Forbrugsafgiftsloven § 16b

I § 16 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om forskellige forbrugsafgifter bestemmes, at varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande modtager varer omfattet af afsnit IX, ved modtagelsen af varerne skal angive den mængde varer, hvoraf der skal betales afgift til Skatteforvaltningen. Afsnit IX omhandler afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Angivelsen skal ifølge § 16 b, stk. 1, 2. pkt., være underskrevet af varemodtageren. Indbetalingen skal ifølge 3. pkt. ske senest samtidig med indsendelsen af den i 2. pkt. nævnte angivelse. I 4. pkt. bestemmes, at opkrævningslovens § 3, stk. 2, §§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at i § 16 b, stk. 1, 4. pkt., i lov om forskellige forbrugsafgifter ændres »§§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3,« til »og § 5«.

Krav efter afsnit IX, § 16 a, stk. 1 og 5, og § 16 b i lov om forskellige forbrugsafgifter foreslås at skulle opkræves efter det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven. Det foreslås, at dette kapitel med § 15 a, stk. 1, skal indeholde en bestemmelse om opkrævning af rykkergebyr efter § 6, og at § 15 b, stk. 1, 1. pkt., skal hjemle forrentning i medfør af § 7, stk. 1, af krav, der ikke betales inden for betalingsfristen.

Med den foreslåede ændring vil der herefter alene blive henvist til opkrævningslovens § 3, stk. 2, og § 5. Henvisningerne til §§ 6 og 7 samt § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, vil blive overflødige som følge af de foreslåede nye bestemmelser i § 15 a, stk. 1, om rykkergebyrer, § 15 b, stk. 1, 1. pkt., om forrentning efter § 7, § 15 a, stk. 2, hvorefter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse ved opkrævning af rykkergebyr efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, og § 15 b, stk. 3, hvorefter § 8, stk. 1, nr. 3, finder anvendelse ved opkrævning af renter efter den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1-2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter tobaksafgiftslovens § 3, stk. 1, skal pakninger med cigaretter indeholde mindst 20 cigaretter. Der må således godt være flere end 20 cigaretter i en pakke, men ikke færre.

Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 278 af 27. marts 2012. Formålet med bestemmelsen var, at de forhøjelser af tobaksafgifterne, som blev vedtaget i december 2011, skulle afspejles i forbrugspriserne, så de kunne få den ønskede forbrugs- og sundhedsmæssige effekt, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 82 som fremsat, side 3. Loven skulle således forhindre, at forhøjelserne af tobaksafgifterne blev omgået, ved at producenterne af tobak reducerer antallet af cigaretter i en pakke, så pakken kan sælges til den samme pris som før afgiftsforhøjelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 82 som fremsat, side 2. Dermed blev muligheden for, at producenterne kunne fastholde prisen på en pakke cigaretter begrænset, da producenterne ikke kan tage en eller to cigaretter ud af en pakke, når pakkerne indeholder 20 cigaretter.

Herudover betød loven, at barrieren for køb af cigaretter bliver højere for nye rygere, da de ikke længere har mulighed for at købe de billigere 10-styks-pakker, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 82 som fremsat, side 2.

Manglende overholdelse af reglen om minimumspakkestørrelse kan straffes med bøde, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.

Langt størstedelen af cigaretpakkerne indeholder i dag 20 cigaretter. Der er dog sket en udvikling, hvor producenterne begynder at komme flere cigaretter i pakkerne, f.eks. 28 cigaretter pr. pakke. Et øget antal cigaretter i en pakke kan medføre et øget forbrug. Herudover gør det varierende antal cigaretter i en pakke, at priserne bliver uigennemsigtige for forbrugeren. Endeligt kan virksomhederne fortsat tage en eller to cigaretter ud af en pakke i forbindelse med afgiftsstigninger, således at prisen forbliver den samme for selve pakken efter en afgiftsstigning.

Det foreslås, at ændre i § 3, stk. 3, således at »mindst 20 cigaretter« ændres til »20 cigaretter, hverken flere eller færre«. Det foreslåede betyder, at pakninger med cigaretter fremover skal indeholde 20 stk. cigaretter hverken flere eller færre.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2022.

Det vil betyde, at cigaretpakker, der fra og med den 1. januar 2022 overgår til forbrug, skal indeholde 20 stk. cigaretter.

Med det foreslåede må autoriserede oplagshavere fra og med den 1. januar 2022 ikke sælge cigaretter i pakker med flere eller færre end 20 stk. cigaretter. Det betyder, at autoriserede oplagshaveres lager af cigaretter i pakker med flere end 20 stk. cigaretter, som ikke er overgået til forbrug, det vil sige solgt inden den 1. januar 2022, ikke må sælges fra og med den 1. januar 2022. Af tobaksafgiftslovens § 8 fremgår, hvad der forstås ved varens overgang til forbrug. Det følger blandt andet heraf, at der ved varens overgang til forbrug forstås, når varen forlader afgiftssuspensionsordningen, jf. § 8, stk. 1, nr. 1.

Baggrunden for det foreslåede er et ønske om at fjerne producenternes mulighed for at tage en eller to cigaretter ud af en pakke og dermed omgå fremtidige afgiftsforhøjelser, herunder de afgiftsforhøjelser for cigaretter, som indføres fra og med den 1. januar 2022 med § 1, nr. 5, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Herudover gøres prisen mere gennemskuelig for forbrugerne, da alle pakker fremover vil indeholde det samme antal cigaretter uanset mærke eller producent.

Manglende overholdelse af reglen om pakkestørrelse vil fortsat kunne straffes med bøde efter tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.