Forslag til Lov om ændring af barnets lov og lov om forpligtende kommunale samarbejder (Mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet)

§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at kommunalbestyrelserne i de i medfør af lovens § 2, stk. 1, udpegede grupper af kommuner samarbejder med virkning fra den 1. januar 2007 efter reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

De opgaveområder, der er omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder, er oplistet i § 1, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Det drejer sig om en række afgrænsede opgaver på beskæftigelsesområdet, genoptræningsområdet, natur- og miljøområdet, socialområdet og specialundervisningsområdet.

For så vidt angår det sociale område, omfatter samarbejdet, jf. § 1, stk. 2, nr. 4, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, kommunalbestyrelsens opgaver efter: a) § 10, stk. 4, §§ 12, 97, 98, 100-104, 107-110, 112-114, 116, 123-136 f, 141, 142 og 148 a i lov om social service, b) § 31, § 81, stk. 1, og §§ 83, 84, 86, 87 og 89 i barnets lov og c) § 16, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter litra a og b.

§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder en særlig pligt for kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med, hvorledes de kommunale opgaver, der er omfattet af loven, løses.

På genoptræningsområdet omfatter samarbejdet efter reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder desuden, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, opgaver efter § 90, nr. 3, i barnets lov, samt § 16, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter litra b.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter barnets lov er samarbejdet således afgrænset til få konkrete bestemmelser, der er målrettet børn og unge med adfærdsvanskeligheder og deres familier samt børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier.

Efter § 11, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, kan indenrigs- og sundhedsministeren for grupper af kommuner udpeget efter lovens § 2, stk. 1, for hvilke særlige omstændigheder gør sig gældende, fravige reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Bestemmelsen har til hensigt at tage højde for de særlige omstændigheder, som kan gøre sig gældende for ø-kommuner, og efter bestemmelsen kan der f.eks. gives tilladelser til, at det forpligtende kommunale samarbejde ikke skal omfatte alle de opgaveområder eller alle dele af de opgaveområder, der er nævnt i § 1, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, således at den omhandlende ø-kommune selv varetager udøvelsen af opgaverne.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder kan indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser, der indgår i en gruppe af kommuner udpeget efter lovens § 2, stk. 1, og efter forhandling med vedkommende minister tillade, at de ansøgende kommunalbestyrelsers samarbejde omfatter andre kommunale opgaver end dem, der er nævnt i lovens § 1, stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger i sådanne tilfælde, hvilken kommunalbestyrelse der skal varetage udøvelsen af opgaverne på vegne af den eller de øvrige kommunalbestyrelser.

Efter § 11 a, stk. 2, kan indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser, der indgår i en gruppe af kommuner udpeget efter lovens § 2, stk. 1, og efter forhandling med vedkommende minister tillade, at samarbejde efter lov om forpligtende kommunale samarbejder ikke omfatter opgaver, der er nævnt i lovens § 1, stk. 2. Denne bestemmelse finder anvendelse for forpligtende kommunale samarbejder, der ikke omfatter en kommune, der udgør en ø (fastlandssamarbejder).

Efter § 11 a, stk. 3, kan indenrigs- og sundhedsministeren efter inddragelse af kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner fastsætte vilkår for tilladelser efter stk. 1 og 2, herunder om ikrafttræden og ophør af den opgavefordeling, som følger af tilladelserne, om offentliggørelse heraf, om overførsel af ansatte mellem kommuner som følge af ikrafttræden og ophør af en sådan opgavefordeling og om overførte ansattes rettigheder i forbindelse hermed.

Rammer og vilkår for de forpligtende kommunale samarbejder er yderligere reguleret i lov om forpligtende kommunale samarbejder, herunder lovens § 3 om, at beslutninger, der efter lovgivningen skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, skal træffes af den delegerende kommunalbestyrelse, § 4 om den delegerende kommunalbestyrelses betaling af den bemyndigede kommunalbestyrelses omkostninger ved opgavernes udførelse, § 5 om rekurs, § 6 om den delegerende kommunalbestyrelses muligheder for at omgøre beslutninger truffet af den bemyndigede kommune, § 7 om udveksling af oplysninger mellem kommunerne, samt § 8, stk. 1, og §§ 9 og 10 om overførsel af personale og om retsstillingen for ansatte, der overføres fra den delegerende til den bemyndigede kommune i samarbejdet.

Barnets lov danner rammen om de regler, som regulerer indsatser til børn og unge, der har et særligt behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og deres familier. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse en række opgaver, som kommunalbestyrelsen efter loven har kompetencen og forpligtelsen til at udføre. Det følger af § 10 i barnets lov, at det som udgangspunkt er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om tilbud efter loven. For visse bestemmelser i barnets lov gælder dog, at afgørelsen træffes af kommunens børne- og ungeudvalg.

Børne- og ungeudvalgene er nedsat i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og udgør et selvstændigt besluttende organ. Efter barnets lov er der en række afgørelser, som det alene er børne- og ungeudvalget, der har kompetence til at træffe, og denne kompetence kan ikke delegeres. Det fremgår således af bemærkninger til § 142 i barnets lov, at de beføjelser, der er henlagt til børne- og ungeudvalget, ikke kan varetages af andre, hverken i forvaltningen eller i andre udvalg i kommunen, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 93 som fremsat, side 402. Det fremgår desuden af § 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at det påhviler alle kommuner at nedsætte et børne- og ungeudvalg.

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om forretningsorden for børne- og ungeudvalgene, jf. bekendtgørelse nr. 1249 af 25. oktober 2025, at kommunalbestyrelsen stiller den fornødne sekretariatsbistand til rådighed for udvalget. Kommunalbestyrelsen sørger bl.a. for, at sager, der skal afgøres af børne- og ungeudvalget, forelægges for udvalget sammen med sagens akter samt en indstilling om sagens afgørelse.

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge fastsætter rammerne for plejefamilier og personale på anbringelsessteders adgang til som led i varetagelsen af den daglige omsorg at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret og at sikre de anbragte børn og unges retssikkerhed i forbindelse hermed. Kommunalbestyrelsen har en række forpligtelser og kan træffe en række afgørelser efter reglerne i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og den tilhørende bekendtgørelse.

Udlændingeloven samt bekendtgørelse om ro og orden på indkvarteringssteder og om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge uden for indkvarteringsstederne indeholder regler, som regulerer sociale indsatser til børn og unge, som er omfattet Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Kommunalbestyrelsen og kommunens børne- og ungeudvalg har i den forbindelse en række opgaver, som kommunalbestyrelsen efter udlændingeloven har kompetencen og forpligtelsen til at udføre. Udlændingeloven omfatter bl.a. regler om, at uledsagede mindreårige udlændinge, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, kan anbringes på et anbringelsessted, om iværksættelse af sociale indsatser over for mindreårige udlændinge og unge i alderen 18 til 22 år, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, og om kommunalbestyrelsens forpligtelser i den forbindelse.

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (ungdomskriminalitetsloven) indeholder regler om Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder nævnets behandling af sager og adgang til at træffe afgørelse om foranstaltninger over for unge i alderen 15-17 år, som er idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, og over for børn og unge i alderen 10-14 år, som er mistænkt for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, når en sag er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af retten eller af politiet, jf. ungdomskriminalitetslovens kapitel 1-4. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse en række opgaver og forpligtelser. Det fremgår bl.a. af §§ 29 og 30 i ungdomskriminalitetsloven, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte en ungefaglig undersøgelse, når en sag er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, ligesom der i bestemmelserne er fastsat frister for udarbejdelse af ungefaglige undersøgelser m.v.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 154 a)

Det foreslås med § 154 a, stk. 1, at indsætte en ny bestemmelse i barnets lov om, at social- og boligministeren efter stk. 3 og 4 kan give 2 kommunalbestyrelser i en gruppe af kommuner, der er udpeget efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om forpligtende kommunale samarbejder, pålæg om, at de pågældende kommunalbestyrelsers samarbejde efter lov om forpligtende kommunale samarbejder også skal omfatte de opgaver, som er nævnt i § 154 c, stk. 1, i barnets lov.

Det foreslåede § 154 a, stk. 1, vil medføre, at social- og boligministeren vil kunne pålægge udvalgte kommunalbestyrelser at indgå i forpligtende kommunale samarbejder om en række konkrete opgaver på børneområdet.

Der vil være tale om opgaver, som ikke i forvejen er omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. dog § 154 c, stk. 4. De konkrete opgaver, der vil være omfattet af samarbejdet, er nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 154 c, stk. 1, jf. nedenfor.

Et pålæg efter den foreslåede bestemmelse vil indebære, at én kommune i samarbejdet vil blive pålagt at delegere opgavevaretagelsen, mens én kommune i samarbejdet vil blive pålagt at påtage sig opgavevaretagelsen på vegne af den delegerende kommune, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 154 a, stk. 2. Det vil kunne ske uden samtykke fra de berørte kommuner.

Muligheden for at pålægge et samarbejde efter den foreslåede bestemmelse vil være afgrænset til kommunalbestyrelser, der indgår i en gruppe af kommuner, som er udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren efter § 2, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder med senere ændringer, og som således allerede indgår i et forpligtende samarbejde på andre opgaveområder. Der vil hermed være tale om en udvidelse af et eksisterende samarbejde, og der vil ikke være adgang til at pålægge et samarbejde efter § 154 a for kommuner, der ikke indgår i en gruppe af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Hermed vil der blive taget højde for, at de berørte grupper af kommuner befolkningsmæssigt og geografisk vil danne et hensigtsmæssigt grundlag for varetagelsen af de pågældende opgaver, idet der allerede er taget højde for dette ved udpegelsen af kommunerne i en gruppe, jf. § 2, stk. 3, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Det følger således af bemærkningerne til § 2, stk. 3, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2996, at grundlaget som udgangspunkt vil være, at der ved sammensætningen af gruppen af kommuner i samarbejdet navnlig vil være lagt vægt på behovet for at sikre en bæredygtig opgavevaretagelse i den eller de små kommuner i samarbejdet. Grundlaget vil videre være, at de pågældende kommuner i gruppen af samarbejdende kommuner samlet vil have et befolkningsgrundlag på minimum ca. 30.000 indbyggere, dog med mulighed for fravigelse af dette krav for ø-kommuner.

Det foreslåede § 154 a, stk. 1, vil ikke i øvrigt regulere de omfattede kommuners eksisterende samarbejde efter reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder, herunder de pågældende kommuners muligheder for i øvrigt at udvide eller indsnævre et eksisterende samarbejde på andre opgaveområder efter gældende regler.

Det vil være social- og boligministeren, der vil kunne træffe afgørelse om pålæg efter den foreslåede bestemmelse. Der vil skulle være en høring af de berørte kommuner forud for et konkret pålæg om samarbejde, hvormed kommunerne bl.a. vil kunne give deres holdning til et påtænkt pålæg om samarbejde til kende, ligesom de berørte kommuner vil kunne redegøre for deres respektive erfaringer med den eksisterende del af de pågældende kommuners samarbejde efter lov om forpligtende kommunale samarbejder. Herved vil de berørte kommuners holdning og erfaringer med den eksisterende del af samarbejdet, herunder specifikt på socialområdet, kunne indgå i den samlede vurdering af, om et pålagt samarbejde på børneområdet vil være en hensigtsmæssig løsning, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 154 a, stk. 4, nedenfor. Tilsvarende vil der i vurderingen kunne tages højde for, om dele af de opgaver, der er anført i § 1, stk. 2, nr. 1-5, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, herunder særligt opgaver på socialområdet, helt eller delvist er hjemtaget af den delegerende kommune i samarbejdet, og hvad begrundelserne herfor i så fald har været. De berørte kommuner vil endvidere kunne gøre opmærksom på andre relevante forhold, f.eks. om der er lokale omstændigheder, som betyder, at det vil være relevant at overveje muligheden for at fravige den opgaveafgrænsning, der vil følge af § 154 c, stk. 1, jf. det foreslåede § 154 c, stk. 5.

Der vil skulle gives en rimelig høringsfrist for de berørte kommuner i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om sagsproces og principper mv.

Social- og boligministeren vil i forlængelse heraf skriftligt skulle meddele de berørte kommunalbestyrelser om pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a, stk. 1, og om begrundelsen herfor, samt om hvornår samarbejdet vil skulle træde i kraft. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes nærmere vilkår for samarbejdet, herunder for samarbejdets ikrafttræden og om offentliggørelse heraf, jf. den foreslåede § 154 e.

Det vil være social- og boligministeren, der vil have den endelige myndighed, og afgørelsen om pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a, stk. 1, vil således ikke kunne påklages til højere administrativ instans. De berørte kommuners indstilling til samarbejdet vil imidlertid kunne indgå i vurderingen af, om forudsætningerne for anvendelsen af det foreslåede § 154 a, stk. 1, vurderes at være opfyldt, jf. det foreslåede § 154 a, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås med § 154 a, stk. 2, at social- og boligministeren udpeger, hvilken kommunalbestyrelse der efter stk. 1 skal varetage udøvelsen af de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, på vegne af den anden kommunalbestyrelse i samarbejdet. Udøvelsen af opgaverne må herefter ikke varetages af den delegerende kommunalbestyrelse.

Med det foreslåede § 154 a, stk. 2, 1. pkt., vil social- og boligministeren således skulle udpege, hvilken af de to kommunalbestyrelser, der vil skulle varetage udøvelsen af opgaverne på vegne af den anden kommunalbestyrelse i samarbejdet. Efter bestemmelsens sidste punktum må udøvelsen af opgaverne herefter ikke varetages af den delegerende kommunalbestyrelse i samarbejdet.

Det følger af bestemmelsen, at der vil være én kommune inden for hver gruppe af kommuner, der vil kunne blive pålagt at varetage opgaverne på vegne af én delegerende kommune i samarbejdet. Den bemyndigede kommune vil herefter skulle varetage udøvelsen af alle opgaverne efter det foreslåede § 154 c, stk. 1, på vegne af den delegerende kommune, jf. dog § 154 c, stk. 4 og 5. Spørgsmålet om, hvilken kommune der vil blive udpeget som den delegerende kommune, og hvilken kommune der vil blive udpeget som den bemyndigede kommune i samarbejdet, vil i praksis følge den opgavefordeling, der i øvrigt gælder for den pågældende gruppe af samarbejdende kommuner, jf. bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder med senere ændringer. Det vil sige, at den bemyndigede kommune i samarbejdet, jf. § 154 a, stk. 1, i forvejen vil være bemyndiget til at løse andre konkrete opgaver for den eller de delegerende kommuner i gruppen, jf. § 2, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

I tilfælde, hvor der vil være tale om en gruppe af kommuner bestående af 3 kommuner, som er udpeget efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om forpligtende kommunale samarbejder, vil social- og boligministeren efter det foreslåede § 154 a, stk. 2, skulle udpege de 2 kommuner i gruppen, som vil blive pålagt at samarbejde efter § 154 a, stk. 1. Det skyldes, at forudsætningen for at kunne anvende stk. 1 og dermed pålægge et sådant samarbejde, vil være, at der vil skulle være tale om udfordringer med sagsbehandlingen i én konkret kommune, der pålægges at delegere opgaverne, jf. det foreslåede § 154 a, stk. 3. Løsningen vil hermed alene omfatte 2 kommuner i samarbejdet, uanset at en gruppe måtte bestå af 3 kommuner.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre klarhed over, hvilken kommune der vil skulle udføre opgaverne, og hvilken kommune, der vil skulle delegere og dermed vil have det politiske, økonomiske og juridiske ansvar for opgaverne. Bestemmelsen vil således ikke ændre på, at den delegerende kommune i samarbejdet fortsat vil være handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den delegerende kommune vil også fortsat have ansvar for at afholde udgifterne til opgavevaretagelsen, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 154 b. Endvidere bemærkes, at de afgørelser, som det efter lovgivningen alene er børne- og ungeudvalget, der har kompetence til at træffe, fortsat vil skulle træffes af børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune, jf. det foreslåede § 154 c, stk. 2.

Der vil med det foreslåede § 154 a, stk. 2, være tale om pligtmæssig delegation, da det med sidste punktum fastsættes, at den delegerende kommune ikke vil have lov til at varetage udøvelsen af opgaverne. Baggrunden herfor er, at delegation efter dette lovforslag – ligesom den pligtmæssige delegation efter lov om forpligtende kommunale samarbejder – adskiller sig fra traditionel delegation mellem sideordnede myndigheder derved, at delegationen er pligtmæssig. En adgang for den delegerende kommunalbestyrelse til generelt eller i konkrete tilfælde, uanset bemyndigelsen, at varetage udøvelsen af opgaverne ville derfor kunne anvendes til at omgå kravet om pligtmæssigt samarbejde, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2993.

Det vil bl.a. betyde, at en delegerende kommunalbestyrelse ikke vil kunne beslutte at behandle en sag, som efter pålagt delegation i medfør af den foreslåede § 154 a, stk. 1, vil skulle behandles af den bemyndigede kommune.

Den delegerende kommunalbestyrelse har således ikke mulighed for af egen drift at behandle en sag, der ellers skulle være behandlet af den bemyndigede kommunalbestyrelse (call in) med den virkning, at en sag, der er omfattet af det forpligtende samarbejde, afgøres af kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget, et stående udvalg eller af forvaltningen i den delegerende kommune.

Den delegerende kommunalbestyrelse vil dog kunne omgøre afgørelser, der er truffet i den bemyndigede kommune, hvis kommunalbestyrelsen ifølge lovgivningen ville kunne ændre afgørelsen, hvis denne var truffet i den delegerende kommune, da det vil være en forudsætning, at den delegerende kommunalbestyrelse træffer en sådan afgørelse i et møde, jf. § 6 i lov om forpligtende kommunale samarbejder, som efter den foreslåede § 154 b i barnets lov vil finde tilsvarende anvendelse for samarbejdet efter § 154 a.

Endvidere vil det med den foreslåede § 154 b i barnets lov i overensstemmelse med § 3 i lov om forpligtende kommunale samarbejder gælde, at beslutninger, der efter lovgivningen skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, uanset bemyndigelsen vil skulle træffes af den delegerende kommunalbestyrelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 154 b nedenfor.

Kommunalbestyrelserne i et forpligtende kommunalt samarbejde, der pålægges efter den foreslåede § 154 a i barnets lov, vil ikke kunne samarbejde på andre måder end ved den i § 154 a fastsatte pligtmæssige delegation. Kommunalbestyrelserne vil således ikke f.eks. som et alternativ til den fastsatte pligtmæssige delegation kunne overlade udøvelsen af opgaverne til en kommunalbestyrelse uden for det pålagte kommunale samarbejde eller til en anden offentlig myndighed. Den foreslåede § 154 a i barnets lov er dog ikke i sig selv til hinder for, at den bemyndigede kommune i et forpligtende kommunalt samarbejde, der pålægges efter den foreslåede § 154 a i barnets lov, overlader udøvelsen af opgaverne til en kommunalbestyrelse uden for det pålagte kommunale samarbejde eller til en anden offentlig myndighed, såfremt der i lovgivningen i øvrigt er hjemmel hertil. Dette vil være i overensstemmelse med gældende regler for forpligtende kommunale samarbejder efter lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2994.

Det følger af det foreslåede § 154 a, stk. 2, at den bemyndigede kommune vil have pligt til at varetage udøvelsen af de delegerede opgaver på vegne af den anden kommunalbestyrelse i gruppen.

Når den bemyndigede kommunalbestyrelse i et forpligtende kommunalt samarbejde udøver opgaverne på vegne af en delegerende kommunalbestyrelse, vil den være forpligtet til at overholde den lovgivning, der gælder for opgavevaretagelsen. Dette omfatter både materielle regler for indholdet af opgavevaretagelsen og processuelle regler for sagsbehandlingen inden for det pågældende opgaveområde, herunder eksempelvis sagsbehandlingsregler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i sager, for hvilke denne lov gælder. Det gælder også generel materiel lovgivning, herunder eksempelvis almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed, og generelle sagsbehandlingsregler i f.eks. forvaltningsloven og offentlighedsloven, ligesom det eksempelvis gælder regler i barnets lov om barnets eller den unges rettigheder eller andre generelle krav til kommunens behandling af sager efter barnets lov. Dette vil være i overensstemmelse med gældende regler for forpligtende kommunale samarbejder efter lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2994.

I lighed med efter gældende ret vil den bemyndigede kommune, medmindre andet følger af anden lovgivning, have mulighed for efter almindelige principper om delegation i kommunestyret at delegere udøvelsen af kompetencen videre til udvalg og til den kommunale administration. Det vil følge af delegationen, at det vil skulle være ansatte i den bemyndigede – ikke den delegerende – kommune, som vil skulle udføre de opgaver, der vil være omfattet af § 154 c, stk. 1. Det vil betyde, at ansatte, som udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med udøvelsen af opgaver, der delegeres som led i samarbejdet efter § 154 a, vil blive overført fra den delegerende til den bemyndigede kommune. Da delegation efter lovforslaget alene vil omfatte udøvelsen af de opgaver, der er nævnt i det foreslåede § 154 c, stk. 1, vil det kun være ansatte, som udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med udøvelsen af disse opgaver, der vil blive overført til den bemyndigede kommune, jf. dog § 154 c, stk. 4 og 5.

Der vil ikke, medmindre andet følger af anden lovgivning, gælde nogen begrænsning i den bemyndigede kommunalbestyrelses adgang til tilsyn og kontrol med den bemyndigede kommunalbestyrelses udvalg og den bemyndigede kommunes administration og til at tage enhver sag op, som vedrører udøvelsen af opgaverne. Lovforslaget medfører således ikke i sig selv nogen begrænsninger for den bemyndigede kommunalbestyrelse til i konkrete sager at delegere opgavevaretagelsen til den kommunale administration og for kommunalbestyrelsens muligheder for at føre tilsyn og kontrol hermed efter gældende regler.

Idet samarbejdsformen vil være delegation, vil kommunalbestyrelsen i den delegerende kommune bevare kompetencen til at udføre de opgaver, som efter den omhandlede lovgivning påhviler den, men udøvelsen af denne kompetence overlades til den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet. Det overordnede ansvar for udførelsen af opgaverne vil således forblive hos den delegerende kommunalbestyrelse, og når den bemyndigede kommunalbestyrelse udfører opgaverne, vil den handle på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse. Dette vil gælde, uanset på hvilket niveau i den bemyndigede kommunale organisation sagen behandles. Dette er i overensstemmelse med gældende regler for forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2995.

Det vil bl.a. betyde, at den delegerende kommunalbestyrelse fortsat vil være handlekommune og vil være ansvarlig for de afgørelser, som kommunen skal træffe. Den delegerende kommunalbestyrelse vil således bevare såvel det politiske som det juridiske og økonomiske ansvar for de afgørelser, der træffes. Som følge heraf vil den delegerende kommunalbestyrelse have adgang til at fastsætte overordnede retningslinjer for opgavevaretagelsen, som den bemyndigede kommune vil være forpligtet til at følge. Den delegerende kommune vil eksempelvis have adgang til inden for rammerne af barnets lov at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven, jf. § 154 i barnets lov, som den bemyndigede kommune vil være forpligtet til at følge.

Som følge af sit ansvar for varetagelsen af de opgaver, der vil være omfattet af det forpligtende samarbejde efter § 154 a, vil den delegerende kommunalbestyrelse endvidere efter almindelige retsgrundsætninger have en pligt – og dermed også en ret – til at føre tilsyn med, hvordan opgaverne varetages i den bemyndigede kommune. Tilsynspligten vil svare til den tilsynspligt, der gælder for kommunalbestyrelser uden for forpligtende kommunale samarbejder i forhold til kommunens egen opgavevaretagelse. Tilsynspligten vil omfatte såvel overholdelsen af lovgivning, der gælder for opgavevaretagelsen, som overholdelsen af eventuelle retningslinjer for opgavevaretagelsen udstedt af kommunalbestyrelsen.

Den ansvarlige kommunalbestyrelse vil selv kunne vurdere, hvordan tilsynet føres, herunder hvilke foranstaltninger der vil skulle indgå i tilsynet. Det vil eksempelvis kunne ske ved generel instruktion og/eller ved aftaler med den bemyndigede kommune om, at den delegerende kommunalbestyrelse løbende skal modtage på forhånd fastlagte typer af oplysninger om den bemyndigede kommunes udøvelse af opgaverne. Der henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2995.

Det foreslås med § 154 a, stk. 3, at pålæg efter stk. 1 kun kan gives, hvis minimum to kriterier er opfyldt for den kommune, der efter stk. 1 og 2 skal pålægges at delegere udøvelsen af opgaverne til den bemyndigede kommune i samarbejdet. De konkrete kriterier fremgår af § 154 a, stk. 3, nr. 1-3.

Det foreslåede § 154 a, stk. 3, vil indebære, at der forud for et eventuelt pålæg efter det foreslåede stk. 1 vil skulle foretages en vurdering af, om kriterierne i nr. 1-3 er opfyldt for den kommune, der efter stk. 1 og 2 skal pålægges at delegere udøvelsen af opgaverne til den bemyndigede kommune i samarbejdet. Det vil være Social- og Boligministeriet, der vil skulle foretage denne vurdering.

Der vil ikke være tale om, at det automatisk vil medføre et pålæg om samarbejde efter § 154 a i tilfælde, hvor minimum to af de foreslåede kriterier er opfyldt for en konkret kommune, der vil kunne blive pålagt et samarbejde efter det foreslåede stk. 1. Det vil i alle tilfælde skulle bero på en konkret vurdering af, om et pålæg om samarbejde efter stk. 1 vurderes nødvendigt for at sikre en faglig bæredygtig varetagelse af opgaverne, der er nævnt i § 154 c, stk. 1.

Der vil endvidere ikke være tale om, at social- og boligministeren eller Social- og Boligministeriet vil være forpligtet til systematisk at monitorere udviklingen i samtlige kommuner, der vil kunne blive pålagt et samarbejde efter det foreslåede stk. 1. Der vil derudover ikke være tale om, at social- og boligministeren eller Social- og Boligministeriet vil være forpligtet til at foretage en vurdering af de opstillede kriterier for en konkret kommune på baggrund af en udefrakommende anmodning herom. En vurdering af de opstillede kriterier vil alene kunne ske på social- og boligministerens foranledning, og baggrunden herfor vil være, at der vil foreligge en bekymring for forholdene i en konkret kommune, der er omfattet af afgrænsningen i § 154 a, stk. 1, og der i forlængelse heraf er overvejelser om at pålægge et samarbejde på børneområdet.

Det vil bero på en konkret vurdering, om det i det enkelte tilfælde kan godtgøres, at minimum to af de oplistede kriterier er opfyldt. Social- og boligministeren vil skulle redegøre herfor i forbindelse med ministerens meddelelse til de berørte kommunalbestyrelser om pålæg om samarbejde, og det vil skulle indgå i begrundelsen for pålægget, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 154 a, stk. 1, ovenfor. I den forbindelse vil ministeren således skulle begrunde, at der foreligger den nødvendige dokumentation for, at minimum to af de opstillede kriterier er opfyldt.

De foreslåede kriterier i nr. 1-3 er fastsat ud fra en vurdering af, at de vil kunne give et billede af lovligheden i en konkret kommunes praksis og den faglige og juridiske kvalitet i sagsbehandlingen i den pågældende kommune. Kriterierne er beskrevet nedenfor.

Der vil i forbindelse med vurderingen af, om hvert enkelt kriterie vurderes opfyldt, endvidere kunne lægges vægt på kommunens evne til at imødekomme fejl og udfordringer og opnå den nødvendige faglighed på både kortere og længere sigt. I den forbindelse vil der f.eks. kunne lægges vægt på, hvis en kommune har forsøgt at løse problemerne ved hjælp af forskellige eksisterende tiltag, og dette ikke har haft den nødvendige effekt.

