Bekendtgørelse af lov om forskellige forbrugsafgifter›§ 18a

Gældende

LBK nr 1445 af 21/06/2021

Skatteministeriet

Forbrugsafgiftsloven § 18a

(Ophævet)

Gældende§ 18a

Retsinformation

Lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven (Indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktafgifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.)

Dato

29. december 2021

Ministerium

Skatteministeriet

Kort navn

LOV nr 2616 af 28/12/2021

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

	@@ -1,1 +1,1 @@
1	- ~~(Ophævet)~~

+ Enhver virksomhed, der overdrager, erhverver, tilegner sig, opbevarer eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Ændringer

Nr 10:

Efter § 17 indsættes:

»§ 18. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes af en registreret oplagshaver på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt den tilstedeværende beholdning af afgiftspligtige varer er mindre end beholdningen efter regnskabet, svares der afgift af det manglende kvantum, jf. dog § 13 c, stk. 1, og § 24, stk. 2 og 3.

§ 18 a. Enhver virksomhed, der overdrager, erhverver, tilegner sig, opbevarer eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18 b. Hvis told- og skatteforvaltningen finder afgiftspligtige nikotinholdige væsker, hvoraf der ikke er betalt afgift, jf. § 13 a, stk. 1, og det ikke er muligt uden nærmere undersøgelse med tilstrækkelig sikkerhed at fastslå, hvad nikotinindholdet i varerne er, opkræves afgiften efter satsen i § 13 a, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Hvis told- og skatteforvaltningen finder afgiftspligtige nikotinprodukter, hvoraf der ikke er betalt afgift, jf. § 13 b, stk. 1, og det ikke er muligt uden nærmere undersøgelse med tilstrækkelig sikkerhed at fastslå, hvad nikotinindholdet i varerne er, beregnes afgiften på grundlag af en nikotinkoncentration på 7 pct. af varens vægt. Hvis told- og skatteforvaltningen skønner, at varens faktiske indhold af nikotin er højere end 7 pct. af varens vægt, beregnes afgiften på grundlag af en af told- og skatteforvaltningen foretaget skønsmæssig fastsættelse af nikotinkoncentrationen.

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis told- og skatteforvaltningen konstaterer, at der er solgt afgiftspligtige varer, uden at der er betalt afgift, jf. § 13 a, stk. 1, og det ikke er muligt med tilstrækkelig sikkerhed at fastslå, hvad nikotinindholdet i varerne er.

Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis told- og skatteforvaltningen konstaterer, at der er solgt afgiftspligtige varer, uden at der er betalt afgift, jf. § 13 b, stk. 1, og det ikke er muligt med tilstrækkelig sikkerhed at fastslå, hvad nikotinindholdet i varerne er.«

Forarbejder

Efter tobaksafgiftslovens § 3, stk. 1, skal pakninger med cigaretter indeholde mindst 20 cigaretter. Der må således godt være flere end 20 cigaretter i en pakke, men ikke færre.

Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 278 af 27. marts 2012. Formålet med bestemmelsen var, at de forhøjelser af tobaksafgifterne, som blev vedtaget i december 2011, skulle afspejles i forbrugspriserne, så de kunne få den ønskede forbrugs- og sundhedsmæssige effekt, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 82 som fremsat, side 3. Loven skulle således forhindre, at forhøjelserne af tobaksafgifterne blev omgået, ved at producenterne af tobak reducerer antallet af cigaretter i en pakke, så pakken kan sælges til den samme pris som før afgiftsforhøjelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 82 som fremsat, side 2. Dermed blev muligheden for, at producenterne kunne fastholde prisen på en pakke cigaretter begrænset, da producenterne ikke kan tage en eller to cigaretter ud af en pakke, når pakkerne indeholder 20 cigaretter.

Herudover betød loven, at barrieren for køb af cigaretter bliver højere for nye rygere, da de ikke længere har mulighed for at købe de billigere 10-styks-pakker, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 82 som fremsat, side 2.

