Forslag til Lov om ændring af dyrevelfærdsloven, straffeloven og retsplejeloven (Strafskærpelser og udvidet mulighed for rettighedsfrakendelse på dyrevelfærdsområdet)

§ 1

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, at den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Ifølge lovens § 58, stk. 2, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år, hvis det i stk. 1 nævnte forhold har haft karakter af grovere uforsvarlig behandling af dyr.

Det foreslås i § 58, stk. 1, at ændre »som« til »der«. Der er alene tale om en sproglig ændring af stk. 1, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelsen.

Det foreslås i § 58, stk. 2, at »har det i stk. 1 nævnte forhold haft karakter af« til »har det forhold, der er nævnt i stk. 1, haft karakter af«. Der er alene tale om en sproglig ændring af stk. 2, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelsen.

Med lovforslaget foreslås en skærpelse af strafniveauet i tilfælde af grovere uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. den foreslåede § 1, nr. 3, og om gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr.

Med de foreslåede bestemmelser forudsættes en betydelig skærpelse af straffene i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling og om gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr – såvel i og uden for erhvervsforhold – herunder både hvad angår udmåling af bødestraf og frihedsstraf. Det forudsættes endvidere, at antallet af forhold om uforsvarlig behandling af dyr og antallet af dyr, tillægges vægt ved udmåling af straffen i sager, hvor flere forhold er til bedømmelse samtidig.

Således forudsættes straffen i sager om uforsvarlig behandling af dyr omfattet af § 58, stk. 1, forhøjet i gentagelsestilfælde både i og uden for erhvervsforhold. Med forslaget tilsigtes der ikke en skærpelse af strafniveauet for førstegangstilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1.

I sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr omfattet af § 58, stk. 2, forudsættes, at straffen forhøjes betydeligt således, at strafniveauet fordobles i forhold til den straf, der udmåles i dag. Det gælder særligt i gentagelsestilfælde, og det gælder både overtrædelser begået i og uden for erhverv.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelserne i § 58, stk. 1-3, jf. også den foreslåede § 1, nr. 3, forudsættes det f.eks., at forhold om grovere uforsvarlig behandling af dyr, som i dag afgøres med 30 dages fængsel, jf. § 58, stk. 2, efter lovændringen skal afgøres med 60 dages fængsel afhængigt af sagens omstændigheder og grovhed.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Strafudmålingen skal som hidtil foretages ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, og det forudsættes som hidtil, at der ikke lægges afgørende vægt på hvilken eller hvilke dyrearter, sagen vedrører. I vurderingen vil der bl.a. skulle lægges vægt på overtrædelsens alvor, overtrædelsens omfang, overtrædelsens art, om overtrædelsen er sket med forsæt eller har systematisk karakter.

Det forudsættes, at nedenstående bødemodel anvendes som vejledende bødeniveauer, der tager højde for, om der er tale om gentagelsestilfælde, antallet af dyr og antal forhold om uforsvarlig behandling af dyr, der er til bedømmelse samtidig. Det foreslås i den forbindelse tillige at angive bødeniveauer i sager om mishandling af dyr.

For så vidt der ikke er grundlag for frihedsstraf foreslås følgende bødeniveauer (strafpositioner) som udgangspunkt for strafudmålingen.

Bødeniveauer ved overtrædelser uden for erhvervsforhold (privates hold af dyr m.v.):

Overtrædelse	Bødeniveau(er)
1. gang	2. gang	3. gang
Uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1
1-2 dyr	2.000 kr.	8.000 kr.	15.000 kr.
3-10 dyr	4.000 kr.	12.000 kr.	20.000 kr.
11-25 dyr	8.000 kr.	18.000 kr.	30.000 kr.
Over 25 dyr	17.000 kr.	25.000 kr.	40.000 kr.
Grovere uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2
1-2 dyr	12.000 kr.	18.000 kr.	25.000 kr.
3-10 dyr	18.000 kr.	30.000 kr.	50.000 kr.
11-25 dyr	25.000 kr.	40.000 kr.	65.000 kr.
Over 25 dyr	50.000 kr.	65.000 kr.	80.000 kr.
Mishandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3
1-2 dyr	20.000 kr.	30.000 kr.	40.000 kr.
3-10 dyr	25.000 kr.	40.000 kr.	60.000 kr.
11-25 dyr	30.000 kr.	50.000 kr.	80.000 kr.
Over 25 dyr	40.000 kr.	60.000 kr.	100.000 kr.

De ovenfor angivne bødeniveauer er vejledende bødeniveauer (udgangsstrafpositioner) per forhold.