Efter bestemmelsen vil det være en forudsætning, at minimum to af kriterierne i nr. 1-3 vil skulle være opfyldt. Grunden til dette er, at det vurderes, at der alene ved opfyldelsen af minimum to af de oplistede kriterier vil kunne gives et retvisende billede af lovligheden og den juridiske og faglige kvalitet i en kommunes sagsbehandling på børneområdet.

Det fremgår af det foreslåede § 154 a, stk. 3, nr. 1, at det første kriterie vil være, at der foreligger dokumentation for en periode på minimum 2 år for alvorlige udfordringer med kvaliteten i sagsbehandlingen i sager efter de regler, der er nævnt i § 154 c, stk. 1.

Det første kriterie vedrører således kvaliteten i kommunens sagsbehandling.

Det vil bero på en konkret vurdering, om kriteriet jf. nr. 1 samlet set vurderes at være opfyldt, og det vil i den forbindelse være et krav, at der vil skulle foreligge relevant dokumentation. Som beskrevet ovenfor vil vurderingen skulle foretages af Social- og Boligministeriet på foranledning af social- og boligministeren. Der stilles ikke nærmere krav til formen for dokumentationen, som eksempelvis vil kunne være resultater af sagsmålinger og gennemgang af sager på børneområdet, herunder når disse er foretaget på kommunens eget initiativ eller i forbindelse med revision eller eksterne undersøgelser eller eksisterende aktiviteter i kommunerne, som f.eks. kan være forankret i Social- og Boligstyrelsen eller i Ankestyrelsen.

Alvorlige sagsbehandlingsfejl vil f.eks. kunne dække over, at der er dokumentation for systematiske sagsbehandlingsfejl i en kommunes behandling af sager efter de regler, der er nævnt i § 154 c, stk. 1. Ved systematiske fejl skal forstås, at enkeltsager eller enkeltstående, isolerede fejl ikke i sig selv vil være tilstrækkelige. Det vil eksempelvis ikke være tilstrækkeligt, hvis det kan dokumenteres, at en kommune i en enkelt sag har begået sagsbehandlingsfejl, eller hvis en kommune i få sager har haft udfordringer med at overholde enkeltstående proceskrav eller tidsfrister i lovgivningen. Kriteriet sigter snarere mod tilfælde, hvor der foreligger viden, der indikerer, at der er en systematik i de fejl, der begås, eksempelvis hvis en kommune generelt ikke overholder lovkrav for håndtering af underretninger eller generelt overskrider tidsfrister, f.eks. for udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, som betyder, at børn og unge venter længe på at få den nødvendige hjælp, eller hvis der er dokumentation for, at de samme fejl generelt går igen på tværs af forskellige sager. Det kan f.eks. vedrøre manglende inddragelse af barnet eller den unge eller manglende genvurderinger af underretninger i igangværende sager, som kan betyde, at der ikke tages stilling til, om den iværksatte støtte fortsat imødekommer barnets eller den unges behov.

At der skal være tale om alvorlige udfordringer med kvaliteten i sagsbehandlingen, vil betyde, at der vil skulle være en vis tyngde i karakteren af de udfordringer, der identificeres, f.eks. med hensyn til omfanget eller de mulige konsekvenser for den enkelte borger i kommunen. Der vil eksempelvis kunne argumenteres for, at generelle udfordringer med overholdelse af tidsfrister kan føre til langsommelighed i sagsbehandlingen, således at børn og unge venter unødigt længe på at få hjælp. Det vil i den forbindelse veje tungt i vurderingen af kriteriet, hvis der også foreligger viden om, at der i kommunen generelt er udfordringer med at sikre, at der iværksættes indsatser, der matcher det enkelte barns eller den enkelte unges behov. Tilsvarende vil systematiske fejl ved håndtering af underretninger eksempelvis kunne betyde, at alvorlige problemer hos konkrete børn og unge bliver overset, ligesom mangelfuld børneinddragelse vil kunne indebære, at barnets perspektiv generelt er fraværende i sagsbehandlingen og de indsatser, der sættes i værk.

Samlet set sigter kriteriet i nr. 1 således mod tilfælde, hvor der foreligger dokumentation, som kan begrunde, at der i en konkret kommune ikke er en tilstrækkelig socialfaglig og juridisk kvalitet i sagsbehandlingen på børneområdet, herunder eksempelvis hvis der foreligger dokumentation for, at der i kommunen er systematiske og alvorlige udfordringer med at overholde centrale lovkrav om eksempelvis: Journalisering og dokumentation af væsentlige sagsskridt; inddragelse af barnet eller den unge, inden der træffes beslutninger eller afgørelser om barnets eller den unges forhold; vurdering af bekymringsniveauet i en underretning og overholdelse af lovkrav om vurdering inden 24 timer; genvurdering af underretninger i igangværende sager; krav til udredning og oplysning af sagerne, herunder særligt udarbejdelse af lovpligtige børnefaglige undersøgelser, f.eks. ved mistanke om overgreb; samt generelle udfordringer med overholdelse af lovfastsatte tidsfrister og langsommelighed i sagsbehandlingen generelt, så børn og unge med behov for støtte venter længe på at få den rette hjælp.

Der vil således både kunne være tale om processkridt efter reglerne i barnets lov og andre centrale sagsbehandlingskrav efter eksempelvis lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025, og forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.

Det fremgår af kriteriet, at der vil skulle foreligge dokumenteret viden for en periode på minimum 2 år. Det vil indebære, at eksempelvis en enkeltstående sagsmåling eller sagsgennemgang i en kommune ikke vil kunne stå alene. Tidsgrænsen er fastsat ud fra et hensyn til, at der vil skulle være tale om en situation, der strækker sig over tid, mens der samtidig vil skulle være tale om aktuel information om forholdene i den konkrete kommune.

At fejl og udfordringer er dokumenteret over tid vil således kunne indikere, at den pågældende kommune ikke har formået at rette op på de identificerede fejl og udfordringer. I forlængelse heraf vil der i den samlede vurdering af kriteriet eventuelt kunne lægges vægt på, om der i kommunen har været et dedikeret fokus på at rette op på problemerne, herunder om det vurderes, at der har været afsat de nødvendige ressourcer, og om dette har haft den ønskede effekt. Det vil også kunne indgå i vurderingen, om andre relevante redskaber har været anvendt i den pågældende kommune, herunder om kommunen har gjort brug af de rådgivende og understøttende aktiviteter, som udbydes af f.eks. Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen, samt hvorvidt dette vurderes at have skabt den ønskede forandring i kommunen.

Det fremgår af det foreslåede § 154 a, stk. 3, nr. 2, at det andet kriterie vil være, at der foreligger dokumentation for en periode på minimum 2 år for, at kommunen ikke overholder de regler, der gælder for behandlingen af sager efter de regler, der er nævnt i § 154 c, stk. 1.

Det andet kriterie vedrører således lovligheden i kommunens praksis på området.

Mens det første kriterie, jf. § 154 a, stk. 3, nr. 1, vedrører den juridiske og faglige kvalitet i sagsbehandlingen, handler kriteriet i nr. 2 således om lovmedholdeligheden i kommunens behandling af sager. I lighed med kriteriet i nr. 1, jf. ovenfor, vil det bero på en konkret vurdering, om kriteriet jf. nr. 2 samlet set vurderes at være opfyldt, og det vil i den forbindelse være et krav, at der vil skulle foreligge relevant dokumentation.

Det vil eksempelvis kunne dække over, at den pågældende kommune har været genstand for en tilsynssag efter lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 13 af 5. januar 2026, eller for en sag hos Folketingets Ombudsmand. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på, om den pågældende sag er afsluttet, og hvad sagen i givet fald har givet anledning til fra såvel myndighedens som kommunens egen side. Det vil da veje tungt, hvis det kan dokumenteres, at den pågældende kommune ikke har udvist en vilje eller en evne til at sikre den nødvendige forandring, herunder hvis dette har indgået i den relevante myndigheds vurdering af sagen.

I tilfælde, hvor den pågældende tilsynssag eller sag hos Folketingets Ombudsmand endnu ikke er afsluttet, vil der kunne lægges vægt på den pågældende myndigheds begrundelse herfor, samt på varigheden af sagens forløb. I lighed med kriteriet efter nr. 1 vil der således også skulle indgå en vurdering af tidsaspektet i den samlede vurdering af, om kriteriet, jf. nr. 2, vil være opfyldt, idet der som minimum vil skulle være tale om dokumentation for en periode på 2 år. Det følger heraf, at det ikke vil være tilstrækkeligt, hvis der f.eks. er tale om en helt nyopstartet sag, mens det omvendt vil kunne veje tungt i den samlede vurdering, hvis der er tale om en sag, som har forløbet over flere end 2 år, herunder særligt hvis sagen på trods af dette fortsat er aktuel og således ikke er afsluttet af den ansvarlige myndighed. Det vil endvidere kunne veje tungt, hvis der er tale om flere på hinanden følgende sager, herunder særligt hvis en myndighed har afsluttet én sag for i umiddelbar forlængelse heraf at opstarte en ny sag vedr. den samme kommune.

Der vil i forbindelse med vurderingen af, om kriteriet efter nr. 2 er opfyldt, bl.a. kunne lægges vægt på tilfælde, hvor den relevante myndighed har udtalt kritik af kommunens behandling af børnesager i form af manglende overholdelse af centrale bestemmelser i barnets lov eller øvrig relevant lovgivning som eksempelvis lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020, forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, eller lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025. Kritikken vil skulle have en sådan karakter, at den afspejler lovbrud eller alvorlige udfordringer med lovmedholdeligheden i den pågældende kommune. Det vil bero på en konkret vurdering, men i forlængelse af bemærkningerne til nr. 1 vil der bl.a. kunne indgå en vurdering af potentielle konsekvenser for den enkelte borger, herunder om de dokumenterede lovbrud og udfordringer kan bevirke, at børn og unge ikke får den rette hjælp.

Der vil ligeledes, jf. ovenfor, kunne lægges vægt på, hvis den relevante myndighed har udtalt, at den pågældende kommunes iværksatte tiltag for at løse problemerne ikke vurderes tilstrækkelige i forhold til myndighedens vurdering af risikoen for fortsatte lovbrud eller sagsbehandlingsfejl. Det vil også her kunne veje tungt, hvis der sammenholdt med et udfordringsbillede, der strækker sig over en længere tidsperiode på minimum 2 år, jf. ovenfor, kan argumenteres for, at der over tid ikke er iværksat de fornødne tiltag fra kommunens egen side til at rette op på problemerne, eller hvis der på trods af iværksatte tiltag ikke er set den fornødne forandring.

Endelig fremgår det af det foreslåede § 154 a, stk. 3, nr. 3, at det tredje kriterie vil være, at der foreligger anden dokumentation end efter nr. 1 og 2 for alvorlige udfordringer med varetagelsen af opgaver efter de regler, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, for en periode på minimum 2 år.

Med det tredje kriterie sigtes således mod tilfælde, hvor der foreligger anden dokumentation for alvorlige udfordringer med varetagelsen af opgaver efter de regler, der er nævnt i det foreslåede § 154 c, stk. 1, som giver anledning til bekymring for kommunens varetagelse af området for børn og unge i udsatte positioner.

Dette kriterie vil navnlig være relevant i tilfælde, hvor en kommune alene opfylder ét af de kriterier, der er nævnt i nr. 1-2, jf. ovenfor. Det vil i lighed med kriterierne i nr. 1-2, jf. ovenfor, bero på en konkret vurdering, om det tredje kriterie samlet set vurderes at være opfyldt, og det vil i den forbindelse være et krav, at der vil skulle foreligge relevant dokumentation.

Der vil skulle være tale om saglig, faktuel og troværdig dokumentation. Det vil eksempelvis kunne dække over objektive data, der viser, at kommunen adskiller sig væsentligt fra landsgennemsnittet eller fra sammenlignelige kommuner (f.eks. i forhold til befolkningsstørrelse, socioøkonomi m.v.) i forhold til en række relevante parametre. Medieartikler eller enkeltstående kritiske udtalelser fra borgere vil ikke i sig selv udgøre den nødvendige dokumentation, medmindre de pågældende påstande også kan understøttes af objektiv dokumentation, f.eks. i form af relevante nøgletal om kommunens børnesager. Som beskrevet ovenfor, vil det påhvile Social- og Boligministeriet at foretage en konkret vurdering af, om det foreslåede kriterie vurderes at være opfyldt for en konkret kommune. Begrundelsen for, at kriteriet vurderes opfyldt, vil skulle indgå i den samlede begrundelse for et pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a, stk. 1, jf. ovenfor.

Der vil i forbindelse med vurderingen af kriteriet efter nr. 3 f.eks. kunne lægges vægt på, om kommunen har en høj andel af børnesager; om kommunen har en høj andel af børn og unge, der underrettes om, herunder gentagne underretninger; om kommunen har en høj andel af børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, herunder sammenholdt med andelen af børn og unge, der modtager støttende eller forebyggende indsatser. Der vil endvidere kunne lægges vægt på niveauet for kommunens udgifter til børn og unge på det sociale område, ligesom der vil kunne lægges vægt på, hvis en kommune adskiller sig fra andre kommuner i forhold til omgørelsesprocenten på børneområdet eller på socialområdet bredere set, herunder hvis omgørelsesprocenten overstiger landsgennemsnittet i de 2 forudgående år. Omgørelsesprocenten viser således andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises, og vil dermed kunne give et billede af rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten vil imidlertid ikke kunne fortælle noget om den generelle kvalitet af en kommunes sagsbehandling, herunder om eventuelle fejl og mangler i sager, der ikke påklages.

Derudover vil der kunne lægges vægt på, om der foreligger viden om et højt niveau af underretninger til Ankestyrelsen, herunder særligt ved viden om, at der for den pågældende kommune er et betydeligt niveau af tilfælde, hvor Ankestyrelsen af egen drift har taget en sag om støtte til børn og unge op, jf. § 151 i barnets lov, hvilket bl.a. kan ske på baggrund af en underretning til Ankestyrelsen, jf. § 152 i barnets lov.

Efter omstændighederne vil der i den samlede vurdering af kriteriet endvidere kunne lægges vægt på, om den pågældende kommune har et højt niveau af personaleomsætning samt vakante stillinger i den pågældende forvaltning, idet dette vurderes at kunne have en betydning for muligheden for at opbygge den nødvendige faglighed og sikre den nødvendige faglige sparring blandt børne- og ungerådgiverne.

Det bemærkes, at det på baggrund af hvert af de enkeltstående parametre, der er nævnt ovenfor, ikke vil kunne konkluderes, at en konkret kommune har alvorlige udfordringer med opgavevaretagelsen på børneområdet. Det vil derfor være nødvendigt at se på de enkelte parametre i sammenhæng med hinanden. Det vil da veje tungt, hvis den pågældende kommune adskiller sig på flere relevante parametre, og kriteriet vil som udgangspunkt ikke være opfyldt i tilfælde, hvor der er tale om, at en kommune adskiller sig fra landsgennemsnittet eller fra sammenlignelige kommuner i forhold til alene ét eller få relevante parametre. Samtidig vil det veje tungt, hvis der ses en sammenhæng mellem flere relevante parametre, f.eks. hvis en kommune har et højt antal underretninger, men der ikke ses en tilsvarende høj andel af børn og unge, der modtager støttende indsatser.

Ovenstående parametre vil desuden skulle ses i sammenhæng med de øvrige kriterier i det foreslåede § 154 a, stk. 3, nr. 1-2. Eksempelvis vil kriteriet i nr. 3 kunne være opfyldt, hvis der i en kommune modtages et højt antal underretninger om børn og unge, og det i medfør af nr. 2 er dokumenteret, at kommunen ikke behandler underretninger i overensstemmelse med reglerne herom i barnets lov.

I lighed med kriterierne efter nr. 1-2 vil der endvidere skulle være tale om, at det kan begrundes, at de dokumenterede udfordringer har forløbet over en periode på minimum 2 år. Det følger heraf, at det vil være et krav, at der foreligger data eller nøgletal for mere end ét enkelt år. Hensigten er at sikre, at de pågældende tal ikke alene er udtryk for et øjebliksbillede, men derimod kan belyse et mønster i kommunens håndtering af børnesager. Det vil, i lighed med kriterierne i nr. 1-2 ovenfor, kunne veje tungt i den samlede vurdering af kriteriet, hvis et givent billede eller udvikling i en kommune har forløbet over en længere tidsperiode.

Det foreslås med § 154 a, stk. 4, at pålæg efter stk. 1 endvidere kun kan gives, hvis en eller begge kommunalbestyrelser i samarbejdet, jf. stk. 2, ikke har indgivet ansøgning til indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af § 11 a, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder om, at samarbejdet udvides til at omfatte de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, i barnets lov.

Det foreslåede § 154 a, stk. 4, vil således indebære, at der ikke vil være adgang til at kunne pålægge et samarbejde efter § 154 a, stk. 1, i tilfælde, hvor en eller begge kommunalbestyrelser i samarbejdet, jf. bestemmelsens stk. 2, har indgivet ansøgning i medfør af § 11 a, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, om at samarbejdet efter loven udvides til at omfatte de opgaver, der er nævnt i det foreslåede § 154 c, stk. 1.

Herved tages der højde for de gældende muligheder, jf. § 11 a i lov om forpligtende kommunale samarbejder, for at de pågældende kommuner ad frivillighedens vej vil kunne ansøge om at udvide samarbejdet til at omfatte de opgaver, der er nævnt i det foreslåede § 154 c, stk. 1, såfremt der er et ønske og en enighed herom fra de pågældende kommuner.

Med bestemmelsen understreges det således, at den mulighed, der gives social- og boligministeren for at pålægge et sådant samarbejde efter § 154 a, stk. 1, alene vil kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor de berørte kommunalbestyrelser ikke har gjort brug af de eksisterende muligheder for at udvide samarbejdet frivilligt, således at samarbejdet ville omfatte de pågældende opgaver, jf. det foreslåede § 154 c, stk. 1. I tilfælde, hvor de pågældende kommunalbestyrelser frivilligt har ansøgt om, at samarbejdet udvides til at omfatte de opgaver, der er nævnt i det foreslåede § 154 c, stk. 1, vil formålet med et pålæg efter det foreslåede § 154 a, stk. 1, således kunne blive opfyldt ved, at de pågældende kommuner gives dispensation til at udvide samarbejdet efter lov om forpligtende kommunale samarbejder til at omfatte de pågældende opgaver på børneområdet. I disse tilfælde vurderes det hensigtsmæssigt, at samarbejdet sker frivilligt frem for gennem en afgørelse om påbud om samarbejde.

Det vil som udgangspunkt være en forudsætning, at de pågældende kommunalbestyrelser skal have ansøgt om at udvide samarbejdet for så vidt angår alle de oplistede opgaver i § 154 c, stk. 1, og ikke alene en begrænset delmængde af de oplistede opgaver. Det skyldes, at baggrunden for at pålægge et samarbejde efter § 154 a, stk. 1, vil være, at det vurderes nødvendigt for at sikre en faglig bæredygtig varetagelse af den samlede opgaveportefølje, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, jf. bemærkningerne til § 154 a, stk. 3 samt bemærkningerne til § 154 c, stk. 1, nedenfor. Dog vil dette udgangspunkt kunne fraviges, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, f.eks. hvis lokale eller organisatoriske forhold i de berørte kommuner betyder, at enkelte afgrænsede opgaver fortsat bør varetages af den delegerende kommune i samarbejdet, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 154 c, stk. 5. Det vil bero på en konkret vurdering.

Med bestemmelsen sigtes mod aktuelle ansøgninger efter § 11 a, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder. I tilfælde, hvor de pågældende kommuner tilbage i tid har haft ansøgt om en frivillig udvidelse af samarbejdet efter § 11 a, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, således at samarbejdet ville omfatte børneområdet, og på daværende tidspunkt har fået afslag herpå, vil dette ikke i sig selv være til hinder for, at et samarbejde vil kunne pålægges efter det foreslåede § 154 a, stk. 1. Uagtet at det på daværende tidspunkt kan have været vurderingen, at et forpligtende kommunalt samarbejde ikke ville være en hensigtsmæssig løsning, vil dette ikke udelukke, at der efterfølgende kan være sket en udvikling, som betyder, at en delegation af opgaverne på børneområdet aktuelt vil kunne være hensigtsmæssigt, hvis den delegerende kommune i samarbejdet senere har vist sig at have udfordringer med at sikre en faglig og lovlig varetagelse af de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1. Dette vil således skulle være grundlaget for et pålæg om samarbejde efter § 154 a, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 154 a, stk. 3. I sådanne tilfælde, vil det således være muligt at pålægge et samarbejde efter det foreslåede § 154 a, stk. 1, medmindre de pågældende kommuner ansøger om en frivillig udvidelse af samarbejdet, jf. det foreslåede § 154 a, stk. 4.

En ansøgning om udvidelse af samarbejdet efter § 11 a, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, kræver, at ansøgningen skal have støtte fra begge eller alle de kommunalbestyrelser, der skal deltage i det udvidede samarbejde, jf. Folketingstidende, 2011-12, Tillæg A, L 169 som fremsat, side 7. Der vil derfor kunne være tilfælde, hvor de berørte kommuner ikke har ansøgt om en frivillig udvidelse af samarbejdet, fordi der ikke har været enighed herom mellem de pågældende kommuner. Der vil eksempelvis kunne opstå en situation, hvor den kommune, der vil være den bemyndigede kommune i samarbejdet, er indstillet på at overtage opgavevaretagelsen, men hvor den kommune i samarbejdet, der vil skulle delegere opgaverne, ikke ønsker en frivillig udvidelse af samarbejdet til at omfatte de pågældende opgaver.

Der vil også kunne opstå en situation, hvor der omvendt vil være tale om, at den delegerende kommune i samarbejdet er indstillet på en frivillig udvidelse, men hvor det er den bemyndigede kommune i samarbejdet, der afviser denne mulighed. I disse situationer vil den bemyndigede kommunes begrundelser herfor eventuelt kunne indgå i den samlede vurdering af, om forudsætningerne for anvendelsen af § 154 a, stk. 1, samlet set vurderes at være opfyldt, idet den pågældende kommune vil kunne gøre opmærksom herpå i forbindelse med høring af kommunerne forud for et påtænkt pålæg om samarbejde. At den bemyndigede kommune i samarbejdet afviser en frivillig udvidelse, vil dog ikke i sig selv være til hinder for, at samarbejdet vil kunne blive pålagt. Det bemærkes i den forbindelse, at en beslutning om pålæg om samarbejde ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 154 a, stk. 1, ovenfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 154 b)

Den foreslåede § 154 b fastsætter, at §§ 3-7, § 8, stk. 1, og §§ 9 og 10 i lov om forpligtende kommunale samarbejder og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for samarbejder, der er pålagt efter den foreslåede bestemmelse i § 154 a.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 154 b er at sikre parallelitet mellem den udvidelse af samarbejdet, der vil kunne pålægges efter den foreslåede bestemmelse i § 154 a, om de opgaver der fremgår af § 154 c, og det eksisterende samarbejde mellem de pågældende kommunalbestyrelser, jf. reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Det foreslås for det første, at § 3 i lov om forpligtende kommunale samarbejder finder tilsvarende anvendelse for samarbejder, der er pålagt efter den foreslåede bestemmelse i § 154 a i barnets lov.

Det vil betyde, at i tilfælde hvor en beslutning, der træffes efter reglerne, der er nævnt i den forslåede § 154 c, efter lovgivningen skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, vil beslutningen skulle træffes af den delegerende kommunalbestyrelse i et møde.

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at samarbejdsformen inden for de forpligtende samarbejder er delegation. Delegationen indebærer, at den delegerende kommunalbestyrelse bevarer ansvaret for opgavevaretagelsen på de opgaveområder, der delegeres. I tilfælde, hvor det følger af lovgivningen, at en beslutning skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde og således ikke kan delegeres til et udvalg eller til den kommunale administration, vil det for at fastholde ansvaret for opgavevaretagelsen i den delegerende kommune være nødvendigt at fastsætte, at beslutningen skal træffes af den delegerende kommunalbestyrelse.

Det vil indebære, at den bemyndigede kommunalbestyrelse uanset delegationen ikke vil kunne træffe de af bestemmelsen omfattede beslutninger.

Det vil være relevant i tilfælde, hvor det følger af lovgivningen, at en beslutning skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde og således ikke kan delegeres til et udvalg eller til den kommunale administration. Dette gælder i det tilfælde, hvor det følger af skreven lovgivning eller almindelige grundsætninger, at behandlingen af sagen skal ske i kommunalbestyrelsen på et møde.

Bestemmelsen vil indebære, at selve den beslutning, som efter lovgivningen skal træffes af kommunalbestyrelsen, vil skulle træffes af den delegerende kommunalbestyrelse.

Den bemyndigede kommune vil skulle medvirke ved forberedelsen af kommunalbestyrelsesbeslutninger, som er omfattet af § 3 i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Beslutningerne vil som udgangspunkt skulle forberedes gennem udvalgsbehandling i den delegerende kommune.

Dette vil svare til gældende regler for forpligtende kommunale samarbejder i øvrigt, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2996-2997.

For så vidt angår børneområdet vil bestemmelsen bl.a. være relevant i forbindelse med kommunalbestyrelsernes pligt efter § 15, stk. 1, i barnets lov til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik, som skal vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Tilsvarende gælder for kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde et beredskab til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge og behandling af sager om overgreb, jf. § 15, stk. 2, i barnets lov samt kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme, jf. § 15, stk. 3, i barnets lov. For begge beredskaber efter § 15, stk. 2 og 3, gælder, at de skal vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres, ligesom de skal revideres løbende og som minimum hvert 4. år.

Det følger af bemærkninger til § 15 i barnets lov, at det forhold, at de kommunale beredskaber skal vedtages af kommunalbestyrelsen, indebærer, at der gælder et delegationsforbud, jf. Folketingstidende 2022-2023 (2. samling), Tillæg A, L 93 som fremsat, side 159. I overensstemmelse med § 3 i lov om forpligtende kommunale samarbejder, vil det således betyde, at de kommunale beredskaber fortsat vil skulle vedtages af den delegerende kommunalbestyrelse. I forlængelse af ovenstående vil den bemyndigede kommune imidlertid skulle bidrage til forberedelsen af sådanne kommunalbestyrelsesbeslutninger, og der vil ved udformningen og vedtagelsen af såvel den sammenhængende børnepolitik og de kommunale beredskaber i henholdsvis den delegerende og den bemyndigede kommune med fordel kunne ske en indbyrdes koordinering, således at der tages højde herfor i den samlede opgavevaretagelse på børneområdet i den bemyndigede kommune.

Det foreslås for det andet, at § 4 i lov om forpligtende kommunale samarbejder finder tilsvarende anvendelse for samarbejder, der er pålagt efter den foreslåede bestemmelse i § 154 a i barnets lov.

Det vil indebære, at den delegerende kommunalbestyrelse vil skulle betale den bemyndigede kommunalbestyrelses fulde omkostninger ved udøvelsen af de opgaver, der er omfattet af bemyndigelsen.

I overensstemmelse med § 4, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2997-2998, vil vederlaget til den bemyndigede kommune skulle omfatte alle de direkte omkostninger, der vil være forbundet med opgavevaretagelsen, dvs. de omkostninger, der direkte kan henføres til den pågældende aktivitet, som f.eks. løn, køb af materialer og tjenesteydelser m.v., og kommunens indirekte omkostninger herved, dvs. de omkostninger, der ikke direkte kan henføres til den pågældende aktivitet, som f.eks. andel af fællesudgifter til lokaler, administration m.v.

