v. på indkvarteringssteder for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, fremover altid skal anses for at være besiddelse under skærpende omstændigheder, uanset at der ikke foreligger nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter.

Der er ikke med ændringen tilsigtet nogen ændringer i strafudmålingen efter knivlovens § 7, stk. 2.

Ændringen vil således indebære, at straffen for ulovlig besiddelse af kniv og blankvåben m.v. på et indkvarteringssted for udlændinge som udgangspunkt vil skulle fastsættes til ubetinget fængsel i 14 dage i førstegangstilfælde.

Hvor der er tale om overtrædelse af knivlovens § 1 på et indkvarteringssted i førstegangstilfælde, og hvor der tidligere er idømt fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, § 119 b eller §§ 123, 216, 237, 243-246, 266 eller 288, vil der som udgangspunkt være tale om ubetinget fængsel i 40 dage.

Straffen i andengangstilfælde vil, uanset om besiddelse af kniv eller blankvåben m.v. sker på et indkvarteringssted, afhænge af den idømte straf i førstegangstilfældet. Er gerningspersonen tidligere idømt ubetinget fængsel i 14 dage for en førstegangsovertrædelse af knivloven, vil andengangstilfælde som udgangspunkt skulle straffes med ubetinget fængsel i 30 dage. Dog vil der kunne forekomme tilfælde, hvor ubetinget frihedsstraf i et andengangstilfælde vil være urimeligt henset til de omstændigheder, hvorunder kniven m.v. har været medbragt, og der vil i sådanne tilfælde være mulighed for at idømme en bøde.

Straffastsættelsen for ulovlig besiddelse af kniv og blankvåben m.v. under skærpende omstændigheder, f.eks. et indkvarteringssted, i tredjegangstilfælde vil bero på domstolenes vurdering af de konkrete forhold i den enkelte sag. Der vil i tredjegangstilfælde og derover kun i helt sjældne tilfælde kunne tænkes at foreligge sådanne særlig formildende omstændigheder, at udgangspunktet om frihedsstraf kan fraviges.

Såfremt der foreligger formildende omstændigheder, kan straffen endvidere nedsættes eller bortfalde i medfør af de almindelige regler i straffeloven. Det følger således af straffelovens § 83, at straffen kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme eller bortfalde under i øvrigt formildende omstændigheder, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor.

Det bemærkes i øvrigt, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau således vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af knivlovens § 7, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 4

Til nr. 1

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 1, at loven omfatter flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Videre fremgår det af lovens § 2, stk. 2, at der ved flygtninge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet af stk. 3, 4, 5 eller 6, 4) udlændingelovens § 9 e, 5) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller 6) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det foreslås, at der i integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 4, tilføjes »eller«, og at nr. 5 ophæves.

De foreslåede ændringer vil indebære, at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. ikke længere vil være omfattet af integrationsloven.

Ændringerne er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter særloven.

§ 5

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) § 1, at lovens formål bl.a. er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Af lovens § 2, stk. 1, fremgår, at der ved flygtninge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, stk. 1, 3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, 4) udlændingelovens § 9 c, stk. 2, 5) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller 6) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det foreslås, at der i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) § 2, stk. 1, nr. 4, tilføjes »eller«, at der i nr. 5 ændres »Ukraine, eller« til: »Ukraine.«, og at nr. 6 ophæves.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. ikke længere vil være omfattet af lov om integrationsuddannelse (igu).

Ændringerne er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter særloven.

§ 6

Til nr. 1

Det fremgår af repatrieringslovens § 3, stk. 1, at lovens personkreds bl.a. omfatter udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Forståelsen af de oplistede grupper fremgår af repatrieringslovens § 3, stk. 2-4.

En person, der ikke er omfattet af repatrieringslovens personkreds, eller som har opholdstilladelse efter stk. 3 eller 4, men som på grund af særlige omstændigheder ikke opfylder betingelserne i repatrieringslovens § 7, stk. 9, nr. 1, jf. § 7, stk. 8, kan ansøge udlændinge- og integrationsministeren om at blive omfattet af repatrieringsloven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 6.

Det foreslås, at i repatrieringslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., udgår », samt udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. ikke længere vil være omfattet af repatrieringslovens personkreds.

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter særloven.

§ 7

Til nr. 1

Det følger af danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, at kommunen skal tilbyde danskuddannelse til udlændinge, der er fyldt 18 år, og har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregisteret i kommunen. Efter § 2 c i danskuddannelsesloven forstås ved I-kursister i samme lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1 og 2, herunder bl.a. en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e, jf. nr. 5, og en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., jf. nr. 6.

Det foreslås, at der i danskuddannelseslovens § 2 c, nr. 5, indsættes »eller« efter »udlændingelovens § 9 e,«, og at nr. 6 ophæves.

De foreslåede ændringer vil indebære, at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. ikke længere vil være omfattet af danskuddannelsesloven.

