Bekendtgørelse af lov om folkeskolen›§ 14

Gældende

LBK nr 989 af 27/08/2024

Børne- og Undervisningsministeriet

Folkeskoleloven § 14

Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Der gennemføres 9.-klasseprøver i følgende fag:

Dansk.
Engelsk.
Kristendomskundskab.
Historie.
Samfundsfag.
Matematik.
Geografi.
Biologi.
Fysik/kemi.
Idræt.
Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.

Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår på grund af fritagelse efter § 5, stk. 3, eller § 6, stk. 2, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk. Hvis der sker udtræk af idræt og eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det pågældende skoleår på grund af en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der har gjort eleven ude af stand til at deltage i undervisningen, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for fagblokken naturfag.

Stk. 3. Ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægger eleven prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8.

Stk. 4. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, og den prøve på 8. klassetrin, som er nævnt i stk. 3. Ved beregning af gennemsnittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.

Stk. 5. 8) Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis.

Stk. 6. Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk og fransk, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Frivillige prøver efter 3. pkt. kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.

Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-6 for visse elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver og foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Gældende§ 14

Retsinformation

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)

Dato

30. december 2024

Ministerium

Børne- og Undervisningsministeriet

Kort navn

LOV nr 1659 af 30/12/2024

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

@@ -6,65 +6,60 @@
 2) Engelsk.
 3) Kristendomskundskab.
 4) Historie.
 5) Samfundsfag.
 6) Matematik.
-7) Geografi.
-8) Biologi.
-9) Fysik/kemi.
-10) Idræt.
-11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
 Stk. 2.
-Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert
-af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi,
-biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1,
-nr. 2-11, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og
-inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der
 sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår på grund af fritagelse efter § 5, stk.
-3, eller § 6, stk. 2, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok,
-bortset fra dansk. Hvis der sker udtræk af idræt og eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det pågældende skoleår på grund
-af en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der har gjort eleven ude af stand til at deltage i
-undervisningen, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for fagblokken naturfag.
 Stk. 3.
-Ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægger eleven prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8.
 Stk. 4.
 For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som er
 nævnt i stk. 2, og den prøve på 8. klassetrin, som er nævnt i stk. 3. Ved beregning af gennemsnittet indgår en karakter for
 skriftlig dansk, en karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i
 skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.
 Stk. 5.
-8) Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis.
 Stk. 6.
 Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til
 folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk og fransk, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår.
 Frivillige prøver efter 3. pkt. kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har
 fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
-at praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver
 træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
-Stk. 7.
-Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes
-afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om
 prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om
 klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og
 prøvebevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse
-for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-6 for visse elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler
 om censorer.
-Stk. 8.
 Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver og
 foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
 mulighed for at indstille sig til prøve. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

 2) Engelsk.
 3) Kristendomskundskab.
 4) Historie.
 5) Samfundsfag.
 6) Matematik.
+7) Geografi, biologi og fysik/kemi.
+8) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
 Stk. 2.
+Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i faget
+matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi,
+biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge en prøve, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1,
+nr. 2-6 og 8, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse. Hvis der
 sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår på grund af fritagelse efter § 5, stk.
+3, eller § 6, stk. 2, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1, nr. 2-6 og 8, nævnte fag.
 Stk. 3.
+Ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægger eleven prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 7.
 Stk. 4.
 For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som er
 nævnt i stk. 2, og den prøve på 8. klassetrin, som er nævnt i stk. 3. Ved beregning af gennemsnittet indgår en karakter for
 skriftlig dansk, en karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i
 skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.
 Stk. 5.
+Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne i en juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, prøver i dansk og matematik, jf. stk. 2, 1. pkt. For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven have deltaget i juniormesterlæreordningen, jf. § 9 a, have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik i de prøver, som er nævnt i 1. pkt., og have gennemført en afsluttende evalueringssamtale, jf. § 9 a, stk. 5. Karakteren i dansk beregnes som et gennemsnit af den mundtlige og den skriftlige prøve. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.
 Stk. 6.
+Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.
+Stk. 7.
 Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til
 folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk og fransk, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår.
 Frivillige prøver efter 3. pkt. kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har
 fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
+at praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Elever i juniormesterlæreordningen, jf. § 9 a, kan ved afslutningen af undervisningen på henholdsvis 8. og 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver i de fag, jf. stk. 2 og 3, som de ikke aflægger prøve i efter stk. 5. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver
 træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
+Stk. 8.
+Børne- og undervisningsministeren offentliggør hvert år på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for folkeskolens prøver samt frister for indberetning af prøvekarakterer.
+Stk. 9.
+Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-7, herunder om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om
 prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om
 klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og
 prøvebevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse
+for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-7 for visse elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler
 om censorer.
+Stk. 10.
 Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver og
 foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
 mulighed for at indstille sig til prøve. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Ændringer