Det vil således være forudsat, at den bemyndigede kommune i forbindelse med udførelsen af opgaverne foretager en opgørelse af de omkostninger, der er forbundet med at udføre opgaverne for den anden kommunalbestyrelse i samarbejdet.

Dette vil imidlertid alene omfatte de omkostninger, den bemyndigede kommune vil have som følge af bemyndigelsen. Reglerne om, hvilken kommunalbestyrelse en udgift i forbindelse med varetagelsen af en opgave påhviler, følger i øvrigt af lovgivningen på de enkelte opgaveområder, herunder reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I overensstemmelse med bemærkninger til § 4 i lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2997-2998, vil prisen hverken kunne være højere eller lavere. Baggrunden herfor er, at det efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse hverken er en kommunal opgave at yde tilskud til andre kommuner eller at opnå fortjeneste ved kommunens virksomhed.

I forhold til varetagelsen af opgaver efter § 154 c, som vil være omfattet af samarbejdet efter § 154 a, vil det eksempelvis betyde, at det vil være den delegerende kommune, der efter § 194, stk. 1, i barnets lov vil skulle afholde udgifterne endeligt efter barnets lov. Således vil det være den delegerende kommune, der vil skulle betale for omkostningerne forbundet med en afgørelse om eksempelvis støtte efter § 32 i barnets lov, herunder både udgifter til selve indsatsen – f.eks. en konkret behandlingsindsats – samt afledte udgifter til aktiviteter forbundet med indsatsen.

Det følger endvidere af § 4, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af omkostningerne efter stk. 1. Bemyndigelsen har aldrig været udnyttet, men sådanne regler vil kunne omfatte den nærmere fastlæggelse af omkostningerne, herunder hvorledes omkostningerne beregnes. Reglerne vil endvidere kunne omfatte fastsættelse af terminer og frister for betaling af disse omkostninger. I tilfælde af, at der udstedes regler med hjemmel i bemyndigelsen i § 4, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder vil sådanne regler tilsvarende finde anvendelse i tilfælde, hvor en udvidelse af det eksisterende samarbejde efter lov om forpligtende kommunale samarbejde vil blive pålagt efter den foreslåede § 154 a i barnets lov.

Efter § 61 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan sager om uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser indbringes for Ankestyrelsen. Denne adgang omfatter uenighed om de forpligtelser, der påhviler kommunerne i sager, for hvilke reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse, jf. herved lovens § 2. Dette omfatter bl.a. udgiftsforpligtelser i sagerne, herunder uenighed om, hvilken kommune der er handlekommune i en konkret sag, samt spørgsmål om mellemkommunal refusion, jf. lovens kapitel 3. I praksis vil der kunne indbringes en sag for Ankestyrelsen efter § 61 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis der opstår uenighed mellem kommuner om, hvilken kommune der er en borgers handlekommune, når borgeren har registreret bopæl i én kommune, men sædvanligvis opholder sig i en anden, eller ikke har et sædvanligt opholdssted i én bestemt kommune.

§ 61 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vil imidlertid ikke finde anvendelse på forpligtelser, som følger af et pålagt samarbejde efter den foreslåede § 154 a. Dette svarer til den nuværende ordning for forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2998.

Henset til at eventuelle uenigheder i et forpligtende kommunalt samarbejde ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, vil disse skulle håndteres i henhold til den samarbejdsaftale, der skal fastsættes mellem kommunerne i samarbejdet om, hvordan eventuelle uenigheder mellem den delegerende og den bemyndigede kommune håndteres.

Det foreslås for det tredje, at § 5 i lov om forpligtende kommunale samarbejder finder tilsvarende anvendelse for samarbejdet efter den foreslåede § 154 a i barnets lov.

Det vil betyde, at afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af § 154 a, ikke vil kunne påklages til den delegerende kommunalbestyrelse. I overensstemmelse med § 5, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, vil klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af § 154 a kunne indbringes for den myndighed, der er klageinstans i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses afgørelser.

Dette skal ses i lyset af, at der med den foreslåede § 154 a vil være tale om delegation mellem sideordnede myndigheder, hvorfor der ikke vil være rekursadgang til den delegerende myndighed. Dette er præciseret med § 5, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

I overensstemmelse med bemærkninger til § 5 i lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2998, vil dette ikke medføre en ringere retsstilling for borgerne, idet en borger normalt ikke vil have krav på, at kommunalbestyrelsen behandler en klage over forvaltningens afgørelse. Den delegerende kommunalbestyrelse vil dog under visse betingelser have adgang til af egen drift at ændre en afgørelse, der er truffet af den bemyndigede kommune, jf. § 6 i lov om forpligtende kommunale samarbejder, som beskrevet nedenfor.

I de tilfælde, hvor der efter lovgivningen er fastsat en klageadgang til kommunalbestyrelsen i den delegerende kommune, vil denne bestå, jf. § 5, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

At § 5, stk. 2, finder anvendelse for kommunale samarbejder efter den foreslåede § 154 a, vil indebære, at den rette klageinstans for en afgørelse, der vil blive truffet af en kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af § 154 a, vil være den klageinstans, som ifølge lovgivningen har kompetence til at behandle den pågældende klage over den delegerende kommunalbestyrelses afgørelse. Det vil således være den samme myndighed, der vil skulle behandle en eventuel klage, som hvis der ikke forelå en bemyndigelse efter § 154 a.

Det vil konkret betyde, at en klage over en afgørelse, som er truffet af den bemyndigede kommune, hvor der er klageadgang efter reglerne i barnets lov, vil kunne rettes til Ankestyrelsen, i lighed med i tilfælde, hvor afgørelsen ville være truffet af den delegerende kommune.

Forslaget vil ikke ændre på mulighederne for efter gældende ret at indbringe Ankestyrelsens afgørelser for retten, jf. § 147 i barnets lov.

I overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2998, vil det gælde, at i tilfælde hvor der i lovgivningen er fastsat en remonstrationsordning, vil sagen forinden behandling i klageinstansen skulle revurderes af den myndighed, der har truffet afgørelsen, det vil sige den bemyndigede kommune. Klage vil i sådanne tilfælde efter lovgivningen typisk skulle indgives til denne kommune, og det vil skulle fremgå af den klagevejledning, der ledsager afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 25, stk. 1.

For dette lovforslag vil det konkret betyde, at en klage over en konkret afgørelse som udgangspunkt vil skulle rettes til den bemyndigede kommune, med henblik på at kommunen får mulighed for at genvurdere sagen, før den eventuelt sendes videre til behandling i Ankestyrelsen.

Det foreslås for det fjerde, at § 6 i lov om forpligtende kommunale samarbejder finder tilsvarende anvendelse for samarbejder, der er pålagt efter den foreslåede bestemmelse i § 154 a i barnets lov. Det vil indebære, at den delegerende kommunalbestyrelse i et møde vil kunne ændre afgørelser truffet efter bemyndigelse i medfør af § 154 a, i det omfang kommunalbestyrelsen ifølge lovgivningen ville kunne ændre afgørelsen, såfremt denne var truffet af et udvalg eller administrationen i den delegerende kommune, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt.

Hermed sikres den delegerende kommunalbestyrelses mulighed for af egen drift at ændre afgørelser truffet i den bemyndigede kommune i samme omfang, som det ville være tilfældet, hvis afgørelsen var truffet i den delegerende kommune. På den måde vil der blive givet den delegerende kommunalbestyrelse mulighed for i et vist omfang at sikre, at beslutninger truffet af den bemyndigede kommune træffes inden for rammerne af de generelle retningslinjer, der er udstukket af den delegerende kommune.

Bestemmelsen giver alene den delegerende kommunalbestyrelse adgang til af egen drift at ændre afgørelsen truffet i den bemyndigede kommune. Det forhold, at en borger retter henvendelse til den delegerende kommune for at anmode kommunalbestyrelsen om at ændre en afgørelse, hvori borgeren er part, i den bemyndigede kommune, giver ikke borgeren retskrav på, at den delegerende kommunalbestyrelse tager sagen op, herunder at sagen forelægges den delegerende kommunalbestyrelse.

Det vil være et krav efter bestemmelsen, at den ændrede afgørelse træffes af den delegerende kommunalbestyrelse i et møde, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2.samling), Tillæg A, side 2998. Den delegerende kommunalbestyrelse vil derfor ikke kunne delegere adgangen til at omgøre den bemyndigede kommunes afgørelser til et udvalg eller forvaltningen. Det vil betyde, at økonomiudvalget, et stående udvalg eller forvaltningen i den delegerende kommune ikke vil have adgang til at omgøre beslutninger truffet i den bemyndigede kommune, idet denne adgang vil være reserveret til kommunalbestyrelsen i den delegerende kommune.

I overensstemmelse med efter gældende regler, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2999, vil det være et krav, at den delegerende kommunalbestyrelse efter lovgivningen ville kunne ændre afgørelsen, hvis afgørelsen var truffet af et udvalg eller af den kommunale administration i den delegerende kommune. Udtrykket ”lovgivningen” omfatter såvel skrevne lovregler som uskrevne retsgrundsætninger.

Spørgsmålet om, hvilke afgørelser der vil kunne omgøres efter bestemmelsen, må således i vidt omfang afgøres efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om tilbagekaldelse. Efter de nævnte grundsætninger vil afgørelser, der alene er begunstigende, kun i begrænset omfang kunne ændres. Om tilbagekaldelse vil kunne ske, vil efter disse retsgrundsætninger bero på en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde.

Den bemyndigede kommune vil som følge af opgavernes placering og varetagelse i denne kommune have den fornødne sagkundskab til at træffe den nye afgørelse. Det vil betyde, at den delegerende kommune i mange tilfælde med fordel vil kunne overlade det til den bemyndigede kommune at træffe en ny afgørelse ud fra den delegerende kommunes retningslinjer.

Henvisningen til § 6 i lov om forpligtende kommunale samarbejder vil endvidere indebære, at hvis kommunalbestyrelsen efter lovgivningen ikke kan træffe afgørelse i sagen, vil det organ i den delegerende kommune, som efter lovgivningen i kommunalbestyrelsens sted kan træffe afgørelse i sagen, under tilsvarende betingelser kunne ændre afgørelsen, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Denne bestemmelse vil tage højde for den særlige situation, hvor det i lovgivningen er fastsat, at en bestemt type af sager ikke vil kunne behandles af kommunalbestyrelsen. I givet fald vil bestemmelsen betyde, at det vil være det organ i den delegerende kommune, som efter lovgivningen i kommunalbestyrelsens sted kan træffe afgørelse i sagen, under tilsvarende betingelser vil kunne ændre afgørelsen. Det vil være en betingelse, at afgørelsen i den eller de sager, der ønskes omgjort, ville kunne ændres, såfremt afgørelsen var truffet af udvalget selv eller af administrationen i den delegerende kommune.

Det foreslås for det femte, at § 7 i lov om forpligtende kommunale samarbejder finder tilsvarende anvendelse for samarbejder, der er pålagt efter den foreslåede bestemmelse i § 154 a i barnets lov.

§ 7 i lov om forpligtende kommunale samarbejder fastsætter visse særlige regler om udveksling af oplysninger mellem den delegerende og den bemyndigede kommunalbestyrelse.

At § 7, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder finder tilsvarende anvendelse for samarbejder, der er pålagt efter den foreslåede bestemmelse i § 154 a i barnets lov, vil betyde, at den bemyndigede kommune vil have adgang til – til brug for udøvelsen af en opgave på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse – at afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger, som er fornødne hertil.

At § 7, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder finder tilsvarende anvendelse for samarbejder, der er pålagt efter den foreslåede bestemmelse i § 154 a i barnets lov, vil betyde, at den delegerende kommunalbestyrelse i det omfang, det er fornødent, vil have adgang til – til brug for varetagelsen af en opgave, som efter lovgivningen påhviler den delegerende kommunalbestyrelse – at afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse oplysninger, som den bemyndigede kommunalbestyrelse har modtaget som led i udøvelsen af en opgave på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse.

At § 7, stk. 3, i lov om forpligtende kommunale samarbejder finder tilsvarende anvendelse for samarbejder, der er pålagt efter den foreslåede bestemmelse i § 154 a i barnets lov, vil betyde, at udveksling af følsomme oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 154 b i barnets lov, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, i ansøgningssager uden ansøgers samtykke kan ske, i det omfang oplysningerne, hvis den bemyndigede kommunalbestyrelse havde varetaget alle den delegerende kommunalbestyrelses opgaver, ikke skulle indhentes fra en anden del af forvaltningen i den bemyndigede kommune og dermed kunne være anvendt uden ansøgers samtykke.

I lighed med efter gældende regler, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2999, vil udvekslingen af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 154 b i barnets lov, jf. § 7, stk. 1-3, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, omfatte alle oplysninger, såvel personoplysninger som ikke-personoplysninger, og uanset om oplysningerne behandles manuelt eller elektronisk. Bestemmelsen vil omfatte fortrolige oplysninger, der er undergivet tavshedspligt, og såvel omfatte almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og de særlige kategorier af personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 og 10 og databeskyttelseslovens § 8.

I lighed med efter gældende regler, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2999, vil udvekslingen af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 154 b i barnets lov, jf. § 7, stk. 1-3, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, forudsætte, at den kommunalbestyrelse, der modtager oplysningerne, har et sagligt begrundet behov herfor med henblik på udførelsen af de pågældende opgaver. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil således alene kunne afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger, der er nødvendige for at udøve den delegerede opgave. Den delegerende kommunalbestyrelse vil tilsvarende alene kunne afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse de oplysninger, der er nødvendige for at varetage andre opgaver, som efter lovgivningen påhviler den. Disse opgaver omfatter bl.a. den delegerende kommunes tilsyn med den bemyndigede kommunes udøvelse af opgaverne.

Udveksling af personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen og manuel videregivelse af personoplysninger i øvrigt vil i øvrigt kun kunne ske efter de almindelige regler herom i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Udveksling efter § 7, stk. 1-3, i lov om forpligtende kommunale samarbejder af almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 vil dermed kunne ske, idet behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Udveksling efter § 7, stk. 1-3, i lov om forpligtende kommunale samarbejder af de særlige kategorier af personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 (personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning m.v.) og artikel 10 (straffedomme og lovovertrædelser) samt databeskyttelseslovens § 8 (strafbare forhold) vil derimod kun kunne ske, hvis de særlige betingelser efter disse bestemmelser er opfyldt. Behandlingen af personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 vil bl.a. kunne ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Behandlingen af personoplysninger omfattet af databeskyttelseslovens § 8, vil bl.a. kunne ske hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, eller hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 1 og 3.

Endvidere vil de almindelige regler for behandling af personoplysninger under alle omstændigheder skulle iagttages.

Dette gælder blandt andet princippet om, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed), princippet om, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (formålsbegrænsning), jf. databeskyttelseslovens § 5, og princippet om, at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (dataminimering), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5.

§ 7, stk. 1 og 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, som er omfattet af henvisningen i den foreslåede bestemmelse i § 154 b i barnets lov, indebærer en fravigelse af bestemmelserne i forvaltningslovens § 28, stk. 2, om videregivelse af følsomme oplysninger mellem myndigheder, hvorefter sådan videregivelse alene kan ske efter samtykke, jf. nr. 1, eller under iagttagelse af de betingelser, bestemmelsen i øvrigt fastsætter herfor, f.eks. hvis oplysningen er af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. nr. 3.

For så vidt angår ansøgningssager indebærer § 7, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder en fravigelse af forvaltningslovens § 29, hvorefter henholdsvis den bemyndigede og den delegerende kommunalbestyrelse efter stk. 1 og 2, uden ansøgerens samtykke i fornødent omfang kan afkræve hinanden følsomme oplysninger, såfremt oplysningerne, hvis den bemyndigede kommunalbestyrelse havde varetaget alle den delegerende kommunalbestyrelses opgaver og dermed selv havde været i besiddelse af de pågældende oplysninger, ikke skulle indhentes fra en anden del af forvaltningen i den bemyndigede kommune.

Det bemærkes, at § 7, stk. 3, i lov om forpligtende kommunale samarbejder ikke ud over det anførte indebærer nogen fravigelse fra forvaltningslovens § 29. Såfremt følsomme oplysninger, der er nødvendige til brug for behandlingen af en ansøgningssag, ville bero i en anden del af den bemyndigede kommunes forvaltning, hvis den bemyndigede kommunalbestyrelse havde varetaget alle den delegerende kommunalbestyrelses opgaver, giver stk. 3 sammenholdt med stk. 1 og 2 ikke den bemyndigede henholdsvis den delegerende kommunalbestyrelse mulighed for uden samtykke at indhente de pågældende oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningssagen. I sådanne tilfælde vil oplysningerne således alene kunne udveksles uden samtykke, hvis betingelserne i forvaltningslovens § 29, stk. 2, nr. 3, er opfyldt. Efter denne bestemmelse forudsætter indhentelse af følsomme oplysninger til brug for behandlingen af en ansøgningssag, at særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningerne ikke indhentes.

§ 7, stk. 3, indebærer en fravigelse af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter der som udgangspunkt ikke må indhentes oplysninger, herunder følsomme oplysninger, fra en anden myndighed uden samtykke. Bestemmelsen indebærer ikke, ud over det anførte, nogen fravigelse fra forvaltningslovens § 29. Såfremt følsomme oplysninger, der er nødvendige til brug for behandlingen af en ansøgningssag, ville bero i en anden del af den bemyndigede kommunes forvaltning, hvis den bemyndigede kommunalbestyrelse havde varetaget alle den delegerende kommunalbestyrelses opgaver, vil der ikke være mulighed for uden samtykke at indhente de pågældende oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen. I sådanne tilfælde vil oplysningerne således alene kunne udveksles uden samtykke, hvis betingelserne i forvaltningslovens § 29, stk. 2, nr. 3, er opfyldt.

Udveksling af oplysninger mellem kommunerne, samt den bemyndigede kommunes behandling af disse oplysninger, forudsætter i øvrigt, at de databeskyttelsesretlige regler overholdes, herunder betingelserne for et databeskyttelsesretligt samtykke, samt de overordnede principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5.

At § 7, stk. 4, i lov om forpligtende kommunale samarbejder finder tilsvarende anvendelse for samarbejder, der er pålagt efter den foreslåede bestemmelse i § 154 a i barnets lov, vil betyde, at den bemyndigede kommune vil have adgang til at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder end den delegerende kommune og fra private til brug for udøvelsen af opgaver efter bemyndigelse i henhold til § 154 a. Hermed vil den bemyndigede kommunalbestyrelse have samme adgang hertil, som den delegerende kommunalbestyrelse ville have haft, hvis den selv havde varetaget udøvelsen af opgaven.

Det vil, i overensstemmelse med efter gældende regler, gælde alle oplysninger – såvel personoplysninger som ikke-personoplysninger – og uanset om oplysningerne behandles manuelt eller elektronisk. Bestemmelsen vil omfatte fortrolige oplysninger, der er undergivet tavshedspligt, og såvel omfatte almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og de særlige kategorier af personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 og 10 og databeskyttelseslovens § 8.

At § 7, stk. 5, i lov om forpligtende kommunale samarbejder finder tilsvarende anvendelse for samarbejder, der er pålagt efter den foreslåede bestemmelse i § 154 a i barnets lov, vil betyde, at når interne miljøoplysninger omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger videregives i medfør af § 7, stk. 1-3, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, mister oplysningerne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.

Bestemmelsen fastlægger, jf. Folketingstidende, 2012-13, Tillæg A, L 146 som fremsat, side 9, at når interne miljøoplysninger omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger videregives i denne forbindelse, mister oplysningerne ikke deres interne karakter. Ved interne miljøoplysninger forstås miljøoplysninger i et dokument, der efter § 7 i offentlighedsloven, jf. lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer, og § 12, stk. 1, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012, er internt. Miljøoplysninger skal forstås i overensstemmelse med § 3 i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at dette omfatter miljøoplysninger, som foreligger i en hvilken som helst form.

Bestemmelsen vil alene gælde i det omfang, de interne arbejdsdokumenter er udvekslet efter § 7, stk. 1-3, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, der med den foreslåede § 154 b i barnets lov vil finde tilsvarende anvendelse for samarbejder, der er pålagt efter den foreslåede bestemmelse i § 154 a i barnets lov. For al anden udveksling af interne arbejdsdokumenter og interne miljøoplysninger mellem en delegerende og en bemyndiget kommune gælder offentlighedslovens, forvaltningslovens, databeskyttelseslovens og miljøaktindsigtslovens almindelige regler.

I medfør af offentlighedslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 1, vil dette bl.a. indebære, at interne arbejdsdokumenter, der ikke indeholder miljøoplysninger efter lov om aktindsigt i miljøoplysninger, ikke vil miste deres interne karakter som følge af udveksling af dokumenter mellem en delegerende og en bemyndiget kommune, idet afgivelsen vil ske af retlige grunde.

Det foreslås endvidere, at § 8, stk. 1, samt §§ 9 og 10 i lov om forpligtende kommunale samarbejder, som vedrører overførsel af personale, vil finde tilsvarende anvendelse for samarbejder efter den foreslåede § 154 a i barnets lov.

At samarbejdet efter den foreslåede § 154 a i barnets lov vil være underlagt reglerne i § 8, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, vil betyde, at den kommunalbestyrelse, der i medfør af § 154 a, stk. 2, i barnets lov vil være bemyndiget til at overtage varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i den foreslåede § 154 c i barnets lov, vil overtage de ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med udøvelsen af opgaver på det pågældende opgaveområde. Dette svarer til ordningen for ansatte, der som led i et forpligtende kommunalt samarbejde i forbindelse med udmøntning af strukturreformen blev overført til en bemyndiget kommune i samarbejdet den 1. januar 2007, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 3001.

Det skal ses i lyset af, at delegationen af de opgaver, der er oplistet i den foreslåede § 154 c i barnets lov, vil forudsætte, at ansatte, som udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med udøvelsen af disse opgaver, vil blive overført fra den delegerende til den bemyndigede kommune som følge af delegationen. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede § 154 a i barnets lov.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at overførslen ikke omfatter ansatte, som er beskæftiget med de opgaver, der er knyttet til den delegerende kommunes varetagelse af ansvaret for opgaven, herunder med udarbejdelse af overordnede retningslinjer for og tilsyn med udøvelsen af opgaverne, medmindre de helt overvejende er beskæftiget med udøvelsen af opgaver efter den foreslåede § 154 c.

Fastlæggelsen af, hvilke konkrete ansatte der vil skulle overføres til den bemyndigede kommune, vil som udgangspunkt skulle ske ved aftale mellem den delegerende og den bemyndigede kommunalbestyrelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 154 e, hvorefter der vil kunne fastsættes nærmere vilkår om bl.a. overførsel af personale. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, at de pågældende kommuner i lokale aftaler fastsætter, hvordan en eventuel uenighed om overførsel af personale mv. vil blive håndteret.

§ 8, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder indebærer, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil blive ansættelsesmyndighed for de pågældende ansatte, men regulerer ikke de ansattes rettigheder og pligter i forbindelse med overførslen til en anden ansættelsesmyndighed. Disse forhold er reguleret i §§ 9 og 10 i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

At samarbejdet efter den foreslåede § 154 a i barnets lov vil være underlagt reglerne i § 9 i lov om forpligtende kommunale samarbejder, vil betyde, at de pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som følge af en bemyndigelse efter den foreslåede § 154 a i barnets lov, overføres til den bemyndigede kommune, og som ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Formålet vil således være at sikre lige vilkår for ansatte, der overføres som følge af et pålagt samarbejde efter den foreslåede § 154 a i barnets lov, som for andre ansatte, der i øvrigt efter aftale mellem kommunalbestyrelserne som led i et eksisterende forpligtende kommunalt samarbejde måtte være overført til en bemyndiget kommune.

Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven) indeholder en regulering af lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Virksomhedsoverdragelsesloven finder imidlertid ikke anvendelse på overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder, jf. lovens § 1, stk. 2. Det indebærer bl.a., at virksomhedsoverdragelsesloven ikke finder anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med myndighedsopgaver.

Med forslaget sikres alle overenskomstansatte m.v., der overføres som led i et forpligtende kommunalt samarbejde, uagtet karakteren af deres arbejdsopgaver ensartede rettigheder efter virksomhedsoverdragelsesloven. De pågældende ansatte bliver herunder omfattet af virksomhedsoverdragelseslovens regler om videreførelse af ansattes ansættelsesvilkår m.v.

Efter overførslen vil den bemyndigede kommune være ansættelsesmyndighed, og den nye ansættelsesmyndighed vil indtræde umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der består på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, individuel aftale om løn- og arbejdsforhold osv., jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 2. De pågældende ansatte bliver endvidere omfattet af virksomhedsoverdragelseslovens særlige bevisbyrderegler mod usaglige afskedigelser som følge af overførslen, jf. nærmere virksomhedsoverdragelseslovens § 3.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 3004-3005.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at alle overenskomstansatte m.v., der overføres efter loven, som udgangspunkt er forpligtet til efter overførslen af opgaver mellem kommuner at opfylde arbejdsaftalen ved ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed. Virksomhedsoverdragelseslovens regler indebærer således, at arbejdsgiverskiftet i forbindelse med overførslen af en ansat til en ny ansættelsesmyndighed som led i opgaveoverførslerne ikke i sig selv er en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet, der kan begrunde en ophævelse af arbejdsaftalen fra den ansattes side, men er en ændring, den ansatte er forpligtet til at tåle, forudsat at der ikke sker andre væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet. En ansat vil dog altid kunne opsige ansættelsesforholdet med sædvanligt varsel, såfremt denne ikke måtte ønske at blive overført til en ny ansættelsesmyndighed. Ophæves arbejdsaftalen af en lønmodtager, fordi overdragelsen medfører væsentlig ændring af arbejdsvilkårene til skade for lønmodtageren, sidestilles ophævelsen med en afskedigelse i retsforholdet mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 3, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at en erhverver inden 5 uger efter det tidspunkt, hvor denne vidste eller burde vide, at de ansatte eller en del af de ansatte på den virksomhed, der overdrages, har været omfattet af en kollektiv overenskomst, dog tidligst 3 uger efter overtagelsen, skal underrette det pågældende fagforbund, såfremt denne ikke ønsker at tiltræde overenskomsten. I modsat fald anses erhververen for at have tiltrådt overenskomsten, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, stk. 1. Hvis erhververen ikke tiltræder overenskomsten, skal spørgsmål om overtrædelse af de berørte lønmodtageres rettigheder og pligter i henhold til en kollektiv overenskomst, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. I så fald er erhververen stillet, som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, stk. 2. Hvis erhververen ikke tiltræder overenskomsten, og hvis denne i forvejen er omfattet af en overenskomst med et andet fagforbund om det pågældende arbejde, har de berørte lønmodtagere ret til gennem deres forbund at kræve forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og ansættelsesvilkår, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, stk. 3.

Efter en samlet afvejning af de rettigheder og pligter, som følger af virksomhedsoverdragelsesloven, vurderes forslaget at medføre en forbedret retsstilling for de overenskomstansatte m.v., som efter de gældende regler ikke er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende, 2024-25, Tillæg A, L 213 som fremsat, side 424-425.

Endelig foreslås, at § 10 i lov om forpligtende kommunale samarbejder finder tilsvarende anvendelse for samarbejder efter den foreslåede § 154 a i barnets lov.

