Fiskeriloven § 96

Bestemmelsen vedrører bevillingshaverens adgang til inden 4 uger efter afgørelsen at få en tilbagekaldelse af bevillingen prøvet ved domstolene. Reglen ændres i forhold til førstegangsomsætningslovens § 10, så den pågældende ikke selv skal rejse sagen men kan forlange, at ministeren rejser sagen. Dette svarer til regelsættet for fiskeritilladelser, jf. § 37, stk. 5, med bemærkninger. Det anses for rimeligt, at reglerne bringes i overensstemmelse med hinanden, og den regel, der er mest gunstig for borgeren, er derfor valgt.

    Det forudsættes, at det i praksis efter delegation fra ministeren vil være Fiskeridirektoratet, som træffer afgørelse om, hvorvidt en bevilling skal inddrages. Bevillingshaveren kan derefter inden 4 uger anmode fødevareministeren om at indbringe afgørelsen for domstolene i den civile retsplejes former, jf. § 96. Det skal bemærkes, at der ikke forudsættes adgang til administrativ rekurs til departementet førend afgørelsen indbringes for domstolene, idet domstolsprøvelsen her er valgt som særlig prøvelsesform. Dette betyder, at klageadgangen til departementet vil blive afskåret med hjemmel i forslagets § 110, stk. 2. Indbringelse af afgørelsen for domstolene har ikke opsættende virkning med mindre retten bestemmer andet.

    I sager om tilbagekaldelse af bevilling til førstegangsomsætning eller fiskeauktionsmestervirksomhed, er der i lighed med inddragelse af fiskeritilladelser, jf. § 37 med bemærkninger, i visse sager tillige grundlag for at rejse en sag om bøde eller konfiskation enten administrativt, jf. § 133 eller ved dom, jf. § 130, og § 132, samt de almindelige bestemmelser om konfiskation i straffelovens kapitel 9.

    Sager om bevillingsinddragelse kan f.eks. komme på tale, hvor det konstateres, at bevillingshaveren har medvirket til eller står bag ulovlig omsætning af fisk. Sådanne sager har siden begyndelsen af 1990´erne medført en række store bøder samt konfiskation i forhold til førstegangsomsættere af fisk, herunder samlecentraler og opkøbere. Der kan, når der er konstateret overtrædelse reglerne om førstegangsomsætning af fisk i de grove sager, være behov for øjeblikkeligt at inddrage den pågældende virksomheds eller persons bevilling, hvis gennemsigtigheden i omsætningssystemet skal bevares og yderligere lovovertrædelser forebygges. Derudover kan der blive tale om at indlede en straffesag om bøde og konfiskation.

    Som anført i bemærkningerne til § 37 er der med de hjemler, der videreføres, mulighed for efterfølgende at rejse en straffesag for så vidt angår spørgsmålet om f.eks. den ulovlige omsætning af fisk. I denne straffesag kan der blive tale om straf i form af bøde, jf. § 130, og konfiskation af det ulovlige parti eller værdien heraf, jf. § 132 og de almindelige bestemmelser om konfiskation i straffelovens kapitel 9.

    Som udgangspunkt er reglerne om rettighedsfrakendelse reguleret i straffelovens §§ 78-79, og hvis der ikke i særlovgivningen er fastsat særlige regler om rettighedsfrakendelse, vil spørgsmålet om rettighedsfrakendelse skulle indbringes for domstolene i strafferetsplejens former under eller efter en straffesag.

    Forslaget indeholder imidlertid en særlig hjemmel til administrativ bevillingsinddragelse og afviger dermed fra systemet i straffeloven. Dette medfører, at en bevilling kan inddrages administrativt umiddelbart efter, at ulovlighederne er konstateret og således før en eventuel straffesag. Retssikkerheden for bevillingshaveren tilgodeses ved den lette adgang til domstolsprøvelse af bevillingsinddragelsen, jf. § 96, stk. 1.

    Dette betyder i praksis, at bevillingsinddragelsen kan finde sted umiddelbart i forlængelse af, at overtrædelsen er konstateret, og at der efterfølgende kan tages administrative, jf. § 133, eller retlige skridt for så vidt angår bøde og konfiskation.

    Både i forbindelse med en administrativ vedtagelse af bøde og konfiskation og i forbindelse med domstolsbehandling af spørgsmålet vil der kunne tages højde for princippet i straffelovens § 87 om, at en rettighedsfrakendelse (bevillingsinddragelse) kan medføre en nedsættelse eller bortfald af straffen, idet det ved behandlingen af det strafferetlige spørgsmål vil være fuldt oplyst og indgå i vurderingen, at der tillige har fundet rettighedsfratagelse sted.

    Det skal bemærkes, at et krav om bøde eller konfiskation kan vedtages administrativt (udenretligt), jf. forslagets § 133 med bemærkninger. Hvis vedtagelsen af bøde eller konfiskation ikke kan gennemføres administrativt, f.eks. fordi bevillingshaveren ikke er indstillet herpå, vil sagen om konfiskation og bøde blive overgivet til anklagemyndigheden, som derefter kan indbringe sagen for domstolene.