Det vil alene være tidligere overtrædelser af § 58, stk. 1-3 af samme eller grovere art, der har den forudsatte gentagelsesvirkning. Tidligere overtrædelser af § 58, stk. 1, vil således alene have den forudsatte gentagelsesvirkning ift. nye overtrædelser af § 58, stk. 1, mens tidligere overtrædelser af § 58, stk. 2, vil have den forudsætte gentagelsesvirkning ift. nye overtrædelser af § 58, stk. 1 og 2, men ikke stk. 3. Er gerningspersonen tidligere straffet for f.eks. overtrædelse af § 58, stk. 1, vil dette dog kunne tillægges betydning ved fastsættelsen af bøden for overtrædelse af § 58, stk. 2 eller 3, dog således at bøden fastsættes lavere, end hvis der havde været tale om en overtrædelse af samme eller grovere art som den, der er til pådømmelse. Det har endvidere betydning for fastsættelse af bødeniveau i skærpende retning, at der ses tidligere overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen, herunder overtrædelser som strafhjemlet i medfør af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 4.

Hvis der er tale om flergangstilfælde (fra 4. gangstilfælde) forøges bødeniveauet som udgangspunkt med yderligere 20 pct. pr. gentagelse.

I tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af væsentligt over 25 dyr, bør det angivne bødeniveau forhøjes forholdsmæssigt med udgangspunkt i ovennævnte bødeniveauer for over 25 dyr. I tilfælde, hvor der er tale om et forhold af uforsvarlig behandling af mere end 200 dyr, bør det angivne bødeniveau som udgangspunkt forøges med mellem 10-30 pct. efter en konkret vurdering afhængig af overtrædelsens grovhed og/eller varighed.

Eksempel 1: En person findes skyldig i uforsvarlig behandling af tre katte. Den pågældende person er tidligere straffet for uforsvarlig behandling af dyr (andengangstilfælde). Bøden vil efter bødemodellen som udgangspunkt være 12.000 kr.

Eksempel 2: En person findes skyldig i to forhold af henholdsvis uforsvarlig behandling af 4 dyr (3 katte og 1 hund), jf. § 58, stk. 1, og grovere uforsvarlig behandling af yderligere en hund, jf. § 58, stk. 2. Den pågældende person er ikke tidligere straffet for uforsvarlig behandling af dyr. Bøden vil efter bødemodellen som udgangspunkt være 20.000 kr.

Eksempel 3: En person findes skyldig i grovere uforsvarlig behandling af en kvægbesætning på 20 kreaturer, jf. § 58, stk. 2. Den pågældende person er en gang tidligere straffet for uforsvarlig behandling af dyr, jf. § 58, stk. 1. Bøden vil efter bødemodellen som udgangspunkt være mellem 25.000 og 40.000 kr.

Det bemærkes, at der i regneeksemplerne tages udgangspunkt i en direkte sammenlægning af de ovenfor angivne bødeniveauer, hvor der i praksis som udgangspunkt vil foretages en modereret kumulation af bøder for flere forhold til samtidig pådømmelse, og at der skal foretages en vurdering om eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder.

Det fremgår af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, at hvis overtrædelsen er begået som led i erhverv, vil det betragtes som en skærpende omstændighed. Derfor foreslås således følgende bødeniveauer ved overtrædelser i erhvervsforhold:

Overtrædelse	Bødeniveau(er)
1. gang	2. gang	3. gang
Uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1
1-2 dyr	5.000 kr.	20.000 kr.	30.000 kr.
3-10 dyr	20.000 kr.	30.000 kr.	50.000 kr.
11-25 dyr	30.000 kr.	45.000 kr.	60.000 kr.
Over 25 dyr	40.000 kr.	60.000 kr.	80.000 kr.
Grovere uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2
1-2 dyr	20.000 kr.	35.000 kr.	50.000 kr.
3-10 dyr	30.000 kr.	50.000 kr.	75.000 kr.
11-25 dyr	40.000 kr.	70.000 kr.	90.000 kr.
Over 25 dyr	50.000 kr.	80.000 kr.	110.000 kr.
Mishandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3
1-2 dyr	30.000 kr.	45.000 kr.	60.000 kr.
3-10 dyr	50.000 kr.	75.000 kr.	100.000 kr.
11-25 dyr	80.000 kr.	100.000 kr.	150.000 kr.
Over 25 dyr	100.000 kr.	150.000 kr.	200.000 kr.

De ovenfor angivne bødeniveauer er vejledende bødeniveauer (udgangsstrafpositioner) per forhold.

Det vil alene være tidligere overtrædelser af § 58, stk. 1-3 af samme eller grovere art, der har den forudsatte gentagelsesvirkning. Tidligere overtrædelser af § 58, stk. 1, vil således alene have den forudsatte gentagelsesvirkning ift. nye overtrædelser af § 58, stk. 1, mens tidligere overtrædelser af § 58, stk. 2, vil have den forudsætte gentagelsesvirkning ift. nye overtrædelser af § 58, stk. 1 og 2, men ikke stk. 3. Er gerningspersonen tidligere straffet for f.eks. overtrædelse af § 58, stk. 1, vil dette dog kunne tillægges betydning ved fastsættelsen af bøden for overtrædelse af § 58, stk. 2 eller 3, dog således at bøden fastsættes lavere, end hvis der havde været tale om en overtrædelse af samme eller grovere art som den, der er til pådømmelse. Det vil endvidere have betydning for fastsættelse af bøden i skærpende retning, at gerningspersonen tidligere er straffet i medfør af andre dele af dyrevelfærdslovgivningen, herunder overtrædelser dyrevelfærdslovens § 58, stk. 4.