Manglende overholdelse af reglen om minimumspakkestørrelse kan straffes med bøde, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.

Langt størstedelen af cigaretpakkerne indeholder i dag 20 cigaretter. Der er dog sket en udvikling, hvor producenterne begynder at komme flere cigaretter i pakkerne, f.eks. 28 cigaretter pr. pakke. Et øget antal cigaretter i en pakke kan medføre et øget forbrug. Herudover gør det varierende antal cigaretter i en pakke, at priserne bliver uigennemsigtige for forbrugeren. Endeligt kan virksomhederne fortsat tage en eller to cigaretter ud af en pakke i forbindelse med afgiftsstigninger, således at prisen forbliver den samme for selve pakken efter en afgiftsstigning.

Det foreslås, at ændre i § 3, stk. 3, således at »mindst 20 cigaretter« ændres til »20 cigaretter, hverken flere eller færre«. Det foreslåede betyder, at pakninger med cigaretter fremover skal indeholde 20 stk. cigaretter hverken flere eller færre.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2022.

Det vil betyde, at cigaretpakker, der fra og med den 1. januar 2022 overgår til forbrug, skal indeholde 20 stk. cigaretter.

Med det foreslåede må autoriserede oplagshavere fra og med den 1. januar 2022 ikke sælge cigaretter i pakker med flere eller færre end 20 stk. cigaretter. Det betyder, at autoriserede oplagshaveres lager af cigaretter i pakker med flere end 20 stk. cigaretter, som ikke er overgået til forbrug, det vil sige solgt inden den 1. januar 2022, ikke må sælges fra og med den 1. januar 2022. Af tobaksafgiftslovens § 8 fremgår, hvad der forstås ved varens overgang til forbrug. Det følger blandt andet heraf, at der ved varens overgang til forbrug forstås, når varen forlader afgiftssuspensionsordningen, jf. § 8, stk. 1, nr. 1.

Baggrunden for det foreslåede er et ønske om at fjerne producenternes mulighed for at tage en eller to cigaretter ud af en pakke og dermed omgå fremtidige afgiftsforhøjelser, herunder de afgiftsforhøjelser for cigaretter, som indføres fra og med den 1. januar 2022 med § 1, nr. 5, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Herudover gøres prisen mere gennemskuelig for forbrugerne, da alle pakker fremover vil indeholde det samme antal cigaretter uanset mærke eller producent.

Manglende overholdelse af reglen om pakkestørrelse vil fortsat kunne straffes med bøde efter tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.

Gældende§ 18a

Retsinformation

Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af momsloven (Indberetning af betalingsoplysninger til bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig, omvendt betalingspligt for teleydelser, notifikationsordning i visse afgiftslove, ændring af regler om ansvarsfrihed, tydeliggørelse af praksis om skærpede bøder, oplysningspligt i forbindelse med delvis momsfradragsret, justering af regler om udtagning, fritagelse for lønsumsafgift på energivirksomheders aktiviteter vedrørende indefrysning i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger, ændring af regler om kompetence til opkrævning af visse underholdsbidrag m.v.)

Dato

14. juni 2023

Ministerium

Skatteministeriet

Kort navn

LOV nr 755 af 13/06/2023

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

	@@ -1,1 +1,13 @@
1	- ~~(Ophævet)~~

+Har en virksomhed overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler. Notifikationen kan gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1. Notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og bortfalder herefter. Notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Oplysninger om notifikationen registreres i kontrolinformationsregisteret efter skattekontrollovens § 69.
+Stk. 2. Har en virksomhed overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal virksomheden betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav, hvis følgende betingelser er opfyldt:
+1) Told- og skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er blevet betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1.
+2) Den pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra told- og skatteforvaltningen efter stk. 1.
+3) Den pågældende virksomhed har forsætligt eller groft uagtsomt ikke overholdt påbuddene i en gældende notifikation.
+Stk. 3. Har en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal virksomheden betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav.
+Stk. 4. Betales beløb efter stk. 2 og 3 ikke rettidigt, skal der betales renter af beløbene efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 5 finder tilsvarende anvendelse på beløb omfattet af stk. 2 og 3.