At § 10, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder vil finde tilsvarende anvendelse for samarbejder efter den foreslåede § 154 a i barnets lov, vil indebære, at tjenestemænd, der som følge af en bemyndigelse efter § 154 a i barnets lov overføres til den bemyndigede kommune, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Det følger af de gældende regler, at personer, der er ansat som tjenestemænd i kommunerne, nyder en vis beskyttelse mod ændringer i deres stillingsindhold. Ved vurderingen af, om en anden stilling eller ændrede stillingsvilkår kan anses for passende, vil det ud over en vurdering af stillingens karakter og sammenhæng med den hidtidige stilling skulle indgå, om tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand, den sædvanlige opfattelse af status m.v. kan siges at have fået anvist en passende stilling, jf. Folketingstidende, 2024-25, Tillæg A, L 213 som fremsat, side 425-426.

Den foreslåede bestemmelse supplerer disse regler.

Forslaget indebærer således, at tjenestemænd, der som led i et pålagt forpligtende kommunalt samarbejde efter § 154 a i barnets lov overføres til en bemyndiget kommune, overgår til ansættelse på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Bestemmelsen vil indebære, at de pågældende vil blive ansat som tjenestemænd hos den nye ansættelsesmyndighed i henhold til dennes tjenestemandsregler og de kollektive aftaler, der er indgået i henhold til disse regler.

Det vil ved den pensionsmæssige indplacering hos den nye ansættelsesmyndighed blive sikret, at der ikke som følge af overgangen sker forringelse af den pensionsret, der er optjent i den hidtidige ansættelsesmyndigheds regi. Tilsvarende vil de pågældende ved indplacering i de lønsystemer, der gælder hos den nye ansættelsesmyndighed, blive sikret mod lønnedgang som følge af overgangen.

Forslaget indebærer endvidere, at ansættelsesmyndigheden vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, og at ansættelsesområdet vil være den bemyndigede kommune.

Overgang til ansættelse hos den bemyndigede kommune vil ikke i sig selv være en forflyttelse, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 3005. De tjenestemænd, der overføres, vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under den bemyndigede kommunalbestyrelse.

Endvidere vil forslaget indebære, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 3005, at de pågældende tjenestemænd fremover vil kunne være forpligtede til at overtage en anden passende stilling i den bemyndigede kommune, som ikke ændrer tjenestens karakter. Det vil kunne ske på baggrund af en konkret vurdering af bl.a. stillingens karakter.

Ved vurderingen af, om en sådan anden stilling kan anses for passende, vil det ud over en vurdering af stillingens karakter og sammenhæng med den hidtidige stilling skulle indgå, om tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand, den sædvanlige opfattelse af status m.v. kan siges at have fået anvist en passende stilling.

De pågældende tjenestemænd vil dog ikke være forpligtede til at overtage en anden stilling inden for det nye ansættelsesområde, hvis forpligtelsen til inden for rammerne af det nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling måtte være af særlig indgribende karakter over for den enkelte.

At § 10, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder vil finde tilsvarende anvendelse for samarbejder efter den foreslåede § 154 a i barnets lov, vil indebære, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 3006, at tjenestemænd omfattet af § 10, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, dvs. tjenestemænd, der som led i et forpligtende kommunalt samarbejde, der pålægges efter den foreslåede § 154 a i barnets lov, overføres til ansættelse i en bemyndiget kommune, ved pensionering fra denne ansættelse får udbetalt den samlede tjenestemandspension af den nye ansættelsesmyndighed. Det samme vil efter bestemmelsen gælde andre ansatte, der som led i et forpligtende kommunalt samarbejde overføres til den bemyndigede kommune, og som har en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som tjenestemandspensionsordninger. Det vil bero på en samlet vurdering, om en ansat, der overføres, har en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som tjenestemandspensionsordninger.

Bestemmelsen vil indebære, at det vil være den bemyndigede kommune som tjenestemandens nye ansættelsesmyndighed, der i forhold til tjenestemanden vil være forpligtet til at udbetale den fulde tjenestemandspension. Bestemmelsen vil også gælde de øvrige pensionsforpligtelser, der påhviler ansættelsesmyndigheden, dvs. ægtefællepensioner, børnepensioner og børnepensionstillæg, efterindtægt af pension til ægtefælle og/eller børn, opsatte egen- og ægtefællepensioner, fratrædelsesgodtgørelser som alternativ til opsat pension, åremålspensioner, overførselsbeløb ved tjenestemandsansættelse i EU og beløbsoverførsel ved individuel overgang mellem tjenestemandsansættelsesområder.

Der henvises til Folketingstidende, 2024-25, Tillæg A, L 213 som fremsat, side 427-429.

Bestemmelsen regulerer alene spørgsmålet om udbetaling af pension til de nævnte ansatte. De pågældendes øvrige rettigheder og pligter i forbindelse med overførslen reguleres for tjenestemændenes vedkommende efter § 10, stk. 1, og for de øvrige ansattes vedkommende efter § 9 i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.8, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 154 c)

Det foreslås med § 154 c, stk. 1, at fastsætte de konkrete opgaver på børneområdet, som det forpligtende samarbejde, jf. den foreslåede § 154 a, vil skulle omfatte. De konkrete opgaver er nævnt i § 154 c, stk. 1, nr. 1-6.

Det foreslås, at de forpligtende samarbejder, der er pålagt efter § 154 a, som udgangspunkt vil skulle omfatte alle de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, nr. 1-6. Et pålæg om samarbejde efter § 154 a vil hermed indebære, at de myndighedsopgaver, der følger af de i nr. 1-6 nævnte regler, vil blive delegeret til den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet.

Med myndighedsopgaver forstås både myndighedsudøvelse i forhold til de konkrete opgaver, der nævnes, samt de tilknyttede opgaver, der efter lovgivningen påhviler kommunerne som led i myndighedsudøvelsen. Dog følger det af den foreslåede § 154 b, at § 3 i lov om forpligtende kommunale samarbejder vil finde anvendelse for samarbejder efter § 154 a, hvilket vil indebære, at beslutninger, der efter lovgivningen skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, uanset bemyndigelsen vil skulle træffes af den delegerende kommunalbestyrelse. Samarbejdet om opgaverne efter § 154 c, stk. 1, vil i øvrigt skulle ske efter reglerne i §§ 4-7, § 8, stk. 1, samt §§ 9 og 10 i lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. den foreslåede § 154 b og bemærkningerne hertil.

Et pålæg om samarbejde efter § 154 a vil ikke ændre på kommunalbestyrelsens pligt efter § 9, stk. 1, i barnets lov til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder alle børn og unge under 18 år og kommende forældre i kommunen lever. Bestemmelsen indebærer en pligt for kommunalbestyrelsen til at interessere sig for alle de forhold, der har betydning for kommende forældres og børn og unges livsbetingelser i lokalområdet. Bestemmelsen indebærer, at kommunen har pligt til at gøre andre myndigheder opmærksomme på uhensigtsmæssige forhold, f.eks. utilfredsstillende bolig- og trafikforhold. Denne forpligtelse vil således fortsat påhvile både den delegerende og den bemyndigede kommunalbestyrelse.

Et pålæg om samarbejde efter § 154 a vil ikke ændre på, at kommunalbestyrelsen i den delegerende kommune efter § 12, stk. 1, i barnets lov vil skulle sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter loven. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse kunne opfylde sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Et pålæg om samarbejde efter § 154 a vil i den forbindelse ikke ændre på den delegerende kommunes muligheder for at kunne oprette og drive tilbud efter reglerne i barnets lov. Oprettelse, drift og beslutninger om ændringer af kommunale tilbud efter barnets lov vil således ikke være omfattet af et pålagt samarbejde efter § 154 a. Som følge af en pålagt delegation efter § 154 a vil den delegerende kommune imidlertid ikke kunne træffe afgørelse efter de i § 154 c, stk. 1, nr. 1-5, nævnte regler. Det vil således være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil kunne træffe afgørelse om bl.a. støtte efter de nævnte regler og som vil have ansvaret for at visitere det enkelte barn eller den enkelte unge til de pågældende tilbud efter loven.

Om tilbud efter §§ 83 og 84 i barnets lov, der er omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder, henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 154 c, stk. 4.

Om de afgørelser på børneområdet, der efter lovgivningen skal træffes af børne- og ungeudvalget, henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 154 c, stk. 2.

Med det foreslåede § 154 c, stk. 1, fastsættes de konkrete kommunale opgaver, som ved pålæg efter § 154 a vil blive overført fra den delegerende til den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet. Dette omfatter opgaver, hvor det af lovgivningen fremgår, at kompetencen og ansvaret for udøvelsen påhviler kommunalbestyrelsen. Lovforslaget ændrer imidlertid ikke på kravene til opgaveløsningen efter reglerne i barnets lov i øvrigt, herunder reglerne i kapitel 1 i barnets lov om reglernes formål og anvendelsesområde, samt lovens kapitel 2 om barnets eller den unges rettigheder m.v., samt regler efter anden lovgivning, f.eks. forvaltningsloven eller lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der regulerer opgavernes varetagelse. Det gælder både krav til opgaveløsningen, som er hjemlet i lovgivningen og tilhørende forskrifter. Den korte beskrivelse af de omhandlede opgaver, som er indeholdt i det følgende, berører heller ikke forståelsen heraf. Lovforslaget medfører endvidere ikke ændringer i forhold til konkrete tilbuds indhold og borgernes ret til ydelser efter reglerne i barnets lov eller anden lovgivning, eller regler om partsstatus og klageadgang m.v. Lovforslaget ændrer heller ikke på, at opgavevaretagelsen vil kunne tilrettelægges på en sådan måde, at der tages højde for den geografiske tilgængelighed til konkrete tilbud m.v. for den enkelte borger, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 154 e.

Det vil hermed gælde generelt, at kommunalbestyrelsen vil skulle tilrettelægge opgavevaretagelsen efter regler og principper i barnets lov m.v., uanset hvilken kommunalbestyrelse, der vil varetage opgaven. Uagtet delegationen, der vil følge af et pålæg efter § 154 a, vil den enkelte kommunalbestyrelse således bl.a. skulle sikre, at der er sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende indsats for børn og unge med behov for særlig støtte, jf. § 14 i barnets lov, ligesom den enkelte kommunalbestyrelse vil skulle tilrettelægge sagsbehandlingen på en måde, så barnet eller den unge kan medvirke aktivt, jf. § 8, stk. 1, i barnets lov, og vil skulle sikre, at børn og unge inddrages i deres egen sag efter reglerne i § 5 i barnets lov.

Kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune vil herudover på samme måde som ved varetagelsen af kommunens egne opgaver, der ikke følger af et pålæg efter § 154 a, have mulighed for efter reglerne i §§ 165-167 i barnets lov at inddrage den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager om hjælp og støtte til børn og unge.

Der er ved afgrænsningen af opgaverne i § 154 c, stk. 1, lagt vægt på, at de opgaver efter barnets lov, der foreslås omfattet af samarbejdet, har en sådan indbyrdes sammenhæng, at hensynet til en helhedsorienteret og bæredygtig sagsbehandling taler for, at en samlet opgaveportefølje bør indgå i samarbejdet efter den foreslåede § 154 a. Hensigten er således at sikre en sammenhængende sagsbehandling og indsats for den enkelte borger.

Handicapkompenserende ydelser, herunder hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier efter § 31, § 81, stk. 1, og §§ 83, 84, 86, 87, 89, § 90, nr. 3, i barnets lov, er ikke omfattet af det foreslåede § 154 c, stk. 1. Dette skyldes, at ydelserne allerede er reguleret af lov om forpligtende kommunale samarbejder. Dog vil delegation af disse opgaver kunne pålægges efter det foreslåede § 154 c, stk. 4, i tilfælde, hvor den delegerende kommunalbestyrelse, inden denne pålægges at delegere udøvelsen af opgaverne efter det foreslåede § 154 a, i medfør af § 11, stk. 1, eller § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder helt eller delvist har hjemtaget disse opgaver. Dette vil med lovforslaget også omfatte § 82 og § 90, nr. 4-8, i barnets lov, som foreslås omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.

Der er ved afgrænsningen desuden taget højde for, at kommunalbestyrelsen har en række opgaver på børneområdet, der følger af anden lovgivning end barnets lov. Der er ved afgrænsningen af disse opgaver lagt vægt på, at de opgaver, der foreslås omfattet af samarbejdet, ligner og har en så nær sammenhæng med kommunalbestyrelsens øvrige opgaver efter barnets lov, at det vurderes mest hensigtsmæssigt også at lade disse opgaver være omfattet af samarbejdet. Hensigten er at sikre, at der er tilstrækkelig faglig kapacitet til varetagelsen af opgaverne i kommunen og dermed sikre en bæredygtig sagsbehandling. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 154 c, stk. 1, nr. 2-4.

Det vurderes, at opgaverne mest hensigtsmæssigt overføres i sin helhed bl.a. for at sikre sammenhæng i barnet, den unge og familiens sagsforløb, samt for at sikre faglig bæredygtighed i sagsbehandlingen.

De konkrete opgaver beskrives nedenfor.

Det foreslås med § 154 c, stk. 1, nr. 1, at samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a i barnets lov, omfatter kommunalbestyrelsens opgaver efter §§ 6 og 8, § 12, stk. 3, kapitel 3, §§ 28-30 og 32-42, kapitel 5-7, § 91, kapitel 10-13, § 125, kapitel 15-17, §§ 156, 166, 171 b, 171 c, 187, 188, 190 og 197 i barnets lov.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at samarbejdet, jf. § 154 a, vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter de nævnte bestemmelser. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil hermed skulle varetage disse opgaver på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse i samarbejdet, jf. § 154 a, stk. 2. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil i den forbindelse skulle overholde de regler, der gælder for opgavevaretagelsen efter barnets lov og anden relevant lovgivning, som beskrevet ovenfor. Dette omfatter eksempelvis generelle regler om barnets eller den unges rettigheder i forbindelse med kommunens behandling af sager, bl.a. barnets eller den unges ret til efter § 5 i barnets lov at blive inddraget i egen sag.

At samarbejdet vil skulle omfatte § 6 i barnets lov, vil betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., vil skulle oplyse børn og unge, hvis sag behandles efter barnets lov, om retten til at lade sig bistå af andre på ethvert tidspunkt af sagens behandling. Det vil i forlængelse heraf være kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune, der vil kunne træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt., i barnets lov. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere, jf. § 6, stk. 3, i barnets lov kunne træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvist fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte § 8 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, der jf. § 8, stk. 4, vil have pligt til i fornødent omfang at medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden i tilfælde, hvor ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere efter § 8, stk. 5, i fornødent omfang skulle medvirke til, at der udpeges en egnet forældremyndighedsindehaver, når Familieretshuset til brug for behandlingen af en sag efter forældreansvarslovens § 15 a, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen herom.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter § 12, stk. 3, i barnets lov vil have nær sammenhæng med, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil have kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet med samtykke efter § 46 i barnets lov og om valg af anbringelsessted efter § 52 i barnets lov på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at § 12, stk. 3, i barnets lov, også vil være omfattet af samarbejdet, idet det fremgår af denne bestemmelse, at i tilfælde, hvor der er et akut behov for at placere et barn eller en ung, og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, jf. § 12, stk. 2, kan et tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal socialtilsynet orienteres straks om anvendelsen af det ikkegodkendte tilbud og kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at det ikkegodkendte tilbud kan anvendes i yderligere 3 uger.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter kapitel 3 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage de opgaver, der efter reglerne i kapitel 3 er pålagt kommunalbestyrelsen.

Det vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 18, stk. 1, i barnets lov vil skulle screene for, om der er tale om en af de i § 18, stk. 1, nr. 1-3, oplistede problemstillinger. Hvis den bemyndigede kommunalbestyrelse finder, at der på baggrund af screeningen efter § 18 i barnets lov er behov for en afdækning efter § 19, stk. 1, eller en børnefaglig undersøgelse efter § 20, stk. 1 eller 2, vil den bemyndigede kommunalbestyrelse skulle afdække barnets eller den unges forhold eller træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse. Når den bemyndigede kommunalbestyrelse foretager en screening efter § 18, stk. 1, eller iværksætter en afdækning efter § 19, stk. 1, eller en børnefaglig undersøgelse efter § 20, stk. 1 eller 2, vil kommunalbestyrelsen skulle sørge for at iagttage de regler, der gælder for udarbejdelsen af en screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse. En afdækning efter § 19, stk. 1, vil således skulle ske i overensstemmelse med reglerne i § 19, stk. 2 og 3, ligesom den bemyndigede kommunalbestyrelse i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse efter § 20, stk. 1 eller 2, bl.a. vil skulle sørge for, at reglerne i § 20, stk. 3, samt §§ 21-22 i barnets lov vil blive iagttaget.

Kapitel 3 i barnets lov omfatter også regler om screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse af kommende forældres forhold, som med den foreslåede bestemmelse vil være omfattet af samarbejdet efter § 154 a. Det vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, som vil skulle foretage en screening af kommende forældre efter § 24, stk. 1, i barnets lov, når der er grund til at antage, at der kan opstå behov for hjælp og støtte efter barnets lov umiddelbart efter fødslen. Tilsvarende vil det være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle foretage en afdækning af kommende forældres forhold efter § 25, stk. 1, eller en undersøgelse af kommende forældres forhold efter § 26, stk. 1 eller 2, og som i den forbindelse bl.a. vil skulle iagttage reglerne i § 27 i barnets lov.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter §§ 28-30 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil overtage varetagelsen af disse opgaver. Det vil konkret betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle sørge for, at børn og unge har mulighed for at få gratis rådgivning efter § 28, stk. 1, og for gratis og familieorienteret rådgivning efter § 29, stk. 1, i barnets lov. Det vil endvidere betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil kunne træffe afgørelse om tidligt forebyggende indsatser efter § 30 i barnets lov, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det kan imødekomme barnets eller den unges behov.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter §§ 32-42 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil overtage varetagelsen af disse opgaver. Det vil hermed være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil kunne træffe afgørelse om støttende indsatser efter § 32, stk. 1, i barnets lov, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs behov for støtte. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere, jf. § 32, stk. 5, i barnets lov skulle træffe afgørelse om visse indsatser efter § 32, stk. 1, under en kommende mors graviditet, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov efter fødslen.

Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere, jf. § 33, stk. 1, i barnets lov have pligt til senest 14 dage efter en henvendelse fra et barn eller en ung under 18 år eller forældrene at iværksætte social stofmisbrugsbehandling, jf. § 101, stk. 1, i lov om social service, af barnets eller den unges stofmisbrug, når barnet eller den unge har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmisbruget. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse kunne anvende gavekort som led i behandlingen, jf. § 34, stk. 1, i barnets lov.

Det vil også være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil kunne træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte efter § 35, stk. 1, 3 og 4, i barnets lov, når betingelserne herfor er opfyldt, og når kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil kunne imødekomme barnets eller den unges behov for støtte. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere efter § 36 i barnets lov kunne yde støtte til dækning af transportudgifter i forbindelse med møder i barnets eller den unges handlekommune, eller der, hvor barnet eller den unge opholder sig, i forbindelse med en støttende indsats eller anbringelse efter barnets lov.

Efter § 37 i barnets lov vil kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune kunne træffe afgørelse om indsatser efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3 og 5, for så vidt angår behandling af barnet eller den unge, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker, når formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Det vil også være kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune, der vil overtage forpligtelsen til at træffe afgørelse om forældrepålæg og børne- og ungepålæg, når betingelserne herfor er opfyldt. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil, jf. § 38, stk. 1, i barnets lov skulle træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.

Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere, jf. § 39, stk. 1, i barnets lov skulle træffe afgørelse om at meddele et barn eller en ung i alderen 10-17 år et børne- og ungepålæg, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 32 i barnets lov ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer, jf. dog §§ 12 og 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den bemyndigede kommune vil desuden overtage kommunalbestyrelsens opgaver vedr. privat familiepleje. Det indebærer, jf. § 42, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune vil skulle give tilladelse til at modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje, når der er tale om en sammenhængende periode ud over 3 måneder, i de tilfælde, hvor den delegerende kommune i samarbejdet er den stedlige kommune. Det vil også være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der på vegne af den delegerende kommune vil skulle give tilladelse til at oprette og drive døgnplejehjem, der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden offentlige midler, og som vil skulle føre tilsyn med forholdene i døgnplejehjemmet. Det vil tilsvarende gælde i de tilfælde, hvor den delegerende kommune er den stedlige kommune.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter kapitel 5 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommune i samarbejdet, der vil overtage varetagelsen af kommunalbestyrelsens opgaver efter dette kapitel, som indeholder regler om anbringelse uden for hjemmet.

Det vil indebære, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, der efter § 46, stk. 1, i barnets lov vil kunne træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges behov for støtte. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse skulle overholde de krav, der gælder for afgørelser om anbringelse uden for hjemmet, herunder § 46, stk. 2 og 3, i barnets lov. Det vil endvidere være kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune, der på baggrund af en undersøgelse efter barnets lov § 26 med samtykke fra de kommende forældre vil kunne træffe afgørelse efter § 46, stk. 1, i barnets lov om, at det ufødte barn umiddelbart efter fødslen anbringes uden for hjemmet, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til det ufødte barns behov for støtte, jf. § 46, stk. 4.

Kapitel 5 i barnets lov indeholder også øvrige regler om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med en anbringelse af et barn eller en ung udenfor hjemmet, som det efter en pålagt delegation efter det foreslåede § 154 a vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, som vil skulle varetage. Det drejer sig om, at den bemyndigede kommunalbestyrelse efter § 48, stk. 2, i barnets lov vil skulle behandle en anmodning efter § 48, stk. 1, fra et barn eller en ung om at blive anbragt uden for hjemmet, og vil skulle vurdere, om der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse eller om der er grundlag for at iværksætte støttende indsatser eller en anbringelse efter reglerne herom i barnets lov. Det drejer sig også om, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil skulle træffe afgørelse om valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1, i barnets lov, og som samtidig med valg af anbringelsessted vil skulle tage stilling til barnets eller den unges skolegang, jf. lovens § 52, stk. 4, 1. pkt. Det vil også være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 52, stk. 4, 2. pkt., i barnets lov i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung på et børne- og ungehjem i en anden kommune, vil skulle sørge for, at der forud herfor foretages en vurdering af barnets eller den unges eventuelle behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 12, stk. 2, i folkeskoleloven. Det vil endvidere være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage forpligtelsen til at udpege en støtteperson eller en venskabsfamilie til barnet eller den unge under anbringelsen efter § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1, i barnets lov, og som efter lovens § 53, stk. 3, og § 54, stk. 4, efter behov vil kunne dække støttepersonens eller venskabsfamiliens udgifter til telefon, transport og lignende.

Kapitel 5 i barnets lov indeholder derudover regler om afgørelser, der skal træffes af de kommunale børne- og ungeudvalg. Efter § 47, stk. 1, i barnets lov er det børne- og ungeudvalget, der kan træffe afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke. Det vil, jf. det foreslåede § 154 c, stk. 2, være børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune, der vil skulle træffe de afgørelser, der efter barnets lov skal træffes af de kommunale børne- og ungeudvalg. Det vil imidlertid være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle udarbejde indstillingen til børne- og ungeudvalget om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, som vil skulle opfylde kravene i § 51, stk. 1, i barnets lov. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 154 c, stk. 2. I forbindelse med børne- og ungeudvalgets genbehandling af en sag om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter § 50, stk. 1, i barnets lov vil kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune skulle varetage forpligtelsen efter lovens § 50, stk. 7, hvormed kommunalbestyrelsen forud for børne- og ungeudvalgets genbehandling af en anbringelse uden for hjemmet efter stk. 1 vil skulle overveje, om hensynet til barnets bedste taler for, at der udarbejdes en indstilling om permanent anbringelse efter § 67, stk. 4, i barnets lov, i tilfælde, hvor barnet eller den unge på tidspunktet for genbehandlingen har været anbragt uden for hjemmet i mere end 3 år.

Efter kapitel 5 i barnets lov har kommunalbestyrelsen en række forpligtelser, når et barn eller en ung anbringes i en plejefamilie, herunder når der er tale om en anbringelse i en netværksplejefamilie. Da det i medfør af et pålagt samarbejde efter § 154 a vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle træffe afgørelse om valg af anbringelsessted, vil det være hensigtsmæssigt, at disse forpligtelser også varetages af den bemyndigede kommunalbestyrelse. Derfor vil § 154 c, stk. 1, nr. 1, også indebære, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle sørge for, at en plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-4, i barnets lov, dvs. almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier, og netværksplejefamilier, løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, og som vil skulle sikre, at plejefamilien modtager den fornødne supervision, rådgivning og vejledning, jf. § 56, stk. 1, i barnets lov.

Det vil også være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der i forbindelse med en anbringelse af et barn eller en ung i en netværksplejefamilie vil have ansvar for at godkende netværksplejefamilien som konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung, jf. § 58, stk. 1, i barnets lov og som efter stk. 2 vil skulle tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie i forbindelse med godkendelsen. Det vil endvidere være den bemyndigede kommunalbestyrelse, som ud over godtgørelse for kost og logi, jf. § 197 i barnets lov, vil skulle dække netværksplejefamiliens øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den unge boende, jf. § 59, stk. 1, i barnets lov. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere efter § 60, stk. 1, i barnets lov skulle tilbyde den fornødne faglige støtte til netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Det bemærkes, at det i medfør af den foreslåede § 154 b vil være den delegerende kommunalbestyrelse, der vil skulle betale den bemyndigede kommunalbestyrelses fulde omkostninger ved udøvelsen af de opgaver, der er omfattet af bemyndigelsen. Begrundelsen for, at kommunalbestyrelsens forpligtelse efter § 59, stk. 1, i barnets lov til at dække en netværksplejefamilies omkostninger, foreslås omfattet af samarbejdet efter det foreslåede § 154 a, er, at der er en så nær sammenhæng med de kommunalbestyrelsesopgaver, der følger af barnets lov §§ 58 og 60, at det vurderes hensigtsmæssigt, at denne forpligtelse tilsvarende påhviler den bemyndigede kommune.

Endelig vil det være kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune, der efter § 64, stk. 1, i barnets lov vil skulle sikre, at alle børn og unge på sikrede institutioner og særligt sikrede afdelinger tilbydes screening med henblik på at få afdækket et eventuelt behov for psykiatrisk udredning. Det vil også være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 65, stk. 1, i barnets lov vil skulle sikre, at egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 43, stk. 1, nr. 5, i barnets lov er godkendt som konkret egnet til den pågældende unge.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter kapitel 6 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommune i samarbejdet, der vil overtage varetagelsen af kommunalbestyrelsens opgaver efter dette kapitel.

Kapitel 6 i barnets lov indeholder regler om permanente anbringelser og adoption. Lovforslaget vil ikke ændre på, at det vil være børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune, der vil have kompetence til at træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en permanent anbringelse, jf. § 67, stk. 1, i barnets lov. Det vil således, jf. det foreslåede § 154 c, stk. 2, være børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune, der vil skulle træffe afgørelse om permanent anbringelse. Efter § 67, stk. 4, i barnets lov skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling til børne- og ungeudvalget om, at barnet eller den unge fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en permanent anbringelse. Det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle udarbejde denne indstilling, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 154 c, stk. 2. Det vil også være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 68, stk. 1, i barnets lov vil skulle behandle en anmodning fra et barn eller en ung, som er fyldt 10 år, om at blive permanent anbragt uden for hjemmet, og som vil skulle vurdere, om der af hensyn til barnets eller den unges bedste skal udarbejdes en indstilling herom.