Hvis der er tale om flergangstilfælde (fra 4. gangstilfælde) forøges bødeniveauet som udgangspunkt med yderligere 20 pct. pr. gentagelse.

I tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af væsentligt over 25 dyr, forudsættes det, at bøden forhøjes forholdsmæssigt med udgangspunkt i ovennævnte bødeniveauer for over 25 dyr. I tilfælde, hvor der er tale om et forhold af uforsvarlig behandling af mere end 200 dyr, forudsættes det, at bøden som udgangspunkt forøges med mellem 10-30 pct. efter en konkret vurdering afhængig af overtrædelsens grovhed og varighed.

Eksempel 1: En besætningsejer findes skyldig i uforsvarlig behandling af en kvægbesætning på 50 dyr, jf. § 58, stk. 1. Den pågældende besætningsejer er ikke tidligere straffet for uforsvarlig behandling af dyr. Bøden til besætningsejeren vil efter bødemodellen som udgangspunkt være 35.000 kr. og vil skulle skærpes forholdsmæssigt.

Eksempel 2: En landmand findes skyldig i grovere uforsvarlig behandling af 30 kreaturer, jf. § 58, stk. 2. Den pågældende landmand har en tidligere dom for grovere uforsvarlig behandling af dyr, jf. § 58, stk. 2, og der er således tale om andengangstilfælde. Bøden til landmanden vil efter bødemodellen som udgangspunkt være 80.000 kr.

Eksempel 3: En landbrugsvirksomhed I/S findes skyldig i tre forhold af henholdsvis uforsvarlig behandling af 150 dyr, grovere uforsvarlig behandling af 60 dyr og mishandling af 5 dyr. Virksomheden er ikke tidligere straffet for uforsvarlig behandling af dyr. Bøden til virksomheden vil efter bødemodellen kunne fastsættes til 135.000 kr. og vil derudover skulle skærpes forholdsmæssigt, idet der er tale om væsentligt over 25 antal dyr. Hvis der i samme eksempel er tale et 2. gangstilfælde vil bøden til virksomheden kunne fastsættes til 205.000 kr.

Det bemærkes, at der i regneeksemplerne tages udgangspunkt i en direkte sammenlægning af de ovenfor angivne bødeniveauer, hvor der i praksis som udgangspunkt vil foretages en modereret kumulation af bøder for flere forhold til samtidig pådømmelse, og at der skal foretages en vurdering om eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder.

Det bemærkes, at der kan være grundlag for at udmåle bøder, der er højere og efter omstændighederne væsentligt højere end dem, der følger af de ovennævnte udgangspunkter. Omvendt kan der også konkret være grundlag for at udmåle lavere bøder end de anførte niveauer, for eksempel hvis forholdet i den konkrete sag har mindre strafværdighed, den pågældendes personlige forhold taler for det mv.

Det kan i den forbindelse tillægges betydning, over hvor lang en periode den uforsvarlige behandling af dyr er stået på/varigheden af den uforsvarlige behandling. Det kan endvidere tillægges betydning i skærpende retning skærpende omstændighed, hvis det er det samme dyr ved flere lejligheder er blevet udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller med karakter af mishandling.

Såfremt der i de samlede forhold, som indgår ved fastsættelse af en bødes størrelse, også indgår forhold om overtrædelse af dyrevelfærdsregler, der ikke i sig selv udgør uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr, eller overtrædelse af regler på andre lovgivningsområder (der er til bedømmelse samtidig), bør dette indgå i vurderingen og fastsættelse af en samlet bødestørrelse.

I forbindelse med, at det foreslås, at mishandling undtagelsesvist vil kunne straffes med bøde, foreslås der tillige bødeniveauer i sager om mishandling af dyr, jf. bødemodellen ovenfor, hvor forholdet er begået af fysiske personer, og hvor der på grund af formildende omstændigheder eller lignende er grundlag for undtagelsesvist at straffe med bøde frem for fængsel.

De ovennævnte bødeniveauer for så vidt angår mishandling af dyr bør således kun finde anvendelse i de undtagelsesvise tilfælde, hvor bødestraf vurderes at være en passende sanktion. Ligeledes tjener de angivne bødeniveauer som udgangspunkt for strafudmålingen i sager om mishandling af dyr, hvor vedkommende er en juridisk person.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. og 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, at har det i stk. 2, jf. stk. 1, nævnte forhold har karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 2 år.

