LBK nr 1380 af 05/12/2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Folketingsvalgloven § 65
Valgbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne bliver gennemgået inden afstemningens begyndelse og om nødvendigt 1 eller 2 dage før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere eller 2 medlemmer af valgbestyrelsen.
Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
-
afsenderen ikke er opført på valglisten,
-
afsenderen er død inden valgdagen,
-
yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én konvolut,
-
der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigs- og sundhedsministeren har tilvejebragt,
-
den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt, eller
-
brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 56, stk. 1, § 57, stk. 3, og § 58, stk. 2-4.
Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end én brevstemme, der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning.