LBK nr 205 af 01/03/2023
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg samt om, at en tilladelse forudsætter, at ansøgeren opfylder krav til praktisk og teoretisk uddannelse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at rettigheder ifølge en tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg kan overdrages.
Efter bestemmelsen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, i overensstemmelse med hvad der gælder efter saltvandsfiskerilovens § 14, stk. 1, sidste pkt., fastsætte regler om udstedelse af tilladelser til etablering og drift af havbrug. En direkte hjemmel for ministeren i saltvandsfiskerilovens § 14, stk. 3, til at fastsætte regler om afgrænsning af fjordområder, er taget ud af lovteksten. Dette skyldes, at denne bemyndigelse er omfattet af bemyndigelsen til at fastsætte regler om udstedelse af tilladelser. Afgrænsningen af fjordområder har betydning i forhold til det forbud imod etablering af nye havbrug i fjorde, der videreføres i § 68.
Desuden er bestemmelsen i saltvandsfiskerilovens § 14, stk. 8, om, at ministeren kan fastsætte et årligt gebyr i forbindelse med havbrugsdrift, ikke gentaget i forslaget. Beløbet skulle anvendes til ophjælpning af fiskebestandene og forskning i akvakultur. Gebyrbestemmelsen har aldrig været anvendt, og der har heller ikke været planer om dette.
Til § 68
Bestemmelsen viderefører saltvandsfiskerilovens § 14, stk. 2, om, at der ikke kan gives tilladelse til etablering af nye havbrug i fjordområder. En mulighed i saltvandsfiskerilovens § 14, stk. 4, for ved dispensation at tillade nye havbrug i fjorde videreføres ikke. Dette skyldes, at praksis vedrørende havbrugstilladelserne nu må anses for så fastlagt, at der ikke er brug for dispensationsmuligheden, som i praksis ikke har været anvendt en årrække.
Til § 69
Bestemmelsen om, at der ikke må lægges hindringer i vejen for lovlig havbrugsdrift, er en videreførelse af saltvandsfiskerilovens § 23, hvorefter den, der lovligt har etableret havbrug, ikke må fortrænges fra stedet eller forulempes i driften af bruget.
Der tilsigtes ingen realitetsændringer i denne beskyttelse af havbrugsdriften. Bestemmelsen beskytter imod hindringer, der f.eks. kunne fremkomme ved fiskeriaktiviteter eller sejlads. Det forudsættes, at der i forbindelse med havbruget overholdes alle regler og vilkår vedrørende afmærkning m.v.
Til § 70
Bestemmelsen viderefører i stk. 1 saltvandsfiskerilovens § 14, stk. 6, om, der kan udstedes regler om helt eller delvist forbud mod fiskeri på havbrugets område. Stk. 2 viderefører saltvandsfiskerilovens § 14, stk. 7, om, at den, der har tilladelse til havbrug, kan meddeles tilladelse til at fange eventuelle fra havbruget undslupne fisk med nærmere angivne redskaber. Bestemmelsen har betydning, da ellers kun erhvervsfiskere ville kunne drive dette fiskeri.
Til kapitel 14.
Indbyrdes ordensregler mellem fiskere