Med den foreslåede ændring af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, fastsættes det, at har det i stk. 2, jf. stk. 1, nævnte forhold haft karakter af mishandling, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år. Hermed indføres der mulighed for undtagelsesvist at fastsætte en bødestraf som alternativ til frihedsstraf i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling. Udgangspunktet ved straffastsættelsen i mishandlingssager vil fortsat skulle være fængselsstraf.

Bødestraf vil eksempelvis kunne finde anvendelse i sager om mishandling af dyr, hvor der i den konkrete sag foreligger særlige formildende omstændigheder, som knytter sig til tiltaltes personlige forhold, og som i betydelig grad taler for, at sagen ikke bør afgøres med fængselsstraf.

Som eksempel på formildende omstændigheder, der kan begrunde, at straffen undtagelsesvis kan være bøde i stedet for fængsel, kan nævnes tilfælde, hvor overtrædelsen skyldes belastende personlige forhold, såsom alvorlig sygdom, svær psykisk belastning, høj alder, eller pludselige livsomstændigheder, der har påvirket tiltaltes handleevne og dømmekraft. Det kan også være tilfælde, hvor tiltalte f.eks. straks har rettet op på forholdene og i øvrigt ikke har nogen forudgående historik for overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne. Anvendelse af bødestraf vil eksempelvis desuden kunne komme på tale i tilfælde, hvor omstændighederne i sagen er mindre strafværdig, f.eks. hvor den pågældende uagtsomt har været medvirkende til en overtrædelse, der udgør grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes bødeniveauer (strafudgangspositioner) for overtrædelser om grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling af dyr i de tilfælde, hvor der undtagelsesvist anvendes bødestraf efter den foreslåede § 58, stk. 3, ligesom de foreslåede bødeniveauer kan anvendes som udgangspunkt for strafudmålingen i sager, hvor selskaber m.v. (juridiske personer) pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, herunder straffes med bøde, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 13. Da der er tale om en høj grad af smerte og lidelse for dyr, der har været udsat for mishandling, bør bødeniveauerne i mishandlingssager fastsættes højere end i sager, der omfatter grovere uforsvarlig behandling af dyr. Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.4 og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 og 2.

Det bemærkes, at de ændringer, som vedrører skærpet bødestraf, ikke omfatter de bødeniveauer, der gælder for leverandør (landmand) og transportør (vognmand) i sager om erhvervsmæssig transport af dyr. De gældende bødeniveauer for overtrædelser inden for transport, som fremgår af forarbejderne til den gældende dyrevelfærdslov, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 80 som fremsat, videreføres. Chauffører og ledsagere var ikke omfattet af den bødetakst, der blev indført i 2007, men af de minimumsbøder ved overtrædelser i erhvervsforhold, som er nævnt i afsnit 2.20.1.1.1. i forarbejderne jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 80 som fremsat, der gælder generelt for overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen. Chauffører og ledsagere i sager om sager om erhvervsmæssig transport af dyr er ligeledes ikke omfattet af de foreslåede skærpelser af bødeniveauer i nærværende lovforslag, men er i øvrigt omfattet af den skærpelse af straffen i sager om transport af dyr, som blev gennemført i 2003 og ændret i 2016. Minimumsbøder blev fastsat med lovændringen i 2016 og udgjorde en forhøjelse af det bødeniveau, der blev fastsat med lovændringen i 2003.

Ansvarssubjekterne forbliver uforandret, selvom chaufførers ansvar ikke straffes helt så hårdt, som leverandør (landmand) og transportør (vognmand).

Det bemærkes, at de foreslåede strafniveauer også vil have betydning for overtrædelser, der straffes efter den foreslåede § 196 b i straffeloven, jf. § 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1, at den, der ved dom findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Det samme gælder den, der efter tidligere at have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr på ny findes skyldig i en sådan overtrædelse. Forbuddet kan begrænses til kun at angå bestemte arter af dyr.

I den foreslåede § 60, stk. 1, fastsættes, at den, der ved dom findes skyldig i mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling af dyr, kan ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Frakendelsen kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr eller antallet af dyr. Overtrædelse af frakendelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Med den foreslåede ændring videreføres gældende regler med den ændring, at frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr også vil kunne ske i tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, hvor den pågældende ikke tidligere har gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr. En rettighedsfrakendelse i sager om førstegangstilfælde af uforsvarlig behandling af dyr forudsættes dog at ske betinget, jf. den foreslåede § 60, stk. 2.

En ubetinget frakendelse efter den foreslåede stk. 1 vil som hidtil kunne ske for et nærmere fastsat tidsrum, der regnes fra endelig dom, eller for bestandig.

Det bemærkes, at en overtrædelse af forbuddet (rettighedsfrakendelsen) kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. 3. pkt.

Det bemærkes endvidere, at ordlyden af § 60, stk. 1, foreslås ændret, således at rækkefølgen af de tre grader af uforsvarlig behandling af dyr oplistes i stigende grad af alvorlighed i lighed med systematikken i § 58, stk. 1-3, således at oplistningen af de tre grader af uforsvarlig behandling af dyr ændres til at være med stigende alvorlighed, således at uforsvarlig behandling, nævnes før grovere uforsvarlig behandling og til sidste nævnes mishandling af dyr. Der tilsigtes ikke hermed med denne ændring ændringer i bestemmelsens indhold.

I vurderingen af, om der er grundlag for en rettighedsfrakendelse, bør det indgå, om der i sager om mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr er tale om førstegangsovertrædelse. I tilfælde, hvor den pågældende tidligere er straffet for en strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning i forhold til den nu begåede strafbare handling, eller hvor der på mere systematisk vis eller i organiseret form er begået adskillige lovovertrædelser, forudsættes det, at der som altovervejende udgangspunkt sker ubetinget frakendelse. Der bør desuden tages højde for, om forholdene har fundet sted over en længere periode, og om der er givet påbud/pålæg, som ikke ses efterkommet. Foruden den tiltaltes personlige forstraffe kan der endvidere tages hensyn til, om den pågældende tidligere har haft en ledende rolle, herunder ansvaret for et dyrehold, i et selskab mv. (juridisk person), som tidligere straffet for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr.

I sager om mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, herunder i førstegangstilfælde, kan det desuden tillægges vægt, om der er tale om flere forhold af uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr, der er til bedømmelse samtidig. Det vil navnlig tale for en ubetinget frakendelse, såfremt der er tale om flere forhold af uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling og/eller mishandling af dyr begået ved to eller flere lejligheder, hvor der i en mellemliggende periode er givet pålæg om at rette op på forholdene, så dyrene behandles forsvarligt, og tiltalte ikke har efterkommet sådant pålæg.

Ligeledes bør graden af tilegnelse og risikoen for gentagelse tillægges skærpende vægt. Det kan i den forbindelse også tillægges vægt, om der med overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk gevinst.

Det beror som hidtil på domstolenes vurdering af den enkelte sags omstændigheder, om der skal ske frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr, og om dette skal ske for bestandigt eller for et nærmere fastsat tidsrum, begrænses til at angå bestemte arter eller antallet dyr, og ligeledes om en frakendelse undtagelsesvist kan ske betinget. Såfremt der vurderes at være grundlag for en rettighedsfrakendelse i den konkret sag, er udgangspunktet en ubetinget frakendelse, medmindre der foreligger særligt formildende omstændigheder.

Der henvises endvidere til afsnit 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Af dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1, 3. pkt., i § 60, stk. 2, sidste pkt., og i § 60, stk. 4, 2. pkt., fremgår, at forbuddet (rettighedsfrakendelse) kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. I praksis ses bestemmelserne i § 60 fortolket således, at en frakendelse udover at kunne begrænses til at angå bestemte arter af dyr også kan begrænses således, at der fremover kun må holdes et bestemt antal dyr.

Det foreslås med ændringen i § 60, stk. 1, 3. pkt ., i§ 60, stk. 2, sidste pkt., og i § 60, stk. 4, 2. pkt., at en rettighedsfrakendelse vil kunne begrænses til også at angå et bestemt antal dyr. Der foreslås således en præcisering, så det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at en frakendelse kan begrænses således, at der fremover kun må holdes et bestemt (maksimalt) antal dyr.

Det beror på domstolenes vurdering af den enkelte sags omstændigheder, om der er grundlag for at begrænse en rettighedsfrakendelse til at angå et bestemt antal dyr.

Der henvises endvidere til afsnit 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Af dyrevelfærdslovens § 60, stk. 2, fremgår, at frakendelse kan ske betinget, hvis ubetinget rettighedsfrakendelse efter § 60, stk. 1, vil stå i misforhold til den begåede lovovertrædelse og omstændighederne ved denne. Frakendelsen kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Det fremgår af dyrevelfærdsloven § 60, stk. 3, at betinget frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på 3 år, der regnes fra endelig dom, ikke overtræder dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændigheder, at den pågældende skal frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr.

Med den foreslåede § 60, stk. 2 , fastsættes, at frakendelse efter stk. 1 undtagelsesvist kan ske betinget, hvis ubetinget frakendelse vil stå i misforhold til den begåede lovovertrædelse og omstændighederne ved denne. Frakendelse kan endvidere ske betinget, hvis den, der findes skyldig i overtrædelse af § 58, stk. 1, hvor den pågældende ikke tidligere har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 58, stk. 1-3. En betinget frakendelse kan begrænses til at angå bestemte arter og et bestemt antal af dyr.

Med den foreslåede ændring af stk. 2, 1. pkt. , om at betinget frakendelse kun kan ske undtagelsesvist, understreges udgangspunktet om ubetinget frakendelse, jf. stk. 1. Udgangspunktet er således, at der sker ubetinget frakendelse i sager, hvor der vurderes at være grundlag for en frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Betinget frakendelse i disse sager vil typisk kun kunne ske i tilfælde, hvor der foreligger særligt formildende omstændigheder eller lignende. Det kan f.eks. være i situationer, hvor lidelsen hos dyret eller dyrene skyldes menneskelige fejl eller lignende uagtsomme overtrædelser, herunder i situationer, hvor tiltalte straks har rettet op på forholdene eller lignende situationer svarende til omstændighederne i medfør af straffelovens § 82.