Det vil endvidere være den bemyndigede kommune, der vil skulle varetage kommunalbestyrelsens opgaver efter kapitel 6 i barnets lov i forbindelse med sager om adoption. Det vil således være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 69, stk. 1, i barnets lov vil skulle overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge gennem adoption får en ny familie, når det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække. Det vil skulle ske i følgende situationer: Ved anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §§ 46, 47 eller 49 i barnets lov, jf. lovens § 69, stk. 1, nr. 1; ved fortsat anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 50 i barnets lov, jf. lovens § 69, stk. 1, nr. 2; ved permanent anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 67 i barnets lov, jf. lovens § 69, stk. 1, nr. 3; samt når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. § 69, stk. 1, nr. 4, i barnets lov.

Det vil endvidere påhvile den bemyndigede kommunalbestyrelse, når en forælder til et barn eller en ung, der er anbragt eller er blevet bortadopteret på grund af manglende forældreevne, venter endnu et barn, at skulle overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i det kommende barns opvækst taler for, at dette barn gennem adoption får en ny familie, jf. § 69, stk. 2, i barnets lov.

Kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere overtage de forpligtelser, der gælder i forbindelse med udarbejdelse af en indstilling til børne- og ungeudvalget om, at barnet eller den unge adopteres, jf. § 70, stk. 1, i barnets lov. Kravene til kommunalbestyrelsens indstilling er fastsat i bestemmelsens stk. 2 og 3.

Lovforslaget vil ikke indebære en delegation af børne- og ungeudvalgets kompetence, jf. det foreslåede § 154 c, stk. 2, og indstilling efter § 70, stk. 1, i barnets lov vil således skulle indgives til børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune. Lovforslaget vil heller ikke ændre på, at kommunalbestyrelsen vil kunne anmode den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation om vejledende rådgivning, jf. § 71, stk. 1 og 2, i barnets lov, i sager, hvor der er overvejelser om adoption, samt i sager, hvor kommunalbestyrelsen skal udarbejde en indstilling om adoption uden samtykke.

§ 154 c, stk. 1, nr. 1, vil betyde, at det vil være kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune, der efter § 74, stk. 1, i barnets lov vil skulle tilbyde faglig støtte til plejefamilier, som ønsker at adoptere et barn eller en ung, som er anbragt i familien. Den faglige støtte skal målrettes situationen før adoptionen. Efter § 74, stk. 2, i barnets lov skal kommunalbestyrelsen tilbyde den fornødne faglige støtte til familier, der har adopteret et barn eller en ung, som tidligere har været anbragt i pleje i familien.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter kapitel 7 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommune i samarbejdet, der vil overtage varetagelsen af kommunalbestyrelsens opgaver efter dette kapitel.

Kapitel 7 i barnets lov indeholder regler om hjælp til barnets eller den unges forældre i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet. Det drejer sig bl.a. om regler om at tilbyde en støtteperson til forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 75 i barnets lov, samt regler om at iværksætte støtte til forældrene efter § 32, stk. 1, eller § 75 i barnets lov eller anden lovgivning efter § 76 i barnets lov. Det omfatter også en pligt til at udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene, når der iværksættes støtte efter §§ 75 eller 76 i barnets lov, jf. § 77, stk. 1, i barnets lov. Efter § 79 i barnets lov skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere en udarbejdet plan for støtten til forældrene efter lovens §§ 77 eller 78, når der er behov for det, jf. dog stk. 2 og 3. Det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a, vil skulle yde hjælp og støtte til barnets eller den unges forældre i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet efter de nævnte bestemmelser.

Dog bemærkes, at det fremgår af bemærkninger til § 75 i barnets lov, jf. Folketingstidende, 2022-2023 (2. samling), tillæg A, L 93 som fremsat, side 275, at det er forældremyndighedsindehaverens opholdskommune, der skal bevilge støttepersonen og dække udgifterne, der er forbundet dermed. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil derfor alene overtage varetagelsen af denne opgave som følge af delegationen efter § 154 a i det omfang, at den delegerende kommune er opholdskommune for forældremyndighedsindehaveren.

Endvidere bemærkes, at uagtet at de særlige sagsbehandlingsregler i kapitel 4-7 i barnets lov ikke foreslås omfattet af samarbejdet efter § 154 a, idet de ikke i sig selv udgør kommunalbestyrelsesopgaver, vil disse fortsat skulle iagttages af den bemyndigede kommunalbestyrelse i forbindelse med opgavevaretagelsen. Det gælder bl.a. § 43 i barnets lov om typer af anbringelsessteder, samt § 57 i barnets lov om typer af plejefamilier.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter § 91 i barnets lov vil betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil skulle tage stilling til, om der skal udarbejdes en barnets plan, når der træffes afgørelse om støttende indsatser efter § 32, stk. 1, jf. § 91, stk. 1, i barnets lov. I sager om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i barnets lov vil kommunalbestyrelsen skulle udarbejde en barnets plan efter lovens § 91, stk. 2. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, der følger af § 91, stk. 1 og 2, i barnets lov skulle iagttage de bestemmelser, der knytter sig hertil, herunder lovens § 91, stk. 3, samt §§ 92-94.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter kapitel 10-13 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommune i samarbejdet, der vil overtage varetagelsen af kommunalbestyrelsens opgaver efter disse kapitler.

Kapitel 10 i barnets lov indeholder regler om løbende opfølgning og kommunalbestyrelsens opgaver under anbringelsen.

At kapitel 10 vil være omfattet af samarbejdet, vil bl.a. betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle foretage den løbende opfølgning efter § 95, stk. 1, i barnets lov, og som i forbindelse med den første opfølgning vil skulle træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen, jf. stk. 2. Det vil endvidere være den bemyndigede kommunalbestyrelse, som ved en anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, vil overtage ansvaret for den daglige omsorg for barnet eller den unge, jf. § 97, stk. 1, i barnets lov, og som, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, på baggrund af den løbende opfølgning, jf. lovens §§ 95 og 96, og det personrettede tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. lovens § 156, vil skulle træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under anbringelsen uden for hjemmet, jf. § 97, stk. 2, i barnets lov. Det bemærkes i den forbindelse, at en afgørelse om ændret anbringelsessted efter § 97, stk. 2, i barnets lov kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, jf. § 98, stk. 1, i barnets lov. Hvis samtykke ikke kan opnås, træffes afgørelsen af børne- og ungeudvalget, jf. § 98, stk. 4, i barnets lov. I medfør af det foreslåede § 154 c, stk. 2, vil en sådan afgørelse således skulle træffes af børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 154 c, stk. 2.

Kapitel 11 i barnets lov indeholder regler om ophør af indsatser og hjemgivelse. Det fremgår af § 100, stk. 1, i barnets lov at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 3, forud for hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i barnets lov. I tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren anmoder om at få hjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt med samtykke efter § 46 i barnets lov, skal kommunalbestyrelsen jf. lovens § 102, stk. 1, tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest 7 dage efter at anmodningen fremsættes. Tilsvarende gælder, såfremt en ung, som er fyldt 15 år, der er anbragt med samtykke efter § 46 i barnets lov, anmoder om at blive hjemgivet.

At kommunalbestyrelsens opgaver efter kapitel 11 vil være omfattet af samarbejdet efter § 154 a, vil betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil skulle træffe de relevante afgørelser efter reglerne § 100, stk. 1, og § 102, stk. 1, i barnets lov.

Kapitel 12 i barnets lov indeholder regler om samvær og kontakt. Kapitlet indeholder regler, som giver henholdsvis kommunalbestyrelsen og børne- og ungeudvalget mulighed for at begrænse og træffe afgørelse om udøvelsen af samvær og kontakt, når visse betingelser er opfyldt. At kommunalbestyrelsens opgaver i kapitel 12 vil være omfattet af samarbejdet efter § 154 a, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 104, stk. 1, i barnets lov vil skulle sørge for at tilrettelægge samvær og kontakt mellem barnet eller den unge og dennes familie og netværk ud fra forholdene i den enkelte sag og under hensyn til barnets eller den unges tryghed, trivsel og eventuelle behov for støtte. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere efter § 104, stk. 2, i barnets lov om fornødent skulle træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og vil kunne fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere kunne træffe afgørelse om støttet samvær eller om at suspendere samværet i en periode efter § 104, stk. 3-5, i barnets lov, herunder efter anmodning fra barnet eller den unge, jf. lovens § 103, stk. 2. De afgørelser, der efter reglerne i § 105 i barnets lov skal træffes af børne- og ungeudvalget, vil fortsat skulle træffes af børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede § 154 c, stk. 2.

Det bemærkes, at den bemyndigede kommunalbestyrelse foruden de nævnte opgaver i kapitel 12 i barnets lov også vil skulle efterleve de forpligtelser, der gælder for varetagelsen af de nævnte opgaver, og som vil have sammenhæng med det ansvar for barnet eller den unge, som vil følge af en afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet. Det vil således også være den bemyndigede kommunalbestyrelse, som efter reglerne i barnets lov kapitel 12 bl.a. vil skulle sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige under en anbringelse uden for hjemmet, jf. lovens § 103, stk. 3.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter kapitel 13 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommune i samarbejdet, der vil overtage varetagelsen af kommunalbestyrelsens opgaver vedr. ungestøtte og overgang til voksenlivet. Dette vil endvidere følge i naturlig forlængelse af, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil skulle varetage de opgaver, der vedrører iværksættelse af støttende indsatser og anbringelse uden for hjemmet.

Hermed vil det være kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune, der efter § 108, stk. 1, i barnets lov, vil skulle tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan i de i nr. 1-4 nævnte tilfælde, og som efter § 108, stk. 2, vil skulle udarbejde en ungeplan i sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47 i barnets lov, hvor den unge er fyldt 16 år, og ved genetablering af døgnophold, jf. § 116 i barnets lov. Det vil også, jf. § 111, stk. 1, i barnets lov være kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune, som senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år vil skulle tage stilling til, om der er grundlag for at træffe afgørelse om ungestøtteindsatser til den unge efter reglerne i lovens §§ 114-116 og 120, i det omfang den delegerende kommune er handlekommune for den unge. Det vil tilsvarende være den bemyndigede kommunalbestyrelse, som vil kunne træffe afgørelse om ungestøtte til unge fra 18 til 22 år efter reglerne i §§ 113-116 i barnets lov, og som efter lovens § 118 vil have pligt til, i det omfang det er muligt, at sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes indsatser efter § 114, stk. 1, eller § 120 i barnets lov.

Kapitel 13 i barnets lov omfatter også bestemmelser vedr. overgangen til voksenlivet for unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. At disse bestemmelser vil være omfattet af samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse efter § 119, stk. 1, i barnets lov vil skulle tilbyde indsatser efter lovens § 120 til en ung i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge har samtykket hertil. For unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 5 i barnets lov eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i en plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-4, i barnets lov, vil kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune kunne træffe afgørelse om, at et døgnophold, jf. §§ 46 og 47 i barnets lov, opretholdes. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere efter § 122, stk. 1, i barnets lov skulle påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når en ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager støtte efter barnets lov, fylder 16 år.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte § 125 i barnets lov, vil betyde, at når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, vil kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter lovens § 20 skulle benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 124 i barnets lov. Dette vil have nær sammenhæng med den bemyndigede kommunalbestyrelses varetagelse af opgaven vedr. udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser efter § 20 i barnets lov på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter kapitel 15-17 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommune i samarbejdet, der vil overtage varetagelsen af kommunalbestyrelsens opgaver efter disse kapitler.

Kapitel 15 i barnets lov indeholder regler om dømte unge og unge i risiko for at begå kriminalitet. Efter reglerne i dette kapitel vil den bemyndigede kommunalbestyrelse have pligt til at tilknytte en koordinator til unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, jf. § 127, stk. 1, i barnets lov. Efter § 128 i barnets lov vil den bemyndigede kommunalbestyrelse skulle udarbejde en barnets plan, jf. § 91 i barnets lov, eller en ungeplan, jf. § 108 i barnets lov, for unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a. Det vil også være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage opgaverne efter § 130, stk. 1 og 2, i barnets lov vedr. netværkssamråd, når en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet. Efter § 131, stk. 1, i barnets lov, vil kommunalbestyrelsen i forbindelse med løsladelse skulle give unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf eller været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat, et tilbud om udslusning.

Kapitel 16 i barnets lov indeholder regler om underretningspligt og kommunens håndtering af underretninger. At kommunalbestyrelsens opgaver efter kapitel 16 vil være omfattet af samarbejdet efter § 154 a, vil betyde, at det vil være kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune, der vil skulle varetage opgaverne efter barnets lov i relation til håndtering af underretninger.

Det indebærer bl.a. regler om mellemkommunal underretning efter § 132, stk. 1, i barnets lov, som betyder, at hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller kommende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune, og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de kommende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom. Som følge af et pålagt samarbejde efter § 154 a, vil det være den bemyndigede kommunalbestyrelse, som vil skulle varetage denne opgave på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse i samarbejdet. Dog bemærkes, at det vil kunne være relevant, at den delegerende og den bemyndigede kommunalbestyrelse indbyrdes aftaler, hvordan det vil blive håndteret, hvis en familie f.eks. flytter mellem de pågældende kommuner, eller hvis den delegerende kommune har viden om en familie, som flytter fra den delegerende kommune til en anden kommune. Der vil også kunne fastsættes retningslinjer for dette, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 154 e.

At kapitel 16 vil være omfattet af samarbejdet efter § 154 a vil også betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil have pligt til at træffe afgørelse efter § 134 i barnets lov om standsning af børne- og ungeydelsen, når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal. Det vil også betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelses ansvar at sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte, jf. § 136, stk. 1, i barnets lov, og som efter stk. 2 senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning vil skulle vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil også skulle genvurdere sagen efter § 137, stk. 1, i barnets lov ved underretninger om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat støttende indsatser efter § 32, anbringelse efter §§ 46, 47 eller 67 i barnets lov eller foranstaltninger efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil også efter 138, stk. 1, i barnets lov senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning skulle bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen. Efter bestemmelsens stk. 2 vil den bemyndigede kommunalbestyrelsen endvidere skulle orientere den, der har foretaget underretning efter § 133 i barnets lov, om, hvorvidt der er iværksat en børnefaglig undersøgelse, en afdækning eller indsatser for det barn eller den unge, som underretningen vedrører.

Det bemærkes, at underretninger efter §§ 132, 133 og 135 i barnets lov, som omhandler børn og unge, som den delegerende kommune efter §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har pligt til at yde hjælp til efter reglerne barnets lov, vil skulle modtages af både den delegerende og den bemyndigede kommune, uanset at den bemyndigede kommune efter pålæg herom efter § 154 a varetager opgaverne vedr. håndtering af underretninger på vegne af den delegerende kommune. Underretninger modtaget af den delegerende kommune vil skulle videregives uden unødigt ophold til den bemyndigede kommune. Det bemærkes, at dette i praksis vil skulle fastsættes som et vilkår, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 154 e.

Kapitel 17 i barnets lov indeholder bl.a. regler om fuldbyrdelse af afgørelser. At kommunalbestyrelsens opgaver efter dette kapitel vil være omfattet af samarbejdet efter § 154 a, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 139, stk. 1, i barnets lov vil have ansvaret for, at afgørelser efter §§ 23, 39, 40, 47 og 67, § 98, stk. 4, og § 100, stk. 1, i barnets lov og efter § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, § 24, stk. 1, jf. § 14, og § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fuldbyrdes. Det vil også betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse, jf. § 139, stk. 2-4, i barnets lov vil have en række beføjelser ifm. en fuldbyrdelse af en afgørelse efter bestemmelsens stk. 1, når betingelserne herfor er opfyldt.

Kapitel 17 i barnets lov indeholder også regler om klage. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget ikke vil ændre på, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter barnets lov vil kunne indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i §§ 144 og 145 i barnets lov, uanset at kompetencen til at træffe afgørelserne vil blive delegeret til den bemyndigede kommune i samarbejdet. Lovforslaget vil heller ikke ændre på, at afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget vil kunne påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i § 146 i barnets lov. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til det foreslåede § 154 b.

At kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune vil skulle varetage den delegerende kommunalbestyrelses opgaver efter kapitel 17 i barnets lov, vil imidlertid indebære, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der jf. § 140, stk. 1, i barnets lov vil skulle tilbyde forældremyndighedsindehaveren eller de kommende forældre og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, gratis advokatbistand, når der træffes afgørelse efter de bestemmelser, der er oplistet i bestemmelsens nr. 1-13. Det drejer sig bl.a. om afgørelser om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere efter § 140, stk. 2, i barnets lov skulle tilbyde gratis advokatbistand til forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, og plejeforældrene under en sag om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter lovens § 42, stk. 4. Dertil vil den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skulle have tilbud om gratis advokatbistand under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 105 i barnets lov og en sag om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. § 140, stk. 3, i barnets lov.

Det vil også være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 141, stk. 1, i barnets lov vil skulle gøre forældremyndighedsindehaveren eller de kommende forældre og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig, inden der træffes afgørelse i en sag efter § 140 i barnets lov.

Kapitel 17 i barnets lov indeholder også regler om børne- og ungeudvalgets afgørelser i sager efter barnets lov, herunder sager om anbringelse uden samtykke. Det fremgår i den forbindelse af § 142, stk. 6, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal underrette Ankestyrelsen, hvis børne- og ungeudvalget ikke træffer afgørelse i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens indstilling om anbringelse uden samtykke efter § 47 i barnets lov eller om opretholdelse af en anbringelse efter § 67 i barnets lov, og der ved afgørelsen ikke er enstemmighed i børne- og ungeudvalget. Ved et pålæg om samarbejde efter § 154 a vil det være den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, der vil skulle varetage denne opgave, uagtet at det med det foreslåede § 154 c, stk. 2, vil være børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune, der vil have kompetence til at træffe afgørelse efter §§ 47 og 67 i barnets lov. Dette vil følge i naturlig forlængelse af, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter det foreslåede § 154 c, stk. 2, 2. pkt., vil skulle varetage sekretariatsbetjeningen for børne- og ungeudvalget, og som derfor vil skulle udarbejde indstillinger om anbringelse uden samtykke og permanent anbringelse efter §§ 47 og 67 i barnets lov.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte § 156 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle føre tilsyn med de tilbud, som den bemyndigede kommunalbestyrelse i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om, jf. § 10, stk. 1, jf. § 156, stk. 1, i barnets lov.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte § 166 i barnets lov, skal ses i sammenhæng med, at kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune efter reglerne i §§ 165-167 i barnets lov vil have mulighed for at inddrage den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager om hjælp og støtte til børn og unge. Det vil i den sammenhæng være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 166, stk. 1, 2. pkt., i barnets lov vil skulle træffe afgørelse om henvisning af barnet eller den unge i tilfælde, hvor VISO vil skulle yde gratis vejledende udredning efter lovens § 166, stk. 1, 1. pkt.

I visse situationer vil den bemyndigede kommunalbestyrelse have pligt til at inddrage den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold i VISO, jf. § 171 a, i barnets lov. Det fremgår af § 171 b, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen i sager, hvor det overvejes at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, og hvor der som led i en undersøgelse eller vurdering efter § 22, § 23, § 27, § 51, stk. 1, nr. 2, eller § 67, stk. 4, nr. 3, i barnets lov eller efter § 31, § 32 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet indgår en psykologisk undersøgelse eller vurdering af et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver, som ellers kunne være foretaget ved en standardiseret psykologisk test, i stedet for en sådan test skal anmode den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om udredning efter § 166 i barnets lov. 1. pkt. finder anvendelse i sager, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland eller i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til grønlandsk sprog, grønlandsk kultur og grønlandske værdier. Ved vurderingen efter 2. pkt. skal der bl.a. lægges vægt på den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og opfattelse af tilknytningen. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved kommunalbestyrelsens behandling af sager om adoption af et barn eller en ung. Da det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil overtage varetagelsen af de myndighedsopgaver, der knytter sig til sager om anbringelse uden for hjemmet, herunder udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, vil det i forlængelse heraf være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle sikre, at den særlige enhed i VISO bliver inddraget, når betingelserne i § 171 b, stk. 1, er opfyldt. Der henvises til Folketingstidende (2024-25), Tillæg A, L 139 som fremsat, side 17.

Efter § 171 c, stk. 1, i barnets lov, skal kommunalbestyrelsen anmode den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold i VISO om at gennemgå alle igangværende anbringelser, der ikke er behandlet efter § 171 b i barnets lov, og hvor der er eller må antages at have været anvendt en standardiseret psykologisk test i forbindelse med undersøgelser og vurderinger efter § 22, § 23, § 27, § 51, stk. 1, nr. 2, eller § 67, stk. 4, nr. 3, i barnets lov, § 50, § 51, § 59, stk. 1, nr. 2, eller § 68 a, stk. 4, nr. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, eller § 31, § 32 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 1. pkt. finder anvendelse i sager, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland eller i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til grønlandsk sprog, grønlandsk kultur og grønlandske værdier. Ved vurderingen efter 2. pkt. skal der bl.a. lægges vægt på den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og opfattelse af tilknytningen. Da det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil overtage varetagelsen af de myndighedsopgaver, der knytter sig til sager om anbringelse uden for hjemmet, og som i den forbindelse vil skulle overtage sagsakterne og vil skulle sikre løbende opfølgning i sagerne mv., vil det i forlængelse heraf være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle sikre, at den særlige enhed i VISO bliver inddraget, når betingelserne i § 171 c, stk. 1, i barnets lov er opfyldt. Der henvises til Folketingstidende (2024-25), Tillæg A, L 139 som fremsat, side 19.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte §§ 187 og 188 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage opgaverne vedr. opkrævning af egenbetaling i sager om døgnophold, der er omfattet af §§ 187 og 188 i barnets lov. Dette vil have nær sammenhæng med, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage de myndighedsopgaver, der knytter sig til sager om anbringelse uden for hjemmet, og som vil have den løbende kontakt med barnet eller den unge og forældrene. Det bemærkes imidlertid, at det vil være den delegerende kommunalbestyrelse, der vil have det økonomiske ansvar for opgavevaretagelsen, og som følge af det foreslåede § 154 b vil skulle betale den bemyndigede kommunalbestyrelses fulde omkostninger ved udøvelsen af de opgaver, der er omfattet af bemyndigelsen.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte § 190 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling, når betingelserne i bestemmelsens nr. 1-2 er opfyldt. Det vil skulle ske i det omfang, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der som følge af et pålæg om samarbejde vil overtage kompetencen til at træffe afgørelse om ydelser efter reglerne i barnets lov.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte § 197 i barnets lov, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle godtgøre udgifter til kost og logi, i forbindelse med at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung på et anbringelsessted efter § 43 i barnets lov, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering, jf. § 195, stk. 1, i barnets lov. Dette vil have nær sammenhæng med, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der som følge af et pålagt samarbejde efter § 154 a vil overtage kompetencen til at træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted til et barn eller en ung i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet. Det vil imidlertid være den delegerende kommune, der endeligt vil skulle afholde udgifterne forbundet med opgavevaretagelsen, jf. det foreslåede § 154 b og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 154 c, stk. 1, nr. 2, at samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, endvidere vil skulle omfatte opgaver efter §§ 4 a, 11-13, 17 og 19-21 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte opgaver efter § 4 a i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (voksenansvarsloven), vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der, medmindre særlige forhold taler i mod det, vil kunne træffe afgørelse om nedsættelse eller fratagelse af lommepenge i en nærmere afgrænset periode, når et barn eller en ung, der er anbragt på en delvist lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgninstitution eller en særlig sikret afdeling efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, har begået grovere eller gentagne overtrædelser af reglerne i en husorden.

At samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, vil skulle omfatte § 11 i voksenansvarsloven vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 11, stk. 5, i voksenansvarsloven, vil kunne træffe afgørelse om opretholdelse af tilbageholdelse efter lovens § 11, stk. 2, i op til 14 dage yderligere, når særlige forhold gør sig gældende.

Lovforslaget vil ikke indebære en delegation af børne- og ungeudvalgets kompetence, jf. det foreslåede § 154 c, stk. 2. Det vil derfor fortsat være børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune eller Ungdomskriminalitetsnævnet i den delegerende kommunes politikreds, der efter § 11, stk. 1, i voksenansvarsloven, kan træffe afgørelse om at et barn eller en ung, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, kan tilbageholdes i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen på det pågældende opholdssted eller den pågældende døgninstitution. Det bemærkes, at tilsvarende vil gælde i forhold til børne- og ungeudvalgets afgørelse efter § 11, stk. 2, i voksenansvarsloven.

Efter § 12, stk. 1, i voksenansvarsloven, kan børn og unge, der er anbragt på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, tilbageholdes ved at yderdøre og vinduer aflåses i perioder.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 12 i voksenansvarsloven, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommune, der vil kunne træffe afgørelse om, at barnet eller den unge kan tilbageholdes efter voksenansvarslovens § 12, stk. 1, når det har afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutionen, og der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med en rømning. I forbindelse med en sådan afgørelse vil den bemyndigede kommune fastsætte nærmere rammer for tilbageholdelse, jf. § 12, stk. 3, i voksenansvarsloven.

Efter § 13, stk. 1, i voksenansvarsloven, kan børn og unge, der er anbragt på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner fastholdes fysisk, uanset om betingelserne for at anvende fysisk magt efter § 9 i voksenansvarsloven er opfyldt.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 13 i voksenansvarsloven, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommune, der vil kunne træffe afgørelse om, at et barn eller en ung kan fastholdes efter bestemmelsens stk. 1, når det har afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling, at barnet eller den unge fastholdes, og der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, og hvis: 1) barnet eller den unge tidligere har rømmet fra åbne anbringelsessteder, og det må formodes, at den pågældende igen vil rømme fra anbringelsesstedet; 2) barnet eller den unge tidligere har begået kriminalitet, og det må formodes, at den pågældende vil begå ny kriminalitet; 3) barnet eller den unge tidligere har indtaget euforiserende stoffer, og det må formodes, at den pågældende vil indtage euforiserende stoffer, eller 4) barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv, og det må formodes, at den pågældende vil skade sig selv alvorligt, jf. § 13, stk. 2, i voksenansvarsloven.

Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil skulle træffe afgørelse om tilbageholdelse efter § 12, stk. 2, i voksenansvarsloven, og om fastholdelse efter lovens § 13, stk. 2, som en samlet afgørelse, og en sådan afgørelse træffes for 1 år ad gangen, jf. § 12, stk. 5, og § 13, stk. 4, i voksenansvarsloven.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 17, stk. 1, i voksenansvarsloven, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter ansøgning fra et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, i særlige tilfælde vil kunne træffe afgørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for anbragte børn og unge, der har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når: 1) der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade anbringelsesstedet skader sig selv eller andre; 2) det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afværge denne risiko og 3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 19 i voksenansvarsloven, vil betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil kunne træffe afgørelse om, at personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, kan foretage indgreb efter § 19, stk. 2 og 3, i voksenansvarsloven overfor unge over og under 18 år, hvis de pågældende er anbragt på et anbringelsessted i henhold til en strafferetlig dom eller kendelse.

Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil kunne træffe afgørelse om, at den anbragtes brug af telefon og internet i et konkret tilfælde skal påhøres eller overvåges, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet, jf. § 19, stk. 2, i voksenansvarsloven, og om at den anbragtes adgang til at benytte telefon og internet afbrydes eller forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet, jf. § 19, stk. 3, i voksenansvarsloven.