Ændringer

Nr 2:	I § 18 a indsættes før stk. 1 som nye stykker: »Har en virksomhed overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler. Notifikationen kan gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1. Notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og bortfalder herefter. Notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Oplysninger om notifikationen registreres i kontrolinformationsregisteret efter skattekontrollovens § 69. Stk. 2. Har en virksomhed overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal virksomheden betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav, hvis følgende betingelser er opfyldt: Told- og skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er blevet betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1. Den pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra told- og skatteforvaltningen efter stk. 1. Den pågældende virksomhed har forsætligt eller groft uagtsomt ikke overholdt påbuddene i en gældende notifikation. Stk. 3. Har en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal virksomheden betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav.« Stk. 1 bliver herefter stk. 4.
Nr 3:	§ 18 a, stk. 1, 1. pkt., ophæves.
Nr 4:	I § 18 a, stk. 1, 2. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »beløb«: »efter stk. 2 og 3«.
Nr 5:	I § 18 a, stk. 1, 3. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »anvendelse«: »på beløb omfattet af stk. 2 og 3«.

Forarbejder

Til nr. 2

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 18 a, stk. 1, 1. pkt., at den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, i denne lov, skal betale afgift af varerne.

Det foreslås, at der i forbrugerafgiftslovens § 18 a indsættes nye bestemmelser som stk. 1-3. § 18 a, stk. 1 bliver herefter stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 18 a, stk. 1, 1. pkt., at hvis en virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, i denne lov, kan Skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at en virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som der ikke er betalt den afgift af, som skulle være betalt, kan Skatteforvaltningen udstede en notifikation. Notifikationen vil kunne blive givet til alle virksomheder uanset om de har handlet i god tro, groft uagtsomt eller forsætligt. For virksomheder i god tro er et af formålene med at udstede en notifikation blandt andet at gøre virksomheden opmærksom på, at den har handlet med afgiftsunddragne varer, og derved bringe den ud af sin eventuelle gode tro eller simple uagtsomhed. De konkrete påbud kan eksempelvis bestå i, at virksomheden skal foretage undersøgelser af handelspartnere og være opmærksom på usædvanlige handelsmønstre, hvilket ville være forhold, som en virksomhed af sig selv burde undersøge nærmere, når den starter et samarbejde med en anden virksomhed.

Det følger af den foreslåede § 18 a, stk. 1, 2. pkt., at notifikationen kan gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at både virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, kan blive tildelt en notifikation. Personkredsen i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, omfatter fysiske eller juridiske person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af virksomheden, der er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der med hensyn til skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed, efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har påført staten et samlet tab på mere end 50.000 kr. som følge af konkurs eller anden insolvens eller opbygget en usikret og ubetalt restance på mere end 50.000 kr. til Skatteforvaltningen.

Det følger af den foreslåede § 18 a, stk. 1, 3. pkt., at notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og herefter bortfalder.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 3. pkt., vil medføre, at notifikationen gælder i 5 år, og at Skatteforvaltningen derfor ikke skal træffe afgørelse om gyldighedsperioden, men alene om der er grundlag for at udstede en ny notifikation, hvilket eksempelvis vil være tilfældet, hvis det konstateres, at virksomheden trods notifikationen fortsat overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som der ikke er betalt afgift af, der skulle være betalt.

Det følger af det foreslåede § 18 a, stk. 1, 4. pkt., at notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt betingelserne for det er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 4. pkt., vil medføre, at Skatteforvaltningen kan udstede en ny notifikation, hvor påbuddene udvides eller skærpes, inden for 5 år fra den første notifikation, hvis det konstateres, at påbuddene i den første notifikation ikke har været tilstrækkelige til at sikre, at virksomheden undlader at erhverve, overdrage, tilegne sig eller anvende varer, som der ikke er betalt afgift af, der skulle være betalt.

Det følger af den foreslåede § 18 a, stk. 1, 5. pkt., at oplysninger om notifikationen registreres i kontrolinformationsregisteret efter skattekontrollovens § 69.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 5. pkt., vil medføre, at oplysninger om notifikationen registreres i det register, der er oprettet efter skattekontrollovens § 69, stk. 1. Efter skattekontrollovens § 69, stk. 1, har Skatteforvaltningen oprettet et kontrolinformationsregister over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige et samlet tab på mindst 100.000 kr. i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter.

Det følger af det foreslåede § 18 a, stk. 2, at hvis en virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt, kan virksomheden risikere at skulle betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav, hvis betingelserne i § 18 a, stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 2, vil medføre, at en virksomhed kan komme til at hæfte solidarisk for betalingen af den afgift, der skulle være betalt, hvis de tre betingelser, der er nævnt i § 18 a, stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.

Det følger af det foreslåede § 18 a, stk. 2, nr. 1, at den første betingelse for solidarisk hæftelse er, at Skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, hvor der ikke er blevet betalt afgift, som skulle være betalt.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 2, nr. 1, vil medføre, at det ligesom i det foreslåede § 18 a, stk. 1, 1. pkt., alene er nødvendigt for Skatteforvaltningen at konstatere, at virksomheden har erhvervet, overdraget, tilegnet sig eller anvendt de pågældende varer, og at virksomhedens agtpågivenhed i den forbindelse er uden betydning.

Det følger af det foreslåede § 18 a, stk. 2, nr. 2, at den anden betingelse for solidarisk hæftelse er, at den pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen efter det foreslåede § 18 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 2, nr. 2, vil medføre, at stk. 2 ikke finder anvendelse for virksomheder, der ikke tidligere har modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen. Det vil sige, at det ikke er første gang, at Skatteforvaltningen konstaterer, at virksomheden erhverver, overdrager, tilegner sig eller anvender varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, der ikke er betalt afgift af, som skulle være betalt.

Det følger af det foreslåede § 18 a, stk. 2, nr. 3, at den tredje betingelse for solidarisk hæftelse er, at den pågældende virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ikke har overholdt påbuddene i en gældende notifikation.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 2, nr. 3, vil medføre, at selv hvis en virksomhed har erhvervet, overdraget, tilegnet sig eller anvendt varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, der ikke er betalt afgift af, som skulle være betalt efter denne lov, og selv hvis virksomheden tidligere har fået en notifikation med konkrete påbud fra Skatteforvaltningen, så hæfter virksomheden kun solidarisk for betaling af den manglende afgift, hvis den forsætligt eller groft uagtsomt ikke har overholdt påbuddene i en gældende notifikation.

Det følger af det foreslåede § 18 a, stk. 3, at hvis en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt, kan virksomheden risikere at skulle betale afgift af varerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 3, vil medføre, at en virksomhed kan komme til at hæfte solidarisk for afgift, der ikke er betalt, men som skulle være betalt, selv hvis virksomheden ikke har modtaget en notifikation. Bestemmelsen kan dog kun anvendes, hvis virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Ved vurderingen, af om en virksomhed væsentligt har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, bør der blandt andet lægges vægt på følgende forhold:

– Om sælgeren, overdrageren eller modtageren har et aktivt cvr-nummer.

– Om sælgeren, overdrageren eller modtageren er registreret eller midlertidigt registreret efter denne lov eller har en relevant bevilling.

– Om sælgerens, overdragerens eller modtagerens adresse understøtter, at lokalerne er egnede til handel med afgiftspligtige varer.

– Om varerne modtages direkte fra udlandet, når virksomheden ikke selv er registreret eller midlertidigt registreret efter denne lov.