Af den foreslåede stk. 2, 2. pkt. , fremgår, at frakendelse kan ske betinget i sager om uforsvarlig behandling, hvor den pågældende ikke tidligere har gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr, jf. også den foreslåede ændring af § 60, stk. 1, 1. pkt., idet hensigten er, at en frakendelse i sager om førstegangstilfælde af uforsvarlig behandling af dyr som udgangspunkt vil kunne ske betinget.

En betinget rettighedsfrakendelse i tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, hvor den pågældende ikke tidligere har gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr, bør eksempelvis benyttes i tilfælde, hvor den pågældende er tiltalt for flere forhold af uforsvarlig behandling af dyr, der er til bedømmelse samtidig, og hvor disse forhold er begået ved to eller flere lejligheder, eventuelt med mellemliggende påbud/pålæg, der ikke er efterkommet.

Der henvises endvidere til afsnit 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Der er i dag ikke bestemmelser, som medfører rettighedsfrakendelse ved flere gentagne overtrædelser af dyrevelfærdsloven ("klippekortsordning").

Med den foreslåede indførelse af § 60, stk. 5, foreslås det i 1. pkt., at den, der inden for en periode på 5 år straffes for tre overtrædelser af § 58, stk. 2 eller 3, frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr.

Der lægges op til, at såvel endelige domme som endeligt vedtagne bødeforlæg medregnes i de pågældende forstraffe til vurdering af, om der skal afsiges dom om rettighedsfrakendelse efter bestemmelsen. Det forudsættes desuden, at det er tidspunktet for endelig dom eller vedtagelse af bødeforelæg, der er afgørende for beregning af den 5-årige periode.

Hvis der er flere forhold til samtidig pådømmelse, vil hvert enkelt forhold tælle for sig, selvom de måtte fremgå af samme anklageskrift eller behandles i samme straffesag. Det vil være en forudsætning, at der med rimelighed kan siges at være tale om flere forhold og ikke bare ét forhold. Om det er tilfældet, vil bero på en konkret vurdering, hvor der bl.a. vil kunne lægges vægt på den tidsmæssige og geografiske sammenhæng mellem de pågældende handlinger eller undladelser.

Forslaget skal forstås som et supplement til de øvrige udvidelser om rettighedsfrakendelser, som arbejdsgruppen har anbefalet, og som foreslås indført, jf. lovforslagets § 1, nr. 4-6.

Forslaget vil således ikke skulle hindre, at der afsiges dom om rettighedsfrakendelse i førstegangs- eller andengangstilfælde, hvis betingelserne for rettighedsfrakendelse i øvrigt vurderes at være opfyldt.

Det foreslås, at klippekortsordningen alene rettes mod fysiske personer, jf. også den foreslåede § 1, nr. 8 (den foreslåede § 60 a, stk. 2). Formålet med klippekortsordningen er at sikre, at personer, der gentagne gange inden for en kortere tidsperiode, begår grov uforsvarlig behandling af dyr eller grov uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, skal frakendes retten til at eje, holde, passe dyr mv.

Frakendelsen kan i medfør af forslagets 2. pkt. begrænses til at angå bestemte arter af dyr eller et bestemt antal dyr.

Det bemærkes, at selskaber m.v. (juridiske personer) fortsat vil være omfattet af rettighedsfrakendelser i øvrigt i § 60, herunder de foreslåede ændringer i medfør af lovforslagets § 1, nr. 4-6, og f.eks. den gældende § 60, stk. 4, hvorefter der skal ske ubetinget frakendelse, hvis den pågældende tidligere er idømt betinget rettighedsfrakendelse og i prøvetiden begår nye forhold, der indebærer en rettighedsfrakendelse. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger 2.7. samt de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8.

Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.3.

Til nr. 8

Der er efter gældende ret i medfør af straffelovens § 79 mulighed for, at juridiske personer efter omstændighederne kan frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig med dyr. Der findes ikke en bestemmelse i dyrevelfærdsloven, hvorefter retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig med dyr kan frakendes. Der er imidlertid en bestemmelse i dyrevelfærdslovens § 64, hvorefter retten til at drive erhvervsmæssig virksomhed med transport af dyr kan ubetinget frakendes et selskab m.v. (juridisk person) ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har overtrådt lovgivningen vedrørende transport af dyr.

Med lovforslaget foreslås indsat en ny § 60 a , der i stk. 1 fastsætter, at dyrevelfærdslovens § 60 finder tilsvarende anvendelse på selskaber mv. (juridiske personer).

