Folkeskoleloven § 15

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, at undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Efter praksis skal der afsættes cirka 1 time til klassens tid i den ugentlige undervisning.

Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, skal skolens leder sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning.

Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under samme betingelser som i stk. 1, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for specialklasser eller specialskoler.

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e indført. Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23. Med lov nr. 606 af 31. maj 2023 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2023/24. Med lov nr. 634 af 11. juni 2024 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2024/25.

Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2024/25, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i folkeskolelovens §§ 16 b og 16 d. Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde der ønskes benyttet.

Det foreslås, at § 16 a nyaffattes, således at det følger af § 16 a, stk. 1, at undervisningstiden, jf. § 14 b, stk. 1, ud over det samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1, og pauser indgår i skolens timebank og anvendes til undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens formål, jf. § 1, og supplerer undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt til klassens tid.

Det foreslåede vil indebære, at ressourcerne i skolens timebank omfatter den tid, der er tilbage af den samlede undervisningstid efter § 14 b, stk. 1, når det årlige samlede minimumstimetal i fagene efter § 16, stk. 1, og tid til pauser er givet. Ressourcerne i skolens timebank vil således som udgangspunkt skulle bruges til at give undervisning i disse timer.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 16 b, jf. bemærkningerne hertil nedenfor, som giver mulighed for at reducere den samlede undervisningstid efter § 14 b, stk. 1, med den tid, der er reguleret i denne bestemmelse, således at udgangspunktet om, at der gives undervisning i disse timer, fraviges.

Undervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse vil først og fremmest skulle anvendes til undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens formål, jf. § 1, og supplerer undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7.

Formålet med undervisningstiden vil således være at fungere som fleksibel undervisningstid, som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil kunne anvende til at skabe variation i hele skoledagen. Formålet med undervisningstiden er således ikke at give rum til selvstændige aktiviteter eller indhold, men derimod at give tid til undervisningsforløb og -aktiviteter, der understøtter folkeskolens formål og skolens undervisning i fagene og obligatoriske emner. Heri ligger også, at skolen vil skulle anvende tiden fra skolens timebank til støtte til udvalgte elever, f.eks. til gennemførelse af ordblindetest og screening for høj begavelse i 1. klasse.

Undervisningstiden vil skulle tilrettelægges, så den samlet set medvirker til at understøtte skolens arbejde med følgende elementer:

– Folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1,

– Specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2,

– Åben skole, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 4,

– Supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens § 3 a og § 5, stk. 5,

– Individuelle test og screeninger af eleverne, jf. folkeskolelovens §§ 3 b og 3 c.

– Undervisning i dansk som andetsprog, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6,

– Undervisning i fagene, jf. folkeskolelovens §§ 5, 6 og 10,

– Undervisning i de obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7,

– Undervisning i valgfag, jf. folkeskolelovens § 9,

– Undervisning i børnehaveklassen, jf. folkeskolelovens § 11,

– Evaluering og feedback, jf. folkeskolelovens § 13, og

– Undervisningsdifferentiering, jf. folkeskolelovens § 18.

Herudover kan undervisningstiden anvendes til at understøtte skolens arbejde med bevægelse og eventuelt med lektiehjælp og faglig fordybelse, jf. hertil de foreslåede ændringer i folkeskolelovens §§ 15 og 44, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 41 og 65.

Skolens timebank vil dermed som udgangspunkt skulle anvendes til de formål, som tidligere lå i den understøttende undervisning. Indholdet heraf er udførligt beskrevet i forarbejderne til den gældende folkeskolelovs § 16 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 17-21.

Den nærmere prioritering af tiden i skolens timebank vil skulle foretages af skolelederen ud fra en pædagogisk vurdering af, hvilke undervisningsforløb og -aktiviteter m.v. der bedst muligt vil bidrage til at understøtte folkeskolens formål og supplere undervisningen i fagene og de obligatoriske emner.

Det bemærkes, at den tid, der på ekskursioner, lejrskoler, idrætsdage, prøveperioder m.v. bruges på faglige aktiviteter af direkte relevans for et fag, vil skulle indgå i undervisningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid på ekskursioner m.v. vil kunne henføres til undervisningstiden efter denne bestemmelse. Modersmålsundervisning vil fortsat skulle organiseres som undervisning i fritiden.

Undervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse vil endvidere skulle anvendes til klassens tid. Tiden vil dermed også kunne anvendes til at styrke de aspekter af elevernes alsidige udvikling og dannelse, der relaterer sig til klassens og skolens fællesskaber, samt forudsætninger for at indgå i klassens og skolens fællesskaber, herunder aktiviteter i forbindelse med klassens interne relationer, trivsel, elevrådsarbejde m.v. Der vil i praksis skulle afsættes cirka én lektion til klassens tid i den ugentlige undervisning, svarende til 30 undervisningstimer årligt.

Det bemærkes, at undervisningstiden efter denne bestemmelse vil kunne organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, og at undervisningstiden ikke er omfattet af begrænsningerne i den øvrige del af regelsættet om holddannelse. Det vil således være muligt at planlægge denne undervisningstid på tværs af et eller flere klassetrin, så det bliver muligt at give et varieret undervisningstilbud til alle elever.

Det bemærkes endvidere, at undervisningstiden efter denne bestemmelse ikke vil være omfattet af kravet om kompetencedækning i folkeskolelovens § 40, stk. 7, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 59, og at undervisningstiden derfor som udgangspunkt ikke i samme omfang og intensitet kræver den læreruddannedes særlige professionskompetence som undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner. En række af disse undervisningsopgaver i den øvrige del af skoledagen vil derfor også kunne gennemføres af pædagoger og andre med en relevant baggrund, jf. hertil folkeskolelovens §§ 30 og 30 b, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 56.

Det bemærkes, at skolebestyrelsen efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 63, vil skulle fastsætte principper for skolens virksomhed, herunder for undervisningens organisering m.v. Dette omfatter også undervisningstiden efter denne bestemmelse.

Det foreslås i § 16 a, stk. 2, at der gives en styrket indsats i dansk og matematik til de mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige klasse. Skolens leder kan for en elev, der modtager styrket indsats i dansk og matematik efter 1. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.

Det foreslåede vil indebære, at skolens leder får mulighed for at vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik, og give dem en styrket indsats i dansk og matematik. Vurderingen kan f.eks. ske med afsæt i Folkeskolens Nationale Færdighedstest (fra 2026/27) eller andre test af læse, skrive- og regnekompetencer. Hensigten er ikke, at der alene tages udgangspunkt i test, men test kan anvendes som et af de mange værktøjer, som skolelederen kan bruge til evaluering og vurdering af elevers undervisningsmæssige behov.

Forslaget vil medføre, at der tilrettelægges en indsats i dansk og matematik til de ca. 10 pct. af skolens elever, der har de største faglige udfordringer, når forslaget er fuldt indfaset i skoleåret 2028/29.

Forslaget vil ligeledes medføre, at indsatsen kan tilrettelægges uden for klassens undervisningstid. Forslaget vil således give mulighed for, at skolens leder efter samråd med elevens forældre kan fravige loftet over den samlede undervisningstid for enkelte elever.

Det bemærkes, at der ikke er tale om specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, og den styrkede indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik er dermed målrettet elever i den almene undervisning.

Det bemærkes, at en styrket indsats i dansk og matematik ikke vil være specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, og de intensive undervisningsforløb er dermed målrettet alle elever, der undervises i den almindelige klasse, i det omfang de hører til blandt de fagligt mest udfordrede elever. Det vil også kunne indebære, at f.eks. ordblinde elever, ligesom elever, der modtager specialpædagogisk bistand i den almindelige klasse, vil kunne være omfattet af målgruppen for indsatsen.

Indsatsen for disse elever vil også kunne gives som led i samarbejder med eksterne aktører efter reglerne i folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5. Det betyder, at skolerne kan indgå samarbejder, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet, herunder om indsatsen kan samles i kortere intensive forløb.

Som led i samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.

Forslaget igangsættes med en indfasningsperiode i perioden fra efteråret 2025 til og med skoleåret 2027/28, og foreslås fuldt indfaset i skoleåret 2028/29, jf. forslag til § 12, stk. 2, og § 13, stk. 1. Omfanget efter fuld indfasning svarer til mellem cirka 34 og 40 timer pr. klasse fra 1. til 9. klasse i den årlige undervisning afhængig af, om undervisningen varetages af lærere eller både lærere og pædagoger. Skolelederen har dog mulighed for at tilrettelægge undervisningen ud fra en vurdering af lokale behov, f.eks. på tværs af klasser på samme årgang, på tværs af to årgange og/eller kortere intensive forløb end løbende over et skoleår. Omfanget under indfasning er behandlet i lovforslagets § 13, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Kommuner og skoler vil i indfasningsperioden blive tilbudt understøttelse af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) til arbejdet med at udvikle og afprøve metoder og tilgange målrettet elever med de største udfordringer i dansk og matematik, og indfasningsperioden anvendes yderligere til at opsamle erfaringer og viden, som kan indgå i vejlednings- og inspirationsmateriale. Vejlednings- og inspirationsmaterialet udarbejdes inden udgangen af 2027. Parterne i Sammen om Skolen inddrages i indfasningsperioden.

Det foreslås, at § 16 b nyaffattes, således at det fremgår, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning fra skolens leder kan beslutte at reducere undervisningstiden, jf. § 14 b, stk. 1, til det samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1, med henblik på skolelederens anvendelse af ressourcerne i undervisningen i fagene, til indsatser og aktiviteter for eleverne ud over undervisningen i fagene, kompetenceudvikling af det undervisende personale eller undervisningsmaterialer, eller anvendelse til øget åbningstid eller indsatser i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet fritidstilbud, der modtager elever fra skolen. Skolens leder indhenter forud for ansøgningen udtalelse fra skolebestyrelsen.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen fortsat vil have mulighed for at beslutte, at den samlede årlige undervisningstid reduceres til det samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens beslutning vil skulle træffes efter ansøgning fra skolelederen ved den enkelte skole, så det sikres, at skolelederen har initiativretten i forhold til at igangsætte en beslutning om at reducere undervisningstiden på skolen.

Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes årligt. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt, at skoleledere, skolebestyrelser og kommunalbestyrelser fremover vil skulle gennemføre processen årligt, hvis der ikke er ønske om en ændring af den tidligere trufne beslutning. Kommunalbestyrelsen vil derfor kunne opretholde sin beslutning om reduktion af undervisningstiden i efterfølgende skoleår på baggrund af den oprindelige ansøgning.

Hvis der ikke er ønske om, at den tidligere trufne beslutning opretholdes uændret, vil kommunalbestyrelsen kunne ændre sin beslutning, eller skolelederen vil kunne trække sin tilslutning til en reduktion af undervisningstiden på skolen tilbage med den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne forlænge en beslutning om reduktion af undervisningstiden på baggrund af den oprindelige ansøgning. Kommunalbestyrelsen vil under hensyn til kommunens budgetlægning kunne fastsætte en frist for skoleledernes ansøgninger m.v. om reduktion af undervisningstiden.

Det følger herudover af det foreslåede, at skolelederens ansøgning til kommunalbestyrelsen vil skulle vedlægges en udtalelse fra skolebestyrelsen. I det omfang en skolebestyrelse måtte ønske at ændre sin udtalelse vedrørende reduktion af undervisningstiden, vil skolebestyrelsen kunne afgive ny udtalelse. Kommunalbestyrelsen vil under hensyn til kommunens budgetlægning kunne fastsætte en frist for skolebestyrelsernes afgivelse af nye udtalelser om reduktion af undervisningstiden.

Det forhold, at ansøgningen indgives af skolelederen, vil indebære, at beslutningskompetencen efter reglen vil være afgrænset til den enkelte skole, som tegnes af skolelederen og skolebestyrelsen.

Det foreslåede vil derfor indebære, at skolelederens ansøgning og kommunalbestyrelsens beslutning vil kunne træffes for hver klasse for sig eller for et klassetrin på skolen, som det også er muligt efter de gældende regler.

Derudover vil det foreslåede indebære, at der vil kunne træffes beslutning for hele skolen under ét. I det omfang en skole består af flere afdelinger, vil beslutningen kunne træffes for en, flere eller samtlige afdelinger af skolen på én gang.

