Forældreansvarsloven § 37

Stk. 1 bestemmer, at samværsafgørelser som hovedregel træffes af statsforvaltningen. Reglen svarer til § 30 a, stk. 1, i den gældende lov.

Stk. 2 omhandler muligheden for at inddrage samværsspørgsmålet under en forældremyndighedssag for retten. Efter bestemmelsen har domstolene ret og pligt til at træffe afgørelser om samvær i en række tilfælde. Det kræver dog en anmodning fra en af forældrene, før domstolene kan medtage spørgsmålet om samvær eller anden kontakt under forældremyndighedssagen.

Bestemmelsen foreslås udvidet, så der også er en sådan adgang under særskilte sager om barnets bopæl, jf. lovforslagets § 17.

Bestemmelsen vil desuden finde anvendelse, selv om forældremyndighedsspørgsmålet bliver indbragt for retten flere gange. Dette er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 11 bliver muligt for domstolene at bestemme, at den fælles forældremyndighed skal fortsætte, selv om den ene af forældrene ønsker den ophævet. Der henvises til lovforslagets § 11. Domstolene har således mulighed for efter bestemmelsen at tage stilling til spørgsmålet om barnets fremtidige samlede forældrekontakt i alle sager anlagt efter lovforslagets §§ 11 eller 17.

Bliver spørgsmålet om ophævelse af forældremyndighed eller om ændring af barnets bopæl indbragt for retten flere gange efter lovforslagets § 11 eller § 17, stk. 2, kan der være udfærdiget en samværsresolution af statsforvaltningen eller af en domstol. Beslutter retten, at der ikke skal ske en ændring af forældremyndigheden eller barnets bopæl, er det op til retten at vurdere, om der er sket sådanne væsentlige ændringer, at der er grundlag for at ændre det eksisterende samvær. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 38.

Efter den gældende lovs § 30 a, stk. 1, kan samværsspørgsmål også inddrages i sager efter den gældende lovs § 12, der anlægges af en ugift far, men ikke i sager efter den gældende lovs § 13 om ændring af aftaler og afgørelser. Baggrunden herfor er, at det ikke bør være muligt at få en dom om et samværsspørgsmål, når der er eneforældremyndighed, etableret ved aftale eller dom, idet der i disse tilfælde må forventes allerede at være taget stilling til samværsspørgsmålet. Afgrænsningen er således identisk med den type sager, hvor der ikke automatisk af retten gives fri proces, men hvor ansøgning herom skal indgives til Civilstyrelsen, der udover at tage stilling til om de økonomiske betingelser er opfyldt, skal vurdere ansøgerens udsigt til at få medhold, jf. den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 327, nr. 1. Da den gældende lovs §§ 12 og 13 nu foreslås erstattet af lovforslagets § 14, er det nødvendigt at ændre stk. 2, for at bevare den gældende retstilstand. Det foreslås derfor i et nyt 2. pkt., at retten i førstegangstilfælde kan anmodes om en samværsafgørelse under en sag efter lovforslagets § 14, hvis den er indbragt for retten af en ugift far, som i kraft af lovforslagets § 7, stk. 3, aldrig har haft del i forældremyndigheden, og som ikke tidligere har fået en retsafgørelse om forældremyndighedsspørgsmålet.

Domstolenes endelige afgørelser om samvær og anden kontakt kan senere ændres af statsforvaltningerne efter de almindelige regler om ændring af afgørelser om samvær og anden kontakt.