Det foreslåede vil indebære, at der etableres en hjemmel i dyrevelfærdsloven til, at der kan ske frakendelse over for juridiske personer af retten til at eje og holde dyr. Herved vil bestemmelser om rettighedsfrakendelser på dyrevelfærdsområdet være samlet i dyrevelfærdsloven.

At § 60 finder tilsvarende anvendelse på selskaber mv. (juridiske personer) vil i forhold til § 60, stk. 1 og 2 indebære, at juridiske personer omfattes af bestemmelsen på samme måde som fysiske personer, dog med den præcisering, at det ikke vil være muligt at frakende en juridisk person retten til at beskæftige sig ”personligt” med dyr. Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5. samt de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4.

I forhold til § 60, stk. 4, vil det indebære, at juridiske personer omfattes af bestemmelsen. I sager, hvor en juridiske person er ansvarssubjekt, skal antal straffe for overtrædelse af de relevante bestemmelser opgøres på CVR-nummerniveau.

I forhold til § 60, stk. 5, 7 og 8, som med lovforslaget bliver til henholdsvis stk. 6, 8 og 9, vil det indebære, at juridiske personer omfattes af bestemmelsen, dog med den ændring, at juridiske personer alene kan ifalde bødestraf, jf. herved § 58, stk. 13 og straffelovens 5. kapitel.

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor den pågældende juridiske person tidligere er straffet for en strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning, eller hvor der på mere systematisk vis eller i organiseret form er begået adskillige lovovertrædelser, vil det altovervejende udgangspunkt være ubetinget frakendelse.

Det foreslås desuden i stk. 2 , at § 60, stk. 5, uanset stk. 1 ikke finder tilsvarende anvendelse på selskaber mv. (juridiske personer).

I forhold til den foreslåede § 60, stk. 5 , foreslås det, at klippekortsordningen alene rettes mod fysiske personer, og at selskaber m.v. (juridiske personer) således undtages den foreslåede § 1, nr. 7. Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6. og til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7.

Der henvises til afsnit 2.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 2

Til nr. 1

Straffeloven indeholder ikke regler om straf for overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen.

Det foreslås at indsætte en § 196 b . Efter den foreslåede bestemmelse straffes med fængsel indtil 6 år den, som under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen under særligt skærpende omstændigheder, vil skulle straffes efter straffeloven. Bestemmelsen vil omfatte overtrædelser af dyrevelfærdsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Der forudsættes som udgangspunkt ikke yderligere strafskærpelser end dem, der er nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1-3, det vil sige en fordobling af den straf, der hidtil har været udmålt i gentagelsestilfælde af overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, og overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2 og 3.

Særligt skærpende omstændigheder vil f.eks. kunne omfatte systematiske eller organiserede overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen. I vurderingen af, om der er tale om en systematisk eller organiseret overtrædelse, vil der bl.a. kunne lægges vægt, om overtrædelsen omfatter et stort antal dyr eller er foregået over en længere periode. Der vil også kunne lægges vægt på, om der er tale om et stort antal overtrædelser. Derudover vil der kunne lægges vægt på forløbet og omfanget af forudgående planlægning, om overtrædelsen er begået af flere i forening, og om der er opnået eller tilsigtet en betydelig vinding ved overtrædelsen.

Særligt skærpende omstændigheder vil også kunne omfatte særligt grove overtrædelser, der ikke er af systematisk eller organiseret karakter. Det kan f.eks. være overtrædelser, der bevidst er foretaget alene med det formål at påføre dyr smerte, eller andre grove overtrædelser.

Den foreslåede bestemmelse er tiltænkt anvendt i tilfælde, hvor forholdet samlet set skønnes at være så groft, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved anvendelse af straffeloven frem for dyrevelfærdslovgivningen. Som en almindelig rettesnor bør bestemmelsen anvendes, hvis der bliver tale en straf på omkring 6 måneders fængsel eller derover. Det bemærkes, at dette ikke udelukker, at domstolene efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen vil kunne idømme en straf på 6 måneders fængsel eller mere i medfør af strafferammen i dyrevelfærdslovgivningen.

Det bemærkes, at det vil være en betingelse for at ifalde straf efter den foreslåede bestemmelse, at overtrædelsen er begået forsætligt.

§ 3

Til nr. 1

Det følger af retsplejelovens § 855, stk. 3 , at en hovedforhandling under visse omstændigheder kan fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig. Det gælder bl.a., når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 1 år eller andre retsfølger, end at en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning, konfiskation, udvisning, frakendelse efter færdselsloven eller lov om sikkerhed til søs eller erstatning, jf. § 855, stk. 3, nr. 3.

Der er ikke i dag hjemmel til at fremme en sag til dom i tiltaltes fravær, hvis anklagemyndigheden har nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse efter dyrevelfærdsloven.

Det foreslås, at der i § 855, stk. 3, nr. 3, efter »færdselsloven« indsættes », dyrevelfærdsloven«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en hovedforhandling, hvor der nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse efter dyrevelfærdsloven, skal fremmes til dom, hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring om det, og de øvrige betingelser i retsplejelovens § 855, stk. 3, er opfyldt.