Ændringerne er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter særloven.

§ 8

Til nr. 1

Efter § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan udenlandske elever og lærlinge på erhvervsuddannelser kun indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne, når eleven eller lærlingen er omfattet af bestemmelsens nr. 1-8. Bestemmelsen omfatter bl.a. udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Udbud af erhvervsuddannelser til udenlandske elever, der ikke indgår i beregningen af tilskud til uddannelsesinstitutionen, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 15, stk. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås, at § 15, stk. 5, nr. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelser, ophæves.

Det foreslåede indebærer, at udenlandske deltagere, der hidtil efter § 15, stk. 5, nr. 4, er indgået i tilskudsberegningen, ikke længere vil indgå heri, men skal ske som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 15, stk. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, medmindre de pågældende på andet grundlag er omfattet af § 15, stk. 5.

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter særloven.

Til nr. 2

Det følger af § 15, stk. 5, nr. 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at udenlandske elever og lærlinge på erhvervsuddannelser kan indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne, hvis de har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4 eller 5, og de, inden de blev meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser, var omfattet af § 15, stk. 5, nr. 1-7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås i § 15, stk. 5, nr. 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse at ændre »nr. 1-7« til: »nr. 1-6«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 8, nr. 1, hvori det foreslås at ophæve § 15, stk. 5, nr. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

§ 9

Til nr. 1

Efter § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan udenlandske elever og lærlinge på erhvervsuddannelser kun indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne, når eleven eller lærlingen er omfattet af bestemmelsens nr. 1-8. Det gælder bl.a. udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Udbud af erhvervsuddannelser til udenlandske elever, der ikke indgår i beregningen af tilskud til uddannelsesinstitutionen, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 19, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at § 19, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser, ophæves.

Det foreslåede indebærer, at udenlandske deltagere, der hidtil efter § 15, stk. 5, nr. 4, er indgået i tilskudsberegningen, ikke længere vil indgå heri, men skal ske som indtægtsdækket virksomhed, jf. 19, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, medmindre de pågældende på andet grundlag er omfattet af § 19, stk. 2.

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter særloven.

Til nr. 2

Det følge af § 19, stk. 2, nr. 8, i lov om erhvervsuddannelser, at udenlandske elever og lærlinge på erhvervsuddannelser kan indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne, hvis de har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4 eller 5, og de, inden de blev meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser, var omfattet af § 19, stk. 2, nr. 1-7, i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås i § 19, stk. 2, nr. 8, i lov om erhvervsuddannelser at ændre »nr. 1-7« til: »nr. 1-6«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 9, nr. 1, hvori det foreslås at ophæve § 19, stk. 2, nr. 8, lov om erhvervsuddannelser.

§ 10

Til nr. 1

§ 99 i dagtilbudsloven vedrører statslig refusion til kommunerne for visse typer af kommunale udgifter omfattet af stk. 2 til udlændinge med bestemte typer af opholdstilladelse efter udlændingeloven. Bestemmelsen indebærer, at der er en statsrefusionsordning for bl.a. udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det foreslås i dagtilbudslovens § 99, stk. 1, nr. 9, at ændre »§ 9 e,« til: »§ 9 e, eller«, og i nr. 10 at ændre »Ukraine, eller« til: »Ukraine.«. Derudover foreslås det, at § 99, stk. 1, nr. 11, ophæves.

Det foreslåede indebærer, at staten ikke længere afholder udgiften til en udlænding, der hidtil har været omfattet af § 99, stk. 1, nr. 11, medmindre de pågældende på andet grundlag er omfattet af § 99, stk. 1.

Ændringerne er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter særloven.

Udgifter til statslig refusion til kommunerne for udgifter til udlændinge frem til den 30. november 2025 vil kunne afholdes efter den 30. november 2025.

§ 11

Til nr. 1

Efter § 181, stk. 1, nr. 10, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025 som ændret ved § 1 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 407 af 29. april 2025 og § 13 i lov nr. 469 af 14. maj 2025 (serviceloven), afholder staten efter reglerne i § 181, stk. 2 og 3, udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det foreslås i § 181, stk. 1, nr. 9, i serviceloven at ændre »§ 9 e« til: »§ 9 e, eller«, og at ophæve § 181, stk. 1, nr. 10.

Ændringerne er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter særloven.

§ 12

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. december 2025, jf. dog stk. 2-8.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 1 vil generelt betyde, at loven vil finde anvendelse fra den 1. december 2025, jf. dog stk. 2-7.

Lovens ikrafttræden skal ses i sammenhæng med, at lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. ophæves den 1. december 2025. Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil således sikre, at konsekvensændringer som følge af særlovens ophævelse vil træde i kraft dagen efter udløbet af særloven.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 6-9, 11, 14, 16 og 19-20, § 2, nr. 3 og 5, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2026.