Nr 28:	§ 14, stk. 1, nr. 7-10, ophæves, og i stedet indsættes: »7) Geografi, biologi og fysik/kemi.« Nr. 11 bliver herefter nr. 8.
Nr 29:	I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »hvert af fagene« til: »faget«, og »engelsk samt« udgår.
Nr 30:	I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »to prøver« til: »en prøve«, »nr. 2-11« ændres til: »nr. 2-6 og 8«, og »henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2« udgår.
Nr 31:	§ 14, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
Nr 32:	I § 14, stk. 2, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk« til: »stk. 1, nr. 2-6 og 8, nævnte fag«.
Nr 33:	§ 14, stk. 2, 5. pkt., ophæves.
Nr 34:	I § 14, stk. 3, ændres »§ 9, stk. 8« til: »§ 9, stk. 7«.
Nr 35:	I § 14 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne i en juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, prøver i dansk og matematik, jf. stk. 2, 1. pkt. For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven have deltaget i juniormesterlæreordningen, jf. § 9 a, have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik i de prøver, som er nævnt i 1. pkt., og have gennemført en afsluttende evalueringssamtale, jf. § 9 a, stk. 5. Karakteren i dansk beregnes som et gennemsnit af den mundtlige og den skriftlige prøve. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.« Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Nr 36:	§ 14, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.«
Nr 37:	I § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum: »Elever i juniormesterlæreordningen, jf. § 9 a, kan ved afslutningen af undervisningen på henholdsvis 8. og 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver i de fag, jf. stk. 2 og 3, som de ikke aflægger prøve i efter stk. 5.«
Nr 38:	I § 14 indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt stykke: »Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren offentliggør hvert år på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for folkeskolens prøver samt frister for indberetning af prøvekarakterer.« Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.
Nr 39:	I § 14, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., udgår »om tidspunktet for prøvernes afholdelse,«, og to steder ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

Forarbejder

Til nr. 34

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 1, at ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Der gennemføres 9.-klasseprøver i følgende fag:

Dansk.
Engelsk.
Kristendomskundskab.
Historie.
Samfundsfag.
Matematik.
Geografi.
Biologi.
Fysik/kemi.
Idræt.
Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14, stk. 2, at hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår på grund af fritagelse efter § 5, stk. 3, eller § 6, stk. 2, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk. Hvis der sker udtræk af idræt og eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det pågældende skoleår på grund af en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der har gjort eleven ude af stand til at deltage i undervisningen, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for fagblokken naturfag.

Efter folkeskolelovens § 14, stk. 3, aflægger eleven ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8.

Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 4, at for at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, og den prøve på 8. klassetrin, som er nævnt i stk. 3. Ved beregning af gennemsnittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14, stk. 5, at efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis.

Det foreslås, at der i § 14 tilføjes et stk. 5.

Det foreslås i § 14, stk. 5, 1. pkt., at ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, prøver i dansk og matematik, jf. stk. 2, 1. pkt.

Det foreslåede vil indebære, at elever i juniormesterlæreordning alene vil skulle aflægge de bundne prøver i dansk og matematik ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.

Dermed vil eleverne skulle aflægge prøve i mundtlig dansk, skriftlig dansk og skriftlig matematik, mens eleverne ikke vil skulle aflægge de øvrige prøver, der følger af de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 14, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 28-32. Eleverne vil således ikke skulle aflægge prøve i det praktiske/musiske valgfag, den fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår, og udtræksprøven.

Det foreslås i § 14, stk. 5, 2. pkt., at for at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven have deltaget i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik i de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, 1. pkt., og have gennemført en afsluttende evalueringssamtale, jf. § 9 a, stk. 5.

