Fiskeriloven § 62

Bestemmelsen er en videreførelse af reglerne i saltvandsfiskerilovens § 31, stk. 3, og i fisketegnsloven om fiskeplejeindsatsen og planlægning af denne. Fiskeplejen vil som hidtil blive planlagt efter rådgivning fra det udvalg, der er omhandlet i forslagets § 7. Der vil som hidtil blive lagt årlige planer, dog vil det også blive tilstræbt at opnå så langt et perspektiv som muligt med henblik på at give den bedst mulige planlægningshorisont for såvel udsætning som forskningsindsats.

Til § 63

Bestemmelsen er en videreførelse af reglen i ferskvandsfiskerilovens § 30 og saltvandsfiskerilovens § 32, stk. 1, og indeholder et forbud mod at foretage udsætning eller omplantning af fisk m.v. med mindre en række nærmere angivne betingelser er opfyldt. Det væsentlige element er som hidtil, at al udsætning kræver godkendelse. Dette er vigtigt, da al udsætning og omplantning skal foregå i respekt af hensynet til naturens bæredygtighed og uden indblanding af ikke naturligt forekommende arter.

Udsætningerne skal således ses i sammenhæng med hele økosystemet og den øvrige forvaltning af fiskebestandene, så udsætningerne foregår på et genetisk forsvarligt grundlag bl.a. i overensstemmelse med de internationale forpligtelser på området. Det hidtidige samarbejde med miljømyndighederne vedrørende udsætning m.v. vil fortsætte. F.eks. skal visse udsætninger koordineres med eller godkendes af Skov- og Naturstyrelsen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 31.

Til § 64

Bestemmelsen er en videreførelse af ferskvandsfiskerilovens § 31 og omhandler den kreds, som kan foretage udsætninger m.v. Udsætninger har hidtil kunnet foretages også af foreninger, selskaber og personer. I § 64, stk. 1, indføres tillige som noget nyt, at selskaber, foreninger og personer kan autoriseres til at foretage andre fiskeplejerelaterede aktiviteter end udsætninger. I praksis kan en fiskeriforening autoriseres til f.eks. at foretage elfiskeri, med henblik på opfiskning af moderfisk i forbindelse med klækning.

Til § 65

Bestemmelsen er en videreførelse af ferskvandsfiskerilovens § 32 og saltvandsfiskerilovens § 32, stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan under hensyn til udsætninger træffe bestemmelser om fiskeriets udøvelse, herunder om fiskeriforbud i en nærmere angiven periode, hvis dette er nødvendigt f.eks. for at sikre, at der ikke udøves fiskeri i et område, hvor der foretages udsætninger.

Til kapitel 13

Havbrug

Bestemmelserne er en videreførelse af § 14 i saltvandsfiskeriloven om krav til tilladelse til havbrug, der etableres i saltvandsområder. I forslaget er en række bestemmelser dog afkortet noget, ligesom bestemmelsen for at lette overskueligheden er opdelt på flere paragraffer.

Til § 66

Bestemmelsen fastlægger, at opdræt af fisk på dansk fiskeriterritorium, dvs. i saltvand som hidtil kun må finde sted efter tilladelse. Etablering og drift af havbrug kræver også tilladelse i henhold til anden lovgivning og fra andre myndigheder, herunder bl.a. godkendelse i henhold til regler fastsat med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven. Administrationen er koordineret mellem myndighederne, som det fremgår af lovteksten, jf. stk. 2. Det er indtil videre hensigten at opretholde denne ordning.