Grunden til, at lovforslagets § 2, nr. 3 og 5, ikke er omfattet af stk. 1, og derfor træder i kraft den 1. januar 2026, skal ses i sammenhæng med, at det af udlændingelovens § 9 a, stk. 6, 3. pkt., og § 9 i, stk. 9, 3. pkt., følger, at en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 11) eller uddannelsestilknytningsordningen (§ 9 i, stk. 6), medmindre særlige grunde taler herimod, afvises, hvis ansøgningen indgives efter, at udlændingens opholdstilladelse efter særloven udløber.

Med forslaget ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at give udlændinge, hvis opholdstilladelse efter særloven er udløbet, en måned til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen og uddannelsestilknytningsordningen, hvis særlige grunde taler herfor.

Forslaget vil medføre, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration frem til og med den 31. december 2025 vil kunne tage en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen og uddannelsestilknytningsordningen under behandling, selvom en udlændings opholdstilladelse efter særloven er udløbet, hvis særlige grunde taler herfor. Det følger af ordlyden af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., og § 9 i, stk. 9, 3. pkt., at ansøgninger, indgivet efter opholdstilladelserne efter særloven er udløbet, kun kan behandles, såfremt særlige grunde taler herfor.

Særlige grunde, der kan begrunde, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration tager ansøgningen om opholdstilladelse under behandling, selvom opholdstilladelsen efter særloven er udløbet, vil eksempelvis kunne være en kortere fristoverskridelse, der skyldes alvorlig sygdom, der kan dokumenteres. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

En udlænding, der får taget en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 11) eller uddannelsestilknytningsordningen (§ 9 i, stk. 6) under behandling, har ret til at opholde sig her i landet og arbejde, mens Styrelsen for International Rekruttering og Integration behandler ansøgningen.

En udlænding, der får taget en ansøgning om opholdstilladelse efter uddannelsestilknytningsordningen (§ 9 i, stk. 6) under behandling, kan desuden påbegynde den uddannelse, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ligesom udlændingen fortsat kan deltage i uddannelsen, såfremt vedkommende på ansøgningstidspunktet allerede er påbegyndt uddannelsen.

I forbindelse med forlængelse af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., der blev vedtaget i Folketinget i april 2023, igangsatte Udlændingestyrelsen en vejledende indsats til udlændinge med opholdstilladelse efter særloven om vigtigheden af at indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter andet grundlag inden udløbet af opholdstilladelsen efter særloven. Vejledningen er bl.a. sket ved fremsendelse af vejledningsbreve til udlændinge med opholdstilladelse efter særloven, der ikke også har opnået opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser om asyl. Udlændingestyrelsen har således foretaget en direkte vejledende indsats over for den persongruppe, der alene har en opholdstilladelse efter særloven, og udlændinge, der ud over opholdstilladelse efter særloven tillige har opnået opholdstilladelse efter udlændingeloven, der dog ikke er asyl.

Udlændingestyrelsen har på ny forud for ophævelsen af særloven igangsat en direkte vejledning rettet til udlændinge, der alene har en opholdstilladelse efter særloven, og udlændinge, der ud over opholdstilladelse efter særloven tillige har opnået opholdsgrundlag efter udlændingeloven, der dog ikke er asyl. Styrelsen har i den forbindelse oplyst om mulighederne for at ansøge om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, inden opholdstilladelsen efter særloven udløber. Vejledningen er bl.a. sket ved fremsendelse af vejledningsbreve til udlændinge med opholdstilladelse efter særloven, der ikke også har opnået opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser om asyl. Derudover er der generelt informeret om ophævelsen af særloven og konsekvenserne heraf på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.

I perioden frem til den 1. december 2025 vil udlændinge, der har opholdstilladelse efter særloven, have mulighed for at søge om en ny opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder asyl eller efter en erhvervsordning, og således have mulighed for at skabe sig et andet opholdsgrundlag inden december 2025.

De foreslåede ændringer af knivloven, jf. lovforslaget § 3, nr. 1-2, vil alene finde anvendelse på handlinger, der er foretaget efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1.

Det foreslåede § 23, stk. 3, jf. § 18 a (lovforslagets § 1, nr. 18), vil alene finde anvendelse på forhold begået efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1.

Efter forslaget til § 12, stk. 3, finder lovens § 2, nr. 1, ikke anvendelse for ansøgninger, der indgives før lovforslagets fremsættelse den 8. oktober 2025. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget indebærer, at Udlændingestyrelsen ved ansøgninger om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, der er indgivet den 8. oktober 2025 eller senere, vil skulle påse, om de overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 15-17, er opfyldt, hvis den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet før den 11. april 2024.

For ansøgninger om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, der er indgivet før den 8. oktober 2025, vil ændringen derimod ikke gælde, uanset at den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet i perioden fra den 27. januar 2022 til og med den 10. april 2024.

