Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1380 af 05/12/2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Folketingsvalgloven § 8

Landet er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, jf. bilaget til loven (valgkredsfortegnelsen).

Stk. 2. Landsdelene er inddelt i storkredse, jf. valgkredsfortegnelsen. Hovedstaden består af fire storkredse. Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består af hver tre storkredse.

Stk. 3. Storkredsene er inddelt i opstillingskredse, jf. valgkredsfortegnelsen.

Stk. 4. En opstillingskreds består af en eller flere kommuner helt eller delvis. For opstillingskredse, hvori flere kommuner indgår helt eller delvis, udføres de fælles funktioner i den kommune, der i valgkredsfortegnelsen er angivet som kredskommune.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ved bekendtgørelse foretage mindre ændringer i valgkredsfortegnelsen.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ved bekendtgørelse foretage de ændringer i valgkredsfortegnelsen, som er nødvendige for at bevare landets valgkredsinddeling uanset ændringer i landets kommunale eller sognemæssige inddeling.