Flagloven § 2

Der gælder ikke i dag et forbud mod at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.

Højesteret afsagde den 22. juni 2023 dom (sag 2/2023, udgivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2023, side 1042) i en sag om flagning med det amerikanske flag (Stars and Stripes). Højesteret fandt i den forbindelse bl.a. med henvisning til de krav, der i dag må stilles til indgreb i form af forbud mod flagning, at den dagældende bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 om Forbud mod at benytte fremmede Nationsflag (flagbekendtgørelsen) ikke udgjorde det fornødne hjemmelsgrundlag for at pålægge straf for flagning med det amerikanske flag.

Som følge af dommen udstedte Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 881 af 22. juni 2023 om ophævelse af bekendtgørelse om flagning med fremmede nationsflag, der formelt bl.a. ophævede flagbekendtgørelsen.

Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om den nuværende adgang til at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, og pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om det dagældende forbud mod flagning med fremmede nations- og områdeflag.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at det er forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, jf. dog stk. 2 og 3 samt §§ 3-5.

Det foreslåede vil indebære, at det som udgangspunkt ikke vil være tilladt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.

Det foreslåede vil gælde for fysiske og juridiske personer, herunder for kommunale og regionale myndigheder. Dette vil indebære, at regler om kommuners adgang til at flage med andre landes nationalflag efter de uskrevne kommunalfuldmagtsregler ikke vil gælde.

At »flage« skal i denne sammenhæng forstås som flagning fra en flagstang.

Det foreslåede vil alene gælde flagning med flag i stof eller lignende materiale i almindelig størrelse, dvs. større end miniatureflag, som efter den tidligere gældende praksis blev forstået som flag på maksimalt 30 x 50 cm.

Det foreslåede vil endvidere alene gælde flagning fra en flagstang af almindelig højde, hvilket vil sige ca. 4 meter eller derover, hvor stangen er en del af eller er fastgjort fast ejendom, herunder en flagstangssokkel eller vippebeslag i en have eller på en plads, eller taget eller facaden på en bygning. Det er ikke afgørende, hvilket materiale flagstangen er lavet af, hvordan flaget er fastgjort flagstangen, herunder om det er på en line eller fastmonteret flagstangen på andre måder. Det er heller ikke afgørende, om flagstangen er placeret lodret, på skrå eller vandret.

Dette vil indebære en mindre ændring i forhold til de dagældende regler, der blev ophævet den 22. juni 2023, der efter praksis ikke alene omfattede flagning fra flagstang, men også flagning fra en udspændt line eller flagning med flag fastgjort på fast ejendom.

Det vil ikke have betydning, hvordan flaget er fastgjort til en flagstang. Der vil således i denne sammenhæng være tale om flagning, når et flag med line eller på anden måde er fastgjort til og helt eller delvist er hejst i en flagstang.

I tvivlstilfælde, hvor en flagstang ikke er fastgjort til eller er en del af en fast ejendom, f.eks. fordi den står på en flytbar parasolfod, vil der skulle lægges vægt på, om flagstangen har en sådan karakter, at den ikke kan siges at være egnet til håndholdt brug.

Flagning fra mindre flagstænger (under ca. 4 meter i højden) vil efter omstændighederne også kunne udgøre flagning i denne lovs forstand, såfremt flagstangen ikke er beregnet til håndholdt brug og har en funktion som vanlig flagning. Dette gælder f.eks. flagstænger på f.eks. 2 meter i højden, som er fastgjort langs en hovedgade som en flagallé. Det samme gælder flagstænger, der er fastgjort til taget eller facaden på en bygning.

En fast ejendom i denne sammenhæng skal forstås som fast ejendom i tinglysningslovens forstand. Dette vil bl.a. indebære, at flagning fra flagstænger placeret på grundarealer og bygninger herpå vil være omfattet af de foreslåede regler, ligesom flagstænger placeret på særlige typer af fast ejendom, herunder bygninger på lejet grund og på søterritoriet, vil være omfattet. Det vil ikke kun være almindelige beboelses- og erhvervsbygninger, der vil være omfattet. Flagning fra flagstænger placeret på indretninger, som f.eks. skure, garager, siloer og andre tekniske anlæg, vil også være omfattet, såfremt sådanne indretninger har en fast og varig forbliven på grunden.

Det foreslåede vil indebære, at forbuddet i lighed med de dagældende regler ikke vil omfatte flagning med flag eller faner, som er fastspændt en håndholdt stang, ligesom forbuddet, som efter de dagældende regler, ikke vil omfatte f.eks. ”fremvisninger” af flag eller faner, herunder i forbindelse med demonstrationer eller sportsbegivenheder.

Derudover vil det foreslåede som nævnt indebære, at flag, der er placeret på en udspændt line, eller som er fastgjort direkte på fast ejendom, ikke vil udgøre flagning i lovens forstand. Det indebærer f.eks., at flag fastgjort en altan, et vindue, eller flag påmalet en gavl eller et tag ikke er omfattet, ligesom flag fastgjort en line, der f.eks. er udspændt over en vej eller gågade eller under taget i en idrætshal, ikke er omfattet.

Ved »andre landes nationalflag« skal i denne sammenhæng forstås andre landes nationale flag, f.eks. det russiske, amerikanske eller spanske nationalflag. Flag som repræsenterer lande, der indgår i andre lande, vil ligeledes være omfattet. Det gælder f.eks. det engelske, skotske, walisiske og nordirske flag, der ligesom Storbritanniens flag vil være omfattet.

Har et land flere nationalflag, herunder et statsflag og et kongeflag eller præsidentflag, vil alle sådanne nationalflag være omfattet af det foreslåede forbud, hvis de pågældende flag kan siges at repræsentere det pågældende land. I tvivlstilfælde må der lægges betydelig vægt på, hvilket eller hvilke flag der ifølge det pågældende land vil kunne repræsentere landet.

Det foreslåede forbud mod flagning med andre landes nationalflag vil i vidt omfang være en indførelse af det forbud, der var gældende før Højesterets dom af 22. juni 2023. Der henvises for en beskrivelse af det dagældende forbud mod flagning med fremmede nations- og områdeflag til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at der foreslås en række undtagelser til det foreslåede forbud, herunder at finske, færøske, grønlandske, norske, islandske, svenske og tyske flag ikke vil være omfattet af forbuddet, ligesom det foreslåede forbud ikke vil gælde for Folketinget. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til det foreslåede stk. 2 og 3 samt §§ 3-5 nedenfor.

Det foreslåede forbud mod flagning med udenlandske flag vil ud over andre landes nationalflag også omfatte andre landes områdeflag.

Ved »områdeflag« forstås flag, der repræsenterer et nærmere afgrænset område i et land.

Der er med det foreslåede ikke tilsigtet ændringer i den hidtidige praksis angående spørgsmålet om, hvilke flag der må anses som et områdeflag. Der henvises for en beskrivelse af den tidligere praksis til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et sådant nærmere afgrænset område, vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om det område, som flaget repræsenterer, er afgrænset geografisk og administrativt, ligesom der vil kunne lægges vægt på historiske og kulturelle forhold, der måtte knytte sig til området, og om der er tale om et område, som er anerkendt af det land, som området ligger i.

Delstater og større provinser mv. vil som udgangspunkt kunne anses som sådanne nærmere afgrænsede områder, som et områdeflag vil kunne repræsentere, mens f.eks. amter (f.eks. ”counties” i USA eller Storbritannien) og byer, herunder storbyer, som udgangspunkt ikke anses som sådanne områder, medmindre byen også er en delstat, provins, region eller lignende, som det er tilfældet med f.eks. Berlin, Valencia eller Washington D. C.

Ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et flag, der repræsenterer et sådant nærmere afgrænset område, vil der skulle lægges vægt på, om flaget repræsenterer området. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på, om hjemlandet anerkender, at flaget repræsenterer det pågældende område.

Ovenstående kriterier for afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et områdeflag, vil indebære, at f.eks. amerikanske delstaters flag, canadiske provinsers flag, russiske republikkers flag, schweiziske kantoners flag, spanske regioners flag, herunder Cataloniens flag, er omfattet. Hertil kommer, at også Tibets flag eller Taiwans flag – som efter Justitsministeriets hidtidige praksis – vil skulle anses som områdeflag omfattet af det foreslåede forbud mod flagning med udenlandske områdeflag, mens flag, der repræsenterer byer eller amter, f.eks. Paris’ eller Warszawas flag, ikke vil skulle anses som områdeflag og således ikke være omfattet af forbuddet.

Derimod vil flag, der eksempelvis alene repræsenterer en politisk bevægelse eller et politisk budskab, som har tilknytning til et nærmere afgrænset område i et land, ikke være omfattet af det foreslåede forbud, da et sådant flag ikke vil repræsentere det pågældende område. Sådanne flag må anses som såkaldte fantasiflag, som det efter reglerne i dette lovforslag ikke vil være forbudt at flage med.

Efter hidtidig praksis vil eksempelvis flaget ”la Estelada” – som ses brugt af de catalanere, der går ind for uafhængighed – efter Justitsministeriets opfattelse skulle anses som et såkaldt fantasiflag, da det blev anvendt politisk, mens det anerkendte regionalflag for Catalonien, ”la Senyera”, som nævnt ovenfor vil skulle anses som et områdeflag og dermed være omfattet af det foreslåede forbud mod flagning med andre landes områdeflag.

Det foreslåede forbud mod flagning med områdeflag vil ikke omfatte flag, der repræsenterer områder i Danmark, ligesom forbuddet ikke vil omfatte flag, der repræsenterer områder i lande, hvis flag, det er tilladt at flage med, efter det foreslåede § 2, stk. 2.

Det betyder, at der frit vil kunne flages med finske, færøske, grønlandske, norske, islandske, svenske og tyske områdeflag. Om undtagelsen af disse flag fra forbuddet mod flagning henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 2, stk. 2, nedenfor.