Det foreslåede vil indebære, at elever, der afslutter grundskolen, fremover vil have mulighed for at gøre dette med to forskellige afgangseksaminer, herunder den hidtidige folkeskolens afgangseksamen eller den her foreslåede folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære.

Den foreslåede folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære vil skulle udgøre muligheden for at afslutte grundskolen for elever, der har været optaget i juniormesterlæreordning efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.

Hvor den eksisterende folkeskolens afgangseksamen bestås, når eleven har opnået et bestemt gennemsnit i de aflagte prøver, vil folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skulle være bestået, når eleven har opfyldt hver af følgende betingelser:

– Eleven har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk ved de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 34, dvs. i mundtlig dansk og skriftlig dansk.

– Eleven har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i matematik ved de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 34, dvs. i skriftlig matematik.

– Eleven har gennemført en afsluttende evalueringssamtale, jf. § 9 a, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.

Det foreslås endvidere i § 14, stk. 5, 3. pkt., at karakteren i dansk beregnes som et gennemsnit af den mundtlige og den skriftlige prøve.

Det foreslåede vil indebære, at karaktergennemsnittet i dansk beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer i mundtlig dansk og skriftlig dansk. For så vidt angår karakteren i skriftlig dansk henvises til den foreslåede bestemmelse i 4. pkt. og bemærkningerne hertil nedenfor.

Det foreslås herudover i § 14, stk. 5, 4. pkt., at karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.

Det foreslåede vil indebære, at gennemsnittet for skriftlig dansk beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit af de to delprøver i skriftlig dansk (læsning og retskrivning samt skriftlig fremstilling). Karakteren i læsning og retskrivning beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit af delkarakteren for læsning og delkarakteren for retskrivning.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at gennemsnittet for skriftlig matematik beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit af de to delprøver i skriftlig matematik (prøve med hjælpemidler og prøve uden hjælpemidler).

Elever, der består folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, vil skulle have et eksamensbevis efter den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 5, der bliver stk. 6. Det vil skulle fremgå af beviset, at det udstedes for bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære.

Det bemærkes, at eksamensbeviset også vil skulle indeholde oplysninger om elevens eventuelle resultater i andre fag, som eleven har modtaget undervisning i, herunder oplysning om eventuelle prøveresultater.

Det bemærkes, at alle elever, uanset om de består afgangseksamen eller ej, fortsat vil skulle have et bevis i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 7, som blandt andet indeholder de senest givne standpunktskarakterer og oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne (et såkaldt prøvebevis).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 35

Af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 5, fremgår, at der efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis.

I henhold til de gældende regler udstedes bevis for folkeskolens 9. - eller 10.-klasseprøver, for elever, der udskrives efter 7. klassetrin samt enkeltfagsbeviser på hvidt A4-papir af passende kvalitet. Der må kun udstedes ét originalbevis. Skolens leder kan dog efter anmodning udlevere kopi af beviset, hvis det originale bevis er bortkommet. Herudover kan skolens leder udstede et nyt originalbevis, hvis det første udstedte bevis inddrages og tilintetgøres. Skolens pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger, der er nødvendige for at udstede bevis, er reguleret i arkivlovgivningen, forvaltningsloven og databeskyttelseslovgivningen.

Det foreslås, at § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres, så det fremgår, at efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt eksamensbevis, samt at forældrene og eleven efter anmodning kan modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.

En fuldstændig tilsvarende ændring af bestemmelsen fremgår af § 1, nr. 7, i lov nr. 209 af 5. marts 2019, som indeholder bestemmelser om digitalt eksamensbevis, der endnu ikke er sat i kraft. Denne bestemmelse foreslås ophævet ved lovforslagets § 11, nr. 1. Den her foreslåede ændring er således af rent lovteknisk karakter.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der udfærdiges et digitalt eksamensbevis til elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen. Eksamens- og prøveresultaterne vil således blive registreret elektronisk. Denne digitalisering forventes at lette tilgangen for borgerne til deres beviser, herunder bidrage til at lette situationer hvor bevis måtte være blevet forlagt.

