LOV nr 1457 af 17/12/2013
Justitsministeriet
Er det i en fjernsalgsaftale bestemt, at lovgivningen i et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal finde anvendelse på aftalen, kan forbrugeren tillige påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for aftalen.
Efter den foreslåede bestemmelse kan forbrugeren uanset bestemmelse i en fjernsalgsaftale om, at det er lovgivningen i et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der skal finde anvendelse på aftalen, tillige påberåbe sig ufravigelige bestemmelser vedrørende fjernsalgsaftaler i lovgivningen i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for aftalen. Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse på fjernsalgsaftaler, jf. herved lovforslagets § 1, stk. 3.
Bestemmelsen udgør ikke en egentlig lovvalgsregel. Bestemmelsen ændrer således ikke ved de almindelige internationale privatretlige regler om, hvilket lands lovgivning der finder anvendelse på aftalen, jf. herved navnlig reglerne i Rom-konventionen (Konvention 80/934/EØF om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser), men tilsigter alene at afbøde visse uheldige virkninger af det frie lovvalg. Med bestemmelsen sikres forbrugeren uanset hvilket lands lovgivning, der er aftalt, i fjernsalgstilfælde som minimum den beskyttelse, der følger af det generelle fjernsalgsdirektiv og af de bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet, der finder anvendelse på fjernsalgsaftaler.
Der er tale om en videreførelse af den gældende § 27, der gennemfører artikel 12, stk. 2, i det generelle fjernsalgsdirektiv og artikel § 12, stk. 2, i det finansielle fjernsalgsdirektiv, jf. om den gældende bestemmelse i Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, s. 5963 f. , og Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, s. 7610 f.
Det foreslås dog som følge af ophævelsen af det generelle fjernsalgsdirektiv at lade de udtrykkelige henvisninger til såvel det generelle fjernsalgsdirektiv som finansielle fjernsalgsdirektiv udgå af bestemmelsen og i stedet lade bestemmelsen gælde fjernsalgsaftaler generelt, hvorved sikres, at forbrugerbeskyttelsen ikke forringes i relation til fjernsalg af (ikkefinansielle) tjenesteydelser.
Ændringen indebærer, at bestemmelsens anvendelsesområde bliver bredere end hidtil, hvilket dog henset til bestemmelsens formentligt begrænsede selvstændige betydning i forhold til navnlig artikel 5, stk. 2, i Rom-konventionen, der begrænser lovvalg i forbrugeraftaler, antages at få mindre betydning i praksis.
Kapitel 11
Kapitlet indeholder regler om forbrugerpræceptivitet og strafpålæggelse.
