Forbrugeraftaleloven § 31

Den erhvervsdrivende kan kun kræve betaling for ydelser, der ligger ud over hovedydelsen, hvis forbrugeren inden aftaleindgåelsen har givet udtrykkeligt samtykke hertil.

Stk. 2. Forbrugeren kan kræve betalinger opnået i strid med stk. 1 tilbagebetalt.

Stk. 3. Modtager en erhvervsdrivende kontant betaling fra en forbruger i form af udenlandske kontanter og i denne forbindelse opkræver et gebyr, må gebyret ikke overstige de udgifter, som den erhvervsdrivende afholder i forbindelse hermed.

Forarbejder til Forbrugeraftaleloven § 31

Retsinformation

Stk. 1 fastsætter, at den erhvervsdrivende kun kan kræve betaling for ydelser, der ligger ud over hovedydelsen, hvis forbrugeren inden aftaleindgåelsen udtrykkeligt har givet samtykke hertil.

Af den foreslåede bestemmelse følger således, at den erhvervsdrivende, inden forbrugeren bindes af en aftale eller et tilbud, skal anmode om forbrugerens udtrykkelige samtykke til eventuelle ekstra betalinger ud over betalingen for den erhvervsdrivendes vigtigste kontraktlige forpligtelse.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre direktivets artikel 22, der bl.a. indeholder et forbud mod anvendelsen af såkaldte forhåndsafkrydsede tillægsydelser.

I bestemmelsens krav om et udtrykkeligt samtykke ligger, at forbrugeren forudsættes at have foretaget et aktivt valg, og at man herved sigter mod at ramme standardløsninger, som forbrugeren skal forkaste for at undgå yderligere betalinger, herunder navnlig forhåndsafkrydsede kasser, og hvor den erhvervsdrivende i modsat fald formoder, at forbrugeren har givet sit samtykke til tillægsydelserne.

Af stk. 2 fremgår, at forbrugeren kan kræve betalinger opnået i strid med bestemmelsen i stk. 1 tilbagebetalt, dvs. hvor der ikke foreligger et udtrykkeligt samtykke fra forbrugeren til tillægsydelser.

Stk. 3 har til formål at gennemføre direktivets artikel 19 for så vidt angår betalinger med kontanter i udenlandsk valuta.

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at hvis den erhvervsdrivende vælger at acceptere kontantbetalinger i udenlandsk valuta og i den forbindelse opkræver et gebyr fra forbrugeren, må gebyret ikke overstige de udgifter, som den erhvervsdrivende afholder i forbindelse med modtagelsen af denne type betaling.

Der er med ændringen ikke tilsigtet nogen ændringer i dansk ret for så vidt angår betalinger med kontanter i danske kroner. Det vil således fortsat ikke være tilladt for erhvervsdrivende at opkræve gebyr for modtagelse af kontantbetalinger i danske kroner.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.13.8.5.

Til kapitel 10

Kapitlet indeholder en bestemmelse om visse lovvalgsaftaler.