Forbrugsafgiftsloven § 18

(Ophævet)

Gældende§ 18

Retsinformation

Lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven (Indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktafgifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.)

Dato

29. december 2021

Ministerium

Skatteministeriet

Kort navn

LOV nr 2616 af 28/12/2021

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

	@@ -1,1 +1,3 @@
1	- ~~(Ophævet)~~


1	+ Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes af en registreret oplagshaver på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
2	+
3	+ Stk. 2. Såfremt den tilstedeværende beholdning af afgiftspligtige varer er mindre end beholdningen efter regnskabet, svares der afgift af det manklende kvantum, jf. dog § 13 c, stk. 1, og § 24, stk. 2 og 3.

Ændringer

Nr 10:

Efter § 17 indsættes:

»§ 18. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes af en registreret oplagshaver på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt den tilstedeværende beholdning af afgiftspligtige varer er mindre end beholdningen efter regnskabet, svares der afgift af det manglende kvantum, jf. dog § 13 c, stk. 1, og § 24, stk. 2 og 3.

§ 18 a. Enhver virksomhed, der overdrager, erhverver, tilegner sig, opbevarer eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18 b. Hvis told- og skatteforvaltningen finder afgiftspligtige nikotinholdige væsker, hvoraf der ikke er betalt afgift, jf. § 13 a, stk. 1, og det ikke er muligt uden nærmere undersøgelse med tilstrækkelig sikkerhed at fastslå, hvad nikotinindholdet i varerne er, opkræves afgiften efter satsen i § 13 a, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Hvis told- og skatteforvaltningen finder afgiftspligtige nikotinprodukter, hvoraf der ikke er betalt afgift, jf. § 13 b, stk. 1, og det ikke er muligt uden nærmere undersøgelse med tilstrækkelig sikkerhed at fastslå, hvad nikotinindholdet i varerne er, beregnes afgiften på grundlag af en nikotinkoncentration på 7 pct. af varens vægt. Hvis told- og skatteforvaltningen skønner, at varens faktiske indhold af nikotin er højere end 7 pct. af varens vægt, beregnes afgiften på grundlag af en af told- og skatteforvaltningen foretaget skønsmæssig fastsættelse af nikotinkoncentrationen.

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis told- og skatteforvaltningen konstaterer, at der er solgt afgiftspligtige varer, uden at der er betalt afgift, jf. § 13 a, stk. 1, og det ikke er muligt med tilstrækkelig sikkerhed at fastslå, hvad nikotinindholdet i varerne er.

Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis told- og skatteforvaltningen konstaterer, at der er solgt afgiftspligtige varer, uden at der er betalt afgift, jf. § 13 b, stk. 1, og det ikke er muligt med tilstrækkelig sikkerhed at fastslå, hvad nikotinindholdet i varerne er.«

Forarbejder

Efter tobaksafgiftslovens § 3, stk. 1, skal pakninger med cigaretter indeholde mindst 20 cigaretter. Der må således godt være flere end 20 cigaretter i en pakke, men ikke færre.

Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 278 af 27. marts 2012. Formålet med bestemmelsen var, at de forhøjelser af tobaksafgifterne, som blev vedtaget i december 2011, skulle afspejles i forbrugspriserne, så de kunne få den ønskede forbrugs- og sundhedsmæssige effekt, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 82 som fremsat, side 3. Loven skulle således forhindre, at forhøjelserne af tobaksafgifterne blev omgået, ved at producenterne af tobak reducerer antallet af cigaretter i en pakke, så pakken kan sælges til den samme pris som før afgiftsforhøjelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 82 som fremsat, side 2. Dermed blev muligheden for, at producenterne kunne fastholde prisen på en pakke cigaretter begrænset, da producenterne ikke kan tage en eller to cigaretter ud af en pakke, når pakkerne indeholder 20 cigaretter.

Herudover betød loven, at barrieren for køb af cigaretter bliver højere for nye rygere, da de ikke længere har mulighed for at købe de billigere 10-styks-pakker, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 82 som fremsat, side 2.

Manglende overholdelse af reglen om minimumspakkestørrelse kan straffes med bøde, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.

Langt størstedelen af cigaretpakkerne indeholder i dag 20 cigaretter. Der er dog sket en udvikling, hvor producenterne begynder at komme flere cigaretter i pakkerne, f.eks. 28 cigaretter pr. pakke. Et øget antal cigaretter i en pakke kan medføre et øget forbrug. Herudover gør det varierende antal cigaretter i en pakke, at priserne bliver uigennemsigtige for forbrugeren. Endeligt kan virksomhederne fortsat tage en eller to cigaretter ud af en pakke i forbindelse med afgiftsstigninger, således at prisen forbliver den samme for selve pakken efter en afgiftsstigning.

Det foreslås, at ændre i § 3, stk. 3, således at »mindst 20 cigaretter« ændres til »20 cigaretter, hverken flere eller færre«. Det foreslåede betyder, at pakninger med cigaretter fremover skal indeholde 20 stk. cigaretter hverken flere eller færre.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2022.

Det vil betyde, at cigaretpakker, der fra og med den 1. januar 2022 overgår til forbrug, skal indeholde 20 stk. cigaretter.

Med det foreslåede må autoriserede oplagshavere fra og med den 1. januar 2022 ikke sælge cigaretter i pakker med flere eller færre end 20 stk. cigaretter. Det betyder, at autoriserede oplagshaveres lager af cigaretter i pakker med flere end 20 stk. cigaretter, som ikke er overgået til forbrug, det vil sige solgt inden den 1. januar 2022, ikke må sælges fra og med den 1. januar 2022. Af tobaksafgiftslovens § 8 fremgår, hvad der forstås ved varens overgang til forbrug. Det følger blandt andet heraf, at der ved varens overgang til forbrug forstås, når varen forlader afgiftssuspensionsordningen, jf. § 8, stk. 1, nr. 1.

Baggrunden for det foreslåede er et ønske om at fjerne producenternes mulighed for at tage en eller to cigaretter ud af en pakke og dermed omgå fremtidige afgiftsforhøjelser, herunder de afgiftsforhøjelser for cigaretter, som indføres fra og med den 1. januar 2022 med § 1, nr. 5, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Herudover gøres prisen mere gennemskuelig for forbrugerne, da alle pakker fremover vil indeholde det samme antal cigaretter uanset mærke eller producent.

Manglende overholdelse af reglen om pakkestørrelse vil fortsat kunne straffes med bøde efter tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.