Det vil dog ikke være muligt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning for en større del af skolen, end skolelederen har ansøgt om.

Det bemærkes hertil, at folkeskoleloven ikke indeholder krav om, at en folkeskole skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der er derfor ikke noget til hinder for, at en skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervisningssted inden for rammerne af en ny – større – skole (afdelingsstruktur). Ved et »lokalt undervisningssted« – og dermed ved en afdeling under en skole – forstås en enhed under skolen, hvori der foregår undervisning i mere end blot et enkelt eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et særskilt undervisningssted. En geografisk samlet skole kan ikke opdeles i afdelinger.

Det foreslåede indebærer, at undervisningstiden vil kunne reduceres til de undervisningstimer, der skal gives i fagene, dvs. det årlige minimumstimetal pr. klassetrin, der fremgår af bilag 1 til folkeskoleloven, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 73. Det bemærkes dog, at der ved reduktionen herudover vil skulle afsættes tid til pauser.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at de ressourcer, der frigives ved en sådan reduktion af undervisningstiden, kan anvendes til de i bestemmelsen opregnede formål.

De frigivne ressourcer vil således indgå i skolens timebank. Herefter vil skolelederen kunne vælge at anvende ressourcerne til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene, herunder tovoksenordninger, holddannelse, co-teaching og lignende.

Skolelederen vil endvidere kunne vælge at anvende ressourcerne i skolens timebank til indsatser og aktiviteter for eleverne ud over undervisningen i fagene. Det kunne være klassens tid og andre trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter. I så fald vil de omfattede elever få en længere skoledag.

Skolelederen vil herudover kunne vælge at anvende en del af ressourcerne i skolens timebank til kompetenceudvikling af det undervisende personale. Det kunne f.eks. være kurser til lærere og pædagoger i specialpædagogik og klasseledelse eller kurser på læreruddannelsen i fag, som skolen mangler undervisere i, herunder i teknologiforståelse. Det vil alene være de direkte udgifter til kompetenceudviklingsaktiviteten, der kan dækkes af skolens timebank. Midlerne vil derfor ikke kunne anvendes til at dække eventuelle afledte merudgifter til vikarer i de timer, hvor personalet deltager i kompetenceudvikling.

Endelig vil skolelederen kunne vælge at anvende en del af ressourcerne i skolens timebank til indkøb af undervisningsmaterialer, som benyttes af eleverne i undervisningen. Det kan f.eks. være materialer til undervisningen i praktiske/musiske fag eller nye bøger.

Det bemærkes, at en beslutning om at reducere undervisningstiden til det samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1, ikke vil indebære, at der sker en fravigelse af den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2, jf. hertil ovenfor. Skolens leder vil således, uanset hvordan de frigivne ressourcer anvendes, fortsat være forpligtet til at give en styrket indsats i dansk og matematik til de 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige klasse.

De frigivne ressourcer vil også kunne anvendes af kommunalbestyrelsen til øget åbningstid eller indsatser i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet fritidstilbud, der modtager elever fra skolen.

De frigivne ressourcer vil således kunne anvendes til at medfinansiere den øgede åbningstid i kommunens fritidstilbud, som vil være en konsekvens af den reducerede undervisningstid. Det bemærkes i denne forbindelse, at den foreslåede bestemmelse ikke – som de hidtil gældende regler – indeholder en regel om, at udgifterne til den øgede åbningstid ikke må pålægges forældrene til de børn, der er indskrevet i tilbuddene. Kommunalbestyrelsen vil således fremover kunne finansiere den øgede åbningstid med en stigning i forældrebetalingen.

Herudover vil kommunalbestyrelsen kunne anvende de frigivne ressourcer til at finansiere indsatser for skolens elever i fritidstilbuddene. Det kunne f.eks. være trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter.

Det vil være en betingelse for at anvende de frigivne ressourcer til at finansiere skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller et andet fritidstilbud, at det pågældende tilbud modtager elever fra den skole, hvis ressourcer anvendes. Det vil således ikke være muligt at reducere undervisningstiden på en skole med henblik på at finansiere fritidstilbud, som ikke har noget med den pågældende skole at gøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.