Hvis den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet før den 27. januar 2022, vil de overførte betingelser som hidtil skulle påses opfyldt i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e. Dette gælder, uanset hvornår ansøgningen om ægtefællesammenføring er indgivet.

Det foreslås endvidere i § 12, stk. 4, at lovens § 1, nr. 17, ikke vil finde anvendelse på afgørelser truffet i medfør af den foreslåede § 18 i hjemrejseloven, som påklages administrativt før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Det vil betyde, at den foreslåede ændring af hjemrejselovens § 22, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, ikke vil finde anvendelse på afgørelser truffet i medfør af hjemrejselovens § 18 før lovens ikrafttræden. Sådanne afgørelser vil frem mod lovens ikrafttræden således fortsat kunne påklages administrativt til udlændinge- og integrationsministeren.

Det foreslås endvidere i § 12, stk. 5, at lovens § 2, nr. 8, ikke finder anvendelse på afgørelser truffet i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 8, som påklages administrativt før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Det vil betyde, at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 46 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, ikke vil finde anvendelse på afgørelser truffet i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 8, før lovens ikrafttræden. Sådanne afgørelser vil frem mod lovens ikrafttræden således fortsat kunne påklages administrativt til udlændinge- og integrationsministeren.

Det foreslås i § 12, stk. 6, at lovens § 2, nr. 9, ikke vil finde anvendelse på afgørelser truffet i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 9, som påklages administrativt før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Det vil betyde, at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 53 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, ikke vil finde anvendelse på afgørelser truffet i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 9, før lovens ikrafttræden. Sådanne afgørelser vil frem mod lovens ikrafttræden således fortsat kunne påklages administrativt til udlændinge- og integrationsministeren.

Der foreslås derudover i § 12, stk. 7, at lovens § 2, nr. 13, ikke finder anvendelse på afgørelser truffet i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 10, som påklages administrativt før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Det vil betyde, at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 53 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 13, ikke vil finde anvendelse på afgørelser truffet i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 10, før lovens ikrafttræden. Sådanne afgørelser vil frem mod lovens ikrafttræden således fortsat kunne påklages administrativt til udlændinge- og integrationsministeren.

Endvidere foreslås det i § 12, stk. 8, at regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 9, jf. bekendtgørelse nr. 1022 af 16. juli 2025, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 46 a, stk. 10, jf. denne lovs § 2, nr. 9.

Forslaget er indsat af ordensmæssige hensyn og indebærer, at de bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i § 46 a, stk. 9, forbliver i kraft, selvom hjemlen til de udstedte bekendtgørelser er § 46 a, stk. 9, som ved lovforslaget ændres til § 46 a, stk. 10.

§ 13

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det betyder, at de foreslåede ændringer af hjemrejseloven, jf. lovforslagets § 1, samt de foreslåede ændringer af udlændingeloven, jf. lovforslagets § 2, helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse være muligt på forskellige tidspunkter at sætte de forskellige bestemmelser i kraft.

Baggrunden er, at knivloven, integrationsloven, lov om integrationsgrunduddannelse (igu), repatrieringsloven, danskuddannelsesloven, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsuddannelser, dagtilbudsloven og serviceloven, der forslås ændret ved lovforslagets §§ 3-11, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning. Der henvises til § 10 i knivloven, § 68 i integrationsloven, § 20 i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), § 19 i repatrieringsloven, § 22 i danskuddannelsesloven, § 41 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelser, § 71 i lov om erhvervsuddannelser, § 111 i dagtilbudsloven og § 196 i serviceloven.