Til indberetning af de digitale beviser er etableret en databaseløsning, Karakterdatabasen, som blev taget i brug i skoleåret 2017/18. Karakterdatabasen indeholder oplysninger om standpunktskarakterer for 8.-10. klasse og karakterer for prøver i 8.-10. klasse (bundne, udtrukne samt frivillige og valgfrie prøver) samt oplysning om resultatet af folkeskolens afgangseksamen. Oplysningerne registreres af skolerne. Skolerne har pligt til at indberette beviset til Karakterdatabasen samtidig med udstedelsen, således at der sikres overensstemmelse mellem oplysningerne i Karakterdatabasen og det udleverede bevis.

Skolerne vil fortsat have ansvaret for udlevering af beviser og får nu hjemmel til at udstede det digitalt eksempelvis ved udsendelse til elevernes digitale postkasse. Skolen vil også kunne udlevere beviset på hvidt A4-papir (gerne af passende kvalitet), idet oplysninger om fag og karakterer, som fremgår af de udstedte beviser, skal modsvare de data, som skolen skal registrere i Karakterdatabasen.

Forældrene og eleven vil efter anmodning til skolen skulle modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis. Bekræftet udskrift af et digitalt eksamensbevis vil være vederlagsfri.

Skolerne vil som hidtil i henhold til arkivlovgivningen og forvaltningsloven – og i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen – have pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger der er nødvendige for at udstede bevis.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, og § 6, stk. 2, i forarbejderne til lov nr. 209 af 5. marts 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 126 som fremsat, side 11f og 16.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 12, stk. 5, hvoraf fremgår, at bestemmelsen vil skulle sættes i kraft af børne- og undervisningsministeren, ligesom det oprindelig er fastsat med hensyn til § 1, nr. 7, i lov nr. 209 af 5. marts 2019, og før da med hensyn til § 13, nr. 7, i lov nr. 1746 af 2. maj 2016.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 11, nr. 1, hvori der er redegjort for baggrunden for, at bestemmelsen nyaffattes, samt til lovforslagets bemærkninger til § 12, stk. 5, for så vidt angår ikrafttræden.

Til nr. 36

Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 6, at ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk og fransk, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Frivillige prøver efter 3. pkt. kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.

Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 7, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-6 for visse elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, efter 3. pkt. indsættes som nyt 4. pkt., at for elever i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, kan eleverne ved afslutningen af undervisningen på henholdsvis 8. og 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver i de fag, jf. stk. 2 og 3, som de ikke aflægger prøve i efter stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever i juniormesterlæreordningen kan aflægge prøve i fag omfattet af § 14, stk. 2 og 3, bortset fra dansk og matematik, som er obligatoriske prøvefag i juniormesterlæreordningen.

Elever i juniormesterlæreordningen vil således kunne gå til den fælles naturfaglige prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.

I forhold til den fælles naturfaglige prøve vil skolen skulle være opmærksom på, at eleven i juniormesterlære skal følge undervisningen i både biologi, geografi og fysik/kemi for at kunne aflægge den fælles naturfaglige prøve i biologi, geografi og fysik/kemi.

Eleverne i juniormesterlæreordningen vil endvidere kunne aflægge en prøve, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-6 og 8, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29.

En elev i juniormesterlæreordning vil dog alene få mulighed for at gå til prøve i et fag, der er blevet udtrukket for elevens klasse, eller udtrukket som alternativt prøveudtræk for elevens klasse som følge af folkeskolelovens § 5, stk. 3, og § 6, stk. 2. Eleven vil således følge klassen, hvad angår udtræksfag.

De frivillige prøver vil ikke tælle med i elevens karaktergennemsnit.

Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes indebære, at elever i juniormesterlæreordningen ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin kan aflægge prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8, jf. § 14, stk. 3.

Det foreslåede vil betyde, at elever i juniormesterlæreordningen kan gå til prøve i enten håndværk og design, billedkunst, musik, madkundskab eller teknologiforståelse, hvis de har modtaget undervisning i faget i 8. klasse.

Hvis eleven aflægger prøve i det praktiske/musiske valgfag, skal prøven afholdes i forlængelse af, at eleven afslutter undervisningen i faget.

Det vil i alle tilfælde være en forudsætning, at skolelederen vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes.

Det bemærkes, at de generelle regler om prøverne på 8. klassetrin og 9.-klasseprøverne, herunder om tilmelding til prøverne og prøveafholdelse, finder tilsvarende anvendelse for elever i juniormesterlære.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 14, samt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 1, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver.

