Forbrugsafgiftsloven § 21

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 21, at foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., hæfter de i § 16 a, stk. 3, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.

Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens § 21 indsættes nye bestemmelser som stk. 2-4.

Det følger af den foreslåede § 21, stk. 2, 1. pkt., at hvis en virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, kan Skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at en virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, som der ikke er betalt den afgift af, som skulle være betalt, kan Skatteforvaltningen udstede en notifikation. Notifikationen vil kunne blive givet til alle virksomheder uanset om de har handlet i god tro, groft uagtsomt eller forsætligt. For virksomheder i god tro er et af formålene med at udstede en notifikation blandt andet at gøre virksomheden opmærksom på, at den har handlet med afgiftsunddragne varer, og derved bringe den ud af sin eventuelle gode tro eller simple uagtsomhed. De konkrete påbud kan eksempelvis bestå i, at virksomheden skal foretage undersøgelser af handelspartnere og være opmærksom på usædvanlige handelsmønstre, hvilket ville være forhold, som en virksomhed af sig selv burde undersøge nærmere, når den starter et samarbejde med en anden virksomhed.

Det følger af den foreslåede § 21, stk. 2, 2. pkt., at notifikationen kan gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at både virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, kan blive tildelt en notifikation. Personkredsen i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, omfatter fysiske eller juridiske person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af virksomheden, der er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der med hensyn til skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed, efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har påført staten et samlet tab på mere end 50.000 kr. som følge af konkurs eller anden insolvens eller opbygget en usikret og ubetalt restance på mere end 50.000 kr. til Skatteforvaltningen.

Det følger af den foreslåede § 21, stk. 2, 3. pkt., at notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og herefter bortfalder.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, 3. pkt., vil medføre, at notifikationen gælder i 5 år, og at Skatteforvaltningen derfor ikke skal træffe afgørelse om gyldighedsperioden, men alene om der er grundlag for at udstede en ny notifikation, hvilket eksempelvis vil være tilfældet, hvis det konstateres, at virksomheden trods notifikationen fortsat overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, som der ikke er betalt afgift af, der skulle være betalt.

Det følger af den foreslåede § 21, stk. 2, 4. pkt., at notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt betingelserne for det er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, 4. pkt., vil medføre, at Skatteforvaltningen kan udstede en ny notifikation, hvor påbuddene udvides eller skærpes, inden for 5 år fra den første notifikation, hvis det konstateres, at påbuddene i den første notifikation ikke har været tilstrækkelige til at sikre, at virksomheden undlader at erhverve, overdrage, tilegne sig eller anvende varer, som der ikke er betalt afgift af, der skulle være betalt.

Det følger af den foreslåede § 21, stk. 2, 5. pkt., at oplysninger om notifikationen registreres i kontrolinformationsregisteret efter skattekontrollovens § 69.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, 5. pkt., vil medføre, at oplysninger om notifikationen registreres i det register, der er oprettet efter skattekontrollovens § 69, stk. 1. Efter skattekontrollovens § 69, stk. 1, har Skatteforvaltningen oprettet et kontrolinformationsregister over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige et samlet tab på mindst 100.000 kr. i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 3, at hvis en virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt, kan virksomheden risikere at skulle betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav, hvis betingelserne i § 21, stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, vil medføre, at en virksomhed kan komme til at hæfte solidarisk for betalingen af den afgift, der skulle være betalt, hvis de tre betingelser, der er nævnt i § 21, stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 3, nr. 1, at den første betingelse for solidarisk hæftelse er, at Skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvor der ikke er blevet betalt afgift, som skulle være betalt.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, nr. 1, vil medføre, at det ligesom i det foreslåede § 21, stk. 2, 1. pkt., alene er nødvendigt for Skatteforvaltningen at konstatere, at virksomheden har erhvervet, overdraget, tilegnet sig eller anvendt de pågældende varer, og at virksomhedens agtpågivenhed i den forbindelse er uden betydning.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 3, nr. 2, at den anden betingelse for solidarisk hæftelse er, at den pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen efter det foreslåede § 21, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, nr. 2, vil medføre, at stk. 3 ikke finder anvendelse for virksomheder, der ikke tidligere har modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen. Det vil sige, at det ikke er første gang, at Skatteforvaltningen konstaterer, at virksomheden erhverver, overdrager, tilegner sig eller anvender varer, der ikke er betalt afgift af, som skulle være betalt.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 3, nr. 3, at den tredje betingelse for solidarisk hæftelse er, at den pågældende virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ikke har overholdt påbuddene i en gældende notifikation.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, nr. 3, vil medføre, at selv hvis en virksomhed har erhvervet, overdraget, tilegnet sig eller anvendt varer, der ikke er betalt afgift af, som skulle være betalt efter denne lov, og selv hvis virksomheden tidligere har fået en notifikation med konkrete påbud fra Skatteforvaltningen, så hæfter virksomheden kun solidarisk for betaling af den manglende afgift, hvis den forsætligt eller groft uagtsomt ikke har overholdt påbuddene i en gældende notifikation.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 4, at hvis en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt, kan virksomheden risikere at skulle betale afgift af varerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 4, vil medføre, at en virksomhed kan komme til at hæfte solidarisk for afgift, der ikke er betalt, men som skulle være betalt, selv hvis virksomheden ikke har modtaget en notifikation. Bestemmelsen kan dog kun anvendes, hvis virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Ved vurderingen, af om en virksomhed væsentligt har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, bør der blandt andet lægges vægt på følgende forhold:

– Om sælgeren, overdrageren eller modtageren har et aktivt cvr-nummer.

– Om sælgeren, overdrageren eller modtageren er registreret eller midlertidigt registreret efter denne lov eller har en relevant bevilling.

– Om sælgerens, overdragerens eller modtagerens adresse understøtter, at lokalerne er egnede til handel med afgiftspligtige varer.

– Om varerne modtages direkte fra udlandet, når virksomheden ikke selv er registreret eller midlertidigt registreret efter denne lov.

– Om der er sammenfald mellem modtageren af betalingen og udstederen af fakturaen.

Punkterne er ikke en udtømmende liste, og vurderingen af forsætlighed og grov uagtsomhed bør også inddrage Skatteforvaltningens almindelige praksis for disse vurderinger, der også finder sted, når Skatteforvaltningen anvender skatteforvaltningslovens regler om fristgennembrud, og når Skatteforvaltningen udsteder administrative bødeforlæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 21, at foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., hæfter de i § 16 a, stk. 3, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.

Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens § 21 indsættes nye bestemmelser som stk. 2-4.

Det følger af den foreslåede § 21, stk. 2, 1. pkt., at hvis en virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, kan Skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at en virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, som der ikke er betalt den afgift af, som skulle være betalt, kan Skatteforvaltningen udstede en notifikation. Notifikationen vil kunne blive givet til alle virksomheder uanset om de har handlet i god tro, groft uagtsomt eller forsætligt. For virksomheder i god tro er et af formålene med at udstede en notifikation blandt andet at gøre virksomheden opmærksom på, at den har handlet med afgiftsunddragne varer, og derved bringe den ud af sin eventuelle gode tro eller simple uagtsomhed. De konkrete påbud kan eksempelvis bestå i, at virksomheden skal foretage undersøgelser af handelspartnere og være opmærksom på usædvanlige handelsmønstre, hvilket ville være forhold, som en virksomhed af sig selv burde undersøge nærmere, når den starter et samarbejde med en anden virksomhed.

Det følger af den foreslåede § 21, stk. 2, 2. pkt., at notifikationen kan gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at både virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, kan blive tildelt en notifikation. Personkredsen i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, omfatter fysiske eller juridiske person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af virksomheden, der er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der med hensyn til skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed, efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har påført staten et samlet tab på mere end 50.000 kr. som følge af konkurs eller anden insolvens eller opbygget en usikret og ubetalt restance på mere end 50.000 kr. til Skatteforvaltningen.

Det følger af den foreslåede § 21, stk. 2, 3. pkt., at notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og herefter bortfalder.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, 3. pkt., vil medføre, at notifikationen gælder i 5 år, og at Skatteforvaltningen derfor ikke skal træffe afgørelse om gyldighedsperioden, men alene om der er grundlag for at udstede en ny notifikation, hvilket eksempelvis vil være tilfældet, hvis det konstateres, at virksomheden trods notifikationen fortsat overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, som der ikke er betalt afgift af, der skulle være betalt.