Efter § 20, stk. 1, i voksenansvarsloven kan lederen af anbringelsesstedet og lederens stedfortræder træffe foreløbige afgørelser om indgreb efter lovens § 19 i tilfælde, hvor iværksættelsen af indgrebet er uopsætteligt og ikke kan afvente, at sagen færdigbehandles af kommunalbestyrelsen. En sådan afgørelse efter voksenansvarslovens § 20, stk. 1, skal snarest muligt forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 19, stk. 1. At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 20 i voksenansvarsloven, vil betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil skulle godkende en sådan foreløbig afgørelse, der er truffet efter lovens § 20, stk. 1.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 21 i voksenansvarsloven, vil betyde, at anbringelsesstedet vil skulle indberette magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 8-14, 16 og 19 i voksenansvarsloven og magtanvendelse i øvrigt til den bemyndigede kommunalbestyrelse, jf. § 21, stk. 1, i voksenansvarsloven.

Det vil også betyde, at ved magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, der har fundet sted på en intern skole på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, vil anbringelsesstedet skulle foretage indberetning til den bemyndigede kommunalbestyrelse, jf. § 21, stk. 3. Det bemærkes, at dette vil gælde i det tilfælde, hvor den delegerende kommune er anbringelsesstedets beliggenhedskommune.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 154, c, stk. 1, nr. 3, at samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, desuden vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter §§ 16, 17, 19, 21, 22, 24, 27, 29-36 a, 41, 43, 51, 53 og 54 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte §§ 16, 17, og 19 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil betyde, at kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune vil skulle træffe afgørelse efter reglerne i § 16, stk. 2, § 17, stk. 2, og § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet om de nærmere rammer og vilkår under en konkret anbringelse på henholdsvis en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling og om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med afgørelsen om anbringelse, jf. lovens §§ 14-17.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 21 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen i forbindelse med pålæg fra Ungdomskriminalitetsnævnet om at gennemføre nævnets afgørelse. Det vil hermed være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 21, stk. 6, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil skulle fremkomme med sine bemærkninger til en underretning efter lovens § 21, stk. 5, inden for 7 dage efter modtagelsen heraf.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 22 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen i forbindelse med Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 14, stk. 2, eller stk. 3, jf. stk. 2. Det vil hermed være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle behandle en anmodning om hjemgivelse og vil kunne afvise at behandle en sådan begæring efter reglerne i § 22, stk. 3 og 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere kunne træffe afgørelse om hjemgivelse efter lovens § 22, stk. 5 og 6, når betingelserne herfor er opfyldt, og vil i den forbindelse have pligt til straks at orientere Ungdomskriminalitetsnævnet.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter denne bestemmelse. Det vil hermed påhvile den bemyndigede kommunalbestyrelse, hvis det under hensyn til formålet med anbringelsen anses for nødvendigt at ændre anbringelsesstedet, og samtykke hertil ikke kan opnås, på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, at forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet, med henblik på at nævnet kan træffe afgørelse herom. Indstillingen vil skulle udarbejdes efter kravene i § 24, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune vil, jf. § 24, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, straks skulle orientere Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ændret anbringelsessted med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 12 år, herunder om begrundelsen for ændringen af anbringelsesstedet. Kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune vil endvidere skulle tilrettelægge den konkrete ændring af anbringelsessted, således at Ungdomskriminalitetsnævnet har mulighed for at gennemgå kommunalbestyrelsens orientering om ændret anbringelsessted.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 27 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil betyde, at kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune vil skulle forelægge en sag henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af politiet, jf. lovens § 11, for Ungdomskriminalitetsnævnet. Efter § 27, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil den bemyndigede kommunalbestyrelse skulle indbringe og forelægge en sag henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af domstolene, jf. lovens § 10, for Ungdomskriminalitetsnævnet, når der foreligger endelig dom.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte §§ 29-36 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage kommunalbestyrelsens opgaver efter disse bestemmelser.

Det vil hermed være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 29, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil kunne iværksætte en ungefaglig undersøgelse, jf. lovens § 21, når barnet eller den unge er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af politiet efter lovens § 11, efter reglerne i lovens § 29, stk. 2 og 3. Det vil endvidere være den bemyndigede kommunalbestyrelse, som efter § 30, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil kunne iværksætte en ungefaglig undersøgelse, jf. lovens § 31, når den unge ved dom er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. lovens § 10, efter reglerne i § 30, stk. 2 og 3.

Gennemførelsen af den ungefaglige undersøgelse vil skulle ske i overensstemmelse med reglerne i § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det vil endvidere være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter § 32, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil skulle forelægge sager efter lovens § 32, stk. 1, om gennemførelse af den ungefaglige undersøgelse på andet undersøgelsessted for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere skulle varetage de opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen efter § 33-35 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som fastsætter de nærmere krav til resultatet af en ungefaglig undersøgelse efter lovens §§ 31 og 32, de nærmere krav til kommunens indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet efter lovens § 33, og de nærmere krav, der stilles til barnets eller den unges ansvarlige kommune i forbindelse med fremsendelse af indstilling m.v.

Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere efter § 36 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til brug for en fornyet behandling af en sag efter lovens § 21, stk. 1, om ophør eller ændring af foranstaltninger, skulle udarbejde en begrundet indstilling herom. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil i den forbindelse om nødvendigt skulle udarbejde en ny ungefaglig undersøgelse efter lovens §§ 29-31, jf. bestemmelsens sidste punktum.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 36 a i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil kunne indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke iværksættes foranstaltninger, jf. lovens §§ 12-14 om straksreaktioner, forbedringsforløb eller tvangsmæssig anbringelse af hensyn til svært nedsat psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge. Det vil være Ungdomskriminalitetsnævnet, der på baggrund af kommunens indstilling vil træffe afgørelse herom.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 43 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil betyde, det vil være den bemyndigede kommune, der snarest muligt vil skulle indhente yderligere oplysninger vedrørende en sag, hvis Ungdomskriminalitetsnævnet træffer bestemmelse herom, jf. lovens § 43, stk. 2. Det vil i den forbindelse også være en repræsentant for den bemyndigede kommune, der vil skulle udarbejde indstillingen, jf. lovens § 33, og som vil skulle redegøre for sagen, herunder indstillingen til nævnet, jf. § 41 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 51 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil kunne blive pålagt at gennemføre en afgørelse efter lovens §§ 12-14 og § 18, stk. 2, jf. § 51, stk. 1. Efter § 51, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan Ungdomskriminalitetsnævnets formand eller en næstformand på skriftligt grundlag efter høring af den ansvarlige kommune således træffe afgørelse efter bestemmelsens stk. 2 om at pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre nævnets afgørelse inden for en nærmere angivet tidsfrist og henstille til, at dette om nødvendigt sker ved politiets bistand, i tilfælde hvor barnet eller den unge ikke efterlever nævnets afgørelse, og den ansvarlige kommune ikke træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre dette.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 53 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, som vil have ansvaret for at indbringe sagerne for Ungdomskriminalitetsnævnet og bidrage til sagernes oplysning, jf. lovens §§ 27, 29-32, 41 og 54, og som vil skulle sørge for, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efter lovens §§ 12-14 fuldbyrdes.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at lovforslaget ikke ændrer på, at Ungdomskriminalitetsnævnet fortsat vil have uændret kompetence til at træffe afgørelser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det vil fortsat være Ungdomskriminalitetsnævnet i den politikreds, som handlekommunen, dvs. den delegerende kommune, er beliggende i, der vil have kompetencen til at behandle en konkret sag. Ved pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a vil det imidlertid være den bemyndigede kommune, der jf. ovenfor vil have kompetencen til at udarbejde en indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet, og som vil skulle bidrage til sagernes oplysning mv. Det vil således som følge af et pålæg efter det foreslåede § 154 a være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil have kompetencen til at udarbejde en ungefaglig undersøgelse mv., som beskrevet ovenfor.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 54 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil betyde, jf. bestemmelsens stk. 1, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der efter reglerne i § 156 i barnets lov vil skulle føre tilsyn med børn og unge, der er underlagt en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet. Vurderer kommunalbestyrelsen på baggrund af tilsynet, at indsatsen bør revideres, forelægges sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet efter lovens § 21, jf. bestemmelsens stk. 2. Efter § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil kommunalbestyrelsen desuden kunne træffe afgørelse om supplerende indsatser efter § 32 i barnets lov, og vil i den forbindelse skulle vælge den eller de foranstaltninger, der er bedst egnede i forhold til barnets eller den unges problemer og behov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 154 c, stk. 1, nr. 4, at samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, desuden vil skulle omfatte opgaver efter §§ 62 l-62 r, 62 t og 62 v-62 y i udlændingeloven.

Det følger af § 62 l i udlændingeloven, at børne- og ungeudvalget træffer afgørelse om, at en uledsaget mindreårig udlænding, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, skal anbringes på et anbringelsessted efter en indstilling fra kommunalbestyrelsen, jf. bestemmelsens stk. 1 og 4. Lovforslaget vil ikke indebære en delegation af børne- og ungeudvalgets kompetence, jf. det foreslåede § 154 c, stk. 2. Det vil derfor fortsat være børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune, der kan træffe afgørelse efter § 61 l i udlændingeloven.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte opgaver efter § 62 l i udlændingeloven, vil betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil skulle udarbejde en indstilling fra kommunalbestyrelsen om anbringelse uden for indkvarteringsstedet, jf. stk. 4. Indstillingen vil skulle udarbejdes efter reglerne i § 62 p i udlændingeloven.

Det vil videre betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse efter udlændingelovens § 61 l, stk. 1, 2. pkt., vil være ansvarlig for fuldbyrdelsen af børne- og ungeudvalgets afgørelser om anbringelse, ændring af anbringelsessted m.v. under opholdet og foreløbige afgørelser herom. Den bemyndigede kommune vil skulle afsøge muligheden for at opnå den uledsagede mindreårige udlændings, den pågældendes repræsentants og netværks frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse, jf. bestemmelsens stk. 7. Det vil endvidere være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der mod behørig legitimation og uden retskendelse vil have adgang til et indkvarteringssted eller anbringelsessted for at eftersøge og medtage en uledsaget mindreårig udlænding, jf. stk. 1, 3. pkt. Kommunalbestyrelsen vil desuden skulle iagttage udlændingelovens § 62 s, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter at der er iværksat en anbringelse efter § 62 l, skal vurdere, om indsatsen skal ændres.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte § 62 m i udlændingeloven, vil betyde, at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil træffe afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution efter udlændingelovens § 62 m, stk. 3.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte §§ 62 n og 62 o i udlændingeloven vil betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil skulle træffe afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under en konkret anbringelse på en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling efter udlændingelovens § 62 n, stk. 3, og § 62 o, stk. 4.

Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil desuden skulle iværksætte en faglig undersøgelse af udlændingen inden en eventuel anbringelse og efter en indstilling fra Udlændingestyrelsen, jf. § 62 q i udlændingeloven, træffe afgørelse om ophør af anbringelse efter udlændingelovens § 62 l, jf. § 62 r, stk. 1 og 2, udarbejde en plan for den indsats, der skal iværksættes under anbringelsen, jf. lovens § 62 t, og føre personrettet tilsyn med uledsagede mindreårige udlændinge, der er blevet anbragt efter udlændingelovens § 62 l, jf. § 62 v i udlændingeloven.

At samarbejdet efter § 154 a vil skulle omfatte opgaver efter § 62 x i udlændingeloven, vil betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil skulle træffe afgørelse efter lovens § 62 x, stk. 1, om iværksættelse af sociale indsatser til mindreårige udlændinge, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, samt afgørelser efter udlændingelovens § 62 x, stk. 2, om andre sociale indsatser end anbringelse overfor uledsagede mindreårige udlændinge, og afgørelser efter lovens § 62 x, stk. 3, om sociale indsatser overfor unge udlændinge mellem 18 og 22 år. Ifølge bestemmelsen finder en række bestemmelser i barnets lov anvendelse med de fornødne tilpasninger. Der er alene tale om fornødne tilpasninger til reglerne i barnets lov på baggrund af de særlige forhold, som gælder for børn og unge, der er omfattet bestemmelsen. Det følger af § 62 y i udlændingeloven, at det er kommunalbestyrelsen eller børne- og ungeudvalget, der træffer afgørelse om iværksættelse af sociale indsatser efter lovens § 62 x.

Det foreslås med § 154 c, stk. 1, nr. 5, at samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, også vil skulle omfatte kommunalbestyrelsens opgaver efter regler udstedt i medfør af barnets lov, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og udlændingeloven for så vidt angår kommunalbestyrelsens forpligtelser i forbindelse med de opgaver, der er nævnt i nr. 1-4.

Forslaget vil indebære, at den bemyndigede kommunalbestyrelse på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse i samarbejdet, jf. det foreslåede § 154 a, stk. 2, vil skulle varetage de opgaver, der er fastsat i regler udstedt efter hhv. barnets lov, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og udlændingeloven, som knytter sig til varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, nr. 1-4.

Det vil indebære regler udstedt i medfør af barnets lov, der fastsætter forpligtelser for kommunalbestyrelsen i forbindelse med de opgaver, der er nævnt i nr. 1.

Det drejer sig bl.a. om kommunalbestyrelsens forpligtelser i forbindelse med sager om anbringelse uden for hjemmet, herunder efter bekendtgørelse nr. 1489 af 6. december 2023 om plejefamilier, som er udstedt i medfør af § 56, stk. 4, § 58, stk. 5, § 59, stk. 4, og § 60, stk. 2, i barnets lov, og som fastsætter en række forpligtelser for kommunalbestyrelsen i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie. Det omfatter §§ 5, 6 og 8 om støtte, supervision og efteruddannelse mv. for plejefamilier, samt § 11, stk. 4, § 12 og § 14 om kurser, efteruddannelse og dækning af omkostninger ifm. netværkspleje. Ved pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a vil disse forpligtelser skulle varetages af den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, i det omfang den delegerende kommune er handlekommune for barnet eller den unge, og den bemyndigede kommune som følge af et pålagt samarbejde efter § 154 a varetager myndighedsopgaverne på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse i forbindelse med en afgørelse om anbringelse. De nævnte opgaver knytter sig således til kommunalbestyrelsens opgaver efter kapitel 5 i barnets lov, som vil være omfattet af samarbejdet efter § 154 a, herunder kommunalbestyrelsens opgaver vedr. godkendelse af netværksplejefamilier og dækning af netværksplejefamiliens omkostninger, jf. §§ 58-60 i barnets lov.

Bekendtgørelse nr. 930 af 26. juni 2025 om ydelser efter lov om social service og barnets lov under midlertidige ophold i udlandet, som er udstedt i medfør af bl.a. § 4, stk. 3, i barnets lov, fastsætter en række forpligtelser for kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor modtageren af en ydelse efter de omfattede bestemmelser i barnets lov, herunder lovens §§ 46 og 47, tager midlertidigt ophold i udlandet. Ved pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a vil disse forpligtelser skulle varetages af den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, jf. det foreslåede § 154 a, stk. 2. Det drejer sig bl.a. om kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 5, stk. 1, 2. pkt., i den nævnte bekendtgørelse. Dette vil have nær sammenhæng med den bemyndigede kommunes overtagelse af de myndighedsopgaver, der vedrører sager om bl.a. anbringelse uden for hjemmet.

Bekendtgørelse nr. 95 af 29. januar 2024 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år, som er udstedt i medfør af § 187, stk. 3, og § 188, stk. 2, i barnets lov, fastsætter en række forpligtelser for kommunalbestyrelsen ifm. opkrævning af forældre- og egenbetaling, jf. §§ 187 og 188 i barnets lov, som efter § 154 c, stk. 1, nr. 1, vil være omfattet af samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a. Det vil derfor være naturligt, at den bemyndigede kommunalbestyrelse også vil varetage disse forpligtelser. Det drejer sig om § 1 i den nævnte bekendtgørelse om afgørelse om forældres betaling, om §§ 5-6 om mulighed for fritagelse for betaling, om § 7, stk. 1, om opkrævning af betaling, samt § 9, stk. 1, og § 10 om forhold til bidragspligtige. Det drejer sig desuden om § 11, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse om afgørelse om betaling for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 år til og med 22 år.

Samarbejdet efter § 154 a vil endvidere omfatte regler udstedt i medfør af barnets lov, som vedrører kommunalbestyrelsens forpligtelser ifm. sagsbehandlingen efter de regler, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, nr. 1.

Det drejer sig bl.a. om regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser i sager om overgreb, hvor kommunalbestyrelsen efter § 125 i barnets lov har pligt til at inddrage det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. lovens § 124. I den forbindelse vil kommunalbestyrelsen skulle varetage de forpligtelser, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1487 af 6. december 2023, som er udstedt i medfør af bl.a. § 124, stk. 2, i barnets lov. Ved pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a, vil det være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage disse forpligtelser. Det drejer sig om § 2 i den nævnte bekendtgørelse, som fastsætter, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om foranstaltninger for barnet eller den unge, og om § 8, som vedrører kommunalbestyrelsens pligt til at inddrage børnehusene. Det bemærkes, at i og med at det vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle inddrage børnehuset og varetage de opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen ifm. en børnehussag, vil det også være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle påse, at børnehuset modtager betaling pr. forløb, jf. § 16, stk. 4, i bekendtgørelse om børnehuse. Dog vil det være den delegerende kommune, der endeligt vil skulle afholde udgifterne, jf. det foreslåede § 154 b og bemærkningerne hertil.

Bekendtgørelse nr. 458 af 13. maj 2024 om anvendelse af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen på det sociale område, som er udstedt i medfør af § 155 i barnets lov, og § 2 i lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, fastsætter en række forpligtelser for kommunalbestyrelsen ifm. behandling af sager efter barnets lov, der er omfattet af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen). Ved pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a vil disse forpligtelser skulle varetages af den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, jf. § 154 a, stk. 2, i det omfang den delegerende kommune vil være handlekommune. Det drejer sig om behandling af anmodninger fra en myndighed i en anden konventionsstat, jf. § 4, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse, og om inddragelse af barnet i den forbindelse, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse kunne indgive anmodninger til centralmyndigheden eller en anden kompetent myndighed i en anden konventionsstat på vegne af den delegerende kommune, når denne er handlekommune, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1, og vil også have ansvar for at sikre inddragelse af barnet eller den unge efter § 7, stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 421 af 29. april 2025 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen, som er udstedt i medfør af bl.a. § 171 og 171 d, stk. 3, i barnets lov, fastsætter visse forpligtelser for kommunalbestyrelsen i forbindelse med inddragelse af VISO i børnesager efter reglerne i §§ 171 b og c i barnets lov. Det drejer sig om § 12, stk. 1, og § 16, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse om oversendelse af sagsoplysninger til VISO. Ved pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a vil disse forpligtelser skulle varetages af den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, jf. § 154 a, stk. 2. Det vil følge i naturlig forlængelse af, at det, jf. det foreslåede § 154 c, stk. 1, nr. 1, også vil være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle sikre inddragelse af den særlige enhed i VISO i de sager, der er omfattet af §§ 171 b og c i barnets lov.

Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil endvidere skulle varetage de forpligtelser, der følger af regler udstedt i medfør af § 214, stk. 3, i barnets lov, og som vedrører samarbejde med færøske og grønlandske myndigheder.

Bemyndigelsen i § 214, stk. 3, er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 863 af 19. juni 2025 om døgnophold i tilbud i Danmark eller på Færøerne, som fastsætter en række forpligtelser for kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor en færøsk social myndighed træffer afgørelse om at anbringe et barn under 18 år, der er folkeregistreret på Færøerne, i et tilbud i Danmark, eller hvor en dansk kommunalbestyrelse træffer afgørelse om at anbringe et barn under 18 år, der er bopælsregistreret i Danmark, i et tilbud på Færøerne. Ved pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a vil disse forpligtelser skulle varetages af den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, jf. § 154 a, stk. 2, i det omfang den delegerende kommune formelt vil være afgørelses- eller modtagelsesmyndighed. Det drejer sig om kommunalbestyrelsens opgaver efter § 4, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse om afgørelse om anbringelse, og om de opgaver der knytter sig hertil efter bekendtgørelsens §§ 5-14 og 16-18. Det indebærer bl.a. en tilsynsforpligtelse over for børn og unge, der placeres i tilbud beliggende i den delegerende kommune, og om en forpligtelse til løbende at afgive redegørelse til de færøske myndigheder.

Bemyndigelsen i § 214, stk. 3, i barnets lov er derudover udmøntet i bekendtgørelse nr. 862 af 19. juni 2025 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland, som tilsvarende fastsætter en række forpligtelser for kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor en grønlandsk kommunalbestyrelse træffer afgørelse om at anbringe et barn under 18 år, der er bopælsregistreret i Grønland, i et tilbud i Danmark, eller hvor en dansk kommunalbestyrelse træffer afgørelse om at anbringe et barn under 18 år, der er bopælsregistreret i Danmark, i et tilbud i Grønland. Ved pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a vil disse forpligtelser skulle varetages den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, jf. § 154 a, stk. 2, i det omfang den delegerende kommune formelt vil være afgørelses- eller modtagelsesmyndighed. Det drejer sig om kommunalbestyrelsens opgaver efter § 6, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse om afgørelse om anbringelse, og de opgaver der knytter sig hertil efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 7-16, 18, 19 og 30. Det indebærer bl.a. en tilsynsforpligtelse over for børn og unge, der placeres i tilbud beliggende i den delegerende kommune, og om en forpligtelse til løbende at afgive redegørelse til de grønlandske myndigheder.

Bemyndigelsen i § 214, stk. 3, i barnets lov er desuden udmøntet i bekendtgørelse nr. 608 af 7. juni 2024 om døgnophold i tilbud i Danmark som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten på Færøerne, eller af Østre Landsret eller Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Færøerne. Bekendtgørelsen omfatter bl.a. anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 43, stk. 3, i barnets lov. Ved pålæg om samarbejde efter § 154 a vil den bemyndigede kommunalbestyrelse, jf. § 4, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse, kunne indgå aftale med en færøsk myndighed på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis der er tale om placering af en borger i et tilbud beliggende i den delegerende kommune. Det vurderes hensigtsmæssigt, uagtet at den delegerende kommune bevarer kompetencen til at kunne oprette og drive tilbud, fordi bekendtgørelsen fastsætter en række forpligtelser for kommunalbestyrelsen i forbindelse med et sådan ophold, herunder en tilsynspligt, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1, som i medfør af et pålæg efter det foreslåede § 154 a bedst vil kunne varetages af den bemyndigede kommunalbestyrelse. Det drejer sig – foruden de nævnte §§ 4 og 6 – om kommunalbestyrelsens forpligtelser efter bekendtgørelsens §§ 5, 8-10 og 12.

Det foreslåede § 154 c, stk. 1, nr. 5, vil endvidere indebære, at samarbejdet efter § 154 a vil omfatte regler udstedt i medfør af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, der fastsætter forpligtelser for kommunalbestyrelsen i forbindelse med de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, nr. 2.

Bekendtgørelse nr. 980 af 30. juni 2025 om voksenansvar for anbragte børn og unge (voksenansvarsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af § 11, stk. 7, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1006 af 30. august 2024, § 61, stk. 2, § 62, stk. 4, § 63, stk. 3, og § 64, stk. 2, i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts 2025, § 15, stk. 3, og § 16, stk. 3, i lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, § 5, stk. 12, og § 7, stk. 6, i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 25. februar 2025, og § 62 m, stk. 5, § 62 n, stk. 5, og § 62 o, stk. 6, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af. 2. september 2024, og efter forhandling med justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren, fastsætter en række forpligtelser for kommunalbestyrelsen.

Det vedrører regler om procedurer og vilkår for tilbageholdelse i forbindelse med eller under en anbringelse, samt kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte nærmere rammer herfor, der er udstedt i medfør af bemyndigelsen i § 11, stk. 7, i voksenansvarsloven. Ved pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a vil det således være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle træffe afgørelse om varigheden af tilbageholdelsen, jf. § 5, stk. 1, i voksenansvarsbekendtgørelsen. Opgaverne knytter sig til børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven samt til kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 11, stk. 5, i voksenansvarsloven om tilbageholdelse af et barn eller en ung.

Samarbejdet efter § 154 a vil endvidere omfatte regler i voksenansvarsbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af § 61, stk. 2, § 62, stk. 4, og § 63, stk. 3, i barnets lov, § 15, stk. 3, og § 16, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet samt § 62 m, stk. 5, § 62 n, stk. 5, og § 62 o, stk. 6, i udlændingeloven vedrørende kommunalbestyrelsens forpligtelser ifm. anbringelse af børn og unge på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner, samt på særligt sikrede afdelinger. Det drejer sig om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, på hvilken institution/afdeling anbringelse på en sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling skal finde sted, jf. § 7, stk. 2 og 5, og § 8, stk. 1, i voksenansvarsbekendtgørelsen. Det drejer sig også om, at kommunalbestyrelsen i forlængelse af visse strafferetlige afgørelser kan træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en sikret døgninstitution, jf. § 7, stk. 3 og 4, i voksenansvarsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan herudover i forlængelse af en strafferetlig afgørelse om ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal forblive i, overføres til eller tilbageføres til en sikret døgninstitution, jf. § 62, stk. 2, nr. 3, i barnets lov, jf. § 7, stk. 6, i voksenansvarsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal desuden altid oplyse forældremyndighedsindehaveren om anbringelsen på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling, og så vidt det er muligt, inden denne anbringelse sker, jf. § 7, stk. 7, og § 8, stk. 2, i voksenansvarsbekendtgørelsen. Ved pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a vil disse forpligtelser skulle varetages af den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet.

Det drejer sig også om, at kommunalbestyrelsen efter § 9, stk. 1-4, i voksenansvarsbekendtgørelsen kan dispensere fra den maksimale opholdsperiode ved anbringelse på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. Kommunalbestyrelsen træffer desuden afgørelse om varighed af ophold på en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling, jf. § 9, stk. 7, i voksenansvarsbekendtgørelsen, samt om ophør af et barns eller en ungs anbringelse på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling, jf. § 9, stk. 8, og § 10, stk. 4, i voksenansvarsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune kan efter indstilling fra institutionens leder træffe afgørelse om, at barnet eller den unge under sit ophold på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling for en kortere periode kan tage ophold uden for institutionen eller afdelingen, jf. § 13, stk. 3, i voksenansvarsbekendtgørelsen. Ved pålæg om samarbejde efter den foreslåede § 154 a vil disse forpligtelser skulle varetages af den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet.

Efter § 14, stk. 1, i voksenansvarsbekendtgørelsen, skal børn og unge, der er anbragt på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 62, stk. 1-2, eller § 63, stk. 1, i barnets lov, eller § 16, stk. 1, eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og som ikke allerede har fået foretaget en psykiatrisk udredning, tilbydes screening med henblik på at få afdækket et eventuelt behov for psykiatrisk udredning, jf. § 64, stk. 1, i barnets lov. I den forbindelse er det kommunalbestyrelsen, der i forbindelse med anbringelsen, fremsender sagsakter, der har relevans for screeningen til den sikrede døgninstitution eller særligt sikrede afdeling, jf. § 14, stk. 3, i voksenansvarsbekendtgørelsen. Ved pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a vil denne forpligtelser skulle varetages af den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet.

Det foreslåede § 154 c, stk. 1, nr. 5, vil endvidere indebære, at samarbejdet efter § 154 a vil omfatte regler udstedt i medfør af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der fastsætter forpligtelser for kommunalbestyrelsen i forbindelse med de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, nr. 3.