Efter hjemrejselovens § 31 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men lovens §§ 1-23 og 25 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger, og lovens § 28 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1014 af 27. august 2024, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, § 2 i lov nr. 1700 af 30. december 2024, § 21 i lov nr. 1702 af 30. december 2024, og senest ved § 3 i lov nr. 755 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 1. En udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse. | | 1. I § 1, stk. 1, udgår »eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«. | | Stk. 2-5. --- | | | | | | 2. Efter § 1 a indsættes: | | | | »§ 1 b. Denne lov finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der overføres her til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a i det omfang, udlændingen hører under Hjemrejsestyrelsens kompetence.« | | § 8. --- | | | | Stk. 2. Hjemrejsestøtte efter stk. 1 kan ydes til følgende udlændinge: | | | | 1-4) --- | | | | 5) En udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse inddraget efter § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. | | 3. § 8, stk. 2, nr. 5 og 6, ophæves. | | 6) En udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og som indgiver ansøgning om hjemrejsestøtte inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst 2 måneder før tilladelsen efter sit indhold udløber. | | | | Stk. 3. --- | | | | Stk. 4. Der kan endvidere ikke gives hjemrejsestøtte efter stk. 1 til | | | | 1-4) --- | | | | 5) udlændinge, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 eller 13, | | 4. I § 8, stk. 4, nr. 5, ændres »eller 13,« til: »eller 13, og«, i nr. 6 ændres »§ 21 b, stk. 1, og« til: »§ 21 b, stk. | | 6) udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret | | 1.«, og nr. 7, ophæves. | | er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og | | | | 7) udlændinge, der er udelukket efter § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. | | | | Stk. 5-6. --- | | | | § 11. Med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse kan Hjemrejsestyrelsen eller politiet bestemme, at udlændingen skal | | 5. I § 11, stk. 1, indsættes efter »udsendelse«: »samt ved modtagelse af en udlænding, som overføres her til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a,«. | | 1) deponere sit pas, anden rejselegitimation og billet, | | | | 2) tage ophold efter nærmere bestemmelse og | | | | 3) give møde på nærmere angivne tidspunkter. | | | | Stk. 2. --- | | | | § 12. Hjemrejsestyrelsen eller politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre en udlændings tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, bestemme, at udlændingen skal give møde på nærmere angivne tidspunkter i følgende tilfælde: | | 6. I § 12, stk. 1, ændres »en udlændings« til: »udlændingens«. | | 1-4) --- | | | | Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. En udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 14, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning, medmindre særlige grunde taler derimod. | | 7. I § 12, stk. 3, ændres »der« til: »som«. | | Stk. 4. En udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, eller en udlænding, som er udvist efter udlændingelovens § 25, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af udrejsen eller udsendelsen, medmindre særlige grunde taler derimod. | | 8. I § 12, stk. 4, ændres »gennemførelse af udrejsen eller udsendelsen« til: »fuldbyrdelse af bestemmelsen om bortfald eller udvisning«. | | - | | 9. Efter § 13 indsættes i kapitel 8 før overskriften før § 14: | | | | »Forbud mod at føre motordrevet køretøj | | | | § 13 a. Følgende udlændinge i Danmark må ikke føre motordrevet køretøj: | | | | 1) En udlænding, der ikke medvirker eller tidligere ikke har medvirket til sin udrejse, jf. § 3, stk. 2. | | | | 2) En udlænding, der har fået afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, eller hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 26 c eller § 21 b, stk. 1, men udlændingen ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31. | | | | 3) En udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22 eller 23. | | | | 4) En udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1. | | | | 5) En udlænding, der er udvist efter udlændingelovens § 25. | | | | Stk. 2. En udlænding omfattet af stk. 1 skal på anmodning aflevere et danskudstedt kørekort til Hjemrejsestyrelsen eller politiet. | | | | Stk. 3. Hjemrejsestyrelsen overleverer kørekort afleveret efter stk. 2 til politiet med henblik på destruktion.« | | § 16. | | | | Stk. 1-4. --- | | | | Stk. 5. Med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller overførsel efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a kan politiet bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder, og de i §§ 11 og 12 nævnte foranstaltninger for at sikre den pågældendes tilstedeværelse ikke er tilstrækkelige. | | 10. I § 16, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »En udlænding, der ved overførsel til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a, har ret til at opholde sig her i landet, kan frihedsberøves efter 1. pkt., for at sikre overdragelse af den pågældende til Udlændingestyrelsen med henblik på den videre behandling af dennes asylsag i medfør af udlændingeloven.« | | Stk. 6-11. --- | | | | - | | 11. Overskriften før § 18 affattes således: | | | | »Beslaglæggelse af dokumenter, genstande og aktiver samt konfiskation af motordrevne køretøjer«. | | | | | | § 18. Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som i øvrigt må antages at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på udsendelse af en udlænding. Hjemrejsestyrelsen eller den myndighed, som Hjemrejsestyrelsen anmoder herom, kan udlæse oplysninger fra genstande, der er taget i bevaring i medfør af 1. pkt. | | 12. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »tages i bevaring« til: »beslaglægges« og efter »en udlænding« indsættes: » eller i forbindelse med modtagelse af en udlænding, som overføres her til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a«, og i 2. pkt. ændres »taget i bevaring« til: »beslaglagt«. | | Stk. 2. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne | | 13. I § 18 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke: | | om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 | | »Stk. 2. Endvidere kan aktiver, der kan anvendes til | | finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf. | | dækning af de i udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, beslaglægges på vegne af Udlændingestyrelsen. Ved beslaglæggelse af aktiver finder reglerne i retsplejelovens §§ 509-516 tilsvarende anvendelse, dog således at aktiver af en værdi af indtil 10.000 kr. og aktiver, som har en særlig personlig betydning for den pågældende, ikke beslaglægges.« | | | | Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | | - | | 14. Efter § 18 indsættes i kapitel 9: | | | | »§ 18 a. Der skal ske konfiskation af et motordrevet køretøj, hvis ejeren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 13 a, selvom køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen. | | | | Stk. 2. I øvrigt gælder straffelovens regler om konfiskation.« | | § 21. Afgørelser efter denne lov træffes af Hjemrejsestyrelsen, jf. dog stk. 2-7. | | | | Stk. 2-5. --- | | | | Stk. 6. Afgørelser om beslaglæggelse af genstande efter § 18 træffes af vedkommende politidirektør. | | 15. I § 21, stk. 6, ændres »om beslaglæggelse af genstande efter § 18«: til »efter § 18 kan også«. | | Stk. 7-8. --- | | | | § 22. --- | | | | Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter §§ 3 og 4, § 5, stk. 3, § 7, § 7 a, § 8, stk. 2, nr. 1 og 6, § 9, stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk. 1, 2 og 4, kan ikke påklages. | | 16. I § 22, stk. 3, udgår »og 6«. | | Stk. 4-6. --- | | | | Stk. 7. Politidirektørens afgørelser efter § 18 kan | | 17. § 22, stk. 7, affattes således: | | påklages til udlændinge- og integrationsministeren. | | »Afgørelser efter § 18 kan indbringes for domstolene.« | | Stk. 8. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om klageadgang for afgørelser efter § 8, stk. 2, nr. 2-5. | | 18. I § 22, stk. 8, ændres »nr. 2-5.« til: »nr. 2-4.« | | § 23. --- | | | | Stk. 2. --- | | | | | | 19. I § 23 indsættes som stk. 3: | | | | »Stk. 3. Overtrædelse af føreforbuddet efter § 13 a straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. | | | | 20. I § 23 indsættes som stk. 4: | | | | »Stk. 4. Overtrædelse af § 13 a, stk. 2, straffes med bøde. | | | | | | | | § 2 | | | | | | | | I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, som er ændret ved § 1 i lov nr. 721 af 27. april 2021, § 1 i lov nr. 1698 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 756 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 9 . --- | | | | Stk. 1-17. --- | | | | Stk. 18. Er den herboende person meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3, 5 eller 13-15, på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere, anses betingelserne i stk. 15-17 for opfyldt. | | 1. I § 9, stk. 18, ændres »den 27. januar 2022« til: »den 11. april 2024«. | | Stk. 19-42. --- | | | | § 9 a. --- | | | | Stk. 2. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, | | | | 1-10) --- | | | | 11) hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, nægtes forlænget eller inddrages eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år | | 2. I § 9 a, stk. 2, nr. 11, udgår », efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«. | | 12-14) --- | | | | Stk. 3-5. --- | | | | Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11 og 12, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig lovligt her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse eller om konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, jf. stk. 30, der indgives, efter at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er udløbet, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, afvises, hvis opholdsretten efter EU-reglerne er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder. En udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, i overensstemmelse med 1.-3. pkt., må opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, der indgives efter udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter nr. 11 eller 12 eller stk. 24, afvises. | | 3. I § 9 a, stk. 6, 3. pkt., og stk. 30, udgår »efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller«. | | Stk. 7-29. --- | | | | Stk. 30. Stk. 2, nr. 11, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber og for udlændinge, hvis opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, nægtes forlænget eller inddrages. | | | | Stk. 31-36. --- | | | | § 9 i. --- | | | | Stk. 2-5. --- | | | | Stk. 6. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b, § 9 c, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 d, 9 e, 9 m eller 9 n, efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, nægtes forlænget eller inddrages, eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, når udlændingen på tidspunktet for afgørelsen er optaget på en fuldtidsuddannelse, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber. | | 4. I § 9 i, stk. 6, 1. pkt. udgår », efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«. 5. I § 9 i, stk. 6, 2. pkt., og stk. 9, 3. pkt., udgår »efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller«. | | Stk. 7-8. | | | | Stk. 9. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 6 og 7 kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig lovligt her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 6, 1. pkt., afvises, når ansøgningen indgives, senere end 7 dage efter at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse eller om konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 6, 2. pkt., der indgives, efter at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er udløbet, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 6 afvises, hvis opholdsretten efter EU-reglerne er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder. En udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 6 i overensstemmelse med 1.-3. pkt., må opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 7, der indgives efter udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter stk. 6 eller 7, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod. | | | | Stk. 10-18. --- | | | | § 14. Følgende udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse: | | | | 1-9) --- | | | | 10) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3 og 4. | | 6. I § 14, stk. 1, nr. 10, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«. | | § 46 a. Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter denne lov kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4, 6 og 8 og § 53 a. | | 7. I § 46 a, stk. 1, ændres »stk. 4, 6 og 8« til: »stk. 4, 6, 8 og 9«. | | Stk. 2. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over: | | 8. I § 46 a, stk. 2, indsættes som nr. 5 som nyt nummer: | | 1-4) --- | | | | Stk. 3-4 --- | | »5) Politidirektørens afgørelser efter § 40, stk. 8.« | | Stk. 5. En dansk diplomatisk eller konsulær repræsentations afgørelse om afslag på en ansøgning om visum eller om annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum, jf. § 47, stk. 3, kan påklages til Udlændingestyrelsen. | | | | Stk. 6-7 (…) | | | | Stk. 8. Lovligheden af en indsigelse mod udstedelse af Schengenvisum, som har ført til et afslag på meddelelse af Schengenvisum, kan ikke påklages til Udlændingenævnet. | | | | Stk. 9. Udlændinge- og integrationsministeren kan | | 9. I § 46 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke: | | fastsætte nærmere regler om klagefrist for de typer af afgørelser, der er omfattet af stk. 5. | | »Stk. 9. Afgørelser efter § 40, stk. 9, kan indbringes for domstolene.« | | | | Stk. 9 bliver herefter stk. 10. | | § 48. | | | | Stk. 2. --- | | | | Stk. 3. Afgørelser efter § 40, stk. 9 og 10, træffes af | | 10. § 48, stk. 3, affattes således: | | vedkommende politidirektør. Afgørelser om, at dokumenter eller genstande og aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring, jf. § 40, stk. 9, kan endvidere træffes af Udlændingestyrelsen. De afgørelser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren. | | »Afgørelser efter § 40, stk. 8 og 9, træffes af vedkommende politidirektør. Afgørelser efter § 40, stk. 9, kan endvidere træffes af Udlændingestyrelsen.« | | Stk. 4-5. --- | | | | § 53. (…) | | | | Stk. 2-5. (…) | | | | Stk. 6. Ved Flygtningenævnets behandling af en sag medvirker formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, jf. dog stk. 8-15. | | 11. I § 53, stk. 6, ændres »jf. dog stk. 8-15« til: »jf. dog stk. 8-16«. | | Stk. 7-10. (…) | | 12. I § 53 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke: | | Stk. 11. Sager, hvor Udlændingestyrelsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp ikke har truffet bestemmelse efter § 53 b, stk. 1, om, at afgørelsen ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, | | »Stk. 11. Sager om bortfald efter § 40, stk. 10, behandles af formanden eller en næstformand alene. En sag efter 1. pkt., kan i helt særlige tilfælde henvises til behandling efter stk. 6.« | | behandles af formanden eller en næstformand alene, medmindre der er grund til at antage, at nævnet vil ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. | | Stk. 11-17 bliver herefter stk. 12-18. | | Stk. 12-17. (…) | | | | § 53 a. For Flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet om følgende spørgsmål, jf. dog § 53 b, stk. 1: | | | | 1-8) --- | | 13. I § 53 a, stk. 1, indsættes som nr. 9 som nyt | | Stk. 2-4 --- | | nummer: | | | | | | | | »9) Bortfald efter § 40, stk. 10.« | | | | | | § 56. Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henviser en sag til behandling efter § 53, stk. 6 eller 8-15. | | 14. I § 56, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »8-15« til: »8-16«. | | Stk. 2. (…) | | | | Stk. 3. Sager, der behandles efter § 53, stk. 8-15 , behandles på skriftligt grundlag. Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan henvise en sag vedrørende afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b, der behandles efter § 53, stk. 6, til mundtlig behandling, hvis særlige forhold gør det påkrævet. | | | | Stk. 4-10. (…) | | | | | | | | | | § 3 | | | | | | | | I lov om knive og blankvåben m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 20. juli 2024, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 1. Knive og blankvåben m.v. må ikke bæres eller besiddes på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. | | 1. I § 1 indsættes efter »offentligt tilgængelige steder,«: »indkvarteringssteder for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5,«. | | § 7. --- | | | | Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af § 1 skal det særlig anses for skærpende, at gerningspersonen flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af § 1. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor overtrædelsen af § 1 begås under skærpende omstændigheder af en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, § 119 b eller §§ 123, 216, 237, 243-246, 266 eller 288, eller hvor kniven eller blankvåbnet m.v. ved overtrædelsen af § 1 besiddes på ungdomsskoler, på uddannelsesinstitutioner, i ungdomsklubber og i den offentlige transport. | | 2. I § 7, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »besiddes«: »på indkvarteringssteder for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5,«. | | Stk. 3-4. --- | | | | | | | | | | § 4 | | | | | | | | I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som ændret bl.a. ved § 21 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, § 35 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og senest ved § 2 i lov nr. 756 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | § 2. --- | | | | Stk. 2. Ved en flygtning forstås i denne lov | | | | 1-3) --- | | | | 4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e, | | 1. I § 2, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »udlændingelovens § 9 e,«: »eller«, og nr. 5 ophæves. | | 5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. 11, eller | | Nr. 6 bliver herefter nr. 5. | | 6) --- | | | | Stk. 3-8. --- | | | | | | | | | | § 5 | | | | | | | | I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 916 af 21. juni 2022 og senest ved § 10 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 2. Ved en flygtning forstås i denne lov | | | | 1-3) --- | | | | 4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, | | 1. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »udlændingelovens § 9 c, stk. 2, «: »eller«. | | 5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller | | 2. I § 2, stk. 1, nr. 5, ændres »Ukraine, eller« til: »Ukraine.