Flagloven § 1

Der er efter gældende ret ikke regler om Dannebrog som Danmarks Riges nationalflag. Dannebrog har imidlertid gennem en mere end hundredårig praksis haft status som Danmarks Riges officielle nationalflag både indenrigs og udenrigs.

Om anvendelsen af Dannebrog bemærkes det, at det indtil kongelig resolution af 7. juli 1854, som blev bekendtgjort ved cirkulære af 2. august 1854, var forbudt for private at hejse såvel dansk som fremmed flag. Ved den nævnte resolution blev det tilladt for enhver at hejse Dannebrog uden split, ligesom fremmede magters konsuler måtte anvende deres nationsflag i Danmark.

Det har således siden 1854 været tilladt for alle, herunder såvel private personer som offentlige myndigheder, at flage med Dannebrog i form af det almindelige firkantede stutflag.

Dannebrog som splitflag var oprindeligt forbeholdt Kongehuset og orlogsflåden, men flaget er i dag forbeholdt Kongehuset, Folketinget, domstolene og statslige myndigheder samt fysiske og juridiske personer, der ved kongelig resolution har særlig tilladelse til at føre splitflag.

Det betyder, at det som udgangspunkt vil være uberettiget for andre at føre Dannebrog som splitflag. En uberettiget benyttelse af Dannebrog i form af splitflag vil kunne indebære en overtrædelse af straffelovens § 132, stk. 1, nr. 1, hvorefter den, som forsætligt eller uagtsomt på retsstridig måde benytter kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner, straffes med bøde.

Endelig bemærkes det, at Justitsministeriet i cirkulæreskrivelse om officielle flagdage, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9010 af 15. januar 2024, har fastsat en række officielle flagdage, hvor statslige myndigheder skal flage med splitflaget. Der gælder særlige regler for militære flagdage.

Statslige myndigheder (bortset fra myndigheder på Forsvarsministeriets område) bør således som udgangspunkt ikke flage med Dannebrog som splitflag på andre dage end officielle flagdage mv. Sådanne statslige myndigheders ret til at flage med Dannebrog som splitflag indebærer, at der ikke er tradition for, at disse myndigheder flager med Dannebrog som stutflag.

Officielle flagdage er dage, som har en særlig national betydning, herunder kirkelige helligdage og kongelige fødselsdage.

Herudover kan Justitsministeriet anordne ekstraordinær flagning på enten hel eller halv stang i forbindelse med f.eks. statsbesøg eller i ganske særlige tilfælde ved øvrige begivenheder af særlig national betydning samt i anledning af f.eks. terrorangreb eller naturkatastrofer i Danmark eller i udlandet.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at Danmarks Riges nationalflag er Dannebrog.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en lovfæstelse af, at Dannebrog er Danmarks Riges nationalflag.

Dannebrog har gennem en mere end hundredårig praksis haft status som Danmarks Riges nationalflag både indenrigs og udenrigs. Som Rigets nationalflag er Dannebrog et fælles symbol på rigsenhed for hele det danske rige, der gælder for hele området for dansk højhedsret, hvorfor Dannebrog føres af statslige myndigheder mv., herunder rigsmyndigheder, inden for hele Rigsfællesskabet. Det bemærkes dog i den forbindelse, at Færøerne og Grønland har egne flag.

Ved »Dannebrog« skal i denne sammenhæng forstås det danske nationalflag, som består af et liggende hvidt kors, som når til kanten af flaget, på en rød (farvekode Pantone 186C) baggrund.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte både Dannebrog som stutflag og splitflag. Det bemærkes i den forbindelse, at Dannebrog som stutflag fortsat skal anses som nationalflag, mens Dannebrog som splitflag anses som statsflaget. I denne sammenhæng vil både Dannebrog som stutflag og splitflag dog skulle anses som Danmarks Riges nationalflag.

Dannebrog som stutflag er et rektangulært flag, der deles af korset i fire retvinklede felter. Korsets bredde er 1/7 af flagets højde ved stangen. Felterne ved stangen er kvadrater. Længden af de ydre felter er 1 ¾ gange de indre felter.

Dannebrog som splitflag er ikke et rektangulært flag. Splitflagets indre felter er som stutflagets, men den del af korset, som adskiller de ydre felter, er i længden kun 1 ¼ gange de indres side, og de ydre felters hertil svarende rektangulære del fortsættes i flagets længderetning af spidse flige, der har form af retvinklede trekanter, og hvis længde ved flagets øverste og nederste kant er 1 ½ gange de rektangulære deles længde.

Det bemærkes, at der imidlertid findes forskellige udformninger af splitflaget. Søværnet fører f.eks. splitflaget i form af orlogsflaget, som har en anden rød farvevariant (Pantone 194C) som baggrund, ligesom Kongehuset fører en række særlige kongelige flag med split på samme røde baggrund.

De foreslåede mål for stutflaget og splitflag er de samme, som blev foreslået med § 1, stk. 2 og 3, i forslag til lov om Rigets flag, der blev fremsat i Folketinget den 9. oktober 1930.

Det bemærkes i øvrigt, at Dannebrog findes i mange andre udformninger, herunder som vimpler og standere.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at Dannebrog som splitflag føres af Kongehuset, Folketinget, domstolene og statslige myndigheder samt institutioner mv., der har særlig tilladelse hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre gældende ret, hvorefter splitflaget alene føres af Kongehuset, Folketinget, statslige myndigheder, domstolene samt fysiske og juridiske personer, der ved kongelig resolution er meddelt særlig tilladelse til at føre splitflag. Disse vil således fortsat kunne føre splitflag.

Det bemærkes, at der kræves særskilt særlig tilladelse til at føre splitflag med særlige mærker eller kendetegn. Der kan eksempelvis henvises til kongelig resolution af 4. november 2022, jf. bekendtgørelse nr. 372 af 24. marts 2023 om godkendelse af et nyt flag for DanPilot.

Den foreslåede bestemmelse er endvidere udtryk for en tydeliggørelse af, at der vil være tale om en uberettiget og dermed retsstridig anvendelse af Dannebrog som splitflag, hvis flaget føres af andre end Kongehuset, Folketinget, statslige myndigheder, domstolene samt fysiske og juridiske personer, der ved kongelig resolution har særlig tilladelse til at føre splitflag.

Den foreslåede tydeliggørelse skal ses i sammenhæng med, at retsstridig benyttelse af Dannebrog i form af splitflag vil kunne indebære en overtrædelse af straffelovens § 132, stk. 1, nr. 1, hvorefter den, som forsætligt eller uagtsomt på retsstridig måde benytter kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner, straffes med bøde.

Der er med det foreslåede ikke tale om en ændring af den nuværende ordning i forhold til Dannebrog som splitflag, ligesom det foreslåede ikke ændrer på de gældende regler om benyttelse af det såkaldte ”yachtflag”, jf. bekendtgørelse nr. 249 af 11. oktober 1957.