Bekendtgørelse nr. 1195 af 25. august 2022 om erstatning og godtgørelse til børn og unge for skader, der pådrages ved udførelsen af straksreaktioner, der er udstedt i medfør af § 12, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, fastsætter forpligtelser for kommunalbestyrelsen. Efter § 1 i bekendtgørelsen er det den kommune, som i medfør af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er ansvarlig for barnet eller den unge, der yder erstatning og godtgørelse for skader, som barnet eller den unge pådrages ved udførelsen af en straksreaktion fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet i medfør af § 12, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I det omfang den delegerende kommune også er den ansvarlige kommune efter § 53, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil disse forpligtelser skulle varetages af den bemyndigede kommunalbestyrelse, hvis der er pålagt et samarbejde efter den foreslåede § 154 a.

Det drejer sig også kommunalbestyrelsens forpligtelser i forbindelse med sager om manglende efterlevelse af ungekriminalforsorgens forskrifter og Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1116 af 28. oktober 2024, der er udstedt i medfør af § 52 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I medfør af disse regler skal kommunalbestyrelsen iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at barnet eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, samt oplyse ungekriminalforsorgen om, hvilke foranstaltninger kommunen har iværksat for at sikre, at barnet eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. §§ 8 og 9 i bekendtgørelsen. Efter § 15 i bekendtgørelsen, skal ungekriminalforsorgen i det tilfælde, hvor kommunen ikke træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at barnet eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse med det samme, indberette dette til Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik på, at Ungdomskriminalitetsnævnet pålægger kommunen at gennemføre afgørelsen inden for en nærmere fastsat tidsfrist, jf. § 51 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a vil disse forpligtelser skulle varetages af den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet.

Endelig vil det indebære regler udstedt i medfør af udlændingeloven, der fastsætter forpligtelser for kommunalbestyrelsen i forbindelse med de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, nr. 4.

Kommunalbestyrelsen har en række forpligtelser og opgaver fastsat i bekendtgørelse nr. 1019 af 28. august 2017 om ro og orden på indkvarteringssteder og om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge uden for indkvarteringsstederne (herefter benævnt bekendtgørelse om ro og orden), som er udstedt i medfør af udlændingelovens § 56 b, stk. 3, § 56 c, stk. 3, § 56 e, stk. 3, § 62 c, stk. 4, § 62 i, stk. 3, § 62 j, stk. 2, § 62 l, stk. 7, § 62 l, stk. 8, § 62 n, stk. 3, § 62 o, stk. 4, § 62 t, stk. 4 og § 62 u, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret ved lov nr. 702 af 8. juni 2017. Det drejer sig om kommunalbestyrelsens afgørelse om bl.a. valg af konkret anbringelsessted og stillingtagen til den uledsagede mindreårige udlændings skolegang efter bekendtgørelsens § 13 og § 14. Derudover drejer det sig om kommunalbestyrelsens andre forpligtigelser og opgaver efter bekendtgørelsens § 11, § 12 og §§ 16-20 , herunder bl.a. kommunalbestyrelsens udarbejdelse af en plan for behandling for uledsagede mindreårige udlændinge med et behandlingskrævende stofmisbrug, kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for, at forbindelsen mellem udlændingen og netværket holdes ved lige og kommunalbestyrelsens forpligtelse til at gøre den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant og den uledsagede mindreårig udlænding, der er fyldt 12 år, bekendt med retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Endelig foreslås med§ 154 c, stk. 1, nr. 6, at § 16, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal være omfattet af samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a, for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver, der er nævnt i nr. 1-5.

§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder en særlig pligt for kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med, hvorledes de kommunale opgaver, der er omfattet af loven, løses.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at udøvelsen af tilsynet efter § 16, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område varetages af den bemyndigede kommune, der på vegne af den delegerende kommune i samarbejdet varetager udøvelsen af de beføjelser efter barnets lov, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, samt udlændingeloven, som der skal føres tilsyn med. Dette vil være i overensstemmelse med, hvad der gælder for de forpligtende kommunale samarbejder efter lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 2992.

Den delegerende kommunalbestyrelse vil, uanset delegation af udøvelsen af tilsynet efter § 16, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, bevare ansvaret for såvel varetagelsen af denne tilsynsopgave, som for varetagelsen af de opgaver efter § 154 c, stk. 1, nr. 1-5, i barnets lov, der vil være omfattet af tilsynet efter § 16, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 154 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 154 c, stk. 2, 1. pkt., at afgørelser efter de i § 154 c, stk. 1, nævnte regler, der skal træffes af børne- og ungeudvalget, skal træffes af børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune.

Det foreslåede § 154 c, stk. 2, 1. pkt., vil indebære, at det børne- og ungeudvalg, der er nedsat i den bemyndigede kommune, uanset delegationen, ikke vil kunne træffe de afgørelser efter de i § 154 c, stk. 1, nævnte regler, der vil skulle træffes af børne- og ungeudvalget. For så vidt angår de opgaver, hvor afgørelseskompetencen efter reglerne ligger hos børne- og ungeudvalget, vil afgørelsen således skulle træffes af børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at det følger af § 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at det er kommunalbestyrelsen, der nedsætter et børne- og ungeudvalg, som blandt andre medlemmer består af 2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den foreslåede bestemmelse skal også ses i lyset af, at det fremgår af bemærkningerne til § 142 i barnets lov, at de beføjelser, der er henlagt til børne- og ungeudvalget, ikke kan varetages af andre, hverken i forvaltningen eller i andre udvalg i kommunen, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 93 som fremsat, side 402. Det fremgår derudover af bemærkningerne til § 143 i barnets lov, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 93 som fremsat, side 406, at det med § 143, stk. 1 og 2, fastsættes, at forvaltningen ikke kan iværksætte akutte foranstaltninger uden, at formanden for børne- og ungeudvalget eller dennes stedfortræder har truffet afgørelse i sagen. Det vil således alene være børne- og ungeudvalgets formand, eller i dennes fravær næstformanden, der vil have kompetence til at træffe en foreløbig afgørelse efter § 143 i barnets lov.

Da børne- og ungeudvalgets kompetencer ikke uden videre vil kunne delegeres til anden myndighed, vil det i den foreslåede bestemmelse blive fastsat, at børne- og ungeudvalgenes opgaver efter de regler, der er nævnt i stk. 1, fortsat vil skulle varetages af børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune.

Det drejer sig navnlig om de afgørelser, der er nævnt i § 142, stk. 1, i barnets lov. Det drejer sig også om de foreløbige afgørelser, som formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget kan træffe efter §§ 23 og 40, § 42, stk. 4, § 47, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 3, § 63, stk. 1 og 2, § 67, § 98, stk. 4, og § 105 i barnets lov og efter § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. § 143, stk. 1, i barnets lov. Det drejer sig også om de foreløbige afgørelser som formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget kan træffe i de tilfælde, der følger af § 143, stk. 2, i barnets lov.

Det drejer sig også om de afgørelser, som børne- og ungeudvalget træffer efter § 11, stk. 1 og 2, samt § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Det drejer sig endvidere om børne- og ungeudvalgets afgørelser efter § 23, stk. 5, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Endelig drejer det sig om de afgørelser efter § 62 l, stk. 1, 1. pkt., § 62 m, stk. 1, § 62 n, stk. 1, § 62 o, stk. 1, § 62 q, stk. 6, § 62 r, stk. 3, og § 62 x, stk. 1 og 2, i udlændingeloven, som børne- og ungeudvalget skal træffe.

Det foreslås med § 154 c, stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune stiller den fornødne sekretariatsbistand til rådighed og sørger for, at sager, der skal afgøres af børne- og ungeudvalget, forelægges for udvalget sammen med sagens akter samt en indstilling om sagens afgørelse.

Det foreslåede § 154 c, stk. 2, 2. pkt., vil indebære, at det vil være kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune, der vil skulle stille den fornødne sekretariatsbistand til rådighed for børne- og udvalget i den delegerende kommune.

Efter § 5 i bekendtgørelse nr. 1249 af 29. oktober 2025 om forretningsorden for børne- og ungeudvalgene sørger kommunalbestyrelsen for, at sager, der skal afgøres af børne- og ungeudvalget, forelægges for udvalget sammen med sagens akter samt en indstilling om sagens afgørelse. Efter pålagt delegation efter den foreslåede § 154 a vil det være den bemyndigede kommunalbestyrelse, der vil skulle sørge for, at sager, der skal forelægges børne- og ungeudvalget, forelægges for udvalget. Det vil eksempelvis betyde, at den bemyndigede kommunalbestyrelse vil skulle udarbejde en indstilling til børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 47 eller 49, jf. § 51, stk. 1, i barnets lov. Dette vil følge i naturlig forlængelse af den bemyndigede kommunes varetagelse af de opgaver, der vedrører sagens behandling i øvrigt, herunder at den bemyndigede kommune vil foretage den børnefaglige undersøgelse mv. på vegne af den delegerende kommune, og også vil skulle varetage de opgaver, der vil være i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.

Forslaget ændrer ikke på de muligheder, som sagens parter vil have til at påklage en afgørelse truffet af børne- og ungeudvalget. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til det foreslåede § 154 b og § 154 c, stk. 1, ovenfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 154 c, stk. 3, at en kommunalbestyrelse, der efter § 154 a i barnets lov pålægges at delegere udøvelsen af opgaverne til den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, ikke i medfør af § 11, stk. 1, eller § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder helt eller delvist kan hjemtage de opgaver efter barnets lov, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, og § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

De opgaver efter barnets lov, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, og § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, og som med lovforslagets § 2 vil være nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, vil ikke være omfattet af den foreslåede § 154 c, stk. 1, da det er opgaver, som de omfattede kommuner allerede vil skulle samarbejde om efter lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Den foreslåede § 154 c, stk. 3, har til hensigt at tage højde for, at indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af § 11, stk. 1, og § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder kan tillade, at en kommunalbestyrelse helt eller delvist hjemtager de opgaver efter barnets lov, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, og vil være nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Forslaget vil indebære, at såfremt social- og boligministeren efter den foreslåede § 154 a pålægger kommunalbestyrelserne i kommuner udpeget efter lov om forpligtende kommunale samarbejder, at de ud over de opgaver, som de allerede skal samarbejde om efter denne lov, også skal samarbejde om de opgaver, der er nævnt i det foreslåede § 154 c, stk. 1, i barnets lov, vil kommunalbestyrelserne, så længe pålægget efter § 154 a opretholdes, ikke efter reglerne i § 11, stk. 1, og § 11 a, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder kunne hjemtage de opgaver efter barnets lov, der henvises til i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Det vil omfatte de opgaver efter barnets lov, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, dvs. § 90, nr. 3, i barnets lov, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om vedligeholdelsestræning efter § 86, stk. 2, i lov om social service.

Det vil endvidere omfatte de opgaver efter barnets lov, der med lovforslagets § 2, nr. 1, vil være nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Det drejer sig om § 90, nr. 4-8, i barnets lov, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om hjælp og støtte efter en række bestemmelser i lov om social service til børn, unge eller familier, som er omfattet af barnets lov. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, hvor det fremgår, at forslaget har baggrund i manglende konsekvensændringer som følge af vedtagelse af lov nr. 753 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love.

Endelig vil det omfatte de opgaver efter barnets lov, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Det drejer sig om § 31, § 81, stk. 1, og §§ 83, 84, 86, 87 og 89 i barnets lov.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, vil § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder endvidere omfatte § 82 i barnets lov, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om hjælp og støtte til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, og som f.eks. kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. § 83 i barnets lov, eller særlige klubtilbud, jf. § 84 i barnets lov, samt § 157 i barnets lov, hvorefter kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter lovens § 83 og § 84, stk. 1, og med private tilbud efter lovens § 83 og § 84, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det fremgår, at forslaget har baggrund i manglende konsekvensændringer som følge af vedtagelse af lov nr. 753 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love.

Forslaget vil ikke have betydning for indenrigs- og sundhedsministerens muligheder for i medfør af § 11, stk. 1, og § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende samarbejder at tillade, at en kommunalbestyrelse helt eller delvist hjemtager de opgaver efter anden lovgivning, der er nævnt i § 1, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

I tilfælde hvor kommunalbestyrelser i henhold til den foreslåede § 154 a i barnets lov pålægges at samarbejde om de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, vedrørende hjælp og støtte til børn og unge i udsatte positioner, vurderes det hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelserne også samarbejder om de opgaver efter barnets lov, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, og vil være nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, dvs. ovennævnte opgaver efter barnets lov vedrørende hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier.

Dette begrundes dels med, at der er et vist overlap mellem de to målgrupper, idet børn og unge med funktionsnedsættelser kan befinde sig i udsatte positioner og derfor modtager ydelser efter bestemmelser på begge områder. Dels må det antages, at en kommunes manglende kvalitet i sagsbehandlingen på området for børn og unge i udsatte positioner kan afspejle tilsvarende udfordringer på området vedr. børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier.

Samtidig er der en række bestemmelser i barnets lov, som både gælder for håndtering af sager vedr. børn og unge med behov for støtte på baggrund af social udsathed og for sager vedr. børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det gælder bl.a. kravene til sagens oplysning, idet reglerne i §§ 18-20 i barnets lov om screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse også gælder for sager om støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse. Børn og unge med funktionsnedsættelser har derudover samme krav på at blive inddraget i sagsbehandlingen som andre børn og unge med behov for særlig støtte, jf. § 5 i barnets lov.

Udover det forhold, at kommunalbestyrelserne ikke vil kunne hjemtage de opgaver efter barnets lov, der henvises til i lov om forpligtende kommunale samarbejder, vil dette forslag ikke medføre en ændring af, at samarbejdet for så vidt angår de opgaver, der er oplistet i § 1, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, i øvrigt vil være omfattet af reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Det foreslås med § 154 c, stk. 4, at har en kommunalbestyrelse som nævnt i stk. 3, inden denne pålægges at delegere udøvelsen af opgaverne efter § 154 a i barnets lov, i medfør af § 11, stk. 1, eller § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder helt eller delvist hjemtaget de opgaver efter denne lov, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, og § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, vil samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a i barnets lov, omfatte disse opgaver.

Formålet med bestemmelsen er at tage højde for situationer, hvor den kommune, der efter § 154 a skal pålægges at delegere udøvelsen af opgaverne, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, til den bemyndigede kommune i samarbejdet, helt eller delvist har hjemtaget varetagelsen af opgaver efter barnets lov, som kommunen ellers er pålagt at delegere efter lov om forpligtende kommunale samarbejder. Det drejer sig om opgaver vedrørende støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier. I disse situationer vurderes det hensigtsmæssigt, at disse opgaver også indgår i samarbejdet, der vil være pålagt efter § 154 a.

Dette begrundes dels med, som beskrevet ovenfor, at der er et vist overlap mellem de to målgrupper, idet børn og unge med funktionsnedsættelser kan befinde sig i udsatte positioner og derfor modtager ydelser efter bestemmelser på begge områder. Dels må det antages, at en kommunes manglende kvalitet i sagsbehandlingen på området for børn og unge i udsatte positioner kan afspejle tilsvarende udfordringer på området vedr. børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier.

Samtidig er der en række bestemmelser i barnets lov, som både gælder for håndtering af sager vedr. børn og unge med behov for støtte på baggrund af social udsathed og for sager vedr. børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det gælder bl.a. kravene til sagens oplysning, idet reglerne i §§ 18-20 i barnets lov om screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse også gælder for sager om støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse. Børn og unge med funktionsnedsættelser har derudover samme krav på at blive inddraget i sagsbehandlingen som andre børn og unge med behov for særlig støtte, jf. § 5 i barnets lov.

Det foreslåede § 154 c, stk. 4, har således til hensigt at tage højde for, at der kan være situationer, hvor en kommune, som efter det foreslåede § 154 a i barnets lov vil skulle pålægges at delegere varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, til den bemyndigede kommune i samarbejdet, kan have fået tilladelse til at hjemtage samtlige eller dele af de opgaver, der efter gældende ret er anført i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, og § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, og som følge af lovforslagets § 2 vil blive anført i § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

§ 1, stk. 2, nr. 2, litra b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder omfatter § 90, nr. 3, i barnets lov, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om vedligeholdelsestræning efter § 86, stk. 2, i lov om social service.

§ 1, stk. 2, nr. 4, litra a, i lov om forpligtende kommunale samarbejder omfatter efter gældende regler ingen opgaver efter barnets lov. Med lovforslagets § 2, nr. 1, vil bestemmelsen imidlertid omfatte § 90, nr. 4-8, i barnets lov, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om hjælp og støtte efter en række bestemmelser i lov om social service til børn, unge eller familier, som er omfattet af barnets lov. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, hvor det bl.a. fremgår, at forslaget har baggrund i manglende konsekvensændringer som følge af vedtagelse af lov nr. L 94 af 29. marts 2023.

§ 1, stk. 2, nr. 4, litra b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder omfatter følgende opgaver efter reglerne i barnets lov: § 31, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder og deres familier; § 81, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier; § 83, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v.; § 84, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v.; § 86, hvorefter kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse; § 87, hvorefter kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse; samt § 89, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, vil § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder endvidere omfatte § 82 i barnets lov, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om hjælp og støtte til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, og som f.eks. kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. § 83 i barnets lov, eller særlige klubtilbud, jf. § 84 i barnets lov, samt § 157 i barnets lov, hvorefter kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter lovens § 83 og § 84, stk. 1, og med private tilbud efter lovens § 83 og § 84, stk. 1.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det fremgår, at forslaget har baggrund i manglende konsekvensændringer som følge af vedtagelse af lov nr. L 94 af 29. marts 2023.

Den foreslåede bestemmelse skal hermed ses i lyset af, at § 11, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, giver indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at fravige reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder for grupper af kommuner udpeget efter lovens § 2, stk. 1, for hvilke særlige omstændigheder gør sig gældende. En sådan fravigelse vil, jf. Folketingstidende, 2004-05 (2. samling), Tillæg A, side 3006, kunne bestå i, at det forpligtende samarbejde ikke skal omfatte alle de opgaveområder eller alle dele af de opgaveområder, der er nævnt i § 1, stk. 2, eller at varetagelsen af udøvelsen af opgaverne inden for et opgaveområde deles op, således at visse dele heraf delegeres til en kommune i samarbejdet, mens andre dele delegeres til en anden kommune i samarbejdet.

Bestemmelsen skal endvidere ses i lyset af § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser, der indgår i en gruppe af kommuner udpeget efter lovens § 2, stk. 1, og efter forhandling med vedkommende minister, kan tillade, at samarbejde efter loven ikke omfatter opgaver, der er nævnt i § 1, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Hermed har indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at tillade, at delegerende kommuner i et forpligtende kommunalt samarbejde efter ansøgning kan varetage udøvelsen af opgaver, der er omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder på egne vegne (hjemtagelse), uden det forpligtende kommunale samarbejde bortfalder, jf. Folketingstidende, 2011-12, Tillæg A, L 169 som fremsat, side 8.

Det bemærkes, at uagtet at det efter de dispensationsmuligheder, der følger af lov om forpligtende kommunale samarbejder, har været vurderet, at den pågældende kommune på daværende tidspunkt ville kunne løfte opgaverne på området for støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier forsvarligt, hvormed den pågældende kommune har fået tilladelse til at hjemtage varetagelsen af opgaverne, vil dette ikke udelukke, at det efterfølgende vil kunne være hensigtsmæssigt at pålægge en delegation af opgaverne på dette område, hvis den pågældende kommune senere viser sig at have udfordringer med at sikre en faglig og lovlig varetagelse af børneområdet bredere set. Dette vil således skulle være grundlaget for et pålæg om samarbejde efter § 154 a, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 154 a, stk. 3.

Det foreslås med § 154 c, stk. 5, at social- og boligministeren, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, kan tillade, at samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a i barnets lov, ikke omfatter samtlige opgaver, som er nævnt i stk. 1 og 4.

Formålet med bestemmelsen er at tage højde for, at der kan være særlige omstændigheder, der kan gøre sig gældende for de eksisterende kommunale samarbejder, som det kan være nødvendigt at tage højde for i forbindelse med et pålæg om samarbejde på børneområdet efter det foreslåede § 154 a. Der vil være tale om en fravigelse af det udgangspunkt for opgaveafgrænsningen, der vil følge af § 154 c, stk. 1 og 4, og bestemmelsen vil alene give mulighed for, at social- og boligministeren kan tillade, at enkelte af de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1 og 4, ikke skal være omfattet af samarbejdet efter § 154 a. Bestemmelsen vil således ikke give mulighed for at udvide samarbejdet med yderligere opgaver.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 154 c, stk. 4. I forlængelse heraf har det foreslåede stk. 5 til hensigt at tage højde for, at der kan være situationer, hvor en kommune i henhold til § 11, stk. 1, eller § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, har fået tilladelse til selv at varetage udøvelsen af opgaver, der er oplistet i § 1, stk. 2, nr. 1-5, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, herunder eksempelvis nærmere angivne opgaver på det sociale område. I tilfælde, hvor der er tale om opgaver, som har en sammenhæng med varetagelsen af konkrete opgaver, som er omfattet af afgrænsningen i det foreslåede § 154 c, stk. 1, vurderes det hensigtsmæssigt at kunne tage højde herfor i forbindelse med et pålæg om samarbejde efter den foreslåede § 154 a i barnets lov.

Med det foreslåede § 154 c, stk. 1, vil det f.eks. blive fastsat, at § 33 i barnets lov om social stofmisbrugsbehandling til børn og unge under 18 år, vil være omfattet af et pålagt samarbejde efter § 154 a. Efter § 33, stk. 1, i barnets lov, skal kommunalbestyrelsen senest 14 dage efter en henvendelse fra et barn eller en ung under 18 år eller forældrene iværksætte social behandling, jf. § 101, stk. 1, i lov om social service, af barnets eller den unges stofmisbrug, når barnet eller den unge har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmisbruget, der medfører, at barnet eller den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller skole. Kommunalbestyrelsens varetagelse af opgaven efter § 33, stk. 1, i barnets lov, har således en nær sammenhæng med kommunalbestyrelsens varetagelse af opgaver efter § 101 i lov om social service, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at servicelovens § 101 som udgangspunkt er omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder efter reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Dog vil der kunne være situationer, hvor en kommune i henhold til § 11, stk. 1, eller § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder har fået tilladelse til selv at varetage udøvelsen af denne konkrete opgave. I sådanne tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at der tages konkret stilling til, om varetagelsen af § 33, stk. 1, i barnets lov bør være omfattet af et pålagt samarbejde efter § 154 a, eller om opgaven fortsat bør varetages af den delegerende kommune som følge af den nære sammenhæng med varetagelsen af kommunalbestyrelsens opgave efter § 101 i lov om social service.

Det vil bero på en konkret vurdering, om og i hvilket omfang stk. 5 bør finde anvendelse i forbindelse med et pålæg om samarbejde efter den foreslåede § 154 a. Bestemmelsen vil ikke ændre på, at udgangspunktet vil være, at et samarbejde, der er pålagt efter § 154 a, vil omfatte de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1. Det følger således af bestemmelsens ordlyd, at der vil skulle være tale om særlige omstændigheder. Det vil indebære, at det i det enkelte tilfælde vil skulle begrundes, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at enkelte afgrænsede opgaver ikke vil være omfattet af samarbejdet efter § 154 a. Baggrunden herfor vil f.eks. kunne være, at de berørte kommuner i forbindelse med høring forud for et pålæg om samarbejde, jf. bemærkningerne til § 154 a, stk. 1, har gjort opmærksom på konkrete opgaver eller opgaveområder, der er hjemtaget af den delegerende kommune, og som har en sådan sammenhæng med enkelte, konkrete opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, at det vil være hensigtsmæssigt, at den delegerende kommune varetager udøvelsen af disse opgaver på egne vegne. Der vil også kunne være tale om, at de berørte kommuner har gjort opmærksom på andre lokale eller organisatoriske forhold, der tilsiger, at enkelte, konkrete opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, ikke bør være omfattet af et pålagt samarbejde efter § 154 a.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere give mulighed for at fravige det foreslåede § 154 c, stk. 4. Hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, vil social- og boligministeren således i tilfælde, hvor den delegerende kommune i samarbejdet har hjemtaget varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, og vil være nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, kunne bestemme, at den delegerende kommune fortsat selv vil skulle varetage udøvelsen af disse opgaver, uagtet at den pågældende kommunalbestyrelse vil blive pålagt et samarbejde efter det foreslåede § 154 a. Det vil eksempelvis kunne være relevant, hvis der i den delegerende kommune er oparbejdet en lokal ekspertise i behandlingen af sager på dette område, eller andre lokale eller organisatoriske forhold betyder, at det vurderes hensigtsmæssigt, at den delegerende kommune fortsat varetager udøvelsen af disse opgaver. Den foreslåede bestemmelse vil også give mulighed for at fravige enkelte opgaveområder, hvis de føromtalte forhold alene taler for, at blot nogle af opgaverne, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, og vil være nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, bør varetages af den delegerende kommune.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 154 d)

Det foreslås med § 154 d, at social- og boligministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser, der indgår i forpligtende kommunale samarbejder efter § 154 a, kan tillade, at de ansøgende kommunalbestyrelsers samarbejder efter § 154 a ophæves.

Med den foreslåede bestemmelse gives social- og boligministeren mulighed for at tillade, at kommuner i et forpligtende samarbejde efter § 154 a, frafalder samarbejdet om de opgaver, der følger af § 154 c, dvs. at den delegerende kommune gives tilladelse til at hjemtage og udføre opgaverne på egne vegne.

Heraf følger, at et pålagt samarbejde efter § 154 a som udgangspunkt vil være varigt, men at de kommunalbestyrelser, der indgår i forpligtende kommunale samarbejder efter § 154 a, vil kunne ansøge om at ophæve samarbejdet.

Da § 154 a som udgangspunkt vil indebære en delegation af samtlige opgaver på børneområdet, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, jf. dog stk. 5, vil det følge heraf, at en tilladelse efter § 154 d til at ophæve samarbejdet efter § 154 a tilsvarende som udgangspunkt vil indebære en hjemtagelse af samtlige opgaver i § 154 c, stk. 1, jf. dog stk. 5. Der vil således ikke efter bestemmelsen kunne gives tilladelse til en delvis ophævelse af samarbejdet, som alene vil indebære en hjemtagelse af en delmængde af opgaverne. Bestemmelsen ændrer imidlertid ikke på de pågældende kommuners muligheder for efterfølgende at ansøge om en frivillig udvidelse af samarbejdet, jf. § 11 a i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

I tilfælde, hvor et pålagt samarbejde efter § 154 a også omfatter de opgaver efter barnets lov, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, og § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, jf. det foreslåede § 154 c, stk. 4, vil en tilladelse om ophævelse af samarbejdet endvidere kunne omfatte disse opgaver. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 154 c, stk. 4.

Der vil imidlertid ikke efter den foreslåede bestemmelse kunne gives tilladelse til, at den del af de pågældende kommuners samarbejde, som er pålagt efter reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder, ophæves. I tilfælde, hvor de pågældende kommuner efter reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder er pålagt at samarbejde om opgaver efter barnets lov, vil det alene være indenrigs- og sundhedsministeren, der vil kunne give tilladelse til, at den delegerende kommune hjemtager varetagelsen af disse opgaver efter reglerne i § 11, stk. 1, eller § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Der vil ikke efter det foreslåede § 154 d være krav om enighed imellem den delegerende kommune i samarbejdet, som ønsker at hjemtage opgaverne, og den bemyndigede kommune i samarbejdet, som varetager opgaverne, jf. § 154 a. Det vil dog være en forudsætning, at den delegerende kommune selv ønsker at hjemtage opgaverne.

I vurderingen af, om der kan gives tilladelse til at ophæve samarbejdet, vil der imidlertid kunne lægges vægt på, om der er enighed mellem de pågældende kommuner. Det vil således kunne veje tungt, hvis den bemyndigede kommune tilslutter sig ønsket om at ophæve samarbejdet.