Folkeskolelovens obligatoriske 9.-klasseprøver består af fem bundne prøver og to prøver, der udvælges ved udtræk.

De fem bundne prøver udgøres af to prøver i faget dansk (en mundtlig og en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås, at i § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »hvert af fagene« til: »faget« og »engelsk samt« udgår.

Forslaget vil indebære, at engelsk udgår af rækken af bundne prøver. Folkeskolens bundne 9.-klasseprøver vil således fremover alene bestå af fire prøver; to prøver i faget dansk (en mundtlig og en skriftlig), en prøve i matematik (skriftlig) og en fællesfaglig prøve (praktisk/mundtlig), hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Engelsk vil fremover figurere som en blandt flere mundtlige udtræksprøver

Til nr. 29

Efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., skal hver elev aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.

Af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at den enkelte elev herudover skal aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2.

Det foreslås, at i § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »to prøver« til: »en prøve«, »nr. 2-11« ændres til: »nr. 2-6 og 8«, og »henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2« udgår.

Forslaget vil indebære, at de nuværende to udtrækspuljer lægges sammen til en, således at eleverne på 9. klassetrin fremover alene skal aflægge én udtræksprøve frem for to som i dag. Derudover vil forslaget indebære, at rækken af mulige fag til udtræk reduceres. Fremover vil puljen af udtræksprøver således alene bestå af mundtlige prøver i fagene engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik og tysk/fransk.

Til nr. 30

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., at eleverne på 9. klassetrin skal aflægge fem bundne prøver og to prøver, der udvælges ved udtrækning inden for henholdsvis en humanistisk fagblok og fagblokken naturfag. Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 3. pkt., at faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok.

Det foreslås, at § 14, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, hvorefter faget idræt udgår af udtræksblokken som et muligt prøvefag.

Til nr. 31

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., at hvis der sker udtræk af tysk/fransk eller kristendomskundskab, og eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår på grund af fritagelse, skal eleven aflægge prøve i et andet fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk, der er en bunden prøve.

Det foreslås, at i § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk« til: »stk. 1, nr. 2-6 og 8 nævnte fag«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29, hvorefter det foreslås at reducere de i dag eksisterende to udtræksprøver til én prøve og samtidig samle de mulige prøver til udtræk i én pulje frem for de nuværende to udtrækspuljer, hhv. en humanistisk fagblok og en naturfaglige fagblok. Det vil sige, at der fremover ikke vil være en humanistisk fagblok at trække et andet prøvefag ud fra, men derimod blot en samlet pulje af mulige udtræksfag.

Forslaget vil ikke ændre på, at elever, der har været fritaget for undervisningen i tysk/fransk eller kristendomskundskab, vil skulle aflægge prøve i andet fag, hvis der sker udtræk af tysk/fransk eller kristendomskundskab. Det andet fag vil fremover udtrækkes blandt de resterende fag til udtræk, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 32

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 5. pkt., at hvis faget idræt udtrækkes som prøve, og eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det pågældende skoleår på grund af en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der har gjort eleven ude af stand til at deltage i undervisningen, aflægger eleven i stedet prøve i et andet fag inden for fagblokken naturfag.

Det foreslås, at § 14, stk. 2, 5. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 14, stk. 2, 5. pkt., er en konsekvens af forslaget om at afskaffe idræt som et prøvefag, jf. den med lovforslagets § 1, nr. 27, foreslåede ændring af § 14, stk. 1.

Til nr. 33

I den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 3, fremgår det, at ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægger eleven prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 14, stk. 3, ændres således at henvisningen til § 9, stk. 8, ændres til § 9, stk. 7.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 12, hvor det foreslås at ophæve § 9, stk. 7, således at stk. 8 herefter vil blive stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom § 1, nr. 12 – skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, jf. lovforslagets § 12, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt til lovforslagets § 1, nr. 12, og § 12 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 37

Bestemmelsen er udmøntet ved årlige bekendtgørelser om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer, senest bekendtgørelse nr. 455 af 13. maj 2024 om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer i skoleåret 2024/2025. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om tidspunkterne for afholdelse af både de skriftlige og mundtlige prøver i hhv. vinterprøveterminen (december/januar) og sommerprøveterminen (maj/juni). Derudover indeholder bekendtgørelsen bestemmelser om, hvornår karaktererne for prøverne skal være indberettet til Styrelsen for It og Læring.