Det foreslåede forbud mod flagning vil ud over andre landes nationalflag og områdeflag også omfatte flag, der må sidestilles hermed.

Ved »flag, der må sidestilles hermed« skal forstås flag, der må sidestilles med et andet lands nationalflag eller områdeflag.

Det foreslåede vil indebære, at forbuddet i visse tilfælde vil kunne omfatte flag, der repræsenterer et område, der ikke er en anerkendt stat og heller ikke repræsenterer et område i en stat, f.eks. det palæstinensiske flag.

Om et udenlandsk flag vil kunne sidestilles med et andet lands nationalflag eller områdeflag vil afhænge af en vurdering af, hvorvidt de hensyn, der begrunder det foreslåede forbud mod at flage med et andet lands nationalflag eller områdeflag, tillige gør sig gældende vedrørende det flag, der repræsenterer et område, der ikke er anerkendt som stat og heller ikke repræsenterer et område i en stat.

I vurderingen af, hvorvidt et flag vil kunne sidestilles med et andet lands nationalflag eller områdeflag, vil der skulle lægges vægt på, om det pågældende flag benyttes på et tidspunkt, hvor flaget i almindelighed må antages at blive forbundet med en fremmed nation. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på, om det område, som flaget repræsenterer, har en mission i Danmark, som er tildelt diplomatiske rettigheder i lighed med diplomatiske missioner i Danmark, ligesom der f.eks. vil kunne lægges vægt på om det område, som flaget repræsenterer, kan angives som fødeland i danske pas og kørekort, og om en majoritet af FN’s medlemslande anerkender det pågældende område som stat.

Det vil kunne give anledning til tvivl, om et udenlandsk flag, herunder et andet lands nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, der er blevet påført mærker eller lignende, eller hvis almindelige form er blevet modificeret, f.eks. hvis flaget er blevet klippet i, omfarvet eller foldet, vil skulle anses som et udenlandsk flag omfattet af det foreslåede forbud. Det afgørende vil i den forbindelse være, om flaget fortsat fremstår som et andet lands nationalflag eller områdeflag eller et flag, der må sidestilles hermed. Er dette ikke tilfældet, vil det være lovligt at flage med flaget uden tilladelse.

Det samme vil gælde, hvis der er tale om en imitation eller lignende af et udenlandsk flag omfattet af det foreslåede forbud, som ikke umiddelbart kan skelnes fra det pågældende udenlandske nationalflag eller områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.

Ved vurderingen af, om en imitation eller lignende fremstår som et andet lands nationalflag eller områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, er omfattet af det foreslåede forbud, vil der skulle lægges vægt på, om imitationen eller lignende er egnet til i almindelighed at blive forvekslet med det udenlandske flag. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet med en vellignende efterligning af det amerikanske flag, hvor antallet af stjerner og striber er f.eks. 49 og 12 i stedet for det korrekte antal på 50 og 13 eller en efterligning af det japanske flag, hvor den røde cirkel f.eks. er placeret en anelse til venstre eller til højre i stedet for den korrekte placering i midten af flaget.

Det foreslåede forbud mod flagning med udenlandske flag vil således være afgrænset til alene at omfatte andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.

Det betyder, at reglerne i lovforslaget ikke forbyder flagning med såkaldte fantasiflag, politiske flag og historiske flag, medmindre de frembyder væsentlige lighedspunkter med flag omfattet af det foreslåede forbud. Det vil således ikke være i strid med det foreslåede forbud i stk. 1 at flage med f.eks. piratflag, regnbueflag, anarkistflag samt flag med diverse logoer og varemærker.

Det betyder også, at forbuddet ikke vil omfatte flag, der repræsenterer internationale eller regionale sammenslutninger og samarbejder, herunder FN-flaget, Det Europæiske Flag, NATO-flaget, OSCE-flaget og Nordisk Råds flag.

Det foreslåede vil indebære en mindre lempelse i forhold til de dagældende regler, da flag, der repræsenterer internationale eller regionale sammenslutninger og samarbejder, efter de tidligere regler som udgangspunkt blev anset som omfattet af forbuddet mod flagning med fremmede nationsflag. Der henvises i den forbindes til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om det dagældende forbud mod flagning med fremmede nationsflag.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at forbuddet i stk. 1 ikke omfatter finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag.

Det foreslåede vil indebære, at flagning med finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske nationalflag og områdeflag mv. ikke vil være omfattet af det foreslåede forbud mod at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Det vil således være tilladt at flage med f.eks. det skånske flag, det samiske flag, det ålandske flag samt Slesvig-Holstens eller Bayerns flag.

Det foreslås i § 2, stk. 3, at forbuddet i stk. 1 ikke gælder for Folketinget.

Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede forbud mod flagning med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, ikke vil gælde for Folketinget.

Det betyder, at Folketinget uden tilladelse lovligt vil kunne flage med udenlandske flag, hvis Folketinget måtte ønske det, f.eks. i forbindelse med statsbesøg, officielle besøg eller besøg fra repræsentanter for et udenlandsk parlament.