Det vil være et krav, at de berørte kommunalbestyrelser i den eller de ansøgende kommuner vil skulle have taget stilling til ansøgningen om ophævelse af samarbejdet, før social- og boligministeren skal behandle en sag herom. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at der foreligger en ansøgning fra kommunens administration eller fra kommunale udvalg.

Det vil være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en ansøgning om ophævelse af samarbejdet kan imødekommes. I den forbindelse vil der skulle foretages en vurdering af, om udførelsen af opgaverne efter § 154 c, stk. 1, ud fra et fagligt synspunkt vil kunne varetages forsvarligt og hensigtsmæssigt af den delegerende kommune ved hjemtagelse. Den pågældende kommune vil således skulle redegøre for, at kommunen selv kan varetage udøvelsen af de pågældende opgaver, og det vil i den forbindelse være nødvendigt, at kommunen forholder sig til begrundelserne for social- og boligministerens pålæg om samarbejdet, jf. det foreslåede § 154 a, stk. 3.

Den eller de ansøgende kommuner vil i den forbindelse bl.a. skulle oplyse, hvordan den faglige bæredygtighed fremover vil blive sikret. Det skyldes, at udgangspunktet vil være, at der efter § 154 a, stk. 3, vil have været foretaget en vurdering af, at den delegerende kommune i samarbejdet på tidspunktet for samarbejdets pålæg ikke har haft den nødvendige faglige og juridiske kvalitet i opgaveløsningen til, at kommunen på tilfredsstillende vis selv har kunnet varetage udøvelsen af de pågældende opgaver. Det vil i den forbindelse være relevant at beskrive, hvilke tiltag der har været og vil blive sat i værk fra den delegerende kommunes side med henblik på fremadrettet at sikre den faglige bæredygtighed for varetagelsen af opgaverne efter den foreslåede § 154 c, stk. 1.

Det vil endvidere være relevant, at den eller de pågældende kommuner i ansøgningen angiver, hvornår ophør af samarbejdet skal træde i kraft, samt hvordan kommunerne vil håndtere sager i en overgangsperiode.

Hvorvidt tilladelse til at ophæve samarbejdet kan meddeles, vil således først og fremmest bero på en vurdering af, om hjemtagelse vil være fagligt forsvarligt. Denne vurdering vil i vidt omfang svare til den vurdering, der foretages i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dispensation fra gældende regler for kommunale samarbejder efter § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, for så vidt angår vurderingen af ansøgninger om tilladelse til at hjemtage opgaver, jf. Folketingstidende, 2011-12, Tillæg A, L 169 som fremsat, side 8.

I overensstemmelse hermed vil en ophævelse af samarbejdet som udgangspunkt forudsætte, at det vurderes, at fortsættelse af samarbejdet ikke længere er den mest tilfredsstillende måde at opnå den fornødne faglige bæredygtighed på.

Social- og boligministeren vil i forbindelse med vurderingen efter § 154 d kunne indhente en udtalelse fra andre myndigheder, som kan have et relevant indblik i den pågældende kommunes behandling af sager efter § 154 c, stk. 1, og som vil kunne tillægges væsentlig betydning i vurderingen. Det vil bero på en konkret vurdering, om det vurderes relevant at indhente en sådan udtalelse. Det vil eksempelvis kunne være en udtalelse fra Ankestyrelsen, herunder Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner, eller fra Social- og Boligstyrelsen. For sager efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil det efter omstændighederne kunne være relevant at indhente en udtalelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, mens det for sager efter udlændingeloven vil kunne være relevant at indhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen. Det vil også kunne være relevant at indhente en udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet som ressortansvarligt ministerium for lov om forpligtende kommunale samarbejder, herunder i lyset af de bemyndigelser, der med loven er tillagt indenrigs- og sundhedsministeren, bl.a. til at give tilladelse til generel dispensation fra gældende regler for kommunale samarbejder eller til at udvide eller indskrænke samarbejdet efter §§ 11 og 11 a i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Såfremt social- og boligministeren i overensstemmelse med den foreslåede § 154 d ophæver et forpligtende kommunalt samarbejde, der er pålagt efter § 154 a, og en eller flere af kommunalbestyrelserne i samarbejdet før pålægget efter § 154 a helt eller delvist har hjemtaget de opgaver, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, og vil være nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, i lov om forpligtende samarbejder, efter reglerne i § 11, stk. 1, eller § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, vil kommunalbestyrelsen efter social- og boligministerens ophævelse af samarbejdet igen selv kunne varetage de opgaver, der er omfattet af den dispensation, der er givet af indenrigs- og sundhedsministeren efter lov om forpligtende kommunale samarbejder. Det vil dog være en forudsætning herfor, at dispensationen er udnyttet af kommunalbestyrelserne indtil det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen pålægges at delegere udøvelsen af opgaverne efter den foreslåede § 154 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 154 e)

Det foreslås med § 154 e, at social- og boligministeren efter inddragelse af kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner kan fastsætte vilkår for samarbejdet, jf. § 154 a, og for ophør af samarbejdet, jf. § 154 d, herunder om ikrafttræden og ophør af den opgavefordeling, som følger af § 154 a, om offentliggørelse af ikrafttræden og ophør af opgavefordelingen, om overførsel af ansatte mellem kommuner som følge af ikrafttræden og ophør af en sådan opgavefordeling og om overførte ansattes rettigheder i forbindelse hermed.

Den foreslåede bestemmelse svarer i vid udstrækning til indenrigs- og sundhedsministerens mulighed for efter § 11 a, stk. 3, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at fastsætte vilkår for tilladelser om dispensation efter § 11 a, stk. 1 og 2, hvorefter der tilsvarende kan fastsættes vilkår om ikrafttræden og ophør af den opgavefordeling, som følger af tilladelserne, om offentliggørelse heraf, om overførsel af ansatte mellem kommuner som følge af ikrafttræden og ophør af en sådan opgavefordeling og om overførte ansattes rettigheder i forbindelse hermed. Det vurderes således hensigtsmæssigt at fastsætte tilsvarende regler i tilfælde, hvor en udvidelse af det eksisterende samarbejde vil blive pålagt, jf. den foreslåede § 154 a. Den foreslåede bestemmelse giver hermed mulighed for at fastsætte vilkår for henholdsvis samarbejdet, jf. § 154 a, og for opløsning af samarbejdet, jf. § 154 d.

Det vil være en forudsætning, at alle kommunalbestyrelser i det forpligtende samarbejde efter § 154 a vil skulle inddrages, forinden vilkårene fastsættes, men de pågældende kommuner vil ikke have vetoret. Social- og boligministeren vil således skulle tage hensyn til de berørte kommunalbestyrelsers indstillinger, men det vil ikke være et krav, at de tilslutter sig vilkårene.

Den foreslåede bestemmelse nævner nogle forhold, som det efter omstændighederne vil være nødvendigt eller hensigtsmæssigt at fastsætte vilkår om. Bestemmelsen indeholder imidlertid ikke en udtømmende angivelse af forhold, der kan træffes bestemmelse om. Det vil bero på en konkret vurdering.

Det vil bl.a. kunne være relevant at fastsætte vilkår om henholdsvis ikrafttrædelse og opsigelse af den fordeling af udførelsen af opgaver, som følger af samarbejdet eller ophævelsen af samarbejdet. Herved kan det sikres, at alle berørte kommuner vil få tid til at organisere sig som følge af den nye opgavefordeling, herunder at tilrettelægge deres ressourceanvendelse i overensstemmelse hermed.

Endvidere vil det af hensyn til borgerne i de pågældende kommuner, der kan blive berørt af den ændrede opgavefordeling, som følger af henholdsvis etablering eller opløsning af et samarbejde efter § 154 a, kunne være relevant at fastsætte vilkår om offentliggørelse af ikrafttrædelse eller ophør af den fordeling af udførelsen af opgaver, som følger heraf. Den ændrede opgavefordeling kan således have betydning for, hvor den enkelte borger vil skulle rette henvendelse i kommunale sager. Der vil i forlængelse heraf kunne fastsættes vilkår om særlige processer for visse typer af henvendelser, herunder eksempelvis underretninger om børn og unge efter reglerne i kapitel 16 i barnets lov, så det sikres, at der for den enkelte borger ikke er uklarhed om, hvor der kan rettes henvendelse om f.eks. en bekymring for et konkret barn eller ung, og så det samtidig sikres, at underretninger modtaget af den delegerende kommune videregives uden unødigt ophold til den bemyndigede kommune. Der vil tilsvarende kunne fastsættes retningslinjer for mellemkommunale underretninger i tilfælde, hvor en familie eksempelvis flytter mellem de pågældende kommuner. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 154 c, stk. 1, nr. 1.

Det vil som udgangspunkt også være relevant at fastsætte vilkår for overførsel af ansatte som følge af en ændret fordeling af udførelsen af opgaver mellem de kommuner, der berøres. På baggrund af de fastsatte vilkår vil der skulle indgås konkrete aftaler herom mellem de berørte kommuner, hvor de ansatte og deres organisationer også vil skulle inddrages. Det vil i konkrete aftaler også kunne fastsættes, hvordan de berørte kommuner håndterer eventuelle uenigheder, herunder om overførsel af ansatte. Kommunerne må i den forbindelse i øvrigt være opmærksomme på, at der vil skulle være den fornødne tid til rådighed til den praktiske gennemførelse af sådanne vilkår. Det bemærkes i øvrigt, at § 8, stk. 1, og §§ 9 og 10 i lov om forpligtende kommunale samarbejder finder anvendelse i forbindelse med overførsel af ansatte mellem de berørte kommuner, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 154 b.

I tilfælde, hvor der vil være tale om, at en fastlandskommune bemyndiges til at varetage udøvelsen af opgaver efter § 154 c på vegne af en ø-kommune, vil det i konkrete aftaler bl.a. kunne være relevant at tage særlige hensyn til faktorer som eksempelvis lange rejsetider til fastlandet. I så fald vil de pågældende kommuner eksempelvis kunne tilrettelægge varetagelsen af opgaverne på en sådan måde, at ø-kommunens borgere gives mulighed for at rette personlig henvendelse til en repræsentant for den bemyndigede kommune på øen. I den forbindelse vil det generelt være relevant, at kommunerne i den konkrete tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen så vidt muligt tager højde for at sikre kontinuitet og stabilitet for børn og unge i sagsbehandlingen og herunder så vidt muligt undgår, at det enkelte barn eller den enkelte unge oplever brud i relationen til vedkommendes børne- og ungerådgiver.

I forlængelse heraf vil det efter omstændighederne også være hensigtsmæssigt, at der tages højde for tilgængeligheden for den enkelte borger til behandling m.v., og herunder kan det særligt for ø-kommuners borgere være relevant at sikre, at der er de nødvendige tilbud lokalt i den delegerende kommune. Det bemærkes i den forbindelse, at et pålæg om samarbejde efter § 154 a alene vil omfatte kommunalbestyrelsens myndighedsopgaver, som er nævnt i § 154 c, stk. 1. Et pålæg om samarbejde efter § 154 a vil således ikke ændre på, at kommunalbestyrelsen i den delegerende kommune efter § 12 i barnets lov vil skulle sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter loven, ligesom det ikke vil ændre på kommunalbestyrelsens muligheder for at oprette og drive tilbud efter barnets lov, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 154 c, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil også give social- og boligministeren mulighed for på et senere tidspunkt at supplere eller ændre allerede fastsatte vilkår, f.eks. hvis et vilkår viser sig at være uhensigtsmæssigt eller utilstrækkeligt. Tilsvarende vil social- og boligministeren i tilfælde, hvor der ikke tidligere er fastsat vilkår, have mulighed for at fastsætte nye vilkår, såfremt der opstår et behov herfor. Også ved fastsættelse af nye eller ændrede vilkår, må der ske inddragelse af de berørte kommunalbestyrelser, og der må herunder tages de fornødne hensyn til kommunalbestyrelser, der har indrettet sig på de tidligere gældende vilkår.

I overensstemmelse med gældende regler og praksis vil det efter omstændighederne være relevant for de samarbejdende kommuner at konkretisere eller fastsætte yderligere vilkår i lokale samarbejdsaftaler, herunder f.eks. om overførelse af medarbejdere, anvendelse af IT-systemer, opkrævning af betaling osv., tilsvarende de lokale samarbejdsaftaler, der foreligger for de eksisterende forpligtende kommunale samarbejder mellem den delegerende kommune og den bemyndigede kommune i samarbejdet. Det vil også være relevant, at samarbejdsaftaler mellem de berørte kommuner forholder sig til, hvordan man lokalt håndterer kommunalbestyrelsernes forpligtelse til efter retssikkerhedslovens § 82 at tilvejebringe og indberette oplysninger til brug for statistik.

Henset til at der efter loven ikke vil være mulighed for, at eventuelle uenigheder kan indbringes for anden administrativ myndighed, vil det endvidere være relevant, at det i lokale samarbejdsaftaler fastsættes, hvordan eventuelle uenigheder håndteres mellem de pågældende kommuner. Det vil endvidere være relevant, at de pågældende kommuner aftaler, hvordan det sikres, at der er en løbende dialog om opgaveløsningen, herunder særligt, hvordan det vil blive håndteret, hvis der opstår situationer, som kan have konsekvenser for det aftalte serviceniveau eller økonomi.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 154 d samt pkt. 2.1.1, 2.1.8 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at kommunalbestyrelserne i de i medfør af § 2, stk. 1, udpegede grupper af kommuner samarbejder med virkning fra den 1. januar 2007 efter reglerne i denne lov.

Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at indenrigs- og sundhedsministeren udpeger de grupper af kommuner, hvis kommunalbestyrelser skal samarbejde efter reglerne i denne lov, og udpeger, hvilken kommunalbestyrelse der inden for hver af de udpegede grupper af kommuner er bemyndiget til at varetage udøvelsen af opgaverne for hvert af de i § 1, stk. 2, nr. 1-5, nævnte opgaveområder på vegne af alle kommunalbestyrelserne i gruppen af kommuner.

Lovens § 1, stk. 2, definerer, hvad samarbejdet omfatter.

Ifølge § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, i lov om forpligtende kommunale samarbejder omfatter samarbejdet det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter § 10, stk. 4, §§ 12, 97, 98, 100-104, 107-110, 112-114, 116, 123-136 f, 141, 142 og 148 a i lov om social service (»serviceloven«).

Serviceloven er, som følge af vedtagelsen af barnets lov, afgrænset til personer, der er fyldt 18 år, jf. servicelovens § 1. Samtidig henviser § 90 i barnets lov til bestemmelser i serviceloven, der også finder tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier, som er omfattet af barnets lov. For så vidt angår § 90, nr. 4-8, i barnets lov henvises der til servicelovens § 112 om hjælpemidler, § 113 om forbrugsgoder, § 113 b om midlertidige hjælpemidler og forbrugsgoder, § 114 om bilstøtte og § 116 om boligindretning.

De opgaver i serviceloven, der henvises til i § 90, nr. 4-8, i barnets lov, er opgaver, som kommuner, der er udpeget efter lov om forpligtende kommunale samarbejder, skal samarbejde om efter § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, efter »lov om social service« indsættes »og § 90, nr. 4-8, i barnets lov«.

Den foreslåede ændring retter en fejlhenvisning, der er opstået som følge af lov nr. 753 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, der bl.a. havde til formål at gennemføre de ændringer af lovgivningen, der var en konsekvens af vedtagelsen af barnets lov. I den forbindelse blev § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, i lov om forpligtende kommunale samarbejder ved en fejl affattet således, at § 90, nr. 4-8, i barnets lov ikke fremgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring har således til formål at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med de redaktionelle ændringer, der var tilsigtet ved vedtagelsen af barnets lov. Således vil det tydeliggøres i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at §§ 112, 113, 113 b, 114 og 116 i lov om social service finder anvendelse for børn, unge og familier.

Da der med forslaget alene er tale om at rette en fejlhenvisning, vil den foreslåede ændring ikke indebære en indholdsmæssig ændring i forhold til de redaktionelle ændringer som følge af vedtagelsen af barnets lov, der var tilsigtet med lov nr. 753 af 13. juni 2023.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at kommunalbestyrelserne i de i medfør af § 2, stk. 1, udpegede grupper af kommuner samarbejder med virkning fra den 1. januar 2007 efter reglerne i denne lov.

Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at indenrigs- og sundhedsministeren udpeger de grupper af kommuner, hvis kommunalbestyrelser skal samarbejde efter reglerne i denne lov, og udpeger, hvilken kommunalbestyrelse der inden for hver af de udpegede grupper af kommuner er bemyndiget til at varetage udøvelsen af opgaverne for hvert af de i § 1, stk. 2, nr. 1-5, nævnte opgaveområder på vegne af alle kommunalbestyrelserne i gruppen af kommuner.

Lovens § 1, stk. 2, definerer, hvad samarbejdet omfatter.

Det fremgår bl.a. af § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, at samarbejdet omfatter det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter a) § 10, stk. 4, §§ 12, 97, 98, 100-104, 107-110, 112-114, 116, 123-136 f, 141, 142 og 148 a i lov om social service (»serviceloven«).

Det fremgår endvidere bl.a. af § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, at samarbejdet omfatter det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter § 31, § 81, stk. 1, og §§ 83, 84, 86, 87 og 89 i barnets lov.

Det fremgår af § 82 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, skal træffe afgørelse om hjælp, der kan tilrettelægges som særlige dagtilbud, jf. § 83, som særlige klubtilbud, jf. § 84, eller helt eller delvis hjemmetræning, jf. § 85, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven.

§ 82 i barnets lov er en videreførelse af den tidligere gældende § 32, stk. 1, i serviceloven, som inden vedtagelsen af lov nr. 753 af 13. juni 2023 fremgik af § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 8. april 2022.

Samarbejderne efter lov om forpligtende kommunale samarbejder omfatter kommunalbestyrelsens opgaver efter § 148 a i serviceloven, jf. § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

§ 148 a i serviceloven regulerer kommunalbestyrelsens driftsorienterede tilsyn med egne tilbud efter serviceloven, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, og med private tilbud efter denne lov beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn.

Serviceloven er, som følge af vedtagelsen af barnets lov, afgrænset til personer, der er fyldt 18 år, jf. servicelovens § 1. § 148 a i serviceloven blev dog for så vidt angår tilbud efter barnets lov videreført i § 157 i barnets lov uden materielle ændringer, dog således at kommunalbestyrelsens driftsorienterede tilsyn efter § 157 i barnets lov er målrettet særlige dagtilbud og særlige klubtilbud efter § 83 og § 84, stk. 1, i barnets lov.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, efter »§ 81, stk. 1, og §§« indsættes »82,«, og at »og 89« ændres til », 89 og 157«.

Den foreslåede ændring retter to fejlhenvisninger, der er opstået som følge af lov nr. 753 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, der bl.a. havde til formål at gennemføre de ændringer af lovgivningen, der var en konsekvens af vedtagelsen af barnets lov.

I den forbindelse blev § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder ved en fejl affattet således, at § 82 og § 157 i barnets lov ikke fremgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring har således til formål at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med de redaktionelle ændringer, der var tilsigtet ved vedtagelsen af barnets lov.

Da der med forslaget alene er tale om at rette fejlhenvisninger, vil de foreslåede ændringer ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til de redaktionelle ændringer som følge af vedtagelsen af barnets lov, der var tilsigtet med lov nr. 753 af 13. juni 2023.

Forslaget vil således medføre, at de af kommunalbestyrelsens opgaver på det sociale område, der nu er omfattet af § 82 og § 157 i barnets lov, igen vil fremgå af § 1, stk. 2, nr. 4, i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

§ 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026.

Det vil indebære, at der fra den nævnte dato vil kunne indledes proces frem mod et pålæg om kommunale samarbejder efter lovforslagets § 1, herunder varsling og høring af de kommuner, der vil blive berørt af et sådan pålæg.

I forbindelse med pålæg om samarbejder efter lovforslaget vil der efter den foreslåede § 154 e i barnets lov kunne fastsættes vilkår for samarbejdet, herunder hvornår den bemyndigede kommune konkret vil skulle overtage udøvelsen af de opgaver, der vil være omfattet af samarbejdet, jf. det foreslåede § 154 c, stk. 1, i barnets lov. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes vilkår for overgangen og overdragelsen af sager, der er påbegyndt i den delegerende kommune, og hvor varetagelsen af behandlingen af sagen m.v. vil skulle overdrages til den bemyndigede kommune. Det vil f.eks. kunne være relevant i forbindelse med sager, hvor der er igangsat en børnefaglig undersøgelse efter § 20 i barnets lov, som endnu ikke er afsluttet ved overdragelse af sagen til den bemyndigede kommune i samarbejdet. Ved behandlingen af sager forstås i denne henseende udøvelse af alle de opgaver, der er omfattet af bemyndigelsen, herunder også faktisk forvaltningsvirksomhed.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da barnets lov og lov om forpligtende kommunale samarbejder ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

| Gældende formulering | | Lovforslaget | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts 2025, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 746 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring: | | | | | | | | 1. Efter kapitel 17 indsættes: | | | | | | | | »Kapitel 17 a Mulighed for at pålægge kommunalbestyrelser at indgå i forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet | | | | | | § 154. Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven. | | § 154 a. Social- og boligministeren kan efter stk. 3 og 4 give 2 kommunalbestyrelser i en gruppe af kommuner, der er udpeget efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om forpligtende kommunale samarbejder, pålæg om, at de pågældende kommunalbestyrelsers samarbejde efter lov om forpligtende kommunale samarbejder også skal omfatte de opgaver, som er nævnt i § 154 c, stk. 1, i denne lov. | | | | Stk. 2. Social- og boligministeren udpeger, hvilken kommunalbestyrelse der efter stk. 1 skal varetage udøvelsen af de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, på vegne af den anden kommunalbestyrelse i samarbejdet. Udøvelsen af opgaverne må herefter ikke varetages af den delegerende kommunalbestyrelse. | | | | Stk. 3. Pålæg efter stk. 1 kan kun gives, hvis minimum to af følgende kriterier er opfyldt for den kommune, der efter stk. 1 og 2 skal pålægges at delegere udøvelsen af opgaverne til den bemyndigede kommune i samarbejdet: | | | | 1) Der foreligger dokumentation for en periode på minimum 2 år for alvorlige udfordringer med kvaliteten i sagsbehandlingen i sager efter de regler, der er nævnt i § 154 c, stk. 1. | | | | 2) Der foreligger dokumentation for en periode på minimum 2 år for, at kommunen ikke overholder de regler, der gælder for behandlingen af sager efter de regler, der er nævnt i § 154 c, stk. 1. | | | | 3) Der foreligger anden dokumentation end efter nr. 1 og 2 for alvorlige udfordringer med varetagelsen af opgaver efter de regler, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, for en periode på minimum 2 år. | | | | Stk. 4. Pålæg efter stk. 1 kan endvidere kun gives, hvis en eller begge kommunalbestyrelser i samarbejdet, jf. stk. 2, ikke har indgivet ansøgning til indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af § 11 a, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder om, at samarbejdet udvides til at omfatte de opgaver, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, i denne lov. | | | | | | | | § 154 b. §§ 3-7, § 8, stk. 1, og §§ 9 og 10 i lov om forpligtende kommunale samarbejder og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for samarbejder, der er pålagt efter § 154 a i denne lov. | | | | | | | | § 154 c. Samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a i denne lov, omfatter kommunalbestyrelsens opgaver efter følgende bestemmelser: | | | | 1) §§ 6 og 8, § 12, stk. 3, kapitel 3, §§ 28-30 og 32-42, kapitel 5-7, § 91, kapitel 10-13, § 125, kapitel 15-17 og §§ 156, 166, 171 b, 171 c, 187, 188, 190 og 197 i denne lov. | | | | 2) §§ 4 a, 11-13, 17 og 19-21 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. | | | | 3) §§ 16, 17, 19, 21, 22, 24, 27, 29-36 a, 41, 43, 51, 53 og 54 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. | | | | 4) §§ 62 l-62 r, 62 t og 62 v-62 y i udlændingeloven. | | | | 5) Regler udstedt i medfør af denne lov, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og udlændingeloven for så vidt angår kommunalbestyrelsens forpligtelser i forbindelse med de opgaver, der er nævnt i nr. 1-4. | | | | 6) § 16, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter nr. 1-5. | | | | Stk. 2. Afgørelser efter de i stk. 1 nævnte regler, der skal træffes af børne- og ungeudvalget, skal fortsat træffes af børne- og ungeudvalget i den delegerende kommune. Kommunalbestyrelsen i den bemyndigede kommune stiller dog den fornødne sekretariatsbistand til rådighed og sørger for, at sager, der skal afgøres af børne- og ungeudvalget, forelægges for udvalget sammen med sagens akter samt en indstilling om sagens afgørelse. | | | | Stk. 3. En kommunalbestyrelse, der efter § 154 a i denne lov pålægges at delegere udøvelsen af opgaverne til den bemyndigede kommunalbestyrelse i samarbejdet, kan ikke i medfør af § 11, stk. 1, eller § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder helt eller delvist hjemtage de opgaver efter denne lov, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, og § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder. | | | | Stk. 4. Har en kommunalbestyrelse som nævnt i stk. 3, inden denne pålægges at delegere udøvelsen af opgaverne efter § 154 a i denne lov, i medfør af § 11, stk. 1, eller § 11 a, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder helt eller delvist hjemtaget de opgaver efter denne lov, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, litra b, og § 1, stk. 2, nr. 4, litra a og b, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, vil samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a i denne lov, omfatte disse opgaver. | | | | Stk. 5. Social- og boligministeren kan, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, tillade, at samarbejdet, der er pålagt efter § 154 a i denne lov, ikke omfatter samtlige opgaver, som er nævnt i stk. 1 og 4. | | | | | | | | § 154 d. Social- og boligministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser, der indgår i forpligtende kommunale samarbejder efter § 154 a, tillade, at de ansøgende kommunalbestyrelsers samarbejder efter § 154 a ophæves. | | | | | | | | § 154 e. Social- og boligministeren kan efter inddragelse af kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner fastsætte vilkår for samarbejdet, jf. § 154 a, og for ophør af samarbejdet, jf. § 154 d, herunder om ikrafttræden og ophør af den opgavefordeling, som følger af § 154 a, om offentliggørelse af ikrafttræden og ophør af opgavefordelingen, om overførsel af ansatte mellem kommuner som følge af ikrafttræden og om ophør af en sådan opgavefordeling og om overførte ansattes rettigheder i forbindelse hermed.« | | | | | | | | § 2 | | | | | | | | I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 24. juni 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 6 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, § 15 i lov nr. 1750 af 29. december 2025 og § 3 i lov nr. 1761 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer: | | | | | | § 1. Kommunalbestyrelserne i de i medfør af § 2, stk. 1, udpegede grupper af kommuner samarbejder med virkning fra den 1. januar 2007 efter reglerne i denne lov. | | | | Stk. 2. Samarbejdet omfatter | | | | 1-3) --- | | | | 4) det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter | | | | a) § 10, stk. 4, §§ 12, 97, 98, 100-104, 107-110, 112-114, 116, 123-136 f, 141, 142 og 148 a i lov om social service, | | 1. I § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, indsættes efter »lov om social service«: »og § 90, nr. 4-8, i barnets lov«. | | b) § 31, § 81, stk. 1, og §§ 83, 84, 86, 87 og 89 i barnets lov og | | 2. I § 1, stk. 2, nr. 4, litra b, indsættes efter »§ 81, stk. 1, og §§«: »82,«, og »og 89« ændres til », 89 og 157«. | | c) § 16, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter litra a og b, og | | | | 5) --- | | | | | | | | | | |