– Om der er sammenfald mellem modtageren af betalingen og udstederen af fakturaen.

Punkterne er ikke en udtømmende liste, og vurderingen af forsætlighed og grov uagtsomhed bør også inddrage Skatteforvaltningens almindelige praksis for disse vurderinger, der også finder sted, når Skatteforvaltningen anvender skatteforvaltningslovens regler om fristgennembrud, og når Skatteforvaltningen udsteder administrative bødeforlæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 18 a, stk. 1, 1. pkt., at enhver virksomhed, der overdrager, erhverver, tilegner sig, opbevarer eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det følger af det foreslåede, at forbrugsafgiftslovens § 18 a, stk. 1,

pkt., vil blive ophævet.

Baggrunden herfor er, at forbrugsafgiftsloves § 18 a, stk. 1, 1. pkt., vil blive erstattet af den foreslåede notifikations- og hæftelsesordning, som er foreslået i lovforslagets § 9, nr. 2.

Den foreslåede ophævelse af § 18 a, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at virksomheder fremover vil være omfattet af den foreslåede notifikations- og hæftelsesordning i § 18 a, stk. 1-3, jf. lovforslagets § 9, nr. 2.

Til nr. 4

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 18 a, stk. 1, 2. pkt., at hvis størrelsen af det skyldige beløb ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet.

Beløbet, der henvises til, fremgår af forbrugsafgiftslovens § 18 a, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede § 18 a, stk. 1, 2. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., at der efter »beløb« indsættes »efter stk. 2 og 3«.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 2. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., vil medføre, at størrelsen af det skyldige beløb, der skal opgøres efter de foreslåede § 18 a, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, skønsmæssigt kan ansættes af Skatteforvaltningen, hvis beløbet ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen f.eks. i forbindelse med et kontrolbesøg hos en virksomhed konstaterer, at der ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt efter forbrugsafgiftslovens § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, og det ikke er muligt at opgøre grundlaget af ubetalt afgift på baggrund af virksomhedens regnskaber, vil Skatteforvaltningen kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Det kan f.eks. være, hvis der er mangler i virksomhedens regnskaber.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 9, nr. 2 og 3. I lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås forbrugsafgiftslovens § 18 a, stk. 1, 1. pkt., ophævet. I stedet foreslås det i lovforslagets § 9, nr. 2, at indsætte tre nye stykker som forbrugsafgiftslovens § 18 a, stk. 1-3. Det beløb, der henvises til i § 18 a, stk. 1, 2. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., vil efter det foreslåede være beløbet, der omtales i de i lovforslagets § 9, nr. 2, foreslåede § 18 a, stk. 2 og 3, i forbrugsafgiftsloven.

Til nr. 5

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 18 a, stk. 1, 3. pkt., at opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at Skatteforvaltningen kan pålægge et gebyr for erindringsskrivelser (opkrævningslovens § 6), at der kan pålægges renter (opkrævningslovens § 7), og at der kan gives fritagelse for betaling af gebyret efter § 6 og renter efter § 7 (opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2 og 3), når der opkræves beløb efter forbrugsafgiftslovens § 18 a.

Det følger af den foreslåede § 18 a, stk. 1, 3. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., at der efter »anvendelse« indsættes »på beløb omfattet af stk. 2 og 3«.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 3. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., vil medføre, at opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på beløb, der opkræves efter de foreslåede § 18 a, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 9, nr. 3.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 9, nr. 2 og 3. I lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås forbrugsafgiftslovens § 18 a, stk. 1, 1. pkt., ophævet. I stedet foreslås det i lovforslagets § 9, nr. 2, at indsætte tre nye stykker som forbrugsafgiftslovens § 18 a, stk. 1-3. Derfor er det nødvendigt at indsætte en henvisning i § 18 a, stk. 1, 3. pkt., der bliver stk. 4., 2. pkt., til de relevante stykker, som bestemmelsen finder anvendelse på.