§ 4

Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2026.

Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgsmålet om straf for handlinger, som er foretaget før lovens ikrafttræden, efter lovens ikrafttræden skal afgøres efter de nye regler, men at afgørelsen dog ikke må blive strengere end efter de tidligere regler. Det vil medføre, at de foreslåede strafskærpelser først får virkning for forhold begået efter loven ikrafttræden.

Det bemærkes desuden, at det forudsættes, at det foreslåede § 60, stk. 5, i dyrevelfærdsloven, jf. denne lovs § 1, nr. 7, kun vil omfatte tilfælde, hvor alle tre overtrædelser begået efter lovens ikrafttræden.

De foreslåede ændringer af dyrevelfærdsloven, jf. lovforslagets § 1, vil ikke finde anvendelse for hverken Færøerne eller Grønland, da dyrevelfærdsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

De foreslåede ændringer af straffeloven, jf. lovforslagets § 2, vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, idet Færøerne pr. 1. marts 2010 har overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, mens der for Grønland gælder en særlig kriminallov.

De foreslåede ændringer af retsplejeloven, jf. lovforslagets § 3, vil heller ikke finde anvendelse for hverken Færøerne eller Grønland, da Færøerne og Grønland har egne retsplejelove.

---

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | I dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 30. juni 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 58. Den, som ved overanstrengelse eller vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. | | 1. I § 58, stk. 1, ændres »som« til: »der«. | | Stk. 2. Har det i stk. 1 nævnte forhold haft karakter af grovere uforsvarlig behandling af dyr, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år. | | 2. I § 58, stk. 2, ændres »har det i stk. 1 nævnte forhold haft karakter af« til: »har det forhold, der er nævnt i stk. 1, haft karakter af«. | | Stk. 3. Har det i stk. 2, jf. stk. 1, nævnte forhold haft karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 2 år. | | 3. I § 58, stk. 3, ændres »fængsel indtil 2 år.« til: »bøde eller fængsel indtil 2 år.« | | | | | | § 60. Den, der ved dom findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Det samme gælder den, der efter tidligere at have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr på ny findes skyldig i sådan overtrædelse. Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. | | 4. I § 60, stk. 1, 1. pkt. ændres »mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr« til: »uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling«. 5. I § 60, stk. 1, 3. pkt., i § 60, stk. 2, sidste pkt., og i § 60, stk. 4, 2. pkt., ændres »arter af dyr« til: »arter af dyr eller et bestemt antal af dyr«. | | Stk. 2. Frakendelse kan ske betinget, hvis ubetinget frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr efter stk. 1 vil stå i misforhold til den begåede lovovertrædelse og omstændighederne ved denne. Frakendelsen kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. | | 6. I § 60, stk. 2, 1. pkt. indsættes efter »Frakendelse kan«: »undtagelsesvist« og i § 60, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Frakendelse kan endvidere ske betinget, hvis vedkommende findes skyldig i overtrædelse af § 58, stk. 1 og ikke tidligere har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 58, stk. 1-3.« | | Stk. 3. --- | | | | Stk. 4. Den, der ved dom findes skyldig i mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling af dyr, skal ubetinget frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, hvis den pågældende tidligere betinget er frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr og i prøvetiden har begået et nyt forhold, der indebærer en rettighedsfrakendelse. Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. | | | | | | 7. I § 60 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Den, der inden for en periode på 5 år straffes for tre overtrædelser af § 58, stk. 2 eller 3, skal ved dom frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Frakendelsen kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr eller et bestemt antal dyr.« | | Stk. 5-8 --- | | Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9. | | | | | | | | 8. Efter § 60 indsættes: »§ 60 a. § 60 finder tilsvarende anvendelse på selskaber m.v. (juridiske personer), jf. dog stk. 2. | | | | Stk. 2. § 60, stk. 5, finder ikke tilsvarende anvendelse på selskaber m.v. (juridiske personer).« | | | | | | | | § 2 | | | | | | | | I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 57. november 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | | | Efter § 196 a indsættes i kapitel 21: »§ 196 b. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen.« | | | | | | | | § 3 | | | | | | | | I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025, foretages følgende ændringer: | | § 855. | | | | Stk. 1 og 2. --- | | | | Stk. 3. En hovedforhandling skal, hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, 1) når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den pågældende, 2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse a) har forladt retten uden retsformandens tilladelse eller b) er udeblevet senere under hovedforhandlingen, | | | | 3) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 1 år eller andre retsfølger, end at en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning, konfiskation, udvisning, frakendelse efter færdselsloven eller lov om sikkerhed til søs eller erstatning, eller 4) når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt vil føre til tiltaltes frifindelse. | | I § 855, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »færdselsloven«: », dyrevelfærdsloven« | | Stk. 4. --- | | |