«, og nr. 6 ophæves. | | 6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v | | | | Stk. 2. --- | | | | | | | | | | § 6 | | | | | | | | I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 27. august 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1190 af 8. juni 2021 og senest ved § 2 i lov nr. 755 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | § 3. Loven gælder for flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v., andre familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4, og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab. Loven omfatter endvidere udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse, samt udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. | | 1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., udgår », samt udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v«. | | Stk. 2-6. | | | | | | | | | | § 7 | | | | | | | | I danskuddannelsesloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, § 4 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 46 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, og § 3 i lov nr. 756 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | § 2 c. Ved en integrationskursist (I-kursist14) forstås i denne lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1 og 2, herunder | | | | 1-4) --- | | | | 5) en udlænding med opholdstilladelse efter | | 1. I § 2 c, nr. 5, indsættes efter »udlændingelovens | | udlændingelovens § 9 e, | | § 9 e,«: »eller«, og nr. 6 ophæves. | | 6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller | | Nr. 7 bliver herefter nr. 6. | | 7) --- | | | | | | | | | | § 8 | | | | | | | | I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret bl.a. § 3 i lov nr. 688 af 11. juni 2024, og senest ved § 3 i lov nr. 1662 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 15. --- | | | | Stk. 2-4. --- | | | | Stk. 5. Udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 2 og 3 og § 19, stk. 4, hvis de | | | | 1-3) --- | | | | 4) er meddelt opholdstilladelse efter lov om | | 1. § 15, stk. 5, nr. 4, ophæves. | | midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. | | Nr. 5-8 bliver herefter nr. 4-7. | | 5-7) --- | | | | 8) har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse | | 2. I § 15, stk. 5, nr. 8, der bliver nr. 7, ændres »nr. 1-7« | | efter udlændingelovens § 9 i, stk. 5 eller 6, og de, inden de blev meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser, var omfattet af nr. 1-7. | | til: »nr. 1-6«. | | | | | | | | § 9 | | | | | | | | I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, § 2 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og § 7 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 19. --- | | | | Stk. 2. Udenlandske elever og lærlinge kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis | | | | 1-3) --- | | | | 4) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om | | 1. § 19, stk. 2, nr. 4, ophæves. | | midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., | | Nr. 5-8 bliver herefter nr. 4-7. | | 5-7) --- | | | | 8) de har ansøgt om eller er meddelt | | 2. I § 19, stk. 2, nr. 8, der bliver nr. 7, ændres »nr. 1-7« | | opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 5 eller 6, og de, inden de blev meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser, var omfattet af nr. 1-7. | | til: »nr. 1-6«. | | Stk. 3-12. --- | | | | | | | | | | § 10 | | | | | | | | I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 11. august 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | § 99. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter | | | | 1-8) --- | | | | 9) udlændingelovens § 9 e, | | 1. I § 99, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 9 e,« til: »§ 9 e, eller«, | | 10) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, | | i nr. 10 ændres »Ukraine, eller« til: »Ukraine.«, og | | der er fordrevet fra Ukraine, eller | | nr. 11 ophæves. | | 11) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. | | | | Stk. 2. --- | | | | | | | | | | § 11 | | | | | | | | I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | § 181. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter | | | | 1-8) --- | | | | 9) udlændingelovens § 9 e | | 1. I § 181, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 9 e« til: »§ 9 e, eller«, | | 10) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, | | og, nr. 10 ophæves. | | der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. eller | | Nr. 11 bliver herefter nr. 10. | | 11) --- | | | | Stk. 2-3. --- | | | | | | | | | | § 12 | | | | | | | | Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2025, jf. dog stk. 2-8. | | | | Stk. 2. § 1, nr. 6-9, 11, 14, 16 og 19-20, § 2, nr. 3 og 5, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2026. | | | | Stk. 3. § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for ansøgninger, der er indgivet før den 8. oktober 2025. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. | | | | Stk. 4. § 1, nr. 17, finder ikke anvendelse på afgørelser truffet i medfør af den foreslåede § 18 i hjemrejseloven, som påklages administrativt før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. | | | | Stk. 5. § 2, nr. 8, finder ikke anvendelse på afgørelser truffet i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 8, som påklages administrativt før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. | | | | Stk. 6. § 2, nr. 9, finder ikke anvendelse på afgørelser truffet i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 9, som påklages administrativt før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. | | | | Stk. 7. § 2, nr. 13, finder ikke anvendelse på afgørelser truffet i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 10, som påklages før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. | | | | Stk. 8. Regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 9, jf. bekendtgørelse nr. 1022 af 16. juli 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 46 a, stk. 10, jf. denne lovs § 2, nr. 9. | | | | | | | | § 13 | | | | | | | | Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 og § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. |