Det følger af den foreslåede § 21, stk. 2, 4. pkt., at notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt betingelserne for det er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, 4. pkt., vil medføre, at Skatteforvaltningen kan udstede en ny notifikation, hvor påbuddene udvides eller skærpes, inden for 5 år fra den første notifikation, hvis det konstateres, at påbuddene i den første notifikation ikke har været tilstrækkelige til at sikre, at virksomheden undlader at erhverve, overdrage, tilegne sig eller anvende varer, som der ikke er betalt afgift af, der skulle være betalt.

Det følger af den foreslåede § 21, stk. 2, 5. pkt., at oplysninger om notifikationen registreres i kontrolinformationsregisteret efter skattekontrollovens § 69.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, 5. pkt., vil medføre, at oplysninger om notifikationen registreres i det register, der er oprettet efter skattekontrollovens § 69, stk. 1. Efter skattekontrollovens § 69, stk. 1, har Skatteforvaltningen oprettet et kontrolinformationsregister over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige et samlet tab på mindst 100.000 kr. i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 3, at hvis en virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt, kan virksomheden risikere at skulle betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav, hvis betingelserne i § 21, stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, vil medføre, at en virksomhed kan komme til at hæfte solidarisk for betalingen af den afgift, der skulle være betalt, hvis de tre betingelser, der er nævnt i § 21, stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 3, nr. 1, at den første betingelse for solidarisk hæftelse er, at Skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvor der ikke er blevet betalt afgift, som skulle være betalt.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, nr. 1, vil medføre, at det ligesom i det foreslåede § 21, stk. 2, 1. pkt., alene er nødvendigt for Skatteforvaltningen at konstatere, at virksomheden har erhvervet, overdraget, tilegnet sig eller anvendt de pågældende varer, og at virksomhedens agtpågivenhed i den forbindelse er uden betydning.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 3, nr. 2, at den anden betingelse for solidarisk hæftelse er, at den pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen efter det foreslåede § 21, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, nr. 2, vil medføre, at stk. 3 ikke finder anvendelse for virksomheder, der ikke tidligere har modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen. Det vil sige, at det ikke er første gang, at Skatteforvaltningen konstaterer, at virksomheden erhverver, overdrager, tilegner sig eller anvender varer, der ikke er betalt afgift af, som skulle være betalt.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 3, nr. 3, at den tredje betingelse for solidarisk hæftelse er, at den pågældende virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ikke har overholdt påbuddene i en gældende notifikation.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, nr. 3, vil medføre, at selv hvis en virksomhed har erhvervet, overdraget, tilegnet sig eller anvendt varer, der ikke er betalt afgift af, som skulle være betalt efter denne lov, og selv hvis virksomheden tidligere har fået en notifikation med konkrete påbud fra Skatteforvaltningen, så hæfter virksomheden kun solidarisk for betaling af den manglende afgift, hvis den forsætligt eller groft uagtsomt ikke har overholdt påbuddene i en gældende notifikation.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 4, at hvis en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt, kan virksomheden risikere at skulle betale afgift af varerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 4, vil medføre, at en virksomhed kan komme til at hæfte solidarisk for afgift, der ikke er betalt, men som skulle være betalt, selv hvis virksomheden ikke har modtaget en notifikation. Bestemmelsen kan dog kun anvendes, hvis virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Ved vurderingen, af om en virksomhed væsentligt har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, bør der blandt andet lægges vægt på følgende forhold:

– Om sælgeren, overdrageren eller modtageren har et aktivt cvr-nummer.

– Om sælgeren, overdrageren eller modtageren er registreret eller midlertidigt registreret efter denne lov eller har en relevant bevilling.

– Om sælgerens, overdragerens eller modtagerens adresse understøtter, at lokalerne er egnede til handel med afgiftspligtige varer.

– Om varerne modtages direkte fra udlandet, når virksomheden ikke selv er registreret eller midlertidigt registreret efter denne lov.

– Om der er sammenfald mellem modtageren af betalingen og udstederen af fakturaen.

Punkterne er ikke en udtømmende liste, og vurderingen af forsætlighed og grov uagtsomhed bør også inddrage Skatteforvaltningens almindelige praksis for disse vurderinger, der også finder sted, når Skatteforvaltningen anvender skatteforvaltningslovens regler om fristgennembrud, og når Skatteforvaltningen udsteder administrative bødeforlæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.