Det foreslås, at der i § 14 efter stk. 6, som bliver stk. 7, indsættes et nyt stykke, hvorefter børne- og undervisningsministeren hvert år på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside offentliggør prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for folkeskolens prøver samt frister for indberetning af prøvekarakterer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at børne- og undervisningsministeren (ved delegation henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) fremover årligt kan fastsætte prøveterminer for folkeskolens prøver uden at skulle udstede en bekendtgørelse herom.

Forslaget vil alene indebære en ændring af processen for offentliggørelsen af årlige prøveterminer m.v. Forslaget vil ikke indebære nogen indholdsmæssige ændringer. Det vil betyde, at de oplysninger, der hidtil er fremgået af årlige bekendtgørelser, fremover i stedet vil blive offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk.

Til nr. 38

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 7, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-6 for visse elever.

Det foreslås, at i § 14, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., udgår »om tidspunktet for prøvernes afholdelse,«.

Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede nye § 14, stk. 8, i folkeskoleloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvorefter det foreslås, at børne- og undervisningsministeren årligt offentliggør prøveterminer og prøvedatoer m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i § 14, stk. 7, der bliver stk. 9, vil indebære, at der fremover ikke længere vil blive udstedt årlige bekendtgørelser om prøveterminer og prøvedatoer m.v. for folkeskolens prøver, men at indholdet i stedet vil blive offentliggjort på www.uvm.dk.

Det foreslås derudover, at der to steder i § 14, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., foretages en ændring, så henvisningen til »stk. 1-6« ændres til: »stk. 1-7«.

Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, der indebærer, at der indsættes et nyt stk. 5, og at det gældende stk. 6 derfor bliver stk. 7.

Til nr. 39

Undervisningstidens samlede varighed er reguleret i den gældende folkeskolelovs § 14 b.

Det følger af folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, at undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af

mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og
1.400 timer på 7.-9. klassetrin.

Det fremgår af bemærkningerne til § 14 b, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 51 som fremsat, side 37 f, samt Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 226 som fremsat, side 17, at der med bestemmelsen fastsættes en årsnorm for undervisningstiden, som er udregnet med udgangspunkt i, at eleverne almindeligvis skal have undervisning i ca. 40 uger om året. Der er ikke opstillet en norm for antallet af skoledage eller for, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår inden for tidsrummet mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.

Der er, som det også fremgår af bemærkningerne til folkeskolelovens § 16, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 51 som fremsat, side 41, et statsligt tilsyn med kommuners og skolers overholdelse af minimumstimetallene for undervisningstimer i fagene. Til brug herfor samt af statistiske årsager indsamles fra kommunerne og skolerne oplysninger om minimumstimetallene.

Det foreslås, at timetallet i § 14 b, stk. 1, nr. 1, ændres fra 1.110 timer til 1.030 timer.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningstiden vil skulle tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af mindst 1.030 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin.

Det foreslåede vil dermed indebære, at den samlede undervisningstid i indskolingen vil blive reduceret med 80 timer, således at den i et skoleår vil have en samlet varighed af mindst 1.030 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin.

Den samlede undervisningstid for 4.-9. klassetrin ændres ikke med forslaget.

Da der samtidig foreslås en samlet reduktion af tiden til undervisning i fagene med 60 undervisningstimer i 1. klasse og 30 undervisningstimer i 2. klasse, jf. bilag 1 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 73, vil dele af reduktionen af undervisningstiden skulle findes i fagene, mens den resterende reduktion af undervisningstiden vil skulle findes i undervisningstiden ud over minimumstimetallene, jf. folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42.

Det vil herudover fremover skulle være muligt for skolerne at tilbyde undervisning i valgfag uden for det tidsrum, hvor undervisningen normalt vil skulle foregå, dvs. mellem ca. kl. 8.00 og 16.00. Det vil dog være en betingelse, at eleverne har mulighed for at vælge valgfag, hvor undervisningen gennemføres inden for det tidsrum, hvor undervisningen normalt vil skulle foregå.

Endelig vil Børne- og Undervisningsministeriet ikke fremover skulle gennemføre et lovbestemt timetalstilsyn. Børne- og Undervisningsministeriet vil dog fortsat på ulovbestemt grundlag have en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (sektortilsyn).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.